BILAG 1 PRODUKTRESUMÉ (Artikel 4a i direktiv 65/65/EØF som ændret)

Transkript

1 BILAG 1 PRODUKTRESUMÉ (Artikel 4a i direktiv 65/65/EØF som ændret)

2 Produktresumé for Betaferon 1.0 Specialitetens navn Betaferon 2.0 Deklaration Interferon beta-1b koncentration ved foreskrevet genopløsning: 0,25 mg (8 mill. IE)/ml. Styrken er bestemt ved hjælp af cytopatisk effektmåling (CPE) ved brug af WHO's recombinant interferon beta referencestandard. Betaferon er formuleret således, at der ved en beregnet overfyldning på 20% findes 0,3 mg (9,6 mill. IE) pr. hætteglas. Interferon beta-1b er et renset, sterilt, frysetørret protein bestående af 165 aminosyrer. Det er fremstillet ved rekombinant DNA teknik af en stamme E. coli, der bærer et genetisk fremstillet plasmid med et modificeret humant interferon beta ser17 -gen. Interferon beta-1b adskiller sig strukturelt fra naturligt humant interferon beta ved at have serin i stedet for cystein i 17 positionen, manglende methionin i position 1 og ved at være uglykosyleret. 3.0 Lægemiddelform Injektionssubstans. 4.0 KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Indikationer Betaferon er indiceret til at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af relapser hos ambulante patienter (det vil sige patienter, der er i stand til at gå uden hjælp) med attakvis recidiverende/remitterende dissemineret sklerose (DS), der er karakteriseret ved mindst to exacerbationer med neurologiske udfaldssymptomer over en forudgående to års periode efterfulgt af hel eller delvis remission. Betaferon har i denne patientgruppe vist sig at kunne reducere hyppigheden (med 30%) og sværhedsgraden af exacerbationerne samt at reducere antallet af hospitalsindlæggelser, der skyldes denne sygdom. Yderligere har man konstateret en forlængelse af de recidivfrie perioder. Der foreligger ikke dokumentation for Betaferons virkning på varigheden af exacerbationer, symptomer i perioden mellem to 2

3 exacerbationer eller på sygdommens progression. Der foreligger heller ikke oplysninger om Betaferons virkning på patientens daglige aktivitetsniveau eller sociale forhold. Betaferon er endnu ikke undersøgt hos patienter med progredierende dissemineret sclerose (DS). Der foreligger ikke oplysninger om effekt på invaliditetsgraden. De kliniske studier viser, at ikke alle patienter responderer på Betaferon-behandlingen. Yderligere sås hos nogle patienter en forværring i attakkerne på trods af behandlingen. Der foreligger ingen kliniske kriterier, som kan prædicere responsmønsteret hos den enkelte patient. 4.2 Dosering Betaferon behandling skal påbegyndes under opsyn af en læge med erfaring i behandling af DS. Den anbefalede dosis af Betaferon er 0,25 mg (8 millioner IE) indeholdt i 1 ml genopløst injektionspræparat (se afsn. 6.6) injiceret subkutant hver anden dag. Den optimale dosering for Betaferon er ikke endeligt fastlagt. Aktuelt foreligger ingen sikre oplysninger om, hvor længe patienten skal behandles. Der foreligger ikke tilstrækkelige data mht. effekt af Betaferon udover en 2-årig periode. Fuldstændig klinisk undersøgelse bør efter 2 år foretages hos alle patienter. En beslutning om langtidsbehandling bør foretages for hver enkelt patient af den behandlende læge. Der foreligger ikke data vedrørende behandling i mere end 3 år. En behandling kan ikke anbefales til patienter med færre end 2 exacerbationer indenfor de seneste 2 år. Hvis patienten ikke reagerer på behandlingen, hvilket f.eks. kunne vise sig ved, at der indenfor 1/2 år fortsat er en sygdomsprogression eller, at der indenfor 1 år har været behov for supplerende behandling med ACTH eller kortikosteroider (mindst 3 gange) til trods for behandling med Betaferon, bør Betaferonbehandlingen ophøre. 3

4 Effekt af og sikkerhedsforhold med Betaferon har ikke været undersøgt hos børn og unge under 18 år, hvorfor præparatet ikke bør anvendes til denne aldersgruppe. 4.3 Kontraindikationer Betaferon er kontraindiceret i følgende situationer: Graviditet (se punkt 4.6). Patienter, som har udvist overfølsomhedsreaktioner for naturligt, recombinant interferon beta eller humant albumin. Patienter med alvorlige depressive symptomer og/eller selvmordstanker i anamnesen. Patienter med svær leverinsufficiens. Patienter med dårlig kontrolleret epilepsi. Alvorlige overfølsomhedsreaktioner (sjældne men alvorlige akutte reaktioner som bronkospasme, anafylaksi og urticaria) kan forekomme. Ved sådanne svære overfølsomhedsreaktioner må Betaferon-behandlingen afbrydes og hensigtsmæssig medicinsk behandling iværksættes. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Patienter, som skal behandles med Betaferon, skal informeres om at depressive symptomer og selvmordstanker kan være bivirkninger ved behandlingen. Hvis patienten får disse symptomer, skal vedkommende straks meddele det til sin læge. I sjældne tilfælde kan symptomerne føre til selvmordsforsøg. Patienter, som giver udtryk for depressive symptomer og selvmordstanker, bør monitores tæt, og et behandlingsophør bør overvejes. Betaferon bør administreres med forsigtighed til patienter med krampeanfald og depressive symptomer i anamnesen samt til de patienter, der er i behandling med antiepileptika (se interaktionsafsnittet). Der bør også bruges med forsigtighed til patienter med depressive symptomer og til de, som lider af forud eksisterende kardiale sygdomme. Forsigtighed skal endvidere udvises ved brug af Betaferon til patienter med myelosuppression. Patienter, der udvikler neutropeni, skal observeres omhyggeligt for infektion eller feber. Alvorlige overfølsomhedsreaktioner (sjældne men alvorlige akutte reaktioner som bronchiospasme, anafylaksi og urticaria) kan forekomme. Hvis reaktionerne er svære, skal behandling med Betaferon ophøre og hensigtsmæssig medicinsk behandling sættes igang. Andre moderate til svære bivirkninger kan kræve ændring af Betaferon-dosis eller endda ophør med behandlingen. 4

