Pengestrømsopgørelser

Transkript

1 Pengestrømsopgørelser Indledning Pengestrømsopgørelse er frivilligt for klasse B-virksomheder. Ikke desto mindre er den ofte en bestanddel af årsrapporten for klasse B-virksomheder. Udarbejdelse og præsentation af en pengestrømsopgørelse i årsrapporten for en klasse B-virksomhed er tilvalg af anvendelse af regler for en højere regnskabs- klasse. Oftest en klasse C-virksomhed. Årsregnskabslovens 86 omhandler pengestrømsopgørelser for klasse C virksomheder: 86. I pengestrømsopgørelsen skal ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller balancen. Stk. 2. Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og slutning. Stk. 3. De tilsvarende beløb for posterne i det foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksom- hedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post. Stk. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen. Det fremgår af 86, stk. 1, at det er indbetalinger og udbetalinger, der er afgørende i pengestrømsopgørelsen og ikke indtægter og omkostninger. Indtægter og omkostninger er begreber, der hører til i resultatopgørelsen i årsrapporten. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen efter virksomhedens valgte indregningskriterie. Det kan f.eks. være fakturering. Hvis virksomheden har 1

2 faktureret sine kunder i forbindelse med varesalg og samtidig har givet kunderne kredit, opstår der en forskel mellem indtægterne i resultatopgørelsen og indbetalingerne til virksom- heden. Årsregnskabslovens 13, stk. 1, nr. 6, foreskriver indregning uanset betalingstidspunkt: 13. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:. 6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering). Pengestrømsopgørelsens formål er dermed et opgør med Årsregnskabslovens 13, stk. 1, nr. 6. Tilsvarende indregnes omkostninger i resultatopgørelsen som forbrug af ressourcer i forbindelse med virksomhedens løbende drift. Betalingen af omkostningerne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med forbruget af ressourcerne. Hvis en virksomhed køber varer hos sine leverandører og i den forbindelse ydes kredit, samtidig med at varerne omgående sælges videre, opstår der en forskel mellem omkostningerne i resultatopgørelsen og udbetalingerne fra virksomheden. Efterfølgende eksempel illustrerer, hvorfor der er forskel mellem indtægter og omkostninger i resultatopgørelsen, og på den anden side indbetalinger og udbetalinger i pengestrømsopgørelsen. Eksempel 1: Forskel mellem årets resultat og pengestrømme En virksomhed har faktureret sine kunder i forbindelse med varesalg i regnskabsåret. En række af kunderne har ved udgangen af regnskabsåret ikke betalt udestående til virksomheden som følge af, at de er ydet kredit. Virksomhedens udestående fra kunder ved udgangen af regnskabsåret er Tilsvarende havde virksomheden udestående fra kunder i starten af regnskabsåret på For at kunne sælge varer til sine kunder har virksomheden indkøbt varer i løbet af regnskabsåret for hos sine leverandører. Fordi virksomheden er ydet 2

3 kredit i forbindelse med købet af varer, henstår der udbetalt til leverandørerne ved udgangen af regnskabsåret I forbindelse med salget til kunder har virksomheden forbrugt af de indkøbte varer. Det betyder, at der står som vare- beholdning ved udgangen af regnskabsåret. Virksomheden havde likvide beholdninger i starten af året på Nedenfor ses, hvorfor der er forskel mellem resultatopgørelsen og den pengestrøm, som virksomheden genererer i regnskabsåret. Tabel 1: Resultatopgørelse Omsætning Vareforbrug Resultat Pengestrømsopgørelse Resultat ifølge resultatopgørelse Forskydning i arbejdskapital Primo Ultimo Forskydning i tilgodehavender fra salg Forskydning i varebeholdninger Forskydning i leverandørgæld Pengestrømme fra driftsaktivitet Likvide beholdninger primo regnskabsåret Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret Resultatopgørelsen udviser et overskud på Samtidig viser pengestrømsopgørelsen, at virksomheden har frembragt i likviditet i løbet af regnskabsåret. Et overskud er dermed ikke ensbetydende med en tilsvarende forøgelse af likviditeten. Som anført ovenfor skyldes det, at indregning af indtægter og omkostninger ikke nødvendigvis er sammenfaldende med indbetalinger og udbetalinger. 3

4 Det ses af eksempel 1 ovenfor, at grunden til, at overskuddet i virksomheden ikke er det samme som forøgelsen af likviditeten, er pengebinding i tilgodehavender fra salg samt i varebeholdninger. Omvendt sætter forøgelsen af leverandørgælden penge fri, idet denne gæld ikke er betalt endnu. Set ud fra et strengt likviditetssyn er forøgelse af varebeholdninger og tilgodehavender fra salg derfor negativt, mens forøgelse af leverandørgæld er positivt og omvendt. 86, stk. 2, fortæller endvidere, at pengestrømsopgørelsen skal vise periodens pengestrømme fra: Driftsaktiviteter Pengestrømme fra driftsaktiviteter omfatter pengestrømme fra virksomhedens hovedaktivitet samt andre aktiviteter, der ikke er en del af investeringsaktiviteterne eller finansieringsaktiviteterne. Størstedelen af pengestrømmene fra driftsaktiviteterne vil derfor være afledt af nettoomsætning og driftsomkostninger i resultatopgørelsen samt forskydning i arbejdskapitalen. Pengestrømme fra driftsaktiviteten vil derfor ofte omfatte følgende: Indbetalinger fra salg af varer og tjenesteydelser Indbetalinger af royalties, honorarer, provisioner og andre indtægter Udbetalinger til leverandører af varer og tjenesteydelser Udbetalinger vedrørende personale herunder indeholdte kildeskatter Betaling af renter og gebyrer Betaling af selskabsskat Investeringsaktiviteter Pengestrømme fra investeringsaktiviteterne omfatter investering i materielle og immaterielle anlægsaktiver, salg af materielle og immaterielle anlægsaktiver, køb og salg af kapitalandele. Pengestrømme fra f.eks. køb og salg skal præsenteres brutto. Det er ikke informativt at oplyse periodens køb og salg af f.eks. materielle anlægsaktiver som et nettotal. Finansieringsaktiviteter Pengestrømme fra finansieringsaktiviteterne omfatter optagelse af egentlige finansieringslån, afdrag og indfrielse af finansieringslån, betaling af udbytte. Modtaget udbytte fra kapitalandele vil derimod være en del af driftsaktiviteten. Pengestrømme fra f.eks. indfrielse af lån og optagelse af nye lån skal præsenteres brutto. Det er ikke informativt at oplyse periodens indfrielser og 4

5 optagelser som et nettotal. Se senere diskussion af samme under punkt 8 Optagelse og afdrag på langfristede gældsforpligtelser. Perioden er den periode, som årsrapporten omfatter. Dermed er perioden for langt de fleste pengestrømsopgørelser 12 måneder. Årsregnskabslovens 86, stk. 3, kræver endvidere sammenligningstal. Hvis virksomheden er en klasse C-virksomhed, har den mulighed for at undlade at udarbejde pengestrømsopgørelse efter Årsregnskabslovens 86, stk. 4. Årsregnskabslovens 86, stk. 4. foreskriver undladelse for klasse C-virksomheder, hvis disse er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for en koncern. Hvis en modervirksomhed frivilligt aflægger koncernregnskab, skal der dog udarbejdes pengestrømsopgørelse for det frivillige koncernregnskab, selvom der udarbejdes pengestrømsopgørelse for højere koncern. Ud over ovenstående krav er Årsregnskabsloven tavs, hvad angår krav til pengestrømsopgørelsen. Derfor findes der i praksis mulighed for at opstille pengestrømsopgørelsen efter følgende to metoder: Den direkte metode. Den indirekte metode Grundet det forhold, at den direkte metode stiller højere krav til virksomhedens regnskabssystem, fordi pengestrømme fra hver driftspost skal kunne præsenteres eksplicit, anvendes den sjældent. I det efterfølgende vil derfor udelukkende blive fokuseret på den indirekte metode. Derudover lider den direkte metode af den svaghed, at regnskabslæseren ikke kan følge resultatopgørelsen over i pengestrømsopgørelsen. Ideen i den indirekte metode er at tage udgangspunkt i årets resultat fra virksomhedens resultatopgørelse og herefter regulere dette tal, således at årets ændring i likvide beholdninger fremkommer. Logikken i det er at tage udgangspunkt i et for regnskabslæseren kendt tal og vise, hvorledes det transformeres til pengestrømme. 5

6 En pengestrømsopgørelse må ligesom resultatopgørelse og balance tilvirkes den konkrete virksomheds særegne kendetegn. Nogle virksomheder ønsker en meget summarisk pengestrømsopgørelse, hvor nogle af tallene forklares i tilhørende noter. Andre virksomheder ønsker en mere specificeret pengestrømsopgørelse, hvor flere tal vises direkte. Afvejningen mellem en summarisk pengestrømsopgørelse og en meget specificeret pengestrømsopgørelse må antageligt foretages ud fra en afvejning af overskuelighed for regnskabslæseren. Præsenteres for mange detaljer, kan regnskabslæseren miste overblikket, mens en meget summarisk pengestrømsopgørelse ikke vil bibringe regnskabslæseren brugbar information. Nedenfor ses en principskitse, der anvendes som udgangspunkt for det efterfølgende. Det er klart, at en principskitse ikke vil dække alle virksomheder og alle forhold. I forhold til detaljeringsniveau er valgt en forholdsvis detaljeret tilgang, da formålet her er at gøre læseren i stand til at udarbejde en pengestrømsopgørelse. Herefter er det en enkel øvelse at sammendrage informationer summarisk og flytte dem til noterne for at lette overblikket. 6

7 Tabel 2: Pengestrømsopgørelse Årets resultat 20xx Reguleringer: Skat af årets resultat Afskrivninger Tab ved salg af anlægsaktiver Gevinst ved salg af anlægsaktiver Ændringer i hensættelser Renteindtægter Renteomkostninger Forskydning i arbejdskapital Primo Ultimo Forskydning Forskydning i tilgodehavender fra salg Forskydning i varebeholdninger Forskydning i leverandørgæld Forskydning i anden gæld Pengestrømme fra drift før finansielle poster Renteindbetalinger Renteudbetalinger Betalt selskabsskat Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet Afdrag på langfristede gældsforpligtelser Optagelse af langfristede gældsforpligtelser Betalt udbytte Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændringer i likvider Likvide beholdninger primo regnskabsåret Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret Udarbejdelse af pengestrømsopgørelse I efterfølgende eksempel vil et uddrag af ovennævnte blive anvendt til at illustrere udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse. Eksempel 2: Udarbejdelse af pengestrømsopgørelse En virksomhed har udarbejdet følgende resultatopgørelse, balance og noter for regnskabsåret 20x2: 7

8 Tabel 3: Resultatopgørelse 20x2 Note Kr. Omsætning Vareforbrug Andre eksterne omkostninger Bruttofortjeneste Personaleomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Renteindtægter Renteomkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Tabel 4: Balance 20x2 20x1 Aktiver Note Kr. Kr. Inventar Varevogne Materielle anlægsaktiver i alt Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt x x1 Passiver Kr. Kr. Aktiekapital Overførte resultater Udbytte Egenkapital i alt Hensættelse til udskudt skat Andre hensættelser Hensættelser i alt Bankgæld Langfristede gældsforpligtelser Leverandørgæld Skyldig selskabsskat Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Passiver i alt

9 Tabel 5: Note 1 - Afskrivninger mv. Afskrivninger på inventar Afskrivninger på varevogne Tab ved salg af inventar Gevinst ved salg af varevogn Afskrivninger mv x2 Tabel 6: Note 2 - Skat af årets resultat Aktuel skat (selskabsskat) Regulering af udskudt skat Skat af årets resultat x2 Tabel 7: Note 3 - Materielle anlægsaktiver Inventar Varevogne Kostpris primo Tilgang Afgang Kostpris ultimo Akkumulerede afskrivninger primo Årets afskrivninger Tilbageførte afskrivninger ved afgang Akkumulerede afskrivninger ultimo Regnskabsmæssig værdi primo Regnskabsmæssig værdi ultimo Nedenfor ses pengestrømsopgørelsen. Bemærkninger til de opgjorte pengestrømme findes under de anførte efterfølgende punkter. 9

10 Tabel 8: Pengestrømsopgørelse 20x2 Forklaring Årets resultat Reguleringer: Skat af årets resultat Afskrivninger på inventar Afskrivninger på varevogne Tab ved salg af inventar Gevinst ved salg af varevogn Ændringer i andre hensættelser Renteindtægter Renteomkostninger Forskydning i arbejdskapital: Primo Ultimo Forskydning Forskydning i varebeholdninger Forskydning i tilgodehavender fra salg Forskydning i leverandørgæld Forskydning i anden gæld Pengestrømme fra drift før finansielle poster Renteindbetalinger Renteudbetalinger Betalt selskabsskat Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet Afdrag på langfristede gældsforpligt elser Optagelse af langfristede gældsforpl igtelser Betalt udbytte Pengestrømme fra finansieringsakt ivitet Ændringer i likvider Likvide beholdninger primo regnskabsåret Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret Forklaring af reguleringer og pengestrømme i pengestrømsopgørelsen: 1. Regulering af Skat af årets resultat Skat af årets resultat fra resultatopgørelsen tilbageføres i pengestrømsopgørelsen med det totale beløb på Det er allerede fratrukket i Årets resultat på fra 10

11 resultatopgørelsen. Men da Skat af årets resultat ikke er det samme som Betalt skat, tillægges de for at korrigere, at beløbet ikke er en pengestrøm. Eller forklaret på en anden måde: Skat af årets resultat er en kalkulatorisk post, der ikke er det samme som en pengestrøm. 2. Afskrivninger Tab ved salg af inventar samt Gevinst ved salg af varevogn - Beløbene er alle kalkulatoriske poster, der ikke er pengestrømme. Afskrivningerne på ( ) samt Tab på salg af inventar på er fratrukket i Årets resultat på Gevinsten ved salg af varevogn på er tillagt i Årets resultat på Alle beløbene tilbageføres i pengestrømsopgørelsen for at korrigere, at beløbene ikke er pengestrømme. Hvis der i forbindelse med årsrapporten er sket nedskrivning af anlægsaktiverne, skal beløb hertil behandles på nøjagtig samme måde som afskrivninger. Igen er der tale om kalkulatoriske beløb, der ikke er pengestrømme. 3. Andre hensættelser Beløbet på tilbageføres, da der i lighed med afskrivninger er tale om en kalkulatorisk post, der ikke er en pengestrøm. Generelt er alle hensættelser under balancens passivside kalkulatoriske poster. Beløbet på fremkommer, idet der primo regnskabsåret var en hensættelse på Denne post er ultimo regnskabsåret vokset til , hvilket er en stigning på Der er tale om en stigning i en passivpost i balancen, hvilket betyder, at der må være debiteret (omkostningsført) i resultatopgørelsen for at få posteringen til at balancere. Denne debitering er udtryk for en kalkulatorisk omkostning i resultatopgørelsen, som ikke har noget med en pengestrøm at gøre. Beløbet på er fratrukket i Årets resultat på Derfor korrigeres de ved at tilbageføre samme beløb i pengestrømsopgørelsen. Den kvikke læser vil have undret sig over, at Hensættelsen til udskudt skat, der i balancen står sammen med Andre hensættelser, ikke er korrigeret på tilsvarende måde. Grunden er, at ændringen i den udskudte skat allerede er korrigeret, da den samlede skat blev tilbageført under 11

12 punkt 1 ovenfor. Hensættelse til udskudt skat var primo regnskabsåret og ultimo regnskabsåret, hvilket er en stigning på Dette beløb er en del af tilbageførelsen af Skat af årets resultat på Af note 1 til årsrapporten fremgår de som en del af de Så ændringen i Hensættelsen til udskudt skat er altså tilbageført på tilsvarende vis som Andre hensættelser. 4. Renteindtægter og Renteomkostninger Beløbene er begge tilbageført, da de sædvanligvis præsenteres særskilt i pengestrømsopgørelsen. Da de i udgangspunktet allerede er indregnet i Årets resultat på , tilbageføres begge beløb for længere nede i pengestrømsopgørelsen atter at kunne præsenteres eksplicit. 5. Forskydning i arbejdskapital Beløbene er korrigeret for at ophæve de regnskabsmæssige indregningsprincipper for indtægter og omkostninger. Se eventuelt det tidligere eksempel 1 for forklaring heraf. 6. Betalt selskabsskat Beløbet på er udtryk for, hvad der er betalt i selskabsskat i løbet af regnskabsåret. Beløbet beregnes ved hjælpe af note 2 til årsrapporten samt udviklingen i skyldig selskabsskat i balancen. Det fremgår af balancen, at Skyldig selskabsskat var primo regnskabsåret. I forbindelse med opgørelsen af selskabsskatten af årets resultat er det beregnet, at der er selskabsskat på vedrørende regnskabsåret 20x2. Det må betyde, at der samlet set skyldes skattemyndighederne ( ). Men da det fremgår af balancen, at Skyldig selskabsskat ultimo regnskabsåret var på , må der være betalt ( ). Der er altså tale om en form for indirekte beregning af, hvad der er betalt i regnskabsåret. I praksis benævnes selskabsskat også virksomhedsskat, aktuel skat samt betalbar skat. Det er vigtigt at understrege, at indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag ikke er en del af den betalte selskabsskat. Indeholdt A-skat samt arbejdsmarkedsbidrag indgår som en del af punkt 4 Forskydning i driftskapital ovenfor. 7. Køb og Salg af materielle anlægsaktiver Af note 3 til årsrapporten fremgår det, at der er tilgang under kostpriserne på og 12

13 Samlet set er der betalt ( ), hvilket er udtryk for pengestrømme, der skal med under investeringsaktiviteten. De føromtalte tilbageførsler af tab ved salg af inventar og gevinst ved salg af varevogn blev foretaget, fordi der ikke var tale om pengestrømme. Imidlertid er det vanskeligt at forestille sig salg af inventar eller varevogne uden udveksling af pengestrømme. De til salgene hørende pengestrømme kan opgøres indirekte, hvis de ikke fremgår direkte af årsrapporten. Nedenfor ses, hvorledes pengestrømmene vedrørende salgene opgøres indirekte med udgangspunkt i note 3 til årsrapporten. Tabel 9: Note 3 - Materielle anlægsaktiver Inventar Varevogne Kostpris primo Tilgang Afgang Kostpris ultimo Akkumulerede afskrivninger primo Årets afskrivninger Tilbageførte afskrivninger ved afgang Akkumulerede afskrivninger ultimo Regnskabsmæssig værdi primo Regnskabsmæssig værdi ultimo Opgørelse af pengestrømme ved salg Afgang til kostpris Tilbageførte afskrivninger ved afgang Regnskabsmæssig værdi af solgt aktiv Tab ved salg Gevinst ved salg Opgjort salgspris Med udgangspunkt i de opgjorte regnskabsmæssige værdier fratrækkes tab hhv. tillægges gevinst for at opgøre salgspriserne til brug for pengestrømsopgørelsen. Den samlede pengestrøm fra Salg af materielle 13

14 anlægsaktiver er således ( ). Afhængigt af regnskabsårets investeringer samt salg kan pengestrømmen fra Investeringsaktiviteterne i pengestrømsopgørelse, i nogle tilfælde blive positiv. Simpelthen fordi der er solgt for større beløb, end der er sket investeringer for. 8. Optagelse og afdrag på langfristede gældsforpligtelser Beløbene kan ikke opgøres med udgangspunkt i de oplysninger, der præsenteres i balancen. Af balancen fremgår det, at der primo regnskabsåret var Bankgæld på 0, mens der ultimo regnskabsåret var Bankgæld på Det fortæller udelukkende, at der i regnskabsåret er optaget bankgæld. Det fortæller dog ikke noget om størrelsen på den optagne bankgæld samt foretagne afdrag herpå i løbet af regnskabsåret. Derfor nødvendiggør præsentationen af finansieringsaktiviteterne, at man ved, hvor meget der er optaget af bankgæld, samt hvor meget der er betalt i afdrag på bankgælden i løbet af regnskabsåret. Ingen af delene er sædvanligvis del af årsrapporten. Har man adgang til den bagvedliggende bogføring, kan man se informationerne der. Ellers er man henvist til at anvende stigningen på de som Optagelse af langfristede gældsforpligtelser, desuagtet at det kan dække over optagelse fratrukket eventuelle afdrag i løbet af regnskabsåret. I nærværende eksempel forudsættes optagelse af Bankgæld på og afdrag på Samlet giver disse to beløb , hvilket er stigningen fra primo til ultimo regnskabsåret. Som udarbejder af pengestrømsopgørelse vil man fra tid til anden stå over for det spørgsmål, hvornår en gældspost skal tages med som en del af Forskydning af arbejdskapital, og hvornår den skal tages med under Finansieringsaktivitet. Når der er tale om en egentlig finansieringsaktivitet, dvs. at virksomheden har optaget gæld hos et finansieringsinstitut, skal posten behandles under Pengestrømme fra finansiering. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der som regel være tale om en gældspost, der er opstået som led i virksomheden primære aktivitet, hvorfor den henhører under Forskydning i driftskapital. 9. Betalt udbytte Beløbet er det, der er afregnet til aktionærerne i regnskabsåret. Det beløb, der afregnes til aktionærerne, er som hovedregel det beløb, der stod året før. Forklaringen er, at udbytte afsat i indeværende 14

15 regnskabsår på ikke bliver afregnet før i det følgende regnskabsår. Det i tidligere regnskabsår afsatte udbytte på er således det, der afregnes til aktionærerne i indeværende regnskabsår. Derfor er det beløbet på , der er pengestrømmen for Betalt udbytte. Der ses i denne forbindelse bort fra Selskabslovens mulighed for udlodning af aconto udbytte (ekstraordinært udbytte) i løbet af regnskabsåret. 10. Ændringer i likvider Beløbet fremkommer som summen af penges mene fra driftsaktiviteten, investeringsaktiviteten samt finansieringsaktiviteten. Pengestrømmen fortæller således, at der netto er fremskaffet i løbet af regnskabsåret, hvilket har øget virksomhedens likvide beholdninger fra primo regnskabsåret til ultimo regnskabsåret. Samlet set viser pengestrømsopgørelsen regnskabslæseren, at de , der var årets resultat kun er blevet til ekstra i likvide beholdninger. Baggrunden kan direkte ses af pengestrømsopgørelsen. Driften har formået af fremskaffe , mens investeringsaktiviteten har kostet og De nærmere forklaringer kan ses under de respektive aktiviteter og anvendes som årsagsforklaring. Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret er en beregningspost, der er en konsekvens af driftsaktiviteterne, investeringsaktiviteterne, investeringsaktiviteterne samt likvide beholdninger primo. Men det er også en afstemningspost, der består af virksomhedens likvide beholdninger, dvs. kasse og bankindeståender. For at der kan være tale om en likvid beholdning, skal følgende være overholdt: Den skal være til fri disposition, dvs. den må ikke være bundet på f.eks. deponeringskonto. Den skal uden hindring kunne omsættes til likvide beholdninger, dvs. den må f.eks. ikke være begrænset af restriktioner for omveksling til anden valuta. Den skal kun have ubetydelig risiko for værdiændring Den skal have en reel funktion som likvid beholdning i virksomhedens løbende likviditetsstyring. 15

16 For det tilfælde at virksomheden har kortfristede driftskreditter (f.eks. kassekreditter), der forfalder på anfordring modregnes disse i de likvide beholdninger, således at der opstår en nettopost. Denne nettopost kan, hvis de kortfristede driftskreditter er større end kasse og bankindestående, blive et negativt tal. Det er vigtigt at understrege, at kortfristet gæld, der er en del af langfristede finansieringsformål, ikke kan indgå som kortfristede driftskreditter. Disse er en del af de føromtalte Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter. Er virksomhedens kasse og bankindestående f.eks ultimo regnskabsåret, og har den en kassekredit på f.eks , bliver de likvide beholdninger i pengestrømsopgørelsen ultimo regnskabsåret. Som det tidligere blev diskuteret, kan pengestrømsopgørelse også præsenteres mere summarisk. Nedenfor er den tidligere udarbejdede pengestrømsopgørelse præsenteret mere summarisk. De undladte informationer kan til brug for regnskabslæseren præsenteres i noter 16

17 Tabel 10: Pengestrømsopgørelse 20x2 Årets resultat Reguleringer Forskydning i arbejdskapital Pengestrømme fra drift før finansielle poster Renteindbetalinger Renteudbetalinger Betalt selskabsskat Pengestrøm fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet Afdrag på langfristede gældsforpligtelser Optagelse af langfristede gældsforpligtelser Betalt udbytte Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændringer i likvider Likvide beholdninger primo regnskabsåret Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret Note - Reguleringer Skat af årets resultat Afskrivninger på inventar Afskrivninger på varevogne Tab ved salg af inventar Gevinst ved salg af varevogn Ændringer i andre hensættelser Renteindtægter Renteomkostninger Reguleringer Note - Ændring i driftskapital Primo Ultimo Forskydning Forskydning i varebeholdninger Forskydning i tilgodehavender fra salg Forskydning i leverandørgæld Forskydning i anden gæld Ændring i driftskapital