Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Neurologisk afdeling er en del af Århus Sygehus, Nørrebrogade og beliggende i bygning 10 fordelt på 3. og 4. etage. Afdelingen råder i alt over 41 sengepladser og 4 hotelpladser til patienter med lidelser i nervesystemet. Sengepladserne er fordelt på 2 afsnit F1 og F2. F1er et neurologisk specialeafsnit med 20 senge samt 2 video EEG overvågningssenge. Afsnittet har patienter indlagt med alle former for neurologiske lidelser og har en række højtspecialiserede funktioner for patienter i Vestdanmark. F2 er et specialiseret apopleksiafsnit med 19 senge og integreret akutafsnit med plads til cardiologisk monitorering. Alle patienter i Århus området som indlægges på mistanke om apoplexia cerebri, indlægges i F2, hvor der foregår en udredning på baggrund af forskellige undersøgelser. Kandidater til trombolysebehandling henvises til afdelingen fra et større område i Jylland. Begge afsnit er opdelt i to mindre teams, hvor en mindre gruppe personale bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, elever og studerende planlægger og arbejder sammen om ca. 10 patienter. Kontinuitet i plejen vægtes højt. Samarbejdsrelationer Udover sengeafsnittene har neurologisk afdeling et stort ambulatorium og flere klinikker indenfor specifikke neurologiske sygdomme. I ambulatoriet og klinikkerne kommer ca patienter ambulant om året. I det daglige samarbejder arbejde vi med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi har et tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, som dagligt er til stede i afsnittene. Vi samarbejder dagligt med andre afdelinger, hvor vores patienter får lavet undersøgelser og udført behandlinger, som er relevante for deres forløb i neurologisk regi. Vi samarbejder med primær sundhedstjeneste i forbindelse med planlægning af udskrivelses til hjemmet eller anden bolig. Vi samarbejder med eksterne institutioner som f.eks. Hammel Neurocenter, og apoplexiteamet Marselisborg Hospital, der varetager den videre genoptræning af patienter. Patient/borger kategorier Afsnit F1 og F2 modtager voksne patienter i alle aldersgrupper. Inden for den blandede almene neurologi, som er koncentreret på F1, er hovedvægten yngre og midaldrende patienter. På F2 er hovedvægten på patienter med apopleksi og her er der tale om midaldrende og ældre patienter. På begge afsnit er der en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder. At F1 er et blandet alment neurologisk afsnit betyder, at der er patienter indlagt med mange former for neurologiske lidelser. Hyppigst ses patienter med dissemineret sklerose (DS), epilepsi, parkinsonisme, tumor cerebri, polyradiculitis/polyneuropati, amyotrofisk lateralsklerose (ALS), myelit og neurogene Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 10

2 smerter. Andre patienter er ikke diagnosticeret med en neurologisk sygdom men indlægges til udredning på grund af symptomer fra nervesystemet. F2 er et specialafsnit, der modtager patienter med apoplexia cerebri, som skyldes blodprop eller blødning i hjernen. Patienterne har forskellige symptomer afhængig af, hvor i hjernen skaden sidder. Desuden kommer der enkelte patienter i afdelingen til udredning for vasculitis. Symptomerne varierer fra patient til patient, men ofte er der brug for intensiv genoptræning. Centrale kliniske problemstillinger Den neurologiske sygepleje er meget individuel, hvilket vil sige, at der må tages udgangspunkt i den enkelte patients behov. Endvidere er sygeplejen også meget kompleks, hvilket vil sige, at den enkelte patient ofte har flere sygeplejeproblemstillinger, der skal afhjælpes. Sygeplejen er ligeledes meget specifik for det enkelte afsnit: I F1 er der indlagt patienter med mange forskellige diagnoser, hvilket giver mulighed for at arbejde specifikt med en bestemt sygdom og den sygepleje, som er speciel rettet mod denne. Ligeledes er der mulighed for at få et indblik i præ- og postoperativ sygepleje, da vi modtager