Det danske sundhedsvæsen. Undervisningsmateriale til sprogskoler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske sundhedsvæsen. Undervisningsmateriale til sprogskoler"

Transkript

1 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler

2 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Undervisningsmaterialet er udarbejdet i 2006 for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse af Lone Kjær og Eva Willemann, Ishøj Sprog- og Integrationscenter. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Etniske minoriteter; praktiserende læger; det danske sundhedsvæsen; konsultation Kategori: Orientering Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Elektronisk ISBN: Format: pdf Udgivet af: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Udgivet: September 2006

3 Indhold 1 Om materialet 4 2 Det danske sundhedssystem og den praktiserende læge 6 3 Den praktiserende læge 9 4 Hvad fejler jeg? Hvad kan jeg gøre? 16 5 Din egen side 25 6 Nyttige ord 27 7 Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 28 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 35 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 3

4 1 Om materialet Materialet henvender sig til borgere med anden etnisk baggrund, som har et ufuldstændigt dansk ordforråd og mangler viden i forhold til at begå sig i det danske sundhedssystem. Formålet med materialet er at give borgerne faktuel viden og indsigt i sundhedssystemet og at give dem nogle konkrete sproglige redskaber, som kan lette deres kontakt med sundhedssystemet. Materialet lægger op til samtaler og holdningsdiskussioner, og til at der arbejdes med konkret sprog og viden i forhold til sundhedssystemet. Materialet er ikke tænkt som et fyldestgørende undervisningsmateriale om sundhedssystemet, men som et supplement til den eksisterende undervisning om emnet. 1.1 Forslag til brug af materialet Materialet er emneopdelt, med følgende gennemgående opgavetyper: Mindmap Deltagerne arbejder parvis eller i grupper om opgaven. Deltagerne diskuterer de enkelte udsagn i mindmappen, og begrunder deres svar. Opgaven gennemgås fælles. Grupperne diskuterer deres svar, og underviseren formidler faktuel viden om emnet. Rigtigt/Forkert - opgaver Deltagerne løser først rigtigt/forkert opgaven individuelt. Deltagerne taler sammen i grupper om deres svar og begrunder. Deltagerne læser teksterne med information (svararket) og sammenligner med deres egne svar. Rigtigt/forkert opgaven gennemgås fælles. Svarene begrundes og uddybes ud fra teksterne med information. Teksterne med information læses og diskuteres fælles. Underviseren uddyber og formidler faktuel viden. I materialet om Brystkræft og Livmoderhalskræft kan det være relevant først at arbejde med informationsteksterne og lade rigtigt/forkert opgaverne fungere som tjek på forståelsen. Dialoger Der arbejdes først med spontansprog i forbindelse med de præsenterede situationer. (Fx vil bestille en tid hos lægen. Hvad siger du?). Herefter arbejdes med de præfabrikerede dialogeksempler. (Udtale/faste vendinger). Informationssøgningsopgaver I arbejdet med breve om undersøgelse for Brystkræft og Livmoderhalskræft lægger opgaverne op til, at der arbejdes med strategier i forhold til at finde vigtig information i tekster med vanskeligt sprog. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 4

5 Undervisningsmaterialet er udarbejdet på baggrund af pjecen Det danske sundhedsvæsen, udgivet af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen i Pjecen er en introduktion til det danske sundhedsvæsen og har til formål at udbrede kendskabet til det danske samfunds gratis sundhedstilbud. Målgruppen er de største flygtninge- og indvandrergrupper i landet, dvs. folk fra de arabisk-talende lande, Iran, Somalia, Tyrkiet, Eksjugoslavien og Pakistan. Pjecen er udgivet på syv sprog alle pjecerne har også dansk tekst. Dette materiale tager nogle af pjecens temaer op, med særligt fokus på den praktiserende læges forebyggende rolle og screening. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i 2006 for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse af Lone Kjær og Eva Willemann, Ishøj Sprog- og Integrationscenter. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 5

6 2 Det danske sundhedssystem og den praktiserende læge Skal du til din egen læge først? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor passer det? Hvorfor passer det ikke? Eksempel: Speciallæge passer, fordi du normalt skal undersøges af din egen læge, før du kan komme til en speciallæge. Det er en god idé at snakke med andre om spørgsmålene. Speciallæge Fysioterapeut Apotek Skadestue Praktiserende læge Hospital Jordemor Psykolog Laboratorium Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 6

7 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Nogle sætninger er rigtige og nogle er forkerte. Læs sætningerne og tænk over, om det er rigtigt eller forkert, hvad der står. kan checke dine svar på næste side. Rigtig Forkert 1. skal altid have en recept for at købe medicin på apoteket. 2. har eksem og vil gerne til en speciallæge. kan ringe til speciallægen og bestille tid. 3. er faldet derhjemme. tror, du har brækket benet. kan tage på skadestuen uden at kontakte lægen. 4. hoster og får feber om natten. skal ringe til vagtlægen. 5. er gravid. skal kontakte en jordemor. 6. har det meget dårligt psykisk. Lægen kan henvise dig til en psykolog. 7. Din læge giver dig en henvisning til en hudspecialist. Lægen bestemmer, hvilken hudspecialist du skal til. 8. skal på hospitalet og opereres. skal have en henvisning fra din læge. 9. er gravid. aftaler med lægen, hvilket hospital, du skal føde på. 10. har brændt dig og tager på skadestuen. trækker et nummer og kommer ind til lægen, når det er din tur. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 7

