Udenrigsøkonomi. Udviklingen i den samlede udenrigshandel. Udenrigshandel med varer. Udenrigshandel med tjenester.

Transkript

1 Udviklingen i den samlede udenrigshandel Udenrigshandel med varer Udenrigshandel med tjenester Betalingsbalance

2 Udviklingen i den samlede udenrigshandel Udenrigshandlen faldt i 216 I 29 faldt Danmarks samlede eksport og import af varer og tjenester kraftigt som følge af den globale finanskrise og den efterfølgende økonomiske tilbagegang. Den samlede eksport af varer og tjenester var i 211 tilbage på samme niveau som i 28, mens det for importen først skete i 212. I 216 faldt den samlede eksport af varer og tjenester 25 mia. kr., mens importen faldt 17 mia. kr. Stort overskud over for udlandet Danmarks samlede eksport har siden 1987 været højere end den samlede import, og dermed har der været overskud på vare- og tjenestebalancen over for udlandet i hele perioden. Udviklingen i importen og eksporten efter 28 har resulteret i store overskud på balancen over for udlandet. Trods fald i 211 og 212 steg overskuddet på vare- og tjenestebalancen fra 77,4 mia. kr. i 29 til 15, mia. kr. i 215. I 216 var overskuddet på 141,7 mia. kr. Figur 1 Udenrigshandel med varer og tjenester Mia. kr. Balance i mia. kr Eksport 9 Import Balance (højre akse) I opgørelsen af Danmarks samlede udenrigshandel benyttes varebegrebet fra betalingsbalancen, da udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester pga. mindre definitionsmæssige forskelle ikke kan lægges sammen. I tabel 335 ses overgangen fra det varebegreb, der bruges i statistikken over udenrigshandel med varer til det varebegreb, der bruges i betalingsbalancestatistikken. Der korrigeres bl.a. varer solgt i udlandet, som ikke krydser den danske grænse, for danske skibes køb af brændstof i udenlandsk havn og for fragtomkostninger i forbindelse med import af varer. Handlen med tjenester har øget sin betydning Handlen med varer og tjenester har siden 25 udviklet sig i forskellige hastigheder. Handlen med tjenester har øget sin betydning for Danmarks udenrigshandel, således at tjenestehandlen i 216 var omkring 55 pct. større end i 25 målt i løbende priser, mens handlen med varer kun var 38 pct. større. I 29 faldt handlen med såvel varer som tjenester som følge af finanskrisen, men allerede i 21 steg handlen igen i 214 var såvel eksport som import af både varer og tjenester tilbage på niveauet fra før krisen. 348 Statistisk Årbog 217

3 Figur 2 Udviklingen i samhandlen med udlandet 17 Indeks, 25= Import af tjenester Eksport af tjenester Eksport af varer Import af varer Udenrigshandel med varer Varehandlen øget med over 5 pct. siden 2 Varehandlen med udlandet var i pct. større end i 2 målt i løbende priser. Eksporten er steget fra 48,2 mia. kr. i 2 til 634,4 mia. kr. i 216, mens importen i samme periode steg fra 358,9 mia. kr. til 572,4 mia. kr. Figur 3 Udenrigshandel med varer 7 Mia. kr. Balance i mia. kr Eksport Import Balance (højre akse) Overskud på handelsbalancen 3 år i træk Danmarks udenrigshandel med varer har siden afslutningen af 2. verdenskrig været karakteriseret ved, at der først var en meget lang periode med vedvarende underskud på Danmarks samhandel med udlandet, hvorefter der siden 1987 har været en lang periode med overskud. Handelsbalancen beregnes som forskellen mellem eksport og import af varer. Handelsbalancen fra 1955 til og med 1986 viste et gennemsnitligt årligt underskud i handlen med udlandet på 4,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I den efterføl- Statistisk Årbog

4 gende periode frem til og med 216 var der et gennemsnitligt årligt overskud på 3,2 pct. af BNP. Figur 4 Handelsbalancen 6 Pct. af BNP Figur 5 Import og eksport Pct. af BNP Eksport Import uhv uhv6 Fra omkring 199 frem til 28 steg både importens og eksportens andel af BNP op til at være omkring en tredjedel af BNP. Efter et kraftigt dyk i 29 har eksportens andel af BNP de seneste år ligget på 31 pct. og importens på 28 pct. Værdien af udenrigshandlen afhænger ikke blot af mængden af de varer, der importeres og eksporteres, men også af deres prisniveau. For eksempel gav de to oliekriser i 197 erne stigende importpriser. Eksportens andel af BNP steg kraftigt i første halvdel af erne. Siden 1987 har eksportens andel af BNP oversteget importens en udvikling, der har bidraget positivt til væksten i BNP. Under finanskrisen i 28 og 29 faldt både importen og eksporten kraftigt, så overskuddet på handelsbalancen blev bevaret. Vores største samhandelspartnere er vores naboer Danmarks største samhandelspartnere ligger geografisk tæt på Danmark. Således tegnede de øvrige 27 EU-lande sig for 66 pct. af Danmarks samlede udenrigshandel med varer i 216 og Norge 5 pct. Danmarks udenrigshandel er endvidere koncentreret på få dominerende samhandelspartnere. I 216 aftog de ti største eksportmarkeder 67 pct. af den samlede danske vareeksport, mens ti lande tegnede sig for 72 pct. af Danmarks vareimport. Tyskland er Danmarks største samhandelspartner. I 216 udgjorde importen fra Tyskland 21 pct. af Danmarks samlede import og eksporten udgjorde 16 pct. Ti år tidligere udgjorde importen fra Tyskland 22 pct., mens eksporten udgjorde 17 pct. Kina er det land, der i de senere år er rykket hurtigst op ad listen over store samhandelspartnere, og Kina er nu Danmarks fjerdestørste importland med 8 pct. i 216. Danmarks eksport til Kina har ikke helt samme betydning, idet Kina ligger nummer syv på listen med 4 pct. af Danmarks samlede vareeksport. 35 Statistisk Årbog 217

5 Figur 6 Top1 eksportlande og importlande 25 Pct. Andel af samlede eksport Pct. Andel af samlede import Tyskland Sverige USA Storbritannien Norge Nederlandene Kina Frankrig Polen Italien Tyskland Sverige Nederlandene Kina Storbritannien Norge Polen Italien Belgien Frankrig og sitc2r4y Eksporten udgøres af industriprodukter, fødevarer og råvarer Danmarks eksport af varer består i hovedtræk af en bred vifte af industriprodukter, fødevarer og råvarer, såsom olie og minkskind. Blandt de mest betydende varer i industrieksporten ses især medicinske produkter samt maskiner, men også beklædning, møbler og fødevarer præger eksporten. Importen af varer domineres af varer til forbrug og varer til anvendelse i industri og andre erhverv samt olie. Figur 7 Udenrigshandel med varer fordelt efter varegrupper. 216 Andel af samlede eksport, pct. Andel af samlede import, pct. Medicinske og pharmac. prod. Maskiner og -tilb. til industrien i.a.n. Kraftmaskiner og motorer Kød og kødvarer Beklædn.genstande og -tilbehør Diverse forarbejdede varer, i.a.n. Elektr. maskiner og app. i.a.n. Fisk, krebsdyr mv. og varer deraf Rå mineralolier og prod. deraf Specialmask. til forsk. industrier Køretøjer Elektr. maskiner og app. i.a.n. Maskiner og -tilb. til industrien i.a.n. Beklædn.genstande og -tilbehør Medicinske og pharmac. prod. Diverse forarbejdede varer, i.a.n. Rå mineralolier og prod. deraf App. til telekomm., lydoptag. mv. Metalvarer, i.a.n. Kontormaskiner;aut.databeh.udstyr Statistisk Årbog

6 Eksporten domineres af bearbejdede varer og maskiner Siden 1996 er fødevarernes andel af den samlede eksport faldet fra 23 pct. til 19 pct. Andelen af kemiske produkter er derimod næsten fordoblet i samme periode, således at de i dag udgør 21 pct. af eksporten. Eksporten af bearbejdede varer er faldet, nemlig fra 29 pct. i 1996 til nu 24 pct. af den samlede eksport. Til gengæld har eksporten af maskiner m.m. ligget nogenlunde stabilt på lidt over en fjerdedel af den samlede eksport i perioden. Andelen af andre varer, dvs. især brændsel og råvarer, har svinget en del i perioden, men er faldet til 9 pct. i 216. Maskiner udgør næsten en tredjedel af importen Siden 1996 har de forskellige varegruppers andel af den samlede import været nogenlunde stabil. Andelen af bearbejdede varer faldet fra 32 pct. til 31 pct. i 216, mens andelen af fødevarer er steget fra 12 pct. til 14 pct. Andelen af maskiner m.m. er faldet fra 35 pct. i 1996 til 33 pct. i 216, men den toppede i 22 med 38 pct. af den samlede import. Figur 8 Eksport og import af varer fordelt efter varegrupper Pct. af eksport i alt 1 9 Andre varer 8 7 Maskiner m.m. 6 5 Kemiske produkter 4 3 Bearbejdede varer 2 1 Fødevarer m.m Pct. af import i alt 9 Andre varer 8 7 Maskiner m.m 6 5 Kemiske produkter 4 3 Bearbejdede varer 2 1 Fødevarer m.m Figur 9 Eksport og import af råolie Mio. tons Eksport Import og sitc5r4y Danmark er nettoimportør af råolie i 216 Eksporten af råolie steg kraftigt fra 1997 til 24, hvorefter den har været kraftigt faldende. Fra har Danmark derfor været nettoeksportør af råolie. I 216 importerede vi dog mere råolie end vi eksporterede, den importerede mængde var i pct. større end den eksporterede mængde. I 216 udgjorde eksporten af råolie værdimæssigt 1,3 pct. af den samlede eksport. Importen af råolie har omvendt eksporten haft en faldende udvikling indtil 27, hvorefter den steg igen. Værdimæssigt udgjorde importen af råolie 1,5 pct. af den samlede import i 216. Olie og samtlige øvrige olieprodukter udgjorde 4 pct. af den totale import Importen af olie og samtlige øvrige olieprodukter tegnede sig frem til den første oliekrise i 1973 for omkring 1 pct. af den samlede import. Herefter betød de store stigninger i oliepriserne, at importen af disse varer i en periode frem til midten af 198 erne værdimæssigt udgjorde 2 pct. af den samlede import. Olie og olieprodukternes andel af importen er i dag reduceret, så den udgør 4 pct. af den samlede import. Den eksporterede mængde af samtlige olieprodukter steg kraftigt i perioden , hvorefter den faldt i perioden Værdimæssigt blev eksporten af olie 352 Statistisk Årbog 217

7 Figur 1 Mængdeindeks for import og eksport Indeks, 1995= Eksport Import og bec42 næsten femdoblet fra 1997 til 26. Værdien af eksporten toppede i 212 og er siden faldet især som følge af fald i olieprisen. I 213 var Danmark for første gang siden 1998 nettoimportør af olie. Stigninger i både import og eksport i 216 Den mængdemæssige udvikling i udenrigshandlen viser, at både importen og eksporten steg ganske kraftigt frem til 27 med undtagelse af et mindre fald i 23. I 28 var der et lille mængdemæssigt fald i udenrigshandlen, mens 29 var præget at et historisk stort fald, hvorefter både importen og eksporten steg igen. I 216 steg den importerede mængde således med 4 pct. og eksportmængden blev også øget med 4 pct. Bytteforholdet relativt stabilt de seneste år Priserne på de importerede og eksporterede varer har som regel fulgtes tæt ad en udvikling, der fremgår af enhedsværdiindeksene samt af bytteforholdet. Både import- og eksportpriserne steg efter samme mønster frem til 28, hvorefter de begge faldt kraftigt i 29. Efter 29 steg eksportpriserne væsentligt mere end importpriserne. Udviklingen i import- og eksportpriserne frem til 29 resulterede i et relativt stabilt bytteforhold over for udlandet, da bytteforholdet beregnes som forholdet mellem enhedsværdierne i eksporten og importen. Efter 29 steg bytteforholdet betydeligt til 213, idet eksportpriserne steg mere end importpriserne. I 214 faldt bytteforholdet, hvorefter det har været relativt stabilt. Figur 11 Enhedsværdier i import og eksport samt bytteforhold 135 Indeks, 1995= Eksport Import Bytteforhold bec42 og byt22 Udenrigshandel med tjenester Vækst i tjenestehandlen siden 25 I perioden fra 25 til 216 er tjenestehandlen med udlandet steget 55 pct. i 216 var eksporten af tjenester på 395,1 mia. kr., mens importen var på 372,7 mia. kr. Stigningen i tjenestehandlen blev især drevet af søtransport, men også rejser, telekommunikationstjenester mv. og bygge- og anlægstjenester bidrog til væksten. I 29 faldt både eksporten og importen af tjenester kraftigt som følge af finanskrisen, men handlen er i dag større end før krisen. Statistisk Årbog

