Indhold. Kandidatuddannelsen Faktaark

Transkript

1 Kandidatuddannelsen Faktaark Indhold FAKTA OM: 1. Børn og unge 0-6 år... 1 FAKTA OM: 2. Børn og unge 6-18 år... 4 FAKTA OM: 3. Fritid, idræt og kultur... 7 FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge FAKTA OM: 5. Arbejdsmarked FAKTA OM: 6. Ældre FAKTA OM: 7. Sundhed FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde FAKTA OM: 9. Miljø, natur og klima FAKTA OM: Grønne områder FAKTA OM: Natur, miljø og affald FAKTA OM: 10. Byer og landsbyer FAKTA OM: 11. Infrastruktur, trafik, forsyning og kommunale ejendomme FAKTA OM: Infrastruktur FAKTA OM: Kollektiv trafik FAKTA OM: Kommunale ejendomme FAKTA OM: 12. Erhverv, turisme og bosætning FAKTA OM: 13. Borgerservice FAKTA OM: 14. Arbejdsgiverrollen Ikast-Brande Kommune som arbejdsplads FAKTA OM: , stk. 4 udvalg FAKTA OM: 16. Tværgående strategier - den borgervenlige kommune FAKTA OM: 17. Strategi FAKTA OM: 18. Byrådets arbejde... 68

2 FAKTA OM: 1. Børn og unge 0-6 år Beskrivelse af brugere Børn i alderen 6 mdr. frem til skolestart og deres familier. Kommunen har én dagpleje og 13 daginstitutioner, hvoraf 5 har vuggestueafdeling - derudover 2 såkaldte landsbyordninger, hvor børnehave og SFO er integreret. Antal børn fordelt på dagtilbud Dagtilbud Antal Dagpleje 565 Vuggestue 153 Børnehave Privat pasning 90 Beskrivelse af opgaver I Ikast-Brande Kommune har vi en vision for børn og unge: I Ikast-Brande Kommune vil vi gøre alle børn og unge robuste i respekt for den enkeltes potentiale. De har mod på livet og lyst til at udvikle sig i fællesskaber. Kerneopgaven er at skabe gode dagtilbud, som gør en forskel for børns liv både her og nu og langt ind i deres voksenliv. Det er veldokumenteret, at investeringer i dagtilbud af høj kvalitet betaler sig på sigt. Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud, klarer sig bedre i skolen og senere som voksne på arbejdsmarkedet. Dette gør sig særligt gældende for de børn, som er i udsatte positioner. Opgaverne på området varetages ud fra dagtilbudsloven, hvis overordnede formål er at skabe tilbud til børn og unge, der bidrager til trivsel, udvikling og læring, forebyggelse af negativ social arv, fleksibilitet og valgmuligheder for den enkelte familie og sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene. Eksempler på konkrete opgaver for daginstitutionsafdelingen: Dialog med dagtilbuddene om udvikling og kvalitet herunder opfølgning på pædagogiske læreplaner Tilsyn af kommunale og private daginstitutioner samt puljeordning og privat pasning 1

3 Udarbejdelse af kvalitetsrapport Afregning af institutionernes normeringer Pladsanvisning og beregning af økonomisk friplads Ansættelse og opfølgning på pædagogisk assistent elever I daginstitutionsafdelingen er der ansat 3 personer i pladsanvisningen, en økonomisk/administrativ medarbejder og en udviklingsmedarbejder til at understøtte dagtilbuddene. Nøgletal og økonomi De samlede bruttodriftsudgifter for Dagtilbudsområdet er i 2017 på kr. Forældrebetalingstakster Dagtilbud Forældrebetaling pr. måned Dagpleje Kr Vuggestue Kr Børnehave Kr Beskrivelse af medarbejderne på området Ansatte på dagtilbudsområdet (opgjort i fuldtidsstillinger ) Stilling Antal Dagtilbudsledere 14 Pædagoger 173 Pædagogiske Assistenter 15 Pædagogmedhjælpere 96 Dagplejekonsulenter 8 Dagplejere 167 Pædagogstuderende 20 PA-elever 22 Derudover er der køkkenpersonale, pedeller, administrativ bistand m.v. Antal børn pr. medarbejder Dagtilbud Antal børn pr. medarbejder Dagpleje 4 (+et gæstebarn) Vuggestue 3,5 Børnehave Mellem 7,0 og 7,8 2

4 Særlige udfordringer Nedslidte institutioner er en stor udfordring over de kommende år. Der er tale om både nybyggeri og renovering. Udviklingen i børnetal, og bevægelse mod etablering af vuggestuer i flere byer, kan medføre betydning for medarbejdersammensætningen herunder antallet af dagplejere. Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Arbejdet med at skabe mere sammenhængende læringsforløb for børn/unge på hele 0 18 års området skal styrkes yderligere. Herunder et særligt fokus på overgangen mellem dagpleje/vuggestue og børnehave, mellem børnehave og skole og mellem skole og ungdomsuddannelse. Målet er, at 100 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Byrådet fastsætter i Børne- og Ungepolitikken mål og rammer for indholdet i kommunens tilbud for børn/unge 0-18 år og skal sikre, at dagtilbuddene medvirker til en udmøntning af politikken. 3

5 FAKTA OM: 2. Børn og unge 6-18 år Beskrivelse af brugere Børn og unge i alderen 6-18 år og deres familier. Kommunen har i alt 12 folkeskoler. 8 skoler med årgang, 3 skoler med årgang og 1 skole der varetager undervisningen af elever på 10. årgang. Alle grundskoler har tilknyttet en SFO. Derudover en der Ungdomsskolen med lokale afdelinger, der tilbyder aktiviteter, fag og fritidstilbud for alle fra 7. årgang. Antal elever Skole Undervisning SFO Blåhøj Bording Dalgas Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad Nordre Nørre Snede Præstelund Østre IUC 90 I alt Beskrivelse af opgaver I Ikast-Brande Kommune har vi en vision for børn og unge: I Ikast-Brande Kommune vil vi gøre alle børn og unge robuste i respekt for den enkeltes potentiale. De har mod på livet og lyst til at udvikle sig i fællesskaber. Områdets kerneopgave er at varetage undervisningsopgaven for børn og unge i alderen 6 til 18 år ud fra folkeskolens formålsparagraf og de tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 4

6 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Eksempler på konkrete opgaver for skoleafdelingen: Dialog med skoler om udvikling og kvalitet Udarbejdelse og indsamling af nøgletal samt udformning af økonomiske fordelingsmodeller til skoler og SFO Visitation og igangsætter af specialpædagogiske tilbud Efteruddannelse af medarbejdere og ledere Udarbejdelse af kvalitetsrapport Pædagogisk og administrativ ledelse og udvikling af projekter, som skaber kontinuerlig forbedring af undervisningen. Nøgletal og økonomi I skoleafdelingen er der ansat 2 pædagogiske/administrative konsulenter samt en økonomisk/administrativ medarbejder til at understøtte skolerne. Beskrivelse af medarbejdere på området Antal medarbejdere Stilling Antal Lærere 440 Skolepædagoger (varetager både undervisnings- 30 og fritidsdel) Pædagogmedhjælpere (6 fuldtid, 34 deltid) 40 Administrative medarbejdere (15 fuldtid, deltid) Servicemedarbejdere (19 fuldtid, 9 deltid) 28 Ledere 34 Andet personale (2 fuldtid, 4 deltid) 6 5