8 Løsning på Er det rigtigt eller forkert? 1. Forkert Hvis du er syg og skal have medicin, skriver din læge en recept, som du skal aflevere på apoteket. Noget medicin kan du købe uden recept på apoteket eller i almindelige butikker. Hvis du er i tvivl om, hvad du fejler, er det altid en god ide at spørge din læge. 2. Forkert skal undersøges af en læge, før du kan blive undersøgt og behandlet hos en speciallæge. Din læge skriver en henvisning, og du skal derefter selv ringe til speciallægen og aftale tid. De eneste speciallæger, du ikke skal have henvisning til, er øjenlæge og øre - næse halslæger. 3. Rigtigt kan tage direkte på skadestuen uden at kontakte din læge først. Men skadestuen er kun til alvorlige skader, fx hvis du brækker benet eller bliver alvorligt forbrændt. Skadestuerne ligger på hospitalerne. Nogle steder skal man ringe først og fortælle, at man kommer. 4. Forkert skal kun ringe til lægevagten, hvis du (eller dit barn) er så syg, at det ikke kan vente til din egen læge åbner. Lægevagten har åbent, når din egen læge har lukket. 5. Forkert Hvis du er gravid, skal du først kontakte din egen læge. Din læge undersøger dig og skriver en journal, som du skal tage med til alle undersøgelser både hos lægen og jordemoderen. Efter den første undersøgelse giver lægen jordemoderen besked om, at du er gravid. Jordemoren sender derefter et brev om, hvor og hvornår du skal undersøges første gang. 6. Rigtigt Lægen kan i nogle tilfælde henvise til psykologbehandling. Henvisningen gælder et begrænset antal timer. Derefter skal du selv betale for behandlingen. 7. Forkert Din læge skriver en henvisning til speciallægen og vil anbefale en bestemt speciallæge. Men du kan også selv vælge en speciallæge. 8. Rigtigt Hvis du skal til behandling eller undersøgelse på et hospital, skal du have en henvisning fra din egen læge, en speciallæge eller lægevagten. får et brev fra hospitalet om, hvor og hvornår du skal komme. Hvis du bliver akut syg, bliver du indlagt med det samme. 9. Rigtigt Når du er gravid, aftaler du med din læge, hvilket hospital du vil føde på. Det er også muligt at føde hjemme sammen med en jordemor. 10. Forkert Der er tit travlt på skadestuen, og du kan komme til at vente et stykke tid, før du kommer ind til en læge. Det er de mest syge, der kommer ind til lægen først. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 8

9 3 Den praktiserende læge Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor passer det? Hvorfor passer det ikke? Eksempel: Bestille tid passer, fordi du normalt skal bestille tid hos lægen. Det er en god idé at snakke med andre om spørgsmålene. Bestille tid Ringe om natten Tolk Ringe afbud Alvorlig ulykke Praktiserende læge Sygesikringskort Henvisning Bruge børn som tolk Tavshedspligt Komme for sent Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 9

10 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Nogle sætninger er rigtige og nogle er forkerte. Læs sætningerne og tænk på, om det er rigtigt eller forkert, hvad der står. Sæt X kan checke dine svar på næste side. Rigtig Forkert 1. Man skal altid have sygesikringskortet med til lægen. 2. Alle undersøgelser og behandlinger hos lægen er gratis. 3. Lægen må godt fortælle om dit helbred til andre. 4. Alle, der ikke taler eller forstår dansk, kan få en tolk. 5. Det er godt at bruge familie som tolk. 6. Lægen kan hjælpe dig, hvis du er for tyk. 7. Din egen læge kan behandle alle sygdomme. 8. Lægen har normalt åbent hver dag mellem kl og kl Man skal ikke bestille tid, før man går til lægen. 10. Man skal ringe afbud, hvis man ikke kan komme. 11. Man får normalt en ny læge, når man flytter. 12. Man kan godt skifte læge, selvom man ikke flytter. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 10

11 Løsning på Er det rigtigt eller forkert? 1. Rigtigt Sygesikringskortet er en slags identitetskort, som man skal vise hver gang, man skal til læge, på skadestue og hospital. 2. Rigtigt Alle undersøgelser og behandlinger hos lægen er gratis. 3. Forkert Alle der arbejder i sundhedsvæsenet, har tavshedspligt. De må ikke fortælle om dig og din sygdom til andre heller ikke til din mand/kone, børn eller andre i familien. skal sige ja til at lægen eller andre må give oplysningerne til andre. 4. Rigtigt Sundhedspersonalet skal kunne forstå, hvad du siger, og du skal kunne forstå, hvad de siger. Personalet kan tilkalde en tolk, hvis du ikke taler eller forstår dansk. Det er gratis at få en tolk. 5. Forkert Det er ikke godt at bruge familie som tolke. Familiemedlemmer vil ofte være lidt bekymrede og nervøse og kan derfor ikke oversætte neutralt. De fleste kender ikke de medicinske udtryk og kan ikke oversætte præcist, hvad lægen siger. 6. Rigtigt Lægen kan hjælpe dig, så du ikke bliver syg, fordi du er for tyk, ryger eller får for lidt motion. 7. Forkert Din egen læge er specialist i at behandle de mest almindelige sygdomme og kan normalt finde ud af hvad du fejler og behandle dig. Men nogle gange skal du til speciallæge eller på hospitalet. Lægen skriver en henvisning til dig, hvis du skal til en speciallæge eller på hospitalet. 8. Rigtigt De fleste læger har åbent mellem kl. 8 og kl. 16 og har også åbent en aften om ugen. kan normalt ringe mellem kl. 8 og kl. 9 og tale med lægen. 9. Forkert skal altid bestille tid, før du går til lægen. 10. Rigtigt Det er vigtigt at ringe afbud, hvis du ikke kan komme til den aftalte tid. 11. Rigtigt skifter normalt læge, når du flytter. Det er gratis. 12. Forkert kan godt skifte læge, selvom du ikke flytter. Det koster kr. 150,-. kan få en liste over læger på Folkeregisteret/Sygesikringskontoret. vælger selv, hvilken læge du vil have. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 11

12 3 Hvad siger vi? Læs A, B, C, D, E og F og tænk på hvad du vil sige. kan finde eksempler på, hvad du kan sige, på de næste sider. skal ringe og bestille en tid hos din læge. kan kun om formiddagen. har haft meget ondt i benet i en uge. Hvad siger du, når du ringer? A. skal ringe og bestille en tid hos lægen til din kone. Hun er meget svimmel og kaster op. Hun har været syg i en uge. Din kone taler ikke dansk, så du vil gerne bestille en tolk. Hvad siger du, når du ringer? B. har en tid hos din læge i morgen klokken kan desværre ikke komme, fordi din datter er syg. vil gerne have en ny tid i næste uge. Hvad siger du, når du ringer? C. ringer til din læge, fordi du gerne vil have en henvisning til en hudlæge. har haft eksem på hænderne i lang tid. Din egen læge har prøvet at hjælpe dig, men det er ikke blevet bedre. Hvad siger du, når du ringer? D. vil gerne skifte læge. går op på Folkeregisteret/Sygesikringskontoret. vil gerne have en liste med de læger, du kan få. Hvad siger du? E. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 12

13 A Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Sekretær Hvad er dit personnummer? -. Jeg vil gerne bestille en tid. Det skal helst være om formiddagen. Sekretær Hvad drejer det sig om? Jeg har meget ondt i benet. Sekretær Hvor længe har du haft ondt i benet? I en uge. Sekretær Der er en tid på onsdag kl Tak - det passer mig fint. Sekretær Godt, så ses vi på onsdag kl B Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Jeg vil gerne bestille en tid til min kone. Sekretær Hvad er hendes personnummer? -. Sekretær Hvad drejer det sig om? Hun er meget svimmel og kaster op. Sekretær Hvor længe har hun været syg? I 5 6 dage. Sekretær Der er en tid i morgen kl Jeg vil også gerne bestille en tolk, som taler. Min kone taler ikke så meget dansk. Sekretær Jeg bestiller en tolk til i morgen kl Tak for det. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 13

14 C Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Sekretær Hvad er dit personnummer? -. Jeg har en tid i morgen kl Jeg kan desværre ikke komme, fordi min datter er syg. Sekretær Godt jeg aflyser din tid. Jeg vil gerne have en ny tid i næste uge. Sekretær Vi har en tid på tirsdag kl Det er i orden. Sekretær Godt så ses vi på tirsdag kl D Sekretær Sekretær Sekretær Sekretær Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Hvad er dit personnummer? -. Jeg vil gerne have en henvisning til en hudlæge. Hvad drejer det sig om? Jeg har haft eksem på hænderne i 5 uger. Jeg har fået forskellige slags salve, men de hjælper ikke. Jeg synes, lægen lige skal se på dig igen. Kan du komme i morgen kl. 9.30? Ja, det kan jeg godt. Fint. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 14

15 E Sagsbehandler Sagsbehandler Hvad kan jeg hjælpe dig med? Goddag, mit navn er. Jeg vil gerne skifte læge. Kan jeg få en liste over de læger, jeg kan få? Lige et øjeblik, så skal jeg hente den. Værsgo. Tak for det. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 15

16 4 Hvad fejler jeg? Hvad kan jeg gøre? Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve sig på det, du vil sige til lægen. Det er en god idé at sige, hvad du gerne vil snakke med lægen om, når du bestiller tid. Her er de ting, du skal tænke på: Hvad er problemet? Hvornår begyndte problemet? Er problemet blevet værre? Hvilke sygdomme har du haft før? Hvor er du blevet behandlet for sygdommene? Hvilken medicin bruger du? Har du problemer med medicinen? Feber Den normale temperatur om morgenen er ca. 36,5 37,5 grader. Vi har feber, når vi har mere end 37,5 grader i temperatur. Vi får ofte feber, når vi har en infektion. Feberen er kroppens eget forsøg på at fjerne infektionen, og man skal normalt ikke tage medicin, som sætter feberen ned. Børn og feber Børn får tit meget høj feber, når de er syge. Et barn kan godt have høj feber, uden at det er meget sygt. Det vigtigste er, hvordan barnet har det. Hvis barnet gerne vil lege eller se TV, skal man ikke være bange for, at det fejler noget alvorligt. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 16

17 Det kan du selv gøre, når du har feber. Drik meget. Når man har feber, mister man væske, og det er derfor vigtigt at drikke meget. Smertestillende medicin kan hjælpe lidt på muskelsmerter og på feberen. Hvis du tager medicin mod smerter og feber, er det bedst at tage den regelmæssigt, så temperaturen ikke hopper op og ned det er ikke rart skiftevis at fryse og svede. Det kan du gøre for dit barn, når det har feber. Børn skal kunne komme af med varmen, når de har feber. Giv dem ikke for meget tøj på. Klæd dem af og læg dem under et lagen eller et dynebetræk, når de skal sove. Det er godt, at barnet drikker så meget, at det tisser 2 3 gange om dagen. Kontakt din egen læge Hvis temperaturen ikke falder efter 3 4 dage, og du ikke ved, hvorfor du har feber. Hvis du ikke har haft feber i nogle dage og får feber igen. Kontakt lægen med det samme Hvis den syge er omtåget eller sløv også selvom feberen ikke er høj. Hvis man har feber og ikke kan sidde op eller bøje hovedet fremover. Hvis børn har smerter, kaster op eller har feberkramper. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 17

