Bruxelles, den COM(2014) 902 final

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bruxelles, den 28.11.2014 COM(2014) 902 final"

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2014) 902 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Årlig vækstundersøgelse 2015 DA DA

2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Årlig vækstundersøgelse

3 INDLEDNING Efter at have været igennem den værste finansielle og økonomiske krise i generationer har EU arbejdet hårdt for at skabe grundlaget for en mere forsvarlig og bæredygtig vækst i fremtiden. Men til trods for den nationale og europæiske indsats er opsvinget dog svagere end forventet for et år siden, og momentum begyndte at tage af i foråret Den økonomiske krise udløste en vedvarende social krise, og den langsomme genopretning hæmmer indsatsen for at nedbringe den store arbejdsløshed. Globale økonomiske forhold kan delvist forklare den aktuelle opbremsning, men der findes også særlige indenlandske faktorer, der hæmmer en hurtigere vækst i EU. Der hersker store forskelle mellem medlemsstaterne. Væksten holdes stadig tilbage på grund af fragmenteringen på finansmarkederne, som skyldes finans- og statsgældskrisen; behovet for at nedbringe virksomhedernes, husholdningernes og det offentliges gæld; en mangelfuld tilpasning af de makroøkonomiske ubalancer; og en vaklende tillid, som skyldes de usikre økonomiske udsigter og manglende engagement i gennemførelsen af strukturreformer og institutionelle reformer. Lave produktivitetsgevinster, lave investeringsniveauer og en høj strukturel arbejdsløshed sætter en dæmper på Europas vækstudsigter. Samtidig skal EU og medlemsstaterne håndtere en række langsigtede tendenser, som påvirker jobskabelsen og væksten, og som især er relateret til sociale og demografiske ændringer, globaliseringen, produktivitetsudviklinger og den teknologiske udvikling, ressourcepres og miljøhensyn samt en generelt svagere vækst i udviklingslandene. Med indsættelsen af en ny Kommission med en ambitiøs dagsorden for "Beskæftigelse, Vækst, Retfærdighed og Demokratisk Forandring" 1 er det rette tidspunkt kommet til at begynde på en frisk. Det er afgørende, at vi får sparket nyt liv i væksten i EU og skabt nyt momentum for ændringer. Den årlige vækstundersøgelse og de ledsagende dokumenter redegør for den pakke for beskæftigelse, vækst og investeringer, der blev annonceret som øverste prioritet i denne Kommissions politiske retningslinjer. Boks 1. Hovedkonklusioner i Kommissionens efterårsprognose fra Væksten i realt BNP forventes at nå 1,3 % i EU og 0,8 % i euroområdet i Den bør begynde at stige langsomt i 2015 til henholdsvis 1,5 % og 1,1 %, efterhånden som den indenlandske og udenlandske efterspørgsel stiger. I 2016 forventes økonomien at accelerere op til henholdsvis 2,0 % og 1,7 %. I august 2014 nåede vi op på 24,6 millioner arbejdsløse, hvoraf 5 millioner er i alderen Langtidsledigheden er meget høj. Der er meget store forskelle på arbejdsløsheden i de forskellige medlemsstater, fra 5,1 % i Tyskland og 5,3 % i Østrig til 24,8 % i Spanien og 26,8 % i Grækenland i Inflationen forventes fortsat at være lav i år, hvilket resulterer i lavere råvarepriser, navnlig for energi og fødevarer, og forværrede økonomiske udsigter. Den gradvise genopretning af den økonomiske aktivitet i løbet af prognoseperioden forventes at 1 2 Jf. den nye Kommissions politiske retningslinjer af 15. juli 2014, Kommissionens efterårsprognose fra 2014 af 4. november 2014, 3

4 medføre en stigning af inflationen i EU fra 0,6 % i 2014 til 1,0 % i 2015 og 1,6 % i Underskuddet i forhold til BNP forventes at falde yderligere i år, men dog langsommere end i 2013, fra 4,5 % i 2011 til 3,0 % for EU og 2,6 % for euroområdet. De offentlige underskud forventes fortsat at falde over de næste to år på baggrund af en tiltagende økonomisk aktivitet. Gældskvoten for EU og euroområdet forventes at toppe næste år på henholdsvis 88,3 % og 94,8 % og forblive høj i en række lande. I den årlige vækstundersøgelse for 2015 gør Kommissionen, der tiltrådte den 1. november 2014, rede for de vigtigste elementer af sin nye dagsorden for vækst og beskæftigelse. Kun ved at EU-institutionerne og medlemsstaterne arbejder sammen om at skabe en ægte europæisk social markedsøkonomi, kan vi få givet væksten et nyt pust. Den årlige vækstundersøgelse gør således rede for, hvad der yderligere kan gøres på EU-plan for at hjælpe medlemsstaterne med at opnå større vækst og sætte gang i en bæredygtig udvikling. Det vil kræve et fast engagement i at skabe forandring og gøre tingene anderledes på nationalt plan. 1. EN INTEGRERET TILGANG Nogle af de største udfordringer i øjeblikket er risikoen for vedvarende lav vækst, nær ved nulinflation og den høje arbejdsløshed. Krisen har ikke kun haft cykliske virkninger, f.eks. i form af en svag samlet efterspørgsel, men omfatter også en betydelig strukturel komponent, som har svækket EU-økonomiernes potentielle vækst. For at imødekomme disse udfordringer skal den strukturelle, finanspolitiske og monetære politik kombineres i én integreret vækstfremmende tilgang, hvor der både træffes foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden. Det kræver handling på alle niveauer, globalt som led i G20, på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan. Den Europæiske Centralbank (ECB) vil inden for sit mandat og i fuld uafhængighed fortsat spille en afgørende rolle i den overordnede udformning af politikken i euroområdet. Den monetære politik i euroområdet henhører udelukkende under ECB, og banken har truffet en række vigtige foranstaltninger til at lempe pengepolitikken for at lette de bredere finansielle betingelser, f.eks. gennem opkøbsordningen for ABS'er, som blev lanceret i oktober. Dette vil sammen med ordningerne for dækkede obligationer og for målrettede langfristede markedsoperationer have en betydelig samlet virkning for ECB's balance, som forventes at bevæge sig i retning af niveauet i begyndelsen af Efterhånden som disse foranstaltninger får større indvirkning på økonomien, bør de understøtte den økonomiske aktivitet. Tiden er nu inde for de myndighederne på alle forvaltningsniveauer til at tage ansvar. Da medlemsstaterne er forskellige, vil den rette tilgang i sagens natur også variere fra medlemsstat til medlemsstat, men vil dog stadig være en del af en fælles, integreret tilgang. Kommissionen anbefaler tre grundpiller for EU's økonomiske og sociale politik i 2015: Et koordineret boost til investeringerne: Sammen med den årlige vækstundersøgelse offentliggør Kommissionen en investeringsplan for Europa med det formål at mobilisere mindst 315 mia. EUR i yderligere offentlige og private investeringer i perioden og betydeligt forbedre de overordnede investeringsvilkår. 4

5 Fornyet engagement i strukturreformer: Dette er afgørende for, at landene kan få bugt med gælden og sat gang i skabelsen af flere og bedre jobs. Fremskridt på nationalt plan og EU-plan på områder som tjenesteydelser, energi, telekommunikation og den digitale økonomi samt bedre rammevilkår for erhvervslivet skaber nye muligheder for vækst og beskæftigelse. Der skal foretages en afbureaukratisering på nationalt plan og på EU-plan som led i dagsordenen for bedre lovgivning, hvis vi vil skabe de rette lovgivningsrammer og gode betingelser for iværksætteri og jobskabelse. Det kræver nationalt ejerskab og engagement på højeste regeringsniveau samt i de nationale parlamenter. En "europæisering" af denne indsats rummer et stort potentiale. Stræben efter finanspolitisk ansvarlighed: Til trods for de store fremskridt i den finanspolitiske konsolidering skal medlemsstaterne stadig sørge for at have kontrol over underskuddet og gælden på lang sigt. De finanspolitiske tiltag bør være forskellige afhængigt af situationen i hver medlemsstat. Medlemsstater med et større finanspolitisk råderum bør træffe foranstaltninger til at fremme den indenlandske efterspørgsel og særligt fokusere på investeringer. Kvaliteten af den offentlige finansiering bør øges ved at anvende udgifterne mere effektivt og i højere grad prioritere produktive investeringer samt ved at øge effektiviteten af skattesystemet og sørge for, at det i højere grad tilskynder til investeringer. Af hensyn til en større retfærdighed er det afgørende, at medlemsstaterne løser problemerne med skattesvig og skatteunddragelse, hvilket også vil give dem bedre mulighed for at inddrive de skatteindtægter, de har krav på. Figur 1. En integreret tilgang Det er vigtigt, at der handles simultant på alle tre områder for at genoprette tilliden, mindske den usikkerhed, der hæmmer investeringerne, og få mest muligt ud af de indbyrdes forstærkende virkninger mellem de tre grundpiller. Det er især tydeligt, at der er behov for fornyet engagement i gennemførelsen af strukturreformer, hvis vi skal sikre de offentlige finansers bæredygtighed og mobilisere investeringer. 5

6 For at føre denne integrerede tilgang ud i livet og understøtte disse tre grundpiller foreslår Kommissionen at strømline og yderligere styrke det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik. Kommissionen vil også med henblik på at øge sammenhængen mellem strukturreformer, investeringer og finanspolitisk ansvarlighed tilbyde vejledning om, hvordan medlemsstaterne bedst muligt udnytter den fleksibilitet, der findes i stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser FREMME INVESTERINGER Det lave investeringsniveau bremser det Europæiske opsving Der er akut behov for at fremme investeringerne i Europa. På grund af krisen er investeringerne faldet med 15 % (ca. 430 mia. EUR), siden niveauet toppede i I nogle medlemsstater er de faldet endnu kraftigere. 4 Kommissionens efterårsprognose viser, at det lave investeringsniveau bremser EU's skrøbelige genopretning. Målet er ikke at komme tilbage på niveauet i 2007 med samme type investeringer, idet nogle af de investeringer, der blev foretaget før krisen, ikke var bæredygtige. Det er dog bekymrende at konstatere, at investeringerne i Europa ikke på det seneste er blevet genoptaget ligesom i USA. I 2013 udgjorde investeringerne stadig 19,3 % af BNP, hvilket er ca. 2 procentpoint under det historiske gennemsnit, hvis der ses bort fra "boom-bust"-årene. Det betyder, at Europa i øjeblikket har et investeringsgab på mellem mia. EUR i forhold til den langsigtede trend. Figur 2. Seneste udvikling i investeringer i EU (Reale faste bruttoinvesteringer, EU-28, 2013-priser, i mia. EUR) 3 4 Som annonceret i den nye Kommissions politiske retningslinjer den 15. juli Det er navnlig tilfældet i Italien (-25 %), Portugal (-36 %), Spanien (-38 %), Irland (-39 %) og Grækenland (-64 %). 6

7 Samtidig bliver store investeringsbehov ikke dækket. Husholdningerne og erhvervslivet har f.eks. behov for og ønsker at få fordel af den seneste teknologi og blive mere energi- og ressourceeffektive. Uddannelses- og innovationssystemerne er knapt så godt udrustede og modtager færre midler end hos vores vigtigste konkurrenter. Vores velfærdssystemer skal moderniseres, så de kan imødekomme udfordringerne ved den hurtigt aldrende befolkning. Nettene i vores energisektor skal opgraderes med den seneste teknologi, og vi skal i højere grad integrere de vedvarende energikilder og diversificere forsyningskilderne. Infrastrukturen i transportsektoren skal moderniseres, vi skal mindske belastningen af vejnettet og forbedre vores handelsforbindelser. Inden for miljø skal vi sørge for bedre affaldshåndtering og bedre genbrugs- og vandrensningsanlæg. Og vi har brug for vidtrækkende og hurtigere bredbånd og mere intelligente datacentre i hele Europa. Behovene rækker dybt efter så mange år med lav eller nulvækst med risiko for, at Europas produktive kapital svinder ind og ældes. Det vil yderligere reducere vores konkurrenceevne og vækstpotentiale og dermed tynge produktiviteten og jobskabelsen. Der findes ikke ét enkelt eller simpelt svar. Der er flere årsager til det sløve investeringsniveau: en svag investortillid, lave forventninger til efterspørgslen og stor gældsætning i husholdningerne, virksomhederne og det offentlige. I mange regioner har de usikre udsigter og hensyn til kreditrisikoen forhindret SMV'erne i at få adgang til finansiering til ellers nyttige projekter. Der findes betydelige opsparinger og stor likviditet i privatsektoren, men pengene finder ikke vej til Europas realøkonomi. Her har de offentlige myndigheder på alle niveauer en rolle at spille. Der kan gøres meget på nationalt og regionalt plan De nationale og regionale myndigheder bør spille en afgørende rolle med hensyn til at tilskynde til de fornødne strukturreformer, udvise finanspolitisk ansvarlighed og fremme investeringer til støtte for vækst og beskæftigelse. Medlemsstater med et finanspolitisk råderum skal øge deres investeringer. Alle medlemsstaterne, men særligt dem med et mere begrænset finanspolitisk råderum, skal sørge for, at midlerne anvendes hensigtsmæssigt, og de bør prioritere investeringer og andre vækstfremmende udgifter i deres budgetplanlægning, hente flere investeringer fra de EU-fonde, som de har til rådighed, og skabe gunstigere forhold for private investeringer. De nationale og regionale myndigheder har de kommende måneder en enestående mulighed for at udnytte EU-budgettet bedst muligt i perioden , da der nu stilles nye redskaber og instrumenter til rådighed. EU-budgettet beløber sig til 960 mia. EUR i hele syvårsperioden svarende til 140 mia. EUR om året, dvs. 1 % af EU's BNP. Der er iværksat vigtige EU-programmer, som Horisont 2020 (forskning og innovation), Connecting Europe-faciliteten (infrastruktur) og COSME (finansiering af SMV'er). Det gælder også den nye generation af europæiske struktur- og investeringsfonde, som stiller 350 mia. EUR til rådighed til nye investeringer i perioden Det giver investeringer på over 600 mia. EUR, når den nationale medfinansiering tages med i betragtning. Fondenes relevans er forskellig fra land til land, men de kan spille en meget strategisk rolle overalt, idet de tegner sig for 10 % af de samlede offentlige investeringer i gennemsnit i EU. 7