5 Undersøgelse af leukocyttal og differentialtælling (SGOT, SGPT) bør foretages før behandling med Betaferon og regelmæssigt under behandlingen. Der foreligger ingen data vedrørende patienter med nedsat nyrefunktion. Nyrefunktionen bør derfor være under omhyggelig observation hos patienter i Betaferonbehandling. I de kliniske undersøgelser har 45% af patienterne mindst en gang udviklet en neutraliserende aktivitet mod interferon beta-1b. Hos en tredjedel af patienterne er aktiviteten bekræftet ved mindst 2 efterfølgende titermålinger. Udvikling af neutraliserende aktivitet er relateret til en reduktion i den kliniske effekt efter måneder. Nye bivirkninger er ikke blevet relateret til udviklingen af neutraliserende aktivitet. Muligheden for krydsreaktioner med endogen interferon beta er ikke blevet undersøgt. Der er kun sparsom viden om patienter, der har udviklet neutraliserende aktivitet og har fuldendt Betaferonbehandling. 4.5 Interaktioner Egentlige interaktionsstudier er ikke blevet gennemført med Betaferon. Virkningen på lægemiddelmetaboliseringen af 0,25 mg (8 mill. IE) Betaferon - givet hver anden dag - er ukendt. I en klinisk undersøgelse er kortikosteroid- eller ACTH-behandling af anfald i op til 28 dage tolereret godt hos patienter, der fik Betaferon. Grundet manglende klinisk viden om samtidig brug af Betaferon og andre substanser, der påvirker immunsystemet ved DS, bør kun kortikosteroid eller ACTH anvendes sammen med Betaferon. Interferoner kan reducere aktiviteten af cytochrom P450 afhængige enzymer i leveren hos dyr/mennesker. Forsigtighed bør derfor udvises ved samtidig anvendelse af medikamina, hvis clearance er cytochrom P450 afhængig f.eks. antiepileptika, og som samtidig har et smalt terapeutisk index. Der er ikke udført interaktionsstudier med antiepileptika. Påvirkning af laboratorieværdier: Ved den anbefalede dosis kan der opstå leukopeni (lymfopeni, neutropeni) eller forhøjet SGPT. Lav calcium, høj urinsyre eller forhøjet SGOT synes at være forbundet med Betaferon behandling. 5

6 4.6 Graviditet og amning Det vides ikke, om Betaferon kan give fosterskade, når det anvendes til gravide, eller om det påvirker fertiliteten. I de kliniske undersøgelser er der rapporteret spontane aborter hos patienter med DS. Recombinant humant interferon beta-1b har i undersøgelser med rhesusaber vist sig at være embryotoksisk, og der er berettet om dødsfald ved anvendelse af større doser. Betaferon er derfor kontraindiceret til gravide, og kvinder i den fødedygtige alder bør derfor tage hensigtsmæssige forholdsregler omkring prævention. Hvis patienten bliver gravid eller planlægger at blive gravid, mens hun tager Betaferon, skal hun informeres om de potentielle risici, og ophør med behandlingen skal anbefales (mht. prækliniske data se 5.3). Det vides ikke, om interferon beta-1b udskilles i modermælken. På grund af muligheden for alvorlige bivirkninger af interferon beta-1b hos det ammede barn, skal det besluttes, om enten amningen eller Betaferonbehandlingen skal ophøre. 4.7 Trafikfarlighed Dette er ikke blevet undersøgt. Påvirkning af centralnervesystemet som følge af brugen af Betaferon kan hos modtagelige patienter nedsætte evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Der er endnu kun få erfaringer med Betaferon hos patienter med DS. Som konsekvens heraf kan sjældent forekommende bivirkninger endnu ikke være iagttaget. Reaktioner på injektionsstedet opstår hyppigt efter brug af Betaferon. Inflammation, smerte, overfølsomhed, nekrose og ikkespecifikke reaktioner kan med sikkerhed relateres til 0,25 mg (8,0 millioner IE) Betaferon. Hyppigheden af reaktioner på injektionsstedet aftager med tiden. Influenza-lignende symptomer (feber, kulderystelser, muskelsmerter, ubehag eller svedudbrud) ses ofte. Hyppigheden af disse bivirkninger aftager med tiden. Der kan forekomme alvorlige overfølsomhedsreaktioner (sjældne men alvorlige reaktioner som bronkospasme, anafylaksi og urticaria). Hvis reaktionerne er alvorlige, bør Betaferonbehandlingen afbrydes og passende medicinske forholdsregler tages. 6