18 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Nogle sætninger er rigtige, og nogle er forkerte. Læs sætningerne og tænk på, om det er rigtigt eller forkert, hvad der står. Sæt X. Når du er færdig, kan du læse om feber på de forrige sider og se, om dine svar var rigtige eller forkerte. Rigtig Forkert 1. Den normale temperatur er ca. 36,5 37,5 grader 2. Man skal altid tage medicin, når man har feber. 3. Børn er altid meget syge, når de har høj feber. 4. Det er vigtigt at drikke meget, når man har feber. 5. Smertestillende medicin kan hjælpe lidt, når man har feber. 6. Børn skal have meget tøj på, når de har feber. 7. Børn med feber skal ikke have det for varmt, når de skal sove. 8. Børn med feber må ikke drikke meget. 9. Man skal altid kontakte sin egen læge, når man har feber. 10. Man skal kontakte sin egen læge, hvis man har haft feber i 3 4 dage, og man ikke ved, hvorfor man har feber. 11. Man skal kontakte lægen med det samme, hvis den syge er omtåget eller sløv, også selvom feberen ikke er høj. 12. Man skal kontakte lægen med det samme, hvis børn har feberkramper. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 18

19 Hovedpine De fleste mennesker har af og til hovedpine. Man ved ikke altid, hvorfor man får hovedpine. Vi får tit hovedpine sammen med fx influenza og feber. Man kan få hovedpine, hvis man spænder i musklerne, især i nakke og skuldre. Man kan få pandehovedpine, hvis man er forkølet, ser dårligt eller har forkerte briller. Det kan du selv gøre Få testet dit syn måske skal du have briller eller nye briller. Tal med tandlægen måske har du problemer med tænderne. Få kontrolleret dit blodtryk. Smertestillende medicin hjælper ofte. Hvis du tit har hovedpine, lav et skema med, hvornår du har hovedpine. Kontakt din egen læge. Hvis du har hovedpine i lang tid. Hvis du har pandehovedpine og feber, efter du har været forkølet. Hvis dine børn tit har hovedpine. Kontakt lægen med det samme Hvis det drejer sig om en pludselig, meget stærk hovedpine. Gode råd, så du ikke får hovedpine. Få frisk luft. Sid ikke i lokaler med røg. Luft ud både hjemme og på arbejde. Sov i et værelse, hvor der er køligt og frisk luft. Få søvn nok. Sid rigtigt, så du ikke spænder i nakken. Tag en hue eller et tørklæde på, hvis det er koldt og blæsende. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 19

20 Hvad passer på hovedpine? Hvad passer på hovedpine? Hvorfor passer det? Hvorfor passer det ikke? Eksempel: Influenza passer, fordi du tit har hovedpine, når du har influenza. Det er en god idé at snakke med andre om spørgsmålene. Influenza Motion Problemer med øjnene Forkølet Ringe til lægen Hovedpine Medicin Røg Sidde forkert Sove for lidt Lufte ud Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 20

21 Influenza Influenza er en virussygdom. Vi får tit influenza om vinteren. Når mange mennesker har influenza på samme tid, kalder vi det en epidemi. Man får tit høj feber op til 40 grader, når man har influenza. Man får også hovedpine. Man får ondt i øjnene. Man kan få hoste. Man får ondt i alle muskler, især i ryggen. Man er normalt syg i 3 til 7 dage. Influenza er ikke farlig for de fleste mennesker. Men influenza kan være farlig for nogle mennesker, fx gamle mennesker og mennesker med nogle kroniske sygdomme. Det er derfor en god idé, at disse mennesker bliver vaccineret mod influenza. De skal vaccineres hvert år, fordi der kommer en ny slags influenza hvert år. Det er en god idé at blive vaccineret, hvis du er over 65 år. har sukkersyge. har en kronisk lunge eller hjertesygdom. Kontakt din egen læge Hvis det gør ondt, når du tisser eller du har ondt i nyrerne. Hvis det gør ondt i en del af brystet, når du trækker vejret. Hvis du har feber i mere end 4 dage. Kontakt lægen med det samme Hvis den syge ikke kan sidde op, bøje hovedet, er omtåget eller sløv. Hvis børn er slappe, ikke interesseret i noget og ikke vil drikke. Hvis børn har svært ved at trække vejret, eller det gør ondt, når de trækker vejret. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 21

22 Læs, hvad der står om influenza på de forrige sider. Er du enig eller uenig og hvorfor? Influenza er farlig for alle mennesker. Man får tit høj feber, når man har influenza, men man får ikke hovedpine, og man hoster ikke. Alle over 65 år skal vaccineres mod influenza. Man er normalt syg i 3 7 dage. Vaccination mod influenza er farlig for personer med sukkersyge og kroniske lunge- eller hjertesygdomme. Man skal vaccineres hvert år, fordi der kommer en ny slags influenza hvert år. Smertestillende medicin hjælper ikke, når man har influenza. Det er vigtigt at drikke meget, når man har influenza og feber. Man skal altid kontakte lægen, når voksne har influenza. Man skal kontakte lægen med det samme, hvis børn er sløve, ikke er interesseret i noget og ikke vil drikke. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 22

