En e-bog fra ANIS. Se flere titler på

Transkript

1 En e-bog fra ANIS Se flere titler på Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.

2 Danske salme- og koralbøger

3 Danske salme- og koralbøger En introduktion Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke Forlaget Anis København 2013

4 Danske salme- og koralbøger En introduktion Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke Forfatterne og Forlaget Anis, udgave 2013 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center ISBN-13: Omslag: RPC Foto: Kirstine Sommer Udgivet med støtte fra: Samfundet Dansk Kirkesang Det Sønderjyske Salmelegat Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf fax

5 Indhold Forord 9 Indledning 11 Fra salme til salmebog 11 Fra melodi- til koralbog 12 Omkring Luther 12 Kapitel 1 15 Den danske Psalmebog Thomissøns salmebog Den danske Psalmebog Melodierne Salme-eksempel 1 Det hellige Kaarss vor Herre selff bar 24 Salmen 25 Melodien 26 Melodihistorisk optakt til Kingo Arrebos Psalter Kapitel 2 29 Dend Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog Kingos salmebog Dend Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog Kingos salmebog og graduale Salme-eksempel 2 Som dend Gyldne Sool frembryder 32 Salmen 35 Melodien 37 Kapitel 3 39 Den Nye Psalme-Bog Pontoppidans salmebog Pontoppidans nodebilag 1740/42 39 C.F. Breitendichs Fuldstændig Choralbog Salme-eksempel 3 STille er min Siel til Gud 42 Salmen 43 Melodien 45 Kapitel 4 47 Psalme-Bog eller En Samling af gamle og nye Psalmer Guldbergs salmebog Schiørrings Kirke-Melodierne/Choralbog 1781/83 til Guldbergs salmebog 47 Salme-eksempel 4 Jesu! din søde Foreening at smage 49 Salmen 52 Melodien 54

6 Kapitel 5 55 Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke og Huus-Andagt H.O.C. Zinck: Koral-Melodier Salme-eksempel 5 Nu rinder Solen op 57 Salmen 59 Melodien 60 C.E.F. Weyse: Choral-Melodier 1839 en redaktion af Zincks Koralbog 62 Kapitel 6 63 Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt Roskilde konvents salmebog Berggreens koralbog Berggreen, menighedssang og opførelsespraksis 65 Salme-eksempel 6 Nu ringer alle Klokker mod Sky 68 Salmen 69 Melodien 70 Kapitel 7 71 Vækkelsernes salmesang 71 Sangen i Vartov og Grundtvigs Festsalmer 71 De grundtvigske salmeudgivere 73 Valg- og frimenighedssalmebøgerne og højskolesangen 73 De grundtvigske melodisamlinger Henrik Rung, Viggo Kalhauge, Viggo Sanne og Christian Barnekow 74 Barnekows koralbog 1878 til Roskilde konvents salmebog 75 Salme-eksempel 7 Velkommen igen, Guds Engle smaa 77 Salmen 79 Melodien 81 Indre Missions salmesang 82 Indre Missions melodier 84 Salme-eksempel 8 Brødre og Søstre! vi skilles nu ad 85 Salmen 86 Melodien og dens reception

7 Kapitel 8 93 Psalmebog for Kirke og Hjem Viggo Bielefeldt: Melodier til Psalmebog for Kirke og Hjem 1900/ Salme-eksempel 9 Jert Hus skal I bygge paa Ordets Klippegrund 95 Salmen 96 Melodien 97 Kirkesangsreform Thomas Laub omkring Kapitel 9 99 Salmetraditioner i grænselandet århundrede 100 Schrader, Brorson, Pontoppidan, Adler århundrede 101 Meyer & Boesen, Valentiner 101 Den Nordslesvigske salmebog århundrede 104 Den Sønderjyske Salmebog Kirkesangstraditioner i grænselandet århundrede 105 Reins koralbog B. F. Zincks koralbog århundrede 108 Kittels koralbog Apels koralbog Fromm og Stanges koralbog Prahl og Heinebuchs koralbog århundrede 116 Salme-eksempel 10 Jesus, min Drot 117 Salmen 118 Melodien 119 Kapitel Den Danske Salmebog På vej mod Den danske Koralbog 1954 Thomas Laub Melodier Larsen, Viderø og Wöldikes koralbog Den danske Koralbog 1954/73/ Salme-eksempel 11 Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 129 Salmen 130 Melodien 131

