Velkommen til orienteringsmøde om folkekirkens lokale økonomi. September 2009

Transkript

1 Velkommen til orienteringsmøde om folkekirkens lokale økonomi September 2009 Er mobilen slukket? 1

2 Program med anslået tidsplan Velkomst ved mødelederen Baggrund og hvad der er vedtaget v/ Klaus Kerrn-Jespersen/Carsten Ricken, Kirkeministeriet Lokal politisk styring kobling mellem administration og indhold Oplæg v/ Inge Lise Pedersen/Preben Juul Sørensen, Landsforeningen Pause. Spørgsmål og debat Kort om de tekniske ændringer v/ Carsten Ricken/Jacob Øllgaard-Nicolajsen, Kirkeministeriet. Opklarende spørgsmål, som styres af mødelederen Afrunding. Formålet med møderne er at orientere menighedsråd og provstiudvalg om de nye regler om målsætning og prioritering, årlige menighedsmøder, ny kontoplan mv., som blev foreslået i betænkning 1491 og som er gennemført eller bliver det i nær fremtid. Herunder ikke mindst at præsentere nogle redskaber, som menighedsrådene kan bruge til at opfylde de nye forpligtelser, både på det administrative og det indholdsmæssige område. 2

3 Baggrund og kort status 3

4 Overordnet tidslinje

5 Overblik over uddannelsestilbud Nærværende materiale er det materiale som er benyttet på de 3 timers orienteringer, som er foregået i september Den øvrige undervisning vil mere dybdegående beskæftige sig med de konkrete ændringer for den lokale økonomi. 3 timeres undervisning vil blive arrangeret i samarbejde mellem Landsforeningen og distriktsforeningerne. Der vil hurtigst muligt blive meldt datoer ud for disse (nogle er allerede udmeldt). 1 dages undervisning varetages af AMU Fyn, som gerne kommer ud i landet og afholder kurser for mindre grupper. Tidspunkter for disse aftales. 2 dages undervisning varetages af AMU Fyn og foregår i Odense. Dette kursus er for regnskabsførere, som skal have det fulde indblik i de nye regler og processer. Datoer kan allerede ses på AMU Fyns hjemmeside. Der vil efter behov løbende blive oprettet nye kurser. Der vil løbende blive udsendt informationer om tidspunkter for møder og undervisning. Hold derfor øje med IT-skrivebordet. 5

6 Økonomilovens 2 2. Menighedsrådet kan af kirkekassen afholde udgifter vedrørende sognets kirkelige virksomhed, sognets begravelsesvæsen, indtægtsdækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen, jf. nr. 1 og 2, fremme af det kirkelige liv i provstiet, kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed, den kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet, og personregistrering Stk. 2. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om menighedsrådets afholdelse af udgifter. Udvalget lagde i betænkning 1491 op til en ny formulering, som er baseret på de opgaver, som menighedsrådet har ansvaret for. 2 har både efter den tidligere og den nu gældende ikke til formål at fastlægge, hvad menighedsrådet skal, men afgrænse, hvad menighedsrådet må bruge kirkekassens midler til. Det nye i den foreslåede bestemmelse er, at den tager udgangspunkt i de formål, der er for menighedsrådets virksomhed. Der er således sket en ændring fra at 2 i Økonomiloven indeholdt 18 punkter til at den nu indeholder 7, som sætter rammen for menighedsrådenes brug af penge. 6

7 Hvornår møder vi hvilke ændringer? I 7

8 Hvornår møder vi hvilke ændringer? II 8

9 Lokal politisk styring i kirken 9

10 Oplæg Kobling mellem administration og indhold: Folkekirkens udfordring Nøgleelementerne i den kirkelige ledelse Målsætningsarbejdet - redskaber Årligt menighedsmøde 10

11 Udfordring 1 Kirkeskatteprocenten er i den seneste 10-årsperiode steget. I perioden 2000 til 2007 er gennemsnittet stedet med 0,04 procentpoint. Det er ikke realistisk, at kirkeskatteprocenten fortsat kan blive ved med at stige, samtidig med at medlemstallet falder på landsplan.

12 Udfordring 2 Udgiftsudvikling i Folkekirken fra Udgift i mio.kr. fast pris År Staten Fællesfonden Lokale kasser Ovenstående stablede søjlediagram viser udgiftsudviklingen i folkekirken fra 2000 til 2007 i faste priser, dvs. renset for infaltion Det fremgår af figuren at de fleste udgifter afholdes af de lokale kasser. Det kan desuden også ses at andelen af udgifter som afholdes af Staten og Fællesfonden er stabile. Det er altså hos de lokale kasser den egentlige udgiftsstigning er sket. 12

13 Udfordring Udgiftsfordeling i lokale kasser fra Udgift i mio. kr. fast pris Anlægsinvesteringer Øvrige driftsudgifter Lønninger: Kirkefunktionærer År Ovenstående figur viser udviklingen i de lokale kassers forbrug i perioden 2000 til 2007 i faste priser. Den overordnede konklusion på denne må være, at det er lønningsudgiften som er steget, imens anlægsinvesteringer ikke ændres væsentligt og de øvrige driftsudgifter kun i begrænset omfang er steget. 13

14 Behov for bedre lokale styringsmuligheder Åbenhed og gennemsigtighed Klar prioritering Klar ansvarsfordeling Bedre grundlag for beslutninger i sogn og provsti Hvem træffer beslutningerne? Menighedsråd og provstiudvalg beslutter prioriteringen, men gør det lige nu (i mange tilfælde) på et spinkelt grundlag. Hvis der skal være tale om en reel prioritering er korrekte informationer en nødvendighed. Gennemsigtighed ligger naturligt i forlængelse af dette. Der er behov for gennemsigtige oplysninger for at træffe korrekte oplysninger 14

15 Hvem træffer beslutningerne? Provstiudvalg og budgetsamråd fastsætter den økonomiske ramme Prioritering på baggrund af konkrete oplysninger og mål Menighedsrådet prioriterer indenfor rammen Prioritering på baggrund af konkrete oplysninger og mål

16 Fra administrativ styring til formålsbestemt styring Menighedsrådslovens 1, stk. 1: Sognets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet - medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen. Kirkelig ledelse Hvordan er menighedsrådets ansvar fordelt? Menighedsrådslovens 1 stk. 1 er ændret således det er præciseret at Menighedsrådet har det administrative og det KIRKELIGE ansvar. Det er således ikke kun præsten som bestemmer i de kirkelige anliggender. 16

17 Fordelingen af menighedsrådets ansvar i 3 niveauer Hvordan kan målsætningsarbejdet foregå? Den overordnede ledelse (menighedsrådet) Sætte konkrete mål Prioritere disse mål i forhold til hinanden Fordele økonomiske og personalemæssige midler indenfor rammen Den daglige personaleledelse (kontaktpersonen) Sikre, at der arbejdes mod de fælles mål Være bindeled mellem medarbejdere og menighedsråd Udøve retten og pligten til personaleledelse Administration/udmøntning Udførelse af beslutninger 17

18 Målsætningsarbejde (1:3) Fælles viden om, hvad der kendetegner sognet Diskutere, hvad der er en god kirke for os - visionen Konkretisere mål for valgperioden og for de enkelte år Prioritere økonomi og andre ressourcer Inddrage menigheden Beslutte og offentliggøre Kirkelig ledelse Et godt udgangspunkt for målsætningsarbejdet er at finde ud af, hvad der kendetegner vores sogn. På de følgende slides vil der blive vist eksempler på hvordan dette kan gribes an. Der vises bl.a. eksempler fra Kirkestatistikken, som kan findes på IT-skrivebordet, og fra regnskabet, som kan benyttes til at give indblik i hvordan vi bruger vores penge. Eksemplerne som er benyttet, er fra møderne som er afholdt i Københavns Stift. Sognene er valgt for at illustrere den meget store forskellighed der kan være indenfor samme stift. Forskellighed kan betyde forskelligt tilgang til arbejdet i menighedsrådene. Alle data kan enten via jeres regnskab eller kirkestatistikken også laves for jeres eget sogn (eller provsti). 18

19 Kirkestatistik på IT-skrivebordet 19

20 Oplysninger på sogne-, provsti- og stiftsniveau: Befolkning og folkekirke Befolkningsbevægelser Børn og unge (aldersfordeling) Husstandstyper Tilknytning til arbejdsmarkedet Uddannelsesniveau Erhverv og pendling 20

21 Aldersfordeling 21

22 Husstandstyper 22

23 Uddannelsesniveau 23

24 Hvad kendetegner sognet? - nuværende kirkelige aktiviteter Skab overblik over kirkens nuværende aktiviteter Gudstjeneste og forkyndelse: Målgrupper, tidspunkter, særlig profil Undervisning: Omfang, målgrupper Mission og religionsmøde: Aktiviteter, netværk Diakoni: Samarbejdspartnere, netværk 24

25 Eksempel på fordeling af driftsudgifter (1) Holmens Provsti I alt kr pr. medlem

26 Eksempel på fordeling af driftsudgifter (2) Bornholm Provsti I alt kr. 858 pr. medlem

27 Målsætningsarbejde (2:3) Fælles viden om, hvad der kendetegner sognet Diskutere, hvad der er en god kirke for os - visionen Konkretisere mål for valgperioden og for de enkelte år Prioritere økonomi og andre ressourcer Inddrage menigheden Beslutte og offentliggøre Kirkelig ledelse Eksempler på hvordan arbejdet er grebet an På baggrund af de særlige kendetegn som findes for hvert sogn, skal de konkrete mål nu diskuteres. Det vil ofte i denne sammenhæng også være nødvendigt at prioritere, da der ikke altid er ressourcer (mennesker eller økonomi) til at gennemføre alt. Specielt i denne fase er det af stor betydning, at menighedsrådet husker at inddrage medarbejderne i drøftelserne. Medarbejderne kan bidrage med deres faglighed, ideer og forslag. Og de har af gode grunde stor betydning for en senere gennemførelse af ændringer og nye prioriteringer. Som illustration af dette arbejde og nogle at de beslutninger, som allerede er truffet rundt omkring i landet, blev der på møderne fremvist en video. Denne video kan ses på under nyheder (følg evt. linket fra nyheden på itskrivebordet), hvor denne præsentation er lagt. Filmen varer 13 minutter, og kan tjene som inspiration til hvordan målsætnings og prioriteringsarbejdet kan gribes an.

28 Målsætningsarbejde (3:3) Fælles viden om, hvad der kendetegner sognet Diskutere, hvad der er en god kirke for os - visionen Konkretisere mål for valgperioden og for de enkelte år Prioritere økonomi og andre ressourcer Inddrage menigheden Beslutte og offentliggøre Nyt krav i menighedsrådsloven Efter vi har fundet ud af hvad der kendetegner vores sogn og hvilke målsætninger vi vil arbejde med og opprioritere i vores sogn, skal menigheden inddrages. Det er nu indskrevet i menighedsrådsloven, at der hvert år skal afholdes et menighedsmøde (se lovtekst på næste slide) altså et møde hvor menigheden inddrages. De næste slides viser hvad der skal være indeholdt på menighedsmødet, og så har vi lavet et eksempel på hvordan man kan sætte dagsorden og underpunkter sammen til et møde. Vi vil gerne understrege at det er et forslag til dagsorden og punkter, så I har stor frihed til hvordan I ønsker at afholde det hos jer. Det kan være en meget god ide at tænke over hvordan man tiltrækker menigheden. Forslag kunne være, at det afholdes i forlængelse af en gudstjeneste, som udvidet kirkekaffe eller i forbindelse med en kirkekoncert. Det afhænger meget af menighedens sammensætning, om hvorvidt det ene eller det andet er den bedste metode. HUSK: Gør mødet informativt, åbent, og spændende og læg det i budgetprocessen om foråret, så menigheden får mulighed for indflydelse på kommende års budget. 28

29 Inddrage menigheden Nyt i menighedsrådsloven ( 41, stk. 2): Menighedsrådet indkalder en gang om året til et menighedsmøde, hvor rådet redegør for sidste års regnskab og det kommende års budget. Menighedsrådet aflægger beretning om rådets virksomhed i det forløbne år og orienterer om den planlagte virksomhed i det kommende år. Hvordan kunne en dagsorden se ud? Formål med menighedsmødet: Inddrage menigheden i arbejdet med at tegne en retning for det kirkelige arbejde i valgperioden i menigheden og i provstiet Bidrage til en bred debat om målsætningerne i sognet og de praktiske aktiviteter i tilknytning til budgetprocessen Skabe dialog mellem menighedsråd og menighed om det kommende års aktiviteter og budget Afløser den mundtlige beretning på menighedsrådets årlige offentlige budgetmøde, hvor budgettet blev endeligt vedtaget. 29

30 Menighedsmødets obligatoriske elementer Bagud: Beretning om rådets virksomhed i det forløbne år Redegørelse for sidste års regnskab Fremad: Orientering om den planlagte virksomhed i det kommende år Redegørelse for (udkast til) kommende års budget 30

31 Hvordan kunne en dagsorden se ud? 1. Beretning Rådets virksomhed i det forløbne år Redegørelse for sidste års regnskab 2. Fakta hvordan ser sognet ud? Sammenligninger af demografi Sammenligninger af økonomi Hvilke målgrupper er de primære 3. Målsætninger og prioriteter Hvilken retning vil vi sætte for det kirkelige arbejde? Planlagte aktiviteter i det kommende år Hvad prioriteres op/ned? Udkast til kommende års budget 4. Overblik over det videre arbejde

32 Beretning Rådets virksomhed i det forløbne år Hvad har vi lavet og hvem har vi været i kontakt med f.eks. opdelt i Gudstjeneste og forkyndelse Undervisning Mission og religionsmøde Diakoni Administration/forvaltning f.eks. opdelt kirkebygning sognegård kirkegård præstebolig 32

33 Beretning Sidste års regnskab Fokus på formidling (grafik, nøgletal el.) Hvad viser tallene? Hvad koster det at drive kirkegården? Hvorfor er taksterne som de er? 33

34 Fakta Kirkestatistik Hvilke fakta ved vi om sognet? Hvordan vil vi bruge denne viden? 34

35 Målsætninger og prioriteter Fire eksempler på retninger, som kan tegnes for det kirkelige arbejde: 1. Vi vil samle hele sognet. 2. Vi vil målrette vores aktiviteter til de enkelte målgrupper. Er vi for få, vil vi samarbejde med andre sogne. 3. Vi vil samarbejde med lokale foreninger i sognet. 4. Vi vil have en særlig profil i forhold til andre sogne.

36 Målsætninger og prioriteter Planlagt virksomhed i det kommende år Det kommende år: Hvad vil vi sætte i gang? Hvilke ressourcer er nødvendige? Hvilke medarbejdere/frivillige skal medvirke? Hvad vil vi evt. ophøre med at gøre? Hvordan vil vi informere? Hvem vil vi samarbejde med? Hvornår er vores mål opfyldt? 36

37 Målsætninger og prioriteter Kommende års budget Både ord og tal om: Hvordan ser det samlede budget ud? Hvor er der prioriteret? Hvordan er økonomien? Er der beslutninger, der ikke er taget endnu? Er der på flerårig sigte forhold der snart skal tænkes ind i budgettet? 37

38 Det videre arbejde Hvornår er prioriteringer og budget endeligt? Hvornår er der igen mulighed for indflydelse? Hvordan knyttes menighedsrådets budget sammen med provstiets? Hvad er målsætningen for den fremtidige kirkeskatteprocent? 38

39 Opsummering Ønske om klar prioritering og bedre grundlag for beslutninger Menighedsrådet er omdrejningspunkt i forbindelse med målsætninger og prioriteringer Der er allerede positive erfaringer rundt om i landet Konkret viden om sognet er vigtig viden før målsætningerne fastlægges Årligt budgetmøde for menigheden er vigtigt omdrejningspunkt 39

40 Daglig drift orientering om de konkrete ændringer 40

41 Elementer I. Aktiviteter og prioriteringer. II. Nye budget- og regnskabsskemaer. III. Kontoplan og konteringsvejledning. IV. Regnskabsinstrukser og ny vejledning (inkl. disponeringsregler). V. Moms. Ovenstående er den dagsorden som den sidste del at præsentationen var udarbejdet efter. Punktet aktiviteter og prioriteringer omhandler de punkter som allerede er gennemgået, altså målsætnings- og prioriteringsarbejdet. Den resterende del af præsentationen vil altså fokusere på de konkrete ændringer I vil komme til at opleve ude lokalt. En del af målsætningen med de nye initiativer er at understøtte prioriteringsprocessen bedste muligt. Der arbejdes således hen imod, at I frem over vil kunne få flere brugbare oplysninger i jeres regnskaber end hidtil fx hvad aktiviteter koster. 41

42 Nye budget- og regnskabsskemaer FAKTA Nye budget og regnskabsskemaer til 2011 Anvendelse af kirkekasser og provstiudvalgskasser CENTRALE POINTER Udgiftsregnskab Aflægges på 2 cifret formål Finansiel status Der skal etableres åbningsbalance STØTTEVÆRKTØJER Konteringsvejledning og kontobro på KM hjemmeside Budget- og regnskabsskemaer på KM hjemmeside Fakta - Budgetskemaerne skal anvendes i forbindelsen med at der skal lægges budget, hvilket sker fra april Regnskabsskemaets oversigtsdel skal anvendes ved kvartalsrapport - Hele regnskabsskemaet skal anvendes ved regnskabsaflæggelsen Centrale pointer - Går fra kasseprincippet til udgiftsprincippet Betyder mere overvejelse omkring periodisering - Budget og regnskab skal aflægges på fuld formålsspecifikation - Der vil være en finansiel status, som indeholder tilgodehavender, periodeafgrænsninger, likvide beholdninger, egenkapital, lån og skyldige omkostninger. - Der skal etableres en åbningsbalance, som kan revideres. 42

43 Budget- og Regnskabsskema Ovenstående er et eksempel på hvordan budget- og regnskabsskemaerne komme til at se ud. Den blå firkant er forstørret på næste slide. 43

44 Budgetskema - lidt tættere på De enkelte formålskonti deles op i -Udgifter, løn -Udgifter, øvrig drift -Indtægter 44

45 Kontoplan og konteringsvejledning FAKTA Indføres i forbindelse med budget 2011 Anvendes til kontering fra CENTRALE POINTER 2-cifret formål og 6-cifret art er obligatorisk Øvrige mulige dimensioner (f.eks. sted og projekt) er valgfrie Artskontoplanen har den samme struktur som statens kontoplan Artskontoplanen understøtter momsmodellen STØTTEVÆRKTØJER Konteringsvejledning Kontobro Fakta: - Den nye kontoplan indføres fra regnskabsåret 2011, men vil selvfølgelig ligge klar til budgetlægningen fra april Centrale pointer - Formåls- og artskontoplanen er obligatoriske - De øvrige mulige dimensioner er valgfrie. For eksempel kan sted anvendes ved flere kirker - Løn skal frem over deles op på formål, hvilket har den formål, at vi nu i regnskabet kan se hvad vores aktiviteter koster. Der udarbejdes støttesystem til dette i FLØS. - Artskontoplanen skal i videst muligt omfang understøtte den nye momsmodel 45

46 Formålskontoplanens hovedgrupper 1. Fælles indtægter 2. Kirkebygninger og sognegård 3. Kirkelige aktiviteter 4. Kirkegård 5. Præsteboliger mv. 6. Administration og fællesudgifter 7. Finansielle poster 8. Anlægsinvesteringer 9. Anlægsfinansiering 0. Balance Dette er formålskontoplanens hovedgrupper. 46

47 Formålskontoplan Eksempel hovedgruppe Fælles formål 31. Gudstjenester og kirkelige handlinger 32. Kirkelig undervisning 33. Diakonal virksomhed 34. Kommunikation 35. Kirkekor 36. Kirkekoncerter 37. Foredrags- og mødevirksomhed 38. Provstiudgifter/stiftsbidrag 39. Tilskud til DSUK Dette er en underopdeling af formål 3 Kirkelige aktiviteter. 47

48 Balancens indhold Aktiver Værdipapirer Debitorer Likvider Mellemregningskonti Passiver Egenkapital Prioritetsgæld Kreditorer Balancen indeholder aktiver og passiver. Aktiverne er delt op i værdipapirer, debitorer, likvider og mellemregningskonti. Passiverne er delt op i egenkapital, prioritetsgæld og kreditorer. 48

49 Artskontoplanen Nogen vil synes at et 6-cifret artskontonummer er langt, men for bl.a. at kunne aflægge korrekt moms-regnskab, er det nødvendigt. Ovenstående slide viser hvordan det 6-cifrede artskontonummer er opbygget med en hovedkonto, en underopdeling og en specifikation. 49

50 Regnskabsinstrukser og ny vejledning (inkl. disponeringsregler) FAKTA Gældende fra 1. januar 2011 Gælder for menighedsråd og provstier CENTRALE POINTER Samme instruks gælder for alle kirkelige kasser Beskriver ansvarsfordelingen STØTTEVÆRKTØJER 6 bilag til instruksen Fakta - Regnskabsinstruksen skal være underskrevet den 1. januar 2011, men kan med fordel implementeres før Centrale pointer - Samme regnskabsinstruks vil være gældende for alle lokale kasser - Regnskabsinstruksen indeholder 6 bilag, hvor den lokale kasse skal udfylde relevante oplysninger. Det drejer sig fx om tegningsberettigede og en oplistning af alle konti. 50

51 Moms FAKTA Ændrede regler på momsområdet fra Går fra forenklede regler fra 1975 til momslovens almindelige regler Ny skattemeddelelse udsendt af SKAT d. 26. juni 2009 CENTRALE POINTER Opdeling i fuld momsfradrag, ingen momsfradrag og delvis momsfradrag Dele af beregningen hviler på skøn Momsreguleringsforpligtelse ved bygninger, som ved nyopførelse samt reparation/vedligeholdelse har en udgift på over kr. STØTTEVÆRKTØJER Skemaer til moms og momsvejledning Konteringsvejledning både nuværende og den der gælder fra suppleres mest muligt med beskrivelse af momsbehandling Fakta - Reglerne for håndtering af moms ændres fra Der har indtil nu været en aftale med SKAT om håndteringen af moms fra Den bliver pr erstattet af de normale momsregler, se evt. Centrale pointer - Momsbehandlingen bliver mere kompleks - Der sker opdeling i momsfradrag, ingen momsfradrag og delvis momsfradrag - Dele af momsbehandlingen kan komme til at hvile på skøn - Momsreguleringsforpligtelsen på fast ejendom betyder, at man over 10 år skal kunne danne delvis fradrag og overveje bygningens anvendelse. Ændrer den fælles fradrag procenten sig mere end 10% kan man komme til at betale ekstra moms. - Ændrer det fælles fradrag sig, så man kan få mere i fradrag, skal der kun 1% til (da SKAT minimum regner med 1%). 51

52 Moms Hvem har det ikke betydning for? Vigtigst: Momspligtig aktivitet under kr. Skal vurderes hvert år Derudover: Ikke kirkegård Ikke koncerter med indtægt Ikke indtægtsdækket virksomhed Betyder: Ingen ændringer i momsen Det kræver en momspligtig opsætning på over kr. pr. år at være momsregistreret. De indtægter der er momspligtige er typisk indtægter vedrørende kirkegården, koncerter og indtægtsdækket virksomhed. 52

53 Beregning af fælles fradragsprocent ved kirke med kirkegård Gl. model Ny model 6320 Salg af lys Momspligtig Betaling for begravelser Ikke momspligtig Nyanlæg og omlægning gravsteder Momspligtig Erhvervelse/fornyelse gravsted Ikke momspligtig Hjemfaldne gravstedskapitaler Ikke momspligtig Ren- og vedligehold/grandækning Momspligtig Renter af akt. gravstedskapitaler Momspligtig Årets vedligeholdelsesaftaler Momspligtig Total omsætning Heraf momspligtig Momsafløftningsprocent 71,4 83,4 Afrundet procent Det skal til de nye regler bemærkes, at der med det ekstra arbejde også kan ved at komme en økonomisk gevinst. Ovenstående er således et eksempel fra den virkelige verden på beregning af den fælles fradragsprocent. Den fælles fradragsprocent ville i ovenstående eksempel stige fra 72 til

54 Beregning gravsted - anvendes 20 år Vedligeholdelse som betales til Stiftet Gl. model 4% forrentning (260 kr. 2 gange om året, juni/december) 520 Moms af dette beløb 104 Moms i 20 år Ny model Vedligeholdelse som betales til stiftet Nedslag som følge af at renten ikke momses Vedligeholdelse som indbetales til stiftet Moms af vedligeholdelsen Fakturaen i alt Difference 650 Ovenstående er en forsimplet udgave af en beregning på et gravsted, som I kender det i dag. Ændringen fra den gamle momsmodel til den nye momsmodel medfører en merudgift i denne forsimplede model. Denne merudgift skal man være opmærksom på ude på kirkegårdene. Der vil dog, som det også kan ses ovenfor ikke blive tale om en ændring med det fulde momsbeløb. Grunden til dette er: - Momsen på renten af gravstedskapitlen bortfalder. Der skal altså frem over ikke længere betales moms af renterne. - Der skal nu i stedet betales moms ved fakturering. Momsen skal indberettes af sognet, men der sendes opgørelse fra stiftet. Der arbejdes i øjeblikket på dette system. - Som beskrevet på tidligere slide kan momsafløftnings procenten ændre sig, således at der end ikke bliver tale om et beløb i størrelsesordenen skitseret ovenfor. OBS: Beregningen er forsimplet idet der ovenfor er regnet efter en gamle model for gravstedskapital, hvor det fulde beløb faldt til udbetaling i slutningen af perioden. I den eksisterende model sker der udbetaling 2 gange om året. Dette vil i forhold til eksemplet påvirke renteberegningen, og dermed det endelige resultat. Der vil altså ikke blive tale om ændringer på 20% som afledning af den ændrede momsmodel, som vi har hørt at nogle frygter. 54

55 Moms ved kirke uden kirkegård Momsaktivitet skal være over kr. Momspligtige aktiviteter Kirkekoncerter (med indtægt) Annonceindtægter Ekstra udsmykning af kirken Skal vurderes hvert år Lejeindtægter er momsfri DOG IKKE VELGØRENDE ARRANGEMENTER SKAL GODKENDES AF SKAT INDEN AFHOLDELSE Hvis ikke de momspligtige aktiviteter overstiger kr skal der ikke tænkes på moms i forhold til den nye ordning. Vær opmærksom på at lejeindtægter som hovedregel er momsfrit ligesom man kan søge om momsfritagelse, hvis overskuddet fra en koncert doneres til velgørende formål. Godkendelsen skal indhentes inden afholdelse af arrangementet. 55

56 Bygninger der anvendes til kirkekoncert Fradrag driftsudgifter: lys, vand, rengøring, inventar m.m. Fradrag ved bygning Typisk fradrag 1% Meget vigtigt ved etableringsudgifter, da de er store Kirkegårde ved kirker der foretages skøn mellem kirkelige aktiviteter og kirkegård. Hvis en bygning anvendes til koncerter, skal man huske at også en del af driftsomkostningerne til denne bygning kan fradrages. Idet SKAT minimum arbejder med 1%, kan der her altså være mulighed for at hente nogle penge. Det gælder især, hvis der er tale om en bygning med store etableringsomkostninger, som dermed forøger driftsudgiften. Et eksempel på et sted hvor der af momshensyn skal foretages et skriftligt skøn, er på kirkegården. Denne benyttes til såvel Kirkelige aktiviteter (momsfritaget) og Kirkegårdsaktiviteter (moms). I dette tilfælde kan man fx vælge at kigge på arealer på kirkegården, og derefter vurdere hvad de primært benyttes til. Dette kan så benyttes som dokumentation i forhold til SKAT, hvis de skulle vælge at stille spørgsmål ved momsindberetningen. 56

57 Vigtige tidspunkter 1. januar 2010: Nye momsregler træder i kraft 1. april 2010: Budgetlægningsproces med nye budgetskemaer og ny arts- og formålskontoplan 1. januar 2011: Regnskabsregistrering med ny arts- og formålskontoplan Ny regnskabsinstruks gælder senest nu 31. januar 2012:Regnskab 2011 lukkes 1. april 2012: Årsregnskab 2011 aflægges i nye regnskabsskemaer 57

58 Øvrige ændringer I. Sammenlægning af kapitaler II. Kassestruktur III. Kirkegårdstakster 2010 Præsteembedernes kapital overføres til kirkens kapital. Ved flere sogne fordeles præsteembedes kapital efter antallet af medlemmer Præstegårdskasserne nedlægges. Budget og regnskab føres i en af pastoratets kirkekasser via en dimension. Menighedsrådet må ikke overføre midler fra præstegårdskassen til kirken. Dog kan provstiudvalget efter indstilling fra præstegårdsudvalget flytte midler. 58

59 Overblik over uddannelsestilbud Nærværende materiale er det materiale som er benyttet på de 3 timers orienteringer, som er foregået i september Den øvrige undervisning vil mere dybdegående beskæftige sig med de konkrete ændringer for den lokale økonomi. 3 timeres undervisning vil blive arrangeret i samarbejde mellem Landsforeningen og distriktsforeningerne. Der vil hurtigst muligt blive meldt datoer ud for disse (nogle er allerede udmeldt). 1 dages undervisning varetages af AMU Fyn, som gerne kommer ud i landet og afholder kurser for mindre grupper. Tidspunkter for disse aftales. 2 dags undervisning varetages af AMU Fyn og foregår i Odense. Dette kursus er for regnskabsførere, som skal have det fulde indblik i de nye regler og processer. Datoer kan allerede ses på AMU Fyns hjemmeside. Der vil efter behov løbende blive oprettet nye kurser. 59