patienter med parkinson og sclerose før og efter henholdsvis STN operation (indoperation af elektroder i hjernen) og Baclofenpumpe operation (indoperation af en medicinpumpe). I F2 kommer alle patienter til observation for diagnosen apoplexia cerebri. Her tilrettelægges pleje og behandling i et tværfagligt team, hvor man målrettet arbejder med genoptræning af den hemiparetiske patient. Sygeplejeopgaverne er mange og forskelligartede. Plejen tilrettelægges individuelt ud fra patientens symptomer. Ved flere af de kliniske problemstillinger arbejdes der ud fra evidensbaserede kliniske retningslinier, som er udarbejdet i afdelingen. Generelt er de neurologiske patienter truet på flere behov og har brug for hjælp i forhold til flere problemområder. Gængse sygeplejefaglige problemstillinger for patienter på begge afsnit er: Ernæringsproblemer som ofte har baggrund i spise- og synkebesvær Miktion- og defækationsproblemer, som ofte har baggrund i manglende fuldstændig blæretømning og immobilitet Respirationsproblemer, som ofte har baggrund i muskellammelser, sløvhed og infektion Immobilisationsproblemer, som ofte har baggrund i lammelser Kommunikationsproblemer, som ofte har baggrund i lammelser og hjerneskade Kognitive problemer på grund af. hjerneskade Et generelt nedsat funktionsniveau, der fordrer hjælp til kropspleje og eventuelt brug af hjælpemidler I modsætning til afsnit F2 har flere af de patienter, som indlægges i F1, en allerede diagnosticeret kronisk neurologisk lidelse, hvor indlæggelsen skyldes en forværring af den kroniske sygdom. I F2 indlægges også patienter med kendte kroniske lidelser som f.eks. diabetes mellitus samt hjerte- og karsygdomme, da disse lidelser giver disposition for apoplexia cerebri. Kronisk syge har på hver sin måde erfaring i at være syge. Patientens hverdag, der måske netop er kommet til at fungere, kan pludselig ændres på grund af opblussen i sygdommen. I begge afsnit medfører den akutte eller kroniske sygdom sygeplejefaglige Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 10

3 problemstillinger i forhold til mestring. I begge afsnit indlægges patienter med pludselig nyopstået sygdom, der efterlader dem med et blivende nedsat funktionsniveau og herunder også jævnligt forringelse af kognitive evner. Et sådant nedsat funktionsniveau kræver vurdering af behandlings- og plejebehov, og heri ligger mange sygeplejefaglige udfordringer. Sygeplejefaglige udfordringer kan være at hjælpe med at opretholde fysiologiske funktioner, forebygge komplikationer, støtte patienterne i at træne eller genoptræne sit funktionsniveau samt hjælpe patienterne med at mestre forværring af tilstanden. I begge afsnit findes hele tiden komplekse kliniske patientsituationer, hvor patienter f.eks. er hemiparetiske eller respiratorisk dårlige. Sådanne situationer kræver tæt observation og indimellem midlertidigt ophold på intensive afdelinger. Patienterne i afsnittene har ofte konkurrerende sygdomme, og der er mange både grundlæggende og specielle sygeplejeopgaver. Dette stiller krav til den studerende, der modtager patienten og under vejledning bliver kontaktperson i forløbet. Der er sygeplejeopgaver i forhold til administration af medicin, hvor særligt PN og IV administration kræver omhu og samvittighedsfuldhed i forhold til observation af virkning og bivirkninger. Der anvendes EPJ medicinmodul i dokumentationen. Den øvrige dokumentation foregår i håndskrevne sygeplejejournaler, som primært er inspireret af VIPS modellen. Vi arbejder med kliniske retningslinjer, standardplejeplaner og individuelle plejeplaner. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på afdelingen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, serviceassistenter og læger. Endvidere er der tilknyttet fysio- og ergoterapeuter til afsnittene. Ved behov kan en talepædagog, socialrådgiver og neuropsykolog indgå i et tværfagligt team. De kan alle være en vigtig del af patientens udrednings- og behandlingsforløb. Det tværfaglige samarbejde er ydermere af stor betydning i forhold til at støtte patienten i at skulle lære at leve med en kronisk sygdom eller varig funktionsnedsættelse. I afdelingen er ansat en klinisk sygeplejespecialist, Birgitte Blicher, som er uddannet cand. scient. san. Hun er primært tilknyttet apopleksiafsnit F2 men har til opgave at medvirke til udvikling af sygeplejen i neurologisk afdeling generelt. I begge afsnit er der ansat specialeansvarlige sygeplejersker, som har til opgave i samarbejde med afdelingssygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist at sikre specialernes vidensgrundlag. Hun medvirker ved implementering af kliniske retningslinjer. I F1er der to specialeansvarlige sygeplejersker; Mette Boel og Susanne Krog og i F2 er der Vibeke Bock og Louise Thorsted. Der er i begge afsnit flere sygeplejersker med neurologisk efteruddannelse og flere sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter som varetager opgaver som nøgleperson for bl.a. dokumentation, hygiejne og forflytning. Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejestuderende på Modul 1, 4, 11 og 12, social- og sundhedsassistentelever og medicinstuderende. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 10

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På afsnit F1 indlægges ca. 60 % af patienterne akut og 40 % er elektive indlæggelser. Forløb med akut indlæggelse kan variere meget. Det kan være forholdsvist ukompliceret, hvor patienten kun har få neurologiske symptomer, og det kan være meget kompliceret, hvor patienten har mange symptomer, er i en ustabil situation og har brug for akut behandling. De elektive indlæggelser er typisk indlæggelser, hvor patienter kommer til medicinregulering eller udredning for neurologiske symptomer. Ligeledes har vi patienter, som indkaldes til indoperation af en baclofenpumpe og parkinsonpatienter (STN operation). Det er primært patienter med sclerose. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 4 dage og er varierende fra timer til flere måneder. På afsnit F2 bliver næsten alle patienterne indlagt akut, hvor deres symptomer kan være opstået pludselig eller være tiltaget over nogle dage. Kompleksiteten af forløbene varierer afhængig af skadens omfang. Nogle patienter har få symptomer, som hurtig forsvinder. De kaldes også TCI tilfælde. Andre patienter kan have flere symptomer, og de kan være meget medtaget heraf og have brug for intensiv pleje, behandling og genoptræning. Der modtages patienter, som indenfor få timer har fået symptomer på en apoplexia cerebri, og som bliver vurderet i forhold til at modtage trombolyse. Dette er et forløb som strækker sig over få timer. Enkelte patienter bliver trombektomeret, hvilket vil sige, at de får fjernet deres blodprop via et kateter i lysken i intensivt regi. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 3 dage. De typiske undersøgelsesprocedurer i begge afsnit er CT og/ eller MR scanning af cerebrum og medulla spinalis, lumbalpunktur, blodprøver, ultralyd af carotider og EEG. Efter indlæggelsen udskrives patienterne typisk enten til eget hjem, til genoptræning eller til plejebolig. En stor del af patienterne visiteres til ambulant opfølgning i afsnit F1, F-ambulatoriet eller til kontrol hos egen læge. Sygeplejefaglige opgaver For neurologisk sygepleje gælder det, at der er mange sygeplejeopgaver knyttet til varetagelse af de grundlæggende behov. Samtidig kan patienternes egenomsorgsevne variere, hvorfor vi udøver sygepleje i hele feltet fra at undervise og støtte patienten til at handle på vegne af patienten. Hermed bevæger vi os også indenfor både sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje, hvor flere aspekter typisk vil være i spil i det enkelte patientforløb. I begge afsnit er tværgående arbejdsgange som madservering, oprydning i skyllerum og opfyldning af skabe en forudsætning for hensigtsmæssige rammer for plejen. For at skabe et overblik over hvilke sygeplejefaglige opgaver, der som sygeplejestuderende er mulighed for at arbejde med hos de neurologiske patienter, beskrives disse med udgangspunkt i de problemområder, som vores dokumentationssystem er bygget op over. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 10

5 Kommunikation Pleje til patienter, hvor kommunikationen er påvirket i form af afasi, dysartri og latenstid. Anvendelse af hjælpemidler og handlinger, der kan støtte og hjælpe patienten med kommunikation. Observation og vurdering af patientens bevidsthedsniveau herunder vurdering af, hvilke stimuli der kræves for at patienten reagerer (her anvendes forskellige metoder). Viden og udvikling Pleje patienter med kognitive problemer i form af påvirket adfærd, der bl.a. kan skyldes nedsat hukommelse, koncentrationsevne og sygdomsindsigt. Hjælp til patienter med sådanne vanskeligheder i forhold til at huske, planlægge, vurdere og overskue. Hjælpen ydes i et tværfagligt samarbejde. Respiration/cirkulation Pleje patienter med kredsløbsproblemer herunder måle blodtryk (BT) og puls. Kende afvigelser fra det normale BT og kende kliniske symptomer på højt/lavt BT. Observere patienter for og med temperaturforhøjelse. Pleje patienter med respirationsproblemer, herunder observation af respirationsfrekvens, -dybde og mønster. Udføre målinger som saturation, peakflow og vitalkapacitet. Anvende respirationsunderstøttende hjælpemidler som c-pap, bi-pap, hostestøtte og lejring. Ud fra kendskab til luftvejenes funktion og opbygning redegøre for brugen af disse hjælpemidler. Ernæring Servere kost tilpasset den enkelte patients behov på baggrund af ernæringsjournal og plejeplan med henblik på opfyldelse af patientens væske- og ernæringsbehov. Pleje af patienter med dysfagi og anvendelse af ernæringsmuligheder som gratinkost og sondemad via PEG sonde eller NG sonde. Vejlede og støtte patienten i spiseteknikker og i brug af specialbestik. Udnytte ergoterapeutens rolle i vurderingen af spise og synkefunktionen. Udskillelse Pleje patienter med vandladnings- og afføringsproblemer eller som er i risiko herfor. På baggrund af observationer vurdere behov for sygeplejetiltag og komme med forslag til og udføre handlinger der genopretter, understøtter og kompenserer. Dette kunne være brug af laksantia, ændret væske- eller ernæringstilbud, blærescanning, engangskateterisering (SIK), permanent kateter (KAD) eller top kateter samt toilettræning. Aktivitet Udføre hjælp til kropspleje ud fra en vurdering af patientens egenomsorgsniveau. Kropsplejen kan være i form af et sengebad, nedre hygiejne, øvre hygiejne eller brusebad. Endvidere skal patientens egenomsorgsniveau vurderes i forhold til behovet for hjælp til spisning og toiletbesøg. Det er væsentligt at have fokus på hygiejniske principper ved rene, urene og sterile plejeopgaver. Pleje af den immobile patient med fokus på farer ved immobilisation og forebyggelse af gener knyttet hertil. Deltage i pleje af patienter med spasticitet, spasmer og pareser. Vurdere hvilken betydning det har for plejen, og hvilke sygeplejehandlinger der er mest hensigtsmæssige. Det kan eksempelvis være korrekt lejring. Deltage i plejen af patienter med nedsat bevægelighed herunder at iværksætte mobilisering og vurdering af behov for hjælpemidler. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 10

6 Søvn Planlægning af aktiviteter dagen igennem under hensyn til behovet for søvn og hvile. Lejringens betydning for god hvile under hensyn til f.eks. pareser, spasticitet og smerter. Smerter/sanseindtryk Observere og vurdere smerter i form af bl.a. lokalisation og intensitet eventuelt ved hjælp af VAS skala og tidsaspekt. Deltage i plejen af patienter med syns-, høre- eller føleforstyrrelser. Det kan f.eks. være hos en patient med dobbeltsyn eller hemianopsi eller hos en patient med paræstesier. Vurdering af patientens ligevægtssans herunder vurdering af, om der er balanceusikkerhed ved f.eks. gang eller siddende stilling Udføre relevante handlinger som eventuelt kan ske i samarbejde med en fysioterapeut. Psykosocialt Observere patientens sindsstemning og vurdere om der er behov for særlig støtte eller tilnærmelse. Vurdere patientens ressourcer i forhold til mestring af kriser, og vurdere om patienten har relationer, som kunne have betydning for plejen. Samarbejde med, støtte og bruge pårørende i plejen. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag På afdelingen bliver der løbende arbejdet med udvikling af kliniske retningslinier og dokumentation. På begge afsnit arbejdes der efter evidensbaserede kliniske retningslinier indenfor områderne ernæring, udskillelse og mundpleje. Der arbejdes der ud fra et fælles dokumentationsredskab, som er ens for hele Århus Sygehus. Vi har i afdelingen to sygeplejersker, som er i gang med Ph.D-projekter. Det ene projekt, Livet med parkinsons sygdom efter STN operation, er en kvalitativ undersøgelse af, hvordan livet opleves af parkinsonramte og deres nære pårørende. Det andet projekt, Træthed efter apopleksi, er en interventionsundersøgelse med fokus på at overkomme træthed i rehabiliteringsprocessen. I afdelingen foregår flere projekter, som varetages af læger, hvor metoden primært er kliniske kontrollerede forsøg. Der er til disse projekter tilknyttet projektsygeplejersker, som deltager i udførelsen af undersøgelsen. Afdeling F står foran en akkrediteringsproces i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Som studerende kan du få et indblik i de forsknings- og udviklingsmæssige tiltag der foregår i afdelingen. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I sygeplejen arbejder vi ud fra sygeplejeprocessen med dataindsamling, vurdering, udførelse og evaluering. I dataindsamlingen gør vi brug af SSS-score (scandinaivian stroke scale), NIP (nationalt indikator project), GCS-score og observationsskema (OBS skema) i forhold til tidlig opsporing af kritisk syge. Der anvendes diverse screeningsark i forhold til ernæring, udskillelse og mundpleje (statusark og ernæringsscreening). Som baggrund for udførelsen og evalueringen af plejen anvendes individuelle og standardiserede plejeplaner. Kvalitetssikring og kontinuitet i plejen sikres bl.a. gennem skriftlig Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 10

7 dokumentation herunder oprettelse og justering af plejeplaner. På apopleksiafsnittet tilrettelægges pleje og behandling endvidere ud fra ABC-konceptet (Affolter, Bobath, og Coombes), hvor man målrettet arbejder med genoptræning af hemiparetiske patienter. For yderligere at sikre udvikling af sygeplejen holdes der daglige mono- og tværfaglige konferencer, hvor der tages udgangspunkt i specifikke patientforløb. Endvidere afvikles der lærende konferencer, hvor vores egne læger underviser i symptomer og sygdomme. Der udføres jævnligt audit på kvaliteten i udvalgte områder af sygeplejen ud fra dokumentationen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Overordnede er den kliniske undervisning organiseret med en uddannelsesansvarlig sygeplejerske for afdeling F ansat 14 timer/uge i denne funktion og to kliniske vejledere i hvert afsnit. Afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske Inger Halgård har en master uddannelse i Klinisk Sygepleje. De kliniske vejledere samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske på tværs af afsnittene, med henblik på gensidig inspiration og udvikling af den kliniske vejledning. Den kliniske vejleder er til stede næsten alle hverdage og vil være aktiv i forhold til valg af læringsmuligheder for den enkelte studerende. Disse læringsmuligheder vil tage udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende skal udarbejde i løbet af den første uge i klinisk undervisning og som justeres undervejs i forløbet. Den individuelle kliniske studieplan vil for den studerende være omdrejningspunktet for den kliniske undervisningsperiode. Sammen med indholdet i Studiebogen vil den være et redskab, som vil blive brugt for