Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Neurologisk Afdeling (F) er en medicinsk afdeling på (AUH), Nørrebrogade (NBG), hvor patienter indlægges eller kommer ambulant på baggrund af- eller til udredning for lidelser i nervesystemet. er opdelt i 5 centre, hvor Neurologisk afdeling er en del af Hoved-Neuro- Centret. For nærmere beskrivelse se endvidere hospitalets hjemmeside: Neurologisk afdeling Afsnit F1 Et neurologisk specialeafsnit med 17 sengepladser samt to pladser til video-eeg overvågning. Afsnittet har patienter indlagt fra lokalområdet med alle former for neurologiske lidelser. Afsnittet har endvidere en række højtspecialiserede funktioner for patienter i Vestdanmark. Afsnit F2 Et specialiseret akut modtageafsnit for patienter med apopleksi med med mulighed for trombolysebehandling i modtagestue. Der er 16 sengepladser og en Dagklinik. Alle patienter i Region Midt som indlægges på mistanke om apopleksi, indlægges i F2 eller på Neurologisk Afdeling i Holstebro. Her udredes patienterne med baggrund i forskellige undersøgelser. Afsnit F2 får henvist patienter til trombolyse- og trombektomibehandling fra hele Jylland via et helikopterprojekt. Ambulatorium og klinikker Det er tilknyttet ambulatorium og klinikker indenfor de specifikke neurologiske sygdomme. I ambulatoriet og klinikkerne kommer der ca patienter ambulant om året fra hele Vestdanmark. Som studerende på Modul 11 bliver du tilknyttet ét af de to sengeafsnit men med mulighed for kortere forløb i ambulatorium og klinikker. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle De to sengeafsnit F1 og F2 har internt i Neurologisk Afdeling et tæt samarbejde med F ambulatorium og klinikker. Internt på AUH samarbejdes der med Intensiv Afsnit (ITA) i forbindelse med overflytning af akut dårlige patienter. Ofte kræver en indlæggelse udredende undersøgelser, som også foregår internt på hospitalet. Både Afsnit F1 og F2 arbejder tæt sammen med: Neuroradiologisk Afdeling, som udfører CT- og MR scanning samt røntgen af thorax Neurofysiologisk Afdeling, som udfører EEG-undersøgelser samt diverse undersøgelser for sygdomme i det perifere og centrale nervesystem (kun relevante for patienter på F1) Røntgenafdelingen R, som udfører CT scanning af thorax og abdomen (primært for patienter på F1) Klinisk Biokemisk Afdeling, hvor bioanalytikere kommer dagligt i afsnittene og tager blodprøver, eller Side 1 af 10

2 hvor vi sender patienter op til dem på 5. sal, hvor nogle af prøverne også analyseres. Klinisk mikrobiologisk afdeling på AUH Skejby, som bl.a. udfører dyrkning og resistens på urin og ekspektorat Tværfagligt samarbejdes der med fysio- og ergoterapeuter, som dagligt er til stede i afsnittene. Der kan være behov for samarbejde med en talepædagog, socialrådgiver, neuropsykolog og diætist. De interne samarbejdspartnere i sengeafsnittene er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter og læger. Endvidere vil der være samarbejde med andre elever og studerende, da vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende på Modul 1, 4, 11 og 12, social- og sundhedsassistentelever, fysioog ergoterapeutstuderende samt medicinstuderende. I afdelingen er der en række ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner. Begge afsnit har specialeansvarlige sygeplejersker, som i samarbejde med afdelingssygeplejersken og afsnittets tilknyttede kliniske sygeplejespecialist/udviklingssygeplejerske arbejder for at sikre specialernes videngrundlag, implementere nyt i praksis samt introducere nyt personale. Der er i begge afsnit flere sygeplejersker med neurologisk efteruddannelse og flere sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter, som varetager opgaver som nøgleperson for blandt andet dokumentation og hygiejne. Begge afsnit har en daglig koordinator, som har til opgave at koordinere indlæggelses- og patientforløb. Eksternt samarbejder Neurologisk afdeling med primær sundhedstjeneste i forbindelse med at planlægge udskrivelse til hjemmet eller til anden plejebolig. Vi har også samarbejde med institutioner, som f.eks. Hammel Neurocenter og Skive- og Lemvig rehabilitering, der varetager den videre genoptræning af patienter. Fra F2 overflyttes dagligt patienter internt på AUH til Geriatrisk Afdeling G2, som tilbyder korte ophold for ældre apopleksipatienter for at understøtte den videre rehabilitering via kommunen. På G2 findes et udadgående apopleksiteam, der kan følge patienterne hjem. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnit F1 og F2 modtager voksne patienter i alle aldersgrupper. På afsnit F1, der modtager patienter med blandede almene neurologiske sygdomme er hovedvægten af patienterne yngre og midaldrende patienter. På afsnit F2, der primært modtager patienter med apopleksien er hovedvægten af patienterne midaldrende og ældre patienter. På begge afsnit er der en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Afsnit F1 er et blandet alment neurologisk afsnit. På afsnittet er der indlagt patienter med mange former for neurologiske lidelser. Hyppigst ses patienter med dissemineret sklerose (DS), epilepsi, parkinsonisme, tumor cerebri, Gullian Barré og amyotrofisk lateralsklerose (ALS). Andre patienter har ikke en diagnosticeret neurologisk sygdom men indlægges til udredning på grund af symptomer fra nervesystemet. Side 2 af 10

3 Afsnit F2 kaldes også Apopleksi afsnittet. afsnittet modtager udelukkende patienter til udredning for diagnosen apopleksia cerebri (apopleksi), som er en sygdom, der skyldes et infarkt eller en hæmoragi i hjernen. Enkelte patienter kommer dog til udredning for vasculitis, som er en sjælden betændelsestilstand, som kan ramme hjernens kar og give nogen af de samme symptomer som apopleksi. Patienterne har forskellige symptomer afhængig af, hvor i hjernen skaden er placeret. Antallet af symptomer varierer fra patient til patient, men ofte har patienterne brug for intensiv genoptræning. De patienter, som kun har få symptomer på deres apopleksi, kommer i Dagklinikken til udredning. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den neurologiske sygepleje tager udgangspunkt i den enkelte patients individuelle behov. Sygeplejen kan være kompleks, idet patienterne ofte har mange sygeplejefaglige problemstillinger samtidig. I afsnit F1 er der indlagt patienter med mange forskellige diagnoser, hvilket giver mulighed for studiemæssig fordybelse i en bestemt sygdom og den sygepleje, som er specifikt er rettet mod denne. Der er mulighed for at få et indblik i præ- og postoperativ sygepleje, da vi modtager patienter med Parkinsons sygdom og med dissemineret sclerose før og efter henholdsvis STN operation (indoperation af elektroder i hjernen) og Baclofenpumpe operation (indoperation af en medicinpumpe). I afsnit F2 har alle patienter diagnosen apopleksi. Den enkelte patient med apopleksi, vurderes af fysio- og ergoterapeuter samt eventuelt af talepædagogen med henblik på, hvorledes rehabiliteringsforløbet bedst tilrettelægges. I hverdagen er der et udbygget tværfagligt samarbejde. Sygeplejen tilrettelægges systematisk og individuelt ud fra evidensbaserede kliniske retningslinjer, standardplejeplaner og screeninger. Hos patienter på begge afsnit optræder følgende sygeplejemæssige problemstillinger hyppigt: Ernæringsproblemer som ofte har baggrund i dysfagi Miktion- og defækationsproblemer med manglende fuldstændig blæretømning og nedsat blærekontrol Respirationsproblemer, som kan skyldes pareser af intercostalmuskulatur og diafragma eller grundsygdom i form af KOL og astma, som forværres ved pareser. Disse patienter har stor risiko for at udvikle en pneumoni, hvorfor tæt observation er vigtig. Patienter kan have behov for midlertidigt ophold på intensiv afdeling Immobilitetsproblemer som følge af pareser. Der er tæt observationer af graden af pareser med henblik på at give den bedste behandling. Kommunikative problemer i form af eksempelvis afasi og dysartri med baggrund i facialisparese og hjerneskade især i venstre hjernehalvdel (Wernickes og Broccas områder) Kognitive problemer med baggrund i hjerneskade Bevidsthedspåvirkning, der kan kræve tæt observation eksempelvis ved hjælp af scoringsredskabet Glascow Coma Scale. I nogle tilfælde kan der være behov for akut operation for at aflaste hjernen for tryk som følge af hjerneskade Side 3 af 10