23 Rygsmerter/Ondt i ryggen Man kan få smerter i ryggen af mange grunde. Nogle gange kommer smerterne pludseligt, og nogle gange kommer de lidt efter lidt. Hvis man har smerter i nakken eller den øverste del af ryggen, kan man også have smerter i armene. Hvis man har smerter i lænden (den nederste del af ryggen), kan man også have smerter i benene. Der kan være flere grunde til rygsmerter: Har man altid ondt i ryggen (kroniske smerter), kan det være, fordi ryggen er blevet slidt. Man kan også få ondt i ryggen, hvis man sidder for meget og forkert. Man kan pludseligt få ondt i ryggen, hvis man løfter noget tungt forkert eller gør en forkert bevægelse. Rygsmerter kan også skyldes diskusprolaps. Kontakt din egen læge Hvis smerterne er kommet pludseligt. Hvis smerterne går ud i arme eller ben. Hvis smerterne varer mere end en uge. Det kan du selv gøre Hvis du pludselig får ondt i ryggen, skal du lægge dig ned og hvile i en afslappet stilling. skal ikke gøre bevægelser, der gør ondt. skal ikke bære eller løfte. Senere kan du f. eks. bruge en varmepude, men ikke for længe ad gangen. Varme kan hjælpe på smerterne, fordi den får musklerne i ryggen til at slappe af. Når man har ondt i rygge, kan smertestillende medicin hjælpe. Det er vigtigt, at musklerne i ryggen og maven er stærke, fordi de beskytter din ryg. Musklerne bliver slappe, hvis du ikke bruger dem. Motion gør musklerne stærke. Derfor er det vigtigt, at du får motion hver dag. Det er også vigtigt at få motion, selvom du har smerter. Hvis du har kroniske smerter i ryggen, skal du måske have et specielt program til træning af ryggen. Sørg for, at du løfter rigtigt. Hold det, du skal løfte, så tæt ind til kroppen, som du kan. Bøj knæene og ikke ryggen. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 23

24 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Nogle sætninger er rigtige, og nogle er forkerte. Læs sætningerne og tænk på, om det er rigtigt eller forkert, hvad der står. Sæt X. Når du er færdig, kan du læse om ondt i ryggen på de forrige sider og se, om dine svar var rigtige eller forkerte. Rigtig Forkert 1. Man kan have ondt i ryggen, fordi ryggen er slidt. 2. Man kan ikke få ondt i ryggen, fordi man sidder meget. 3. Man skal kontakte sin læge, hvis smerterne er kommet pludseligt. 4. Hvis man pludselig får ondt i ryggen, skal man lægge sig ned og hvile sig. 5. Man må aldrig bruge en varmepude, når man har ondt i ryggen. 6. Smertestillende medicin kan ikke hjælpe på smerter i ryggen. 7. Det er vigtigt, at musklerne i ryggen og maven er stærke. 8. Motion gør musklerne stærke. 9. Man skal ikke dyrke motion, når man har ondt i ryggen. 10. Man kan få et specielt program til træning af ryggen. 11. Det er vigtigt at løfte rigtigt. 12. Når man løfter, skal man bøje ryggen. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 24

25 5 Din egen side Din egen læge Din læges navn Tlf. Adresse Husk, når du ringer: Navn, personnummer, hvorfor du ringer. Vagtlægen Tlf. Adresse Husk, når du ringer: Navn og personnummer på den syge. Dit telefonnummer og eventuel adresse. Hvorfor du ringer. Skadestuen Tlf. Adresse Husk, når du ringer: Navn, personnummer, hvorfor du ringer. Alarmcentralen 112 Ambulance - Politi - Brand Fortæl: Hvad der er sket. Hvor det er sket (Adresse). Hvornår det er sket. Hvilket telefonnummer du ringer fra. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 25

26 Oplysninger om dig og din familie Dig Navn: CPR-nummer: - Telefonnummer (hjemme): Mobilnummer: Adresse: Din ægtefælle (mand/kone) Navn: CPR-nummer: - Dine børn Navn: CPR-nummer: - Navn: CPR-nummer: - Navn: CPR-nummer: - Navn: CPR-nummer: - Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 26

27 6 Nyttige ord Fortælle hvad du fejler Spørgsmål: Svar: Hvad fejler du? Hvor har du ondt? Har du smerter? Jeg har ondt i ryggen/hovedet/maven/halsen/armen. Jeg har hovedpine/mavepine/ørepine/tandpine. Jeg har smerter i benet/ryggen/maven/underlivet. Jeg har halsbetændelse. Jeg har influenza. Jeg er forkølet. Jeg hoster. Jeg har kvalme. Jeg kaster op. Jeg har diarre. Jeg har forstoppelse. Jeg er svimmel. Jeg har udslet/eksem. Jeg kan ikke få vejret. Mit ben er hævet. Feber Spørgsmål: Har du feber? Har du taget din temperatur? Er temperaturen faldet? Er temperaturen steget? Svar: Jeg har 39,5. Jeg har ikke feber. Temperaturen/feberen er faldet til 38,9. Temperaturen/feberen er steget til 40,1. Medicin Spørgsmål: Hvor meget skal jeg tage? Hvor længe skal jeg tage det? Hvornår skal jeg tage det? Er der noget, jeg skal passe på? Er der bivirkninger? Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 27

28 7 Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over år. Man kan dø af livmoderhalskræft. kan ikke selv mærke, hvis der er noget galt. Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? En gynækologisk undersøgelse hos din læge kan vise, om der er tegn på, at du kan udvikle livmoderhalskræft. Undersøgelsen gør ikke ondt. Det er vigtigt at finde disse tegn hurtigt, fordi de kan behandles, så de ikke bliver til kræft. Derfor får alle kvinder mellem 23 og 59 år tilbud om en undersøgelse hvert 3. år. Man kan sige nej til undersøgelsen, men det er en god idé at sige ja, fordi den kan forhindre, at du får livmoderhalskræft! Hvad skal du gøre for at blive undersøgt? får et brev med tilbud om en undersøgelse. skal selv ringe og bestille tid hos din læge. Hvis du er gravid, er det en god idé at vente med undersøgelsen, til du har født. Undersøgelsen Lægen foretager en gynækologisk undersøgelse og tager en prøve fra livmoderhalsen. Lægen sender prøven til et laboratorium. På laboratoriet bliver prøven undersøgt i et mikroskop. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 28