8 Figur 12 Udenrigshandel med tjenester 5 Mia. kr. Balance i mia. kr Eksport Import Balance (højre akse) Overskud på handlen med tjenester Fra 25 til 28 voksede overskuddet fra 32,8 til 39,5 mia. kr. Især transporttjenesterne bidrog til denne stigning. Finanskrisen resulterede i en kraftig reduktion i den danske tjenestehandel, og især eksporten faldt kraftigt, hvilket resulterede i et fald i overskuddet på tjenestehandlen til 8,7 mia. kr. i 29. De største fald skete inden for transporttjenesterne, hvor især søtransport faldt kraftigt. Efter 29 steg eksporten mere end importen, hvilket igen resulterede i store overskud på tjenestebalancen. Fra 215 til 216 blev overskuddet mere end halveret især som følge af fald i søtransport. Danmarks største samhandelspartnere Sammenlignet med 26 aftager markeder som fx USA og Sverige i 216 en mindre andel af den samlede danske eksport. På den anden side har andelen været stigende for især Tyskland, Storbritannien og Norge. I samme periode er importandelen fra især USA og Tyskland reduceret betydeligt, hvorimod Storbritannien, Kina og Singapore har øget deres andel af den danske tjenesteimport. Figur 13 Top1 eksportmarkeder og importlande 16 Pct. Andel af samlede eksport Pct. Andel af samlede import Tyskland Sverige USA Storbritannien Norge Schweiz Nederlandene Kina Singapore Japan Storbritannien Tyskland USA Sverige Norge Nederlandene Spanien Kina Frankrig Singapore særkørsel 354 Statistisk Årbog 217

9 Tyskland aftager flest tjenester På eksportsiden har Tyskland overhalet USA som den største handelspartner, hvilket især skyldes, at USA s andel er faldet fra 14 pct. i 26 til 1 pct. i 216. For Tyskland er rejser en betydende tjenestegruppe, men også bygge- og anlægstjenester samt søtransport er væsentlige i den danske tjenesteeksport til Tyskland. På importsiden var Storbritannien i 216 den største handelspartner med en andel på 11 pct. tæt fulgt af Tyskland og USA, som også havde en andel på 11 pct. Næsten halvdelen af tjenesteimporten fra Storbritannien var i 216 andre forretningstjenester samt søtransport. Mere end halvdelen af importen fra Tyskland var på rejser samt bygge- og anlægstjenester. Fra USA udgjorde søtransport alene 43 pct. Søtransport udgør 4 pct. af tjenestehandlen Søtransport er Danmarks suverænt vigtigste tjenestehandelsaktivitet. I 216 kom 42 pct. af Danmarks tjenesteeksport og 36 pct. af Danmarks tjenesteimport fra denne tjenestegruppe. For eksporten udgør gruppen andre forretningstjenester den næststørste tjenestegruppe, hvilket bl.a. kan tilskrives indtægter i forbindelse med virksomhedsrådgivning, arkitekt- og ingeniørtjenester samt forsknings- og udviklingstjenester. Figur 14 Udenrigshandel med tjenester fordelt efter tjenestegrupper. Top 1 for 216 Andel af samlede eksport, pct. Søtransport Andre forretningstjenester Rejser Bygge- og anlægstjenester Telekom.-, comp.- og inform.tjen. Lufttransport Anden transport Royalties og licenser Finansielle tjenester Audiovisuelle tjenester m.m Andel af samlede import, pct. Søtransport Rejser Andre forretningstjenester Telekom.-, comp.- og inform.tjen. Anden transport Lufttransport Bygge- og anlægstjenester Audiovisuelle tjenester m.m. Royalties og licenser Forarbejdningstjenester Rejser er den tredjestørste tjenestegruppe i eksporten og den næstestørste i importen. Importen dækker over danskeres udgifter til især ferie- og forretningsrejser i udlandet, men udlandsrejser i forbindelse med sygdomsbehandling og uddannelsesophold i udlandet indgår også. For importen er gruppen andre forretningstjenester den tredjestørste tjenestegruppe. Gruppen dækker ud over det under eksporten nævnte også en betydelig import af operationel leasing, fx leje af skibe uden besætning. Statistisk Årbog

10 Betalingsbalance Overskud på betalingsbalancen siden 1999 I mange år havde Danmark vedvarende underskud på betalingsbalancen, som førte til en støt stigende udlandsgæld. Danmark har imidlertid siden 199 bortset fra 1998 haft overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket har bidraget til en stigning i Danmarks tilgodehavender i udlandet. Fra at have en udlandsgæld på over 3 pct. af BNP i begyndelsen af 199 erne havde Danmark ved udgangen af 216 en positiv nettoformue over for udlandet på 56 pct. af BNP. Figur 15 Betalingsbalancens løbende poster og nettoformuen Pct. af BNP Nettoformue Overskud på løbende poster nahl2 og DNKAPK Danmarks nettoformue, eller nettoaktiver, er påvirket dels af overskuddet på betalingsbalancens løbende poster og dels af værdireguleringer. Fx vil kursændringer i Danmarks aktiver og passiver over for udlandet påvirke udviklingen i nettoformuen. Dette var bl.a. tilfældet fra 26 til 28, hvor der igen kom udlandsgæld på trods af overskud på betalingsbalancens løbende poster. Vare- og tjenestehandel samt formueindkomst bag overskud Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var i 216 på 167,2 mia. kr. Dette var sammensat af et overskud på vare- og tjenestehandlen på 141,7 mia. kr. og et overskud på indkomst på 55,2 mia. kr., mens løbende overførsler, herunder ulandsbistand og overførsler til og fra EUs institutioner, bidrog negativt med et underskud på 29,8 mia. kr. Formueindkomst dækker bl.a. over indtægter i forbindelse med renter og udbytter af udenlandske aktier og obligationer ejet af danskere, eller tilsvarende udgifter i forbindelse med danske værdipapirer ejet af udlændinge. For direkte udenlandske investeringer indgår både de udloddede udbytter samt den indtjening, der ikke udloddes. Formueindkomsten bidrog i 216 med et overskud på 61,9 mia. kr. Formueindkomsten opgøres af Danmarks Nationalbank. 356 Statistisk Årbog 217

11 Tabel 325 (side 1 af 2) Udenrigshandel med varer fordelt efter lande Eksport Import Handelsbalance * * * Alle lande EU Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig og Monaco Grækenland Irland Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig Uoplyst land EU-lande Verden udenfor EU Algeriet Argentina Aserbajdsjan Australien Bahrain Bangladesh Bolivia Bosnien-Hercegovina Brasilien Cambodja Canada Chile Colombia Costa Rica Cuba Dominikanske Republik Ecuador Egypten Etiopien Filippinerne Forenede Arabiske Emirater Færøerne Georgien Ghana Grønland Færøerne er medregnet i Europa. 2 Grønland er medregnet i Nordamerika. Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog

12 Tabel 325 (side 2 af 2) Udenrigshandel med varer fordelt efter lande Eksport Import Handelsbalance * * * Hongkong Hviderusland Indien Indonesien Irak Iran Island Israel Japan Jordan Kasakhstan Kenya Kina Kuwait Libanon Libyen Malaysia Marokko Mexico New Zealand Nigeria Norge Oman Pakistan Panama Peru Qatar Rusland Saudi-Arabien Schweiz Serbien Singapore Sri Lanka Sydafrika Sydkorea Taiwan Thailand Tunesien Tyrkiet Ukraine Uruguay USA Vietnam Yemen Uoplyst land 3. Lande ØMU-lande OECD EFTA BRIK Europa Afrika Nordamerika Syd-og Mellemamerika Asien Oceanien Statistisk Årbog 217

13 Tabel 326 Udenrigshandel med varer, kvantum- og enhedsværdiindeks Kvantum Enhedsværdi * * 1995=1 Import 1 Import i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) Varer fortrinsvis til anvendelse i landbrug og gartneri i alt Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i øvrige byerhverv i alt Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm i alt Maskiner og andet kapitaludstyr i alt Transportmidler i alt Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt Eksport 1 Eksporten i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) Animalske landbrugsprodukter i alt Vegetabilske landbrugsprodukter i alt Kød- og mælkekonserves i alt Industrivarer i alt Industriprodukter i alt, ekskl. maskiner og instrumenter Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret Rå pelsskind Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm Bytteforhold Anm.: I eksporten er gruppen andre varer udeladt, men den indgår i totalerne. 1 Ekskl. skibe, fly og bore- og produktionsplatforme. Nye tal offentliggøres oktober konj42 og byt22 Statistisk Årbog

