Tak for et begivenhedsrigt år

Transkript

1 kanal3b Nyhedsbrev Nyhedsbrev fra Boligforeningen 3B / December 2010 til alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne, ansatte og samarbejdspartnere Tak for et begivenhedsrigt år Af Villy Sørensen, formand for 3B Så nærmer vi os årets afslutning, og vi kan se tilbage på et begivenhedsrigt år, der på flere områder vil påvirke os videre ind i det nye år. Styringsreformen gjorde sit indtog 1. januar 2010 og gav os en del at arbejde med i form af blandt andet vedtægtsændringer, nye regler for venteliste og opnotering og dokumentationspakke. Ghetto blev defineret Senere på året bredte debatten sig omkring tilblivelsen af den nye boligaftale, og det kom meget til at handle om ghettoer. Selv 3B fik den tvivlsomme ære at få en afdeling noteret som ghetto, vores afdeling, Hørgården på Amager, hvor vi gennem mange år har arbejdet med en stor boligsocial indsats. Men hvilket billede får vi af en afdeling, når vi taler om ghettoer? I mine øjne handler definitionen af ghettoer om at holde mennesker ude, og det ville være bedre at definere de omtalte afdelinger som socialt udsatte områder. Det giver os noget at arbejde med. Ikke desto mindre resulterede diskussionen om ghettoer i en udmelding fra regeringen om at etablere en ghettoplan. Boligaftale for almene boliger I forlængelse af ghettoplanen blev boligaftalen en realitet. 3B hilser det velkommen, at der bliver sat fokus på de almene boliger, og det er en flot økonomisk ramme. Der er dog nogle ting, vi gerne ville være foruden, men det er vel altid et kompromis. Overordnet set er der i boligaftalen sat 2,64 milliarder kroner af til renovering fra 2013 til Derudover er der sat i alt fem milliarder af til en ekstraordinær renoveringsramme i 2011 til 2013 for at nedbringe køen til Landsbyggefonden. Regeringen vil også bruge penge til at nedrive boliger i udsatte områder i alt 500 millioner kroner fra 2011 til I samme periode er der sat 440 millioner kroner af til boligsocial indsats og huslejenedsættelser. Med boligaftalen bliver det desuden muligt at sælge boligblokke og grunde samt at udsætte lejere hurtigere ved overtrædelse af husorden. Alt i alt en god aftale. Mange nye boliger 2010 har for 3B også stået i byggeriets tegn. Byggeriet af de første AlmenBolig+boliger, som 3B er bygherre på, er i fuld gang på Trekantgrunden på Amager. Og så er det første spadestik taget på Mølleholmen, som bliver 3B s første boliger i Høje-Tåstrup. Men ikke nok med det, der er flere på vej. I alt forventer vi at skulle opføre næsten 500 boliger de næste to til tre år. Vi får altså masser at arbejde videre med i 2011, og med de ord vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

2 Repræsentantskabsmøde 25. november 2010 Af Camilla Gregers-Høegh, kommunikationsmedarbejder Godkendelse af næste års budget, forslag til vedtægtsændringer og valg af nyt bestyrelsesmedlem var de overordnede punkter på repræsentantskabsmødet torsdag den 25. november Første punkt på dagsordenen var en præsentation af 3B s vandsparekampagne, som for alvor løber af stablen i Julie Juhl Jakobsen fra 3B s energi- og miljøgruppe forklarede, at beboere i 3B bruger meget mere vand end den gennemsnitlige dansker. Derfor bliver der nu sat fokus på vandbesparelser i boligafdelingerne. Budskabet var klart: Sæt vandbesparelser på dagsordenen i afdelingen. Mødet godkendt Anders Brøgger og Lars Emanuel blev valgt til dirigenter, og Lars konstaterede, at mødet var lovligt indkaldt med fire ugers varsel. Han gennemgik kort dagsordenen, og et stemmeudvalg blev valgt bestående af Jimmy Jensen, 3B, Flemming Løvenhardt, Remisevænget Nord, Agnes Høier, Remisevænget Nord, Monia Stoltz, Egedalsvænge, Solvejg von Barm, 3B og Per Bro, 3B. Derefter blev forretningsordenen for mødet gennemgået og vedtaget, før Villy Sørensen, formand for 3B, kunne gå i gang med den mundtlige beretning. Ghettoer i medierne - I finansloven er der også lavet et boligforlig. Vi kan skælde journalisterne ud over, at de ikke publicerer, at de fem milliarder kroner, der skal bruges til at renovere boligområderne ikke bare er givet til os men at det faktisk er lejerne selv, der har betalt det, og at vi fortsætter med at betale til det, selv når lånene er betalt ud. Så det er faktisk lejernes egne penge, der ligger i de kasser, regeringen vil bruge til at renovere boligområderne, indledte Villy den mundtlige beretning, før han fortsatte med at diskutere mediernes rolle i den nye boligaftale. - Journalisterne har også haft stor 2 indflydelse på omtalen af de udsatte boligområder, som bliver fremført som ghettoer. Jeg bryder mig ikke om at kalde det ghetto det lyder grimt. Vi kan kalde det udsatte boligområder. Ifølge planen skal det være reduceret med en fjerdedel i Indholdet i boligaftalen Villy fortsatte den mundtlige beretning med indholdet i boligaftalen. Salgsloven er blandt andet blevet permanent, og kommune og boligorganisation kan alene gå ind og sælge boliger, også hele blokke. Derudover kan fogedretten ret hurtigt afgøre, hvorvidt en lejer skal smides ud ved overtrædelser af husordenen, og udsættelser kan dermed ske hurtigere. De regelændringer, der bliver lavet, gør det nemmere at få hverdagen til at fungere. - Boligaftalen er i store træk ok. Der er dog en enkelt ting: vi skal alene være dem, der refunderer 25 %, når der fx skal bygges almene ældreboliger og plejehjem. Det er et lille togrøveri, for det er ikke rimeligt, at de almene lejere bliver påført en ekstra skat. Det er et samfundsanliggende, som alle må tage del i, sagde Villy. Fokus på strategier - Det er gået op for de fleste af jer, at fusionen er gennemført. Vi har fået en god organisationsbestyrelse, og vi har nogle gode diskussioner og får truffet nogle gode beslutninger. Strategier og mål er det næste, vi har kastet os over for de næste mange år. Vi vil gerne have mere fokus på afdelingen og trimme driften. Derfor har vi igangsat et arbejde med serviceaftaler. Øvelsen er at finde de opgaver, der er i afdelingen, og hvor lang tid der bliver brugt på de enkelte opgaver. Når vi laver serviceaftalerne, vil det være gennemskueligt for alle, hvilke opgaver der er, hvor ofte og til hvilken pris de gennemføres. Serviceaftalerne skal gerne være gennemført i 2011, fortalte Villy. Han fortsatte med at fortælle, at administrationskataloget og priskataloget, som blev udviklet i 2010, netop blev lavet for at gøre tingene gennemsigtige. Han forklarede, at det er»varer på hylden«, vi altid har haft, men nu har vi sat dem op på nogle hylder, så afdelingsbestyrelserne tydeligt kan se dem. Organisationsbestyrelsen har taget nogle beslutninger om, hvilke ydelser der er indeholdt i administrationsbidraget og hvilke der skal betales særskilt for. Priserne kan justeres efterhånden. Åbenhed om administrationsbidrag Da Villy havde afsluttet den mundtlige beretning, var det muligt for de fremmødte at komme med kommentarer. Flere havde bemærkninger omkring administrationskataloget og priskataloget, og en enkelt noterede, at man skal passe på med gebyrer og afgifter uden om administrationsbidraget. Derudover var ghettoplanen til debat, og specielt opstod spørgsmålet: når

3 man flytter nogen, hvor skal de så flytte hen? Det er ikke nævnt i planen, og én bemærkede, at det ikke er mærkeligt, at man som menneske bosætter sig med andre fra samme kultur. Martin Baden fra organisationsbestyrelsen fremhævede, at han var glad for, at flere havde nævnt administrationskataloget og priskataloget, for så var et af målene nået nemlig at skabe åbenhed. Villy svarede, at de i organisationsbestyrelsen har prøvet at prissætte tingene, men at det uden tvivl skal rettes ind. Ghetto og integration I forlængelse af ghettodebatten blev integration nævnt. Én spurgte, hvad integration egentlig er og svarede selv, at man skal være den, man er og respektere andre for at være dem, de er. Villy svarede, at der nødvendigvis skal integration til: - Der er nogen, der skal lære dem, der kommer, at bo i Danmark. Aksel Spencer Nielsen fra Hørgården havde også en kommentar at knytte til ghettodiskussionen: - Jeg kommer fra»amagerghetto«: vi er den eneste ghetto på Amager derfor»amagerghetto«. Vi er defineret som ghetto på to ting: kriminelle og indvandrere. Det drejer sig om 17 indvandrere og fem dømte. Det viser sig, at Urbanplanen er et ret sikkert område. Jeg bor faktisk i et integrationsområde, så jeg har ændret status fra at være beboer i et alment boligområde til at være integrati- Vindere af energi- og miljøpris 2010: onsmedarbejder. Man har lov til at definere ghetto politisk, og det har man, fordi politikere har lov til at gå meget langt i deres udtalelser, men man må ikke lovligt lave forskel på udlændinge og danskere, fortalte Aksel. Budget 2011 Efter en livlig diskussion om den mundtlige beretning var det tid til at gennemgå budgettet for Bent Frederiksen, administrerende direktør i 3B, fremlagde budgettet og forklarede blandt andet, at bygningseftersyn, som er en nystartet aktivitet under byggeafdelingen, bliver finansieret af de øgede indtægter på honorarer. Derudover kommer vi ikke uden om, at der er mange unge medarbejdere, og det betyder mange fødedygtige. - I budgettet for 2011 er der hele seks barsler og dermed en merudgift til personaleudgifter. Faktisk havde jeg to barsler mere med på vej til budgetmødet med organisationsbestyrelsen, fortalte Bent. Derudover skal der de kommende år bygges seks-syv nye afdelinger. Med reguleringen af administrationsbidraget, hvor mindre aktiviteter er flyttet over til tillægsydelser, kan administrationsbidraget sættes til 3725 kr. pr. lejemål. Der var primært kommentarer til administrationsbidraget. Derfor orienterede Bent om administrationsbidragets udvikling og sammenlignede med tilsvarende organisationer. Budgettet blev godkendt med kun fire stemmer imod. Ændrede vedtægter På baggrund af Robert Nielsens, 2. næstformand, udtrædelse af bestyrelsen havde organisationsbestyrelsen taget 3B s vedtægter op til vurdering. Iris Gausbo fremlagde forslaget til vedtægtsændringerne. Ændringerne betyder, at 2. næstformandsposten ændres til menigt bestyrelsesmedlem. Men da der ikke var mødt de nødvendige 192 medlemmer op, kunne ændringsforslaget ikke godkendes endeligt. De blev i stedet taget op på et ekstraordinært møde den 16. december kl. 16, hvor det blot var det almindelige flertal af de fremmødte, der skulle godkende ændringerne. Valg af ny bestyrelsesmedlem Organisationsbestyrelsen havde indstillet Aksel Spencer Nielsen for perioden frem til juni 2012, og han blev valgt med klapsalver. Energipris overrakt Som en festlig afslutning på repræsentantskabsmødet gik hele tre afdelinger derfra med en del af energi- og miljøprisen Folehaven og Måløv Park vandt en delt førsteplads på hver kr. kroner, mens Poppelvænget tog den sidste plads og vandt kr. Tillykke til de tre vindere. Du kan læse det officielle referat fra repræsentantskabsmødet på Måløv Park vandt kr. Folehaven vandt kr. Poppelvænget vandt kr. Nyt fra Bestyrelsen Fremover skal alle referater offentliggøres, og vi skriver derfor ikke mere referat af bestyrelsens møder i Kanal 3B. Alle referater kan findes på under»beboerdemokrati«. Vedtægterne godkendt På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 16. december blev forslaget til vedtægtsændringerne godkendt. 3

4 Spændende fælleskonference 2010 Af Camilla Gregers-Høegh, kommunikationsmedarbejder Det boligsociale arbejde var i fokus, da ca. 100 afdelingsbestyrelsesmedlemmer var mødt op for at arbejde med den fiktive afdeling Carlsgården. Fredag aften startede med et teaterstykke af gruppen Forum Teater Prisme, der i form af guder symboliserede demokratiet i de almene boligområder. Senere gennemspillede de en scene fra et afdelingsbestyrelsesmøde, hvor publikum fik lov til at komme med forslag til ændringer og flere afdelingsbestyrelsesmedlemmer var endda selv på gulvet for at vise, hvordan de syntes, en bestemt rolle skulle spilles. Boligsocial udvikling Lørdag morgen startede med et oplæg af Birgitte Mazanti, der er leder for CF- BU, Center For Boligsocial Udvikling. Hun fortalte om CFBU og deres arbejde. - Vores arbejde er blandt andet at kvalificere den boligsociale indsats, og vores målgruppe er boligsociale medarbejdere, almene boligorganisationer, kommuner og ministerier. Vi stiller vel- 4 dokumenteret viden til rådighed og yder praktisk rådgivning. Vores kerneydelser er effektmåling, vidensindsamling og rådgivning/processtøtte, fortalte Birgitte Mazanti blandt andet. Hun fortalte desuden, at inddragelse af beboere/frivillige anses for væsentlige for en selvbærende udvikling af boligområder. Kortlægning af resurser Når man skal starte boligsociale indsatser op, er det vigtigt at kortlægge resurserne i området, og Birgitte gav eksempler på både synlige og mindre synlige resurser. Synlige resurser er fx skolen, biblioteket og idrætshallen, som repræsenterer en bestemt målgruppe. Mindre synlige resurser kan fx være en kvindeklub i området eller drenge og piger, der hænger ud. Det kan også være enkeltpersoner, der gør en forskel i boligområdet. Birgitte Mazanti gjorde det klart, at når man har nedsat arbejdsgrupper, skal man sørge for at fastholde engagementet ved fx at sørge for, at der sker noget Et fiktivt afdelingsmøde er i gang. Forum Teater Prisme demonstrerede demokrati i de almene boligområder. hurtigt, det vil sige, skabe små hurtige succeser. Derudover skal man gøre sig klar, hvilke forhold man kan få indflydelse på eller ændre og hvilke man ikke kan. Og så er det vigtigt at afgøre, hvordan aktiviteter skal forankre, fx hvem skal stå for driften? Er der midler til det? Og er der stadig interesse? Forankring af projekter Efter oplægget var der en livlig debat, specielt omkring, hvorvidt det boligsociale arbejde er banalt, og hvordan man fortsat får penge til at videreføre de projekter, der allerede er sat i gang. Mange mente også, det er svært at få fat på folk, der vil være med. - Et problem er forankring. Vi er totre år om at komme i gang. Jeg tror, man kunne undgå meget, hvis man lavede mere forebyggende arbejde i stedet for at slukke brande, sluttede Villy Sørensen, formand for 3B, morgenens oplæg. Efter en kort pause blev deltagerne sendt i grupper for at udvikle et kort over resurserne i lokalområdet, og der kom mange gode bud på, hvor man kan finde resurser i lokalområdet omkring Carlsgården. Fysiske rammer kan påvirke socialt liv Arkitekt Bo Grønlund fra Kunstakademiets Arkitektskole stod for eftermiddagens oplæg, hvor han fokuserede på urbaniteten i et boligområde. Forskellige mennesker har forskellige behov og ønsker, fx til socialt fællesskab, udsigt til natur, park, vand, om der skal være ro i boligen og tæt på byen. Kort sagt skal man finde en balance mellem de tre hjørnesten: hyggelig by, tryg by og spændende by. - Vores byer og boligområder er ret tomme, bortset fra hvis der er fest, sagde Bo Grønlund blandt andet. Han kom derudover ind på den gode cirkel, som består af trivsel/tryghed, engagement (det vil sige beboerinddragelse) og mindre kriminalitet. - Der skal være aktivitetsmuligheder for alle aldre. Det er ikke nok med legepladser. Som regel er der for lidt at lave

5 Jens Arentzen fortalte på en indlevende måde om sin tragiske barndom. for de unge, fortalte Bo, inden han sluttede sit oplæg med at henvise til forskellige publikationer om boligsocial arkitektur. Bygge bro med spil Grupperne mødtes igen i deres grupper for nu at spille et spil, der førte dem igennem en række udfordringer og dilemmaer omkring Carlsgården. Selve spillet fokuserede på at bygge bro over barriererne i jagten på endnu bedre idéer, der måske kunne være med til at løse Carlsgårdens udfordringer på det boligsociale plan. Og så var der ellers lagt op til god mad og fest med underholdning af to operasangerinder, der charmerede sig ind på de fleste i publikum. Gadeteater giver samarbejde - Før vi involverer andre, må vi kende os selv, indledte Jens Frimann Hansen sit oplæg søndag morgen. Han er teaterdirektør ved Helsingør Teater og fortalte om sine projekter med blandt andet gadeteaterfestival i Kokkedal. Gadeteaterfestival er godt til sociale indsatser, fordi der altid er tale om samarbejde, sagde han blandt andet. Jens mener, det er vigtigt at lave noget, der giver mening det enkelte sted. Derudover er det vigtigt både at bryde grænser men også at respektere grænser. - Men det er altid i grænselandet, de mest spændende projekter finder sted, mente han.»skæve«børn Fælleskonferencens sidste indslag bragte både smil og alvorlige miner frem hos deltagerne. Skuespiller Jens Arentzen fortalte om sin opvækst med en psykisk syg mor, som blandt andet forsøgte at begå selvmord flere gange. Men trods den triste historie, grinede deltagerne sig igennem det meste af oplægget på grund af Jens Arentzens livlige måde at fortælle på. - Jeg har mistanke om, at Hansen havde lidt snask på tutten med min mor, sagde han blandt andet. Jens var 30 år, før han så, hvor grim hans barndom var, fordi man som barn idealiserer sine forældre og gerne vil have, det hele skal være godt. Han fortalte om, hvordan man som barn af dysfunktionelle forældre lærer at liste, når mor græder, og hvordan man ikke lærer at rose, og hvordan man lærer ikke at tro på nogen eller noget. Det var et meget dybsindigt oplæg, som på en munter måde fik formidlet en alvorlig historie. Flere af deltagerne takkede Jens for hans oplæg og sagde, at det havde rørt dem dybt. Efter en god frokost var det igen tid til at vende hjemad. Der kom mange gode bud på, hvor man kan finde resurser i Carlsgården. Deltagerne i gang med at»bygge bro«over de barrierer, der var i Carlsgården. 5

6 Fem milliarder til renovering Af Gert Liljequist, freelancejournalist Boligaftale baner vej for generelt løft til de almene boliger. Tusindvis af danske lejere kan godt begynde at glæde sig, for med boligaftalen fra november, der er indgået mellem VKO og R, kan startskuddet snart gå til en række renoveringsprojekter, der allerede er godkendt, men som har ventet på politisk, grønt lys fra Landsbyggefonden. Det drejer sig om over 200 projekter, der vil koste otte milliarder kroner. Renoveringsrammen øges med i alt fem milliarder kroner over de næste tre år, så der gøres et godt indhug i køen af ventende projekter. Parterne har herudover lovet at følge udviklingen i ventelisten årligt. Hvorfor skal vi betale Boligaftalen er interessant på flere måder. Den rummer en række generelle punkter, som kommer hele sektoren til gode, og den sigter målrettet på at løse nogle af de særlige problemer, som blev påpeget i de forskellige ghettoplaner, der så dagens lys op til finanslovsforhandlingerne. Af samme grund var der tale om vanskelige forhandlinger. 3B og resten af den almene sektor synes fx ikke, det er særlig oplagt, at lejernes penge i Landsbyggefonden også skal bruges til at refundere 25 % af statens udgifter til nybyggeri. - Det er ikke rimeligt, at almene beboere skal bidrage mere til bygning af eksempelvis nye plejehjem end andre. Og det er bekymrende, fordi der faktisk er brug for alle Landsbyggefondens penge, hvis den almene sektor skal holdes i god stand, og ghettoisering også på lang sigt skal undgås, siger Palle Adamsen, der er formand for Boligselskabernes Landsforening. Men sådan blev det. Og det bliver ligeledes med penge fra Landsbyggefonden, at der skal sættes øgede midler ind til en forstærket boligsocial indsats i de udsatte områder. Ghettokampen Og netop kampen mod de udsatte boligområder spiller en stor rolle i boligaftalen. Et af aftalens elementer drejer sig om nedrivning i ghettoer. Her er aftaleparterne enige om at bruge 500 millioner kroner frem til For den sum penge vil omkring strategisk udvalgte boliger kunne blive afviklet. Det bliver boligorganisationerne og kommunerne, der i fællesskab afgør, hvilke boliger, som må lade livet. Aftalen lægger i øvrigt op til, at antallet af såkaldte ghettoer skal være reduceret med minimum en fjerdedel ved aftalens udløb i 2016 og halveret de kommende 10 år. Danmark fik pludselig ghettoer Af Gert Liljequist, freelancejournalist Forude for boligaftalen blev ghettobegrebet diskuteret af politikerne, hvilket resulterede i en udmelding fra regeringen om en ghettoplan. Regeringen vil sætte ind over for 29 ghettoer. I samarbejde med kommuner og boligorganisationer vil regeringen sætte ind over for 29 udpegede ghettoområder med særligt store udfordringer i form af høj andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, høj andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt høj andel af beboere, der er dømt for kriminalitet. De 29 områder med i alt beboere har hver mere end beboere og ligger særligt højt på mindst to af de tre nævnte felter. Områderne er: Stengårdsvej-kvarteret, Esbjerg Lundtoftegade, København Korskærparken, Fredericia Mjølnerparken, København Askerød, Greve Sjælør Boulevard, København Agervang m.v., Holbæk Tingbjerg/Utterslevhuse, København Sundparken, Horsens Solbakken m.v., Odense Charlotteager, Høje-Tåstrup Vollsmose, Odense Tåstrupgård, Høje-Tåstrup Ringparken, Slagelse Vejleåparken, Ishøj Byparken/Skovparken, Svendborg Skovparken/Skovvejen, Kolding Nørager/Søstjernevej m.fl., Sønderborg Akacieparken, København Aldersrogade, København Havrevej, Thisted Bispeparken, København Houlkærvænget, Viborg Blågården, København Sebbersundvej m.v., Aalborg Gadelandet/Husumgård, København Bispehaven, Århus Hørgården, København Gellerupparken/Toveshøj, Århus 6

7 Boligaftalen i hovedtræk 1. Udsatte områder Landsbyggefonden skal fortsat bidrage til finansiering af nybyggeri, fysiske forandringer og en boligsocial indsats i de udsatte boligområder. 2. Renovering En renoveringsindsats i det almene byggeri skal styrke byggeriets konkurrenceevne, afhjælpe problemer i udsatte boligområder og modvirke ghettoisering. Det betyder, at Landsbyggefondens investeringsramme videreføres med 2,64 millioner kroner årligt i perioden Ekstraordinær renovering Investeringsrammen forhøjes ekstraordinært for at afvikle ventelisten i Landsbyggefonden. Det betyder, at der i 2011 afsættes 2,5 milliarder kroner, i 2012 afsættes 1,5 milliarder kroner, og i 2013 afsættes 1 milliard kroner. 4. Nedrivninger Der afsættes en ramme i Landsbyggefonden på 500 millioner kr. ( ). 5. Infrastruktur En pulje på 150 millioner kr. afsættes årligt ( ) til støtte til infrastrukturændringer i ghettoområderne. Kommuner og boligorganisationer pålægges at udarbejde grundige analyser af sammenhængen mellem ghettoområdet og den øvrige by. 6. Boligsocial indsats Landsbyggefondens ramme til en boligsocial indsats i de udsatte boligområder videreføres med 440 mio. kr. årligt ( ). Der kan anvendes op til 220 mio. kr. årligt til lejenedsættelse i problemramte boligafdelinger. 7. Nybyggeri Landsbyggefonden bidrager med 25 % af den statslige støtte til byggeri af ældre- og plejeboliger ( ). 8. Ny salgsvurdering Der indføres en ny samlet salgsvurdering, hvor udgangspunktet for beslutningen om salg er enighed mellem kommune og boligorganisation, og at der ikke i udgangspunktet gives rabat. 9. Salg af blokke og grunde Socialministerens mulighed for at godkende salg af en afdeling eller dele heraf til tredje mand lempes. 10. Udlejningsregler Der kommer forbud mod kommunal anvisning af personer til en bolig i et ghettoområde, hvis disse er dømte, og hvis disse har overtrådt reglerne om god skik og orden i ejendommen og er blevet udsat af deres bolig som følge heraf. Kommuner kan udenom boligorganisationen beslutte, at ledige almene familieboliger i ghettoområderne i en periode på fire år skal lejes ud efter særlige kriterier (fleksibel udlejning), så bestemte grupper får fortrinsret til boligerne. Kommunen kan beslutte, at muligheden for at afvise boligsøgende også skal omfatte boligsøgende på førtidspension og længerevarende arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, og at muligheden for i tilknytning til kombineret udlejning at lade boliger stå tomme udvides fra seks til 12 måneder. Kommuner skal kunne kræve, at samtlige boligorganisationer anvender de aftalte udlejningsinstrumenter, som sigter på at styrke beboersammensætningen, og at socialministeren kan tillade, at en indgået udlejningsaftale udbredes til alle boligorganisationer i kommunen. Fælles venteliste Flere boligorganisationer, som har afdelinger i et bestemt fysisk afgrænset boligområde, får mulighed for som led i styringsdialogen at aftale fælles udlejning af familieboligerne i afdelingerne i det pågældende område. 1. Lov om almene boliger ændres, så socialministeren på baggrund af en ansøgning fra boligorganisationer og kommunalbestyrelser kan dispensere fra gældende regler, der udgør en barriere for indsatsen i udsatte boligområder omfattet af en helhedsplan. 2. Lejeloven ændres, så der kan ske en hurtigere udsættelse af beboere, der klart har overtrådt reglerne om god skik og orden i ejendommen. 3. Regeringen igangsætter et udvalgsarbejde med henblik på at harmonisere og modernisere reglerne på ungdomsboligområdet. 4. Der igangsættes en undersøgelse af, om der kan etableres en ordning, der giver Landsbyggefonden mulighed for at yde en garanti for energibesparelser uden at ordningen i erhvervsmæssig henseende indebærer konkurrenceforvridende elementer. 7

8 Stort projekt til bedre drift og vedligeholdelse Af Gert Liljequist, freelancejournalist Igennem et par år har 3B gennemført bygningseftersyn på 21 ud af cirka 70 afdelinger. Eksterne rådgivere har gennemgået alle bygningsdele og tekniske anlæg og samlet alle oplysninger, tilstande og anbefalinger i 21 digre værker, som således beskriver afdelingernes sundhedstilstand. Heri kan bestyrelser og medarbejdere få et rigtig godt billede af, hvor skoen trykker, og hvad medicinen er. De kan også læse, hvad det vil koste at udbedre problemerne for at fremtidssikre afdelingens bygninger. - Vores lokalinspektører og varmemestre gør allerede et fantastisk arbejde med at styre drift og vedligeholdelse af de ejendomme, hver især har ansvar for. Men det er en megaopgave, og fremadrettet har vi brug for bedre styringsværktøjer til det planlagte og periodiske vedligehold (PPV), fortæller Henrik Borre og Ulla Vibeke Søgaard fra Byggeafdelingen. Fremadrettet gør vi det selv For bedre at leve op til myndighedernes krav om en drifts- og vedligeholdelsesplan og for at bevare eller øge værdien af alle 3B s ejendomme er det besluttet at udarbejde lignende bygningseftersyn af de resterende afdelinger, ligesom kommende nybyggerier vil blive registreret i systemet ud fra de samme kriterier. Opgaven vil blive udført af 3B selv, så man herved udnytter fordelene ved et udbredt kendskab til og viden om af- Råd i lægter. delinger, medarbejdere og afdelingsbestyrelser. - Vi forventer, at drifts- og vedligeholdelsesprojektet bliver gennemført i perioden ultimo 2010 til medio 2015, så allerede en gang i foråret 2011 vil de første resultater dukke op, fortæller Henrik og Ulla. Overskueligt Og der vil ikke blot blive tale om en masse tal på papir. Stamdata, tilstandsvurderinger, drifts- og styringsplaner samt langtidsbudgetter og meget andet vil blive en integreret del af Bolig 4 s D&V-modul (Drifts- og Vedligeholdelsesmodul). De vil få en grafisk og indholdsmæssig form, der gør dem lettilgængelige og overskuelige for såvel afdelingsbestyrelser, lokalinspektører, varmemestre som beboere. Ved at samle oplysningerne i homogene databaser bliver det desuden muligt at arbejde dynamisk med de mange data. Man kan for eksempel forestille sig, at et par naboafdelinger kan se et perspektiv i at gå sammen om beslægtede opgaver for derigennem at opnå besparelser. Det kunne fx være maling af trævinduer på flere afdelinger, der udbydes sammen. Afdelingsbestyrelserne vil også få et meget mere solidt grundlag at diskutere ud fra. De vil kunne foretage alternative totaløkonomiberegninger, så de med det samme mens diskussionen er i gang kan se konsekvenserne af deres idéer. Det vil styrke grundlaget for at træffe de rigtige beslutninger. D&V-projektet rummer desuden en række andre elementer, fx samordning med energitekniske tiltag, mulighed for samordning med boligsociale tiltag, styring af 1- og 5-års eftersyn m.m. Mere info følger I den kommende tid vil grundlaget blive færdigbearbejdet og projektet sat i værk. Derfor vil Kanal 3B vende tilbage med nyt i forbindelse med igangsætning i de første afdelinger. Indføring af centralvarmestik. Der er indsat differens trykregulator umiddelbart efter indføringen 8

9 3B s vandsparekampagne 2011 Hvorfor skal 3B bruge 14 liter mere end gennemsnittet? Af Julie Juhl Jakobsen, energi- og miljøkonsulent jjj@3b.dk Beboerne i 3B har et højt vandforbrug i forhold til andre danskere. I gennemsnit bør hver beboer i 3B spare 14 liter vand pr. dag, hvis vi skal leve op til landsgennemsnittet på 117 liter pr. person pr. døgn. Derfor skal vi spare Vand bliver dyrere og dyrere. Vandpriserne er de sidste fem år steget med %, afhængigt af leverandør, samtidig med at forbrugerpriserne i samfundet kun er steget med 9 % i samme periode. Udgifter til kloakrenoveringer og fortsat sikring af rent vand vil give flere prisstigninger i fremtiden. Skal afdelingernes og beboernes vandregninger ikke blive alt for høje, er det nødvendigt at gøre en indsat for at spare. Hjælp jeres boligafdeling med at sænke vandforbruget. Bak op om 3B s vandsparekampagne og sæt vand på dagsordenen! Sæt vand på dagsordenen i B sætter i 2011, i ny vandsparekampagne, fokus på vandbesparelser. Ud over, at alle afdelinger deltager i en beboerkampagne, vil alle afdelingsbestyrelser modtage et kampagnemateriale med forslag til vandspareaktiviteter for afdelingerne. Aktiviteterne omfatter fx undervisning i bedre vandvaner, installation af individuelle vandmålere, udskiftning af toiletter, opsætning af sparebrusere og installation af perlatorer på vandhanerne (vandbegrænsere). Det anbefales, at alle bestyrelser kigger idékataloget igennem og herefter vurderer, på baggrund af afdelingens forbrug, om afdelingen har mulighed for at gøre en ekstra indsats. Diskutér, hvilke muligheder der er mest relevante for afdelingen og lav en handlingsplan. Find også relevante oplysninger og idéer til vandsparetiltag, besparelsespotentialer, tilskudsmuligheder og afdelingens forbrug på X3B og Her findes også alt skriftligt materiale til kampagnen. Støt op om 3B s vandsparekampagne og hold omkostningerne til vand nede samtidig med, at I gavner miljøet. Deltag i 3B s vandsparekonkurrence Ved du Hvor meget vand du bruger hver dag? Hvad du bruger vandet til? Hvad vandet koster? Hvor du kan spare? Få svar på dine spørgsmål og prøv 3B s vandberegner på fra 3. januar Så kan du deltage i 3B s vandsparekonkurrence og vinde flotte præmier. 1. præmien Gavekort til DGI-byen på kr. 2. præmien Gavekort til Saga Queen på kr. 3. præmien Gavekort til Experimentarium på 500 kr. Idékatalog - klima, energi og miljø Spar på vandet Resultatet af afdelingsbestyrelsernes arbejde på fælleskonferencen

10 Første spadestik på Mølleholmen Af Camilla Gregers-Høegh, kommunikationsmedarbejder Så er byggeriet af 3B s første boliger i Høje-Tåstrup officielt gået i gang. 3. december var der nemlig første spadestik på Mølleholmen, hvor både Høje-Tåstrups borgmester, Martin Ziegler, og 3B s formand, Villy Sørensen, havde held med at få spaden i jorden trods vinterkulden. Om boligerne Der bygges i alt 40 nye boliger på Mølleholmen i Høje-Tåstrup: 30 ældreboliger og 10 boliger for psykisk sårbare. Boligerne bygges som passivhuse på 65 m 2 med egen terrasse og have. - Det er utroligt at se så mange morgenfriske mennesker. Man skal bare sætte et telt op i vinterkulden, så kommer folk strømmende, indledte Høje-Tåstrups borgmester, Martin Ziegler, sin tale. Han fortalte, at spadestikket symboliserer, at vi nu går i gang med at bygge boliger, der er i top klimamæssigt. Samtidig er alle boligerne indrettet på en måde, så de senere kan bygges om til handikapboliger. - Kontakten med naturen omkring os vil give ro og glæde hos beboerne, og vi ser frem til at komme i gang med at bygge de kommende passivhuse. Tak til de involverede i byggeriet. Lad os sige et tre gange højt hurra for det nye byggeri på Mølleholmen, sluttede borgmesteren, inden næste taler sprang op på talerstolen. Direktøren for Jønsson, Robert Mayer, bemærkede, at det var heldigt, at gravetilladelsen er givet, når der nu er spadestik, og han sluttede med at håbe på et godt samarbejde. Konkurrence giver byggeri Den næste på talerstolen var 3B s formand, Villy Sørensen, der indledte med at fortælle, at 3B er glade for at have vundet konkurrencen, der gav lov til at være bygherre på de kommen boliger på Mølleholmen. - Vi er spændte på at komme i gang. Visionen for byggeriet er at skabe et arkitektonisk byggeri og et oplevelsesrigt byggeri. Arkitekturen kommer til at skabe sociale rum, og taget kommer til at minimere udgifterne til energiforbrug. Vi glæder os til at byde de nye beboere velkommen til indflytning midt på sommeren 2011, fortalte Villy Sørensen. Liv i husene Den sidste på talerstolen var Mogens Seider fra Socialpsykiatrien i Høje-Tåstrup Kommune. Han indledte med at fortælle, at Benedikte Larsen, som er beboer på Bo-tilbuddet Vestervænget og har siddet som beboerrepræsentant i hele byggeprojektet omkring boligerne på Mølleholmen, havde været med til at skrive talen. - Det er med stor glæde og forvent- Her skal de 40 nye boliger opføres. ning, at vi fra Socialpsykiatrien står her i dag. Boligerne på Mølleholmen er meget betydningsfulde for de 10 beboere fra Vestervænget, som har fået tilbudt en bolig. For nogen vil denne bolig blive vendepunktet i deres liv. Han fortsatte med at fortælle, at de nye boliger på Mølleholmen i henhold til FN s handikapkonvention og Høje-Tåstrup Kommunes egen handikappolitik vil kunne indfri, at psykisk sårbare tilbydes boligforhold på lige fod med den øvrige befolkning. - Vi arbejder i Socialpsykiatrien med at skabe»meningsfyldte liv«. Udover relationer, uddannelse og jobmuligheder har den enkeltes boligforhold en stor indvirkning på oplevelsen af at have et meningsfyldt liv, fortalte Mogens Seider og læste et citat op, hvor Benedikte Larsen blandt andet beskriver betydningen af de ny boliger:»selv om man har en psykisk sårbarhed, er der et ønske om at klare sig selv, og det er Mølleholmen startskuddet til.«høje-tåstrups borgmester Martin Ziegler Villy Sørensen, formand for 3B Mogens Seider fra Socialpsykiatrien i Høje-Tåstrups kommuine 10

11 Puha, vi får travlt de kommende år I 2010 har vi truffet mange beslutninger om nybyggeri. I alt skal vi de kommende to til tre år opføre næsten 500 nye boliger, primært i København og Herlev. Byggeriet på Trekantgrunden, Amager, er begyndt at skyde op og vil være klar til indflytning i I starten af december fik vi taget første spadestik til vores første byggeri på Mølleholmen i Høje- Tåstrup. Og i 2010 har vi fået tilsagn om yderligere byggeri i Herlev (Glødelampegrunden og Gl. Klausdalsbrovej), Høje-Tåstrup (Tåstrup Bycenter) og København (Sundholm Syd og Birkedommervej). Så vi får rigeligt at se til på nybyggerisiden de kommende år. /cgh Kurser i X3B en succes I november holdt vi to kurser i X3B for afdelingsbestyrelser, og kurserne var så populære, at der var venteliste på begge kursusdage. Kursusdeltagerne var meget engagerede og interesserede i at lære X3B ordentligt at kende, og der blev stillet en masse gode spørgsmål. Derudover var der flere, der foreslog et opfølgningskursus, og det vil vi arbejde videre med. I det nye år tilbyder vi også lokale kurser, hvor vi kommer ud i afdelingerne og holder introduktionskurser i X3B. Det kræver blot et lokale med internetadgang til otte bærbare. Holdene skal være på mellem otte og 16 personer, så man kan sagtens holde det sammen med en anden afdeling. Kontakt Kommunikation i 3B, hvis I er interesserede i et lokalt kursus. /cgh Ny lovgivning nye regler 23 afdelingsbestyrelses medlemmer fandt vej til»hjortehuset«, beboerhuset i Hjortegården i Herlev, onsdag den 1. december for at få større indblik i den nye lovgivning. Deltagerne blev ført igennem de nye regler om blandt andet medlemskab, anciennitet og de ændrede vedtægter. Og der blev stillet mange gode spørgsmål, både til selve styringsreformen og til 3B s håndtering af de nye regler. Interessen for indholdet var så stor, at den lovede pause midt i kurset endda blev glemt! /cgh 11

12 Kalender Se også fælleskalenderen på X3B Fælleskonference november 2011 Repræsentantskabsmøde 15. juni 2011 Bestyrelsesmøder 22. februar, 28. marts, 10. maj 2011 Forretningsudvalg 26. januar, 10. februar, 15. marts 2011 Kurser Syn og fraflytning den 12. januar Se alle kurser på X3B.3b.dk. Nyt om personalet 3B skal have ny hjemmeside trænger til fornyelse, og projektet er nu i fuld gang. Den nye hjem- opbygge den nye hjemmeside kort efter Ifølge planen går vi i gang med at meside skal imødekomme vores kunders behov bedre og mere effektivt. I den delingshjemmesider op i løbet af marts. nytår, og vi starter tre pilotprojekter på af- forbindelse får alle boligafdelinger i 3B i Efter maj 2011 får alle resterende boligafdelinger mulighed for at få deres egen løbet af foråret 2011 mulighed for at få deres egen afdelingshjemmeside. afdelingshjemmeside. /cgh Kanal 3B Kanal 3B udgives af Boligforeningen 3B / Kronprinsessegade 14 / 1306 København K Telefon / 3b@3b.dk / Redaktion Bent Frederiksen, ansv., Villy Sørensen, Steffen Morild, Anette Hertz, Camilla Gregers-Høegh. Layout Rikke Trillingsgaard Carlberg Sendes til alle afdelingsbestyrelses medlemmer i 3B, alle ansatte samt samarbejds partnere Oplag 750 eget tryk / Næste nummer er januar 2011 NB: Alle læsere er velkomne til at komme med indlæg / Deadline er den 4. januar 2011 Goddag til: Louise Lundby Almlund, Økonomi Lone Skotte Højlo, Kokkedal på vej Keld Hansen, Hjortegården Kim Nødvig, Sangergården Rikke Trillinggaard Carlberg, Kommunikation (barselsvikar) Ulla Lund, Kundeservice (barselsvikar) Christian Lenhard Abraham, Økonomi (barselsvikar) Michael Anthony Collins, Værestedet i Folehaven Farvel til: Lene Greve, Økonomi Tage Christensen, Sangergården Dan Korsgaard, Lokalinspektør Herlev Tanja Møller Henriksen, Intern Service Ib Lothar Sørensen, Hjortegården 12