Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug v/ formanden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden."

Transkript

1 PP1 Generalforsamling Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug v/ formanden. Velkommen til generalforsamlingen. Det er dejligt at se, at der er kommet så mange. Jeg håber, I er blevet mætte. Vi starter lige med rådgivningen: LRS har haft et godt år- med en omsætning lige som i 2008, men med 40 % flere kunder. Så når man dividerer omsætning med antal kunder, så er indtægt per kunde faldet væsentligt. Så HONORARER til LRS er alt andet lige blevet mindre per kunde. Motto et er: kunden skal have det, han har behov for: hverken mere eller mindre. Overskuddet er på ,-og det må betragtes som rigtig godt! Og det har en størrelse, der er med til at sikre LRS s fremtid. LRS er rådgivnings- en-heden bag ved de 4 familielandbrugsforeninger i REGION SYD, herunder Vejle Amts Familielandbrug. Der skal lyde en stor tak herfra til medarbejderne i LRS for indsatsen i det forgangne år. Hvad er det så for andre punkter, jeg vil omhandle i min beretning?: 1

2 PP2 De vigtigste punkter Kan vi fejre nogle sejre? Udfasning af binde- stalde. Generations- skifte. CAP- reform. Deltids- landbrugets betydning. Vandplaner & målrettet regulering. Naturplan Danmark. Randzoner. Omfordelingsstøtte. Hvad vil vi arbejde for i 2015? Først: PP3 Esther Thomsen SEJRE: Vi har i både foreningen arbejdet med værdierne i både forening og rådgivning. Og det er ikke kun ord vi har også skabt værdier for vores medlemmer, vi har også skabt resultater og vundet nogle sejre. Esther Thomsen fik efter lang tids kamp endelig sin efterløn. 2

3 PP4 Bo Johansen Og Bo Johansen slipper for tilbagebetaling af i alt ,- i forbindelse med naturpleje. Så medlemsskabet og rådgivningen giver værdi, for de sejre vi har haft er princip-sager, som mange andre også kan få glæde af. Og der vil forhåbentlig komme flere sejre Udfasning af bindestalde. PP5 Landskab Bindestalde til kreaturer bliver forbudt i Det er en aftale, der er lavet i forbindelse med Lov om hold af kvæg. Er dét rimeligt? At landmænd skal stoppe med at have malkekvæg i på grund af denne lov? NEJ, det mener jeg ikke!! Vi er- i Landbrugsrådgivning Syd- gået i gang med at undersøge, om der er forskel på dyrevelfærd & sundhed.- hos køer i bindestalde i forhold til i løsdrifts- stalde. Køer i bindestalde skal selvfølgelig på græs. Når vi har dette resultat, så vil vi i LRS s regi sætte ind på at få loven ændret. Det er vel ikke rimeligt, at en landmand, der i 2022 ønsker at fortsætte nogle år endnu- IKKE KAN FÅ LOV TIL AT FORTSÆTTE. 3

4 Kan det virkeligt være meningen, at han i 2022 skal sælge sin besætning og i værste fald- bliver nødt til at tage arbejde UDEN FOR BEDRIFTEN? Det er også helt i orden, at hvis ejendommen bliver handlet efter 2022 SÅ vil produktionsformen IKKE kunne fortsætte som hidtil. Men hvis dét skal lykkes, så skal Familielandbruget stå sammen, for at få ændret noget som helst. PP6 generationsskifte og finansiering Generations- skifte./- Financiering Først lige lidt fakta: Nettoinvesteringen i landbrugsbedrifter har været negativ de seneste 5 år. Det vil sige, at afskrivningerne har været BETYDELIGT større end investeringerne. Dét kan ikke fortsætte- uden at det får konsekvenser for landmanden, væksten og det danske samfund. ( I form af mindre beskæftigelse i sektorerne.) Salget af landbrugsejendomme er faldet DRASTISK siden Der er i 2014 kommet bedre muligheder for de unge i form af, at grundbetalingen er hævet for dem for de første 90 HA. 4

