Skoleventilation Fokus på godt indeklima

Transkript

1 Skoleventilation Fokus på godt indeklima

2 Indeklimaet i skolen er lige så vigtigt som undervisningsmetoden. Forbedring af indeklimaet i skolen skal derfor opprioriteres. Det vil give klare fordele mht. børns indlæring og helbred, og garanteret give en bedre start i livet for flere børn. Pawel Wargocki Ph.D. Associate Professor ICIEE Forsøg fra Danmarks Tekniske Universitets Institut for indeklimaforskning (ICIEE) viser: Indeklimaet i skoler er dårligere end i kontorer Indeklimaet påvirker børn mere end voksne, da de er mere sensitive 1 C lavere temperatur i klasseværelset forøger elevernes præstation med ca. 3 % i området 25 C til 20 C En fordobling af ventilationen i klasseværelset forøger elevernes præstation med ca. 11 % Effekten af reduceret temperatur og øget ventilationsrate forøger elevernes præstation i området fra 10 % til 30 % 2

3 Giv Danmarks fremtid et godt indeklima Der er ikke længere tvivl om, at skoleelever har lettere ved at lære noget, hvis de slipper for at sidde i indelukkede klasseværelser med dårlig eller slet ingen ventilation. Varm, fugtig og tung luft giver trætte elever, det påvirker elevernes indlæringsevne og dermed underviserens arbejdsbetingelser. Vi voksne husker alle vores egen skoletid. Lugten fra surt fodtøj og fugtige frakker på en regnvejrsdag, samt lugten af æggemadder og makrelsalat efter spisefrikvarteret. Åbnede man vinduet, var der altid nogen, der var utilfredse. Den der sad tættest ved vinduet fik træk, og den der sad bagest i klassen fik ikke frisk luft. Indlæringsevnen forøget med 20 % Godt indeklima giver dygtigere elever 70 % af danske folkeskoler har dårligt indeklima De senere års forskning viser med al tydelighed, at børns indlæringsevne er afhængig af et godt indeklima. Evnen til at læse og forstå det læste forøges med knap 20 %, hvis mængden af ren luft fordobles (4,2 til 8,4 l/s x pr. person), og den rigtige temperatur opretholdes. Læse og Forstå Units/min l/s pr person I dag er vi alle mere bevidste om sundhed og velvære, og ønsker derfor kun det bedste for vores børn. Der er nok ingen tvivl om, at mange af de arbejdsforhold vores børn udsættes for, ville vi voksne ikke arbejde under. Vi må ikke glemme, at børn er mere sensitive end voksne, og påvirkes derfor mere af indeklimaet. Sunde skoler med et ordentligt indeklima er hele grundlaget for, at vores børn kan fungere ordentligt og opnå en god indlæring. Børnene er vores vigtigste råstof for fremtidig vækst. I yderste konsekvens kunne man sige, at skolebørnene kunne gå et år mindre i grundskolen ( kl.), såfremt deres skoletid foregik i et optimalt indeklima. Arbejdstilsynet undersøgte i 2007 indeklimaet på en række danske folkeskoler, og næsten 70 % fik en sur eller meget sur smiley. Det er på høje tid at gøre noget ved indeklimaet på de danske skoler. 3

4 Eleverne har krav på et godt undervisningsmiljø Lær eleverne vigtigheden af godt indeklima Som supplement til learn-o-metret har vi udviklet et undervisningsmateriale, der lærer eleverne vigtigheden af godt indeklima, ikke kun i skolen, men også på deres værelser og hjemme i øvrigt. Vi tilbringer i dag det meste af tiden indenfor. Derfor er indeklimaet vigtigt. I materialet forklares de grundlæggende begreber i forbindelse med indeklima, og eleverne lærer om risikoen ved dårligt indeklima som f.eks.: astma, allergi, sygdom, dårlig koncentration og deraf ringere indlæring. Endeligt stilles en opgave, hvor eleverne måler og bedømmer indeklimaet i deres eget klasselokale. På trods af stor viden omkring effekten af godt indeklima, prioriteres dette ofte lavere end undervisningsmateriale. Mens skolelærerne er omfattet af arbejdsmiljøloven, er der ingen klare regler for eleverne. Undervisningsmiljøloven, der blev vedtaget tilbage i 2001, skal sikre, at eleverne befinder sig i et sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø. Det er dog op til den enkelte skole at vurdere forholdene, da der ikke findes nogen standarder på området. Derfor anbefaler Dansk Center for Undervisningsmiljø, at landets skoler følger de regler, der gælder for lærerne. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) arbejder for at sikre et godt børne- og undervisningsmiljø i dagtilbud, skoler og på uddannelsessteder. Se mere på Hvad skal prioriteres først? Folkeskolen har de seneste år fået en del dårlig omtale. Antallet af elever på specialundervisning stiger år for år, og i skoleåret 2006/2007 gik ud af knap elever i egentlige specialklasser. Skolerne oplever højt fravær. Knap hver 10. elev er i løbet af skoleåret væk i mindst en måned. Eleverne skipper gerne de tunge fag som dansk, fysik og matematik. Som en konsekvens opleves, at eleverne ikke kan læse og regne ordentligt, når de starter på de videregående uddannelser. Skyldes det dårlig undervisning eller dårligt undervisningsmiljø? Det er påfaldende, at finske elever klarer sig godt internationalt. Undersøgelser har gennem årene placeret Finland helt i front. Skyldes det bedre undervisningsmetoder? Måske, men i Finland har man i flere år haft nationale standarder og retningslinjer for indeklimaet i skolerne, der er væsentlig skrappere end i Danmark. Det giver dygtigere elever, mener finsk forsker. Skoleledelsen skal ofte prioritere mellem undervisningsmateriale og godt indeklima. Undervisningsmaterialet prioriteres ofte først. Vendt på hovedet kan man sige: "Hvad nytte gør godt undervisningsmateriale, hvis ikke eleverne er modtagelige pga. et dårligt indeklima." Arbejde forbudt* 5000 Gratis undervisningsmateriale Kan downloades fra vores hjemmeside eller bestilles på salgdk@exhausto.dk eller telefon: Lån et learn-o-meter Learn-o-meter kan lånes en uge gratis og bestilles pr. eller telefon. Learn-o-meter Mål CO 2 -niveauet i klasserne Hvornår skal der luftes ud? EXHAUSTO har udviklet et learn-o-meter med indbygget CO 2 -sensor, der måler CO 2 -niveauet i klasseværelset. Lysdioderne lyser, når niveauet stiger, og det er let at følge med i, hvornår CO 2 -niveauet bliver for højt, og dermed hvornår elevernes koncentrationsevne forringes. I learn-o-metret er der indbygget en hukommelse, så det er muligt at følge udviklingen over en længere periode. Forbedringer nødvendige* Indeklimaklasse er i henhold til EN 15251:2006 Maks. CO 2 - niveau Ifølge Bygningsreglementet Indeklimaklasse 3 Projekteringsgrænse* Indeklimaklasse 2 Indeklimaklasse 1 CO 2 - niveau i det fri CO 2 - niveau (ppm) Z Z Z *Arbejdstilsynets grænseværdier for CO 2 - niveau i indeluften 4

5 Hvordan måles godt indeklima? Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi for CO 2 -niveauet på 1000 ppm bør overholdes for at opnå et optimalt indeklima for undervisningen. Godt indeklima er en kombination af temperatur, træk, fugtighed, luftkvalitet, lyd og lys. Især luftkvaliteten er en svær størrelse at arbejde med, men ofte anvendes CO 2-niveauet som indikator for, hvor tung og brugt luften er. For høj koncentration af CO 2 kan medføre ubehag som hovedpine, træthed og manglende koncentrationsevne. CO 2 er kultveilte, der bliver afgivet af den luft, vi udånder, så jo flere elever jo mere CO 2 dannes der. Man kan sige, at jo højere CO 2-koncentration der er i luften, jo mindre ilt er der, og ilten er brændstoffet til hjernen. Test indeklimaet på din skole Hvordan står det til på din skole? Bygningsreglementet er i virkeligheden ikke stramt nok Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi for CO 2-indhold i luften er ppm. Der findes ingen grænseværdier for eleverne, men da denne grænseværdi gælder for lærere, vil det være naturligt at følge den, hvilket i øvrigt også vil give børnene de mest optimale arbejdsbetingelser. Skolens lokaler er ofte meget ujævnt belastede. I nogle situationer gennemføres flere lektioner uden afbrydelser, og i andre situationer deles klassens elever op i mindre grupper. Derfor ses ofte meget varierende CO 2-indhold i klasse-lokalet. Er løsningen ikke bare at åbne et vindue? Nej, at åbne et vindue vil medføre ukontrolleret varmetab, indtag af uren udeluft, mulige gener fra gadestøj og frem for alt træk. Løsningen er balanceret ventilation, der kun tilfører ren filtreret luft efter behov, holder ekstern støj ude og sparer energi. På vores hjemmeside har du mulighed for at lave din egen hurtige beregning af indeklimaet og ventilationen i forskellige lokaler på din skole, og dermed få en indikation af luftkvaliteten og indlæringsevnen. Til venstre er vist et eksempel på et typisk dansk klasselokale. Beregningerne er lavet ud fra det Danske Bygningsreglement. Bemærk, at allerede efter 1/3 af timen, er CO 2-niveauet over Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi på ppm, så Bygningsreglementets regler er ikke stramme nok. Optimal temperatur C Optimalt CO 2 -niveau maks ppm ppm (parts per milion) Måleenhed for CO 2 - koncentrationen i luften 5

6 Gode råd og vejledning ATEX-direktivet For naturfagslokaler er skolen forpligtiget til at tage stilling til eksplosionsfaren i henhold til ATEX-direktivet. Se mere på Når I har besluttet jer for ventilation, er der nogle begreber og forhold, som I kan have fordel af at kende. Det er af både teknisk og lovmæssig karakter. På disse sider prøver vi på at klæde jer på til møde med f.eks. den rådgivende ingeniør eller ventilationsentreprenøren. Typen af ventilationssystem Overordnet set findes der to hovedtyper af ventilationssystemer: Naturlig ventilation Luften skiftes ved åbning af vinduer eller ventilationsåbninger. F.eks kan luften tages ind ad vinduer i facaden og ledes ud gennem åbninger/vinduer under loftet i et atrium. En effektiv ventilation med dette system forudsætter, at luftens opdrift kan udnyttes (den varme luft stiger til vejrs). Mekanisk ventilation I dette system flyttes luften ved hjælp af en ventilator. I den simple udførelse er der blot en udsugningsventilator, og den friske luft kommer ind gennem vinduer eller friskluftsventiler. Den mere avancerede løsning kaldes balanceret ventilation, fordi der blæses ligeså meget luft ind, som der suges ud. Disse systemer er ofte kombineret med varmegenvinding, hvor varme fra den udsugede luft overføres til indblæsningsluften. Telefon Temperaturvirkningsgrad Et udtryk for hvor stor en varmemængde, der overføres fra udsugning til indblæsning. Temperaturvirkningsgraden skal i henhold til bygningsreglementet være over 65% SFP-tal Et udtryk for hvor meget energi der anvendes til at flytte luften, dvs hvor effektiv ventilatoren er og hvor meget modstand der er i kanalerne. SFP-tallet skal i henhold til bygningsreglementet være under 2500 Joule/m 3 Opbygning af et ventilationsanlæg At flytte luft er ikke så enkelt, som det måske kan synes. Der er mange hensyn at tage. F.eks. har luftens hastighed i kanalerne stor indflydelse på modstanden og dermed på, hvor meget ventilatoren skal yde. Og samtidig har lufthastigheden indflydelse på støjen fra anlægget. Og når luften sendes ud i rummet, har hastigheden betydning for, om der sker en effektiv opblanding, og om der opleves træk. Erfarne ventilationsentreprenører udtaler at: Det er rimeligt enkelt at transportere luften rundt i kanalsystemet. Det svære er at få den til at bevæge sig hensigtsmæssigt i lokalet. FAKTA om ventilation Ventilationsaggregat Motoren i et system til balanceret ventilation. Ventilationsaggregatet består ofte af: - Ventilatorer, en til udsugning og en til indblæsning - Filtre, som fjerner urenheder som pollen og støv - Varmeflader, som opvarmer indblæsningsluften til stuetemperatur - Varmeveksler, som sikrer varmegenvinding - Styring, som overvåger og styrer ventilationsaggregatet Indblæsningsarmatur Sørger for at fordele luften hensigtsmæssigt i lokalet, så der opnås god opblanding uden træk. Lyddæmpere Dæmper støjen fra ventilatorer og fra luftens transport igennem kanalerne. Sikrer også, at der ikke overføres lyd fra et lokale til et andet. Ventilationskanaler Fordeler luften rundt i bygningen. Kanalerne er ofte så store, at der skal tages hensyn til dem, når arkitekten tegner bygningen. 6

7 Økonomi Investeringen i mekanisk ventilation med varmegenvinding sikrer både godt indeklima og lavere varmeomkostninger. For at få et realistisk billede af forskellige ventilationsløsninger, er det vigtigt, at man kigger på de totale omkostninger i ventilationsanlæggets levetid. Det vil altid være en afvejning af, om en ekstra investering i anlægget kan give en tilstrækkelig stor besparelse på driften. Heldigvis er det i mange tilfælde muligt at flytte penge fra drift til anlæg, så man kan investere i lavere omkostninger. Totalomkostninger = Anskaffelsespris + Driftsomkostninger Styring og betjening Styring og betjening af ventilationsanlægget er en videnskab i sig selv. Den valgte løsning afhænger ikke kun af, hvordan lokalerne skal bruges, men har også betydning for energiforbruget. Luftmængde Urstyring Drifttid Tid CAV (Constant air volume) Simpel tænd/sluk med 100% luftmængde i benyttelsestiden i alle lokaler, om de bruges eller ej. Luftmængde Zonestyring vha. bevægelsessensor Lovgivning De lidt for løse regler kan være en fælde, så sørg for god rådgivning til dit projekt. Drifttid VAV (Variable air volume) Her kan man enten ved hjælp af et ur, en bevægelsessensor eller en tænd/sluk-kontakt, tænde for ventilationen, når der er personer i de enkelte lokaler. Tid Det er bygningsreglementet som overordnet set stiller krav til ventilationen. Ud over krav til ventilationsmængden er der også krav til energiforbrug, lydniveau, sikring mod brand- og røgspredning og til indretning af selve ventilationskomponenterne. På findes en oversigt over lovkravene. Luftmængde Belastningsregulering vha. CO 2 -/Temperatursensor Drifttid Tid Et centralt emne er luftmængden, og her vil vi gerne gøre opmærksom på, at kravene i Bygningsreglementet ikke altid er tilstrækkelige til at sikre et ordentligt indeklima. Som det er vist andetsteds i denne brochure, skal der i nogle tilfælde mere til for at leve op til arbejdstilsynets anbefalinger. Som supplement til Bygningsreglementet anbefaler vi derfor, at man benytter retningslinjerne i pren15251 Criteria for the indoor Environment. I denne standard arbejdes der både med indeklimaklasser, og med hvor forurenende bygningen er. Det vil sige, at man som bygherre kan stille krav til, hvor godt indeklimaet skal være, blandt andet under hensyn til de materialer der er brugt nogle bygningsmaterialer har høje afdunstninger og kræver derfor mere ventilation. DCV (Demand controlled volume) Her styrer man ikke kun drifttiden for de enkelte lokaler, men tager, ved hjælp af en CO2- og temperaturføler, højde for belastningen af lokalet. Der er jo en forskel på, om der sidder 5 elever i gruppearbejde eller 25 elever i normal klasseundervisning. Jo mere avanceret styringen er, jo mindre bliver energiforbruget til opvarmning og transport af luft, men samtidig stiger prisen på anlægget. Ofte kan det være en fordel at forbinde styringen med styring og overvågning af de øvrige tekniske installationer. 7

8 EXHAUSTO deltager i forskningen EXHAUSTO Institute blev oprettet 1. september 2003, med det formål at følge, støtte og deltage i forskningen inden for indeklima. EXHAUSTO støtter forskningen ved ICIEE (Center for Indeklima og Energi) på DTU EXHAUSTO er en aktiv partner i forbindelse med Erhvervs- og Boligstyrelsen, By & Byg (Statens Byggeforskningsinstitut), Teknologisk Institut m.fl. EXHAUSTO informerer omkring de nyeste forskningsresultater EXHAUSTO har et ønske om at forbedre menneskers sundhed og velbefindende, ved at tilbyde høj kvalitet og fokusere på lavt energiforbrug. Hvem skal du kontakte? EXHAUSTO er producent af ventilationsaggregater, som sælges til ventilationsentreprenører. Du kan kontakte EXHAUSTO, hvis du er: Rådgivende Ingeniør, Ventilationsentreprenør, Teknisk forvaltning o.lign. Tel Linå er både rådgiver og entreprenør med speciale i ventilation til skoler. Du kan kontakte Linå, hvis du er: Skoleleder, Serviceleder, Kommunal indkøber, Teknisk forvaltning o.lign. Tel Denne brochure er udgivet i et samarbejde mellem EXHAUSTO og Linå EXHAUSTO A/S Odensevej 76 DK-5550 Langeskov Tel Fax salgdk@exhausto.dk