Erhvervslivets lokale stemme. Bestyrelsesarbejde Repræsenterer erhverv, kultur og uddannelse

Transkript

1

2

3 6 Erhvervslivets lokale stemme 8 En lokal forankret erhvervsorganisation Bestyrelsesarbejde Repræsenterer erhverv, kultur og uddannelse 10 Kultur som vækstgenerator 12 Kulturliv er væsentligt for byens fremtidige vækst 15 Internationale medarbejdere Erhverv Aarhus løfter Aarhus og Region Midtjylland internationalt 150 år 23 I erhvervslivets tjeneste Byudvikling & Infrastruktur Involvering i byudvikling og infrastruktur Arrangementer Medlemsarrangementer i Erhverv Aarhus Repræsentationer og relationer 30 Stærke relationer til mange beslutningstagere Det politiske samarbejde 32 Tæt samarbejde gavner erhvervslivet Erhverv Aarhus Prisen Anerkendelse af ildsjæle i det aarhusianske erhvervsliv 34 Medlemsskab Bliv en del af byens fælles stemme

4

5 En livfuld 150-årig organisation Velkommen til årsmagasinet som præsenterer Erhverv Aarhus for nuværende og nye medlemmer. Anledningen til at gøre noget specielt er, at Erhverv Aarhus i år kan se tilbage på 150 år som den erhvervsorganisation, der altid er på banen, når Aarhus-området skal udvikle sig. Siden 1862 er det vores medlemmer, der bliver lyttet til i væsentlige erhvervsmæssige spørgsmål. Også velkommen til Erhverv Aarhus som organisation. Både bestyrelsen og sekretariatet, med vores direktør Bente Steffensen i spidsen, er klar til at arbejde for de bedste betingelser for at drive virksomhed i Aarhusområdet. Det sker i tæt samarbejde med vores partnere og medlemsvirksomheder - og hvis I ikke allerede er medlem, så er der også plads til jeres virksomhed i Erhverv Aarhus. Vi håber, at magasinet giver et indtryk af, hvad der sker i og omkring organisationen. Vi har valgt at lade en række personer beskrive deres relationer til Erhverv Aarhus, og vi har mødt en kolossal velvilje, som vi siger tak for. Man kan læse om en borgmesters opfattelse af det nære erhvervspolitiske samarbejde, om to bestyrelsesmedlemmers arbejde, interview med tre af foreningens medlemmer og meget mere. Vi kan selvfølgelig ikke have alt med i magasinet, så brug vores hjemmeside, hvor man kan læse flere detaljer om Erhverv Aarhus, om året der gik, og om året der kommer. God fornøjelse med læsningen og på gensyn i Erhverv Aarhus! Peter Kjær, Formand for Erhverv Aarhus bestyrelse

6 Michael Flintholm Direktør for Flintholm Global Telemarketing A/S Erhvervslivets lokale stemme Erhverv Aarhus er en lokal og uafhængig erhvervs organisation, som fokuserer på at styrke og optimere rammebetingelserne for at drive virksomhed i Aarhus-området. Byens brede erhvervsliv bliver samlet lige fra nystartede enkeltmandsvirksomheder til internationale koncerner. Som en proaktiv organisation i den lokale erhvervs politiske debat, er det vores mål at være den fortrukne dialogpartner omkring erhvervsudvikling i såvel Aarhus som Region Midtjylland. Erhverv Aarhus samarbejder med både regionale og landsdækkende organisationer, samt brancheorganisationer for at opnå indflydelse på vegne af vores medlemmer. For det enkelte medlem er der forskel på, hvad Erhverv Aarhus betyder for dem, for deres virksomhed og for Aarhus. 6 Hvad betyder Erhverv Aarhus for dig? Erhverv Aarhus er STEDET, hvor jeg hurtigt finder information om nye erhvervstiltag i lokalområdet og i regionen. Erhverv Aarhus arrangementer er en oplagt mulighed for at udvide sit netværk. Hvad betyder Erhverv Aarhus for FGT Business Research A/S? Flintholm Global Telemarketing A/S (FGT) har stor glæde af International Community. Erhverv Aarhus og International Community har kontakt til mange herboende personer af forskellige nationaliteter. Står vi f.eks. og mangler en brasilianer til at lave research på markedet i Brasilien, ja, så er International Community klar med kontakt til en herboende brasilianer. Hvad betyder Erhverv Aarhus for byen? Erhverv Aarhus ser jeg som en katalysator for regionens erhvervstiltag og en meget væsentlig formidler af disse. Medarbejderne hos Erhverv Aarhus brænder for at få områdets erhvervsliv sat ind i de rammer, hvor det hører hjemme. Opstartsvirksomheder får tilbudt et globalt udsyn og de etablerede virksomheder holdes ajour med, hvad der sker i Aarhus vækstlag. Det betyder, at de små lærer af de store og omvendt og i sidste ende er det Aarhus, der får glæde af, at Erhverv Aarhus har sat rammerne for de mange virksomheder.

7 Terje Vammen Ebbe Malte Iversen Hvad betyder Erhverv Aarhus for Epinion A/S? For Epinion er det helt naturligt at være en aktiv medspiller i byens erhvervs-, sports- og kulturliv, herunder Erhverv Aarhus som erhvervslivets lokale stemme. Epinion vil gerne, som medlem af Erhverv Aarhus, være aktiv og synlig og være med til at gøre en indsats for at medvirke til vækst og dynamik. Aarhus er med mange unge og veluddannede borgere et smørhul for viden virksomheder som Epinion den udvikling vil vi naturligvis gerne styrke yderligere. Hvad betyder Erhverv Aarhus for Per Aarsleff A/S? Erhverv Aarhus er med til at skabe synlighed omkring erhvervslivet, og dermed en forståelse for erhvervslivets vigtige rolle i vores samfundsmodel. Det bliver på den måde lettere at høste fordelene af offentligt/privat samarbejde. Erhverv Aarhus er med til at fremskaffe facts i konkrete politiske overvejelser og vejleder om konsekvenser af en given politisk beslutning. Direktør for Epinion A/S Hvad betyder Erhverv Aarhus for dig? For mig personligt er Erhverv Aarhus en af flere gode indgange til at mødes med et interessant og forskelligartet netværk af kolleger i mange brancher i det aarhusianske erhvervsliv. Samtidig synes jeg, at sekretariatet gør et glimrende arbejde for Aarhus og det betyder virkeligt meget for gennemslagskraften. Hvad betyder Erhverv Aarhus for byen? Jeg synes, Erhverv Aarhus har formået at spille en mere synlig og betydende rolle i de senere år. Det er vigtigt med et kompetent og konstruktivt samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet, til fælles gavn for områdets attraktivitet som erhvervs- og bosætningsområde, særligt med de høje ambitioner Aarhus har. Hos Epinion anerkender vi værdien af et meget aktivt samarbejde, både internt i erhvervslivet og sammen med kommunen som ramme for at styrke vækst og udvikling. Adm. Direktør for Per Aarsleff A/S Hvad betyder Erhverv Aarhus for dig? Erhverv Aarhus sætter dagsordenen ved medlems arrangementer og seminarer samt prioriterer indsatsområder og er talerør for virksomheder. Jeg deltog for første gang i Aarhus Konferencen for ca. tre år siden og blev positivt overrasket over den konstruktive og meget ak tuelle debat. Jeg blev inspireret og fik et godt kontaktnet, som jeg har benyttet mig af i en række situationer. Hvad betyder Erhverv Aarhus for byen? Byen har behov for et godt samspil mellem virksomhederne og bystyret. Det er afgørende for, at udviklingen kan fortsætte i samme gode retning. Erhverv Aarhus er central for synliggørelsen af denne problemstilling, og dermed for at omsætte de gode intentioner til praksis. 7

8 Bestyrelsen i arbejdstøjet Erhverv Aarhus ledes af en bestyrelse på ni personer, som bliver valgt på den årlige general forsamling. De er med til at sikre rammerne og den strategiske fremtid for Erhverv Aarhus. Forretningsudvalg: Peter Kjær, Formand Direktør, A/S Schouw & Co. Hans Hansen, Næstformand Direktør Heine Bach Områdedirektør, Nordea Bestyrelsesmedlemmer: Marianne Bedsted Direktør, Musikhuset Aarhus Jan Børjesson Partner, LETT Advokatfirma Jens Otto Kjær Hansen Rektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Jens Gert Sørensen Salgsdirektør, FAZE2 Marketing Communication Arne Vesterdal Direktør, Incuba Science Park Hanne Wick Direktør, Wick Kommunikation 8 Marianne Bedsted i Store Sal i Musikhuset Aarhus