4 Et generelt nedsat funktionsniveau, der kræver hjælp til kropspleje samt varig brug af hjælpemidler I afsnit F1 kan patienterne være diagnosticeret med en kronisk neurologisk lidelse, hvor indlæggelsen skyldes en forværring. I afsnit F2 har en del patienter ud over apopleksi også diagnosticerede kroniske lidelser som f.eks. diabetes mellitus og hjerte- karsygdomme, som er lidelser, der giver disposition for en apopleksi. Kronisk syge har på hver deres måde erfaring i at være syge. Patienten har måske fået en hverdag til at fungere, og nu forværres denne sygdom igen eller en anden dukker op. Dette betyder at en væsentlig sygeplejefaglig problemstilling er knyttet til at støtte mestring hos kronisk syge med forværring og /eller nydiagnosticeret lidelse. I begge afsnit indlægges patienter med pludselig nyopstået sygdom, der efterlader dem med et blivende nedsat funktionsniveau og herunder også jævnligt forringelse af kognitive evner. Et sådan nedsat funktionsniveau kræver vurdering af behandlings- og plejebehov, og heri ligger mange sygeplejefaglige udfordringer. Sygeplejefaglige udfordringer kan være at hjælpe med at opretholde fysiologiske funktioner og forebygge komplikationer samt at støtte patienterne i at træne eller genoptræne sit funktionsniveau. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Varetagelsen af kliniske sygeplejeopgaver hos den neurologisk patient bør, i det omfang det er muligt, tage udgangspunkt i et patient- og pårørendeperspektiv. Dette er forudsætningen for, at plejen bliver så individuel og realistisk gennemførbar som muligt. Der vil være opmærksomhed på sygeplejens fire virksomhedsområder: At udføre, at formidle, at lede og at udvikle. På er det primære fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af de tre andre områder. At udføre Mængden af sygeplejeopgaver knyttet til varetagelse af patientens fysiologiske behov er meget varierende. Patienternes egenomsorgsevne er dermed også varierende, hvorfor vi udfører sygepleje i hele feltet fra at undervise og støtte patienten til at handle på vegne af patienten. Hermed bevæger vi os indenfor både sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje, hvor flere aspekter typisk er i spil i det enkelte patientforløb. Sygeplejen kan dreje sig om at hjælpe med en række ADL-funktioner som f.eks. at spise, udskille kroppens affaldsstoffer og klare personlig hygiejne. Sygeplejen kan være akut og kompleks, hvilket fordrer at patienten vurderes på baggrund af viden og målrettede observationer. Det sker eksempelvis ved hjælp af forskellige scoringsredskaber så som TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom), lungefunktionsundersøgelser (peakflow og måling af vitalkapacitet), GCS (Glascow Coma Scale), SSS (Skandinavian Stroke Scale) og VAS (Visuel analog scale) og ernæringsscreening samt vurdering af udskillelse, mobilitet og psykosociale tilstand. At formidle Der er formidlende opgaver knyttet til at informere patienten og eventuelle pårørende om, hvad planen er for Side 4 af 10

5 den enkelte dag, eller hvordan dagen er gået. Der kan være behov for vejledning til forflytning, ADL, kost, sygdomsobservation m.v. En udfordring i formidling kan være hensyntagen til patientens eventuelle kognitive problemer herunder og afasi. Der er formidlingsopgaver knyttet til mundtlig og skriftlig dokumentation herunder i at udarbejde sygeplejeepikrise i forbindelse med patienters overflytning til anden afdeling eller udskrivelse til eget hjem med hjælp fra primær sektor. At lede Den neurologiske patient har typisk kontakt til mange forskellige fagpersoner i løbet af en indlæggelse. Det er derfor vigtigt at hjælpe patienten til overblik over dagen og pleje- og behandlingsforløbet. Hvad skal ske hvornår? Hvordan sikres det, at der er taget hånd om de sygeplejemæssige problemstillinger der måtte være? Hvordan sikres det, at patienten er klar og udhvilet til de forskellige aktiviteter? Disse opgaver er en form for ledelse af den direkte pleje. At udvikle Være bevidst om at bruge E-Dok dokumenter samt udviklings- og forskningsbaseret viden i det omfang det er muligt i den kliniske sygepleje. Typiske patientforløb/borgerforløb På afsnit F1 indlægges ca. 70 % af patienterne akut og 30 % er planlagte indlæggelser. Patientforløbet ved akutte indlæggelser kan varier. Det kan være forholdsvist ukompliceret, hvor patienten kun har få neurologiske symptomer. Det kan være meget kompliceret, hvor patienten har mange symptomer, har det meget dårlig og har brug for akut behandling. De planlagte indlæggelser er typisk, hvor patienterne kommer til medicinregulering, udredning for neurologiske symptomer eller smertebehandling. Der indlægges patienter til indoperation af en baclofenpumpe (primært patienter med dissemineret sclerose) patienter med parkinson til en såkaldt STN operation for deres parkinsonsymptomer. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i afsnittet er ca. 4 dage, varierende fra timer til flere måneder. På afsnit F2 bliver alle patienterne indlagt akut, hvor patienternes symptomer kan være opstået pludselig eller være tiltaget over nogle dage. Også her varierer kompleksiteten af forløbene afhængig af skadens omfang. Nogle patienter har Transitorisk Cerebral Iscæmi (TCI) med symptomer, der er væk inden for 24 timer. Andre patienter har flere symptomer og kan være meget medtaget heraf. De har brug for intensiv pleje, behandling og genoptræning. Der modtages patienter, som indenfor få timer har fået symptomer på en apopleksi, og som bliver vurderet egnede til at modtage trombolyse (blodpropopløsende behandling) eller kateteroperationen (trombektomi, hvor blodproppen kan trækkes ud via lysken gennem et kateter). Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 2 dage. Side 5 af 10

6 Sygeplejemetoder I sygeplejen arbejder vi ud fra sygeplejeprocessen med dataindsamling, vurdering, udførelse og evaluering. I dataindsamlingen gør vi brug af forskellige scoringsredskaber for at kvalificere data (for nærmere uddybning af redskaberne se under punktet Typiske kliniske sygeplejeopgaver ). Den elektroniske patientjournal, som i daglig tale kaldes EPJ, anvendes til målrettet dokumentation af den udførte pleje samt til evaluering og fremadrettet planlægning af plejen. Der anvendes både individuelle og standardiserede plejeplaner. For at kvalificere plejen, sikre bedste praksis og kontinuitet i plejen anvendes retningslinjer, instrukser og politikker, som er struktureret i databasen E-Dok. Vi er i afdelingen hele tiden opmærksomme på patientsikkerhed, og hvordan denne kan optimeres. Utilsigtede hændelser indberettes og vurderes internt i afdelingens Patientsikkerhedsudvalgs. Sigtet er at vurdere, om en indberettet utilsigtet hændelse skal medføre ændringer i den aktuelle praksis i afdelingen. På apopleksiafsnittet tilrettelægges pleje og behandling ud fra ABC-konceptet (Affolter, Bobath, og Coombes), hvor man målrettet arbejder med genoptræning af hemiparetiske personer. Pleje og behandling til patienter med apopleksi kvalitetssikres igennem Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, som forkortet hedder RKKP. For yderligere at sikre udvikling af sygeplejen holdes der daglige og ugentlige konferencer mono- og tværfagligt. Her tages der udgangspunkt i specifikke patientforløb. Der afvikles jævnligt undervisning, hvor vores egne læger underviser i symptomer og sygdomme. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På afdelingen arbejdes der med udvikling af kliniske retningslinjer og dokumentation. På begge afsnit arbejdes der efter evidensbaserede kliniske retningslinjer indenfor områderne ernæring, udskillelse og mundpleje. I afdelingen er ansat en sygeplejerske med Ph. D grad, som er opnået gennem en kvalitativ undersøgelse af: Livet med parkinsons sygdom efter STN operation. En anden sygeplejerske er i gang med et Ph. D projekt omhandlende: Træthed efter apopleksi. Det er en interventionsundersøgelse med fokus på at overkomme træthed i rehabiliteringsprocessen. I afdelingen foregår flere projekter, som varetages af læger, hvor metoden primært er kliniske kontrollerede forsøg. Der er til disse undersøgelser tilknyttet projektsygeplejersker, som deltager i udførelsen. Side 6 af 10

7 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering Klinisk undervisning er organiseret med en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som har det overordnede ansvar for uddannelsestilrettelæggelsen i hele afdeling F. Der er to kliniske vejledere i afsnit F2 samt tre kliniske vejledere i afsnit F1, som har det overordnede ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse på afsnitsniveau. De kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske samarbejder på tværs af afsnittene med at planlæggede kliniske undervisningsforløb, inspirere hinanden og udvikle den kliniske vejledning. Den kliniske vejleder er til stede i afsnittene på næsten alle hverdage, og de vil være aktive i forhold til at støtte de studerende i valg af læringsmuligheder. Disse læringsmuligheder vil tage udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende skal udarbejde i eportfolio i løbet af den første uge i klinisk undervisning og justere undervejs i forløbet. Der arbejdes med en overordnet beskrivelse af undervisningens indhold i ugeplaner og disse evalueres ugentlig. Det forventes at den sygeplejestuderende er aktiv i forhold til selvevaluering. Den individuelle kliniske studieplan vil for den studerende være omdrejningspunktet for den kliniske undervisning. Studieplanen vil blive brugt som en hjælp til, at den studerende kan holde styr på sin kliniske uddannelse og som en sikring af, at kravene til den kliniske undervisnings indhold opfyldes. Model for praktisk færdighedsudøvelse bliver inddraget som metode til at arbejde med sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske behov. Den kliniske vejleder strukturerer i samarbejde med den studerende, hvordan det enkelte uddannelsesforløb skal være og aftaler mødetid. Sygeplejestuderende skal som udgangspunkt møde kl omklædt i afsnittet. Der kan også planlægges aftenvagter fra kl. 15 til 23 eller nattevagter fra kl. 23 til 7. I uger, hvor der ikke er helligdage på hverdage, er der en ugentlig studiedag. Den kliniske vejleder kan have tilknyttet op til 5 studerende- og elever ad gangen, og derfor bruger vi i afdelingen også daglige vejledere i forhold til konkrete patientforløb. En daglig vejleder kan være enten en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent. Typisk vil den studerende i starten af det kliniske undervisningsforløb have fokus på udvalgte sygeplejeproblemstillinger hos én patient. Plejen vil blive varetaget med tæt støtte fra den kliniske vejleder eller en daglig vejleder. Senere vil den studerende opleve at blive mere selvstændig og hurtigere til at danne sig et overblik over flere sygeplejemæssige problemstillinger hos en patient. Støtte og udfordringer i forhold til den studerendes læring foregår i høj grad som en del af den direkte patientpleje. Den kliniske vejleder vil i samarbejde med daglige vejledere og den studerende vurdere, hvornår det er relevant, at den studerende kan blive mere selvstændig i forhold til at udføre udvalgte sygeplejeopgaver. Side 7 af 10

8 Den kliniske undervisning kan i en periode tilrettelægges som Studieunit. Studieunit kan beskrives som en gruppe af sygeplejestuderende, der passer en gruppe patienter under tæt vejledning af kliniske vejledere. I studieunit er der fokus på læring og refleksion. Vejlednings- og evalueringstilbud Læring foregår blandt andet ved at være en del af et arbejdsfællesskab i klinisk praksis. Der er meget at lære i den direkte patientpleje, men der er også meget at lære i forhold til at være en del af en arbejdsplads for en længere periode. Der er mulighed for at stille spørgsmål og mulighed for at lære af andres diskussioner. Efterhånden som den studerende opnår større selvstændighed og overblik i patientplejen, vil det være relevant, at den studerende træner sine formidlingsevner og præsenterer patienten og de sygeplejeproblemstillinger, der måtte være, til mono- eller tværfaglige konferencer. Den daglige vejledning består af før-, under- og eftervejledning. På afdeling F er de kliniske vejledere sammen med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske ansvarlige for de overordnede rammer for den kliniske undervisningsperiode. De kliniske vejledere introducerer de studerende til afsnittene, og på én af de første dage vil der blive afholdt en indledende planlægningssamtale. Den studerende bliver tilbudt en ugentlig vejledningssamtale af ca. én times varighed. Indholdet i denne samtale kan være ajourføring af den kliniske individuelle studieplan, tilbagemelding på skriftlige opgaver, diskussion af en konkret oplevelse med en patient eller en teoretisk drøftelse af et valgt emne. Det kan også være relevant at bruge en del af timen på evaluering ud fra mål for perioden eller andet, som den studerende har interesse i, eller som den kliniske vejleder vurderer som væsentligt. Det er også ved disse samtaler, at nye udfordringer for den studerende kan aftales og planlægges. Udgangspunkt kan være den studerendes egne ønsker. Det kan også bygge på den kliniske vejleders vurdering af den studerendes evne til selvstændighed og dermed vurdering af den grad af kompleksitet i opgaverne, der kan stilles til den studerende. Den studerende er medansvarlig for planlægning af indholdet i disse samtaler. Den kliniske vejleder tilbyder vejledning i forhold til udarbejdelse af det skriftlige oplæg til seminar, afvikling af seminar og efterfølgende tilbagemelding på forløbet. Ligeledes vil der være vejledning i forhold til fastlagt studieaktivitet i forløbet. Forventninger til den studerende At den studerende møder i det enkelte afsnit på aftalt tidspunkt, samt at den studerende ved sygdom eller andre fraværsårsager giver afsnittet besked. At den studerende i arbejdstiden ikke forlader afsnittet uden dette er aftalt med den kliniske vejleder eller den daglige vejleder, der arbejdes sammen med den pågældende dag. At den studerende fremtræder engageret og med interesse for at lære sygepleje samt viser interesse i at lære Side 8 af 10

9 afsnittets personale at kende. Dette kan blandt andet ske ved, at den studerende forbereder sig i forhold til aftaler, selv tager initiativer, stiller spørgsmål og viser interesse og omsorg for patienter. Det kan også ske ved, at den studerende indgår aktivt i samarbejdet med personalet i forhold til den direkte patientpleje, refleksioner omkring patientplejen og i forhold til uformel snak ved eksempelvis pauser. Alt ovenstående aspekter er væsentlige for at skabe de bedste muligheder for læring. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Alle de kliniske vejledere har flere års erfaring som neurologiske sygeplejersker og lægger et stort engagement i opgaven som vejledere. Som pædagogisk baggrund har vejlederne enten et 7 ugers klinisk vejleder undervisningsforløb eller en fuld diplomuddannelse i sygepleje. Hvis én af de faste kliniske vejledere er på kursus eller lignende, kan det være nødvendigt at inddrage en erfaren daglig vejleder som klinisk vejleder. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der skal indgå selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder skal godkende den studerendes selvvalgte pensum senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den sygeplejestuderende har ifølge bekendtgørelsen pligt til at deltage i klinisk undervisning. Dette betyder at vi i Neurologisk Afdeling forventer, at den studerende aktivt udnytter de uddannelsestilbud, som afdelingen giver mulighed for. Nedenfor er mere konkret beskrevet de ting, som den studerende skal omkring i den kliniske undervisning i Neurologisk Afdeling for at kunne indstille sig til den interne kliniske prøve: - Har læst Neurologisk Afdelings studieplan før starten på den kliniske undervisning - Til planlægningssamtalen har udfyldt præsentations- og statusdel i eportfolio. Har forberedt sig skriftligt på, hvad der skal arbejdes med for at opnå det læringsudbytte, der er skitseret i modulbeskrivelsen for. - Følge op på planlægningssamtalen ved at udarbejde den individuelle kliniske studieplan og give sygeplejelærer Gitte Nielsen samt tilknyttede kliniske vejledere adgang til eportfolio (OBS husk at slette adgangen igen efter endt klinisk undervisningsperiode) - I hele forløbet være medansvarlig for at den individuelle kliniske studieplan ajourføres og uddybes. Tage initiativer til revision af indhold og evaluering af afsluttede forløb - Være forberedt til ugesamtaler ud fra hvad der er aftalt. Selv tage initiativ til hvad ugesamtalen skal eller kan indeholde. Komme med forslag til, hvad der skal arbejdes videre med - Gennemføre en fastlagt studieaktivitet (nærmere beskrivelse følger ved starten af den kliniske undervisning) Side 9 af 10

10 - Være aktiv ved eget og medstuderendes seminar (læser hinandens oplæg grundigt igennem og forbereder sig teoretisk) - Selvstændigt udføre grundlæggende sygepleje (se afsnit Typiske kliniske sygeplejeopgaver ) - Stille spørgsmål og reflektere over det der opleves og erfares under de kliniske studier - Vise ansvar for tildelte plejeopgaver i afdelingen og få dokumenteret og givet oplysninger videre om patienten inden dagens afslutning - Være aktiv i konferencesituationer - En uge før afslutningen af den kliniske undervisning skriftligt beskrive punktet i eportfolio: Aktuelle faglige niveau. Dette gennemgås med den kliniske vejleder, der giver den studerende en feedback, som den studerende selv skriver til under punktet - Udfylde elektronisk evalueringsskema sygeplejerskeuddannelsen Udarbejdet af: kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig sygeplejerske i Neurologisk Afdeling, juni 2012 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september 2012 Side 10 af 10