Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug v/ formanden.

Transkript

1 PP1 Generalforsamling Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug v/ formanden. Velkommen til generalforsamlingen. Det er dejligt at se, at der er kommet så mange. Jeg håber, I er blevet mætte. Vi starter lige med rådgivningen: LRS har haft et godt år- med en omsætning lige som i 2008, men med 40 % flere kunder. Så når man dividerer omsætning med antal kunder, så er indtægt per kunde faldet væsentligt. Så HONORARER til LRS er alt andet lige blevet mindre per kunde. Motto et er: kunden skal have det, han har behov for: hverken mere eller mindre. Overskuddet er på ,-og det må betragtes som rigtig godt! Og det har en størrelse, der er med til at sikre LRS s fremtid. LRS er rådgivnings- en-heden bag ved de 4 familielandbrugsforeninger i REGION SYD, herunder Vejle Amts Familielandbrug. Der skal lyde en stor tak herfra til medarbejderne i LRS for indsatsen i det forgangne år. Hvad er det så for andre punkter, jeg vil omhandle i min beretning?: 1

2 PP2 De vigtigste punkter Kan vi fejre nogle sejre? Udfasning af binde- stalde. Generations- skifte. CAP- reform. Deltids- landbrugets betydning. Vandplaner & målrettet regulering. Naturplan Danmark. Randzoner. Omfordelingsstøtte. Hvad vil vi arbejde for i 2015? Først: PP3 Esther Thomsen SEJRE: Vi har i både foreningen arbejdet med værdierne i både forening og rådgivning. Og det er ikke kun ord vi har også skabt værdier for vores medlemmer, vi har også skabt resultater og vundet nogle sejre. Esther Thomsen fik efter lang tids kamp endelig sin efterløn. 2

3 PP4 Bo Johansen Og Bo Johansen slipper for tilbagebetaling af i alt ,- i forbindelse med naturpleje. Så medlemsskabet og rådgivningen giver værdi, for de sejre vi har haft er princip-sager, som mange andre også kan få glæde af. Og der vil forhåbentlig komme flere sejre Udfasning af bindestalde. PP5 Landskab Bindestalde til kreaturer bliver forbudt i Det er en aftale, der er lavet i forbindelse med Lov om hold af kvæg. Er dét rimeligt? At landmænd skal stoppe med at have malkekvæg i på grund af denne lov? NEJ, det mener jeg ikke!! Vi er- i Landbrugsrådgivning Syd- gået i gang med at undersøge, om der er forskel på dyrevelfærd & sundhed.- hos køer i bindestalde i forhold til i løsdrifts- stalde. Køer i bindestalde skal selvfølgelig på græs. Når vi har dette resultat, så vil vi i LRS s regi sætte ind på at få loven ændret. Det er vel ikke rimeligt, at en landmand, der i 2022 ønsker at fortsætte nogle år endnu- IKKE KAN FÅ LOV TIL AT FORTSÆTTE. 3

4 Kan det virkeligt være meningen, at han i 2022 skal sælge sin besætning og i værste fald- bliver nødt til at tage arbejde UDEN FOR BEDRIFTEN? Det er også helt i orden, at hvis ejendommen bliver handlet efter 2022 SÅ vil produktionsformen IKKE kunne fortsætte som hidtil. Men hvis dét skal lykkes, så skal Familielandbruget stå sammen, for at få ændret noget som helst. PP6 generationsskifte og finansiering Generations- skifte./- Financiering Først lige lidt fakta: Nettoinvesteringen i landbrugsbedrifter har været negativ de seneste 5 år. Det vil sige, at afskrivningerne har været BETYDELIGT større end investeringerne. Dét kan ikke fortsætte- uden at det får konsekvenser for landmanden, væksten og det danske samfund. ( I form af mindre beskæftigelse i sektorerne.) Salget af landbrugsejendomme er faldet DRASTISK siden Der er i 2014 kommet bedre muligheder for de unge i form af, at grundbetalingen er hævet for dem for de første 90 HA. 4

5 PP7 vi kæmper for finansiering Men der skal gøres mere landbrug skal generations- skifte inden for få år. Her er det, at familielandbrugets forslag om financiering med sælgerpantebreve kommer ind i billedet.- Og mulighederne for at placere en del af avance- beskatningen i et sælge- pantebrev. Så skatten først skal betales efterhånden som sælgerpantebrevet afdrages. Antoni Stenger og undertegnede HAR HAFT foretræde på Christiansborg, men det er ikke lykkedes endnu at få alle overbevist om, at det er en god idé. Staten mangler som sagt PENGE. PP8 Sælgerpantebreve Vi har sat 2 eksempler op: 1)Selvejemodel og 2) Ffjernejemodel ( AP). Det er en ejendom til 25 mio kroner. Og med malkekøer. Vi antager, at i begge eksempler har den unge en ejenkapital på ½ mio. I sælgepantebrevs-eksemplet går ejenkapitalen til handelsomkostninger. Og i fjern-eje modellen går ejenkapitagen til financiering af dyr & maskiner. 5

6 Sælgerpantebrevsmodellen financieres både med 1) Lån med afdrag og 2) Afdragsfrie lån 3) Bank- gæld 4) Sælgerpantebreve på 5 mio. Den samlede ydelse inclusive renter & afdrag er cirka 1,65 mio. kroner. PP9 Pensionsmodellen I fjerneje-modellen: her forpagter den unge anlægget, og han/hun skal selv finansiere dyr & maskiner. Hér er ydelsen 1,79 mio. kroner. Hvad er så forskellen på de to eksempler efter 10 år hvis alt andet er lige? I sælgerpantebrevs-modellen vil landmanden stå med 15,8 mio. kroner i restgæld Her er så afdraget 9,2 mio. kroner. I fjerneje-modellen (AP), da vil forpagteren efter 10 år kunne købe ejendommen for 21,5 mio. kroner. Der er i perioden betalt 3,5 mio. kroner i afskrivninger til ejerne, som må fratrækkes den oprindelige købesum. Og derfor bliver købesummen -10 år efter- på 21,5 mio. kroner. Der er her en synlig forskel! Og i AP-modellen er forudsætningen for regnestykket, at jorden IKKE er steget over en periode på 10 år. For så bliver regnestykket et andet! 6

7 PP10 Forskellen ml modellerne Pantebrevsmodellen egner sig IKKE til nød- lidende ejendomme.!!! En betingelse for, at sælgerpantebrevsmodellen kan blive til noget, er, at den kun gælder de virksomheder, som er personligt ejede. - Altså også andre erhverv end landbruget. Så : mon andre interessenter, for eksempel Håndværksrådet, også kunne se muligheder i denne ordning? Hvad kan vi gøre mere for de unge: - En lettelse af tinglysningsafgiften for nyetablerede, så ikke hele ejenkapitalen går til handelsomkostninger. - Men det er også nødvendigt, at konkurrence- evnen på det financielle marked bliver genskabt. - Den er nemlig IKKE-EKSISTERENDE i øjeblikket. - Bidrags- satser er en anden ting: - Satserne er blevet fordoblet siden Og vi kender alle begrundelsen: Bankerne skulle polstre sig bedre.dette er et politisk krav. - Og så er der- parallelt hermed -store tab i landbrugssektoren. - Men vi bør vel lige minde hinanden om, at bankerne generelt har haft store overskud, og deraf: - stigende udbytte til aktionærer. - Og der har været en større lønstigning i den financielle sektor, end i den øvrige del af det danske samfund. - Kan man udelukke, at en del af bidragssatserne er med til at finansiere dette? 7