9 Marianne Bedsted Jens Otto Kjær Hansen Hvorfor blev du valgt ind i Erhverv Aarhus bestyrelse? I 2006 startede jeg som direktør for de to Scandic hoteller i Aarhus. Hurtigt herefter blev jeg en del af Erhverv Aarhus og startede sammen med en håndfuld engagerede medlemmer UdviklingsTjenesten, som har fokus på nytænkning og har en kreativ tilgang til erhvervsudvikling. Kort derefter blev jeg valgt ind i bestyrelsen. Jeg tror, blandingen af underholdnings- og oplevelsesbranchen, som er min baggrund, er et godt mix i forhold til den øvrige bestyrelse. Jeg gik ind i bestyrelsesarbejdet for at gøre en forskel og hjælpe med at styrke erhvervslivet i Aarhus. Hvis det ikke går godt for erhvervslivet, går det ikke godt for byen. Hvorfor blev du valgt ind i Erhverv Aarhus bestyrelse? Gennem nogle år arbejdede jeg for Aarhus Handels- og Industriforening (som Erhverv Aarhus hed på daværende tidspunkt) med kommunikation gennem Image Selskabet A /S, som jeg dengang drev. På den baggrund blev jeg inviteret med i et strategiarbejde om foreningens fremtid, hvor bl.a. det nuværende navn blev foreslået og senere vedtaget. Min involvering i det arbejde førte så til, at jeg blev valgt ind i bestyrelsen i Direktør for Musikhuset Aarhus, og bestyrelsesmedlem af Erhverv Aarhus siden 2006 Hvordan oplever du selv, at du bidrager til bestyrelsens arbejde, til Erhverv Aarhus og til Aarhus? Som bestyrelsesmedlem bidrager man på flere niveauer. Jeg repræsenterer ikke kun Musikhuset, men jeg kommer med en række kompetencer og erfaringer, som kan bruges i Erhverv Aarhus. Jeg ser det som en styrke at samle mennesker i bestyrelsen med så forskellige baggrunde, erfaringer og interesser. At vi i bestyrelsen tilsammen repræsenterer erhverv, kultur og uddannelse gør, at vi altid er opdateret på forskellige områder. At samle erhvervslivet på tværs af brancher betyder samtidig, at vi som organisation bliver talerøret for byens erhvervsliv, som kan påvirke og inspirere byens politikere og andre beslutningstagere. Derudover ser jeg mig selv som ambassadør jeg har altid Erhverv Aarhus-kasketten på, både i forhold til at tiltrække nye medlemmer men også i forhold til at kommunikere Er hverv Aarhus holdninger og lytte til input. Rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og bestyrelsesmedlem af Erhverv Aarhus siden Hvordan oplever du selv, at du bidrager til bestyrelsens arbejde, til Erhverv Aarhus og til Aarhus? Nu har jeg først været en del af konsulentbranchen og de senere år af uddannelsessektoren. Jeg engagerer mig i mange forskellige initiativer undervejs lige fra det første store erhvervsudviklingsprojekt i Aarhus omkring 1990 og frem til klyngearbejdet op til kulturby Det giver både mange erfaringer og et bredt netværk. Min interesse er især det strategiske perspektiv, og på det område forsøger jeg at bidrage både for byen og for foreningen. Det vil jeg holde fast i, for Erhverv Aarhus spiller en vigtig rolle her. Desuden er der mange gange, hvor min erfaring inden for kommunikation er blevet bragt i spil. Hvad er din største glæde ved at indgå i bestyrelses arbejdet? For mig er bestyrelsesarbejdet en meningsfyldt ramme i lyset af historikken og samtidig en måde at få et godt informationsniveau på. Det krydsfelt mellem aldeles forskellige sektorer og virksomhedstyper, som bestyrelsesmedlemmerne kommer fra, gør det til et både sjovt og spændende forum at arbejde med i. Hvad er din største glæde ved at indgå i bestyrelsesar bejdet? Der findes mange gode brancheforeninger og sammenslutninger, men hos Erhverv Aarhus får man lov til at repræsentere og arbejde for byens brede erhvervsliv som én helhed. Det er en fornøjelse at indgå i bestyrelsesarbejde i en organisation, hvor der er fokus på både erhverv, kultur og uddannelse. Derudover så er det fantastisk, at det ikke kun er tomme ord, der er på dagsordenen. Når noget bliver vedtaget, bliver det også eksekveret med stor professionalisme af organisationen i Pakhus 13. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 9

10 Kultur som vækstgenerator for Aarhus Aarhus kulturliv er væsenligt for byens fremtidige vækst. Det er derfor essentielt, at en bred erhvervsorganisation som Erhverv Aarhus, bakker op om byens kulturelle initiativer. #1 Folkeuniversitetet - Sten Tiedemann, Rektor #7 AROS - Bjarne Bækgaard, Kommunikationschef Det er smukt at se, hvordan græsrøddernes originale og skæve kulturprojekter kommer op at flyve vha. erhvervslivets støtte. Netop samarbejdet mellem nye legekammerater kan skabe noget helt u nikt og pege frem mod skøre og modige projekter. God kultur skubber til vores vante forestillinger og kan være katalysator for helt nye og innovative måder at gøre tingene på. I krydsfeltet mellem viden og kultur befinder sig en innovativ kraft, som er et stærkt fundament for fremtidig vækst i Aarhus. At Erhverv Aarhus bakker op om museets ambitioner ved medlemskab af ARoS erhvervsklub, Art Club, er en erkendelse af, at kunst og kultur spiller en væsentlig rolle i et frugtbart samspil med er hvervslivet. Derved bidrager Erhverv Aarhus til, at ARoS kan bevare sin ambition om på én gang at været et internationalt orienteret museum og forankret i det lokale. Det er helt afgørende for en by, der vil være europæisk kulturby, at man til stadighed holder sig ajour med verdens-pulsen. #2 Moesgaard Museum - Jan Skamby Madsen, Direktør Moesgaard Museum mærker lige nu erhvervslivets interesse og opbakning omkring byggeriet af det nye museum. Samspillet med erhvervslivet er en vigtig basis for fremtiden, hvor museet kan være møde- og konferencested. Kultur er vigtig. Om man oplever nærmest en renselsesproces ved irequim i Domkirken, lærer noget, har det sjovt eller på anden vis bevæges, er netop det der får én til at føle sig godt tilpas. Kultur er ikke bare underholdning og dekoration - kultur er byens DNA. Et aktivt kulturmiljø skaber et frirum, hvor ideer spirer og trives og skaber mulighed for at folk kan udvikle sig. Kultur er nødvendigt for, at byen fortsat er interessant. At Aarhus har et attraktivt kulturliv, betyder at studerende tiltrækkes til byen, og at byen kan holde på dem i erhvervslivet, når de er færdiguddannet. Derfor er det fortsat vigtigt med opbakningen og samarbejde fra byens erhvervsliv. #3 Festugen - Anders Dahlstrup, Sponsor- og administrationschef #9 Bora Bora - Jesper De Neergaard, Kunstnerisk leder Erhverv Aarhus er en god medspiller for byens kulturliv der bliver ikke sagt, hvad kultur skal være og indeholde de har derimod fokus på at skabe de rette rammebetingelser for kulturlivet i Aarhus. Hos erhvervslivet skaber de samtidig forståelse for, at kultur er nødvendig som vækstgenerator for Aarhus. Et godt eksempel på, at kultur er et kerneområde for vækst, er vores Expat Reception i samarbejde med International Community, Aarhus Universitet, Grundfos og Arla her bliver kultur brugt, som en brik til at fastholde international arbejds kraft i Aarhus-området. Det er afgørende for alle kulturinstitutioner, at en organisation som Erhverv Aarhus bakker os op. Det er den direkte kommunikation til medlemmerne OG den anden vej. Byens kulturliv er vigtigt for byens fremtidige vækst, da et varieret kulturudbud tiltrækker dygtige og nysgerrige erhvervsfolk. Nytænkning er hverdag for os alle, og til det har vi brug for stadig flere case-stories. Kunsten er det labora torium, hvor nytænkning udklækkes. #4 BYiBY - Peter Kruse, Projektleder Erhverv Aarhus har drevet etableringen af Erhvervsklyngerne, hvor små og store virksomheder og organisationer fra det private erhvervsliv og den offentlige sektor mødes. Klyngerne giver en super ramme for snurrige folk, der søger støtte og inspiration. Aarhus Gruppen, som er tæt forbundet med Erhverv Aarhus, gav startkapitalen til BYiBY, der fysisk dokumenterede over for 2017-juryen, at kapitalen og de kreative allerede arbejder sammen i Aarhus. Erhverv Aarhus skaber rammerne for handling. #5 Sailing Aarhus - Thomas Capitani, Direktør Erhverv Aarhus involverer sig og åbner døre til erhvervslivet. Der er et stort vækstpotentiale i et tæt og involverende samarbejde mellem forenings- og erhvervsliv. Et godt eksempel er samarbejdsprojektet, hvor internationale medarbejdere blev involveret i Aarhus Sejlklub. Her blev skabt tætte relationer og noteret gevinster på begge sider. #6 Aarhus Elite - Jan Christensen, Adm. Direktør Med sine mange arrangementer og netværk er Erhverv Aarhus en væsentlig facilitator for, at erhverv og kultur mødes og udveksler ideer og viden. At relationer opstår og dyrkes formelt og uformelt det er en af Aarhus styrker. De fleste mennesker ønsker at bo og arbejde et sted, hvor de udfordres og underholdes. Hvor der er dynamik, overraskelser, energi og inspiration. Det stiller byens mange kulturinstitutioner til rådighed på hver deres måde. 10 #8 Godsbanen - Kim Bisgaard, Leder #10 Kulturby Anne Glad, Bestyrelsesmedlem Samarbejdet med regionens erhvervsliv er helt afgørende for 2017s succes. Det var også centralt i juryens begrundelse for kåringen af Aarhus som Kulturhovedstad: Ikke alene var der politisk opbakning på tværs i regionen. Man lagde også vægt på erhvervslivets store engagement. Aarhus 2017 handler ikke kun om kultur det er også en vision for byudvikling, erhvervsudvikling, turisme, innovation og infrastruktur i Aarhus og Region Midtjylland. Kultur er en fantastisk accelerator for vækst. #11 Classic Race Aarhus - Niels Brøchner, Bestyrelsesformand Uden opbakning fra erhvervslivet og kommunen kunne en event som Classic Race Aarhus ikke lade sig gøre. Det er derfor vigtigt, at erhvervslivet, kulturevents og kommunen spiller sammen. Den ene part kan ikke alene lave events som Classic Race Aarhus uden de andre det er samspillet, der er skabende. Jeg tror ikke, at man direkte tiltrækker de gode medarbejdere fordi der er én god event i Aarhus. Men jeg tror, det fastholder nogen gode medarbejdere, og at det giver noget på goodwill kontoen, at der sker noget i og omkring Aarhus. #12 Aarhus Teater - Henning Kærsgaard, Direktør Aarhus Teater er medlem af Erhverv Aarhus, fordi det er et fantastisk forum for etablering af kontakter med byens erhvervsliv. Kontakter som bl.a. har resulteret i nye samarbejdsaftaler med teatret. Når erhvervslivet bakker op om kulturlivet i Aarhus, giver det os mulighed for at præstere noget ekstraordinært. Og det er vigtigt for en by som Aarhus, der skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft og skabe vækst. Et rigt kulturliv er med til at skabe optimisme i samfundet, og for vores bys vedkommende spiller Erhverv Aarhus her en vigtig rolle.

11

12 Internationale medarbejdere er en gevinst for virksomheden Mange virksomheder i Business Region Aarhus agerer globalt og ser derfor ud over landets grænser for at sikre de dygtigste medarbejdere. 12

13 Arla Foods er blandt de virksomheder i Business Region Aarhus, som støtter op om Erhverv Aarhus internationale indsats, International Community. Hvordan tiltrækker, modtager og fastholder man internationale medarbejdere og en eventuel medfølgende familie? Det spørgsmål har Erhverv Aarhus internationale netværksorganisation International Community fokuseret på siden grundlæggelsen i Arla Foods er blandt de virksomheder, som fra starten bakkede op om et internationalt set-up i byen. Allerede dengang var virksomheden klar over, at de ville komme til at rekruttere flere og flere internationale talenter, da de opererer i et omskifteligt globalt miljø. medarbejdere hurtigt føler sig hjemme og som en del af Arla. Derudover bruger vi International Community, der fungerer som en forlængelse af virksomheden til at hjælpe med at skabe tilknytning til samfundet, fortæller Jais Valeur. Internationalisering styrker virksomhedskulturen Arla er gået fra at være en dansk virksomhed til at være en dansk/svensk virksomhed til at blive en international virksomhed. Internationaliseringsprocessen er dog først lige begyndt. Ifølge Ulla Kjær er der både faglige og virksomhedskulturelle fordele ved at rekruttere internationale medarbejdere. Vores opbakning til International Community var med til at sende et signal internt. Vi fik yderligere fokus på det internationale og fik adgang til et netværk, der kan være med til at Vi har åbnet døren til en verden, der giver os masser af fastholde vores internationale medarbejdere og deres familie, muligheder både i forhold til produkter og medarbejdere. De siger Ulla Kjær, Senior HR manager hos Arla. kandidater, vi rekrutterer, er med til at dygtiggøre os og skabe et mere internationalt miljø. Internationale medarbejdere har Vækst giver udfordringer ofte en anden vinkel på tingene og er med til at skabe den Arlas internationale fokus bunder i virksomhedens globale diversitet, vi ønsker. De er med til at videreudvikle vores kultur vokseværk. Det betyder internationalisering af forretningen, og åbne for noget nyt. Det ligger i vores kultur at være omstil hvoraf kun procent foregår i Danmark i dag. lings- og forandringsparate. Vores koncernsprog er engelsk, og vi arbejder hårdt for at få internationale medarbejdere Som virksomhed skal vi spørge os selv, om vi reflekterer det introduceret til virksomheden, fortæller Ulla Kjær. marked, vi befinder os i og har vi de kompetencer, der skal til for at betjene det? Svaret skal gerne give sig selv. Vi er nødt Genvej til trivsel og viden til at internationalisere den måde, vi arbejder på. Derfor skal Arlas internationale medarbejdere får gerne support til vi løbende rekruttere dygtige udenlandske talenter, siger Jais sprogundervisning, kulturtræning samt en introduktion til Valeur, Executive vice president hos Arla Foods. International Community og deres netværk for medfølgende ægtefæller, Spouse Community. Det er familien vi tager imod Ifølge Jais Valeur har Arla gode forudsætninger for at tiltræk- ikke bare medarbejderen og det har vi fokus på lige fra det ke og fastholde de bedste medarbejdere. For det første er vi indledende interview. Det betyder rigtig meget for familiens en virksomhed, der vokser, og bliver ved med det. Samtidig trivsel, og dermed medarbejderens performance, at en evener vores værdier og gennemskuelige organisationskultur tuel partner kan få indhold i dagligdagen eksempelvis via et attraktiv, når vi rekrutterer. Når de først er ansat, er målet job, fritidsinteresser og muligheden for at lære engelsk eller desuden at være så åben og inkluderende som mulig, så nye dansk. 13

14 Spouse Community er et af initiativerne i International Community s arbejde med at fastholde og tiltrække internationale medarbejdere til Region Midtjylland. Her kan medfølgende ægtefæller netværke til professionelle og sociale events. Medlemskabet af International Community giver desuden Arla mulighed for at være up to date med den nyeste viden inden for området. Især netværksmøderne er en kilde til inspiration. Det er vigtigt at have adgang til den nyeste viden på området. Vi har både deltaget i og været vært for seminarer, hvor man kan få input fra virksomheder, som muligvis er skridtet længere. Vi er forholdsvis få, der arbejder med internationale medarbejdere, og det kan derfor være svært at hente inspirationen indefra. Så det er rigtig fint at indgå i et netværk med andre virksomheder og HR-medarbejdere med samme fokus. Det er en god genvej til viden og betyder, at vi ikke behøver opfinde den dybe tallerken hver gang, forklarer Ulla Kjær. Netværk giver indhold i dagligdagen En af de medarbejdere, der har prøvet at flytte til Aarhus som nyansat international medarbejder er franske Paul Cornillon, Senior Vice President R&D hos Arla. Det er nemmere at tiltrække en franskmand end en københavner Ifølge Jais Valeur og Ulla Kjær er der en anden væsentlig årsag til at rekruttere internationalt. Det er ganske enkelt ofte nemmere at rekruttere eksempelvis en franskmand som Paul Cornillon end kandidater fra hovedstaden. København er foran os på mange punkter og har et mere attraktivt jobmarked, som gør det svært at lokke kandidaterne herover, ligesom vi også har svært ved at tiltrække svenskere. Så jo længere væk kandidaterne kommer fra, jo nemmere er de egentlig at tiltrække selv om Aarhus ikke har status som europæisk storby. Hvis vi rekrutterer fra eksempelvis Malaysia eller Frankrig, er det relativt nemt, og rigtig mange bliver glade for at være her især børnefamilierne. Byen kan jo tilbyde rigtig mange af de ting, som de internationale medarbejdere og deres familie efterlyser; flot natur, en god, sikker atmosfære, international skolegang og masser af aktiviteter målrettet internationale tilflyttere blandt andet takket være International Community og byens mangfoldige kulturliv. n mu ity : m Da jeg ankom til Aarhus blev jeg hurtigt introduceret til International Community og deltog derfor i et af de faste måned lige cafebesøg, First Tuesday. Det var en god mulighed for mig for at komme ud og socialisere med andre internationale, da min kone og tre børn først ankom tre måneder efter mig. Derudover har vi været glade for at modtage det ugentlige nyhedsbrev, som giver et fint overblik over relevante aktiviteter for internationale i Aarhus efter arbejdstid, siger Paul Cornillon. henvende sig, hvis man har behov for assistance. Selv om vi ikke har lige så stort behov for International Community nu, som vi havde i starten, er det godt at have dem i baghånden, siger Paul Cornillon. 14 e rn a t i o n a l Co Vi har desværre haft behov for info om sundhedsvæsnet, da vi har tre børn, som jævnligt kommer til skade, og skal en tur på skadestuen. Det er rart at vide, at der er et sted, man kan Erhverv Aarhus netværk for virksomheder med en international profil Vandt Aarhus Kommunes Integrationspris 2012 Understøtter erhvervslivets rekruttering, modtagelse og fastholdelse af højtuddannet, international arbejdskraft Arbejder for at styrke Østjylland som et attraktivt område for internationale medarbejdere og deres familier In t Udover at bruge International Community til at få inspiration til fritids- og netværksaktiviteter har familien også brugt netværket til at finde praktisk information.

15 150 år ERHVERV A A R H U S

16 Bestyrelsesformand Konsul J.M. Mørk ( ) Købmand, politiker, bladmand, uddannet i flere europæiske lande og første formand for Aarhus Handelsforening (est. 1862). Konsul J.M. Mørk var anerkendt i datidens Aarhus for sin store passion for byen og ugentlige ledende artikler i Århus Stiftstidende om politiske, økonomiske og kommunale spørgsmål. J.M. Mørk var kendt for sine store talegaver og yderst velbevandret i litteratur. Mørk havde ved flere lejligheder sammenstød med daværende Aarhus borgmester Ulrich v. Schmidten. Borgmesteren var eksempelvis irriteret over, at Mørk ville samle laurbær, som han mente tilkom anden part. Mørk svarede igen med et citat: Hold dig smukt til facta kære! Lad motiverne gå fri. Mørk var dog ikke en mand med fjender og hans person havde ikke saa lidt af Englændernes Værdighed og Beherskelse, som stammede fra et studieophold i London. Mørk blev hyldet som Aarhus-borger ved sin død af Amtsavisen Århus; Med hele sit liv og sit virke tilhørte han Århus, og få eller ingen har som han haft rod i det brede lag af befolkningen her i byen. Storhandel og Storby hører sammen Konsul J.M. Mørk har om nogen været med til at sætte Dagsordenen for Udviklingen i Byen. Erhverv Aarhus Arkiver har bunkevis af Information om Organisations spæde Start. Følgende Citater af Hr. Mørk viser en visionær Handelsstand og illustrerer Fokusomraaderne i hans første Aar som Formand. Hvorfor har Byen brug for Aarhus Handelsforening? Storhandel og Storby hører sammen. Kun, hvor der er Muligheder for at drive Storhandel, og hvor der findes Mænd, som forstaar at udnytte disse Muligheder, kan Storbyen trives. Vi har netop overhalet Aalborg i Indbyggertal og er nu Jyllands største By. Hvis vi staar sammen kan vi snart overhale Odense og indtage Rangen som den vigtigste Handelsstad efter Kjøbenhavn. En af jeres Mærkesager er Byens Infrastruktur, hvorfor det er værd at bemærke, at den jydske Hovedbane nu er lagt om til Aarhus? Der var næppe mange som for 75 Aar siden drømte om, at Jernbanerne skulde faa en saa gennemgribende Betydning for Erhvervslivet, som Tilfældet blev. De store Østkystbyer havde deres Havne og behøvede derfor ikke Jernbanen i saa 16 høj Grad. Saaledes mente man dengang. Men nu ser vi Jernbanetrafikkens uhyre Betydning give sig kraftige Udslag, og betyder hurtig Udvikling for Handelsstaden. I har med stor Succes oprettet Byens første Handelsskole? Aarhus Handelsforening har altid næret den mest levende Interesse for de unge Handelsmænds Uddannelse, og en af de første Opgaver, Foreningen tog op, var da ogsaa Oprettelsen af en Aftenskole. Paa sigt bør Byen være Jyllands samlingspunkt for en Handelsskole, hvori først og fremmest de Unge, som har taget Afgangseksamen fra de forskellige Byers Handelslærlingeskoler kan søge Videreuddannelse.

17 De første emner på dagsordenen Næringsloven af 1857 frigav handlen i Danmark og dannede dermed baggrunden for Aarhus Handelsforenings tilblivelse d. 2. oktober Denne skiftede i 1942 navn til Aarhus Handelsstands og Industriforening inden den blev til Erhverv Aarhus i år Dengang som nu er formålet; at arbejde for at styrke erhvervslivet i Aarhus-området. Her er en række citater og illustrationer, som viser en række af de største begivenheder i foreningens begyndelse. Aarhus Havn, jernbanen, uddannelse og og indflydelse var blandt de første emner på dagsordenen. Formålet anno 1862: At virke til fremme af handel, skibsfart, industri og dermed forbundne erhverv, såvel i almindelighed som særlig for Århus by, samt at varetage medlemmernes interesser og rettigheder; At give unge mennesker af handelsstanden adgang til teoretisk købmandsuddannelse gennem opretholdelsen af en god handelskole. Aarhus Havn: Den, der nu vandrer rundt og ser paa de mægtige og bestandig voksende Anlæg, der hedder Aarhus Havn, tænker næppe paa, at den lille smalle Aamunding i Hjørnet af inderste Havnebassin er spiren, hvoraf det hele er vokset frem. Jernbanevæsen: Den rivende Udvikling, som det danske Jernbanevæsen har været genstand for, kom i betydelig Grad Aarhus til gode, og inden ret mange Aar var forløbne, var Aarhus at regne som de jydske Baners Knudepunkt. Uddannelse: Naar man ser tilbage på Aftenskolens Virksomhed i de 48 Aar, der er forløbne siden dens Stiftelse, vil det staa klart, at her har Handelsforeningen paataget sig - og med største Ære - løst en vigtig Opgave, hvis betydning paa en maade staar i omvendt Forhold til Stilfærdigheden af det Arbejde, der er udført. Indflydelse: Foreningen er blevet draget ind i Samfundets Forvaltning og er blevet accepteret som en af de koordinerende Kræfter. De nye vilkår betyder mere Arbejde og færre Resolutioner; men de betyder også større Indflydelse. 17

18 Samarbejdet med erhvervslivet og den fælles stemme er væsentlige faktorer for at sikre udvikling. Fra ideer til realiteter - en kort rute i Erhverv Aarhus Som i 1860 erne, da Erhverv Aarhus blev grundlagt, er samarbejdet og den fælles stemme væsentlige faktorer for at sikre erhvervslivet udvikling, indflydelse og gode rammebetingelser. Erhverv Aarhus sikrer at vigtige budskaber lander hos de rette modtagere i det politiske liv. For alle aktive parter i erhvervslivet er udvikling bydende nødvendigt. Fastholdelse af dynamik og energi, i organisationer som Erhverv Aarhus, kræver dedikerede parter omkring organisationen. 00 erne var ingen undtagelse. År 2000 blev med formanden Torben Jørgensen, Danske Bank, markeret med et navneskift til Erhverv Aarhus. Torben Jørgensen var efter Mogens Boyter endnu en karismatisk formand i rækken siden Mørk. Torben kaldte Erhverv Aarhus for erhvervslivets græsrødder med et mål om at udfordre bureaukratiet, undgå at stivne og hele tiden være klar til bevægelse. Torben Jørgensen fik en væsentlig rolle i Erhverv Aarhus og byens udvikling. Med sin position og mest af alt med sin skarphed, utålmodighed og viljestyrke fik han tingene igennem. Et studenterhus, hvor erhvervskontakt og tværfaglighed var nøgleordene. Et fast og forpligtende samarbejde mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv. Linjen var ikke til lange forhandlinger og tunge rapporter handling, tak. 18 Senere kom bo- og interessefællesskabet til, der nu er lokaliseret i Pakhus 13. Her er erhvervsorganisationer samlet under samme tag. Internationalisering på dagsordenen Som i 1862 er blikket vendt mod omverdenen. Med tætte relationer til virksomhederne i Advisory Board og med formanden Karina Boldsen, Vestas, i spidsen, arbejdes der for de bedst mulige resultater for erhvervslivet, når det gælder de internationale samarbejder samt tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft. En base for det samlede møde med myndigheds Danmark blev skabt i One Stop Shop, som Nordea Fonden støttede oprettelsen af. Senere er initiativet løftet til et nationalt initiativ i International Citizen Service.

19 Tværfagligt Studenterhus med stærk erhvervskontakt bliver en realitet. Alle uddannelsesinstitutionerne bakker op og Toldboden får nyt liv. Erhvervenes Hus i Toldboden bliver den nye lokalitet sammen med en lang række aktører, der også arbejder for byen skabes fællesskabet, der senere flytter til PAKHUS 13. Resultater fra 00 erne dviklingstjenesten, hvor grænserne mellem U erhvervsliv, forskning, uddannelse og kultur for alvor nedbrydes gennem involvering. Nøgleord er delemod og givisme. rhverv Aarhus prisen indstiftes. Prisen er den E lokale anerkendelse af særlige indsatser for byen og området. arhus Konferencen tager temperaturen på byen og A sætter fokus på konkrete udfordringer. Markante og internationale profiler kommer med gode råd og der lyttes. International Community udvikler sig til at være frontrunner, samler viden og de stærkeste kompetencer inden for internationalisering. Banebrydende ny model for myndighedssamarbejde sættes i gang med One Stop Shop for tilflyttende udlændinge senere løftes dette til et nationalt initiativ. Infrastruktur er et af de HELT faste punkter og indsatsområder. Engagement i Det Midtjyske Lufthavnsråd Kattegatkomitéen og naturligvis alle de mange lokale udfordringer, som løbende diskuteres i relevante sammenhænge. Den mentale infrastruktur er i fokus gennem de mange indgreb som Erhverv Aarhus tandhjulet har i det omgivende samfund. Det er vigtigt at alle vidensog udviklingskanaler holdes åbne. Pakhus 13 fungerer som connecting point for byens erhverv, kultur og uddannelse. Relationer tæller Erhvervsklynger bakker op om Kulturhovedstad 2017 Med mere end 100 arrangementer er der mulighed for at møde en stor del af det aarhusianske erhvervsliv. På dansk og på engelsk opfordrer Erhverv Aarhus til at stå sammen. Etablerede og nystartede virksomheder mødes til gensidig gavn og glæde. I samarbejde med Danske Bank og kulturforvaltningen i Aarhus Kommune er der etableret en række såkaldte erhvervsklynger. Der er skabt et godt netværk, hvor op mod 100 erhvervsledere siger ja til at være med i den kæmpesatsning, som Aarhus og Region Midtjylland er i gang med. UdviklingsTjenesten, der initierede helt nye typer af arrangementer, markerede nye tider med appel til de modige medlemmer. Man lærer mest af nogen, der kan noget andet end én selv. Gennem UdviklingsTjenesten skabes kontakter, relationer og efterfølgende en lang række erhvervsmæssige samarbejder. 19

20 ERHVERV AARHUS Erhverv Aarhus er den samlende kraft for erhvervslivet i regionen, hvad angår politik, videndeling og facilitering af samarbejder. BUSINESS REGION AARHUS Aarhus er nu hovedby i Business Region Aarhus, som strækker sig fra Aalborg i nord til Vejle i syd og til Herning i vest. ERHVERVSSAMARBEJDE Ud over København er der etab leret nært erhvervssamarbejde med bl.a. Hamborg, Berlin, London, Oslo og Stockholm. FORBEDRET INFRASTRUKTUR Temaet for markante arbejdsgrupper har været Kattegatforbindelsen og helt nye måder at benytte flytrafik. 2021