14 Tabel 327 (side 1 af 2) Udenrigshandel med varer fordelt efter lande og varegrupper. 216* SITC Udvalgte varegrupper I alt EU-28 Verden udenfor EU BRIK Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import I alt Næringsmidler og levende dyr i alt Kød og kødvarer Mejeriprodukter og fugleæg Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Korn og kornvarer Frugt og grøntsager Sukker, sukkerprodukter og honning Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier Foderstoffer (undtagen umalet korn) Drikkevarer og tobak i alt Drikkevarer Tobak og tobaksvarer Råstoffer, ikke spiselige i alt Huder, skind og pelsskind, uberedte Træ og kork Malme og metalaffald Mineral. brændsels- og smørestoffer i alt Kul, koks og briketter Rå mineralolier og produkter deraf Gas Elektrisk strøm Anim. og veg. olier, fedtstoffer, voks i alt Kemikalier og kemiske produkter i alt Organiske kemikalier Uorganiske kemikalier Farve- og garvestoffer Medicinske og farmaceutiske produkter Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler Plast, ubearbejdet Plast, bearbejdet Bearb. varer, hovedsaglig halvfabrikata i alt Gummi, bearbejdet, i.a.n Træ- og korkvarer, undt. møbler Papir, pap; varer af papir, pap og papir masse Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n Jern og stål Ikke jernholdige metaller Maskiner og transportmidler i alt Kraftmaskiner og motorer Specialmaskiner til forskellige industrier Maskiner til metalbearbejdning Maskiner og tilbehør til industrien i.a.n Kontormaskiner; databehandlingsmaskiner App. til telekomm., lydoptag. /gengivelse Elektriske maskiner og app. i.a.n., tilbehør Køretøjer Andre transportmidler Bearbejdede varer i.a.n. i alt Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsart Møbler og dele dertil Rejseartikler, kufferter, tasker o.l Beklædningsgenstande og tilbehør Fodtøj Tekniske / videnskabelige instrumenter i.a.n Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt Anm.: Kun udvalgte 2-cifrede SITC-varegrp. er vist i tabellen, som derfor ikke summerer til totalerne. BRIK består af landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog 217

15 OECD Kina Norge Storbritannien Sverige Tyskland USA Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Statistisk Årbog

16 Tabel 328 Import af varer fordelt efter anvendelse Dansk version af BEC klassifikationen * Import i alt Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i landbrug og gartneri i alt Korn, umalet samt lettere forarbejdede varer af korn Foderstoffer Gødningsstoffer Andre varer til landbrug og gartneri Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt Tømmer af nåletræ, bearbejdet Varer af ikke-metalliske mineraler til bygningsbrug Varer af jern og stål til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed Forskellige færdigvarer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed Andre varer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed Varer fortrinsvis til direkte anvendelse øvrige byerhverv i alt Oliefrø, -nødder og -kerner (undtagen mel) Papirmasse og papiraffald Papir, pap og varer deraf Tekstilfibre Tekstilgarn Tekstilstoffer Kemiske grundstoffer og forbindelser Plast, samt varer deraf Andre kemiske materialer og produkter Jern og stål Ikke-jernholdige metaller Forskellige metalvarer Andre råvarer og halvfabrikata Dele og tilbehør til ikke-elektriske maskiner og mekaniske instrumenter Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater Andre dele og tilbehør Dele og tilbehør til transportmidler Flyvemaskinemotorer Motorer fortrinsvis til andre transportmidler Brændselsstoffer, smørestoffer, elektrisk strøm i alt Kul, koks og briketter Rå jordolie Lette og middelsvære olier (motorbenzin mv) Gasolier og brændselsolier Andre brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm Maskiner og andet kapitaludstyr i alt Landbrugs- og mejerimaskiner Kontormaskiner og automatiske databehandlingsmaskiner Maskiner og mekaniske redskaber til bygge- og anlægsvirksomhed Andre maskiner, apparater og instrumenter, ikke elektriske Elektriske maskiner, apparater og udstyr Transportmidler i alt Skibe Fly Jernbanemateriel og motorkøretøjer til erhvervsmæssig brug Personbiler Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt Næringsmidler, drikkevarer og tobak Andre ikke-varige forbrugsvarer Beklædning Fodtøj Andre halvvarige forbrugsvarer Lystfartøjer, campingvogne og andre transportmidler til privat brug Andre varige forbrugsvarer Varer ikke andetsteds medtaget Nye tal forventes offentliggjort oktober Statistisk Årbog 217

17 Tabel 329 Eksport af varer fordelt efter oprindelse KONJ varegruppe * Eksport i alt Animalske landbrugsprodukter i alt Levende hornkvæg; okse- og kalvekød, fersk, kølet eller frosset Levende svin; svinekød Fjerkræ; fjerkrækød, fersk, kølet eller frosset Smør Ost Æg med skal Svine- og fjerkræfedt Kvæg- og hestehuder, uberedte Tarme, blærer og maver af andre dyr end fisk Spiseligt slagteaffald af kvæg, får, svin og heste Andre animalske landbrugsprodukter Vegetabilske landbrugsprodukter i alt Korn Frø, frugter og sporer til udsæd Blomster, planter, frugt og grøntsager Andre vegetabilske landbrugsprodukter Kød- og mælkekonserves i alt Kødkonserves Mælkekonserves Industriprodukter i alt (undtagen kød- og mælkekonserves, skibe mv.) Sukker og melasse Andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter Fisk, krebs- og bløddyr, tilberedt eller konserveret Foderstoffer (undtagen halm og rodfrugter mv.) Øl Andre drikkevarer (undtagen frugt- og grøntsagssaft) Animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer Medicinske og pharmaceutiske produkter Andre kemiske artikler Læder og lædervarer; beredte pelsskind Gummi, bearbejdet Træ- og korkvarer, undtagen møbler Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse Tekstil og beklædning Varer af ikke-metalliske mineraler Metaller Metalvarer mere bearbejdet Maskiner og instrumenter Transportmidler (undtagen skibe og fly) Møbler og dele dertil Forskellige varer af plast Andre industriprodukter Skibe, fly, bore- og produktionsplatforme Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret Rå pelsskind Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm Andre varer Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog

18 Tabel 33 De mest importerede varer * tusinde kr. Import i alt Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter, til terapeutisk el profylaktisk brug, i doseret stand Motorkøretøjer til personbefordring, diesel- eller semi-dieselmotor, nye, over 15 max 25 kubikcm, undt til beboelse eller camping Telefoner til celleopdelt radiotelefoni eller andre trådløse net Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas Fragtskibe, søgående, undt tank-, køle-, fryseskibe Gasolie undt til behandling ved en bestemt proces og kemisk omdannelse, indhold af svovl ikke over,1 vægtprocent Motorkøretøjer, til personbefordring, med forbrændingsmotor med frem-/tilbagegående stempel, nye, over 1 max 15 kubikcm Bærbare digitale automatiske databehandlingsmaskiner max 1 kg, bestående af mindst en centralenhed, et tastatur og en skærm Personbiler, med forbrændingsmotor, med frem-/tilbagegående stempel, nye, over 15 max 3 kubikcm, ej til beboelse/camping Oliekager og andre restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalet eller i form af piller Apparater til modtagelse, konvertering, overførsel og gendannelse af tale, billeder eller af data, herunder apparater til kobling/rutning Lastbiler, nye, diesel- eller semi-dieselmotor, totalvægt max 5 tons, max 25 kubikcm, undt dumpers Atlanterhavslaks (Salmo salar) og donaulaks (Hucho hucho), fersk/kølet, undt filet og andet fiskekød henhører under position Gearkasser Pelsskind af mink, rå, hele, også uden hoved, hale og ben Kød af hornkvæg, udbenet, fersk/kølet Varer af jern og stål, i.a.n Gasolie undt til behandling ved en bestemt proces og kemisk omdannelse, indhold af svovl over,2 vægtprocent, men ikke over,1 procent af vægten Jetpetroleum af middelsvær olie Varer af plast, i.a.n Motorkøretøjer til personbefordring, med forbrændingsmotor med frem-/tilbagegående stempel, nye, max 1 kubikcm Elektrisk strøm Træpiller Dele (ej umagnetiske akselringe), til elektriske motorer, generatorer og roterende omformere, ej af støbejern/støbestål T-shirt og undertrøjer, trikotage, af bomuld Anm. 1: Der gøres opmærksom på, at visse varer er hemmeligholdte af hensyn til statistisk fortrolighed, og at listen derfor skal anvendes med forsigtighed. Anm. 2: Bemærk, at den internationale gruppering af varer ændres lidt fra år til år, dvs. at nogle grupper slås sammen, og andre deles op. Derved kan varernes placering på listen ændres alene som følge af ændringer til grupperingen. Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog 217

19 Tabel 331 De mest eksporterede varer * tusinde kr. Eksport i alt Generatorer, elektriske, vinddrevne Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter, til terapeutisk eller profylaktisk brug, i doseret stand Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer, undt osteløbe, lipoprotein lipase og aspergillus alkalin protease Pelsskind af mink, rå, hele, også uden hoved, hale og ben Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt forende, kam og brystflæsk og stykker deraf Dele til kraftmaskiner og motorer, undt til reaktionsmotorer, hydrauliske motorer Tamsvin, levende, af vægt under 5 kg, undt racerene avlsdyr Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt på 26 vægtprocent og derover Tilberedte næringsmidler, uden indhold af mælkefedt, glucose og stivelse, i.a.n Gasolie undt til behandling ved en bestemt proces og kemisk omdannelse, indhold af svovl ikke over,1 vægtprocent Skinke og stykker deraf, af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet Høreapparater, undt dele og tilbehør Dele til væskepumper Varer af plast, i.a.n Varer af jern og stål, i.a.n Mikrobekulturer, undt gærkulturer Kanyler, katedre, nåle og lign., undt sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle Tårne og gittermaster, af jern og stål, samt dele dertil Spise- og dagligstuemøbler, af træ Brændselsolie undt til behandling ved en bestemt proces eller kemisk omdannelse, indhold af svovl over,1 vægtprocent Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf Motorbenzin af lette olier, blyindhold max,13 g pr l, oktantal under Tilberedte næringsmidler, fremstillet af mel, stivelse eller maltekstrakt, samt varer af mælkeprodukter, også med kakao, i.a.n Anm. 1: Der gøres opmærksom på, at visse varer er hemmeligholdte af hensyn til statistisk fortrolighed, og at listen derfor skal anvendes med forsigtighed. Anm. 2: Bemærk, at den internationale gruppering af varer ændres lidt fra år til år, dvs. at nogle grupper slås sammen, og andre deles op. Derved kan varernes placering på listen ændres alene som følge af ændringer til grupperingen. Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog

20 Tabel 332 (side 1 af 2) Udenrigshandel med tjenester fordelt efter lande Eksport Import Balance 214* 215* 214* 215* 214* 215* Alle lande EU Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig, Monaco Grækenland Irland Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiske Rep Tyskland Ungarn Østrig EU Institutioner Verden udenfor EU Afghanistan Algeriet Angola Argentina Australien Bahamaøerne Bahrain Bangladesh Bermudaøerne Brasilien Canada Chile Colombia Costa Rica Dominik.Rep Ecuador Egypten Filippinerne Forenede Arabiske Emirater Færøerne Ghana Grønland Hongkong Hviderusland Indien Indonesien Irak Inkl. Internationale organisationer og ufordelt handel. Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog 217

21 Tabel 332 (side 2 af 2) Udenrigshandel med tjenester fordelt efter lande Eksport Import Balance 214* 215* 214* 215* 214* 215* Iran Island Israel Japan Jordan Kasakhstan Kenya Kina Kuwait Libanon Liberia Makedonien Malaysia Marokko Marshalløerne Mexico Mozambique New Zealand Nigeria Norge Oman Pakistan Panama Peru Qatar Rusland Saudi Arabien Schweiz Serbien Singapore Sri Lanka Sydafrika Sydkorea Syrien Taiwan Tanzania Thailand Tunesien Tyrkiet Uganda Ukraine Uruguay USA Venezuela Vietnam Yemen Europa Afrika Nordamerika Syd- og centralamerika Asien Oceanien og polar regionerne ØMU OECD BRIK Statistisk Årbog

22 Tabel 333 Udenrigshandel med tjenester efter lande og tjenestegrupper. 216* I alt EU-28 Verden udenfor EU OECD BRIK Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Tjenester i alt Forarbejdningstjenester Reparationstjenester Transport Søtransport Søtransport, person Søtransport, gods Søtransport, hjælpevirksomhed Lufttransport Anden transport (end sø- og luft) Post- og kurértjenester Rejser Andre tjenester Bygge- og anlægstjenester Forsikringstjenester Finansielle tjenester Royalties og licenser Data- og informationstjenester Andre forretningstjenester Audiovisuelle tjenester mv Offentlige tjenester USA Tyskland Sverige Storbritannien Norge Kina Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Tjenester i alt Forarbejdningstjenester Reparationstjenester Transport Søtransport Søtransport, person Søtransport, gods Søtransport, hjælpevirksomhed Lufttransport Anden transport (end sø- og luft) Post- og kurértjenester Rejser Andre tjenester Bygge- og anlægstjenester Forsikringstjenester Finansielle tjenester Royalties og licenser Data- og informationstjenester Andre forretningstjenester Audiovisuelle tjenester mv Offentlige tjenester Inkl. tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation. Nye tal offentliggøres februar Statistisk Årbog 217