Udenrigsøkonomi. Udviklingen i den samlede udenrigshandel. Udenrigshandel med varer. Udenrigshandel med tjenester.

Transkript

1 Udviklingen i den samlede udenrigshandel Udenrigshandel med varer Udenrigshandel med tjenester Betalingsbalance

2 Udviklingen i den samlede udenrigshandel Stigende udenrigshandel I 29 faldt Danmarks samlede eksport og import af varer og tjenester kraftigt som følge af den globale finanskrise og den efterfølgende økonomiske tilbagegang. Eksporten var i 211 tilbage på samme niveau som i 28, mens det for importen først skete i 213. Stort overskud overfor udlandet Danmarks samlede eksport har siden 1987 været højere end den samlede import, og dermed har der været overskud på vare- og tjenestebalancen overfor udlandet i hele perioden. Udviklingen i importen og eksporten efter 28 har resulteret i store overskud på balancen overfor udlandet. I 211 og 212 faldt overskuddet på vare- og tjenestebalancen til ca. 1 mia. kr., hvorefter det steg igen i 213. I 215 var overskuddet på 126,3 mia. kr. Figur 1 Udenrigshandel med varer og tjenester Mia. kr. Balance i mia. kr Eksport 7 Import Balance (højre akse) og bb I opgørelsen af Danmarks samlede udenrigshandel benyttes varebegrebet fra betalingsbalancen, da udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester pga. mindre definitionsmæssige forskelle ikke kan lægges sammen. I tabel 335 ses overgangen fra det varebegreb, der bruges i statistikken over udenrigshandel med varer til det varebegreb, der bruges i betalingsbalancestatistikken. Der korrigeres bl.a. for danske skibes køb af brændstof i udenlandsk havn og for fragtomkostninger i forbindelse med import af varer. Stor stigning i handlen med tjenester Handlen med varer og tjenester har i det meste af 199 erne udviklet sig i samme tempo, men fra slutningen af 199 erne øgede handlen med tjenester sin betydning for Danmarks udenrigshandel, således at tjenestehandlen i 215 var omkring fem gange større end i 1995 målt i løbende priser, mens handlen med varer kun var lidt over to gange større. I 29 faldt handlen med både varer og tjenester som følge af finanskrisen, men allerede i 21 steg handlen igen i 215 var det alene importen af varer, der ikke var helt tilbage på niveauet fra før krisen. 348 Statistisk Årbog 216

3 Figur 2 Udviklingen i samhandlen med udlandet Indeks, 1995=1 Eksport af tjenester Import af tjenester Import af varer Eksport af varer og bb2 Udenrigshandel med varer Varehandlen mere end fordoblet siden 1995 Varehandlen med udlandet var i 215 mere end dobbelt så stor som i 1995 målt i løbende priser. Eksporten er steget fra 288,2 mia. kr. i 1995 til 635, mia. kr. i 215, mens importen i samme periode steg fra 256,1 mia. kr. til 572,9 mia. kr. Figur 3 Udenrigshandel med varer 7 Mia. kr. Balance i mia. kr Eksport Import Balance (højre akse) Overskud på handelsbalancen 29 år i træk Danmarks udenrigshandel med varer har siden afslutningen af 2. verdenskrig været karakteriseret ved, at der først var en meget lang periode med vedvarende underskud på Danmarks samhandel med udlandet, hvorefter der siden 1987 har været en lang periode med overskud. Handelsbalancen beregnes som forskellen mellem eksport og import af varer. Handelsbalancen fra 1955 til og med 1986 viste et gennemsnitligt årligt underskud i handlen med udlandet på 4,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I den efterfølgende periode frem til og med 215 var der et gennemsnitligt årligt overskud på 3,1 pct. af BNP. Statistisk Årbog

4 Figur 4 Handelsbalancen 6 Pct. af BNP Figur 5 Import og eksport Pct. af BNP Eksport Import sitc5r3y og sitc5r4y sitc5r3y og sitc5r4y Siden slutningen af 198 erne har både importens og eksportens andel af BNP været stigende og udgør nu omkring en tredjedel af BNP. Værdien af udenrigshandlen afhænger ikke blot af mængden af de varer, der importeres og eksporteres, men også af deres prisniveau. For eksempel gav de to oliekriser i 197 erne stigende importpriser. Eksportens andel af BNP steg kraftigt i slutningen af 197 erne frem til midten af 198 erne. Siden 1987 har eksportens andel af BNP oversteget importens en udvikling, der har bidraget positivt til væksten i BNP. Under finanskrisen i 28 og 29 faldt både importen og eksporten kraftigt, så overskuddet på handelsbalancen blev bevaret. Vore største samhandelspartnere er vore naboer Danmarks største samhandelspartnere ligger geografisk tæt på Danmark. Således tegnede de øvrige 27 EU-lande sig for 65 pct. af Danmarks samlede udenrigshandel med varer i 215 og Norge 6 pct. Danmarks udenrigshandel er endvidere koncentreret på få dominerende samhandelspartnere. I 215 aftog de ti største eksportmarkeder 68 pct. af den samlede danske vareeksport, mens ti lande tegnede sig for 71 pct. af Danmarks vareimport. Tyskland er Danmarks største samhandelspartner. I 215 udgjorde importen fra Tyskland 2 pct. af Danmarks samlede import og eksporten udgjorde 17 pct. Ti år tidligere udgjorde importen fra Tyskland 21 pct., mens eksporten udgjorde 17 pct. Kina er det land, der i de senere år er rykket hurtigst op ad listen over store samhandelspartnere, og Kina er nu Danmarks fjerdestørste importland med 8 pct. i 215. Danmarks eksport til Kina har ikke helt samme betydning, idet Kina ligger nummer syv på listen med 4 pct. af Danmarks samlede vareeksport. 35 Statistisk Årbog 216

5 Figur 6 Top1 eksportmarkeder og importlande 25 Pct. Andel af samlede eksport Pct. Andel af samlede import Tyskland Sverige USA Norge Storbritannien Nederlandene Kina Frankrig Polen Finland Tyskland Sverige Nederlandene Kina Norge Storbritannien Italien Polen Belgien Frankrig og sitc2r4y Eksporten udgøres af fødevarer, råvarer og industriprodukter Danmarks eksport af varer består i hovedtræk af en bred vifte af industriprodukter, fødevarer og råvarer, såsom olie og minkskind. Blandt de mest betydende varer i industrieksporten ses især medicinske produkter samt maskiner, men også beklædning, møbler og fødevarer præger eksporten. Importen af varer domineres af olie samt varer til forbrug og til anvendelse i industri og andre erhverv. Figur 7 Udenrigshandel med varer fordelt efter varegrupper. 215 Andel af samlede eksport, pct. Andel af samlede import, pct. Medicinske og pharmac. prod. Køretøjer Maskiner og -tilbehør til ind. i.a.n. Rå mineralolier og prod. deraf Kraftmaskiner og motorer Beklædn.genstande og -tilbehør Rå mineralolier og prod. deraf Maskiner og -tilbehør til ind. i.a.n. Kød og kødvarer Elektr. maskiner og app. i.a.n. Diverse forarbejdede varer, i.a.n. Medicinske og pharmac. prod. Beklædn.genstande og -tilbehør Diverse forarbejdede varer, i.a.n. Elektr. maskiner og app. i.a.n. Specialmask. til forsk. industrier Fisk, krebsdyr mv. og varer deraf App. til telekomm., lydoptag. mv. Metalvarer, i.a.n. Kontormaskiner;aut.databeh.udstyr Statistisk Årbog

6 Eksporten domineres af bearbejdede varer og maskiner Siden 199 er fødevarernes andel af den samlede eksport faldet fra 26 pct. til 18 pct. Andelen af kemiske produkter er derimod mere end fordoblet i samme periode, således at de i dag udgør 2 pct. af eksporten. Eksporten af bearbejdede varer er faldet en smule, nemlig fra 28 pct. i 199 til nu 24 pct. af den samlede eksport. Til gengæld har eksporten af maskiner m.m. ligget nogenlunde stabilt omkring 26 pct. af den samlede eksport i perioden. Andelen af andre varer, dvs. især brændsel og råvarer, er samtidigt steget fra 1 pct. til 12 pct. Maskiner udgør næsten en tredjedel af importen Siden 199 har de forskellige varegruppers andel af den samlede import været nogenlunde stabil. Dog er andelen af bearbejdede varer faldet fra 32 pct. til 3 pct. i dag, mens andelen af fødevarer er steget fra 12 pct. til 14 pct. Andelen af maskiner m.m. var næsten den samme i 199, som den er i dag, dvs. 32 pct., men den toppede i 22 med 38 pct. af den samlede import. Figur 8 Eksport og import af varer fordelt efter varegrupper Pct. af eksport i alt 1 9 Andre varer 8 Maskiner m.m Kemiske produkter 4 3 Bearbejdede varer 2 1 Fødevarer m.m Pct. af import i alt 9 Andre varer 8 7 Maskiner m.m 6 5 Kemiske produkter 4 3 Bearbejdede varer 2 1 Fødevarer m.m Figur 9 Eksport og import af råolie Mio. tons Eksport Import og sitc5r4y Danmark fortsat nettoeksportør af råolie i 215 Eksporten af råolie steg kraftigt fra 1997 til 24, hvorefter den har været kraftigt faldende. Siden 1997 har Danmark derfor været nettoeksportør af råolie. I 215 er den eksporterede mængde 11 pct. større end den importerede. I 215 udgjorde eksporten af råolie værdimæssigt 1 pct. af den samlede eksport. Importen af råolie har omvendt eksporten haft en faldende udvikling indtil 27, hvorefter den steg igen. Værdimæssigt udgjorde importen af råolie 2 pct. af den samlede import i 215. Olie og samtlige øvrige olieprodukter udgjorde 6 pct. af den totale import Importen af olie og samtlige øvrige olieprodukter tegnede sig frem til den første oliekrise i 1973 for omkring 1 pct. af den samlede import. Herefter betød de store stigninger i oliepriserne, at importen af disse varer i en periode frem til midten af 198 erne værdimæssigt udgjorde 2 pct. af den samlede import. Olie og olieprodukternes andel af importen er i dag reduceret, så den udgør 6 pct. af den samlede import. Den eksporterede mængde af samtlige olieprodukter blev næsten fordoblet i perioden , hvorefter den faldt i perioden Værdimæssigt blev eksporten næsten femdoblet fra 1997 til 26. Fra 213 er værdien af eksporten faldet 352 Statistisk Årbog 216

7 Figur 1 Mængdeindeks for import og eksport Indeks, 1995=1 19 Import Eksport og bec42 især som følge af fald i olieprisen. I 213 var Danmark for første gang siden 1998 nettoimportør af olie. Stigninger i både import og eksport i 215 Den mængdemæssige udvikling i udenrigshandlen viser, at både importen og eksporten steg ganske kraftigt frem til 27 med undtagelse af et mindre fald i 23. I 28 var der et lille mængdemæssigt fald i udenrigshandlen, mens 29 var præget at et historisk stort fald, hvorefter både importen og eksporten steg igen. I 215 steg den importerede mængde således med 5 pct. og eksportmængden blev også øget med 3 pct. Bytteforholdet var uændret i 215 Priserne på de importerede og eksporterede varer har som regel fulgtes tæt ad en udvikling, der fremgår af enhedsværdiindeksene samt af bytteforholdet. Både import- og eksportpriserne steg efter samme mønster frem til 28, hvorefter de begge faldt kraftigt i 29. Efter 29 er eksportpriserne steget væsentligt mere end importpriserne. Udviklingen i import- og eksportpriserne frem til 29 resulterede i et relativt stabilt bytteforhold over for udlandet, da bytteforholdet beregnes som forholdet mellem enhedsværdierne i eksporten og importen. Efter 29 steg bytteforholdet betydeligt, idet eksportpriserne steg mere end importpriserne. I 215 var bytteforholdet uændret. Figur 11 Enhedsværdier i import og eksport samt bytteforhold Indeks, 1995=1 Eksport Import Bytteforhold bec42 og byt22 Udenrigshandel med tjenester Stærk vækst i tjenestehandlen de seneste tyve år I perioden fra 1995 til 215 er tjenestehandlen med udlandet blevet femdoblet i 215 var eksporten af tjenester på 412,8 mia. kr., mens importen var på 361,6 mia. kr. Stigningen i tjenestehandlen blev især drevet af søtransport, men også rejser, telekommunikationstjenester mv. og bygge- og anlægstjenester bidrog til væksten. I 29 faldt både eksporten og importen af tjenester kraftigt som følge af finanskrisen, men handlen er i dag større end før krisen. Statistisk Årbog

8 Figur 12 Udenrigshandel med tjenester Mia. kr. Balance i mia. kr. Eksport Import Balance (højre akse) og bb2 Stort overskud på handlen med tjenester Fra 1999 til 28 voksede overskuddet fra 14,2 til 4,7 mia. kr. Især transporttjenesterne bidrog til denne stigning. Finanskrisen resulterede i en kraftig reduktion i den danske tjenestehandel, og især eksporten faldt kraftigt, hvilket resulterede i et fald i overskuddet på tjenestehandlen til 14,7 mia. kr. i 29. De største fald skete inden for transporttjenesterne, hvor især søtransport faldt kraftigt. Efter 29 er eksporten steget mere end importen, hvilket igen har resulteret i store overskud på tjenestebalancen. I 215 var overskuddet på 51,2 mia. kr. Danmarks største samhandelspartnere Sammenlignet med 25 aftager Danmarks traditionelle markeder som fx USA, Sverige og Tyskland i 215 en mindre andel af den samlede danske eksport. På den anden side har andelen været stigende for især Norge og Kina, men også for Schweiz og Hongkong. I samme periode er importen fra især USA reduceret betydeligt, hvorimod Kina, Storbritannien og Nederlandene har øget deres andel af den danske tjenesteimport. Figur 13 Top1 eksportmarkeder og importlande 16 Pct. Andel af samlede eksport Pct. Andel af samlede import USA Sverige Tyskland Norge Storbritannien Kina Schweiz Nederlandene Frankrig Hongkong Tyskland USA Storbritannien Sverige Norge Nederlandene Spanien Kina Frankrig Schweiz Statistisk Årbog 216

9 USA aftager flest tjenester USA var Danmarks vigtigste eksportmarked for tjenester i både 25 og 215, hvilket især skyldes, at amerikanske kunder aftager mange tjenester inden for søtransport. Det forhold, at meget søtransport er knyttet til USA, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at den fysiske søtransport foregår til og fra USA. Det afgørende i opgørelsen af tjenestehandlen er, at de danske rederier sejler for amerikanske kunder. På importsiden har Tyskland overhalet USA som den største handelspartner, hvilket især skyldes, at USA's andel er faldet fra 14 pct. i 25 til 11 pct. i 215. Søtransport er også i forhold til Tyskland en betydende tjenestegruppe, men også rejser og vejtransport er væsentlige i den danske tjenesteimport fra Tyskland. Tyskland og Sverige er efter USA vores største samhandelspartnere. For disse to lande spiller søtransporten også en væsentlig rolle, men samhandlen med disse lande dækker en bred vifte af tjenesteydelser, bl.a. luft- og vejtransport, rejser mv. Søtransport dækker 46 pct. af tjenestehandlen Søtransport er Danmarks suverænt vigtigste tjenestehandelsaktivitet. I 215 kom 49 pct. af Danmarks tjenesteeksport og 41 pct. af Danmarks tjenesteimport fra denne tjenestegruppe. For eksporten udgør gruppen andre forretningstjenester den næststørste tjenestegruppe, hvilket bl.a. kan tilskrives indtægter i forbindelse med virksomhedsrådgivning, arkitekt- og ingeniørtjenester samt forsknings- og udviklingstjenester. Figur 14 Udenrigshandel med tjenester fordelt efter tjenestegrupper. Top 1 for 215 Andel af samlede eksport, pct. Søtransport Andre forretningstjenester Rejser Telekom.-, comp.- og inform.tjen. Lufttransport Bygge- og anlægstjenester Anden transport Royalties og licenser Finansielle tjenester Reparationstjenester Andel af samlede import, pct. Søtransport Rejser Andre forretningstjenester Telekom.-, comp.- og inform.tjen. Anden transport Lufttransport Bygge- og anlægstjenester Audiovisuelle tjenester m.m. Royalties og licenser Finansielle tjenester Rejser er den tredjestørste tjenestegruppe i eksporten og den næstestørste i importen. Importen dækker over danskeres udgifter til især ferie- og forretningsrejser i udlandet, men udlandsrejser i forbindelse med sygdomsbehandling og uddannelsesophold i udlandet indgår også. For importen er gruppen andre forretningstjenester den tredjestørste tjenestegruppe. Gruppen dækker bl.a. over import af virksomhedsrådgivning, arkitekt- og ingeniørtjenester samt forsknings- og udviklingstjenester, men også en betydelig import af operationel leasing, fx leje af skibe uden besætning. Statistisk Årbog

10 Betalingsbalance Overskud på betalingsbalancen siden 1999 I mange år havde Danmark vedvarende underskud på betalingsbalancen, som førte til en støt stigende udlandsgæld. Danmark har imidlertid siden 199 bortset fra 1998 haft overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket har bidraget til en stigning i Danmarks tilgodehavender i udlandet. Fra at have en udlandsgæld på over 3 pct. af BNP i begyndelsen af 199 erne havde Danmark ved udgangen af 215 en positiv nettoformue over for udlandet på 42 pct. af BNP. Figur 15 Betalingsbalancens løbende poster og nettoformuen Pct. af BNP Overskud på løbende poster nahl2 og DNKAPK Nettoformue Danmarks nettoformue, eller nettoaktiver, er påvirket dels af overskuddet på betalingsbalancens løbende poster og dels af værdireguleringer. Fx vil kursændringer i Danmarks aktiver og passiver over for udlandet påvirke udviklingen i nettoformuen. Dette var bl.a. tilfældet fra 26 til 28, hvor der igen kom udlandsgæld på trods af overskud på betalingsbalancens løbende poster. Vare- og tjenestehandel samt formueindkomst bag overskud Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var i 215 på 138,5 mia. kr. Dette var sammensat af et overskud på vare- og tjenestehandlen på 126,3 mia. kr. og et overskud på indkomst på 5,3 mia. kr., mens løbende overførsler, herunder ulandsbistand og overførsler til og fra EUs institutioner, bidrog negativt med et underskud på 38, mia. kr. Formueindkomst dækker bl.a. over indtægter i forbindelse med renter og udbytter af udenlandske aktier og obligationer ejet af danskere, eller tilsvarende udgifter i forbindelse med danske værdipapirer ejet af udlændinge. For direkte udenlandske investeringer indgår både de udloddede udbytter samt den indtjening, der ikke udloddes. Formueindkomsten bidrog i 215 med et overskud på 56,5 mia. kr. Formueindkomsten opgøres af Danmarks Nationalbank. 356 Statistisk Årbog 216

11 Tabel 325 (side 1 af 2) Udenrigshandel med varer fordelt efter lande Eksport Import Handelsbalance * * * Alle lande EU Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig og Monaco Grækenland Irland Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig Uoplyst land EU-lande Verden udenfor EU Algeriet Argentina Aserbajdsjan Australien Bahamas Bahrain Bangladesh Brasilien Britiske Jomfruøer Cambodja Canada Chile Colombia Dominikanske Republik Ecuador Egypten Filippinerne Forenede Arabiske Emirater Færøerne Ghana Grønland Hongkong Hviderusland Indien Indonesien Færøerne er medregnet i Europa. 2 Grønland er medregnet i Nordamerika. Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog

12 Tabel 325 (side 2 af 2) Udenrigshandel med varer fordelt efter lande Eksport Import Handelsbalance * * * Irak Iran Island Israel Japan Jordan Kasakhstan Kenya Kina Kuwait Libanon Liberia Libyen Malaysia Marokko Marshalløerne Mexico New Zealand Nigeria Norge Oman Pakistan Panama Peru Qatar Rusland Saudi-Arabien Schweiz Serbien Singapore Sri Lanka Sydafrika Sydkorea Taiwan Thailand Tunesien Tyrkiet Ukraine Uruguay USA Usbekistan Venezuela Vietnam Yemen Uoplyst land 3. Lande ØMU-lande OECD EFTA BRIK Europa Afrika Nordamerika Syd-og Mellemamerika Asien Oceanien Statistisk Årbog 216

13 Tabel 326 Udenrigshandel med varer, kvantum- og enhedsværdiindeks Kvantum Enhedsværdi * * 1995=1 Import 1 Import i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) Varer fortrinsvis til anvendelse i landbrug og gartneri i alt Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i øvrige byerhverv i alt Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm i alt Maskiner og andet kapitaludstyr i alt Transportmidler i alt Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt Eksport 1 Eksporten i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) Animalske landbrugsvarer Vegetabilske landbrugsprodukter i alt Kød- og mælkekonserves i alt Industrivarer i alt Industriprodukter i alt, ekskl. maskiner og instrumenter Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret Rå pelsskind Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm Bytteforhold Anm.: I eksporten er gruppen andre varer udeladt, men den indgår i totalerne. 1 Ekskl. skibe, fly og bore- og produktionsplatforme. Nye tal offentliggøres oktober konj42 og byt22 Statistisk Årbog

