Menneskerettigheder ind i pædagoguddannelsen Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at

Transkript

1 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON DIREKTE CDE@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK 24. JANUAR 2014 HØRING OVER UDKAST TIL BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har ved af 14. januar 2014 anmodet Institut for Menneskerettigheder om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Instituttets anbefalinger til lovforslaget er sammenfattet i afsnit 1. Instituttets bemærkninger til lovforslaget fremgår af afsnit 2-4. Til lovforslaget hører bilag 1-7. Bilag 1 til nærværende høringssvar præsenterer konkrete forslag til ændret kompetencemål for uddannelsen. SAMMENFATNING Menneskerettigheder ind i pædagoguddannelsen Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Menneskerettigheder bliver indarbejdet i uddannelsens formålsparagraf, således at det fremgår, at den studerende skal erhverve sig professionsrettede kompetencer til at udøve, udvikle og formidle lærings,- udvikling,- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv med respekt for grundlæggende menneskerettigheder.

2 Menneskerettigheder, herunder FN s børnekonvention, FN s handicapkonvention, FN s konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bliver indarbejdet i kompetencemål for fællesdelen og specialiseringsdelen af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Særligt vedrørende dannelse og lige muligheder Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Der i gennemgangen af pædagogiske tilgange bliver arbejdet med at styrke de studerendes kompetencer til at skabe lige muligheder i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne samt tage højde for menneskerettens princip om lige muligheder i arbejdet generelt, herunder i interaktionen med forældre, pårørende og relevante offentlige myndigheder. Særlig vedrørende ligebehandling og etnicitet Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at sikre ligebehandling på grund af etnisk oprindelse at Ligebehandlingsprincippet inddrages i kompetencemålene. Særligt vedrørende kønsligestilling Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Kønsligestillingsperspektivet inddrages mere systematisk i udkastet til bekendtgørelsens kompetencemål. MENNESKERETTIGHEDER IND I PÆDAGOGUDDANNELSEN En række af FN s menneskeretlige konventioner beskytter retten til uddannelse, der blandt andet skal udvikle respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Dette gælder for eksempel artikel 13 i FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, artikel 29 i FN s børnekonvention og artikel 24 i FN s handicapkonvention. Ifølge FN s børnekonventions artikel 19 skal staten træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler. Dette skal ske for at beskytte barnet mod alle former for fysisk 2/14

3 eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, mens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. FN s handicapkonventions artikel 4 forpligter endvidere staten til at fremme uddannelse af fagfolk og personale beskæftiget med personer med handicap i henhold til de rettigheder, der anerkendes i Handicapkonventionen. Uddannelse er således et middel til, at kommende pædagoger bedre kan yde den bistand og give de tilbud, som sikres ved disse rettigheder. FN s menneskerettighedskomitéer har afgivet en række konkrete anbefalinger til Danmark, der angår beskyttelse og fremme af børn og unges rettigheder, samt af personer med fysiske og psykiske handicap gennem undervisning. I 2011 anbefalede FN s Børnekomité, at staten udvikler systematiske og vedvarende undervisningsprogrammer om menneskerettigheder og børns rettigheder for professionelle, der arbejder med børn og unge. i Tilsvarende anbefalede FN s komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i 2013, at staten styrker kendskabet til konventionen gennem undervisning i menneskerettigheder. ii Instituttets statusrapport påpeger væsentlige menneskeretlige udfordringer i Danmark. Disse udfordringer angår blandt andet børne-, unge-, og omsorgsområdet og er tæt knyttet til pædagogers kerneopgaver. Det gælder blandt andet overgreb overfor psykisk syge, sikring af fornøden omsorg over for børn, der været udsat for vanrøgt, vold, seksuelle overgreb eller lignende. Og det gælder overdreven magtanvendelse eller anvendelse af magt som pædagogisk middel. iii De konkrete menneskerettigheder som er relevante at indarbejde i professionsbacheloruddannelsen som pædagog, omhandler også en række andre områder. Herunder anerkendelse af den enkeltes selvbestemmelse, værdighed og retten til privatliv. Særligt relevante bestemmelser findes i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 8 om henholdsvis forbud mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og retten til privatliv. FN s konvention om civile og politiske rettigheder giver en lignende beskyttelse. Endvidere er beskyttelsen af personer med psykisk sygdom styrket i FN s handicapkonvention. Denne beskyttelse bygger på en styrket anerkendelse af, at personer med handicap har ret til at bestemme over deres krop og liv på lige fod med andre mennesker. Det fremgår blandt andet af konventionens bestemmelse om generelle principper, at konventionen bygger på respekt for personlig autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer, jf. Handicapkonventionens artikel 3. 3/14

