Sendes til: NFLT (institutledere) NFUU (viceinstitutledere for undervisning) NFUR (studienævn) Studieledere. Vedr.: Aftagerpaneler

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T Sendes til: NFLT (institutledere) NFUU (viceinstitutledere for undervisning) NFUR (studienævn) Studieledere Vedr.: Aftagerpaneler 17. APRIL 2007 FAKULTETSSEKRETARIATET FIOLSTRÆDE KØBENHAVN K TLF DIR FAX busch@adm.ku.dk Institutterne, studieledere og studienævn er blevet bedt om at indsende kandidater til NATs aftagerpaneler. Der er d. 17. april indkommet 28 kandidater. Der er behov for at udvide bruttolisten og for at få indmeldinger fra en bredere gruppe. REF: HB Hermed opfordres til at indsende yderligere bud på kandidater senest d. 27. april. Forslagene sendes elektronisk til Anne Mette Klinge Meier (AMKM@adm.ku.dk) mærket Aftagerpaneler. Hver aftagerpanelkandidat beskrives på en separat side i et word- eller pdfdokument. Følgende opgives for hver kandidat: 1. Navn 2. Ansættelsessted 3. Stilling 4. (Akademisk grad) 5. Kontaktoplysninger ( ) 6. Begrundelse for kandidatur

2 17. APRIL Titel på aftagerpanel (se nedenfor) Baggrund Baggrunden for etablering af aftagerpaneler har været diskuteret i NFUR, NFUU og kort på NFLTs møde d. 27/ Der er d. 2. april indmeldt følgende til KUUR vedrørende NATs aftagerpanelstruktur: Der etableres i efteråret brancheorienterede aftagerpaneler ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, der skal rådgive dekanen og fakultetets fire studienævn i henhold til 13 a i universitetsloven (ændring heraf; L140). SIDE 2 AF 3 Overskrifter for NATs brancheorienterede aftagerpaneler: 1. Miljø- og energi 2. IT og finans 3. Sundhed og medicin 4. Forarbejdning/fremstilling 5. Grundforskning 6. Uddannelse og formidling 7. (Service og oplevelsesøkonomi) I forbindelse med en fremtidig etablering af en ny ekstern rådgivningsstruktur for NAT vil også en fakultetsbaseret uddannelsesrådgivning blive inddraget. Vi stiler efter at etablere relativt små aftagerpaneler med maksimalt 8 medlemmer i hvert panel. I henhold til den reviderede tidsplan skal NAT indmelde bruttoliste med kandidater til aftagerpanelerne til KUUR senest d. ultimo april. Kandidaterne bør have et betydeligt ledelsesansvar og herunder have ansvar for og erfaring med ansættelse af kandidater med naturvidenskabelig baggrund. Der stiles ikke i disse aftagerpaneler efter absolutte topledere. Proces for indmelding af struktur og sammensætning af aftagerpaneler (revideret) December 2006 Indledende behandling i KUUR 9. marts 2007 Indledende diskussion i NFUR 14. marts 2007 Behandling i NFUU 15. marts 2007 Behandling i KUUR af de øvrige fakulteters indmelding til KUUR 15. marts 2007 Udsendelse af oplæg til kommentering hos NFUU, NFUR

3 17. APRIL 2007 SIDE 3 AF marts 2007 Behandling i dekanatet 27. marts 2007 Behandling i NFLT 2. april 2007 Indsendelse af struktur til KUUR april 2007 Udarbejdelse af forslag til bruttoliste: NFUR, NFLT, NFUU, studieledere 30. april 2007 Indsendelse af aftagerpanelsammensætning til KUUR

4 F A C U L T Y O F S C I E N C E K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T 8. JANUAR 2009 Vedr.: Medlemsliste for aftagerpanelet IT og Finans FACULTY OF SCIENCE Sagsbehandler: Aase Gudmann UDDANNELSESSERVICE TAGENSVEJ 16 Aftagerpanelet IT og Finans Tryg Vesta: Chef for Koncern risiko. Ole Hellelager Danske Bank: Head og Sales. Anders W. Damgaard Alka Forsikring: Lis Lindeneng Netcompany A/S: Direktør Carsten Gomard IBM Danmark A/S: Project manager Søren Damgaard Zeland Pharma A/S: Chief Executive Officer Eva Steiness It-vest, ledelsen: Direktør Gitte Møldrup Comitel-koncernen: Administrerende direktør Peer Kølendorf 2200 KØBENHAVN N TLF DIR aag@science.ku.dk REF: AAG

5 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T Vedr.: Dialog via aftagerpaneler hvorfor og hvordan 28. NOVEMBER 2006 KOMPETENCEENHEDEN Sagsbehandler: Chefkonsulent Dorthy Rasmussen FIOLSTRÆDE KØBENHAVN K Baggrund LT principgodkendte dette notat på sit møde d. 4. oktober. Konklusionerne er inkorporeret i dette notat. I noterne fra LT-mødet d. 4. oktober står desuden: Koordinationen og erfaringsopsamlingen vedr. aftagerpanelerne forankres i KUUR. Det står fakulteterne frit for at vælge, om der skal etableres aftagerpaneler på fakultets-, institut-, branche- eller fagniveau. Dekanerne sørger for koordination vedr. eksterne deltagere i aftagerpaneler, advisory boards og institutråd på fakultetsniveau, men alle navne meldes ind til den koordinerende enhed. De eksisterende aftagerpaneler kan fortsætte med de allerede udpegede eksterne deltagere, men fakulteterne bedes også melde disses navne ind til den koordinerende enhed. TLF DIR FAX dor@adm.ku.dk REF: dor For at sikre mulighed for inddragelse af de nye studienævn og -ledere udmeldes ny tidsplan for iværksættelse, når sagen har været behandlet i KUUR. Formål og opgave Det fastlægges i universitetets udviklingskontrakt , delmål 5, knyttet til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelserne, at:

6 28. NOVEMBER 2006 Alle uddannelser skal inden for kontraktperioden være dækket af et aftagerpanel. Panelet skal kunne rådgive dekanen om de enkelte studieretningers optag på baggrund af beskæftigelsestal og tilgængelige analyser af beskæftigelsesudsigterne for de enkelte fag. SIDE 2 AF 7 Formålet med aftagerpaneler er at øge antallet af eksterne impulser gennem en konstruktiv og målrettet dialog om behov og forventninger til universitetet. Eksterne inputs, information og viden fra omverdensinteressenter nyttiggøres i den generelle brobygning mellem universitet og arbejdsmarked, herunder særligt arbejdsmarkedets kompetencebehov og krav i forhold til uddannelsesplanlægning, undervisning og vejledning. Eksisterende aftagerpaneler Der eksisterer allerede en del aftagerpaneler på universitetet: rektoratets Kompetencepanel (siden 2001), Det Humanistiske Fakultets rådgivende arbejdsmarkedspanel (siden 2004) og Det Juridiske Fakultets aftagerpanel (siden 2006). Endelig har Det Teologiske Fakultet netop etableret et eksternt råd. Herudover er der knyttet selvstændige aftagerpaneler til en del efter- og videreuddannelsesprogrammer. Erfaringerne har generelt været gode. Der har været interesse og god vilje fra de inviterede omverdensrepræsentanter. Det er samtidig tydeligt at det kræver et stykke arbejde at nyttiggøre deltagerne, ikke mindst set i lyset af at de ikke har nogen formel indflydelse. Udpegning & sammensætning Et aftagerpanel kan tilhæftes universitetets interne organisationsstruktur, dvs. vores fag, uddannelser eller fakulteter, men panelet kan også udtrykke en større omverdenstilpasning og knyttes til brancher eller karriereveje. Der ligger et væsentligt signal i valget af model: monofaglig, flerfaglig eller tværfaglig, inde-fra-og-ud eller ude-fra-og-ind. Valget træffes på fakulteterne og må bero på en konkret vurdering: i nogle tilfælde vil en faglig afgrænsning være relevant, i andre en branchebestemt, fx IT og Life Science. De hidtidige erfaringer med aftagerpaneler har vist en stor interesse for at deltage fra både offentlige og private virksomheder. Udover kontakten til universitetet opnår medlemmerne også et personligt netværk på tværs. Det signal kan tydeliggøres herfra ved at vedlægge invitationslisten i henvendelsen. Den personlige udpegning kræver større research fra universitetets side men sikrer til gengæld inddragelse af mennesker med personligt engagement og interesse. Virksomheds- eller organisationsrepræsentanter sikrer omvendt en direkte forankring i arbejdsmarkedet, men deltagerne møder uvilkårligt med et mandat defineret mere snævert som kan blive tilbagevendende travere på alle

7 28. NOVEMBER 2006 møder. Ministre og medlemmer af Folketinget falder udenfor hvem vi naturligt kan invitere. Desuden er det klart at deltagernes generelle renomé (indblanding i korruption, svindel, skattesnyd osv.) kan få en afsmittende negativ effekt på universitetet. Endelig skal vi både i sammensætningen og i de konkrete dagsordener adressere den udfordring, der ligger at deltagerne afspejler arbejdsmarkedet nu og her, mens tidshorisonten for vores kandidater ligger nogle år ude i fremtiden. SIDE 3 AF 7 Sammensætningen skal stemme overens med panelets formål. Deltagernes placering og niveau i deres virksomhed skal matche panelets opgaver: operationelt, taktisk eller strategisk. Paneldeltagerne vælges ud fra et overordnet kriterium om at sikre en bred repræsentation fra forskellige dele af arbejdsmarkedet, såvel den private og offentlige sektor samt fra forskellige typer og størrelser virksomheder/organisationer (gymnasieskole, offentlig forvaltning, produktionsvirksomhed, servicevirksomhed, organisation, design, sundhed). Samtidig kan det internationale perspektiv vægtes ligesom køns- og aldersfordeling. Fleksibilitet skabes ved at afgrænse udpegningsperioden for medlemmerne til et konkret tidsrum, fx en toårig periode, med mulighed for forlængelse. Herved bliver det også muligt på en pæn måde at skille sig af med medlemmer, der ikke leverer. Et stort panel vil have svært ved at fungere som arbejdsgruppe. Samtidig vil deltagere være klar over at de mest er til pynt, hvis vi inviterer meget mere end 12 deltagere til et aftagerpanel. På den anden side vil flere medlemmer ofte være forhindrede i at deltage i møderne. Et fremmøde på 6-12 personer giver grundlag for en god dialog. Det opnås med ca. 15 medlemmer i hvert panel. Mht. deltagelse fra universitetssiden ligger der også en afvejning her. Jo flere interne deltagere des større er muligheden for at få de eksterne impulser indlejret. En overvægt at interne deltagere med akademisk karriere og hjemmebanefordel risikerer omvendt at lægge en dæmper på de eksterne medlemmers deltagelse. Samtidig sender vi igen et prioriteringssignal gennem vores deltagelse. Observatører og fluer på væggen kan sende det signal til omverdenen at universitetet svømmer i resurser ligesom energien trækkes ud af mødet med tavse deltagere. Mødefrekvens Mødefrekvensen afspejler den vigtighed, vi tillægger panelet. Som nævnt vil medlemmerne ofte være forhindrede i at deltage i konkrete møder, hvorfor en passende frekvens er ca. tre årlige møder.

8 28. NOVEMBER 2006 Korte møder i udkantstidspunkter opfattes som mindre vigtige og prioriteres lavt, hvis det brænder på i virksomheden. Møderne skal placeres i normal arbejdstid og have en varighed på ca. 2 timer, fx kl tirsdag. SIDE 4 AF 7 Mødedatoer udmeldes for det kommende år. Mødernes indhold Dialogen tager udgangspunkt i konkrete emner formuleret i en kort dagsorden med uddannelses- eller arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, nye job/opgaveområder mv. Interne undersøgelser præsenteres og diskuteres og der kan inviteres gæster fra fagmiljøer. Fra universitetets side bør vi undgå, at hele møder udvikler sig til et meddelelsespunkter med envejskommunikation. Drøftelsen skal medvirke til at forme og udfolde vores idéer og aktiviteter og efterfølgende udmøntes i de retningslinier vi lægger for fx udvikling af nye uddannelsesforløb.

9 28. NOVEMBER 2006 Nyttiggørelse SIDE 5 AF 7 Det er særdeles vigtigt, at deltagerne føler sig nyttiggjort. Det er en hårfin balance i og med at deltagerne på den ene side er vant til at have beslutningsmyndigheden og på den anden side ikke opnår direkte indflydelse via panelet. I et aftagerpanel ved journalistik på RUC brød samarbejdet sammen i Brancherepræsentanter udtalte: Fred Jacobsen, næstformand i Dansk Journalistforbund: Det var ikke interessant nok for medieparterne og arbejdsgiverne. Når man i et sådant forum ikke har direkte indflydelse på studiet, så er det vigtigt, at der er andre ting som gør det interessant. Og det var der ikke. Ebbe Dal, Adm.dir. for Danske Dagblades Forening: Det var præget af ligegyldighed, så jeg forventer nu at ledelsen hører efter og går i dialog. Det var ikke tilfældet sidste gang. Nyttiggørelsen kan knyttes dels til panel som helhed og dels til hvert enkelt medlem: Panelets drøftelser i plenum skal refereres og medlemmerne skal føle en forvisning om at deres bidrag bæres videre i organisationen og det interne arbejde. Samtidig skal medlemmerne have forståelse af og for at universitetet ikke kan, skal eller vil imødekomme alle ønsker. Dialogen skal fra universitetets side være lydhør og positiv: tak for de uhyre nyttige kommentarer som vi vil gå videre med snarere end instinktivt forsvar: vi har allerede afprøvet den foreslåede idé i en anden form og det viste sig ikke at have den tilsigtede virkning. Bilateralt samarbejde med de enkelte medlemmer om deres konkrete branche eller sektor kan understøtte deltagernes fornemmelse af reel nyttiggørelse. Hver især kan medlemmerne inddrages i konkrete sager hvor deres viden og kompetencer kommer universitet til gode. Udover nyttiggørelsen skal panelets medlemmer føle at de får noget med hjem fra universitetet. Det kan være: den prestige og eksponering, der knytter sig til at deltage i panelet employer branding og rekrutteringskanal adgang til information, læring, indsigt og bedre forståelse om og af universitetet alliancen mellem deres branche/virksomhed og universitet overfor det politiske system en åben dør til universitetet og dets ledelse

10 28. NOVEMBER 2006 oplæg fra universitetsledelse, - ansatte eller -studerende til virksomhedens årsmøder osv. lån af universitetets repræsentationslokaler SIDE 6 AF 7 Alt sammen aspekter der styrker medlemmerne personlige profil såvel som deres virksomhed. Regeringens Globaliseringsråd er et eksempel til inspiration. Forankring Koordinationen og erfaringsopsamlingen vedr. aftagerpanelerne forankres i KUUR. Aftagerpaneler er et stort vindue udadtil. Skal der etableres en hel stribe aftagerpaneler, må udpegningen koordineres på tværs af universitetet, så det fremstår som en professionel organisation og uheldige personsammenfald undgås. Denne opgave kan naturligt placeres i Studieadministrationen, der allerede koordinerer uddannelsesudvikling, erhvervsvejledning og en del erhvervskontakter. Aftagerpaneler bør ligeledes sammentænkes med alumneaktiviteter. I forbindelse med koordineringen kan der hvert år indsamles referater og resultater fra de enkelte aftagerpaneler som formidles i en samlet årsberetning, evt. som en del af en eksisterende udgivelse. Dekanerne sørger selv for koordination vedr. eksterne deltagere i aftagerpaneler, advisory boards og institutråd på fakultetsniveau, men alle navne meldes ind til den koordinerende enhed. Dermed opnås også en samlet oversigt over universitetets formaliserede eksterne relationer. De eksisterende aftagerpaneler fortsætter med de allerede udpegede eksterne deltagere, men fakulteterne indmelder også disses navne til den koordinerende enhed. Eksekvering 1. Der aftales forankring og koordinerende enhed. Frist januar Fakulteterne meddeler den koordinerende enhed hvilken struktur de ønsker for deres aftagerpaneler. KUUR drøfter den samlede plan. Frist april Der indsendes oversigter over eksisterende medlemmer samt forslag til de nye paneler. Forslagene registreres og cleares af den koordinerende enhed. Frist juni Fakultet eller fagmiljø inviterer medlemmer til nye aftagerpaneler mhp. på start senest januar Frist december 2007.

11 28. NOVEMBER Aftagerpanelerne køres lokalt men med backup og inspiration, erfaringsudveksling osv. fra den koordinerende enhed. 6. Årets mødereferater og resultater indsendes til koordinerende enhed og præsenteres i samlet publikation. Frist januar Indsatsen evalueres. Frist juli SIDE 7 AF 7 KUUR bedes tage stilling til det videre forløb, herunder til tidsplanen for iværksættelse.

12 25/ Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i MATEMATIK-ØKONOMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer Den overordnede målsætning er at uddanne økonomer med en god forståelse af matematik og statistik og disse fags anvendelse i økonomisk teori. Matematik-økonomen forberedes via syntesen af fagområderne matematik, statistik og økonomi på at håndtere teoretiske og praktiske økonomiske problemstillinger. Uddannelsen danner basis for ansættelse i økonom-stillinger, som kræver gode analytiske evner samt brug af matematik, statistik og IT ved løsning af opgaver. Typiske ansættelsessteder kunne være konsulentvirksomheder, den finansielle sektor, eller den offentlige forvaltning. Uddannelsen er et tværfagligt samarbejde mellem fakulteterne for henholdsvis naturvidenskab og samfundsvidenskab, der hver leverer sin del af de faste kurser. Derfor giver uddannelsen på den ene side vordende økonomer med interesse for matematik og statistik mulighed for at udnytte moderne matematiske tilgange og teknikker og på den anden side vordende matematikere og statistikere god forstand på de anvendelsesområder, der ligger i de økonomiske fag. Der er for hvert fag ikke blot tale om et minimumspensum plukket ud som det mest nødvendige for de andre fag, men derudover også et pensum bestående af de ting, som er grundlæggende i hvert af fagene taget for sig. Grundet dette behov for at kombinere tre fag er der et stort obligatorisk indhold. Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er matematik, statistik (herunder sandsynlighedsregning) samt økonomi (herunder forsikringsmatematik og operationsanalyse). Endvidere indgår faget datalogi i uddannelsen. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for uddannelsen. Stk Faglige kompetencer Studiet indeholder omtrent lige dele af de tre hovedkomponenter, matematik, statistik og økonomi. Dels opnås en vis faglig kompetence indenfor hvert af de tre fag, dels opnås der en speciel kompetence i kombinationen af de tre fagområder. Programmet i matematik svarer omtrent til halvdelen af det obligatoriske program for en bachelor i matematik, mens programmet i statistik er næsten ækvivalent med statistikprogrammet i bacheloruddannelsen i matematik med specialisering i statistik. For kompetencer indenfor matematik og statistik henvises til studieordningen for matematik. I forhold til en traditionel økonom er matematik-økonomen drejet i retning af dels økonomisk teori, dels statistiske metoder til analyse af økonomiske problemstillinger, og endelig specielle økonomiske emner med stærkt matematisk præg, herunder operationsanalyse og finansiering. Side 1 af 4

13 Stk Anvendelseskompetencer Givet en økonomisk model kan denne fortolkes og analyseres, og en bachelor i matematik-økonomi har særligt gode kompetencer til at udnytte matematiske og statistiske metoder til dette. Igennem uddannelsen bliver man godt trænet i brugen af IT med relevant software. Stk Omverdenskompetencer Der opnås et kendskab til økonomiske og finansielle forhold som mødes i samfundsdebatten. Der opnås ligeledes en basal evne til at kunne tage selvstændigt stilling til teoretisk og empirisk argumentation om økonomiske problemstillinger. Stk Personlige kompetencer Der trænes grundighed, nøjagtighed og udholdenhed i individuel opgaveløsning. En bachelor i matematik-økonomi vil have en veludviklet abstraktionsevne som kan overføres på mange andre emneområder. Studiets tværvidenskabelige karakter giver en god baggrund for at skabe bro i kommunikationen imellem de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige faggrupper. 2. Studiestruktur En bacheloruddannelse i matematik-økonomi består af Bachelorfagpakken i matematik-økonomi (jf. 3 stk. 1) samt en valgfri del på 30 ECTS-point. 3. Fagpakker rettet mod uddannelsen Stk. 1. Bachelorfagpakken i matematik-økonomi (i alt 150 ECTS-point) Mat1o1A1C(KI)-MatIntro: Introduktion til matematik (7½ ECTS-point) Mat1o1C(BI)-SaSt1: Sandsynlighedsregning og statistik 1 (7½ ECTS-point) Mat1o2A2C(KE)-LinAlg: Lineær algebra (7½ ECTS-point) Andet1o2C(KE)-ØkIntro: Introduktion til økonomi (7½ ECTS-point) Mat1o3A(KI)-OK1: Optimering og konveksitet 1 (7½ ECTS-point) Mat1o3C(KE)-SaSt2: Sandsynlighedsregning og statistik 2 (7½ ECTS-point) Mat1o4A(KI)-An1: Analyse 1 (7½ ECTS-point) Andet1o4B(KI)-MakØk1: Makroøkonomi 1 - Introduktion til nationaløkonomi (7½ ECTS-point) Mat2o1A(BI)-NumSDL: Numerisk løsning af sædvanlige differentialligninger (7½ ECTS-point) Mat2o1C(KI)-Sand1: Sandsynlighedsregning 1 (7½ ECTS-point) Andet2o2A(KI)-MikØk1: Mikroøkonomi 1 - Generel ligevægtsteori (7½ ECTS-point) Mat2o2B(KE)-Stat1: Statistik 1 (7½ ECTS-point) Andet2o3A(KI)-OR1: Operationsanalyse 1 (7½ ECTS-point) Andet2o3C(KI)-Fin1: Finansiering 1 (7½ ECTS-point) Andet2o4A(KE)-MikØk2: Mikroøkonomi 2 - Imperfektioner i markedet (7½ ECTS-point) Mat2o4B(KI)-Stat2: Statistik 2 (7½ ECTS-point) Andet3o1C(KE)-MakØk2: Makroøkonomi 2 - Vækstteori og konjunkturpolitik (7½ ECTS-point) Side 2 af 4

14 Mat+andet23o2A(KE)-VtMat: Videnskabsteori for matematiske fag (7½ ECTS-point) Andet3o1234(KE)-Bacproj: Bachelorprojekt i matematik-økonomi (15 ECTS-point) Kurset Sandsynlighedsregning 1 (Sand1) kan erstattes af kurset Mål og integral (MI). Forskellen mellem MI og Sand1 (se lektionsplanen) må da læses som selvstudium for at møde forudsætningerne for andre kurser i fagpakken. 4. Kassogrammer 3. år, blok 1 3. år, blok 2 3. år, blok 3 3. år, blok 4 Andet3o1C-MakØk2: Makroøkonomi 2 - Vækstteori og konjunkturpolitik Mat23v1B-PDL Mat23v1B-SDL Stk. 1. Kassogram med normeret studieplan for bacheloruddannelsen i matematikøkonomi Mat+andet23o2A- VtMat: Videnskabsteori for matematiske fag Mat23v2C-An2 Mat23v2B-Model Andet3o1234-Bacproj: Bachelorprojekt i matematik-økonomi Mat3v3C-AnvStat Mat2o3B-Sand2 Mat23v4A-NumPDL Mat2o4A-Stok 2. år, blok 1 2. år, blok 2 2. år, blok 3 2. år, blok 4 Mat2o1A-NumSDL: Numerisk løsning af sædvanlige Differential-ligninger Mat2o1C-Sand1: Sandsynlighedsregning 1 Mat2o2A-MikØk1: Mikroøkonomi 1 - Generel ligevægtsteori Mat2o2B-Stat1: Statistik 1 Andet2o3A-OR1: Operationsanalyse 1 Andet2o3C-Fin1: Finansiering 1 Andet2o4A-MikØk2: Mikroøkonomi 2 - Imperfektioner i markedet Mat2o4B-Stat2: Statistik 2 1. år, blok 1 1. år, blok 2 1. år, blok 3 1. år, blok 4 Mat1o1A1C- MatIntro: Introduktion til matematik Mat1o2A2C-LinAlg: Lineær algebra Mat1o3A-OK1: Optimering og konveksitet 1 Mat1o4A-An1: Analyse 1 Mat1o1C-SaSt1: Sandsynlighedsregning og statistik 1 Mat1o2C-ØkIntro: Introduktion til økonomi Mat1o3C-SaSt2: Sandsynlighedsregning og statistik 2 Andet1o4B-MakØk1: Makroøkonomi 1 - Introduktion til nationaløkonomi Obligatorisk Valgfri (med udvalgte mat-, stat-, og matøk-kurser indlagt med forkortede navne) Side 3 af 4

15 5. Det faste udbud rettet mod uddannelsen 3. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Andet3o1234-Bacproj: Bachelorprojekt i matematik-økonomi [15pt] Andet3v1234-Virkproj: Virksomhedsprojekt i matematik-økonomi [15pt] Andet123v1234- VejledBac: Selvstudium under vejledning i matematik-økonomi [efter aftale] Andet3o1C-MakØk2 {MakØk1} Andet3o1234-Bacproj: Bachelorprojekt i matematik-økonomi [15pt] Andet3v1234-Virkproj: Virksomhedsprojekt i matematik-økonomi [15pt] Andet123v1234- VejledBac: Selvstudium under vejledning i matematik-økonomi [efter aftale] Mat+andet23o2A-VtMat {2 års studier} (Flyttet til 3A i ) Mat23v2C-An2 {MI} Mat23v2B-Model {An1} Andet3o1234-Bacproj: Bachelorprojekt i matematik-økonomi [15pt] Andet3v1234-Virkproj: Virksomhedsprojekt i matematik-økonomi [15pt] Andet123v1234- VejledBac: Selvstudium under vejledning i matematik-økonomi [efter aftale] Mat3v3C-AnvStat {Stat1} Mat2o3B-Sand2 {Sand1} Kun lige årstal Mat23v1B-PDL {An1} Andet3o1234-Bacproj: Bachelorprojekt i matematik-økonomi [15pt] Andet3v1234-Virkproj: Virksomhedsprojekt i matematik-økonomi [15pt] Andet123v1234- VejledBac: Selvstudium under vejledning i matematik-økonomi [efter aftale] Mat2o4A-Stok {SaSt3, Sand2} Kun lige årstal Mat23v4A-NumPDL {NumSDL} Kun ulige årstal Mat23v1B-SDL {An1} 2. år Mat2o1A-NumSDL {An1} Mat2o1C-Sand1 {An1, SaSt1} 1. år Mat1o1A1C-MatIntro Mat101C-SaSt1 {MatIntro(s)} Andet2o2A-MikØk1 {ØkIntro, Ok1, An1} Mat2o2B-Stat1 {SaSt2, Sand1} Mat1o2A2C-LinAlg {MatIntro} Andet1o2C-ØkIntro {MatIntro} Alle fagelementer er på 7.5 ECTS-point medmindre andet er angivet i [ ]. Fagelementer i { } er forudsætninger for det foranstående fagelement. (s) efter en forudsætning angiver at fagelementet skal følges senest samtidig. Andet2o3C-Fin1 {ØkIntro, Stat1} Andet2o3A-OR1 {Linalg} Mat1o3A-OK1 {Linalg} Mat1o3C-SaSt2 {SaSt1,Linalg} Andet2o4A-MikØk2 {Sand1, MikØk1} Mat2o4B-Stat2 {Stat1} Mat1o4A-An1 {MatM \/ OK1} Andet1o4B-MakØk1 {ØkIntro} Side 4 af 4

16 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (Revision af 1. september 2008) 1 Mål, fag og kompetencer 2 Titler og rettigheder 3 Adgangskrav til uddannelsen 4 Uddannelsens varighed 5 Uddannelsens årsstruktur 6 Uddannelsens struktur 7 Uddannelsens fagelementer 8 Specialekontrakten 9 Maksimal studietid 10 Eksamen 11 Dispensationer 12 Andre bestemmelser 13 Ikrafttræden m.v. De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser samt senere ændringer til disse. LBK nr af 7. december 2007 (Universitetsloven). Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). Studieordningen fastsættes i henhold til 18 i Universitetsloven, 67 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 33 i Eksamensbekendtgørelsen og 19 i Karakterbekendtgørelsen. Denne studieordning og dermed kandidatuddannelsen i matematik-økonomi ved Københavns Universitet hører under Studienævn for kandidatuddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (herefter benævnt Kandidatstudienævnet), og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. 1. Mål, fag og kompetencer Den overordnede målsætning er at uddanne økonomer med en dyb forståelse af matematik og statistik, og en avanceret evne til at anvende disse fag indenfor det økonomiske fagområde. Matematik-økonomen sættes via syntesen af fagområderne matematik, statistik og økonomi i stand til at håndtere teoretiske og praktiske økonomiske problemstillinger. Uddannelsen danner basis for ansættelse i økonom-stillinger, som kræver gode analytiske evner, overblik over komplicerede problemstillinger, samt brug af matematik, statistik og IT ved

17 løsning af opgaver. Typiske ansættelsessteder kunne være konsulentvirksomheder, den finansielle sektor, eller den offentlige forvaltning. Uddannelsen er et tværfagligt samarbejde mellem fakulteterne for henholdsvis naturvidenskab og samfundsvidenskab, der hver leverer sin del af de faste kurser. Derfor giver uddannelsen på den ene side vordende økonomer med interesse for matematik og statistik mulighed for at udnytte moderne matematiske tilgange og teknikker og på den anden side vordende matematikere og statistikere god forstand på de anvendelsesområder, der ligger i de økonomiske fag. Kandidatstudiet danner fagligt grundlag for en forskeruddannelse. Stk. 2. Uddannelsens fag er matematik, sandsynlighedsregning og statistik samt økonomi. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for uddannelsen. Stk Faglige kompetencer Kandidaten er veludrustet til selv at opstille teoretiske og empiriske økonomiske modeller, selv tage stilling til modellernes forudsætninger, og selv fortolke resultaterne af modelanalysen. Kandidaten har endvidere et stort overblik over den eksisterende viden på et individuelt specialiseret delområde af faget. I forhold til en traditionel økonom er matematik-økonomen drejet i retning af dels økonomisk teori, dels statistiske metoder til analyse af økonomiske problemstillinger, og endelig specielle økonomiske emner med stærkt matematisk præg, herunder operationsanalyse og finansiering. Studiets obligatoriske del indeholder derfor kandidatkurser i operationsanalyse eller finansiering; økonometri; og mikroøkonomi eller makroøkonomi. Stk Anvendelseskompetencer Uddannelsen giver gode analytiske evner og overblik over komplicerede problemstillinger. Kandidaten kan selvstændigt omsætte økonomiske problemstillinger til abstrakte matematiske/statistiske modeller og analysere disse. Kompetencer i brugen af IT med relevant software udvides i forhold til bacheloruddannelsen. Stk Omverdenskompetencer En kandidat i matematik-økonomi har fået udvidet det kendskab til økonomiske og finansielle forhold, der blev opnået på bacheloruddannelsen. Kandidaten kan formulere og tage selvstændig stilling til teoretisk og empirisk argumentation om en lang række økonomiske, finansielle, operationsanalytiske, matematiske og statistiske problemstillinger som mødes i samfundsdebatten. Stk Personlige kompetencer Der trænes grundighed, nøjagtighed og udholdenhed i individuel opgaveløsning og projektarbejde. En kandidat i matematik-økonomi vil have en veludviklet abstraktionsevne, som kan overføres på mange andre emneområder, kan argumentere logisk, og kan fokusere på det væsentlige i en givet problemstilling. Studiets tværvidenskabelige karakter giver en god baggrund for at skabe bro i kommunikationen imellem de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige faggrupper. 2. Titel og rettigheder Adgang til uddannelsen indebærer retten til deltagelse i alle fagelementer og eksamener udbudt af Kandidatstudienævnet, så længe de kan indpasses i studiet jf. 6 og 7. Tilsvarende opnås ret til deltagelse i fagelementer og eksamener udbudt af ØkonomiKandidatstudienævnet, i henhold til gældende aftale imellem Institut for Matematiske Fag og Økonomisk Institut. Endelig opnås visse rettigheder til deltagelse i fagelementer og eksamener udbudt af andre studienævn jf. de fælles uddannelsesregler for Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns universitet. Stk. 2. Ved fuldførelsen af uddannelsen tildeles en kandidatgrad i matematik-økonomi med ret til betegnelsen cand.scient.oecon (candidatus/candidata scientiarum oeconomices) i matematik-økonomi, på engelsk Master of Science (MSc) in Mathematics-Economics. 3. Adgangskrav til uddannelsen

18 Adgangskrav til uddannelsen er en bacheloruddannelse i matematik-økonomi ved Københavns universitet. En sådan giver ret til optagelse. Adgangskravet til uddannelsen er opfyldt med en bacheloruddannelse i matematik-økonomi ved Syddansk universitet eller Århus universitet. Studerende, der har gennemført en bacheloruddannelse i matematik, statistik eller forsikringsmatematik ved Københavns universitet, kan optages på uddannelsen, såfremt studiet mangler højst 30 ECTS-point i at have omfattet adgangsfagpakken for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. De manglende fagelementer skal indgå i kandidatstudiet. Op til 15 ECTS-point indregnes i det valgfri forløb jf. 6 Stk. 1, mens de resterende op til 15 ECTS-point indregnes i kandidatfagpakken jf. 6 Stk. 1 som valgfri matematik-økonomi fagelementer jf. 7 Stk. 1. Adgangskravet til uddannelsen er også opfyldt med en bacheloruddannelse i et vilkårligt naturvidenskabeligt fag såfremt studiet mangler højst 30 ECTS-point i at have omfattet adgangsfagpakken for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi, og det vurderes at de manglende fagelementer kan bestås med de sproglige forudsætninger ansøgeren har. De manglende fagelementer skal indgå i kandidatstudiet. Op til 15 ECTS-point af de manglende fagelementer indregnes i det valgfri forløb jf. 6 Stk. 1, mens de resterende op til 15 ECTSpoint indregnes i kandidatfagpakken jf. 6 Stk. 1 som valgfri matematik-økonomi fagelementer jf. 7 Stk. 1. For ansøgere udenfor EU anbefales det på det kraftigste, at de gennemfører Graduate Record Examination (GRE) subject test in mathematics. For internationale studerende er der yderligere sproglige adgangskrav som fremgår af de fælles uddannelsesregler for Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns universitet. Andre forudsætninger vurderes i den aktuelle sag af Kandidatstudienævnet. Stk. 2. Adgangsfagpakken nævnt i Stk. 1 er beskrevet i bilag 1. Bilag 1 kan ændres en gang om året af Kandidatstudienævnet for matematiske fag, således at bilaget træder i kraft 1. september. Ændringer skal godkendes af dekanen. Stk. 3. Hvis der er ledige pladser på studiet, efter at alle, der har ret til optagelse, er optaget, tildeles de ledige pladser til de der af Kandidatstudienævnet vurderes som de bedst kvalificerede blandt de som opfylder adgangskravene. 4. Uddannelsens varighed Uddannelsen er normeret til 2 års fuldtidsstudium svarende til 120 point i European Credit Transfer System (120 ECTS-point). Stk. 2. Den normerede uddannelseslængde angiver, hvad der lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. 5. Uddannelsens årsstruktur Et studieår består af 4 blokke à 15 ECTS-point, hver af et omfang svarende til ni uger. Blokkene består af minimum syv ugers undervisning med mulighed for udvidelse af undervisningsperioden op til de fulde ni uger. Blokkene er opdelt i 3 skemagrupper A, B og C uden indbyrdes overlap, jf. de fælles uddannelsesregler for Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns universitet. Stk. 2. Før hver af de fire undervisningsblokke er indlagt en vejledningsuge. Vejledningsugerne kan bruges bl.a. til faglig vejledning, studie- og erhvervsvejledning samt til studiesociale og studiepolitiske arrangementer eller til korte intensive kursusforløb som f.eks. IT-kurser, skrivekurser, studieteknikkurser eller litteratursøgningskurser. Stk. 3. Vejledningsugerne kan benyttes til afholdelse af reeksamener jf. de fælles uddannelsesregler for Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns universitet.

19 6. Uddannelsens struktur Uddannelsen består af to elementer. Kandidatfagpakken i matematik-økonomi (105 ECTS-point) og et valgfrit forløb (15 ECTS-point) jf. 7. Hvis kurser i kandidatfagpakken allerede indgår i den adgangsgivende uddannelse erstattes de af begrænset valgfri fagelementer indenfor faget. Valgfriheden skal respektere 10. Begrænset valgfri fagelementer der indgår i kandidatfagpakken skal være på mindst kandidatniveau. Fagelementer på bachelorniveau kan dog indgå under forudsætning af at de bygger ovenpå fagelementer der indgår i den adgangsgivende uddannelse dvs. indebærer en faglig progression. Der må ikke være væsentlige faglige overlap indbyrdes eller med obligatoriske fagelementer i kandidatfagpakken. Kandidatstudienævnet kan give tilladelse til at fagelementer der ikke er i overensstemmelse med ovenstående forskrifter alligevel indgår i studiet. Stk. 2. Det valgfri forløb sigter mod at give de studerende mulighed for at opnå en individuel faglig profilering indenfor matematiske fag og/eller andre fagområder. Undervisningsforløbet kan frit sammensættes udfra alle tilgængelige undervisningstilbud på mindst kandidatniveau fra danske og udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Fagelementer på bachelorniveau kan dog indgå under forudsætning af at de bygger ovenpå fagelementer der indgår i den adgangsgivende uddannelse dvs. indebærer en faglig progression. Der må ikke være væsentlige faglige overlap indbyrdes eller med fagelementer i kandidatfagpakken. Kandidatstudienævnet kan give tilladelse til at fagelementer der ikke er i overensstemmelse med ovenstående forskrifter alligevel indgår i studiet. Stk Udover muligheden for individuelt at sammensætte det valgfri undervisningsforløb, kan den studerende vælge at benytte hele eller dele af det valgfri forløb til at følge særligt koordinerede fagpakkeforløb udbudt af Kandidatstudienævnet for matematiske fag eller andre studienævn. Fagelementer fra sådanne fagpakker vil også kunne benyttes til at dække kravene om begrænset valgfri fagelementer i kandidatfagpakken så længe emnerne ligger indenfor faget. Stk. 3. Internationalisering. Den studerende kan vælge at tage kurser ved udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner og få dem meritoverført som en del af uddannelsen efter godkendelse af Kandidatstudienævnet. Stk. 4. Praktik. Den studerende kan vælge at udføre et virksomhedsprojekt uden for universitetsmiljøet og få 15 ECTS-point merit på baggrund af en intern evaluering på universitetet. Virksomhedsprojektet kan kombineres med specialet til i alt 45 ECTS-point. Forudsætningen er i begge tilfælde, at projektbeskrivelsen forhåndsgodkendes i Kandidatstudienævnet, samt at der tilknyttes både en intern og en ekstern vejleder. For yderligere detaljer henvises til de fælles uddannelsesregler for Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns universitet. 7. Uddannelsens fagelementer Kandidatfagpakken i matematik-økonomi (i alt 105 ECTS-point) Obligatoriske fagelementer: Økonometri 2: XXX (StatØ2) (7½ ECTS-point)* Stort Kandidatprojekt i matematiske fag (Kandproj-stort) (15 ECTS-point) Speciale i matematik-økonomi (Speciale-mat-øk) (30 ECTS-point) Begrænset valgfri fagelementer: Valgfri matematik-økonomi fagelementer (52½ ECTS-point)

20 Heri skal indgå Enten Makroøkonomi 3: XXX (MakØk3) (7½ ECTS-point)* eller Mikroøkonomi 3: XXX (MikØk3) (7½ ECTSpoint)* *Fastemnekursus med emnetitlen givet før kolon. Udbydes med varierende indhold indikeret ved undertitlen (XXX). Bemærk, at forskellige versioner af et fastemnekursus kan have væsentlige faglige overlap. Mindst en version af et fastemnekursus skal indgå for at fastemnekurset indgår. Stk. 2. Ud over de obligatoriske fagelementer nævnt i Stk.. 1 udbyder Kandidatstudienævnet for matematiske fag en række fagelementer, der kan indgå i det valgfri studieforløb samt i den begrænset valgfri del af kandidatfagpakken, så længe emnerne ligger indenfor faget. De følgende fagelementer er specielt relevante for matematik-økonomi-studerende: Optimering og konveksitet 2: XXX (OK2) (7½ ECTS-point)* Matematisk økonomi 1: XXX (MatØk1) (7½ ECTS-point)* Kontinuert tids finansiering (FinKont) (7½ ECTS-point) Stort kandidatprojekt i matematiske fag (Kandproj-stort) (15 ECTS-point) Lille kandidatprojekt i matematiske fag (Kandproj-lille) (7½ ECTS-point) Selvstudium under vejledning (Vejled) (Vilkårligt ECTS-pointtal) *Fastemnekursus med emnetitlen givet før kolon. Udbydes med varierende indhold indikeret ved undertitlen (XXX). Bemærk, at forskellige versioner af et fastemnekursus kan have væsentlige faglige overlap. Stk. 3. Udover fagelementerne nævnt i Stk. 1 og 2, kan Kandidatstudienævnet til enhver tid udbyde andre fagelementer, der kan indgå i det valgfri studieforløb samt i den begrænset valgfri del af kandidatfagpakken. Det sidste dog kun så længe emnet ligger indenfor faget. Stk. 4. Det fulde udbud af fagelementer fremgår af gældende lektionsplan jf. 12. Stk. 5. En oversigt over fagelementerne nævnt i Stk. 1 og 2 er givet i bilag 2. For hvert fagelement omtalt i 7 Stk. 1 og 2 af mindst en af bachelor- eller kandidatstudieordningerne for de matematiske fag (matematik, statistik, forsikringsmatematik og matematik-økonomi), kaldet det faste fagelementudbud rekvireret af Kandidatstudienævnet for matematiske fag giver bilag 2 oplysning om Navn og version (startårstal for nuværende indhold og form) Liste over de bachelor- og kandidatuddannelser i de matematiske fag hvor fagelementet er obligatorisk Omfang målt i ECTS-point Placering (blok, skemagruppe og udbudsfrekvens) Sprogversion (sprog på undervisning og undervisningsmateriale) Forudsætninger Udbytte (kompetencer) Indhold Form Pensum Ordinær evaluering (prøveform, censur, bedømmelse) Reevaluering (prøveform, censur, bedømmelse)

21 Bilag 2 kan ændres af Kandidatstudienævnet for matematiske fag en gang om året, med ikrafttrædelse pr. 1. september. Ændringer godkendes af dekanen. Stk. 6. En grafisk oversigt, kaldet et kassogram, over den normerede studieplan for uddannelsen findes som bilag Specialekontrakt Ved specialestudiets start skal den studerende indgå en specialekontrakt, som kan findes her: 9. Maksimal studietid Reglerne om maksimale studietider kan ses her: Eksamen Bekendtgørelseskravet om at mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved prøver med ekstern censur, der skal dække uddannelsens væsentligste områder, er opfyldt efter gennemførelsen af kandidatfagpakken. Hvis ikke hele kandidatfagpakken indgår i uddannelsen, er det den studerendes eget ansvar at sikre overholdelsen af det ovennævnte krav. Stk. 2. Bekendtgørelseskravet om at bedømmelsen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt højst må benyttes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen, er opfyldt efter gennemførelsen af den obligatoriske kandidatfagpakke. Hvis ikke hele kandidatfagpakken indgår i uddannelsen, er det den studerendes eget ansvar at sikre overholdelsen af det ovennævnte krav. Stk I det omfang uddannelsen inkluderer fagelementer, der ikke er udbudt af Københavns Universitet, betragtes disse som omfattet af 10 Stk.. 2 og 35 i eksamensbekendtgørelsen. Disse fagelementer betragtes derfor som meritoverført og de kan, uanset hvilken karakterskala de er bedømt efter, indregnes i den andel af uddannelsen, som ikke betragtes som bedømt med bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt. Stk. 3. Hvis stavning, formulering og formidling er af en sådan karakter, at bedømmelsen vanskeliggøres, kan der trækkes ned i den faglige vurdering svarende til et trin på karakterskalaen. Hvis bedømmelsen umuliggøres, gives laveste karakter på karakterskalaen hhv. ikke bestået. Stk. 4. En prøve aflægges på det sprog der har været undervisningssprog. Hvis eksaminator og censor accepterer det, kan den enkelte studerende dog aflægge prøve på et andet sprog. 11. Dispensationer og merit Kandidatstudienævnet kan inden for bekendtgørelsernes rammer, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere for de regler i nærværende studieordning, som alene er udformet af Kandidatstudienævnet. Stk. 2 Kandidatstudienævnet kan godkende, at gennemførte/beståede studieelementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres til uddannelsen. 12. Andre bestemmelser

22 Som supplement til denne studieordning skal der foreligge en lektionsplan. Stk. 2. Lektionsplanen indeholder en oversigt over fakultets uddannelser med kursusbeskrivelser for de enkelte kurser. Kursusbeskrivelsen skal som minimum indeholde kursets formål og indhold tidsmæssige placering regler for deltagelse kursets underviser pensum eksamensform henvisning til kursushjemmesider målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med en prøve Stk Lektionsplanen indeholder bestemmelser om, hvilke obligatoriske dele af et kursus, der skal være gennemført på tilfredsstillende måde, før man kan indstille sig til prøve i det pågældende kursus. Stk Lektionsplanen indeholder oplysninger om de tilfælde, hvor undervisningen i et kursus har særlige faglige forudsætninger. Stk Lektionsplanen er tilgængelig på SIS. Stk. 3. Fakultetets fælles uddannelsesregler kan findes på Fakultetets hjemmeside. 13. Ikrafttræden m.v. Studieordningen gælder for alle studerende der påbegynder uddannelsen pr. 1. september 2006 eller senere. Stk. 2. Studieordningen træder pr. 1. september 2006 i kraft for alle studerende indskrevet på uddannelsen. Stk. 3. Ved genindskrivning efter orlov overføres den studerende, som er påbegyndt studiet under en tidligere studieordning, til den efter endt orlov gældende studieordning. Meritoverførslen sker udfra en vurdering af den enkelte studerendes hidtidige studieforløb. Stk. 4. Overførsel til denne studieordning finder sted således, at beståede fagelementer som kan indpasses i den tidligere studieordning overføres uændret og med uændret vægt til den ny studieordning. Hvis alle krav om obligatoriske kurser er opfyldt i den gamle studieordning, vil der blive dispenseret fra kravet om obligatoriske kurser i denne studieordning. Det samme gælder for obligatoriske projekter. Hvis specialekontrakt er godkendt vil specialet kunne gennemføres med det ECTS-pointtal der er angivet i kontrakten. Stk. 5. Denne studieordning evalueres senest pr. 1. september Bilag 1 Fagpakke der er adgangsgivende til kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Adgangsfagpakken for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi (i alt 82½ ECTS-point) Introduktion til økonomi (ØkIntro) (7½ ECTS-point)

23 Makroøkonomi 1: Introduktion til nationaløkonomi (MakØk1) (7½ ECTS-point) Makroøkonomi 2: Vækstteori og konjunkturpolitik (MakØk2) (7½ ECTS-point) Mikroøkonomi 1: Generel ligevægtsteori (MikØk1) (7½ ECTS-point) Mikroøkonomi 2: Imperfektioner i markedet (MikØk2) (7½ ECTS-point) Sandsynlighedsregning 1 (Sand1) eller Mål og integral (MI) (7½ ECTS-point) Statistik 1 (Stat1) (7½ ECTS-point) Numeriske metoder for sædvanlige differentialligninger (NumSDL) (7½ ECTS-point) Økonometri 1 (StatØ1) (7½ ECTS-point) Operationsanalyse 1 (OR1) (7½ ECTS-point) Finansiering 1 (Fin1) (7½ ECTS-point) Denne fagpakke er kun direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i matematik-økonomi hvis den studerende yderligere har gennemført en bacheloruddannelse i matematik, statistik eller forsikringsmatematik fra Københavns Universitet. Bilag 2 Obligatoriske og begrænset valgfri kurser Obligatoriske kurser StatØ2 Økonometri 2 Speciale i Matematik-økonomi Begrænset valgfri kurser, gruppe 1. Der skal vælges ét ud af følgende to kurser: MakØk3 Makroøkonomi 3 MikØk3 Mikroøkonomi 3 Begrænset valgfri kurser, grupper 2. Der skal vælges ét ud af følgende to elementer: Stort kandidatprojekt i de matematiske fag StatPrak Pratisk Statistik Begrænset valgfri kurser, gruppe 3. Der skal vælges 45 ECTS indenfor følgende gruppe. Mange ad-hoc kurser i de matematiske fag kan henregnes til denne gruppe, ligesom mange kurser på økonomi-uddannelsen kan. Adskillige kurser på CBS og DTU kan også henregnes til denne gruppe, omend det kræver kandidatstudienævnets forhåndsgodkendelse at følge kurser på disse institutioner. Kurser, der kan indgå som 'begrænset valgfri elementer' på kandidatuddannelsen i matematik-økonomi: AlgTal Algebraisk talteori AlgTop Algebraisk topologi AnvAn Anvendt analyse Fin2 Finansiering 2 FinKont Kontinuert tids finansiering Geom3 Geometri 3 GeomLie Liegrupper GeomRie Riemannsk geometri Hist2 Matematikkens historie 2

24 HomAlg Homologisk algebra KlasAlg Klassisk algebra KlasAn Klassisk analyse KomAlg Kommutativ algebra Skade2 Emner i skadeforsikring Liv2 Emner i livsforsikring LivStok Stokastiske processer i livsforsikring MakØk3 Makroøkonomi 3 MatØk1 Matematisk økonomi MikØk3 Mikroøkonomi 3 ModAlg Moderne algebra ModAn Moderne analyse OK2 Optimering og konveksitet 2 OpAlg Operatoralgebra OR2 Operationsanalyse 2 Ruin Ruinteori Sand3 Sandsynlighedsregning 3 Sand4 Sandsynlighedsregning 4 SkadeStok Stokastiske processer i skadeforsikring StatØ3 Videregående økonometri StatPrak Pratisk Statistik Lille kandidatprojekt i de matematiske fag Stort kandidatprojekt i de matematiske fag Selvstudium under vejledning på kandidatniveau

25 Curriculum vitae Søren Eilers Västra Hoby 173 S Lund, Sweden Personal: Born 9/67, Danish citizen, resident of Sweden. Married to Ingrid Kristin Skanser, daughter Lea born 6/97, son Andreas born 4/04. Education: 1/93: M.S., University of Copenhagen. Mathematics, computer science, Indoeuropean comparative linguistics. 12/95: PhD, University of Copenhagen. Mathematics. Advisor: Gert K. Pedersen. Positions: 1/96 2/96: Research assistant, University of Copenhagen. 5/96 6/98,1/99-8/99: Assistant professor, University of Copenhagen. 7/98 12/98: Assistant research professor, The Carlsberg Foundation. 9/99: Associate professor, University of Copenhagen. 3/07 2/09: Associate chair for education, University of Copenhagen. 3/08 2/13: Professor, University of Copenhagen. International experience: 9/91 6/92: University of California at Santa Barbara. 7/94 8/94: Universidade de São Paulo. 9/94 6/95: The Fields Institute for Research in Mathematical Sciences, Ontario, Canada. 2/98 6/98: Purdue University. 7/98-12/98: University of New Mexico. 8/00-11/00: Mathematical Sciences Research Institute, California, USA. 9/03-10/03 & 1/04: Mittag-Leffler Institutet, Stockholm, Sweden.