at opfylde kravene til den kliniske undervisnings indhold. Samtidig kan disse redskaber hjælpe den studerende til at holde styr på sin kliniske uddannelse. Endvidere vil Model for kliniske færdigheder blive inddraget som metode til at arbejde med sygeplejehandlinger knyttet til fysiologiske behov. I løbet af modulet udarbejdes et patientforløb, et sygdomsforløb og en patientfortælling. Derudover deltager den studerende i seminarer med øvrige studerende i Afdeling F. Den kliniske vejleder strukturerer i samarbejde med den studerende, hvordan det enkelte uddannelsesforløb skal være herunder aftale om mødetid. Mødetid er kl på hverdage, en ugedag til kl. 13. Der er ugentlig studiedag i de uger, hvor der ikke er søgne- og helligdag. Da afdelingen er uddannelsessted for studerende på forskellige moduler og for social- og sundhedsassistentelever, bruger vi i afdelingen også ad hoc vejledere, som vil varetage den daglige vejledning i forhold til konkrete patientforløb. En ad hoc vejleder kan være enten en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent eller en sygehjælper. Læringsmiljø /Studiemiljø I afdeling F har sygeplejestuderende mulighed for at medvirke til udvikling af et spændende, udfordrende og lærerigt miljø. Vores patientgrupper giver rige muligheder for at lære mange af sygeplejens facetter. Afdelingens plejepersonale er vant til, at vi er uddannelsessted for mange elever og studerende, og alle er Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 10

8 engagerede og interesserede i vejlederopgaver som en del af dagligdagen. Typisk vil den studerende i starten af det kliniske undervisningsforløb have fokus på udvalgte sygeplejeproblemstillinger hos én patient. Plejen vil blive varetaget med støtte fra den kliniske vejleder eller en ad hoc vejleder. Senere vil den studerende opleve, at blive mere selvstændig, og han/hun vil hurtigere kunne danne sig et overblik over flere sygeplejemæssige problemstillinger hos en patient. Støtte og udfordringer i forhold til den studerendes læring foregår i høj grad som en del af den direkte patientpleje. Den kliniske vejleder og eventuel ad hoc vejlederen vurderer i samarbejde, hvornår det er relevant at den studerende kan blive mere selvstændig i udvalgte sygeplejeopgaver. Læring foregår også ved, at den studerende bliver en del af et arbejdsfællesskab i klinisk praksis. Der er meget at lære i den direkte patientpleje, men der er også meget at lære i forhold til at være en del af et arbejdsfællesskab i en længere periode. Det kan være at samarbejde, at hjælpe hinanden, at lære hvor og hvornår vi er faglige i vores kommunikation og hvornår det er okay at være mere fri. Det kan være ved at drage nytte af vores forskellige erfaring og kompetencer. Vi har som tidligere beskrevet planlagte konferencer i både F1 og F2. Dette er også et forum, hvor læring har høj prioritet såvel for det faste personale som for studerende. Her kan der stilles spørgsmål og man kan lære af at lytte til andres diskussioner. Efterhånden som den studerende opnår større selvstændighed og overblik i patientplejen, skal han/hun træne sine formidlingsevner og præsentere patienten og de sygeplejeproblemstillinger til en mono- eller tværfaglige konferencer. De primære rammer for den studerendes læring er i afsnit F1 og F2 er sammen med de mono- og tværfaglige samarbejdspartnere i det enkelte afsnit. Der kan være mulighed for studiebesøg i vores ambulatorium eller én af vores klinikker og deltagelse i operationer og undersøgelser, hvor det skønnes relevant i forhold til et patientforløb. Vejlednings- og evalueringstilbud På afdeling F er de kliniske vejledere sammen med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske ansvarlige for de overordnede rammer for den kliniske undervisningsperiode. De kliniske vejledere introducerer de studerende til afsnittene, og én af de første dage vil der være en indledende planlægningssamtale. Den studerende bliver tilbudt en ugentlig