5 PP7 vi kæmper for finansiering Men der skal gøres mere landbrug skal generations- skifte inden for få år. Her er det, at familielandbrugets forslag om financiering med sælgerpantebreve kommer ind i billedet.- Og mulighederne for at placere en del af avance- beskatningen i et sælge- pantebrev. Så skatten først skal betales efterhånden som sælgerpantebrevet afdrages. Antoni Stenger og undertegnede HAR HAFT foretræde på Christiansborg, men det er ikke lykkedes endnu at få alle overbevist om, at det er en god idé. Staten mangler som sagt PENGE. PP8 Sælgerpantebreve Vi har sat 2 eksempler op: 1)Selvejemodel og 2) Ffjernejemodel ( AP). Det er en ejendom til 25 mio kroner. Og med malkekøer. Vi antager, at i begge eksempler har den unge en ejenkapital på ½ mio. I sælgepantebrevs-eksemplet går ejenkapitalen til handelsomkostninger. Og i fjern-eje modellen går ejenkapitagen til financiering af dyr & maskiner. 5

6 Sælgerpantebrevsmodellen financieres både med 1) Lån med afdrag og 2) Afdragsfrie lån 3) Bank- gæld 4) Sælgerpantebreve på 5 mio. Den samlede ydelse inclusive renter & afdrag er cirka 1,65 mio. kroner. PP9 Pensionsmodellen I fjerneje-modellen: her forpagter den unge anlægget, og han/hun skal selv finansiere dyr & maskiner. Hér er ydelsen 1,79 mio. kroner. Hvad er så forskellen på de to eksempler efter 10 år hvis alt andet er lige? I sælgerpantebrevs-modellen vil landmanden stå med 15,8 mio. kroner i restgæld Her er så afdraget 9,2 mio. kroner. I fjerneje-modellen (AP), da vil forpagteren efter 10 år kunne købe ejendommen for 21,5 mio. kroner. Der er i perioden betalt 3,5 mio. kroner i afskrivninger til ejerne, som må fratrækkes den oprindelige købesum. Og derfor bliver købesummen -10 år efter- på 21,5 mio. kroner. Der er her en synlig forskel! Og i AP-modellen er forudsætningen for regnestykket, at jorden IKKE er steget over en periode på 10 år. For så bliver regnestykket et andet! 6

7 PP10 Forskellen ml modellerne Pantebrevsmodellen egner sig IKKE til nød- lidende ejendomme.!!! En betingelse for, at sælgerpantebrevsmodellen kan blive til noget, er, at den kun gælder de virksomheder, som er personligt ejede. - Altså også andre erhverv end landbruget. Så : mon andre interessenter, for eksempel Håndværksrådet, også kunne se muligheder i denne ordning? Hvad kan vi gøre mere for de unge: - En lettelse af tinglysningsafgiften for nyetablerede, så ikke hele ejenkapitalen går til handelsomkostninger. - Men det er også nødvendigt, at konkurrence- evnen på det financielle marked bliver genskabt. - Den er nemlig IKKE-EKSISTERENDE i øjeblikket. - Bidrags- satser er en anden ting: - Satserne er blevet fordoblet siden Og vi kender alle begrundelsen: Bankerne skulle polstre sig bedre.dette er et politisk krav. - Og så er der- parallelt hermed -store tab i landbrugssektoren. - Men vi bør vel lige minde hinanden om, at bankerne generelt har haft store overskud, og deraf: - stigende udbytte til aktionærer. - Og der har været en større lønstigning i den financielle sektor, end i den øvrige del af det danske samfund. - Kan man udelukke, at en del af bidragssatserne er med til at finansiere dette? 7

8 PP11 Giver CAP mening CAP-reform Den grønne komponent 30 % af den direkte betaling betinges af 3 tiltag: 1) Afgrødevariation 2) Miljøfokus- arealer 3) Permanent græs. Aldrig har så mange mennesker beskæftiget sig med noget, der er så tåbeligt!!!! Grønningen er et eksempel på, hvor galt, det kan gå: I dag lever de fleste bedrifter jo allerede op til reglerne. Hvorfor så indføre dem? Konsekvensen er uvægerligt, at nogle af de mindre bedrifter vælger at bortforpagte deres arealer, fordi Grønningen fik bægeret til at flyde over!!!!!!! Og det er måske én af de ejendomme, der i dag HAR 2 afgrøder. Ved bortforpagtningen behøver forpagteren kun at have én afgrøde på ejendommen. Hvor meget natur- & miljø er der så i det? Ingenting!!! På MFO-arealer, som skal såes først i august, er der krav om, at der skal være en blanding af 2 afgrøder. Ellers kan de ikke tælle med som MFO. 8

