Forslag til konkrete indsatser:
|
|
- Birgitte Danielsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til konkrete indsatser: 1. En god start i livet / Socialt udsatte gravide Aktivitet Forskningsmæssig baggrund Tværsektorielt projekt vedr. styrket indsats for socialt udsatte gravide Et barns tidligere udvikling lægger grunden til individets fysiske, psykiske og kognitive kompetencer resten af livet. Den tidlige udvikling er således en afgørende determinant for sociale og sundhedsmæssige forhold senere i livet. En effektiv indsats ift. at nedbringe den sociale ulighed i sundhed, er bl.a. en velfungerende svangreomsorg, som kan forebygge for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, gravides tobaksrygning, skadeligt arbejdsmiljø med videre. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2011: Ulighed i Sundhed årsager og indsatser Nordjyske data indhold organisering Implementeringsplan Ca. 40 % af gravide uden erhvervsuddannelse ryger, mens det kun gælder ca. 3 % af gravide med lang videregående uddannelse. Overvægtige gravide føder i højere grad børn med høj fødselsvægt. En høj fødselsvægt øger risikoen for at udvikle overvægt gennem barndommen. Er et barn overvægtig ved skolestart, er risikoen for overvægt i voksenlivet tre gange større. Tilslutningen til børneundersøgelser (efter barnet er fyldt 1 år) er markant lavere for børn af mødre uden erhvervsuddannelse, end for børn af mødre med uddannelse. Kilde: Børn og Unges Sundhed og Trivsel, Region Nordjylland Sygehus Vendsyssel arbejder på i samarbejde med en eller flere kommuner i optageområdet, at udarbejde en fælles ansøgning til Sundhedsstyrelsens satspulje vedr. Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide. Formålet med puljen er at udvikle og kvalificere samarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis for i højere grad at kunne inddrage og fastholde de udsatte gravide i svangreomsorgens tilbud med henblik på at reducere ulighed i sundhed. Såfremt ansøgningen imødekommes, vil der blive nedsat en styregruppe med repræsentation fra de involverede parter. Faglig Følgegruppe for Forebyggelse og sundhedsfremme orienteres løbende om projektet, således at projektets resultater formidles til alle fødesteder og kommuner i regionen. Ansøgning skal være modtaget af Sundhedsstyrelsen senest d. 2. januar. Såfremt ansøgningen imødekommes vil projektet løbe fra 2013 til Projektet afsluttes med en evaluering, hvorefter der skal tages stilling til om projektet eller dele af projektet kan implementeres i hele regionen evt. indgår som et element i sundhedsaftale-samarbejdet. 1
2 Økonomi Medfinansiering er ikke et krav for at kunne ansøge, men vil indgå i den samlede vurdering af de indkomne ansøgninger. De foreløbige tanker er at søge finansiering til ekstra lønudgifter på Sygehus Vendsyssel, de deltagende kommuner og almen praksis. Her ud over kan der evt. søges midler til afholdelse af tværsektoriel kompetenceudvikling. 2. Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis Aktivitet Forskningsmæssig baggrund Forebyggende helbredsundersøgelser en proaktiv indsats der skal sikre at alle børn kommer til undersøgelserne, og at egen læge får lettere kommunikationsveje til at samarbejde med kommunerne om evt. bekymringsbørn. I henhold til sundhedslovens 63 tilbydes alle børn i alderen 0 5 år, forebyggende helbredsundersøgelser ved den praktiserende læge. 3 af undersøgelserne foregår i barnets første leveår, og siden følges barnet ved 2,3,4 og 5 år. Formålet er, at den praktiserende læge gennem regelmæssig kontakt med barnet og dets familie, medvirker til at give barnet de bedste betingelser for at udvikle sig psykisk, fysisk og socialt. Faktorer i den tidlige udvikling påvirker både fysiske og psykiske helbredsindikatorer, og i barndommen lægges grunden til senere dårlig eller god sundhedsadfærd. Endvidere har manglende stimulering i den tidlige udvikling indflydelse på barnets fysiske og psykiske helbred senere i livet. Derfor er det at stor betydning at barnet følges tæt gennem de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis, og at der er et tæt tværsektorielt samarbejde omkring de sårbare børn. (SST 2011) Der er imidlertid en social gradient i hvilke børn der regelmæssigt deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser. Der ses derfor et behov for i samarbejde med almen praksis, at gøre en mere proaktiv indsats for at sikre deltagelsen og overlevering mellem sektorer. Nordjyske data Ca. 10 % af børnene kommer ikke til 5 ugers, 5 og 12 måneders helbredsundersøgelser. Det gælder uanset morens uddannelse Over 40 % af mødrene uden erhvervsuddannelse kommer ikke til helbredsundersøgelse ved 2 og 4 års alderen. For mødre med længere uddannelse gælder det for ca. 20 %. Over 50 % af mødrene uden erhvervsuddannelse kommer ikke til 3 års undersøgelsen, mens det er 30 % for de øvrige mødre. Ca. 30 % af mødrene uden erhvervsuddannelse kommer ikke til den sidste helbredsundersøgelse ved 5 år. For de øvrige mødre er det knap 20% som ikke deltager. 19 % af mødrene uden erhvervsuddannelse har børn i 5-9 årsalderen med risiko for overvægt/er overvægtige, mens det er 10 % for mødre med en lang videregående uddannelse. ( Børn og Unges Sundhed og Trivsel, Region Nordjylland 2012.) 2
3 indhold Der etableres i samarbejde med kvalitetsenheden for almen praksis, NordKap, et kvalitetsudviklingsprojekt der har til formål at sikre: 1. at alle børn i alderen 0 5 år kommer til de forebyggende helbredsundersøgelser i hos egen læge det vil sige at egen læge proaktivt indkalder de børn/forældre, der ikke af sig selv bestiller tid. 2. at der udvikles kommunikationsveje, hvor den praktiserende læge kan drøfte bekymringsbørn med relevante instanser, herunder eksempelvis den kommunale sundhedspleje, den kommunale PPR og relevante børneafdelinger på somatiske og psykiatriske sygehuse. 3. at der udvikles en standard for overlevering af oplysninger om barnet til den kommunale sundhedspleje ved afslutningen ved 5 års alderen, således at udsatte børn følges tæt. organisering Implemente -ringsplan Økonomi Projektet organiseres i Kvalitetsenheden for Almen Praksis NordKap i samarbejde med Sundhed og Sammenhæng og Faglig Følgegruppe for forebyggelse og sundhedsfremme, hvor kommuner, og sygehuse og praktiserende læger samarbejder om forebyggelsesindsatsen. Projektet udvikles og beskrives nærmere i 1. halvår 2013, og forelægges Sundhedskoordinationsudvalget til endelig godkendelse efteråret Som udgangspunkt vurderes det, at kvalitetsudviklingsprojektet kan iværksættes inden for overenskomstens ramme. 3. Overvægtige Børn og unge Aktivitet Tværsektoriel indsats i forhold til overvægtige børn samarbejde mellem Sygehus, Almen praksis og kommuner. Forskningsmæssig baggrund Danske Regioner har i efteråret 2012 udgivet en rapport om overvægt og forslag til arbejdsdeling i mellem sektorerne. Herunder er overvægt blandt børn og unge beskrevet. I rapporten fremhæves: 1 ud af 3 overvægtige børn i skolealderen forbliver overvægtige som voksne Der er stærk sammenhæng mellem forhøjet BMI i barndommen (7-13 år) og fatale og ikke fatale hjerteanfald som voksne. Psykosocialt medfører overvægt social eksklusion, mobning og lavt selvværd hos barnet. Svært overvægtige børn og unge stigmatiseres ofte i samfundet. Overvægtige skolebørn har mere sygefravær, flere ensomhedsproblemer og større tilbøjelighed til pjæk end ikke overvægtige. 3
4 Overvægt hos børn og unge har således mange konsekvenser, både i barndommen og senere i livet. Præcis viden om forebyggelse og vægttab med langtidseffekt hos børn og unge er imidlertid sparsom. Arbejdsgruppen bag rapporten peger på, at den praktiserende læge og sundhedsplejen er nøgleaktører, hvad angår tidlig opsporing ligesom det anbefales at regioner, kommuner og almen praksis samarbejder om indsatsen (shared care) i forhold til de overvægtige børn. Den konkrete indsats anbefales at foregå så tæt på barnets hverdagsliv som muligt. I Nordjylland er der allerede et shared care initiativ mellem Aalborg Sygehus og Aalborg kommune, hvor overvægtige børn i Aalborg Kommunes projekt Vandbryderen tilbydes at blive inkluderet i et forskningsprojekt, hvor de screenes for bagvedliggende sygdomme eller følgesygdomme til overvægten. De første resultater viser, at ud af 23 screenede børn, fandt man 4 børn med forhøjet fasteinsulin, 1 barn med svært forhøjet totalkolesterol og et barn med for lavt stofskifte. Selve livsstilsinterventionen foregår i kommunalt regi, hvor både barnet og forældrene inddrages. Nordjyske data 76 % af børnene i 5-9 års alderen af mødre uden erhvervsuddannelse er normalvægtige, mens det er 86 % af mødre med en lang videregående uddannelse. 8 % af børnene i 5-9 års alderen hos mødre uden erhvervsuddannelse er direkte overvægtige, mens det er 1 % for mødre med en lang videregående uddannelse. (Børn og Unges Sundhed og Trivsel, Region Nordjylland 2012) I forbindelse med skolebørnsundersøgelserne vurderes det, at andelen af svært overvægtige børn i alle aldersgruppe udgør 2-3 % og at ca. 11 % af børnene i 11 års alderen er overvægtige. (Danske Regioner 2012) indhold Tidlig opsporing og systematisk tværsektoriel indsats, Grundstenene til overvægt anlægges tidligt i barndommen, og det er derfor af stor betydning, at de sundhedsaktører, der er i kontakt med barnets og det familie, har øje for at iværksætte en tidlig indsats. Den praktiserende læge og den kommunale sundhedspleje er aktører, som ser barnets systematisk de første leveår. I forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser skal den praktiserende læge, jfr. nationale retningslinjer, screene barnet for begyndende overvægt i 3, 4 og 5 års alderen. Herefter følges barnet i skolealderen af den kommunale sundhedstjeneste. En systematisk elektronisk kommunikations vej mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste er derfor af stor betydning jfr. tidligere projektforslag. Herudover er det af stor betydning, at der er et velfungerende samarbejde mellem primær 4
5 og sekundær sektor. Dels i forhold til at udrede overvægtige børn og unge for evt. tilgrundliggende sygdomme for deres overvægt, dels i forhold til at udrede for følgesygdomme af overvægten. Samtidig er det vigtigt at den samlede indsats bygger på dokumenteret viden og evidens. Med henblik på, at der i regionen er adgang til dokumenteret viden og evidens på området, opretter Region Nordjylland et Videnscenter for børneadipositas på Børneafdelingen Aalborg Sygehus. Region Nordjylland har afsat midler i 2013 til opstart af centeret, og der er i Regeringsaftalen om satspuljen afsat 24 mio. kroner over de kommende 4 år til at styrke sygehusindsatsen til svært overvægtige børn og unge. Der lægges ved udmøntningen vægt på, at der er etableret et tæt samarbejde mellem sygehuse og hjemkommune. Region Nordjylland påtænker at søge del i disse midler sammen med 1 eller flere kommuner. Det anbefales endvidere, at der i regi af det kommende Videnscenter, udvikles et forløbsprogram for overvægtige/svært overvægtige børn og unge, et forløbsprogram, der beskriver det optimale tilbud, samt den arbejdsdeling, der bør være mellem sygehus, almen praksis og kommunerne. Dette indebærer også, at der i kommunalt regi bør være tilbud, som den praktiserende læge og børneafdelingen kan henvise til. Det anbefales at evt. kommende indsats forankres i regi af sundhedsaftalen, og at arbejdes tværsektorielt koordineres i Faglig Følgegruppe for Forebyggelse og Sundhedsfremme. organisering I regi af Børneafdelingen / Aalborg sygehus etableres en tværsektoriel gruppe, der skal udvikle et forløbsprogram, der indeholder en model for den bedste praksis målrettet de overvægtige/svært overvægtige børn. I gruppen indgår lægelig og sygeplejefaglig repræsentation fra børneafdelingen samt 2 4 kommuner, Nordkap og PLO og relevant rep. fra Aalborg Sygehus og fra Sundhed og Sammenhæng, Region Nordjylland. Gruppen skal ligeledes udarbejde forslag til målbare indikatorer, som kan monitorere indsatsen. I regi af Den Faglige Følgegruppe for forebyggelse og sundhedsfremme aftales behov for tværsektoriel kompetenceudvikling i form af efteruddannelse, kurser og temadage. Implementeringsplan Økonomi Projektet udvikles i 1. halvår 2013 og implementeres 2. halvår Der søges satspulje midler sammen med 1 eller flere kommuner forventeligt primo I regionens budget 2013 er der afsat kr som er øremærket til at udvikle et Videnscenter for børneadipositas på Aalborg Sygehus. 6 mio kroner årligt i 2013, 2014,2015 og 2016 på landsplan er afsat via satspuljeforliget til sygehusintervention mod svær overvægt hos børn og unge, hvor regionerne kan søge sammen med 1 eller flere kommuner. 5
6 4. Ulighed i kronisk sygdom Aktivitet Arbejdet med at mindske den sociale ulighed i sundhed forankres i den fælles kronikerindsats, således at man arbejder for at eksisterende og nye tilbud til kronikere kan rumme særligt udsatte grupper af borgere/patienter. Forskningsmæssig baggrund De fleste af de store folkesygdomme forekommer oftere hos personer med kortere uddannelser, og som regel er konsekvenserne i form af dødelighed, nedsat funktion og arbejdsevne desuden alvorligere hos de kortere uddannede. For personer med sindslidelser eller misbrugsproblemer kan de sociale konsekvenser af sygdom blive så alvorlige, at der er tale om social udsathed. Beregnes den sociale ulighed mellem uddannelsesgrupper i tabte leveår er KOL, hjertesygdom, demens, lungekræft og depression tilsammen de sygdomme, der står for 2/3 af uligheden i Danmark. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2011: Ulighed i sundhed årsager og indsatser Nordjyske data Nordjyske borgere med kort uddannelse har større risiko for en usund livsstil, flere kroniske sygdomme og en større kontakt til sundhedsvæsenet (tandlæge og speciallæge undtaget): Ca. 28% af personer uden erhvervsuddannelse ryger dagligt, mens det kun gælder ca. 10% med lang videregående uddannelse. Ca. 30% uden erhvervsuddannelse er fysisk inaktive i fritiden, mens det kun gælder ca. 13% med lang videregående uddannelse. Ca. 30% uden erhvervsuddannelse har to eller flere kroniske sygdomme, mens det kun gælder ca. 13% med lang videregående uddannelse. Ca. 11% uden erhvervsuddannelse har KOL/Astma mens det kun gælder ca. 6% med lang videregående uddannelse. Kilde: Region Nordjylland 2012: Social ulighed i sundhed i Nordjylland indhold I de sygdomsspecifikke sundhedsaftaler mellem region og kommuner har man hidtil differentieret patientgrupper ift. sværhedsgrad af sygdom. Ønsker vi at mindske den social ulighed i sundhed er det nødvendigt, at vi fremover også tager hensyn til særligt udsatte grupper. Særligt udsatte grupper kan bl.a. omfatte borgere/patienter: 1) der både har en somatisk sygdom og en psykisk sygdom 2) der har flere somatiske sygdomme 3) der er socialt udsatte i form af f.eks. manglende socialt netværk, usikker tilknytning til arbejdsmarkedet, kort/ingen uddannelse. 4) ringe grad af mestrings-evne og egenomsorgs-evne Kommissorierne for relevante fora tilrettes således at region og kommuner i fællesskab forpligtes til at arbejde for at eksisterende og/eller nye tilbud på sygehuse og i kommuner kan rummer ovenstående borgere/patienter. organisering Indsatsen omkring særligt udsatte grupper forankres i den justerede kronikermodel. 6
7 Implementeringsplan Den justerede kronikermodel vil blive implementeret sideløbende med den nye ledelsesstruktur på sygehusene i foråret Økonomi I det omfang de sundhedsfaglige referencegrupper fremover anbefaler særlige tilbud til særligt udsatte grupper, vil dette naturligvis kræve en konkret stillingtagen ift. evt. økonomi. ADHD Nedenfor er beskrevet igangværende aktiviteter nationalt og regionalt ift. ADHD. Det anbefales at man ikke igangsætter yderligere aktiviteter på dette område, men afventer udkommet af de beskrevne aktiviteter. Herefter kan man overveje evt. regionale initiativer. Dette drøftes bl.a. i Faglig Følgegruppe for Forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har nedsat en referencegruppe, der skal udarbejde nationale kliniske retningslinier for diagnostik og behandling af børn, unge og voksne med ADHD. Referencegruppen har bl.a. repræsentation af DR og KL. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der er grund til at overveje, om diagnosticering og behandling af ADHD aktuelt foregår på et tilstrækkeligt evidensbaseret grundlag og med tilstrækkelig høj faglig kvalitet. Den markante stigning i antallet af patienter, der har fået diagnosen ADHD over relativt få år, det store antal voksne, som får udskrevet ADHD-medicin samt de regionale forskelle i udskrivningen af ADHD-medicin kan tyde på, at der er sket et indikationsskred. De nationale kliniske retningslinier forventes færdige februar Socialstyrelsen Under Socialstyrelsen er nedsat en programfølgegruppe for et 4-årigt ADHD projekt. Programfølgegruppen har bl.a. repræsentation af DR, KL og Sundhedsstyrelsen. Der er afsat 26 mio. kr. til projektet, der skal resultere i en national ADHD-handlingsplan. Projektet vil blive afsluttet og offentliggjort ved en konference i maj måned Projektet indeholder 5 hovedområder: En kortlægning af eksisterende kommunale, regionale og private indsatser og tilbud på det sociale område til mennesker med ADHD Udvikling og afprøvning af ADHD screeningsredskaber i tilbud på udsatteområdet Udpegning og iværksættelse af udviklingsprojekter med henblik på forbedring af indsatsen for børn, unge og voksne med ADHD Formidling af resultater og projekterfaringer Der igangsættes et forskningsprojekt om betydningen af et skift i fokus fra sociale problemer til diagnose. Der iværksættes ligeledes en ekstern evaluering af det samlede ADHD-projekt. Læs evt. mere om projektet på 7
8 Faglige selskaber Dansk Selskab for Børne- og Unge Psykiatri har udarbejdet kliniske retningslinier omhandlende udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Formålet er at give en faglig anbefaling til undersøgelse og behandling baseret på evidens og best clinical practice. Danske Regioner Danske Regioner er ved at udvikle pakke-forløb på psykiatriområdet, hvor udredningspakker på det børneog ungdomspsykiariske område implementeres i løbet af foråret Når Sundhedsstyrelsen har udarbejdet kliniske retningslinjer for behandling af ADHD, vil disse blive inddraget i arbejdet. Region Nordjylland Psykiatriens ADHD-funktion I 2012 etablerede Psykiatrien i Region Nordjylland en ADHD-funktion. Formålet med funktionen er at sikre en målrettet indsats til børn og unge mellem 0-17 år med ADHD. Patientmålgruppen vil på sigt kunne udvides til yngre voksne til og med 30 år. ADHD-funktionen er organiseret under Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, og Primær Sektor kan herigennem henvise børn og unge med behov for psykiatrisk udredning/behandling til funktionen. Udover den kliniske patientkontakt tilbyder ADHD-funktionen konsultativ bistand til de nordjyske kommuner, prak. læger og speciallæger. Funktionen vil på sigt kunne bidrage i.f.m. udannelse af personale fra kommunerne inden for arbejdet med ADHD. Tværfaglig regional arbejdsgruppe Der er i regionen nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til udarbejdelse af retningslinjer vedr. ADHD. Arbejdsgruppen holder sit afsluttende møde i december Retningslinjerne vil have fokus på følgende områder: Diagnostiske værktøjer vedr. ADHD hos børn og voksne Flowdiagram for ADHD patienter i Region Nordjylland Relevant forbrug af ADHD medicin Samarbejdet mellem almen praksis og andre aktører (henvisning, behandling, opfølgning mv.) Baggrunden for nedsættelsen af arbejdsgruppen er, at stadig flere børn og voksne får diagnosen ADHD og sættes i behandling. Retningslinjerne på området er mangelfulde. Bivirkninger på lang sigt er ikke tilstrækkeligt dokumenterede og misbrugspotentialet er stort der er bl.a. kendskab til et tiltagende misbrug af behandlings-præparater, der sniffes eller opløses mhp. injektion. Området er generelt meget komplekst og fordrer et tværfagligt samarbejde mellem bl.a. almen praksis, speciallægepraksis samt børneog voksenpsykiatrien. 8
Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. Nord Let. Indledning
Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. Nord Let Indledning Med en særlig høj -og stadig stigende forekomst af overvægtige børn og unge i Nordjylland står det samlede Nordjyske sundhedsvæsen overfor store
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereDen justerede Nordjyske Kronikermodel
Den justerede Nordjyske Kronikermodel Forudsætningerne Sundhedskoordinationsudvalget godkendte på sit møde den 31. august den justerede Nordjyske Kronikermodel. Uændrede forudsætninger for det tværsektorielle
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune
Læs mereForebyggelsespakke Overvægt
Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereArbejdsgruppen om samarbejdet på børneområdet
Arbejdsgruppen om samarbejdet på børneområdet Fællesmøde om arbejdet med Sundhedsaftalen den 3. november 2016 Ledende sundhedsplejerske Linda Malmgren, Gladsaxe Kommune Vicedirektør Pernille Slebsager,
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs merePerspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn
Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Jens Peter Hegelund Direktør, Silkeborg Kommune Rikke Skou Jensen Konst. Vicedirektør, Region Midtjylland Dagsorden Den
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereRammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning
Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mereForløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011
Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereSundhedsaftalen
Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereKKR Psykiatriens rammepapir opfølgning Frederikssund
KKR Psykiatriens rammepapir opfølgning Frederikssund Skal-indsats 2014-16 Forebyggelse og sundhedsfremme - Fokus på mistrivsel og mental sundhed i jobcentre med henblik på tidlig opsporing og indsats Fokus
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereMere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med
Læs mereBilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland
Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................
Læs mereKommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse
Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereStatus for 2012 på Den Politiske Sundhedsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Godkendt af sundhedsstyrelsen foråret 2011.
Status for 2012 på Den Politiske Sundhedsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Godkendt af sundhedsstyrelsen foråret 2011. Grøn: Forløber planmæssigt Gul: Har udfordringer i forhold
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereDet er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.
NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, St tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. januar 2019 Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereAfprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien
Satspuljeopslag: Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Ansøgningsfrist den 18. maj 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereKoordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereHandleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014
Handleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014 Region Nordjylland ønsker at styrke den behandlingsmæssige indsats for psykiatriske patienter med samtidigt
Læs merePSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017
PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017 ORGANISERING Jobcentre Behandling Psykiatri sygehusene Lokal psykiatrien Region Syddanmark Sygehusene Skoler og daginstitutioner Socialpædagogisk indsats
Læs mereSupplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 1: Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien Etablering af tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien i Region
Læs mereOversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale
Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale initiativer (opdateret 3.10.) Afsnit i sundhedsaftalen Beskrivelse af indsats Status Forankring Slutrapportering Vision
Læs mereOrganisatorisk forankring af forløbsprogrammer
NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereSundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014
Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereSundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme
Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereFrivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.
Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle
Læs mereKommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.
Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,
Læs mereNotat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereUdkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)
Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereSundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet
Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereKommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.
1 2 Borgerrettet forebyggelse kan fx være: Tilbud om rygestop Kampagner Temaeftermiddage til ældre Indsatser med fokus på mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forebyggelse på alkohol-
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereBilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser
Bilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser Baggrund Samarbejdsaftale om forældreuddannelse Aftale parter Baggrund Aalborg Kommune og Region Nordjylland
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs merePsykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter
Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium 21.08.2019, Ringsted Kongrescenter Jesper Pedersen ledende overlæge, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Dorthe Juul Lorenz vicedirektør Psykiatrien, Region
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc
Læs mereMonitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser
Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Sundhedsaftalen -2018 Monitorering af de nationale indikatorer De nationale indikatorer er udviklet af Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen 2019
Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereDato: 11. august 2014. Forord
Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereNotat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007.
Region Syddannark Den 9. december 2006. Psykiatristaben Notat om sundhedsaftaler på psykiatriområdet for 2007. 1. Indledning. I henhold til bekendtgørelsen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereDen Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)
Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING
Læs mereNotat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:
- 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet
Læs mere