vejledningssamtale af ca. én times varighed. Indholdet i denne samtale kan være refleksion over udført sygepleje. Det kan være evaluering af den studerende i forhold til ajourføring af den kliniske individuelle studieplan, tilbagemelding på studiemetoder, diskussion af en konkret oplevelse med en patient eller en teoretisk drøftelse af et emne. Det kan også være relevant at bruge en del af timen på evaluering ud fra mål for perioden eller andet som den studerende har interesse i, eller som den kliniske vejleder vurderer som væsentligt. Det er også ved vejledningssamtalerne, at nye udfordringer for den studerende kan aftales og planlægges. Aftalernes sker i forhold til den studerendes egne ønsker, men også i forhold til den kliniske vejleders vurdering af den studerendes evne til selvstændighed og graden af kompleksitet i opgaverne. Den studerende er medansvarlig for, at der er planlagt et indhold til disse vejledningssamtaler. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 10

9 Den kliniske vejleder tilbyder vejledning i forhold til studiemetoder herunder forberedelse, afvikling og evaluering af seminar. Der vil være en fælles introduktion til den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vil være aktiv i forhold til valg af læringsmuligheder og følges med den studerende på udvalgte dage. Herudover vil den studerende være tilknyttet ad hoc vejledere, som vil vejlede i forhold til en konkret patient. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere i F1 hedder Birgitte Albertsen og Mette Høi og i F2 Ida Westh og Helle Blåbjerg. Alle de kliniske vejledere lægger et stort engagement i opgaven som vejledere. Ida og Mette har et 7 ugers klinisk vejleder undervisningsforløb, og de er i gang med en diplomuddannelse. Vejlederne deltager i temadage på Sygeplejerskeuddannelsen for at holde sig ajour med uddannelsen og hele tiden udvikle undervisningen i klinikken. Flere af vejlederne deltager i grupper, hvor der i en større sammenhæng arbejdes med pædagogiske tiltag. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den sygeplejestuderende har ifølge bekendtgørelsen pligt til, at deltage i klinisk undervisning. Dette betyder at vi i neurologisk afdeling forventer, at den studerende aktivt udnytter de uddannelsestilbud som afdelingen giver mulighed for. Nedenfor er mere konkret beskrevet de ting, som den studerende skal omkring i den kliniske undervisning i Neurologisk afdeling for, at kunne indstille sig til den interne kliniske prøve. Have udfyldt præsentations- og statusdelen i Studiebogen forud for planlægningssamtalen (inklusiv uddannelsesforløb indtil videre og aktuelle faglige niveau ) Have forberedt sig skriftligt på, hvad der skal arbejdes med i forhold til, at opnå det læringsudbytte, som er skitseret i sygeplejeuddannelsens beskrivelse af og denne generelle kliniske studieplan Følge op på planlægningssamtalen ved at udarbejde den individuelle kliniske studieplan og sikre den bliver sendt til den sygeplejelærer der er tilknyttet afdelingen I hele forløbet være medansvarlig for at den individuelle kliniske studieplan ajourføres og uddybes Udarbejde patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb Udarbejde et skriftligt oplæg til seminar og være aktiv ved eget og medstuderendes seminar Selvstændigt identificere, udføre, evaluere og dokumentere grundlæggende og komplekse sygeplejebehov til grupper af patienter (for uddybning af opgaver se punktet: Sygeplejefaglige opgaver s.5-6) Stille spørgsmål til og reflektere over det der ses og opleves Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 10

10 Samarbejde tværfagligt og være bevidst om egen og andres faglighed samt være aktiv i konferencesituationer Være forberedt til ugesamtaler ud fra hvad der er aftalt og tage initiativ til, hvad ugesamtalen skal eller kan indeholde Komme med forslag til, hvad der skal arbejdes videre med. Anvende et tydeligt fagsprog Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 10