7 Hos præmenopausale kvinder kan menstruationsforstyrrelser optræde. Bivirkninger relateret til centralnervesystemet som depression, ængstelse, følelsesmæssige svingninger, fornemmelse af at miste sin identitet, kramper, selvmordsforsøg og forvirrethed er observeret. 4.9 Overdosering Interferon beta-1b er blevet givet til voksne cancer-patienter i doser op til 5,5 mg (176 millioner IE) i.v. 3 gange om ugen, uden der opstod alvorlige virkninger på vitale funktioner. 5. FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Interferoner hører til gruppen af cytokiner, der er naturligt forekommende proteiner. Interferoner har en molekylvægt, der varierer mellem og dalton. Der er identificeret 3 større grupper interferoner: alfa, beta og gamma. Interferon alfa, interferon beta og interferon gamma har overlappende og alligevel adskilte biologiske virkninger. Virkningerne af interferon beta-1b er artsspecifikke, og derfor er den mest relevante farmakologiske information udledt fra undersøgelser på dyrkede humane celler eller fra in-vivo humane undersøgelser. Interferon beta-1b har vist sig at besidde både antivirale og immunregulerende egenskaber. Det er ikke klart, ved hvilken mekanisme interferon beta-1b virker hos patienter med dissemineret sclerose. Men det er sikkert, at interferons biologiske respons-modificerende egenskaber er formidlet ved dets interaktioner med specifikke cellereceptorer, der er fundet på overfladen af humane celler. Bindingen af interferon beta-1b til disse receptorer starter en produktion af forskellige genetiske produkter, som man antager er formidlere af den biologiske virkning af interferon beta-1b. En del af disse genetiske produkter er blevet målt i serum og i cellulære fraktioner fra blod opsamlet fra patienter, der er behandlet med interferon beta-1b. Interferon beta-1b både nedsætter bindingsaffiniteten og øger samtidig internaliseringen og nedbrydningen af gamma-receptorerne. Interferon beta-1b øger også den suppresive effekt af de mononukleære celler i det perifere blod. Der er ikke foretaget specielle undersøgelser over Beteferons indvirkning på det kardiovaskulære system, åndedrætssystemet eller endokrine organers funktion. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber 7

8 Koncentrationer af Betaferon i serum blev fulgt hos patienter og hos raske frivillige ved hjælp af et ikke helt specifikt bioassay. Maksimumværdier i serum blev fundet at være 40 IE/ml efter 1-8 timer efter subkutan injektion af 0,5 mg (16,0 millioner IE) interferon beta-1b. På baggrund af data fra adskillige undersøgelser har man vurderet, at den gennemsnitlige clearance var 30 ml/min/kg, og den gennemsnitlige halveringstid fra fordelingsfasen i serum var 5 timer. Når Betaferon administreres hver anden dag, medfører det ikke forhøjede serumkoncentrationer, og det synes heller ikke at påvirke farmakokinetikken. Den absolutte biotilgængelighed af subkutant anvendt interferon beta-1b er ca. 50%. 5.3 Prækliniske oplysninger Undersøgelser af akut toxicitet er ikke udført. Flerdosisundersøgelser er udført på rhesusaber, idet humant interferon beta ikke har effekt på gnavere. Der blev observeret forbigående hypertermi, signifikant øget lymfocyttal, signifikant fald i trombocyttal og segmenterede netrofile granulocytter. Der er ikke udført langtidsundersøgelser. Reproduktionsstudier udført på rhesusaber viste toxicitet hos moder og foster, hvilket resulterede i prænatal mortalitet. Der blev ikke observeret misdannelser hos de overlevende dyr. Der er ikke udført fertilitetsundersøgelser. Der er ikke set påvirkning af abernes parringsmønster. Erfaringer med andre interferoner antyder, at begge køns fertilitet muligvis kan forringes. I et enkelt genotoxicitets studium blev der ikke observeret mutagen effekt. Der er ikke udført carcinogenicitets undersøgelser. En invitro celletransformationstest indikerede ikke potentiale for tumorudvikling. Undersøgelser af lokal tolerans ved subkutan administration var negative. Dog er der i kliniske undersøgelser observeret lokale reaktioner efter brug af Betaferon. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Liste over indholdsstoffer Humant albumin Ph. Eur Glucose Ph. Eur 6.2 Uforligeligheder Ingen kendte. 6.3 Opbevaringstid - for produktet pakket til salg: 18 måneder ved 2-8 o C, regnet fra sterilfiltreringsdatoen for den færdige bulkopløsning. 8

9 - efter genopløsning i henhold til forskrifter: op til 3 timer ved 2-8 o C. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Skal opbevares ved 2-8 o C før og efter genopløsning 6.5 Emballage 3 ml klart hætteglas med en 13 mm butylgummiprop og en aluminiumskapsel. I alle pakninger Betaferon er der endvidere et hætteglas med solvens, som indeholder 2 ml steril NaCl opløsning (0,54% w/v). Solvens er emballeret i et 3 ml hætteglas med en 13 mm butylgummiprop og lukket med et aluminiumskapsel. 6.6 Instruktioner ved. håndtering For at genopløse det frysetørrede interferon beta-1b før injektion anvendes en steril sprøjte og kanyle til injicering af 1,2 ml af den medfølgende solvens (NaCl opløsning, 0,54% w/v) i Betaferon hætteglasset. Pulveret skal opløses helt uden at blive rystet. Undersøg det genopløste produkt visuelt før brug. Kassér produktet før brug, hvis det indeholder partikler eller er misfarvet. Den genopløste produkt indeholder 0,25 mg (8 millioner IE) interferon beta-1b pr. ml. Opbevar al medicin utilgængeligt for børn. 6.7 Registreringsindehaver Schering AG D Berlin, Tyskland Telefon: Markedsføringstilladelsesnummer 8. Godkendelsesdato / SPC-revision / 12. juli

10 BILAG 2 - PRODUKTIONSTILLADELSER OG BETINGELSER I FORBINDELSE MED MARKEDSFØRINGSTILLADELSER 10

11 BILAG 2 PRODUKTIONSTILLADELSER OG BETINGELSER I FORBINDELSE MED MARKEDSFØRINGSTILLADELSER A -INDEHAVER(E) AF PRODUKTIONSTILLADELSEN (Artikel 16 i direktiv 75/319/EØF som ændret) 1. Dr. Karl Thomae GmbH - Birkendorfer Str. 65, D Biberach an der Riss, Tyskland GMP certifikat udstedt af Regierungpräsidium, Tübingen, d GMP certifikat udstedt af Regierungpräsidium, Tübingen, d Bender & Co GmbH, Wien. Tilladelse udstedt af Magistrat der Stadt Wien, d. 30. maj Tilladelse udstedt af Bundesministerium für Gesundheit und Konsumentenschutz, Wien d. 30. januar OG IMPORTØR AF LÆGEMIDLET (artikel 16, stk. 3, i Rådets direktiv 75/319/EØF som ændret): Schering Aktiengesellschaft, D Berlin, Tyskland, importør fra Chiron Corporation, 4560 Horton Street, Emeryville CA, USA. Chiron fabrikken var underlagt EU tilsyn d B - BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER I FORBINDELSE MED UDLEVERING OG BRUG (Artikel 13, stk. 3, i Rådets forordning (EF) 2309/93 samt artikel 2 og 3 i direktiv 92/26/EØF og del 4 G, punkt b), i bilaget til Rådets direktiv 75/318/EØF) Receptpligtigt lægemiddel hvortil der er knyttet restriktioner. Recepten kan ikke fornyes. 11

12 C - SÆRLIGE FORPLIGTELSER, DER GÆLDER FOR INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN (Artikel 13, stk. 2, i Rådets forordning (EF) 2309/93 og del 4 G, punkt a), i bilaget til Rådets direktiv 75/318/EØF) Virksomheden skal regelmæssigt indsende ajourførte sikkerhedsrapporter i henhold til de fastsatte krav (Rådets forordning nr. 2309/93, artikel 22). Virksomheden skal, efter at være blevet hørt (jf. CPMP/357/95), opfylde forpligtelsen til at fuldføre nedenstående undersøgelsesprogram. Resultaterne af disse undersøgelser indsendes inden for den fastsatte frist efter udstedelse af markedsføringstilladelsen til EMEA, og de danner grundlaget for agenturets årlige revurdering af de forpligtelser, som indehaveren af markedsføringstilladelsen er underlagt, og af fordele og risici ved lægemidlet BETAFERON. 1. Virksomheden skal indsende en rapport om den undersøgelse, der er gennemført i Europa (a) og i USA/Canada (b), af den sekundære progressive form for dissemineret sclerose: (a) Dobbelt-blind, placebokontrolleret multicenter undersøgelse med henblik på evaluering af sikkerhed og effektivitet af 8 MIE Interferon beta-1b vs placebo. Den endelige rapport bør foreligge senest d. 31. marts (b) Dobbelt-blind, placebokontrolleret multicenter undersøgelse med henblik på evaluering af sikkerhed og effektivitet af to doser Interferon beta-1b (8 MIE per dosis; 4,9 MIEm 2 kropsoverflade). Endelig rapport bør foreligge senest d. 31. december Der skal foretages en detaljeret og pålidelig vurdering af neutraliseringsaktivitet. Virksomheden skal indsende en rapport om denne vurdering og en validering heraf senest 31. december Virksomheden skal på grundlag af denne nye vurdering foretage en ny analyse af plasmaprøver fra alle de patienter, der deltog i de grundlæggende undersøgelser af neutraliseringsaktiviteten. Resultaterne skal analyseres i forhold til effektiviteten og sikkerheden og indberettes senest d. 31. december Virksomheden skal undersøge Betaferons eventuelle krydsreaktioner med naturligt IFN-beta in vitro og indsende resultaterne af denne undersøgelse senest d. 31. december Virksomheden skal fremsende fuldstændige kombinerede data om den 5-årige opfølgning af undersøgelserne TB 01/3103 og TB 01/3104 senest d. 31. marts Virksomheden skal endvidere gennemføre og supplere de detaljerede kliniske undersøgelser, der er opstillet i evalueringsrapporten, afsnit II, punkt 3 (CPMP/213/95): 12

13 a) UndersØgelse af, blivende effekt i forbindelse med den recidiverende/remitterende form for dissimineret sclerose: Virksomheden bør indsende et detaljeret udkast til klinisk forsøgsprotokol senest d. 31. oktober b) Farmakokinetiske undersøgelser: disse undersøgelser vil blive indledt d. 1. januar 1996, hvor der vil foreligge en detaljeret, valideret evaluering af farmakokinetiske målinger (jf. punkt 2) 7. De resterende spørgsmål, der skal besvares med hensyn til kvalitet, og den fastsatte frist, er opstillet i evalueringsrapporten CPMP/213/95, afsnit II, punkt