8 Kapitel Den Danske Salmebog Koralbog til Den Danske Salmebog Koralbogen som autoritet i dag 135 Salmeledsagelse og opførelsespraksis 137 Salme-eksempel 12 Kain, hvor er din bror? 139 Salmen 140 Melodien 141 Litteratur 143 Websites 147 Danske salme-, melodi- og koralbøger 149 Slesvigske og sønderjyske salme-, melodi- og koralbøger 161 Personregister 165 Hymnologisk oversigt 171

9 Forord Nærværende fremstilling har til hensigt at introducere de vigtigste hymnologiske kilder i Danmark, dvs. de autoriserede salmebøger og deres melodi- og koralbøger fra reformationen til i dag. Mere omfattende hymnologiske kildefortegnelser vil kunne findes i Jørgen Kjærgaard s Salmehåndbog, bd. I-II, i Henrik Glahn s Salmemelodien i dansk tradition , samt 2. bind af Koralbog til Den Danske Salmebog. Læseren kan med denne bog danne sig et overblik over emnet og dets faglige terminologi, på linje med pensumkravene i fagene hymnologi/liturgik og kirkemusik på landets kirkemusikskoler, konservatorier og pastoralseminarier. Til gengæld vil man ikke kunne finde mange detaljerede oplysninger om de enkelte kilder og deres biografiske aspekter, ligesom gennemgangen af salme-eksemplerne kun har karakter af kort indføring som inspiration til videre studier i emnet indenfor f.eks. salmernes og deres melodiers receptionshistorie, generalbasspil efter historiske kilder og koralsatser noteret med historiske nøgler. To grænseområder, den slesvig-sønderjyske kirkesang og den åndelige vækkelsessang har givet anledning til egentlig udredning af et par melodiers receptionshistorie. Vi har følt det nødvendigt at vægte behandlingen af det kirkemusikalske stof, da tidligere fremstillinger af dette emne har været af mere summarisk karakter. I den forbindelse vil vi gerne takke en række kolleger og fagfæller, der har givet dele af manuskriptet værdifulde kommentarer undervejs. En særlig tak skal til lyde til professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Bine Bryndorf, lektor, cand. theol. ved Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse i København, Elmo Due, lærer ved Sjællands Kirkemusikskole, organist Søren Gleerup Hansen og sognepræst ved Holmens kirke, lic.theol. Peter Thyssen. Udgivelsen er støttet af Det Sønderjyske Salmelegat, Samfundet Dansk Kirkesang og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Vi takker alle for både faglige og økonomiske bidrag. Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke 9

10 INDLEDNING 10

11 FRA SALME TIL SALMEBOG Indledning Fra salme til salmebog Indtil 1700-tallet var en salme en af Det Gamle Testamentes sange. Sagde man salmebogen mente man Salmernes Bog i Bibelen. Men i løbet af 1600-tallet blev udtrykket overført på de kirkesange, der var den evangelisk-lutherske reformations vigtigste fællesskabsdannende formidlings- og undervisningsmiddel. Det var reformationens foregangsmand, Martin Luther, der tog initiativet, ved selv at udarbejde en række kirkesange netop i form af gendigtede Davidssalmer fra Bibelen. Luthers salmer blev mønstret for de tusindvis af salmer, der den dag i dag præger de protestantiske kirkesamfund ikke mindst Den Danske Folkekirke, hvis gudstjeneste slet ikke kan holdes uden salmesang. Den evangelisk-lutherske salmesang blev til samtidig med at bogtrykkerkunsten for alvor kom i brug; navnlig i de nordeuropæiske universitets- og domkirkebyer hvor der fandtes tilstrækkeligt med læsekyndige købere. Reformationen tog den nye teknologi i brug, og opfandt den kirkelige sangbog for menigmand. Menighedssangen var for betydningsfuld til bare at gå fra mund til mund. Den måtte fastholdes i bogtrykte tekster, så indholdet bevaredes rent og ret, sikret mod den til- og omdigtning, der uvægerlig fulgte al mundtlig overlevering. Sådan opstod salmebøgerne, som vi stadigvæk kender og bruger dem. Luther selv nåede at redigere eller have tilsyn med udgivelsen af flere tyske salmebøger, og når danske studenter vendte hjem fra Luthers universitet i Wittenberg havde de salmer med, og fik dem hurtigt oversat. Så tidligt som fra anden halvdel af 1520 erne kendes både en jysk og en østdansk samling af lutherske salmer på dansk; og de har givet foreligget i trykt form, selvom de tidligste danske salmebøger ikke mere er bevaret. Alt tyder på, at der hen over midten af 1500-tallet tryktes salmebøger i både Viborg, Malmø og København samtidig med at man importerede dansksprogede salmebøger fra nordtyske bogtrykkere. Kirkesangen i den katolske tid havde været nøje fastlagt, også musikalsk. Man havde skelnet skarpt mellem kirketoner og verdslige melodier. Reformatorerne så ikke så nøje på den side af sagen, men kunne godt sætte kristendom på vers til po- 11

12 INDLEDNING pulære visemelodier og vandrersange. Samtidig bevarede man dog en vis tradition i den liturgiske sang og i de messetoner, der skulle bære fremførelsen af gudstjenestens bibeltekster. Efterhånden som antallet af menighedssalmer voksede, fik også de evangelisk-lutherske kirker brug for melodibøger, der kunne give kirkesangen et nogenlunde ensartet præg, og i Danmark blev hver ny officiel salmebog fulgt af en eller flere melodisamlinger, de såkaldte koralbøger. Fra melodi- til koralbog Ordet koral brugtes oprindeligt som betegnelse for den katolske kirkes liturgiske sang, cantus choralis, men efter reformationens indførelse også om den evangelisklutherske menighedssang og dens melodier. En koralbog idag indeholder flerstemmige koralharmoniseringer, som bruges af organisten til ledsagelse af menighedssangen. I reformationstidens tyske salmebøger aftrykte man sammen med de enkelte salmer også disses enstemmige melodier (se Musikeksempel 1), men tidligt blev disse melodier arrangeret for flerstemmigt kor. Nogle af disse korudsættelser, også benævnt kantionaler, var tillige forsynet med generalbas, en praksis hvor organisten ud fra tal eller becifringer under eller over bas-stemmen spiller de ønskede akkorder. Denne praksis er et af de første vidnesbyrd om, at orgelledsagelse til menighedssangen var begyndt at vinde indpas. Den første koralbog i moderne forstand fremkommer i Tyskland med Samuel Scheidts Görlitzer Tabulaturbuch Omkring Luther Den lutherske koral udspringer af 1500-tallets protestantiske menighedssang på modersmålet, som var et hovedanliggende i Luthers reform af gudstjenesten. Hensigten var, at menigheden både som kollektiv i kirken og den enkelte derhjemme i kraft af salmesangen kunne være medforkynder af evangeliet. 12

13 OMKRING LUTHER Musikeksempel 1. Facsimile af Nun freut euch, lieben Christen gmein (med tekst af Luther) fra samlingen Achtliederbuch , der regnes som den første evangelisk-lutherske samling af tekster og melodier, og dermed forløber for de egentlige evangeliske sangbøger. Navnet Achtliederbuch hentyder til de 8 melodier, som samlingens 12 tekster skulle synges på. Til sine første sangbøger, der normalt var forsynet med noder, hentede Luther melodistof fra følgende tre kilder: 1. Middelalderens tyske folkemelodier med tekster der blev kristeligt forvendt. Et ofte nævnt eksempel er Heinrich Isaac s Innsbruck, ich muss dich lassen som blev ændret til O Welt ich muss dich lassen (dansk: Gud efter dig jeg længes). 2. Et stort repertoire af før-reformatoriske åndelige viser på modersmålet, valfarts- og processionssange, Mariaviser og lignende blev både tekstligt og musikalsk bearbejdet, så de passede til den evangelisk-lutherske kristendom. 3. En række af Romerkirkens øvrige musikalske stof: de gamle latinske sange, hymner og højtidsbundne sange (de såkaldte sekvenser) som nu blev oversat til tysk, f.eks. påskesekvensen Victimae paschali laudes, på tysk Heut sollen allen Christen loben (Lov og tak for påskens offer). Desuden nogle af romermessens led, f.eks. Gloria og Credo, der ændredes til menighedssalmerne Allein Gott in der Höh sei Ehr (Aleneste Gud i Himmerig) og Wir glauben all an einen Gott (Vi tro, vi alle tro på Gud). 13

14 INDLEDNING Luther og hans kreds af medarbejdere producerede også selv et stort repertoire af nye menighedssalmer. I Danmark kendes de som f.eks. Nu fryde sig hver kristen mand, Af dybsens nød, o Gud, til dig og Vor Gud han er så fast en borg I mange tilfælde blev de nye salmemelodier bearbejdet for flerstemmigt kor, som vi f.eks. ser det i Johann Walters Geystliches gesangk Buchleyn 1524, der indeholdt omkring 50 firestemmige koraludsættelser, i øvrigt efter tidens praksis med melodien i tenorstemmen. Salmesang i 1500-tallet foregik enstemmigt uden kor- eller orgelledsagelse. I bykirkerne dog ofte som vekselsang mellem enstemmig menighedssang og flerstemmig korsang. Efterhånden vinder også orglet indpas i gudstjenesten til vekselvis udførelse af enkelte af versene (alternatim-praksis), som en slags parafrase, hvilket betragtes som forløberen for 1600-tallets forskellige koralbearbejdelser for orgel. Menighedssang med orgelledsagelse efter en koralbog kendes først efter midten af 1600-tallet. 14

15 DEN DANSKE PSALMEBOG THOMISSØNS SALMEBOG 1569 Kapitel 1 Den danske Psalmebog Thomissøns salmebog 1569 Den første officielle danske salmebog blev redigeret og trykt i København af byens domprovst, sønderjyden Hans Thomissøn. Med bistand af faderen, Thomas Knudsen, der var sognepræst og provst i Hygum i Ribe stift, samlede og udvalgte Thomissøn 269 salmetekster og melodier. Thomas Knudsen havde været blandt de tidligste lutherske prædikanter i det nordslesvigske hertugdømme med forbindelse til den første lutherske præsteskole i Haderslev og havde dermed både teologisk og praktisk kendskab til den evangeliske salme. Det kunne nok behøves; markedet for salmer var nærmest umætteligt, og mange bogtrykkere tog det derfor ikke så nøje hverken med salmernes ord eller teologiske indhold. Men det, der stod i salmerne, var nu blevet af afgørende betydning: I salmesangen sang man det katolske ud og den nye lutherske kristendomsforståelse ind i folket. Af samme grund har da også Thomissøns salmebog et særligt register over gamle papistiske sange som er korrigerede heriblandt Det hellige kors vor Herre selv bar. Både Hans Thomissøn og hans far, Thomas Knudsen blev magistre i Wittenberg, og kun 25 år gammel udnævntes sønnen Hans Thomissøn i 1557 til rektor for sin gamle skole i Ribe. 6 år senere blev han udnævnt som førstepræst ved Vor Frue kirke i København og valgt til provst over Smørum og Sokkelund herred. På det tidspunkt var han allerede godt i gang med sit salmebogsprojekt på Frederiks II s nådigste bevilling og befaling. Hans Thomissøn skulle vise sig at besidde evner både som hymnolog, kirkehistoriker, melodiredaktør, oversætter og kildekritiker. Thomissøns salmebog var kongerigets første officielle, og kongen bestemte, at hver af landets godt 1500 kirker skulle anskaffe et eksemplar. Men bogen var dyr, og ret mange flere end det nødvendige antal kirkesalmebøger blev der næppe trykt. I stedet blev det en billigbogsudgave med både kalender, katekismus, bønner, evangelier og epistler til hele kirkeåret, der blev folkesalmebog. Den oplevede en række genudgivelser frem til 1608, hvor den blev overhalet af andre bogtrykkersalmebøger med 15

16 KAPITEL 1 stadig flere salmer og bønner og andet andagtsindhold. Den sidste af slagsen rummede 1010 salmer! Stort set alle disse salmebøger havde i varieret form ordene: ny, fuldkommen salmebog på titelbladet også dengang kendte man reklamens magt. Den danske Psalmebog Melodierne 1569 Hans Thomissøn gør i fortalen til Den danske Psalmebog 1569 opmærksom på, at han ikke er den første salmebogsudgiver på dansk grund. Han nævner således Malmø-præsten Claus Mortensøns salmebog som Danmarks første salmebog, der blev trykt i 1528 med oversættelser af en række tyske salmer til dansk. Men de første danske salmebøger forud for Thomissøns indeholdt ingen noder. At salmerne er blevet sunget på tyske melodier fremgår dog af Malmø-præsten Frands Vormordsens Haandbog over den rette evangeliske messe 1539, som har trykt flere tyske melodier til kendte Luther-salmer nu i dansk oversættelse. Hans Thomissøn er imidlertid den første salmebogsudgiver, der bringer et fuldstændigt melodiapparat til sine salmer. Over 200 melodier er trykt i salmebogen, de ca. 150 af dem kommer direkte fra Tyskland, andre fra Holland og Frankrig. Thomissøns salmebog er derfor dansk kirkemusiks kilde nr. 1. Musikeksempel 2. Titelbladet til Thomissøns salmebog 1569, hovedkilden til salmemelodier i Danmark. 16

17 DEN DANSKE PSALMEBOG MELODIERNE 1569 På Frederik II s befaling skulle også reformationstidens nye danske graduale, dvs. korets bog med de liturgiske prosa-sange efter romersk-katolsk forbillede indkøbes til landets kirker. Gradualet var på kongens anmodning blevet udarbejdet af biskoppen over Fyns Stift, Niels Jesperssøn, men blev dog først klar til udgivelse i Jesperssøns Gradual, En Almindelig Sangbog, er et prætentiøst bogværk og står som et bemærkelsesværdigt kirkemusikalsk monument i en overgangsperiode, hvor Danmark bevæger sig fra den romersk-katolske til den evangelisk-lutherske konfession. Gradualet indeholder både kirkeårets salmer og deres melodier efter Hans Thomissøns forlæg med udgangspunkt i den nye gudstjenesteordning (Den danske Kirkeordinans 1539) og gregorianske sange, f.eks. Introitus, Kyrie, Gloria og Credo med tekster på enten dansk eller latin. Selvom det i reformationstidens Danmark stadig var muligt at lade koret synge gregoriansk sang i den luthersk-evangeliske gudstjeneste, så fik den rendyrkede salmemesse, hvor den samlede menighed er aktiveret i fælles salmesang, efterhånden helt overtaget. Jesperssøns graduale var dog obligatorisk inventar i danske kirker i lang tid fremover, og tryktes i nye oplag i 1606 og Hvad imidlertid angår studiet af salmemelodier i Danmark må Hans Thomissøns salmebog 1569 betragtes som vor vigtigste historiske kilde. Hans melodier er hentet fra stort set alle de kilder, som Luther selv øsede af: middelalderviser, hymner, messeled, katolske folkesange, men også fra franske og hollandske samlinger. Desuden bragte Thomissøn en stor mængde nye lutherske salmer nu i dansk oversættelse og deres melodier. Thomissøn kasserede således ikke hele romerkirkens melodistof, men gengav ikke mindre end omkring 50 melodier fra dette repertoire i sin salmebog, nu i dansk oversættelse: messe- og tidesangsmelodier samt andet romersk melodistof, hentet fra tyske lutherske samlinger tallets danske kirkesang har således med udgangspunkt i forskrifterne i Den danske Kirkeordinans 1539 været udtryk for et ønske om at videreføre det, der kunne bruges fra den romersk-katolske kirkemusikalske arv og for interesse for at indarbejde den nye evangelisk salmesang på dansk grund. Selvom der altså stadig var mulighed for gregoriansk sang på latin kombineret med danske menighedssalmer, viser Thomissøn i sin salmebog 30 år efter Kirkeordinansens udgivelse, hvorledes gudstjenesten kan fejres som en fuldstændig salmemesse, dvs. en gudstjeneste, som enten har udskiftet romermessens korsungne led (f.eks. Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus, Agnus Dei) med menighedssalmer eller som giver ikke bare koret, men hele menigheden mulighed for at synge med på de gamle gregorianske toner, nu med dansk tekst: 17

18 KAPITEL 1 Musikeksempel 3. En af Thomissøns Kyrie-salmer, Kyrie. Gud Fader allsomhøyeste Trøst fra hans salmebog (1569), fol. 99 med forlæg i Liber Usualis 19, Fons bonitatis (her med dansk tekst). Thomissøn meddeler, at Kyriet synges fra Pinsedag indtil jul og efter kyndelmisse indtil påske. Alle kan synge med. Men ikke bare (kombinationen af) gregoriansk sang på dansk og lutherske menighedssalmer i dansk oversættelse tegnede kirkesangen i denne periode. Herhjemme var vicekapelmesteren ved Christian IV s hof, Mogens Pedersøn, således optaget af i sit Pratum spirituale 1620 at komponere store klangfulde korsatser til gudstjenesten, f.eks. med tekster og/eller melodier hentet fra Thomissøns salmebog. I det følgende ses det, hvorledes Pedersøn har placeret Thomissøns Kyrie til Pinsedag (se Musikeksempel 3 og 4) i tenoren som såkaldt cantus firmus i sin 5-stemmige korsats. 18