14 Tabel 327 (side 1 af 2) Udenrigshandel med varer fordelt efter lande og varegrupper. 215* SITC Udvalgte varegrupper I alt EU-28 Verden udenfor EU BRIK Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import I alt Næringsmidler og levende dyr i alt Kød og kødvarer Mejeriprodukter og fugleæg Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf Korn og kornvarer Frugt og grøntsager Sukker, sukkerprodukter og honning Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier Foderstoffer (undtagen umalet korn) Drikkevarer og tobak i alt Drikkevarer Tobak og tobaksvarer Råstoffer, ikke spiselige i alt Huder, skind og pelsskind, uberedte Træ og kork Malme og metalaffald Mineral. brændsels- og smørestoffer i alt Kul, koks og briketter Rå mineralolier og produkter deraf Gas Elektrisk strøm Anim. og veg. olier, fedtstoffer, voks i alt Kemikalier og kemiske produkter i alt Organiske kemikalier Uorganiske kemikalier Farve- og garvestoffer Medicinske og farmaceutiske produkter Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler Plast, ubearbejdet Plast, bearbejdet Bearb. varer, hovedsaglig halvfabrikata i alt Gummi, bearbejdet, i.a.n Træ- og korkvarer, undt. møbler Papir, pap; varer af papir, pap og papir masse Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n Jern og stål Ikke jernholdige metaller Maskiner og transportmidler i alt Kraftmaskiner og motorer Specialmaskiner til forskellige industrier Maskiner til metalbearbejdning Maskiner og tilbehør til industrien i.a.n Kontormaskiner; databehandlingsmaskiner App. til telekomm., lydoptag. /gengivelse Elektriske maskiner og app. i.a.n., tilbehør Køretøjer Andre transportmidler Bearbejdede varer i.a.n. i alt Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsart Møbler og dele dertil Rejseartikler, kufferter, tasker o.l Beklædningsgenstande og tilbehør Fodtøj Tekniske / videnskabelige instrumenter i.a.n Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt Anm.: Kun udvalgte 2-cifrede SITC-varegrp. er vist i tabellen, som derfor ikke summerer til totalerne. BRIK består af landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog 216

15 OECD Kina Norge Storbritannien Sverige Tyskland USA Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Statistisk Årbog

16 Tabel 328 Import af varer fordelt efter anvendelse Dansk version af BEC klassifikationen * Import i alt Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i landbrug og gartneri i alt Korn, umalet samt lettere forarbejdede varer af korn Foderstoffer Gødningsstoffer Andre varer til landbrug og gartneri Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt Tømmer af nåletræ, bearbejdet Varer af ikke-metalliske mineraler til bygningsbrug Varer af jern og stål til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed Forskellige færdigvarer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed Andre varer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed Varer fortrinsvis til direkte anvendelse øvrige byerhverv i alt Oliefrø, -nødder og -kerner (undtagen mel) Papirmasse og papiraffald Papir, pap og varer deraf Tekstilfibre Tekstilgarn Tekstilstoffer Kemiske grundstoffer og forbindelser Plast, samt varer deraf Andre kemiske materialer og produkter Jern og stål Ikke-jernholdige metaller Forskellige metalvarer Andre råvarer og halvfabrikata Dele og tilbehør til ikke-elektriske maskiner og mekaniske instrumenter Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater Andre dele og tilbehør Dele og tilbehør til transportmidler Flyvemaskinemotorer Motorer fortrinsvis til andre transportmidler Brændselsstoffer, smørestoffer, elektrisk strøm i alt Kul, koks og briketter Rå jordolie Lette og middelsvære olier (motorbenzin mv) Gasolier og brændselsolier Andre brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm Maskiner og andet kapitaludstyr i alt Landbrugs- og mejerimaskiner Kontormaskiner og automatiske databehandlingsmaskiner Maskiner og mekaniske redskaber til bygge- og anlægsvirksomhed Andre maskiner, apparater og instrumenter, ikke elektriske Elektriske maskiner, apparater og udstyr Transportmidler i alt Skibe Fly Jernbanemateriel og motorkøretøjer til erhvervsmæssig brug Personbiler Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt Næringsmidler, drikkevarer og tobak Andre ikke-varige forbrugsvarer Beklædning Fodtøj Andre halvvarige forbrugsvarer Lystfartøjer, campingvogne og andre transportmidler til privat brug Andre varige forbrugsvarer Varer ikke andetsteds medtaget Nye tal forventes offentliggjort oktober Statistisk Årbog 216

17 Tabel 329 Eksport af varer fordelt efter oprindelse KONJ varegruppe * Eksport i alt Animalske landbrugsprodukter i alt Levende hornkvæg; okse- og kalvekød, fersk, kølet eller frosset Levende svin; svinekød Fjerkræ; fjerkrækød, fersk, kølet eller frosset Smør Ost Æg med skal Svine- og fjerkræfedt Kvæg- og hestehuder, uberedte Tarme, blærer og maver af andre dyr end fisk Spiseligt slagteaffald af kvæg, får, svin og heste Andre animalske landbrugsprodukter Vegetabilske landbrugsprodukter i alt Korn Frø, frugter og sporer til udsæd Blomster, planter, frugt og grøntsager Andre vegetabilske landbrugsprodukter Kød- og mælkekonserves i alt Kødkonserves Mælkekonserves Industriprodukter i alt (undtagen kød- og mælkekonserves, skibe mv.) Sukker og melasse Andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter Fisk, krebs- og bløddyr, tilberedt eller konserveret Foderstoffer (undtagen halm og rodfrugter mv.) Øl Andre drikkevarer (undtagen frugt- og grøntsagssaft) Animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer Medicinske og pharmaceutiske produkter Andre kemiske artikler Læder og lædervarer; beredte pelsskind Gummi, bearbejdet Træ- og korkvarer, undtagen møbler Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse Tekstil og beklædning Varer af ikke-metalliske mineraler Metaller Metalvarer mere bearbejdet Maskiner og instrumenter Transportmidler (undtagen skibe og fly) Møbler og dele dertil Forskellige varer af plast Andre industriprodukter Skibe, fly, bore- og produktionsplatforme Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret Rå pelsskind Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm Andre varer Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog

18 Tabel 33 De mest importerede varer * tusinde kr. Import i alt Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter, til terapeutisk el profylaktisk brug, i doseret stand Fragtskibe, søgående, undt tank-, køle-, fryseskibe Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas Telefoner til celleopdelt radiotelefoni eller andre trådløse net Motorkøretøjer til personbefordring, diesel- eller semi-dieselmotor, nye, over 15 max 25 kubikcm, undt til beboelse eller camping Motorkøretøjer, til personbefordring, med forbrændingsmotor med frem-/tilbagegående stempel, nye, over 1 max 15 kubikcm Gasolie undt til behandling ved en bestemt proces og kemisk omdannelse, indhold af svovl ikke over,1 vægtprocent Bærbare digitale automatiske databehandlingsmaskiner max 1 kg, bestående af mindst en centralenhed, et tastatur og en skærm Oliekager og andre restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalet eller i form af piller Jetpetroleum af middelsvær olie Personbiler, med forbrændingsmotor, med frem-/tilbagegående stempel, nye, over 15 max 3 kubikcm, ej til beboelse eller camping Gasolier eller bituminøse mineraler, med indhold af svovl på >,2%, men <=,1% af vægten Pelsskind af mink, rå, hele, også uden hoved, hale og ben Apparater til modtagelse, konvertering, overførsel og gendannelse af tale, billeder eller andre data, herunder apparater til kobling og rutning Lastbiler, nye, diesel- eller semi-dieselmotor, totalvægt max 5 tons, max 25 kubikcm, undt dumpers Kød af hornkvæg, udbenet, fersk/kølet Gearkasser Motorkøretøjer til personbefordring, med forbrændingsmotor med frem-/tilbagegående stempel, nye, max 1 kubikcm Varer af plast, i.a.n Atlanterhavslaks (Salmo salar) og donaulaks (Hucho huccho), fersk/kølet, undt filet og andet fiskekød henhørende under position Varer af jern og stål, i.a.n Dele og tilbehør til automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil, undt sammensatte elektroniske komponenter Træpiller Elektrisk strøm T-shirt og undertrøjer, trikotage, af bomuld Anm. 1: Der gøres opmærksom på, at visse varer er hemmeligholdte af hensyn til statistisk fortrolighed, og at listen derfor skal anvendes med forsigtighed. Anm. 2: Bemærk, at den internationale gruppering af varer ændres lidt fra år til år, dvs. at nogle grupper slås sammen, og andre deles op. Derved kan varernes placering på listen ændres alene som følge af ændringer til grupperingen. Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog 216

19 Tabel 331 De mest eksporterede varer * tusinde kr. Eksport i alt Generatorer, elektriske, vinddrevne Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter, til terapeutisk eller profylaktisk brug, i doseret stand Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner Pelsskind af mink, rå, hele, også uden hoved, hale og ben Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer, undt osteløbe, lipoprotein lipase og aspergillus alkalin protease Gasolie undt til behandling ved en bestemt proces og kemisk omdannelse, indhold af svovl ikke over,1 vægtprocent Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt på 26 vægtprocent og derover Dele til kraftmaskiner og motorer, undt til reaktionsmotorer, hydrauliske motorer Tamsvin, levende, af vægt under 5 kg, undt racerene avlsdyr Skinke og stykker deraf, af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt forende, kam og brystflæsk og stykker deraf Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf Motorbenzin af lette olier, blyindhold max,13 g pr l, oktantal under Høreapparater, undt dele og tilbehør Brændselsolie undt til behandling ved en bestemt proces eller kemisk omdannelse, indhold af svovl over,1 vægtprocent Dele til væskepumper Varer af jern og stål, i.a.n Varer af plast, i.a.n Mikrobekulturer, undt gærkulturer Kanyler, katedre, nåle o l, undt sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle Spise- og dagligstuemøbler, af træ Tandhjulsudvekslinger undt friktionsgear, ej cylindriske tandhjul, koniske eller cylinderkoniske tandhjul og snekkegear Pellets, mel og pulver af fisk, krebs- og bløddyr (uegnet til menneskeføde) Dele og tilbehør til maskiner og apparater til løftning, lastning, losning og flytning, i.a.n Anm. 1: Der gøres opmærksom på, at visse varer er hemmeligholdte af hensyn til statistisk fortrolighed, og at listen derfor skal anvendes med forsigtighed. Anm. 2: Bemærk, at den internationale gruppering af varer ændres lidt fra år til år, dvs. at nogle grupper slås sammen, og andre deles op. Derved kan varernes placering på listen ændres alene som følge af ændringer til grupperingen. Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog

20 Tabel 332 (side 1 af 2) Udenrigshandel med tjenester fordelt efter lande Eksport Import Balance 213* 214* 213* 214* 213* 214* Alle lande EU Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig, Monaco Grækenland Irland Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiske Rep Tyskland Ungarn Østrig EU Institutioner Verden udenfor EU Afghanistan Algeriet Angola Argentina Australien Bahamaøerne Bahrain Bangladesh Bermudaøerne Brasilien Canada Chile Colombia Costa Rica Dominik.Rep Ecuador Egypten Filippinerne Forenede Arabiske Emirater Færøerne Ghana Grønland Hongkong Hviderusland Indien Indonesien Irak Inkl. Internationale organisationer og ufordelt handel. Nye tal offentliggøres oktober Statistisk Årbog 216

21 Tabel 332 (side 2 af 2) Udenrigshandel med tjenester fordelt efter lande Eksport Import Balance 213* 214* 213* 214* 213* 214* Iran Island Israel Japan Jordan Kasakhstan Kenya Kina Kuwait Libanon Liberia Makedonien Malaysia Marokko Marshalløerne Mexico Mozambique New Zealand Nigeria Norge Oman Pakistan Panama Peru Qatar Rusland Saudi Arabien Schweiz Serbien Singapore Sri Lanka Sydafrika Sydkorea Syrien Taiwan Tanzania Thailand Tunesien Tyrkiet Uganda Ukraine Uruguay USA Venezuela Vietnam Yemen Europa Afrika Nordamerika Syd- og Mellemamerika Asien Oceanien ØMU-lande OECD BRIK Statistisk Årbog

22 Tabel 333 Udenrigshandel med tjenester efter lande og tjenestegrupper. 215* I alt EU-28 Verden udenfor EU OECD BRIK Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Tjenester i alt Forarbejdningstjenester Reparationstjenester Transport Søtransport Søtransport, person Søtransport, gods Søtransport, hjælpevirksomhed Lufttransport Anden transport (end sø- og luft) Post- og kurértjenester Rejser Andre tjenester Bygge- og anlægstjenester Forsikringstjenester Finansielle tjenester Royalties og licenser Data- og informationstjenester Andre forretningstjenester Audiovisuelle tjenester mv Offentlige tjenester USA Tyskland Sverige Storbritannien Norge Kina Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Tjenester i alt Forarbejdningstjenester Reparationstjenester Transport Søtransport Søtransport, person Søtransport, gods Søtransport, hjælpevirksomhed Lufttransport Anden transport (end sø- og luft) Post- og kurértjenester Rejser Andre tjenester Bygge- og anlægstjenester Forsikringstjenester Finansielle tjenester Royalties og licenser Data- og informationstjenester Andre forretningstjenester Audiovisuelle tjenester mv Offentlige tjenester Inkl. tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation. Nye tal offentliggøres februar Statistisk Årbog 216