7 Særlige udfordringer Skolereformen (igangsat i skoleåret ) har medført store forandringer i skoledagen, som der udvikles på: Flere lektioner i fagene og tidligere start på fremmedsprogene Understøttende undervisning* Bevægelse hver dag minimum 45 minutter Lektiehjælp og faglig støtte Innovation, entreprenørskab og elevinddragelse Fritidstilbud SFO på en ny måde Ledere og medarbejdere skal have fokus på elevernes faglige læringsprogression og sociale læring gennem en større målorientering og undersøgelse af praksis Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Arbejdet med at skabe mere sammenhængende læringsforløb for børn/unge på hele 0 18 års området skal styrkes yderligere. Herunder et særligt fokus på overgangen mellem dagpleje/vuggestue og børnehave, mellem børnehave og skole og mellem skole og ungdomsuddannelse. Målet er, at 100 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Byrådet fastsætter i Børne- og Ungepolitikken mål og rammer for indholdet i kommunens tilbud for børn/unge 0-18 år og skal sikre, at skolerne medvirker til en udmøntning af politikken. Byrådet har beslutningskompetence i forhold til den samlede økonomiske ramme og fordelingsprincipper for tildelingen til de enkelte enheder. * Understøttende undervisning skal anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og emner, eller som sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. 6

8 FAKTA OM: 3. Fritid, idræt og kultur Beskrivelse af brugere Beskrivelse af opgaver Nøgletal og økonomi Potentielt er alle borgere i kommunen brugere af fritids- og kulturlivet. Musikskole: Børn og unge 1-25 år (ca. 400 elever og ca. 600 i forskellige forløb i skoler og daginstitutioner) Brugere over 25: ca. 200 (er udgiftsneutrale for musikskolen) Bibliotek: i 2015 har ca borgere benyttet biblioteket mindst én gang. Svømmecenter: Alm. betalende gæster, klubsvømmere, skole- og institutionsbørn. Folkeoplysningsområdet: De folkeoplysende foreninger får tilskud til aktiviteter for unge under 25 år. Betjening af Kultur- og Fritidsudvalget, Folkeoplysningsudvalget, 17 stk. 4 udvalget om Sportskommune, LAG-bestyrelsen og Billedkunstrådet. Rådgivning mm. af kommunens kultur- og foreningsliv (Bakkehuset, Remisen Brande, Unge Sangere, kulturforeninger, Kunstpakhuset, Ikast Bio, haller, spejderbevægelser, sportsforeninger, aftenskoler mm.) Administration af lokalebooking, aktivitets-og lokaletilskud til foreninger og LAG-tilskud til landsbyerne. Tovholder og udvikler af Kulturnatten og KulturForum. Understøtter arbejdet med at være Bevæg dig for livet visionskommune og etableringen af Sportscampus Ikast-Brande Tværkommunale engagementer: Kulturaftalen mellem kulturregion MidtVest og Kulturministeriet. Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland, Aarhus 2017, Samdriftsaftale med Herning Kommune om Museum Midtjylland. Samarbejde med øvrige kommuner om konkrete projekter og institutioner (f.eks. Ensemble Midt Vest og Operaen i Midten). Naturformidling: Harrild Hede Naturcenter Drift og udvikling af musikskole, bibliotek, svømmecenter Vedtaget budget 2017: kr. Herunder udgifter til bl.a.: Stadion og idrætsanlæg (inkl. Svømmecenter til 5 mio.): 9,7 mio. kr. Bibliotek: 13,2 mio. kr. Museer: 2,1 mio. kr. Musikskole: 4,0 mio. Folkeoplysning: 8,8 mio. kr. 7

9 Haller 14,6 mio. kr. Naturformidling: 0,5 mio. kr. KFUs faste tilskud og pulje: 1,9 mio. kr. Her kan blandt andet ansøges om midler til forskellige arrangementer, f.eks. Unge sangere og kulturnat. Derudover bevilges faste beløb til f.eks. eliteidræt, Ensemble Midtvest og Kulturelt Samråd. Anlægspulje på 1,7 mio. kr. Haller og andre selvejende institutioner i relation til Kultur- og Fritidsområdet, kan ansøge om midler fra denne pulje til renoveringsprojekter eller ny-anlæg. Det kan f.eks. være til pålægning af nyt tag eller etablering af ny belysning. Eksempler på nøgletal: Musikskole: Eksempler på elevbetaling: 25 min. soloundervisning pr. uge = kr. pr. år 20 min. Soloundervisning pr. uge. = kr. pr. år (brugere over 25 år er udgiftsneutrale for musikskolen) Bibliotek (2015): Samlet udlån i (bøger, DVD, CD mv.): enheder Fysiske besøg i på bibliotekerne i Ikast og Brande: Arrangementer og udstillinger: 128 Beskrivelse af medarbejdere på området Svømmecenter: Besøges årligt af ca betalende gæster, klubsvømmere og ca skole- og institutionsbørn. Alm. voksenbillet koster 50 kr. Direktøren for børn og fællesskaber har det overordnede ansvar for politikområdet. Erhverv og Fritid: Teamleder, Fritidskonsulent, 2 HK-medarbejdere + kontorelev. Bibliotek og kultur: Biblioteks- og kulturleder, kulturkonsulent, 11,9 bibliotekarer; 5,4 assistenter; 1 fleksjob. Dertil ca. 30 frivillige. Musikskole: Musikskoleleder, Souschef, 24 musikpædagoger på deltid (fortrinsvis konservatorieuddannede), 3 vikarer og en flexjob. Svømmecenter: 7 fuldtidsansatte og 22 deltidsansatte. 8

10 Særlige udfordringer Kultur- og Bibliotekspolitik: Levendegørelse, implementering og opfølgning af kommunens netop vedtagne Kultur- og Bibliotekspolitik. Musikskole: Tiltrækning af elever på klassiske instrumenter. Udbygning af vores samarbejder med daginstitutioner, skoler, gymnasium samt forskellige kulturelle foreninger. Bibliotek: At afklare bibliotekets fremtidige rolle i et digitaliseret samfund, og hvordan denne nye virkelighed kan imødekomme borgernes behov for information og viden, kulturelle oplevelser, kompetenceudvikling, meningsdannelse og fællesskab. Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Svømmecenter: Forestående renoveringsbehov af oprindelig anlæg fra 1957 (Træningsbassin + babybassin + Vandbehandling der til i forhold til lovkrav pr ). I overskuelig fremtid vil det kunne blive nødvendigt at renovere, da det ikke vil blive ved med at kunne klare kravene. Musikskolen og Biblioteket er lovbundne opgaver, men serviceniveauet kan byrådet til dels beslutte. Det er ikke længere lovpligtigt at have et Folkeoplysningsudvalg. Nogle af udvalgets opgaver er dog lovpligtige at varetage. 9

11 FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge Beskrivelse af brugere Brugerne er børn og familier med behov for særlig støtte, vejledning eller behandling. Der gives et bredt spektrum af tilbud af mindre og af mere indgribende karakter. Beskrivelse af opgaver Dertil kommer, at Sundhedsplejen og Tandplejen som er en del af dette politikområde tilbyder alment forebyggende sundhedstilbud til alle børn mellem 0-17 år. I Ikast-Brande Kommune har vi en vision for børn og unge, som vi løser alle vores opgaver ud fra: I Ikast-Brande Kommune vil vi gøre alle børn og unge robuste i respekt for den enkeltes potentiale. De har mod på livet og lyst til at udvikle sig i fællesskaber. Den grundlæggende kerneopgave for området er at yde en tidlig og forebyggende indsats til børn og familier med særlige behov for at sikre deres trivsel og sundhed. Til dette er der flere forskellige afdelinger, som har hvert deres fokus på barnet/familien. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) PPR yder en tidlig, forebyggende og udviklingsstøttende indsats i dagplejen, daginstitutioner og skoler i forhold til børn og grupper af børn, der har brug for en særlig indsats for at kunne trives og være i god udvikling. Arbejdet sker i et tæt samarbejde med barnets primærpersoner med henblik på at skabe de bedste vilkår for børn, uanset deres forudsætninger. PPR er inddelt i tre områder: PPR småbørn, PPR sprog-tale og PPR skole. Der er ansat 3 afdelingsledere, 8 pædagogiske vejledere, 2 AKT-konsulenter, 2 specialkonsulenter, 10 psykologer, 6 talekonsulenter, herunder to-sprog-, læse- og høre-. Familierådgivningen Bevilling af foranstaltninger til børn/unge med behov for særlig støtte eksempelvis familiebehandling, aflastningsfamilie eller støttekontaktperson til barnet. 10

12 Bevilling af anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Der er cirka 75 børn/unge anbragt uden for eget hjem. Heraf er ca. 2/3 anbragt i plejefamilier. 6 er anbragt uden samtykke (tvang). Bevilling af ydelser til familier, hvor barnet har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det kan dreje sig om økonomiske bevillinger til merudgifter ved forsørgelsen, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning og pleje, som forældrene ikke kan yde. Der er kontinuerligt cirka 650 familier tilknyttet Familierådgivningen, som omfatter 1 afdelingsleder og 26 medarbejdere. Familiehuset Familiehuset er udførerenhed i forhold til en række ydelser samt foranstaltninger besluttet af Familierådgivningen. Ydelserne kan eksempelvis være par- og forældreterapi, samtaler til børn og unge, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, støtte-kontaktpersoner, efterværn og rekruttering, supervision og uddannelse af plejefamilier. Der er ca. 90 aflastnings- og plejefamilier. Familiehuset har 1 afdelingsleder og 27 fastansatte medarbejdere, som tæller pædagoger, socialrådgivere, psykologer og social- og sundheds assistenter. Derudover er ca. 50 vederlagsansatte støtte- kontaktpersoner tilknyttet Familiehuset. Sundhedsplejen Sundhedsplejens tilbud omfatter målgruppen 0-16 år og består bl.a. af hjemmebesøg til familier med børn i alderen 0 1 år, forældrekursus til alle førstegangsfødende, konsulentfunktion til daginstitutioner og skoler herunder ind- og udskolingsundersøgelser og sundhedssamtaler på udvalgte årgange samt en række supplerende tilbud eksempelvis overvægtsklinik og babykursus til udsatte familier. Der er kontinuerligt tilknyttet cirka 450 spæd-/småbørnsfamilier. Derudover er der tilknyttet ergo- og fysioterapeuter, som har en række tilbud til målgruppen 0-18 år. Tilbuddene er eksempelvis råd og vejledning til personale i dagtilbud, genoptræning af børn og unge, træning i særlige dagtilbud og hjemmetræning. 11

13 Sundhedsplejen omfatter 1 afdelingsleder, 12 sundhedsplejersker, 1 sundhedsplejerske studerende (½ stilling årlig), 3 fysio- /ergoterapeuter og 1 diætist. Socialfaglige medarbejdere De socialfaglige medarbejdere arbejder primært i daginstitutioner og skoler. Deres opgave er at sikre en tidlig opsporing og arbejde for, at problemer løses, mens de stadig kan håndters lokalt i børnenes daginstitution eller skole. De socialfaglige medarbejdere arbejder med inddragelse af forældrene og dannelse af fællesskaber forældrene imellem. Der, hvor der er behov for en større indsats, er det de socialfaglige medarbejderes opgave at medvirke til, at der sker en hurtig inddragelse af Familierådgivningen eller andre områder, der yder en specialiseret indsats. Der er ansat 4 socialfaglige medarbejdere. Tandplejen Tandplejen står for almen forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge 0-17 år. Tandplejens fokus er på det hele barn og på inddragelsen af forældrene. Børn og unge undersøges hver 16. måned. På børn og unge med huller (aktiv caries) eller med mangelfuld tandbørstning laves en tandplejeplan sammen med forældrene og/eller den unge selv. En families førstefødte barn indkaldes første gang i måneders alderen. Efterfølgende barn/børn indkaldes sammen med søskende i cariesfri familier først i 3 års alder. Der arbejdes efter en tandsundheds-bevarende indsats for at udnytte ressourcerne bedst muligt og få mest tandsundhed for pengene. Det betyder, at der bruges flest ressourcer på de børn og unge, der har de største behov. Tandplejens omfatter 1 leder af tandplejen, 1 specialtandlæge, 4,5 tandlæger, 1 tandplejer og 13 klinikassistenter. Der er fastprisaftale med to private tandklinikker i Nørre Snede. Økonomi/nøgletal Budget 2017 Afdeling Kr. 12

14 Tandpleje Sundhedspleje PPR Familierådgivningen Familiehuset inklusiv SPIT Øvrige I alt Udgifter til foranstaltninger, budget Foranstaltning Kr. Kontante ydelser sociale formål Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier og opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer I alt Beskrivelse af medarbejdere på området Særlige udfordringer Indeks Ikast-Brande Kommunes udgifter til børn og unge med særlige behov i forhold til landsgennemsnittet er 76% i Medarbejdere på området består hovedsageligt af: socialrådgivere, psykologer, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, tandlæger, klinikassistenter, administrative medarbejdere og ledere. I Børne- og Familieafdelingen er der ansat 7 faglige konsulenter samt 2 økonomisk/administrative medarbejdere. Der er et konstant mediefokus på området. Det giver et pres på kommunerne, som forventes at kunne yde en indsats overfor alle børn og unge med et behov og samtidig holde et lavt udgiftsniveau på området. Der sigtes mod at få mere tid til de børn og unge, der arbejdes med, blandt andet gennem at reducere tiden til dokumentation. I den forbindelse har Ikast-Brande Kommune søgt og fået frikommunestatus. Gennem denne status skal der i de kommende år arbejdes med at reducere tid til dokumentation gennem at skabe nye arbejdsmåder, fremfor at følge dele af den nugældende lovgivning. 13

15 Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Byrådet fastsætter i Børne- og Ungepolitikken mål og rammer for indholdet i kommunens tilbud for børn/unge 0-18 år og skal sikre, at Børne- og Familieområdet medvirker til en udmøntning af politikken. Byrådet handlefrihed er begrænset, da væsentlige dele er lovfastsat. Der kan justeres på serviceniveau i forhold til PPR ydelser, taleundervisning, pædagogisk støtte, tandsundhed m.v. inden for nogle snævre rammer. Byrådet har mulighed for at iværksætte nye tiltag med henblik på forebyggende indsatser, der skal sikre børn og unges trivsel og mulighed for at klare eksempelvis en ungdomsuddannelse. Det kan for eksempel være øget indsats i forhold til at sikre, at forældre har de bedste forudsætninger for at klare omsorgen og opdragelsen af deres børn. Dernæst, at der er tilstrækkelig mulighed for at gribe tidligt ind, når det spores, at der er børn, der er i vanskeligheder. 14

16 FAKTA OM: 5. Arbejdsmarked Beskrivelse af brugere Potentielt er alle borgere og virksomheder i kommunen brugere i Arbejdsmarkedsafdelingen, som består af: Borgerservice, som vejleder og guider borgere, der henvender sig personligt, telefonisk eller via chat. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som vejleder unge fra 8. klasse i folkeskolen og indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse eller de bliver 25 år. Jobcentret, der servicerer virksomheder med behov for arbejdskraft, rådgivning omkring fastholdelse af medarbejdere, voksenlærlingeordning, jobrotation m.v. Ledige og sygemeldte borgere tilmeldt jobcentret, jf. lovgivning Borgere med varige begrænsninger i arbejdsevnen Beskæftigede med behov for generel råd og vejledning eller støtte til arbejdspladsindretning, personlig assistance m.v. Ydelseskontoret, der bevilger og udbetaler ydelser til ledige og sygemeldte borgere. Beskrivelse af opgaver Staben, der udbetaler tilskud til virksomheder og borgere samt servicerer Arbejdsmarkedsudvalget, Det Lokale Beskæftigelsesråd og ledelsen. Borgerservice: Pas, kørekort, folkeregister, personlige tillæg, sygesikring, digital selvbetjening m.m. UU: Vejledning og uddannelsesparathedsvurdering af alle unge, medvirke til at alle unge tilmelder sig og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, sagsbehandling omkring ErhvervsGrundUddannelse (EGU) og særligt tilrettelagt uddannelse (STU) til unge med særlige behov. Jobcentret: 15

17 Servicerer private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse. Bistår forsikrede ledige, ikke forsikrede ledige, sygemeldte borgere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i job og udnytte det arbejdspotentiale borgerne har. Støtter borgere, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at komme i job. Ydelseskontoret: Behandling af ansøgning om økonomisk hjælp og udbetaling af midlertidige forsørgelsesydelser, eksempelvis sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp m.v., til borgere, der opfylder betingelserne herfor. Staben: Udbetaling af tilskud til virksomheder, støtte til udgifter i f.m. tilbud til borgere, der er i aktive tilbud samt køb af uddannelsestilbud m.v. Personaleadministration Betjening af Arbejdsmarkedsudvalget og Kontaktudvalget for Arbejdsmarkedets Interessenter, ledelsesinformation, projekt- og driftsudvikling m.v. Nøgletal og økonomi Antal fuldtidspersoner (kilde: jobindsats, opgjort marts 2017) Integration 158 Førtidspension Sygedagpenge 577 Kontanthjælpsmodtagere 415 Revalidender 50 Fleksjob 623 Ledighedsydelse 96 Forsikrede ledige 612 Jobafklaring 180 Ressourceforløb 169 Vedtaget budget kr. Ungdomsuddannelser Integrationsområdet Førtidspension Sygedagpenge

18 Sociale formål 964 Kontanthjælp og Uddannelseshjælp Revalidering Fleksjob og løntilskud (skånejob) Ledighedsydelse Forsikrede ledige/ A-dagpenge og løntilskud m.m. Driftsudgifter if. Beskæftigelsesindsatsen (inklusiv Mentorordning) Øvrige beskæftigelsesordninger Personlige tillæg m.v Boligydelse og boligsikring Begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb Beskrivelse af medarbejdere på området Særlige udfordringer I Arbejdsmarkedsafdelingen er der pr ansat 152 medarbejdere, heraf 18 i projekt-, løntilskuds- eller midlertidig ansættelser. Medarbejderne har hovedsagligt en baggrund som socialrådgiver/-formidler, administrativ, akademiker, salg og/eller HR fra det private område (jobkonsulenter). Befolkningens uddannelsesniveau er relativt lavt i lyset af kravene til fremtidens arbejdskraft der er derfor særligt fokus på at unge gennemfører en uddannelse og voksne får et uddannelsesløft. Der er for stor en andel af borgere på offentlig forsørgelse, der ikke kommer i job på trods af vækst på arbejdsmarkedet og udvikling af flere lokale job. Der er behov for at borgere med få jobforudsætninger får tilknytning til arbejdsmarkedet gennem lønnede arbejdstimer og småjob. Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Der er behov for at skabe bedre helhed og sammenhæng i planerne for de borgere, der har udfordringer på tværs af kommunens afdelinger. Beskæftigelses-, ydelses- og vejledningsopgaverne er omfattet af love og proceskrav, som sætter en ramme. Herudover er området afhængig af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Byrådets handlemuligheder ligger i at samtænke strategier på tværs af erhvervs og beskæftigelsesområdet, samt at tænke beskæftigelse i sammenhæng med de øvrige områder. Et eksempel 17

19 er den tætte kobling mellem skole- og arbejdsmarkedsområdet som man har etableret i f.m. UU Ikast-Brande. 18

20 FAKTA OM: 6. Ældre Beskrivelse af brugere og pladser Politikområdet Ældre omhandler Ældreområdet samt Visitations og Myndighedsafdelingen. Ældreområdet består af 2 ældredistrikter, som servicerer Ikast-Brande Kommunes borgere med hjemmehjælp, ophold i døgndækkede plejeboliger, midlertidige boliger og akutteam, dagtilbud i form af daghjem samt brugerstyrede dagscentre. Ældreområdet består desuden af fagområderne for træning, hjemmesygepleje og madproduktion til hjemmeboende og plejecentrene. Visitations og Myndighedsafdelingen bevilger ydelser efter Lov om social service, herunder hjemmehjælp, madservice, træning, ældre- og plejeboliger, hjælpemidler, boligændringer, mm. Derudover varetages de lovpligtige tilsyn på ældreområdet, samt drift af hjælpemiddeldepot. Der er visiteret personer til personlig pleje og praktisk hjælp, hvilket svarer til ca. 3,1 % af den samlede befolkning i Ikast-Brande Kommune. De modtager i gennemsnit 7,66 timers hjælp pr. uge. Aldersgruppe Antal borgere Antal modta- Andel af den Antal timer Antal timer i Ikast-Brande gere i alders- samlede be- pr. uge pr. uge i Kommune gruppen folkning, i pct. gnsn. pr. modtager 0-66 år , , år , , år , ,65 over 90 år , ,85 I alt , ,66 Kilde: Omsorgssystemet KMD Care antal borgere og timer er gennemsnit for Befolkningssammensætning er pr Ydelserne leveres af den kommunale hjemmepleje, private leverandører, som er godkendt af kommunen, hjælpere som er personlig udpeget af en borger, hjælperordninger efter servicelovens 95 og plejeboliger inkl. Danske Diakon Hjem og Friplejehjemmet Grønneparken. Ikast-Brande Kommune råder over 291 plejeboliger fordelt på 43 i Distrikt Brande, 56 i Distrikt Nørre Snede, 134 i Ikast og 57 i Bording/Engesvang. 104 af de 291 pladser findes på Danske Diakonhjems tre plejecentre i kommunen. Siden

21 Beskrivelse af opgaver: 2014 har det ene af disse været et friplejehjem. Der nedlægges yderligere 13 pladser i løbet af 2017, Dybdalsparken. Hjemmehjælp - hjemmepleje Borgere med behov for personlig pleje eller praktisk hjælp kan bevilges hjemmehjælp i form af: Personlig pleje Praktisk bistand til varetagelse af de nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Hjælpen tildeles ud fra en individuel faglig vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, og hvilken betydning den personlige pleje og praktiske bistand har for borgeren. Der tages udgangspunkt i et rehabiliterende forløb med henblik på, at borgeren opnår høj grad af selvhjulpenhed. Der er såvel private som kommunale leverandører af hjemmehjælpen. Hjemmesygepleje Formålet med hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation (pleje og behandling af døende) til patienter, der har behov for det. Hjemmesygepleje ydes til borgere i alle aldre i tilfælde af kronisk og akut sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Hjemmesygeplejens indsatser er fastlagt ud fra sundhedsstyrelsens vejledning og med afsæt i KL s fælles indsatskatalog. Udviklingen i sundhedsvæsenet indebærer, at hjemmesygeplejen i øget omfang løser komplekse og specialiserede sundhedsopgaver i tæt samspil med hospitaler og almen praksis. Sygepleje ydes i borgerens eget hjem, i sygeplejeklinik og på plejecentre. Sygeplejen er vederlagsfri for alle borgere, der opholder sig i kommunen. De fleste indsatser i hjemmesygeplejen sker som uddelegering fra læger og retter sig således mod borgeren helbredstilstand. Hjemmesygeplejen er med til at skabe kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i patientforløb. Hjemmesygeplejen er en integreret del af både det samlede sundhedstilbud og den interne kommunale koordinering. Der er således mulighed for kontakt til hjemmesygeplejen fra hospitaler og almen praksis hele døgnet samt fra kommunale plejecentre og hjemmeplejen. Hjælpemidler Et hjælpemiddel eller forbrugsgode skal i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne. Det bevilges, hvis det kan lette den daglige tilværelse og gøre borgeren mere selvhjulpen eller er nødvendigt for at kunne udøve et erhverv. Plejecentre Der er 9 plejecentrene i Ikast-Brande Kommune med plejeboliger. Ikast-Brande Kommune tilbyder plejeboliger til borgere med stort pleje- og omsorgsbehov. Det er 20

22 f.eks. borgere med svækket initiativ, demens samt legemlige sygdomme, der har medført så væsentlig varig nedsat fysisk eller/og psykisk funktionsevne, at borgeren har behov for personale omkring sig. Det gælder også for borgere, der ikke kan klare sig/befinde sig godt i egen bolig, trods hjælp fra hjemmeplejen. I plejeboligmiljøerne lægges vægt på hjemlighed, tryghed og meningsfyldte aktiviteter og samtidig indsatser, der retter sig mod beboernes sundhedsmæssige behov. Ikast-Brande Kommune har driftsoverenskomst med Danske Diakonhjem på to plejecentre samt en samarbejdsaftale med friplejehjemmet. Boliger til midlertidige ophold og rehabiliteringsafdelingen Ikast-Brande Kommune har 29 boliger til midlertidige ophold til borgere, som ikke kan få opfyldt behov for rehabilitering, aflastning, pleje, behandling, og træning i eget hjem. Af de 29 pladser er der 13 rehabiliteringspladser samlet på rehabiliteringsafdelingen i Engesvang, hvor der er fokus på træning, særlig pleje og behandling. Rehabiliteringsafdelingens formål er at yde en rehabiliterende indsats til borgere samt styrke sammenhængen i Sundhedsvæsenet og forbygge indlæggelser. I løbet af 2017 vil de fleste boliger til midlertidige ophold blive samlet på Dybdalsparken. Brugerstyret Dagcenter og Visiteret Daghjem Ikast-Brande Kommune tilbyder: Dagcenter til pensionister og efterlønsmodtagere. Formålet er at skabe rammerne for at borgerne selv kan tilrettelægge og udføre aktiviteter: Der virker aktiverende og engagerende Der er sundhedsfremmende og forebyggende Der medvirker til at bevare og styrke færdigheder Visiteret Daghjem til pensionister og efterlønsmodtagere, som har et eller flere af følgende behov: hjælp og støtte til at tage vare på sig selv hjælp og støtte til at opretholde eller forbedre sit funktionsniveau hjælp og støtte til at opnå social kontakt hjælp og støtte til aktivering i hverdagen tilbud om aflastning af ægtefælle/ pårørende et sted at opholde sig i dagtimerne pga. udearbejdende ægtefælle/ samlever/ sambo Mad Ikast-Brande Kommune tilbyder Døgnforplejning til borgere, der bor på plejecentre. 21

23 Madservice til borgere som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre opgaven. Træning Ikast-Brande Kommune tilbyder: Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Genoptræning efter midlertidig sygdom Vedligeholdelsestræning Nøgletal og økonomi: Ikast-Brande Kommune finansierer lægeordineret vederlagsfri fysioterapi, som udføres af praktiserende fysioterapiklinikker. Budgettal Budgettal 2017 Ældreområdet (dranst 1+2) kr. Andel af kommunens samlede budget 12,57 % Indekstallet for hele ældreområdet er i regnskab 2017 på 93. Timepriser for praktisk hjælp og personlig pleje i Fritvalgsordningen. Priser er inkl. moms Praktisk hjælp 438 kr. Personlig pleje i hverdagstimerne 499 kr. Personlig pleje på øvrige tider - aften, weekend 567 kr. og helligdage Personlig pleje - nat kr. Brugerpriser for mad 2017 Almindelig hovedret (kr. pr. portion) Lille hovedret (kr. pr. portion) Biret (kr. pr. menu, ) Aftensmad Morgenmad (kr. pr. menu) Døgnforplejning (kr. pr. døgn) Priserne er inkl. fragt 46,00 kr. 42,00 kr. 15,00 kr. 41,00 kr. 34,00 kr. 116,00 kr. Beskrivelse af medarbejdere på området Ældreområdet har i alt 586,6 fuldtidsstillinger (opgjort maj 2016) fordelt på følgende stillingskategorier: Syge- og sundhedspersonale (sygeplejersker 132 terapeuter og ernæring incl. ledende): Sosu-personale: 361 Elever og studerende: 66 22

24 Tekniske Servicemedarbejdere: 11 Administration og ledelse: 17 Hertil kommer en større gruppe frivillige, som fungerer som besøgsvenner, frivillige på plejecentre og dagcentre og lignende. Stillinger på Danske Diakonhjem er ikke indeholdt i tallene. Særlige udfordringer Visitations- og Myndighedsafdelingen har i alt 26,4 fuldtidsstillinger (opgjort maj 2016) fordelt på følgende stillingskategorier: Sygeplejersker og ergoterapeuter:* 17,2 Administration og ledelse:* 5,8 Tekniske Servicemedarbejdere inkl. flexjob 3,4 * Heraf 11,2 som er konteret på hovedkonto 6, administration. Voksende ældrebefolkning og færre hænder til at løse opgaverne Andelen af ældre borgere i Ikast-Brande Kommune stiger markant i de kommende år. Væksten i ældrebefolkningen sker samtidig med, at der er flere personer der forlader arbejdsmarkedet end der træder ind. Ikast-Brande Kommune har derfor i tillæg til den voksende ældrebefolkning også en udfordring i f.t. rekruttering af medarbejdere. Voksende antal ældre borgere med demens Andelen af ældre borgere med en demensdiagnose vokser. I kommunens plejeboliger vil mindst 80 % af beboerne indenfor en kort årrække have en demensdiagnose. Det stiller nye og større krav til personalets tilgang og til den fysiske indretning af eks. plejecentre. Endvidere vil der være et øget antal hjemmeboende med demens, som foretrækker egen bolig langt hen i forløbet. Voksende antal ældre borgere med flere samtidige diagnoser Andelen af ældre med mere end en diagnose vokser mange ældre borgere har op til fem samtidige diagnoser. Det betyder mere komplicerede pleje- og behandlingsforløb, som stiller større krav til de kommunale indsatser og evne til koordinering. Udviklingen i sundhedsvæsenet Udviklingen i hospitalerne med kortere indlæggelser og mere ambulant virksomhed stiller større krav til kommuner både i forhold til nye opgave, hurtigere bevillinger og mere koordinering. Det gælder koordinering internt i kommunen i de forskellige forløb samt mellem kommuner og det øvrige sundhedsvæsen. Endvidere giver nye behandlingsmuligheder et øget pres på den kommunale genoptræning, hvor antallet af genoptræningsplaner stiger. Friplejehjem 23

25 Oprettelsen af friplejehjemmet er en økonomiske udfordring for kommunen, da statens takster er noget højere end de nuværende kommunale udgifter. Hvilke handlemuligheder/ handlefrihed har byrådet? Hjælpemidler og velfærdsteknologi Den teknologiske udvikling skaber muligheder på nye områder, men også nye muligheder på kendte områder. I forhold til nye områder er der behov for at forholde sig til hvor og i hvilken grad mulighederne skal anvendes. I forhold til nye muligheder på kendte områder ligger der en økonomisk udfordring, hvis hjælpemidler fremover ikke blot nedslides, men også forældes teknologisk. Der arbejdes ud fra Sundhedsloven og Lov og Social Service. Byrådet har især indenfor Serviceloven mulighed for at fastlægge serviceniveauet, og lovgivningsmæssigt er der ingen øvre grænse. Dog skal enhver bevilling tage udgangspunkt i en individuel vurdering. Handlemulighederne kan ligge i udvikling af tilbud inden for de lovgivningsmæssige rammer, eks øget fokus på rehabiliterende indsatser og øget brug af velfærdsteknologi. 24

26 FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret for hospitaler og praksissektoren (privatpraktiserende læger o.s.v.) Der indgås 4-årige sundhedsaftaler mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om varetagelsen af opgaverne med det formål at sikre en sammenhængende indsats for borgerne. Den nuværende sundhedsaftale gælder frem til og med Ikast-Brande Kommune har en sundhedspolitik, hvor udgangspunktet er en sundhedsopfattelse, der omfatter såvel mental sundhed som det fysiske helbred. Begge dele er vigtige for at opleve trivsel. Sundhedspolitikken bygger på et tværgående samarbejde, d.v.s. at koordineringen af den sker centralt, mens udmøntningen af indsatserne sker ude i de forskellige forvaltninger. Målet er at sikre, at kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser møder borgerne der, hvor de er i deres liv. Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. Sundhedsfremme og forebyggelse Målgruppen for de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser er som udgangspunkt alle borgere i kommunen. Formålet er at fremme den mentale sundhed og psykiske robusthed samt forebygge sygdomme og fremme sund livsstil. Det foregår gennem en bred vifte af aktiviteter på tværs af forvaltningsområder og aldersgrupper og gerne i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder også forenings- og kulturlivet, Folkeoplysningen m.v. Der arbejdes bl.a. med projekter som indsatser før og efter indlæggelse, aktive borgere skaber gode fællesskaber, dække behov uden ydelser og det 5-årige visions- og udviklingsprojekt med DGI/DIF Bevæg dig for livet, der handler om at få flere fysisk aktive borgere. Disse er eksempler på udvikling og tilpasning af de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser til de fremtidige udfordringer, mht. at opgaverne bliver flere, og ressourcerne bliver færre. Rehabiliteringstilbud og forløbsprogrammer Det er medarbejdere i sundhedscenteret, der står for at planlægge og afvikle kursusforløb/rehabiliteringsforløb, der lever op til anbefalingerne i forløbsprogram- 25

27 merne. Kurserne afvikles forskellige steder i kommunen. Der er udarbejdet forløbsprogrammer for KOL, diabetes, hjertesygdom, kræft, lænderygsmerter og depression. Formålet med forløbsprogrammerne er at sikre en sammenhængende og koordineret indsats i hele sundhedsvæsnet. Der afholdes afklarende samtale, inden en borger starter på forløb, for at afklare om det er det rigtige tilbud, eller der er noget andet i lokalområdet, der kan tilgodese borgerens behov. I 2016 blev der af holdt 184 afklarende samtaler. Der er gennemført 9 holdforløb inden for områderne KOL, hjerte- og diabetes, lænderyg og kræft. Herudover blev der i 2016 gennemført 9 holdforløb på Lær at tackle: kroniske smerter, angst og depression og job og sygdom. I 2016 blev der også afviklet 2 vægtstopforløb og 164 deltog i rygestopforløb. Der samarbejdes med frivillige netværksgrupper, patientforeninger og andre foreninger, der kan hjælpe med til at fastholde positive udviklinger over længere tid end den periode borgeren er i umiddelbar kontakt med kommunen. Forebyggende hjemmebesøg Kommunen skal tilbyde et besøg i eget hjem en gang om året til borgere fra 80 år og op, 75 årige skal have et besøg i det år de fylder 75 år. Herudover skal forebyggende hjemmebesøg tilbydes borgere fra 65 år og op, der er udsatte eller er i en sårbar situation, f.eks. har mistet ægtefælle. Som udgangspunkt tilbydes kun besøg til borgere, der ikke modtager personlig og praktisk hjælp. Beskrivelse af opgaver I Ikast-Brande Kommune er der i 2017: borgere i alderen år og borgere i alderen 75 år og op (Danmarks statistik). I 2016 blev borgere tilbudt et forebyggende hjemmebesøg, 922 borgere tog imod tilbuddet. Der afholdes herudover 4 årlige informationsmøder for denne gruppe, det planlægges i samarbejde med de lokale aktivitetsråd. Her deltog i alt 447 borgere i Politikområdet Sundhed består af opgaver inden for følgende områder: Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Kommunen medfinansierer udgifterne til stationær og ambulant sygehusbehandling på såvel det psykiatriske som det somatiske område. Ligeledes er der medfinansiering til sygesikringsydelser (privatpraktiserende læger, fysioterapeuter, tandlæger m.v.) og genoptræning under indlæggelser. Specialiseret genoptræning samt udgifter til hospiceophold finansieres fuldt ud af kommunerne. Kommunal genoptræning efter genoptræningsplan Kommunen har myndigheds- og finansieringsansvaret vedrørende ambulant genoptræning efter sygehusindlæggelse. Det sker efter lægeordineret genoptræningsplan, 26

28 og målgruppen er alle borgere. Det kan være almen ambulant genoptræning, som foregår i kommunen, og specialiseret ambulant genoptræning, som foregår på hospital. Omfanget af genoptræningen spænder fra træning af en enkelt funktion til mere kompleks træning og rehabilitering, hvor såvel fysiske som mentale funktionstab indgår. Eksempel på omfattende træning er borgere med senhjerneskade. Træningen sker såvel individuelt som på hold. Genoptræningen ydes af kommunens træningsområde og af 5 privatpraktiserende fysioterapi klinikker, som kommunen har aftaler med. Der kan være så specialiseret et træningsbehov eller rehabiliteringsbehov, at der anvendes specialiseret eksterne tilbud. Der har gennem årene været en løbende stigning i antallet af borgere, som har modtaget en genoptræningsplan fra sygehuset. Almen genoptræning Specialiseret genoptræning Specialiseret Rehabilitering Forventet (Nuværende plus hjertepatienter 75 og formentlig en lille stigning på 2,5% af tallet for 2016) (Hjerterehabilitering flytter til kommunen) (Ny kategori fra 2015) Kommunal vedligeholdelse og genoptræning efter midlertidig sygdom Kommunens træningsområde udfører efter kommunal visitation vedligeholdelsestræning og genoptræning efter midlertidig sygdom. Målgruppen er borgere over 18 år. Tilbud til børn om vedligeholdelsestræning varetages af børneområdet. Vedligeholdende træning på plejecentrene ligger i rammebevillingen og indgår i indsatserne på stedet. 27

29 Vederlagsfri fysioterapi Adgang til vederlagsfri fysioterapi kræver en henvisning fra lægen. Kommunen har finansieringsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi herunder almindelig fysioterapi og ride-fysioterapi. Praktiserende læge henviser til vederlagsfri fysioterapi, som udføres af privatpraktiserende fysioterapi klinikker med ydernummer. Ordningen er reguleret via overenskomst og praksisplan for ydernummer. Kommunen har ikke oprettet kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis og skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. På en række områder samarbejdes der med Region Midtjylland. Det drejer sig om forløbsprogrammer for mennesker med kroniske sygdomme og opfølgning på indsatsen, sammenhængende tilbud i forhold til KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), øget lighed i sundhed, begrænsning af sygefravær samt arbejdsfastholdelse og tilgængelighed til information om tilbud. I de senere år har det været et tiltagende fokus på mental sundhed, da flere og flere rammes af stress og psykiske lidelser, især depression og angst. Retningen for denne indsats er beskrevet i Vision Robusthed og bygger på et bredt og tværgående samarbejde mellem mange parter. Ikast-Brande Kommune har i forbindelse med mental sundhed udviklet modellen Det Dobbelte KRAM, hvor det supplerende KRAM står for Kompetencer, Relationer, Accept, Mestring. Andre sundhedsudgifter Betaling til sygehuse for færdigbehandlede patienter, hospiceophold og udgifter til patientforsikring og patientombud. Frivilligt socialt arbejde Kommunen kan yde støtte til frivillige sociale organisationer og foreninger, samt andet frivilligt socialt arbejde. Nøgletal og økonomi Nettodriftsudgifterne til politikområdet Sundhed udgør i regnskabet for mio. kr. Nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet udgør dermed 25,0 % af driftsudgifterne til sundheds og omsorgsområdet og 6,8 % af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen. Fordelingen af nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet ser således ud i regnskabet for 2016: 28

30 Udgiftsfordeling på Sundhedsområdet 6% 2% 1% Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunal genoptræning Vederlagsfri fysioterapi 8% Sundhedsfremme og forebyggelse Øvrige sundhedsudgifter 83% Beskrivelse af medarbejdere på området Særlige udfordringer Sundhedsdirektør Chefsekretær Udviklingskonsulent Sundhedsinnovator Leder i Sundhedscenter/udviklingskonsulent 5 Sundhedskonsulenter (heraf 2 forløbskoordinatorer og 1 diætist) 4 medarbejdere, der varetager de forebyggende hjemmebesøg og høreomsorg Hjerneskadekoordinator Ergo- og fysioterapeuter inden for træningsområdet Sundhedsstaben arbejder med at fremme det gode liv og aktive borgere. Sundhedsområdet er overordnet kendetegnet ved den udfordring, at effekterne af indsatser inden for sundhedsfremme og forebyggelse ofte først viser sig på længere sigt - det er en langsigtet investering. Dertil kommer en række strukturelle udfordringer: Ældre borgere udgør en stadig større del af borgerne i kommunen. Dette medfører en stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme såsom KOL, diabetes, hjertesygdom og kræft. For mange borgere er passive og overvægtige. Dette med fører en stigning i antallet af borgere med kroniske og livsstilssygdomme. Der er en stigning i antal unge, der starter med at ryge, samtidig med at antallet af voksne rygere er faldende, mange storrygere ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. WHO peger på, at den næste store udfordring på sundhedsområdet er nedsat mental sundhed. Dette medfører en stigning i antallet af borgere, der udvikler stress, angst og depression samt borgere der diagnosticeres med ADHD, autisme og lign. I dag er situationen således, at halvdelene af alle sygdomme i Danmark har rod i stress og psykiske lidelser. 29

31 Hvilke handlemuligheder/handlefrihed har byrådet? Serviceniveauet inden for genoptræning, vedligeholdende træning og genoptræning efter midlertidig sygdom reguleres af politisk godkendte kvalitetsstandarder. Serviceniveauet for forebyggende hjemmebesøgs tilbud til sårbare og udsatte borgere fra 65 år og op reguleres af politisk godkendt kvalitetsstandard. Inden for sundhedsfremme og forebyggelse er der en række områder, der er udmeldt som skal-områder fra Folketinget og Sundhedsstyrelsen som f.eks. forløbsprogrammer. Den nærmere udmøntning aftales i sundhedsaftalerne. I sundhedsaftalerne kan der herudover aftales nogle prioriterede indsatsområder. Den enkelte kommune kan prioritere vægtningen af forskellige indsatser f.eks. indsatser til at styrke bedre trivsel, fremme bevægelse, støtte til livsstilsændringer f.eks. bevægelse, vægttab, rygestop. Der kan også prioriteres røgfri kommune og andre initiativer der kan fremme gode vaner. Derudover har kommunen udgifter til sygehusbehandlinger for egne borgere, hvor kommunen betaler en andel af behandlingen med henblik på at give kommunerne et incitament til at nedbringe indlæggelser. Sygehusindlæggelser kan i et vist omfang nedbringes i det omgang, de kan forebygges, og hvis borgerne indlægges, kan kommunen i videst mulige omfang sikre, at man er klar til at tage imod borgerne så snart, de er færdigbehandlede. 30

32 FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde Beskrivelse af brugere Beskrivelse af opgaver Hovedparten af opgaverne på det specialiserede voksen socialområde varetages i Ikast-Brande Kommune af Psykiatri- og Handicapafdelingen. Myndighedsområdet bevilger ydelser og tilbud efter Lov om social service, eksempelvis bevilges ydelser til botilbud, dagtilbud, socialpædagogisk støtte i eget hjem, ledsagerordning og merudgifter. Psykiatri- og Handicapafdelingen er på udførersiden inddelt i fem områder: - Autisme - Voksne udviklingshæmmede - Socialpsykiatri - Misbrug - Aktivitet og Uddannelse Alt i alt er der 202 botilbudspladser og 194,5 dagtilbudspladser på de tilbud, som Ikast-Brande Kommune driver. En stor del af disse bliver købt af andre kommuner (ca. 60 %), hvilket betyder at de bliver anvendt af borgere fra andre kommuner. Der løses mange forskelligartede opgaver på området. Herunder er fremhævet de væsentligste. Botilbud Der tilbydes botilbud etableret efter Serviceloven til længerevarende ophold for personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende hjælp og støtte til et almindeligt dagligliv. Der tilbydes botilbud til midlertidige ophold for personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Endvidere er der botilbud i almene boliger, hvor der tilbydes hjælp, omsorg og støtte svarende til et længerevarende botilbud efter Serviceloven. Endelig er der botilbud i bofællesskaber, som er individuelle boliger (typisk efter almenboligloven), hvor beboerne i dagligdagen lever tættere sammen end i andre botilbud, f.eks. via fællesaktiviteter og fælles måltider. For at kunne bo i et bofællesskab skal borgeren kunne bidrage til fællesskabet og få dækket en del af sit støttebehov i fællesskabet. 31

33 Ikast-Brande Kommunes forbrug af pladser i både egen kommune, andre kommuner, regioner og private tilbud: Midlertidige botilbud 39 Længerevarende botilbud 31 Botilbud efter almenboligloven 155 I alt 225 Dagtilbud Der tilbydes aktivitets- og samværstilbud med henblik på opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder og livsvilkår. Endvidere tilbydes beskyttet beskæftigelse til personer med begrænsning i arbejdsevnen, som ikke er i stand til at opnå eller fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedets normale vilkår. Der købes dagtilbudspladser både i egen kommune, i andre kommuner, regioner og private tilbud. Pr bruger Ikast- Brande Kommune 51 pladser i beskyttet beskæftigelse samt 127 pladser i aktivitets- og samværstilbud. Bostøtte Der ydes støtte i egen bolig til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Støtten ydes som bostøtte. Pr modtog 181 borgere bostøtte i socialpsykiatrien, 82 borgere under Voksne Udviklingshæmmede (35 senhjerneskadede og 47 udviklingshæmmede) og 7 borgere modtog bostøtte i andre kommuner. Der arbejdes aktuelt med at udarbejde en ny organisering, hvor bostøtte går fra udelukkende at være i eget hjem, til også at kunne være noget der foregår virtuelt, kollektivt og i læringsgrupper i et center. Ledsagerordning Der tilbydes ledsagelse til borgere under 65 år, der ikke kan færdes alene pga. betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Pr havde 70 voksne borgere i Ikast-Brande Kommune ledsagerordning. BPA (Borgerstyret personlig assistance) 32

34 Borgerstyret personlig assistance gives som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. 8 borgere er pr tilknyttet BPA ordning. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Psykiatri- og Handicapafdelingen er driftsherre på kommunens tilbud om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU Ikast- Brande. Arbejdsmarkedsområdet er myndighed på området og står for visitation af borgere til uddannelsen. Pr var 20 borgere indskrevet, og 1 enkelt fra anden kommune. Misbrugsbehandling Kommunen tilbyder behandling af borgere med alkohol- eller stofmisbrug. Behandlingen foregår på kommunens Center for Rusmiddelbehandling. Pladser til døgnbehandling købes eksternt. Pr var 200 borgere indskrevet i behandling på CFR Ikast-Brande. 72 borgere i stofbehandling efter servicelovens paragraf 101, 86 borgere i alkoholbehandling efter sundhedslovens paragraf 141 samt 42 borgere i substitutionsbehandling efter sundhedslovens paragraf 142. Nøgletal og økonomi Budgettal kr. Andel af kommunens samlede budget 7,6 % Indeks Ikast-Brande i f.t. hele landet, regnskab 2016: 106 Udgiftsvækst i budget og regnskab (i 2017 priser) Budget Regnskab mio. kr. 179 mio. kr mio. kr. 183 mio. kr mio. kr. 178 mio. kr mio. kr. 182 mio. kr mio. kr. 173 mio. kr.* * estimeret pr , stadig lidt usikkert, da der kan komme nye sager til og andre uforudsete udgifter. Udgifterne på området har tidligere været meget stigende, men efter en periode med fald er de nu delvist stagneret. I Ikast-Brande Kommune ligger udgifterne på psykiatri og handicapområdet på et niveau omkring 180 mio. kr. Estimatet for regnskab 2017 er på 173 mio. kr., hvilket dog stadig er usikkert. 33

35 Udsvingene har bl.a. sammenhæng med overførsler mellem år og mellemkommunale takstbetalinger og opkrævninger. Driftsstederne i kommunen har forskellige takster. Herunder er medtaget 3 forskellige områder: Dagtilbud, Bostøtte og Botilbud. På dagtilbudsområdet er der følgende gennemsnitstakster: Aktivitets- og samværstilbud: 513 kr./døgn Beskyttet beskæftigelse: 318 kr./døgn Bostøtte leveres i pakker til følgende månedspriser: Timeinterval pr. uge Pris pr. mdr. Pakke Pakke Pakke Pakke På botilbudsområdet blev der i 2014 omlagt til differentierede takster, så der er en basistakst på alle steder som dækker udgifter til nattevagt, afskrivninger, forbrugsafgifter og løn til administration samt ledelse. Basistaksterne ligger i spændet fra 72 kr./døgn til 433 kr./døgn. Derudover indplaceres borgeren i en ydelsespakke. Det økonomiske spænd i ydelsespakkerne ses herunder. 34

36 Beskrivelse af medarbejdere på området De mest benyttede ydelsespakker er 3.2,.5.2, 4.2 og 4.3. Psykiatri- og Handicapafdelingen har i alt 489 ansatte inkl. elever, studerende, fleksjobber mm. fordelt på følgende stillingskategorier (opgjort juni 2017): Pædagogisk personale 256 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 62 Plejepersonale 90 Socialrådgivere 15 Administrativt personale og ledere 33 Service, rengøring, køkken mv. 33 I alt 489* * Det svarer til 429,1 fuldtidsstillinger Særlige udfordringer Hertil kommer en gruppe frivillige. Voksende antal udviklingshæmmede borgere med plejebehov Ældre udviklingshæmmede får også alderssygdomme og demens. Når borgerne bliver plejekrævende og ikke længere svarer til botilbuddets målgruppe, rejser det spørgsmålet om egnet bolig, hensynet til de øvrige beboere mm. 35