Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug v/ formanden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden."

Transkript

1 PP1 Generalforsamling Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug v/ formanden. Velkommen til generalforsamlingen. Det er dejligt at se, at der er kommet så mange. Jeg håber, I er blevet mætte. Vi starter lige med rådgivningen: LRS har haft et godt år- med en omsætning lige som i 2008, men med 40 % flere kunder. Så når man dividerer omsætning med antal kunder, så er indtægt per kunde faldet væsentligt. Så HONORARER til LRS er alt andet lige blevet mindre per kunde. Motto et er: kunden skal have det, han har behov for: hverken mere eller mindre. Overskuddet er på ,-og det må betragtes som rigtig godt! Og det har en størrelse, der er med til at sikre LRS s fremtid. LRS er rådgivnings- en-heden bag ved de 4 familielandbrugsforeninger i REGION SYD, herunder Vejle Amts Familielandbrug. Der skal lyde en stor tak herfra til medarbejderne i LRS for indsatsen i det forgangne år. Hvad er det så for andre punkter, jeg vil omhandle i min beretning?: 1

2 PP2 De vigtigste punkter Kan vi fejre nogle sejre? Udfasning af binde- stalde. Generations- skifte. CAP- reform. Deltids- landbrugets betydning. Vandplaner & målrettet regulering. Naturplan Danmark. Randzoner. Omfordelingsstøtte. Hvad vil vi arbejde for i 2015? Først: PP3 Esther Thomsen SEJRE: Vi har i både foreningen arbejdet med værdierne i både forening og rådgivning. Og det er ikke kun ord vi har også skabt værdier for vores medlemmer, vi har også skabt resultater og vundet nogle sejre. Esther Thomsen fik efter lang tids kamp endelig sin efterløn. 2

3 PP4 Bo Johansen Og Bo Johansen slipper for tilbagebetaling af i alt ,- i forbindelse med naturpleje. Så medlemsskabet og rådgivningen giver værdi, for de sejre vi har haft er princip-sager, som mange andre også kan få glæde af. Og der vil forhåbentlig komme flere sejre Udfasning af bindestalde. PP5 Landskab Bindestalde til kreaturer bliver forbudt i Det er en aftale, der er lavet i forbindelse med Lov om hold af kvæg. Er dét rimeligt? At landmænd skal stoppe med at have malkekvæg i på grund af denne lov? NEJ, det mener jeg ikke!! Vi er- i Landbrugsrådgivning Syd- gået i gang med at undersøge, om der er forskel på dyrevelfærd & sundhed.- hos køer i bindestalde i forhold til i løsdrifts- stalde. Køer i bindestalde skal selvfølgelig på græs. Når vi har dette resultat, så vil vi i LRS s regi sætte ind på at få loven ændret. Det er vel ikke rimeligt, at en landmand, der i 2022 ønsker at fortsætte nogle år endnu- IKKE KAN FÅ LOV TIL AT FORTSÆTTE. 3

4 Kan det virkeligt være meningen, at han i 2022 skal sælge sin besætning og i værste fald- bliver nødt til at tage arbejde UDEN FOR BEDRIFTEN? Det er også helt i orden, at hvis ejendommen bliver handlet efter 2022 SÅ vil produktionsformen IKKE kunne fortsætte som hidtil. Men hvis dét skal lykkes, så skal Familielandbruget stå sammen, for at få ændret noget som helst. PP6 generationsskifte og finansiering Generations- skifte./- Financiering Først lige lidt fakta: Nettoinvesteringen i landbrugsbedrifter har været negativ de seneste 5 år. Det vil sige, at afskrivningerne har været BETYDELIGT større end investeringerne. Dét kan ikke fortsætte- uden at det får konsekvenser for landmanden, væksten og det danske samfund. ( I form af mindre beskæftigelse i sektorerne.) Salget af landbrugsejendomme er faldet DRASTISK siden Der er i 2014 kommet bedre muligheder for de unge i form af, at grundbetalingen er hævet for dem for de første 90 HA. 4

5 PP7 vi kæmper for finansiering Men der skal gøres mere landbrug skal generations- skifte inden for få år. Her er det, at familielandbrugets forslag om financiering med sælgerpantebreve kommer ind i billedet.- Og mulighederne for at placere en del af avance- beskatningen i et sælge- pantebrev. Så skatten først skal betales efterhånden som sælgerpantebrevet afdrages. Antoni Stenger og undertegnede HAR HAFT foretræde på Christiansborg, men det er ikke lykkedes endnu at få alle overbevist om, at det er en god idé. Staten mangler som sagt PENGE. PP8 Sælgerpantebreve Vi har sat 2 eksempler op: 1)Selvejemodel og 2) Ffjernejemodel ( AP). Det er en ejendom til 25 mio kroner. Og med malkekøer. Vi antager, at i begge eksempler har den unge en ejenkapital på ½ mio. I sælgepantebrevs-eksemplet går ejenkapitalen til handelsomkostninger. Og i fjern-eje modellen går ejenkapitagen til financiering af dyr & maskiner. 5

6 Sælgerpantebrevsmodellen financieres både med 1) Lån med afdrag og 2) Afdragsfrie lån 3) Bank- gæld 4) Sælgerpantebreve på 5 mio. Den samlede ydelse inclusive renter & afdrag er cirka 1,65 mio. kroner. PP9 Pensionsmodellen I fjerneje-modellen: her forpagter den unge anlægget, og han/hun skal selv finansiere dyr & maskiner. Hér er ydelsen 1,79 mio. kroner. Hvad er så forskellen på de to eksempler efter 10 år hvis alt andet er lige? I sælgerpantebrevs-modellen vil landmanden stå med 15,8 mio. kroner i restgæld Her er så afdraget 9,2 mio. kroner. I fjerneje-modellen (AP), da vil forpagteren efter 10 år kunne købe ejendommen for 21,5 mio. kroner. Der er i perioden betalt 3,5 mio. kroner i afskrivninger til ejerne, som må fratrækkes den oprindelige købesum. Og derfor bliver købesummen -10 år efter- på 21,5 mio. kroner. Der er her en synlig forskel! Og i AP-modellen er forudsætningen for regnestykket, at jorden IKKE er steget over en periode på 10 år. For så bliver regnestykket et andet! 6

7 PP10 Forskellen ml modellerne Pantebrevsmodellen egner sig IKKE til nød- lidende ejendomme.!!! En betingelse for, at sælgerpantebrevsmodellen kan blive til noget, er, at den kun gælder de virksomheder, som er personligt ejede. - Altså også andre erhverv end landbruget. Så : mon andre interessenter, for eksempel Håndværksrådet, også kunne se muligheder i denne ordning? Hvad kan vi gøre mere for de unge: - En lettelse af tinglysningsafgiften for nyetablerede, så ikke hele ejenkapitalen går til handelsomkostninger. - Men det er også nødvendigt, at konkurrence- evnen på det financielle marked bliver genskabt. - Den er nemlig IKKE-EKSISTERENDE i øjeblikket. - Bidrags- satser er en anden ting: - Satserne er blevet fordoblet siden Og vi kender alle begrundelsen: Bankerne skulle polstre sig bedre.dette er et politisk krav. - Og så er der- parallelt hermed -store tab i landbrugssektoren. - Men vi bør vel lige minde hinanden om, at bankerne generelt har haft store overskud, og deraf: - stigende udbytte til aktionærer. - Og der har været en større lønstigning i den financielle sektor, end i den øvrige del af det danske samfund. - Kan man udelukke, at en del af bidragssatserne er med til at finansiere dette? 7

8 PP11 Giver CAP mening CAP-reform Den grønne komponent 30 % af den direkte betaling betinges af 3 tiltag: 1) Afgrødevariation 2) Miljøfokus- arealer 3) Permanent græs. Aldrig har så mange mennesker beskæftiget sig med noget, der er så tåbeligt!!!! Grønningen er et eksempel på, hvor galt, det kan gå: I dag lever de fleste bedrifter jo allerede op til reglerne. Hvorfor så indføre dem? Konsekvensen er uvægerligt, at nogle af de mindre bedrifter vælger at bortforpagte deres arealer, fordi Grønningen fik bægeret til at flyde over!!!!!!! Og det er måske én af de ejendomme, der i dag HAR 2 afgrøder. Ved bortforpagtningen behøver forpagteren kun at have én afgrøde på ejendommen. Hvor meget natur- & miljø er der så i det? Ingenting!!! På MFO-arealer, som skal såes først i august, er der krav om, at der skal være en blanding af 2 afgrøder. Ellers kan de ikke tælle med som MFO. 8

9 For eksempel olieræddiker og gul sennep. Hvis man stadigt vil bevare muligheden for at dyrke raps, så er man nødt til at sprøjte med glyfosat. Fordi gul sennep er smittebærer for sygdomme, der også er i raps. Så hvis man IKKE sprøjter, vil sygdomme blive op- formeret. Hvor meget mere natur & miljø gi r det. I forhold til kun at have olieræddiker. Som man lader vinteren visne ned. Ingenting!! En landmand, der for at kunne opfylde kravet om 2 afgrøder- og som plejer kun at have græs og vårbyg til helsæd og modenhed- han er nødt til at blande ærter i en dél af hans vårsædsmarker. Hvor meget natur & miljø er der i det? NÆSTEN ingenting!!! Hvorfor kommer jeg nu til at tænke på Kejserens Nye Klæder? I miljøets hellige navn, laver man noget nøgen-bureaukrati, der hverken er natur eller miljø. Selvfølgeligt skal vi passe på miljøet og naturen. RUL NU HELE eller DELE AF CAP-reformen tilbage. Og lav et ansøgningssystem, som er så enkelt, at vore konsulenter ikke sætter helbredet på spil i kampen om hektartilskuddet. Kontrol er OK. Men man er gået for vidt med rigide regler og risiko for sanktioner. 9

10 Hele regelsættet omkring landbrugsproduktion, natur & miljø skal gåes igennem med en tættekam. Målet er: Enkelthed. Forståelse. Klarhed - og global bæredygtighed. Men det kræver en helt anden tankegang en den eksisterende. Og det er dét, jeg som formand for Vejle Amts Familielandbrug vil kæmpe for at ændre. Specielt de mindre bedrifter kæmper med meningsløse regler trods deltidssegmentets store betydning for livet på landet. PP12 Deltidsanalysen Deltids-landmændenes betydning. Deltidsudvalget på landsplan har fået lavet en analyse af de mindre landbrugs betydning. MIN næstformand og næstformand i deltidsudvalget, Tonni Hansen, har været med i dette arbejde. Selve opgaven er løst af SEGES ( tidligere Videnscenter for Landbrug ). Der er deltidsbedrifter. 10

11 De udgør mellem 60 og 80 % af alle landbrug. Aktiviteter udgør 25 milliarder kroner. Og dette er lig med beskæftigede. Og de fælles værdier er: 1) Det gode liv på landet 2) Mangfoldighed 3) Selvejet. 4) Og de er med til at bevare livet i landdistrikterne. Og nu til et eksempel fra den virkelige verden: PP13 Små bedrifter Det er et 8 HA stort planteavlsbrug Der er i alt solgt korn for kr. 8100,- Styk- omkostninger: kr. 1977,- PP14 Kender du dine tal? Dækningsbidrag 1: kr. 6123,- Maskinstationsomkostninger: kr. 2346,- EUstøtte kr. 2000,- I alt kr I alt for 8 HA kr

12 Med den nuværende rente forrenter man en hel del med et sådant beløb!!!!! Så: Hvis man kan lide at bo på landet, så er der i hvert fald stadigvæk muligheder. PP15 Vandplaner og målrettet regulering Vandplaner & målrettet regulering De nye vandplaner kom lige før Jul. Og der skal indsendes høringssvar senest den 22. juni. Der er i forhold til den tidligere plan- skét visse justeringer. Men det er vigtigt, at I som medlemmer finder ud af, hvilken betydning disse planer har for jeres ejendom. Og er I i tvivl- så brug jeres konsulent! Det er vigtigt, at I indgiver høringssvar, hvis vandplanerne berører jeres ejendom. Få det evt. afklaret med jeres konsulent i forbindelse med EUansøgningen. PP16 Møde om vandplanerne Der kommer et vandplans- møde den Mødet bliver muligvis holdt på Jysk Landbrugs kontor. Ved Korskroen nær Esbjerg. 12

13 Det bliver annonceret i Landbrugsavisen. Så mød endelig op!! Her vil Landbrug & Fødevarer og medarbejdere fra Naturstyrelsen orientere om konsekvenserne af vandplanerne. PP16 Naturplan DK Naturplan Danmark. PP14 Hvad er konsekvenserne? Samler indsatser på naturområdet. Planen bygger på brug af frivillighed. Der lægges op til balance mellem naturpolitikken og hensynet til landbruget: Men føres det ud i livet? Rammer ved siden af og vil hæmme vækst og udvikling ( Grønt Danmarkskort og 3- forbud) Ingen målrettet naturindsats.- behov for indsatser til pleje af eksisterende natur først. Manglende analyser af økonomiske konsekvenser. Det at Naturplan Danmark bygger på frivillighed. Det skal vi holde fast i. 13

14 Hvis landmanden vil frivilligt med, i sådan en plan, så har vi jo IKKE noget imod det. Vi ved fra mange års erfaring, at frivillighed virker! Vi ved også, at det IKKE virker, at trække noget ned over hovedet på lodsejerne. Det gælder om at sætte sig sammen med landmanden ved køkkenbordet og ikke bag skrivebordet. Lyt til de lokale erfaringer og tag udgangspunkt i dem, det giver lokalt ansvar og engagement! Og vi skal starte med at pleje og bruge de naturværdier, der allerede er og trænger til pleje, før vi går ud og laver helt nye projekter. Jeg vil lige dvæle lidt ved -3-arealer: PP18 3 De må fra 2017 ikke sprøjtes eller gødes. Men hvis de er økologiske eller bliver økologiske, SÅ MÅ DE GODT GØDES. OG GYLLEN MÅ GODT HENTES VED EN KONVENTIONEL LANDMAND. Dét må I ikke bede mig om at forklare nærmere, for her slår mine pædagogiske evner ikke til!!! Begrænsningerne på gødskningen af, kan få store konsekvenser for fremtidige miljøgodkendelser og eventuelle udvidelser. Landbrug & fødevarer har udregnet, at alene reglen omkring 3 koster dansk landbrug 1,8 milliarder kroner, i form af afgrødetab og værditab på jorden. 14

15 Målrettet regulering: Kvælstof fylder fortsat meget i debatten. Og vandplanerne fokuserer næsten udelukkende på kvælstof. Vi har i dag en undergødskning med kvælstof i forhold til afgrødernes behov. Der nærmer sig 20 %. Det bliver ikke nogen nem opgave at lave en ny regulering. Men det er simpelthen nødvendigt! Hvad det ender med, dét ved vi ikke endnu. Men igen må man blive bange for, at det bliver nogle både komplicerede og rigide regler. Landbrugskommisionen har dog slået fast, at den nye regulering SKAL være en økonomisk gevinst for erhvervet. Og det vil vi holde de danske politikere op på. Alle bliver i hvert fald nødt til at komme til den erkendelse, at ikke alle arealer bidrager lige meget til kvælstofudledningen. En ny regulering vil kunne komme til at ramme enkelte hårdt - og der er en aftale i Landbrug & Fødevarer om, at ingen må stilles ringere end i dag. Og fokus skal rettes imod UDLEDNING og MÅLINGER frem for modeller! Et regnestykke viser, at der kan være op mod 3 milliarder kroner at hente for erhvervet ved optimal kvælstoftildeling. Den store reduktion af kvælstofudledning til vandmiljøet skete, da vi fik krav om højere udnyttelse af husdyrgødning. 15

16 Og krav om opbevaring. Nu er vi et sted, hvor det bliver svært at reducere yderligere.uden at det får u-overskuelige konsekvenser for den enkelte. Målsætningen i de nye vandplaner er nogle steder sat så højt, at det er svært at se, at landbrugsproduktionen kan fortsætte i de berørte områder. Hér tænker jeg specielt på Mariager Fjord og Odense Fjord. PP19 Randzonerne Randzoner Noget positivt er dog sket og det er halveringen af kravet til randzoneareal. Dét er bestemt et skridt i den rigtige retning! Men er kortmaterialet korrekt? Og er vi nu sikker på, at randzonerne er placeret miljømæssigt rigtigt? Og hvad med kompensation? Selvfølgeligt skal vi passe på miljøet, naturen og grundvandet. Men jeg mangler at sé regnestykket på, hvad miljøgevinsten er. HVIS udgangspunktet er, at den fødevareproduktion, vi har i Verden, skal bi-beholdes eller stige, for at dække den stigende efterspørgsel. Hvis nu de HA randzoner, som IKKE i fremtiden er landbrugsareal, skal erstattes af HA natur et andet sted i Verden- 16

17 HVAD ER DEN REELLE MILJØGEVINST SÅ?? Manglende protein i vort korn ( pga manglende kvælstof) medfører, at vi bliver nødt til at importere meget mere soja, end vi ellers ville have haft behov for. Dengang vil skulle begrænse kul i vores elproduktion for at begrænse CO- 2 udledningen, blev det besluttet at lave strøm på en anden måde med bla. vindkraft. En måde, som var mere miljørigtig. IKKE BLOT at lukke kulkraftværkerne og købe strømmen i Tyskland. I en global Verden er det en rigtig måde at tænke på. Så hvis dét skal overføres til landbruget, så skal man kigge på, hvordan man kan øge fødevareproduktionen, UDEN at det får væsentlige, negative konsekvenser. Og det er vi nødt til at gøre i en global Verden. Vi kan nemlig IKKE tillade os bare at skubbe rundt med miljøproblemer. Vi skal finde løsninger! Der skal fremadrettet tænkes i løsninger. Frem for i begrænsninger! JEG kan være bange for, at inden man når den erkendelse, så vil det være for sent. 17

18 PP 20 Omfordelingsstøtte Omfordelingsstøtte. Der er i EU- sammenhæng blevet mulighed for at omfordele landbrugsstøtten. Det vil sige, at Danmark KUNNE beslutte, at de første 60 HA, man ejer, vil kunne tildeles en højere støtte. Det har i 2014 været drøftet. Længere er vi ikke kommet. Men muligheden er ikke lagt helt død endnu. Forslaget går ud på, at alle landmænd kan få en større grundbetaling til de første 60 HA. PP21 det vil vi arbejde med i 2015 Hvad vil vi arbejde med i Ophævelse af forbud mod bindestalde for nuværende ejere i Bedre mulighed for generationsskifte 3 Arbejde på de unges muligheder for at komme ind i erhvervet 4 Fortsat udvikle rådgivningen til gavn for vore medlemmer 5 Bedre rammevilkår. Især for de mindre- & mellemstore. 6 Omfordeling af støtte. 18

19 PP1 Afslutning. Selvfølgeligt skal vi tage vare på natur, miljø og grundvand.- Dyrevelfærd er en selvfølgelighed. Men vi skal altså gøre det på en mere intelligent måde, end vi gør i dag. Vi skal fortsat kunne have en landbrugsproduktion i HELE Danmark. NÅR vi taler om rigide regler, så får vi altid stukket i hovedet af politikerne, at det er noget, EU har besluttet. Næste dag kan man på TV sé de selv- samme politikere stå og fortælle, hvor meget indflydelse, Danmark har på EU- politikken. Hvorfor kommer jeg nu til at tænke på oversprings-handlinger? Andre EU- lande lever under de samme forordninger og direktiver, som vi gør. Så må der jo være noget andet galt? Måské dybest sét den måde, vi implementerer tingene på. Og dét sker endda i nogle tilfælde, UDEN(!!!!) at det politiske system har været inde over Lad os så lige vende tilbage til landmanden med de 8 HA: Hvis han kunne gøre lige som en tysk landmand: gøde efter afgrødernes behov. Og kunne få lov til at bruge de samme plantebeskyttelsesmidler- SÅ ville han kunne øge sin indtægt på de 8 hektar med 8000 kroner. 19

20 Altså 1000 kroner per hektar!!!!!!!! 8000 kroner lyder måske ikke af meget, men I må selv regne ud, hvor meget 8000 kroner kan forrente i dag. Og det er- vel at mærke- de SAMME EU-regler, vi lever under. Så hvorfor denne forskel? Når politikerne giver tilskud til forskellige tiltag i Danmark omkring natur & miljø så er realiteterne, at : 1) De tager penge fra ALLE landmænd. 2) Og de flytter dem til SØJLE 2. Derefter fordeler de dem ud til nogle andre landmænd, der vil gøre en indsats for natur & miljø. Alt dette er selvfølgeligt positivt, men det er i sidste ende landmændene, der betaler gildet. Det er i høj grad også landbruget, der betaler for boykot en af RUSLAND!!! Og dér er det selvfølgeligt positivt, at EU har besluttet at starte privat oplagring af svinekød. Men nu hér 2 måneder inde i det nye år- begynder vi at skimte lyspunkter forude: 1) Mælkeprisen er på verdensplan steget. 2) Svineprisen har rettet sig lidt. Og øko-grise har fået det største tillæg: 16 kroner over noteringen for en konventionel gris. 20

21 En anden ting, som man også skal glæde sig over, er, at forbrugerne er begyndt at bruge flere penge.- Hvilket giver større efterspørgsel efter alle typer varer. Vi skal også være stolte af vore andels- selskaber. Det kan godt være, at nogle hugger efter dem med en vis ret. For ikke alle små leverandører føler sig ordentligt behandlet. Hvad kan vi som landmænd selv gøre? I dag bruger vi meget tid på udfyldelse af skemaer og overholdelse af regler. På randzoner og på vandplaner. Vi skal have fokus tilbage på 1) Egen drift og 2) Godt landmands-skab. Og vi skal blive bedre til at fortælle de positive historier! For eksempel, når lodsejere indgår frivilligt partnerskab med kommunen omkring et våd-område-projekt. Eller naturpleje. Så lykkes det jo! Var det tvang, ville det ikke lykkes! 21

22 PP22 nyt logo og navn Vi har faktisk fået nyt logo. Det her logo bruger Famlielandbruget på landsplan. Og det har bestyrelsen besluttet, at vi også vil bruge. Selve navnet for Vejle Amts Familielandbrug, skulle have været med som et punkt her i dag. Men da bestyrelsen ikke kunne nikke til et af forslagene på et nyt navn, har vi udsat punktet. Det står dog fast, at et nyt navn skal vi have, da begrebet amt for længst er udgået af nu-dansk. Her på falde-rebet efterlyser jeg input til mødeaktiviteter i foreningens regi. Kom endelig med forslag! Vi befinder os i et valg- år. Så måské et vælgermøde? Jeg vil nu afslutningsvist gerne takke medarbejderne og bestyrelsen for det gode samarbejde i TAK! 22

23 23

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Agenda EU s landbrugspolitik efter 2013 Hvad er de

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune

Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune Bilag 3.6 Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune Indhold Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner

Læs mere

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne Miljøudvalget 214-15 MIU Alm.del Bilag 11 Offentligt Landbrugsgruppen Bilag 2 Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne Bilag til høringssvar af 2. august 214 Indhold: Notat: De landbrugsmæssige

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgeskema rettet mod lodsejere i de to pilotområder Demografi 20-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71+ Alder Køn Mand Kvinde Er du fuldtidslandmand? Hvad din

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Er krisen i landbruget slut?

Er krisen i landbruget slut? 22-01-2014 1 Er krisen i landbruget slut? VfL Plantekongressen, den 14. januar 2014 Områdedirektør Arne Jørgensen, Sydbank Landbrug 22-01-2014 2 Er krisen i landbruget slut? Ja (?) Nej (?) 22-01-2014 3

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Dagens program for EU-støtte og vanplaner

Dagens program for EU-støtte og vanplaner Dagens program for EU-støtte og vanplaner Hvad er besluttet i den nye EU-reform? Hvad kan du forberede dig på? Meget er endnu ikke fastlagt Alt kan forandres, indtil vi kender gennemførselsreglerne og

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Den finansielle sektors vision for landbruget

Den finansielle sektors vision for landbruget Natur- og Landbrugskommissionen Børsgade 4 1215 København K Sendt til: nlkom@nlkom.dk 25. juli 2012 Den finansielle sektors vision for landbruget Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet vil

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland

Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland TVR 18/11 2015, ajourført TMC & SS 14-03-2016 Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland Generelt, beløb i DKK Skatter og afgifter Danmark Nordtyskland Sverige (SEK

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

Næste generation af vand og naturplaner

Næste generation af vand og naturplaner Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Din landbrugsstøtte i 2015

Din landbrugsstøtte i 2015 Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Foreningen, hvor mangfoldighed, tradition og fornyelse går hånd i hånd

Foreningen, hvor mangfoldighed, tradition og fornyelse går hånd i hånd Vælg Familielandbruget Foreningen, hvor mangfoldighed, tradition og fornyelse går hånd i hånd 10 gode grunde er der 10 gode grunde ud af mange flere 10Her 3. Deltidslandbruget har stadig stor værdi 1.

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:

Læs mere

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S Årsrapport 2007 Hovedpunkter i 2007 I regnskabsperioden er der realiseret en omsætning på 58,8 mio. kr., et EBITresultat på -3,8 mio. kr. og et resultat før skat på 6,3 mio. kr. Resultatet før skat er

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Reformen af den fælles landbrugspolitik

Reformen af den fælles landbrugspolitik Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 90 Offentligt Reformen af den fælles landbrugspolitik 2014-2020 Teknisk gennemgang af reformen 22. november 2012 Disposition 1. Forslag

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde for landmænd i Langeland Kommune Program: Velkomst og præsentation John Kjær Andersen Hvad er en miljøgodkendelse? Hvad er en godkendelse/ et tillæg/ en

Læs mere