4 Af lovforslagets 1 fremgår det, at den studerende skal erhverve sig professionsrelevante kompetencer. Herunder, viden og færdigheder til at udøve, udvikle og formidle lærings-, udviklings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv. Det er instituttets opfattelse, at en forudsætning for at Danmark kan realisere disse mål blandt andet er, at kommende pædagoger opnår et solidt kendskab til menneskerettighederne og deres betydning som grundlæggende værdier for det danske såvel som det internationale samfund. De indledende bemærkninger til bekendtgørelsen, som netop omhandler formålet med uddannelsen, indeholder imidlertid ingen henvisninger til menneskerettighederne. En stærkere forankring af menneskerettigheder i uddannelsens formålsparagraf vil tydeliggøre, at menneskerettighederne udgør en grundsten i lærings,- udviklings,- og omsorgsområdet i det danske samfund. Denne præcisering vil endvidere styrke pædagogerne i de pædagogiske valg, de træffer i forhold til det enkelte menneskes trivsel og udvikling. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Menneskerettigheder bliver indarbejdet i uddannelsens formålsparagraf, således at det fremgår, at den studerende skal erhverve sig professionsrettede kompetencer til at udøve, udvikle og formidle lærings,- udvikling,- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv med respekt for grundlæggende menneskerettigheder. I bekendtgørelsen samt bilagene til bekendtgørelsen er opstillet kompetencemål for uddannelsen. I disse indgår internationale konventioner i de tre specialiseringsområder. Specifikke konventioner som f.eks. FN s børnekonvention eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er imidlertid ikke benævnt. En undersøgelse, foretaget af Institut for Menneskerettigheder i 2013 af undervisning i menneskerettigheder, viser, at det er nødvendigt med tydelige videns- og kompetencemål for området i læreruddannelsen. Selvom der i en fagbeskrivelse for faget almen didaktik i den tidligere læreruddannelse står, at underviseren skal undervise i Internationale konventioner, har dette ikke bevirket, at målet fortolkes som en forpligtelse til at undervise i menneskerettigheder. iv 4/14

5 Selvom lærer- og pædagoguddannelserne på nogle punkter er sammenlignelige, kan det ikke på den baggrund konkluderes, at dette er en tendens, der gælder for pædagoguddannelsen. Alligevel anbefaler instituttet, at internationale menneskerettighedskonventioner indarbejdes i vidensmål i specialiseringsdelene således, at det utvetydigt fremgår, at det er menneskerettighedskonventioner, der skal undervises i. Desuden anbefaler instituttet, at det specificeres, hvilke menneskerettighedskonventioner, der er særligt relevant at beskæftige sig med i uddannelsens enkelte dele. Internationale konventioner er fraværende i både fællesdelen, det tværprofessionelle element og i de valgfrie kompetenceområder. Der er efter instituttets opfattelse hensigtsmæssigt, at menneskerettighederne bliver indarbejdet i kompetencemålene for fællesdelen. Dette skyldes, at menneskerettigheder og ligebehandling eksplicit bør indgå i de pædagogiske målsætninger i professionens profil. Arbejdet med menneskerettigheder i pædagoguddannelsen kan være med til at fremme flere af de øvrige målsætninger indenfor dag,- skole,- og fritidstilbud samt social- og omsorgsområdet, der er steder, hvor kommende pædagoger finder ansættelse. Det drejer sig blandt andet om inklusionsdagsordenen, begrænsning af betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, større trivsel blandt børn, unge og voksne, som er i berøring med pædagoger samt styrket indberetninger vedrørende børn og unge, der har været udsat for vanrøgt, vold, seksuelle overgreb eller lignende. En indarbejdelse af menneskerettigheder i uddannelsens mål vil styrke de studerendes kompetencer til at forstå de særlige hensyn, der skal tages i arbejdet med udvikling, læring og omsorg overfor personer med sociale,- psykologiske og fysiske udfordringer. Det drejer sig ligeledes om at opnå kompetencer til at kunne agere indenfor gældende retsgrundlag og kommuniker effektivt med offentlige myndigheder på baggrund heraf - inklusiv på menneskerettighedsområdet. Med en indarbejdelse vil den studerende således også få styrket sine kompetencer til at kunne identificere og handle i situationer, hvor det enkeltes menneskes rettigheder er truet. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Menneskerettigheder, herunder FN s børnekonvention, FN s handicapkonvention, FN s konvention om sociale, økonomiske og 5/14

