Indholdsplaner 2017/2018

Transkript

1 Indholdsplaner 2017/2018 1

2 Indhold Formål... 3 Værdigrundlag... 3 Historie... 3 Skolens pædagogiske linje... 4 Skolens elever... 4 Skolens personale... 5 Forældresamarbejde... 5 Kontaktlærerfunktion... 5 Undervisning... 6 Særlige støttetimer... 7 Beskrivelse af fag... 7 UU-vejledning Brobygning Praktik Projektopgave OSO opgave Kostskolearbejdets tilrettelæggelse Tilsyn Blivedage Introuge Lejrtur Morgentur Efterskolernes dag og Efterskolernes aften Lektietid/Fordybelsestid/Læsebånd Rengøring Ugeskema Kostpolitik Praktisk arbejde Kalender Skema

3 Formål St. Andst efterskole er en selvejende institution. Institutionen er oprettet 15/ og har hjemsted i Vejen kommune beliggende Markdannersvej 3, St. Andst. St. Andst efterskole ejer Markdannersvej 1, 3, 5, 7 og 9. Værdigrundlag St. Andst Efterskole er en skole for normaltbegavede unge, der har læse og stavevanskeligheder. På St. Andst efterskole har vi fire værdier, som skal være grundværdier for alle på skolen. De fire værdier er: Fællesskab, Anerkendelse, Tillid og Udvikling. På skolen har vi en tro på, at den enkeltes udviklingsproces fremmes ved: at være i samspil med andre. at have forventninger og stille krav til hinanden. En tro på, at den enkeltes dannelsesproces og hele menneskelige modning fremmes gennem: trivsel, samvirke og fællesskab. Det forudsætter gensidig tillid og tro på sig selv og hinanden. Frihed til ansvar - for sig selv og for fællesskabet. Det er nødvendigt for at kunne udvikle sig til aktive demokratiske samfundsborgere med pligter og rettigheder. ligeværdig, åben og fordomsfri samtale i og uden for undervisningssituationen. En forudsætning for gensidig respekt og respekt for forskellighed. Samarbejde og arbejdsglæde; sammenhold og fælles oplevelser. Det styrkes gennem fælles opgaver. Styrkelse af selvværd og livsmod. Mod til at flytte egne grænser og turde stole på egen dømmekraft. Historie Store Andst Efterskole blev opført i et nedlagt alderdomshjem i Andst i det daværende Ribe Amt. Skolen var fra starten bygget på såvel professionel ekspertise som lokal opbakning. Den lokale borgmester, politiassistent, tømrermester og revisor sad med i skolens første bestyrelse. Initiativtageren til skolen - den ledende skolepsykolog E. Rønne-Jeppesen - blev også skolens første formand. 3

4 Skolens pædagogiske linje Elevernes trivsel og læring er altid i fokus på St. Andst Efterskole. Vi er opmærksomme på en god start på efterskoleåret samt det løbende trivselsarbejde. Vi har mange elever, der gennem deres skoletid har haft udfordringer af forskellig art. Det er derfor vigtigt, at opbygge den enkelte elevs selvværd og give dem succesoplevelser og selvtillid, så de igen får lyst til at modtage undervisning og arbejde videre med deres læse- og skrivevanskeligheder. Et år på St. Andst Efterskole skal være intenst og udfordrende, og dermed sætte sig spor hos den enkelte elev, som strækker sig langt ud over selve opholdet. Samspillet mellem undervisning, fritid og dagligdag skal give eleverne værdier i hverdagen i form af fælles oplevelser og et personligt ansvar for fællesskabet. Det er vigtigt, at eleverne, med udgangspunkt i deres egne livserfaringer, lærer at deltage i skolens fællesskab for fremadrettet at kunne deltage i samfundets forskellige fællesskaber. I samværet med andre får eleverne opbygget deres selvtillid og selvværd, samt oplever at være en værdifuld del af en helhed på en måde som forpligter. Skolens bygninger danner rammen om kostskoleformen, hvor eleverne både skal se det hele som deres hjem, men samtidig også som noget, de skal give videre til kommende elevhold. Eleverne skal behandle rammerne med behørig respekt, noget som de er stolte over at vise frem for skolens gæster. Eleverne deltager i den almindelige oprydning og rengøring af egne værelser og skolens fælles arealer. Alle elever deltager desuden i det praktiske arbejde i køkkenet. Efterskoleformen giver optimale muligheder for at ændre på dagligdagen. Dagligdagen er bygget op efter et skema, som i løbet af skoleåret bliver brudt op. Dette kan fx være fagdage, projektuger, praktik, brobygning, lejrtur m.m. Skolens elever St. Andst Efterskole er en af Danmarks 20 ordblindeefterskoler og er en skole for normaltbegavede unge med læse og skrivevanskeligheder. Skolen har 85 elever fordelt på 8., 9. og 10. årgang. Geografisk set kommer eleverne fra hele Danmark, dog primært fra det syd og midtjyske område. Eleverne kan gå på skolen i et eller to år, enkelte også i tre år. Optagelsen sker på grundlag af en henvisning fra PPR. Alle elever skal besøge skolen sammen med sine forældre forud for optagelse på skolen. Ved besøget får eleven en rundvisning på skolen og en samtale med skolens forstander eller viceforstander. Eleverne kommer med egne erfaringer og har ofte haft udfordringer i deres tidligere skolegang. Alle elever har faglige vanskeligheder, som undervisningen på St. Andst Efterskole tager hensyn til. Vi anser det som skolens fornemste opgave, at klæde eleverne på til videre udvikling og uddannelse, både fagligt og personligt. 4

5 Skolens personale Skolens ledelse består af forstander og viceforstander. Ledelsen varetager den daglige ledelse. Forstanderen har det overordnede ansvar for skolen, er kontaktperson til skolebestyrelsen og varetager bl.a. personaleledelsen, økonomi, optagelse af elever, forældrekontakt m.v. Viceforstanderen varetager vagtplaner, vikardækning, prøver, optagelse af elever, forældrekontakt m.v. Derudover deler forstander og viceforstander en række andre administrative og pædagogiske opgaver samt deltager i undervisningen. Kontoret varetages af en fuldtidsansat sekretær, der bl.a. står for elevadministration, bogholderi, løn, forældrekontakt m.v. Undervisningen varetages af 12 lærere. Alle lærere er kontaktlærere, så der derigennem opnås en tæt kontakt til eleverne. Alle lærere deltager i undervisning, tilsyn samt øvrige opgaver. Køkkenet varetages af en køkkenleder, en køkkenassistent. Pedelfunktionen varetages af en fuldtidsansat pedel. Derudover der ansat tre gymnastik lærere, som varetager gymnastikundervisningen, samt andre opgaver. Forældresamarbejde Forældresamarbejdet varetages dels af kontaktlæreren, dels af skolens ledelse og administration. Kontaktlæreren har den primære kontakt med forældrene og tager kontakt til hjemmet, hvis dette findes nødvendigt. Den formelle del af forældresamarbejdet foregår ved, at forstanderen en gang om måneden udsender nyhedsbrev til forældrene. Der afholdes to skole - hjem samtaler, hvor bl.a. elevens trivsel og faglige standpunkter drøftes. Herudover inviteres forældrene løbende til arrangementer på skolen. Forældrene er altid velkomne til at henvende sig til skolen telefonisk eller på skolens intra, ligesom de også er velkomne til at komme på skolen. Kontaktlærerfunktion Kontaktlærerens opgaver: At kontakteleverne trives. Dette sikres gennem samtaler med den enkelte, men også ved at være opmærksom på, hvad der skrives i vagtbogen af skolens personale. At der er et godt samarbejde mellem skole og hjem, hvilket bl.a. skabes ved kontinuerlige samtaler med forældrene. At kontakteleverne trives indbyrdes. At kontakteleven trives på værelset. At der bliver fulgt op på problemer, som vedrører den enkelte elev. 5

6 Undervisning Undervisningen på St. Andst Efterskole tager udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer samt i den menneskelige og sociale udvikling. Mange af skolens elever har ofte haft store udfordringer i deres skoletid, og det bliver derfor efterskolens opgave at give eleverne ny motivation til at lære. For skolen betyder det ligeledes meget at hjælpe eleverne til at leve med deres faglige udfordringer og via intensiv undervisning at forbedre den enkelte elevs faglige standpunkt, så den enkelte elev kan påbegynde ungdomsuddannelse efter endt efterskoleophold. Undervisningen tager udgangspunkt i klassen, hvor der er tolærerordning i de store fag. Lærerne har mulighed for at dele eleverne på små hold. Eleverne har undervisningslektioner i gennemsnit pr. uge, alle lektioner har en varighed af 45 minutter. Valg af undervisningsmaterialer varieres, så det passer til den enkeltes niveau. Herudover kommer elevernes deltagelse i skolens øvrige arrangementer. 2017/18 8, 9 og 10 kl. Lektioner pr. uge Timer pr. uge Timer i alt pr. år Dansk 8 5, Matematik 5 3, Engelsk 5 3, Naturfag 4 2,7 88 Humanistiske fag 4 2,7 88 Idræt 4 2,7 88 Gymnastik Valgfag/Fokusfag Kontaktgruppemøde 0,60 0,60 20 I alt 42,60 28,

7 It indgår som en naturlig og integreret del i alle fag. Der bruges computere med cd-ord, App-writer, Introword, smartphones m.v. Der tilbydes lektiehjælp i stilletimen, der ligger kl Alle skolens elever deltager i rengøring af skolens fællesarealer samt rengøring af egne værelser. Herudover deltager eleverne i praktisk arbejde i køkkenet. Særlige støttetimer Der er mulighed for ekstra støttetimer individuelt eller i små grupper, hvor en ekstra lærer er tilknyttet klassen. Støttetimer Trine: Tirsdag 3-4 lekt. Hum. og Dansk i 9a - Fredag 3-4 lekt. Dansk og Eng. i 9b Søren: Fredag 3-4 lekt. Mat. i 10kl. Pia: Onsdag 5-6 lekt. Hum. i 8kl. Tina: Mandag 4-5 lekt. Dansk i 8kl. - Tirsdag 3-4 lekt. Hum. og Eng. i 9b. Lise: Onsdag 5-6 lekt. Dansk i 9b. Signe: Mandag 6-7 lekt. Dansk i 9a Lasse: Mandag 7lekt. Eng. 10 kl. - Onsdag 7lekt. Mat. i 9b Anders: Onsdag 5lekt. Mat. i 10kl. - 6 lekt. Eng. i 9a Torben: Onsdag 7 lekt. Mat. i 9a - Torsdag 5-6 lekt. LSO og dansk i 10kl. NS: Onsdag 1-2 lekt. Eng. og Dansk i 10 kl. MJ: Torsdag 6-7 lekt. Dansk 10kl. Beskrivelse af fag Dansk Det grundlæggende formål med danskundervisningen er at forbedre elevernes læse- og skrivefærdigheder, øge den sproglige opmærksomhed, udvide deres ordforråd og deres begrebsverden, forbedre deres evne til at formulere sig både mundtligt og skriftligt, samt øge elevernes indsigt og fortrolighed med IT, så de får et naturligt og accepterende forhold til deres faglige udfordringer. Metoderne er intens læse- og skrivetræning, brug af IT, men også oplevelser med litteraturen i såvel almendannende øjemed som på det personlige og følelsesmæssige plan. Undervisningen foregår individuelt med udgangspunkt i den enkelte elevs standpunkt. I undervisningen anvendes diverse specialundervisningsmaterialer, egenproduktioner, 7

8 film, computer, lydbøger samt forskelligt litteratur. Endvidere gennemføres kurser på holdene, så eleverne har et grundlæggende kendskab til og bliver fortrolige med brugen af cd-ord og tekstbehandling. Læseplanen for faget tager desuden udgangspunkt i Undervisningsministeriets trinmål og slutmål for faget. Der skal aflægges Fp9 og Fp10 i faget, med mulighed for fritagelse. Matematik Formålet med undervisningen er dels at styrke og vedligeholde de færdigheder i faget, som eleverne har opnået tidligere, dels at udvikle nye matematiske færdigheder. Undervisningen bør desuden sigte mod, at eleverne lærer at forstå og anvende matematik som vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Matematik er således et væsentligt omdrejningspunkt i mange ungdomsuddannelser, i erhvervslivet og som almindelig borger, hvorfor det ses som vigtigt at styrke kompetencerne i matematik. Der arbejdes med matematik ud fra den enkelte elevs forudsætninger. I undervisningen arbejdes der både praktisk og teoretisk med mange forskellige arbejdsformer; klasseundervisning, alene, grupper, undersøgelser, spil, værksteder m.v. På baggrund af elevernes skriftsprogsvanskeligheder, er der særlig fokus på tekstopgaver og teknikker til problemløsning. IT og lommeregner indgår som en naturlig og integreret del af undervisningen. Anvendte it programmer er fx Matematikfessor, Excel, Geogebra m.m. Læseplanen for faget tager desuden udgangspunkt i Undervisningsministeriets gældende trinmål og slutmål for faget. Der skal aflægges Fp9 og Fp10 i faget, med mulighed for fritagelse. Engelsk Målet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder således, at de kan forstå talt engelsk og kan udtrykke sig mundtligt. Alle elever på St. Andst Efterskole har engelsk på skemaet. Mange af eleverne har pga. deres faglige vanskeligheder svært ved at tilegne sig et fremmedsprog. Derfor lægges hovedvægten på det mundtlige, således at undervisningen vil koncentrere sig om udvidelse af ordforråd, basal grammatik og enkel konversation. Målet bliver at gøre eleven i stand til at føre en simpel samtale på engelsk, samt følge med i film og andre former for talt engelsk. Herudover forsøges det, at bibringe eleverne så meget som muligt om samfundsforhold i engelsktalende lande. En del af eleverne ønsker at aflægge prøve i engelsk. Den prøveforberedende del af undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets gældende trinmål og slutmål for 9. og 10. klasse og indeholder bl.a. kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse. Der skal aflægges Fp9 og Fp10 i faget, med mulighed for fritagelse. 8

9 Naturfag Fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Læseplanen for faget tager desuden udgangspunkt i Undervisningsministeriets gældende trinmål og slutmål for faget. Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets gældende trinmål og slutmål for faget. Biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Elevernes ansvarlighed over for natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i 9

10 forhold til menneskets samspil med naturen. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets gældende trinmål og slutmål for faget. Der skal aflægges fælles Fp9 naturfagsprøve i fagene Fysik/Kemi, Geografi og Biologi, med mulighed for fritagelse. Humanistiske fag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, der gør dem til selvstændige og bevidste borgere i samfundet. Undervisningen skal desuden bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Endelig skal undervisningen bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Der skal aflægges Fp9 i faget med mulighed for fritagelse. Historie Historieundervisningens formål er, at styrke elevens kronologiske overblik, historiske bevidsthed og identitet, samt give eleverne en forståelse for, at de er en del af historien, både som historieskabte og som historieskabende. Undervisningen skal desuden gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, samt give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Der skal aflægges Fp9 i faget, med mulighed for fritagelse. Kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kultur. Desuden skal eleverne opnå viden om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Kristendomsundervisningen foregår primært som fællestimer. Der skal aflægges Fp9 i faget, med mulighed for fritagelse. 10

11 Idræt Formålet med faget er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og fysisk træning opnår færdigheder og velvære, der giver bedre mulighed for kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Det tilstræbes endvidere, at efterskolen har særlig fokus på motorisk svage elever. Der skal aflægges Fp9 i faget, med mulighed for fritagelse. Gymnastik På St. Andst Efterskole har alle eleverne obligatorisk gymnastik. Eleverne har tre ugentlige moduler á 1.50 times varighed, hvor piger og drenge træner hver for sig og samlet. Formålet med gymnastik er at give eleverne en alsidig motorisk træning, for derigennem at styrke dem fysisk, psykisk og socialt. At eleverne oplever lyst og mod til at bevæge sig, og at de finder glæde ved at bruge kroppen. Derudover ønsker vi at give eleverne en oplevelse af fællesskab og at der er brug for alle i opvisningen. Der arbejdes med grundtræning, koordination, kondition, styrketræning og bevægelighed. Derudover arbejdes der med musik og bevægelse. Udover den obligatoriske gymnastik, kan eleverne vælge forskellige valgfag, der supplerer den obligatoriske træning. Valgfag/Fokusfag St. Andst Efterskole udbyder en bred vifte af valgfag og fokusfag. Valgfag vælges af eleverne kvartalsvis, fokusfag vælges halvårligt. Valgfagene og fokusfagene sikrer en bredde i undervisningen, så alle elever har mulighed for at vælge efter interesse, og tilbudsfagene er af lige så stor betydning for eleverne som skolens obligatoriske fag. Formålet med tilbudsfagene er, at eleverne har mulighed for at udfordre forskellige sider af deres kunnen, og at opnå faglige sejre i ikke-boglige fag. 11

12 UU-vejledning Formålet med UU-vejledningen er, at skabe det bedst mulige grundlag for elevens valg af ungdomsuddannelse og træffe et valg ud fra elevens ønsker og muligheder. På St. Andst Efterskole har vi et samarbejde med UU-Vejen, som har faste træffetider på skolen. UU-Vejen deltager i forældremøder og har individuelle samtaler med eleverne på skolen. Derudover indgår UU-Vejen i et tæt samarbejde med skolens ansatte og deltager i undervisningslektioner i løbet af skoleåret. Både elev og forældre orienteres om de forskellige ungdomsuddannelser samt hvilke muligheder der er for at få specialpædagogisk støtte. I samarbejde med elev, forældre samt øvrige lærere, udarbejder vejlederne en ansøgning til ungdomsuddannelserne. I 9. og 10. klasse kommer eleverne i erhvervspraktik i en uge i løbet af skoleåret. 10 klasse deltager desuden i et brobygningsforløb. Brobygning For elever i 10. klasse tilbydes brobygningsforløb. I samarbejde med UU Vejen udbydes et brobygningsforløb, der kan vælges af efterskolens 10. klasses elever. Brobygningsforløbet starter i november, uge 46. Forløbet består af et ugeforløb, hvor eleverne besøger to forskellige ungdomsuddannelser. Formål med Brobygningsforløb: At hjælpe eleverne godt i gang med deres videre uddannelsesforløb. At forberede eleverne på den undervisningsform, der findes i det videre uddannelsesforløb. At fastholde elevernes motivation for undervisningen i og efter deres 10. skoleår. Praktik 9 og 10 klasses elever har mulighed for, evt. rullende praktikordning i løbet af året, at komme i erhvervspraktik en uge i løbet af skoleåret. Formålet med erhvervspraktikken er, at give eleverne så gode muligheder som muligt for at kunne træffe det rigtige uddannelsesvalg samt at få kendskab til livet på en arbejdsplads. Erhvervspraktikken foregår primært i nærområdet. Projektopgave Alle elever på 9. klassetrin skal skrive en obligatorisk projektopgave. Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor eleverne ud fra et overordnet emne selv er med til at formulere en problemstilling. 12

13 Problemformuleringen går på tværs af skolens fag og emner. Målet med opgaven er, at eleverne oplever en proces med fordybelse og tilegnelse af viden enten alene eller i samarbejde med andre. Projektarbejdet fremlægges ofte i plenum og der gives bedømmelser efterfølgende. Eleverne på 8. klassetrin laver miniprojektopgave. Formålet er at gøre eleverne klar til at lave den egentlige projektopgave i 9. klasse, og i almindelighed lære at arbejde selvstændigt med en konkret opgave inden for en fastlagt tidsramme. OSO opgave Et af de obligatoriske elementer i 10. klasse er en selvvalgt opgave, hvor eleven arbejder med et emne, der har forbindelse til elevens uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse. Eleven bruger sin viden og erfaringer fra bl.a. brobygning, erhvervspraktik, besøg på uddannelsessteder m.v., som har haft indflydelse på elevens overvejelser om uddannelse. I opgaven skal eleven anvende forskellige arbejdsmetoder og udtryksformer, og der udarbejdes et konkret produkt. Som afslutning på arbejdet fremlægges opgavens resultater samt produktet. Kostskolearbejdets tilrettelæggelse Skoleåret er på 42 uger, fordelt med 19 uger før jul og 23 uger efter jul. I løbet af skoleåret afvikles diverse anderledes dage og uger. Målet med anderledes dage og uger er, at eleverne får mulighed for at fordybe sig i aktiviteter og udvikle sociale relationer. Af særlige dage kan nævnes: Introuge, Tønderstævne, Askovfestival, Fagdage, Orienteringsaften for nye elever, Lejrskole, Tønderstævne, Teaterdage, Praktikuger, Brobygning, Projektuge, Juleklippedag, Sommerafslutning m.m. Tilsyn Efter undervisning tiltræder henholdsvis aften- og nattevagten. Kl besøger vagterne alle værelser for at sige godnat, hvorefter aftenvagten slutter kl Nattevagten sover på skolen, så der altid er en voksen til stede, som eleverne kan kontakte ved sygdom eller andre problemer. Vagtlærerne støtter eleverne i at få en konstruktiv fritid samt medvirker til at sætte aktiviteter i gang. Skolens værksteder og øvrige lokaler står til disposition for eleverne i fritiden. Vagtlærerne indgår på en naturlig måde i de forskellig aktiviteter, og hjælper ligeledes eleverne med at løse konflikter. Tilsynsarbejdet er en vigtig del af efterskolearbejdet. Det er her elever og personale lærer hinanden at kende på en anden måde end i undervisningen, ligesom det her tilstræbes at skabe hjemlige forhold på skolen. I weekenderne er der ligeledes vagter. Vagterne planlægger, hvilke aktiviteter weekenden skal indeholde. Tilmeldte 13

14 weekendelever deltager i de aktiviteter, der er planlagt. Blivedage Eleverne på efterskolen har et antal blivedage på skolen. I forbindelse med Efterskolernes Dag, der er placeret søndag d. 24. september 2017, skal eleverne være på skolen. Eleverne vil denne dag fungere som værter og rundvisere for vores gæster. Den anden blivedag er weekenden d /11, hvor eleverne deltager i gammel elev dag. Den sidste bliveweekend er 10-11/3, hvor der er gymnastikopvisninger. Introuge Introugen har til formål, at eleverne lærer hinanden og skolens personale at kende. Eleverne skal desuden lære skolens fysiske rammer samt de nærmeste omgivelser at kende. I løbet af ugen vil der være et særskilt program for eleverne, hvor de bl.a. kommer på småture, introduceres til rengøring, gennemgang af pc m.m. I introugen kommer eleverne ligeledes i gang med morgenmotion, morgensamling, stilletime og andre daglige rutiner på skolen. Lejrtur Skolen tager hvert år minimum på to ture, som kan være til udlandet. Turene er primært for at styrke fællesskabet og give faglige oplevelser. I skoleåret 2017/18 er der planlagt en lejrtur i perioden 2/10-6/ Turen går til København. Derudover er der i uge planlagt en skitur til Østrig. Morgentur Formålet er at få frisk luft til hjernen og få kroppen i gang. Samtidig er det en god øvelse i at stå op og møde til en bestemt tid. Morgenturen er ca. 1,5 km lang og består af en sommerrute og en vinterrute. Af sikkerhedsmæssige årsager bærer alle elever gule refleksveste i vintermånederne, hvor det er mørkt. Efterskolernes dag og Efterskolernes aften På Efterskolernes dag d. 24/ og Efterskolernes aften d. 10/ holder alle efterskoler i Danmark åbent hus for kommende elever. Ved disse to arrangementer er alle på skolen i aktivitet. Eleverne på skolen fungere som rundvisere for skolens gæster, samt deltager i forskellige workshops rundt på skolen. Eleverne fortæller gæsterne om skolen, deres egne oplevelser på skolen og om skoleopholdet som helhed. 14

15 Lektietid/Fordybelsestid/Læsebånd Mandag til torsdag afholdes der lektietid kl I lektietiden er eleverne på deres værelser, men har mulighed for at få lektiehjælp hos vagtlærerne. Formålet med lektietimen er, at eleverne har tid og ro til at lave deres lektier eller til at læse frilæsning. I samme tidsrum er der indlagt et fast læsebånd, samt fordybelsestid, hvor eleverne får ro til fordybelse samt fast daglig læsning. Rengøring Den daglige rengøring er et vigtigt element i elevernes undervisning. Eleverne er selv ansvarlige for oprydning og rengøring af deres værelser. Hver morgen skal eleverne rydde op, redde seng, tømme skraldespand og lufte ud på værelset. Hver elev har desuden et område på skolen, som de er ansvarlige for at holde rent. Der afsættes dagligt 30 minutter til dette område. Ved skoleårets start lærer eleverne de grundlæggende forhold i forbindelse med rengøringen, samt en introduktion i de rengøringsmidler, der anvendes. Ligeledes skal eleverne have indsigt i og lære om betydningen af, at de sorterer deres affald i henhold til miljømæssige forhold. Derudover er der i løbet af skoleåret planlagt fire gange hovedrengøring, to timers varighed, hvor eleverne arbejder grundigt med deres rengøringsområder. Ugeskema 15

16 Kostpolitik På Store Andst Efterskole gør vi alt for, at eleverne kan få mest muligt ud af undervisningen. En vigtig del af det er sund mad hver dag. Skolens kostpolitik er, at give eleverne en sund og varieret kost, gode spisevaner samt at opdrage til god bordskik. Det sociale samvær i forbindelse med måltiderne vægtes højt, idet det skal være hyggeligt at mødes over maden, og der skal være god tid til at spise. Alle elever har faste pladser i spisesalen, hvilket bidrager til trygheden i fællesskabet. Vores tilgang til kost og sundhed tager udgangspunkt i fødevarestyrelsens 10 officielle anbefalinger. Skolens 6 måltider hver dag skal sikre, at blodsukkeret ligger stabilt og højt hverdag. Der er 3 obligatoriske hovedmåltider og 3 frivillige forfriskninger. Det bidrager med en god struktur i dagligdagen og sikrer energi til koncentration, indlæring, aktiviteter. De 3 hovedmåltider : Morgenmad. Her spiser vi havregryn, cornflakes, havrefras, ymerdrys, hjemmelavet müsli, grovbrød, ost, marmelade, pålæg, smøreost, frugt, variationer af æg, hjemmelavet yoghurt, smoothies, havregrød og øllebrød : Frokost. Dagens varme måltid. Hovedretterne varierer, men der er altid salatbar : Aftensmad. Hjemmebagt rugbrød med forskellige pålæg. Derudover lune retter og blandede salater. De 3 forfriskninger : Formiddagsforfriskning. Her får vi frugt og grovboller med frit valg af pålæg, ost og marmelade : Eftermiddagsforfriskning. En variation af grovbrød, knækbrød, chokoladeboller, pølsehorn og pizzasnegle. Det serveres sammen med frugt og "snack"-grøntsager : Aftenforfriskning. En variation af rug- og knækbrød med forskelligt pålæg. Kage bages efter aftale med køkkenet. Serveres sammen med kaffe, the og vand. 16

17 Praktisk arbejde Alle elever deltager i skolens praktiske arbejde et antal dage om året, enten i køkken eller rengøring. Køkken: sammen med køkkenpersonalet tilbereder, præsentere og serverer eleverne maden samt sørger for opvask, oprydning og rengøring af køkkenet og spisesal. Gennem dette arbejde får eleverne kendskab til køkkenets arbejdsmetoder og aktiviteter. Eleven møder en helt konkret arbejdsplads med dens arbejdstider, rutiner og kultur. Rengøring: sammen med den rengøringsansvarlige lærer og øvrige elever deltager eleverne i rengøring og pasning af skolens indendørs arealer. Eleverne vejledes i praktisk, fornuftig og sikkerhedsmæssig brug af rengøringsmidler og udstyr samt hensigtsmæssige og relevante arbejdsmetoder. Kalender juli 2017 august 2017 september 2017 oktober 2017 november 2017 december 2017 januar 2018 februar 2018 marts 2018 april 2018 maj 2018 juni Lø 1 Ti 1 Fr 1 Sø 1 On 1 Fr 1 Ma 1 1 To 1 To 1 Sø Påskedag 1 Ti 1. maj 18 1 Fr Mundtlige prøver starter 2 Sø 2 On Sommerferie 2 Lø 2 Ma 40 2 To 2 Lø 2 Ti 2 Fr 2 Fr 2 Ma 2. påskedag 14 2 On Skriftlige prøver 2 Lø 3 Ma 27 3 To 3 Sø 3 Ti 3 Fr Forlænget weekend 3 Sø 3 On Elever retur ml. Kl Lø 3 Lø 3 Ti 3 To 3 Sø 4 Ti 4 Fr 4 Ma 36 4 On efterårstur 4 Lø 4 Ma 49 4 To 4 Sø 4 Sø 4 On 4 Fr 4 Ma 23 5 On Sommerferie 5 Lø 5 Ti 5 To 5 Sø 5 Ti Pæd. Aften Fr 5 Ma 6 5 Ma 10 5 To SES-stævne 5 Lø 5 Ti Grundlovsmøde 6 To 6 Sø 6 On 6 Fr 6 Ma 45 6 On 6 Lø 6 Ti Skitur 6 Ti 6 Fr 6 Sø 6 On Ma Holdundervisning 7 Fr 7 Falck1/Forberedelse To 7 Lø 7 Ti 7 To 7 Sø 7 On 7 On 7 Lø 7 Ma 19 7 To 8 Lø 8 Ti Falck2/Forberedelse1 8 Fr 8 Sø 8 On Teateruge 8 Fr 8 Ma 2 8 To 8 To Gym. Dag 8 Sø 8 Ti 8 Fr 9 Sø 9 On Rådighedsdag 9 Lø 9 Ma LSO uge 10kl To 9 Lø 9 Ti 9 Fr 9 Fr Gym. Opvisning i Andst 9 Ma 15 9 On 9 Lø 10 Ma To IT/MV-Nordic og App-writer 10 Sø 10 Ti 10 Fr 10 Sø 10 On Efterskolernes Aften 10 Lø 10 Lø Bliveweekend/Gym.opvisn. 10 Ti 10 To Kristi Himmelfart 10 Sø 11 Ti 11 Fr Pæd. Dag 11 Ma On Praktikuge 9kl. 11 Lø Bliveweekend, Gammelelevd 11 Ma To 11 Sø 11 Sø 11 On 11 Fr 11 Ma On Sommerferie 12 Lø 12 Ti 12 To 12 Sø 12 Ti Gym. Dag 12 Fr 12 Ma 7 12 Ma To Pæd. Aften Lø 12 Ti 13 To 13 Sø Ankomst nyt elevhold 13 On 13 Fr 13 Ma On 13 Lø 13 Ti 13 Ti Valgfag starter 13 Fr Familiedag 13 Sø 13 On 14 Fr 14 Ma To 14 Lø 14 Ti 14 To Midtvejsudt./Karaktere 14 Sø 14 On Vinterferie 14 On 14 Lø 14 Ma To 15 Lø 15 Ti Introuge 15 Fr 15 Sø 15 On Terminsprøver 10kl 15 Fr 15 Ma 3 15 To 15 To 15 Sø 15 Ti 15 Fr 16 Sø 16 On Jelstur 16 Lø Pæd. Weekend 16 Ma To 16 Lø 16 Ti 16 Fr 16 Fr Forlænget weekend 16 Ma On Tønderstævne 16 Lø 17 Ma To 17 Sø 17 Ti 17 Fr 17 Sø 17 On 17 Lø 17 Lø 17 Ti 17 To 17 Sø 18 Ti 18 Fr 18 Ma Forlænget weekend 3 18 On Efterårsferie 18 Lø 18 Ma To 18 Sø 18 Sø 18 On 18 Fr 18 Ma On Sommerferie 19 Lø 19 Ti 19 To 19 Sø 19 Ti 19 Fr Samtaler 19 Ma 8 19 Ma To Galla 19 Lø 19 Ti On Hjemrejsedag, 20 To 20 Sø 20 On Energifestival Fr 20 Ma Hovedrengøring 20 Lø 20 Ti 20 Ti 20 Fr 20 Sø Pinsedag 20 On 21 Fr 21 Ma To 21 Lø 21 Ti 21 To 21 Sø 21 On Gym.dag 21 On LSO uge 10 Kl. Projektuge 8 21 Lø 21 Ma 2. pinsedag To OnTerminsprøver 8/9 kl. 22 Lø 22 Ti Valgfag starter 22 Fr 22 Sø 22 Brobygning 10kl. 22 Fr 22 Ma 4 22 To 22 To 22 Sø 22 Ti 22 Fr Lø 23 Sø 23 On 23 Bliveweek./Forældredag/Foræ 23 Ma To 23 Lø 23 Ti 23 Fr 23 Fr 23 Ma On Askov festival 23 Lø 24 Ma To 24 Sø Efterskolernes Dag 24 Ti 24 Fr 24 Sø 24 On OSO projekt 24 Lø 24 Lø 24 Ti 24 To 24 Sø 25 Ti 25 Fr 25 Ma On 25 Lø 25 Ma Juledag To 25 Sø 25 Sø Palmesøndag 25 On Orienteringsaften 25 Fr 25 Ma On Sommerferie 26 Lø 26 Ti 26 To 26 Sø 26 Ti 2. Juledag 26 Fr 26 Ma 9 26 Ma Fagdag To 26 Lø 26 Ti 27 To 27 Sø 27 On 27 Fr 27 Ma On 27 Lø 27 Ti 27 Ti Fagdag 27 Fr Bededag 27 Sø 27 On Outrouge 28 Fr 28 Ma To 28 Lø 28 Ti Valgfag starter 28 To 28 Sø 28 On Pæd. Aften On Fagdag 28 Lø 28 Ma To 29 Lø 29 Ti 29 Fr 29 Sø 29 On 29 Fr 29 Ma 5 29 To Skærtorsdag 29 Sø 29 Ti Slutudtalelser 29 Fr 30 Sø 30 On 30 Lø 30 Ma To Lø 30 Ti 30 Fr Langfredag 30 Ma 30 On 30 Lø Afrejse elever 2017/18 31 Ma To 31 Ti 31 Sø 31 On 31 Lø 31 To 17

18 Skema 18