8 PP11 Giver CAP mening CAP-reform Den grønne komponent 30 % af den direkte betaling betinges af 3 tiltag: 1) Afgrødevariation 2) Miljøfokus- arealer 3) Permanent græs. Aldrig har så mange mennesker beskæftiget sig med noget, der er så tåbeligt!!!! Grønningen er et eksempel på, hvor galt, det kan gå: I dag lever de fleste bedrifter jo allerede op til reglerne. Hvorfor så indføre dem? Konsekvensen er uvægerligt, at nogle af de mindre bedrifter vælger at bortforpagte deres arealer, fordi Grønningen fik bægeret til at flyde over!!!!!!! Og det er måske én af de ejendomme, der i dag HAR 2 afgrøder. Ved bortforpagtningen behøver forpagteren kun at have én afgrøde på ejendommen. Hvor meget natur- & miljø er der så i det? Ingenting!!! På MFO-arealer, som skal såes først i august, er der krav om, at der skal være en blanding af 2 afgrøder. Ellers kan de ikke tælle med som MFO. 8

9 For eksempel olieræddiker og gul sennep. Hvis man stadigt vil bevare muligheden for at dyrke raps, så er man nødt til at sprøjte med glyfosat. Fordi gul sennep er smittebærer for sygdomme, der også er i raps. Så hvis man IKKE sprøjter, vil sygdomme blive op- formeret. Hvor meget mere natur & miljø gi r det. I forhold til kun at have olieræddiker. Som man lader vinteren visne ned. Ingenting!! En landmand, der for at kunne opfylde kravet om 2 afgrøder- og som plejer kun at have græs og vårbyg til helsæd og modenhed- han er nødt til at blande ærter i en dél af hans vårsædsmarker. Hvor meget natur & miljø er der i det? NÆSTEN ingenting!!! Hvorfor kommer jeg nu til at tænke på Kejserens Nye Klæder? I miljøets hellige navn, laver man noget nøgen-bureaukrati, der hverken er natur eller miljø. Selvfølgeligt skal vi passe på miljøet og naturen. RUL NU HELE eller DELE AF CAP-reformen tilbage. Og lav et ansøgningssystem, som er så enkelt, at vore konsulenter ikke sætter helbredet på spil i kampen om hektartilskuddet. Kontrol er OK. Men man er gået for vidt med rigide regler og risiko for sanktioner. 9

10 Hele regelsættet omkring landbrugsproduktion, natur & miljø skal gåes igennem med en tættekam. Målet er: Enkelthed. Forståelse. Klarhed - og global bæredygtighed. Men det kræver en helt anden tankegang en den eksisterende. Og det er dét, jeg som formand for Vejle Amts Familielandbrug vil kæmpe for at ændre. Specielt de mindre bedrifter kæmper med meningsløse regler trods deltidssegmentets store betydning for livet på landet. PP12 Deltidsanalysen Deltids-landmændenes betydning. Deltidsudvalget på landsplan har fået lavet en analyse af de mindre landbrugs betydning. MIN næstformand og næstformand i deltidsudvalget, Tonni Hansen, har været med i dette arbejde. Selve opgaven er løst af SEGES ( tidligere Videnscenter for Landbrug ). Der er deltidsbedrifter. 10

11 De udgør mellem 60 og 80 % af alle landbrug. Aktiviteter udgør 25 milliarder kroner. Og dette er lig med beskæftigede. Og de fælles værdier er: 1) Det gode liv på landet 2) Mangfoldighed 3) Selvejet. 4) Og de er med til at bevare livet i landdistrikterne. Og nu til et eksempel fra den virkelige verden: PP13 Små bedrifter Det er et 8 HA stort planteavlsbrug Der er i alt solgt korn for kr. 8100,- Styk- omkostninger: kr. 1977,- PP14 Kender du dine tal? Dækningsbidrag 1: kr. 6123,- Maskinstationsomkostninger: kr. 2346,- EUstøtte kr. 2000,- I alt kr I alt for 8 HA kr