26 CV/SE 2 9/07-11/07: The Fields Institute for Research in Mathematical Sciences, Ontario, Canada. Publications: [1] A complete invariant for AD algebras with real rank zero and bounded torsion in K 1. Journal of Functional Analysis 139 (1996), [2] Morita equivalence for crossed products by Hilbert C -bimodules (with B. Abadie and R. Exel). Transactions of the American Mathematical Society 350 (1998), [3] Connectivity and components for C -algebras. Mathematica Scandinavica 84 (1999), [4] Noncommutative end theory (with C. A. Akemann). Pacific Journal of Mathematics 185 (1998), [5] Invariants for AD algebras. PhD thesis, University of Copenhagen, 11/95. [6] Künneth splittings and classification of C -algebras with finitely many ideals. Fields Institute Communications Series 13, Operator Algebras and their Applications, 81 90, American Mathematical Society, [7] Morphisms of extensions of C -algebras: Pushing forward the Busby invariant (with T.A. Loring and G.K. Pedersen). Advances in Mathematics, 147 (1999), [8] Compressing coefficients while preserving ideals in the K-theory for C -algebras (with M. Dădărlat). K-Theory 14 (1998), [9] Stability of anticommutation relations. An application of noncommutative CW complexes (with T.A. Loring and G.K. Pedersen). Journal für die reine und angewandte Mathematik 499 (1998), [10] Fragility for subhomogeneous C -algebras with one-dimensional spectrum (with T.A. Loring and G.K. Pedersen). Bulletin of the London Mathematical Society 31 (1999), [11] Quasidiagonal extensions and AF algebras (with T.A. Loring and G.K. Pedersen). Mathematische Annalen 311 (1998), [12] Approximate homogeneity is not a local property (with M. Dădărlat). Journal für die reine und angewandte Mathematik 507 (1999), [13] The Bockstein map is necessary (with M. Dădărlat). Canadian Mathematical Bulletin 42 (1999), [14] Computing contingencies for stable relations (with T.A. Loring). International Journal of Mathematics 10 (1999),

27 CV/SE 3 [15] On the classification of nuclear C -algebras (with M. Dădărlat). Proceedings of the London Mathematical Society 85 (2002), [16] Finite dimensional representations of the soft torus (with R. Exel). Proceedings of the American Mathematical Society 130 (2002), [17] Approximate homogeneity of C -algebras with finitely many ideals. Proceedings of the Royal Irish Society 101A (2001), [18] Asymptotic unitary equivalence in KK-theory (with M. Dădărlat). K-Theory 23 (2001), [19] Regularity revisited (with C.A. Akemann). Journal of Operator Theory 48 (2002), [20] Riesz properties of K-groups associated to C*-algebras of minimal ranks (with G.A. Elliott). Comptes Rendus Mathématiques de l Académie des Sciences (La Société Royale du Canada) 25 (2003), [21] Augmenting dimension group invariants for substitutional dynamical systems (with T.M. Carlsen). Ergodic Theory & Dynamical Systems 24 (2004), [22] A graph approach to computing nondeterminacy in substitutional dynamical systems (with T.M. Carlsen). RAIRO - Theoretical Informatics and Applications 41 (2007), [23] Matsumoto K-groups associated to certain shift spaces (with T.M. Carlsen). Documenta Mathematica 9 (2004), [24] Ordered K-groups associated to substitutional dynamics (with T.M. Carlsen). Journal of Functional Analysis 38 (2006), [25] Inductive Limits of K-theoretic Complexes with Torsion Coefficients (with A. Toms). Journal of K-theory 1 (2008), [26] C -algebras associated to symbolic dynamics. Discrete and Continuous Dynamical Systems 15 (2006) [27] On Rørdam s classification of certain C -algebras with one nontrivial ideal (with G. Restorff) In Operator algebras: The Abel symposium 2004, Abel Symposia 1 (2006), [28] On the entropy of LEGO R (with B. Durhuus). Submitted for publication. [29] Dimension groups associated to β-expansions (with T. Bates and T.M. Carlsen). Mathematica Scandinavica 100 (2007), [30] Classification of extensions of classifiable C -algebras (with G. Restorff and E. Ruiz). Submitted for publication.

28 CV/SE 4 [31] On the asymptotic enumeration of LEGO R structures (with M. Abrahamsen). To appear in Journal of Experimental Mathematics. Efficient counting of LEGO R structures (with M. Abrahamsen), Technical Report. [32] Erratum for Augmenting dimension group invariants for substitutional dynamical systems (with T.M. Carlsen). Submitted for publication. [33] Nonsplitting in Kirchberg s ideal-related KK-theory. (with G. Restorff and E. Ruiz). To appear in Canadian Mathematical Bulletin. [34] On warped crosssed products (with T. Katsura). In preparation. [35] Automorphisms of Cuntz-Krieger algebras (working title, with G. Restorff and E. Ruiz). In preparation. [36] A flow invariant for sofic shifts (working title, with T. Bates and D. Pask). Preprint. [37] Computable invariants for strong shift equivalence for shifts of finite type (working title, with I. Kiming). Submitted for publication. [38] On the classification of nonsimple graph algebras (with M. Tomforde). Preprint. [39] Flow equivalence of sofic shifts (working title, with M.M. Boyle and T.M. Carlsen). In preparation. Conference talks ( = invited, = contributed ) : 12/94: A Complete Invariant for AD Algebras of Real Rank Zero. Workshop on the Classification of Amenable C -Algebras. Ontario, Canada. 6/95: Noncommutative End Theory. Canadian Operator Symposium. Ontario, Canada. 7/95: Classification of AD Algebras of Real Rank Zero. International conference on C -algebras and their invariants. Cork, Ireland. 11/95: Künneth Splittings and Classification of C -algebras. Danish/Norwegian operator algebra workshop. Oslo, Norway. 6/96: Reducing Ordered K-Theory with Torsion Coefficients. Classification Problems in C -Algebras and Dynamics, AMS IMS SIAM Joint Summer Research Conference. Massachusetts, USA. 12/96: Fragility for C -algebras. Danish/Norwegian operator algebra workshop. Schæffergården, Denmark. 5/97: Approximation Problems Solved by Extendibility Theory. Great Plains Operator Theory Symposium. Ontario, Canada. 12/97: Approximate homogeneity is not a local property. Canadian Mathematical Society Winter Meeting. British Columbia, Canada.

29 CV/SE 5 4/98: Almost anticommuting matrices. Wabash Modern Analysis Seminar. Indiana, USA. 5/98: A closer look at the K-theory of products of C -algebras. Great Plains Operator Theory Symposium. Kansas, USA. 10/98: A unified approach to classification of nuclear C -algebras. West Coast Operator Algebra Seminar. California, USA. 1/99: Finite-dimensional representations of the soft torus. operator algebra workshop. Oslo, Norway. Danish/Norwegian 7/99: From KK-theory to classification and back again. EU Conference on Operator Algebras and Non Commutative Geometry, Institut d Etudes Scientifiques de Cargese, Corsica, France. 8/99: Coefficients in K-theory. C -algebras and tensor categories. Cortona, Italy. 4/00: Regular projections revisited. British Mathematical Colloquium Leeds, England. 9/00: Invariants for C -algebras with one/two/many ideals. Workshop on Simple C -algebras and Non-commutative Dynamical Systems, Mathematical Sciences Research Institute. Berkeley, California, USA. 6/01: Comparative classification of operator algebra and symbolic dynamics. Joint meeting of Dansk Matematisk Forening and Svenska Matematikersamfundet. Lund, Sweden. 05/02: Augmenting dimension group invariants for substitutional dynamical systems. Great Plains Operator Theory Seminar, North Carolina, USA. 08/02: Augmenting dimension group invariants for substitutional dynamical systems. Short communication, ICM, Beijing, China. 08/02: Matsumoto algebras for substitutional shift spaces. Satellite conference on Operator Algebras and their Applications, Chengde, China. 11/02: Computing K-theory for certain C -algebras associated to shift spaces. Danish/Norwegian operator algebra workshop, Schæffergården, Denmark. 05/03: Distinguishing substitutions with ordered groups. 2nd Øresund Symposium in non-commutative analysis and non-commutative geometry, University of Copenhagen. 08/03: Non-simple C -algebras are sometimes better tools for dealing with minimal dynamics than simple ones. C -Algebren, Oberwolfach, Germany. 09/03: Non-simple C -algebras associated to minimal dynamics. NOG Workshop I, Institut Mittag-Leffler, Stockholm, Sweden.

30 CV/SE 6 05/04: C -Algèbres. Ecole pluri-thématique de théorie ergodique, Centre International de Rencontres Mathematiques, Luminy, France. 06/04: C -algebras associated to shift spaces, C -algebras/quantum Information Theory Meeting, Los Angeles, California, USA. 09/04: Automorphisms on purely infinite C -algebras with ideals, Abel symposium 2004, Oslo, Norway. 11/04: Automorphisms on purely infinite C -algebras with ideals, The structure of amenable systems, Banff International Research Station, Canada. 04/05: Lifting with Gert, Symposium in Honour of the Memory of Gert K. Pedersen, University of Copenhagen. 06/05: Known and unknown ranges, 33rd Canadian Operator Symposium on the Occasion of George Elliott s 60th Birthday. University of Ottawa, Canada. 05/06: Classification of non-simple C -algebras (with applications), Operator Algebra Workshop, Queen s University, Belfast, Northern Ireland. 05/06: Classification of C -algebras associated to minimal dynamics, featured talk, Great Plains Operator Theory Seminar, Iowa, USA. 12/06: Classification of C -algebras associated to irreducible shift spaces, Operator Methods in Fractal Analysis, Wavelets and Dynamical Systems The Banff International Research Station, Alberta, Canada. 6/07: Computing Kirchberg s Ideal-Related KK-groups, Barcelona Conference on C -Algebras and Their Invariants, CRM, Spain. 7/07: Tilings, substitutions, and C -algebras, Meeting on the structure of C*- algebras in honor of Eberhard Kirchberg on the occasion of his 60th birthday. Münster, Germany. 9/07: From substitutions to tiling spaces and C -algebras, Fifth Annual East Coast Operator Algebra Symposium. Wellesley College, Massachussetts, USA. 11/07: Semiprojectivity of non-commutative CW-complexes, Workshop on The Structure of C*-algebras, The Fields Institute, Toronto, Canada. 12/07: AF -embedability of warped crossed products, Danish/Norwegian operator algebra workshop, Oslo, Norway. 5/08: Warped crossed products, Operator algebras and operator theory, University College Cork, Ireland. 8/08: Irreducible sofic shifts and non-simple Cuntz-Krieger algebras, Concentration week on Operator Algebras, Dynamics, and Classification. Texas A & M, USA.

31 CV/SE 7 8/08: The automorphism groups of non-simple Cuntz-Krieger algebras, C -Algebren, Oberwolfach, Germany. 12/08: Classification of graph algebras. Danish/Norwegian operator algebra workshop, Lysebu, Norway. Seminars and colloquia: Arizona State University, The Fields Institute for Research in Mathematical Sciences (4), Lunds Universitet, Institut Mittag-Leffler, Montana State University, Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet, Syddansk Universitet Odense (3), Purdue University (2), UC Los Angeles, UC Santa Barbara (3), Universidade de São Paulo, Universitat Autónoma de Barcelona, Université de Lyon 1, University of Nevada at Reno (2), University of New Mexico, University of Oregon at Eugene (2), University of Toronto, Westfälische Wilhelms-Universität Münster (2), Washington University at Saint Louis, Århus Universitet (3). Conference organization: Organizer (with E. Christensen and R. Nest), Symposium in Honour of Gert K. Pedersen on the Occasion of his Sixtieth Birthday, Carlsberg Academy, Copenhagen 5/00. Organizer (with N. Higson) of special session K-theory and Operator Algebras at First AMS-Scandinavian International Mathematics Meeting/XXIII Scandinavian Congress of Mathematicians, Odense 6/00. Organizer (with S. Silvestrov) 1st Øresund Symposium on non-commutative analysis and non-commutative geometry. Lund, Sweden, 5/02. Organizer (with S. Silvestrov) 3rd Øresund Symposium on non-commutative analysis and non-commutative geometry. Lund, Sweden, 1/04. Organizer (with E. Christensen and R. Nest), Symposium in Honour of the Memory of Gert K. Pedersen, University of Copenhagen 4/05. Organizer (with I. Kiming) Summer school, Danish Mathematical Society, University of Copenhagen 8/06. Program committee member Symbolic dynamics and coding, Marne-la-Vallée, France, 7/07. Organizer (with G.A. Elliott, A. Kumjian, D. Pask, I. Raeburn, and A. Toms), C -algebras Associated to Discrete and Dynamical Systems. Banff International Research Station, Alberta, Canada, 1/08. Main organizer EMS-DMF Joint Mathematical Weekend 2/08. Organizer (with S. Silvestrov) 5th Øresund Symposium on non-commutative analysis and non-commutative geometry. University of Copenhagen, 4/08.

32 CV/SE 8 Organizer (with K. Thomsen) Symbolic dynamics and homeomorphisms of the Cantor set. PhD school, University of Copenhagen, 6/08. Organizer (with S. Silvestrov) 5th Øresund Symposium on non-commutative analysis and non-commutative geometry. University of Copenhagen, 11/08. Organizer (with P. Jorgensen and S. Silvestrov) of special session Operator Methods for Wavelets, Dynamics and Fractals. Special session dedicated to 70th birthday of Christian Skau at 25th Nordic and 1st British-Nordic Congress of Mathematicians, Oslo 6/09. Organizer (with G.A. Elliott, M. Rørdam, and A. Toms), Classification of C - algebras. Banff International Research Station, Alberta, Canada, 9/10. Teaching: Course development: 97,99,01 Datalogi A [Computer science for mathematicians] [Average student population 100] Complete redesign following instructions from the study board and in continuing dialogue with an ad hoc board representing the statistics, actuarial sciences and math/economy programs. Choice of 2 textbooks, design of 4 projects (Maple, L A TEX, C++), multiple choice problem sets. Awarded a Faculty of Science teaching prize in 9/ Matematik 3AN [Functional analysis] [Average student population 30] Complete redesign of the course, including choice of a new textbook. Development of supplemental material resulting in the booklet 3AN Nøgle also available online with hints for difficult exercises. Introduction of diversification scheme in which students work on an advanced topic of their own choice. Awarded a Faculty of Science teaching prize in 9/00. 99,07 Symbolic Dynamics [Average student population 10] Full course development from idea to implementation, including a scheme in which participating students give introductory lectures on applications of the material. The course plan was adopted at a similar course at the Universidad Autónoma del Estado de Hidalgo in Mexico Matematik 1GA [Fundamental course in matematics A] [Average student population 200] Continuing revision of curriculum and activities based on an existing and well functioning course. Development of supplemental material, including a theme on Fibonacci numbers to motivate diagonalization. Full responsibility for lectures, program for problem sessions and design of written exam ,08 Experimental mathematics [Average student population 20] Complete development of a distance learning course for prospective high school teachers. Design of a compact two-day on-site introductory period with take-home problems. Development of a project catalog with open or open-ended research problems suitable for experimental approach.

33 CV/SE MatIntro [Introduction to Mathematics] [Average student population 450] Complete design of a new course jointly with J.P. Solovej. Negotiations with study boards for biochemistry, chemistry, mathematics and physics concerning form, evaluation and content. Development of lectures, problem session programs, multiple-choice tests and mandatory exercises (some of the involving computer algebra and visualization with Maple). Shared responsibility for the activities of roughly 30 instructors each year LinAlg [Linear Algebra] [Average student population 250] Complete redesign of the course Matematik 1GA for quarter system, jointly with J.P.Solovej. Development of lectures, problem session programs, mandatory exercises (some of them involving computer algebra with Maple) and written exams. Shared responsibility for the activities for roughly 20 instructors each year. Received a student nomination for the Faculty of Science teaching prize in 7/ DiMS [Discrete Mathematical Structures] [Average student population 150] Development of new course for computer science students in cooperation with key lecturers at the Department of Computer Science: Lectures, exams, problem session programs, home page. 12/97: Completion of course Teaching and Learning in Higher Education. Supervision: 11 M.S. theses (S.B. Jensen 11/97, E.M. Hansen 4/00, T.M. Carlsen 2/01, T.K. Have 10/01, O.L. Jensen 9/02, G. Restorff 11/03, K.V. Rasmussen 12/04, M. Bakkedal 8/06, J. Thamsborg 8/06, R. Johansen 10/06, S.E. Arklint 1/08). T.M. Carlsen, PhD, 05/01 04/04. A. Toms, Canadian National Research Council postdoc fellow, 01/03 12/03. M. Abrahamsen, Aspiring researcher prize winner, 12/04. G. Restorff, PhD, 06/05 08/08. K. Medynets, INTAS fellow, 04/07 08/07. R. Johansen, PhD, 05/07 04/10. S. Arklint, PhD, 05/08 04/11. Grants and stipends: ( = prime investigator, = co-applicant ) : 97 The Carlsberg Foundation: 6 months salary during a research visit to USA. 99 Danish Centre for Science Education: Development of a computer-based system for teaching basic geometry

34 CV/SE Carlsberg Academy Permission to use the Academy s buildings on the Carlsberg Brewery for the conference on the occasion of G.K. Pedersen s sixtieth birthday. 99 Danish Research Council for Sciences Expenses for a research visit at Mathematical Sciences Research Institute. 01 [With E. Hansen and H.L. Pedersen]: The Faculty of Science s IT centre, University of Copenhagen Development of an online system for multiple-choice exercise containing mathematical notation. 02 The Faculty of Science s IT centre, University of Copenhagen Further development of a computer-based system for teaching basic geometry. 05 [With G. Restorff] The Faroese Research Council: 1/3 of a PhD stipend for G. Restorff. 06 Danish Research Council for Nature and Universe: Expenses for a research visit to the Fields Institute. 06 Danish Research Council for Nature and Universe: Support for conference EMS-DMF Joint Mathematical Weeekend. Formalized research group memberships: 1/97 12/11 Danish Science Research Council grant Operator algebras in Denmark, member. 1/05 12/07 NCG SNF Center for Non-commutative Geometry, University of Copenhagen, member. 1/05 12/06: University of New South Wales, Australia, Functional Analysis Research Group, collaborator. 5/05 5/10: AutoMathA, European Science Foundation program Automata from mathematics to applications, steering committee member 01/07-12/12 Marie Curie Research Training Network Conformal Structure and Dynamics, Denmark/Sweden team, associated researcher. 03/07-02/09 INTAS South Caucasian republics program K-theory, non-commutative geometry, homology theories, homotopy theory, operator and normed algebras, Copenhagen team, member. 07/08-06/13 University of Copenhagen Excellence Center Symmetry and deformation, member. Various appointments and duties: 1/98 12/08: Danish corps of external examiners.

35 CV/SE 11 1/02 4/04: Auditor, Danish Mathematical Society 9/03: PhD evaluation committee for Rune Eliasen, University of Aarhus. 5/04 5/06: Treasurer, Danish Mathematical Society. 2/05: Licentiate evaluation committee for Tomas Persson, University of Lund. 3/06: PhD evaluation committee for Simen Gaure, University of Oslo. 5/06 4/08: President, Danish Mathematical Society. 7/06: Habilitation evaluation concerning Wilhelm Winter, Westfälische Wilhelms- Universität Münster. 11/06 2/07: Chairman, Den gode underviser [Committee for furthering of teaching], The Faculty of Science, University of Copenhagen. 1/09: International expert, The Danish Evaluation Institute Mathematics A and B at upper-secondary level (STX and HTX) in an international perspective

36 December 2008 Rolf Poulsen Work address: Department of Mathematical Sciences Universitetsparken 5 University of Copenhagen DK-2100 Copenhagen Oe, Denmark rolf@math.ku.dk www: rolf/ Date and place of birth: October 29, 1972, Aarhus, Denmark. Nationality: Danish. Education Ph.D. (finance), Faculty of Science, University of Aarhus, September M.Sc. (cand.scient.oecon., Mathematics-Economics), University of Aarhus, May General Certificate of Education, Rønde Gymnasium, June Academic positions Professor (finance) Department of Mathematical Sciences, University of Copenhagen, since September Visiting professor, School of Business, Economics and Law, University of Gothenburg, since September Visiting professor, School of Mathematics, University of Leeds, September- December Assistant ( ) and associate professor ( ) of finance, Department of Mathematical Sciences, University of Copenhagen, June 2003 to August (The exact name varied slightly during the period.) 1

37 External lecturer at the Copenhagen Business School and the Technical University of Denmark, since (On-and-off.) Ph.D. student Department of Operations Research, University of Aarhus, August 1995 to July Visiting Ph.D. student, School of Mathematics, University of New South Wales, Sydney, August-December Publications 1. Andreasen, Jesper, Bjarke Jensen, and Rolf Poulsen (1998), Eight Valuation Methods in Financial Mathematics: The Black-Scholes Formula as an Example, Mathematical Scientist, vol. 23(1), pp Poulsen, Rolf (2000), Should He Stay or Should He Go? Estimating the Effect of Sacking the Manager in Soccer, Chance, Vol 13(2), pp Hansen, Asbjørn and Rolf Poulsen (2000), A simple regime switching term structure model, Finance & Stochastics, vol. 4(4), pp Christensen, Bent Jesper and Rolf Poulsen (2001), Monte Carlo Improvement of Estimates of the Mean Reverting Constant Elasticity of Variance Interest Rate Diffusion, Monte Carlo Methods and Applications, Vol 7(1-2), pp Nielsen, Søren and Rolf Poulsen (2002), Planning Your Own Debt, European Financial Management. Vol 8(2), pp Jensen, Bjarke and Rolf Poulsen (2002), Transition Densities of Diffusion Processes: Numerical Comparison of Approximation Techniques, Journal of Derivatives, vol. 9(4), pp Honore, Peter and Rolf Poulsen (2002), Option Pricing With Excel, pp in Programming languages and systems in computational economics and Finance, Vol. 18 of Advances in Computational Economics, Kluwer. 8. Nielsen, Søren and Rolf Poulsen (2004), A Two-Factor, Stochastic Programming Model of Danish Mortgage-Backed Securities, Journal of Economic Dynamics and Control, vol. 28(7), pp Nalholm, Morten and Rolf Poulsen (2006), Static Hedging and Model Risk for Barrier Options, Journal of Futures Markets, 26(5), pp

38 10. Nalholm, Morten and Rolf Poulsen (2006), Static Hedging of Barrier Options under General Asset Dynamics: Unification and Application, Journal of Derivatives, 13(4), pp Poulsen, Rolf (2006) Barrier Options and Their Static Hedges: Simple Derivations and Extensions, Quantitative Finance, 6(4), pp Poulsen, Rolf (2007), Four Things You Might Not Know About the Black/Scholes-Formula, Journal of Derivatives, 15(2), pp Poulsen, Rolf and Kourosh Marjani Rasmussen (2008), Financial Giffen Goods: Examples and Counterexamples, European Journal of Operational Research, 191(2), pp Siven, Johannes and Rolf Poulsen (2008), The Long and Short of Static Hedging with Frictions, Wilmott Magazine, issue 38, pp Poulsen, Rolf (2009), The Margrabe Formula, to appear in Encyclopedia of Quantitative Finance. 16. Poulsen, Rolf (2009), Static Hedging, to appear in Encyclopedia of Quantitative Finance. Recent research and working papers (with Christian-Oliver Ewald and Klaus Reiner Schenk-Hoppe), Risk Minimization in Stochastic Volatility Models: Model Risk and Empirical Performance, August (with Johannes Siven), Auto-Static for the People: Risk-Minimizing Hedges of Barrier Options, August October (with Cathrine Jessen) Empirical Performance of Models for Valuation and Risk-Management of Barrier Options, December (with Gabriel Drimus) Market Models of Variance, January Teaching experience (F for fall, S for spring, P for partial) Teaching assistant in various graduate and undergraduate courses in mathematics and finance, University of Aarhus, Finance III (advanced graduate course in continuous-time finance), Department of Operations Research, University of Aarhus, F

39 Mathematical Finance (graduate course in continuous-time finance), Department of Applied Mathematics and Statistics (AMS), University of Copenhagen, F1999, F2001, F2003, F2004. Investment- and Finance-Theory (undergraduate course), AMS, University of Copenhagen, S2000-S2006. Joint author (with David Lando) of Lecture Notes for the Course Investeringsog Finansieringsteori (app. 200p) on which the course is (solely) based. Asset Pricing 2 (Ph.D. course), Danish Doctoral School of Finance, S2000-S2009 (all P). Practical Optimization in Finance (graduate course), Informatics and Mathematical Modelling (IMM), Technical University of Denmark, F2001(P). Topics in Continuous-Time Finance (advanced graduate course), AMS, University of Copenhagen, S2003. Putting Financial Mathematics to Work (graduate course), AMS, University of Copenhagen, S2005(P). Financial Optimization (graduate course), IMM, Technical University of Denmark, F2005-F2008 (all P). Finance 1 (undergraduate course), AMS, University of Copenhagen, S2006,S2007,S2009. Continuous-Time Finance 2 (graduate course), AMS, University of Copenhagen, S2006, S2007, S2008(P), S2009. Finance 2 (graduate course), S2006 (Mortgage-Backed Securities), S2007 (Financial Models in C++), S2009 (Investors and Markets), University of Copenhagen. Investments (masters course), School of Business, Economics and law, University of Gothenburg, S2008-S2009. Asset Pricing: Fixed Income (masters course), School of Business, Economics and law, University of Gothenburg, F2008. Supervisor of 7 Ph.D.-students (all in progress; 4 partial). Supervisor of about 50 completed masters theses for cand.(scient.oecon, polit, merc.mat, merc, stat, act) degrees. Presentations 4

40 Fifth World Congress of the Bachelier Finance Society, London, July Aarhus School of Business, Aarhus, June th Frankfurt MathFinance Conference, Frankfurt, March IX Workshop on Quantitative Finance, University of Rome, January Lund University, November VIII Workshop on Quantitative Finance, University of Venice, January European Central Bank, Frankfurt, December School of Business, Economics and Law, University of Gothenburg, November School of Economics and Management, University of Lund, August st European Conference on Operational Research, Reykjavik, July Hochschule für Bankwirtschafft, Frankfurt, June DCAF meeting, May 2006, March 2007, May VII Workshop on Quantitative Finance, University of Perugia, January rd Thiele Symposium, University of Copenhagen, December University of Leeds, October 2005 Conference on Difference and Differential Equations, Melbourne Florida, August Finance Research Unit, University of Copenhagen, March Thrid World Congress of the Bachelier Finance Society, Chicago, July Quantitative Methods in Finance Conference, Cairns, December 2002 Nykredit, Copenhagen, January European Financial Management Association, Lugano, June

41 Department of Finance, Aarhus Business School, April 2001, May SE-Banken, Copenhagen, March Monte Carlo and Probabilistic Methods for PDEs, Monaco, July American Mathematical Society Scandinavia, Odense, June Nordic Conference on Mathematical Statistics, Grimstad, June Applications of Physics in Financial Analysis, Dublin, July Department of Management, Odense University, May Bonn-Aarhus Seminar, Bonn, June Nordic Symposium on Contingent Claims in Finance and Insurance, Copenhagen, May Department of Applied Mathematics and Statistics (under varying names), University of Copenhagen, February 1998, March 1999, September CAF members meeting, Sandbjerg Gods, , (all January, all Sandbjerg Gods). CAF Seminar, Aarhus, January 1996, October 1996, December Grants, Administrative, Experience, Etc. Memeber of the standing committees on teaching ( Undervisningsudvalget ) and high school education ( Gymnasieudvalget ) at Dept. of Math. Sciences, Uni. of Cph. Current grant participation: Danish Centre for Accounting and Finance (the Danish Social Science Research Council), Financial Research Unit (University of Copenhagen), Danish Doctoral School of Finance (Danish Ministry of Science; board member). Previous grant participation: Centre for Analytical Finance ( ; the Danish Social Science Research Council), Danish Network in Mathematical Finance ( ; the Danish Social Science Research Council). Director of Studies for Mathematics-Economics, University of Copenhagen, January January

42 Member of the Danish corps of external examiners, Censorkorpset, for Mathematical Sciences, since March Consultant work for SEB, Nordea, Codan, Nykredit. (The Nykredit work focused on the implementation of the optimal mortgage choice models in the papers with Nielsen and Rasmussen.) Assessment committees: 7 Ph.D., 1 post-doc, 1 assistant professorship, 1 associate professorship. Organizer, 3rd Thiele Symposium, Copenhagen, December Various courses on teaching taken, eg. Adjunktpædagogikum (pedagogy course) and Thesis supervision, Body language and rethoric. Journal refereeing for Journal of Economic Dynamics and Control, Financial Management, Mathematical Methods of Operations Research, Journal of Finance, Computational Management Science, European Journal of Operational Research, Journal of Futures Markets, Mathematical Finance, Quantitative Finance, INTERFACES, Applied Stochastic Models in Business and Industry, Journal of Financial Econometrics, Applied Numerical Mathematics. Expert reviewer for national science foundations of Georgia and Dubai. Discussant at European Finance Association Conference 1996, 2001,

43 Curriculum Vitae Mogens Steffensen Personal: 1970, December 30, born in Horsens , resident of Brørup , resident of København , resident of Frederiksberg 2003, resident of København Education: 2001, Ph.D. in Actuarial Mathematics, University of Copenhagen 1997, Cand.Act. (M.Sc. in Actuarial Mathematics), University of Copenhagen 1995, B.Sc. in Actuarial Mathematics, University of Copenhagen 1989, General Certificate of Education, Vejen Gymnasium Positions and longer visits (part time and full time): 2008, Professor (with special duties) in life insurance mathematics, Uni. Of Cph. 2005, Visitor at Department of Statistics, London School of Economics and Political Science, UK , Associate Professor, Laboratory of Act. Math., Uni. of Cph. 2003, Visitor at Arbeitsgruppe Stochastische Steuerung und Finanzmathematik, Uni. of Kaiserslautern, Germany , Assistant Professor, Laboratory of Act. Math. Univ. of Cph. 2000, Visitor at Department of Applied Mathematics and Statistics, Stony Brook Uni., New York, USA 1999, Visitor at Lehrstuhl für Versicherungswissenschaft, Uni. of Karlsruhe, Germany , Ph.D. student, Laboratory of Act. Math., Uni. of Cph , Research Assistant, Laboratory of Act. Math., Uni. of Cph , Tutor in Life Insurance Mathematics, Laboratory of Act. Math., Uni. of Copenhagen , Assistant in Danica (Danish life insurance company) Professional: Editor of Scandinavian Actuarial Journal Member of the Accounting Committee under the Danish Actuarial Association Member of the Continued Professional Development Committee under the Danish Actuarial Association (Chairman ) Member of the Danish Actuarial Association Member of the network Danish Center for Accounting and Finance. Supported by FSE (Forskningsrådet for Samfund og Erhverv) and Nykredit A/S Member of the network Multivariate Risk Models for Finance and Insurance. Supported by FNU (Forskningsrådet for Natur og Univers) Member of the network Mathematical Finance Network. Supported by SSF (Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd) Member of the network Stochastic Models for Risk and Extremes. Supported by SNF (Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd) Consulting and industrial teaching experience: AP Pension Den Danske Aktuarforening Den Kongelige Danske Ballets Understøttelsesfond Edlund Nordea Investment Management Swiss Life

44 Research Research interests: Mathematical Finance Personal Finance Credit Risk Constrained Portfolio Optimization Life and Pension Insurance Personal Insurance Market Valuation Pension Fund Control and Management Refereed Publications: Asset Allocation with Contagion and Explicit Bankruptcy Procedures. To appear in Journal of Mathematical Economics. (Jointly with H. Kraft) The Policyholder s Static and Dynamic Decision Making of Life Insurance and Pension Payments. Blätter der DGVFM 29(2): (Jointly with H. Kraft) A Two Account Model for Pension Saving Contracts. To appear in Scandinavian Actuarial Journal. (Jointly with S. Waldstrøm) Optimal investment and life insurance strategies under minimum and maximum constraints. Insurance: Mathematics and Economics 43(1): (Jointly with P. H. Nielsen) Optimal Consumption and Insurance: A Continuous Time Markov Chain Approach. ASTIN Bulletin 28(1): (Jointly with H. Kraft) How to Invest Optimally in Corporate Bonds: A Reduced Form Approach. Journal of Economic Dynamics and Control 32(2): (Jointly with H. Kraft) On Worst Case Portfolio Optimization. SIAM Journal on Control and Optimization 46(6): (Joint with R. Korn) Bankruptcy, Counterparty Risk, and Contagion. Review of Finance 2007; 11, (Jointly with H. Kraft) Quadratic Optimization of Life Insurance Payment Streams. ASTIN Bulletin 36 (1): Surplus linked Life Insurance. Scandinavian Actuarial Journal, 2006(1): Portfolio Problems Stopping at First Hitting Time with Applications to Default Risk. Mathematical Methods of Operations Research, 63(1): (Jointly with H. Kraft) A Note on the Free Policy Reserve. Blätter der DGVFM, Band XXVII, Heft 2, Oktober What is the Time Value of a Stream of Investments? Journal of Applied Probability, 42, (Jointly with R. Norberg) On Merton s Problem for Life Insurers. ASTIN Bulletin 34(1): Intervention Options in Life Insurance. Insurance: Mathematics and Economics 31: A No Arbitrage Approach to Thiele s Differential Equation. Insurance: Mathematics and Economics, 27: Books, book articles, and miscellaneous: Life Insurance. To appear in Encyklopedia of Quantitative Finance Liv og død på formel. Finans/Invest, juni.nr (Jointly with Thomas Møller) Market Valuation Methods in Life and Pension Insurance. Cambridge University Press. (Jointly with Thomas Møller) CDOs in Chains. Working paper. Willmott magazine, May 2007.issue 29. (Jointly with J. de Kock and H. Kraft) Differential Equations in Finance and Life Insurance. To appear in: Jensen, B.S. and Palokangas, T. (2007) Stochastic Economic Dynamics. CBS Press On Valuation and Control in Life and Pension Insurance. Ph.D. Thesis. Institute for Mathematical Sciences, University of Copenhagen Contingent Claims Analysis in Life and Pension Insurance. Proceedings 10th AFIR Colloquium 2000, Talks, lectures, and short courses:

45 1. Det er koldt og man må gå sig varm: Om finanskrise, kundernes valgmuligheder og Markovprocesser i pensionsbranchen. Dansk Selskab for Teoretisk Statistik, København, December On optimal decision making in a life insurance multi state Markov model. Universität Rostock, December On qualitative modelling and management of insurable and securitizable risks. Center for Advanced Security Studies, Copenhagen Optimal Control in Finite State Markov Chains with Applications to Personal Finance and Credit Risk Management. Workshop on Optimization and Optimal Control. Linz, Austria, October Allocation with Contagion and Explicit Bankruptcy Procedures. Symposium on Stochastic Dynamic Models in Finance and Economics, Odense, August Moderne metoder i livsforsikring. The Danish Society of Actuaries, Copenhagen, June What Has Finance Done for Life Insurance and vice versa. Oberwolfach, February, What Has Finance Done for Life Insurance and vice versa. Workshop on Finance, Stochastics and Insurance, Bonn, February Market Valuation Methods in Life and Pension Insurance. International Summer School, Swiss Association of Actuaries. Scientific Director (with T. Møller), Lausanne, August From Life Insurance to Credit Risk: On Optimal Decisions in a Multi state Model. Heriot Watt University, Edingburgh, May Moderne metoder i livsforsikring. The Danish Society of Actuaries, Copenhagen, April Market Valuation Methods in Life and Pension Insurance. Third Brazilian Conference on Statistical Modelling in Insurance and Finance, Maresias, March Decisions and Design in Life and Pension Insurance. Risk and Stochastics Day, London School of Economics and Political Science, March From Life Insurance to Credit Risk: On Portfolio Choice in Multistate Markov Chains. Danish Center for Accounting and Finance, Sandbjerg, March Decisions and Design in Life and Pension Insurance. Oberwolfach, February Decisions and Design in Life and Pension Insurance. Cass Business School, November Finansiering og forsikring: Er det matematik? Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, Copenhagen, September Optimal Consumption and Insurance. 21st European Conference on Operations Research, Reykjavik, July Accounting for Intervention Options. 28th International Congress of Actuaries, Paris, June How to Invest Optimally in Corporate Bonds: A Reduced Form Approach. Tanaka Business School, Imperial College, London, UK, November How to Invest Optimally in Corporate Bonds: A Reduced Form Approach. London School of Economics and Political Science, November How to Invest Optimally in Corporate Bonds: A Reduced Form Approach. International Conference on Finance, Copenhagen, September On Life Insurance and Pension Insurance Accounting and Solvency Standards. Nordea Investment Management, Copenhagen, October Di erential Systems in Life Insurance. 3rd Conference in Actuarial Science and Finance on Samos, September Optimization in Life Insurance. 6th World Congress of the Bernoulli Society for Mathematical Statistics and Probability, Barcelona, July New Financial Products in Insurance. The 1st Nordic summer school in insurance mathematics. Main lecturer (with T. Møller), Stockholm, September Optimization in Life Insurance. University of Ulm, July Optimization in Life insurance. Technical University Munich, July Quadratic Optimization of Life Insurance Payment Streams. 7th International Congress on Insurance: Mathematics and Economics, Lyon, June Optimization in Life Insurance. 2nd Workshop on Dynamic Optimization Problems in Finance and Insurance, Kaiserslautern, June On Merton s Problem for Life Insurers. Scientific Conference on Insurance and Finance, Bonn, April 2003.

46 32. Hvad laver de på universitetet? og hvad kan det bruges til? Den Danske Aktuarforening, København, April Quadratic versus utility based optimization in life insurance. Workshop on stochastics for risk, insurance and finance, London, December On Merton s problem for insurers. 6th International Congress on Insurance: Mathematics and Economics, Lisbon, July On Merton s Problem for insurers. Interplay between Mathematical Finance and Insurance, Århus, June, Life insurance mathematics and optimization. Fraunhofer ITWM, Kaiserslautern, June On jump diffusion factor models with intervention and Danish accounting practice. International Symposium on Insurance and Finance, Bergen, April Intervention options in life and pension insurance. 12th AFIR Colloquium, Cancun, March Utility optimization of payment streams in life and pension insurance. Workshop on stochastic control and its application in insurance, Karlsruhe, December Aspekter af værdifastsættelse i livs og pensionsforsikring. Nordea Markets, Copenhagen, October Intervention options in life and pension insurance. 5th International Congress on Insurance: Mathematics and Economics, PennState, Pennsylvania, July On valuation and control in life and pension insurance. Ph.D. defense. Copenhagen, June Intervention options in life and pension insurance. FML colloquium, Copenhagen, May Aspects of valuation in life insurance. University of Southern Denmark, Odense, October Thiele s differential equation still going strong. The 1st T.N.Thiele Symposium on Stochastic in Insurance and Finance, Copenhagen, August Contingent claims analysis in life and pension insurance. 10th AFIR Colloquium, Tromsø, June Contingent claims analysis in life and pension insurance. University of Oslo, January A financial approach to life and pension insurance. ETH Zurich, June A financial approach to life and pension insurance. University of Karlsruhe, July Teaching and Supervision Teaching 1. Livsforsikringsmatematik (Liv1), Blok1, Optimization in Life Insurance, Blok4, Emner i livsforsikring (Liv2), Blok3, Forsikring og Jura, Blok3, Livsforsikringsmatematik (Liv1), Blok1, Optimal Stopping in Finance and Life Insurance, Blok4, Forsikring og Jura, Blok3, Topics in Life Insurance (Liv2), Blok3, Topics in Life Insurance, Blok2, Livsforsikringsmatematik, Blok1, Optimization in Life Insurance, Blok4, Finansielle metoder i livsforsikring, Blok3, Forsikring og Jura, Blok3, Livsforsikringsmatematik, Blok1, Forsikring og Jura, Blok3, Grundlæggende livsforsikringsmatematik (FM0 liv) Efterår Stokastisk kontrol i.nansiering og livsforsikring Forår Grundlæggende livsforsikringsmatematik (FM0 liv) Efterår Projektkursus i matematiske fag Forår Livsforsikringsmatematik (FM1) 2002/ Livsforsikringsmatematik (FM1) 2001/ Videregående Livsforsikringsmatematik Efterår Opgavekursus i Videregående Livsforsikringsmatematik Forår Videregående Livsforsikringsmatematik Efterår 1999

47 25. Livsforsikringsmatematik (FM1) 1998/1999, matematisk finansiering 26. Livsforsikringsmatematik (FM1) 1997/1998, matematisk finansiering Supervision (Ph.D.) 1. Masotti, Esben Kryger (in progress). Subject: Control and Stability of Pension Systems. (Supervised jointly with Søren Fiig Jarner, ATP, industrial partner). 2. Nielsen, Peter Holm (2006). Financial Optimization Problems in Life and Pension Insurance. (Supervised jointly with Hanspeter Schmidli). 3. Dahl, Mikkel (2005). On Mortality and Investment Risk in Life Insurance. (Supervised jointly with Thomas Mikosch and Thomas Møller) Supervision (Master/Cand.Act.) 1. Kenneth Bruhn Kristiansen (in progress). Topic: Household life insurance decision making. 2. Marie Refsgaard Sielemann (in progress). Topic: Unit linked insurance with portfolio insurance investment strategies. 3. Hanne Kuckelhahn (in progress). Topic: Unit linked insurance linked to Inflation. 4. Mads Hindkær Dahl (2008). Optimal investering, forbrug og dødsfaldsydelse for husejere. 5. Nichlas Abel Korsgaard (2008). Risk and Cost Analysis of a Closed Life Insurance Portfolio. 6. Peter Andersen (2008). Sammenligning af strategier til afdækning af finansielle risici i et Black Scholes marked. 7. Henrik Jespersen (2008). Bonusprognose. 8. Morten Winther (2008). (supervised jointly with Peter Fledelius). Risikomargen. 9. Minna Ghasemi (2008). (supervised jointly with Peter David Melchior). VaR based Valuation and Optimization. 10. Lars Fogh Jensen (2008). Optimale genforsikringsstrategier. 11. Lise Jørgensen (2007). Optimale investeringsstrategier i oplevelsesforsikringer. 12. Rune Hove Jacobsen (2007). Optimal Reinsurance of Life Insurance Risk in a Dynamic Setting. 13. Louise Kjellerup Eigtved (2007). Betydningen af folkepension og beskatning i forbindelse med beslutningsproblemer i livs of pensionsforsikring. 14. Kristian Smedemark Hasløv (2007). (supervised jointly with Peter Holm Nielsen). Porteføljeoptimering under stress. 15. Katrine Loug (2006). Dynamisk versus statisk optimal investering. 16. Julie Have (2005). Corporate Bond Prices in a Market with Correlated Defaults. 17. Lasse Jensen (2005). Aktiv passiv modellering i forsikring. 18. Helle Simonsen (2005). Price Indexed Pension Contracts. 19. Anina Grell (2005). Stopping Time Problems and Stopping Games in Life Insurance. 20. Jacob Bille (2005). Værdifastsættelse i livsforsikring baseret på højere ordens momenter. 21. Lars Keyper Winkel (2005). (supervised jointly with Jesper Lund Pedersen), Prissætning af Unit link forsikringer med særlige stiafhængige garantier. 22. Jens Wissing Jensen (2005). (supervised jointly with Jesper Lund Pedersen), Unit link produkter baseret på ekstrema og fraktiler. 23. Stine Breiner Andersen (2005). (supervised jointly with Peter Holm Nielsen), Optimale dækningsstrategier i livsforsikring. 24. Rikke Schlüter Justesen (2005). (supervised jointly with Peter Holm Nielsen), Optimale pensionsopsparingsstrategier. 25. Jeanette Halle Larsen (2005). Fair fordeling af overskud i livsforsikring. 26. Stephan Waldstrøm (2004). Værdifastsættelse af en unit link forsikring med en stiafhængig garanti. 27. Bitten Lind Nielsen (2004). Stokastisk dødelighed for livrenter. 28. Karen Skjøtt Christensen (2004). Asset Liability Management med fair parametre. 29. David Melchior (2003). Optimal allokering og udlodning af overskud i livsforsikring. 30. Line Dahlbæk Nielsen (2002). Analytiske resultater om genkøbs og fripoliceoptionen. 31. Morten Winther Hansen (2002). An Approximation Method to Exercise and Surrender Options. 32. Jeppe Ekstrøm (2001). Numerisk beregning af fair strategier for investering og udbetaling af overskud.

48 I N S T I T U T F O R M A T E M A T I S K E F A G K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Curriculum vitae Curriculum vitae for Ernst Hansen 13. FEBRUAR 2009 AFDELING FOR ANVENDT MATEMA- TIK OG STATISTIK Personlige forhold 1965: Født i Skive. 1997: Sønnen Ulrik født. 1999: Sønnen Rune født. UNIVERSITETSPARKEN 5 DK-2100 COPENHAGEN Ø DENMARK erhansen@math.ku.dk Studieforhold Matematisk-fysisk studentereksamen fra Morsø Gymnasium 1983 med et gennemsnit på Kandidatstudier ved Københavns Universitet Modtog et Scholarstipendium fra Carlsberg-fonden i 1989, til brug ved færdiggørelsen af specialet. Cand. scient i matematik fra Københavns Universitet Kandidatstipendiat ved Matematisk Institut, KU Tilbragte ved IMPA, Institudo Matematica Pura e Aplicada, i Rio de Janeiro, Brasilien, som et led i mit licentiat-studium. Jeg var i denne periode under vejledning af professor Jacob Palis, sekretær for International Mathematical Union. PhD i matematik fra Københavns Universitet Emnet var differentiable dynamiske systemer, og afhandlingen var betitlet Transistions in Saddle-node Bifurcations.

49 13. FEBRUAR 2009 SIDE 2 AF 2 Ansættelser Forskningsadjunkt ved Københavns Universitets matematiske institut 93. Forskningsadjunkt ved Københavns Universitets afdeling for Biostatistik Adjunkt ved Københavns Universitets afdeling for Teoretisk Statistik Lektor ved Københavns Universitets afdeling for Anvendt Matematik og Statistik fra Studieleder for bachelor- og kandidatstudierne i matematik, statistik, forsikringsmatematik og matematik-økonomi ved Københavns Universitet fra Udvalgte forskningsartikler S. Jarner, E. Hansen: Geometric ergodicity of Metropolis algorithms. Stochastic processes and their applications 85 (2000), N.R. Hansen, E. Hansen: Establishing geometric drift via the Laplace transform of symmetric measures. Statistics and Probability Letters 60 (2002), J. Christensen, E. Hansen, D. Lando: Confidence sets for continuous-time rating transition probabilities. Journal of Banking and Finance 28 (2004), Lærebøger Sandsynlighedsregning på målteoretisk grundlag. 4. udgave 2004, p Introduktion til Matematisk Statistik, 2. udgave 2005, p Measure Theory, 2nd edition 2008, p Priser Kåret som Årets underviser på det Naturvidenskabelige Fakultet Ernst Hansen Lektor, phd

50 Curriculum Vitae November 2008 Lars Peter Østerdal Professor (mso), PhD Department of Economics Biographic information Born June 17, M.Sc. in Business Administration and Management Science - cand.merc.(mat.), Copenhagen Business School, March PhD Student, Institute of Economics and Institute of Public Health, University of Copenhagen, May November Assistant Professor, Institute of Economics, University of Copenhagen, December 2003 to February Associate Professor (fixed term 01/03/05-29/02/08), Department of Economics, University of Copenhagen, March 2005 to June Associate Professor (permanent position), Department of Economics, University of Copenhagen, June 2007 to September Professor (mso), Department of Economics, University of Copenhagen, October 2008 to present. Fields of interest Health economics, Welfare economics, Microeconomic theory. Current Teaching Fall 2008: Economic Seminar in Game Theory, M.Sc. programme in Economics, Department of Economics, University of Copenhagen. (Course Language: English). Fall 2008: Economic Seminar in Health Economics, M.Sc. programme in Economics, Department of Economics, University of Copenhagen. (Course Language: English). Fall 2008: Advanced Health Economics. Master programme in Public Health, Institute of Public Health, University of Copenhagen. (Course language: Danish) Past Teaching Spring 2004, Spring 2005, Spring 2006, Spring 2007, Spring 2008: Health Economics (joint with Jens Leth Hougaard). M.Sc. programme at Department of Economics, University of Copenhagen. (Course language: English). Block 2, academic year : Introduction to Economics (Introduktion til Økonomi) (joint with Mich Tvede and Peter Holch Knudsen), B.Sc. programme in Mathematics and Economics and in Insurance Mathematics, Faculty of Science, University of Copenhagen. (Course language: Danish). Fall 2007: Advanced Health Economics. Master programme in Public Health, Institute of Public Health, University of Copenhagen. (Course language: Danish) Fall 2006, Fall 2007: Economic Seminar in Game Theory, M.Sc. programme in Economics, Department of Economics, University of Copenhagen. (Course Language: English). Block 2, academic year , Block 2, academic year : Introduction to Economics (Introduktion til Økonomi) B.Sc. programme in Mathematics and Economics and in Insurance Mathematics, Faculty of Science, University of Copenhagen. (Course language: Danish). Spring 2005, Spring 2006: Advanced Undergraduate Microeconomics (Mikroøkonomi 3). B.Sc. programme in Economics, Department of Economics, University of Copenhagen. (Course language: English). Block 2, academic year : Competition and Information (MikØk3: Konkurrence og Information). M.Sc. programme in Mathematics and Economics, Faculty of Science, University of Copenhagen. (Course language: Danish). 1

51 Fall 2004, 2005: Economic Seminar in Game Theory and Applications (Øvelse: Spilteori - Teoretiske Aspekter og Anvendelser), M.Sc. programme in Economics, Department of Economics, University of Copenhagen. (Course Language: Danish). Spring 2004: Economics 1 - Micro part (Økonomi 1 mikrodelen). B.Sc. programme in Mathematics and Economics, Faculty of Science, University of Copenhagen. (Course language: Danish) External Lecturer, Fall 2003: Industrial Organization (Industriøkonomi). B.Sc. programme in Business Administration and Management Science, Copenhagen Business School. (Course language: Danish). Teaching assistant, Fall 2001 to Spring 2003: Managerial Economics (Erhvervsøkonomi). B.Sc. programme in Business Administration and Philosophy, Copenhagen Business School (Course language: Danish). Instructor, Spring 2000: Quantitative Methods. M.Sc. programme in Applied Economics and Finance, Copenhagen Business School. (Course language: English). Pedagogical training Higher Education Teaching Training at the Institute of Economics, University of Copenhagen, December 2003 to March Assistant Professor teaching supervisor (Adjunktvejleder): Professor Peter Norman Sørensen, Department of Economics, University of Copenhagen. Courses: Learning to Teach (Anvendt Pædagogik). CBS Learning Lab, Fall B.Sc. level Supervision (Projektvejledning på Grunduddannelser). CBS Learning Lab, January Introduction to Blackboard (Introduktion til Blackboard). University of Copenhagen (Pædagogisk Center Samfundsvidenskab), August Publications in international journals 1. A note on the stability of collusion in differentiated oligopolies. Research in Economics 57 (1), 53-64, A note on cost-value analysis. Health Economics 12, , On the possibility of a bridge between CBA and CEA: Comments on a paper by Dolan and Edlin (with B.O. Hansen, J.L. Hougaard and H. Keiding). Journal of Health Economics 23, , Pascal's and Tabarrok's Wagers. Theory and Decision 57, 1-4, Exponential health utility: A characterization and comments on the contribution by Happich and Mühlbacher. European Journal of Health Economics 5, , Equal value of life and the Pareto principle (with A. Hasman). Economics and Philosophy 20, 19-33, The Dutta-Ray solution on convex games: A generalization and monotonicity properties (with J.L. Hougaard and B. Peleg). International Game Theory Review 7, , Inequality preserving rationing (with J.L. Hougaard). Economics Letters 87, , Bargaining power in repeated games. Mathematical Social Sciences 49, , Iterated weak dominance and subgame dominance. Journal of Mathematical Economics 41, , Axioms for health care resource allocation. Journal of Health Economics 24, , Health care need: Three interpretations (with A. Hasman and T. Hope). Journal of Applied Philosophy 23, ,

52 13. Subadditive functions and their (pseudo-)inverses. Journal of Mathematical Analysis and Applications 317, , Quality-adjusted life years models when health varies over time: survey and analysis (with K.S. Hansen). Journal of Economic Surveys 20, , Publications in Danish journals 1. Mængderabatter (with J.L. Hougaard and L. Thorlund-Petersen). Ledelse & Erhvervsøkonomi 2, , Danske lægers turnusordning (with J.L. Hougaard and J.M. Kolind). Nationaløkonomisk Tidsskrift (Danish Journal of Economics), 145(2), , Recent research papers The lack of theoretical support for using person trade-offs in QALY measurement On the meaningfulness of testing preference axioms in stated preference discrete choice experiments (with J.L. Hougaard and T. Tjur). An inquiry into the principles of needs-based allocation of health care (with T. Hope and A. Hasman). Monotonicity of social welfare optima (with J.L. Hougaard). Decreasing serial cost sharing: an axiomatic characterization (with J.L. Hougaard). Cardinal scales for public health evaluation (with C.M. Harvey). Merging and splitting in cooperative games: some (im)possibility results (with P.H. Knudsen). Integral-value models for outcomes over continuous time (with C.M. Harvey). Multivariate discrete first order stochastic dominance (with F. Tarp). The Chinese health care system: structure, problems and challenges (with J.L. Hougaard and Yi Yu). Decentralized Pricing in Minimum Cost Spanning Trees (with J. L. Hougaard and H. Moulin). Professional activities Referee (journals): Health Policy, Health Economics, Scandinavian Journal of Economics, International Journal of Game Theory, European Journal of Health Economics, International Journal of Industrial Organization, Journal of Economics, Journal of Mathematical Economics, The B.E. Journals in Theoretical Economics, Bulletin of Economic Research, Journal of Economic Behavior and Organization, Danish Journal of Economics (Nationaløkonomisk Tidsskrift), Theory and Decision, Games and Economic Behavior, Journal of Health Economics. Referee for the Research Council of Norway: assessment of grant applications ( Helse- og Omsorgstjenester, June 2007, September 2008). Member of assessment committees for PhD scholarship applications, Department of Economics, University of Copenhagen, Dec. 2006, Dec. 2007, Nov Member of editorial committee: Special issue of Danish Journal of Economics (Nationaløkonomisk Tidsskrift) with papers presented at the 12 th Danish Meeting in Health Economics (12. Møde i Dansk Forum for Sundhedsøkonomi), April 2006, Department of Economics, University of Copenhagen. Co-Organizer of the Health Economic Theory Workshop at the Department of Economics, University of Copenhagen, November Co-Organizer of the Twelfth Danish Meeting in Health Economics (12. Møde i Dansk Forum for Sundhedsøkonomi), April Co-Organizer of the Workshop on Economic Theory at the Department of Economics, University of Copenhagen, December

53 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T 21 JANUAR 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Peter Bøcher Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser UDDANNELSESSERVICE Københavns Universitet (KU) ønsker at udbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau. Det forudsætter blandt andet et kvalitetssikringssystem, der opfylder to centrale forhold: 1. Kvalitetssikringssystemet skal til stadighed kunne dokumentere kvaliteten og relevansen af KU s uddannelser 2. Kvalitetssikringssystemet skal kunne understøtte den løbende kvalitetsudvikling af uddannelser DIR MOB petb@adm.ku.dk REF: PETB Her er beskrevet KU s politik og retningslinjer for kvalitetssikring af uddannelser. Der er udformet politikker for: 1. Ledelsesmæssig og organisatorisk struktur af kvalitetsarbejdet 2. Det centrale kvalitetsarbejde for eksisterende uddannelser 3. Det centrale kvalitetsarbejde for nye uddannelser - årshjul Herudover er angivet minimumskrav for fakulteternes arbejde med kvalitetssikring og -udvikling.

54 Ledelsesmæssig og organisatorisk struktur af kvalitetsarbejdet 1 Det skal være tydeligt, hvilke personer og organer, der har ansvar for forskellige elementer, der indgår i kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser. SIDE 2 AF 5 Kvalitetssikring af uddannelser forudsætter en klar og entydig ledelsesmæssig og organisatorisk struktur. Dette er blandt andet præciseret i KU s vedtægter af 1. januar 2008, hvor det overordnede ansvar for kvalitetssikring af uddannelser er placeret på fakulteterne hos dekan, studienævn og studieleder. Dekanen Dekanen er overordnet ansvarlig for at sikre sammenhængen mellem forskning og uddannelse og kvalitet af uddannelsen og undervisning samt tværgående kvalitetsudvikling af uddannelse og forskning. Konkret skal dekanen: nedsætte studienævn og godkende formænd og næstformænd for studienævn udpege og afsætte studieledere efter indstilling fra studienævnet godkende studieordninger efter forslag fra studienævnet Studienævn og studieleder Alle KU s uddannelser skal være tilknyttet et studienævn med ligelig repræsentation fra det videnskabelige personale (VIP) og de studerende. Studienævnet har altid en VIP som formand og en studerende som næstformand. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. En væsentlig opgave for studienævnet er at indstille studieleder til dekanen. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Konkret skal studienævnet: kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer udarbejde forslag til studieordninger og ændringer heri 1 KU har igangsat et arbejde med deltagelse af studerende, VIP og TAP, der skal urede regelgrundlaget for samspil og kompetencefordeling mellem studienævn og studieledelse. Resultatet af dette arbejde vil naturligt indgå i en revision KU s kvalitetssikringspolitik på uddannelsesområdet.

55 KUUR godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og prøver og anden bedømmelse, der indgå i eksamen behandle ansøgninger om merit og dispensationer udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor, eller den rektor bemyndiger hertil, forelægger For at løfte ambitionen om uddannelser af højeste internationale kvalitet, skal der ydes en fælles indsats og udveksles best practises på tværs af universitets fakulteter. Til dette formål har KU etableret KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd), som et rådgivende organ i forhold til KU s ledelse. KUUR s virkefelt omfatter det strategiske udviklingsarbejde i forhold til alle KU s uddannelser og derfor helt central i KU s arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser. KUUR er sammensat af pro-rektor og 8 uddannelsesdekaner/studieleder (én fra hvert fakultet) samt repræsentanter fra studerende. KUUR mødes ca. 8 gange årligt og sekretariatsbetjenes af den centrale Uddannelsesservice. KUUR skal: være forum for udveksling af best practises på tværs af fakulteter bidrage til KU s udvikling af strategi for uddannelse efter delegation fra Rektorat behandle og rådgive om konkrete temaer og emner KUUR kan indhente oplysninger fra fakulteter, nedsætte permanente underudvalg og ad hoc arbejdsgrupper. KUUR kan indstille beslutningsforslag til universitetets ledelse. SIDE 3 AF 5 Det centrale kvalitetsarbejde for eksisterende uddannelser Der skal være en systematisering af fakulteternes arbejde med kvalitetssikring og udvikling og dette arbejde skal understøttes fra centralt hold på KU. Der er derfor taget en række initiativer på centralt niveau for at styrke fakulteternes arbejde med kvalitetssikring af uddannelser og uddannelseskvalitet. Vejledning og organisation og tidsplan Der er udarbejdet en vejledning for organisering af arbejdet med dokumentation af uddannelsers relevans og kvalitet til brug for udarbejdelse af dokumentationsrapporter til ACE Denmark. Vejledningen har en indbygget fleksibilitet og kan derfor tilpasses fakulteternes særlige behov og struktur.

56 Vejledning til dokumentation af uddannelsers relevans og kvalitet Der er udarbejdet en vejledning til brug for arbejdet med dokumentation af uddannelsernes relevans og kvalitet. Vejledningen tager udgangspunkt i ACE Denmarks vejledning for udarbejdelse af akkrediteringsrapporter. I vejledningen er der angivet forslag til, hvordan målepunkterne kan dokumenteres samt hvor og hvordan dokumentationen kan fremskaffes. Skabelon for akkrediteringsrapport For at systematisere fakulteternes arbejde med udarbejdelse af akkrediteringsrapporter er der udarbejdet en skabelon for udarbejdelse af akkrediteringsrapporter. Vejledningen og skabelonen bruges derudover som en tjekliste, der skal sikre at alle væsentlige forhold i forbindelse med kvalitetssikring af uddannelser bliver belyst. Internet support Alle centrale dokumenter i forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet er tilgængeligt for alle ansatte på KU s intranet. Her findes alle KU s interne vejledninger og skabeloner, ACE Denmarks vejledninger, link til gældende uddannelsesregler, eksempler på akkrediteringsrapporter mv. Central bistand KU s centrale Uddannelsesservice har to hovedområder, hvor der ydes service til fakulteterne i deres arbejde med kvalitetssikring og udvikling af uddannelser. Statistikfunktionen leverer oplysninger til fakulteterne om gennemførelse, frafald, overgangsmønstre og anden statistisk information. Informationer bruges af fakulteterne til den løbende kvalitetskontrol af uddannelser. Der arbejdes løbende på at forbedre og tilpasse statistikfunktionen. Uddannelsesservice koordinerer kvalitetsarbejdet i forhold til ACE Denmark, sikrer videnspredning og best practise samt yder konsulent bistand til fakulteterne i deres arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser. Derudover yder Uddannelsesservice generelt bistand til fakulteterne i alle typer spørgsmål på uddannelsesområdet. SIDE 4 AF 5 Det centrale kvalitetsarbejde for nye uddannelser - årshjul Ansøgninger om akkreditering og godkendelse af nye uddannelser skal være af høj kvalitet og leve op til ACE Denmarks og Videnskabsministeriets krav og forventninger.

57 Politikken er konkretiseret i et årshjul for ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye uddannelser. I forbindelse med ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye uddannelser skal fakulteterne redegøre for en række internt fastsatte forhold. Fakulteterne skal redegøre for følgende forhold: Kort beskrivelse af udannelsesforslaget Overlap til eksisterende uddannelser Mulige tværfakultære samarbejdsrelationer Hvordan forholder uddannelsesforslaget sig til KU s strategier Evt. udfordringer til akkrediteringsmålepunkterne Overvejelser om profil for studerende Internationalisering SIDE 5 AF 5 Ifølge årshjulet skal redegørelserne (2-3 sider) indsendes første gang til KUUR ca. 6 mdr. før ACE Denmarks frist. KUUR har drøftelse forslagene. På baggrund heraf arbejder fakulteterne videre med ansøgningerne. Ca. 2 mdr. før ACE Denmarks ansøgningsfrist drøfter KUUR forslagene (5-8 sider) 2. gang. Der er centralt på KU udarbejdet vejledninger, som fakulteterne skal anvende til hver af de to drøftelser i KUUR. Uddannelsesservice yder løbende bistand til fakulteterne i hele processen. Det er KU s ledelse, der i sidste ende beslutter hvilke uddannelsesansøgninger, der indsendes til ACE Denmark. Centrale krav til det lokale kvalitetsarbejde på fakulteter Ovenstående centrale politikker og vejledninger er ikke udtømmende for det samlede arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser på KU. Det primære arbejde med kvalitetsspørgsmål finder sted ude på de enkelte fakulteter. De enkelte fakulteter skal som minimum udarbejde: generelle retningslinjer for fakultetets arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser retningslinjer for udarbejdelse af studieordninger procedurer for undervisningsevaluering af fag og kurser procedurer for evaluering af adjunktpædagogikum procedurer for inddragelse af aftagerpaneler procedurer for anvendelse af censorkorps

58 Nøgletal maj 2008 Redaktion: Jens Erik Wang

59 2 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

60 Indhold Indledning 4 Forklaring til tabellerne 5 Personalemæssige nøgletal Årsværksforbrug (Ordinær Virksomhed) 2006 fordelt efter institutter og stillingskategorier 6 Årsværksforbrug (Eksternt Finansieret Virksomhed) 2006 fordelt efter institutter og stillingskategorier 6 Årsværksforbrug (sum af Ordinær og Eksternt Finansieret Virksomhed) 2006 fordelt efter institutter og stillingskategorier 7 Årsværksforbrug (Ordinær Virksomhed) 2007 fordelt efter institutter og stillingskategorier 8 Årsværksforbrug (Eksternt Finansieret Virksomhed) 2007 fordelt efter institutter og stillingskategorier 8 Årsværksforbrug (sum af Ordinær og Eksternt Finansieret Virksomhed) 2007 fordelt efter institutter og stillingskategorier 9 Antal VIP 2007 fordelt efter institutter, stillingskategorier og køn 10 Kønsfordelte aldersprofiler 2007 på institutter for hhv.vip- og TAP-ansatte Antal VIP-ansættelser fordelt efter institutter, stillingskategorier og køn 15 Økonomiske nøgletal Regnskabsoplysninger for institutterne Regnskabsoplysninger for institutterne Studiestatistiske nøgletal Antal ansøgere til bacheloruddannelserne pr. 28. juli (Kvote 1 og 2) 18 Antal ansøgere til bacheloruddannelserne 2007 fordelt efter prioritet (Kvote 1 og 2) 19 Antal optagne på bacheloruddannelserne pr. 28. juli 2007 fordelt efter prioritet 20 Kapacitetstal og antal optagne på bacheloruddannelserne Antal optagne på bacheloruddannelserne pr. 1. oktober Antal optagne på bacheloruddannelserne pr. 1. oktober fordelt efter køn 23 Antal optagne på kandidatuddannelserne Antal optagne på kandidatuddannelserne fordelt efter køn 25 Antal studerende på bacheloruddannelserne pr. 1. oktober 2007 fordelt efter køn 26 Antal studerende på kandidatuddannelserne pr. 1. oktober 2007 fordelt efter køn 26 Antal bachelorgrader fordelt efter uddannelse/specialisering og køn 27 Antal kandidatgrader fordelt efter uddannelse og køn 28 Antal kandidatgrader fordelt efter køn (graf) 29 Antal afsluttede specialer fordelt efter specialevejlederens institut 30 STÅ-produktion fordelt efter institutter 31 Antal tildelte prisopgavemedaljer fordelt efter fagområde 32 Antal konfererede doktorgrader fordelt efter institutter 32 Forskningsstatistiske nøgletal Antal optagne på ph.d.-uddannelsen fordelt efter institutter og køn 33 Antal ph.d.-studerende pr. 1. oktober fordelt efter institutter og køn 33 Antal ph.d.-grader fordelt efter institutter og køn 34 Antal ph.d.-grader fordelt efter køn (graf) 35 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

61 Indledning I denne publikation præsenteres et antal personalemæssige, økonomiske, forskningsstatistiske og studiestatistiske nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet. En del af materialet omfatter tidsserier, mens andet kun dækker det eller de seneste år. Denne publikation kan også læses på nettet under Fakultetets hjemmeside Her findes desuden en tidligere nøgletalspublikation for Fakultetet udgivet i januar Spørgsmål vedrørende nøgletallene kan rettes til chefkonsulent Jens Erik Wang på tlf eller jew@science.ku.dk. Om nuværende institutter og fusioner af tidligere institutter I de senere år har en del fusioner af institutter fundet sted. Eksempelvis er det nuværende Biologisk Institut opstået ved flere på hinanden følgende fusioner af de tidligere institutter Zoologisk Institut, Botanisk Institut, August Krogh Institutet og Molekylærbiologisk Institut. I 2008 findes der ni institutter på Fakultetet, nemlig Institut for Matematiske Fag, Datalogisk Institut, Niels Bohr Institutet, Kemisk Institut, Biologisk Institut, Institut for Geografi og Geologi, Institut for Idræt, Institut for Naturfagenes Didaktik og Statens Naturhistoriske Museum. I de institut-opdelte tabeller i denne publikation, også tidsserier som omfatter data inden fusioner, afspejles overalt den nuværende og ikke den historiske institutstruktur. 4 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

62 Forklaring til tabellerne I enkelte tabeller anvendes begreber og forkortelser, som forklares nedenfor. VIP : Videnskabeligt personale (fuld tid) Øvrige VIP : Forskningsassistenter, videnskabelige assistenter, amanuenser (fuld tid) D-VIP : Videnskabeligt personale (deltid) AC-TAP : Akademisk teknisk-administrativt personale (fuld tid) TAP : Øvrigt teknisk-administrativt personale (fuld tid) TAP-chef : Ansat dekan, ansatte prodekaner, fakultetsdirektør, driftschef og ansatte institut ledere D-TAP : Teknisk-administrativt personale (deltid) Fakultetets fællesområde : Omfatter Fakultetssekretariatet (ekskl. Bygningsdriften), Arktisk Station, Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Center for Scientific Computing, Copenhagen Global Change Initiative (COGCI), kantiner med videre. Ramme (i tabellerne vedrørende regnskabsoplysninger for institutterne 2006 og 2007) : Fakultetets hovedkonto, hvorfra indtægter bliver fordelt til institutterne. Beholdningen på kontoen i hhv og 2007 vedrører hovedsagelig ufordelte midler ved årets udgang. Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

63 Årsværksforbrug (Ordinær Virksomhed) 2006 fordelt efter institutter og stillingskategorier Stillingskategori \ institut I alt Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Statens Naturhistoriske Museum Fakultetets fællesområde Bygningsdriften Professor 11,4 7,6 20,7 6,0 27,7 12,8 6,5 10,9 1,0 0,0 104,5 Lektor 24,2 17,6 43,1 33,4 77,8 41,6 19,7 27,5 3,9 0,0 288,6 Adjunkt/post doc. 2,1 4,0 4,5 1,9 16,5 5,8 0,8 1,0 0,9 0,0 37,6 Ph.d.- og andre stipendiater 9,0 8,2 24,3 14,4 34,5 22,1 6,3 6,4 0,0 0,0 125,3 Øvrige VIP 0,9 0,3 0,0 2,2 4,4 1,8 3,7 0,1 1,5 0,0 14,9 D-VIP 2,7 1,8 3,3 1,9 5,9 3,5 8,5 0,1 1,7 0,0 29,6 TAP 9,8 19,6 63,4 37,8 144,9 35,8 22,6 113,4 18,9 125,1 591,3 AC-TAP 1,0 1,0 16,5 2,5 4,3 11,3 7,0 8,3 20,0 2,2 74,0 TAP-chef 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 1,0 3,0 D-TAP 8,3 4,1 4,5 4,7 5,5 5,6 5,3 14,5 9,7 0,6 62,8 I alt 69,4 64,2 180,3 104,9 321,4 140,3 80,3 182,2 59,7 128, ,6 Tallene er bruttotal fra Økonomistyringssystemet. Institut for Naturfagenes Didaktik blev etableret 1. februar 2007 og figurerer derfor ikke i tabellerne vedrørende årsværksforbrug i Årsværksforbrug (Eksternt Finansieret Virksomhed) 2006 fordelt efter institutter og stillingskategorier Stillingskategori \ institut I alt Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Statens Naturhistoriske Museum Fakultetets fællesområde Bygningsdriften Professor 0,6 0,0 1,6 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 Lektor 1,8 0,0 13,0 1,8 13,2 3,6 1,3 4,3 0,0 0,0 39,0 Adjunkt/post doc. 4,0 1,6 32,9 13,4 43,1 7,0 3,6 4,8 0,0 0,0 110,4 Ph.d.- og andre stipendiater 3,3 5,8 24,9 5,9 23,8 10,0 2,4 1,0 0,0 0,0 77,2 Øvrige VIP 0,0 1,0 8,0 8,0 12,7 4,1 3,6 2,9 0,0 0,0 40,3 D-VIP 0,0 0,0 0,1 0,0 0,3 0,2 0,6 0,1 0,5 0,0 1,8 TAP 0,4 2,3 1,1 0,0 12,8 0,0 0,0 1,9 0,0 0,0 18,5 AC-TAP 0,0 0,3 2,0 0,2 3,2 2,0 1,5 5,1 0,0 0,0 14,3 TAP-chef 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 D-TAP 0,0 0,2 2,1 1,0 3,5 1,3 3,4 2,0 3,4 0,0 16,9 I alt 10,2 11,2 85,7 30,4 112,8 28,1 16,4 22,0 4,0 0,0 320,7 Tallene er bruttotal fra Økonomistyringssystemet. Institut for Naturfagenes Didaktik blev etableret 1. februar 2007 og figurerer derfor ikke i tabellerne vedrørende årsværksforbrug i Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

64 Årsværksforbrug (sum af Ordinær og Eksternt Finansieret Virksomhed) 2006 fordelt efter institutter og stillingskategorier Stillingskategori \ institut I alt Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Statens Naturhistoriske Museum Fakultetets fællesområde Bygningsdriften Professor 12,0 7,6 22,2 6,0 27,9 12,8 6,5 10,9 1,0 0,0 106,9 Lektor 25,9 17,6 56,1 35,2 90,9 45,2 21,0 31,8 3,9 0,0 327,6 Adjunkt/post doc. 6,1 5,6 37,4 15,3 59,7 12,8 4,4 5,8 0,9 0,0 148,1 Ph.d.- og andre stipendiater 12,4 14,0 49,3 20,3 58,3 32,1 8,7 7,4 0,0 0,0 202,4 Øvrige VIP 0,9 1,3 8,0 10,2 17,1 5,9 7,3 3,0 1,5 0,0 55,2 D-VIP 2,7 1,8 3,4 1,9 6,2 3,7 9,2 0,2 2,3 0,0 31,4 TAP 10,2 21,9 64,5 37,9 157,7 35,8 22,6 115,3 18,9 125,1 609,8 AC-TAP 1,0 1,3 18,5 2,7 7,5 13,3 8,5 13,3 20,0 2,2 88,3 TAP-chef 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 1,0 3,0 D-TAP 8,4 4,3 6,6 5,7 9,0 6,9 8,7 16,5 13,1 0,6 79,7 I alt 79,6 75,4 266,0 135,3 434,2 168,4 96,7 204,2 63,7 128, ,4 Tallene er bruttotal fra Økonomistyringssystemet. Institut for Naturfagenes Didaktik blev etableret 1. februar 2007 og figurerer derfor ikke i tabellerne vedrørende årsværksforbrug i Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

65 Årsværksforbrug (Ordinær Virksomhed) 2007 fordelt efter institutter og stillingskategorier Stillingskategori \ institut I alt Årsværksforbrug (Eksternt Finansieret Virksomhed) 2007 fordelt efter institutter og stillingskategorier Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Institut for Naturfagenes Didaktik Statens Naturhistoriske Museum Fakultetets fællesområde Bygningsdriften Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Institut for Naturfagenes Didaktik Statens Naturhistoriske Museum Fakultetets fællesområde Bygningsdriften Professor 7,7 7,2 22,9 6,1 25,7 13,0 5,9 1,0 10,9 0,0 0,0 100,5 Lektor 23,0 16,9 45,6 31,3 80,9 41,4 20,0 1,8 27,5 1,7 0,0 289,9 Adjunkt/post doc. 1,8 4,7 5,2 2,1 11,8 7,9 1,8 1,1 0,6 0,0 0,0 36,8 Ph.d.- og andre stipendiater 8,7 12,8 33,5 12,9 41,9 22,9 7,9 0,4 4,4 0,4 0,0 145,8 Øvrige VIP 0,4 1,0 1,6 0,8 4,1 1,9 3,0 0,6 1,9 0,7 0,0 15,9 D-VIP 3,6 1,8 2,4 2,0 5,8 2,9 8,0 0,0 0,1 0,4 0,0 27,0 TAP 9,2 16,7 66,8 34,6 137,4 35,0 20,4 1,0 100,2 22,7 115,0 558,9 AC-TAP 1,0 2,4 21,5 4,0 4,7 9,0 7,0 2,0 8,8 17,2 2,1 79,8 TAP-chef 1,0 0,9 1,0 0,8 0,6 0,9 1,0 0,9 0,8 4,5 1,0 13,4 D-TAP 10,1 3,3 4,1 5,2 6,7 5,0 4,5 0,1 16,0 9,3 0,3 64,5 I alt 66,4 67,7 204,4 99,7 319,5 139,9 79,5 8,7 171,2 56,9 118, ,4 Tallene er bruttotal fra Økonomistyringssystemet. Stillingskategori \ institut I alt Professor 2,2 0,3 2,8 1,5 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,2 Lektor 1,5 1,0 8,1 3,2 13,2 3,6 2,1 0,0 5,8 0,0 0,0 38,5 Adjunkt/post doc. 3,2 1,8 30,8 15,8 46,5 9,2 2,8 0,0 3,2 0,0 0,0 113,2 Ph.d.- og andre stipendiater 2,9 9,7 22,5 14,7 28,2 12,4 4,4 0,0 1,0 0,0 0,0 95,7 Øvrige VIP 0,0 2,8 13,4 3,3 14,7 2,8 5,4 0,0 2,3 0,2 0,0 45,0 D-VIP 0,1 0,1 0,3 0,1 0,6 0,0 0,4 0,1 0,0 0,0 0,0 1,6 TAP 0,4 1,3 2,8 0,1 17,6 0,0 0,2 0,0 2,0 0,0 0,0 24,4 AC-TAP 0,0 0,0 2,4 2,1 4,9 3,7 2,3 0,0 4,8 1,6 0,0 21,8 TAP-chef 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 D-TAP 0,0 0,8 2,6 0,7 3,8 1,2 2,6 0,0 1,2 3,5 0,0 16,5 I alt 10,3 17,9 85,8 41,5 129,8 33,0 20,2 0,1 20,2 5,3 0,0 363,9 Tallene er bruttotal fra Økonomistyringssystemet. 8 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

66 Årsværksforbrug (sum af Ordinær og Eksternt Finansieret Virksomhed) 2007 fordelt efter institutter og stillingskategorier Stillingskategori \ institut I alt Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Institut for Naturfagenes Didaktik Statens Naturhistoriske Museum Fakultetets fællesområde Bygningsdriften Professor 9,9 7,6 25,7 7,6 26,0 13,0 5,9 1,0 10,9 0,0 0,0 107,7 Lektor 24,5 17,9 53,6 34,5 94,0 45,0 22,1 1,8 33,3 1,7 0,0 328,4 Adjunkt/post doc. 5,0 6,5 35,9 17,9 58,3 17,0 4,6 1,1 3,8 0,0 0,0 149,9 Ph.d.- og andre stipendiater 11,6 22,5 56,0 27,6 70,1 35,3 12,3 0,4 5,4 0,4 0,0 241,5 Øvrige VIP 0,4 3,8 15,0 4,1 18,7 4,7 8,4 0,6 4,2 0,9 0,0 60,8 D-VIP 3,6 1,9 2,6 2,1 6,4 2,9 8,4 0,1 0,1 0,5 0,0 28,6 TAP 9,6 18,1 69,6 34,7 155,0 35,0 20,5 1,0 102,1 22,7 115,0 583,3 AC-TAP 1,0 2,4 23,9 6,1 9,7 12,8 9,4 2,0 13,6 18,8 2,1 101,6 TAP-chef 1,0 0,9 1,0 0,8 0,6 0,9 1,0 0,9 0,8 4,5 1,0 13,4 D-TAP 10,1 4,1 6,7 5,9 10,5 6,2 7,1 0,1 17,2 12,8 0,3 81,0 I alt 76,7 85,6 290,2 141,2 449,3 172,8 99,7 8,9 191,4 62,2 118, ,3 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

67 Antal VIP 2007 fordelt efter institutter, stillingskategorier og køn Institut \ stillingskategori Professor Lektor Adjunkt/post doc. Instituttet i alt K M I alt K-% K M I alt K-% K M I alt K-% K M I alt K-% Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Institut for Naturfagenes Didaktik Statens Naturhistoriske Museum ej def Fakultetet i alt Tallene er baseret på de medarbejdere, der har fået løn i november Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

68 Kønsfordelte aldersprofiler 2007 på institutter for hhv. VIP- og TAP-ansatte 20 Institut for Matematiske Fag - VIP 20 Institut for Matematiske Fag - TAP Antal 10 Antal Aldersgruppe Aldersgruppe K M K M 20 Datalogisk Institut - VIP 20 Datalogisk Institut - TAP Antal 10 Antal Aldersgruppe Aldersgruppe K M K M 20 Niels Bohr Institutet - VIP Antal Antal Niels Bohr Institutet - TAP Aldersgruppe K M Aldersgruppe K M For VIP indeholder tallene fastansatte professorer, professorer med særlige opgaver, lektorer, studielektorer, adjunkter og post docs., men ikke ph.d.-stipendiater. For TAP indeholder tallene alle fastansatte TAP ere bortset fra praktikanter og medarbejdere i diverse jobordninger. Tallene er baseret på de medarbejdere, der har fået løn i december 2007, og alderen er baseret på medarbejdernes alder den 25. marts Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

69 Kønsfordelte aldersprofiler 2007 på institutter for hhv. VIP- og TAP-ansatte 20 Kemisk Institut - VIP 20 Kemisk Institut - TAP Antal 10 Antal Aldersgruppe Aldersgruppe K M K M 30 Biologisk Institut - VIP 30 Biologisk Institut - TAP Antal 15 Antal Institut for Geografi og Geologi - VIP 20 Institut for Geografi og Geologi - TAP Antal Aldersgruppe Aldersgruppe K M K M Antal Aldersgruppe Aldersgruppe K M K M For VIP indeholder tallene fastansatte professorer, professorer med særlige opgaver, lektorer, studielektorer, adjunkter og post docs., men ikke ph.d.-stipendiater. For TAP indeholder tallene alle fastansatte TAP ere bortset fra praktikanter og medarbejdere i diverse jobordninger. Tallene er baseret på de medarbejdere, der har fået løn i december 2007, og alderen er baseret på medarbejdernes alder den 25. marts Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

70 Kønsfordelte aldersprofiler 2007 på institutter for hhv. VIP- og TAP-ansatte 20 Institut for Idræt - VIP 20 Institut for Idræt - TAP Antal 10 Antal Aldersgruppe Aldersgruppe K M K M 20 Institut for Naturfagenes Didaktik - VIP 20 Institut for Naturfagenes Didaktik - TAP Antal 10 Antal Aldersgruppe Aldersgruppe K M K M 30 Statens Naturhistoriske Museum - VIP 30 Statens Naturhistoriske Museum - TAP Antal 15 Antal Aldersgruppe Aldersgruppe K M K M For VIP indeholder tallene fastansatte professorer, professorer med særlige opgaver, lektorer, studielektorer, adjunkter og post docs., men ikke ph.d.-stipendiater. For TAP indeholder tallene alle fastansatte TAP ere bortset fra praktikanter og medarbejdere i diverse jobordninger. Tallene er baseret på de medarbejdere, der har fået løn i december 2007, og alderen er baseret på medarbejdernes alder den 25. marts Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

71 Kønsfordelte aldersprofiler 2007 på institutter for hhv. VIP- og TAP-ansatte 90 Fakultetet i alt - VIP 90 Fakultetet i alt - TAP Antal Antal Aldersgruppe Aldersgruppe K M K M For VIP indeholder tallene fastansatte professorer, professorer med særlige opgaver, lektorer, studielektorer, adjunkter og post docs., men ikke ph.d.-stipendiater. For TAP indeholder tallene alle fastansatte TAP ere bortset fra praktikanter og medarbejdere i diverse jobordninger. Tallene er baseret på de medarbejdere, der har fået løn i december 2007, og alderen er baseret på medarbejdernes alder den 25. marts Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

72 Antal VIP-ansættelser fordelt efter institutter, stillingskategorier og køn Institut \ stillingskategori Professorer Lektorer Adjunkter År Køn K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M K M Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Institut for Naturfagenes Didaktik Statens Naturhistoriske Museum Fakultetet i alt Tallene inkluderer adjunkter, som udnævnes til lektorer og lektorer, som udnævnes til professorer. Tallene omfatter ikke eksternt finansierede ansættelser. Tallene vedrørende Fakultetet i alt omfatter, ud over summerne af de ovenstående tal, to ansættelser på det daværende Center for Naturfagenes Didaktik og en ansættelse på Arktisk Station. Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

73 Regnskabsoplysninger for institutterne 2006 (2007-priser i t.kr.) Virksomhedstype Art I alt Ramme Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Statens Naturhistoriske Museum Fakultetets fælles område Bygningsdriften Almindelig Finanslovsindtægter virksomhed (OV) Øvrige indtægter Løn Drift Finansielle poster I alt Indtægtsdækket Finanslovsindtægter virksomhed (IV) Øvrige indtægter Løn Drift Finansielle poster I alt Tilskudsfinansieret Finanslovsindtægter virksomhed (IFV) Øvrige indtægter Løn Drift Finansielle poster I alt Andre Finanslovsindtægter tilskudsfinansierede Øvrige indtægter aktiviteter (ATA) Løn Drift Finansielle poster I alt I alt Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

74 Regnskabsoplysninger for institutterne 2007 (2007-priser i t.kr.) Virksomhedstype Art I alt Ramme Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Institut for Naturfagenes Didaktik Statens Naturhistoriske Museum Fakultetets fællesområde Studienævn for Bacheloruddannelse Studienævn for Kandidatuddannelse Studienævn for Masteruddannelse Ph.d.-studienævn Bygningsdriften Almindelig Finanslovsindtægter virksomhed (OV) Øvrige indtægter Løn Drift Finansielle poster I alt Indtægtsdækket Finanslovsindtægter virksomhed (IV) Øvrige indtægter Løn Drift Finansielle poster I alt Tilskudsfinansieret Finanslovsindtægter virksomhed (IFV) Øvrige indtægter Løn Drift Finansielle poster I alt Andre Finanslovsindtægter tilskudsfinansierede Øvrige indtægter aktiviteter (ATA) Løn Drift Finansielle poster I alt I alt Bygningsdriften har i 2007 et underskud på ca. 14,1 mio. kr. Det skyldes manglende indtægter i De eksterne parters betaling for energi, vedligehold mv. på Biocentret er ikke kommet med på 2007 regnskabet, men optræder i stedet på 2008 regnskabet. Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

75 Antal ansøgere til bacheloruddannelserne pr. 28. juli (Kvote 1 og 2) Uddannelse \ år Ændring prioritet Alle prioriteter K-% 1. prioritet Alle prioriteter K-% 1. prioritet Alle prioriteter K-% 1. prioritet Alle prioriteter K-% 1. prioritet Alle prioriteter Matematik % 1% Forsikringsmatematik % -16% Matematik-Økonomi % 20% Datalogi % 55% De Fysiske Fag % 1% De Kemiske Fag % -8% Biokemi % 7% Nanoteknologi % -25% Molekylær Biomedicin % -18% Biologi % 14% Geografi og Geoinformatik % 50% Geologi-Geoscience % 102% Idræt % -6% Fakultetet i alt % 6% K-% står for andelen af kvindelige ansøgere (blandt alle prioriteter). 18 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

76 Antal ansøgere til bacheloruddannelserne 2007 fordelt efter prioritet (Kvote 1 og 2) Uddannelse \ prioritet Ej oplyst I alt Matematik Forsikringsmatematik Matematik-Økonomi Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tallene omfatter også enkelte ansøgninger om optagelse på ledige pladser. Der er derfor en mindre forskel mellem disse tal og tallene i den foregående tabel. Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

77 Antal optagne på bacheloruddannelserne pr. 28. juli 2007 fordelt efter prioritet Uddannelse \ prioritet I alt Matematik Forsikringsmatematik Matematik-Økonomi Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Der er tale om antal studerende, der har fået tilbudt en studieplads på en uddannelse. Et antal personer har herefter sagt nej tak til pladsen, lige som andre er blevet optaget på ledige pladser. Tallene afviger derfor noget fra de endelige optagelsestal pr. 1/ Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

78 Kapacitetstal og antal optagne på bacheloruddannelserne 2007 Uddannelse Kapacitet Overbooking I alt Optagne 28. juli Optagne 1. oktober Kvotient i Kvote 1 (*) Matematik Alle optaget Forsikringsmatematik Alle optaget Matematik-økonomi Alle optaget Datalogi Alle optaget De Fysiske Fag Alle optaget De Kemiske Fag Alle optaget Biokemi Alle optaget Nanoteknologi Alle optaget Molekylær Biomedicin ,5 Biologi ,1 Geografi og Geoinformatik Alle optaget Geologi-Geoscience Alle optaget Idræt ,8 Fakultetet i alt (*) : De anførte kvotienter er efter 13-skala. Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

79 Antal optagne på bacheloruddannelserne pr. 1. oktober Uddannelse \ år Matematik Forsikringsmatematik Matematik-Økonomi Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tallene omfatter studerende, der har sagt ja-tak til en studieplads på en bacheloruddannelse med start 1. september, og som stadig er indskrevet på uddannelsen pr. 1. oktober samme år. Studerende optaget til og med 2003 på de daværende 2-fags linjer er henført til den uddannelse, der er nævnt først i linjens navn. For eksempel er studerende optaget på Matematik-Fysik henført til Matematik, mens studerende optaget på Fysik-Matematik er henført til De Fysiske Fag. Studerende optaget til og med 2003 på Statistik er henført til Matematik. Optagne til og med 2003 på Meteorologi er henført til De Fysiske Fag. Optagne til og med 2003 på Miljøkemi er henført til De Kemiske Fag. Optagne til og med 2003 på Geologi og Geologi-Geofysik er henført til Geologi-Geoscience. 22 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

80 Antal optagne på bacheloruddannelserne pr. 1. oktober fordelt efter køn Uddannelse \ år K M i alt K-% K M i alt K-% K M i alt K-% Matematik Forsikringsmatematik Matematik-økonomi Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Bemærkninger: Som på side 22. Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

81 Antal optagne på kandidatuddannelserne Uddannelse \ år Matematik Forsikringsmatematik Statistik Matematik-Økonomi Datalogi Fysik Astronomi Geofysik Biofysik Kemi Miljøkemi Biokemi Bioinformatik Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Optagelse på kandidatuddannelser foregår hele året rundt (i modsætning til optagelse på bacheloruddannelser via KOT, som foregår én gang om året). I ovenstående regnes derfor i kalenderår. En studerende regnes med, hvis han/hun er optaget på en kandidatuddannelse det pågældende år og fortsat er indskrevet på samme kandidatuddannelse 100 dage efter optagelsen. 24 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

82 Antal optagne på kandidatuddannelserne fordelt efter køn Uddannelse \ år K M I alt K-% K M I alt K-% K M I alt K-% Matematik Forsikringsmatematik Statistik Matematik-Økonomi Datalogi Fysik Astronomi Geofysik Biofysik Kemi Miljøkemi Biokemi Bioinformatik Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Bemærkninger: Som på side 24. Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

83 Antal studerende på bacheloruddannelserne pr. 1. oktober 2007 fordelt efter køn Uddannelse \ køn K M I alt K-% Matematik Forsikringsmatematik Matematik-Økonomi Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Antal studerende på kandidatuddannelserne pr. 1. oktober 2007 fordelt efter køn Uddannelse \ køn K M I alt K-% Matematik Forsikringsmatematik Statistik Matematik-Økonomi Datalogi Fysik Astronomi Geofysik Biofysik Kemi Miljøkemi Biokemi Bioinformatik Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

84 Antal bachelorgrader fordelt efter uddannelse/specialisering og køn Uddannelse/specialisering \ år K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt Matematik Forsikringsmatematik Statistik Matematik-Økonomi Datalogi Fysik Astronomi Geofysik Meteorologi Biofysik Kemi Miljøkemi Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Falkultetet i alt Tælleperioderne er 1. oktober til 30. september. Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

85 Antal kandidatgrader fordelt efter uddannelse og køn Uddannelse \ år K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt Matematik Forsikringsmatematik Statistik Matematik-Økonomi Datalogi Fysik Astronomi Geofysik Biofysik Kemi Miljøkemi Biokemi Bioinformatik Nanoteknologi Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tælleperioderne er 1. oktober til 30. september. 28 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

86 Antal kandidatgrader fordelt efter køn Antal År Ialt M K Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

87 Antal afsluttede specialer fordelt efter specialevejlederens institut Institut \ år Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet 51, Kemisk Institut 26 38, ,5 22 Biologisk Institut ,5 195 Institut for Geografi og Geologi 103, ,5 Institut for Idræt Institut for Naturfagenes Didaktik ,5 Statens Naturhistoriske Museum Fakultetet i alt , Tælleperioderne er 1. oktober til 30. september. Specialer produceret af de daværende museer og Botanisk Have er i årene henregnet til de respektive institutter. Sådanne specialer er for henført til Statens Naturhistoriske Museum. For enkelte specialer har der været involveret vejledere fra to institutter (hvor det ene institut endda kan være uden for fakultetet). Derfor er ovenstående tal ikke alle hele. Enkelte specialer under Fakultetet i alt fra perioden er produceret af det daværende Center for Naturfagenes Didaktik. 30 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

88 STÅ-produktion fordelt efter institutter Institut / år Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Statens Naturhistoriske Museum Institut for Naturfagenes Didaktik I alt Tælleperioderne er 1. oktober til 30. september. STÅ produceret af de daværende museer og Botanisk Have er i årene henregnet til de respektive institutter. For er sådanne STÅ henregnet til Statens Naturhistoriske Museum. Der er i tallene ikke taget hensyn til eksaminandernes indskrivningsforhold (ordinære studerende, meritstuderende, åben uddannelse ), og ovenstående tal kan derfor variere lidt fra andre officielle opgørelser over STÅ-produktionen. Der er i de senere år endvidere produceret enkelte STÅ på Fakultetet, som ikke kan henregnes til et institut. F.eks. blev der i 2006 og 2007 produceret hhv. 10,3 og 5,1 STÅ på Iværksætterkursus. Desuden har daværende Center for Naturfagenes Didaktik produceret STÅ i perioden STÅ produceret på kurser, hvor undervisningen har været varetaget af flere institutter i fællesskab, er henført til institutterne efter fordelingsnøgler. Eksempler herpå er nanoteknologi-kurser, som har været varetaget af Niels Bohr Institutet, Kemisk Institut og Biologisk Institut. STÅ vedrørende specialer, bachelorprojekter med videre er indeholdt i tallene. Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

89 Antal tildelte prisopgavemedaljer fordelt efter fagområde Fagområde \ år Matematik 1 guld 1 guld Geodæsi 1 guld Kemi 2 guld 3 sølv Geografi 1 sølv 1 sølv 1 sølv 1 sølv Geologi 2 guld Kilde: Blandt andet Københavns Universitets årbøger. Prisopgaver er nærmere beskrevet på Antal konfererede doktorgrader fordelt efter institutter Institut \ år Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Statens Naturhistoriske Museum Fakultetet i alt En doktorgrad henføres til det institut, der har indstillet sammensætningen af bedømmelsesudvalget til Akademisk Råd. Doktoranderne kan både være KU-ansatte og ikke-ku-ansatte. Doktorgrader er nærmere beskrevet på 32 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

90 Antal optagne på ph.d.-uddannelsen fordelt efter institutter og køn Institutter \ år K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Fakultetet i alt Tallene vedrørende Fakultetet i alt for perioden omfatter, ud over summerne af de ovenstående tal, ph.d.-studerende optaget under de tidligere forskeruddannelsesprogrammer Copenhagen Global Change Initiative og Proteinkemi. Antal ph.d.-studerende pr. 1. oktober fordelt efter institutter og køn Institutter \ år K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Geografi og Geologi Institut for Idræt Fakultetet i alt Tallene vedrørende Fakultetet i alt omfatter, ud over summerne af de ovenstående tal, ph.d.-studerende under de tidligere forskeruddannelsesprogrammer Copenhagen Global Change Initiative og Proteinkemi. Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

91 Antal ph.d.-grader fordelt efter institutter og køn Institutter \ år K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt Institut for Matematiske Fag Datalogisk Institut Niels Bohr Institutet Kemisk Institut Biologisk Institut Institut for Geografi og Geologi Institut for Idræt Fakultetet i alt Ph.d.-grader opnået under de tidligere forskeruddannelsesprogrammer Copenhagen Global Change Initiative og Proteinkemi er henført til de relevante institutter. 34 Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj 2008

92 Antal ph.d.-grader fordelt efter køn Antal År I alt M K Nøgletal for Det Naturvidenskabelige Fakultet, maj

93 Foto: Henrik Ørslev

94 SCIENCE 2013 Strategi for Det Naturvidenskabelige Fakultet Biologi

95 Indhold Forord... 3 Kapitel 1 - Fakultetets udfordringer, værdigrundlag og vision Udfordringer 1.2 Værdigrundlag 1.3 Vision Kapitel 2 - En attraktiv arbejdsplads Campusplanen 2.2 Fællesskab, diversitet og ledelse Kapitel 3 - Grundforskningen i centrum Kvaliteten af forskningsindsatsen 3.2 Eksternt finansieret forskning 3.3 Den næste generation af videnskabelige medarbejdere Kapitel 4 - Udvikling af uddannelse Kvalitetssikring af uddannelse og undervisning 4.2 Internationalisering 4.3 Uddannelsesudbud 4.4 Studieliv og miljø 4.5 Rekruttering, gennemførsel og fastholdelse Kapitel 5 - Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner Partnerskab med virksomheder 5.2 Innovative kompetencer Kapitel 6 - I dialog med omverdenen Kvalitetsløft for dialog og formidling 6.2 Et nyt Naturhistorisk Museum Kapitel 7 - Opfølgning på fakultetsstrategien Indhold

96 SCIENCE 2013 Strategi for Det Naturvidenskabelige Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet fremlægger hermed sin strategi for årene I 2013 er det hundrede år siden, at Niels Bohrs beskrivelse af atomets struktur i tidsskriftet Philosophical Magazine blev offentliggjort i tre skelsættende afhandlinger. Det er fakultetets ambition, at når vi fejrer jubilæet for denne banebrydende begivenhed i naturvidenskabens historie, er fakultetet blandt verdens ledende naturvidenskabelige miljøer, når det gælder forskning, uddannelse, formidling og samspil med omverdenen. Strategien er udviklet inden for den ramme, som Københavns Universitet har trukket op i strategidokumentet Destination Strategien udfoldes i sammenhæng med universitetets udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet for årene og fakultetets kontrakt med rektor for samme periode. Strategien er retningsgivende for fakultetets budgettering og ressourcefordeling. Fakultetsstrategien udgør rammen for fakultetets delstrategier for uddannelse, forskning og formidling. Fakultetsstrategien er også grundlaget for institutternes strategiske planlægning. Strategien er udformet på baggrund af en vurdering af de rammebetingelser, som tegner sig for de kommende år. Hvis disse rammebetingelser ændrer sig væsentligt, vil strategien også skulle justeres. En strategi er både et produkt og en proces. Som produkt fastsætter denne strategi nogle fælles pejlemærker for fakultetet. Som proces lægger strategien grundlaget for et fælles ejerskab til overordnede mål og initiativer. Nils O. Andersen, dekan Henrik Busch, prodekan for uddannelse John W. Mundy, prodekan for forskning Katherine Richardson, prodekan for formidling Marianne Rønnebæk, fakultetsdirektør Forord 3

97

98 Fakultetets udfordringer, værdigrundlag og vision Billede med talrige S.pombe gærceller hvor både cellens plasma og cellemembranerne er blevet synliggjort med grønt fluoriserende protein (GFP) ved hjælp af genetisk modificering. Billedet er taget af Optisk pincet gruppen på Niels Bohr Institutet med et Leica SP5 Confocal system til mikroskopiske optagelser. Kunstnerisk bearbejdelse: Mette Høst.