6 kulturelle rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bliver indarbejdet i kompetencemål for fællesdelen og specialiseringsdelen af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. SÆRLIGT VEDRØRENDE DANNELSE OG LIGE MULIGHEDER På Verdenskonferencen om menneskerettigheder i Wien i 1993 blev alle stater og institutioner opfordret til at indarbejde menneskerettigheder, humanitær folkeret, demokrati og viden om retsstaten i curriculum i alle uddannelser. Siden Verdenskonferencen i 1993 har FN og Europarådet introduceret en række programmer og anbefalinger, der sætter fokus på at støtte staternes indsats for at indarbejde undervisning i menneskerettigheder på nationalt niveau blandt andet et verdensprogram for undervisning i menneskerettigheder. v Udviklingen repræsenterer en bevægelse fra udelukkende fokus på behovet for undervisning om menneskerettighederne til læring og dannelse, der både i indhold, metodevalg og organisering overholder de deltagendes menneskerettigheder. Undervisning i menneskerettigheder har som mål at udvikle deltagernes kompetence til at kende deres og andres rettigheder og pligter og til at kunne handle i overensstemmelse med menneskerettighederne. FN s Generalforsamling vedtog i 2011 FN s erklæring om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder, som uddyber forståelsen af menneskerettigheders rolle i undervisning. Undervisning i menneskerettigheder bliver i erklæringen defineret som en livs lang proces, der vedrører alle aldersgrupper og alle dele af samfundet. Herunder, førskolealderen, jf. Erklæringen om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder, artikel 3. Erklæringens artikel 2 (2) definerer undervisning i menneskerettigheder som: 1. Undervisning om menneskerettigheder, hvilket indebærer viden om og forståelse for menneskeretlige normer og principper, for de værdier de bygger på og de mekanismer, der beskytter dem. 2. Undervisning gennem menneskerettigheder, hvilket indebærer undervisning og læring på måder, der respekterer både undervisers og elevers rettigheder. 3. Undervisning til menneskerettigheder, hvilket indebærer at personer bliver i stand til at nyde og udøve egne rettigheder og til at respektere og overholde andres rettigheder. 6/14

7 Ifølge erklæringen skal læringsprocesser baseres på metoder, der fremme lige muligheder for alle. Dette skal ske gennem et øget fokus på kvalitet i forhold til særlige behov og sikring af lige muligheder i blandt andet udviklings- og læringsopgaver, der er opgaver, som blandt andet pædagogprofessionen er med til at løfte. Ifølge erklæringen skal dette ske uden nogen form for diskrimination, jf. erklæringens artikel 4 (c) og (d). Uanset om disse opgaver varetages i offentlig eller privat regi, skal pædagogisk arbejde baseres på principper om lige muligheder. Navnligt i forhold til ligestilling mellem kønnene, på baggrund af handicap, etnisk oprindelse og religion eller tro jf. erklæringens artikel 5 samt forordet til erklæringen. Danmark er ligeledes forpligtet til at sikre ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse ifølge FN s konvention om civile og politiske rettigheder, FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at Der i gennemgangen af pædagogiske tilgange bliver arbejdet med at styrke de studerendes kompetencer til at skabe lige muligheder i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne samt tage højde for menneskerettens princip om lige muligheder i arbejdet generelt, herunder i interaktionen med forældre, pårørende og relevante offentlige myndigheder. SÆRLIG VEDRØRENDE LIGEBEHANDLING OG ETNICITET Uddannelsens specialiseringsdel, Dagtilbudspædagogik, vedrører områderne barndom, kultur og læring. Kompetenceområdet retter sig mod inddragelsen af kultur, natur og æstetiske udtryksformer i pædagogiske aktiviteter, der understøtter børns udvikling, trivsel, dannelse og læring. Som en del af vidensmål for området, skal den studerende tilegne sig viden om etnicitet, to-sprogethed og kulturforståelse. Derved er færdighedsmålet, at den studerende kan etablere, analysere og vurdere kulturmøder. EU-direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse er implementeret i dansk ret ved lov om etnisk ligebehandling. Danmark er ifølge lovgivningen forpligtet til at sikre ligebehandling på baggrund af etnisk oprindelse i al offentlig og privat virksomhed, det vil blandt andet sige institutions- og omsorgsområdet. 7/14

8 Instituttet finder, at der i forbindelse med udviklingen af kompetencemål for pædagoguddannelsen skal overvejes at inddrage mål for den studerendes forståelse af ligebehandlingsprincippet, hvis der fortsat skal være et særligt fokus på etnicitet i forbindelse med professionsuddannelsen. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at sikre ligebehandling på grund af etnisk oprindelse at ligebehandlingsprincippet inddrages i kompetencemålene. SÆRLIGT VEDRØRENDE KØNSLIGESTILLING Kompetencemålene for uddannelsens fællesdel, Pædagogens grundfaglighed (bilag 1) beskriver, at den studerende har viden om kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familienormer, og at den studerende kan formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder. Instituttet finder det positivt, at ligestilling er indarbejdet i kompetencemålene for uddannelsens fællesdel. Det fremgår af ligestillingslovens 4, at offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Det er instituttets vurdering, at der ud fra denne forpligtelse til at indarbejde ligestilling i al planlægning også bør ske en tydeliggørelse af ligestillingsperspektivet i kompetencemålene for pædagoguddannelsens specialiseringsdele. Samtidigt anbefaler instituttet, at ligestilling søges integreret mere systematisk i de vidensog færdighedsmål, som opstilles på hele uddannelsen. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har for Ligestillingsministeriet gennemført observationsstudier i tre børnehaver i 2007, som har relation til dagtilbudspædagogik. På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet en inspirationsguide og en baggrundsrapport Flere end to slags børn- en rapport om køn og ligestilling i børnehaven, Jesper Olesen, Kenneth Aggerholm og Jette Kofoed, DPU, vi Denne undersøgelse kan efter instituttets opfattelse med fordel bruges som inspiration. Som eksempler på hvordan ligestilling og køn kan inddrages mere specifikt i uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, kan 8/14

9 nævnes så forskellige områder som pædagogiske læreplaner, natur og teknik, normer, værdier og normalitetsbegrebets relativitet, men også leg, legeteorier og legekulturer. Hvis ligestilling indarbejdes mere systematisk på uddannelsen, kan fremtidige pædagoger forhåbentligt blive inspireret til at integrere køn og ligestilling i deres daglige arbejde med henblik på, at drenge (mænd) og piger (kvinder) ikke bliver fastholdet i gængse kønsstereotyper, herunder fastlåste forventninger til disses roller og kompetencer. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme ligestilling at Kønsligestillingsperspektivet inddrages mere systematisk i udkastet til bekendtgørelsens kompetencemål. Med venlig hilsen Cecilia Decara Specialkonsulent NOTER 1 Børnekomitéen (2011) Consideration of reports submitted by States parties under article 44 of the Convention Concluding observations: Denmark Besøgt Komitéen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (2013) Concluding Observations on the fifth Periodic Report of Denmark adopted by the Committee at its fiftieth session px?lang=en Besøgt /14

10 1 Institut for Menneskerettigheder, Status 2013, Børn s. 36; Institut for Menneskerettigheder, Status 2013, Handicap, s Decara, Cecilia og Timm, Lene Menneskerettigheder på skoleskemaet, en udredning, Institut for Menneskerettigheder 2013, s. 207f. 1 FN s Verdensprogram for undervisning i menneskerettigheder ( ). Dette og de følgende fase i programmet er tilgængelig på Besøgt Rapporten er tilgængelig på Ligestillingsministeriets hjemmeside Besøgt /14

11 BILAG 1: FORSLAG TIL KONKRETE ÆNDRINGER TIL BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG KAPITEL 1 Udkast, formål og varighed 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle lærings-, udviklings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv. 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle lærings-, udviklings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv med respekt for grundlæggende menneskerettigheder. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGENS GRUNDFAGLIGHED Kompetenceområde 1: Pædagogiske miljøer og aktiviteter Udkast, vidensmål socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis, Udkast, færdighedsmål Formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af det enkelte menneskes trivsel og sociale udvikling og til udvikling af inkluderende fællesskaber, socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis, der sikrer lige muligheder på tværs af diskriminationsgrunde, Formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af det enkelte menneskes trivsel og sociale udvikling og til udvikling af inkluderende fællesskaber og lige muligheder, 11/14

12 KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGENS GRUNDFAGLIGHED Kompetenceområde 2: Profession og samfund Udkast, vidensmål velfærdssamfundets udvikling og globalisering, om medborgerskab og demokrati, velfærdssamfundets udvikling og globalisering, om medborgerskab, menneskerettigheder og demokrati, KOMPETENCEMÅL FOR SPECIALISERINGSDELEN: DAGTILBUDSPÆDAGOGIK Kompetenceområde 2: Profession og organisation. Udkast, vidensmål gældende retsgrundlag og relevante internationale konventioner og gældende retsgrundlag og relevante internationale konventioner, herunder FN s børnekonvention, FN s handicapkonvention samt dansk ligebehandlingslovgivning KOMPETENCEMÅL FOR SPECIALISERINGSDELEN: SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK Kompetenceområde 2: Identitet og fællesskab. Udkast, vidensmål gældende lovgivning på skole- og fritidsområdet, herunder internationale konventioner, gældende lovgivning på skole- og fritidsområdet, herunder FN s børnekonvention, FN s handicapkonvention samt dansk ligebehandlingslovgivning, 12/14

13 KOMPETENCEMÅL FOR SPECIALISERINGSDELEN: SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK Kompetenceområde 2: Identitet og fællesskab. Udkast, vidensmål det socialpolitiske og retslige grundlag for udøvelsen af social- og specialpædagogik samt om gældende internationale konventioner og det socialpolitiske og retslige grundlag for udøvelsen af social- og specialpædagogik samt om gældende internationale konventioner, herunder FN s børnekonvention, FN s handicapkonvention, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt dansk ligebehandlingslovgivning VALGFRIE KOMPETENCEOMRÅDER Kompetenceområde 5: Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. Udkast, vidensmål kulturbegreber og disses relation til demokratiforståelse og dannelsessyn og kulturbegreber og disses relation til demokratiforståelse, menneskerettigheder og dannelsessyn og 13/14

14 VALGFRIE KOMPETENCEOMRÅDER Kompetenceområde 7: Kulturmøde og interkulturalitet. Udkast, vidensmål forskellige kulturer samt sammenhænge mellem kultur og pædagogisk praksis, forskellige kulturer samt sammenhænge mellem kultur, menneskerettigheder, lige muligheder og pædagogisk praksis, 14/14