12 Med den nuværende rente forrenter man en hel del med et sådant beløb!!!!! Så: Hvis man kan lide at bo på landet, så er der i hvert fald stadigvæk muligheder. PP15 Vandplaner og målrettet regulering Vandplaner & målrettet regulering De nye vandplaner kom lige før Jul. Og der skal indsendes høringssvar senest den 22. juni. Der er i forhold til den tidligere plan- skét visse justeringer. Men det er vigtigt, at I som medlemmer finder ud af, hvilken betydning disse planer har for jeres ejendom. Og er I i tvivl- så brug jeres konsulent! Det er vigtigt, at I indgiver høringssvar, hvis vandplanerne berører jeres ejendom. Få det evt. afklaret med jeres konsulent i forbindelse med EUansøgningen. PP16 Møde om vandplanerne Der kommer et vandplans- møde den Mødet bliver muligvis holdt på Jysk Landbrugs kontor. Ved Korskroen nær Esbjerg. 12

13 Det bliver annonceret i Landbrugsavisen. Så mød endelig op!! Her vil Landbrug & Fødevarer og medarbejdere fra Naturstyrelsen orientere om konsekvenserne af vandplanerne. PP16 Naturplan DK Naturplan Danmark. PP14 Hvad er konsekvenserne? Samler indsatser på naturområdet. Planen bygger på brug af frivillighed. Der lægges op til balance mellem naturpolitikken og hensynet til landbruget: Men føres det ud i livet? Rammer ved siden af og vil hæmme vækst og udvikling ( Grønt Danmarkskort og 3- forbud) Ingen målrettet naturindsats.- behov for indsatser til pleje af eksisterende natur først. Manglende analyser af økonomiske konsekvenser. Det at Naturplan Danmark bygger på frivillighed. Det skal vi holde fast i. 13

14 Hvis landmanden vil frivilligt med, i sådan en plan, så har vi jo IKKE noget imod det. Vi ved fra mange års erfaring, at frivillighed virker! Vi ved også, at det IKKE virker, at trække noget ned over hovedet på lodsejerne. Det gælder om at sætte sig sammen med landmanden ved køkkenbordet og ikke bag skrivebordet. Lyt til de lokale erfaringer og tag udgangspunkt i dem, det giver lokalt ansvar og engagement! Og vi skal starte med at pleje og bruge de naturværdier, der allerede er og trænger til pleje, før vi går ud og laver helt nye projekter. Jeg vil lige dvæle lidt ved -3-arealer: PP18 3 De må fra 2017 ikke sprøjtes eller gødes. Men hvis de er økologiske eller bliver økologiske, SÅ MÅ DE GODT GØDES. OG GYLLEN MÅ GODT HENTES VED EN KONVENTIONEL LANDMAND. Dét må I ikke bede mig om at forklare nærmere, for her slår mine pædagogiske evner ikke til!!! Begrænsningerne på gødskningen af, kan få store konsekvenser for fremtidige miljøgodkendelser og eventuelle udvidelser. Landbrug & fødevarer har udregnet, at alene reglen omkring 3 koster dansk landbrug 1,8 milliarder kroner, i form af afgrødetab og værditab på jorden. 14

15 Målrettet regulering: Kvælstof fylder fortsat meget i debatten. Og vandplanerne fokuserer næsten udelukkende på kvælstof. Vi har i dag en undergødskning med kvælstof i forhold til afgrødernes behov. Der nærmer sig 20 %. Det bliver ikke nogen nem opgave at lave en ny regulering. Men det er simpelthen nødvendigt! Hvad det ender med, dét ved vi ikke endnu. Men igen må man blive bange for, at det bliver nogle både komplicerede og rigide regler. Landbrugskommisionen har dog slået fast, at den nye regulering SKAL være en økonomisk gevinst for erhvervet. Og det vil vi holde de danske politikere op på. Alle bliver i hvert fald nødt til at komme til den erkendelse, at ikke alle arealer bidrager lige meget til kvælstofudledningen. En ny regulering vil kunne komme til at ramme enkelte hårdt - og der er en aftale i Landbrug & Fødevarer om, at ingen må stilles ringere end i dag. Og fokus skal rettes imod UDLEDNING og MÅLINGER frem for modeller! Et regnestykke viser, at der kan være op mod 3 milliarder kroner at hente for erhvervet ved optimal kvælstoftildeling. Den store reduktion af kvælstofudledning til vandmiljøet skete, da vi fik krav om højere udnyttelse af husdyrgødning. 15

16 Og krav om opbevaring. Nu er vi et sted, hvor det bliver svært at reducere yderligere.uden at det får u-overskuelige konsekvenser for den enkelte. Målsætningen i de nye vandplaner er nogle steder sat så højt, at det er svært at se, at landbrugsproduktionen kan fortsætte i de berørte områder. Hér tænker jeg specielt på Mariager Fjord og Odense Fjord. PP19 Randzonerne Randzoner Noget positivt er dog sket og det er halveringen af kravet til randzoneareal. Dét er bestemt et skridt i den rigtige retning! Men er kortmaterialet korrekt? Og er vi nu sikker på, at randzonerne er placeret miljømæssigt rigtigt? Og hvad med kompensation? Selvfølgeligt skal vi passe på miljøet, naturen og grundvandet. Men jeg mangler at sé regnestykket på, hvad miljøgevinsten er. HVIS udgangspunktet er, at den fødevareproduktion, vi har i Verden, skal bi-beholdes eller stige, for at dække den stigende efterspørgsel. Hvis nu de HA randzoner, som IKKE i fremtiden er landbrugsareal, skal erstattes af HA natur et andet sted i Verden- 16

17 HVAD ER DEN REELLE MILJØGEVINST SÅ?? Manglende protein i vort korn ( pga manglende kvælstof) medfører, at vi bliver nødt til at importere meget mere soja, end vi ellers ville have haft behov for. Dengang vil skulle begrænse kul i vores elproduktion for at begrænse CO- 2 udledningen, blev det besluttet at lave strøm på en anden måde med bla. vindkraft. En måde, som var mere miljørigtig. IKKE BLOT at lukke kulkraftværkerne og købe strømmen i Tyskland. I en global Verden er det en rigtig måde at tænke på. Så hvis dét skal overføres til landbruget, så skal man kigge på, hvordan man kan øge fødevareproduktionen, UDEN at det får væsentlige, negative konsekvenser. Og det er vi nødt til at gøre i en global Verden. Vi kan nemlig IKKE tillade os bare at skubbe rundt med miljøproblemer. Vi skal finde løsninger! Der skal fremadrettet tænkes i løsninger. Frem for i begrænsninger! JEG kan være bange for, at inden man når den erkendelse, så vil det være for sent. 17

18 PP 20 Omfordelingsstøtte Omfordelingsstøtte. Der er i EU- sammenhæng blevet mulighed for at omfordele landbrugsstøtten. Det vil sige, at Danmark KUNNE beslutte, at de første 60 HA, man ejer, vil kunne tildeles en højere støtte. Det har i 2014 været drøftet. Længere er vi ikke kommet. Men muligheden er ikke lagt helt død endnu. Forslaget går ud på, at alle landmænd kan få en større grundbetaling til de første 60 HA. PP21 det vil vi arbejde med i 2015 Hvad vil vi arbejde med i Ophævelse af forbud mod bindestalde for nuværende ejere i Bedre mulighed for generationsskifte 3 Arbejde på de unges muligheder for at komme ind i erhvervet 4 Fortsat udvikle rådgivningen til gavn for vore medlemmer 5 Bedre rammevilkår. Især for de mindre- & mellemstore. 6 Omfordeling af støtte. 18

19 PP1 Afslutning. Selvfølgeligt skal vi tage vare på natur, miljø og grundvand.- Dyrevelfærd er en selvfølgelighed. Men vi skal altså gøre det på en mere intelligent måde, end vi gør i dag. Vi skal fortsat kunne have en landbrugsproduktion i HELE Danmark. NÅR vi taler om rigide regler, så får vi altid stukket i hovedet af politikerne, at det er noget, EU har besluttet. Næste dag kan man på TV sé de selv- samme politikere stå og fortælle, hvor meget indflydelse, Danmark har på EU- politikken. Hvorfor kommer jeg nu til at tænke på oversprings-handlinger? Andre EU- lande lever under de samme forordninger og direktiver, som vi gør. Så må der jo være noget andet galt? Måské dybest sét den måde, vi implementerer tingene på. Og dét sker endda i nogle tilfælde, UDEN(!!!!) at det politiske system har været inde over Lad os så lige vende tilbage til landmanden med de 8 HA: Hvis han kunne gøre lige som en tysk landmand: gøde efter afgrødernes behov. Og kunne få lov til at bruge de samme plantebeskyttelsesmidler- SÅ ville han kunne øge sin indtægt på de 8 hektar med 8000 kroner. 19

20 Altså 1000 kroner per hektar!!!!!!!! 8000 kroner lyder måske ikke af meget, men I må selv regne ud, hvor meget 8000 kroner kan forrente i dag. Og det er- vel at mærke- de SAMME EU-regler, vi lever under. Så hvorfor denne forskel? Når politikerne giver tilskud til forskellige tiltag i Danmark omkring natur & miljø så er realiteterne, at : 1) De tager penge fra ALLE landmænd. 2) Og de flytter dem til SØJLE 2. Derefter fordeler de dem ud til nogle andre landmænd, der vil gøre en indsats for natur & miljø. Alt dette er selvfølgeligt positivt, men det er i sidste ende landmændene, der betaler gildet. Det er i høj grad også landbruget, der betaler for boykot en af RUSLAND!!! Og dér er det selvfølgeligt positivt, at EU har besluttet at starte privat oplagring af svinekød. Men nu hér 2 måneder inde i det nye år- begynder vi at skimte lyspunkter forude: 1) Mælkeprisen er på verdensplan steget. 2) Svineprisen har rettet sig lidt. Og øko-grise har fået det største tillæg: 16 kroner over noteringen for en konventionel gris. 20

21 En anden ting, som man også skal glæde sig over, er, at forbrugerne er begyndt at bruge flere penge.- Hvilket giver større efterspørgsel efter alle typer varer. Vi skal også være stolte af vore andels- selskaber. Det kan godt være, at nogle hugger efter dem med en vis ret. For ikke alle små leverandører føler sig ordentligt behandlet. Hvad kan vi som landmænd selv gøre? I dag bruger vi meget tid på udfyldelse af skemaer og overholdelse af regler. På randzoner og på vandplaner. Vi skal have fokus tilbage på 1) Egen drift og 2) Godt landmands-skab. Og vi skal blive bedre til at fortælle de positive historier! For eksempel, når lodsejere indgår frivilligt partnerskab med kommunen omkring et våd-område-projekt. Eller naturpleje. Så lykkes det jo! Var det tvang, ville det ikke lykkes! 21

22 PP22 nyt logo og navn Vi har faktisk fået nyt logo. Det her logo bruger Famlielandbruget på landsplan. Og det har bestyrelsen besluttet, at vi også vil bruge. Selve navnet for Vejle Amts Familielandbrug, skulle have været med som et punkt her i dag. Men da bestyrelsen ikke kunne nikke til et af forslagene på et nyt navn, har vi udsat punktet. Det står dog fast, at et nyt navn skal vi have, da begrebet amt for længst er udgået af nu-dansk. Her på falde-rebet efterlyser jeg input til mødeaktiviteter i foreningens regi. Kom endelig med forslag! Vi befinder os i et valg- år. Så måské et vælgermøde? Jeg vil nu afslutningsvist gerne takke medarbejderne og bestyrelsen for det gode samarbejde i TAK! 22

23 23