FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING SEKS OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Transkript

1 RADIKALISERING SEPTEMBER 2017 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING SEKS OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER

2 KL 1. udgave, 1. oplag 2017 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Colourbox KL Weidekampsgade København S Tlf [email protected] facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN ??-?

3 Forord 3 FORORD Kommunernes fokus på forebyggelse af radikalisering er blevet yderligere aktuelt på baggrund af de konkrete sager, der har været i den senere tid. Kommunerne skal have et fortsat skarpt blik på adressere situationens alvor. Radikalisering er ofte et udtryk for mistrivsel, frustration og følelsen af eksklusion og marginalisering. Arbejdet med at forebygge radikalisering skal ses i sammenhæng med allerede eksisterende socialfaglige og forebyggende indsatser. Det er her afgørende, at der er fokus på den opbyggende indsats, så de rette betingelser for trivsel og en positiv udvikling er til stede for alle. Den forebyggende tilgang bør italesættes under et samlet fokus på at sikre trivsel for alle borgere i samfundet KL har på baggrund af en undersøgelse blandt et bredt udsnit af landets kommuner indsamlet erfaringer på området. Kommunerne yder i dag en stor indsats på både det opbyggende, foregribende og indgribende niveau. Mange kommuner har allerede udviklet en klar organisering, foranstaltninger samt stærke samarbejdsstrukturer. Med afsæt i kommunernes erfaringer på området har KL udarbejdet en række opmærksomhedspunkter, som kan tjene som inspiration til kommunernes fortsatte arbejde med at understøtte en hensigtsmæssig forebyggelse og håndtering af radikalisering. God læselyst. Det er derfor også et helt centralt spørgsmål, hvordan vi på tværs af aktører og områder bliver bedre til at inkludere alle borgere i samfundet. Organisering og samarbejde på tværs er helt afgørende i denne sammenhæng ikke alene mellem sociale myndigheder, skoler og politi, men også mellem kommuner, lokale foreninger og civilsamfundsaktører. Martin Damm Formand for KL Kristian Wendelboe Administrerende direktør

4 4 Hvad er radikalisering? HVAD ER RADIKALISERING? Radikalisering bliver ofte beskrevet som en proces, hvori en person i stigende grad accepterer at anvende udemokratiske og voldelige midler, herunder terror, i et forsøg på at opnå et bestemt politisk/ ideologisk mål. Definitionen baserer sig på en antagelse om, at voldelige midler er en konsekvens af en ekstrem form for tænkning. Forskning og praksis har igennem de seneste år vist, at radikalisering er et særdeles komplekst og relationelt fænomen, som ikke blot kan skæres efter en lineær standardmodel. Der findes mange forskellige radikaliseringsforløb, og radikalisering kan siges at betegne en proces, der kan ske gradvist eller mere pludseligt. Dette kan blandt andet være karakteriseret ved: at der i mange tilfælde sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper at der sker en adskillelse fra de bånd, den enkelte har til normale fællesskaber uden for gruppen at der sker en dehumanisering, hvor dem man opfatter som fjender, Figur ikke ses som mennesker, hvilket i yderste tilfælde kan medvirke til at legitimere og udøve voldshandlinger Forebyggelse på flere niveauer Forebyggelsestrekanten, der udspringer af en kriminalpræventiv tilgang, er nyttig til at illustrere, at der er behov for at tænke forebyggelsesindsatsen på forskellige niveauer med forskellige typer af indsatser: at en person accepterer ekstremismens idéer og metoder og eventuelt tilslutter sig dens organiserede grupper

5 Hvad er radikalisering? 5 DEN OPBYGGENDE INDSATS DEN FOREGRIBENDE INDSATS DEN INDGRIBENDE INDSATS Omfatter alle, navnlig børn og unge, og varetages især i daginstitutioner, skoler, klubber, foreninger og i vidt omfang også de enkelte familier. Der arbejdes med at udvikle børn og unges sociale kompetencer, kritiske sans, samfundsengagement og ansvarsbevidsthed. Dette tjener selvstændige formål, men bidrager også til at styrke børn og unges modstandskraft mod at udvikle risikoadfærd af enhver art, herunder adfærd knyttet til ekstremistiske miljøer. Ma lsætning: at opbygge en generel oplevelse af tryghed, tillid, sammenhængskraft og modstandskraft. Retter sig mod personer, som er sårbare over for radikalisering, i risiko for rekruttering til ekstremistiske miljøer, og som eventuelt viser konkrete begyndende tegn på at være i en radikaliseringsproces. Her er målet at forebygge risikoadfærd, inden den udvikler sig i mere alvorlig retning. Indsatsen løftes navnlig i relationsarbejdet i skoler, klubber og på gadeplan samt i et vist omfang gennem mere formaliseret socialt arbejde som mentorforløb og andre særlige indsatser. Desuden skal der være en opmærksomhed på forældre og pårørende samt deres håndteringsmuligheder i forhold til et radikaliseringstruet familiemedlem. Ma lsætning: at reducere antallet af radikaliseringstruede borgere med ma lrettede aktiviteter, der styrker sociale kompetencer og relationer. Retter sig mod personer, som er aktive i ekstremistiske miljøer. Her er målet at støtte borgeren i at gøre sig fri af vold og anden problematisk adfærd samt forebygge tilbagefald. Indsatsen kan fx omfatte mentorforløb, støtte til pårørende og særlige sociale programmer. Når det handler om det indgribende niveau, er det hovedsageligt et anliggende for politiet og PET. Kommunen kan på dette niveau tilbyde en resocialiserende indsats overfor radikaliserede borgere, der ønsker at samarbejde med de kommunale myndigheder, når politiet vurderer det hensigtsmæssigt. Ma lsætning: at resocialisere radikaliserede borgere og stoppe kriminelle aktiviteter.

6 6 Opmærksomhedspunkter OPMÆRKSOMHEDS- PUNKTER 01 / ER DER KOORDINERING OG OVERBLIK PÅ TVÆRS AF KOMMUNEN? Forankringen af indsatsen adskiller sig fra kommune til kommune. Forebyggelse og håndtering af radikalisering forankres ofte i den eksisterende SSP, PSP og KSP -struktur og det herboende fokus på at forebygge risikoadfærd. I nogle kommuner er indsatsen myndighedsforankret, hvor indsatsen herfra koordineres med den eksisterende SSP, PSP og KSP-struktur. I mange kommuner er der blevet opkvalificeret én eller flere ressourcepersoner. Disse medvirker til at sikre, at arbejdet med at forebygge radikalisering så vidt muligt integreres i det eksisterende organisatoriske set-up og understøttes bedst muligt af allerede effektive indsatser og socialfaglige metoder. I nogle kommuner forankres dette arbejde i en tværgående samlet koordineringsenhed, hvor medarbejdere fra de relevante myndigheder og forvaltninger mødes i en fast mødestruktur. Her skal der være opmærksomhed på skift i lovgivningen og kommunernes forpligtigelser, afhængig af om den unge er over eller under 18 år. Eksempelvis har kommunerne en klar handlepligt, når indsatserne gælder unge under 18 år. Eksempler på ressourcepersonerne/ koordineringsenhedens opgaver: At sikre overblik over målgrupper og indsatser på tværs af myndigheder samt understøtte en tættere vidensdeling og udbredelse af best practice i forhold til forebyggelse af radikalisering. Sikre koordinering og samarbejde i forhold til sociale foranstaltninger og øvrige interventioner i konkrete sager. At lave vejledninger med bekymringstegn på radikalisering, som kan hjælpe frontpersonale og andre med ungekontakt til at orientere sig om, HJÆLP OG RÅDGIVNING hvad de skal være opmærksomme på. Sådanne vejledninger vil også tjene til at sikre en ensartet behandling af borgere, så de f. eks. ikke bliver ofre for fordomme, og større befolkningsgrupper ikke bliver mistænkeliggjort. At lave en klar forretningsgang i forhold til kommunalt ansattes underretningsforpligtigelse, som kan kommunikeres ud til medarbejdere med ungekontakt i kommunen. At forestå den lokale rådgivning om at forebygge radikalisering og samtidig sikre, at aktører på tværs af alle niveauer inddrages i forebyggelsestrekanten. Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme under Styrelsen for International Rekruttering og Integration tilbyder rådgivning til de kommuner, der ønsker at udarbejde forebyggelses- og handlingsplaner. Kontakt NCFE, tlf , [email protected]

7 Opmærksomhedspunkter 7 02 / HAR VI EN TYDELIG PROCEDURE I TILFÆLDE AF KONKRETE BEKYMRINGER? Lærere, pædagoger, socialarbejdere, sundhedspersonale, SSP-medarbejdere, beskæftigelsesmedarbejdere, integrationsmedarbejdere, boligsociale medarbejdere, gadeplansmedarbejdere og mange andre faggrupper kan i deres daglige kontakt med borgere være de første til at opleve en ændret adfærd og mistrivsel. Det er derfor vigtigt, at der blandt disse faggrupper eksisterer et grundlæggende kendskab til bekymringstegn på radikalisering samt et kendskab til eksisterende handlemuligheder. Der bør sikres tydelighed omkring, hvor kommunens eget frontpersonale såvel som borgere og eksterne samarbejdspartnere kan henvende sig ved oplevede tegn på radikalisering. Herunder at de har kendskab til kommunens tilbud om hjælp til radikaliseringstruede borgere. Kommunikation omkring henvendelsesmulighed og indsatser i kommunen foregår i dag via oplæg, dialogmøder og temadage for kommunale medarbejdere samt oplæg for beboere og medarbejdere i boligsociale lokalområder. Indsatsen er i mange kommuner også beskrevet i foldere og på kommunens hjemmeside. For at sikre en hurtig og målrettet indsats fastlægges der i mange kommuner særlige procedurer for, hvordan der skal handles ved konkrete bekymringer om radikalisering. For at sikre synliggørelse af disse procedurer kan kommunen udarbejde såkaldte actioncards, hvor frontpersonale og borgere hurtigt kan skabe sig et overblik over den aftalte handleplan, når der opstår behov. I actioncardet fremgår oplysninger på den ansvarlige og SE EKSEMPLER PÅ ACTIONCARDS Aalborg Kommune Frederikshavn Kommune aar.pdf Fredensborg og Helsingør kommuner SE EKSEMPLER PÅ BEKYMRINGSTEGN Flere kommuner har udarbejdet vejledende lister med eksempler på nogle af de bekymringstegn, som er nyttige at være opmærksomme på ved mistanke om radikalisering. Aarhus Kommune Aalborg Kommune koordinerende kontaktperson i kommunen og hos politiet, og proceduren for koordination af indsatsen skitseres kort. I indsatsen skal der skelnes mellem, om det er en foregribende eller indgribende indsats. En foregribende indsats vil oftest alene være forankret i kommunerne på baggrund af viden om en borger, der er i periferien af et ekstremistisk miljø. Når der er tale om kendskab til en borger, som er involveret i et radikaliseret miljø, er der tale om en indgribende indsats (jf. forebyggelsestrekanten), og dette vil derfor hovedsageligt være et anliggende for politiet og PET via infohusene. Hvis der er en begrundet mistanke om, at der er sket eller vil ske ulovlige handlinger, bør det meldes til politiet. På dette niveau kan kommunens rolle være at tilbyde en resocialiserende indsats over for radikaliserede borgere, der ønsker at samarbejde med de kommunale myndigheder, når politiet vurderer dette hensigtsmæssigt.

8 8 Opmærksomhedspunkter 03 / HVORDAN STYRKER VI INFOHUS-SAMARBEJDET? Forebyggelse af radikalisering blandt børn og unge løftes først og fremmest i et samarbejde mellem kommuner og politikredse. Det sker i regi af det kriminalitetsforebyggende SSP-samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi. Samarbejdet er forankret i de såkaldte infohuse, der er etableret i landets 12 politikredse, og som har særlig viden om ekstremisme og radikalisering. Infohuse er ikke fysiske steder, men bygget op omkring SSP-samarbejdet og retsplejelovens 115. Infohus-samarbejdet er en god mulighed for at udveksle erfaringer og blive opdateret omkring udviklingen vedr. radikalisering og ekstremisme. Samarbejdspartnerne i infohuset mødes et fast antal gange om året og kan endvidere indkaldes ad hoc. Der må dog i infohuset ikke udveksles personfølsomme oplysninger på tværs af kommuner. Samarbejdet er understøttet af løbende undervisning og rådgivning, som Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme under Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) samt PET s forebyggelsescenter yder i fællesskab. Når der er tale om konkrete bekymringssager, foregår infohus-samarbejdet sådan, at politi og den pågældende kommune sammen udreder bekymringen og drøfter, hvilke indsatser der skal iværksættes enten i regi af politi eller kommune. Drøftelsen foregår indenfor rammerne af retsplejelovens 115. I nogle kommuner indgår andre aktører fra fx beskæftigelsesindsatsen, bandeexit, integration og sundhedsmyndigheder også i samarbejdet omkring infohusene. For at sikre tværfaglighed og vi- dendeling samt understøtte effektive og systematiske sagsgange, kan det være en fordel, at deltagelsen i infohussamarbejdet organiseres på tværs af forvaltninger. I nogle kommuner tilknytter man både ledelse og myndighedssagsbehandlere i udredningen af sager for at kunne iværksætte foranstaltninger hurtigt og efter gældende bestemmelser i den sociale lovgivning. KONCEPT TIL STYRKET TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE I INFOHUSENE For at understøtte det tværgående myndighedssamarbejde og håndteringen af sager i de regionale infohuse udvikler Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme i samarbejde med PET og Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter i 2017 et koncept til inspiration for organisering, sagsgange og ansvarsfordeling i infohusene samt koblingen til de kriminalpræventive samarbejder i SSP, PSP og KSP. Der udvikles endvidere et nyt screeningsværktøj, som skal danne grundlag for en fælles systematik for vurdering og visitering af sager i infohusene og blandt de myndigheder, der er involveret i forebyggelsesindsatsen. For mere information omkring dette kontakt Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Tlf , [email protected]

9 Opmærksomhedspunkter 9 04 / HVORDAN SIKRER VI SAMARBEJDE MED SKOLER OG INSTITUTIONER? Det er en del af skolernes formål at arbejde med demokrati og det at høre til i det danske samfund. Hvis børn og unge er en del af normalmiljøet og føler sig som en del af fællesskaber, vil barnet/den unge være mere modstandsdygtigt over for at udvikle risikoadfærd. Det er desuden afgørende, at lærere og pædagoger har eller let kan få viden om, hvordan de skal agere ved mistanke om, at et barn/ung er ved at blive radikaliseret. I flere kommuner er der oparbejdet en tæt dialog med skoler og institutioner for at holde opmærksomheden skærpet på bekymringstegn samt gode forebyggelsestiltag. I skolen og i institutionerne bliver der derfor arbejdet med at opbygge gode relationer og fællesskaber. Dette arbejde kan understøttes i forhold til at undgå radikalisering, ved at skoler og institutioner har let adgang til viden om virkningsfulde tiltag og ved et beskrevet samarbejde med SSP og andre fagpersoner i kommunen på området. Forebyggelsesarbejdet kan kobles til emner som mobning, inklusion, modkulturer, diskrimination, hadsk tale, hadforbrydelser mv. Det kan også indeholde aktiviteter, som styrker målgruppens evne til at agere kritisk på internettet i forhold til ekstremistiske grupperingers budskaber. VEJLEDNING OG SPARRING HOS LÆRINGSKONSULENTERNE Kommuner, folkeskoler, lærere og pædagoger kan få inspiration til folkeskolers arbejde med demokrati, medborgerskab og forebyggelse af radikalisering hos læringskonsulenternes hotline. Læs mere på: Skriv til læringskonsulenterne: [email protected]

