Kundeundersøgelse Min Sortering HOLBÆK FORSYNING A/S

Transkript

1 HOLBÆK FORSYNING A/S Kundeundersøgelse Min Sortering April 2015, udarbejdet af: Anna K. Salkvist, Holbæk Forsyning A/S Lærke Ærenlund, Holbæk Forsyning A/S

2 1 Indhold 1 Indhold Indledning Undersøgelsesmetode Resume og konklusion Kundeundersøgelsen Baggrund om respondenterne Viden omkring affaldssortering Sortering af restaffald Benyttede beholdertyper til restaffald Tilfredshed med nuværende beholder til restaffald Sortering af bioaffald Benyttede beholdertyper til bioaffald Tilfredshed med nuværende beholder til bioaffald Ønsker til beholder for bioaffald Sortering af de tørre affaldsfraktioner Sortering af glas-affald Rengøring af glas-affald Opbevaring af glas-affald i hjemmet Beholdere til opbevaring af glas-affald Generel tilfredshed med sortering af glas-affald Sortering af papir-affald Opbevaring af papir-affald i hjemmet Beholdere til opbevaring af papir-affald Generel tilfredshed med sortering af papir-affald Sortering af plast-affald Rengøring af plast-affald Opbevaring af plast-affald i hjemmet Tilfredshed med opbevaringssted til plast-affald Beholdere til opbevaring af plast-affald Samlet tilfredshed med sortering af plast-affald Sortering af metal-affald Rengøring af metal-affald Opbevaring af metal-affald i hjemmet Tilfredshed med opbevaringssted til metal-affald Beholdere til opbevaring af metal-affald Samlet tilfredshed med sortering af metal-affald Generel tilfredshed med sortering af affaldstyper Motivation for at sortere affald Interesse for et nyt sorteringssystem til køkkenet

3 2 Indledning Kundeundersøgelsen er gennemført i forbindelse med projektet Genbrugsplast: Fra husholdningsaffald til husholdnings- affaldssorteringssystem, der udføres i samarbejde med Schoeller-Plast-Enterprise A/S og Aage Vestergaard Larsen. Projektets tredje arbejdspakke omhandler udvikling af et sorteringssystem af genbrugsplast til køkkenet. Hvis affaldskunden skal ændre adfærd til øget sortering kræver det, at det er nemt at sortere affaldet, hvilket et godt designet sorteringssystemet kan medvirke til. Såfremt det skal være muligt at designe et velfungerende sorteringssystem, er det nødvendigt at kende Holbæk Forsyning A/S kunders nuværende sorteringsvaner. Der er derfor blevet gennemført en kundeundersøgelse for at optimere affaldssorteringssystemet i forhold til kundernes behov og ønsker. Undersøgelsen afrapporteres med tekst og grafer. Grafernes udformning varierer, alt afhængig af hvordan scoren har været. Respondenterne havde gennem hele spørgeskemaet mulighed for at komme med kommentarer til de forskellige emner i undersøgelsen. Disse kommentarer er samlet og kategoriseret i en kommentarliste, som findes sidst i denne rapport. 3 Undersøgelsesmetode Kundetilfredshedsundersøgelsen er gennemført som et spørgeskema med besvarelse over internettet (via Holbæk Forsyning A/S hjemmeside Besvarelserne er sket anonymt, men respondenterne blev dog bedt om at opgive navn og telefonnummer sidst i undersøgelsen, hvis de ønskede at melde sig til kundepanelet for plast-symbiose og/eller deltage i den konkurrence, der indgik i undersøgelsen For at sikre den rette sammensætning af respondenter fra enfamiliershuse er der sendt invitationer med til 2000 respondenter til at deltage i undersøgelsen. Dette vurderes at være et repræsentativt udsnit af kunderne. Resultat: 717 konverteringer i form af afsluttede undersøgelser. For at sikre den rette sammensætning af respondenter fra etageboliger er der uddelt breve med invitationer til at deltage i undersøgelsen til 145 lejemål i Skovbrynet (Jyderyp), 596 lejemål i Vangkvarteret (Holbæk) og 30 i Bispehøjen (Holbæk). Derudover har der været en artikel i By & Land den 24. februar 2014, hvor der var en særlig opfordring til folk, der bor i etageejendomme til at besvare kundeundersøgelsen (se Figur 1). Antal konverteringer er ukendt. Figur 1: Udklip af artikel fra By & Land den Derudover har der været kørt to kampagner på Facebook (se Figur 2). Der er blevet taget et billede, som har været blikfang for kampagnerne for at fange folks opmærksomhed. Første kampagne blev boostet i Holbæk og landsdækkende med interesseord bolig og boligindretning. Resultat: 472 konverteringer i form af afsluttede undersøgelser. Anden kampagne blev boostet i storbyer med interesse ord bolig, husleje, lejebolig m.m. herunder indsats for at få delt opslaget på andre Facebooksider (fx sorterditaffald). Resultat: 226 konverteringer i form af afsluttede undersøgelser. 2

4 Figur 2: Screenshot af Facebook opslag omkring kundeundersøgelsen Der har i alt været 1189 besvarelser. Heraf er 949 respondenter fra Holbæk Kommune, mens 240 respondenter er bosiddende i en anden kommune end Holbæk. Antallet af besvarelser vurderes som tilstrækkeligt til en valid undersøgelse. Figur 3: Rikke Hansen og Jan Andersen har vundet et gavekort for deres deltagelse i undersøgelsen Der er blevet udtrukket fire vindere af et supergavekort på 500 kr. blandt deltagerne. Vinderne er: Susie Kaas-Carlsson fra Holbæk, Tania Christensen fra Slagelse, Rikke Hansen fra Holbæk og Jan Andersen fra Holbæk (se Figur 3). Undersøgelsen har kørt landsdækkende, fordi projektet er landsdækkende, så derfor er der udtrukket en vinder, der ikke er fra Holbæk. Der har imidlertid været flest besvarelser fra Holbæk, så der er også flest vindere derfra. 3

5 4 Resume og konklusion Den samlede tilfredshed med sortering af affald for alle typer affald blandt respondenter fra etageboliger er på 4,5 på en skala fra 1 til 7, mens den er på 5,2 blandt respondenter fra enfamilieshuse. Det betyder, at der generelt er lavere tilfredshed blandt respondenter, der bor i etageboliger end respondenter, der bor i enfamilieshuse. Beboere i etageboliger giver en samlet vurdering på lidt over middel, hvorfor det formodes, at de vil være villige til at søge efter alternative løsninger til de fleste affaldstyper. Det er særligt løsninger til metal, plast, bio og restaffald, der besidder et potentiale i forhold til beboere i etageboliger. Respondenter fra enfamilieshuse er generelt mere tilfredse med deres nuværende løsning, særligt med deres håndtering af glas- og papir-affald. Særligt respondenter fra etageboliger vurderer, at de vil sortere mere affald, såfremt de får et bedre sorteringssystem til køkkenet (66 %). For enfamilieshuse er der også potentiale for bedre sortering (dog lidt lavere), da svarprocenten er på 35 %. Kundeundersøgelsen viser, at beboere fra etageboliger har den største interesse i at få et nyt indendørssorteringssystem (50 % for Holbæk Kommune og 66 % for andre kommuner). Til sammenligning vil 43 % af enfamilieshusene i Holbæk Kommune og 46 % af enfamilieshusene i andre kommuner gerne have et nyt system. Respondenter fra Holbæk Kommune føler generelt, at de ved mere omkring affaldssortering end respondenter, der bor andre steder i Danmark. Den største motivationsfaktor i forhold til at sortere affald på tværs af bopælskommune og boligtype er det miljømæssige, at man gør noget godt for miljøet. Den anden højeste motivationsfaktor er sådan er affaldsordningen i min kommune. Det er særligt gældende for respondenter fra Holbæk, at økonomi er en motivationsfaktor, da det i Holbæk er billigere at sortere affald grundet vægtafregning på rest- og bioaffald. Med hensyn til sortering af forskellige affaldstyper er der følgende overordnede konklusioner: - Rest-affald: Størstedelen (over 90 %) af respondenterne fra enfamilieshuse sortere restaffald under køkkenvasken. De mest benyttede beholdertyper er stativ eller en skraldespand med pose på køkkenlågen eller en udtræksløsning under køkkenvasken. Over 75 % tømmer deres beholder til restaffald hver dag eller hver anden dag. - Bio-affald: Generelt er der kun få respondenter fra andre kommuner end Holbæk, der sorterer bio-affald, mens det blot er 8 % fra enfamilieshuse og 27 % fra etageboliger i Holbæk, der ikke sortere. Størstedelen af respondenterne (over 85 %) sorterer bioaffald under køkkenvasken i en udtræksløsning. Over 70 % tømmer deres beholder til bioaffald hver dag eller hver anden dag. - Glas-affald: Størstedelen af alle respondenterne rengør glasset i større eller mindre grad inden det smides ud. Der er stor forskel på, hvordan respondenter fra enfamilieshuse og etageboliger håndterer glas-affald. 73 % af respondenterne fra enfamilieshuse går ud med glasset med det samme og har derfor ikke behov for opbevaring, mens godt halvdelen af respondenterne fra etageboligerne opbevarer deres glasaffald løst i køkkenet (kun 26 % går ud med glas-affald med det samme). - Papir-affald: Ligesom med glas-affald er der stor forskel på, hvordan respondenter fra enfamilieshuse og etageboliger håndterer papir-affald. Respondenter fra enfamilieshuse går enten direkte ud med papir-affaldet med det samme (45 %) eller opbevarer det et andet sted i hjemmet end køkkenet (42 %), mens respondenterne fra etageboliger typisk opbevarer papiraffaldet et andet sted i hjemmet (56 %). Papir-affaldet bliver enten opbevaret i en beholder/kasse uden pose ellers ligger det løst uanset boligtype. - Plast-affald: Resultater for plast-affald er kun gældende for Holbæk Kommune. Størstedelen af respondenterne rengør plasten i større eller mindre grad inden den smides ud. 79 % afleverer i dag deres plast-affald på genbrugspladsen. Af disse opbevarer størstedelen plastaffaldet et andet sted i hjemmet end køkkenet (60 %). De opbevarer typisk (over 80 %) plasten i en pose eller en beholder/kasse med eller uden pose. 4

6 - Metal-affald: Resultater for metal-affald er kun gældende for enfamilieshuse i Holbæk Kommune. Størstedelen af respondenterne rengør metallet i større eller mindre grad inden den smides ud. 83 % afleverer i dag deres metal-affald på genbrugspladsen. Af disse opbevarer størstedelen metal-affaldet et andet sted i hjemmet end køkkenet (55 %). De opbevarer typisk (over 80 %) metallet i en pose eller en beholder/kasse med eller uden pose. Undersøgelsens resultater peger på, at respondenterne har behov for at kunne kombinere et nyt sorteringssystem til køkkenet på forskellige måder. Derved bliver løsningen så fleksibel, at den kan imødekomme flest mulige kunders ønsker og behov på tværs af bopælstype. Enkelte fraktioner har større potentiale for nye løsninger, herunder bio-, rest-, plast- og metal-affald. Det bør dog overvejes, hvorvidt det alligevel vil være værdiskabende at tilbyde en samlet sorteringsløsning, så de forskellige elementer kan fungere i samspil. Dette vil samtidig understrege vigtigheden i at sortere i alle affaldstyperne, hvilket understøtter regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald. 5

7 5 Kundeundersøgelsen 5.1 Baggrund om respondenterne Der har i alt været 1189 besvarelser. Heraf var 949 respondenter fra Holbæk Kommune fordelt på 862 besvarelser fra enfamilieshuse og 88 fra etageboliger. Der var 240 respondenter bosiddende i en anden kommune end Holbæk. Heraf kom 134 besvarelser fra enfamilieshuse og 106 fra etageboliger. Det skal bemærkes, at der generelt er få besvarelser fra etageboliger, hvilket betyder, at resultaterne herfra blot viser en tendens. I forhold til enfamilieshusene har der været en stor andel af besvarelser, hvorfor der er meget mere validitet i data. Halvdelen af respondenterne fra enfamilieshuse er i aldersgruppen år, mens halvdelen af respondenterne fra etageboligerne er i aldersgruppen år. Blandt besvarelserne fra andre kommuner end Holbæk er respondenterne generelt yngre, da 50 % af respondenterne fra enfamilieshuse og 75 % fra etageboliger er i aldersgruppen år. Dette skyldes sandsynligvis indsamlingsmetoden via Facebook, som har været det primære medie for at nå respondenter udenfor Holbæk kommune. 5.2 Viden omkring affaldssortering Figur 4: Viden om affaldssortering i dag Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvor stor viden de har om affaldssortering i dag. I Figur 4 ses respondenterne fra Holbæk Kommunes score, som ligger på 5,41 (enfamilieshuse) og 5,06 (etageboligere) på en skala fra 1-7, hvor 1 betyder begrænset viden og 7 betyder stor viden. Til sammenligning har respondenter fra andre steder end Holbæk Kommune svaret 5,13 (enfamilieshuse) og 4,53 (etageboligere). Dette indikerer, at respondenter fra Holbæk Kommune føler at de ved mere omkring affaldssortering end respondenter, der bor andre steder i Danmark. Dette kan skyldes Holbæk Forsyning A/S indsamlingsordning, som giver mulighed for at kunderne kan sortere i flere fraktioner, herunder bioaffald. 5.3 Sortering af restaffald Restaffald er blandt andet beskidt emballage, bleer, engangsservice, kattegrus, juice- og mælkekartoner, kold aske, pizzabakker og støvsugerposer. Det er blevet antaget, at alle respondenter har restaffald, og derfor er alle blevet spurgt omkring sortering af restaffald, herunder nuværende beholdertype og tilfredshed. 6

8 5.3.1 Benyttede beholdertyper til restaffald Figur 5: Benyttede typer af beholdere til restaffald i køkkenet Respondenterne er blevet spurgt hvilken type beholder, de benytter til restaffald i køkkenet. I Figur 5 ses det, at størstedelen (over 90 %) af respondenterne, som bor i enfamilieshuse i Holbæk Kommune sortere restaffald under køkkenvasken. Samme tendens er gældende for respondenterne i enfamilieshuse fra andre kommuner end Holbæk. For alle respondenter fra Holbæk Kommune gælder det, at ca. 1/3 benytter et stativ eller en skraldespand med pose på køkkenlåg, mens 1/3 benytter en udtræksløsning under køkkenvasken. Blandt respondenterne fra andre kommuner end Holbæk er stativ med pose på køkkenlåge overrepræsenteret (2/3 af respondenterne benytter dette). Det kan skyldes, at de ikke sorterer bioaffald, hvorfor der kun er behov for én beholder under køkkenvasken. Respondenterne er også blevet spurgt om, hvor ofte de typisk går ud med deres restaffald. Størstedelen af respondenterne uafhængig af boligtype og bopælskommune (over 75 %) tømmer deres beholder til restaffald hver dag eller hver anden dag. 7

9 5.3.2 Tilfredshed med nuværende beholder til restaffald Etage Andre Enfam. Andre Etage Holbæk Enfam. Holbæk Stativ/spand med pose på køkkenlåge 4,25 5,16 Udtræksløsninger under køkkenvasken 4,88 4,55 5,27 Samlet tilfredshed uanset beholder 3,81 4,18 3,84 5,21 Figur 6: Tilfredshed med beholdere til restaffald Figur 6 viser respondenternes samlede tilfredshed med deres nuværende beholder til restaffald (uanset beholdertype). Generelt er respondenter fra enfamilieshuse i Holbæk Kommune mest tilfredse med deres nuværende løsninger, mens respondenter fra andre kommuner end Holbæk er mere utilfredse. Særligt respondenter fra etageboliger er mere utilfredse, og de vurderer samlet set deres løsninger til mindre end middel, hvilket betyder, at de er mere villige til at søge alternativer. Figur 6 viser desuden tilfredsheden med de mest benyttede typer af beholdere til restaffald. De løsninger, der er størst tilfredshed med er udtræksløsninger og stativ/skraldespand med pose på køkkenlåge, som respondenter fra enfamilieshuse i Holbæk Kommune giver både en score på lidt over 5 ud af 7 mulige. Det er en god score, men der er samtidig potentiale for forbedring. Bemærk, at der er så få fra respondenter fra andre kommuner end Holbæk, der benytter en udtræksløsning, at svaret er ikke medtaget i Figur Sortering af bioaffald Holbæk Forsyning A/S kunder udsorterer bioaffald som en del af affaldsordningen i Holbæk Kommune. Kunderne må komme afskårne blomster, madrester, kødrester, kødben, fisk, fjerkræ, frugt, grøntsager, kaffegrums, teposer, æggeskaller, køkkenrulle, fedt og sovs i beholderen til bioaffald. Det er imidlertid nogle kunder, der hjemmekomposterer, andre både hjemmekomposterer og benytter affaldsordningen til bioaffald, mens nogle kunder slet ikke benytter muligheden for at udsortere bioaffald. Samtidig er det ikke alle landets kommuner, der har en indsamlingsordning til bioaffald. Derfor er respondenterne blevet spurgt om de sortere bioaffald, og hvad de gør med bioaffaldet. 8

10 Figur 7: Fordeling af respondenter, der sorterer eller ikke sortere bioaffald Figur 7 viser, at det kun er 8 % af respondenterne fra Holbæk Kommune, der bor i enfamilieshuse, og 27 % af respondenterne fra etageboliger, som ikke sorterer deres bioaffald (red. de har derfor ikke kunne svare på spørgsmål vedrørende biosortering). Samtidig viser kundeundersøgelsen, at hjemmekompostering ikke benyttes af beboere i etageboliger, mens godt 40 % af respondenterne fra Holbæk Kommune, der bor i enfamilieshuse helt eller delvis hjemmekomposterer deres bioaffald. Generelt er der kun få respondenterne fra andre kommuner end Holbæk, som sorterer bioaffald. 50 % af respondenterne fra etageboliger og 94 % fra enfamilieshuse sorterer ikke bioaffald, hvorfor deres svar med hensyn til løsninger ikke omtales i afsnit 5.4 Sortering af bioaffald. 9

11 5.4.1 Benyttede beholdertyper til bioaffald Figur 8: Benyttede typer af beholdere til bioaffald i køkkenet Respondenterne er blevet spurgt hvilken type beholder, de benytter til bioaffald i køkkenet. I Figur 8 ses det, at størstedelen (over 85 %) af respondenterne uanset boligtype sorterer bioaffald under køkkenvasken. Den mest benyttede beholdertype er en udtræksløsning under køkkenvasken. Derefter er stativ/spand med pose på køkkenlåge og biospand/beholder under køkkenvasker de mest benyttede beholdertyper. Respondenterne er også blevet spurgt om, hvor ofte de typisk går ud med deres bioaffald. Størstedelen af respondenterne uafhængig af boligtype (over 70 %) tømmer deres beholder til bioaffald hver dag eller hver anden dag. Dette er det samme tømmemønster, som blev konstateret for restaffald, hvilket kan betyde, at de fleste tømmer begge beholdere samtidigt Tilfredshed med nuværende beholder til bioaffald Etage Holbæk Enfam. Holbæk Biospand/beholder under køkkenvasken 3,38 5,31 Udtræksløsninger under køkkenvasken 4,8 5,18 Stativ/spand med pose på køkkenlåge 4,41 5,18 Figur 9: Tilfredshed med udvalgte beholdere til bioaffald 10

12 Figur 9 viser tilfredsheden med de mest benyttede typer af beholdere til bioaffald. Det er en generel tendens, at etageboligerne er mindre tilfredse med deres løsninger end beboere i enfamilieshuse. Her skal det dog bemærkes, at der kun er 64 besvarelser fra etagebolig i Holbæk Kommune mod 792 besvarelser fra enfamilieshuse, så datagrundlaget er mere validt for enfamilieshusene. Respondenter fra enfamilieshuse i Holbæk Kommune giver en score på lidt over 5 ud af 7 mulige, hvilket er en god score, men der er stadig potentiale for forbedring Ønsker til beholder for bioaffald Figur 10: Ønske om låg på beholder til bioaffald Respondenterne er blevet spurgt om de har et låg på deres beholder til bioaffald, og om de fortsat ønsker et låg. 75 % af respondenterne uanset boligtype vil fortsat gerne have eller ønsker låg på deres beholder til sortering af bioaffald i køkkenet. Figur 11: Ønsker i forhold til at kunne flytte beholderen til bioaffald 11

13 Respondenterne er blevet spurgt om de gerne vil have mulighed for at flytte biospanden/beholdere fx i forbindelse med madlavning. Ca. 50 % af respondenterne ønsker ikke at kunne flytte beholderen, men det betyder samtidig, at der er 50 % med potentiale i forhold til en mobil biospand. Det betyder, at der ideelt skal udvikles en biospand, der både kan monteres under køkkenvasken og flyttes fx i forbindelse med madlavning. Figur 12: Type poser brugt til bioaffald Respondenterne er blevet spurgt om hvilken type pose de primært bruger til bioaffald. Figur 12 viser, at størstedelen af respondenterne på tværs af boligtype benytter almindelige skraldeposer til bioaffald. Det betyder, at en ny spand til bioaffald bør passe til denne type poser. Dette er desuden den samme type poser, som de fleste bruger til restaffald. Da kundeundersøgelsen har vist, at begge fraktioner har samme tømmefrekvens, betyder det, at en ny spand til bioaffald og en ny spand til restaffald godt kan have samme størrelse. 5.5 Sortering af de tørre affaldsfraktioner De tørre affaldsfraktioner dækker over glas, papir, plast og metal. Det er ikke alle landets kommuner, der har en indsamlingsordning til alle de tørre fraktioner. Det er en del af Holbæk Forsyning A/S affaldsordning, at der hver 6. uge hentes glas og papir hos alle kunder. Derudover har der siden 2013 kørt et affaldsforsøg med indsamling af plast og metal i husstande. Ordningen til plast og metal forventes udrullet til alle kunder i 2015, men indtil da kan fraktioner afleveres på genbrugspladserne. Til trods for muligheden for at udsortere de tørre fraktioner er det ikke alle kunderne, der sortere. Derfor er respondenterne blevet spurgt hvilke af de fire affaldstyper, som de sorterer i husstanden i dag. Såfremt respondenten svarer ja, har de fået mulighed for at svare på en række spørgsmål omkring sortering af de pågældende fraktioner. 12

14 Enfamilieshuse Holbæk Kommune Andre kommuner end Holbæk Glas Papir 85,1 87,3 98,7 97,9 Plast 43,3 50,4 Metal 69 66,4 Ingen 0,3 8,2 Figur 13: Sortering af tørre affaldstyper i enfamilieshuse Figur 13 viser, at der ikke er så stor forskel på hvilke tørre affaldsfraktioner enfamilieshuse i Holbæk Kommune og enfamilieshuse i andre kommuner end Holbæk sorterer i. Enfamilieshusene i Holbæk Kommune er dog stadig lidt længere fremme, og det er bemærkelsesværdigt, at der stort set ikke er nogle respondenter fra denne gruppe, som ikke sorterer i minimum en tør affaldsfraktion. Figur 13 viser, at der generelt er flere udenfor Holbæk, der slet ikke sorterer i de tørre affaldsfraktioner nemlig 8 % mod 0 % af respondenterne fra Holbæk. Det er værd at bemærke, at over 50 % af respondenterne fra Holbæk allerede sorterer plast og metal trods manglende udsortering ved husstanden. Incitamentet for respondenter til at sortere plast og metal, samt at aflevere dette på genbrugspladsen kan skyldes den vægtbaserede afregning for restog bioaffald i Holbæk Forsyning A/S. Etageboliger Holbæk Kommune Andre kommuner end Holbæk Glas 90,9 88,7 Papir 77,3 77,4 Plast 15,9 34 Metal 25 48,1 Ingen 5,7 8,5 Figur 14: Sortering af tørre affaldstyper i etageboliger 13

15 Figur 14 viser, at der er færre af respondenterne i etageboligerne, der sorterer i de tørre affaldsfraktioner end i enfamilieshusene. Dette er gældende på tværs af bopælskommuner. 5.6 Sortering af glas-affald I Holbæk Forsyning A/S affaldsordning dækker glas-affald blandt andet over vin- & spiritusflasker, øl- & sodavandsflasker, medicin- & pilleglas, konservesglas- & flasker og syltetøjsglas, hvilket skønnes at være i overensstemmelse glas-affaldet fra landets øvrige kommuner Rengøring af glas-affald Figur 15: Rengøring af glasaffald Respondenterne er blevet spurgt hvorvidt de typisk rengør glasset, før de smider det ud. Figur 15 viser, at størstedelen af respondenterne på tværs af boligtype rengør glasset i større eller mindre grad. Det samme er gældende for respondenter fra andre kommuner end Holbæk. Dog ses det, at der er en større andel af respondenterne fra etageboligerne, der ikke rengør glasset (knap 18 %) end respondenter fra enfamilieshuse (5 %). 14

16 5.6.2 Opbevaring af glas-affald i hjemmet Figur 16: Opbevaring af glas-affald i hjemmet Respondenterne er blevet spurgt, hvor de opbevarer glasaffald i hjemmet. Figur 16 viser, at der er stor forskel på, hvor respondenter fra enfamilieshuse og etageboliger opbevarer deres glasaffald. Hele 73 % af respondenterne fra enfamilieshuse i Holbæk Kommune går ud med glasset med det samme. Det formodes at være fordi, der ikke er så langt fra hvor affaldet produceres (typisk køkkenet) til de udendørsbeholdere. Der er derfor ikke umiddelbart behov for en kasse til glasaffald til inde i hjemmet til enfamilieshusene i Holbæk. Dette understøttes af, at tilfredshedsgraden er på hele 5,83 (Figur 17), hvilket er den højeste tilfredshedsgrad målt i kundeundersøgelsen. Etage Andre Etage Holbæk Enfam. Andre Enfam. Holbæk Går ud med det med det samme 5,85 5,76 5,72 5,83 Et andet sted i køkkenet 4,09 4,38 4,32 5,33 Under køkkenvasken 3,57 4,5 4,5 4,89 Figur 17: Tilfredshed med nuværende opbevaringssted til glasaffald 15

17 Andelen af respondenter fra enfamilieshuse i andre kommuner end Holbæk, der går ud med glasset med det samme er noget mindre (kun 32 %), men tilfredsheden for dem er på samme niveau som for enfamilieshuse i Holbæk. Figur 16 viser, at godt halvdelen af respondenterne, der bor i etageboliger i Holbæk opbevarer deres glasaffald i køkkenet. Samtidig viser Figur 17, at tilfredsheden med at opbevare glasaffaldet i køkkenet er noget lavere (4,5) end blandt de respondenter, der går direkte ud med deres glasaffald (5,83). Der er lidt flere respondenter fra andre kommuner end Holbæk (uanset boligtype), der opbevarer deres glasaffald i køkkenet (60 %), men deres tilfredshed er i overensstemmelse med respondenterne fra Holbæk Beholdere til opbevaring af glas-affald Figur 18: Beholdere til opbevaring af glas-affald Figur 18 viser, hvordan de respondenter, der opbevarer glasaffaldet i køkkenet eller et andet sted i hjemmet opbevarer deres glas-affald. Størstedelen af respondenterne fra Holbæk har uanset boligtype glasset stående løst (56 % for enfamilieshuse og 44 % for etageboliger). 70 % af dem, der har glasset stående løst, bærer glasset løst ud til den udendørs affaldsbeholder. Denne løsning er meget udbredt, men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, da den scorer relativt lavt på tilfredshedsgraden (kun 4,4). Der er færre fra andre kommuner end Holbæk, der opbevarer glasset løst (35 %). De bruger til gengæld en beholder/kasse uden pose eller en pose. Godt 1/3 af respondenterne fra Holbæk benytter også en beholder/kasse uden pose. Dem, der opbevarer glasaffaldet i en beholder/kasse uden pose tager (uanset bopælskommune) selve kassen med ud til den udendørs affaldsbeholder for at tømme glas-affaldet. Tilfredshedsgraden med denne type løsning er relativ høj (5,5). I etageboliger uanset bopælskommune opbevares glasset i nogle tilfælde i poser, heraf benytter størstedelen af respondenterne posen til at transportere glasset ud til den udendørs affaldsbeholder. Det er observeret, at dem der opbevarer glasset løst, går oftere ud med glas-affaldet. Hele 50 % uanset bopælskommune og boligtype går ud med glassset en til to gange om ugen, hvis glasset opbevares løst. For dem, der opbevarer glasset i en beholder/kasse uden pose, er det kun 39 %, der 16

18 går ud med glas-affaldet en til to gange om ugen. Generelt går respondenter fra etageboliger sjældnere ud med glas-affaldet end respondenter fra enfamilieshuse, hvilket kan skyldes, at enfamilieshusene har de udendørs affaldsbeholdere tættere på hjemmet Generel tilfredshed med sortering af glas-affald Samlet tilfredshed Etage Andre 4,4 Etage Holbæk 4,99 Enfam. Andre 5,13 Enfam. Holbæk 5,57 Figur 19: Samlet tilfredshed med sortering af glas-affald Respondenterne er blevet spurgt, hvor tilfredse de er med deres nuværende løsning til sortering af glas-affald. Figur 19 viser, at der generelt er stor tilfredshed med løsningerne til glas blandt enfamilieshuse uanset bopælskommune, mens der for etageboliger er et større potentiale for at søge nye løsninger. 5.7 Sortering af papir-affald I Holbæk Forsyning A/S affaldsordning dækker papir-affald blandt andet over aviser, ugeblade, reklamer, breve, printerpapir, kuverter m/u rude, telefonbøger og småt emballagepap (karton) fx pakker fra cornflakes, tandpasta ol. 17

19 5.7.1 Opbevaring af papir-affald i hjemmet Figur 20: Opbevaring af papir-affald i hjemmet Respondenterne er blevet spurgt, hvordan de opbevarer papiraffald i hjemmet. Figur 20 viser, at der er forskel på, hvor respondenter fra enfamilieshuse og etageboliger i Holbæk opbevarer deres papiraffald. Omkring af 2/5 af respondenter fra enfamilieshuse går ud med papiret med det samme og 2/5 opbevarer papiret et andet sted i hjemmet (dvs. ikke i køkkenet). For respondenter i enfamilieshuse fra andre kommuner er det de samme to steder, som er dominerende for opbevaring. Dog er der en lidt større andel, der opbevarer papir-affald et andet sted i hjemmet (46 %) mod knap 30 %, der går ud med papiret med det samme. Fælles for opbevaring af papir et andet sted i hjemmet og for dem, der går ud med papiret med det samme er, at der er en stor tilfredshed på mindst 5,40 (Figur 21). Tilfredsheden er størst blandt dem, der går ud med papiret med det samme (ca. 6,0). Etage Andre Etage Holbæk Enfam. Andre Enfam. Holbæk Går ud med det med det samme Et andet sted i hjemmet Et andet sted i køkkenet 4,08 5,67 5,33 6,03 5,92 4,97 5,16 5,62 5,43 4,88 4,8 4,91 Figur 21: Tilfredshed med nuværende opbevaringssted til papiraffald 18

20 For etageboliger i Holbæk ses det, at langt størstedelen (56 %) opbevarer deres papiraffald et andet sted i hjemmet. Denne tendens er også gældende for etageboliger i andre kommuner (48 %). Tilfredsheden med at opbevare papiraffaldet et andet sted i hjemmet er på næsten 5 (Figur 17). Størst utilfredshed er der blandt de respondenter fra etageboliger i Holbæk, der opbevarer deres papir-affald et andet sted i køkkenet. Det bør derfor overvejes, hvorvidt køkkenet er en egnet placering til papiraffald Beholdere til opbevaring af papir-affald Figur 22: Beholdere til opbevaring af papir-affald Figur 22 viser, hvordan respondenter, der opbevarer papir-affaldet et andet sted i hjemmet eller et andet sted i køkkenet, opbevarer deres papir-affald. Papir-affaldet bliver enten opbevaret i en beholder/kasse uden pose ellers ligger det løst uanset boligtype og bopælskommune. Den samlede tilfredshedsgraden på tværs af boligtype og bopælskommune med begge typer løsninger er relativ høj, da den er på omkring 5,3 for beholder/kasse uden pose og 5,1 for papir, der ligger løst. Dem, der opbevarer papir-affaldet i en beholder/kasse uden pose tager typisk selve kassen med ud til den udendørs affaldsbeholder for at tømme papir-affaldet, mens størstedelen af dem, der har papiret liggende løst, bærer papiret løst ud til affaldsbeholderen. I etageboliger uanset bopælskommune opbevares papir-affaldet i % af husstandene i poser, heraf benytter størstedelen af respondenterne posen til at transportere papiret til den udendørs affaldsbeholder. Tilfredsheden med at opbevare papir-affaldet i en pose ligger på 5,15, som er den højeste tilfredshed blandt respondenter fra etageboliger. 19

21 5.7.3 Generel tilfredshed med sortering af papir-affald Samlet tilfredshed Etage Andre 4,93 Etage Holbæk 4,99 Enfam. Andre 5,62 Enfam. Holbæk 5,6 Figur 23: Samlet tilfredshed med sortering af papir-affald Respondenterne er blevet spurgt, hvor tilfredse de er med deres nuværende løsning til sortering af papir-affald. Figur 23 viser, at der generelt er stor tilfredshed med løsningerne til papir særlig blandt enfamilieshuse uanset bopælskommune, mens der for etageboliger er et større potentiale for at søge nye løsninger. 5.8 Sortering af plast-affald I kundeundersøgelsen er der 134 respondenter, der bor i enfamilieshuse i andre kommuner end Holbæk. Figur 13: Sortering af tørre affaldstyper i enfamilieshuse viser, at det kun er 43 % af disse (svarende til 58 respondenter), der sorterer deres plast-affald. Figur 14: Sortering af tørre affaldstyper i etageboliger viser desuden, at det er få beboere i etageboliger, der sortere plast-affald. Der er 88 respondenter, der bor i etageboliger i Holbæk, hvoraf kun 16 % sorterer plast-affald, og der er 106 respondenter, der bor i etageboliger i andre kommuner end Holbæk, hvoraf kun 34 % sorterer plastaffald. Dette er for få respondenter til at kunne sige noget repræsentativt om deres sorteringsvaner, og derfor er deres svar ikke medtaget i afsnit 5.8 Sortering af plast-affald. Det betyder, at afsnittet udelukkende er baseret på besvarelser fra respondenter fra enfamilieshuse i Holbæk. Holbæk Forsyning A/S har siden 2013 kørt et affaldsforsøg i 924 husstande, som har fået en ekstra to-delte beholder til plast og metal. I kundeundersøgelsen er respondenterne blevet spurgt, hvordan de afleverer deres plast-affald i dag. 21 % svarer, at de har en udendørs beholder til plast, hvilket betyder, at de har deltaget i ovenstående forsøg. I forsøget dækker plast-affald blandt andet over plastflasker fx fra vand, juice, eddike, plastdunke fx fra shampoo, rengøringsmidler, plastbakker fra tørvarer fx småkager og frugt/grønt, plastlåg, plastbeholdere fx klodskasser og spand, samt plastemballage fra madvarer fx sildeglas. De resterende 79 % afleverer deres plast-affald på genbrugspladsen, hvor plast-affald også dækker over hård plast (fx spande, legetøj, kasser, regnvandstønder og skraldespande), plastfolie, flamingo, plast-havemøbler og hård PVC. Holbæk Forsyning A/S bestyrelse har besluttet, at affaldsforsøget med plast-metal skal udrulles til hele Holbæk Kommune i 2016, hvorfor sorteringsmønsteret for de 79 %, der i dag kører på genbrugspladsen, formentlig vil ændre sig. 20

22 5.8.1 Rengøring af plast-affald Ja, jeg fjerner det værste affald Ja, jeg fjerner alle madrester/snavs Nej 42% 44% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 24: Rengøring af plast-affald Respondenterne er blevet spurgt, hvorvidt de typisk rengør plast-affaldet, før de smider det ud. Figur 24 viser, at størstedelen af respondenterne rengør plasten i større eller mindre grad. At respondenterne rengør plasten kan have betydning for designet af et kommende sorteringssystem til køkkenet, da plast typisk rengøres ved brug af vand, hvorfor plasten kan være våd i forbindelse med opbevaring Opbevaring af plast-affald i hjemmet Figur 25: Opbevaring af plast-affald i hjemmet Respondenterne er blevet spurgt, hvordan de opbevarer plast-affald i hjemmet. Figur 25 viser, at over halvdelen af respondenterne opbevarer deres plast-affald et andet sted i hjemmet, hvilket fx kan være i et grovkøkken eller bryggerset. Den store andel af respondenter, der opbevarer plasten andre steder end i køkkenet, kan skyldes, at størstedelen af respondenterne indsamler plast-affald til 21

23 genbrugspladsen, hvilket dækker over plast-emner til hård plast, plastfolie, flamingo, plast-havemøbler og hård PVC. Disse typer emner er ofte store og ikke egnet til opbevaring i køkkenet. 28 % af respondenterne, der kører på genbrugspladsen, har svaret andet, hvorfor de er blevet bedt om at beskrive opbevaringsstedet. Dette dækker typisk over egne opsatte udendørsbeholdere eller løsninger til et udhus/skur. Der er desuden en stor andel af de respondenter (39 %), der har en udendørs beholder til plast som del af affaldsforsøget, der har svaret andet. Dette skyldes primært, at de går direkte ud med plast-affaldet med det samme Tilfredshed med opbevaringssted til plast-affald Figur 26: Tilfredshed med opbevaringssted til plast-affald Figur 26 viser, at der er størst tilfredshed med det nuværende opbevaringssted til plast-affald blandt de respondenter, der opbevarer plasten andre steder end de angivne valgmuligheder (5,13). Til gengæld er tilfredsheden blandt de øvrige respondenter, som opbevarer plasten indenfor i hjemmet lavere og ligger på en middelkarakter, hvorfor det formodes, at de vil være villige til at søge efter alternative løsninger. 22

24 5.8.4 Beholdere til opbevaring af plast-affald Figur 27: Beholdere til opbevaring af plast-affald Figur 27 viser, at opbevaringsmønsteret er forskelligt afhængig af om respondenterne har en udendørs affaldsbeholder til plast eller kører på genbrugspladsen. Størstedelen af respondenterne, som har en udendørs affaldsbeholder til plast opbevarer plasten løst (36 %) eller går ud med plasten med det samme (22 %). De resterende respondenter fordeler sig nogenlunde jævnt på de tre øvrige svarkategorier. De respondenter, der har en sorteringsløsning i hjemmet, tømmer den typisk en til to gange om ugen eller oftere. Størstedelen (over 80 %) af respondenterne, der kører på genbrugspladsen opbevarer enten plasten i en beholder/kasse uden pose, en beholder/kasse med pose eller i en pose. Det ses samtidig, at respondenterne typisk benytter hele beholderen/kassen, posen i beholderen/kassen eller den løse pose til at transportere plasten til genbrugspladsen. Respondenterne kører typisk plast-affald på genbrugspladsen en til to gange om måneden (60 %) eller sjældnere (33 %). 23

25 5.8.5 Samlet tilfredshed med sortering af plast-affald Figur 28: Samlet tilfredshed med sortering af plast-affald Respondenterne er blevet spurgt, hvor tilfredse de er med deres nuværende løsning til sortering af plast-affald. Figur 28 viser, at der generelt er større tilfredshed med løsningerne til plast-affald blandt de respondenter, der har en udendørs affaldsbeholder til plast-affald end dem, der kører på genbrugspladsen. Tilfredsheden blandt dem, der kører på genbrugspladsen, er kun på 4,68 hvilket er lidt over middel, hvorfor det formodes, at de vil være villige til at søge efter alternative løsninger. 5.9 Sortering af metal-affald I kundeundersøgelsen er der 88 respondenter, der bor i etageboliger i Holbæk, hvoraf kun 25 % sorterer metal-affald. Der er desuden 106 respondenter, der bor i etageboliger i andre kommuner end Holbæk, hvoraf kun 48 % sorterer metal-affald (svarende til 51 respondenter). Dette er for få respondenter til at kunne sige noget repræsentativt om deres sorteringsvaner, og derfor er deres svar ikke medtaget i afsnit 5.9 Sortering af metal-affald. Det betyder, at afsnittet udelukkende er baseret på besvarelser fra respondenter fra enfamilieshuse. Holbæk Forsyning A/S har siden 2013 kørt et affaldsforsøg i 924 husstande, som har fået en ekstra to-delte beholder til plast og metal. I kundeundersøgelsen er respondenterne blevet spurgt, hvordan de afleverer deres metal-affald i dag. 17 % af respondenterne fra Holbæk svarer, at de har en udendørs beholder til metal, hvilket betyder, at de har deltaget i Holbæk Forsyning A/S affaldsforsøg, hvor metal blandt andet over øl- & sodavandsdåser, konservesdåser uden rester, metalkapsler & metallåg fx fra syltetøjsglas og vinflasker, alubakker, alufolie, alulåg og andet småt jern og metal såsom søm, kapsler, bestik, kagedåser, gryder. De resterende 83 % afleverer deres metal-affald på genbrugspladsen. 24

26 5.9.1 Rengøring af metal-affald Ja, jeg fjerner det værste affald Ja, jeg fjerner alle madrester/snavs Nej Enfam. Andre 56% 28% 16% Enfam. Holbæk 43% 40% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 29: Rengøring af metal-affald Respondenterne er blevet spurgt, hvorvidt de typisk rengør metal-affaldet, før de smider det ud. Figur 29 viser, at størstedelen af respondenterne rengør metallet i større eller mindre grad. At respondenterne rengør metallet kan have betydning for designet af et kommende sorteringssystem til køkkenet, da metallet typisk rengøres ved brug af vand, hvorfor metallet kan være vådt i forbindelse med opbevaring Opbevaring af metal-affald i hjemmet Figur 30: Opbevaring af metal-affald i hjemmet Respondenterne er blevet spurgt, hvordan de opbevarer metal-affald i hjemmet. Figur 30 viser, at over halvdelen af respondenterne fra Holbæk opbevarer deres metal-affald et andet sted i hjemmet, hvilket fx kan være i et grovkøkken eller bryggerset. 25

27 31 % af respondenterne fra Holbæk (uanset afleveringsform) har svaret andet, hvorfor de er blevet bedt om at beskrive opbevaringsstedet. For dem, der kører på genbrugspladsen, dækker andet typisk over egne opsatte udendørsbeholdere eller løsninger til et udhus/skur. Dem, der har en udendørs beholder til plast som del af affaldsforsøget, går typisk direkte ud med metal-affaldet med det samme. Der er kun 89 respondenter fra enfamilieshuse i andre kommuner, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at lave ovenstående opdeling, da grupper vil være for små. Derfor medtages svarfordeling fra enfamilieshuse i andre kommuner ikke Tilfredshed med opbevaringssted til metal-affald Figur 31: Tilfredshed med opbevaringssted til metal-affald Figur 31 viser, at der er størst tilfredshed med det nuværende opbevaringssted til metal-affald blandt de respondenter, der opbevarer metallet andre steder end de angivne valgmuligheder (5,08). Til gengæld er tilfredsheden blandt de øvrige respondenter, som opbevarer metallet indenfor i hjemmet lavere og ligger på en middelkarakter eller under, hvorfor det formodes, at de vil være villige til at søge efter alternative løsninger. Til sammenligning er respondenter fra enfamilieshuse i andre kommuner generelt mere tilfredse med deres opbevaringssteder til metal-affald, da tilfredsheden for alle svarmuligheder ligger på minimum 5. 26

28 5.9.4 Beholdere til opbevaring af metal-affald Figur 32: Beholdere til opbevaring af metal-affald Figur 32 viser, at opbevaringsmønsteret er forskelligt afhængig af om respondenterne har en udendørs affaldsbeholder til metal eller kører på genbrugspladsen. Størstedelen af respondenterne, som har en udendørs affaldsbeholder til metal opbevarer metallet løst (41 %). Derudover er der to andre dominerende løsninger, nemlig i en beholder/kasse med eller uden pose. Hvis der ikke er en pose i beholderen/kassen benyttes hele kassen som transportmiddel (70 %). Er der imidlertid en pose i beholderen/kassen, er det som regel posen, der benyttes til at fragte metallet ud til den udendørsaffaldsbeholder (60 %). Størstedelen (over 80 %) af respondenterne, der kører på genbrugspladsen opbevarer enten metallet i en beholder/kasse med/uden pose eller i en pose. Det ses samtidig, at respondenterne typisk benytter hele beholderen/kassen, posen i beholderen/kassen eller den løse pose til at transportere metallet til genbrugspladsen. De respondenter, der har en udendørs affaldsbeholder til metal, smider typisk metal ud en til to gange om ugen (40 %), mens de respondenter, der kører på genbrugspladsen med metallet gør det en til to gange om måneden (45 %) eller sjældnere (51 %). 27

29 5.9.5 Samlet tilfredshed med sortering af metal-affald Figur 33: Samlet tilfredshed md sortering af metal-affald Respondenterne er blevet spurgt, hvor tilfredse de er med deres nuværende løsning til sortering af metal-affald. Figur 33 viser, at der generelt er større tilfredshed med løsningerne til metal-affald blandt de respondenter, der har en udendørs affaldsbeholder til metal-affald end dem, der kører på genbrugspladsen. Tilfredsheden blandt dem, der kører på genbrugspladsen, er kun på 4,66 hvilket er lidt over middel, hvorfor det formodes, at de vil være villige til at søge efter alternative løsninger Generel tilfredshed med sortering af affaldstyper For at vurdere den generelle tilfredshed med sortering af de forskellige affaldstyper, er kunderne blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med deres nuværende løsninger til sortering. Figur 34 viser den samlede tilfredshed fordelt på boligtype uafhængig af bopælskommune. Etageboliger Enfamilieshuse Metal-affald Plast-affald Papir-affald Glas-affald Bioaffald Restaffald Figur 34: Samlet tilfredshed fordelt på boligtype Den samlede tilfredshed med sortering af affald for alle typer affald blandt respondenter fra etageboliger er på 4,5, mens den er på 5,2 blandt respondenter fra enfamilieshuse. Det betyder, at der generelt er lavere tilfredshed blandt respondenter, der bor i etageboliger end respondenter, der bor i enfamilieshuse. Beboere i etageboliger giver en samlet vurdering, der kun er lidt over middel, hvorfor 28

30 det formodes, at de vil være villige til at søge efter alternative løsninger til de fleste affaldstyper. Figur 34 viser, at det særligt er løsninger til metal, plast, bio og restaffald, der besidder et potentiale i forhold til beboere i etageboliger. Respondenter fra enfamilieshuse er generelt mere tilfredse med deres nuværende løsning, særligt med deres håndtering af glas- og papir-affald. Dog er deres tilfredshed med nuværende løsninger til metal, plast, bio og restaffald noget lavere, hvorfor de muligvis vil være villige til at søge efter alternative løsninger til disse fire affaldstyper. I spørgeskemaet er respondenterne blevet spurgt, hvorvidt et bedre indendørs sorteringssystem vil få dem til at sortere mere affald. Figur 35 viser, at særligt respondenter fra etageboliger vurderer, at de vil sortere mere affald, såfremt de får et bedre sorteringssystem til køkkenet (66 %). Dette stemmer overens med den tidligere konklusion om, at der er størst potentiale blandt beboere fra etageboliger i forhold til at søge efter alternative løsninger til de fleste affaldstyper. Enfam. Etage. Ja 34% 66% Nej 9% 10% Nej, for jeg sortere allerede alt det jeg kan 17% 48% Ved ikke 8% 8% Figur 35: Samlet vurdering af hvorvidt et bedre sorteringssystem vil få respondenterne til at sortere mere Figur 35 viser desuden, at der også er et potentiale blandt respondenter fra enfamilieshuse (dog lidt lavere end blandt etageboligerne), da 34 % angiver, at de vil sortere mere affald, såfremt de får et bedre sorteringssystem til køkkenet. Svarfordeling fordelt på bopælskommune viser, at potentialet er endnu større blandt respondenter fra enfamilieshuse fra andre kommuner end Holbæk, da hele 51 % vurdere, at et bedre sorteringssystem til køkkenet vil få dem til at sortere mere affald. Antallet af respondenter fra enfamilieshuse fra andre kommuner er imidlertid mindre end antallet af respondenter fra Holbæk, hvorfor dette blot kan ses som en indikation på potentialet. 48 % af respondenterne fra enfamilieshuse svarer, at et nyt sorteringssystem ikke vil få dem til at sortere mere affald, da de allerede sortere alt det de kan. Tallet for respondenter fra etageboliger er noget lavere og viser, at blot 17 % sorterer alt det de kan, hvilket betyder, at der er 83 %, der har potentiale for at sortere mere affald. 29

31 5.11 Motivation for at sortere affald I spørgeskemaet er respondenterne blevet spurgt, hvad der motiverer dem til at sortere affald. Figur 36 viser svarfordelingen, men det skal bemærkes, at respondenterne har haft mulighed for at afgive flere forskellige motivationsfaktorer, hvorfor totalen ikke giver 100 %. Etage Andre Etage Holbæk Enfam. Andre Enfam. Holbæk Det miljømæssige - det er godt for miljøet 90% 72% 88% 80% Det økonomiske - det er billigere 5% 6% 17% 19% Sådan er affaldsordningen i min kommune 28% 40% 36% 38% Figur 36: Motivation for at sortere affald Figur 36 viser, at den største motivationsfaktor i forhold til at sortere affald på tværs af bopælskommune og boligtype er det miljømæssige, og at man gør noget godt for miljøet. Den anden højeste motivationsfaktor er sådan er affaldsordningen i min kommune, hvilket også er gældende uafhængig af bopælskommune og boligtype. Den økonomiske faktor, dvs. at det er billigere at sortere affald, er imidlertid kun en motivationsfaktor for respondenter fra Holbæk. Dette skyldes formentlig den vægtbaserede afregning for rest- og bioaffald i Holbæk Forsyning A/S, som giver kunderne et incitament til at sortere de tørre affaldstyper, da de ikke afregnes per vægt. Udover de afbillede faktorer i Figur 36, har der været endnu en svarmulighed det sociale fordi alle andre gør det. Denne er ikke medtaget i figuren, da der er meget få respondenter (5 % eller derunder), der har afgivet en stemme. Dette indikerer, at sociale normer ikke har den store indflydelse på folks motivation for at sortere affald. Respondenterne har desuden haft mulighed for at skrive andre faktorer på. Disse kommentarer fremgår af kommentarlisten. 30

32 5.12 Interesse for et nyt sorteringssystem til køkkenet I spørgeskemaet er respondenterne blevet spurgt, hvorvidt de er interesserede i at få et nyt indendørs sorteringssystem. Figur 37 viser svarfordelingen. Enfam. Holbæk Enfam. Andre Etage Holbæk Etage Andre Ja, jeg vil helst have udleveret et sorteringssystem af mit forsynings-/affaldsselskab 34% 34% 46% 52% Ja, jeg er villlig til at betale for et bedre sorteringssystem, der er tilpasset affaldsordningen i min kommune 4% 9% 12% 14% Nej, men jeg vil gerne have inspiration til, hvordan jeg selv kan indrette et sorteringssystem 7% 8% 21% 25% Nej, jeg er tilfreds med mit nuværende sorteringssystem 13% 28% 37% 43% Figur 37: Interesse i at få et nyt indendørssorteringssystem Det ses endnu engang, at beboere fra etageboliger har den største interesse i at få et nyt indendørssorteringssystem. Andelen, der er villig til at betale for et nyt system eller få det udleveret af sit forsynings-/affaldsselskab ligger på henholdsvis 50 % for etageboliger i Holbæk Kommune og 66 % for etageboliger i andre kommuner. Til sammenligning vil 43 % af enfamilieshusene i Holbæk Kommune og 46 % af enfamilieshusene i andre kommuner gerne have et nyt system. Respondenter i enfamilieshuse vil i højere grad end beboere fra etageboliger være åbne for at få inspiration til, hvordan de selv kan indrette et sorteringssystem. Det indikerer, at respondenter i enfamilieshuse er villige til at søge nye løsninger, selvom de ikke nødvendigvis forventer at få et nyt system fra deres forsynings-/affaldsselskab. 31