14 BILAG 3 ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL 14

15 A - ETIKETTERING 15

16 Karton Betaferon 0,25 mg (8 mill. IE)/ml Interferon beta-1b (pinn) Receptpligtigt lægemiddel. I 1 hætteglas indeholder Betaferoninjektionssubstans: Interferon beta-1b 0,25 mg (8 mill. IE)/ml efter genopløsning*, humant albumin og D-glucose. II 1 hætteglas indeholder 2 ml Natriumklorid 0,54 % solvens for Betaferon. Efter opløsning med 1,2 ml solvens fås brugsfærdig opløsining indeholdende 8 mill. IE/ml. 1,0 ml af denne opløsning injiceres subkutant. * Et Betaferon-hætteglas indeholder 0,3 mg (9,6 mill. IE) interferon beta-1b med et beregnet overskud på 20%. Efter genopløsning indeholder hver ml 0,25 mg (8 mill. IE) interferon beta-1b. Opbevares ved 2-8 C MTnr.:xxxxxx Vnr xx xx xx Dosering og opløsning, se indlægsseddel Opbevares utilgængeligt for børn Enkeltdosisbeholder Registreringsindehaver: Schering AG, D Berlin, Tyskland Batch: Anv. inden: 0,25 mg 15 hætteglas med injektionssubstans 15 hætteglas med solvens s.c. Hætteglas med injektionssubstans Betaferon 0.25 mg (8 mill. IE)/ml Interferon beta-1b Injektionssubstans s. c. 1 hætteglas indeholder: Interferon beta-1b 0,25 mg (8 mill. IE)/ml efter genopløsning. Til subkutan injektion. Enkeltdosisbeholder. Opbevares ved 2-8 C Batch Anv. inden: SCHERING Hætteglas med solvens Solvens for Betaferon 0.25 mg (8 mill. IE)/ml 2 ml Natriumklorid 0,54 % Til opløsning af medfølgende Betaferon injektionssubstans. Til subkutan injektion. Enkeltdosisbeholder. Steril Opbevares ved 2-8 C Batch Anv. inden: SCHERING 16

17 B - INDLÆGSSEDDEL 17

18 Information om Betaferon Denne information skal læses omhyggeligt Betaferon indeholder følgende stoffer: Aktivt stof: 1 ml af den færdige injektionsvæske indeholder 0,25 mg (8 mill. IE) interferon beta-1b. Et Betaferon hætteglas indeholder 0,3 mg (9,6 mill.ie) interferon beta-1b med et beregnet overskud på 20%. Hjælpestoffer: Humant albumin, dextrose. I hvilken form fås Betaferon: Hver æske Betaferon indeholder 15 hætteglas interferon beta-1b og 15 hætteglas 0,54 % natriumklorid-opløsning (saltvand). Betaferon findes som et frysetørret pulver, som skal genopløses før brug. Hvordan virker Betaferon? Dissemineret sklerose (DS) er en sygdom i centralnervesystemet, (det vil sige hjernen og rygmarven). Man ved ikke, hvorfor sygdommen opstår, men man regner med, at det er en unormal reaktion i kroppens immunsystem, der spiller en vigtig rolle i den proces, der skader centralnervesystemet. Interferon beta-1b har vist sig at påvirke immunsystemresponset. Interferonerne hører til en gruppe proteinstoffer, som er naturligt forekommende. Hvem er ansvarlig for Betaferon Schering AG, D Berlin, Tyskland Til hvilket formål kan Betaferon anvendes? Betaferon er godkendt til brug hos ambulante oppegående patienter med skiftevis tilbagefald og bedring af dissemineret sklerose (attakvis DS), der er karakteriseret ved mindst to anfald med neurologiske forstyrrelser over en to års periode fulgt af hel eller delvis bedring. Betaferon har i denne patientgruppe vist sig at kunne reducere hyppigheden og sværhedsgraden af kliniske tilbagefald, at nedsætte antallet af DS relaterede indlæggelser og forlænge de attakfri perioder. Der er ingen viden om Betaferons effekt på attakkernes længde, på symptomer mellem attakkerne eller på sygdommens udvikling. Det vides ikke, hvordan Betaferon påvirker de daglige aktivteter eller de sociale forhold. Betaferon er endnu ikke undersøgt hos patienter med progredierende dissemineret sclerose. Der er ingen viden om Betaferons virkning på handicapudviklingen. De kliniske undersøgelser viser, at ikke alle patienter reagerer på behandlingen. Hos nogle patienter er der set en forværring af symptomerne ved attakkerne trods Betaferonbehandlingen. Det er ikke muligt at forudse, hvilke patienter, der ikke vil reagere på behandlingen, eller hvilke patienter, der vil få værre symptomer trods behandling. 18