9 For eksempel olieræddiker og gul sennep. Hvis man stadigt vil bevare muligheden for at dyrke raps, så er man nødt til at sprøjte med glyfosat. Fordi gul sennep er smittebærer for sygdomme, der også er i raps. Så hvis man IKKE sprøjter, vil sygdomme blive op- formeret. Hvor meget mere natur & miljø gi r det. I forhold til kun at have olieræddiker. Som man lader vinteren visne ned. Ingenting!! En landmand, der for at kunne opfylde kravet om 2 afgrøder- og som plejer kun at have græs og vårbyg til helsæd og modenhed- han er nødt til at blande ærter i en dél af hans vårsædsmarker. Hvor meget natur & miljø er der i det? NÆSTEN ingenting!!! Hvorfor kommer jeg nu til at tænke på Kejserens Nye Klæder? I miljøets hellige navn, laver man noget nøgen-bureaukrati, der hverken er natur eller miljø. Selvfølgeligt skal vi passe på miljøet og naturen. RUL NU HELE eller DELE AF CAP-reformen tilbage. Og lav et ansøgningssystem, som er så enkelt, at vore konsulenter ikke sætter helbredet på spil i kampen om hektartilskuddet. Kontrol er OK. Men man er gået for vidt med rigide regler og risiko for sanktioner. 9

10 Hele regelsættet omkring landbrugsproduktion, natur & miljø skal gåes igennem med en tættekam. Målet er: Enkelthed. Forståelse. Klarhed - og global bæredygtighed. Men det kræver en helt anden tankegang en den eksisterende. Og det er dét, jeg som formand for Vejle Amts Familielandbrug vil kæmpe for at ændre. Specielt de mindre bedrifter kæmper med meningsløse regler trods deltidssegmentets store betydning for livet på landet. PP12 Deltidsanalysen Deltids-landmændenes betydning. Deltidsudvalget på landsplan har fået lavet en analyse af de mindre landbrugs betydning. MIN næstformand og næstformand i deltidsudvalget, Tonni Hansen, har været med i dette arbejde. Selve opgaven er løst af SEGES ( tidligere Videnscenter for Landbrug ). Der er deltidsbedrifter. 10

11 De udgør mellem 60 og 80 % af alle landbrug. Aktiviteter udgør 25 milliarder kroner. Og dette er lig med beskæftigede. Og de fælles værdier er: 1) Det gode liv på landet 2) Mangfoldighed 3) Selvejet. 4) Og de er med til at bevare livet i landdistrikterne. Og nu til et eksempel fra den virkelige verden: PP13 Små bedrifter Det er et 8 HA stort planteavlsbrug Der er i alt solgt korn for kr. 8100,- Styk- omkostninger: kr. 1977,- PP14 Kender du dine tal? Dækningsbidrag 1: kr. 6123,- Maskinstationsomkostninger: kr. 2346,- EUstøtte kr. 2000,- I alt kr I alt for 8 HA kr

12 Med den nuværende rente forrenter man en hel del med et sådant beløb!!!!! Så: Hvis man kan lide at bo på landet, så er der i hvert fald stadigvæk muligheder. PP15 Vandplaner og målrettet regulering Vandplaner & målrettet regulering De nye vandplaner kom lige før Jul. Og der skal indsendes høringssvar senest den 22. juni. Der er i forhold til den tidligere plan- skét visse justeringer. Men det er vigtigt, at I som medlemmer finder ud af, hvilken betydning disse planer har for jeres ejendom. Og er I i tvivl- så brug jeres konsulent! Det er vigtigt, at I indgiver høringssvar, hvis vandplanerne berører jeres ejendom. Få det evt. afklaret med jeres konsulent i forbindelse med EUansøgningen. PP16 Møde om vandplanerne Der kommer et vandplans- møde den Mødet bliver muligvis holdt på Jysk Landbrugs kontor. Ved Korskroen nær Esbjerg. 12

13 Det bliver annonceret i Landbrugsavisen. Så mød endelig op!! Her vil Landbrug & Fødevarer og medarbejdere fra Naturstyrelsen orientere om konsekvenserne af vandplanerne. PP16 Naturplan DK Naturplan Danmark. PP14 Hvad er konsekvenserne? Samler indsatser på naturområdet. Planen bygger på brug af frivillighed. Der lægges op til balance mellem naturpolitikken og hensynet til landbruget: Men føres det ud i livet? Rammer ved siden af og vil hæmme vækst og udvikling ( Grønt Danmarkskort og 3- forbud) Ingen målrettet naturindsats.- behov for indsatser til pleje af eksisterende natur først. Manglende analyser af økonomiske konsekvenser. Det at Naturplan Danmark bygger på frivillighed. Det skal vi holde fast i. 13

14 Hvis landmanden vil frivilligt med, i sådan en plan, så har vi jo IKKE noget imod det. Vi ved fra mange års erfaring, at frivillighed virker! Vi ved også, at det IKKE virker, at trække noget ned over hovedet på lodsejerne. Det gælder om at sætte sig sammen med landmanden ved køkkenbordet og ikke bag skrivebordet. Lyt til de lokale erfaringer og tag udgangspunkt i dem, det giver lokalt ansvar og engagement! Og vi skal starte med at pleje og bruge de naturværdier, der allerede er og trænger til pleje, før vi går ud og laver helt nye projekter. Jeg vil lige dvæle lidt ved -3-arealer: PP18 3 De må fra 2017 ikke sprøjtes eller gødes. Men hvis de er økologiske eller bliver økologiske, SÅ MÅ DE GODT GØDES. OG GYLLEN MÅ GODT HENTES VED EN KONVENTIONEL LANDMAND. Dét må I ikke bede mig om at forklare nærmere, for her slår mine pædagogiske evner ikke til!!! Begrænsningerne på gødskningen af, kan få store konsekvenser for fremtidige miljøgodkendelser og eventuelle udvidelser. Landbrug & fødevarer har udregnet, at alene reglen omkring 3 koster dansk landbrug 1,8 milliarder kroner, i form af afgrødetab og værditab på jorden. 14

15 Målrettet regulering: Kvælstof fylder fortsat meget i debatten. Og vandplanerne fokuserer næsten udelukkende på kvælstof. Vi har i dag en undergødskning med kvælstof i forhold til afgrødernes behov. Der nærmer sig 20 %. Det bliver ikke nogen nem opgave at lave en ny regulering. Men det er simpelthen nødvendigt! Hvad det ender med, dét ved vi ikke endnu. Men igen må man blive bange for, at det bliver nogle både komplicerede og rigide regler. Landbrugskommisionen har dog slået fast, at den nye regulering SKAL være en økonomisk gevinst for erhvervet. Og det vil vi holde de danske politikere op på. Alle bliver i hvert fald nødt til at komme til den erkendelse, at ikke alle arealer bidrager lige meget til kvælstofudledningen. En ny regulering vil kunne komme til at ramme enkelte hårdt - og der er en aftale i Landbrug & Fødevarer om, at ingen må stilles ringere end i dag. Og fokus skal rettes imod UDLEDNING og MÅLINGER frem for modeller! Et regnestykke viser, at der kan være op mod 3 milliarder kroner at hente for erhvervet ved optimal kvælstoftildeling. Den store reduktion af kvælstofudledning til vandmiljøet skete, da vi fik krav om højere udnyttelse af husdyrgødning. 15

16 Og krav om opbevaring. Nu er vi et sted, hvor det bliver svært at reducere yderligere.uden at det får u-overskuelige konsekvenser for den enkelte. Målsætningen i de nye vandplaner er nogle steder sat så højt, at det er svært at se, at landbrugsproduktionen kan fortsætte i de berørte områder. Hér tænker jeg specielt på Mariager Fjord og Odense Fjord. PP19 Randzonerne Randzoner Noget positivt er dog sket og det er halveringen af kravet til randzoneareal. Dét er bestemt et skridt i den rigtige retning! Men er kortmaterialet korrekt? Og er vi nu sikker på, at randzonerne er placeret miljømæssigt rigtigt? Og hvad med kompensation? Selvfølgeligt skal vi passe på miljøet, naturen og grundvandet. Men jeg mangler at sé regnestykket på, hvad miljøgevinsten er. HVIS udgangspunktet er, at den fødevareproduktion, vi har i Verden, skal bi-beholdes eller stige, for at dække den stigende efterspørgsel. Hvis nu de HA randzoner, som IKKE i fremtiden er landbrugsareal, skal erstattes af HA natur et andet sted i Verden- 16

17 HVAD ER DEN REELLE MILJØGEVINST SÅ?? Manglende protein i vort korn ( pga manglende kvælstof) medfører, at vi bliver nødt til at importere meget mere soja, end vi ellers ville have haft behov for. Dengang vil skulle begrænse kul i vores elproduktion for at begrænse CO- 2 udledningen, blev det besluttet at lave strøm på en anden måde med bla. vindkraft. En måde, som var mere miljørigtig. IKKE BLOT at lukke kulkraftværkerne og købe strømmen i Tyskland. I en global Verden er det en rigtig måde at tænke på. Så hvis dét skal overføres til landbruget, så skal man kigge på, hvordan man kan øge fødevareproduktionen, UDEN at det får væsentlige, negative konsekvenser. Og det er vi nødt til at gøre i en global Verden. Vi kan nemlig IKKE tillade os bare at skubbe rundt med miljøproblemer. Vi skal finde løsninger! Der skal fremadrettet tænkes i løsninger. Frem for i begrænsninger! JEG kan være bange for, at inden man når den erkendelse, så vil det være for sent. 17

18 PP 20 Omfordelingsstøtte Omfordelingsstøtte. Der er i EU- sammenhæng blevet mulighed for at omfordele landbrugsstøtten. Det vil sige, at Danmark KUNNE beslutte, at de første 60 HA, man ejer, vil kunne tildeles en højere støtte. Det har i 2014 været drøftet. Længere er vi ikke kommet. Men muligheden er ikke lagt helt død endnu. Forslaget går ud på, at alle landmænd kan få en større grundbetaling til de første 60 HA. PP21 det vil vi arbejde med i 2015 Hvad vil vi arbejde med i Ophævelse af forbud mod bindestalde for nuværende ejere i Bedre mulighed for generationsskifte 3 Arbejde på de unges muligheder for at komme ind i erhvervet 4 Fortsat udvikle rådgivningen til gavn for vore medlemmer 5 Bedre rammevilkår. Især for de mindre- & mellemstore. 6 Omfordeling af støtte. 18

19 PP1 Afslutning. Selvfølgeligt skal vi tage vare på natur, miljø og grundvand.- Dyrevelfærd er en selvfølgelighed. Men vi skal altså gøre det på en mere intelligent måde, end vi gør i dag. Vi skal fortsat kunne have en landbrugsproduktion i HELE Danmark. NÅR vi taler om rigide regler, så får vi altid stukket i hovedet af politikerne, at det er noget, EU har besluttet. Næste dag kan man på TV sé de selv- samme politikere stå og fortælle, hvor meget indflydelse, Danmark har på EU- politikken. Hvorfor kommer jeg nu til at tænke på oversprings-handlinger? Andre EU- lande lever under de samme forordninger og direktiver, som vi gør. Så må der jo være noget andet galt? Måské dybest sét den måde, vi implementerer tingene på. Og dét sker endda i nogle tilfælde, UDEN(!!!!) at det politiske system har været inde over Lad os så lige vende tilbage til landmanden med de 8 HA: Hvis han kunne gøre lige som en tysk landmand: gøde efter afgrødernes behov. Og kunne få lov til at bruge de samme plantebeskyttelsesmidler- SÅ ville han kunne øge sin indtægt på de 8 hektar med 8000 kroner. 19

20 Altså 1000 kroner per hektar!!!!!!!! 8000 kroner lyder måske ikke af meget, men I må selv regne ud, hvor meget 8000 kroner kan forrente i dag. Og det er- vel at mærke- de SAMME EU-regler, vi lever under. Så hvorfor denne forskel? Når politikerne giver tilskud til forskellige tiltag i Danmark omkring natur & miljø så er realiteterne, at : 1) De tager penge fra ALLE landmænd. 2) Og de flytter dem til SØJLE 2. Derefter fordeler de dem ud til nogle andre landmænd, der vil gøre en indsats for natur & miljø. Alt dette er selvfølgeligt positivt, men det er i sidste ende landmændene, der betaler gildet. Det er i høj grad også landbruget, der betaler for boykot en af RUSLAND!!! Og dér er det selvfølgeligt positivt, at EU har besluttet at starte privat oplagring af svinekød. Men nu hér 2 måneder inde i det nye år- begynder vi at skimte lyspunkter forude: 1) Mælkeprisen er på verdensplan steget. 2) Svineprisen har rettet sig lidt. Og øko-grise har fået det største tillæg: 16 kroner over noteringen for en konventionel gris. 20

21 En anden ting, som man også skal glæde sig over, er, at forbrugerne er begyndt at bruge flere penge.- Hvilket giver større efterspørgsel efter alle typer varer. Vi skal også være stolte af vore andels- selskaber. Det kan godt være, at nogle hugger efter dem med en vis ret. For ikke alle små leverandører føler sig ordentligt behandlet. Hvad kan vi som landmænd selv gøre? I dag bruger vi meget tid på udfyldelse af skemaer og overholdelse af regler. På randzoner og på vandplaner. Vi skal have fokus tilbage på 1) Egen drift og 2) Godt landmands-skab. Og vi skal blive bedre til at fortælle de positive historier! For eksempel, når lodsejere indgår frivilligt partnerskab med kommunen omkring et våd-område-projekt. Eller naturpleje. Så lykkes det jo! Var det tvang, ville det ikke lykkes! 21

22 PP22 nyt logo og navn Vi har faktisk fået nyt logo. Det her logo bruger Famlielandbruget på landsplan. Og det har bestyrelsen besluttet, at vi også vil bruge. Selve navnet for Vejle Amts Familielandbrug, skulle have været med som et punkt her i dag. Men da bestyrelsen ikke kunne nikke til et af forslagene på et nyt navn, har vi udsat punktet. Det står dog fast, at et nyt navn skal vi have, da begrebet amt for længst er udgået af nu-dansk. Her på falde-rebet efterlyser jeg input til mødeaktiviteter i foreningens regi. Kom endelig med forslag! Vi befinder os i et valg- år. Så måské et vælgermøde? Jeg vil nu afslutningsvist gerne takke medarbejderne og bestyrelsen for det gode samarbejde i TAK! 22

23 23

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation?

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? v/ Heidi Alsing, Landbrug & Fødervarer Børge Sørensen, Landrbugsrådgivning Syd Hvorfor Selveje? Fordi:

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber

Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept. - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Landbrugsprojekter i udlandet Sale and lease back koncept - Likviditetsfrigørelse for Sælger - Sikker investering for Køber Udarbejdet af: DLBR ADVICE Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15,

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Husk i forhold til myndigheder

Husk i forhold til myndigheder FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner I fællesskemaet kan du hente oplysninger om bl.a. marker og tilsagn ved hjælp af funktioner. Du finder funktionerne i rullelisten øverst til venstre

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Fokus på mink. Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar. Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent

Fokus på mink. Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar. Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent Fokus på mink Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent Succession Familie Børn (ej svigerbørn) Børnebørn Søskende (ikke søskendes ægtefæller) Søskendes

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014

Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014 Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014 Om sæsonen Høsten 2013 var nem at få i hus. I store dele af landet gik den rigtig nemt med meget små omkostninger til tørring og maskiner. Udbytterne på

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema

Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Center for Landbrug/Direkte Betalinger Sagsnr./dok.nr.: 14-80181-000001 16. december 2014 Notat om høringssvar til ændringer til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012. Bestyrelsens beretning Indledning 2011 har været et underligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk. Et år, der har mindet

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK Indledning I de seneste 50 år har den fælles landbrugspolitik eller CAP (Common Agricultural Policy) gjort det muligt for

Læs mere

Investering i landbrug

Investering i landbrug Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013

FlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2013 FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hestekongres 2014 Smid ikke julesulet

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere