Barndommens Land. Melodi: Benny Andersen Tekst: Benny Andersen 1981

Transkript

1

2 Barndommens Land Melodi: Benny Andersen Tekst: Benny Andersen 1981 Barndommens land. Tidens mælketand. Verden er ny for dit øje. Folk er to-tre meter høje så de må bøje sig ned til dig. Fluen er blå. Kilder på min tå. Og et par myrer du kender hygger sig på dine hænder. Skrubtudsen tisser en tår før den går. Solen er varm. Stikker på din arm ligesom hvepse og bier. De er så gale. De svier. Regnormen føles så blød. Den er sød. Slog du dit ben på en kampesten? Kom - lad mig puste på skrammen. Vi skal ha lappet dig sammen. Du må vist hellere få plaster på. Verden er stor. Kaldes Moder Jord. Der findes børn der må flygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig - håber jeg. Græsset er højt som et fuglefløjt. Solen er ude af syne. Putter sig under sin dyne. Gaber måske - lissom du - sover nu. Barndommens land. Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at love solskin og dejlige skove. Men der er lang vej igen. Sov, min ven. Fra digtsamlingen Oven visse vande 1981 Se tilhørende musikvideo med Marie Frank på YouTube 2

3 Billedanalyse af motiv med tilhørende symbolik En hjælp til at komme i gang med den vigtige snak om personlige integritet og retten til at sige stop og bestemme over egen krop. Denne analyse muliggør en snak i 3. person og virker derved ikke direkte konfronterende på elever der måtte være berørt heraf. Samtidig oplyses om muligheden for at ringe til to af de vigtigste telefonhjælpelinier vi har i Danmark. 1.1 Hvem har lavet billedet? Hvor og hvornår? Kunstner: Karin Olesen Titel: Du er ikke alene. Årstal: 2012 Hvor: Viborg Fortsættes s. 4 3

4 Hvad forestiller billedet? Hvilken slags billede er det? (F.eks. reklame, still fra film/tv, portræt, landskabsbillede, opstilling eller arkitekturbillede) Billedet forestiller to figurer. Den venstre figur repræsenterer det barnlige uskyldige univers. Den højre figur repræsenterer det voksne, manipulerende, kedelige univers. Billedet er lavet som motiv til en plakatkampagne. 1.2 Materialer og teknik Hvordan er billedet lavet? (F. eks helt digitalt, indskannet, fotografi, oliemaleri, akvarel eller tegning) Billedet er en collage, hvorpå der efterfølgende er brugt tusch og akrylmaling. Lærredet er gamle bogbind. Det venstre er krakeleret. figurer i vertikal komposition. Hvordan er billedet bygget op? (Forgrund, mellemgrund, baggrund) Billedet er uden perspektiv. Dog leger trappen med perspektivering. I hvilken synsvinkel ser vi motiverne? (Normalperspektiv, frøperspektiv og fugleperspektiv) V i ser figurerne i normalperspektiv. Hvorfor har kunstneren brugt denne teknik? Collage består af sammensatte fragmenter af virkeligheden. Således symboliseres de forskellige virkeligheder; barnets og krænkerens univers. Desuden skaber de anvendte materialers forskellighed en dynamik i billedet og komplimenterer hinanden. Hvordan er billedets komposition? (Er billedets vigtigste elementer placeret i midten, i den ene side, omkring den lodrette midterakse, omkring vandrette linjer, ved diagonalen, i en trekant eller i det gyldne snit? ) Billedet er vertikal symmetrisk i sin komposition. Hvordan er billedet/dets enkelte del beskåret? Billedet består af to billeder sat sammen. Således møder de to universer hinanden. Er billedet manipuleret? Nej. 1.3 Udformning Hvad er billedets indhold? (F.eks. virkelighedstro, abstrakt, fantastisk eller stiliseret) Billedet er fantastisk og stiliseret. Det forestiller to Giver billedet illusion af at være to- eller tredimensionelt? (Ingen rumvirkning, rumvirkning ved perspektiv, overlapninger, diff. størrelsesforhold, lys/skygge eller ved farver) Billedet har ingen rumvirkning i selve figurerne, dog giver trappen anledning til at tænke perspektiv. 4

5 Hvordan er de dominerende linjer og bevægelser i billedet? (Vandrette linjer, lodrette linjer, diagonaler, blikretninger- rolige eller urolige linjer) De dominerende linjer er lodrette, diagonale og vandrette lige linjer. Højre figur er i statisk balance og venstre er i dynamisk balance. Venstre figur (barnet) kigger skråt opad til højre med et lidt forbavset og uforstående blik. Højre figur kigger tomt og uempatisk ud på tilskueren. Hvilke farver er benyttet? (lysfarver, prim/ sekund. farver, komplementærfarver, lyse og mørke, kolde og varme, harmoniske?) I venstre figur, på en brun baggrund, er primært anvendt hvid og varme klare farver: Rød, grøn, orange, gul og brun. Den højre figur på en lysebrun baggrund er holdt i jordfarver, grå, blå og sort. Hvordan er lyset brugt? (Naturligt lys, modlys eller medlys, lyskilder, placering, lysmængde, hårdt eller blødt, skyggevirkning) Naturligt lys uden skyggevirkning. Er der særlig stemningsskabende og/eller symbolske elementer? Figur til venstre (barnet): Tydelighed. Barnet fuld af farver og muligheder, opmuntrende til oprør mod overgreb. Stop. De farvestrålende hjul/ cirkler symboliserer mobilitet, leg, bobler (som champagne/sodavandsbobler der er fulde af liv og ikke til at stoppe), uendelighed og dynamik. Oppe i venstre hjørne sidder et lille plaster på såret, symboliserer omsorgen. Figur til højre (krænkerfigur): En voksen lægger an til overgreb, måske en lussing eller en beføling, hvor det ikke hører hjemme. Eller lægger hånden måske bare op til at give en high five eller et kærligt vinke farvel? * Farveløs, bleg brun på højkant, med et kedeligt gentagelsesmønster = trappen. Den sociale arv, der skal brydes. Dumme lige streger. Hovedet på krænkerfigur har form som et gammeldags videobånd; en indspillet (tillært)adfærd som kan afspilles igen og igen uden omtanke for omverdenen. *De fleste børn der oplever overgreb fra en person de er følelsesmæssige afhængige af fx en far eller mor eller anden tæt relation, vil søge at skille krænkeren i to personligheder. Således kan den krænkende part både opleves angstfremkaldende og kærlighedsgivende. Farverne er brugt symbolsk: Figur til venstre (barnet): Rød: Solen, alle krigsguder, det maskuline, aktivitet, ild, solen, tro, kongeværdighed, kærlighed, glæde, fest, lidenskab, begejstring, energi, vildskab, seksuel ophidselse, sundhed, styrke, blodtørst, vrede, hævn, martyrium, mod, storsind, ørken, ulykke, fornyelse. Den røde farve, som er blodets farve, symboliserede i middelalderen Jomfru Marias kærlighed og offervilje. I ekspressionismen anses den røde farve for liv, lidenskab, vildskab og seksualitet og var igen som oftest møntet på kvinder. Grøn: Forårsgrøn er livets farve, grågrøn dødens, ungdom, håb, glæde, forandring, forgængelighed, jalousi, jævnbyrdig visdom, håb, fornyelse, genopstandelse, foråret, gendannelse, tillid, naturen, paradis, overflod, velstand, fred. Fortsættes s. 6 5

6 Da det grønne også kan være den umodne frugts farve kan grøn også symbolisere manglende erfarenhed, umodenhed, tåbelighed, naivitet. Det grønne hjul er komplementærfarve til den røde - hvide prikkede figur. Grøn er en passiv og rolig farve. Den forbindes med indvielse, håb og forjættelse, da det er en jordisk farve, som associerer til vækst, græs og forår. Johannes Døberen er ofte grønklædt i middelalderen billeder. Hvid: Åndelig fuldendthed, enkelhed, lys, sol, luft, forklaring, renhed, uskyld, kyskhed, hellighed, ukrænkelighed, frelse, åndelig autoritet, hvidt tøj tyder på renhed, kyskhed, åndens sejr over kødet. Ligeledes er rød og hvid ofte brugt i den selv samme klædedragt. Hvid som symbol på renhed, kyskhed og uskyld, ligesom den hvide lilje hun ofte er afbildet med. Hvid er også symbol på det det højeste lys, fornuftens lys, intellekt og Gud. Gul: Flertydig: Den lysegule eller gyldengule symboliserer solen, solens lys, intuition, tro og godhed, samt ting af stor værdi. Den mørkegule symboliserer troløshed, forædderi, jalousi, ærgerrighed, griskhed, hemmelighedskræmmeri, svig, troløshed, falskhed. Gul benyttedes i middelalderen til skildringen af Judas og synagogen og til skildring af kættere. Den bruges derfor den dag i dag ofte som falskhedens farve.i ekspressionismen er den lyse skingre gule ofte brugt som symbol på vanvid og galskab. Hvorimod den mørke varme gule skaber en fornemmelse af ro og fordybelse. Orange: Flammer, ild og ukyskhed. Glæde, udadvendt, opmuntrende, aktiverende, fysisk velbehag, mad, varme, sikkerhed, sensualitet, lidenskab, overflod, sjov. Brun: Positivt tolkning: Stabiliserende, tryghed, seriøsitet, varme, natur, jordnærhed, pålidelighed, støtte. Figur til højre (krænkerfigur): Brun: Negativ tolkning: Stagnation, mangel på humor, tunghed, mangel på sofistikation Sort: Negativ tolkning: Pessimisme, depression, undertrykkelse, tyngde, ondskab Grå: Negativ tolkning: Depression, mangel på selvtillid, dæmpende, vinterhi, mangel på energi Blå: Negativ tolkning: Kold, reserveret, følelsesløs, uvenlig. Baggrund til venstre: Krakeleret og formørket, som det barn der bliver udsat for overgreb. Baggrund til højre: Kedelig brun = intetsigende farve uden følelser, som den manglende empati overfor barnet der krænkes. 6

7 Kilder : Politikens symbolleksikon, 1996 s. 99, af J. C. Cooper Farver af Lis Pallesen, Gyldendal Undervisning Billedets Formsprog af Lise Gotfredsen, GAD Brug farverne bevidst Lene Bjerregård 2. Fortolkning af billedet Hvorfor blev billedet lavet? (propaganda, bestilling, inspiration, bogillustration, feriefoto?) Som motiv til en plakat med det formål, at lave et oplæg til den svære samtale med børn omkring overgreb. Hvorfor er billedet lavet som det er? Det skal være hurtigt at afkode, samtidig med at det skal sætte tanker i gang. Hvilke tanker stemninger og følelser formulerer billedet? (F.eks. uhygge, glæde, angst, tryghed, romantik, rædsel eller kaos. Hvilke holdninger udtrykkes?) Venstre figur: Utryghed, håb om hjælp, lyst til leg på trods. Højre figur: Ligegyldighed, manglende empati, handlen uden at tænke på konsekvenser (tomme udtryksløse øjne). Hvad vil billedet fortælle, kommunikere? Billedet vil fortælle, at der er nogle mennesker der har grænseoverskridende adfærd og at man skal sige STOP. At man kan og skal stoppe grænseoverskridende adfærd og at der er råd og vejledning at hente såfremt man måtte føle behov derfor. Telefonlinier anført på plakaten er anonyme og ikke sporbare. Personerne bag telefonlinier kan rådgive om hvordan man kan få det bedre. De er eksperter på området og har talt med rigtig mange børn der har oplevet overgreb og at deres ret til at sige stop ikke er blevet respekteret. 3. Vurdering og perspektivering af billedet 3.1 Billedets kontekst (sammenhæng mellem billede og plakatens budskab) Hvad er billedets budskab? Er dets budskab lykkedes? Er billedet typisk for en bestemt tid? Udtrykker billedet en bestemt samfundsgruppes ideer? Er billedet typisk for sit medie? 3.2 Vurdering Hvad synes du om billedet? Hvad siger billedet dig? Opfatter alle billedet på samme måde? Hvorfor/hvorfor ikke? Supplerende snak Til tekstanalysen kan knyttes en snak om personlig integritet. Om personlige grænser. Retten til at bestemme over egen krop og til at sige stop overfor ubehagelig adfærd, psykisk som fysisk. Mange mennesker udsat for overgreb føler skyld og føler sig ansvarlige for at overgrebet skete. Det er vigtigt at have dette aspekt med og at sikre sig, at børnene ved, at det aldrig kan holdes ansvarlig for overgreb. Uanset handlinger fra barnets side, er det en voksenopgave at passe på og drage omsorg for barnet. 7

8 Henvisninger til relevante materialer på området: Det kriminalpræventive råd: Håndbogen Overgreb mod børn : Sikker chat, som er noget voksne skal være opmærksomme på, da nogle overgreb eller krænkelser starter på nettet (folder til forældre men fagfolk kan også have glæde af den): Den svære samtale. Dette materiale kan måske inspirere til at starte en snak med børn, der ser ud til at mistrives eller deres forældre: Overgreb mod børn. Ser du noget? Gør du noget? Det Kriminalpræventive Råd, 2007 SISO, Videnscenter for Sociale Indsatser ved vold og Seksuelle Overgreb mod børn: Den professionelle tvivl. Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge. Et fagligt vejledningsmateriale. SISO dec Egert, Søren: Se barnet og forældrene i øjnene. Et svigtet barn udsender signaler, som ikke altid bliver opfanget. Vera. - Nr. 51, Søren Egert, interview med Kari Killén. I anledning af den norske klinikers bog Barndommen varer i generationer. Forebyggelse af omsorgssvigt Stevnhøj, Anna Louise og Søren Gundelach: Doktorleg i børnehaven. Kortlægning af børnehavebørns seksuelle leg og adfærd samt samarbejde med forældre. UdviklingsForum marts 2011 Stevnhøj, Anna Louise: Børn og seksualitet. Om børns seksuelle udvikling, adfærd og leg samt om seksuelle overgreb. Til professionelle og forældre. Børns Vilkår, 2008 Zeuthen, Katrine Egede: Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer. Akademisk 2009 SPILLERUM - forebyggende undervisningsmateriale, hvor der gennem struktureret pædagogisk dialog tages problemer op omkring grænsesætning i form af emnerne lyst, aktivitet, frivillighed, fantasi og omsorg. Udviklet af autoriseret psykolog Ph.d. Katrine Zeuthen i et samarbejde mellem Københavns universitet og Servicestyrelsen. kampenforbornene@gmail.com Kampagnematerialet er udarbejdet af Charlotte Fog og Samina Shah