19 Hvornår må Betaferon ikke bruges? (Kontraindikationer) De må ikke bruge Betaferon, hvis De er gravid eller tidligere har haft overfølsomhed over for naturligt eller rekombinant interferon beta eller for humant albumin. Betaferon bør ikke anvendes af personer under 18 år, fordi lægemidlet ikke har været undersøgt i denne aldersgruppe. De må heller ikke bruge Betaferon, hvis De har haft alvorlige depressioner og/eller selvmordstanker. Betaferon bør heller ikke anvendes hos patienter med leversvigt eller dårligt kontrolleret epilepsi. Såfremt der under behandlingen med Betaferon opstår en alvorlig allergisk reaktion, skal behandlingen afbrydes. Hvilke forholdsregler skal De tage, når De bruger Betaferon? Der er rapporteret om depressioner og selvmordstanker hos patienter i Betaferon-behandling. Dette kan i sjældne tilfælde føre til selvmordsforsøg. Hvis De får disse symptomer, skal De kontakte Deres læge med det samme. Hvis De tidligere har haft slagtilfælde eller depressioner eller har haft problemer med hjertet, skal Betaferon anvendes med forsigtighed. Betaferon bør anvendes med forsigtighed, hvis man samtidig indtager medicin mod epilepsi. Betaferon bør anvendes med forsigtighed, hvis De lider af en knoglemarvssygdom. Hvis antallet af hvide blodlegemer falder, skal Deres læge kontrollere Dem omhyggeligt for at se, om De får feber eller en infektion. Det vides ikke, om Betaferon har en negativ effekt på fertiliteten. Baseret på undersøgelser med andre interferoner kan en nedsættelse af fertiliteten hos både mænd og kvinder ikke udelukkes. Der er ingen viden om anvendelse af Betaferon til patienter med nyreproblemer. Hvis De derfor har sådanne problemer, skal Deres nyrefunktion kontrolleres, mens De er i behandling. Under behandling med Betaferon vil Deres organisme måske producere substanser, der reducerer behandlingens effektivitet. Dette fænomen kaldes neutraliserende aktivitet og forekommer kun hos visse patienter. Imidlertid er det ikke muligt at forudse, om De tilhører denne gruppe af patienter med reduceret effekt eller ej. Kan Betaferon anvendes af gravide og ammende? Betaferon bør ikke bruges under en graviditet, eller hvis De planlægger at blive gravid. Hvis De ønsker at blive gravid, mens De anvender Betaferon, skal De tale med Deres læge. Kvinder i den fødedygtige alder skal bruge kontraception, mens de er i Betaferonbehandling. Hvis De imidlertid bliver gravid under behandlingen, skal De stoppe behandlingen og kontakte Deres læge med det samme. Det vides ikke, om interferon beta-1b udskilles i modermælken. Men der er en teoretisk risiko for, at det ammede barn får alvorlige bivirkninger. De skal derfor tale med Deres læge og beslutte, om enten amningen eller Betaferon-behandlingen skal stoppe. Kan Betaferon påvirke effekten af andre lægemidler og vice versa? Ud over kortikoider eller ACTH bør Betaferon ikke anvendes sammen med stoffer, der påvirker immunsystemet. 19

20 Der rådes til forsigtighed ved anvendelse af interferon beta-1b og medicin, der nedbrydes af leverens cytocrom P450 enzymsystem, f.eks. almindelige feber- og smertestillende midler, p-piller og antiepileptika. Hvordan anvendes Betaferon? Betaferonbehandling skal påbegyndes under opsyn af en læge med erfaring i DS behandling. For øjeblikket ved man ikke, hvor lang tid, patienten skal behandles med Betaferon. Der er ikke beviser for en effekt udover 2 år. Lægen bestemmer, hvor lang tid, De skal behandles. Det kan ikke anbefales, at De får Betaferonbehandling, hvis De har haft mindre end 2 attakker i de foregående 2 år. Betaferon skal genopløses før brug. Dette gøres ved at tage et hætteglas med Betaferon pulver og 1,2 ml opløsningsvæske (hætteglasset med natriumkloridopløsning). 1,0 ml af den opløsning, der herved dannes, injiceres subkutant (under huden). Denne dosis svarer til 0,25 mg (8 mill. IE.). Betaferon anvendes hver anden dag. Genopløsning og injektion foretages enten af Deres læge/dennes assistent eller af Dem selv, efter at De har fået en omhyggelig og tilstrækkelig instruktion og træning. For at hjælpe Dem i Deres anvendelse af Betaferon, er der vedlagt en detaljeret information om selv-injektion. Denne instruktion fortæller Dem også, hvordan Betaferon gøres klar til injektion. Hvad nu, hvis De glemmer en injektion Hvis De glemmer at tage en injektion på det rigtige tidspunkt (=2 dage efter sidste injektion), skal De tage den så snart, De kommer i tanke om det. Deres næste injektion skal gives 48 timer senere (2 døgn). Kan Betaferon overdoseres? Der er ikke set livstruende situationer selv ved anvendelse af doser, der var mange gange højere end den anbefalede dosis. Hvis De ved et udheid får en for stor dosis, skal De kontakte den læge, der har ordineret Betaferon. Det skal De også gøre, nvis De kommer til at foretage for hyppige injektioner (f. eks. hvis der kun går 24 timer mellem 2 injektioner i stedet for 48 timer). Er der bivirkninger ved brug af Betaferon? Ofte forekommende bivirkninger er: Reaktioner på injektionsstedet omfattende inflammation (betændelse), smerte, overfølsomhed, cellehenfald (nekroser), og ikke-specifikke reaktioner. Disse bivirkninger mindskes sædvanligvis med tiden. Andre hyppigt forekommende bivirkninger er: Influenzalignende symptomer (feber, kulderystelser, muskelsmerter, alment ubehag eller svedudbrud). Disse bivirkninger mindskes også med tiden. Hos præmenopausale kvinder kan der optræde menstruationsforstyrrelser. Der er rapporteret om bivirkninger, der har forbindelse med centralnervesystemet såsom depressioner, ængstelse, følelsesmæssige svingninger, fornemmelse af at miste sin identitet, tab af virkelighedsfornemmelse, kramper, selvmordsforsøg og en fornemmelse af at være forvirret. Alvorlige overfølsomhedsreaktioner er sjældne. Hvis en sådan opstår, skal lægen straks kontaktes. Antallet af hvide blodlegemer kan falde, og aktiviteten af leverenzymer, som er tæt knyttet til leverens funktion, kan stige. Derfor bør der inden brug af Betaferon 20