8 En investeringsplan for Europa Den investeringsplan for Europa, som Kommissionen fremlægger sammen med den årlige vækstundersøgelse, skal supplere og styrke den aktuelle indsats. Den vil mobilisere yderligere offentlige og private investeringer på mindst 315 mia. EUR fra nu af og frem til I første omgang kan det ske gennem en fælles indsats fra EU-institutionerne og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ved at oprette en Europæisk Fond for Strategiske Investeringer. Planen vil dog have virkninger langt over de 315 mia. EUR, efterhånden som flere interessenter deltager med supplerende midler: medlemsstater, nationale erhvervsfremmende banker, regionale myndigheder og private investorer spiller alle en central rolle. Med hensyn til vurderingen af de offentlige finanser inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten vil Kommissionen forholde sig positivt til kapitaltilførsler til fonden. Disse ekstra midler bør rettes mod udviklingen af infrastruktur, navnlig inden for energi- og bredbåndsnet, samt transportinfrastruktur i industricentrene, uddannelse, forskning og innovation, vedvarende energi og energieffektivitet. Der er et stort behov på disse områder, og fremskridtene forventes at give store økonomiske og sociale gevinster. Efterhånden som investeringsplanen rulles ud, vil den tjene tre beslægtede politiske mål: at vende den seneste nedadgående investeringstendens og yderligere stimulere jobskabelsen og opsvinget i EU's økonomi; at træffe afgørende skridt for at imødekomme økonomiens langsigtede behov ved at sætte gang i konkurrencen på strategiske områder; og at styrke den europæiske dimension af vores menneskelige kapital og fysiske infrastruktur med særligt fokus på de sammenkoblinger, der er afgørende for vores indre marked. Investeringsplanen er udviklet under hensyntagen til de nationale regeringers begrænsede finanspolitiske råderum, så den ikke tynger de nationale offentlige finanser. Finanspolitisk ansvarlighed er en af brikkerne til at genoprette den tillid, som EU skal genvinde oven på krisen. Derfor bygger planen på løsninger på EU-plan og på etablerede organer og procedurer, der kan fremskynde resultaterne og sikre en stringent gennemførelse og ansvarlighed. Boks 2. Hovedtræk ved investeringsplanen for Europa Investeringsplanen for Europa er baseret på tre fokusområder, der gensidigt styrker hinanden: Mobilisering af mindst 315 mia. EUR i ekstra investeringer fra nu af og frem til udgangen af Målrettede initiativer for at sikre, at investeringerne matcher behovene i realøkonomien. Foranstaltninger til at forbedre investeringsklimaet og gøre det mere attraktivt at investere i Europa. Mobilisering af mindst 315 mia. EUR i ekstra investeringsmidler på EU-plan I tæt samarbejde med EIB vil der blive oprettet en ny Europæisk Fond for Strategiske Investeringer, som skal støtte strategiske investeringer, der er relevante for Europa, og tilbyde risikovillig kapital til SMV'er og mid-cap-selskaberne i hele Europa. De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde vil blive udnyttet fuldt ud. Det betyder, at de EU-midler, der er tilbage fra programmeringsperioden , skal anvendes bedst muligt. Det betyder også, at løftestangseffekten af EU-midlerne for perioden skal øges ved generelt at fordoble andelen af innovative finansieringsinstrumenter og 8

9 gøre mest mulig brug af privat medfinansiering. Midlerne skal nu ud til realøkonomien På EU-plan vil der på grundlag af rapporten fra december 2014, som udarbejdes af en taskforce med repræsentanter fra Kommissionen, EIB og medlemsstaterne, blive oprettet en åben projektpipeline med behov for investeringer. Der vil blive oprettet ét fælles knudepunkt for investeringsrådgivning, hvor projektiværksættere, investorer og forvaltningsorganer kan indhente ekspertise og teknisk bistand. Kommissionen og EIB vil sammen med de nationale og regionale myndigheder have kontakt til projektiværksættere, investorer og institutionelle interessenter med henblik på at fremme vigtige investeringsprojekter. Forbedre investeringsklimaet Foranstaltninger, der forbedrer lovgivningsrammerne både på nationalt og europæisk plan, så de bliver klarere og mere forudsigelige, og der fremmer investeringer. Foranstaltninger, der udvikler nye og alternative kilder til en langsigtet finansiering af økonomien, og der går i retning af en kapitalmarkedsunion. Foranstaltninger, der gennemfører det indre marked i vigtige sektorer som energi og den digitale økonomi. 3. FORNYET ENGAGEMENT I STRUKTURREFORMER Den europæiske økonomi skal gøres mere konkurrencedygtig, og vi skal skabe de rette lovgivningsmæssige rammer for langsigtede investeringer for at få gang i væksten. Strukturreformer kan hjælpe med at tiltrække private produktive investeringer, navnlig i netværksindustrierne og intelligent produktion, hvor der er et stort behov. På EU-plan kræver det, at vi uddyber det indre marked, at vi undgår en unødvendigt tung regulering, særligt for små og mellemstore virksomheder, at vi forbedrer adgangen til finansiering og sikrer kvaliteten af investeringerne i forskning og innovation. Medlemsstaterne skal supplere denne indsats med en ambitiøs gennemførsel af strukturreformer af arbejdsmarkedet og produkt- og tjenestemarkederne. AFVIKLING AF DE STØRSTE BARRIERER PÅ EU-PLAN Gennemførelsen af det indre marked for varer og tjenesteydelser er en af hovedprioriteterne. Det europæiske indre marked er med sine mere end 500 millioner forbrugere den største drivkraft for vækst i EU. Det kræver et kraftigt fokus på videre integration af markedet for varer og tjenesteydelser, hvor der er et betydeligt potentiale for beskæftigelse, vækst og innovation, både online og offline. I den forbindelse er det vigtigt, at vi udnytter synergien mellem et velfungerende indre marked og erhvervslivet. Forbrugerne bør kunne drage fordel af et integreret indre marked, der giver dem de samme muligheder som deres hjemmemarkeder. Et mere uddybet indre marked bringer også fordele på internationalt plan. Det vil styrke de europæiske virksomheders position i de globale værdikæder, tiltrække investeringer og sætte Unionen bedre i stand til at skabe stærkere forbindelser til de nye globale vækstcentre gennem handelsaftaler, der øger den reguleringsmæssige tilnærmelse til vores vigtigste handelspartnere. 9

10 Det digitale indre marked er afgørende for beskæftigelse, vækst og innovation. Den globale økonomi er ved at blive digital. Informations- og kommunikationsteknologi er ikke blot en sektor, men selve grundlaget for en moderne innovativ økonomi. Et sammenkoblet digitalt indre marked ville kunne generere op til 260 mia. EUR i effektivitetsbesparelser om året. 5 Med den digitale teknologi indføres nye metoder til at fremstille varer og levere tjenester, lige fra biler og kemikalier til detailsalg og energi, som ændrer den måde vi arbejder og lærer på. EU's position i den digitale økonomi er afgørende for vores fremtidige konkurrenceevne og vejen til vækst. De digitale tjenester skal sikre effektiviteten og sikkerheden af Europas vigtigste strategiske infrastrukturer såsom energi og jernbaner. Vigtigere endnu skaber de enorme fordele for samfundet - adgang til varer og tjenester og til information, ytringsfrihed, kreativitet, bedre sundhedsydelser og offentlige tjenester. Vi har dog endnu ikke et digitalt indre marked. Kun 14 % af virksomhederne driver salg over internettet, og kun 12 % af forbrugerne handler på tværs af grænserne. Forbrugerne bliver frustrerede, når de ikke kan få adgang til digitale tjenester i en anden medlemsstat på grund af restriktive forretningsmetoder eller retlige hindringer. Erhvervslivet vil først have mulighed for fuldt at udnytte potentialet af den digitale sektor, når der er indført fælles europæiske databeskyttelsesregler af høj standard, og forbrugertilliden er genoprettet. Det er nødvendigt at iværksætte flere strukturreformer af energimarkederne for at skabe en robust Europæisk Union med en fremadrettet klimapolitik i overensstemmelse med Europa 2020-målene og klima- og energirammen for 2030, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i oktober 2014, og for at øge forsyningssikkerheden og gennemføre det indre marked for energi. Det kræver, at vi forbedrer udformningen af energimarkederne, styrker de eksisterende markedsbaserede instrumenter og skaber en mere moderne og udvidet energiinfrastruktur. Det bør få energien til at kunne flyde frit i hele EU, udrydde "energiøerne" og give bedre mulighed for at integrere den vedvarende energi i nettet. En af de store udfordringer vil være at fremskaffe midlerne til disse investeringer. EU's struktur- og investeringsfonde vil yde betydelig støtte, men det kræver innovative finansieringsmetoder at stimulere og finansiere investeringerne i energimodernisering og at tilskynde de private husholdninger til at investere i energieffektivitet. Det kræver ambitiøse tiltag at skabe en EU-lovgivning, der understøtter beskæftigelse, vækst og investeringer. Kommissionen vil prioritere det arbejde, den begyndte på med lanceringen af programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) i december 2012, dvs. en overordnet gennemgang af den eksisterende lovgivning. Det bør gøre EU-lovgivningen mindre tung, enklere og mindre omkostningskrævende til fordel for borgere og virksomheder. Kommissionen vil styrke sine reguleringsredskaber (konsekvensanalyser, evalueringer) i tæt samarbejde med de øvrige europæiske institutioner, medlemsstaterne og andre interessenter. Afviklingen af ovennævnte lovgivningsmæssige hindringer bør gå hånd i hånd med udrulningen af den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der etableres af Kommissionen og EIB i fællesskab. STRUKTURREFORMER I MEDLEMSSTATERNE Endelig er der behov for at reformere og modernisere vores økonomier, så de understøtter vores europæiske sociale model. Det er vigtigt, at alle medlemmer af samfundet, især arbejdsmarkedets parter, spiller en rolle og proaktivt støtter ændringerne. 5 "Mapping the Cost of Non-Europe ", undersøgelse offentliggjort af Europa-Parlamentet i juli

11 Ambitiøse strukturreformer af produkt- og tjenestemarkederne og arbejdsmarkederne kan øge produktiviteten og konkurrenceevnen og skabe bedre betingelser for erhvervslivet og dermed fremme investeringer. Det kan bidrage til at genoprette en holdbar balance i vores vækstmodel, mindske de negative konsekvenser af den nødvendige finansielle nedgearing i den private sektor og forebygge skadelige makroøkonomiske ubalancer. Ved at øge væksten, produktiviteten og beskæftigelsen kan strukturreformerne, forudsat at de rette kanaler anvendes, forbedre de generelle sociale forhold og nedbringe fattigdommen og samtidig øge bæredygtigheden af den private og offentlige gæld. Til trods for nogle af medlemsstaterne indsats - navnlig de mest udsatte - er der stadig behov for strukturreformer i alle medlemsstaterne. De seneste erfaringer har med al tydelighed vist, at ambitiøse tiltag skaber klare resultater (se Boks 3). Boks 3. Eksempler på effektive strukturreformer i medlemsstaterne I Spanien godkendte regeringen i december 2013 en lov om garanti for et enhedsmarked til støtte for personers frie bevægelighed og etableringsfrihed samt frie varebevægelser. Loven samler på ambitiøs vis forskellig overlappende lovgivning i Spanien med henblik på at håndtere fragmenteringen af det nationale marked og øge konkurrencen på produktmarkederne. Reformen anslås ifølge de spanske myndigheder med tiden at øge BNP med mere end 1,5 %. Portugal har gennemført en række arbejdsmarkedsreformer mellem 2011 og Der er skabt større lighed mellem beskyttelsen af fastansatte arbejdstagere og ansatte på midlertidige kontrakter. Arbejdstidsreglerne er gjort mere fleksible, og der er truffet foranstaltninger til bedre at tilpasse lønningerne til produktionen i virksomhederne. Arbejdsløshedsunderstøttelsen er blevet reformeret, og optjeningsretten er blevet udvidet. Der er foretaget en reform af den offentlige arbejdsformidling, de eksisterende aktive arbejdsmarkedspolitikker er blevet ændret, og der er indført nye programmer, som bl.a. er målrettet de unge. Arbejdsløsheden faldt med ca. 2 procentpoint mellem 2013 og Polen indledte en ambitiøs reform for at skabe bedre adgang til de regulerede erhverv. Med reformens første bølge i 2013 blev 50 erhverv liberaliseret, herunder advokater, notarer, boligmæglere og taxachauffører. I april 2014 vedtog det polske parlament afgørelser vedrørende liberaliseringen af 91 erhverv, og der forventes en liberalisering af yderligere 101 erhverv i Italien gennemførte i 2013 en række foranstaltninger med henblik på at øge konkurrencen og gennemsigtigheden på gas- og elmarkederne. Med dette initiativ har den italienske regering løst det mangeårige problem med høje energipriser i Italien, og energireguleringsmyndigheden anslår, at det har bidraget til at reducere priserne for slutbrugerne. For 2015 anbefaler Kommissionen, at opmærksomheden rettes mod en række vigtige reformer. De udpegede områder er relevante for alle medlemsstaterne, men de præcise foranstaltninger, der skal træffes, vil variere fra det ene land til det andet. Inden for euroområdet skal der især fokuseres på en bedre koordinering af disse reformer for at øge deres positive synergieffekt forhindre negative spill-overs. Det drejer sig om følgende reformområder: 11

12 1. Skabe større dynamik på arbejdsmarkederne og nedbringe den høje arbejdsløshed. De mest konkurrencedygtige og robuste lande er dem, hvor virksomheder og entreprenører lægger vægt på og investerer mest i løbende kompetenceudvikling, hvor der tilskyndes til at innovere, og hvor arbejdstagerne nemt kan skifte job, også i nye sektorer og/eller regioner. Reglerne om sikkerhed i beskæftigelsen og de forskellige organer bør sikre gode vilkår for at sætte gang i ansættelserne og samtidig sørge for en tidssvarende beskyttelse af både dem, der allerede er i beskæftigelse, og dem, der søger job. Medlemsstaterne skal i højere grad arbejde på at fjerne barriererne for jobskabelsen med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, herunder ændre ordningerne for løsning af arbejdskonflikter, hvor det er nødvendigt. Der bør iværksættes flere reformer, der sænker skatterne på arbejde, for atter at få gang i beskæftigelsen. Mindre segmentering på arbejdsmarkedet bør hjælpe med at fjerne de beskæftigelseshindringer, som de arbejdsløse, underbeskæftigede eller midlertidigt ansatte konfronteres med, og lette den opadgående jobmobilitet. EU har behov for kvalificeret arbejdskraft i vækstsektorerne såsom den digitale økonomi, den grønne sektor og sundhedssektoren. Uddannelse spiller en afgørende rolle for at sikre, at kvalifikationerne modsvarer behovene på arbejdsmarkedet. Erhvervs- og vekseluddannelsessystemerne bør opgraderes, så de unge får de rette kvalifikationer. Der bør gives større prioritet til livslang læring gennem mobiliseringen af både offentlige og private aktører, lettere adgang for personer i alle aldre og de mest trængende. På regionalt niveau og sektorniveau skal der også foretages en bedre vurdering af kvalifikationsbehovene. Der skal især gøres en målrettet indsats for at rette op på situationen for de unge og de langtidsledige. Socialsikringssystemerne bør kombinere hensigtsmæssige overførselsindkomster med aktivering og tilbyde tjenester, der er målrettet den enkeltes behov og leveres gennem "one-stop-shops". De skattemæssige incitamenter til ikke at søge arbejde skal fjernes. Ungdomsgarantien er en ambitiøs ordning, der kombinerer forskellige redskaber til at løse problemet med ungdomsarbejdsløsheden. Medlemsstaterne bør dog anvende de disponible midler, herunder de 6,4 mia. EUR under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, hurtigere og mere effektivt og supplere dem med nationale midler. Der er kun vedtaget tre operationelle programmer for i alt 1,6 mia. EUR for Frankrig, Italien og Litauen, så disse lande kan modtage forfinansiering. Medlemsstaterne skal forholde sig til Kommissionens bemærkninger hurtigst muligt, hvis de skal kunne vedtage størstedelen af de relevante operationelle programmer inden udgangen af året. Der er i snit mere end 2 millioner ledige job i EU. Der er begrænsninger af den geografiske mobilitet, men det lader til, at arbejdstagerne ikke fuldt ud udnytter mulighederne for fri bevægelighed. For at fjerne de sidste barrierer bør det gøres lettere at overføre pensionsrettigheder i EU, og arbejdstagerne bør have lettere ved at træffe informerede valg om at flytte, f.eks. gennem EURES-netværket. Samtidig skal det sikres, at de eksisterende regler ikke misbruges, og at der ikke foregår en permanent hjerneflugt fra visse regioner. Det er vigtigt at indføre et større samarbejde i EU om udveksling af oplysninger og god praksis. En høj beskæftigelse kræver, at reallønnen følger produktivitetsudviklingen både inden for forskellige brancher og i de enkelte virksomheder. Nogle medlemsstater mangler stadig at rette helt op på udviklingen før krisen, hvor lønningerne oversteg produktivitetsgevinsterne. Arbejdsmarkedets parter spiller en afgørende rolle: De kollektive overenskomster bør indeholde en vis fleksibilitet til mere differentierede lønstigninger på tværs af og inden for sektorer afhængigt af den specifikke udvikling i produktiviteten. 12

13 2. Pensionsreformer. I hele EU er der behov for at sikre både bæredygtige og hensigtsmæssige pensionssystemer. Størstedelen af medlemsstaterne har inden for de seneste år reformeret deres offentlige pensionssystemer, så de hviler på et mere solidt grundlag, efterhånden som det europæiske samfund ældes. I mange tilfælde er der dog behov for yderligere reformer for at øge pensionssystemernes effektivitet og finansielle bæredygtighed, hvilket også fremgår af de landespecifikke henstillinger fra Samtidig bør pensionssystemerne forblive hensigtsmæssige, så borgerne er garanteret en passende indkomst efter pensionering. I lyset af den stigende levealder skal der i mange medlemsstater antages et mere dynamisk syn på pensionsalderen, og den lovbestemte pensionsalder bør f.eks. kædes sammen med den forventede levetid, så der opnås den rette balance mellem arbejdsliv og pension. 3. Modernisering af de sociale beskyttelsessystemer. Den sociale beskyttelse bør være effektiv og hensigtsmæssig gennem alle livets stadier. Der skal indføres enklere og mere målrettede sociale politikker, der suppleres af økonomisk overkommelig børnepasning og uddannelse, forebyggelse af tidligt skolefrafald, uddannelse og jobstøtte, boligstøtte og bedre adgang til sundhedsydelser. Sundhedssystemerne skal reformeres, så de tilbyder sundhedsydelser af høj kvalitet gennem effektive strukturer, f.eks. e-sundhed. 4. Større fleksibilitet på produkt- og tjenestemarkederne. Flere medlemsstater oplever stadig store udfordringer med at modernisere netværksindustriernes funktionsmåde, opgradere infrastrukturkapaciteten og åbne mere op for servicesektoren, hvilket også fremgik af de landespecifikke henstillinger fra 2014, som rettede fokus på foranstaltninger til at forbedre netværksindustriernes funktionsmåde og øge konkurrencen i produkt- og servicesektorerne, særligt med hensyn til de regulerede erhverv. En effektiv håndhævelse af forbrugerlovgivningen vil også kunne øge tilliden og skabe efterspørgsel på det indre marked. EU-lovgivningen danner rammerne for modernisering på nationalt plan og for generelt at gøre Europa attraktivt og konkurrencedygtigt. Medlemsstaterne har siden vedtagelsen af servicedirektivet i 2006 iværksat en lang række reformer af servicesektoren, men på det seneste har fremskridtene været temmelig ujævne. En fuld gennemførelse af servicedirektivet vil i høj grad forbedre funktionen af det indre marked for tjenesteydelser og vil på lang sigt kunne medføre økonomiske gevinster på op til 1,6 % af EU's BNP udover de nuværende 0,8 % af EU's BNP. 6 Der findes stadig en lang række undtagelser til de almindelige betingelser i direktivet, og sammen med de langvarige reformprocesser i flere medlemsstater hæmmer det den fulde gennemførelse af direktivet, og der drages derfor ikke fuldt ud gavn af det. De ekstra nationale reformer bør fokusere på at fjerne følgende barrierer: i) de uforholdsmæssige og urimelige godkendelseskrav i nogle medlemsstater, navnlig krav til selskabsformer og kapitalkrav ii) manglende klarhed i den nationale lovgivning om de gældende regler for virksomheder, der tilbyder tjenester på tværs af grænserne iii) manglende gensidig anerkendelse iv) tunge administrative procedurer og mulighed for at effektivisere kvikskrankerne v) ujævne fremskridt i den igangværende fælles evaluering af erhvervslovgivningen og reformerne af de regulerede erhverv vi) de resterende barrierer for varernes frie bevægelse. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at fjerne disse barrierer J. Monteagudo, A. Rutkowski, D. Lorenzani, "The economic impact of the Services Directive: A first assessment following implementation", Economic Papers 456, juni 2012, COM(2012) 261 af 8. juni

14 5. Bedre rammevilkår for erhvervsinvesteringer. Tiltag til at skabe et bedre erhvervsklima for at øge virksomhedernes tilbøjelighed til at investere er afgørende for at tiltrække private investeringer, især til medlemsstater med et begrænset finanspolitisk råderum til at foretage offentlige investeringer. Offentlig-private partnerskaber og statsejede virksomheder skal ledes på en sådan måde, at de offentlige udgifter og private investeringer har størst mulig virkning. De offentlige kontrakter bør gøres mere åbne, navnlig gennem anvendelsen af EUlovgivningen. Det betyder også, at de ordregivende myndigheder skal have større administrativ kapacitet til at planlægge og gennemføre indkøb, navnlig gennem e-indkøb. I mange tilfælde er der også behov for mere effektive procedurer og større gennemsigtighed. Velfungerende konkursregler er også afgørende for at sikre en effektiv reallokering af midlerne. 6. Bedre investeringer i forskning og udvikling (FoU). Nationale og regionale investeringer i FoU er absolut afgørende for at puste liv i en bæredygtig vækst. Medlemsstaterne bør fortsat prioritere offentlige investeringer i forskning og udvikling og sørge for, at de er tilstrækkeligt effektive og har den rette løftestangseffekt med hensyn til private investeringer. Medlemsstaterne bør fokusere på kvaliteten af forskningsinstitutionerne, på strategiudviklingen og de politiske processer og på programmerne. Samtidig skal de opretholde reformtempoet for at skabe et gunstigt investeringsklima, som er en nødvendig betingelse for erhvervsinvesteringer i FoU og for hurtigt voksende innovative SMV'er. 7. Effektivisering af den offentlige administration. De offentlige administrationer overalt i EU står stadig over for den udfordring, det er at skulle levere bedre resultater for færre midler, dvs. opfylde befolkningens behov i en tid med stramme budgetter, skabe bedre betingelser for erhvervslivet ved at lette den administrative og lovgivningsmæssige byrde for virksomheder og borgere og tilpasse sig behovene i den digitale økonomi. Det er fortsat en udfordring i langt de fleste medlemsstater. Flere af dem har iværksat institutionelle eller territoriale reformer med det tvedelte formål at hente besparelser ved at skære i organisationen og lette beslutningsprocessen og gennemførelsen af reformer gennem en klarere kompetencefordeling på de forskellige forvaltningsniveauer. Ligesom REFIT-programmet i EU-regi skal de fleste medlemsstater føre en enklere og mere digital tilgang i den offentlige administration. Ved at fjerne de administrative og lovgivningsmæssige hindringer bør der kunne skabes enklere og mere lettilgængelig lovgivning af bedre kvalitet, og det bør bane vejen for et mere erhvervs- og borgervenligt miljø, som fremmer investeringer. En af de vigtige betingelser i den forbindelse er at gøre de uafhængige retssystemer mere effektive og rimelige. Der er et klart behov for at løse problemer med f.eks. procedurernes varighed, antallet af verserende sager, manglende anvendelse af IKT, fremme alternative tvistbilæggelsesordninger og retssystemernes uafhængighed. 4. STRÆBE EFTER FINANSPOLITISK ANSVARLIGHED Efter den kraftige stigning i gælden og underskuddene i hele EU under finanskrisen var der behov for en betydelig finanspolitisk konsolidering for atter at skabe tillid til bæredygtigheden af medlemsstaternes offentlige finanser og bryde den onde cirkel mellem statsgælden og den finansielle ustabilitet. De omfattende tilpasninger, der har fundet sted i løbet af de seneste år, har nedbragt underskuddene og stabiliseret gældsniveauerne i EU. Det store antal medlemsstater, der er trådt ud af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (i 2014 var 11 underlagt proceduren sammenlignet med 24 i 2011), afspejler de 14

15 finanspolitiske forbedringer. Ifølge den seneste prognose forventes finanspolitikken i de kommende år at forblive forholdsvis neutral, hvilket betyder, at den fremadrettet ikke bør hæmme væksten. Den offentlige gæld er dog stadig meget høj, og kombineret med den store udlandsgæld gør det økonomierne meget sårbare over for negative chok og kan virke tyngende på væksten. Ubalancerne kan også udgøre en trussel mod et velfungerende euroområde. Stigningerne i den offentlige gæld skal vendes i de kommende år i overensstemmelse med medlemsstaternes forpligtelser under stabilitets- og vækstpagten. Dette kan ske gennem en kombination af ansvarlige finanspolitikker og økonomisk vækst. For det første bør tempoet for tilpasningen være forskelligt afhængigt af, hvilke finanspolitiske udfordringer de forskellige medlemsstater står over for. De medlemsstater, der har problemer med bæredygtigheden, bør fortsætte konsolideringen, mens medlemsstater med et finanspolitisk råderum bør udnytte det med henblik på at understøtte væksten. Medlemsstaterne bør også fuldt udnytte de nationale finanspolitiske rammer, der netop er blevet strammet, til at fastlægge og følge den rette finanspolitiske kurs. For det andet bør de finanspolitiske strategier udformes således, at de fremmer væksten. I flere lande ville et større fokus på udgiftsbegrænsninger, muligvis kombineret med nedskæringer i de mest forvridende skatter, hjælpe med at øge væksten og investeringerne, forudsat at det er i overensstemmelse med konsolideringskravene. Boks 4. Ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering Den måde, hvorpå medlemsstaterne har gennemført deres finanspolitiske konsolidering, har ikke været særlig fremmende for væksten. Der har været for stort fokus på skattestigninger, som ikke er optimale i de fleste medlemsstater, hvor skattebyrden allerede er høj. På udgiftssiden har fokus været på nedskæringer i de offentlige investeringer til trods for deres vækstfremmende potentiale blandt de forskellige former for offentlige udgifter. Samtidig har omfanget af den nødvendige finanspolitiske tilpasning og finanskrisens dynamikker i nogle medlemsstater krævet hurtige løsninger. Efterhånden som krisen aftager, og konsolideringstempoet bliver mere moderat, er sammensætningen af budgetforanstaltninger også blevet bedre. Det kunne allerede anes i 2014 og fremgår også af udkastene til budgetplan for Faldet i investeringsudgifter er blevet bremset, og indtægternes sammensætning er blevet mere vækstfremmende. Udkastene til budgetplan for 2015 indeholder navnlig nogle positive skatteforanstaltninger, der nedbringer skatten på arbejde, selv om ambitionsniveauet stadig ikke er højt nok til at imødekomme udfordringerne. På indtægtssiden er det vigtigt at sikre et effektivt og vækstfremmende skattesystem. Der kan sættes gang i vækst og beskæftigelse ved at flytte skattebyrden væk fra arbejde og over på andre former for afgifter, som i mindre grad hæmmer væksten, f.eks. løbende boligskatter og miljø- og forbrugsafgifter, idet der tages højde for de potentielle fordelingsmæssige virkninger af en sådan omlægning. Den høje arbejdsbeskatning har længe været et problem i Europa, og mellem medlemsstaterne kan der være en forskel på op til 40 % i omkostningerne forbundet med ansættelse til en gennemsnitsløn og den løn, som den ansatte får ubetalt. Skattesystemet kunne også gøres mere effektivt ved at udvide skattegrundlaget, gøre det mere enkelt og gennemsigtigt, hvilket også ville forbedre overholdelsen af reglerne og lette bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning. 15

16 På udgiftssiden bør der gives større prioritet til produktive offentlige investeringer og de mere vækstfremmende poster blandt de løbende udgifter. En hurtig beslutning om Kommissionens foreslåede investeringsplan for Europa vil kunne understøtte sådanne prioriter. Velfærdssystemerne bør spille deres rolle med at bekæmpe fattigdom og fremme social inklusion. De eksisterende udgiftsprogrammer bør gøres mere effektive med hensyn til at nå deres mål ved at indføre reformer og andre foranstaltninger, f.eks. udgiftsanalyser. Mindst otte medlemsstater er eller var på den ene eller anden måde i færd med en udgiftsanalyse: Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Frankrig, Italien, Danmark, Spanien og Sverige. En bredere udveksling af resultater og erfaringer i forbindelse med disse analyser bør gøres til en del af det overordnede styringssystem. Stabilitets- og vækstpagten danner de rette rammer for langsigtet vækst med bæredygtige offentlige finanser, og den indeholder også den fornødne fleksibilitet. Den fokuserer på budgetudviklingen i strukturelle termer og tager ikke kun hensyn til det nominelle underskud. Det giver mulighed for at frasortere de udviklingstendenser, der ligger uden for regeringernes kontrol, uanset om de er negative (f.eks. asymmetriske chok) eller positive (f.eks. ekstraordinære indtægter). Det betyder, at vi har en bedre ide om den grundlæggende budgetstilling. Hver medlemsstat evalueres enkeltvis, idet der tages højde for særlige økonomiske forhold og nationale udfordringer som følge af aldring, f.eks. inden for pension og sundhed, og det offentlige gældsniveau. 5. STRØMLINING AF STYRINGEN, SÅ DEN BLIVER MERE EFFEKTIV, OG SÅ DER TAGES STØRRE EJERSKAB Den årlige vækstundersøgelse markerer starten på den årlige runde med økonomiske styring kaldet det europæiske semester. Den samler finanspolitisk, makroøkonomisk og strukturpolitisk overvågning på EU-plan, før de nationale budgetter og beslutninger vedtages for det kommende år. Det europæiske semester er siden 2011 blevet anvendt til at indlede og vise vejen for vigtige finanspolitiske og strukturelle reformer i medlemsstaterne. I forbindelse med dette års vækstundersøgelse har Kommissionen foretaget en vurdering af sixpack- og twopacklovgivningen, som har styrket den økonomiske styring i EU. 8 Det europæiske semester er blevet en vigtig katalysator for reformer på nationalt plan og EUplan, idet EU og medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker og tiltag for at fremme beskæftigelse, vækst og investeringer. Kommissionens overvågning 9 har dog vist, at der stadig ikke tages tilstrækkeligt ejerskab, hvilket medfører en utilfredsstillende gennemførelse af de landespecifikke henstillinger, navnlig af strukturreformerne. I lyset af de økonomiske udfordringer, som Europa står over for, mener Kommissionen, at tidspunktet er kommet til at strømline og styrke det europæiske semester og gøre det mere effektivt ved at give det større opmærksomhed, gøre det mere gennemskueligt og sørge for, at det spiller en politisk rolle for fremtiden, i overensstemmelse med den integrerede tilgang, der gøres rede for i denne årlige vækstundersøgelse. Et reformeret europæisk semester bør sigte mod at effektivisere den økonomiske samordning på EU-plan ved at sørge for, at alle aktørerne føler ansvarlighed og ejerskab (se bilaget). 8 9 COM(2014) 905 af 28. november Kommissionens undersøgelser offentliggøres i de årlige arbejdsdokumenter, der ledsager de landespecifikke henstillinger 16

17 Formålet med strømliningen af semestret er at skabe større politisk ejerskab, ansvarlighed og tilslutning til processen, at styrke troværdigheden og sammenligneligheden mellem medlemsstaterne og hjælpe med at forbedre gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Drøftelserne om det europæiske semester er også relevante for midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien, som vil blive offentliggjort inden Det Europæiske Råds møde i foråret Efter Kommissionens statusmeddelelse om gennemførelsen af Europa strategien 10, som blev offentliggjort i marts, og på grundlag af resultaterne af den offentlige høring, sammendragene af drøftelserne i Rådet og tilbagemeldinger fra de interesserede parter arbejder Kommissionen nu på midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien og vil fremlægge sine synspunkter i begyndelsen af Hvis EU skal kunne opfylde sine mål om vækst og beskæftigelse, skal der være bred konsensus om den politiske kurs, og interessenterne skal bakke kraftigt op om reformindsatsen. Det betyder, at de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet som helhed i højere grad skal inddrages i gennemførelsen af de politikker, der vedtages på EU-plan og på nationalt plan. For bedre at inddrage de nationale parlamenter mødes de hvert år med Europa-Parlamentet i forbindelse med den parlamentariske uge for at drøfte det europæiske semester med deltagelse fra Kommissionen. Der er også et åbenlyst behov for at overvåge reformernes virkninger og de sociale fremskridt, de medfører, over tid. Arbejdet med at styrke Den Økonomiske Monetære Unions sociale dimension er allerede i gang. Der indføres f.eks. indikatorer for beskæftigelsen og sociale indikatorer i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, som bør bruges for at skabe et bedre billede af de sociale og arbejdsmarkedsrelevante risici og udviklinger. Kommissionen vil også sørge for, at arbejdsmarkedets parter inddrages bedre i det europæiske semester. Mens de første ideer vil blive testet og ført ud i livet under det europæiske semester i 2015, vil der i løbet af de næste måneder blive udarbejdet flere forslag som led i arbejdet med at udbygge den økonomiske styring, som koordineres af Kommissionens formand sammen med formændene for Det Europæiske Råd, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen KONKLUSION Der er et akut behov for at give EU's økonomiske politik en frisk start. I den årlige vækstundersøgelse for 2015 foreslår Kommissionen, at EU fører en integreret tilgang til den økonomiske politik, som bygger på tre hovedpiller, der skal fungere i fællesskab - fremme investeringer, fremskynde strukturreformer og føre en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering COM(2014) 130 final, "Status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", og Som vedtaget på eurotopmødet den 24. oktober

18 Medlemsstaterne bør først og fremmest godkende investeringsplanen på 315 mia. EUR, der foreslås i denne årlige vækstundersøgelse. De bør forpligte sig til at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer, der skal til for at oprette den foreslåede nye fond inden udgangen af juni Medlemsstaterne bør også give tilsagn om i det mindste en generel fordobling af udnyttelsen af innovative finansieringsinstrumenter til at gennemføre projekter under de europæiske struktur- og investeringsfonde over de næste tre år. Afhængigt af situationen i de enkelte medlemsstater bør den foreslåede integrerede tilgang implementeres på nationalt plan ved at løsne op for stivhederne på arbejdsmarkedet for at nedbringe den høje arbejdsløshed, at iværksætte pensionsreformer, modernisere de sociale beskyttelsessystemer, øge fleksibiliteten på produkt- og tjenestemarkederne, skabe bedre rammer for erhvervsinvesteringer, øge kvaliteten af investeringer i forskning, innovation og uddannelse og effektivisere den offentlige administration. Arbejdsmarkedets parter opfordres til aktivt at bidrage til de nationale reformdagsordener. De nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter skal i højere grad inddrages i det europæiske semester for at øge det nationale ejerskab og den nationale ansvarlighed. Strømliningen af det europæiske semester i 2015 vil være et første skridt i denne retning. Den foreslåede integrerede tilgang kræver politisk lederskab af medlemsstaterne, Europa- Parlamentet og Det Europæiske Råd. Kommissionen vil arbejde sammen med alle aktørerne for at sikre, at Europa vender tilbage til et bæredygtigt økonomisk opsving. 18

19 BILAG Strømlining og styrkelse af det europæiske semester Det europæiske semester henviser til den årlige runde af økonomisk og finanspolitisk koordinering, hvor medlemsstaterne modtager vejledning, inden de træffer politiske beslutninger på nationalt plan. Vejledningen ydes som led i stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Det europæiske semester bidrager også til gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Det indledes hvert år med Kommissionens offentliggørelse af den årlige vækstundersøgelse, som redegør for EU's overordnede økonomiske prioriteter. Den drøftes i de øvrige institutioner og danner grundlag for drøftelserne op til forårsmødet i Det Europæiske Råd. Medlemsstaterne fremlægger deres nationale programmer til foråret hvert år. Kommissionen foreslår derefter nogle landespecifikke henstillinger for hver medlemsstat på grundlag af sin vurdering af de nationale økonomiske forhold og programmer. Alle relevante politikområdet diskuteres: finanspolitiske, makroøkonomiske og strukturelle. Henstillingerne drøftes derefter i Rådet og godkendes på Det Europæiske Råds møde i juni, inden de vedtages formelt i Rådet. Medlemsstaterne forventes at afspejle henstillingerne i deres budgetplaner og politiske tiltag for det kommende år og at gennemføre dem inden for 12 måneder. Selv om det europæiske semester har styrket samordningen af den økonomiske politik på EUplan, kan der sættes spørgsmålstegn ved dets effektivitet på grund af den begrænsede og ind imellem manglende gennemførelse af de landespecifikke henstillinger. Et strømlinet og styrket europæisk semester bør bygge på dets eksisterende styrker og håndtere dets svagheder ved at forenkle de forskellige stadier og resultaterne heraf og forbedre samarbejdet og dialogen med medlemsstaterne ved at begrænse indberetningskravene, øge de multilaterale aspekter og skabe større ejerskab på alle niveauer. Forenkle Kommissionens arbejde og mulighed for flere tilbagemeldinger om Kommissionens analyse. Fremgangsmåden med at offentliggøre den årlige vækstundersøgelse og rapporten om varslingsmekanismen samtidigt i efteråret fungerer godt, eftersom de to dokumenter supplerer hinanden og fastlægger den overordnede EU-tilgang for det kommende år. De to store landespecifikke dokumenter, der offentliggøres senere i forløbet, dvs. arbejdsdokumentet, der ledsager de landespecifikke henstillinger, og den dybdegående undersøgelse, der følger op på rapporten om varslingsmekanismen, offentliggøres i øjeblikket på to forskellige tidspunkter i løbet af foråret. Det ville skabe større sammenhæng i hele forløbet og lette den administrative byrde, hvis der kun blev offentliggjort én samlet og udtømmende økonomisk vurdering pr. medlemsstat, som danner grundlaget for de henstillinger, der rettes til medlemsstaterne. Det ville også skabe større gennemsigtighed, hvis dokumenterne blev offentliggjort tidligere, f.eks. i marts, og der ville være bedre mulighed for at reagere på Kommissionens analyse. Strømlining af indberetningskravene til medlemsstaterne. Indberetningskravene til medlemsstaterne bør være proportionelle og give klare fordele. De bør følge en tilgang om "indgiv én gang", hvor de oplysninger, der samles gennem dokumenter og besøg på stedet, deles og genanvendes, mens arbejdet på europæisk plan fokuserer på at analysere og opdatere oplysningerne. De nationale reformprogrammer kan spille en vigtig rolle med hensyn til kommunikation og ejerskab på nationalt plan, hvis deres fokus ændres, så de giver et mere målrettet nationalt bidrag til Kommissionens analyse på et tidligere tidspunkt, og hvis de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter deltager i udarbejdelsen heraf. 19

20 Øge forløbets multilaterale karakter: Medlemsstaterne har generelt stadig alt for lille et ejerskab over det europæiske semester på nationalt plan, men også på europæisk plan. Det hæmmer kvaliteten af drøftelserne og den efterfølgende gennemførelse af de landespecifikke henstillinger. På de områder, hvor der findes stærkere overvågningsredskaber, f.eks. de offentlige finanser og finanspolitiske rammer, er gennemførelsen betydeligt større. Et strømlinet forløb bør give mere plads til at undersøge og drøfte EU's anbefalinger. En tidligere offentliggørelse af Kommissionens landespecifikke analyse ville også være til hjælp i den forbindelse. Det bør desuden være muligt sammen med Rådets formandskab at øge de tværgående analyser af resultater og politikker i løbet af året. Ved at gøre det lettere at sammenligne de politiske tiltag og resultater mellem medlemsstaterne vil der opstå et større "gruppepres" og det vil give yderligere næring til de multilaterale tematiske drøftelser. Det er særlig vigtigt, at der i forbindelse med forberedelserne til Rådets drøftelser af de landespecifikke henstillinger udveksles synspunkter vedrørende Kommissionens overvågning af reformernes resultater, især også med henblik på den efterfølgende debat på Det Europæiske Råds møde i juni. Gøre forløbet mere åbent og i højere grad inddrage andre aktører: Der er ind imellem stillet spørgsmålstegn ved det europæiske semesters demokratiske legitimitet. I de seneste år har Kommissionen gradvist indført en dybere og mere permanent dialog med medlemsstaterne gennem bilaterale møder, mere målrettede drøftelser i rådsudvalgene og mere udbredte tekniske besøg. Parlamenterne inddrages også i højere grad. Gennem den økonomiske dialog, der blev indført med sixpack-lovgivningen, inddrages Europa- Parlamentet i langt højere grad gennem drøftelser mellem Europa-Parlamentet på den ene side og medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Råd og Eurogruppen på den anden side. Derudover afholder det politiske debatter på afgørende tidspunkter under det europæiske semester. De nationale parlamenters opmærksomhed på det europæiske semester er også steget med årene takket være gennemførelsen af sixpacken og Kommissionens større inddragelse af dem gennem præsentationer og debatter. Til trods for disse positive udviklinger er der plads til en bredere dialog, ikke blot med parlamenterne, men også med arbejdsmarkedets parter. Kommissionen kunne f.eks. fremover tage kontakt til Europa- Parlamentet og arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, før den offentliggør den årlige vækstundersøgelse, og derefter fortsætte debatten efter vedtagelsen heraf. Kommissionen kunne også på grundlag af de landespecifikke undersøgelser have mere kontakt til Europa- Parlamentet med henblik på at drøfte eventuelle horisontale aspekter og med arbejdsmarkedets parter for at få tilbagemeldinger om aktuelle landespecifikke problemer. 20

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Til Finansudvalget Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. februar 2015 EU-note Europæiske semester

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) 5734/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 5188/17 Vedr.: ECOFIN 50

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Spaniens nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Spaniens nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 259 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Spaniens nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2016 COM(2016) 294 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien ikke har truffet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om den økonomiske politik i euroområdet

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om den økonomiske politik i euroområdet EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2016 COM(2016) 726 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om den økonomiske politik i euroområdet DA DA Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 429 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10793/16 ECOFIN 675 UEM 261 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

ERKLÆRING FRA MEDLEMMERNE AF DET EUROPÆISKE RÅD 1 DEN 30. JANUAR 2012

ERKLÆRING FRA MEDLEMMERNE AF DET EUROPÆISKE RÅD 1 DEN 30. JANUAR 2012 DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 30. januar 2012 (OR. en) ERKLÆRING FRA MEDLEMMERNE AF DET EUROPÆISKE RÅD 1 DEN 30. JANUAR 2012 PÅ VEJ MOD VÆKSTFREMMENDE KONSOLIDERING OG BESKÆFTIGELSESFREMMENDE VÆKST

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Nederlandenes nationale reformprogram for 2014

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Nederlandenes nationale reformprogram for 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 420 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for 2014 og med Rådets udtalelse om Nederlandenes

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 311 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Estlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) EUCO 23/13 CO EUR 3 CO CL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD 14.-15. MARTS 2013

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10796/16 ECOFIN 678 UEM 264 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Portugal

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0338 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0338 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0338 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 338 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2016

Læs mere

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO)

NOTE Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. maj 2016 9273/16 SOC 336 EMPL 232 ECOFIN 477 SAN 206 EDUC 207 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

9235/15 pfw/top/ikn 1 DG B 3A - DG G 1A

9235/15 pfw/top/ikn 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2015 (OR. en) 9235/15 UEM 178 ECOFIN 383 SOC 345 COMPET 256 ENV 338 EDUC 164 RECH 155 ENER 196 JAI 360 EMPL 219 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 2016/2063(INI)

BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 2016/2063(INI) Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2016/2063(INI) 9.6.2016 BETÆNKNING om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2015 (2016/2063(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører for

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 377 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2013

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0336 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0336 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0336 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 336 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Luxembourgs nationale reformprogram for

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 520 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om at pålægge Portugal at træffe foranstaltninger

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 23.3.2015 2014/2235(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede:

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetkontroludvalget 15.10.2014 2014/...(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 394 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0254 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0254 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0254 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 254 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tjekkiets nationale reformprogram for 2015

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Bulgariens nationale reformprogram for 2016

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Bulgariens nationale reformprogram for 2016 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 323 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Bulgariens nationale reformprogram for 2016 og med Rådets udtalelse om Bulgariens konvergensprogram

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 518 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om at pålægge Spanien at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 21.6.2013 2013/2077(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om målrettet EU-regulering og nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 19. rapport om bedre lovgivning

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om: Kommissionens Grønbog: Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om: Kommissionens Grønbog: Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0365 Bilag 1 Offentligt N O T A T 2. september 2010 Folketingets Europaudvalg Kopi til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg J.nr. 2010-0012198 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.2.2015 COM(2015) 85 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN Det europæiske semester 2015: Vurdering

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0085 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0085 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0085 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.2.2015 COM(2015) 85 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Rumæniens nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Rumæniens nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 272 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Rumæniens nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Rumæniens konvergensprogram

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Polens nationale reformprogram for 2014

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Polens nationale reformprogram for 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 422 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Polens nationale reformprogram for 2014 og med Rådets udtalelse om Polens konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0193 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0193 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0193 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.4.2010 KOM(2010) 193 endelig 2010/0115 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 304 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2012 med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 28-294

ÆNDRINGSFORSLAG 28-294 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2010/0115(NLE) 8.6.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 28-294 Udkast til betænkning Csaba Őry (PE441.223v01-00) om forslag til Rådets afgørelse

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0338 (CNS) 13732/16 ADD 3 FISC 172 IA 100 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere