Dansk Handicap Forbunds brugerundersøgelse er fra sidste år.

Transkript

1 Hvilken kvalitet i transporttilbuddet efterspørger brugerne? Dansk Handicap Forbunds medlemmer er typisk kørestolsbrugere og andre bevægelseshæmmede. Dansk Handicap Forbund har undersøgt medlemmernes oplevelse af de offentlige kørselstilbud. Undersøgelsen peger på en række problemer i kørselsordningerne. v/ Bente Rødsgaard, informationsmedarbejder i Dansk Handicap Forbund og kontaktperson for Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU). Som er det udvalg i forbundet, som beskæftiger sig med tilgængelighed til fx bygninger og til transport. Dansk Handicap Forbunds brugerundersøgelse er fra sidste år. Indledning Hvorfor denne undersøgelse? Hvad er problemerne, når man sætter fokus? Hvad er godt? Perspektivering: Skal vi have en anderledes kørselsordning? Baggrund Baggrunden for undersøgelsen er, at tillidsfolkene i Dansk Handicap Forbund har hørt mange historier i årenes løb om den individuelle handicapkørsel, som ikke har været behagelige. Fx at prisen på transport er for høj sammenlignet med den almindelige kollektive trafik. Og at nogle på grund af prisen ikke har råd til at køre så ofte, som de gerne vil. Ved møder i Dansk Handicap Forbund har vi ofte konstateret, at folk bliver hentet tidligere end aftalt osv. Trafikselskabernes tilfredshedsundersøgelser På trods af det, så viser undersøgelser fra trafikselskaberne, at folk er tilfredse med ordningen. Det siges også gang på gang til konferencer, når der er repræsentanter fra trafikselskaberne. Det tvivler vi heller ikke på. Mange typiske brugere er gamle mennesker, som ikke er kørestolsbrugere. Gennemsnitsalderen er ifølge Movia steget til 76 år blandt brugerne af Movia Handicapservice inden for de seneste år. Men et mindretal i trafikselskabernes undersøgelser er mindre tilfredse eller utilfredse. Den slags mennesker kan let blive stemplet som brokkehoveder overfor et stort og tilfreds flertal. Da vi lavede denne miniundersøgelse håbede vi på, at få nogen til ærligt at fortælle om, hvad de synes om deres kørselsordning. For at få et mere nuanceret billede af de vanskeligheder, som nogle oplever. Spørgeundersøgelsen har bestået af to dele En lille med fem spørgsmål på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside. Et stort spørgeskema med 95 spørgsmål, hvor vi har forsøgt at indkredse problemerne. Den lille spørgeundersøgelse Den lille spørgeundersøgelse med fem spørgsmål blev besvaret af 61 personer. Her bad vi dem bl.a om at svare på om, de ville kunne benytte taxa i stedet for handicapkørsel, hvis prisen var den samme, og det svarede 57 % ja til og 34 % nej til. 1

2 Vi bad dem om at nævne de fem største problemer inden for handicapkørsel af 10 mulige, og i en prioriteret rækkefølge Manglende spontanitet (en klar topscorer) Usikkerhed med hvornår man bliver hentet eller er fremme Begrænset antal kørsler Kan ikke benytte handicapkørslen til andre formål end fritid Ufleksibel Prisen kom først ind på en sjetteplads. Det var også noget overraskende, at taxaer ville være en løsning for halvdelen af brugerne, samt ønsket om at bruge sin kørselsordning til andre formål end fritid. Den store spørgeundersøgelse I den store spørgeundersøgelse var der 95 spørgsmål, som blev besvaret af 37 personer. I det spørgeskema har vi forsøgt virkelig at komme i dybden med brugernes oplevelser. Generelt Flest kvinder 78 % har svaret. Og 78 % er kørestolsbrugere, og det indikerer, at de som sidder i kørestole har hårdt brug for tilgængelig transport. De 37 som har svaret der af er de 21 fra Sjælland, 11 fra Jylland, tre fra Fyn og to fra Bornholm. Fælles for dem er, at de ikke bruger den almindelige kollektive trafik i noget stort omfang. Kollektiv trafik 65 % bruger ikke kollektiv trafik 49 % kan ikke komme med lavtgulvsbusser Men 27 % kan heller ikke komme med servicebusser 38 % kan ikke komme med DSB Problemet er generelt - de kan ikke komme frem til busstoppestedet og er ikke i stand til at komme til en togstation. I flere kørselsordninger indgår, at man bliver kørt til en station og dernæst tager videre med fx tog. Sådanne skift finder brugerne noget belastende. Taxa Også her siger 57 % siger, at de lige så gerne ville køre i Taxa hvis prisen var den samme. Og det er faktisk bemærkelsesværdigt, og et resultat som jeg vil vende tilbage til. Antallet af ture De 104 enkeltture er ok for 49 %, men for lidt for 49 % - Så det er altså næsten fifty/fifty. Rigtig mange (65 %) ønsker en landsdækkende service, fordi det ville være rart, når man gæster andre byer i landet. 2

3 Prisen At det er dyrt at benytte handicapkørsel er en kendt sag i forbundet, men overraskende nok mener kun 49 %, at prisen begrænser dem, mens 46 % ikke synes prisen begrænser dem. Og når man så borer lidt i det, så er det især ved de længere strækninger, at prisen bliver et problem. Eksempler: Jeg kan give et par eksempler. En oplyser: Før kunne jeg køre 26 enkeltture i løbet af tre måneder for 450 kr. Nu betaler jeg 148 kr. for at komme fra Farum til Fredensborg tur retur. Men det kan så kun blive til tre ture på tre måneder for de samme penge, men så er der ikke til andre ture. Mit samvær med familie, venner og aktiviteter er blevet meget reduceret. "Prisen burde være den samme som for andre pensionister med "mimrekort". Min pension er ikke så stor, så jeg kan betale det, det koster. Da jeg har en el-scooter koster det 50 kr. pr. tur ekstra - så en tur til 31 kr. bliver til 81 kr. Bare for en tur til plejehjemmet, hvor jeg er til vores arrangementer med vore afdelinger af Handicapforeningen. Min sociale omgang med venner er efterhånden ved at glide helt ud. Det er umuligt at planlægge Kurser, Skoler eller Frivilligt arbejde fordi jeg aldrig ved om jeg er i stand til at komme derhen? Det påvirker mig i den grad at jeg nu er blevet hægtet af alt hvad der er normale SOCIALE KONTAKTFLADER. Mit sprog bliver påvirket i negativ retning, da den eneste sociale kontakt jeg efterhånden har, er pr. tlf. eller via mail. Min krop og psyke tager skade af ikke at skulle noget Det er umenneskeligt og ikke længere et værdigt liv i eget hjem! Jeg er blevet totalt hægtet af alle udadrettede gøremål! Så prisen er en alvorlig barriere for nogle og det går ud over deres livskvalitet. Spontanitet 62 % synes ikke, at der er mulighed for spontanitet i deres kørselsordning. En mor: Alt skal aftales og planlægges i god tid. Der er ikke mulighed for at drage ex. i skoven hvis vejret viser sig alligevel at blive godt, hvilket betyder, at jeg og mine børn har tilbragt mange weekender hjemme. Der er ikke mulighed for lige at kigge forbi hos familie eller venner, eller spontant tage i biografen, ud at spise eller tage på en udstilling. Det giver store begrænsninger i tilværelsen og har afstedkommet mange frustrationer hos både mig selv og ikke mindst hos mine børn! Man er nærmest sat i en art husarrest. Ikke kunne komme til vigtige ting 3

4 59 % har oplevet, at de ikke kunne komme et sted hen, som det var vigtigt for dem at komme hen til. Vi er kommet for sent til bryllup og konfirmation, det er frustrerende ubehageligt når man sidder i kørestol. Hjemturen kunne ikke udskydes, så vi nåede kun en kop kaffe efter maden. Efter tre sådanne oplevelser klagede vi, vi fik en blomst, men den kunne jo ikke erstatte tre dejlige familiefester, som vi havde glædet os til. Da min mor lå på hospitalet, kunne jeg ikke komme af sted og besøge hende en dag, hun havde fået det værre, da turen ikke var bestilt dagen før. Der var ikke mulighed for en spontan tur, da alt var optaget. Ligeså havde jeg ikke mulighed for at være hos hende, da plejehjemmet ringede om natten og bad mig komme, da hendes tilstand blev livstruende. Desuden har jeg ikke en eneste gang kunnet bestille en spontan tur. Bestillinger af handicapkørsel Her ønsker 86 % at kunne bestille via telefon og 43 % at kunne bestille over Internettet og 27 % via sms. Tidspunkter Tidspunkterne man kan få kørsel på svarer heller ikke til behovet, 54 % har brug for at køre tidligt om morgenen og 73 % sen aften kun 14 % svarer, at de ikke har behov for kørsel i ydertidspunkterne. Omvejskørsel 43 % synes omvejskørslen fungerer dårligt og 27 % at den fungerer godt. (eksempler) Jeg bor i et "yderområde" og har derfor ofte lang transporttid, fordi vi skal alle mulige andre steder hen. Det betyder, at jeg tit bliver nervøs for ikke at nå frem til tiden (på udture). Ofte kører vi helt uden for rute mellem a og b, det forlænger turene med 1-2 timer. Værst til påske, pinse og jul. Nørre Alslev-Ølstykke tur/retur tager 8 timer, men det kan gøres på 1½ time, hver vej. Dog er der også positive udsagn: - som en af de positive siger: Jeg får set lidt af Bornholm. Afhentningstidspunktet 78 % synes, at det er et problem at blive afhentet tidligere eller senere end aftalt. Og har prøvet det flere gange fx ved foredrag, - fx har jeg selv oplevet det til en trafikhøring i Ringsted, hvor chaufførerne kom og tog deltagerne med sig en gik sågar op til podiet med foredragsholdere og ville have sagt i mikrofon, hvem der skulle hentes. Dør til Dør 81 % synes, at det er meget vigtigt at kørslen er dør til dør. Kun 27 % synes, at det er ok at blive sat af 50 m fra sit bestemmelsessted. 4

5 Ledsagere med bussen Det med at få ledsagere med fungerer oftest ok, dog fortæller en mor således: Jeg må tage højst to ledsagere med. Da jeg har tre børn har dette betydet, at vi nogle gange har måttet undlade aktiviteter, da man ikke bare udelukker et af sine børn. I andre tilfælde har det kunnet lade sig gøre at det ældste barn har kunnet tage de offentlige transportmidler. Uanset hvad, er det en helt og aldeles urimelig begrænsning, der her bliver lagt på familier med handicappede forældre: at familien ikke kan tage samlet af sted. SÆRLIG i betragtning af, at der ALTID er mindst to tomme pladser i bilen OG at man betaler for dem, der kører med Chaufførerne Et stort flertal 73 % er tilfredse med chaufførernes kørsel og hjælp, men enkelte chauffører kan optræde arrogant eller køre uforsvarligt. 41 % mener, at chaufførerne mangler specialuddannelse i at transportere mennesker med handicap. Utilfredsheden med chaufførerne går fx på: De kører for stærkt Taler i mobiltelefon Skriver køresedler mens de kører Mangelfuld fastspænding Kører for hurtigt over bump Sprogvanskeligheder Spiller høj musik som forhindrer samtale med ledsager Bruge kørselsordning til andet end fritidskørsel Hvis folk kunne bruge deres kørselsordning til læge, uddannelse eller arbejdsplads, uden at det gik ud over fritidsturne, så ville 76 % gerne det. Hvad er godt? Ja, det er at ordningen er der, for som en skriver: Det var forfærdeligt, hvis ordningen ikke var der. At jeg kan komme hjemmefra, kan bruge mine ture til træning, ridning og svømning og beholde den førlighed jeg har, at jeg kan besøge venner, at chaufførerne næsten altid kommer til tiden og generelt er søde og hjælpsomme. Jeg har ingen familie, så jeg har et stort behov for at komme ud og se andre mennesker. Dør til dør, er jeg glad for, da jeg som sagt ikke selv kan komme ud. Hjælpsomme chauffører. At jeg bliver hentet ved døren og bliver afleveret inden døre. 5

6 Kort fortalt, handicapkørslen spiller en stor rolle i brugernes liv Perspektivering På baggrund af den denne miniundersøgelse sammenholdt med de mange historier og erfaringer vi har i forbundet, så synes vi, at der er behov for at forbedre kørselsordningen for brugerne. Og at de problemer brugerne oplever, er reelle nok, man kan vel ikke påstå, at en person, der ikke kan komme ud af døren og hen på et hospital og besøge sin døende mor ligefrem er en kværulant! De brugere, der er hårdest ramt af den manglende spontanitet, er de borgere i samfundet, som ikke har andre muligheder, da de ikke har bil, og ikke kan bruge offentlig transport. Nogle af ønskerne til en ny kørselsordning kunne se sådan ud Gør det muligt for brugerne at være spontane. Udvide tidsrummet man kan køre i. En pris som alle kan betale. Væk med loftet over antallet af ture, det vil være til glæde for dem med et stort kørselsbehov, de andre vil bare køre, som de plejer. Gøre trappemaskiner obligatoriske, de skal være et tilbud til alle, selvom ikke alle har behov for dem. (Især når man skal være gæst mange bor heldigvis handicapegnet). Entredørbetjening inkl. trappemaskine til alle (vil ifølge transport og energiministeriet kunne koste 9 mio. kr. på at gøre denne service landsdækkende) Og det måske mest overraskende Få de personer som kan - over i taxaer Giv mulighed for at kørselsordningen kan bruges til andet end fritid. Mange diskussioner forude Hvis vi skal tage de historiske briller på. Så var det meget vigtigt for Dansk Handicap Forbund i sin tid, at handicapkørslen kun skulle være til fritidsformål. 104 ture giver som bekendt kun 52 returture, og det svarer til at komme et sted hen en gang om ugen. Hvis der blev åbnet op for, at man kunne bruge sin fritidskørsel til behandling, kunne den hurtigt blive ædt op. Men måske er tiden løbet fra det princip, da mange gerne vil benytte den samme kørselsordning til alt. Det er en diskussion, vi er langt fra færdige med. En anden ting er, at mange gerne vil køre i taxa, og måske er det billigere at få brugerne som er gangbesværede over i taxaer, så liftbusserne blev reserveret til de mennesker, som ikke har andre muligheder. På den måde kunne man måske få en god kørselsordning indrettet efter de enkeltes brugers behov. Det betyder ikke, at kampen for at få en tilgængelig kollektiv transport må gå tabt. Men uanset hvor tilgængelig den bliver, vil der altid være en restgruppe, der ikke kan bruge den. Efter undersøgelsen Det vi har gjort efter denne undersøgelse er, at vi har bedt paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer til at indkalde nogle flere organisationer til en fælles diskussion om kørselsordninger med henblik på lovændringer. Indsamle dokumentation Noget andet vi er i færd med er at få mere dokumentation for brugernes oplevelser. Fx er der en ny konstruktion Movia Flextrafik på Sjælland. Vi modtager for tiden en del klager fra medlemmerne, 6

7 som vi indsamler. Fx er det et problem, at brugerne ikke får kundekvitteringer længere, og der er meget lang ventetid ved telefonerne, og som en bemærker, er det både dyrt og hårdt at lytte i 8 minutter til musik fra den gode, den onde og den grusomme. Det er også blevet sværere at få kørsel på det tidspunkt, man ønsker at køre på. Som noget helt nyt skal man også oplyse, hvilken kommune den adresse, man skal hen til, befinder sig, hvilket ofte er umuligt for brugeren at oplyse. Det er et langt og sejt arbejde der ligger foran os, da området ikke har nogen topprioritet hos politikerne, men vi tror alligevel på, at det er muligt at skabe en god kørselsordning for de borgere som er totalt afhængige af tilbuddet, så de kan få et mere ligeværdigt liv. Et liv der minder om det, som vi andre uden handicap lever. 7