29 Efter undersøgelsen Laboratoriet sender altid svaret på prøven til din læge. skal normalt selv ringe til din læge for at få svaret. Nogle steder sender laboratoriet også svaret til dig. Svar på undersøgelsen Ca. 90 % af alle prøver fortæller, at der ikke er noget galt. Ca. 5 % af prøverne kan ikke bruges, måske fordi der er blod eller betændelse i prøven. Det betyder ikke, at der er noget galt, men lægen skal tage en ny prøve. I ca. 5 % af prøverne er der tegn på, at der kan være noget galt. Hvis det kun er små tegn, skal du nogle steder til en ny undersøgelse efter 3 måneder andre steder får du en henvisning til en gynækolog, som foretager flere undersøgelser. Hvis der er tydelige tegn på, at der er noget galt, får du straks en henvisning til en gynækolog, som foretager flere undersøgelser. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 29

30 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Læs om livmoderhalskræft på de forrige sider. Tænk på, om sætningerne på denne side er rigtige eller forkerte. Sæt X. Læs om livmoderhalskræft igen og se, om du har svaret rigtigt. Rigtig Forkert 1. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. 2. kan selv mærke, hvis der er noget galt. 3. En undersøgelse hos lægen kan vise, om der er noget galt. 4. Kun kvinder over 50 år får tilbud om undersøgelsen. 5. får tilbud om undersøgelsen hvert 3. år. 6. kan ikke sige nej til undersøgelsen. 7. får et brev med tilbud om en undersøgelse. 8. skal selv ringe og bestille tid hos lægen. 9. Lægen undersøger selv prøven. 10. skal normalt selv ringe til lægen for at få svaret. 11. Ca. 90 % af alle prøver fortæller, at der ikke er noget galt. 12. Hvis der er tegn på, at der er noget galt, skal du til en ny undersøgelse. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 30

31 Når du får brev. Når du får brev med tilbud om undersøgelse for livmoderhalskræft, forstår du måske ikke alt, hvad der står. behøver ikke forstå alt. Det vigtigste er, at du ved, hvad du skal gøre, når du får brevet. Her er de vigtigste informationer: Brev om forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft. I brevet står, at du skal ringe til din egen læge og bestille tid. Det er en god idé at tage brevet med, når du skal til undersøgelse. Hvis du er gravid, skal du vente med at blive undersøgt, til efter du har født. Ring og fortæl, hvornår du skal føde. Telefonnumrene står i dit i brev i afsnittet Er du gravid? Hvis du ikke aftaler tid til undersøgelse, får du et nyt brev. HUSK, DET ER EN GOD IDÉ AT BLIVE UNDERSØGT! På de næste sider kan du se eksempler på breve fra Fyns Amt og Københavns og Frederiksberg Kommune. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 31

32 TILBUD OM EN FOREBYGGENDE UNDERSØGELSE MOD LIVMODERHALSKRÆFT Tilbud til dig Livmoderhalskræft begynder som regel med lette celleforandringer, du ikke selv kan mærke. Det er disse celleforandringer, der kan opdages ved en celleprøve fra livmoderhalsen. Jo tidligere celleforandringerne opdages, jo bedre muligheder er der for at fjerne dem, før der udvikles livmoderhalskræft. Derfor tilbyder Fyns Amt alle kvinder forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft. Celleundersøgelsen anbefales hvert 3. år. Aftal tid hos din praktiserende læge Det er den praktiserende læge, der skal undersøge dig. Ring og aftal tid. Lægen ved, at du har fået dette brev. Celleprøven udtages i forbindelse med en almindelig underlivsundersøgelse. Det gør ikke ondt at få taget celleprøven. Ønsker du undersøgelsen foretaget af en anden praktiserende læge kan du også benytte dig af det tilbud. Svaret på celleprøven får du hos din læge Din celleprøve sendes af lægen til undersøgelse på Patologisk Institut, Odense Universitetshospital. Resultatet af celleprøveundersøgelsen sendes tilbage til lægen. Det tager mellem 2-4 uger før lægen har fået svar på celleprøven. Husk, at aftale med lægen, hvordan du får svaret på din celleprøve. Er du gravid Hvis du er gravid, skal du vente med at få taget en celleprøve til efter fødslen. Ring venligst til Odense Universitetshospital, tlf eller mellem , mandag til og med fredag for at få udsat prøven. Ved du allerede nu, at du ikke ønsker at få taget prøven, kan du ringe og melde fra til den forebyggende undersøgelse på ovenstående telefonnummer. Venlig hilsen Berit Hølund, overlæge, dr.med. Patologisk Institut, Odense Universitetshospital Forebyggelse af livmoderhalskræft er etableret af Fyns Amt i samarbejde mellem de praktiserende læger og Patologisk Institut, Odense Universitetshospital. Undersøgelsen tilbydes alle kvinder mellem 23 og 59 år. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 32

33 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 33

34 Her er der eksempler på, hvad du kan sige, når du ringer: Sekretær Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Hvad er dit personnummer? -. Jeg har fået brev om undersøgelse for livmoderhalskræft. Jeg vil gerne bestille en tid. Sekretær Jeg har en tid på torsdag kl Det passer mig fint. Sekretær Sekretær Sekretær Sekretær Det er hos lægen. Goddag, mit navn er. Hvad er dit personnummer? -. Jeg har fået brev om undersøgelse for livmoderhalskræft, men jeg er gravid. Hvornår skal du føde? Om 4 måneder. skal vente med undersøgelsen, til du har født. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 34

35 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom. Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år, men også yngre kvinder kan få brystkræft. Man kan dø af brystkræft. Hurtig behandling giver større chancer for at overleve brystkræft. Det er derfor vigtigt, at man opdager kræften tidligt og kommer i behandling. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft Fra 2007 vil alle kvinder mellem 50 og 69 år få tilbudt en undersøgelse for brystkræft. Ved undersøgelsen tages der røntgenbilleder af brystet. Undersøgelsen hedder mammografi. Undersøgelsen kan ikke forebygge, at du får brystkræft. Men undersøgelsen kan afsløre kræft tidligt. Det betyder, at man kan komme hurtigt i behandling, og chancen for at overleve er større. Det er altså en god idé at sige ja til undersøgelsen. Hvad skal du gøre for at blive undersøgt? får et brev, hvor du indkaldes til mammografi. I brevet står, hvor og hvornår du skal til undersøgelse. skal ringe, hvis du ikke kan komme på det tidspunkt eller ikke vil undersøges. Undersøgelsen Undersøgelsen foregår på en mammografiklinik eller i en bus indrettet som klinik. Ved undersøgelsen presses brystet sammen mellem to plader. Der tages et eller to røntgenbilleder af hvert bryst. Nogle synes, undersøgelsen gør lidt ondt. Undersøgelsen tager kun et par minutter. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 35

36 Svar på undersøgelsen De kvinder, der er blevet undersøgt, får svar i et brev efter en uge. Svaret bliver også sendt til den praktiserende læge % af de undersøgte kvinder får at vide, at undersøgelsen ikke viste tegn på kræft. 2-5 % vil blive indkaldt til en ny undersøgelse. Enten fordi røntgenbillederne ikke kan bruges, eller fordi den første undersøgelse viste tegn på kræft. Kun nogle af de kvinder, der kommer til ny undersøgelse, har kræft. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 36

37 Er det rigtigt eller forkert? Hvad tror du? Læs om brystkræft på de forrige sider. Tænk på, om sætningerne på denne side er rigtige eller forkerte. Sæt X. Læs om brystkræft igen og se, om du har svaret rigtigt. Rigtig Forkert 1. Brystkræft rammer kun kvinder over 50 år. 2. Man skal kun til mammografi, hvis man føler sig syg. 3. Mammografi giver større chancer for at helbrede kræft. 4. Kun kvinder over 50 år får tilbudt mammografi. 5. får et brev med tilbud om mammografi. 6. skal ringe, hvis du ikke kan komme til undersøgelsen. 7. De fleste kvinder, der bliver undersøgt, har brystkræft. 8. Din læge ringer og giver dig svar på undersøgelsen. 9. skal gå til din læge, hvis du mærker forandringer i brystet. 10. Hvis du ikke kan mærke noget, har du ikke brystkræft. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 37

38 Når du får brev Når du får brev med tilbud om undersøgelse for brystkræft, forstår du måske ikke alt, hvad der står. behøver ikke forstå alt. Det vigtigste er, at du ved, hvad du skal gøre, når du får brevet. Her er de vigtigste informationer: I brevet står, hvor og hvornår du skal til undersøgelse. skal ringe, hvis du ikke kan komme den dag. Telefonnummeret står i brevet. skal bede om at få en ny tid. Efter undersøgelsen får du et brev med svar på undersøgelsen. I brevet står der måske, at du skal komme til en ny undersøgelse. Spørg din læge, hvis du har spørgsmål om undersøgelsen. HUSK, DET ER EN GOD IDÉ AT BLIVE UNDERSØGT! Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 38

39 Brev med indkaldelse til undersøgelse for brystkræft Nedenunder er et eksempel på et brev, der tilbyder en kvinde en undersøgelse for brystkræft (mammografi). Læs brevet og svar på spørgsmålene. 1. Hvornår skal kvinden til mammografi? 2. Hvor skal hun til mammografiscreening? 3. Hvad skal hun medbringe? 4. Hvor skal hun ringe til, hvis hun ikke kan komme? eller 5. Hvornår kan kun ringe? 6. Hvordan får hun svar? 7. Hvor kan hun stille spørgsmål om undersøgelsen? Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 39

40 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 40

41 Brev med indkaldelse til ny undersøgelse (genindkaldelse) Nedenunder er der et eksempel på et brev til en kvinde, der har været til mammografi. I brevet står der, at kvinden skal til en ny undersøgelse. Læs brevet og tænk over spørgsmålene. Det er en god idé, hvis du også snakker med en anden om spørgsmålene. 1. Hvorfor skal kvinden til undersøgelse igen? 2. Betyder det, at kvinden har brystkræft? 3. Hvad er de vigtigste informationer i brevet og hvorfor? Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 41

42 Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 42

43 Her er et eksempel på, hvad du kan sige, når du ringer: Sekretær Sekretær Sekretær Sekretær Goddag, det er mammografi-klinikken. Goddag, mit navn er. Hvad er dit personnummer? -. Hvad drejer det sig om? Jeg har fået en tid til mammografi på mandag kl Jeg kan desværre ikke komme. Nå, men så finder vi en ny tid. Kan du komme tirsdag kl ? Det passer mig fint. Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler 43

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Praktiserende læge. Den praktiserende læge 1. Hvad passer på praktiserende læge? bestille tid. ringe om natten. alvorlig ulykke.

