Farverige Festivaler. Bangkok. Sahara. Albanien. Tema: Voldsom vandkamp i gaderne. Roadtrip i en caffé latte-bil. Klubtur, fodbold og fødselsdag

Transkript

1 december 2009 / nr. 38 Globen Medlemsblad for De Berejstes Klub Tema: Farverige Festivaler Bangkok Voldsom vandkamp i gaderne Sahara Roadtrip i en caffé latte-bil Albanien Klubtur, fodbold og fødselsdag

2 Udstyr til alle der deler facinationen af, hvad der ligger rundt om det næste hjørne! Medlemsrabat 15%. Gps og kano/kajak er undtaget fra rabatordningen. Medlemskort TEMA KLUBBEN med billede skal fremvises. 6 TEMA: 5 farverige festivaler af Jimmi Kim Persson 30 MONTE CARLO/MONACO: Et land/en by 4 Leder Lad festen begynde. Farverige KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30 AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk Et par festlige steder at opleve festivaler 8 Thailand: Verdens Største Vandkamp af Nikolaj Witte Så er der dømt vådt nytår. Se hvordan Bangkok forvandles, når nytåret skydes ind med vand! 18 MALI: Festival du Désert af Anette Kristensen Casinoer, dyre lejligheder og flotte biler. Ja, Monaco har alt, hvad der kan købes for penge. 35 Indonesien: Tre favoritsteder i Indonesien af Erik Pontoppidan Hør hvorfor Erik Pontoppidan elsker Indonesien og hvilke tre steder der især er værd at besøge. festivaler 5 Næste tema Når arbejde og hobby flyder sammen. 23 Forsidekandidater Se de flotte fotos, der var med i opløbet om at komme på forsiden. 29 Folkersenprisen Læs formandens tale til uddelingen af var.indd :42:24 af Elisabeth Finnick Se med når Saharas Blå Folk fejrer deres kultur og fejrer den fred de langt 40 Montenegro: Sovjet spøger I verdens nyeste land Folkersenprisen. 45 Jan Klintegård runder 100 lande om længe har fået. 32 Indien: Pushkar Camel Fair af Jacob Gowland Jørgensen Efter en time i Montenegros hovedstad blev Jacob enig med sig selv om at tage 46 Konkurrence De bedste artikler i konkurrencen: På af Jytte Kristensen grimme billeder. kant med loven. Oplev 1000 forskellige ting når der holdes kamelmarked i Pushcar. 56 Ghana: Slavernes kyst, forgyldte høvdinge og vilde krigere i Ghana 42 portræt: Mød Danmarks mest berejste kvinde af Anna Rossman Thejsen Læs et interessant interview med vores 49 Rasmus Jarlov runder 100 lande 55 Pierre Lahoussaye runder 100 lande af Elisabeth Finnick Følg med når høvdinge belæsset med guld bliver båret rundt i pyntede mest berejste kvindelige medlem. 50 Thailand: Fire dage uden sko 62 Formandens beretning Hør hvad formanden mener om det badekar. af Frederik Ljone Holst forgangne år. En ægte dykkerhistorie fra de store have. 63 Vinderne af skribentkonkurrencen ARTIKLER 12 Alaska: Something White, something blue (and something green) 60 Albanien: DBK til fødselsdagsfest i Albanien af Else Braathen og Jytte Kristensen Følg med når 30 DBK ere tager på tur Se top 10 i afstemningen. 63 Bedste postkort Se et af de mange gode postkort som er blevet indsendt i de sidste tre af Ole Markussen og fejrer Claus fødselsdag. måneder. Hør om Oles tur igennem Alaska og se de helt suveræne naturbilleder. 65 Nye medlemmer Se de sidste nye ansigter i klubben 24 Sahara: Oasen for enden af vejen af Jakob Øster 66 Klubbens kontaktpersoner Jakob og Charlotte tager på eventyr og vælger en lille bybil som ørkenracer. GLOBEN nr. 38 / December

3 i n t r o r e d a k t ø r e n s fo r o r d n æ s t e te m a Ud l a n d s a r b e j d e Medlemsblad for De Berejstes Klub Redaktion: Jimmi Kim Persson (ansv.), Anja Povlsen Olsen, Jakob Øster, Jacob Gowland Jørgensen, Gerner Thomsen, Per Allan Jensen, Søren Fodgaard. Adresser s. 66 Indsendelse: Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til: globen@berejst.dk Farverige Festivaler Tekst / fotos: Medlemmer af De Berejstes Klub Vinteren begynder at krybe over os, og langsomt er det som om, at alt bliver tungere. Men med dette nummer af Globen kan du ligeså godt glemme alt om vinterdepression og sløvsind, for her er fyldt med fest og farver. Vi tager dig således med til varmere himmelstrøg og besøger blandt andet Tuaregerne, som lever i Sahara, Van(d)vittigt thailandsk nytår i Bangkok og kamelmarked i Indien. Når man siger festival, er det tydeligt, at folk bliver inspireret på mange forskellige måder. Forsidefoto: Elisabeth Finnick Panafest i Ghana Scan af billeder: Per Danielsen Tryk: Scanprint Jens Juuls Vej 2 DK-8260 Viby J Oplag: 600 ISSN: Deadline til næste nummer: 5. februar 2010 Tema:Udlandsarbejde Annoncer: annoncer@berejst.dk Festivaler er et samfunds måde at give slip på. Når der er festival, er mange ting, som normalt er forbudt, lige pludselig tilladt. Det er også derfor, det kan give nogen af de største oplevelser at besøge en festival og se, hvordan alt kan flyde ovenpå en fest. Men det er ikke kun festivaler vi besøger. Turen går også til Alaska med Ole Markussen, som har taget nogen af de flotteste naturbilleder. Det er en fornøjelse at se, hvor mange eminente fotografer vi har i klubben. Vi tager med 20 medlemmer af klubben til Albanien for at fejre Claus og se landsholdet spille. Der er i det hele taget mere klubinfo med denne gang end normalt. Der er igennem de sidste mange år blevet sendt utrolig mange spændende og flotte postkort til klubben fra rejsende medlemmer. Men som regel har det kun været deltagerne på det næste medlemsmøde, der har nydt godt af dette. Derfor starter vi en ny konkurrence op, hvor vi tager det bedste postkort, eller i disse IT-tider, den bedste rejs , som er sendt siden sidst, med i bladet. Top 20 statistikken over de medlemmer med flest lande er fra nu af flyttet til martsnummeret. Samtidig vil det for fremtiden blive ændret til en opgørelse over medlemmer med over 100 lande. Udlandsarbejde Hvad er det eneste, der er bedre end at rejse? Jeps, at kunne rejse og samtidig få penge for det! De kvikke medlemmer i De Berejstes Klub har naturligvis lugtet lunten, og det er alle jeres unikke historier, vi gerne vil have frem nu. Så hvis du har set døden i øjnene som ulandsfrivillig i AIDS-ramte Swaziland, har haft overblikket som flyveleder i Dubai, eller fx har været praktikant på den danske ambassade i Canada, hører vi meget gerne fra dig. Om dine kulturchok og minder for livet, som kommer sammen med nuancerne efter nogle måneder i det samme land. Vi hører også lige så gerne fra dig, hvis du bare af og til kommer ind under huden på det lokale erhvervsliv, der normalt er lukket land for almindelige besøgende. Er du fx blevet udsendt fra hovedkontoret til seriøse forhandlinger, men det hele endte i karaoke med de koreanske kolleger? Har du skullet tjekke miljøforhold hos leverandøren med den brasilianske kaffeplantage? Eller har du været rejseleder, hvor du i samarbejde med dygtige, lokale turarrangører, skulle gøre krævende europæiske rejsende tilfredse? Medlemskab: Formand: Lars Munk, adresse s. 66 De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt stof og alle meninger, der kommer til udtryk i bladet, er derfor skribentens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller klubbens øvrige medlemmer. Alle rettigheder til de enkelte artikler og fotografier forbeholdes de respektive forfattere og fotografer og indholdet må ikke videreformidles eller sælges uden ophavsmandens godkendelse deraf. Til slut vil jeg gerne sige tak til hele redaktionen, vores grafiker Anja og til alle dem, som har indsendt artikler. Det er herligt at modtage så mange gode rejseminder. God fornøjelse, hvor du så end er. Jimmi Kim Persson Vi opfordrer både etablerede og nye skribenter til at komme på banen og formidle deres oplevelser. Redaktionen hjælper med både sparring, korrektur og opsætning, så tøv ikke, men send en mail til globen@berejst.dk hurtigst muligt. Husk, at deadline for næste nummer om udlandsarbejde er 5. februar. Kommende temaer Juni 2010: Rablende røverhistorier (deadline 5. maj) September 2010: Sydlige Afrika (deadline 5. august) December 2010: Nordamerika (deadline 5. november) 4 GLOBEN nr. 38 / December 2009 GLOBEN nr. 38 / December

4 t e m a Fa r v e r i g e Fe s t i va l e r Calgary Stampede, Alberta, Canada Det er rodeoet berømt for: Verdens største udendørs rodeo og dyrskue. En ægte wild west oplevelse og masser af hilbilly stemning. Historien: Calgary Stampede blev skabt af en amerikansk lassojonglør i 1912 som ville tiltrække de bedste cowboys fra hele det nordamerikanske kontinent. Undervejs er det vokset betragteligt og tiltrækker i dag over 1 million mennesker i de 10 dage, det står på. Det foregår der: Det er en helt speciel oplevelse at se hele byen være vært for rodeoet. Her er muligheden for at opleve mange af de amerikanske dyder i Canada. Selve rodeoet er en fantastisk oplevelse for alle som ikke er opvokset på en gård(og nok også for dem som er) og helheden er som taget ud af en film. Karneval i Venedig, Italien Det er karnevalet berømt for: Ubeskriveligt mange mennesker på begrænset plads. Fest og flotte kustumer på Piazza San Marco Historien: De første optegnelser over karnevalet går helt tilbage til 1296 selv om det højest sandsynligt er endnu ældre. Igennem tiden var det specielt aristokratiet som gav sig selv lidt frirum ved at være udklædt. I dag er det en af Europas mest berømte events. Det foregår der: En helt speciel stemning som skal opleves, selv om det i dag fortrinsvis er turister som er med i karnevalet. Roskilde Festival Det er festivalen berømt for: Nordeuropas største musikfestival og verdens længst kontinuerlige musikfestival. Her kommer verdens største musikstjerner for alle aldre. Historien: Roskilde festival startede i 1971 og voksede sig større og større indtil midten af 90 erne hvor det blev besluttet at skære ned igen, da man med betalende gæster og frivillige var blevet for store til omgivelserne. Det foregår der: Alle typer musik! Alt fra hård rock, over pop og reggae til afrikansk stammedans. Ja, selv klassisk og opera har været på tapetet nogen gange. Samtidig er det otte dages fest for alle aldre og blandt Danmarks tryggeste steder de dage, det foregår. Det er så at sige et frikvarter fra virkeligheden her midt i vores egen andedam. Fem farverige festivaler Overalt findes små og store oplevelser i form af lokale festivaler, som bare ligger og venter på den rejsende. Ved festivaltid er alle i bedre humør og reglerne er sat delvist ud af kraft. Derfor er der da også mange rejsende, som har fundet ud af at jagte festivaler verden over. For under en festival oplever man måske ikke den normale lokale kultur, men i stedet en koncentreret form af glæden i samfundet. Tekst: Jimmi Kim Persson Foto : Jimmi Kim Persson, Knud Bach og Wikipidia Karneval i Rio De Janeiro, Brasilien Det er karnevalet berømt for: Den ultimative sexede fest. Store kostumer i større parader. Fest i ugevis! Historien: Festivalen startede i 1723 og paraderne har eksisteret siden 1930 erne. I 1984 blev Sambadromen bygget og paraderne har foregået der lige siden. Det foregår der: Det meste af Rio bliver omdannet til en stor fest. Det er umuligt at befinde sig i Rio, mens det foregår og ikke blive smittet af stemningen. Selv om det langt fra er alt som er en del af den officielle festival, kan det være svært at se forskellen. Multiculturel Festival i Canberra, Australien Det er festivalen berømt for: En festival ikke mange turister oplever, selv om det kan være en ganske sjov oplevelse. Her kan man møde det Australiens multikulturelle ophav, smage på mange forskellige landes retter og se danse mm. Specielt når man møder en stand fra ens eget land, kan det være sjovt at se, hvad de danske australiere mener er dansk. Det er i øvrigt en type festival som foregår i det meste af den nye verden. Så hold udkig både i Nord- og Sydamerika, samt Australien! Historien: Næsten alle steder folk flyttede hen i det attende og nittende århundrede forsøgte de at holde fast i en lille del af deres hjemstavn. Dette er også sket i Canberra, hvor der er hundredevis af stande, som kan føre én verden rundt på 80 minutter. Det foregår der: Folkedanse, eksempelvis salsa og samba fra Latinamerika, kinesisk nytår og et væld af mad og drikke. Virkelig et sjovt og anderledes afbræk på en rejse. 6 GLOBEN nr. 38 / December 2009 GLOBEN nr. 38 / December

5 t e m a Fa r v e r i g e Fe s t i va l e r Verdens største vandkamp Når Thailand fejrer nytåret med Songkran, så bliver det van(d)vittigt Tekst og foto : Nikolaj Witte Splask splask, goble goble, sprut sprut, sådan cirka lyder mit svar på en gruppe unge thaiers råb om Happy Songkran, for det følges af en hel håndfuld vandstråler. Knap når jeg at få skudt tilbage inden en spand med isvand bliver tømt ud over mit hoved, og selv Thailands brændende varme glemmer jeg for et par frysende sekunder. Vi, min kæreste Pernille og jeg, ankom til Bangkok for at par dage siden, og ved et rent tilfælde passer det lige ind i thaiernes mest fantastiske festival. Kort efter ankomsten så vi bannerne over backpackergaden Khao San: Happy Songkran Happy New Year. Songkran er thaiernes traditionelle nytår, og velsignelserne sker med vand. I gamle dage faldt dagen efter diverse astrologiske udregninger, men i dag ligger datoen fast. Det plejede at være starten på det thailandske år, men de sidste hundrede år har thaierne brugt vores nytår som begyndelse på det nye år og blot holdt fast i Songkran som en fantastisk fest, hvor hele landet tager en uge fri for at forvandle alle gaderne til scener i verdens største vandkamp. Selvfølgelig skal vi da købe vandpistoler Vi træffer en resolut beslutning vi kan ikke se på Songkran, vi må deltage, for hvem nøjes med at kigge på en vandkamp, specielt når termometret runder de grader. Vi skynder os at låse alt hvad der ikke skal blive vådt, inde på vores hotel. Vi iklæder os shorts og t-shirt. Da jeg ikke er den store sandalrejsende er første stop en butik der sælger de berømte glocks disse utrolig grimme plastiktræsko som er bygget til vandkampe i gaderne. Ikke helt modige kigger vi os bare lidt rundt for at se, hvad der sker. Vi lister os ned ad gaden omme bag ved templet, for her er der lidt mere stille. Vi slipper halvtørre ned på en café. Mens vi sidder med en kold drink føler jeg mig lidt sølle her midt i gadekampene uden et våben. Enige forlader vi caféen. Gaderne er fyldt med boder der sælger alt til vandkrig: Spande i alle størrelser og farver, alle fyldt med vand, drikkeflasker med ekstra gratis påfyldning, vandpistoler lige fra legestørrelse til dem der ville gøre Kim Jong-il og George Bush misundelige. Alle sælger vand, og ligegyldigt om vi vil købe noget eller ej, så kommer vandet flyvende gennem luften. Supersoaker som bazookaer er lige i overkanten for os, så det bliver til to pistoler, der ligger godt i hånden, og en ekstra vandflaske til påfyldning. Bag om vandet findes velsignelsen Jeg vil næsten sige, selvfølgelig begyndte nytårsfesten ikke som en vandkamp. Det var folk der i anledningen af det nye år ville rense Buddha i templerne. De hældte vand over de gyldne statuer for at bringe renselse, og vandet der løb af buddhastatuernes skuldre, blev anset for velsignet og lykkebringende. Folk begyndte at skænke hinanden vandet, og med en håndfuld eller blot et par dråber lod de vandet løbe ned ad skuldrene på både venner, bekendte GLOBEN nr. 38 / December

6 Praktiske oplysninger Book et hotel i god tid, og ankom MEGET tidligt om morgnen, inden folk begynder at skyde ellers er din oppakning med garanti gennemblødt inden du finder noget at bo i. Billeder er sjove og fine, men det er kun på film du virkelig kan se, hvor sjovt det var. Derfor har jeg lagt et par filmklip op på > Thailand. Songkran falder den april hvert år. Det sker i alle byer, men Bangkok og Chiang Mai har notorisk det sjoveste, vildeste og vådeste nytår. I dag er Khao San og gaderne omkring så tæt proppede, at det næsten er umuligt at mase sig rundt. Og hvis du frygter Songkran bliver en turistfest, så glem det det er klart thaierne der har overtaget Khao San. Prisen på en vandpistol er fra 0 kr. (mange bruger tomme drikkevandsflasker) til over 100 kr. for de fedeste supersoakers. Der bruges også en kalkopløsning, så alt i alt lad være med at tage dit pæneste jakkesæt på. Køb et par klipklapper, et vandtæt kamera og en vandpistol og kast dine hæmninger væk. og fremmede. Det velsignede dem, og dermed ønskede man dem et godt og lykkeligt nyt år. På gaden har vi fået gang i pistolerne. Relativt yder de ikke meget, for på gadehjørnet står der en gruppe unge med haveslangerne på fuldt tryk. Naivt og i refleks vender jeg ryggen til dem og forsøger at småløbe videre, kun for at blive fanget af en uset kombattant med isterninger i sin vandspand. Huha, det er koldt, så koldt at min krop går næsten helt i koma dog kun i halvandet sekund, så har Thailands varme gjort sin velsignede gerning og opvarmet mig igen. Jeg skyder løs i alle retninger og er sikker på jeg rammer. Jeg sigter på et par unger der kommer stormende, og rammer også plet lige i nakken på en turist der netop er ankommet. Vi går videre ned ad gaden optaget af vores pistoler, da en ældre dame pludseligt stopper os og smilende siger suk-san wan Songkran, der betyder glædelig Songkran dag. Samtidig tager hun lige så forsigtigt en lille håndfuld vand og putter det på hver vores skulder, hele tiden med det berømte, thailandske smil på læberne. Jeg waier med samlede hænder foran ansigtet og nikker smilende tilbage, finder lidt vand frem fra pistolen, gør forsigtigt gengæld og takker meget for hendes velsignelse. En våd by med våde gader og våde mennesker Da selve Khao San er ved at blive gjort klar til aftnens officielle show med taler, middag og skønhedskonkurrence, trækker vi om i sidegaderne. De er så tætpakkede at vi næsten ikke kan bevæge os. Alligevel lykkes det folk at kaste kæmpebaljer med vand og tilhørende is ud over alt og alle. Der løber en mindre flod ned ad gaden, og mens musikken pumper ud af huse, caféer og barer, tager flere lydene til sig og begynder en spontan dans. Der er så tæt med mennesker at enten danser hele Bangkok eller også står vi stille. Grinende svupper, plasker og splatter vi fremad. Et par glade Songkran-deltagere har også bevæbnet sig med kalk gråhvide klumper, der enten opløst i vand eller bare i deres rene form smøres på kinderne og som tiden går også i håret og alle andre steder. Kalken skal efterligne det som munkene bruger til at velsigne med, men det smager ikke så godt som det ser ud, og kan også svie en smule i øjnene. Til gengæld er der aldrig langt til vand og én, der med glæde vil skyde det lige i ansigtet på mig. Ved templet går munkene og de traditionelle Ikke alle i Thailand mener at Songkran skal være en ren vandkamp og vanvittig fest. Nogle mener de traditionelle værdier går tabt. Lige ved Khao San ligger et smukt tempel hvor munkene vasker buddhaerne med duftende vand. Flere, specielt de ældre og de velopdragne børn, er da også knap så vilde og ønsker én godt nytår på en stille og respektfuld måde. Flere kommer også midt i kaoset for at gå ind i templet eller for lige at give en offergave til gadetemplerne. Hylende af grin og gennemblødt overalt er jeg på jagt efter en ny vandpistol, for min billige, lille fætter holdt ikke evigt, og hvem vil være ubevæbnet i en væbnet konflikt? Det er fristende at købe en af de helt store sataner, men jeg frygter lidt at jeg ikke kan skaffe nok vand til at holde den løbende, og jeg ender igen med en passende størrelse. Vi finder os en udendørs bar, får os en øl, og i sikkerhed bag menukortet, skyder vi på alt hvad der bevæger sig. Det gælder om at lave alliancer med de andre, der holder til nær baren, for så kan vi sikre os at alle forbipasserende først vender sig en vej, bliver skudt på, vender sig om og får så også vand derfra. Ingen skal komme tørskoet (eller tør nogen som helst andre steder) gennem vores område. Ved siden af os står en uskyldigt udsende vand- og sodavandsælger, men kølespanden virker også som ammunitionslager, og så snart folk kigger på os, kaster hun isvand i nakken på dem. Fantastisk teamwork, og sammen kan vi grine af denne storslåede dag. Hvis vand er så velsignende som de hævder, så er jeg ved at være velsignet for de næste 100 år. Der løber en mindre flod ned ad gaden, og mens musikken pumper ud af huse, caféer og barer, tager flere lydene til sig og begynder en spontan dans. En tør mands job i en våd verden Aftnen er ved at falde på, og de officielle festligheder og skønhedskonkurrencen trækker folk til. Der er så proppet, at vi knap kan få os mast frem. Folk hujer og hygger sig. Det er fantastisk at se, hvordan de pæne folk vil holde deres festligheder midt på Khao San, i tørt jakkesæt. For slet ikke at tale om tv-fotograferne, der forsøger at holde sig selv og deres kameraer tørre. Der går to sekunder, før en joker synes det er sjovt at sende et skud på den tørre mand, og alle ser vi dybt uskyldige ud, da han vender sig om. Vi griner, han forsøger at gennemføre sit job, men to sekunder senere er den gal igen. Mens vi trækker videre ned ad gaden, håber jeg for ham, at han lærer at smile af situationen, for tilskuerne virkede ikke som om, de er ved at lægge pistolen på hylden. Foran en 7-eleven hænger spisesedlen for Bangkok Post med et billede af en abe, der skyder med en vandpistol. Selv Zoo er på den anden ende, og dyrene leger med, men i betragtning af at april er Thailands varmeste måned, så er jeg sikker på at elefanter og aber nyder godt af vandet. Det er hårdt at blive nedkølet og opvarmet hele tiden, for slet ikke at tale om at være i evigt alarmberedskab. Vi trækker derfor ind på en restaurant langt væk fra gaden i håb om at vandpistolerne ikke kan nå herind. Vi bestiller en god omgang Thai Curry. Mens vandkampene fortsætter i gaderne, snakker vi om verdens mange fantastiske festivaler og bliver enige om at Songkran må absolut være den sjoveste. Dette var min anden omgang Songkran, men forhåbentligt ikke den sidste jeg glæder mig allerede til at blive et vandskydende legebarn igen. GLOBEN nr. 38 / December

7 Something White, something blue (and something green) Farverne hvid, blå og grøn ser man oftere end nogen andre på et besøg i Alaska, den yngste stat i det kontinentale USA. Blå is-huler, enorme hvide gletsjere og uendelige grønne skove samt et enestående dyreliv forbinder de fleste med Alaska, og det sværeste er oftest at vælge mellem de enorme udbud af aktiviteter. Tag med på en tur til Denali nationalparken og Kenaihalvøen med det fantastiske dyreliv, Nordamerikas højeste bjerg Mt. McKinley, og ikke mindst, en sejltur gennem Inside Passage fra Anchorage til Vancouver. Dette var de fire kardinalpunkter jeg havde udvalgt på en rejse til Alaska i sommeren Oh, You Pretty Things sang David Bowie tilbage i 1970 erne, og i Alaska oplever de fleste at kunne udbryde dette omkvæd igen og igen. Tekst og foto : Ole Markussen

8 Billeder forrige side: Billede øverst til venstre: Endnu en båd på vej mod den enorme tunge af is i Portage Lake. På de mindre udflugtsbåde kan man være heldig at kaptajnen fisker nogle isklumper op, så det er en god ide at medbringe lidt whisky, og det hjælper samtidigt på den ofte kolde vind. Billede nederst til venstre: Legesyge orcahvaler forfulgte os på bådturen i Kenai National Park. Billede overst i midten: Blå ishule på toppen af gletsjeren. Denne var stor nok til man kunne kravle indenfor. Billede i midten: På vej i helikopter over Juneau s mange gletsjere. Det hed vist en 5 Glacier Tour, men vi så mange flere end 5. Billede nederst i midten: Denali Nationalpark har noget af det mest mangfoldige dyreliv af alle Alaska s parker, og man skal være svært uheldig for ikke at se noget på de daglange ture i parken. Elge og bjørne ser de fleste, men jeg var heldig at se dem på nært hold. Billede øverst til højre: Rygsvømmende havodder giver opvisning, mens vi har slukket motoren. Billede nederst til højre: En gletsjerspalte byder på kildevand direkte fra den store hane! Jamen, er det ikke koldt og dyrt i Alaska? Dette syntes at være den umiddelbare reaktion jeg mødte, og som de fleste foretrækker jeg da også rejsemål med sol og varme. Men siden jeg som barn så naturprogrammer fra Alaska, har jeg ønsket at besøge denne fjerntliggende del af Nordamerika. Og jo, Alaska er et dyrt rejsemål at besøge, men i sommeren 2008, hvor kursen på den amerikanske dollar var særlig lav, tænkte jeg, at now is the time. Blå is Som så mange andre startede jeg i Anchorage, Alaska s hovedstad, der selv efter dansk målestok er lille, eller i hvert fald den del som man ser som turist. Jeg fløj direkte fra høj sol og 33 graders varme i Los Angeles, og landede umiddelbart før midnat, lokal tid, til 12 grader og regnvejr. Welcome to Alaska, stod der på de mange turistplakater i ankomsthallen, selvfølgelig alle visende perfekte gletsjere under en skyfri himmel, We hope you ll enjoy it stod der på en anden plakat over en smilende Sarah Palin, Alaska s nok mest berømte person i nyere tid. Hotellerne i Anchorage lider formentlig af, at de fleste turister er nødsaget til at opholde sig her på vej til og fra mere interessante steder i Alaska. Derfor kan hotellerne åbenbart slippe af sted med at kræve temmelig meget, standarden taget i betragtning. Anchorage selv har ikke mere at byde på end hvad der snildt kan klares på en halv regnvejrsdag, men jeg havde dog afsat en dag til en arrangeret tur til Portage Glacier udenfor byen. Gletsjeren ender i søen Portage Lake, og er kendt for at have særlig megen blå is. På turen til gletsjeren stoppede vi i byen Girdwood, hvorfra der går en svævebane op til en fantastisk udsigt over fjordene Cook Inlet og Turnagain Arm, hvis vejret ellers samarbejder. Det havde det åbenbart ikke i sinde da jeg var der, for regnen silede ned, så de ekstra 18$ det kostede at tage turen op i skyerne syntes jeg fandt bedre anvendelse på en cappuccino og et kæmpe stykke Salmonberry Cheesecake (bærret er en mellemting mellem ribs og blåbær). Heldigvis var vejret klaret op, sådan da, ved ankomst til søen, hvor vi med militær præcision blev stuvet ombord på en båd der lignede en tro kopi af Mermaid of the Mist-bådene ved Niagara Falls. Man lærer hurtigt altid at have det rette tøj med sig rundt i Alaska (det havde jeg endnu ikke lært på det tidspunkt), så varme handsker, tætsiddende hue og halstørklæde er et MUST hvis man skal stå udenfor på dækket og nyde synet af ismasserne (for hvem gider sidde indenfor, hvor man ikke kan se noget?). Da Portage Glacier ender i vand har den en næsten lodret front uden det grumsede jord og grus, der ses for enden af gletsjere der ender på land. Alle på dækket var konstant på udkig efter knirkende lyde, der kunne indikere, hvor gletsjeren næste gang kælvede store ismasser ned i søen. Den erfarne kaptajn sejlede frem og tilbage langs med gletsjeren efter de bedste spots, så alle kunne få gode billeder, uanset hvor de stod på dækket. Der blev tilmed et par gange samlet is op fra søen, som man kunne få et stykke af, hvis man havde lyst eller havde været så forudseende at medbringe noget whisky. Et kollektivt suk lød da også på dækket da kaptajnen meddelte, at det var tid at vende hjem. Storslåede Denali og Mt. McKinley Næste dag skulle jeg tidligt op for at tage toget til Denali nationalparken, og jeg havde billet til 1.kl. øverst i toget, hvor både vægge og loft var af glas. Inkluderet i prisen var en fin frokost i restauranten nedenfor, hvis nogen kan huske togscenen med Cary Grant i North by Northwest, så var det sådan en restaurant! Vejret var perfekt på hele turen til Denali, og det fortsatte hele tiden, mens jeg var der. Man kommer rundt inde i parken med gamle amerikanske skolebusser, det er heldigvis forbudt at køre selv. Jeg har ikke tal på alle de dyr vi så: brune bjørne, sorte bjørne, grizzlybjørne, elge, bisoner, ørne, kronhjorte og bjerggeder. Og udsigten henover de græsklædte stepper til sneklædte Mt. McKinley badet i sol var som klippet direkte ud af alle turistplakaterne og guidebøgerne. Stederne vi stoppede havde navne som Wonder Lake (pga. Mt. McKinley s spejlbillede i søen) og Polychrome Pass (pga. fantastisk farvede bjergformationer). Det var en forsmag på hvad der ventede et par dage senere, da jeg tog en helikoptertur over Mt. McKinley. Her var jeg igen heldig, for da jeg ankom med bus til Talkeetna (lufthavn for flyveture over Mt. McKinley) var det våde kystklima fra Anchorage nået hertil, og alle sightseeing flyene havde været grounded som de sagde i næsten en uge. Næste dag var der lovet opklaring nordfra, men det var usikkert om dette skete tids nok til at jeg kunne nå den helikoptertur jeg havde booket og betalt over nettet hjemmefra. Men heldigvis havde jeg booket den dyre helikopter tur (og ikke den billigere tur med propelfly), for kun de øvre skyer lettede mens jeg var der, og kun helikopterne havde tilladelse til at flyve gennem skydækket, der lå som en dyne over Mt. McKinley s forbjerge. There s nothing to see in the lower valley s anyway forsikrede piloten mig, da jeg spurgte til, hvad jeg kunne forvente at se, nu da det så MEGET gråt ud nede på jorden. Og han fik ret går jeg ud fra for kort efter vi brød gennem skydækket åbnede en fantastisk verden sig af forrevne bjergtinder, isolerede lodrette granittårne, der lignede øer i et hav af is, perfekte cirques (betegnelse for runde grydeformede bjergformationer) og flere gletsjere end jeg nogensinde havde set før samlet på ét sted. Flere gletsjere lignede 15-sporede motorveje, med de skiftevis sorte og hvide lag der snoede sig rundt om bjergtinderne. Mt. Mckinley er så stor, at man ikke kan se hele bjerget, men kun dele ad gangen, og jeg er faktisk ikke sikker på Billede øverst til venstre: Lunde med flot hanekam! Flere golde klippeøer i Kenai-parken er tæt besat med disse løjerligt udseende fugle. Billede nederst til venstre: Gletsjer der minder om en flersporet motorvej, set på vej i helikopter til Mt. McKinley, Nordamerikas højeste bjerg. Billede øverst til højre: Mt. McKinley spejlet i Wonder Lake, Denali. Det er kun de lange ture der når hertil, men man kan også bo i en lodge i nærheden. Billede nederst til højre: Denali Nationalpark har noget af det mest mangfoldige dyreliv af alle Alaska s parker, og man skal være svært uheldig for ikke at se noget på de daglange ture i parken. Elge og bjørne ser de fleste, men jeg var heldig at se dem på nært hold. 14 GLOBEN nr. 38 / December 2009