10 10 Opmærksomhedspunkter 05 / ER DER FOKUS PÅ HELE FAMILIEN I INDSATSERNE? Erfaringer viser, at forældre har en afgørende rolle, når det handler om at hjælpe unge på vej ud af et voldeligt, radikaliseret miljø. I flere kommuner arrangeres dialogmøder med grupper af forældre og/eller unge. Formålet er at give både forældre og unge viden om, hvilken propaganda og rekruttering de unge kan blive udsat for i klubber, på gaden, på nettet mv. og om typiske tegn og signaler på radikalisering. Dialogmøderne kan holdes i foreninger, forældregrupper, boligområder mv. finder, at der kan være bekymringer om radikalisering, kan der iværksættes foranstaltninger efter servicelovens 52. Kommunen skal efter servicelovens 19, stk. 4 sørge for, at en indsats over for børn og unge, der er i risiko for radikalisering eller allerede er en del af et ekstremistisk miljø, sættes i sammenhæng med den indsats, som iværksættes over for de samme unge efter anden lovgivning. Kommunen skal efter servicelovens 12b sørge for, at personer over 18 år har mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko for at blive radikaliserede, eller de ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø. Som led i tilrettelæggelsen af den målrettede rådgivning efter 12b kan kommunen etablere kontaktpersoneller mentorordninger og udføre opsøgende arbejde. Familiens ageren omkring et radikaliseringstruet barn eller ung kan være af afgørende betydning. Der bør være fokus på hele familien, hvis der er bekymring om, at et barn eller en ung er ved at blive radikaliseret. Det kan være fx være at tilbyde hjælp og viden til familie og venner, så de kan være med til at få personen væk fra et risikofyldt miljø. Eller ved at have fokus på børn, hvis forældre eller ældre søskende deltager i radikaliserede miljøer, da de vil være ekstra udsatte. Kommunen kan efter servicelovens 11 iværksætte rådgivning og yde vejledning til både den unge og forældrene. Hvis kommunen finder, at der er grund til bekymring for barnets trivsel eller udvikling, kan der desuden iværksættes indsatser efter servicelovens 11, stk. 3, som retter sig mod barnet eller den unge, der er i risiko for radikalisering eller allerede er en del af et ekstremistisk miljø. Om nødvendigt ved at der træffes afgørelse om en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50. Hvis kommunen BISTAND FRA VISO (DEN NATIONALE VIDENS- OG SPECIALRÅDGIVNINGSORGA- NISATION) TIL HÅNDTERING AF SAGER OM RADIKALISERING OG EKSTREMISME Når det gælder specialiseret faglig rådgivning og udredning i komplicerede enkeltsager samt gruppesager inden for servicelovens område, kan kommunen søge bistand hos VISO (Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation), der efter servicelovens 13, stk. 1, yder gratis vejledende specialrådgivning og udredning. VISO kan således yde rådgivning i forhold til radikaliseringstruede børn og unge, som på forskellig vis befinder sig i en udsat og problematisk social situation. VISOs rådgivning og udredning kan bl.a. være med til at understøtte og kvalificere kommunernes faglige beslutningsgrundlag i den pågældende sag. Kontakt VISO, tlf , [email protected] BISTAND FRA NATIONALT CENTER FOR FOREBYGGELSE AF EKSTREMISME TIL HÅNDTERING AF SAGER OM RADIKALISERING OG EKSTREMISME Kommunerne kan søge bistand og rådgivning om forebyggelse i centeret under Udlændinge- og Integrationsministeriet til generel håndtering af udfordringer med radikalisering og ekstremisme. Centret tilbyder kommunerne sparring i forhold til tilrettelæggelse og organisering af indsatser på området. Formålet er at styrke de lokale strategier, så de skaber en langsigtet og bæredygtig effekt i forebyggelsesarbejdet. Kontakt, tlf , [email protected]

11 Opmærksomhedspunkter / HVORDAN SAMARBEJDER VI MED LOKALSAMFUNDET? Samarbejde og dialog med lokalsamfund via foreningslivet, sportsklubber, kvindenetværk, lokale beboere, biblioteker og boligsociale medarbejdere kan styrke og understøtte lokale aktører, som har kendskab til de lokale unge og kan støtte dem. Det lokale kendskab til de unge kan desuden være afgørende for en tidlig forebyggende indsats. Tillid mellem aktører i lokalsamfundet bør understøttes, og der bør sættes fokus på de ressourcer og initiativer, der allerede er til stede lokalt i blandt andet frivillige foreninger og sammenslutninger, for eksempel sportsklubber, beboerforeninger og nabohjælpsgrupper. Forebyggelse af radikalisering bør derfor tænkes ind i allerede eksisterende indsatser og aktiviteter i civil- og lokalsamfundet via lokalt samarbejde med foreninger, helhedsplaner m.m. Den viden og ekspertise, som de lokale myndigheder har bygget op over en årrække, bør deles med de civil- og lokalsamfundsaktører, der aktivt efterspørger den. Det kan for eksempel være viden om faresignaler og forebyggende tiltag. Kommuner kan med fordel gå sammen med civile aktører og medier i lokalsamfundet om at etablere og udbygge kommunikation og dialog om problemstillinger relateret til radikalisering og ekstremisme med henblik på at sikre lokalt forankrede fora og processer. INSPIRATION TIL SAMARBEJDE MED CIVIL- OG LOKALSAMFUNDET TrygFonden har i samarbejejde med CERTA har udarbejdet en rapport med en række konstruktive forslag til, hvordan forebyggende indsatser mod radikalisering kan styrkes med særligt fokus på civil- og lokalsamfundets rolle. Læs mere her:

12 NATIONAL HOTLINE OM RADIKALISERING Formålet med hotlinen er at sikre en samlet indgang for bekymrede borgere og medarbejdere, som er i tvivl om, hvordan de skal reagere, når de ser tegn på radikalisering eller tilknytning til et ekstremistisk miljø hos pårørende eller personer i deres omgangskreds. Opgaven varetages i et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune, samt beredskabet for anti-radikalisering i København, der består af SSP København, Den Kriminalpræventive Sektion i Københavns Politi og VINK (Københavns Kommunes anti-radikaliseringsindsats). Den nationale hotline er åben for opkald dagligt mellemkl Hotlinen yder rådgivning og visiterer bekymrende sager videre til det lokale infohus. Det vil sige, at hotlinen ikke laver sagsbehandling. Tlf Læs mere på UDRYKNINGSTEAMET PET og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme tilbyder rådgivning til kommuner, der oplever presserende udfordringer med rekruttering og udrejse til væbnede konflikter. Formålet er at iværksætte en effektiv, tværfagligt koordineret indsats, når der opstår presserende bekymring for, at personer ønsker at udrejse til konfliktområder, eller der forekommer rekruttering til ekstremistiske miljøer. Indsatsen er et supplement til den løbende rådgivnings- og opkvalificeringsindsats, som PET og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme varetager ofte i samarbejde med de regionale infohuse med ekspertise i ekstremisme og forebyggelse. Kontakt rådgivningstelefonen på tlf , eller [email protected] Læs mere på KL Weidekampsgade København S Tlf [email protected] facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN ??-?