Praktiserende læge. Den praktiserende læge 1. Hvad passer på praktiserende læge? bestille tid. ringe om natten. alvorlig ulykke. Den praktiserende læge 1 Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor passer det? Hvorfor passer det ikke? Eksempel: bestille tid passer, fordi du normalt skal bestille

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen

Det danske sundhedsvæsen Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 3: Den praktiserende læge 3 Den praktiserende læge Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor

Læs mere

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft. Undersøgelse for brystkræft Mammografi 1 Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom. Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år, men også yngre kvinder kan få brystkræft. Man kan dø af brystkræft. Hurtig

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark

Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark DU1 modul 4, 5 & 6 og DU2, DU3 modul 2, 3 & 4 D e t S u n d h e d s v i d e n s k a b e l i g e F a k u l t e t ( FA K v e r s i o n ) Logotype:

Læs mere

Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark

Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark Viden om sundhed og sygdom, læger og hospitaler i Danmark DU1 modul 2 & 3 D e t S u n d h e d s v i d e n s k a b e l i g e F a k u l t e t ( FA K v e r s i o n ) Logotype: CMYK U/C Faculty of Health a

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen

Det danske sundhedsvæsen Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Information om operation for grå stær.

Information om operation for grå stær. Dr. med Ken Ninn-Pedersen, Speciallægeklinikken CENTRALEN, Roskildevej 296, 2610 Rødovre. (Hjemmeside: www.ninn-pedersen.dk) Information om operation for grå stær. (informationsvejledningen er udviklet

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Navn: Alder: Telefonnummer:

Navn: Alder: Telefonnummer: Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema

Læs mere

Information om operation for grå stær.

Information om operation for grå stær. KEN NINN-PEDERSEN DR.MED Speciallæge i øjensygdomme DR.MED Speciallægeklinikken Centralen Speciallæge Roskildevej i 296 øjensygdomme Speciallægeklinikken 2610 Rødovre 36491200 Centralen Roskildevej (Hjemmeside:

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine

Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine Måske behøver din næste hovedpine aldrig at blive til noget? Gode råd ved spændingshovedpine Spændingshovedpine er den mest udbredte hovedpine Næsten alle voksne har oplevet at have hovedpine i en eller

Læs mere

1 cm information til BORGEREN. 2cm

1 cm information til BORGEREN. 2cm 1 cm information til BORGEREN 2cm HVAD ER ET SUNDHEDSTJEK: Et sundhedstjek er en undersøgelse, som din læge udfører for at se, om du er sund og rask. At være sund og rask handler ikke bare om, at du er

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Formål med operation Du har en skoliose, som er den medicinske betegnelse for en rygskævhed. Din skoliose har en sværhedsgrad, der

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Samarbejdspartnere. Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp

Samarbejdspartnere. Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp Samarbejdspartnere Sundhedsklinikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp Den øverste leder fra hver samarbejdspartner træffer de overordnede vigtige

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn Her er der plads til at notere din læges navn Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital Lægen. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk og Palliativ Afdeling 0862/0661 Velkommen til Onkologisk

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Vuggestuen Heimdalsvej

Vuggestuen Heimdalsvej Velkommen til Vuggestuen Heimdalsvej Heimdalsvej 5 8230 Åbyhøj Tlf: 87 13 81 51 Kære. og forældre. Vi glæder os til, at du skal starte her hos os i vuggestuen Du skal gå på.. stue. De voksne på din stue

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

Fødselssmerter kan lindres...

Fødselssmerter kan lindres... Fødselssmerter kan lindres... Indhold Vand 3 Massage 3 Morfin 4 Lattergas 5 Steriltvandspapler 6 Akupunktur 7 Epidural 8 Pudendus 10 Fødselssmerter kan lindres Der er ikke to fødsler, der er ens. Ligesom

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Information til patienten Udskrivning fra C1

Information til patienten Udskrivning fra C1 Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1 Hjertesvigt klinikken Spørgeskema Hospitalsenheden Vest regionmidt jylland Hi-1 Spørgeskema Du bedes udfylde dette spørgeskema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Spørgsmålene handler om dine symptomer

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

00:01:09 Titel: Sundhed og sygdom - det danske sundhedssystem

00:01:09 Titel: Sundhed og sygdom - det danske sundhedssystem Sundhed og sygdom 00:00:00 Vignet starter 00:01:09 Titel: Sundhed og sygdom - det danske sundhedssystem 00:01:18 Svingdør på hospital 00:01:39 Far og søn i lægekonsultation med tolk Det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Kære patient Denne skrivelse er udarbejdet til dig, der står overfor at skulle opereres på CFR Hospitaler. Her kan du og dine pårørende få information om det forestående forløb før, under og efter din

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE

HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS: BØRN & BØRNEBØRN: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad din forventninger er til behandlingen?

Læs mere

Til patienter og pårørende. Fjernelse af et øje. Information om operation og pleje af en øjenprotese. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.

Til patienter og pårørende. Fjernelse af et øje. Information om operation og pleje af en øjenprotese. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Til patienter og pårørende Fjernelse af et øje Information om operation og pleje af en øjenprotese Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken Navn CPR-nr. Din kontaktperson 2 Hvorfor og hvordan fjernes

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

CPR: - Journal nr.: Anamnese barn (0 -> 10 år) Fulde navn: Dreng Pige Alder: Forældrenes navne: Mor: Far: Adresse: Postnummer:

CPR: - Journal nr.: Anamnese barn (0 -> 10 år) Fulde navn: Dreng Pige Alder: Forældrenes navne: Mor: Far: Adresse: Postnummer: CPR: - Journal nr.: Anamnese barn (0 -> 10 år) Fulde navn: Dreng Pige Alder: Forældrenes navne: Mor: Far: Adresse: Postnummer: By: Diverse telefonnumre: Hjem: Mobil: Arbejde: E-mailadresse: Navn (e) på

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere