Årsberetning for Kulturhistorisk Museum 2002

Transkript

1 Årsberetning for Kulturhistorisk Museum blev året, hvor mange års drømme gik i opfyldelse og mange års arbejde blev belønnet for Kulturhistorisk Museum. Museets mere end 30 år gamle udstillinger om den efterreformatoriske historie blev erstattet med en moderne og tidssvarende udstilling om byen Randers og dens historie. Den 8. juni kunne vi under stor festivitas indvi udstillingen Fra købstad til industriby. Hermed fik Randers for første gang en museumsudstilling, hvor byens borgere og besøgende kan opleve Randers historie fra begyndelsen af 1500-tallet til i dag. Fra købstad til industriby var Kulturhistorisk Museums og Randers gave til sig selv i anledning af byens 700 års købstadsjubilæum, der blev fejret gennem hele året. Selv om en meget stor del af museets ressourcer var bundet op på etableringen af den nye udstilling, var det mere end naturligt, at Kulturhistorisk Museum som byens professionelle historiske institution deltog massivt i fejringen af jubilæumsåret. At museet i sine samlinger ovenikøbet har det dokument, der gav anledning til fejringen, Med åbningen af det permanente udstillingsafsnit Fra købstad til industriby fik Kulturhistorisk Museum nemlig Erik af Pommerns privilegiebrev til mulighed for at udstille blandt andet samlingerne af byen fra 1436, hvori findes en afskrift af Erik dragter og sølvtøj i passende omgivelser Menveds privilegier fra 1302, var kun endnu en grund til at gøre noget særligt ud af blev derfor også året, hvor Kulturhistorisk Museum gennemførte sit hidtil mest omfattende formidlingsprogram nogensinde: byvandringer, omvisninger, foredrag, udstillinger, film, håndværksdage, børneaktiviteter og koncerter blev afviklet i et til tider hæsblæsende tempo. Indsatsen blev belønnet. Museet oplevede en stigning i besøgstallet på knap 20%, fra godt besøgende i 2001 til godt gæster i Een gæst gjorde sig særlig bemærket. Hendes Majestæt Dronning Margrethe gæstede Kulturhistorisk Museum under sit officielle besøg i Randers den 2. september. Dronningen så den nye udstilling, som hun fremhævede for dens mange genstande med en klar Randersoprindelse, og som hun vurderede positivt i sammenligning med Nationalmuseets tilsvarende nye udstilling, Danmarksbilleder. Ikke kun på formidlingsfronten blev 2002 et travlt år. En ny Museumslov trådte i kraft den 1. januar. Den nye lov tillægger museerne en række nye myndighedsopgaver, blandt andet i forhold til amternes og kommunernes fysiske planlægning. Og ikke mindst på det arkæologiske område, hvor loven indeholder nye bestemmelser om organiseringen og finansieringen af arkæologiske undersøgelser, betød det en kraftigt voksende arbejdsmængde for museet. 1

2 Kulturhistorisk Museum i tal 2002 Åbningstider Årlige åbningstimer: Kulturhistorisk Museum Kejsergaarden Randers Lokalhistoriske Arkiv Besøgstal Antal besøgende: I alt Museumsgæster i alt Kulturhistorisk Museum Kejsergaarden Randers Lokalhistoriske Arkiv Antal besøgende på arkæologiske udgravninger 800 Antal besøgende ved julearrangement i Sct. Mortens Kirke Antal besøgende ved foredrag, byvandringer og arrangementer med fremmede arrangører og museets medarbejdere som aktører Programsatte formidlingsaktiviteter Antal særudstillinger på museet i Kulturhuset og på Kejsergaarden 10 Foredrag afholdt på museet 24 Forestillinger i museumsbiografen 36 Håndværksarrangementer på Kejsergaarden 10 Arkæologiske kursusrækker for museets publikum 2 Offentlige omvisninger i museets udstillinger 22 Offentlige byvandringer 10 Offentlige omvisninger i byens kirker m.m. 10 Busudflugter for museets publikum 1 Koncerter 2 Offentlige fotograferinger af Randersborgere, Fotoportræt Klubaktiviteter Arrangementer i museets klub for børn, Hugin og Munin 5 Medlemmer i museets klub for børn, Hugin og Munin 32 Skoletjeneste, omvisninger, foredrag m.m. Omvisninger og byvandringer for skoleklasser udført af museets skoletjeneste 212 Årlige nyhedsbreve fra museets skoletjeneste 3 Afholdte lærerkurser 2 Foredrag holdt af museets og arkivets medarbejdere uden for huset 31 Omvisninger og byvandringer for voksengrupper udført af museets medarbejdere 80 Arrangementer i Randersegnens Amatørarkæologer 16 Emnekasser udlånt til kommunens områdecentre 23 Gamle Randersfilm udlånt til områdecentre 20 Udlån af museumsgenstande 4 2

3 Publikationer Bøger og kataloger udgivet af Kulturhistorisk Museums forlag 4 Artikler skrevet af museets medarbejdere i faglige tidsskrifter o.l. 5 Bøger skrevet af museets medarbejdere, udgivet af andre 1 Artikler skrevet af arkivets medarbejdere i Randers Amtsavis 52 Redigering af ugentlig spalte i Amtsavisen, Det stod i avisen 46 Faglige forespørgsler Medarbejdernes besvarelse af faglige spørgsmål: historiske 241 arkæologiske 88 arkivalske bevaringsmæssige 15 Hits på Kulturhistorisk Museums hjemmeside 8834 Presseomtale Presseomtaler i trykte medier 292 Presseomtale i elektroniske medier 12 Undersøgelses- dokumentations- og registreringsvirksomhed Arkæologiske udgravninger 35 Arkæologiske besigtigelser og kontroller 178 Lokalplaner behandlet 42 Antal kirkegårde, hvor der er foretaget registrering af bevaringsværdige gravminder 0 Museumsgenstande fra historisk tid registreret i museets elektroniske registreringssystem Museumsgenstande fra arkæologiske udgravninger registreret Arkivfonds registreret på arkivet 7 Registrering og scanning af fotos på arkivet Bevaringsvirksomhed Museumsgenstande konserveret i museets konserveringsværksted Timer anvendt til konserveringsopgaver under amtskonserveringsordningen 944 Genstande konserveret for private rekvirenter 3 Nordisk seminar om museumsmagasiner 1 Personale og økonomi Normerede årsværk 18,3 Fastansatte medarbejdere 24 Beskæftigede i arbejdsmarkedsordninger 27 Balance Tilskud Randers Kommune Ordinært statstilskud Refusion, arkæologiske udgravninger Øvrige statslige tilskud Tilskud Århus Amt Betaling Århus Amts konserveringsordning Tilskud fra private og fonde

4 Samlinger, arkiver, bibliotek Indkomst Museets hovedopgave i 2002 var at projektere og opbygge en helt ny permanent udstilling om byens historie gennem de sidste 500 år. Derfor har museets aktive indsamling af museumsgenstande fra historisk tid været droslet ned til et minimum. Der er ikke foretaget større undersøgelser og aktiv indsamling, og erhvervelser af genstande er hovedsageligt forgået gennem passiv indsamling. En enkelt undtagelse er dog genstande indkommet fra A/S Randers Reb, der i begyndelsen af 2003 planlægger at flytte produktionen fra Randers. Til museets samlinger er i løbet af året indkøbt fem sølvgenstande af en privatperson: fire sølvfade og et sølvkrus. Genstandene har tilhørt overlæge Peder Mølgaard ved klinikken for epidemiske sygdomme under Fællesudvalget for Centralsygehuset i Randers. Genstandene er fremstillet i 1930 erne og i 1940 erne af sølvsmed Frantz Hingelberg i Århus. Registrering Kulturhistorisk Museum har for at opprioritere kvaliteten af registreringsarbejdet og arbejdet med Håndværksmuseet Kejsergaarden i efteråret 2002 projektansat en historiker til at arbejde med netop disse områder. Opprioriteringen af kvaliteten af registreringsarbejdet medfører, at det nu tilstræbes at standardisere og uddybe genstandsoplysningerne i museets elektroniske genstandsbase for derved også at lette søgemulighederne for brugerne af registreringsprogrammet. I museets historiske afdeling er i årets løb i alt 3965 genstande er blevet registreret i det elektroniske system, Dansk MuseumsIndex. Af større grupper drejer det sig om belysningsemner, møbler og bygningstømmer. På Kejsergaarden er der især arbejdet med registrering af bogtrykkeriet og urmagerværkstedet. I Randers Lokalhistoriske Arkiv er registreret syv nye arkivfonds, og ca fotos er scannet og edb-registreret. En meget stor, men ikke særlig synlig arbejdsopgave i museets registreringsfunktion har været det logistiske arbejde med at fremfinde de flere tusinde genstande, der skulle bruges i museets nye permanente udstilling, et arbejde en projektansat registrator udførte. Skønsmæssigt blev der besigtiget mellem 5000 og 6000 genstande, før den endelige udvælgelse fandt sted. Arbejdet med at registrere en stor privat oldsagssamling hidrørende fra stenalderbopladser langs især Gudenå og Lilleå og omfattende omkring genstande er blevet påbegyndt. Registreringen, der er muliggjort ved en bevilling fra Århus Amts Museumsråd, vil blive afsluttet i I 2002 blev der udarbejdet 34 udgravningsberetninger. Trods dette har Kulturhistorisk Museum stadig et stort efterslæb på dette område. Efterslæbet, der skal være væk ultimo 2004, var ved udgangen af 2002 på 58 beretninger. Bibliotek Da tilkommende bøger og tidsskrifter i Kulturhistorisk Museums bibliotek ikke længere bliver edbregistreret af Randers Bibliotek, kan der ikke gives en fuldstændig og præcis opgørelse over museumsbibliotekets beholdning. Men det skønnes, at bestanden i museets bibliotek er på ca bind. Hertil kommer dog en mindre mængde bøger og tidsskrifter der ikke er edb-registreret. Knap halvdelen af bestanden er tidsskrifter og årbøger. Årets tilvækst ligger på ca. 500 bind. Hertil kommer 42 tidsskrift- og årbogsabonnementer og en række bøger indkommet som følge af bogudvekslingsaftaler med andre museer. Museet deltager i tre af Statsbibliotekets tidsskriftlæsekredse. 4

5 Museets undersøgelser og forskning Arkæologi 2002 var året hvor den i 2001 vedtagne museumslov delvis trådte i kraft. Det var året, hvor Kulturhistorisk Museums arkæologiske funktion fik en forsmag på det forøgede administrative arbejde, der følger med den nye museumslov. Det var også et år, som centralt var præget af meget stor usikkerhed på den økonomiske front blandt andet på grund af samme lov. Kulturhistorisk Museum foretog i 2002 et større antal besigtigelser af lokalplanområder, råstofindvindingsområder, ledningsarbejder og lignende, og i alt medførte det 35 udgravninger,- prøvegravninger som regulære udgravninger. Dette tal dækker over store variationer: fra den lille prøvegravning på en ulovlig anlagt ridebane i Laurbjerg, der strakte sig over et par timer, til undersøgelsen af en jernalderoffermose ved Havndal, der blev påbegyndt i forsommeren og først blev afsluttet i februar Fra et 36 m² stort felt i gården til Torvegade 12 i Randers, hvor der blev undersøgt rester af 1600-tals bebyggelse, til et m² stort felt i Hinge, hvor der blev undersøgt store dele af jernalderlandsbyer fra midten af ældre og overgangen mellem ældre og yngre jernalder. Fra en prøvegravning over et par hundrede meter langt vejtrace i Hadsten, til prøvegravninger og udgravninger på 62 højspændingsmastepositioner på hver 2000 m², strækkende sig fra Hornbæk i Randers til Katbjerg i Mariager kommune. I økonomisk henseende spændte udgifterne til udgravningerne fra 1.047,94 kr. for den mindste sag til udgravningen i Hinge, der løb op i ,90 kr. Samlet set er der for 32 undersøgelser udbetalt refusion fra stat, amt og kommuner på kr. Derudover skal tillægges en ikke opgjort indsats fra museets fastansatte medarbejdere, der ikke altid har kunnet sættes på regning. Til sammenligning blev der på de 39 undersøgelser, der blev foretaget i 2001, udbetalt refusion på kr. Udgifterne til undersøgelserne blev fordelt med 47,3% til Kulturministeriet (Kulturarvsstyrelsen), 36,2 % til kommunerne. 1,6 % til Århus Amt, 0,7 % til Herregårdsmuseet Gl. Estrup og 14,2 % til private virksomheder. Den Kommunale betaling fordelte sig med 34,3 % til Purhus, 26,6 % til Langå, 18,5 % til Rougsø, 14,1 % til Randers, 5,8 % til Nørhald, 0,4 % til Mariager og 0,2 % til Hadsten, mens Sønderhald og Rosenholm kommuner ikke har betalt for undersøgelser i Af årets mange arkæologiske undersøgelser fortjener nedennævnte en særlig omtale. Ødekirkegård ved Tjærby Undersøgelserne af ødekirken og ødekirkegården i Tjærby, som efterhånden har været i gang i en årrække, fortsatte i Der blev i løbet af året undersøgt i alt 70 grave, hvoraf der var skeletter eller skeletdele i de 37. Med 2002-gravningen er der blevet undersøgt 330 grave, hvilket formodes at være ca. halvdelen af kirkegården. Tårnfundamentet til stenkirken blev færdigundersøgt. Det formodes at tårnet blev opført senest omkring Ud fra stolpehuller nord for kirken at dømme ser det ud til, at stenkirkens forgænger i træ har stået på dette sted. Trækirken synes at have haft et ca. 11 meter langt og 6 meter bredt skib samt et ca. 2,5 x 3 meter stort kor. Trækirken skal formentlig dateres til slutningen af 1000-årene. Renæssancegård ved Skovgårde Undersøgelserne af et renæssancegårdsanlæg ved Skovgårde har nu også strakt sig over en årrække. Grunden er som i Tjærby utilstrækkelige bevillinger fra Kulturarvsstyrelsen. Anlægget har vist sig at være uhyre kompliceret. Det har flere faser, hvor hovedhuset i den ældre fase omfattede ca. 90 m2 og i den yngre fase en bygning på ca. 70 m2. I denne senere fase har der været flere mindre 5

6 ombygningsfaser. Undersøgelserne vil fortsætte i 2003, og hvis det ansøgte beløb bevilges, vil hovedhuset og den til gården hørende østfløj med kælder hermed blive færdigundersøgt. Jernalderlandsby ved Hinge I vinteren 2001 påbegyndtes undersøgelsen af en jernalderlandsby beliggende i Hinge i det område, hvor LECA udvinder ler til sine produkter. Undersøgelserne fortsatte hen over årsskiftet og frem til august måned Der blev i alt undersøgt seks huse i tre indhegnede gårdsanlæg fra de sidste par århundreder før Kristi fødsel. Ca. 30 huse og indtil videre tre til fire indhegnede gårdsanlæg med tilhørende brønde kan dateres til 4. og 5. århundrede efter Kristi fødsel, mens tre huse kan dateres til middelalder. I den ene brønd fra den ældste bebyggelse blev der fundet en udskåret træskål med hank. Fra de yngre brønde er der fund af to træstiger, syv ufærdige træskåle, en trætallerken samt et vognhjul. De helt usædvanligt gode bevaringsforhold for organisk materiale bevirkede, at der blev udtaget mange prøver til naturvidenskabelige undersøgelser, så som kulstof 14-analyser, træringsdateringer, vedanalyser, pollenanalyser og makrofossilanalyser. Jernalderbebyggelse og -grave ved Stevnstrup I forbindelse med byggemodning af et m² stort område i Stevnstrup, blev der efter en prøvegravning af hele området undersøgt et område på m², hvor der fremkom rester af en bebyggelse og 25 brandgrave fra tiden lige efter Kristi fødsel, samt to jordfæstegrave fra 3. århundrede e.kr. Den ene grav indeholdt bl.a. noget så sjældent bevaret som et træbæger, 8 cm. i diameter, 15 cm. højt og holdt sammen af tre smalle bronzebånd. Desuden blev der fundet en syv cm. lang nål og en lille oprullet spiral, begge af guld. Jernalderbebyggelse og grave ved Spentrup Forud for anlæggelsen af en omfartsvej ved Spentrup blev der undersøgt bebyggelsesspor fra tiden før Kr. f. og fra 4. og 5. århundrede samt grave fra sidstnævnte periode. En af gravene skal fremhæves, idet den bl.a. indeholdt en keramikrangle. Ranglen er blevet CT-scannet, og det viste sig, at den indeholder knogler. Ranglen bliver betragtet som et kultisk redskab. Stenalderhuse i Romalt Enge I Romalt Enge blev der gjort et opsigtsvækkende fund af hustomter fra den sene jægerstenalder i 5. årtusinde f. Kr. Husene, der blev fundet i forbindelse med et kloakeringsprojekt, har været ca. tre meter brede og mindst fem meter lange. Husene markerede sig med stolpehuller i vægforløbene og med en række indre tagbærende stolper. Gulvlagene fremstod som lag af bark fra lindetræer. I og uden for husene blev der fundet flintredskaber, der daterer hustomterne til den sene ertebøllekultur. Fundet føjer sig til et fåtal - under ti lokaliteter i Danmark - med huse fra denne periode. Byarkæologi i Randers I Randers by blev der foretaget to undersøgelser i I forbindelse med ombygningen af Rutebilstationen blev der ved kloakeringen iagttaget og registreret spor efter middelalderlige opfyldningslag af det sumpede område, der har beredt grunden for senere tids bebyggelse. Og i forbindelse med renoveringen af gården til Torvegade 12 blev der undersøgt rester af den købmandsgård, som borgmester Niels Jacobsen lod opføre i Offermose fra jernalderen ved Klattrup En af de arealmæssigt mindre udgravninger skulle vise sig at blive den længstvarende, en af de økonomisk tungeste, men også en af de mest epokegørende. På et 525 m² stort areal ved Fuglsøgård lidt vest for landsbyen Klattrup ved Havndal blev der fra maj 2002 til februar 2003 foretaget en 6

7 delundersøgelse af en offermose fra ældre jernalder. I den sydlige del af et ca. 100 x 200 meter stort bassin, der i fortiden har været en sø eller et sumpet område, har der i de seneste århundreder f. Kr. været omfattende tørvegravninger, som efterfølgende er blevet brugt til hensættelser af madofre i lerkar. I alt er der ved undersøgelsen fundet omkring 120 lerkar og ofringer af dyr eller dele af dyr, især hestekranier. Der er desuden fundet en del trægenstande, som måske er selvstændige ofringer, eller som har haft en funktion i forbindelse med ritualer omkring dyreofringerne, eksempelvis tøjrepæle og trækøller. Mosepotter, som dem der er fundet i Fuglsøgård Mose, kender vi mange af. De er dog for de flestes vedkommende tilfældigt fremkommet i forbindelse med tørvegravningerne under og før sidste verdenskrig, uden mange fundoplysninger. Kulturhistorisk Museums undersøgelse er en af de største af sin art i Nordeuropa og den eneste videnskabelige, der er foretaget i Danmark. Undersøgelsen betyder, at det ældre jernaldersamfunds religiøse liv nu kan belyses i langt højere grad end tidligere. Nyere tid På det historiske område har Kulturhistorisk Museum i 2002 brugt kræfterne på to store formidlingsopgaver: opbygning af ny permanent udstilling og skrivning af en ny byhistorie. Disse to meget store opgaver har betydet, at museets historiske funktion fravalgte at foretage større indsamlinger eller at lave mere omfattende dokumentationsopgaver i I forbindelse med flytningen af produktionen fra Randers Reb blev er dog foretaget en mindre indsamlingskampagne, mens produktionen på rebslåeriet tidligere er blevet dokumenteret. I årets løb er der også i mindre omfang blevet lavet fotodokumentation af markante ændringer i det randrusianske bybillede. Museets formidling Publikum Randers 700 års jubilæum som købstad satte et naturligt fokus på det historiske element gennem hele Det smittede af på Kulturhistorisk Museums besøgstal, der også blev godt hjulpet på vej af indvielsen af det nye permanente udstillingsafsnit i juni måned og af et meget omfattende formidlingsprogram. I alt mennesker gæstede arkiv og museum. Det var samlet set næsten 6000 flere end året før. Størst stigning i besøgstallet var der på museet i Kulturhuset. Stigningen var her på gæster, fra til til gengæld faldt besøgstallet på Håndværksmuseet Kejsergaarden, hvor åbningstiden blev indskrænket i 2002 i forhold til Det betød en nedgang på knap gæster til Ud over de gæster, der besøgte museets udstillinger og arkivets læsesal, var museets medarbejdere Kulturhistorisk Museum, museumsgæster

8 gennem året i kontakt med rigtig mange mennesker gennem de mange arrangementer, foredrag, byvandringer og omvisninger, som ikke var programsat i museets regi, eller som foregik andre steder end inden for museets fire mure. 800 mennesker gæstede således museets arkæologiske udgravninger, næsten 1500 børn deltog i det julearrangement, som Kulturhistorisk Museum arrangerede i Sct. Mortens Kirke sammen med Folkekirkens Skoletjeneste, og mere end 2600 tilhørere har museets og arkivets medarbejdere holdt foredrag for uden for museet. Særudstillinger Kulturhistorisk Museum viste i 2002 ti særudstillinger, der i anledning af jubilæumsåret alle bortset fra juleudstillingen havde en meget klar Randersvinkel. Tre udstillinger blev vist på Håndværksmuseet Kejsergaarden, syv på museet i Kulturhuset. I felten med skovl ske og skurvogn 10 års arkæologi på Randersegnen Udgravninger fund og forskning. Fra oktober april Kulturhuset. Nyerhvervelser 2001 Mindre udstilling af genstande, der i 2001 tilgik museets samlinger. 12. januar 28. februar. Kulturhuset. Kvartererne der forsvandt Om de store saneringer i den indre by i Randers i 1950 erne og 1960 erne. 19. januar 13. april. Håndværksmuseet Kejsergaarden. Randers købstad glimt af byen i middelalderen Privilegiebrev og arkæologiske fund. 1. marts 31. december. Kulturhuset. Randers før og nu Fotos fra Randers Lokalhistoriske Arkivs gemmer, stillet overfor nyoptagelser af samme lokaliteter i dag. 13. april 18. august. Kulturhuset. H.P. Iversens Randersbilleder Dekorationsmaler Hans Peter Iversens romantiske gouacher. 4. maj 17.august. Håndværksmuseet Kejsergaarden. Randersplakater En rejse i byens plakatkunst gennem flere årtier. I samarbejde med Dansk Plakatmuseum. 10. august 29. september. Kulturhuset. Randersvirksomheder anno 1902 i tekst og billeder 7. september 28. december. Håndværksmuseet Kejsergaarden. Album byens billeder To fotografer, Mogens B. Nielsen og Hans Grundsøe, giver deres bud på en del af byens nutidshistorie. 5. oktober 17. november. Kulturhuset. 8

9 Julebøger og julehæfter for store og små gennem 100 år 30. november 29. december. Kulturhuset. Permanente udstillinger Med indvielsen af det permanente udstillingsafsnit Fra købstad til industriby den 8. juni 2002 gik en længe næret drøm i opfyldelse: Byen Randers fik sin historie fortalt i en stor, flot og visuelt spændende udstilling. I udstillingen er der lagt vægt på tre elementer: Der er fortalt den gode historie om Randers, der er mange rigtig gode museumsgenstande, og det hele er pakket ind i nogle gode og veldisponerede rum. Udstillingens mere end 500 kvadratmeter er inddelt i fem tidsafsnit: Købmændenes Randers ( ), Håndværkernes Randers ( ), Industrialiseringens Randers ( ), Arbejdernes Randers ( ) og Velfærdens Randers (1950-). I disse rammer kan publikum nu se på mere end 3000 museumsgenstande, som alle fortæller et stykke af den lokale historie. De kan møde over 100 kendte og ukendte randrusianere, hvis livshistorier alle er en del af den fælles Randershistorie. De kan få indtryk af byens, befolkningens og livets udvikling gennem 500 år. Og de kan nu komme tæt på blandt andet de mange Rembrandtraderinger i den enestående kunstsamling De Buhlske Stuer. Efter åbningen af det nye udstillingsafsnit fremstår Kulturhistorisk Museum udstillinger som nogle af Danmarks mest moderne. Publikumsreaktionerne er da også overvældende positive, og samtidig har museumskolleger fra nær og fjern valfartet til udstillingen siden åbningen for at vurdere og eventuelt lade sig inspirere til egne udstillingsprojekter. Foredrag Vanen tro arrangerede Kulturhistorisk Museum også i 2002 en foredragsrække. I anledning af købstadsjubilæet var foredragsrækkens tema Randers- og Danmarkshistorie fra vikingetiden til 1900-tallet. 24 foredrag og to kurser med i alt 865 tilhørere blev det til. 20 af foredragene og begge kurser blev afholdt i samarbejde med Folkeuniversitetet. Film I lighed med 2001 spillede museets kortfilmbiograf hver søndag eftermiddag i forårs og efterårssæsonen. Der blev gennemført 36 søndagsforestillinger, hvortil der indfandt sig i alt 677 besøgende. En stor succes var efterårets program med premiere på en række film fra Randers i perioden 1930 erne til 1960 erne. Filmene har ligget gemt i museets magasin og blev i forbindelse med etableringen af det nye permanente udstillingsafsnit fundet frem og overspillet på dvd til brug i udstillingen og biografen. Udover de programsatte filmvisninger blev biografen brugt af skoletjenesten, arkivet, Jubilæumssekretariatet, foreninger og andre. Byvandringer og kulturture På Kulturhistorisk Museums program stod i 2002 otte byvandringer og én kulturtur. Den sidste gik til Dronningens Gobeliner på Christiansborg og Nationalmuseets nye udstilling Danmarkshistorier. Turen blev arrangeret i samarbejde med Randersegnens Biblioteker og var udsolgt. Byvandringerne fik gennemgående meget stor tilslutning. En enkelt kirkegårdsvandring blev sågar besøgt af mere end 250 interesserede randrusianere. Ud over de programsatte byvandringer gennemførte museets skoletjeneste 41 byvandringer. Derudover var museets og arkivets medarbejdere guider på et stort antal byvandringer med andre arrangører. 9

10 Ferieaktiviteter I skolernes ferier gennemførte Kulturhistorisk Museum en række aktiviteter rettet mod børn og deres forældre. På museet i Kulturhuset var det historieværkstedet Randers 1302, Byløb i Randers og Fotomaraton. Sidste aktivitet blev afviklet i Børnekultur-Ugen og førte til udgivelsen af hæftet Børneliv i Randers gennem 700 år fortalt af børn. Håndværksmuseet Kejsergaarden bød i og omkring værkstederne på en række aktiviteter, hvor børnene i samarbejde med museets frivillige håndværkere og museumsformidleren fik mulighed for selv at prøve de gamle håndværksteknikker af og lave forskellige håndværksprodukter. I vinterferien blev der afviklet et smykkeværksted og i efterårsferien Håndværk i 700 år. Børne- og juniorklubben, Hugin og Munin Museets børne- og juniorklub, der er en afdeling af Nationalmuseets Hugin og Muninklub, havde ved årets udgang 32 børn som medlemmer. Museets to museumsformidlere fungerer som ravnemødre i klubben og gennemførte i årets løb 5 arrangementer for klubmedlemmer. Museumsklub Randers Den 26. november lød startskuddet til Museumsklub Randers, museets nye fordelsklub for voksne. Formålet med klubben er at knytte kernepublikummet endnu tættere til museet. Klubmedlemmer opnår en række fordele bl.a. gratis adgang til museet, gratis årbog, invitation til receptioner og lignende, mulighed for at deltage i særligt tilrettelagte arrangementer og rabat i museets butikker. Publikationer Kulturhistorisk Museum udgav i 2002 sin syvende årbog med artikler fra museets arbejdsmark. Museet udgav i samarbejde med Jysk Arkæologisk Selskab bogen Vor Frue Kloster om de omfattende udgravninger på det middelalderlige benediktinernonnekloster i Randers. Og endelig var Kulturhistorisk Museum udgiver af bogen Børneliv i Randers gennem 700 år fortalt af børn. Fire af museets medarbejdere var hovedforfattere på den nye byhistorie, Randers Fra handelsplads til storkommune, som Randers Amts Historiske Samfund udgav i anledning af byens 700 års jubilæum. Her ud over har museets medarbejdere skrevet en række artikler i forskellige historiske og arkæologiske tidsskrifter og udgivelser. Andre formidlingsaktiviteter Årets største enkeltarrangement på Kulturhistorisk Museum var festligholdelsen af selve dagen for byjubilæet den 8. marts. Dagen blev markeret i et tæt samarbejde af alle Kulturhusets institutioner: Randers Kunstmuseum, Hovedbiblioteket, Randers Lokalhistoriske Arkiv og Kulturhistorisk Museum. Hele museets personale var travlt beskæftiget med bl.a. at arrangere teater, spillefilm, små foredrag, gøgleri, middelaldermusik, café og meget mere randrusianere og gæster kom på museet denne dag. Samarbejdet med Kulturhusets øvrige institutioner fungerede fint og lagde klart op til at intensivere det tværfaglige formidlingsarbejde på stedet. På Kejsergaarden blev der i løbet af året afholdt otte håndværksarrangementer under fælles overskrift Byens håndværk fra middelalderen til i dag. Derudover gennemførtes det årlige Kejsergaarden for fulde sejl, hvor alle museets 25 værksteder bemandes med frivillige håndværkere. Årets mest spektakulære arrangement var vel nok fremstillingen af verdens længste håndslåede reb, Randersrebet 2002, den 24. august. Arrangementet, der resulterede i et 500 meter langt reb, blev afviklet af rebslager Ole Magnus på Randers Havn under stor mediebevågenhed og tiltrak ca. 800 besøgende. 10

11 Skoletjenesten Kulturhistorisk Museums skoletjeneste udvidede i 2002 undervisningsprogrammet med undervisningstilbud i det nye, permanente udstillingsafsnit og på Kejsergaarden. Nyhederne blev lanceret i skoletjenestens nyhedsbrev, som tre gange i løbet af året blev sendt til skoler i Randers og nabokommunerne. Den internationale museumsdag (18.maj) blev markeret med et byløb for børnehavebørn. Løbet foregik som et kæphesteløb, og otte børnehaver deltog i det med i alt 133 børn og 29 voksne. I samarbejde med Børnebiblioteket og skuespiller Tine Ejby blev i efteråret afviklet teaterprojektet Den gode historie i Randers. Projektet involverede 10 skoleklasser fra 10 af byens skoler, der den 4. oktober opførte 10 teaterstykker i midtbyen. Arrangementet sluttede af med en reception på KHM. Her deltog 230 børn og 10 voksne. På Kejsergaarden blev der atter indrettet et juleværksted, som blev besøgt af 33 skoleklasser. Kulturhusets museumsformidler arrangerede i samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste projektet Julelys. Der blev fremstillet undervisningsmateriale og afholdt 10 forestillinger i Skt. Mortens Kirke. I alt 1403 børn og 94 voksne deltog Markedsføring Jubilæumsåret har også på markedsføringssiden krævet en stor ekstraordinær indsats af Kulturhistorisk Museum. Ligesom i de forudgående år måtte meget klares ved hjælp af kreativitet og udnyttelse af alle til rådighed stående muligheder for gratis markedsføring. Museet udgav i 2002 to fyldige foldere med halvårsprogrammer. Den første udkom primo januar og den anden primo juni. Juniudgaven blev brugt til annoncering af åbningen af det nye, permanente udstillingsafsnit og blev husstandsomdelt i eksemplarer i Randers kommune. Markedsføringsaktiviteterne var først og fremmest rettet mod Randers og omegnen. Det har været museets ønske at bruge jubilæumsåret til at gøre museet mere kendt blandt byens borgere. Et vigtigt led i denne strategi var udnyttelsen af jubilæumsårets officielle markedsføringskanaler, såsom Jubilæumssekretariatets brochurer, hjemmeside og distribution. Hele året igennem udgjorde museets arrangementer en meget markant andel af jubilæumssekretariatets officielle program og kommunens programfolder Det Sker. I maj fik museet en ny hjemmeside. Siden var et tiltrængt løft til at fremme den digitale synlighed. Formidling og markedsføring på nettet er stadig i rivende udvikling. Derfor blev der brugt en del timer på at eksponere museets udstillinger og arrangementer på nettet. Næsten 9000 besøgende har der siden maj været på museets hjemmeside. I 2002 indgik museet et samarbejde med 20 enestående oplevelser, en sammenslutning af museer og turistattraktioner fra Skagen til Silkeborg. Der blev udgivet en fællesbrochure, som blev distribueret i store del af Nord-, Midt-, Vest- og Østjylland. Plakater og brochuremateriale blev i lighed med tidligere år distribueret til kommunale institutioner, lokale forretninger, omegnens kommuner, turistvirksomheder og beslægtede institutioner i regionen og på landsplan. Museet deltog igen i 2002 i en markedsføringskampagne, som Randers Turistbureau havde taget initiativ til. Målgruppen var turoperatører og seniorklubber. En række af museets arrangementer og begivenheder nåede at blive omtalt i overregionale aviser eller tidsskrifter og bidrog dermed til en positiv synlighed af Randers by og byens jubilæum. Årets presseomtale i trykte medier er registreret således: 11

12 Avis eller tidsskrift Omtale i 2002 Jyllands Posten 4 Kristeligt Dagblad 6 Århus Stiftstidende 9 Amtsavisen 195 Randers Posten 44 Annonceavisen for Randers og 2 omegn Din Avis 11 Metro Express 2 Hadsten Avis 1 Viborg Stifts Folkeblad 2 Herning Folkeblad 1 Fyens Stiftstidende 1 Helsingør Dagblad 1 Holbæk Amts Venstreblad 1 Kalundborg Folkeblad 1 Politiken 1 Kulturkalender 1 Julemagasinet 2 Tuborgfondet 1 Femina 1 Alt for damerne 1 Antik & Auktion 1 Bo Bedre 1 Siden Saxo 2 Børsen 1 Refleks 1 I alt 292 Sammenlignet med 2001 fik museet megen mere omtale i radio og tv: Østjyllands radio, Danmarks Radio, Radio ABC, Radio Alpha, TV 2 Østjylland, DK4 og TV Danmark bragte alle et eller flere indslag fra Kulturhistorisk Museum i løbet af året. Museets konserverings- og bevaringsarbejde Året i Kulturhistorisk Museums bevaringsafdeling var som alle steder i museet præget af Randers bys 700 års jubilæum. Fire medarbejdere var årets første halvdel fuldt optaget af arbejdet med opbygning af museets nye permanente udstillingsafsnit, Fra købstad til industriby. Og i efteråret stod afdelingen som arrangør af et nordisk magasinseminar, hvor 120 museumsfolk fra hele Skandinavien kom til Randers for at udveksle erfaringer på magasinområdet. Bevaringsarbejde for Kulturhistorisk Museum Til bevaringsarbejdet med Fra købstad til industriby er samlet anvendt 2869 timer i Alle fire konservatorer har arbejdet intenst med udstillingen i årets fem første måneder. Til de næsten 3000 timers bevaringsarbejde på den nye udstilling i 2002 skal lægges yderligere 2860 timers konservering udført på udstillingens museumsgenstande i

13 3315 genstande er klargjort til udstillingen. Heraf hører de 1546 genstande hjemme i De Buhlske Stuer. Andre 168 genstande blev klargjort uden at blive brugt i udstillingen. Hertil kommer, at en stor del af museets møntsamling også er blevet klargjort til udstilling. Samlet set er der tale om en overordentlig stor indsats, som betyder, at en meget pæn del af Kulturhistorisk Museums samling er kommet i en meget høj konserveringsmæssig standard Udover det strengt konserveringsrelaterede arbejde, har museets bevaringsafdeling arbejdet med bevaringsrelaterede emner i forbindelse med selve indretningen af udstillingen. Dvs. overfladebehandling af montreindersider, valg af materialer og belysningssystemer, ventilation, transport, flytning og magasinering af genstande, montreindretning og montering af museumsgenstande. Bevaringsarbejdet omkring den arkæologiske samling har på grund arbejdet med Fra købstad til industriby og manglende ressourcer i årets sidste halvdel været begrænset. Indtægtsdækket konserveringsarbejde Som led i Århus Amts amtskonserveringsordning er der udført konserveringsarbejde for fem af amtets øvrige museer og for Kulturhistorisk Museum selv. De museer, der er blevet serviceret af Kulturhistorisk Museums bevaringsafdeling, er Mariager Museum (7,5 timer), Djurslands Museum (200 timer), Silkeborg Kunstmuseum (27 timer), Jyllands Herregårdsmuseum (155 timer) og Århus Bymuseum (15 timer). Af andre indtægtsdækkede opgaver, dvs. opgaver fra private rekvirenter, har der også i 2002 kun været ganske få: En tallerken, en dukke og en lille porcelænsfigur. Rådgivning Kulturhistorisk Museums Bevaring rådgiver andre museer og private i bevaringsspørgsmål. Foruden de museer, der via amtskonserveringsordningen løbende trækker på Kulturhistorisk Museum, er der i 2002 ydet rådgivning til Sct. Clemens Kirke angående bevaring og udstilling af bibel og til Århus Teater angående bevaring og konservering af scenetæppe. Rengøring Bevaringen overtog pr ansvaret for al rengøring på museet. To rengøringsmedarbejdere blev overflyttet fra Kulturhusets administration. Det var hensigten med selv at overtage rengøringen, at en del at arbejdstiden skulle øremærkes rengøring i museets samling. Det betyder, at omkring 25 % af rengøringsassistenternes arbejdstid nu anvendes på samlingerne. Magasinseminar I anledning af jubilæumsåret afviklede Kulturhistorisk Museum i september måned et fagligt seminar om museumsmagasiner. Seminaret, der strakte sig over to dage, blev gennemført i samarbejde med Nordisk Konservator Forbunds arbejdsgruppe omkring museumsmagasiner. Seminaret, der blev finansieret gennem fondsmidler og deltagernes betaling, krævede mange interne ressourcer. Til gengæld blev seminaret, der havde 120 deltagere fra hele Skandinavien, en stor succes at dømme efter deltagernes tilbagemeldinger. Museets personale Kulturhistorisk Museum har på det personalemæssige område i 2002 været præget af to ting: overtagelse af egen rengøring fra den centrale kommunale rengøring og mange medarbejdere på orlov. Museet overtog pr. 1. januar selv ansvaret for rengøringen i egne lokaler. Det betød, at museet kunne føje to rengøringsassistenter til personalegruppen. Det har givet et personalemæssigt løft at få 13

14 knyttet rengøringsassistenterne til museets medarbejderstab, og det har givet et kvalitetsløft i rengøringen, idet der nu rengøres efter individuelt behov og ikke efter et fast skema. To af museets kvindelige medarbejdere fik forøget familien i 2002 og gik derfor på barselsorlov. To andre, den ene arkæologiske museumsinspektør og udstillingsarkitetekten, valgte med bevilget orlov - at prøve kræfter med spændende opgaver uden for museet på henholdsvis Institut for Forhistorisk Arkæologi ved Århus Universitet og Moesgård Museum. Det er naturligvis en anerkendelse til Kulturhistorisk Museum, at andre vægtige institutioner har øjne for, at Kulturhistorisk Museum har dygtige medarbejdere. Men samlet set har de mange medarbejdere på orlov givet en del uro i organisationen, når mange opgaver har skullet varetages af vikarer. Faste medarbejdere Jørgen Smidt-Jensen, cand. mag., museumsleder Ernst Stidsing, cand. mag., souschef, museumsinspektør, arkæologi Claus Kjeld Jensen, ph.d., museumsinspektør, arkæologi (orlov fra 1.10.) Broder Berg, cand. mag., museumsinspektør, formidling Hanne Schaumburg Sørensen, cand. mag., museumsinspektør, nyere tid Tina Knudsen Jensen, cand. mag., arkivar Lone Pedersen, ledende konservator Anne Rostgaard Nielsen, konserveringstekniker (barselsorlov fra 11.8.) Nedim Gruhonjic, konserveringsassistent Ole Birch Nielsen, udstillingsarkitekt (orlov fra ) Hans Grundsøe, fotograf Carl Poulsen, registrator Reno Fiedel, museumsassistent Anna Lise Varberg, overassistent Lene Revsbech Svendsen, overassistent (barselsorlov fra 28.3.) John Jensen, overassistent Guri Dybsand, overassistent Inger Marie Hyldgaard, cand. phil. museumsformidler Helle Lebahn Bentzen, cand. mag., museumsformidler Jan Schifter Rasmussen, cand. scient. assistent, uden for normering Niels T. Andersen, cand. mag., assistent, uden for normering Ingelise Damm Petersen, receptionist, uden for normering (fra 1.9.) Ingelise Majgaard Jørgensen, receptionist Sys Mathiesen, rengøringsassistent Lis Olsen, rengøringsassistent Projektansatte i kortere eller længere perioder Christoph Briese, mag. art. Erik Jacobsen, registrator Ragna Stidsing, cand. mag. Lene Sørensen, cand. mag. Anna Lene Andersen, cand. mag. Merete Holm, cand. phil. Signe Aguirre, cand. mag. Liis Bekric, konserveringsmedhjælper Benedikte Thomsen, kontorassistent Allis Svendsen, kontorassistent 14

15 Ansatte i arbejdsmarkedsordninger Jonna Folner Danielsen, kontorassistent, Tove Mikkelsen, kontorassistent Henrik Lyngby Kristiansen, kontorassistent Lene Andersen, cand. mag., Sonja Villum Christensen, kontorassistent, Hannah Christina Forslund, receptionist, Svend Anker Frisk, assistent, Birte Brix Jensen, kontorassistent, Ulla Hæll, receptionist, Lissy Mondrup Sørensen, receptionist, Micki Christensen, medhjælper, Liis Bekric, medhjælper, Jacob Søndergaard Kristensen, medhjælper, Willy Roger Madsen, medhjælper, Frank Langgaard, medhjælper, Erik Sørensen, assistent Ingerlise Wohlin, receptionist Else-Marie Friis, receptionist, Jytte Mona Olesen, receptionist, Kirsten Rasmussen, receptionist, Else Andersen, receptionist, Jette Naldahl Thomsen, receptionist, Leif Madsen, kontormedhjælp, Grete Møller, assistent, Jens Ove Hansen, assistent, Hardy Bach, assistent, Henrik Kristensen, medhjælper, Hertil kommer et stort antal arkæologistuderende, der medvirkede ved årets udgravninger, og et antal praktikanter fra forskellige undervisningsinstitutioner. Museets mange projektansatte er typisk finansieret ved hjælp af eksterne midler. I 2002 var der på eksterne midler i alt ansat 6 kandidater, der tilsammen arbejdede i 1,4 årsværk, og 20 studenter, svarende til 3,8 årsværk. Lokaler, inventar og materiel m.v. Udstillingslokaler I forbindelse med etablering af Kulturhistorisk Museums nye basisudstilling, Fra købstad til industriby blev den sydlige fløj af museet gennemgribende istandsat med maling og ny gulvbelægning. Elektriske installationer og alarminstallationer blev renoveret. Magasiner Kulturhistorisk Museums mest presserende problem - manglende plads til opbevaring af museumsgenstande - blev heller ikke løst i I forbindelse med en mindre ombygning i Kulturhuset fik museet dog tillagt nogle få kvadratmeter i kælderen, som har fundet udnyttelse til opbevaring af især møbler, der blev taget ned fra den gamle permanente udstilling. 15

16 Løbende gennem året er der blevet arbejdet videre med planen om at etablere et magasinfællesskab for museerne i Århus Amt. Den helt store forhindring i dette projekt finansieringen er dog ikke kommet mange skridt nærmere en fjernelse. Kontakter til private fonde har hidtil kun givet pæne ord med på vejen, mens der ikke har været lyst til at medvirke til projektets realisering. Arbejds- og administrationslokaler I Kulturhistorisk Museums lokaler i kælderen under Kulturhuset er gangarealerne, som i praksis også fungerer som arbejds- og opholdslokaler, blevet renoveret med ny maling. Det gælder også rummet, hvor de arkæologiske fund modtages, rengøres og sorteres, og den arkæologiske funktions kontorlokaler. I udstillingsværkstedet er spånsuget renoveret. Rundsaven blev påmonteret et fast sug på klingen, rørføringerne blev lagt om, selve sugeenheden blev efterset, renset og renoveret med nye filtre, og returluften blev ledt ud i det fri. IT Kulturhistorisk Museums udbyggede netværk kørte i 2002 på sit fjerde år. Ved årets udgang omfattede netværket 37 arbejdsstationer, en hjemmearbejdsplads uden forbindelse til museets netværk, en server til museets data og elektronisk posthus, en server til Internetforbindelse og hjemmeside samt to digitale kopimaskiner. Museets serverkapacitet blev forøget i 2002 og har nu en lagerkapacitet på 85 GB. Styresystemet er skiftet til Win2000Server. I forbindelse med et uvejr i begyndelsen af juli forårsagede et lynnedslag en skade på museets trådløse forbindelse mellem hovedafdelingen i Kulturhuset og Håndværksmuseet Kejsergaarden. Af økonomiske årsager blev forbindelsen genetableret som en ADSL-forbindelse. Arbejdsmiljø og sikkerhed I 2002 har der, som det er forudsat i museets APV, været arbejdet meget og meget konkret med intern kommunikation, med arbejdsplanlægning og med bedre integration af løst ansatte medarbejdere. Fra 2002 er samarbejdsudvalg og sikkerhedsgruppe slået sammen i museets MED-udvalg. Det har generelt betydet en opprioritering af sikkerhedsarbejdet. Museet har været ramt af tre arbejdsskader i Den ene må betragtes som et hændeligt uheld, mens de to andre krævede mere opmærksomhed og blev fulgt op af en intern undersøgelse og ændring af arbejdsgange. Det drejede sig i begge tilfælde om tunge løft i forbindelse med opbygningen af museets nye permanente udstilling. Museets økonomi Kulturhistorisk Museums regnskab for 2002 balancerede med godt mio. kr. Det er museets største omsætning nogensinde. Der er tale om en stigning på næsten 2 mio. kr. eller knap 20% i forhold til

17 Kulturhistorisk Museum, indtægter 2002 Tilskud fra Århus Amt 1% Betaling for undersøgelser og udgravninger 26% Ordinært Statstilskud 7% Statstilskud, projekter 1% Drift, Randers Kommune 58% Entréindtægter og kioskdrift 3% Betaling for konservering 3% Tilskud fra private og fonde 1% Kulturhistorisk Museum, udgifter 2002 Udstillinger og anden formidling 8% Konservering 3% Administration 3% Entré og kioskvirksomhed 1% Personale 49% Undersøgelser og erhvervelser 27% Samlingens forvaltning 2% Lokaler 7% Tre forhold har haft særlig indflydelse på årets regnskab: en meget stor aktivitet i museets arkæologiske afdeling, etablering af den nye permanente udstilling, Fra købstad til industriby og afviklingen af et ekstraordinært stort formidlingsprogram i anledning af Randers 700 års købstadsjubilæum. Disse ting betød sammen med en række forholdsvis store vedligeholdelsesudgifter og en nødvendig udskiftning af museets telefonanlæg en meget stor stigning i museets udgiftsniveau. De stigende udgifter modsvares dog af en tilsvarende stigning i indtægterne. Især er betalingerne for arkæologiske undersøgelser i vækst. De udgjorde mere end 3.1 millioner kr. i Men der har også i løbet af året været pæne indtægter på konserveringsvirksomheden og på sponsering fra private og fra privat og offentlige fonde. Kulturhistorisk Museums store egenindtægt på mere end 4.1 millioner kr. betyder, at Randers kommunes forholdsmæssige andel af museets drift er faldende. 17

18 Samlet set ender regnskabet med, at Kulturhistorisk Museum kommer ud af 2002 med et mindre underskud på driftsregnskabet. Underskuddet, der har en størrelsesorden af kr. overføres efter godkendelse i byrådet til budgettet for I 2002 modtog Kulturhistorisk Museum støtte fra følgende private og offentlige fonde: Kulturarvsstyrelsen ( kr.), Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond ( kr.), Århus Tapetsererlaug (1.430 kr.), LO Randers (5.000 kr.), Tuborgfondet ( kr.), Knud Højgaards Fond ( kr.), Århus Amts Museumsråd ( kr.), Randers Kommunes Jubilæumsfond ( kr.). Jørgen Smidt-Jensen April