21 foretages en undersøgelse af leucocyttal og af serum (SGOT, SGPT). Undersøgelserne bør gentages regelmæssigt under behandlingen. Hvis De får alvorlige bivirkninger, eller hvis De får andre bivirkninger end dem, der er omtalt her, bedes De kontakte Deres læge. Hvordan opbevares Betaferon? Betaferon skal opbevares koldt (mellem 2 og 8 C). Opbevar det i køleskab, men ikke i en dybfryser eller eventuel frysebox i køleskabet. Hvis De ikke skal bruge Betaferon straks efter, det er genopløst, kan De opbevare opløsningen i køleskab (men ikke i en fryser) i op til 3 timer. Vær opmærksom på udløbsdatoen på pakningen. Brug ikke lægemidlet efter denne dato. Opbevar alle lægemidler utilgængeligt for børn. Indlæggelsessedlen er sidst opdatered den 12. juli

22 Teknisk vejledning om brug af Betaferon Fremgangsmåde, når De selv skal injicere lægemidlet. Hensigten med denne tekst er at forklare, hvordan Betaferon forberedes for injektion, og hvordan De giver Dem selv injektioner. Læs instruktionen omhyggeligt og følg den trin for trin. Deres læge/eller dennes assistent vil forklare og hjælpe Dem med at lære teknikken ved selv-injektion. De skal ikke give Dem selv injektioner, før De er sikker på, at De ved, hvordan injektionsopløsningen tilberedes, og hvordan De injicerer opløsningen. Instruktionerne indeholder følgende hovedpunkter: I. Forberedelse af injektion. II. III. IV. Opsugning af væsken (saltvandet) i sprøjten. Blanding af den nødvendige mængde væske (1,2 ml) i Betaferonhætteglasset. Opsugning af den nødvendige mængde (1,0 ml) opløsning, der skal bruges ved injektionen, i sprøjten. V. Valg og rengøring af det sted, hvor De vil injicere Betaferon-opløsningen (1,0 ml) subkutant (under huden). I. Forberedelse af injektion. 1. Saml alt nødvendigt udstyr, før De begynder processen. De skal bruge: * 1 hætteglas med natriumklorid-opløsning (saltvandsopløsning (0,54%) til at opløse Betaferon i) * 1 hætteglas med Betaferon * 2 ml sprøjte * kanyle nr. 21 * kanyle nr. 27 * Desinficerende servietter * Affaldsbeholder (til brugte sprøjter og kanyler) 22

23 2. Vask hænderne grundigt med vand og sæbe. 3. Fjern beskyttelseslågene fra begge hætteglas. 4. Brug den desinficerende serviet til at rense toppen af hætteglassene - Tør kun i en retning og brug en ren serviet til hvert hætteglas. BEMÆRK: Lad en decificerende serviet ligge på toppen af hætteglasset, indtil De er klar til at anvende det. II. Opsugning af væsken (saltvandet) i sprøjten. Anvend kun den væske, der er i den udleverede æske, til opløsningen af det hvide pulver i Betaferon-hætteglasset. 1. Hvil hænderne på et stabilt underlag, tag sprøjten ud af indpakningen. Lad være med at røre ved sprøjtens spids. 2. Pak kanyle nr. 21 ud af emballagen og sæt den fast på sprøjtespidsen. Fjern den beskyttende hætte fra kanylen. Rør ikke ved nålen. 3. Træk sprøjtens stempel tilbage til 1,2 ml mærket. BEMÆRK: Læs hætteglassets etiket. Tag hætteglasset med saltvandsopløsningen og fjern den desinficerende serviet fra toppen. 4. Hold hætteglasset med opløsningen på et stabilt underlag og pres langsomt kanylen direkte igennem gummiproppen, ind i toppen af hætteglasset. BEMÆRK: Sørg hele tiden for IKKE at røre hverken kanyle eller gummipropper under tilberedningen. Hvis De kommer til at røre ved en prop, skal den renses med en ny, desinficerende serviet. Kommer De til at røre en kanyle eller sprøjtespids, skal De smide den/dem i affaldsbeholderen og begynde forfra med en ny. Hvis kanylen rører et eller andet - uanset hvad - skal den kasseres, smides i affaldsbeholderen og erstattes af en ny. 5. Pres stemplet helt ned i sprøjten, så der blæses lidt luft ind (lad kanylen sidde i hætteglasset med opløsningsvæsken). 23

24 6. Vend hætteglasset på hovedet. BEMÆRK: Sørg for at holde kanylespidsen i væsken. 7. Hvil hænderne på et stabilt underlag, hold hætteglas og sprøjte i den ene hånd og træk langsomt med den anden hånd stemplet tilbage i sprøjten til 1,2 ml mærket (for at opsuge denne mængde). 8. Hold fortsat hætteglasset på hovedet, bank let på sprøjtens stempel, indtil der stiger luftbobler op øverst i sprøjten. 9. Tryk forsigtigt stemplet ind for kun at presse luften ud gennem kanylen. Vær sikker på, at sprøjten indeholder 1,2 ml opløsning. 10. Fjern sprøjte med kanyle fra hætteglasset. III. Blanding af den nødvendige mængde væske (1,2 ml) i hætteglasset med Betaferon BEMÆRK: Tag Betaferon-hætteglasset og fjern den desinficerende serviet fra toppen af hætteglasset. 1. Hold Betaferon-hætteglasset på et stabilt underlag og pres langsomt sprøjtens kanyle (sprøjten som indeholder 1,2 ml væske) direkte igennem hætteglassets gummiprop. 2. Tryk langsomt stemplet i bund, hold kanylen mod hætteglassets side, således at væsken løber ned af indervæggen (hvis opløsningen sprøjtes direkte på pulveret, vil det skumme). 3. Sørg for, at kanylen IKKE kommer i kontakt med pulveret eller den færdige opløsning. 4. Når al opløsningsvæsken i sprøjten er injiceret i Betaferon hætteglasset, skal De holde hætteglasset mellem tommel-, pegeog langfinger, medens kanylen og sprøjten hviler mod Deres hånd. 5. Bevæg forsigtigt Deres hånd i en cirklende bevægelse for at opløse det hvide Betaferon pulver fuldstændigt. RYST IKKE HÆTTEGLASSET! 6. Se nøje på opløsningen (den skal være klar). BEMÆRK: Hvis blandingen indeholder partikler eller er misfarvet, skal den kasseres, og der begyndes forfra. 24

25 IV. Opsugning af den nødvendige mængde opløsning (1,0 ml), der skal bruges ved injektionen, i sprøjten. 1. Vip forsigtigt Betaferon-hætteglasset en smule og hold kanylespidsen i den nederste del af hætteglasset. BEMÆRK: HOLD kanylespidsen nede i væsken. 2. Træk stemplet tilbage og sug derved 1,0 ml af væsken op i sprøjten. 3. Vend hætteglasset på hovedet og hold sprøjten med kanylen pegende opad. 4. Slå forsigtigt på sprøjten indtil der stiger luftbobler op i toppen. 5. Tryk forsigtigt stemplet ind for udelukkende at presse luften ud af kanylen. 6. Fjern sprøjten fra kanylen og lad kanylen sidde i hætteglasset. 7. Anbring sprøjten (uden kanylen) på et bord. Sørg for, at sprøjtespidsen ikke rører ved bordets overflade. 8. Tag kanyle nr. 27 frem, pak den ud og sæt den fast på sprøjtespidsen. 9. Smid den resterende mængde opløsning i hætteglasset med kanylen i væk. BEMÆRK: Injektionen skal foretages umiddelbart efter, at blandingen er foretaget (hvis injektionen forsinkes: Sæt opløsningen i køleskab og injicer den indenfor 3 timer). Må ikke fryses. V. Valg og rengøring af det sted, De vil injicere Betaferonopløsningen (1,0 ml) subkutant (under huden). 1. Vælg stedet (se vedlagte medicinkort med diagram over injektionssteder), hold sprøjten som en blyant eller en dartpil. Anvend et nyt sted hver dag til injektion: * Arme (øverst, bagest) * Mave (ikke tættere end 2 cm fra navlen) * Bagdel 25

26 * Lår (forsiden, siden undtagen i lysken og knæet) BEMÆRK: Undlad at injicere på steder, hvor De har buler, faste knuder, ømhed, smerte eller misfarvning. Tal med lægen eller dennes assistent om alt, De måtte finde mærkeligt. 2. Brug en desinficerende serviet til at rengøre huden på injektionsstedet og lad det lufttørre. 3. Smid servietten væk. 4. Tag sprøjten monteret med kanyle nr. 27. Fjern beskyttelseshætten fra kanylen. Pas på ikke at røre ved kanylen. 5. Klem forsigtigt huden sammen omkring injektionsstedet (for at løfte huden en smule). 6. Lad håndleddet hvile på huden nær injektionsstedet, stik kanylen direkte ind i huden (i en vinkel på 900) med en hurtig, bestemt bevægelse. 7. Injicer medicinen med et roligt tryk. Pres støt og roligt stemplet helt i bund, indtil sprøjten er tom. 8. Hold en serviet mod injektionsstedet. Fjern kanylen fra huden. 9. Masser blidt injektionsstedet med en tør vatkugle eller et stykke gazebind. 10. Smid sprøjten og kanylen i affaldsbøtten. 26

27 INJEKTIONSSTEDET Sådan udvælges injektionsstedet Betaferon (Interferon beta-1b)-behandling skal injiceres subkutant (under huden). De bedste steder at give injektionerne er, hvor huden er løs og "slap", fjernt fra led og nerver. Der kan frit vælges et nyt injektionssted hver gang, behandlingen foregår, ud fra de i diagrammerne angivne steder. Det er en god ide at beslutte, hvor man vil injicere, inden sprøjten forberedes. Hvis der er steder, hvor det er vanskeligt for Dem at nå, kan De bede Deres hjælper (eller én, der er trænet i at give injektioner) om hjælp. Vælg forskellige injektionssteder Skift af injektionssteder fra gang til gang er med til at forebygge reaktioner på injektionsstedet. Det giver injektionsstedet tid til "at komme sig" fra den sidste injektion. Derfor skal dagens injektion ikke gives samme sted som den forrige. Hold regnskab med, hvor og hvornår De sidst gav Dem selv injektioner, f.eks. kan De indføre det på det vedlagte medicinkort. De kan anvende samme injektionssted efter en uge. Hvis De får problemer med ømhed over det hele, må De tale med Deres læge om andet valg af injektionssteder. (Figur - se vedlagte medicinkort). 27