99 Kapitel 1 Fakultetets udfordringer, værdigrundlag og vision Det Naturvidenskabelige Fakultet er en væsentlig del af det samlede videnmiljø på Københavns Universitet (KU). Universitetets vigtigste bidrag til samfundet er fremragende forskning og uddannelse af højt kvalificerede kandidater. Ved fakultetet tager vi et fælles ansvar for at løfte vor del af universitetets opgaver med udvikling af kerneydelserne inden for forskning, uddannelse, dialog og tæt samspil med det omgivende samfund. Fakultetet følger KU s overordnede kurs udstukket i universitetets strategi Destination 2012 og vil i samarbejde med universitetets ledelse og de øvrige fakulteter realisere målene for KU s strategiske indsatsområder. 1.1 Udfordringer Fakultetet står foran vigtige udfordringer med hensyn til at bidrage til realiseringen af KU s mål: At sikre ressourcer til fortsat udvikling Fakultetets ordinære basismidler vil fortsat blive reduceret i de kommende år. En stigende andel af fakultetets ressourcer skal derfor fremskaffes i konkurrence om eksterne midler nationalt og internationalt. Det er en stor udfordring at forøge fakultetets indtægter og at udnytte alle ressourcer effektivt. At hævde sig i en mere intens konkurrencesituation Konkurrencen om medarbejdere (dvs. ansatte og studerende), ressourcer, resultater og opmærksomhed vil øges. Fakultetets faglige styrke vil fortsat være den afgørende konkurrenceparameter, men kravene til synlighed og dialog med det omgivende samfund er skærpede. At gennemføre omstillinger og nysatsninger Den nye finansierings- og konkurrencesituation kræver, at fakultetet har viljen og evnen til omstilling. Såvel internt på KU som i det øvrige samfund er der krav om og forventninger til omstilling. Forsknings- og undervisningsmiljøernes unikke kompetencer og engagement er forudsætninger for lancering af nye tværdisciplinære satsninger med potentiale for både organisationen og den enkelte medarbejder. Alt dette stiller krav til fakultetets evne til at gennemføre planlægnings- og beslutningsprocesser herunder budgettering på en gennemskuelig og systematisk måde. At øge de faglige synergier Løsningen af en række aktuelle, væsentlige samfundsproblemer (som f.eks. klimaforandringer, energiforsyning, livsstil, teknologiudvikling og ressourceudnyttelse) kræver faglige bidrag fra hele spektret af naturvidenskabelige fag samt andre fagområder (medicin, humaniora og samfundsvidenskab). Derfor prioriterer fakultetet dialog mellem fagene og fælles ressourceudnyttelse højt 6 Fakultetets udfordringer, værdigrundlag og vision

100 Botanisk Have, der rummer Danmarks største samling af levende planter, er en del af Statens Naturhistoriske Museum, som hører under Det Naturvidenskabelige Fakultet. Foto: Christoffer Regild. Fakultetets udfordringer, værdigrundlag og vision 7

101 Kapitel 1 Fakultetets udfordringer, værdigrundlag og vision i KU s campusplanlægning. Ligeledes skal faglige synergimuligheder og en klar og hensigtsmæssig arbejdsdeling udmøntes i tæt dialog med især de fakulteter på KU, som har et naturvidenskabeligt grundlag. Fakultetets afsæt i denne dialog vil være dets stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer. 1.2 Værdigrundlag Fakultetet skal være kendetegnet ved: den højeste akademiske standard i forskning, uddannelse og formidling stor udfoldelsesmulighed for fri, forskerinitieret forskning faglig bredde og tværdisciplinaritet inden for forskning og uddannelse ansvarlighed i alt fagligt arbejde og i samspillet med omverdenen stolthed blandt de ansatte og studerende over deres arbejdsplads Fakultetets værdier for faglig og administrativ ledelse er: fælles ansvar for prioriteringer, for ejerskab til problemer og løsninger samt for at skabe sammenhæng i fakultetets aktiviteter tillid som grundlag for delegation og opgavedeling, for engagement, kreativitet og arbejdsglæde samt for gensidig respekt å b e n h e d i kommunikation, vidensdeling og best practice samt over for nye tanker og ideer r e s p e k t for faglighed og for forskellighed i et udfordrende og kreativt miljø, hvor den enkelte medarbejders faglige, sociale, kulturelle og sproglige baggrund er værdifulde bidrag til fællesskabet 1.3 Vision Fakultetets vision for årene frem mod 2013 er: at der er skabt tidssvarende fysiske rammer for fakultetets forskning, uddannelse og samspil med omverdenen at fakultetets faglige, internationale styrkepunkter er videreudviklet at de tætte bånd mellem fakultetets forskning og uddannelse er styrket, og at uddannelserne er anerkendte og attraktive for både de studerende og det omgivende samfund at der er etableret et Naturvidenskabens Nationalmuseum at fakultetet tilbyder attraktive uddannelser og et arbejdsmiljø, som også stimulerer unge af begge køn og med forskellige etniske, nationale, religiøse og sociale baggrunde til at vælge en naturvidenskabelig baseret karriere at fakultetet er en effektiv organisation, der kan agere effektivt i omstillings- og udviklingsprocesser at der i kølvandet af KU-fusionen er skabt synergi og faglig udvikling baseret på en åben og gennemskuelig proces, hvor de faglige miljøers styrke er lagt til grund for organisationsudvikling og ressourceallokering Fakultetet vil arbejde for at realisere visionen ved en indsats på de fem strategiske hovedområder, som beskrives nedenfor. 8 Fakultetets udfordringer, værdigrundlag og vision

102 B A: Ved at læse astronomi på Københavns Universitet kan man blandt andet stifte bekendtskab med interstellare skyer som eksempelvis Ørnetågen (Eagle Nebula), som billedet viser en lille del af. Foto: NASA, ESA og The Hubble Heritage Team. B: Gennem ESO (European Southern Observatory) har Niels Bohr Institutet adgang til nogle af verdens bedste teleskoper blandt andet Very Large Telescope på Paranal Observatoriet i Chile. Foto: ESO. A Fakultetets udfordringer, værdigrundlag og vision 9

103 10 Biologi 2008

104 En attraktiv arbejdsplads Kunstnerisk fortolkning af teleportation mellem masse og lys. Kunstnerisk bearbejdelse: Mette Høst.

105 Kapitel 2 En attraktiv arbejdsplads Destination 2012 At øge KU s attraktionsværdi som arbejdsplads, både for danske og udenlandske medarbejdere. Fakultetet er arbejdsplads for såvel studerende som ansatte. Begge grupper betragtes som medarbejdere på fakultetet, og medarbejderne er fakultetets altoverskyggende ressource. Fakultetet skal tilbyde medarbejderne internationalt konkurrencedygtige arbejdsvilkår med hensyn til fysiske rammer, velfungerende ledelse og et godt socialt miljø. Medarbejderne skal også stimuleres til videre- og efteruddannelse og gives mulighed for faglig og personlig udvikling. De ændrede rammevilkår for finansiering vil medføre, at tidsbegrænsede bevillinger vil udgøre en stigende andel af fakultetets indtægter. Det bliver derfor en stor udfordring at kunne skabe en optimal balance mellem tidsbegrænsede og varige ansættelser. Fakultetet vil give personalepolitik og administration samt tilvejebringelse af gode ledelsesredskaber høj prioritet. 2.1 Campusplanen En helt nødvendig forudsætning for forskning og uddannelse i verdensklasse og et attraktivt studie- og arbejdsmiljø er, at standarden for infrastrukturen lever op til vor tids krav. Campusplanen har som sigte at samle beslægtede fagmiljøer i et bygnings- og bydelsfællesskab som nødvendig forudsætning for et løft af forsknings-, arbejds- og studiemiljøet på tværs af traditionelle fagskel. For fakultetets vedkommende stræbes så vidt muligt mod en samling af institutterne på Nørre Campus. Samtidigt skal der ske en markant opgradering af fakultetets tekniske infrastruktur, som ellers meget hurtigt vil være utidssvarende. Den geografiske samling af fagmiljøerne skaber det nødvendige organisatoriske grundlag for, at synergieffekterne fagene imellem kan bringes i spil i forbindelse med de centrale udfordringer, som samfundet og forskningsverdenen står overfor. Det omfatter bl.a. klima- og miljøforhold, energiforsyning samt livsstil og sundhed. Håndtering af disse udfordringer indeholder et væsentligt og ofte dominerende naturvidenskabeligt element, som kræver, at en række af de klassiske fagligheder bringes i samspil. Fakultetet besidder en, i dansk sammenhæng, enestående række stærke grundforskningsmiljøer med markant international profil. Disse kan bringes i spil med stor gennemslagskraft forudsat, at de nødvendige fysiske og organisatoriske rammer tilvejebringes. Nærhed mellem fakultetets institutter og centre på Nørre Campus vil fremme en effektiv udnyttelse af ressourcer og stimulere det tværfaglige samarbejde f.eks. inden for store satsningsområder som NanoScience, escience, Earth System Science, arktisk relateret forskning og Space Science. De naturhistoriske museer og samlinger tænkes lokaliseret i det bymæssigt enestående område omkring Botanisk Have i City Campus. Dette vil muliggøre forsknings- og formidlingsmæssige samarbejder på tværs af historiske, faglige og fakultære opdelinger. Det nye Nørre Campus skal på samme tid være et vækstcentrum for forskning, uddannelse og erhverv og et attraktivt byområde med kulturelle og sportslige oplevelser, grønne områder, visionær arkitektur og spændende multifunktionelle byrum. 2.2 Fællesskab, diversitet og ledelse Rekruttering af videnskabelige medarbejdere skal ske i åben konkurrence på baggrund af internationale opslag. Sammensætningen af den videnskabelige stab skal nøje vurderes med henblik på at skabe en faglig og personmæssig sammensætning, som fremmer de faglige mål for forskning og uddannelse, og som skaber et godt arbejdsmiljø. 12 En attraktiv arbejdsplads

106 Campusplanerne for Det Naturvidenskabelige Fakultet vil så vidt muligt samle institutterne på Nørre Campus til glæde for forsknings-, arbejds- og studiemiljøet på tværs af traditionelle fagskel. Foto: Mikal Schlosser. Det faglige miljø skal understøttes af velfungerende ledelse og effektiv administration. Ledelsesfunktioner på alle niveauer skal styrkes gennem kompetenceudvikling og bedre informationsstøttesystemer. Det faglige og sociale fællesskab skal styrkes ved, at alle medarbejdere skal have tilgang til aktuel information om vigtige begivenheder og forhold, som påvirker fakultetets arbejde. Der gennemføres organisationsudvikling med henblik på klar placering af ansvar og beslutningskompetence. For at sikre en høj kvalitet og effektiv udnyttelse af ressourcerne vil der på en række driftsområder, i højere grad end tidligere, skulle etableres fælles løsninger på fakultetet. Realisering af campusplanen skal understøtte en effektivisering og kvalitetsforbedring af en række faglige, tekniske og administrative funktioner. En attraktiv arbejdsplads 13

107 14 Biologi 2008

108 Grundforskningen i centrum Fluorescensmikroskopi af cellekernen i fem dimensioner (tid, bølgelængde og de 3 rumlige dimensioner) har afsløret en unik koreografi for DNA skader og de enzymer, der reparerer skaderne. Ved at relokalisere en skade i de repetitive ribosomale gener til en fabrik for homolog rekombination (gul prik) undgår cellen at der sker deletioner af essentielle DNA sekvenser (rødt område). Disse studier har vidtrækkende konsekvenser for vores forståelse af genomisk instabilitet og udviklingen af genetiske sygdomme såsom cancer. Mikroskopi: Michael Lisby. Kunstnerisk bearbejdelse: Mette Høst.

109 Kapitel 3 Grundforskningen i centrum Destination 2012 At udføre fremragende grundforskning under de konkurrencevilkår, som gælder i Danmark og i det internationale videnskabelige samfund. Fakultetet skal i 2013 være blandt verdens ledende naturvidenskabelige fakulteter. Dette kræver, at der på fakultetet skal være rum for såvel faglig bredde som specialisering samt risikovillighed, nyudvikling og kontinuitet. Anvendelsen af de økonomiske ressourcer både interne og eksterne midler skal fremme den videnskabelige udvikling i tråd med fakultetets overordnede mål og visioner. Fakultetet ønsker at spille en central rolle i tværfaglige, tværfakultære og internationale KU-satsninger. Det er et mål for fakultetet at udføre grundforskning på højeste niveau, og der skal samtidigt ske en perspektivering af forskningsindsatsen i forhold til samfundsmæssige problemer og udfordringer. 3.2 Eksternt finansieret forskning En større andel af fakultetets finansiering skal komme fra forskningsråd, -fonde og private virksomheder nationalt og internationalt. Derfor vil fakultetet fremme en kultur, der stimulerer til flere og bedre ansøgninger til eksterne bevillingsgivere, herunder til private fonde og til teknologi- og innovationsorienterede projekter. Udarbejdelse af forskningsansøgninger skal støttes med en professionalisering af opsøgende arbejde og rådgivning om finansieringsmuligheder. 3.3 Den næste generation af videnskabelige medarbejdere Fakultetet skal bidrage til at uddanne den næste generation af videnskabelige medarbejdere. Det skal ske ved at forøge antallet af ph.d.-studerende og ved at skabe en samlet organisatorisk forankring for uddannelsen af alle ph.d.-studerende i form af B Fakultetets internationale karakter og netværk vil blive udbygget på nordisk, europæisk og globalt plan. Et styrket samarbejde i International Alliance of Research Universities (IARU) åbner muligheder for at videreudvikle forskningssamarbejder med nogle af verdens førende forskningsmiljøer. 3.1 Kvaliteten af forskningsindsatsen En vigtig forudsætning for at nå de overordnede mål på forskningsområdet er, at forskningsledelsen på alle niveauer styrkes. Forskningen skal styrkes gennem strategiske investeringer samt et øget brug af forskningsdokumentation som grundlag for faglige forskningsstrategier. Forskergrupperne er de bærende elementer for organiseringen af institutternes forskning. For at sikre forskningskvaliteten vil fakultetet anvende systematiske evalueringer baseret på internationale videnskabelige standarder. 16 Grundforskningen i centrum

110 fakultetets ph.d.-skole. Der arbejdes for at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag for videnskabelige stillinger, herunder målrettet at styre mod en balanceret kønsfordeling blandt det videnskabelige personale. Fakultetet vil sikre et vækstlag af yngre forskere af begge køn, således at alle kvalificerede støttes i karriereudvikling og tilskyndes til at søge seniorstillinger. A: Center for Is og Klima er et grundforskningscenter ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Centerets hovedaktiviteter er boring og analyse af iskerner med det formål at forstå de vigtigste processer i fortidens og fremtidens klima. Foto: Niels Bohr Institutet. B: Det Naturvidenskabelige Fakultet skal i 2013 være blandt verdens førende naturvidenskabelige fakulteter, og det er et mål for fakultetet at udføre grundforskning på højeste niveau. Foto: Henrik Ørslev. A Grundforskningen i centrum 17

111 18 Biologi 2008

112 Mikroskopisk tværsnit af en majsstængel. Foto: PaxCam. Kunstnerisk bearbejdelse: Mette Høst. Udvikling af uddannelse

113 Kapitel 4 Udvikling af uddannelse Destination 2012 At sikre, at KU styrker kvaliteten i uddannelsen for at bidrage målrettet til vidensamfundets udvikling. Fakultetets uddannelser er forankret i internationalt anerkendte grundvidenskabelige forskningsmiljøer. Uddannelsesaktiviteterne skal i højere grad end tidligere kunne imødekomme de fordringer til uddannelserne, der stilles uden for fakultetets mure. Fakultetet vil derfor fokusere på uddannelsernes kvalitet, og uddannelse og undervisning skal på linje med forskningen være genstand for ambitiøs kvalitetssikring. Studerende skal møde forskningen i undervisningen, og fakultetets uddannelse og undervisning skal bidrage positivt til forskningen. KU s faglige mangfoldighed skal med afsæt i et tæt, målrettet samarbejde på tværs af de otte fakulteter udmøntes i et samlet uddannelsesudbud, der kan matche de bedste universiteter i verden. 4.1 Kvalitetssikring af uddannelse og undervisning Der skal udvikles individuelle og organisatoriske kompetencer, der sikrer kvaliteten af undervisning og uddannelser. Fakultetets uddannelsesstrategi fokuserer på en velfungerende uddannelsesledelse og -administration, en tidssvarende undervisningsinfrastruktur, sikring af stærke pædagogiske og fagdidaktiske kompetencer blandt de videnskabelige medarbejdere samt incitamenter til løbende at udvikle undervisningen. 4.2 Internationalisering Det skal sikres, at et bredt udbud af uddannelserne gøres tilgæn- A 20 Udvikling af uddannelse

114 gelige og attraktive for udenlandske studerende, og at fakultetet for alle fremstår som et internationalt anerkendt og konkurrencedygtigt uddannelsesmiljø. Det internationale fokus i uddannelserne skal bidrage til at højne uddannelsernes kvalitet og dermed de uddannede kandidaters kompetencer. 4.3 Uddannelsesudbud Der skal sikres et uddannelsesudbud, der kan udvikles dynamisk og fleksibelt med afsæt i fakultetets strategiske interesser og omverdenens forventninger. Fakultetet skal rekruttere bredt og uddanne flere studerende og samtidigt have særligt krævende uddannelsestilbud til særligt ambitiøse studerende. Differentierede uddannelsesmodeller skal muliggøre dette. Uddannelsessamarbejde med de øvrige fakulteter på KU prioriteres højt med fokus B på at sikre de studerende stor valgfrihed og mulighed for tværdisciplinaritet. Det skal sikres, at alle studerende opnår faglig bredde og udsyn i kraft af deres bacheloruddannelse. Der skal udvikles efter- og videreuddannelsestilbud, som er attraktive for ansatte i erhvervslivet og uddannelsessektoren. 4.4 Studieliv og -miljø Studielivet skal være personligt udviklende for den enkelte, og det skal være rigt på faglige og sociale fællesskaber, som skaber venskaber og faglige netværk for livet. Studieliv og -miljø skal give plads til de studerendes forskellighed. Uddannelsen skal gøre den studerende til en del af en unik fagkultur, der er præget af fakultetets stærke videnskabelige miljøer, men skal også give et fagligt og kulturelt udsyn, der går udover fakultetets og landets grænser. 4.5 Rekruttering, gennemførsel og fastholdelse Der skal gennemføres en målrettet satsning på at rekruttere, på at mindske gennemførselstiderne og på at fastholde flere studerende til fakultetets uddannelser. Redskaber hertil er bl.a. det dynamiske, tværdisciplinære og internationalt profilerede udbud af uddannelser, sikringen af uddannelsernes kvalitet og udviklingen af et godt studiemiljø. Der satses på vejledning, studiestart og på at synliggøre forventninger over for de studerende, samt på en særlig indsats for frafaldstruede studerende. A: Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at fokusere på uddannelsernes kvalitet, og uddannelse og undervisning skal på linje med forskningen være genstand for ambitiøs kvalitetssikring. Foto: Christoffer Regild. B: Studielivet skal være personligt udviklende og rigt på faglige og sociale fællesskaber, som skaber venskaber og faglige netværk for livet. Foto: Christoffer Regild. Udvikling af uddannelse 21

115 22 Biologi 2008

116 Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner Mikroskopbillede af celler i en træstamme. Foto: PaxCam. Kunstnerisk bearbejdelse: Mette Høst.

117 Kapitel 5 Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner Destination 2012 At styrke samspillet med private såvel som offentlige virksomheder på områder, hvor en fælles indsats kan skabe ny viden. Naturvidenskabelige kompetencer efterspørges i form af uddannelse inklusive efter- og videreuddannelse og direkte, målrettet samarbejde f.eks. i forskningsprojekter. For at sikre operationelle løsninger, der kan implementeres i samfundet, er en tæt kontakt med aktører i stat og kommune en spændende udfordring og en nødvendighed. Konsulentfirmaer er vigtige samarbejdspartnere for fakultetet, eksempelvis ved rådgivning og løsning af opgaver om natur, miljø og byudvikling samt om klima og energirigtige løsninger. B Private virksomheder er vigtige partnere for fakultetet, og der skal lægges vægt på at forøge antallet af samarbejdsaftaler og kommercielle relationer i form af salg af patenter og licenser. I den offentlige sektor er uddannelsessektoren og kultur- og museumsområdet vigtige samarbejdspartnere. Fakultetet er sig bevidst, at naturvidenskaben har stor betydning for civilsamfundet, herunder også interesseorganisationer og andre frivillige organisationer. Samspilsformerne skal derfor udvikles og tilpasses parternes interesse, forudsætninger og behov, og såvel formelt som uformelt samspil skal kunne anvendes for at fremme parternes videnudvikling. 5.1 Partnerskab med virksomheder Fakultetet vil etablere målrettede samarbejder med udvalgte virksomheder, der er centrale i forhold til fakultetets styrkepositioner. ErhvervsPhD-ordningen, erhvervsprofessorater og samfinansierede forsknings- og innovationsprojekter er vigtige former for samspil og partnerskab, som skal videreudvikles. 5.2 Innovative kompetencer Fakultetet vil lægge vægt på at udvikle flere innovative kompetencer blandt studerende og videnskabelige medarbejdere samt udvikle bedre rammer for start af egen virksomhed. 24 Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner

118 A: Fakultetet ønsker at holde en tæt kontakt med erhvervslivet. Eksempelvis afholder Nano-Science Center årligt arrangementet Science Dating, hvor de studerende får mulighed for at knytte kontakter til virksomheder indenfor materiale- og nanoteknologi. Foto: Morten Moesgaard Sørensen. B: Det Naturvidenskabelige Fakultet lægger stor vægt på at have en tæt dialog med rådgivende ingeniørfirmaer og konsulentfirmaer blandt andet i forbindelse med opgaver og rådgivning omkring klima og energibesparelser. Foto: Peter Elmholt / Scanpix. A Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner 25

119 26 I dialog med omverdenen

120 I dialog med omverdenen Huller og furer i en lipidmembran lavet af en stærkt fokuseret laser, kaldet en optisk pincet. Foto: Marie Domange Jordö, Optisk pincet gruppen, Niels Bohr Institutet.

121 Kapitel 6 I dialog med omverdenen Destination 2012 At understøtte forskning og uddannelse ved at intensivere KU s dialog med den brede offentlighed. Det skal ske især gennem formidling til kommende studerende og universitetets vigtigste samarbejdspartnere samt ved at opprioritere international forskningsformidling. Fakultetets dialog med omverdenen omfatter alle de aktiviteter, hvor fakultetet kommer i direkte kontakt med samfundet. Det omfatter kontakten til folkeskolen og ungdomsuddannelserne, til kommende studerende, almindelige borgere og politikere. Det omfatter kontakten til fageksperter i private og offentlige virksomheder, hvor ny faglig viden efterspørges, men også de specielt interesserede amatører, der står for vigtig udforskning af Danmarks planter, dyr, undergrund og naturtyper og som udgør en indflydelsesrig gruppe. For at kontakten udadtil kan være effektiv og udbytterig kræver det indlæg i aviser, radio og tv, offentlige foredrag og bidrag til tidsskrifter og bøger. 6.2 Et nyt Naturhistorisk Museum Danmark har behov og gode forudsætninger for at etablere et samlet og tidssvarende museum, der bl.a. forener de rige zoologiske, botaniske og geologiske samlinger i København til én levende præsentation af den forunderlige og mangfoldige natur og af dens betydning for os. Det nye museum skal bidrage til formidling af fakultetets forskning, bl.a. gennem aktuel udstillingsvirksomhed. Museet er en ressource for naturfagene i hele det danske uddannelsessystem. Museet er også en vigtig del af KU s ansigt mod byens befolkning og besøgende turister. 6.1 Kvalitetsløft for dialog og formidling Alle fakultetets ansatte skal tage et medansvar for formidling og dialog i bred forstand. Mange videnskabelige ansatte er dygtige formidlere og har gode evner til dialog med personer uden for deres fagområde. At være god formidler og ambassadør for naturvidenskaben er vigtigt for rekruttering til fagene og for efterspørgselen efter gode faglige løsninger i samfundslivet. A Fakultetets formidling bygger på den faglige substans, som findes i de enkelte fagmiljøer. Budskabet skal styrkes ved at øge overblikket over den mangfoldige formidlingsindsats, der allerede gøres, og ved at styrke indsatsen ved koordinerede initiativer og kampagner. Det skal i overensstemmelse med universitetsloven være klart, at god formidling er meriterende. 28 I dialog med omverdenen

122 B A: Københavns Universitet arbejder i disse år med planerne om et nyt naturhistorisk museum i København, som forener Zoologisk Museum, Geologisk Museum samt Botanisk Have og Museum og deres righoldige samlinger. Billedet viser et skjolddyr (Glyptodon typus), en op til seks meter lang, forhistorisk slægtning til bæltedyret, der står på Zoologisk Museums kvartærzoologiske samling. Foto: Zoologisk Museum. B: Mange ansatte på Det Naturvidenskabelige Fakultet er dygtige formidlere af deres fagområder, hvilket er vigtigt for fortsat at skabe opmærksomhed omkring naturvidenskaben og rekruttere nye studerende. Foto: Mikal Schlosser. I dialog med omverdenen 29

123 Kapitel 7 Opfølgning på fakultetsstrategien Fakultetsledelsen vil udarbejde en årlig vurdering af, hvordan fakultetsstrategien og de tilhørende delstrategier og handleplaner realiseres. Denne vurdering vil bl.a. bygge på indikatorer og nøgletal vedr. Destination 2012 og KU s udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet. Udsnit af stjernetågen Carina Nebula. Foto: NASA, ESA, N. Smith og The Hubble Heritage Team. 30 Opfølgning på fakultetsstrategien

124 Det Naturvidenskabelige Fakultet Danmarks største naturvidenskabelige fakultet med 4000 bachelorstuderende, 2000 kandidatstuderende og 1900 ansatte, heraf 400 ph.d.-studerende (2008) Oprettet som et selvstændigt fakultet i 1850 på initiativ af H. C. Ørsted 5 Nobelpriser: August Krogh, Niels Bohr, George de Hevesy, Aage Bohr og Ben R. Mottelson Årsbudget ca. 1,2 mia. kr. heraf 400 mio. i eksterne midler (2008) 13 bacheloruddannelser 21 kandidatuddannelser 2 masteruddannelser 8 centre finansieret af Danmarks Grundforskningsfond samt en række centre finansieret af Højteknologifonden, de statslige forskningsråd og private fonde Fakultetets institutter: Biologisk Institut Datalogisk Institut Institut for Geografi og Geologi Kemisk Institut Institut for Idræt Institut for Matematiske Fag Institut for Naturfagenes Didaktik Niels Bohr Institutet Statens Naturhistoriske Museum Fakultetetscentre (2008): Nano-Science Center escience Center Opfølgning på fakultetsstrategien 31

125 Udgiver Det Naturvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Øster Voldgade København K Redaktion Kommunikationsafdelingen på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Grafisk udformning og repro Westring + Welling A/S Tryk Clausen Offset Oplag 3000 stk. Information om denne folder fås hos redaktør Thomas Johansen på tlf og thjo@science.ku.dk 3 Biologi 2008

126

127

128 TABLE OF CONTENTS Page 1. Department of Biology Department of Exercise and Sport Sciences Department of Geography and Geology Department of Chemistry Niels Bohr Institute Department of Mathematical Sciences Department of Computer Science Natural History Museum of Denmark Department of Science Education Scientific Staff at the Faculty of Science... 99

129

130 DEPARTMENT OF BIOLOGY 3

131 Section: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Aquatic Biology Biology Kirsten Seestern Christoffersen, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Fields The section covers a very broad array of topics within aquatic biology. This includes diversity, molecular phylogeny, evolutionary history, morphological, life cycles and development as well as functional biology and biogeochemistry of all organism groups from virus to fish and microalgae to higher plants in aquatic pelagic and benthic environments. The studied aquatic systems range from tropical to polar regions and from shallow waters to the deep-sea. There are presently four large research groups that each includes several smaller groups. The four groups and the group leaders are: Aquatic microbiology (Michael Kühl), Aquatic organism physiology and ecology (Kaj Sand Jensen), Comparative zoology (Andreas Wanninger) and Aquatic biodiversity and systems ecology (Dean Jacobsen). 2. Five newer representative publications Falkowski, P.G., Fenchel, T., Delong, E.F. (2008) The microbial engines that drive earth's biogeochemical cycles. Science 320: Glud, R. N. (2008) Oxygen dynamics of marine sediments. Marine Biology Research 4: Buhl-Mortensen L; Høeg JT (2006). Reproduction and larval development in three scalpellid barnacles (Scalpellum scalpellum, Ornatoscalpellum stroemii and Arcoscalpellum michelottianum, Crustacea: Cirripedia: Thoracica): Implications for reproduction and dispersal in the deep-sea. Marine Biology 149: Moestrup, Ø., Hansen, G. & Daugbjerg, N (2008) Studies on woloszynskioid dinoflagellates III: On Borghiella gen. nov., and B. dodgei sp. nov., a cold-water species from Lake Tovel, N. Italy, and on B. tenuissima comb. nov. (syn. Woloszynskia tenuissima). Phycologia 47: Sand-Jensen, K., N. Lagergaard Pedersen & M. Søndergaard (2007) Bacterial metabolism in small temperate streams under contemporary and future climates. Freshwater Biology 52: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Research Councils for Independent Research and Strategic Research European Union Villum Kann Rasmussen Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Danish universities (The Technical University (DTU), Universities of Århus and Odense) European Union member states (especially Germany, Austria, UK and Spain) US Research institutions 4

132 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Aquatic Microbiology Biology Michael Kühl, Professor, , 1. Description of Research Field Diversity, molecular phylogenetics, evolutionary history, functional biology and biogeochemistry of microorganisms (virus, bacteria, microalgae and protists) in aquatic environments (pelagic and benthic freshwater and marine systems ranging from tropical to polar regions and from shallow water to the deep-sea). Development and application of advanced microscopy, molecular analysis, advanced ecophysiolocigal and biogeochemical methods, and in situ instrumentation. 2. Five newer representative publications Falkowski, P.G., Fenchel, T., Delong, E.F. (2008) The microbial engines that drive earth's biogeochemical cycles. Science 320: Glud, R. N. (2008) Oxygen dynamics of marine sediments. Marine Biology Research 4: Berje, T. Hansen P.J., Moestrup Ø. (2008) Prey size spectrum and bioenergetics of the mixotrophic dinoflagellate Karlodinium armiger Aquatic Microbial Ecology 50: Kühl, M., and Polerecky, L. (2008) Functional and structural imaging of aquatic phototrophic microbial communities and symbioses. Aquatic Microbial Ecology (IN PRESS) doi: /ame Middelboe, M., Jacquet, S. & Weinbauer, M. (2008): "Viruses in freshwater ecosystems: An introduction to the exploration of viruses in new aquatic habitats". Freshwater Biology 53: Sand-Jensen, K., N. Lagergaard Pedersen & M. Søndergaard (2007) Bacterial metabolism in small temperate streams under contemporary and future climates. Freshwater Biolology 52: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 4 4 Assoc. Professor 5 (incl. 1 on leave) 5 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Research Councils (Independent Research and Strategic) Danish National Advanced Technology Foundation Carlsberg Foundation; NERC (UK) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) IOC Science and Communication Center on Harmful Algae have formalized contacts with a number of international research centers and universities. The Max-Planck Institute for Marine Microbiology, Germany; co-funding by National Science Foundation (USA) and the Australian Research Council (ARC). Other faculties and departments at University of Copenhagen, e.g. Faculty of Life Sciences and Geology/Geography, and with Danish universities, e.g. Aarhus University, National Environmental Research Institute (DMU). 5

133 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Aquatic Organism Physiology and Ecology Biology Kaj Sand Jensen, Professor, , 1. Description of Research Field Physiology and ecology of aquatic plants, invertebrates, fish and parasites in lakes, streams and coastal waters in temperate, tropical and Arctic regions. Growth, survival and metabolism of individual species and their adaptation to light, nutrients, flow and variable stress (eg. anoxia, O 2, H 2 S). Biodiversity, food web structure, carbon and nutrient balances of entire ecosystems subject to different environmental impact (e.g. warming, eutrophication, toxin pollution). 2. Five newer representative publications Sand-Jensen K, Pedersen NL, Thorsgaard I, Moeslund B, Borum J & Brodersen K years of vegetation decline and recovery. Journal of Ecology 96: Christoffersen K et al Food-web relationships and community structure in high-altitude lakes. In Vincent & Laybourn-Perry (eds), Polar lakes and rivers. Oxford Univ. Press. Colmer TD & Pedersen O Underwater photosynthesis and respiration in leaves of submerged wetland plants: Gas films improve CO 2 and O 2 exchange. The New Phytologist 117: Vismann B & Hagerman L recovery form hypoxia with and without sulphide in Saduria entomon: Potassium, ATP and behaviour. Marine Biology Research 4: Koie M, Steffensen JF et al The parasite fauna of Arctogadus glacialis from western and eastern Greenland. Polar Biology 31: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 6 6 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Villum Kann Rasmussen, Centre of Excellence for Lake Restoration Danish Research Council for Strategic Research Danish Ministries (Food and Environment) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Danish universities (University of Aarhus, Roskilde, Alborg and Odense; Technical University of Denmark) Scandinavian universities (Lund, Sweden; Tromsø, Norway; UNIS, Norway; Helsinki and Jyväskyl, Finland) Other universities (University of Maryland, USA; Western Australia, Perth; Radboud, Nijmegen, Holland). 6

134 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Comparative Zoology Biology Andreas Wanninger, Dr., Assoc. Professor, , 1. Description of Research Fields Our research circulates around (micro)morphological and developmental issues in metazoan Zoology, including neural and muscular development of marine invertebrates, reproductive biology of invertebrates and vertebrates, life cycle studies of barnacles, and ultrastructural and physiological studies on vertebrate excretory systems. The tools we are using comprise immunocytochemistry, confocal laserscanning microscopy, 3D reconstruction techniques, histology, light, video, and electron microscopy, and in conjunction with our international collaboration partners molecular developmental genetics. 2. Five newer representative publications Buhl-Mortensen L; Høeg JT (2006). Reproduction and larval development in three scalpellid barnacles (Scalpellum scalpellum, Ornatoscalpellum stroemii and Arcoscalpellum michelottianum, Crustacea: Cirripedia: Thoracica): Implications for reproduction and dispersal in the deep-sea. Marine Biology 149: Kristof A, Wollesen T, Wanninger A Segmental mode of neural patterning in Sipuncula. Current Biology 18: (cover image) Fox, T., Jespersen, Å., Lützen, J Sperm transfer and reproductive biology in species of hermaphroditic bivalves (Galeommatoidea: Montacutida). Journal of Morphology DOI: /jmor Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor 3 3 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 3 3 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council / Danish Agency for Science Technology and Innovation Carlsberg Foundation European Union 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) European Union (Marie Curie Research Training Network MOLMORPH under the 6 th Framework Programme, coordinated by us). Partner Universities: Barcelona, Vienna, Berlin, Ulm. EU Research Exchange Programme SYNTHESYS. 7

135 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Aquatic Biodiversity and System Ecology Biology Dean Jacobsen, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Fields The research of this group is broad and covers 1) structure, biological diversity, and function of freshwater and marine communities, 2) autecology, distribution and systematics of aquatic organisms, 3) the interactions between organisms, and 4) relationships between organisms, communities and driving factors in their environment. The work includes the historical development of communities and the human impact, exploitation and protection of living aquatic resources. 2. Five newer representative publications Olesen M., S. Strake & A. Andrushaitis (2005) Egestion of non-pellets bound fecal material from the copepod Acartia tonsa: implications for vertical flux and degradation. Mar. Ecol. Prog. Ser: Kristiansen, Aa. & P.M. Pedersen Giraudia sphacelarioides (Phaeophyceae) at the Canary Islands and in Danish waters: a study of ecotypic differentiation and biogeographical implications. Nordic Journal of Botany 23: Brodersen, K.P., R. Quinlan (2006) Midges as palaeoindicators of lake productivity, eutrophication and hypolimnetic oxygen. Quaternary Science Reviews 25: Nielsen, Lars Kamp. I: Encyclopedia of Ecology. red. Sven Erik Jørgensen ; Brian D. Fath. Bd. 2 Oxford : Elsevier, s Jacobsen D. & Brodersen K. P. (2008) Are altitudinal limits of equatorial stream insects reflected in their respiratory performance? Freshwater Biology, DOI /j x. 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 5 5 Assist. Professor Post-doc 4. Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Research Council for Technology and Production Sciences, Danish Food Industry Agency European Union FP6 Aage Jensen Foundations NORA, Nordic Atlantic Cooperation Nordic Council of Ministers 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) ICES SGPROD SNF (Danish Natural Science Research Council) Biological interactions and biodiversity of lakes in Northeast Greenland (78 N) in relation to landscape and climate millennia. (with K. Christoffersen) (2006). $ 127,272. 8

136 Section: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Biochemical Genetics Biology Leif Søndergaard, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field The research at the Section is concentrated on characterisation of central biochemical processes and their regulation: the formation of building blocks for nucleic acid biosynthesis, oxidation of sulphur compounds, the translation process, bacterial growth physiology, and the mechanisms by which proteins interact with inorganic surfaces. Genes specifying nucleotide metabolising enzymes of prokaryotes and eukaryotes are identified, their regulation of expression analysed and the encoded enzymes characterised. By genetic analyses of specific mutants the physiological importance of processes in intermediary and macromolecular metabolism are established. 2. Five newer representative publications Brown, S., Sand Jespersen, T. and Nygard, J. 2008, A Genetic Analysis of Carbon Nanotube-Binding Proteins, Small 4: Frigaard, N.-U. and Bryant, D. A Genomic and evolutionary perspectives on sulfur metabolism in green sulfur bacteria. In: Dahl, C. and Friedrich, C. G. (eds.) Microbial Sulfur Metabolism, pp Springer, Berlin. Hansen, T. M., Reihani, N., Oddershede L. B. and Sørensen, M. A Correlation between mechanical strength of messenger RNA pseudoknots and ribosomal frameshifting. Proc. Natl. Acad. Sci. 104: Jensen, K.S., Johansson, E. and Jensen, K.F Structural and enzymatic investigation of the Sulfolobus solfataricus uridylate kinase shows competitive UTP inhibition and lack of GTP stimulation. Biochemistry 46: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Synthetic Biology: Genetic manipulation of nanomaterials (Danish Natural Science Research Council (DNSRC)). Vækst under ekstreme vilkår. Sulfolobus solfataricus, vækstfysiologi og stofskiftekontrol (DNSRC). MolPhysX (University of Copenhagen Exellence program). 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Participant in: Bio-prospecting algae for new food ingredients and nutraceuticals, PI B. Willats, BI Center for models of life, PI K. Sneppen, Niels Bohr Institute. Investigations of enzymes in the purine and pyrimidine salvage pathway; their synthesis, regulation, structure and biodiversity, PI B. Munch-Petersen, Roskilde University. 9

137 Section: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Cell and Developmental Biology Biology Else K. Hoffmann, Reader, , 1. Description of Research Field The Cell and Developmental Biology section focuses on fundamental biological processes that occur during development or maintain homeostasis in adult organisms, such as cell proliferation, cell volume regulation, cell signalling and signal transduction, cytoskeletal organisation, cell differentiation, cell-cell interaction, matrix modulation and programmed cell death. These processes are fundamental for appropriate development, tissue integrity and function of specialized cells. In addition, the section therefore focuses on changes in cell organization, signalling and function that underlie human diseases such as, for instance, cancer. The section covers the molecular, cellular, organ, and organism levels by including human tissues, isolated cells and established cell lines as well as model organisms. 2. Five newer representative publications Hoffmann EK, Lambert IH and Pedersen SF. Physiology of cell volume regulation. Physiological Reviews October Vol. 85, 4 (in press). Marzec M, Liu X, Kasprzycka M, Witklawicz A, Raghunath PN, El-Saam M. Robertson E, Odum M, Waelk MA. IL-2 and IL-15 induced activation of he rapamycin-sensitive mtorc1 pathway in malignant CD4+T lymphocytes. Blood Feb 15: 111(4) C Kiprilov EN, Awan A, Desprat R, Velho M, Clement CA, Byskov AG, Andersen CY, Satir P, Bouhassira EE, Christensen ST, Hirsch RE. Human embryonic stem cells in culture possess primary cilia with hedgehog signaling machinery. J Cell Biol Mar 10;180(5): Villadsen, R., Fridriksdottir, A. J., Rønnov-Jessen, L. Gudjonsson, T., Rank, F., LaBarge, M., Bissell, M. J., Petersen, O. W.. Journal of Cell Biology, : Bernal, A.J., Yoo, C-M., Mutwil, M., Jensen, J.K., Hou, G., Blaukopf, C., Sørensen, I., Blancaflor, E.B., Scheller H.V. and Willats, W.G.T. (2008) Functional Analysis of the Cellulose Synthase Like Genes ATCSLD1, ATCSLD2 and ATCSLD4 In Tip Growing Arabidopsis Cells. Plant Physiology, in press. 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 3 3 Assoc. Professor 8 8 Assist. Professor 2 2 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Lundbeck Foundation Danish National Advanced Technology Foundation Danish Council for Strategic Research Danish Natural Science Research Council Danish Heart Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Pathogen Combat (EU FP6, Integrated Project, ~ 11 m, 1,725,837 DKK) 10

138 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Cancer Metastasis Biology Morten Johnsen, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field Cancer metastasis is responsible for almost all cancer-related deaths, and although the overall process of a primary tumor s spread to distant organs has been known for more than a century, the underlying molecular processes remain obscure. Presently, I m developing imaging technologies to follow metastasis details in mouse models of metastasizing cancer, these models are also amenable to genetic analysis of metastasis. 2. Five newer representative publications Pedersen TX, Leethanakul C, Patel V, Mitola D, Lund LR, Danø K, Johnsen M, Gutkind JS, Bugge TH. Laser capture microdissection-based in vivo genomic profiling of wound keratinocytes identifies similarities and differences to squamous cell carcinoma. Oncogene. 2003; 22, Almholt K, Nielsen BS, Frandsen TL, Brunner N, Danø K, Johnsen M. Metastasis of transgenic breast cancer in plasminogen activator inhibitor-1 gene-deficient mice.. Oncogene Jul 10;22(28): Almholt K, Lund LR, Rygaard J, Nielsen BS, Danø K, Rømer J, Johnsen M. Reduced metastasis of transgenic mammary cancer in urokinase-deficient mice. Int J. Cancer 2005; 113, Pedersen TX, Pennington CJ, Almholt K, Christensen IJ, Nielsen BS,. Edwards DR, Rømer J, Danø K, Johnsen M. Extracellular protease mrnas are predominantly expressed in the stromal areas of microdissected mouse breast carcinomas. Carcinogenesis. 2005; 26, Almholt K, Juncker-Jensen A, Lærum OD, Danø K, Johnsen M, Lund LR, Rømer J. Metastasis is strongly reduced by the matrix metalloprotease inhibitor Galardin in the MMTV-PymT transgenic breast cancer model Molecular Cancer Therapeutics, in the press (2008). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor 1 1 Assist. Professor Post-doc 4. Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. Ph.D. 5. Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Medical Research Council 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) 11

139 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Cell Signaling Biology Martin W. Berchtold, Professor, , 1. Description of Research Field Our research focuses on the structure and function of Ca 2+ binding proteins and their significance in the signaling pathways important for cell growth, cell death and intracellular trafficking. Our experimental work includes genetic, cell biology and biochemical studies on the multifunctional calcium receptor calmodulin and ALG-2, a protein involved in apoptosis. 2. Five newer representative publications Mollerup, J. and Berchtold, M.W. Involvement of the cochaperone p23 protein in apoptosis induced by extrinsic and intrinsic pathways FEBS lett. 579, (2005). Rentsch, J.M., Hergersberg, M., Banville, D. and Berchtold, M.W. The LTR promoter of the rat oncomodulin gene is regulated by cell type specific accessibility in he LTR U3 region Arch. Biochem. Biophys, 447, (2006). la Cour J.M., Mollerup J., Berchtold M.W. ALG-2 oscillates in subcellular localization, unitemporally with calcium oscillations. Biochem Biophys ReS. Commun. 353, (2007). Dræby I., Woods Y.L., la Cour J.M., Mollerup J., Bourdon J.C. and Berchtold M.W. The calcium binding protein ALG-2 binds and stabilizes Scotin, a p53- inducible gene product localised at the endoplasmic reticulum membrane Arch. Biochem. Biophys, 467, (2007). la Cour J.M., Høj B.R., Mollerup, J., Simon R., Sauter, G. and Berchtold M.W. The apoptosis linked gene ALG-2 is dysregulated in tumors of various origin and contributes to cancer cell viability Molecular Oncology, 1, (2008). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Cancer Society Lundbeck Foundation Dagmar Marshall Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Bente Vestergaard, Faculty of Pharmaceutical Sciences, University of Copenhagen Antonio Villalobo, Madrid Spain Søren Østergaard, Novo Nordisk 12

140 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Cilia Biology Søren Tvorup Christensen, PhD, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field The Cilia Group works on the following aspects of cilia assembly and function in embryonic development and tissue homeostais: 1) Role of primary cilia in cell cycle control and directional cell migration, 2) sensory function of motile and primary cilia in oviduct, ovary and pancreas, 3) role of primary cilia in stem cell maintenance and differentiation, 4) ciliary coordination of PDGFRα, Hedgehog, Wnt and steroid signaling, 5) molecular mechanisms of intraflagellar transport and ciliary protein trafficking, and 6) role of microtubule plus end-tracking proteins in ciliogenesis. 2. Five newer representative publications Kiprilov EN, Awan A, Desprat R, Velho M, Clement CA, Byskov AG, Andersen CY, Satir P, Bouhassira EE, Christensen ST, Hirsch RE Human embryonic stem cells in culture possess primary cilia with hedgehog signaling machinery. J Cell Biol. 180: Christensen, ST, Ott, CM A ciliary signaling switch. Science, 317: Schrøder, JM, Schneider, L, Christensen, ST, Pedersen, LB EB1 is required for primary cilia assembly in fibroblasts. Curr Biol. 17: Christensen ST, Pedersen LB, Schneider L, Satir P Sensory cilia and integration of signal transduction in human health and disease. Traffic 8: Schneider L, Clement CA, Teilmann SC, Pazour GJ, Hoffmann EK, Satir P, Christensen ST PDGFRαα signaling is regulated through the primary cilium in fibroblasts. Curr Biol. 15: Pedersen LB, Miller MS, Geimer S, Leitch JM, Rosenbaum JL, Cole DG Chlamydomonas IFT172 is encoded by FLA11, interacts with CrEB1, and regulates IFT at the flagellar tip. Curr Biol. 15: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor 1 1 Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Lundbeck Foundation Danish Natural Science Research Council The Danish Cancer Society 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) We are currently applying for National Institute of Health grants with US partners. 13

141 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Immunology Biology Niels Feentved Ødum, MD, D.Sci., Professor, , 1. Description of Research Field We study how the immune defense is regulated in healthy individuals and in autoimmunity and cancer. Our focus is cellular signaling including signal transduction from cytokine- and antigen-receptors, the regulation of transcription and translation and the relation to disease. In parallel, we are developing new disease models. 2. Five newer representative publications The total number of references is 174. Fiver newer representative publications: 173. Eriksen KW, Woetmann A, Krejsgaard T, Wasik MA, Ødum N. Asymmetric cross-talk between IFN-a and IL-21 boosts STAT3 signaling and NK- and CD8+ T-cell cytotoxicity. Mol Immunol 2008, in press Krejsgaard T, Gjerdrum LM, Lauenborg B, Eriksen KW, Mathiesen A-M, Bovin LF, Ryder LP, Ralfkiaer E, Qian Z, Wasik MA, Ødum N, Woetmann A. Malignant T cells express low molecular spliceforms of FoxP3 and function as regulatory T cells in Sezary Syndrome. Leukemia 2008, in press Marzec M, Liu X, Kasprzycka M, Witkiewicz A, Raghunath PN, El-Salem M, Robertson E, Ødum N, Wasik MA. IL-2- and IL-15-induced activation of the rapamycin-sensitive mtorc1 pathway in malignant CD4+ T lymphocytes. Blood, 2008;111: Marzec M, Halasa K, Kasprzycka M, Wysocka M, Liu X, Tobias JW, Baldwin D, Zhang Q, Ødum N, Rook AH, Wasik MA. Differential effects of interleukin-2 and interleukin-15 versus interleukin-21 on CD4+ cutaneous T-cell lymphoma cells. Cancer Res. 2008;68: Woetmann A, Lovato P, Eriksen KW, Krejsgaard T, Labuda T, Zhang Q, Mathiesen A-M, Geisler C, Svejgaard A, Wasik MA, Ødum N. Nonmalignant T cells stimulate growth of T- cell lymphoma cells in the presence of bacterial toxins. Blood. 2007;109: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Cancer Society Danish Medical Research Council Lundbeck Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) In collaboration with Per Thor Straten, we have passed the first call for applications to the Danish Council for Strategic Research

142 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Plant Cell Walls Biology William George Tycho Willats, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field The primary topic of research is plant cell walls and the development associated techniques for the high throughput analysis of complex polysaccharides including carbohydrate microarrays and monoclonal antibodies. Cell walls are considered in the context of both fundamental plant biology and commercial applications, for example as functional ingredients and biofuels feedstocks. A major current research theme is the comprehensive surveying of cell wall diversity across eth plant kingdom, including in the green algae. 2. Five newer representative publications Bernal, A.J., Yoo, C-M., Mutwil, M., Jensen, J.K., Hou, G., Blaukopf, C., Sørensen, I., Blancaflor, E.B., Scheller H.V. and Willats, W.G.T. (2008) Functional Analysis of the Cellulose Synthase Like Genes ATCSLD1, ATCSLD2 and ATCSLD4 In Tip Growing Arabidopsis Cells. Plant Physiology, in press. Jensen, J.K., Sørensen, S.O., Harholt, J., Geshi, N., Sakuragi, Y., Møller, I., Zandleven, J., Bernal, A.J., Jensen, N.B., Sørensen, C., Pauly, M., Beldman, G., Willats, W.G.T. and Scheller H.V. (2008) Identification of a xylogalacturonan xylosyltransferase involved in pectin biosynthesis in Arabidopsis. Plant Cell, in press. Sørensen, I., Pettolino, F.A., Wilson, S.M., Doblin, M.S., Johansen, B., Bacic, A., and Willats, W.G.T. (2008) Mixed linkage (1 3),(1 4)-β-D-glucan is not unique to the Poales and is an abundant component of Equisetum arvense cell walls. The Plant Journal 54(3): Bernal, A.J., Jensen, J.K., Harholt, J., Sørensen, S., Møller, I., Blaukopf, C., Johansen, B.,, de Lotto, R., Pauly, M., Scheller, H.V., and Willats, W.G.T. (2007) Disruption of ATCSLD5 results in reduced growth, reduced xylan and homogalacturonan synthase activity and altered xylan occurrence in Arabidopsis. The Plant Journal 52(5): Moller, I., Sørensen, I., Bernal, A.J., Blaukopf,C., Lee, K., Øbro, J., Pettolino, F., Roberts, A., Mikkelsen, J., Knox, J.P., Bacic, T. and Willats W.G.T (2007) High-throughput mapping of cell wall polymers within and between plants using novel microarrays. The Plant Journal 50(6): Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor 1 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. Ph.D. 5. Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Bio-prospecting algae for new food ingredients and nutraceuticals (Danish National Advanced Technology Foundation) Center for Proactive Plants (Villum Kann Rasmussen Foundation) Novel multi-molecule microarrays for high throughput diagnostics and analysis (Danish Research Council for Technology and Production Sciences) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Towards an understanding of the regulation of plant cell wall biosynthesis (Danish Natural Science Research Council, 1.6 m DKK, 800,000 DKK),Pathogen Combat (EU FP6, Integrated Project, ~ 11 m, 1,725,837 DKK). 15

143 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Ras Group Biology Berthe Willumsen, Professor with special duties, , 1. Description of Research Field The object of the research is to understand the effects in mammalian fibroblastic cells of expressing an oncogene; to define which of these changes are instrumental in bringing on the transformed phenotype indicative of a cancer cell. 2. Five newer representative publications Grandal, M. V., Zandi, R., Pedersen, M. W., Willumsen, B. M., van Deurs, B., and Poulsen, H. S. (2007). Egfrviii escapes down-regulation due to impaired internalization and sorting to lysosomes. Carcinogenesis 28, Hjortoe, G. M., Weilguny, D., and Willumsen, B. M. (2005). Elk3 from hamster -- a ternary complex factor with strong transcriptional repressor activity. DNA Cell Biol 24, Groth, A., and Willumsen, B. M. (2005). High-density growth arrest in ras-transformed cells: Low cdk activities in spite of absence of p27kip cdk-complexes. Cell Signal 17, Hansen, M., Prior, I. A., Hughes, P. E., Oertli, B., Chou, F. L., Willumsen, B. M., Hancock, J. F., and Ginsberg, M. H. (2003). C-terminal sequences in r-ras are involved in integrin regulation and in plasma membrane microdomain distribution. Biochem Biophys Res Commun 311, Pedersen, S. F., Beisner, K. H., Hougaard, C., Willumsen, B. M., Lambert, I. H., and Hoffmann, E. K. (2002). Rho family gtp binding proteins are involved in the regulatory volume decrease process in nih3t3 mouse fibroblasts. J Physiol, London 541, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor mso Berthe M. Willumsen Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc 4. Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council Danish Cancer Society Novo Nordisk Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) 16

144 Section: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Cell Biology/Center for Functional and Comparative Insect Genomics Biology Cornelis (Cok) Grimmelikhuijzen, Professor, , 1. Description of Research Field We are heavily involved in insect genomics with a focus on neurohormone G protein-coupled receptors (GPCRs). We annotate these GPCRs in newly sequenced insect genomes, sequence them, express them in mammalian cells in cell culture, and characterize (deorphanize) them. We have also created GPCR gene disruption mutants in the fruit fly Drosphila melanogaster and the red flour beetle Tribolium castaneum and we analyze their phenotypes. 2. Five newer representative publications G.M. Weinstock et al., F. Hauser, G. Cazzamali, M. Williamson, C.J.P. Grimmelikhuijzen et al. (The Honey Bee Genome Sequencing Consortium) (2006). Insights into social insects from the genome of the honey bee Apis mellifera. Nature, 344, B. Li, R. Predel, S. Neupert, F. Hauser, Y. Tanaka, G. Cazzamali, M. Williamson, Y. Arakane, P. Verleyen, L. Schoofs, J. Schachtner, C. J. P. Grimmelikhuijzen and Y. Park (2008). Genomics, transcriptomics, and peptidomics of neuropeptides and protein hormones in the red flour beetle Tribolium castaneum. Genome Res., 18, F. Hauser, G. Cazzamali, M. Williamson, Y. Park, B. Li, Y. Tanaka, R. Predel, S. Neupert, J. Schachtner, P. Verleyen and C. J. P. Grimmelikhuijzen (2008). A genome-wide inventory of neurohormone GPCRs in the red flour beetle Tribolium castaneum. Front. Neuroendocrinol., 29, E. Stafflinger, K. K. Hansen, F. Hauser, M. Schneider, G. Cazzamali, M. Williamson and C. J. P. Grimmelikhuijzen (2008). Cloning and identification of an oxytocin/vasopressin-like receptor and its ligand from insects. Proc. Natl. Acad. Sci. USA, 105, S. Richards, et al., C. J. P. Grimmelikhuijzen, F. Hauser, G. Cazzamali, M. Williamson, et al. (The Tribolium Genome Sequencing Consortium) (2008). The genome sequence of the model beetle and pest Tribolium castaneum. Nature, 452, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 1 1 Assist. Professor Post-doc 4. Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council (FNU-Center ) NovoNordisk Foundation (500,000 DKK yearly) 6. Important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Honey Bee Genome Sequencing Consortium, Tribolium Genome Sequencing Consortium, Nasonia Genome Sequencing Consortium, Daphnia Genome Sequencing Consortium 17

145 Section: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Ecology and Evolution Biology Jacobus J. (Koos) Boomsma, Professor, , 1. Description of Research Field The Section consists of 4 Research Groups: 1. Animal Behaviour; 2. Biodiversity and Macroecology, including the Center for Macroecology & Evolution; 3. Population Ecology; 4. The DG Centre for Social Evolution. Research addresses fundamental questions about: 1. the evolution and mechanisms of communication; 2. patterns of biodiversity and the implications of climate change; 3. the co-evolutionary dynamics of interacting populations; 4. the evolution of social behaviour. 2. Five newer representative publications Bruun, H.H., R. Lundgreen and M. Philipp (2008). Enhancement of local species richness in tundra by seed dispersal through guts of muskox and barnacle goose. Oecologia 155, D Ettorre, P. and D.P. Hughes eds. (2008). Sociobiology of Communication. Oxford University Press. Hughes, W.O.H. and J.J. Boomsma (2008). Genetic royal cheats in leaf-cutting ant societies. Proceedings of the National Academy of Sciences U.S.A. 105, Nash, D.R. T.D. Als, R. Maile, G.R. Jones and J.J. Boomsma (2008). A mosaic of chemical coevolution in a large blue butterfly. Science 319, Nogués-Bravo, D., M.B. Araújo, T. Romdal and C. Rahbek (2008). Scale effects and human impact on the elevational species richness gradients. Nature 453, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 Assoc. Professor 11 (+2 research active ACTAP) 13 Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council Danish National Research Foundation: Centre for Social Evolution EU Marie Curie Actions: Several Marie Curie Postdoctoral Fellowships 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) DKK : University of Copenhagen Program of Excellence in Macroecology and Evolution DKK : EU Marie Curie Excellence Grant CODICES (Chemical communication code of InseCt societies). Recipient Patrizia d Ettorre; host Jacobus J. Boomsma. DKK : Aage V. Jensen Naturfond: Atlas over Danmarks svampe. To Statens Naturhistoriske Museum (adm.), Biologisk Institut (v. Thomas Læssøe) and Foreningen til Svampekundskabens Fremme. 18

146 Section: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Evolution and microbiology Biology Sten Struwe, Head of section Søren J. Sørensen, Head of MME group Eske Willerslev, Head of Ancient DNA group 1. Description of Research Field Sequence analyses of both ancient and modern DNA extracted from various environmental samples are central for many of the evolutionary and ecological studies in the section. A new high throughput sequencing facility with the capacity to sequence up to bases per day forms, together with cutting edge technologies such as quantitative PCR and DNA fingerprinting, the basis for the experimental work. 2. Five newer representative publications Sørensen, SJ., Bailey, M., Hansen, LH., Kroer, N. and S. Wuertz Studying plasmid horizontal transfer in situ: A critical review. Nature Reviews Microbiology 3 (9): p M. Schmidt, A. Priemé, P. Stougaard, 2006 Bacterial diversity in permanently cold and alkaline ikaite columns from Greenland, Extremophiles 10: Norman A., Hansen, L. H., She Q. and Sørensen, S. J Nucleotide sequence of pola52 : A conjugative IncX1 plasmid from Escherichia coli which enables biofilm formation and multidrug efflux. Plasmid. 60(1): Gilbert MT, Kivisild T, Grønnow B, Andersen PK, Metspalu E, Reidla M, Tamm E, Axelsson E, Götherström A, Campos PF, Rasmussen M, Metspalu M, Higham TF, Schwenninger JL, Nathan R, De Hoog CJ, Koch A, Møller LN, Andreasen C, Meldgaard M, Villems R, Bendixen C, Willerslev E Paleo-Eskimo mtdna Genome Reveals Matrilineal Discontinuity in Greenland Science 320, Gilbert MTP, Jenkins DL, Götherstrom A, Naveran N, Sanchez JJ, Hofreiter M, Thomsen PF, Binladen J, Higham TFG, Yohe II RM, Parr R, Cummings LS, Willerslev E. DNA from Pre-Clovis Human Coprolites in Oregon, North America Science 320, (2008) 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D. 3,5 7 10,5 5. Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) UC Theme programme High Throughput DNA Sequencing Facility 10 M DKK ( ) Danish Council for Strategic Research -Centre for Antiresistance - Limiting the occurrence of antimicrobial resistance through targeted interventions. 4 M DKK ( ) Villum Kann Rasmussen Foundation: CLIMAITE Climate change effects on biological processes in terrestrial ecosystems 40 M DKK ( ) EU FP7 METAEXPLORERER (Co-PI) 50 M DKK ( ) 19

147 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Evolutionary Genetics Biology Hans R. Siegismund, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field The research focuses on the evolutionary genetics of large African mammals and viruses. For the mammals, we study the impact of climate change during the Pleistocene on the demographic history and the structure of the species populations. With viruses, the focus is on foot and mouth disease virus, which is endemic in Sub- Saharan Africa. Emphasis is on the evolutionary genetics where the viruses co-evolve in response to their host s immune system. Access to old samples facilitates the use novel approaches to analyze their molecular evolution. 2. Five newer representative publications Heller, R., E. D. Lorenzen, J. B. A. Okello, C. Masembe & H. R. Siegismund Mid-Holocene decline in African buffalos inferred from Bayesian coalescence-based analyses of mtdna and microsatellites. Molecular Ecology, accepted. Hvilsom, C., F. Carlsen, H.R. Siegismund, S. Corbet, E. Nerrienet, A. Fomsgaard Genetic subspecies diversity of the chimpanzee CD4 virus-receptor gene. Genomics, accepted. Lorenzen, E.D., P. Arctander & H. R. Siegismund 2008a. Three reciprocally monophyletic mtdna lineages elucidate the taxonomic status of Grant s gazelles. Conservation Genetics, 9: Okello, J.B.A., G. Wittemyer, H.B. Rasmussen, P. Arctander, S. Nyakaana, I. Douglas-Hamilton, and H. R. Siegismund Effective population size dynamics reveal impacts of historic climatic events and recent anthropogenic pressure in African elephants. Molecular Ecology, 17: Siegismund, H.R, E.D. Lorenzen & P. Arctander (In press). Grant s Gazelles. In: Kingdon, J.S. & Hoffmann, M. (Eds.). The Mammals of Africa. Vol. 6. Pigs, Deer, Giraffe, Bovids, and Hippos. Academic Press, Amsterdam. 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor 1 1 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 2 2 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) DANIDA, Enhancement of Research Capacity project 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) See above 20

148 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Molecular Microbial Ecology Biology Søren J. Sørensen, Professor, , www2.bio.ku.dk/microbiology/ 1. Description of Research Field The main objective of the group s studies is to describe and understand microbial interactions in soil and other natural environments. Molecular techniques such as DNA fingerprinting and metagenome clone libraries are used to investigate complex microbial communities. Microbial enzymes and their activities are studied in pure cultures and in situ. The group has been pioneering in environmental application of specific whole cell biosensors and flow cytometric analysis of plasmid transfer and stability. 2. Five newer representative publications Sørensen, SJ., Bailey, M., Hansen, LH., Kroer, N. and S. Wuertz Studying plasmid horizontal transfer in situ: A critical review. Nature Reviews Microbiology 3 (9): Schmidt, M., Priemé, A. and Stougaard P., 2006 Bacterial diversity in permanently cold and alkaline ikaite columns from Greenland, Extremophiles 10: Sørensen, SJ., Burmølle, M., and Hansen, LH Making bio-sense of toxicity: new developments in wholecell biosensors. Current Opinion in Biotechnology Vol 17: Burmølle, M., Hansen, L.H. and Sørensen, S.J Establishment and early succession of a multispecies biofilm composed of soil bacteria. Microbial Ecology 54: Norman A., Hansen, L. H., She Q. and Sørensen, S. J Nucleotide sequence of pola52 : A conjugative IncX1 plasmid from Escherichia coli which enables biofilm formation and multidrug efflux. Plasmid. 60(1): Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D. 3,5 1 4,5 5. Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Danish Council for Strategic Research - Centre for Antiresistance - Limiting the occurrence of antimicrobial resistance through targeted intervention DKK ( ) University of Copenhagen Theme Program High Throughput DNA Sequencing Facility DKK ( ) Villum Kann Rasmussen Foundation: CLIMAITE Climate change effects on biological processes in terrestrial ecosystems DKK ( ) 21

149 Section: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Functional Genomics Biology Roger Garrett, Professor, , 1. Description of Research Field We use genomic, bioinformatic and molecular genetic approaches to study basic aspects of cellular function in model organisms of known genome sequence, in plants (Arabidopsis), animals (mice, worms), lower eukaryotes (yeasts), archaea (Sulfolobus, Haloferax) and bacteria (Wolbachia). Specifically, we study growth control and differentiation, DNA replication and repair, chromatin structure and transcriptional regulation, antibiotic inhibition of protein biosynthesis, signal transduction in host/microbe interaction and virus-host interactions in archaea, RNA localization and the function of small RNA molecules in regulation, development and evolution, as well as whole genome evolution. 2. Five newer representative publications Dodd IB, Micheelsen MA, Sneppen K, Thon G. (2007). Theoretical analysis of epigenetic cell memory by nucleosome modification. Cell, 129: Prangishvili D. Forterre P, Garrett, RA. (2006). Viruses of the Archaea: a unifying view. Nature Rev. Microbiology, 4, Jønson L, Vikesaa J, Krogh A, Nielsen LK, Hansen TV, Borup R, Johnsen AH, Christiansen J, Nielsen FC. (2007). Molecular composition of IMP1 ribonucleoprotein granules. Mol. Cell. Proteomics 6, Kjaerulff S, Andersen NR, Borup MT, Nielsen O. (2007). Cdk phosphorylation of the Ste11 transcription factor constrains differentiation-specific transcription to G1. Genes Dev. 21: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 5 5 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council Carlsberg Foundation, Novo-Nordisk Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) European Union Framework Programmes EU Marie Curie Networks, Danish National Research Foundation 22

150 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Archaea Biology Roger Garrett, Professor, , 1. Description of Research Field The archaea, the third domain of life on Earth, constitute about 25% of the planet's biomass and make major contributions to both biosphere and atmosphere. Many archaeal organisms thrive under extreme conditions of high temperatures, high salt concentrations, high pressures and strictly anaerobic conditions but they also occur in all non extreme environments. We have developed comparative genomic, bioinformatic, biochemical and genetic approaches to study basic aspects of cellular function in model archaeal organisms, including the acidohyperthermophile Sulfolobus and the extreme halophile Haloferax. Many of these basic processes are related to those found in eukaryotes and archaea often provide a simpler molecular system for investigating details of complex eukaryotic systems. Specifically, we study DNA replication and repair, RNA function and genome evolution. Moreover, we have discovered many novel archaea-specific viruses, which appear to be unrelated to both bacterial and eukaryotic viruses, and we are characterizing their exceptional biology and virus-host interactions. 2. Five newer representative publications Brügger, K., Chen, L., Stark, M., Zibat, A, Redder, P., Ruepp, A., Awayez, M, She, Q., Garrett, R.A. & Klenk, H-P. The genome of Hyperthermus butylicus: a sulphur-reducing, peptide fermenting, neutrophilic Crenarchaeote growing up to 108 o C. Archaea, 2, , Häring, M., Vestergaard, G., Rachel, R., Chen, L., Garrett, R. A. & Prangishvili, D. Independent virus development outside a host. Nature, 436, , Prangishvili, D. Forterre, P. & Garrett, R. A. Viruses of the Archaea: a unifying view. Nature Rev. Microbiology, 4, , Zhao, A., Gray, F.C. and MacNeill, S.A. ATP- and NAD + -dependent DNA ligases share an essential function in the halophilic archaeon Haloferax volcanii. Mol. Microbiol., 59, , Contursi, P., Jensen, S., Aucelli, T., Rossi M., Bartolucci, S. & She, Q. Characterization of the Sulfolobus host SSV2 virus interaction. Extremophiles, 10, , Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 3 3 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 4 4 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish National Research Centre Danish Natural Science Research Council Novo-Nordisk Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) European Commission Framework Programmes EU Marie Curie Networks, Danish National Research Foundation 23

151 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Bioinformatics Biology Anders Krogh, Professor, , 1. Description of Research Field Comparative genomics of non-coding RNA: We develop and use comparative methods to identify and analyze the non-coding RNA complement of the genome. These methods build on sophisticated models of sequence, structure, and evolution and has led to the discovery of novel RNA genes. Macromolecular structure prediction. We develop methods to predict the 3-D structure of both RNA and proteins using probabilistic models and statistical mechanics. This makes it possible to solve many problems related to macromolecular structure prediction that were widely considered to be 'intractable'. MicroRNA: We study mirnas in both plants and animals and have developed computational tools for identification of mirnas from the genome as well as from deep sequencing data. Our current focus is on understanding mirna targeting in animals by analyzing expression data using machine learning. Gene regulation and transcriptomics bioinformatics: The group is focused on understanding gene regulation, promoters and transcription initiation in mammals, using novel high-throughput data coupled with computational and statistical techniques, especially machine learning. 2. Five newer representative publications Frith MC, Valen E, Krogh A, Hayashizaki Y, Carninci P, Sandelin A: A code for transcription initiation in mammalian genomes. Genome Res Jan;18(1):1-12. Lindow M, Jacobsen A, Nygaard S, Mang Y, Krogh A. Intragenomic matching reveals a huge potential for mirna-mediated regulation in plants. PLoS Comput Biol Boomsma W, Mardia KV, Taylor CC, Ferkinghoff-Borg J, Krogh A, Hamelryck T. A generative, probabilistic model of local protein structure. Proc Natl Acad Sci USA Jul 1. Stark A, Lin MF, Kheradpour P, Pedersen JS et al. Discovery of functional elements in 12 Drosophila genomes using evolutionary signatures. Nature Krogh A. What are artificial neural networks? Nat Biotechnol Feb;26(2): Review. 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Novo-Nordisk Foundation, Danish Strategic Research Council, European Research Council, Danish Research Council for Technology and Production, Danish National Advanced Technology Foundation.. 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) See above. 24

152 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Functional Genomics Yeast Biology Olaf Nielsen, Geneviève Thon, Steen Holmberg, Michael Lisby, Christian Holmberg, Stuart MacNeill 1. Description of Research Field Cell cycle and Genome Stability (CH, ON): We are interested in the regulatory consequences of commitment to DNA replication in the mitotic cell cycle: how do mechanisms ensuring genome stability become activated at this point, and also how do alternative developmental pathways become blocked? Chromatin dynamics (GTh): Research bears on heterochromatin in fission yeast. We investigate the recruitment of histone-modifying enzymes by either DNA-binding proteins or the RNA-interference pathway; the mechanisms permitting the epigenetic inheritance of heterochromatin in mitosis and meiosis; and the inhibition of transcription and recombination in heterochromatin. Transcription, chromatin and DNA repair (ML, SH): Our research is centered around transcription, chromatin and DNA repair. Our goal is to understand the molecular mechanisms that allow transcription to be regulated in response to environmental and developmental cues, and secures the maintenance of genome integrity, when the cell is faced with genotoxic stress. Chromosome replication (SM): In the chromosome replication group, we use fission yeast as model for addressing questions of protein structure and function within the eukaryotic DNA replication apparatus. Current research is focused on using novel techniques to study DNA helicase function during the initiation of DNA replication. 2. Five newer representative publications Barlow JH, Lisby M, Rothstein R. Differential regulation of the cellular response to DNA double-strand breaks in G1. Mol Cell. 30, (2008). Boe, C.A., Garcia, I., Pai, C.-C., Sharom, J.R., Skjolberg, H.C., Boye, E., Kearsey, S., MacNeill, S.A., Tyers, M.D. and Grallert, B. (2008) Rapid regulation of protein activity in fission yeast. BMC Cell Biol., 9:23. Dodd IB, Micheelsen MA, Sneppen K, Thon G. Theoretical analysis of epigenetic cell memory by nucleosome modification. Cell 129, (2007). Kjærulff, S., Andersen, N.R., Borup, N.T. and Nielsen, O Cdk-phosphorylation of the Ste11 transcription factor constrains differentiation specific transcription o G1. Genes & Dev. 21: Torres-Rosell J, Sunjevaric I, De Piccoli G, Sacher M, Eckert-Boulet N, Reid R, Jentsch S, Rothstein R, Aragón L, Lisby M. The Smc5-Smc6 complex and SUMO modification of Rad52 regulates recombinational repair at the ribosomal gene locus. Nat Cell Biol., 9, : (2007). Zhu X, Wirén M, Sinha I, Rasmussen NN, Linder T, Holmberg S, Ekwall K, Gustafsson CM. Genome-wide occupancy profile of mediator and the Srb8-11 module reveals interactions with coding regions. Mol Cell. 22, (2006). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Novo-Nordisk Foundation, Danish Natural Science Research Council, Lundbeck Foundation 25

153 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Plant Molecular Biology Biology John Mundy, Professor, , 1. Description of Research Field Plants rely on an innate immune system that includes basal defence and surveillance receptor-mediated responses to defend themselves against invading pathogens. Our group aims to identify genes targeted by MAP kinase cascades below surveillance receptors, and identification of signaling determinants and effector targets involved in the regulation of innate immune responses. In addition, we focus on the identification and characterization of pathways and genes regulating the execution of pathogen-induced cell death responses. 2. Five newer representative publications Petersen, NHT, Joensen J, McKinney LV, Brodersen P, Petersen M, Hofius D & Mundy J. (2008) Identification of proteins interacting with Arabidopsis ACD11. J. Plant Physiol. in press. Petersen K., Fiil BK., Mundy J. and Petersen M. (2008). Downstream targets of WRKY33. Plant Signalling and Behavior Epub ahead of print Qiu JL., Fiil BK., Petersen K., Nielsen HB., Botanga CJ., Thorgrimsen S., Palma K., Suarez-Rodriguez MC., Sandbech-Clausen S., Lichota J., Brodersen P., Grasser KD., Mattsson O., Glazebrook J., Mundy J., Petersen M. (2008). Arabidopsis MAP kinase 4 regulates gene expression through transcription factor release in the nucleus. EMBO J. 16: Petersen NHT., McKinney LV., Pike H., Hofius D., Zakaria A, Brodersen P., Petersen M., Brown RE., Mundy J. (2008). Human GLTP and mutant forms of ACD11 suppress cell death in the Arabidopsis acd11 mutant. FEBS J. 275: Qiu JL, Zhou L, Yun BW, Nielsen HB, Fiil BK, Petersen K, Mackinlay J, Loake GJ, Mundy J, Morris PC. (2008). Arabidopsis mitogen-activated protein kinase kinases MKK1 and MKK2 have overlapping functions in defense signaling mediated by MEKK1, MPK4, and MKS1. Plant Physiol. 1, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 1 1 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council, ERA-PG 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) European Union Framework Programmes EU Marie Curie Networks Danish National Research Foundation 26

154 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) RNA Biology Biology Jan Christiansen, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field We use molecular biological, genomic and bioinformatic approaches to study basic aspects of RNA biology in bacteria, invertebrates and mammalian systems. Specifically, we study post-transcriptional events such as antibiotic inhibition of protein biosynthesis, RNA localization and the function of small RNA molecules (e.g. mirnas) in regulation, development and evolution. 2. Five newer representative publications Garder,P.P. and Vinther,J. (2008). Mutation of mirna target sequences during human evolution. Trends Genet. 24(6): Boyerinas,B., Park,S.M., Shomron,N., Hedegaard,M.M., Vinther,J., Andersen,J.S., Feig,C., Xu,J., Burge,C.B., and Peter,M.E. (2008). Identification of let-7-regulated oncofetal genes. Cancer Res. 68, Long KS, Vester B. 26 August 2008, posting date. Chapter 2.5.7, Antibiotic Resistance Mechanisms, with an Emphasis on Those Related to the Ribosome. In A. Böck, R. Curtiss III, J. B. Kaper, P. D. Karp, F. C. Neidhardt, T. Nyström, J. M. Slauch, and C. L. Squires (ed.), EcoSal Escherichia coli and Salmonella: cellular and molecular biology. ASM Press, Washington, D.C. Long KS, Poehlsgaard J, Kehrenberg C, Schwarz S, Vester B. (2006). The Cfr methyltransferase confers resistance to phenicols, lincosamides, oxazolidinones, pleuromutilins, and streptogramin A antibiotics. Antimicrob. Agents Chemother., 50: Jønson L, Vikesaa J, Krogh A, Nielsen LK, Hansen TV, Borup R, Johnsen AH, Christiansen J, Nielsen FC. (2007). Molecular composition of IMP1 ribonucleoprotein granules. Mol. Cell. Proteomics 6, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 (20%) 0.2 Assoc. Professor 2 (one temporary) 2 Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Medical Research Council, Danish Natural Science Research Council 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Lundbeck Foundation 27

155 Section: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Molecular and Integrative Physiology Biology Carsten Juel, Professor, , 1. Description of Research Field The research group works on biomembranes, skeletal muscle, brain, various epithelia, and whole organisms. The aim is to integrate information from molecular level to complex organism level. Together, the group utilizes a battery of techniques including molecular and protein biology, electrophysiology, bioimaging, mathematicalphysical models, and systems biology, which are employed at various heterologous expression systems in yeast, oocytes, cell lines, as well as preparation from yeast, amphibia, genetically modified mice, rats and human subjects. 2. Five newer representative publications Pilegaard H, Birk JB, Sacchetti M, Mourtzakis M, Hardie DG, Stewart G, Saltin B, Neufer PD, van Hall G, Wojtaszewski JFP. PDH-E1a dephosphorylation and activation in human skeletal muscle during exercise; effect of intralipid infusion Diabetes: 55: , Kristensen M, Hansen T and Juel C: Membrane proteins involved in potassium shifts during muscle activity and fatigue. Am J Physiol 290: R766-T772, Novak I (2008). Purinergic receptors in endocrine and exocrine pancreas. Purinergic Signal. 4: Epub 2007 Dec 11 DOI: /s Møbjerg N, Werner A, Amstrup J, Novak I (2007). Molecular and physiological mechanisms of inorganic phosphate handling in the toad Bufo bufo. Pflügers Arch. 454(1): Larsen EH, Willumsen NJ, Møbjerg N, Sørensen JN (2008) The lateral intercellular space as osmotic coupling compartment in isotonic transport. Acta Physiologica (in press invited topical review). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 4 (3 with special duties) 0 4 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Research assistant Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council; Danish Medical Research Council; Lundbeck Foundation; Novo Nordisk Foundation and Carlsberg Foundation. The Danish Research Council for Technology and Production Sciences. 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Center of Inflammation and Metabolism and Copenhagen Muscle Research Center; Novo Nordisk and Symphogen; The group has many collaboration partners from Denmark, European countries and USA. 28

156 Section: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Protein Science Biology Jakob R. Winther, Professor, , 1. Description of Research Field Section for Protein Science investigates the basic relationships between structure and function of proteins in vitro and in their biological context. We combine a broad range of biophysical techniques (calorimetry, spectroscopy and crystallography) with biochemistry, molecular and cellular biology. The main goal of these investigations is to learn more about protein structure, folding, interactions, and metabolism. 2. Five newer representative publications Kristjansdottir S, Lindorff-Larsen K, Fieber W, Dobson CM, Vendruscolo M., Poulsen FM (2005) Formation of native and non-native interactions in ensembles of denatured ACBP molecules from paramagnetic relaxation enhancement studies. J Mol Biol.; 347: Haugstetter J, Blicher T, Ellgaard L (2005) Identification and characterization of a novel thioredoxin-related transmembrane protein of the endoplasmic reticulum. J Biol Chem.;280: Jensen GA, Andersen OM, Bonvin AM, Bjerrum-Bohr I, Etzerodt M, Thøgersen HC, O'Shea C, Poulsen FM, Kragelund BB (2006) Binding site structure of one LRP-RAP complex: implications for a common ligandreceptor binding motif. J Mol Biol. 362: Anders, N., Nielsen, M., Keicher, J., Stierhof, Y.D., Furutani, M., Tasaka, M., Skriver, K., and Jurgens, G. (2008) Membrane Association of the Arabidopsis ARF Exchange Factor GNOM Involves Interaction of Conserved Domains. Plant Cell 20, Kriegenburg, F., Seeger, M., Saeki, Y., Tanaka, K., Lauridsen, A. M., Hartmann-Petersen, R. & Hendil, K.B. (2008) Mammalian 26S proteasomes remain intact during protein degradation. Cell (In press). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 2 Assoc. Professor Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council, Danish Research Council for Technology and Production Sciences, Novo Nordisk Foundation, Lundbeck Foundation, Carlsberg Foundation. 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Biomol Intl., LP, Exeter, UK; EU-Project: UPMAN 29

157 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Protein Biology Biology Jakob R. Winther, Professor, , 1. Description of Research Field The Protein Biology Group is composed of five subgroups with extensive collaboration around protein structure-function analysis in relation to protein folding and quality control. Themes include: - Proteasome-mediated protein degradation - Disulfide bond reactions in the eukaryotic cytosol and endoplasmic reticulum - Structure-function relationships of transcription factors - Protein interaction and calorimetry - Protein Design 2. Five newer representative publications Anders N, Nielsen M, Keicher J, Stierhof YD, Furutani M, Tasaka M, Skriver K, Jürgens G. Membrane association of the Arabidopsis ARF exchange factor GNOM involves interaction of conserved domains. Plant Cell Jan;20(1): Kriegenburg F, Seeger M, Saeki Y, Tanaka K, Lauridsen AM, Hartmann-Petersen R, Hendil KB (2008) Cell (in press). López-Mirabal HR, Winther JR. (2008) Redox characteristics of the eukaryotic cytosol. Biochim Biophys Acta. 1783: Schelhaas M, Malmström J, Pelkmans L, Haugstetter J, Ellgaard L, Grünewald K, Helenius A. (2007) Simian Virus 40 depends on ER protein folding and quality control factors for entry into host cells. Cell. 131: Appenzeller-Herzog C, Riemer J, Christensen B, Sørensen ES and Ellgaard L. (2008) A novel disulfide switch mechanism in Ero1α balances ER oxidation in human cells EMBO J. (in press). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council, Danish Research Council for Technology and Production Sciences, Novo Nordisk Foundation, Lundbeck Foundation, Carlsberg Foundation. 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Biomol Intl., LP, Exeter, UK 30

158 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Structural Biology and NMR Laboratory Biology Flemming M. Poulsen, Professor, , 1. Description of Research Field The research field of SBiNLab is the study of protein structure and function of proteins using NMR spectroscopy. We study proteins in all of their biologically active states i.e. the unfolded forms, the intrinsically unfolded forms, the native states and in the states of interactions between proteins and their binding partners. We use NMR and supplementary methods to study both the biophysical and the biological properties of proteins. 2. Five newer representative publications Teilum, K, Poulsen, FM, Akke, M. The inverted chevron plot measured by NMR relaxation reveals a native-like unfolding intermediate in acyl-coa binding protein. Proceeding of the National Academy of Sciences U S A May 2;103(18): Jensen, GA, Andersen, OM, Bonvin, AM, Bjerrum-Bohr, I, Etzeroth, M, Thøgersen, HC, O shea, C, Poulsen, FM, Kragelund BB. Binding site structure of one LRP-RAP complex: implications for a common ligandreceptor binding motif. Journal of Molecular Biology 2006 Sep 29;362(4): Lindorff-Larsen K, Kristjansdottir S, Teilum K, et al. Determination of an ensemble of structures representing the denatured state of bovine acyl coenzyme A binding protein. Journal of The American Chemical Society, 126, , Liew CW, Rand KD, Simpson RJY, et al. Molecular Analysis of the interaction between the hemapoietic master transcription factorw GATA-1and PU.1. Journal of Biological Chemistry, 281, , Teilum, K, Hoch, JC, Goffin, V., Kinet, S., Martial, JA, Kragelund BB. Solution structure of human prolactin. J Mol Biol Aug 26;351(4): Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 1 1 Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D. 2,5 2 4,5 5. Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council Carlsberg Foundation Danish Cancer Research Councils 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) FP6 project UPMAN 1.4 MDKK 31

159 Section: Terrestrial Ecology (includes 3 research groups!) Department: Biology Section Leader: Rasmus Kjøller, Research groups leaders: Assoc. Professor, Anders Michelsen, Assoc. Professor , rasmusk@bio.ku.dk Søren Rosendahl, Professor Søren Christensen, Professor 1. Description of Research Field We study biogeochemical cycling of mainly C and N in temperate and arctic terrestrial ecosystems as well as the organisms maintaining the processes. Key words: physiological ecology, environmental (climate) changes, UV-B radiation, plant-microbe-soil interactions, C/N balance, decomposition, predator-prey interaction of microorganisms, protozoa and nematodes, molecular community ecology and population genetics of symbiotic fungi, mycelial networks of mycorrhizal fungi. 2. Five newer representative publications Clemmensen, K.E., Sørensen, P.L., Michelsen, A., Jonasson, S., Ström, L., Site-dependent N uptake from N-form mixtures by arctic plants, soil microbes and ectomycorrhizal fungi. Oecologia 155, Ekelund, F., Rønn, R., If you don't need change, maybe you don't need sex. Nature 453, Rinnan, R., Michelsen, A., Bååth, E., Jonasson, S., Fifteen years of climate change manipulations alter soil microbial communities in a subarctic heath ecosystem. Global Change Biology 13, Rosendahl, S., Communities, populations and individuals of arbuscular mycorrhizal fungi. New Phytologist 178, Vestergard, M., Henry, F., Rangel-Castro, J.I., Michelsen, A., Prosser, J.I., Christensen, S., Rhizosphere bacterial community composition responds to arbuscular mycorrhiza, but not to reductions in microbial activity induced by foliar cutting. Fems Microbiology Ecology 64, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor 3 (2 under appointment) 0 3(5) Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council European Union (Marie Curie) Faculty of Science Research Grant Program 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) SOIL SERVICE, EU FP7 funded, ; aims at promoting strategies for sustainable management of soil resources. CLIMAITE, Villum Kann Rasmussen Foundation funded research, , together with Technical University of Denmark (RISOE) and Faculty of Life Sciences. CLIMAITE is a Danish FACE (free air carbon enrichment) experiment manipulating CO2 concentration, soil temperature and humidity in a full factorial and replicated design. FUNGI IN BOREAL FORESTS SOILS, NordForsk funded, ,- in total plus additional funding for 2-3 PhD courses, A research network aiming to coordinate Nordic/North European research and research training on high-throughput sequencing of fungal soil communities. 32

160 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Mycology Biology Søren Rosendahl, Professor, , 1. Description of Research Field Molecular ecology of symbiotic fungi. Community and population genetic studies of mycorrhizal, pathogenic and parasitic fungi. Studies are based on environmental samples from plant roots or soil. DNA sequence based genetic markers are developed and used for determining genetic structure of fungal populations and communities based on pyrosequencing. Methods to study mycelial networks of mycorrhizal fungi in forests and grassland are developed. 2. Five newer representative publications Mikkelsen BL, Rosendahl S, Jakobsen I (2008) Underground resource allocation between individual networks of mycorrhizal fungi. New Phytologist DOI: /j x Rosendahl S, Matzen HB, (2008) Genetic structure of arbuscular mycorrhizal populations in fallow and cultivated soils New Phytologist 179: Rosendahl S. (2008). Communities, populations and individuals of arbuscular mycorrhizal fungi. Tansley Review, New Phytologist 178: Kjøller R (2006) Disproportionate abundance between ectomycorrhizal root tips and their associated mycelia. FEMS Microbiology Ecology. Stukenbrock EH, Rosendahl S (2005). Clonal diversity and population genetic structure of arbuscular mycorrhizal fungi (Glomus spp.) studied by multilocus genotyping of single spores. Molecular Ecology 14: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 1 1 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 0 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Research Council Carlsberg Foundation European Union 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) UNITE (NordForsk) FESIN (NSF, USA) Evoltree (genome sequencing) 33

161 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Physiological Ecology Biology Anders Michelsen, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field Our research field is general and physiological ecology in terrestrial systems, the study of interactions between ecosystem components, and physiological processes in soil organisms and plants. Approaches include investigations of biological and biogeochemical responses to natural environmental variation and to global and regional environmental changes and disturbances as climate change, UV-B radiation and air pollution. Focus is on processes in the plant-microbe-soil interface and ecosystem C and N balance in the arctic and temperate zone. 2. Five newer representative publications Rinnan, R., Michelsen, A., Bååth, E., Jonasson, S. (2007). Fifteen years of climate change manipulations alter soil microbial communities in a subarctic heath ecosystem. Global Change Biology 13, Clemmensen, K.E., Sørensen, P.L., Michelsen, A., Jonasson, S., Ström, L. (2008). Site-dependent N uptake from N-form mixtures by arctic plants, soil microbes and ectomycorrhizal fungi. Oecologia 155, Albert, K.R., Mikkelsen, T.N, Ro-Poulsen, H. (2008). Ambient UV-radiation decreases photosynthesis in high arctic Vaccinium uliginosum. Physiologia Plantarum 133, Albert K., Rinnan R., Ro-Poulsen H.,, Mikkelsen T.N., Håkansson K.B., Arndal M.F., Michelsen A. (2008) Solar Ultraviolet-B Radiation at Zackenberg: The Impact on Higher Plants and Soil Microbial Communities. In Meltofte et al (ed.) High-arctic ecosystem dynamics in a changing climate. Advances in Ecological Research 40, Tiiva P., Faubert P., Michelsen A., Holopainen T., Holopainen J.K., Rinnan R. (2008) Climatic warming increases isoprene emission from a subarctic heath. New Phytologist /j x 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor 2 (+1 under appointment) 0 2 (3) Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Villum Kann Rasmussen Foundation Danish Natural Science Research Council European Union (Marie Curie) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Nitrogen Fixation in the Arctic in a Changing Climate. Faculty of Science Research Grant Program, ,- Environmental Controls on Plants, Microbes and Biogeochemical Processes in the Arctic. Danish Natural Science Research Council, ,- Ericoid Mycorrhizas and Carbon Biogeochemistry in Subarctic Ecosystems (MCF-ERICA). EU Marie Curie, ,- CLIMAITE. Villum Kann Rasmussen Foundation, ,- 34

162 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Soil Biology Biology Søren Christensen, Professor D.Sc., Lic. Scient., , 1. Description of Research Field The biodiversity of soil organisms is not surpassed by that of any other environment. We deal with the biological decomposition process and the dynamics between microorganisms and the protozoa and nematodes eating the microorganisms. This predator-prey interaction occurs in the small separate micro sites that characterize the soil environment. The understanding of this spatial dynamic including characterization of the responsible organisms is pivotal in our understanding of aboveground-belowground interactions in terrestrial ecosystems under global change. 2. Five newer representative publications Vestergård M., Henry F., Rangel-Castro J.I., Michelsen A., Prosser J.I., and Christensen S. (2008) Rhizosphere bacterial community composition responds to arbuscular mycorrhiza,but not to reductions in microbial activity induced by foliar cutting. FEMS Microbiology Ecology 64, Lekfeldt JDS, Rønn R (2008) A common soil flagellate (Cercomonas sp.) grows slowly when feeding on the bacterium Rhodococcus fascians in isolation, but does not discriminate against it in a mixed culture with Sphingopyxis witflariensis. FEMS Microbiology Ecology 65, Bjørnlund L, Rønn R (2008) David and Goliath' of the soil food web - Flagellates that kill nematodes. Soil Biology and Biochemistry 40, Ekelund F, Ronn R (2008) If you don't need change, maybe you don't need sex. Nature 453, 587. Christensen S., Bjørnlund L., Vestergård M. (2007) Decomposer biomass in the rhizosphere to assess rhizodeposition. Oikos116, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 3 1 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) European Union; Carlsberg Foundation, Ministry of Food, Agriculture and Fisheries 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) CLIMAITE (Villum Kann Rasmussen). Risoe, Faculty of Life Sciences, University of Aarhus. SOILSERVICE (EU FP7). 11 groups in 10 European countries Protisis in aquatic environments (Danish Natural Science Research Council). Two research groups, Dept. of Bio 35

163 36

164 DEPARTMENT OF EXERCISE AND SPORT SCIENCES 37

165 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Body, learning & identity Sport and Exercise Sciences Reinhard Stelter, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field Physical/bodily activities contribute to developing identity and have an influence on learning in the sense of processes going on within social practice. Among other things, the research is centred on: learning and identity processes within sport with focus on the body as the pivotal point for aesthetic learning processes; movement and sport as social practice communities; the interaction between body, experience and identity; motivational processes, coaching and mindfulness. 2. Five newer representative publications Beckmann, J., Elbe, A.-M. & Seidel, I. I. (2008). Anwendungen der Sportpsychologie. In J. Beckmann & M. Kellmann (eds.), Enzyklopaedie der Sportpsychologie (pp ). Goettingen: Hogrefe Verlag. Engel, L. (2008), The dance of the now : poetics of everyday human movement. Forum Qualitative Sozialforschung, vol. 9, nr. 2, May s. Art. 35 Stelter, R. (2008). Learning in the light of the first-person approach. In T. S. S. Schilhab, M. Juelskjær & T. Moser (eds.). The learning body (pp ). Copenhagen: Danish University School of Education Press. Stelter, R. (2007). Coaching: A process of personal and social meaning making. International Coaching Psychology Review 2, 2, Winter, H. & Stelter, R. (2007). Gypsy or hedgehog? Movement, energy and change in dance therapeutic processes in Dansergia. Body, Movement and Dance in Psychotherapy, 3, 1, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor 3; one vacant position 3 Assist. Professor 4 teaching assoc. prof. 4 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Research Committee of the Danish Ministry of Cultural Affairs VIFAB (Scientific Committee for Alternative Treatment, Denmark) Danish Ministry of Research (industrial PhD) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Cooperation with the national research group on Barriers of Physical Activity ( DKK for the psychological part from the Ministry of Culture s Committee for Sports Research) Cooperation with KUFAB, Research Group on Alternative Treatment at the Univ. of Copenhagen (8MDKK from different foundations, mainly from Knowledge and Research Center for Alternative Medicine) Cooperation with University College Sjælland on Body and learning in five professional settings ( DKK). 38

166 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Integrated physiology Cardiovascular, Metabolism and Ionic-transport Exercise and Sport Sciences Jens Bangsbo, Professor, , 1. Description of Research Field The research field covers the regulation of muscle blood flow, metabolism and ion transport during exercise. By use of models from molecules to man the complex interplay between the various systems are studied. In addition, a significant amount of research is related to how the various organ systems are playing together and what causes fatigue during various types of exercise. A specific focus is on health issues and on performance, testing and training in elite sports. 2. Five newer representative publications Hellsten Y, Rufener N, Nielsen JJ, Høier B, Krustrup P, Bangsbo J. Passive leg movement enhances interstitial VEGF protein, endothelial cell proliferation, and enos mrna content in human skeletal muscle. Am J Physiol. 294(3):R975-82, Mortensen SP, González-Alonso J, Damsgaard R, Saltin B, Hellsten Y. Inhibition of nitric oxide and prostaglandins, but not endothelial-derived hyperpolarizing factors, reduces blood flow and aerobic energy turnover in the exercising human leg. J Physiol. 581: , Nybo L. Hyperthermia and fatigue; J Appl Physiol 104: , Iaia FM, Thomassen M, Kolding H, Gunnarsson T, Wendell J, Rostgaard T, Nordsborg N, Krustrup P, Nybo L, Hellsten Y, Bangsbo J (2008). Reduced volume but increased training intensity elevates muscle Na+,K+ pump {alpha}1 subunit and NHE1 expression as well as short-term work capacity in humans. Am J Physiol. 294: R966- R974, Nordsborg N, Ovesen J, Thomassen M, Zangenberg MA, Jøns C, Iaia FM, Nielsen JJ & Bangsbo J. (2008). Effect of dexamethasone on skeletal muscle Na+, K+ pump subunit specific expression and K+ homeostasis during exercise in humans. J Physiol. 586: , Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 3 3 Assist. Professor 2 2 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Medical Research Council Novo Nordisk Foundation Lundbeck Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Different sources Barrierer for fysisk aktivitet (2.5 MDKK) Copenhagen Muscle Research Centre (about 8 MDKK annually) European Union FP7 39

167 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Molecular Physiology- Metabolism, Nutrition and Health Exercise and Sport Sciences Erik A. Richter, Professor, / , 1. Description of Research Field Understanding the complex processes in the body that regulate energy metabolism, molecular signalling, vascular perfusion and gene expression in muscle in relation to physical activity and health. We study these processes from the molecular level to intact human organisms to obtain an understanding of the integrated physiology of the human body with focus on muscle, exercise and metabolism, in particular insulin action in health and disease (type 2 diabetes). 2. Five newer representative publications Frosig C, Sajan MP, Maarbjerg SJ, Brandt N, Roepstorff C, Wojtaszewski JF, Kiens B, Farese RV and Richter EA. Exercise improves phosphatidylinositol-3,4,5-trisphosphate responsiveness of atypical protein kinase C and interacts with insulin signalling to peptide elongation in human skeletal muscle. J Physiol 582: , Kiens B. Skeletal muscle lipid metabolism in exercise and insulin resistance. Physiol Rev 86: , Jensen TE, Schjerling P, Viollet B, Wojtaszewski JF and Richter EA. AMPK alpha1 activation is required for stimulation of glucose uptake by twitch contraction, but not by H2O2, in mouse skeletal muscle. PLoS ONE 3: e2102, Hojlund K, Glintborg D, Andersen NR, Birk JB, Treebak JT, Frosig C, Beck-Nielsen H and Wojtaszewski JF. Impaired insulin-stimulated phosphorylation of Akt and AS160 in skeletal muscle of women with polycystic ovary syndrome is reversed by pioglitazone treatment. Diabetes 57: , Richter EA, Kiens B and Wojtaszewski JF. Can exercise mimetics substitute for exercise? Cell Metab 8: 96-98, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1+1 with special duties 2 Assoc. Professor 1 1 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Medical Research Council Novo Nordisk Foundation Lundbeck Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) European Union FP6: Integrated project EXGENESIS (94 MDKK for 25 partners over five years) Danish Council for Strategic Research (12.5 MDKK over four years for our group) Copenhagen Muscle Research Center (8 MDKK yearly for groups at Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital and University of Copenhagen). 40

168 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Motor control and biomechanics Exercise and Sport Sciences Jens Bo Nielsen, Professor, , 1. Description of Research Field The main research focus of the group is to understand how movement is generated, controlled and optimized by training through an interaction between brain, spinal cord, muscles and sensory feedback. In addition, applied research is conducted in relation to sports training, rehabilitation following nervous system lesions and workrelated disorders of the musculo-skeletal system. 2. Five newer representative publications Bandholm T, Rasmussen L, Aagaard P, Diederichsen L, Jensen BR. Effects of experimental muscle pain on shoulder-abduction force steadiness and muscle activity in healthy subjects. Eur J Appl Physiol Apr;102(6): Butler JE, Larsen TS, Gandevia SC, Petersen NT. The nature of corticospinal paths driving human motoneurones during voluntary contractions. J Physiol Oct 15;584(Pt 2): Christensen MS, Kristiansen L, Rowe JB, Nielsen JB. Action-blindsight in healthy subjects after transcranial magnetic stimulation. Proc Natl Acad Sci U S A Jan 29;105(4): Christensen MS, Lundbye-Jensen J, Geertsen SS, Petersen TH, Paulson OB, Nielsen JB. Premotor cortex modulates somatosensory cortex during voluntary movements without proprioceptive feedback. Nat Neurosci Apr;10(4): Lundbye-Jensen J, Nielsen JB. Immobilization induces changes in presynaptic control of group Ia afferents in healthy humans. J Physiol Sep 1;586(Pt 17): Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Research Council for Health and Disease Elsass foundation Lundbeck Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Center for Research in Spasticity and Neurorehabilitation (national collaboration headed by Jens Bo Nielsen, including 6 different research groups in Copenhagen, Aarhus and Aalborg. Total funding: 22 MDKK). Center for Neuroengineering (national collaboration including Risoe, Danish Technical University, Aarhus and Aalborg university; total funding: 12 MDKK). Collaboration with Monica Perez, Pittsburg University (NIH, total funding 900,000 $). 41

169 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Sport, politics, welfare Exercise and Sport Sciences Gertrud Pfister, Professor, , 1. Description of Research Field Main issues of this research group are: Sport structures, policies, ideologies and practices from an historical and sociological perspective including sport engagement and physical activities of the population (various groups, among others children, various contexts), health discourses and the potential of physical activities in the areas of prevention and rehabilitation of life style diseases, sport, gender and ethnicities, sport organization, volunteering and leadership, physical activities in the welfare state, doping discourses. 2. Five newer representative publications Trangbæk, Else: Kvindernes Idræt Fra rødder til top. Copenhagen: Gyldendal 2005 Ottesen, Laila ; Skjerk, Ole: Inaktivitetsundersøgelse : gennemført for Det Nationale Råd for Folkesundhed og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sammenfatning. / København: Institut for Idræt, Københavns Universitet, s. Hans Bonde: Football with the Foe, University of Southern Denmark Press, Gems, Gerald, Borish Linda and Pfister Gertrud: Sports in American History: From Colonization to Globalization. Champaign, IL; Human Kinetics Publishers, Thing, Friis, Lone: Voices of the Broken Body. The her-players dilemma: Is she willing to run the risk? Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports. 16: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 3 3 Assoc. Professor 2 2 Assist. Professor Post-doc 4. Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Copenhagen City Council The Danish Ministry of Culture and Social Affairs Programme Commission on Food and Health 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) DGI, Team Denmark, Anti Doping Denmark are cooperation partners in the doping project Research group gender and doping, Charlene Weavers (St. Francis Xavier University, Nova Scotia), Sara Teetzel and Angela Schneider (The University of Western Ontario, Ontario), WADA grant 20,000 $. 42

170 DEPARTMENT OF GEOGRAPHY AND GEOLOGY 43

171 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Basin Studies Group Geography and Geology Finn Surlyk, Professor, , 1. Description of Research Field Sedimentary basins contain fundamental information on changes in surface dynamic processes, environmental and climate history. The Basin Studies Group undertakes analyses and syntheses of sedimentary successions based on field work, boreholes, seismic data and laboratory work, as well as theoretical modeling of basinal parameters, and climatic and oceanographic boundary conditions. The group applies a wide range of stratigraphical, sedimentological, palaeobiological, geochemical, structural and geophysical methods. 2. Five newer representative publications Esmerode, E.V., Lykke-Andersen, H., Surlyk, F., Interaction between bottom currents and slope failure in the Late Cretaceous of the southern Central Graben, North Sea. Journal of the Geological Society. London 165, Lauridsen, B.W., Surlyk, F., Benthic faunal response to late Maastrichtian chalk marl cyclicity at Rørdal, Denmark. Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology. Doi: /j.paleo Surlyk, F., Milàn, J., Noe-Nygaard, N., Dinosaur tracks and possible lungfish aestivation burrows in a shallow coastal lake; lowermost Cretaceous, Bornholm, Denmark. Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology Nielsen, L., Brockdorff, A.S. von, Bjerager, M., Surlyk, F., Reconstructing three dimensional architecture and development of Danian bryozoan mounds using ground penetrating radar. Sedimentology Price, T.D., Bennike, P., Noe-Nygaard, N., Ambrose, S., Richards, M.P., Petersen, E.B., Petersen, P.V., Heinemeier, J The Stone Age graves at Dragsholm: New dates and other data. Acta Archaeologica. 78, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 4 4 Assoc. Professor 6 6 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council Carlsberg Foundation Maersk Oil and Norwegian Oil Industry 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Partnership with University of Bergen in Petromaks- an oil industry financed project. Statoil Research cooperation in the Arctic Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) Nordic Center for Earth Evolution, Danish National Research Foundation. 44

172 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Dynamical Geomorphology and Quaternary Geology Geography and Geology Morten Pejrup, Professor, Ph.d., , 1. Description of Research Field The research focus is on the study of recent sediment transport processes, morphology and stratigraphy in order to describe, interpret and model the formation of landscapes. Time scales considered range from seconds to hundreds of millennia, and study themes cover topics such as sand dune formation; morphodynamics in the coastal zone; fluvial studies, and paleogeographic reconstructions of Holocene and Pleistocene glacial and interglacial environments. 2. Five newer representative publications Aagaard, T., Kroon, A., Andersen, S., Sørensen, R.M., Quartel, S. and Vinther, N. (2005) Intertidal beach change during storm conditions; Egmond, The Netherlands. Marine Geology, 218, Houmark-Nielsen, M Extent and age of Middle and Late Pleistocene glaciations and periglacial episodes in southern Jylland, Denmark. Bulletin of the Geological Society of Denmark. 55, pp Bartholdy, J., Flemming, B.W., Bartholomä, A. Erntsen, V.B., 2005: Flow and grain size control of depth-independent simple subaqueous dunes. Journal of Geophysical Research-Earth Surface, 110, F04S16, doi: /2004jf Andersen, T.J. Fredsoe, J. and Pejrup, M. (2007) : In situ estimation of erosion and deposition thresholds by an Acoustic Doppler Velocimeter (ADV). Estuarine, Coastal and Shelf Science 75(3), Madsen, A. T., Murray, A. S., Andersen, T. J., Pejrup, M. (2007): Temporal changes of accretion rates on an estuarine salt marsh during the late Holocene - reflection of local sea level changes? - The Wadden Sea, Denmark. Marine Geology 242(4), Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Carlsberg Foundation Danish Natural Science Research Council (DNSRC) European Union 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) The Origin and Genesis of Coastal Barrier Systems (OBS). DNSRC grant with Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS), Risoe and University of Aarhus. Morphodynamics of accreting beaches (MAB). DNSRC grant with University of Toronto, University of Sidney, University of Queensland, DHI Denmark. Klimaarkivet in Kangerlussuaq kobling af hydrografi, økologi og sedimentologi. KVUG project with the Danish Technical University, Aarhus University, Groenlands Naturinstitut. 45

173 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Environment and Society in Developing Countries Geography and Geology Anette Reenberg, Professor, dr. scient., , 1. Description of Research Field We address the issues of globalization processes and human dimensions of global change in developing countries. The key research areas are: Land use and land cover change, natural resource management and livelihood strategies; Urbanization, migration, rural-urban linkages and livelihood changes; Environmental change and biogeochemical cycles in land use systems; Industrialization processes and globalization: Adaptation of land use and natural resource management to climate change. 2. Five newer representative publications Turner II, B.L., Lambin, E.F., Reenberg, A., The Emergence of Land Change Science for Global Environmental Change and Sustainability. PNAS 104(52): Mertz, O., Wadley, R.L., Nielsen, U., Bruun, T.B., Colfer, C.J.P, de Neergaard, A., Jepsen, M.R., Martinussen, T., Zhao, Q., Noweg, G.T., Magid, J A fresh look at shifting cultivation: fallow length an uncertain indicator of productivity. Agricultural Systems 96: Birch-Thomsen, T.; B. Elberling; B. Fog; J. Magid, Temporal and spatial trends in soil organic carbon stocks following maize cultivation in semi-arid Tanzania, East Africa. Nutrient Cycling in Agroecosystems, 79: Fold, N Transnational sourcing practices in Ghana's perennial crop sector, Journal of Agrarian Change, 8(1): Gough, K.V Moving around: social and spatial mobility of youth in Lusaka, Geografiska Annaler, 90(3): Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 2 Assoc. Professor 5 5 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) DANIDA Danish Social Science Research Council and Research Council for Technology and Production European Union 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Rural Urban Dynamics in a globalizing world (RUD) (partners: Dr Dang Nguyen Anh, Vietnam Academy of Social Sciences; Prof Jonathan Rigg, University of Durham; Dr Deborah Bryceson, University of Oxford; Dr Cecilia Tacoli, IIED) AMMA-EU African Monsoon Multidisciplinary Analysis (>60 partners; IGG responsible for Human Dimension WP) The Global Land Project A joint research program of IGBP and IHDP; IGG hosts the International Project Office and chair the international scientific steering committee. 46

174 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Geologically Applied Geophysics Geography and Geology Hans Thybo, Professor, , 1. Description of Research Field Application of physical methods to studies of the Earth s interior, including seismology, potential field methods, geoelectric methods, georadar methods, geothermal and geodynamic modelling. The study targets include secular evolution of the continental lithosphere, mantle structure and dynamics, orogenic processes, rift processes, structure and dynamics of sedimentary basins, oceanic break-up and formation of continental margins, hydrogeophysics, neotectonics, and topography. 2. Five newer representative publications Artemieva I.M., Dynamic topography of the East European Craton: Shedding light upon the lithospheric structure, composition and mantle dynamics. Global Planet. Change, 58, , doi /j.gloplacha Artemieva I.M. and Thybo H., Deep Norden: Highlights of the lithospheric structure of Northern Europe, Iceland, and Greenland. Episodes, v. 31(1), Cordua, K.S., Looms M.C., Nielsen L., 2008, Accounting for correlated data errors during inversion of crossborehole ground penetrating radar data. Vadose Zone Journal, 7, Due L., van Aken H.M., Boldreel, L. O., Kuijpers, A., 2007, Seismic and oceanographic evidence of presentday bottom-water dynamics in the Lousy Bank-Hatton Bank area, NE Atlantic. Deep-Sea Research Part I Oceanographic Res. Papers, 53, Sandrin, A., Thybo, H., 2008, Deep seismic investigation of crustal extensional structures in the Danish Basin along the ESTRID-2 profile. Geophys. J. Int., doi: /j X x 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council Carlsberg Foundation Oil companies: Maersk Oil, Philips Petroleum 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Basin development and hydrocarbon resources at the continental shelf of Vietnam, with Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS), Vietnamese Petroleum Institute, and Hanoi University. TopoScandes, funded through ESF in collaboration with Norwegian Geological Survey, Universities of Oslo, Amsterdam, Bergen, Karlsruhe, Uppsala and Aarhus. DOBRE, seismic programme in Ukraine, with Ukrainian Academy of Sciences, Polish Academy of Sciences, UkrGeophysics (Oil Company) 47

175 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Geochemical, Mineralogical and Petrographical Earth Processes Geography and Geology Robert Frei, Professor, , 1. Description of Research Field The discipline Geochemistry, Mineralogy and Petrology comprises a large field of research with interdisciplinary branches that range from igneous, volcanic, metamorphic and sedimentary geology to geobiological applications addressing recent as well as ancient processes of the Earth System. In addition, the topical field is extended by research on crystal and modulated structures, crystal chemistry of minerals under high pressure and temperature conditions, technological materials, and the study of synthetic phase systems. 2. Five newer representative publications Frei, R., Dahl, P.S., et al. (2008) Trace element and isotopic characterization of Neoarchean and Paleoproterozoic iron formations in the Black Hills (South Dakota, USA): Assessment of chemical change during Ga deposition bracketing the Ga first rise of atmospheric oxygen. Precambrian Research, v. 162, p Frei, R., and Polat, A. (2007) Source heterogeneity for the major components of ~3.7 Ga Banded Iron Formations (Isua Greenstone Belt, Western Greenland): Tracing the nature of interacting water masses in BIF formation. Earth and Planetary Science Letters, v. 253, p Waight, T.E., Wiebe, R.A., and Krogstad, E.J. (2007) Isotopic evidence for multiple contributions to felsic magma chambers: Gouldsboro Granite, Coastal Maine. Lithos, v.93, p Makovicky, E. (2006) Crystal structures of sulfides and other chalcogenides. Reviews in Mineralogy and Geochemistry, v.61, p Holm, P.M., Wilson, J.R., Christensen, B.P., et al. (2006) Sampling the Cape Verde mantle plume: Evolution of melt compositions on Santo Antao, Cape Verde Islands. Journal of Petrology, v. 47, p Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 2 Assoc. Professor 5 5 Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council (DNSRC) NordForsk Danish National Research Foundation (DNFR) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) DNRF Center NordCEE; Odense, Copenhagen, Stockholm DeBeers Botswana Ltd., Gabarone, Botswana Department of Geology, Kent State University, Kent, Ohio, USA 48

176 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Terrestrial Ecosystem Analysis Geography and Geology Bo Elberling, Professor, , 1. Description of Research Field Research focuses on interactions between climate, soil, water and humans in order to quantify the dynamics of changes in element pools and fluxes, soil formation and landscape forms. Research includes both natural and anthropogenic systems and across latitudes; primarily in cold and temperate climates. 2. Five newer representative publications Breuning-Madsen, H., Elberling, B, Balstrøm, T., Holst, M. & Freudenberg, M. (2008) A comparison of soil organic carbon stock in ancient and modern arable land. European Journal of Soil Sciences (in press). Elberling, B., Søndergaard, J., Jensen, L.A., Schmidt L.B., Hansen, B.U., Asmund, G., T. Balić-Žunić, Hollesen, J., Hanson, S., Jansson, P.-E. and Friborg, T. (2007) Arctic vegetation damage by winter-generated coal mining pollution released upon thawing. Environmental Science Technology 41, Friborg T, Søgaard H. Christensen, T.R., Lloyd C.R., Panikov N.S. (2003) Siberian wetlands: Where a sink is a source. Geophysical Research Letter 30, Hansen, B.U., Sigsgaard, C., Rasmussen, L., Cappelen. J., Hinkler, J., Mernild, S.H., Petersen, D. mfl. (2008) Present-day climate at Zackenberg. Advances in Ecological Research 40, Krogh, L., Nørgaard, A., Hermansen, M., Greve, M.H., Balstrøm, T., Breuning-Madsen, H. (2003) Preliminary estimates of contemporary soil organic carbon stocks in Denmark using multiple datasets and four scaling-up methods. Agriculture Ecosystem & Environment 96, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 3 3 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 9 9 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council (DNSRC) Danish Environmental Protection Agency European Commission. 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) NECC- Nordic Centre for Studies of Ecosystem Carbon Exchange and its Interactions with the Climate System - [ ], Zackenberg Basic- Environmental Monitoring in a High Arctic Ecosystem & Nuuk Basic - Environmental Monitoring in a Low Arctic Ecosystem [Danish Environmental Protection Agency, ] Natural Spatial Subsidies in Continental Antarctic Soils.- [New Zealand Antarctica Research ]. 49

177 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Urban and Landscape Development Geography and Geology Hans Thor Andersen, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field The subjects of the research team are based on the relationship between physical and social resources including the human impact on environment: Urbanisation and landscape, strategic planning and management of physical environment as well as GIS. Urbanisation is understood as the growth and transformation of cities and landscapes in the passage from manufacturing to knowledge based society. Strategic planning and management of physical environment includes modern, integrated planning and governance. Finally, GIS (Geographical Information Systems) is used for analysis and optimised use of resources in relation to human activity and actions. The three key areas of research are related to social development and change of landscapes in the light of concern with resources and sustainability. A close cooperation with public authorities in Denmark, the EU and developing countries has both secured the relevance and the funding of the research. 2. Five newer representative publications Winther, L. (2007) Location dynamics of business services in the urban landscape of Copenhagen: Imaginary spaces of location, BELGEO, 2007(1): Knudsen, D. C. & Hansen, F : Restructuring in Cooperatives: The Example of the Danish Processing Industry, The Professional Geographer, 60 (2) 2008, pages Busck, A.G., Kristensen, S.P., Præstholm, S., and Primdahl, J. (2008): Porous landscape the case of Greater Copenhagen, Urban Forestry & Urban Greening 7: Andersen, H. T. (2008): The emerging Danish government reform centralised decentralisation. Urban Research & Practice, vol 1:1, p ISSN: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 0 Assoc. Professor 6 6 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Outdoor Council Realdania Foundation (Centre for Strategic Research) European Union 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) As above + City of Copenhagen 50

178 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Water Resources Geography and Geology Peter Engesgaard, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field The research field focuses on the advancement of techniques for monitoring, studying and understanding processes that govern fluxes of water and matter across different hydrological domains; land surface, vadose zone, groundwater, and water bodies such as streams, lakes, and oceans. The overall objectives are to improve our ability to establish correct water balances for catchments and design sustainable use of the water resources; now and in a changing climate. 2. Five newer representative publications Jørgensen, N.O., M.S. Andersen, and P. Engesgaard, (2008), Investigation of a dynamic seawater intrusion event using strontium isotopes ( 87 Sr/ 86 Sr), J. Hydrol., 348, Troldborg, L., K.H. Jensen, P. Engesgaard, J.C. Refsgaard, and K. Hinsby, (2008), Using environmental tracers in modeling flow in a complex shallow aquifer system, J. Hydrol. Eng., 13, Looms, M.C., K. H. Jensen, L. Nielsen and A. Binley (2008). Monitoring unsaturated flow and transport using cross-borehole geophysical methods, Vadose Zone Journal, 7(1), , doi: /vzj Looms, M.C., A. Binley, K. H. Jensen, L. Nielsen and T.M. Hansen (2008). Identifying unsaturated hydraulic parameters using an integrated data fusion approach on cross-borehole geophysical data, Vadose Zone Journal, 7(1), , doi: /vzj Rosenbom, A.E., V. Ernstsen, H. Flühler, K. H. Jensen, J.C. Refsgaard and H. Wydler (2008). Fluorescence imaging of tracer distributions in unsaturated fractured clayey till, Journal of Environmental Quality, 37, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 2 2 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Villum Kann Rasmussen Centre of Excellence (2) European Union (1) Danish Natural Science Research Council (1) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) HOBE (National, , Villum Kann Rasmussen Centre of Excellence 6 partners, PI :IGG) CLEAR (National, , Villum Kann Rasmussen Centre of Excellence 5 partners, PI :SDU) AQUAREHAB (International, , EU-FP7; 19 partners, PI: VITO/Belgium) 51

179 52

180 DEPARTMENT OF CHEMISTRY 53

181 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Analytical Environmental Chemistry Chemistry Frants R. Lauritsen, Professor, , 1. Description of Research Field The Analytical Environmental Research Group deals with two major questions: (1) What happens to chemicals when liberated/-transformed in nature? (2) How do we perform advanced chemical analysis in-situ? In particular we develop miniaturized mass spectrometric systems for advanced organic chemical analysis in the field with emphasize upon transformations of biological active natural compounds and real-time detection of emerging contaminants. 2. Five newer representative publications Marie Frederiksen; Katrin Vorkamp; Rossana Bossi; Frank Rigét; Maria Dam; Bo Svensmark. Method development for simultaneous analysis of HBCD, TBBPA, and dimethyl-tbbpa in marine biota from Greenland and the Faroe Islands. Int. J. Environ. Anal. Chem., (2007), 87(15), Simonsen, Louise; Fomsgaard, Inge S.; Svensmark, Bo; Spliid, Niels Henrik. Fate and availability of glyphosate and AMPA in agricultural soil. J. Environ. Sci. Health, Part B: (2008), 43(5), Frants R. Lauritsen; Anders Jensen; Claus H. Nielsen. Fast and direct screening of solid materials for their potential liberation of hydrophobic organic compounds using hot cell membrane inlet mass spectrometry. Rapid Commun. Mass Spectrom. (2008), 22, Christian Janfelt; Rune Graesboll; Frants R. Lauritsen. Characterization and optimization of membrane inlets for a miniature ion trap mass spectrometer operating at a high background pressure of humid air. Int. J. Mass Spectrom. 2008, 276, T. Etzerodt; S.T. Nielsen; A.G. Mortensen; C. Christophersen; I.S. Fomsgaard. Elucidating the Transformation Pattern of the Cereal Allelochemical 6-Methoxy-2-benzoxazolinone (MBOA) and the Trideuteriomethoxy Analogue [D3]-MBOA in Soil J. Agric. Food Chem.54* (2006) Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 2 2 Assist. Professor Post-doc 4. Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council European Union Carlsberg Foundation (Instruments) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Nordic Center for Organic Chemical Analysis in the Field, NORDFORSK. Senior researcher Inge Fomsgaard, Reseach Centre Flakkebjerg (being a part of the University of Aarhus). M.SC. research projects in collaboration with Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) National Environmental Research Institute (DMU), Faculty of Agricultural Sciences, University of Aarhus, NFA, Radiometer Medical A/S. 54

182 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) APOC Chemistry Ole John Nielsen, Professor, , 1. Description of Research Field The group carries out fundamental research in gas-phase chemistry and the chemistry at interfaces, often inspired by environmental issues or by problems in atmospheric chemistry. The approach is predominantly experimental and concerns the properties of atmospheric aerosols, the properties and reactions of new molecules, radicals, clusters and ions in the gas phase, and isotope effects on chemical reactions. Our approach draws heavily on thermodynamics, spectroscopy, reaction kinetics and mechanism, photochemistry, physical and physical organic chemistry and applied quantum chemistry. 2. Five newer representative publications Hammerum S, Norrman K, Solling TI, Andersen PE, Jensen LB, Vulpius T, Competing simple cleavage reactions: The elimination of alkyl radicals from amine radical cations. JACS 127: (2005). M. Bilde & B. Svenningsson CCN Activation of Slightly Soluble Organics: Importance of Small Amounts of Inorganic Salt and Particle Phase Tellus B, 56B, (2004). M. S. Johnson, K. L. Feilberg, P. von Hessberg, O. J. Nielsen: Isotopic Processes in Atmospheric Chemistry, Chemical Society Reviews 31 (2002) Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 2 Assoc. Professor 5 5 Assist. Professor 0 0 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 5 5 Ph.D Three important external sources of income/grants The Danish Natural Science Research Council (DNSRC) European Commission Villum Kahn Rasmussen Foundation (VKRF) 6. Three important collaborative research contracts/grants DNSRC: Copenhagen Center for Atmospheric Research (CCAR), 7.4 MDKK ( ). Villum Kahn Rasmussen Foundation: Equipment, 2.8 MDKK ( ). Nordic Council of Ministers: BACCI, ~1 MDKK ( ). European Integrated Project EUCAARI FP6, European Integrated Project on Aerosol Cloud Climate Air Quality Interactions ( ). Most important formal industrial collaborations: Ford Motor Company, 3M, Dupont, Honeywell. 55

183 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Inorganic Chemistry Catalysis and Magnetism Chemistry Jesper Bendix, Professor with special duties, , 1. Description of Research Field The group works with activation of small molecules (N 2, CO 2, O 2, NO, CH 4,...) at metal centers. Inspiration comes from bio-coordination chemistry, but also from a technical point of view, there is much interest in catalyzing processes involving these ubiquitous molecules. Use of robust transition metal complexes as protecting and directing groups in the synthesis of biologically relevant, multifunctional organic molecules is also part of the group s activities. The paradigms of magnetism have changed over the last years with the discovery that single molecules can be magnetized and exhibit quite large barriers towards relaxation of the magnetization. The group works on designing and synthesizing new molecule-based magnetic materials and on theoretical modeling of the electronic structure of these systems. 2. Five newer representative publications A ligand-field study of the ground spin-state magnetic anisotropy in a family of hexanuclear Mn(III) singlemolecule magnets. Piligkos, S.; Bendix, J.; Weihe, H.; Milios, C.J.; Brechin, E.K. Dalton Transactions, 2008, 17, Superhyperfine Interaction in [MnF 6 ] 3- Scheifele, Q.; Birk, T.; Bendix,J.; Tregenna-Piggott, P. L. W.; Weihe, H. Angew. Chem. Int. Ed. 2008, 47, First aminoacetone chelate: [Co(tren){NH2CH2C(O)CH3}]3+ a substrate binding and activation model for zinc(ii)-dependent 5-aminolaevulinic acid dehydratase. Gumm, A.; Hammershøi,A.; Kofod-Hansen, M.; Mønsted O.; Sørensen H. O. Dalton Transactions, 2007, Polarized X-ray Absorption Spectroscopy of Single-Crystal Mn(V) Complexes Relevant to the Oxygen- Evolving Complex of Photosystem II Yano, J.; Robblee, J.; Pushkar, Y.; Marcus, M. A.; Bendix, J.; Workman, J. M.; Collins, T. J.; Solomon, E. I.; George, S. D.; Yachandra, V. K. J. Am. Chem. Soc (43), Molecular and electronic structure of chromium(v) nitrido complexes with azide and isothiocyanate ligands. Bendix, J; Birk, T.; Weyhermüller, T. J. Chem. Soc. Dalton Trans. 2005, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 6 6 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 4 4 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council (DNSRC), ELTRA, Industry (especially Haldor Topsøe A/S) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) EPR spectrometer upgrade. 1.1 M DKK. With Nano and LIFE. (DNSRC). Purchase of SQUID magnetometer 1.8 M DKK. With Nano (DNSRC). The stability of dye sensitized Grätzel-type solar cells. 1.7 M DKK. With Techn. Inst. (ELTRA). 56

184 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Biophysical Chemistry Group Chemistry Leila Lo Leggio, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field BCG works with a broad range of research projects mostly aimed at understanding chemical processes in living organisms. One area of focus is mathematical modeling of whole biochemical systems (systems biology). Another large part of the group's research involves the study of proteins, essential components in all living organisms, and particularly the structure-function relationship of proteins of fundamental, biomedical and biotechnological interest. A new focus on Protein Design in collaboration with other groups at University of Copenhagen has recently developed. 2. Five newer representative publications Ernst, H.A, Lo Leggio, L. Martin Willemoës, Gordon Leonard, Paul Blum and Sine Larsen (2006) Structure of the Sulfolobus solfataricus alpha-glucosidase: Implications for Domain Conservation and Substrate Recognition in GH31. J Mol Biol, 358, Danø, S, Madsen, MF, Sørensen, PG (2007) Quantitative characterization of cell synchronization in yeast. PNAS USA, 104, Madsen AØ, Larsen S. (2007) Insight into solid-state entropy from diffraction data. Ang.Chem. 46: T.M. Greve, N. Rastrup Andersen, K. Birklund Andersen, M. Gniadecka, H.C. Wulf and O. Faurskov Nielsen (2007) Biomedical aspects of water structure in human and animal skin, American Chemical Society, ACS Symposium Series: New Approaches in Biomedical Spectroscopy 963, Mathias A. S. Hass, D. Flemming Hansen, Hans E. M. Christensen, Jens J. Led, and Lewis E. Kay (2008) Characterization of Conformational Exchange of a Histidine Side-chain: Protonation, Rotamerization and Tautomerization of His61 in Plastocyanin from Anabaena variabilis. (2008) J. Am. Chem. Soc., 130, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 0,05 0,05 Assoc. Professor 6 (+ 1 emeritus) 6 Assist. Professor 0 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Strategic Danish councils European Union Danish Natural Science Research Council 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) ESF research network: Functional Dynamics in Complex Chemical and Biological systems. ERUDESP (FP7): Development of Electrochemical Reactors Using Dehydrogenases for Enantiopure Synthon Preparations University of Copenhagen Program of Excellence: Membrane topology and quaternary structure of key parasite proteins involved in P falciparum malaria pathogenesis and immunity. 57

185 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Molecular Engineering Group Chemistry Mogens Brøndsted Nielsen, Professor, , 1. Description of Research Field The overall aim is to understand the factors that control the reactivity and physico-chemical properties of macromolecules and via this knowledge to design and construct suitable synthetic macromolecules for mimicking and understanding Nature. Thus, we target functional molecules and supramolecular assemblies for artificial photosynthesis and catalysis as well as molecular sensors, switches, and devices. 2. Five newer representative publications M. Vestergaard, K.S. Jennum, J.K. Sørensen, K. Kilså, M.B. Nielsen, Synthesis and Characterization of Cruciform-conjugated Oligomers Based on Tetrathiafulvalene, J. Org. Chem. 2008, 73, K. Qvortrup, A.D. Bond, A. Nielsen, C.J. McKenzie, K. Kilså, M.B. Nielsen, Perylenediimide Metal Ion Dyads for Photo-Induced Electron Transfer, Chem. Commun. 2008, M. Pittelkow, T. Brock-Nannestad, K. Moth-Poulsen, J. B. Christensen, Chiral dendrimer encapsulated Pd and Rh nanoparticles, Chem. Commun. 2008, H. Munch, J.S. Hansen, M. Pittelkow, J.B. Christensen, U. Boas, A new efficient synthesis of isothiocyanates from amines using di-tert-butyl dicarbonate, Tetrahedron Lett. 2008, 49, C.M. Pedersen, L.U. Nordstrøm, M. Bols, "Super armed" glycosyl donors: Conformational arming of thioglycosides by silylation, J. Am. Chem. Soc. 2007, 129, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 2 Assoc. Professor 2½ 2½ Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants Danish Natural Science Research Council Carlsberg Foundation Lundbeck Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants EU-SINGLE Joint project with ETH-Zürich Joint project with Novo Nordisk 58

186 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) NanoGeoScience Chemistry Susan Stipp, Professor, , Overview as of Description of Research Field We explore the fundamental principals that govern processes in natural systems with focus on Environment and Energy. We use nano-scale techniques to observe reactions at the molecular level, at the interface between soil and rock particles, water and air. We aim to discover nature s secrets and apply that knowledge to optimise treatment strategies, for cleaner water, for safer garbage disposal, and for discovering the controls on biomineralisation, release of oil in chalk and CO 2 immobilisation. 2. Five newer representative publications Skovbjerg L.L., Stipp S.L.S., Utsunomiya S. and Ewing R.C. (2006) The mechanisms of reduction of Hexavalent Chromium by Sodium Green Rust Sulphate: Formation of Cr-goethite. Geochimica et Cosmochimica Acta, 70, Harstad A.O. and Stipp S.L.S. (2007). Calcite dissolution: Effects of trace cations naturally present in Iceland spar calcites Geochimica et Cosmochimica Acta, 70, (56-70). Dideriksen K., Christiansen B.C., Baker J.A., Frandsen C., Balic-Zunic T., Tullborg, E., Mørup S. and Stipp S.L.S. Fe-oxide fracture-fillings as a palæo-temperature and redox indicator: Structure, crystal form, REE content and Fe isotope composition. Chemical Geology, in press. 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 1 1 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish National Advanced Technology Foundation and Maersk Oil European Union Marie Curie training program (MIR, MinGro, ReCryst Danish Natural Science Research Council 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Nano-Chalk Danish National Advanced Technology Foundation + Maersk Oil EU projects; MIR, MinGro, Recryst, FunMig, Actinet SKB Svensk Kärnbränselshantering Iron Oxides in Fractured Granite. 59

187 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Nano- and Materials Chemistry Chemistry Thomas Bjørnholm, Professor, , 1. Description of Research Field The overall aim of the nanochemistry research is to combine synthetic chemistry and supramolecular chemistry with new structural, optical and electronic nanotools, to reveal secrets of nanoscale assemblies. In particular we wish to develop our understanding of fundamental principles of chemical and biological self-organization as well as the intrinsic properties of new nanosystems with new chemical, biological, or physical properties. Key areas of interest are molecular electronics, bionanoscience and sensing. 2. Five newer representative publications Danilov, A., Kubatkin, S., Kafanov, S., Hedegård, Å., Stuhr-Hansen, N., Moth-Poulsen, K., Bjørnholm T. Electronic Transport in Single Molecule Junctions: Control of the Molecule-Electrode Coupling through Intramolecular Tunneling Barriers. Nanoletters, 8, 1-5 (2008). Petersen, M.S., Petersen, C.C., Agger, R., Sutmuller, M., Jensen, M.R., Sørensen, P.G., Mortensen, M.W., Hansen, T., Bjørnholm, T., Gundersen, H.J., Huiskamp, R., Hokland, M.: Boron nanoparticles inhibit turnour by boron neutron capture therapy in the murine B16-OVA model Anticancer Research, 28, (2008). Danilov, A.V., Hedegård, P., Goubev, D.S., Bjørnholm, T., Kubatkin, S.E.: Single molecule switch operating by tunneling of an entire C60 molecule Nanoletters (published on web 07/22/2008). Mortensen M.W., Kahns L., Hansen, T., Sørensen, P.G., Björkdahl, O., Jensen, M.R., Gundersen, H.J.G. and Bjørnholm, T.: Next Generation Adoptive Immunotherapy -- Human T cells as carriers of therapeutic nanoparticles. Journal of Nanoscience and Nanotechnology, 7, (2007). Hassenkam, T., Svensson, R.B., Zalkovskij, M.: Nano-Science revelations in bone research Current Nanoscience, 3, (2007). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 2 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc PhD Three important external sources of income/grants (Funding bodies) European Union FP7: Single, Danish Natural Science Research Council: CONT, PhD School University of Copenhagen Excellence Program, Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) See above 60

188 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Scientific Computing in Chemistry Chemistry Kurt V. Mikkelsen, Professor, Ph.D., Dr.Scient., , 1. Description of Research Field Theoretical and scientific computing methods form the basis for elucidating molecular understanding of biological, chemical and physical phenomena from micro over meso to macro scale. The future significance of our research field is covered by the following statement from the US department of Energy, 2003: The next 10 to 20 years will see computational science firmly embedded in the fabric of science the most profound development in the scientific method in over three centuries. 2. Five newer representative publications C.B Nielsen, S. Rettrup, S.P.A. Sauer, J. Chem. Phys. 2006, 124, Art. No Two-photon absorption cross sections: An investigation of the accuracy of calculated absolute and relative values. L.L. Parker, A.R. Houk, J.H. Jensen, J. Am. Chem. Soc. 2006, 128, Cooperative hydrogen bonding effects are key determinants of backbone amide proton chemical shifts in proteins. A.B. Nadykto, A. Natsheh, F. Yu, K.V. Mikkelsen, J. Ruuskanen, Phys. Rev. Lett. 2006, 96, Art. No Quantum nature of the sign preference in the ion-induced nucleation. J. Kongsted, K. Aidas, Kestutis, K. V. Mikkelsen, S. P. A. Sauer, J. Chem. Theo. Comp. 2008, 4, On the accuracy of density functional theory to predict shifts in nuclear magnetic resonance shielding constants due to hydrogen bonding. S. Jorgensen, M. M.-L. Grage, G. Nyman, M. S. Johnson, Adv. Quant. Chem. 2008, 55, 101 Isotope effects in photodissociation: Chemical reaction dynamics and implications for atmospheres 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 3 (1 on leave) 2 5 Assist. Professor 0 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 9 9 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) European Union Danish Natural Science Research Council (DNSRC) Danish Center for Scientific Computing (DCSC) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Nanoquant and Molprop (EU projects) CCAR (DNSRC center) 61

189 62

190 NIELS BOHR INSTITUTE 63

191 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Astrophysics of Stars and Galaxies Niels Bohr Institute Jens Viggo Clausen, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field Stars are the central engine of the chemical evolution of the Universe. Understanding their formation, evolution, and role in their host galaxies is our research focus. Ongoing projects, all with extensive international collaboration, include nucleosynthesis in the early Universe, nearby clusters of galaxies, interstellar matter and star forming regions, the Solar neighbourhood in the Milky Way, stellar evolution model tests from binaries, age calibrations from clusters with binary members, extra solar planets, and astronomical instrumentation. 2. Five newer representative publications J.V. Clausen et al.: 2008, Absolute dimensions of eclipsing binaries. XXVI.. Setting a new standard: Masses, radii, and abundances for the F-type systems AD Bootis, VZ Hydrae, and WZ Ophiuchi, Astronomy & Astrophysics 487, 1095 D Onofrio et al.: 2008, The Fundamental Plane of Early Type Galaxies in Nearby Clusters from the WINGS Database, 2008arXiv D P. Francois et al.: 2007, First stars VIII. Enrichment of the neutron-capture elements in the early Galaxy, Astronomy & Astrophysics 476, 935 J. Holmberg et al.: 2007, The Geneva-Copenhagen survey of the Solar neighbourhood II. New uvby calibrations and rediscussion of stellar ages, the G dwarf problem, age-metallicity diagram, and heating mechanisms of the disk, Astronomy & Astrophysics 475, 519 C. Jordi et al.: 2006, The design and performance of the Gaia photometric system, Monthly Notices Roy. Astr. Soc. 367, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 0 Assoc. Professor Assist. Professor 0 Post-doc 0 4. Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council (DNSRC) Carlsberg Foundation Nordic Optical Telescope Scientific Association 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) European Union: OPTICON (I3) and ASTRONET (ERA-Net), grants , ~500k DKK Villum Kann Rasmussen Foundation (SONG project) (~10 MDKK) DNSRC: (~900 k DKK) 64

192 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, phone, ) Biocomplexity Niels Bohr Institute Mogens Høgh Jensen, Professor, Head of Center, , 1. Description of Research Field The group has research efforts in a large variety of fields within modern biophysics and more classical complex systems. A main topic is dynamical genetic networks, protein networks and gene regulation where we formulate equations and algorithms for the regulatory networks and compare to experiments. On the experimental side the focus is on single molecule investigations (using optical tweezers) and membranes, in particular nerve impulses and anesthesia. In classical complex systems the topics are: sono-luminescence, turbulence, fracture and fragmentation, fractals, complex and citation networks, agent modelling, and econophysics. 2. Five newer representative publications Efficient Optical Trapping and Visualization of Silver Nanoparticles, L. Bosanac, T. Aabo, P.M. Bendix, & L. Oddershede, Nano Letters, vol. 8 p (2008). Stable Single Bubble Sono-luminescence without the Presence of Noble Gases, M.T. Levinsen & J.S. Dam, Europhysics Letters 80, (2007). The Thermodynamics of General Anesthesia, T. Heimburg and A. D. Jackson, Biophys. J. 92: (2007). Oscillation Patterns in Negative Feedback Loops, S. Pigolotti, S. Krishna and M.H. Jensen, Proc.Nat.Acad.Sci. 104, (2007). Theoretical Analysis of Epigenetic Cell Memory by Nucleosome Modification, I.B. Dodd, M.A. Micheelsen, K. Sneppen & G. Thon, Cell 129: (2007). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 3,5 1 4,5 Assoc. Professor 5 5 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Villum Kann Rasmussen Foundation Danish National Research Foundation Danish Natural Science Research Council (DNSRC) Copenhagen University Excellence Program 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Danish Center for Biophysics - BioNET, is funded by the Villum Kann Rasmussen Foundation and is organized by a collaborative contract between Copenhagen University, University of Southern Denmark and Aalborg University. Center for Models of Life, C-Mol, has a collaborative contract with the National Institute of Health and Harvard University, University of Budapest and University of Adeleide. The optical tweezers group has a collaborative contract with Risoe, Technical University of Denmark. 65

193 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Computational Astrophysics Niels Bohr Institute Åke Nordlund, Professor, / , 1. Description of Research Field Computer simulations, supporting theoretical investigations and comparisons with observations in astrophysics. Topics: star formation, planet formation, solar physics, gamma-ray bursts, jets, accretion disks. Hall mark/specialty is to make direct, forward comparisons of models with observations, using realistic equations of state, magnetic fields, radiative energy transfer processes, and spectral diagnostics. Also participate in the PLANET & SONG micro-lensing planet detection projects. 2. Five newer representative publications Beaulieu, J.-P.; Bennett, D. P.; Fouqué, P.; Williams, A.; Dominik, M.; Jorgensen, U. G. et. al; Nature 439, pp (2006) Fynbo, J.P.U.; Watson, D.; Thøne, C.C.; Sollerman, J.; Bloom, J.S.; Davis, T.M.; Hjorth, J.; Jakobsson, P.; Jøgensen, U.G., et al.; Nature 444, 1047 (2006) Padoan, P.; Nordlund, Å.; Kritsuk, A.G.; Norman, M.L.; Li, P.S.; Astrophysical Journal 661, pp (2007) Parnell, C. E., Haynes, A. L., and Galsgaard, K.; Astrophysical Journal 675, 1656 (2008) Scharmer, G. B.; Nordlund, Å.; Heinemann, T.; Astrophysical Journal 677, L149 (2008) 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor 2 ¼ 2,25 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D being hired now 2 5. Three important external sources of income/grants (Funding bodies) DCSC (Danish Center for Scientific Computing) Danish Natural Science Research Council VELUX Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) SOLAIRE: EU FP6 network with 12 other European nodes, funds 2 PhD students at NBI and networking activities, schools and meetings. ASTROSIM: European Science Foundation funded network supporting computational astrophysics in Europe; funds symposia, workshops, schools and visits. SONG: International collaboration construction a worldwide network of telescopes for the detection of extrasolar planets, and for detecting stellar oscillations. 66

194 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institute Jens Hjorth, Professor, , 1. Description of Research Field The research group studies the nature of the mysterious dark energy and dark matter. The existence of dark matter is inferred through its gravitational effects on ordinary, visible matter. The existence of dark energy is inferred from its effect on the expansion of the Universe. Our goal is to attain a coherent understanding of the dark Universe through detailed investigations of cosmic lighthouses, such as gamma-ray bursts and supernovae in a unified observational and theoretical framework. 2. Five newer representative publications Johan Fynbo et al. No supernovae associated with two long-duration γ-ray bursts, Nature 444, 1047 (2006). Tamara Davis et al. Scrutinizing exotic cosmological models using ESSENCE supernova data combined with other cosmological probes, Astrophysical Journal 666, 716 (2007). Signe Riemer-Sørensen et al. Searching for decaying axionlike dark matter from clusters of galaxies", Physical Review Letters 99, (2007). Marceau Limousin et al. Combining strong and weak gravitational lensing in Abell 1689, Astrophysical Journal 668, 643 (2007). Susanne Höfner & Anja C. Andersen, Winds of M- and S-type AGB stars: an unorthodox suggestion for the driving mechanism, Astronomy & Astrophysics 465, 39 (2007). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish National Research Foundation European Union (Marie Curie programs) Danish Natural Science Research Council: Instrument Center for Danish Astrophysics 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) UltraVISTA 5-year collaborative survey involving 70 scientists, co-led by research group. X-shooter A new instrument for the Very Large Telescope, consortium of 5 countries. JANUS A proposed NASA space mission, consortium of US, UK, Spain, and DK. 67

195 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Earth and Planetary Physics Niels Bohr Institute Carl Christian Tscherning, Professor, , 1. Description of Research Field Geodesy: Shape and Gravity field of the Earth and Planets, Oceanography: Physical processes and constitution of the ocean, Meteorology: Dynamic and physics of the atmosphere and climate, including models and numerical methods, Theoretical geophysics: modelling and simulation of processes and constitution of the Earth and Planets, Planetary research: Mars surface constitution and properties. Magnetic field measurement and modelling. 2. Five newer representative publications Camilla W. Stjern, Jón Egill Kristitjánsson and Aksel Walløe Hansen Global dimming and global brightening an analysis of surface radiation and cloud cover data in northern Europe, Int. J. CLIMATOLOGY2008, DOI: /joc.1735 Hirata, T. and Højerslev, N.K. Relationship between the irradiance reflectance and inherent optical properties of seawater. J. Geophysical Research, Vol. 113, C03030, doi: /2007JC004325, 2008 Arabelos, D.N., R. Forsberg and C.C. Tscherning: On the a-priori estimation of collocation error-covariance functions. A feasibility study. Geoph.J.Int.,doi: /j X x. Arabelos, D. and C.C. Tscherning: Error-covariances of the estimates of spherical harmonic coefficients computed by LSC, using second-order radial derivative functionals associated with realistic GOCE orbits. J.Geodesy, DOI /s , Hansen T. M., Journel A.G., Tarantola A. and Mosegaard K., Linear Inverse Gaussian Theory and Geostatistics, Geophysics 71(6), pp. R101-R111, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 4 4 Assoc. Professor Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) European Space Agency, ESA Lundbeck Foundation Danish Natural Science Research Council (DNSRC) CEEH, Centre for Energy, Environment and Health 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) ESA-GOCE, Center for Energy, Environment and Health Danish Technical University/SPACE 68

196 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Eksperimental Subatomic Physics Niels Bohr Institute Hans Bøggild, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field Tests of Standard model predictions and search for signatures of new physics beyond the standard model. The ATLAS experiment at the CERN LHC. (HEP Group). Relativistic Heavy Ion Collisions. Physics of the Quark Gluon Plasma. The ALICE Experiment at the CERN LHC. (HEHI Group). 2. Five newer representative publications Quark gluon plasma and color glass condensate at RHIC. The perspective from the BRAHMS experiment. Nucl.Phys.A 757(2005)1-27. Nuclear Modification Factor for Charged Pions and Protons at Forward Rapidity in Central Au+Au Collisions at 200-GeV, BRAHMS Collaboration (I. Arsene et al.). Phys.Lett.B650: , The ALICE Experiment at the CERN LHC, The ALICE Collaboration, K. Aamodt et al.,,jinst 3 (2008) The ATLAS Experiment at the CERN Large Hadron Collider, The ATLAS Collaboration, G. Aad et al. JINST 3 (2008) Search for pentaquark states in Z decays, The ALEPH Collaboration, S. Shael et al. Phys. Lett. B599 (2004) Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 3 3 Assoc. Professor 6 6 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 9 9 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council Carlsberg Foundation Danish Research Training Committee European Union Danish Center for Scientific Computing (DCSC) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) NICE ALICE (MoU) ATLAS (MoU) EGEE-II/KNOWARC 69

197 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Ice and Climate Research Group/Centre for Ice and Climate Niels Bohr Institute Dorthe Dahl-Jensen, Professor, Centre leader, , 1. Description of Research Field The work at the Centre for Ice and Climate / The Ice and Climate Research Group is focused on understanding past, present, and future climate based on data obtained from drilling and analysis of deep ice cores in Central Greenland and Antarctica. The group is in charge of the Greenland deep drilling operations that are performed within a broad international framework. The group runs several ice core analysis labs and interprets the results to increase understanding of the dynamics of past climate and to improve the modeling of future climate and the fate of the Greenland ice cap. 2. Five newer representative publications Steffensen, J. P., K. K. Andersen, M. Bigler, H. B. Clausen, D. Dahl-Jensen, H. Fischer, K. Goto-Azuma, M. Hansson, S. J. Johnsen, J. Jouzel, V. Masson-Delmotte, T. Popp, S. O. Rasmussen, R. Röthlisberger, U. Ruth, B. Stauffer, M.-L. Siggaard-Andersen, Á. E. Sveinbjörnsdóttir, A. Svensson and J. W. C. White (2008). "Highresolution Greenland ice core data show abrupt climate change happens in few years." Science 321(5889): Lüthi, D., M. L. Floch, B. Bereiter, T. Blunier, J.-M. Barnola, U. Siegenthaler, D. Raynaud, J. Jouzel, H. Fischer, K. Kawamura and T. F. Stocker (2008). "High-resolution carbon dioxide concentration record 650, ,000 years before present." Nature 453(7193): Lambert, F., B. Delmonte, J. R. Petit, M. Bigler, P. R. Kaufmann, M. A. Hutterli, T. F. Stocker, U. Ruth, J. P. Steffensen and V. Maggi (2008). "Dust-climate couplings over the past 800,000 years from the EPICA Dome C ice core." Nature 452(7187): Willerslev, E., E. Cappelline, W. Boomsma, R. Nielsen, M. B. Hebsgaard, T. B. Brand, M. Hofreiter, M. Bunce, H. N. Poinar, D. Dahl-Jensen, S. Johnsen, J. P. Steffensen, O. Bennike, J.-L. Schwenninger, R. Nathan, S. Armitage, C.-J. d. Hoog, V. Alfimov, M. Christl, J. Beer, R. Muscheler, J. Barker, M. Sharp, K. E. H. Penkman, J. Haile, P. Taberlet, M. T. P. Gilbert, A. Gasoli, E. Campani and M. J. Collins (2007). "Ancient biomolecules from deep ice cores reveals a forested southern Greenland." Science 317(5834): Vinther, B. M., H. B. Clausen, D. A. Fischer, R. M. Koerner, S. J. Johnsen, K. K. Andersen, D. Dahl-Jensen, S. O. Rasmussen, J. P. Steffensen and A. M. Svensson (2007). "Synchronizing ice cores from the Renland and Agassiz ice caps to the Greenland ice core chronology." Journal of Geophysical Research 113 (D8). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 6 6 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) 70

198 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Nano Physics Niels Bohr Institute Jesper Nygård, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field Topics within condensed matter, solid state and nano physics, both theory and experiments. Quantum information technology, superconductivity, mesoscopic systems, electron transport, molecular devices, magnetism, ultra cold atoms (theory), thermodynamics (theory), growth of semiconductors, structural characterization of nanostructures using electron microscopy, synchrotron x-rays, and neutrons. An integral part of the Nano-Science Center and its University of Copenhagen Center of Excellence. Hosts the Center for Molecular Movies (Danish National Research Foundation). 2. Five newer representative publications J. Garde et al., A new dynamic mode in magnetic nanoparticles, (submitted 2008). G.M. Bruun et al., Collisional Properties of a Polarized Fermi Gas with Resonant Interactions, Phys. Rev. Lett. 100, (2008) M. Aagesen et al., Molecular Beam Epitaxy growth of free standing plane-parallel InAs nano plates Nature Nanotechnology 2, 761 (2007) S.A. Amelkin et al., Thermo-mechanical systems with several heat reservoirs: maximum power processes, J. Non-Equilibrium Thermodynamics 30, 76 (2005) J.R. Hauptmann et al., Electric-field controlled spin reversal in a quantum dot with ferromagnetic contact, Nature Physics 4, 373 (2008). J. Jensen and M. Rotter, Magnetic double-q ordering of tetragonal GdNi2B2C: A way to explain the magnetoelastic paradox, Phys Rev. B 77, (2008). D.W. Breiby et al., Simulating X-ray Diffraction of Textured Films, J. Appl. Cryst, 41, (2008). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor 2 2 Post-doc Ca Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. Ca. 10 Ca Ph.D. Ca Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council, Danish Research Council for Technology and Production Science Danish National Research Foundation European Union 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Nano-Science Center including University of Copenhagen Program of Excellence Danish National Advanced Technology Foundation Infrastructure funding (European XFEL project) 71

199 Group: Subgroup 1: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Quantum Optics and Ultra-Cold Atoms QUANTOP Niels Bohr Institute Eugene Polzik, Professor, , 1. Description of Research Field Quantum optics and quantum information science, experiment and theory. In particular, development of the quantum interface between light and matter, including ultracold degenerate gases and solid state. Quantum teleportation, quantum memory for light, entanglement between light and a Bose-Einstein condensate. Spin squeezing of atoms for improved accuracy of atom clocks. Generation of single photon and Schrödinger cat states of light. Quantum nanomechanics. Many-body theory and quantum information and communication theory. 2. Five newer representative publications Quantum teleportation between light and matter. J. F. Sherson, H. Krauter, R. K. Olsson, B. Julsgaard, K. Hammerer, I. Cirac, and E. S. Polzik, Nature 443, 557 (2006). Experimental demonstration of quantum memory for light. B. Julsgaard, J. Sherson, J. Fiurášek, J.I. Cirac, and E.S. Polzik, Nature, 432, 482 (2004). A single-photon transistor using nanoscale surface plasmons, A.S. Sørensen, E. A. Demler, and M.D. Lukin, Nature Physics 3, 807 (2007). Spin Squeezing of Atomic Ensembles via Nuclear-Electronic Spin Entanglement, T. Fernholz, H. Krauter, K. Jensen, J. F. Sherson, A. S. Sørensen, and E.S. Polzik, Phys. Rev. Lett. 101, (2008). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 4 4 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish National Research Foundation Danish Natural Science Research Council European Union, Future and Emerging Technologies Division 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) QUANTOP Danish Quantum Optics Center, collaborative project between NBI and University of Aarhus, Director E. Polzik European projects: QAP (Qubit Applications), QUROPE (European coordination action in quantum information processing, Coordinator - E. Polzik). 72

200 Group: Subgroup 2. Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Quantum Optics and Ultra-Cold Atoms Cold and Ultracold Atoms Niels Bohr Institute Eugene Polzik, Professor, , 1. Description of Research Field Working on new techniques to cool atoms and their application in ultra precise measurements. High precision Atomic Clocks based on Alkaline Earth atoms, Novel techniques for cooling of Alkaline Earth atoms, Search for time drift in fundamental constants, Novel Fiber Ring laser sources, fiber filters, fiber amplifiers. 2. Five newer representative publications A. D. Ludlow, T. Zelevinsky, G. K. Campbell, S. Blatt, M. M. Boyd, M. H. G. de Miranda, M. J. Martin, J. W. Thomsen, S. M. Foreman, Jun Ye, et al: Sr Lattice Clock at 1 x Fractional Uncertainty by Remote Optical Evaluation with a Ca Clock. Science, Science Express, February 14; / Science , (2008). S. Blatt, A. D. Ludlow, G. K. Campbell, J. W. Thomsen, T. Zelevinsky, M. M. Boyd, and J. Ye, X. Baillard, M. Fouché, R. Le Targat, A. Brusch, and P. Lemonde, M. Takamoto, F.-L. Hong, and H. Katori, V. V. Flambaum: New Limits on Coupling of Fundamental Constants to Gravity using 87 Sr Optical Lattice Clocks. Phys. Rev. Lett. 100, , (2008). C. V. Nielsen, J. Lyngsø, A. Thorseth, M. Galuozis, K. T. Therkildsen, E. van Ooijen, and J. W. Thomsen: Characterization of a Cloverleaf-magnetic trap by Zeeman spectroscopy. Eur. Phys. J. D 48, 111 (2008). C. B. Olausson, C. I. Falk, J. K. Lyngsø, B. B. Jensen, K. T. Therkildsen, J. W. Thomsen, K. P. Hansen, A. Bjarklev and J. Broeng: Amplification and ASE suppression in a polarization-maintaining ytterbium-doped all solid photonic bandgap fibre Accepted for publication in Optics Express 17 (2008). G. K. Campbell, A. D. Ludlow, S. Blatt, J. W. Thomsen, M. J. Martin, M. H. de Miranda, T. Zelevinsky, M. M. Boyd, J. Ye, S A. Diddams, T. P. Heavner, T. E. Parker and S. R. Jefferts: The Absolute Frequency of the 87 Sr optical clock transition. Metrologia , (2008). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Carlsberg Foundation Lundbeck Foundation Brd. Hartmanns Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Collaboration with JILA, University of Colorado, USA. Collaboration with NIST, Gaithersburg, USA. Collaboration with University of Utrecht, Holland 73

201 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Theoretical Particle Physics and Cosmology Niels Bohr Institute Niels Obers, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field The group is involved in a wide scope of research activities centered around quantum theories of gauge fields, gravity and astrophysics. Research areas include the Standard Model, Quantum Chromodynamics, Lattice Simulations, Cosmology, Physics of Cosmic Microwave Background, Black Holes, Matrix Theory and String Theory. More specific research topics include gauge/gravity duality, integrability and spin-chains, phases of black holes in higher dimensions, dynamical triangulations, QCD with imaginary chemical potential and analysis of CMB. 2. Five newer representative publications J. Ambjorn, A. Gorlich, J. Jurkiewicz and R. Loll, Planckian Birth of the Quantum de Sitter Universe, Phys. Rev. Lett. 100 (2008) [arxiv: [hep-th]]. G. Akemann, P.H. Damgaard, J.C. Osborn and K. Splittorff, A new Chiral Two-Matrix Theory for Dirac Spectra with Imaginary Chemical Potential, Nucl. Phys. B766 (2007), P.Y. Casteill and C. Kristjansen, The Strong Coupling Limit of the Scaling Function from the Quantum String Bethe Ansatz, Nucl. Phys. B 785 (2007) 1 [arxiv: [hep-th]]. G. Dvali, H.B. Nielsen and N. Tetradis, Localization of Gauge Fields and Monopole Tunnelling, Phys. Rev. D77 (2008) [arxiv: [hep-th]]. R. Emparan, T. Harmark, V. Niarchos, N.A. Obers and M.J. Rodriguez, The Phase Structure of Higher- Dimensional Black Rings and Black Holes, JHEP 0710, 110 (2007) [arxiv: [hep-th]]. 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council (DNSRC) Carlsberg Foundation Japanese Society for the Promotion of Science (JSPS) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) EU Research Training Network ENRAGE (Random Geometry and Random Matrices: From Quantum Gravity to Econophysics) EU Research Training Network FORCESUNIVERSE (Constituents, Fundamental Forces and Symmetries of the Universe) EU Excellence Grant (Gauge Theories of Fundamental Interactions: Theory and Phenomenology). 74

202 DEPARTMENT OF MATHEMATICAL SCIENCES 75

203 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Algebra and Number Theory Mathematical Sciences Ian Kiming, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field The group covers 9 distinct areas of mathematics. A common feature in the group members research is the dominating use of algebraic (and combinatorial) methods. These methods are used to study fundamental questions about structures such as polynomial equations, algebraic numbers, algebraic curves, as well as much more abstract structures that have their roots in basic and partly unsolved problems. Examples of applications of this area of mathematics are coding theory and cryptography. 2. Five newer representative publications H.-B. Foxby, A. Frankild: Cyclic modules of finite Gorenstein dimension and Gorenstein rings, Illinois J. Math. 51 (2007), S. Jøndrup: The geometry of noncommutative plane curves, to appear in Communications in Algebra September 2008 (9 pages). I. Kiming: New models for the action of Hecke operators in spaces of Maass wave forms, Ann. Inst. Fourier (Grenoble) 57 (2007), J. B. Olsson, D. Stanton: Block inclusions and cores of partitions. Aequationes Math. 74 (2007), D. Laksov, A. Thorup: A determinantal formula for the exterior powers of a polynomial ring, Indiana Univ. Math. J. 56 (2007), Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) None at the moment (but one post doc financed via the University of Copenhagen Excellence Program). 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) None at the moment. 76

204 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Geometric Analysis and Mathematical Physics Mathematical Sciences Bergfinnur Durhuus, Professor, , 1. Description of Research Field The group covers research in a wide range of fields related to mathematical analysis, in particular, geometric analysis and mathematical physics. The topics include the representation theory of continuous symmetry groups, classical analysis, analytic number theory, numerical analysis with applications in financial mathematics and history of mathematics with emphasis on the history of analysis and the interplay of mathematics and physics. In mathematical physics the research is on the rigorous analysis of the structure of matter and quantum gravity. The geometric analysis concentrates on partial differential operators on manifolds and related geometric invariants. 2. Five newer representative publications van den Ban, E. P.; Schlichtkrull, H., A Paley-Wiener theorem for reductive symmetric spaces. Annals of Math. (2) 164 (2006), no. 3, C. Berg and H. L. Pedersen, The Chen-Rubin conjecture in a continuous setting, Methods and Applications of Analysis, 13, (2006), Chassaing, Ph. and Durhuus, B. Local limit of labeled trees and expected volume growth in a random quadrangulation. Ann. Probab. 34 (2006), G. Grubb, Spectral boundary conditions for generalizations of Laplace and Dirac operators, 2003, Comm. Math. Phys., 240, Hugger, Jens: Wellposedness of the boundary value formulation of a fixed strike Asian call option. Journal of Computational and Applied Mathematics 185(2) (2006) pp Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 6 6 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council European Union European Science Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Danish Natural Science Research Council network: Mathematical physics and partial differential equations Danish Natural Science Research Council network: "Matematikkens historie og filosofi" Marie Curie Research and Training Network: Random Geometry and Random Matrices (Enrage) Transfer of Knowledge project (EU): Harmonic analysis, Nonlinear Analysis and Probability, Wroclaw. European Research Group in Mathematics and Quantum Physics 77

205 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Matematical and Statistical Methods in Economics and Insurance Mathematical Sciences Thomas Mikosch, Professor, , 1. Description of Research Field The research of the group is oriented toward applications of mathematics and statistics in insurance and economics, including mathematical finance. The members of the group are responsible for the Bachelor and Master education in Actuarial Science (Laboratory of Actuarial Mathematics) and Mathematics & Economics at the University of Copenhagen. 2. Five newer representative publications T.G. Andersen, R.A. Davis, T. Mikosch, J.-P. Kreiss (Eds) The Handbook of Financial Time Series. Springer, Heidelberg, T. Moller and M. Steffensen, Market-Valuation Methods in Life and Pension Insurance. Cambridge University Press, T. Mikosch and G. Samorodnitsky, Scaling limits for cumulative input processes. Mathematics of Operations Research 32, , H. Kraft and M. Steffensen, Optimal Consumption and Insurance: A Continuous-Time Markov Chain Approach. Astin Bulletin 38, , 2007 J. Collamore and A. Hoeing, Small-time ruin for a financial process modulated by a Harris recurrent Markov chain. Finance and Stochastics 11, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council (DNSRC) Danish Social Science Research Council (DSSRC) Villum Kann Rasmussen Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) DNSRC Research Grant (jointly with scientists in Aarhus): Multivariate risk models for finance and insurance ( ) DNSRC Research Grant (jointly with scientists in Copenhagen, Aalborg): Point process modeling and statistical inference. 78

206 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Non-commutative Geometry Mathematical Sciences Ryszard Nest, Professor, , 1. Description of Research Field The famous Gelfand theorem asserts that all properties of a compact topological space are encoded in terms of continuous complex-valued functions. Such functions form a commutative (under point-wise multiplication) C*-algebra. It has gradually become apparent that general (noncommutative) C*-algebras admit many constructions analogous to those familiar from classical geometry and topology. In this way, in noncommutative geometry (NCG) the focus is shifted from spaces as collections of points to abstract noncommutative algebras whose elements are thought of as functions on the underlying virtual quantum (or noncommutative) space. This point of view has been pursued with considerable success by Alain Connes and others for the past thirty years and nowadays various properties of a space, such as distances, volumes or "number of holes" can be expressed in the C*-algebraic language involving K-theory and cyclic homology. 2. Five newer representative publications Erik Christensen, Christina Ivan, Extension and degeneration of spectral triples, to appear in CMP S. Eilers, G. Restorff, and E. Ruiz. Automorphisms on Non-simple Cuntz-Krieger Algebras. in preparation. N. Grønbæk. Bounded Hochschild cohomology of Banach algebras with a matrix-like structure. Trans. Amer. Math. Soc., 358(6): , Meyer and R. Nest. The Baum-Connes conjecture via localisation of categories. Topology, 45(2): , M. Rørdam. A simple C-algebra with a finite and an infinite projection. Acta Math., 191: , Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor 2 2 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 2 2 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council (DNSRC) European Union 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) European Union network INTAS network University of Copenhagen Excellence Grant 79

207 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Statistics and probability theory Mathematical Sciences Martin Jacobsen, Professor, , 1. Description of Research Field The research in the group covers topics ranging from probability theory and mathematical statistics to applied statistics. Main themes include information theory, Markov processes, inference for statistical models based on stochastic processes, principles for statistical inference in general, asymptotic statistical theory, missing data and applications of statistical methodology and stochastic processes in bioinformatics, neurology, physiology, and earth science. 2. Five newer representative publications S. Ditlevsen and P. Lansky. Parameters of stochastic diffusion processes estimated from observations of first hitting times: application to the leaky integrate-and-fire neuronal model. Phys. Rev. E, 76 (2007), S. Ditlevsen and P. Lansky. Estimation of the input parameters in the Feller neuronal model. Phys. Rev. E, 73 (2006), J.L. Forman and M. Sørensen. The Pearson diffusions: A class of statistically tractable diffusion processes. Scand. J. Statist., 35 (2008), N.R. Hansen.Asymptotics for local maximal stack scores with general loop penalty. Ann. Appl. Probab. 16 (2006), M. Jacobsen and A.T. Jensen. Exit times for a class of piecewise exponential processes with two-sided jumps. Stoch. Proc. Appl. 117 (2007), Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural and Social Science Research Councils (DNSRC and DSSRC) European Union University of Copenhagen Excellence Program 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Danish Center for Accounting and Finance (DSSRC) Point Process Modelling and Statistical Inference (DNSRC) Center for Research in Econometric Analysis of Time Series (Danish National Research Foundation) 80

208 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Topology Mathematical Sciences Jesper Grodal, Professor, / , 1. Description of Research Field The group is concerned with research in topology, the study of geometric objects, or multidimensional shapes. The group is known in particular for its study of symmetry groups via topological tools and methods. This includes generalizations of the notion of a group of symmetries (p-compact groups, p-local finite groups), the study of ways to differentiate functions on arbitrary shapes (surgery theory), and the study of geometric objects whose points parametrize other geometric objects (moduli spaces). 2. Five newer representative publications K. Andersen, T. Bauer, J. Grodal, and E. Pedersen: A finite loop space not rationally equivalent to a compact Lie group Invent. Math.157 (2004) 1-10 I. Hambleton and E. Pedersen Topological equivalence of linear representations of cyclic groups. I, Ann. of Math. 161 (2005) N. Wahl Homological Stability for the mapping class groups of non-orientable surfaces Invent. Math 171 (2008), K. Andersen, J. Grodal, J. Møller, and A. Viruel: The classification of p-compact groups for p odd Ann. of Math. 167 (2008) K. Andersen and J. Grodal The classification of 2-compact groups J. Amer. Math. Soc. (to appear 2008, 47 pages). 3. Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Numbers are as of Sept. 1, Externally funded Profs+Assoc. Prof. are on leave from ordinary positions. 4. Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 5 5 Ph.D. 1 1 The group is still in a startup fase, and these numbers are expected to increase. Note that the term enrolled M.Sc. students is poorly defined since students currently are not formally assigned a research group. 5. Three important external sources of income/grants (Funding bodies) European Science Foundation Danish Natural Science Research Council (DNSRC) University of Copenhagen Program of Excellence Grant 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Large framework grant from DNSRC. Application for ESF Network grant under preliminary preparation. Application for NordForsk Nordic Network Grant under preliminary preparation. 81

209 82

210 DEPARTMENT OF COMPUTER SCIENCE 83

211 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Algorithms and optimization group Computer Science David Pisinger, Professor, , 1. Description of Research Field Optimization is becoming a key activity in production, logistics and public administration. As most optimization problems are hard to solve it is challenging to develop effective algorithms using theoretical insight. In the group we work on various problems (in logistics, production planning, network design, protein folding and evolutionary trees) using a wealth of different approaches spanning from mathematical programming to geometrical approaches. The main goal is to develop efficient solution methods for large-scale complex problems. 2. Five newer representative publications M. Brazil, D. A. Thomas, J. F. Weng, and M. Zachariasen Canonical Forms and Algorithms for Steiner Trees in Uniform Orientation Metrics, Algorithmica, 44: , M. Jepsen, B. Petersen, S. Spoorendonk, D Pisinger Subset-Row Inequalities Applied to the Vehicle-Routing Problem with Time Windows, Operations Research 56: , M. Paluszewski and P. Winter, Protein Decoy Generation using Branch and Bound with Efficient Bounding, to appear in Proc. of the 8th Workshop on Algorithms in Bioinformatics (WABI), Lecture Notes in Bioinformatics D. E. Petersen, H. H. B. Sørensen, S. Skelboe, P. C. Hansen and K. Stokbro, Block tridiagonal matrix inversion and fast transmission calculations, Journal of Computational Physics, 227: D. Pisinger and S. Ropke. A general heuristic for vehicle routing problems. Computers and Operations Research, 34: , Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor 2 2 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 7 7 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) NABIIT: Prallel Algorithms for Computational Nano-Science (NanoPar) Danish Natural Science research Council: Applications of Network Design to Molecular Biology Danish Council for Technology and Innovation: Industrial PhD 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) NEXT project (Microsoft Development Center Copenhagen) Container Loading (Natuzzi, Santermo, Italy) Transportation Logististics (Natuzzi, Santermo, Italy) 84

212 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) DistLab Computer Science Brian Vinter, Professor with special duties, , 1. Description of Research Field Distributed systems including grid computing, networks, sensor networks, operating systems, databases, mobility, reliability, and persistence, parallel and concurrent processing. Lately the group has focused on scientific problems, i.e. collection of scientific data through sensor-networks, storing huge scientific datasets in databases and processing scientific data on supercomputers. 2. Five newer representative publications Hans H Happe, TCP Input Threading in High Performance Distributed Systems, Communicating Process Architectures 2006, Proceedings of the 29th WoTUG Technical Meeting. Martin Rehr and Brian Vinter. Application porting and tuning for the CELL-BE processor, in proc. of PARA 2008 (to appear). Rasmus Andersen and Brian Vinter, The Scientific Byte Code Virtual Machine, in the proc. of GCA2008 (to appear). Leopold, Martin ; Chang, Marcus ; Bonnet, Philippe., Characterizing Mote Performance: A Vector-Based Methodology., s (Lecture Notes in Computer Science). Olivier Zendra, Eric Jul, Roland Ducournau, Etienne Gagnon, Richard E. Jones, Chandra Krintz, Philippe Mulet, Jan Vitek: Implementation, Compilation, Optimization of Object-Oriented Languages, Programs and Systems - Report on the Workshop ICOOOLPS 2007 at ECOOP 07 CoRR abs/ : Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 2 Assoc. Professor 1 1 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Centre for Scientific Computing Programme Commission on Strategic Growth Technologies Danish Natural Science Research Council 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Grid.dk a national collaboration to establish a Supercomputing Grid, DistLab is lead Mana an international collaboration for building sensor-networks for environmental monitoring, DistLab is lead Large-scale quantum simulations and informatics in nanocatalysis, international collaboration on scalable quantum simulation code for BlueGene computers, DTU is lead DistLab heads the Computer Science. 85

213 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Image Group Computer Science Mads Nielsen, Professor, / , 1. Description of Research Field The synthesis, processing and analysis of images. The major theoretical challenge is in combining the relevant aspects of statistical learning, geometry, physics and finite resolution measurements and representations into a coherent mathematical model and computational theory. Secondly to use large medical image databases to infer relations between images and health. Applications are primarily in medicine, but also in robot vision, video processing, satellite imaging and computer games. 2. Five newer representative publications Anne Cuzol, Kim Steenstrup Pedersen, and Mads Nielsen, Field of particle filters for image in painting. Journal of Mathematical Imaging and Vision, 31(2-3): , Bo Markussen, Jon Sporring, and Kenny Erleben. Guessing tangents in normal flows. Journal of Mathematical Imaging and Vision, 31(2-3): , Søren I. Olsen, and Adrien Bartoli. Implicit non-rigid structure-from-motion with priors. Journal of Mathematical Imaging and Vision, 31(2-3): , Arish Asif Qazi; Erik Dam; Marco Loog; Mads Nielsen; Francois Bernard Lauze; Claus Christiansen. A variational method for automatic localization of the most pathological ROI SPIE Medical Imaging. Arish Asif Qazi; Erik Dam; Mads Nielsen; Morten Karsdal; Claus Christiansen. Osteoarthritis cartilage is more homogeneous than healthy cartilage Idenfication of a superior ROI co-localized with a major risk factor for osteoarthritis. Academic Radiology, 14(10): , Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Council, Danish Research Council for Technology and Production Science, and Program Commission on Strategic Growth Technologies (formerly NABIIT) European Union, People Program Corporate funding (e.g. Nordic Bioscience A/S, AstraZeneca) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) VISIONTRAIN, Marie Curie Research Training Network (11 European sites) COPD CT Image Analysis (DIKU, AstraZeneca, Danish Lung Cancer Society) LImB (DIKU, Nordic Bioscience, Danish Research Foundation) 86

214 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Systems Design and Human-Computer Interaction (HCI) Computer Science Erik Frøkjær, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field Systems Design treats the study of development, use, and deployment of IT tools and computer-based information systems, both in people s everyday life and in organizations. The study of interaction between people and IT tools is the key focus in our research. Empirical studies designed to explore important theoretical assumptions in the field play a prominent part, as well as innovative and experimental user interfaces. 2. Five newer representative publications Frøkjær, E. and Hornbæk, K Metaphors of human thinking for usability inspection and design. ACM Trans. Comput.-Hum. Interact. 14, 4, Article 20 (January 2008), 33 pages. Hornbæk, K. & Frøkjær, E. (2008). A Study of the Evaluator Effect in Usability Testing. Human-Computer Interaction, Volume 23, No. 3, pp Hornbæk, K. and Hertzum, M Untangling the usability of fisheye menus. ACM Trans. Comput.-Hum. Interact. 14, 2, Article 6 (August 2007), 32 pages. Strom, G Stories with emotions and conflicts drive development of better interactions in industrial software projects. In Proceedings of the 2007 Conference of the Computer-Human interaction Special interest Group (Chisig) of Australia on Computer-Human interaction: Design: Activities, Artifacts and Environments (Adelaide, Australia, November 28-30, 2007). OZCHI '07, vol ACM, New York, NY, Uldall-Espersen, T., Frøkjær, E., and Hornbæk, K Tracing impact in a usability improvement process. Interact. Comput. 20, 1 (Jan. 2008), Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Research Agency, NaBiIT European Union, COST Programme, Action 294. MAUSE project. 6. Three important collaborative research contracts/grants ( Inter- & national) The USE project Usability Evaluation and Software Design: Bridging the Gap. The MAUSE project Towards Maturation of Information Technology Usability Evaluation. Netowrk of Excellence. The Cultural Usability project Involving the quality of Information and Communication Technology through an Understanding of Culturally Sensitive Aspects of Usability Evaluation Methods. 87

215 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Theory and Practice of Programming Languages (TOPPS) Computer Science Fritz Henglein, Professor with special duties, , 1. Description of Research Field Foundations of computing (including computability, complexity, logic, type theory); programming language theory, technology and applications; algorithmics-based andformal-methods/semanticsbased software development. The research is characterized bydevelopment and application of logical and mathematical methods for designing, analyzing and implementing high-level programming and specification languages, withapplications anywhere representation and implementation/manipulation of dynamic processes is required, e.g. domain-specific languages, operating system code, enterprise resource planning. 2. Five newer representative publications F. Henglein, K Friis Larsen, J Grue Simonsen, C Stefansen, POETS: Process-Oriented Event-driven Transaction Systems, J. Logic and Algebraic Programming, Nov F. Henglein, Generic Discrimination: Sorting and Partitioning Unshared Data in Linear Time. Proc. Int l Conf. on Functional Programming, Sep Jesper Andersen, Julia L. Lawall, Generic Patch Inference, 23rd IEEE/ACM International Conference on Automated Software Engineering, Sep T. Yokoyama, H. B. Axelsen, and R Glück, Reversible Flowchart Languages and the Structured Reversible Program Theorem, Proc. Int Conf. Automata, Languages and Programming. Springer LNCS, vol. 5126, July Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor mso Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Not included: 1 assoc. prof. on leave in industry, 3 long-term faculty guests 4. Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish National Advanced Technology Foundation Danish Natural Science Research Council and Danish Research Council for technology and Production Sciences Industrial (Microsoft Development, IBM Research) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Coccinelle: DIKU-INRIA research project 3d generation enterprise resource planning systems (3gERP): CBS-DIKU-Microsoft TrustCare: ITU-DIKU- Resultmaker 88

216 NATURAL HISTORY MUSEUM OF DENMARK 89

217 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Botany Natural History Museum of Denmark Henning Knudsen, Assoc. Professor , 1. Description of Research Field Research is focused on terrestrial and marine plants and fungi, with main emphasis on phylogeny, taxonomy, biodiversity, biogeography, evolution, and conservation. The projects are concentrated in the North Atlantic area (Denmark, Greenland and the Faroe Islands), East Asia (Thailand, China, Siberia) and the horn of Africa (Ethiopia, Sudan, Somalia). Ex situ conservation biology is studied and performed e.g. through tissue cultures and propagation in greenhouses. 2. Five newer representative publications Friis, I.: The Tropical East African Urticaceae as a sample plant biodiversity study: What does it show about taxa, habitats, existing scientific collections and protected areas? - African J. Ecology 46, Suppl. 1, Oxford, 2008, pp Knudsen, H. & J. Vesterholt (eds): Funga Nordica Agaricoid, boletoid and cyphelloid genera. Nordsvamp, Copenhagen, 2008, 968 pp. Nielsen, R.: Ulvales p.p. In: J. Brodie, C.A. Maggs & D.M. John (eds): Green Seaweeds of Britain and Ireland. British Phycological Society, 2007, 242 pp. Pedersen, H. Æ. & Faurholdt, N.: Ophrys: the bee orchids of Europe. - Kew Publishing, Royal Botanic Gardens, Kew, 2007, 297 pp. Ryding, O.: Pericarp structure and phylogeny of the Phlomis group (Lamiaceae subfam. Lamioideae). Bot. Jahrb. Syst. 127: , Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 2 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Aage V. Jensens Naturfond Carlsberg Foundation The Andrew W. Mellon Foundation 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) African Plant Initiative Enreca Funga Nordica 90

218 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Entomology Natural History Museum of Denmark Thomas Pape, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field Systematic Entomology: Collection-based research in taxonomy and systematics of terrestrial arthropods (more than half of all life forms on our planet), including detailed morphological and phylogenetic investigations drawing on a broad spectrum of anatomical characters and implementing use of molecular markers at all taxonomic levels. Setting standards for biodiversity assessment of terrestrial arthropods and serving society with global authority files on scientific names. 2. Five newer representative publications Cardoso, P., Scharff, N., Gaspar, C., Henriques, S.S., Carvalho, R., Castro, P.H., Schmidt, J.B., Silva, I., Szüts, T., Castro, A. & Crespo, L.C Rapid biodiversity assessment of spiders (Araneae) using semi-quantitative sampling: a case study in a Mediterranean forest. Insect Conservation and Diversity 1: Damgaard, J., Klass, K.-D., Picker, M.D. & Buder, G Phylogeny, mtdna sequence diversity, and historical biogeography of heelwalkers; evidence of additional taxa in South Africa (Insecta: Mantophasmatodea) Molecular Phylogenetics and Evolution 47: Kristensen, N.P., Scoble, M.J & Karsholt, O Lepidoptera phylogeny and systematics: the state of inventorying moth and butterfly diversity. Zootaxa 1668: Pape, T., Thompson, F.C. & Szpila, K What s in a frog stomach? Solving a 150 year old mystery (Diptera: Calliphoridae). Systematic Entomology 33: Vilhelmsen, L., Turrisi, G.F. & Beutel, R.G Distal leg morphology, subgenual organs and host detection in Stephanidae (Insecta, Hymenoptera). Journal of Natural History 42: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 2 Assoc. Professor 3 3 Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Natural Science Research Foundation (DNSRC) Villum Kann Rasmussen Foundation European Union: Marie Curie Intra-European Fellowship 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Special Faculty Funds: Phylogeny of the smaller majority a Tree of Life approach. DNSRC frame grant: Phylogeny of Megadiverse Taxa: a Tree of Life Approach to the Terrestrial Arthropods University of Copenhagen Program of Excellence in Macroecology and Evolution (Biological Institute at KU). FlyTREE (National Science Foundation (NSF) funded AToL project on Diptera phylogeny). Phylogeny of Spiders (NSF-funded AToL project on spider phylogeny). HymAToL (NSF-funded AToL project on Hymenoptera phylogeny). 91

219 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Geology Natural History Museum of Denmark David Harper, Professor and Head of Geology, , 1. Description of Research Field Geology is the study of the composition and structure of the Earth, the evolution of biological and geological processes through deep time, and its relationship to other bodies in space and the Solar System. Particular focuses of the group are the environment and evolution of early Earth systems, the origin and evolution of the Solar System, biotic diversification and extinction events through time, mineral and petrological composition of the Earth and Quaternary climate change. 2. Five newer representative publications Benton, M.J. and Harper, D.A.T Introduction to Paleobiology and the Fossil Record. Wiley-Blackwell, Oxford. 598 pp. Bizzarro, M., Ulfbeck, D., Trinquier, A., Thrane, K., Connelly, J.N. and Meyer, B.S Evidence for a Late Supernova Injection of 60 Fe into the Protoplanetary Disk. Science 316, Kjær, K.H., Larsen, E., Funder, S., Demidov, I., Jensen, M., Håkansson, L. and Murray, A Euarasian icesheet interaction in northwestern Russia throughout the late Quaternary. Boreas 35, Rosing, M.T., Bird, D.K., Sleep, N.H., Glassley, W. and Aberède, F The rise of the continents An essay on the geologic consequences of photosynthesis. Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology 232, Schmitz, B., Harper, D.A.T., Peucker-Ehrenbrink, B., Stouge, S., Alwmark, C., Cronholm, A., Bergström, S.M., Tassinari, M. and Wang Xiaofeng Asteroid breakup linked to the Great Ordovician Biodiversification Event. Nature Geoscience 1, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 2 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) University of Copenhagen Program of Excellence Danish Natural Science Research Council Commission for Scientific Research in Greenland (KVUG) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Danish National Research Foundation: NordCEE Nordic Center for Earth Evolution (Rosing is co-leader of the project). University of Copenhagen Program of Excellence: Stardust to planets Unravelling the origins of the Solar System (Bizzarro is program leader). EU financed SYNTHESYS/SYNTHESYS_2 infrastructure program for guest researchers to museum collections (Harper is deputy leader of Copenhagen facility). 92

220 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Invertebrate Zoology Natural History Museum of Denmark Jørgen Olesen, Assoc. Professor, , 1. Description of Research Field Evolutionary relationship (systematics), diversity and zoogeography of invertebrates (molluscs, annelids, crustaceans, etc.), which comprise the majority of all animal species living in the world oceans. A variety of disciplines is involved, spanning from reconstruction of evolutionary history, both at high and low taxonomic level, to surveys of the Boreal, Arctic, and Danish fauna. The research is primarily collection-based and includes DNA-based systematics, anatomical studies using cutting-edge methods in light and electron microscopy, as well as various classical methods. 2. Newer representative publications Glenner, H., Thomsen, P. F., Hebsgaard, M. B., Sørensen, M. V. & Willerslev E The Origin of Insects. Science 314: Eibye-Jacobsen, D A preliminary phylogenetic analysis of Poecilochaetidae (Annelida: Polychaeta). Marine Ecology 26: Richter, S., J. Olesen and W. C. Wheeler Phylogeny of Branchiopoda (Crustacea) based on a combined analysis of morphological data and six molecular loci. Cladistics 23: Dunn, C. W., Hejnol, A., Matus, D. Q., Pang, K., Browne, W. E., Smith, S. A., Seaver, E., Rouse, G. W., Obst, M., Edgecombe, G. D., Sørensen, M. V., Haddock, S. H. D., Schmidt-Rhaesa, A., Okuso, A., Kristensen, R. M., Wheeler, W. C., Martindale, M. Q. & Giribet, G Broad phylogenomic sampling improves resolution of the animal tree of life. Nature 452: Sørensen, M. V., Hebsgaard, M. B., Heiner, I., Glenner, H., Willerslev, E. & Kristensen, R. M New Data from an Enigmatic Phylum: Evidence from molecular sequence data supports a sister group relationship between Loricifera and Nematomorpha. Journal of Zoological Systematics and Evolutionary Research 46: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 4 4 Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish National Science Foundation European Union American National Science Foundation (NSF) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) AtoL project (Assembling the Tree of Life) financed by NSF: Protostome tree of life, Zoological Museum Galathea 3 project (Villum Kann Rasmussen Foundation), Ecdysozoa frame grant from the Danish Natural Research Council 93

221 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Laboratory of Molecular Systematics Natural History Museum of Denmark Ole Seberg, Professor with special duties, , 1. Description of Research Field Comparative Evolution of Plant Organelle Genomes - Monocotyledon phylogeny Molecular Evolution of Transposable elements Plant barcoding Reticulate Evolution (allopolyploidy) Phylogenetic analysis of Large Data Sets Alignment of DNA Sequences - Global Change og arktisk vegetationshistorie Evolution and biogeography of moss bugs (Hemiptera-Coleorrhynca: Peloridiidae) 2. Five newer representative publications Petersen, G., Seberg, O., Davis, J. I. & Stevenson, D. W RNA editing and phylogenetic reconstuction in two monocot mitochondrial genes. Taxon 55: Chase, M. W., Cowan, R. S., Hollingsworth, P. M., van den Berg, C., Madriñan, Petersen, G., Seberg, O., Jørgensen, T., Cameron, K. M., Carine, M., Pedersen, N., Hedderson, T. A. J., Conrad, F., Salazar, G. A., Richardson, J. E., Hollingsworth, M. L., Barraclough, Kelly, L.& Wilkinson, M A proposal for a standardized protocol to barcode all land plants. Taxon 56: Seberg, O. & Petersen, G Assembling the Tree of Life Magnitude, shortcuts, and pitfalls. Pp, in Hodkinson T.R. & Parnell, J.A.N. (eds.) Reconstructing the tree of life: taxonomy and systematics of species rich groups. Systematics Association Special Volume Series 72. Seberg, O. & G. Petersen, G Phylogeny of the Triticeae (Poaceae) based on three organelle genes, two single-copy nuclear genes, and morphology. Aliso 23: Petersen, G. & Seberg, O Phylogenetic relationships of allotetraploid Hordelymus europaeus (L.) Harz (Poaceae: Triticeae). Pl. Syst. Evol. 273: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 2 2 Assoc. Professor 1 1 Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) European Union - SYNTHESYS Danish Natural Science Research Council Sloan & Moore Foundations 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) SYNTHESYS Network Activity E- Developing Storage and Retrieval Systems. Sloan & Moore - Establishing a standard DNA barcode for Land Plants. National Science Foundation - From Acorus to Zingiber: assembling the phylogeny of the monocotyledons. 94

222 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Vertebrate Zoology Natural History Museum of Denmark Jon Fjeldså, Professor, , 1. Description of Research Field The main focus is on evolutionary relationships, diversity and zoogeography of vertebrates (fish, herptiles, birds, mammals). In view of the public interest and request from Danish managing authorities there is a strong focus on the Danish fauna, and one section deals with Quaternary faunal history, based on excavations in Denmark in Greenland. The bird section is managing the ringing of birds in Denmark and Greenland. 2. Five newer representative publications Bønløkke J, Madsen JJ, Thorup K, Pedersen KT, Bjerrum M, Rahbek C Dansk Trækfugleatlas. Rhodos, 870 pp. Baagøe HJ & Jensen TS (eds) Dansk Pattedyratlas, Gyldendal, 392 pp. Fjeldså J & Burgess ND The coincidence of biodiversity pattern and human settlement in Africa. African Journal of Ecology 46 (Suppl. 1): Holland RA, Thorup K, Vonhof M, Cochran WW, Wikelski M Bat orientation using Earth s magnetic field. Nature 445: 702. Thorup K, Bisson I-A, Bowlin MS, Holland RA, Wingfield JC, Ramenofsky M, Wikelski M Evidence for a navigational map stretching across the continental U.S. in a migratory songbird. PNAS 104: Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc.Professor Assist. Professor 1 1 Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc Ph.D Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danida (4 mio) Aage V. Jensen Foundation (5 mio) National Environmental Institute (1.75 mio) 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Danish fish atlases (with DTU Aqua) Fehmern Belt environmental assessment (with DHI/BioConsult) Center for Macroecology and Evolution (with Biological Institute) 95

223 96

224 DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION 97

225 Group: Department: Group Leader: (Name, Position, Phone, ) Didactics of Science Department of Science Education Carl Winsløw, Professor, , 1. Description of Research Field Didactical design in science education: Learning and design theory, didactical engineering. Curriculum development and implementation, epistemological aspects of science in education. Students experiences and meaning making in science studies. In- and pre-service science teacher education at tertiary and upper secondary level. Informal learning environments: didactics in science centres and museums. 2. Five newer representative publications M. F. Mortensen & K. Smart (2007). Free-choice worksheets increase students exposure to curriculum during museum visits. Journal of Research in Science Teaching 44 (9), R. Evans & C. Winsløw (2007). Fundamental situations in teaching biology: The case of parthenogenesis. NORDINA, Nordic Studies in Science Education 2007/2, J. Dolin (2007). PISA - An example of the use and misuse of large-scale comparative tests. I S. Hopmann et al. (eds), PISA zufolge PISA - PISA According to PISA, pp Wien: LIT Verlag. F. V. Christiansen & C. Rump (2007). Getting it right: conceptual development from student to experienced engineer. European J. of Engineering Education 32 (4), L. Ulriksen & H. T. Holmegaard (2007). Projektarbejde på htx - erfaringer og udfordringer i projektvejledningen. MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik 2007/2, Staff (Number of full-time equivalents, primary group members) Positions Internally funded (ordinary) Externally funded Total Professor 1 1 Assoc. Professor Assist. Professor Post-doc Graduate students (Number currently enrolled) Type Internal External Total M.Sc. 2 2 Ph.D. 1+2/3 1+1/ Three important external sources of income/grants (Funding bodies) Danish Ministry of Education NorForsk (under Nordic Council of Ministers for Education and Research) European Union 6. Three important collaborative research contracts/grants (Inter- & national) Nordic Graduate School of Mathematics Education ( , about 10k DKK, shared with several Nordic research groups in mathematics education) Validation of PISA in a Danish context (500k DKK) Mind the Gap (FP7 project with 10 international partners; IND share is 121 k ) 98

226 Scientific staff at the Faculty of Science December 2008 Department Professor Assoc. Professor Assist. Professor Post doc Total Biology Exercise and Sport Sciences Geography and Geology Chemistry Niels Bohr Institute Mathematical Sciences Computer Science Natural History Museum of Denmark Science Education Total

227 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T ANALYSERAPPORT 26. SEPTEMBER 2008 Vedr.: Undervisningsmiljøvurdering 2007 SCIENCE CAMPUS PLAN & BYG Sagsbehandler: Henrik Kehler ØSTER VOLDGADE KØBENHAVN K Indledning:... 1 Sammenfatning:... 2 Beskrivelse og vurdering af indsatser på SCIENCE... 3 Bilag 1 - Analysedata... 5 Generelle forhold... 5 Kontakt til underviserne... 5 Brug af / og tilfredshed med Studievejledningen... 6 Socialt miljø og fællesskab... 7 Trivsel og Psykosocialt studiemiljø... 7 Fysiske rammer... 9 Æstetiske rammer Sikkerhed og Sundhed TLF DIR FAX MOB heke@science.ku.dk SAG: UMV Sagsnr. oplyses ved henv. Indledning: Undervisningsmiljøvurderingen (UMV) bygger på det vedtagne koncept i KU. Data er indhentet elektronisk via spørgeskemaer udsendt til alle studerende ved KU. Datamaterialet er samlet i systemet SurveyXact, hvorfra såvel hovedrapporten for KU og denne analyserapport er trukket. Fakultetet har organiseret UMV opgaven hos fakultetets arbejdsmiljøkonsulent Henrik Kehler, der organisatorisk er placeret i SCIENCE Campus Byg og Plan.

228 Ud fra UMV datamaterialet udpeges et antal indsatsområder af almen værdi for studiemiljøet på SCIENCE. Disse indsatsområder indgå i UMV handlingsplanerne og indgår bl.a. i ansøgninger til KUUR puljerne. Denne rapport behandler de samlede data/indsatser på SCIENCE niveau. Sammenfatning: Analyse af UMV resultaterne viser forhold, der kan medvirke til at højne tilfredsheden med studiemiljøet: Uddannelsen generelt Trivsel og socialt miljø Indsatsområder Præcisering af forventninger til de studerende Bedre tilbagemeldinger fra underviserne på den faglige indsats Oplevet ringe indflydelse på hvad der arbejdes med Fysiske rammer Mangel på stole / ergonomi Æstetiske rammer Ønske om bedre dækning af trådløse netværk Behov for flere tilslutningsmuligheder til el-udstyr særligt i auditorier, undervisningslokaler og arbejdsområder netværk Særligt DIKU, HCØ, AKI har problemer med træk og kulde Ønske om forbedring af de fælles indendørs områ- Styrker Let at få hjælp fra underviserne Tilfredshed med studievejledningen blandt brugerne Høj oplevet meningsfuldhed på studiet Mobning findes stort set ikke Den generelle tilfredshed med de fysiske rammer er relativ høj Lys, støj og orden ligger pænt højt Den generelle tilfredshed med de æstetiske rammer er SIDE 2 AF 17

229 der trods alt relativt højt SIDE 3 AF 17 Sikkerhed og adfærd Behov for styrkelse af sikkerhedsmæssig/arbejdsmiljøm æssig instruktion af studerende opfølgning på instruktion/brug af værnemidler Problemet med viden og adfærd om arbejdsmiljø, er ikke stort, men burde være mindre. Ud fra de åbne spørgsmål er der nogle positive forhold særligt fremhæves: Kong Frederik d. 9 hallen på IFI Kantinen/kantineformen på DIKU BioCenteret som helhed Sydenden af HCØ og auditorium 1 RF og NBI IGG som helhed Ud fra de åbne spørgsmål er der nogle negative forhold som særligt fremhæves: Store UP1 og lille UP1 på DIKU (knirken og knagen) Kulde og træk på AKI særligt auditorier og computerrum Lokalernes stand på DIKU Kulde og træk i Vandrehallen på HCØ Toiletternes rengøring HCØ, DIKU Temperaturer i auditorier generelt Svamp i studenterlokalerne på RF Særligt auditorierne 4,5,6 på HCØ fremhæves som værende i dårlig stand Beskrivelse og vurdering af indsatser på SCIENCE Fakultetet prioriterer følgende opgaver som konkretiseres i handleplaner:

230 1. Bedre stole med bedre indstillelighed Ergonomi og fleksibilitet i opstilling, Udarbejdelse af forslag inkl. budget 2. Oprettelse af større antal strømtilslutningsmuligheder på SCIENCE - Udarbejdelse af projektplan, budgetforslag og implementeringsplan Der ansøges midler fra KUUR 3. Oprettelse/optimering af trådløse netværk på SCIENCE Udarbejdelse af projektplan, budgetforslag og implementeringsplan Der ansøges midler fra KUUR 4. Bedre instruktion af studerende i sikkerhedsmæssig viden og adfærd Udarbejdelse af instruktionskoncept, som efter tilretning implementeres i det enkelte institut. Opgaven indgår i det videre arbejde, effekten af opprioriterede instruktion vil blive evalueret senest ved næste UMV i Institutspecifikke handlinger: Aktiviteter til indarbejdelse i øvrige arbejdsmiljøplaner SIDE 4 AF 17

231 Bilag 1 - Analysedata Den gennemsnitlige besparelsesprocent på KU er 32 %. På SCIENCE ligger på den 33 % SIDE 5 AF 17 I alt 2167 studerende har deltaget heraf 977 kvinder og 1190 mænd. 57 af besvarelserne kommer fra internationale studerende Generelle forhold På spørgsmålene om de generelle forhold hvor samtlige respondenter har svaret, fordeler besvarelserne sig således: Hvor tilfreds er du samlet set med din uddannelse som helhed, alt taget i betragtning? Hvor tilfreds er du samlet set med din uddannelse i forhold til dine forventninger? Meget utilfreds 1,4 Meget utilfreds 1,3 Utilfreds 10,2 Utilfreds 11,7 Tilfreds 69,5 Tilfreds 62,2 Meget tilfreds 19 Meget tilfreds 24, % af respondenterne % af respondenterne Hvor mange timer bruger du gennemsnitligt pr. uge på at studere - på uddannelsesstedet? Hvor mange timer om ugen bruger du gennemsnitligt pr. uge på at studere - hjemme/andre steder? Mere end 40 timer 1,3 Mere end 40 timer 1,2 Mellem 36 og 40 timer 3,2 Mellem 36 og 40 timer 1,8 Mellem 31 og 35 timer 5,4 Mellem 31 og 35 timer 2,7 Mellem 26 og 30 timer 12,5 Mellem 26 og 30 timer 5,8 Mellem 20 og 25 timer 26 Mellem 20 og 25 timer 17,9 Mellem 10 og 19 timer 32,1 Mellem 10 og 19 timer 42,4 Fra 0 til 9 timer 19,5 Fra 0 til 9 timer 28, % af respondenterne 5 af respondenterne Hvor tilfreds er du med måden dine evner bruges på? Hvor tilfreds er du samlet se med dine fremtidsudsigter som færdiguddannet? Meget utilfreds 1,1 Meget utilfreds 1,1 Utilfreds 14,8 Utilfreds 10,7 Tilfreds 70,1 Tilfreds 50,6 Meget tilfreds 14,1 Meget tilfreds 37, % af respondenterne % af respondenterne Kontakt til underviserne På spørgsmålene om kontakten til underviserne hvor ca personer har svaret, fordeler besvarelserne sig således: Jeg ved hvad mine undervisere forventer af mig som studerende Generelt motiverer mine undervisere mig fagligt Ved ikke 2,1 Ved ikke 1,3 Uenig 18,2 Uenig 11,8 Hverken eller 34,1 Hverken eller 33,2 Enig 45,6 Enig 53, % af respondenterne % af respondenterne

232 Mine undervisere giver brugbar tilbagmelding på min faglige indsats Det er let at få faglig hjælp fra mine undervisere, hvis jeg har brug for det SIDE 6 AF 17 Ved ikke 2,2 Ved ikke 3,9 Uenig 30,2 Uenig 10,1 Hverken eller 36,2 Hverken eller 24,6 Enig 31,4 Enig 61, % af respondenterne % af respondenterne Generelt viser mine undervisere interesse for mig Generelt er der en positiv social kontakt mellem undervisere og studerende Ved ikke 3,3 Ved ikke 2,5 Uenig 18,9 Uenig 9,2 0 Hverken eller 38 Hverken eller 26,7 Enig 39,7 Enig 61, % af respondenterne % af respondenterne Generelt møder underviserne rettidigt op Generelt kan underviserne betjene AV-udstyret i undervisningen Ved ikke 1 Ved ikke 4,4 Uenig 1,1 Uenig 7,7 Hverken eller 5,3 Hverken eller 24,4 Enig 92,6 Enig 63, % af respondenterne % af respondenterne Brug af / og tilfredshed med Studievejledningen På spørgsmålene om brug af / og tilfredshed med studievejledningen, hvor 2000 personer har svaret, fordeler besvarelserne sig således: Hvor ofte bruger du studievejledningen? Aldrig 27,7 Sjældent 48,7 Af og til 21,4 Ofte 2, % af respondenterne Heraf har 471 svaret på brug og tilfredshed Hvad bruger du studievejledningen til? Jeg er tilfreds med den hjælp studievejleningen giver/tilbyder Andet 12,1 Ved ikke 1,7 Faglige ting i forbindelse med studieafslutning (erhvervsrådgivning mm) 14 Uenig 7,4 Personlige ting (fx stress, psykiske problemer, sociale problemer) 8,3 Faglige ting i forbindelse med uddannelsen og/eller Hverken eller 17 undervisningen (fx opgaver og projekter, eksamenskrav, 39,3 faglige arrangementer) Praktiske ting i forbindelse med uddannelsen og/eller undervisningen (fx studieordninger, udlandsophold, praktik) 92,6 Enig 73, % af respondenterne % af respondenterne

233 Socialt miljø og fællesskab På spørgsmålene til fællesskabet og det sociale miljø ved uddannelsen hvor ca personer har svaret, fordeler besvarelserne sig således: SIDE 7 AF 17 Vi har det godt sammen på mit/mine hold Vi er gode til at arbejde sammen om det faglige Ved ikke 3,7 Ved ikke 3,1 Uenig 6 Uenig 7 Hverken eller 21 Hverken eller 26 Enig 69,3 Enig 63, % af respondenterne % af respondenterne Jeg er en del af fællesskabet på min uddannelse Vi er gode til at støtte og hjælpe hinanden socialt Ved ikke 2,1 Ved ikke 5,4 Uening 17,2 Uenig 12,8 Hverken eller 22,9 Hverken eller 29,2 Enig 57,8 Enig 52, % af respondenterne % af respondenterne Universitetet gør noget for, at vi studerende skal have det godt sammen Jeg er en del af et internationalt studiemiljø Ved ikke 6 Ved ikke 6,2 Uenig 34 Uenig 57,2 Hverken eller 36,6 Hverken eller 23,6 Enig 23,3 Enig % af respondenterne % af respondenterne Hvor tilfreds er du samlet se med de sociale aktiviteter (fester, fællesarrangementer etc.) Meget utilfreds 2,2 Utilfreds 13,4 Tilfreds 52,6 Meget tilfreds 31, % af respondenter Trivsel og Psykosocialt studiemiljø På spørgsmålene om trivslen og det psykosociale studiemiljø hvor ca personer har svaret, fordeler besvarelserne sig således: Hvor enig eller uenig er du i flg. udsagn om indflydelse på din uddannelse - Jeg har indflydelse på, hvad jeg arbejder med inden for de enkelte fag Hvor enig eller uenig er du i flg. udsagn om indflydelse på din uddannelse - Jeg har indflydelse på, hvem jeg arbejder sammen med Ved ikke 1,4 Ved ikke 2,2 Uenig 40,9 Uenig 3,7 Hverken eller 31,1 Hverken eller 15,1 Enig 25,9 Enig 79, % af respndenterne % af respondenterne

234 Hvor enig er du i følgende udsagn om meningsfuldheden i uddannelsen - Min uddannelse er meningsfuld for mig Hvor enig er du i flg. udsagn om uddannelsen - Beskrivelsen af min uddannelse svarer til det jeg oplever SIDE 8 AF 17 Ved ikke 0,8 Ved ikke 17,8 Uenig 2,5 Uenig 8,3 Hverken eller 9,2 Hverken eller 25,4 Enig 87,5 Enig 48, % af prespondenter % af respondenter Hvor enig eller uenig er du i flg. udsagn vedr. mobning - Jeg har ikke oplevet at føle mig mobbet af en eller flere studerende inden for de seneste 2 mdr. Hvor enig eller uenig er du i flg. udsagn vedr. mobning - Jeg har ikke oplevet at føle mig mobbet af en underviser eller en anden ansat inden for de seneste 2 mdr. Ved ikke 0,2 Ved ikke 0,1 Uenig 2,1 Uenig 2,9 Hverken eller 2,3 Hverken eller 2,1 Enig 95,4 Enig 94, % af respondenterne % af respondenterne Har du haft brug for hjælp til faglige problemer i fb.m. din uddannelse? Jeg fik den hjælp til mine faglige problemer, som jeg havde brug for Ved ikke 0,9 Nej 23,7 Uenig 6,8 Hverken eller 18,6 Ja 76,3 Enig 73, % af respondenterne % af respondenterne Hvem fik du hjælp fra til dine faglige problemer? Har du haft bru for professionel hjælp til personlige problemer i forbindelse med din uddannelse Andre 14,7 Nej 86,5 Medstuderende 82,2 Studievejleder 36,5 Ja Underviser 66, % af respondenterne % af respondenterne Jeg fik den hjælp til mine personlige problemer som jeg havde brug for Hvem fik du hjælp fra til dine personlige problemer Ved ikke 3,3 Andre 38,2 Studenterpræsten 4,7 Uenig 25,9 Undervisere 8,4 Hverken eller 24,8 Studievejledere 33 Psykologer (ikke fra Studenterrådgivningen) 24,1 Enig 45,9 Studenterrådgivningen 34, % af respondenterne % af respondenterne

235 Hvor tilfreds er du samlet set med trivslen under din uddannelse SIDE 9 AF 17 Meget utilfreds 1 Utilfreds 9,1 Tilfreds 56 Meget tilfreds 33, % af respondenterne Eksempler på udsagn om trivslen: jeg savner sociale aktiviteter som ikke involverer druk... men blot social samvær Det kunne være rart, hvis der var større kontakt mellem de forskellige studieretninger, så det er nemmere at finde nogle studerende at tale med. Jeg bryder mig bestemt ikke om blokstrukturen. Jeg synes undervisningen er meget presset. Jeg lærer ikke det jeg burde, synes jeg, da det hele tiden handler om at indstille sig til eksamen. Glæden ved at lære forsvinder på den måde. Der mangler læsesale hvor man både kan arbejde allene i fred og i grupper, særligt i spidsbelastnings perioder. De studiesale der er nu, er forbeholdt nye studerende. Biblioteket lukker tidligt så man bliver henvist til andre lokaler. GIS-lap, IT-lap og Remote sensing har undervisningshold, hvilket gør at man ikke kan blive der. Computer lokalet ved siden af Remote sensing er for lille til gruppearbejde, bordene er for små og der er for meget larm. Fysiske rammer På spørgsmålene om trivslen de fysiske rammer, hvor ca personer har svaret, fordeler besvarelserne sig således: Hvordan vurderer du samlet set de lokaler hvor du færdes? / Pladsforhold Hvordan vurderer du samlet se de lokaler hvor du færdes? / Indretning Ved ikke 1,6 Ved ikke 1,5 Ikke i orden 16,4 Ikke i orden 17,1 Mindre problemer 33 Mindre problemer 33,2 I orden 49,1 I orden 48, % af respondenterne % af respondenterne Hvordan vurderer du samlet set de lokaler hvor du færdes? / AV-udstyr m.v. Hvordan vurderer du samlet set de lokaler hvor du færdes? / Mulighed for at se underviser og tavler Ved ikke 2,3 Ved ikke 1,2 Ikke i orden 15,6 Ikke i orden 5,5 Mindre problemer 31,4 Mindre problemer 23,4 I orden 50,7 I orden % af respondenterne % af respondenterne

236 Hvordan vurderer du samlet set de lokaler hvor du færdes? / Mulighed for at høre underviser Hvordan vurerer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? Antallet af stole SIDE 10 AF 17 Ved ikke 1,1 Ved ikke 1,5 Ikke i orden 8,4 Ikke i orden 10 Mindre problemer 28,7 Mindre problemer 25,2 I orden 61,8 I orden 63, % af respondenterne % af respondenterne Hvordan vurderer du samlet se flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Stolenes kvalitet Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Mulighed for indstilling af stole Ved ikke 1,6 Ved ikke 11,6 Ikke i orden 27,7 Ikke i orden 52 Mindre problemer 33 Mindre problemer 21,3 I orden 37,7 I orden 15, % af respondenterne % af respondenterne Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Antallet af borde Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Bordenes kvalietet Ved ikke 1,9 Ved ikke 2,7 Ikke i orden 12,1 Ikke i orden 14,8 Mindre problemer 28,9 Mindre problemer 28 I orden 57,1 I orden 54, % af respondenterne % af respondenterne Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Adgang til trådløst netværk Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Mulighed for strømtilslutning Ved ikke 21,9 Ved ikke 17,2 Ikke i orden 23,2 Ikke i orden 27,1 Mindre problemer 22,4 Mindre problemer 28,2 I orden 32,5 I orden 27, % af respondenterne % af respondenterne Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Dagslys i lokalerne Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes Ved ikke 10 Ved ikke 3 Ikke i orden 10,2 Ikke i orden 6,8 Mindre problemer 24,6 Mindre problemer 22,5 I orden 62,3 I orden 60, % af respondenterne % af respondenterne Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Kunstig belysning, belysningsstyrke Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Træk Ved ikke 5,5 Ved ikke 7,4 Ikke i orden 5,3 Ikke i orden 20,9 Mindre problemer 21,1 Mindre problemer 24,3 I orden 68,2 I orden 47, % af respondenterne % af respondenterne

237 Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / For høje / lave temperaturer Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Støj udefra SIDE 11 AF 17 Ved ikke 3,3 Ved ikke 3,8 Ikke i orden 28,7 Ikke i orden 9,6 Mindre problemer 30,3 Mindre problemer 27,5 I orden 37,7 I orden 59, % af respondenterne % af respondenterne Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Rod Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? Ventilation og udluftning Ved ikke 3,2 Ved ikke 4,4 Ikke i orden 8,1 Ikke i orden 20,1 Mindre problemer 28,4 Mindre problemer 32,3 I orden 60,4 I orden 43, % af respondenteren % af respondenterne Hvordan vurderer du samlet set flg. forhold i de lokaler hvor du færdes? / Daglig rengøring Ved ikke 4,3 Ikke i orden 8,9 Mindre problemer 25,3 I orden 61, % af respondenterne Uddybning af udvalgte resultater / udsagn om de fysiske rammer Hvor er det særligt at forholdende ikke er i orden? Antal af stole Udendørs 9 Vandrehaller 20 Garderober 0 Kantiner 16,8 Toiletter 1 Biblioteker og læsesale 7 Laboratorier/øvelseslokaler 12,4 Specialepladser Tegnesale 2,2 0,5 Edb-rum 25,4 Pause- og hyggeområder 16,2 Grupperum 24,9 Hold/undervisningslokaler 82,7 Auditorier 14, % af respondenterne 185 besvarelser om antallet af stole

238 Hvor er det særligt at forholdene ikke er i orden? Stolenes kvalitet SIDE 12 AF 17 Udendørs Vandrehaller Garderober 0,4 2,5 4,1 Kantiner 13,3 Toiletter 2,1 Biblioteker og læsesale 9,4 Laboratorier/øvelseslokaler 18,1 Specialepladser 7 Tegnesale 1,9 Edb-rum 22 Pause- og hyggeområder 16,8 Grupperum 26,7 Hold/undervisningslokaler 66,3 Auditorier 75, % af respondenterne 513 besvarelser om stolenes kvalitet Hvor er det særligt at forholdene ikke er i orden? Mulighed for indstilling af stole Udendørs 2,1 Vandrehaller 7 Garderober 1,6 Kantiner 11,3 Toiletter 3 Biblioteker og læsesale 12,4 Laboratorier/øvelseslokaler 19,2 Specialepladser 6,7 Tegnesale 2,8 Edb-rum Pause- og hyggeområder 15,9 20,5 Grupperum 29,6 Hold/undervisningslokaler 75,3 Auditorier 67, % af respondenterne 966 besvarelser om manglende mulighed for indstilling af stole

239 Hvor er det særligt at forholdene ikke er i orden? - Adgang til trådløst net SIDE 13 AF 17 Udendørs 20,4 Vandrehaller 32,4 Garderober 14,6 Kantiner 48,6 Toiletter 15,3 Biblioteker og læsesale Laboratorier/øvelseslokaler 39,4 38 Specialepladser 25,8 Tegnesale 17,4 Edb-rum 40,8 Pause- og hyggeområder Grupperum 59,2 58,7 Hold/undervisningslokaler 71,4 Auditorier 63, % af respondenterne 426 besvarelser om adgang til trådløst netværk Hvor er det særligt at forholdene ikke er i orden? Mulighed for strømtilslutning Udendørs 3,2 Vandrehaller 28,9 Garderober 2,4 Kantiner 45,3 Toiletter 3,8 Biblioteker og læsesale Laboratorier/øvelseslokaler 17,8 15,8 Specialepladser Tegnesale 4,2 7,7 Edb-rum 21,6 Pause- og hyggeområder 44,6 Grupperum 38,2 Hold/undervisningslokaler Auditorier 63,6 67, % af respondenterne 505 besvarelser om manglende mulighed for strømtilslutning

240 Æstetiske rammer På spørgsmålene om de æstetiske rammer, hvor ca personer har svaret, fordeler besvarelserne sig således: SIDE 14 AF 17 Hvor tilfreds er du samlet set med det æstetiske undervisningsmiljø? Meget utilfreds 4,3 Utilfreds 24,5 Tilfreds 64,2 Meget tilfreds % af respondenterne Hvad er dit indtryk af atmosfæren i hold- og undervisningslokalerne? Hvad er dit indtryk af atmosfæren i auditorierne? Det er et dårligt/trist sted at være 14,9 Det er et dårligt/trist sted at være 16,2 Det er hverken godt eller dårligt 50,1 Det er hverken godt eller dårligt 46 Det er et godt/rart sted af at være 35 Det er et godt/rart sted af at være 37, % af respondenterne % af respondenterne Hvad er dit indtryk af atmosfæren i grupperummene? Hvad er dit indtryk af atmosfæren i pause og hyggerum? Det er et dårligt/trist sted at være 11,1 Det er et dårligt/trist sted at være 11,4 Det er hverken godt eller dårligt 61,6 Det er hverken godt eller dårligt 49,8 Det er et godt/rart sted af at være 27,3 Det er et godt/rart sted af at være 38, % af respondenterne % af respondenterne Hvad er dit indtryk af atmosføren i EDB-rum? Hvad er dit indtryk af atmosfæren i tegnesale? Det er et dårligt/trist sted at være 22,6 Det er et dårligt/trist sted at være 3,9 Det er hverken godt eller dårligt 48,9 Det er hverken godt eller dårligt 87 Det er et godt/rart sted af at være 28,6 Det er et godt/rart sted af at være % af respondenterne % af respondenterne Hvad er dit indtryk af atmosfæren i laboratorier/øvelseslokaler? Hvad er dit indtryk af atmosfæren i biblioteker/læsesale? Det er et dårligt/trist sted at være 13 Det er et dårligt/trist sted at være 7,9 Det er hverken godt eller dårligt 55,7 Det er hverken godt eller dårligt 47,9 Det er et godt/rart sted af at være 31,3 Det er et godt/rart sted af at være 44, % af respondenterne % af respondenterne

241 Hvad er dit indtryk af atmosfæren i kantinerne? Hvad er dit indtryk af de fælles indendørs opholdsarealer? SIDE 15 AF 17 Det er et dårligt/trist sted at være 16,8 Det er et dårligt/trist sted at være 16,6 Det er hverken godt eller dårligt 37,4 Det er hverken godt eller dårligt 49 Det er et godt/rart sted af at være 45,8 Det er et godt/rart sted af at være 34, % af respondenterne % af respondenterne Hvad er dit indtryk af atmosfæren i udearealerne? Hvordan vurderer du generelt vedligeholdelsen af bygningerne? Det er et dårligt/trist sted at være 11,3 Ikke i orden 15 Det er hverken godt eller dårligt 45,9 Mindre problemer 41,9 Det er et godt/rart sted af at være 42,8 I orden 43, % af respondenterne % af respondenterne Hvordan vurderer du generelt farverne på væggene? Hvordan vurderer du generelt udsmykningen(planter m.v.)? Ikke i orden 15,1 Ikke i orden 18,9 Mindre problemer 39,2 Mindre problemer 37,6 I orden 45,7 I orden 43, % af respondenterne % af respondenterne Hvordan vurderer du generelt plads til cykelparkering Hvordan vurderer du generelt den udendørs udsmykning Ikke i orden 15,4 Ikke i orden 11,2 Mindre problemer 30,2 Mindre problemer 32,6 I orden 54,3 I orden 56, % af respondenterne % af respondenterne Sikkerhed og Sundhed På spørgsmålene om viden om sikkerheds- og sundhed ved omgangen med kemi, maskiner og god adfærd hvor mellem 700 og 1000 personer har svaret, fordeler besvarelserne sig således: Hvordan vurderer du den undervisning i sikkerhed og arbejdsmlijø du har fået i f.b.m. praktiske øvelser/lab.undervisning? Ingen undervisning 13 Dårlig 7,4 Hverken god eller dårlig 28,3 God 51, % af respondenterne

242 Har den undervisning du har modtaget sat dig i stand til at forstå at der ikke må spises og drikkes i laboratorier? Har den undervisning du har modtaget fået dig til at forstå sikkerhedsskiltningen ved laboratorier? SIDE 16 AF 17 Ved ikke 6,6 Ved ikke 13 Nej 8,9 Nej 15,7 Ja 84,5 Ja 71, % af respondenterne % af responednterne Har den undervisning du har modtaget gjort dig i stand til at bedømme sikkerhedsog sundhedsproblemer for dig selv i forbindelse med undervisningen? Har den undervisning du har modtaget gjort dig i stand til at bedømme sikkerhedsog sundhedsproblemer for dig selv i dit fremtidige arbejde? Ved ikke 15,3 Ved ikke Nej 19 Nej Ja 65,7 Ja 47, % af respondenterne % af respondenterne Har den undervisning du har modtaget gjort dig i stand til at bedømme sikkerhedsog sundhedsproblemer for dine fremtidige kolleger? Har du fået instruktion i brugen af værktøjer/maskiner m.v.? Ved ikke 25,4 Ikke relevant 3,2 Ved ikke 2,4 Nej 29,3 Nej 7,6 Ja 45,2 Ja 86, % af respondenterne % af respondenterne Overholder du eller dine medstuderende instruktioner/brugsansvisninger for maskiner? Har du fået instruktion i brug af personlige værnemidler? Ikke relevant 14,6 Ikke relevant 5,8 Ved ikke 18,5 Ved ikke 12,5 Nej 10,3 Nej 19,8 Ja 65,3 Ja 53, % af respondenterne % af respondenterne Er der tilstrækkeligt med personlige værnemidler? Har du fået instruktion i el-sikkerhed? Ikke relevant 13,1 Ikke relevant 13,2 Ved ikke 30,1 Ved ikke 5,9 Nej 8,2 Nej 69,9 Ja 48,6 Ja 10, % af respondenterne % af respondenterne Eksempler på udsagn fra de åbne spørgsmål: Vi kender dem (forholdsreglerne) ikke, så vi overholder dem nok heller ikke. Der er så mange deltagere på de enkelte hold, så det fra tid til anden ikke er muligt at få hjælp/instruktion... og så må man bare prøve om man kan få det til at virke, hvis man gerne vil hjem i ordentlig tid den dag Spise og drikke i lab... Men der er ikke rigtigt andre steder...

243 De indledende kemi-kurser på Kemisk institut foregår på en sådan måde at hvis dette var tilfældet på en virksomhed ville den øjeblikkeligt blive lukket af arbejdstilsynet Det er nu mest instruktor der 'bare lige' lader være med at lægge det ekstra låg på centrifugen, 'det gør ikke noget' SIDE 17 AF 17

244 25/ Den fælles del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSERNE ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser. Lov nr af 7. december 2007 om universiteter (Universitetsloven eller UL). Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 med efterfølgende ændringer i bekendtgørelse nr. 805 af 19/08/2005 og nr. 864 af 05/07/2007 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen eller UB). Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen eller AB). Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 med efterfølgende ændringer i bekendtgørelse nr. 231 af 22/03/2006 og nr. 865 af 5/ om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen eller EB). Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen eller KB). Studieordningen er i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 694 af 30/ om naturvidenskabelige uddannelser på universiteter m.fl. Studieordningen fastsættes i henhold til 18 i Universitetsloven, 67 i Uddannelsesbekendtgørelsen, 33 i Eksamensbekendtgørelsen og 19 i Karakterbekendtgørelsen. Desuden er studieordningen underordnet Københavns Universitets og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets regler på alle områder som ikke iflg. ovenstående love og bekendtgørelser er reguleret af studieordningen. En del af disse regler er beskrevet i uddannelsesregler ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (uddannelsesreglerne eller UR). Denne studieordning og de omhandlede bacheloruddannelser, hører under Studienævn for Bacheloruddannelser ved det Naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet, herefter benævnt studienævnet, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Page 1 of 11

245 Studieordningen består af En fælles del for alle bacheloruddannelser (dette dokument). Fagspecifikke dele for hver enkelt bacheloruddannelse, hvor man finder 1. Mål, fag og kompetencer for uddannelsen (jf. UB 67 stk. 2.3). 2. Studiestrukturen for uddannelsen. 3. Lister med fagelementer i de fagpakker og specialiseringer som udbydes til uddannelsen. 4. Grafiske oversigter, kaldet kassogrammer, over de normerede studieplaner for uddannelsen. 5. En tabel over studienævnets faste udbud af fagelementer rettet mod uddannelsen. Beskrivelser af udbudte fagelementer i lektionsplanen på Studieordningen suppleres med diverse vejledninger på uddannelser. Studienævnet kan inden for bekendtgørelsernes rammer, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere for de regler i nærværende studieordning, som alene er udformet af studienævnet (jf. UB 67 stk. 5 og EB 33 stk. 2). 1. Uddannelser, titler og studieindgange De bacheloruddannelser, som hører under denne studieordning, er angivet i følgende tabel 1 sammen med den danske og engelske titel på den bachelorgrad, som tildeles ved fuldførelsen af uddannelsen (jf. UB 14 stk. 3 og 67 stk. 2.1): Tabel 1. Titler på dansk og engelsk Uddannelsesnavn [forkortelse] Dansk titel* Engelsk titel* Biokemi [biokem] BSc i biokemi BSc in Biochemistry Biologi [bio] BSc i biologi BSc in Biology Datalogi [dat] BSc i datalogi BSc in Computer Science Forsikringsmatematik [akt] BSc i forsikringsmatematik BSc in Actuarial Mathematics Fysik [fys] BSc i fysik BSc in Physics Astronomi [astro] BSc i astronomi BSc in Astronomy Biofysik [biofys] BSc i biofysik BSc in Biophysics Geofysik [geofys] BSc i geofysik BSc in Geophysics Meteorologi [meteo] BSc i meteorologi BSc in Meteorology Geografi & Geoinformatik [geog] BSC i geografi & geoinformatik BSc in Geography & Geoinformatics Geologi-Geoscience [geol] BSc i geologi-geoscience BSc in Geology-Geoscience Idræt [idr] BSc i idræt BSc in Sport and Exercise Science Kemi [kem] BSc i kemi BSc in Chemistry Matematik [mat] BSc i matematik BSc in Mathematics Matematik-Økonomi [mat-øk] BSc i matematik-økonomi BSc in Mathematics-Economics Molekylær Biomedicin [molbiomed] BSc i molekylær biomedicin BSc in Molecular Biomedicine Nanoteknologi [nano] BSc i nanoteknologi BSc in Nanotechnology * BSc står for Bachelor i den danske titel og for Bachelor of Science i den engelske titel. Page 2 of 11

246 Stk. 2. Studerende i fysik, astronomi, biofysik, geofysik og meteorologi optages på en studieindgang, De fysiske fag. Gennem det specifikke valg af fagelementer kan en vilkårlig af uddannelserne fra studieindgangen opnås. 2. Uddannelsernes varighed Bacheloruddannelserne er normeret til 180 ECTS-point (jf. UB 13 stk. 1 og 67 stk. 2.2), svarende til 3 års fuldtidsstudium á 1640 timer. Stk. 2. Den samlede studietid (bevilget orlov medregnes ikke) kan ikke overstige 5 år (jf. UB 5 stk. 2 og 67 stk. 2.9). For overgangsregler, sanktioner og nærmere regler om, hvordan den samlede studietid opgøres, henvises til UR. 3. Uddannelsernes faglige struktur Hver uddannelse består af en bachelorfagpakke med obligatoriske og begrænset valgfri fagelementer, som oplistes i uddannelsens fagspecifikke del af studieordningen og beskrives i detaljer i lektionsplanen efter retningslinier i UR (jf. UB 67 stk. 2.4, EB 10 stk. 1 og 33 stk. 1.1, 2, 3, 5, 6 og 7 samt KB 10 stk. 2 og 19 stk. 1.1), samt af en valgfri del som bringer omfanget op på normen angivet i 2 stk. 1. Valgfriheden på den valgfri del er alene begrænset af reglerne i UR. Efter disse regler skal den valgfri del for biologi-, datalogi-, fysik-, geografi-, geologi-, idræt-, kemi- og matematikstuderende indeholde fagelementer med en anden videnskabelig hovedtilknytning end uddannelsens af et omfang på 30 ECTS-point. For at lette opfyldelsen af dette krav er hvert fagelement tilegnet en eller i enkelte tilfælde, hvor fagelementet indeholder flere adskilte fagområder, flere af følgende videnskabelige hovedtilknytninger (fagkoder): Bio (biologi), Dat (datalogi), Fys (fysik), Geog (geografi), Geol (geologi), Idr (idræt), Kem (kemi), Mat (matematik), Andet. I parentes efter en tilknytning er angivet den uddannelse, hvis studerende ikke kan benytte fagelementer med den foranstående tilknytning til at opfylde kravet. Fagelementer tilknyttet Andet kan benyttes af alle studerende til at opfylde kravet. Stk. 2. Bachelorprojekt, virksomhedsprojekt og selvstudium under vejledning. Bachelorfagpakken indeholder et bachelorprojekt efter regler beskrevet i bilag 2. Den valgfri del kan indeholde et virksomhedsprojekt efter regler beskrevet i bilag 2. Uanset fagligheden tilegnes virksomhedsprojektet den videnskabelige hovedtilknytning Andet. Efter godkendelse fra studienævnet kan studiet indeholde fagelementer med skæve belastninger efter regler beskrevet i bilag 2. Stk. 3. Merit. Studienævnet kan ansøges om, at gennemførte fagelementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres til den studerendes uddannelse (jf. UB 67 stk. 2.6). For detaljer vedrørende ansøgningsproceduren se UR. Der skal ikke søges om meritoverførsel af fagelementer rekvireret til uddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet, eller hvor det fremgår af en uddannelsesaftale vedrørende uddannelser der afholdes i samarbejde med andre fakulteter, at en meritansøgning ikke er påkrævet. I sådanne tilfælde vurderer studienævnet uden ansøgning, om der kan ske meritoverførsel til den valgfri del af uddannelsen. Hvis der ønskes meritoverførsel til bachelorfagpakken skal der altid ansøges. Page 3 of 11

247 4. Undervisning Stk. 1. Sprog. Undervisningssproget og sproget på kursusmaterialet på fagelementer udbudt af studienævnet er givet ved en af følgende muligheder: Dansk: Undervisningsmaterialet kan være på andre sprog end dansk (fortrinsvis engelsk), og et mindretal af forelæsningerne kan være på engelsk. Alt andet er på dansk. Engelsk: Alt er på engelsk; herunder kursusbeskrivelser, undervisningssprog, eksamensopgaver, kommunikation mellem underviser og studerende. Vejledning: Sprog i vejledningssituationer aftales indbyrdes mellem parterne. Der gælder følgende undtagelser: Andre sprog, end de som er fastsat i en given sprogversion, kan frit benyttes til tale og skrift bortset fra i situationer, hvor mindst 1 deltager (studerende eller underviser) derved bliver ude af stand til at følge undervisningen. Når alle studerende, som ønsker det, er holdsat på øvelseshold, som følger en given sprogversion, vil eventuelt yderligere øvelseshold blive oprettet med de(n) sprogversion(er), som de resterende deltagere ønsker. Undervisnings- og eksamensmateriale kan, ud over det krævede sprog, yderligere forefindes på andre sprog. Se lektionsplanen for sprogversionerne for de enkelte fagelementer. Uanset hvilken sprogversion der benyttes, er de sproglige forudsætninger en gymnasial, adgangsgivende eksamen eller tilsvarende med dansk på A-niveau og engelsk på mindst B-niveau (jf. UB 67 stk. 2.10). Stk. 2. Prioritering af tilmeldte: Hvis der ved tilmeldingsfristens udløb er flere tilmeldte, end der er pladser på et fagelement, fordeles pladser efter regler, som fremgår af fagelementets beskrivelse i lektionsplanen. Hvis der ikke er angivet regler i lektionsplanen, gælder følgende: Pladser gives først til studerende, der har fagelementet som obligatorisk på uddannelsen; derefter til studerende der har fagelementet som en del af deres uddannelsesspecialisering og endelig til alle andre. Hvis ikke alle tilmeldte i en af grupperne kan optages, optages de, som har optjent flest ECTS-point i deres uddannelse, først. 5. Eksamen Stk. 1. Sprog. En prøve aflægges på det sprog, der har været undervisningssprog. Hvis den enkelte studerende ønsker det, og eksaminator og censor accepterer det, kan den studerende dog aflægge prøve på et andet sprog (jf. EB 33 stk. 1.4). Stk. 2. Gyldighed af opgaver. 1. Hjemmeopgaver o.a., som er obligatoriske for deltagelse i eksamen, er gyldige ved de 3 første eksamensmuligheder i fagelementet efter elementets afslutning. Den ordinære eksamen tæller som første mulighed. Hvis pensum og eksamensform på kurset ikke er ændret, kan opgaverne bruges også ved fjerde eksamens- Page 4 of 11

248 mulighed. Den kursusansvarlige kan (uden studienævnets godkendelse) tillade, at endnu ældre obligatoriske opgaver giver adgang til eksamen. 2. Hjemmeopgaver o.a. som indgår direkte i bedømmelsen af et fagelement, er kun gyldige ved den første eksamensmulighed i fagelementet. Den kursusansvarlige kan (uden studienævnets godkendelse) tillade, at ældre opgaver tæller med ved eksamen. 3. En hjemmeopgave o.a. kan ikke både være obligatorisk for deltagelse i eksamen og samtidig indgå i bedømmelsen af fagelementet. 4. Hjemmeopgaver o.a., som er obligatoriske for deltagelse i eksamen, er ikke tilladt på fagelementer med løbende evaluering. Stk. 3. Vurdering af formidling. Hvis stavning, formulering og formidling er af en sådan karakter, at bedømmelsen vanskeliggøres, kan der trækkes ned i den faglige vurdering svarende til et trin på karakterskalaen. Hvis bedømmelsen umuliggøres, gives laveste karakter på karakterskalaen hhv. ikke bestået (jf. EB 11 stk. 1 og 33 stk. 1.8). Stk. 4. Sygeeksamen er som hovedregel identisk med den følgende (re)eksamen i kurset. Ved dokumenteret sygdom opstået mellem delelementer i eksamen vil kun de dele, som ikke er aflagt, indgå i sygeeksamen, med mindre andet fremgår af kursusbeskrivelsen for kurset (jf. EB 33 stk. 1.14). Studienævnet kan ansøges om en tidligere sygeeksamen og om nødvendigt (begrundet i sygdommen eller praktiske forhold) en anden eksamensform. Stk. 5. Vægtning af deleksamener. Hvis eksamen i ét fagelement består af to eller flere delprøver, er det angivet i lektionsplanen under beskrivelsen af fagelementet, hvordan delprøverne vægtes, om alle delprøver skal bestås hver for sig, og om der er specifikke karakterkrav til delprøverne, samt hvis alle delprøver skal bestås i samme eksamenstermin (jf. EB 14 og 15 samt 19 stk. 1.2, 3, 4 og 5). Stk. 6. Gennemsnit. Der udregnes ikke gennemsnitskarakter for den samlede bacheloruddannelse (jf. KB 16 og 19 stk. 1.6, 7 og 8). Stk. 7. Særlige prøvevilkår. Efter ansøgning til studienævnet senest 2 måneder inden eksamens afholdelse tilstræbes det, under hensyntagen til økonomiske og praktiske forhold, at eksamensforholdene tilpasses i et sådant omfang, at et fysisk eller psykisk handikap ikke vil være til ulempe (jf. EB 32 og 33 stk. 1.16). Stk. 8. 1/3 krav om censur og 2/3 krav om karakter. 1. Kravet (jf. EB 6 stk. 4) om, at mindst 1/3 af uddannelsen skal være evalueret med ekstern censur, er opfyldt ved at mindst 60 ECTS-point i alle bachelorfagpakker, bortset fra Idræts, evalueres med ekstern censur. Hvis ikke hele bachelorfagpakken indgår i uddannelsen pga. meritoverførsel eller overførsel fra en ældre studieordning, da sikres kravet opfyldt ved individuelle krav i forbindelse med overførslen. For idræt er det den studerendes eget ansvar at sikre overholdelsen af det ovennævnte krav. 2. Kravet (jf. EB 10 stk. 2) om, at højst 1/3 af uddannelsen må være evalueret med bestået / ikke bestået, er opfyldt efter gennemførelsen af bachelorfagpakken i Page 5 of 11

249 biokemi forsikringsmatematik matematik-økonomi fysik med specialisering i astronomi, biofysik, geofysik eller meteorologi kemi med specialisering i miljøkemi eller medicinalkemi matematik med specialisering i statistik Hvis ikke hele bachelorfagpakken indgår i uddannelsen pga. meritoverførsel eller overførsel fra en ældre studieordning, da sikres kravet opfyldt ved individuelle krav i forbindelse med overførslen. Hvis uddannelsen eller specialiseringen ikke er en af ovennævnte, da er det den studerendes eget ansvar at sikre overholdelsen af det ovennævnte krav. Stk. 9. Førsteårsprøve. Senest ved udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte studierne have deltaget i prøver i fagelementer på tilsammen mindst 45 ECTS-point, blandt dem som er nævnt i følgende tabel 4. Senest ved udgangen af august måned to år efter studiestarten skal 45 ECTS-point blandt ovenstående være bestået (jf. EB 22, 23 og 33 stk. 1.15). Orlov medfører ikke udsættelse af disse krav. Tabel 4: Fagelementer som kan indgå i førsteårsprøve Studieindgang Fagelementer på 7,5 ECTS-point medmindre andet angives i firkantede parenteser Biokemi (1) Bio1o1B-Biologi A1, (2) Mat1o1A1C-MatIntro, (3) Kem1o2C*-KemiAU, (4) Kem1o2C*-KemiO1, (5) Bio1o3B-Biologi A2, (6) Kem1o3A-KemiO2, (7) Kem1o4B- KemiF1, (8) Kem1o4C-KemiUB. Biologi (1) Bio1o1-OrgDiv [15pt], (2) Bio1o2C-PopBiol, (3) Bio1o2A-MatStat, (4) Bio1o3B-Kemi, (5) Bio1o3C-Økologi, (6) Bio1o4B-Biokemi, (7) Bio1o4-Sommer1: Sommerkursus 1. Datalogi (1) Dat1o1B-IP, (2) Mat1o1C-DiMS, (3) Dat1o2B-OOPD, (4) Dat1o2A2C-LinAlg, (5) Forsikringsmatematik og statistik Dat1o3B-DBW, (6) Dat1o4B-AD, (7) Dat1o34C-PROJ [15pt]. (1) Mat1o1A1C-MatIntro, (2) Stat1o1C-SaSt1, (3) Mat1o2A2C-LinAlg, (4) Mat1o2B- MatM, (5) MØk1o2C-ØkIntro, (6) Mat1o3A-Geom1, (7) Mat1o3B-Dis1, (8) Stat1o2C- SaSt2, (9) Akt1o3A-Forsik&Jura1, (10) MØk1o3A-OK1, (11) Mat1o4A-An1, (12) Mat1o4B-Alg1, (13) Stat1o4C-SaSt3, (14) MØk1o4B-MakØk1. Fysiske fag (1) Fys1o1B-Fysik 1, (2) Fys1o2B-Fysik 2, (3) Fys1o3C-Fysik 3, (4) Fys1o4B-Fysik 4, (5) Mat1o1A1C-MatIntro, (6) Mat1o2A2C-LinAlg, (7) Fys1o3A-MatF, (8) Fys1o4C- Astronomi 1, Fys1o4A-Biofysik 1 eller Fys1o4C-Geofysik 1. Geografi & Geoinformatik (1) Geog1o1-NK1, (2) Geog1o1C-GisK, (3) Geog1o2-NK2, (4) Geog1o3-VVR, (5) Geog1o3-KJV, (6) Geog1o4B-SVS. (Geog+Mat1o2C-Metode1 og Geog104C-GGR kan ikke indgå i første årsprøve). Geologi-Geoscience (1) Geol1o2-MinPet [15pt], (2) Geol1o3-SedPal [15pt], (3) Geol1o4C-Dan, (4) Geol1o4- Felt1. (Geol1o1C-ProMat og Geol1o1A-GeoIntro kan ikke indgå i første årsprøve). Idræt (1) Idr1o1-PT-Basis, (2) Idr1o2-PT-Bevæg, (3) Idr1o3-TPT-Læring [15pt], (4) Idr1o4-PT- Udeliv (5) enten Idr1o2C-T-BioMek eller Idr1o4-T-Fys. (Idr1o1C-T1Kultur kan ikke indgå i første årsprøve). Kemi (1) Kem1o1B-KemiIntro, (2) Mat1o1C-MatIntro, (3) Kem1o2C*-KemiAU, (4) Kem1o2C*- KemiO1, (5) Kem1o3B-KemiBin, (6) Kem1o3A-KemiO2, (7) Kem1o4B-KemiF1, (8) Kem1o4C-KemiUB, (9) Bio1o3B-BiologiA2. Matematik og statistik (1) Mat1o1A1C-MatIntro, (2) Stat1o1C-SaSt1, (3) Mat1o2A2C-LinAlg, (4) Mat1o2B- MatM, (5) MØk1o2C-ØkIntro, (6) Mat1o3A-Geom1, (7) Mat1o3B-Dis1, (8) Stat1o2C- SaSt2, (9) Akt1o3A-Forsik&Jura1, (10) MØk1o3A-OK1, (11) Mat1o4A-An1, (12) Mat1o4B-Alg1, (13) Stat1o4C-SaSt3, (14) MØk1o4B-MakØk1. Matematik-Økonomi (1) Mat1o1A1C-MatIntro, (2) Stat1o1C-SaSt1, (3) Mat1o2A2C-LinAlg, (4) Mat1o2B- MatM, (5) MØk1o2C-ØkIntro, (6) Mat1o3A-Geom1, (7) Mat1o3B-Dis1, (8) Stat1o2C- SaSt2, (9) Akt1o3A-Forsik&Jura1, (10) MØk1o3A-OK1, (11) Mat1o4A-An1, (12) Mat1o4B-Alg1, (13) Stat1o4C-SaSt3, (14) MØk1o4B-MakØk1. Molekylær Biomedicin (1) Kem1o1-Almen kemi I, (2) Kem1o1-Almen kemi II, (3) Bio1o2-Komparativ anatomi, (4) Andet1o2-Biokemi, (5) Andet1o3-Humanbiologi [15pt], (6) Andet1o3-Proteinkemi og enzymologi I, (7) Andet1o4-Proteinkemi og enzymologi II. Nanoteknologi (1) Mat1o1A1C-MatIntro, (2) Nano1o1B-Nano1, (3) Kem1o2C*-KemiAU, (4) Kem1o2C*- KemiO1, (5) Fys1o3C-FysikN1, (6) Kem1o3A-KemiO2, (7) Fys1o4B-FysikN2, (8) Page 6 of 11

250 Mat+Fys1o4C-MatN. Stk Kravet gælder ikke for studerende, der er overflyttet til Københavns Universitet efter at have bestået førsteårsprøven i det samme studium ved et andet universitet. Stk Hvis der foreligger usædvanlige forhold kan man søge studienævnet om udsættelse af de tidspunkter, hvor førsteårsprøvekravene skal være opfyldt. Ansøgningen skal være skriftlig og velbegrundet og indeholde en handlingsplan samt dokumentation for, at der er gennemført en samtale med en studievejleder. 6. Ikrafttræden m.v. Studieordningen gælder for alle studerende der er indskrevet på uddannelserne ved begyndelsen af studieåret , eller som indskrives senere (jf. UB 68 stk. 3). Stk. 2. Ved genindskrivning efter orlov overføres den studerende, som er påbegyndt studiet under en tidligere studieordning, til den efter endt orlov gældende studieordning. Meritoverførslen sker ud fra en vurdering af den enkelte studerendes hidtidige studieforløb. Stk. 3. Overførsel til denne studieordning finder sted så alle beståede fagelementer fra gamle studieordninger indplaceres med samme vægt i ECTS-point, som de oprindeligt havde. For yderligere overgangsregler, se bilag 1. Stk. 4. Denne studieordning evalueres senest pr. 1. september Page 7 of 11

251 Bilag 1. Overgangsordninger Stk. 1. Ækvivaleringer for datalogikurser Gældende for studerende indskrevet før 1/9 2008: Nye kurser Gamle kurser Relation Dat1o1B-IP DatFP kan frit erstatte hinanden Mat1o1C-DiMS MatIntro, MoB Krav om DiMS kan opfyldes med MatIntro eller MoB Dat1o3B-DBW DatDDB kan frit erstatte hinanden Dat1o4B-PROJ [15pt] Proj [7,5pt] + valgfri kan frit erstatte hinanden fagelementer i 9- kassesystemets dat-kasse på mindst bachelor niveau og et omfang på mindst 7,5 ECTS-point Dat3o1A-HCI DatVA kan frit erstatte hinanden bortset fra i gymnasiefagpakken hvor HCI skal indgå Stk. 2. Førsteårsprøve for datalogistuderende Gældende for datalogistuderende indskrevet før 1/9 2008: Listen med kurser, som kan indgå i førsteårsprøven, udvides med følgende kurser: Mat1o1C-LinAlg, Dat2o1C-DN, Dat201A-OV, Dat2o2B-VA, Dat23v3C-HCI. Stk. 3. Ækvivaleringer for nanoteknologikurser FysikN2 og Fysik4 kan frit erstatte hinanden i nanoteknologiuddannelsen. FysikN1 og Nano2 kan frit erstatte hinanden. Page 8 of 11

252 Bilag 2. Bachelorprojekt, virksomhedsprojekt og selvstudium under vejledning. 1. Betegnelse: [Fagkode]3o1234(KE)-Bacproj: Bachelorprojekt i [uddannelsens navn], version Fagkoden er Bio for biologi, Dat for datalogi, Fys for fysik, Geog for geografi, Geol for geologi, Idr for idræt, Kem for kemi, Mat for matematik og Andet for alle andre uddannelser. Fx: Andet3o1234(KE)-Bacproj: Bachelorprojekt i biokemi, version Omfang: 15 ECTS-point per deltagende studerende. Projektet kan udføres enkeltvis eller i grupper på op til fire studerende. Studienævnet kan under særlige omstændigheder som fx udlandsophold dispensere, så omfanget bliver mellem 10 og 20 ECTS-point per deltager (jf. UB 16 stk. 3 og 67 stk. 2.5). 3. Tidsmæssig placering: En blok på hel tid eller to blokke på halv tid. Valget aftales ved projektstarten mellem deltager(e) og vejleder(e) og fungerer samtidig som bindende tilmelding til eksamen i eksamensperioden for projektets sidste blok herefter benævnt projektets eksamensperiode. Framelding af projektet i sin helhed kan ske til og med uge 4 for 1 bloks projekter og uge 9 for 2 bloks projekter uden sanktioner. For sen framelding registreres som et eksamensforsøg med resultatet udeblevet. 4. Forudsætninger for deltagelse: Det er et krav at projektet først kan påbegyndes når alle deltagere har bestået mindst 120 ECTS-point (jf. UB 16 stk. 5). 5. Mål: Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen (jf. UB 16 stk. 5). 6. Indhold: Efter aftale. Bachelorprojektet skal dog resultere i en projektrapport, som skal indeholde et resumé på såvel engelsk som dansk. Resuméet er en del af projektet og indgår i den faglige bedømmelse på lige fod med alle andre dele (jf. EB 11 stk. 2 og 33 stk. 1.9). 7. Undervisnings- og arbejdsformer: Selvstudium under vejledning. 8. Sprogversion: Vejledning. 9. Ordinær eksamen: Senest to uger før afslutningen af projektets eksamensperiode, medmindre andet er aftalt mellem deltager(e) og vejleder(e), afleveres en projektrapport. Ved manglende eller for sen aflevering gives karakteren udeblevet. Ved rettidig aflevering afholdes i projektets eksamensperiode en afsluttende minutters individuel mundtlig eksamen uden forberedelse baseret på projektrapporten. Eksamen indledes med et minutters oplæg fra eksaminanden, hvorefter eksaminator og censor stiller spørgsmål i projektets område. Andre gruppedeltagere kan ikke være tilskuere før de selv er eksamineret. Der gives karakter med medvirken af en ekstern censor. Reeksamen: Hvis den ordinære eksamen eller 1. reeksamen ikke bestås tilmeldes man automatisk til reeksamen i eksamensperioden for den efterfølgende blok, som herefter er projektets eksamensperiode. Eksamensformen er den samme som ved ordinær eksamen. Til reeksamen kan der afleveres en revideret version af den oprindelige projektrapport eller den oprindelige rapport kan genafleveres. Hvis Page 9 of 11

253 den 2. reeksamen ikke bestås udmeldes man af studiet medmindre der inden to uger er søgt dispensation til en 4. eksaminering efter reglerne for sådanne. 1. Betegnelse: Andet3v1234-Virkproj: Virksomhedsprojekt i [uddannelsens navn], version Fx: Andet3o1234-Virkproj: Virksomhedsprojekt i biokemi, version Omfang: 15 ECTS-point per deltagende studerende. Projektet kan udføres enkeltvis eller i grupper på op til fire studerende. 3. Tidsmæssig placering: En blok på hel tid eller to blokke på halv tid. Projektet kan først starte når der foreligger en godkendt virksomhedsprojektkontrakt. 4. Forudsætninger for deltagelse: Virksomhedsprojektet er et 3. års fagelement med de krav om faglig viden og selvstændighed som stilles på det niveau (jf. UB 16 stk. 5). 5. Mål: Virksomhedsprojektet skal give den studerende a. Erfaring med anvendelse af faglige teorier og metoder i praksis. b. Forståelse af sit fag i en erhvervsmæssig sammenhæng. c. Forståelse for en arbejdsplads / organisationskultur. d. Erfaring i samarbejde med andre faggrupper. 6. Indhold: Efter aftale. Virksomhedsprojektet skal dog resultere i en projektrapport bestående af to dele hver af et omfang på ca. 7,5 ECTS-point senest på slutdatoen fastsat i virksomhedsprojektkontrakten. Del 1 skal beskrive virksomhedens organisation, de arbejdsmetoder der er anvendt, de kompetencer som har været nødvendige for at gennemføre forløbet, og hvorvidt de er erhvervet i løbet af det hidtidige studie eller ej. Del 2 skal omhandle det faglige resultat af projektet. Del 1 sendes i kopi til studienævnet. Virksomhedsprojektet skal udføres udenfor universitetsmiljøet (jf. UB 18 og 67 stk. 2.8) og skal være ulønnet. 7. Undervisnings- og arbejdsformer: Selvstudium under vejledning. Der skal være såvel en intern vejleder ansat ved det Naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet som en ekstern vejleder ansat ved samarbejdsvirksomheden. Uddannelser, der afholdes i samarbejde med andre fakulteter er dækket af en uddannelsesaftale, der tillader brug af interne vejledere fra institutter på andre fakulteter. 8. Sprogversion: Vejledning. 9. Ordinær eksamen: Afsluttende minutters individuel mundtlig eksamen uden forberedelse baseret på projektrapporten. Eksamen indledes med et minutters oplæg fra eksaminanden, hvorefter eksaminator (den interne vejleder) og censor stiller spørgsmål i projektets område. Der gives bestået/ikke bestået med intern censur. 10. Reeksamen: Samme som ordinær eksamen. Til reeksamen kan der afleveres en revideret version af den oprindelige projektrapport eller den oprindelige rapport kan genafleveres. 1. Betegnelse: [Fagkode]123o1234-VejledBac: Selvstudium under vejledning på bachelorniveau i [uddannelsens navn], version Fx: Andet123v1234-VejledBac: Selvstudium under vejledning i biokemi, version Page 10 of 11

254 2. Omfang: Efter aftale. 3. Tidsmæssig placering: Efter aftale. Fagelementet kan først starte når der foreligger en godkendt bachelorvejledningskontrakt. 4. Forudsætninger for deltagelse: Efter aftale. 5. Mål: Efter aftale. 6. Indhold: Individuelt tilrettelagte, selvstændigt gennemførte studier under vejledning for enkeltstuderende eller grupper, eventuelt med præsentation for medstuderende. Studielederen rekvirerer vejledningen. Før starten skal emne, omfang og bedømmelsesform karakter / bestået, fremlæggelse / ikke fremlæggelse, intern / ekstern prøve, samt ved intern prøve om der skal medvirke censorer eller ej) aftales mellem læreren og de deltagende studerende. Dette vil også (delvist) bestemme typen af fagelementet efter følgende forskrifter: a. Projekter skal afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig rapport som dokumenterer udbyttet. b. Seminarer afsluttes med et mundtligt foredrag som dokumenterer udbyttet. c. Læsekursers indhold skal dokumenteres med en detaljeret litteraturliste. d. Studiekredse skal involvere jævnlige møder mellem mere end en af de implicerede personer. e. Andre former beholder den generiske betegnelse selvstudium under vejledning. Studienævnet kan også udbyde sådanne studieenheder og bestemmer da emne, omfang og bedømmelsesform. 7. Undervisnings- og arbejdsformer: Selvstudium under vejledning. 8. Sprogversion: Vejledning. 9. Ordinær eksamen: Efter aftale. 10. Reeksamen: Efter aftale. Page 11 of 11

255 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Delstrategier for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dekanatet Det Naturvidenskabelige Fakultet Oktober 2008

256 KØBENHAVNS UNIVERSITET Indhold Forord 3 En attraktiv arbejdsplads 4 Indsatsområder 4 Tidssvarende personalepolitik 4 Målrettet kompetenceudvikling 5 En effektiv organisation 6 God ledelse 6 Campusplanen 7 Grundforskningen i centrum 8 Kvaliteten af forskningsindsatsen 9 Eksternt finansieret forskning 10 Den næste generation af videnskabelige medarbejdere 12 Udvikling af uddannelse 14 Kvalitetssikring af uddannelse og undervisning 14 Internationalisering 15 Uddannelsesudbud 16 Studieliv og miljø 17 Rekruttering, gennemførsel og fastholdelse 17 Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner 19 Partnerskab med virksomheder og offentlige videninstitutioner 19 Innovative kompetencer 21 I dialog med omverdenen 23 Vision 23 I dialog med omverden 23 Rekruttering af flere studerende til fakultetet 23 Styrkelse af den interne kommunikation 23 Strategiske indsatsområder 24 2

257 Forord Det Naturvidenskabelige Fakultet har en strategi for årene Strategien er udviklet inden for den ramme, som Københavns Universitet har trukket op i strategidokumentet Destination Fakultetsstrategien indeholder fem strategiske hovedområder. Indsatsen på de fem hovedområder beskrives i de delstrategier, som præsenteres i denne publikation. Fakultetsstrategien og delstrategierne er retningsgivende for fakultetets budgettering og ressourcefordeling, og på de strategiske hovedområder vil der blive udarbejdet årlige handleplaner. Fakultetsstrategien og delstrategierne er udformet på baggrund af en vurdering af de rammebetingelser, som tegner sig for de kommende år. Hvis disse rammebetingelser ændrer sig væsentligt, vil strategien også skulle justeres. Fakultetsledelsen vil inden for de kommende par år vurdere en revision af delstrategierne. Nils O. Andersen, dekan Henrik Busch, prodekan for uddannelse John W. Mundy, prodekan for forskning Katherine Richardson, prodekan for formidling Marianne Rønnebæk, fakultetsdirektør

258 En attraktiv arbejdsplads Det Naturvidenskabelige Fakultets overordnede strategi og de tilhørende delstrategier og handleplaner udgør den samlede ramme for fakultetets udvikling som arbejdsplads. Københavns Universitet har udarbejdet ti grundprincipper for personalepolitik. Disse principper er grundlaget for den personalepolitik, der føres på fakultetet. De ændrede rammevilkår for finansiering vil medføre, at tidsbegrænsede bevillinger vil udgøre en stigende andel af fakultetets indtægter. Under hensyntagen til de udfordringer, som den øgede budgetusikkerhed stiller fakultetet overfor, vil personalepolitik og -administration samt tilvejebringelse af gode ledelsesredskaber blive prioriteret højt på fakultetet. Vores klare mål er, at Det Naturvidenskabelige Fakultet skal være en attraktiv arbejdsplads. Fakultetet skal tilbyde medarbejderne ansatte såvel som studerende internationalt konkurrencedygtige arbejdsvilkår med hensyn til fysiske rammer, velfungerende ledelse og et godt socialt miljø. Medarbejderne skal stimuleres til videre- og efteruddannelse og gives mulighed for faglig og personlig udvikling. For at realisere målet vil fakultetet gøre en strategisk indsats på to områder: Realiseringen af Campusplanen inklusive planens visionsdel skal skabe de rette fysiske rammer for fakultetets kerneydelser. Fortsat uvikling af fakultetets faglige og sociale fællesskab skal ske på basis af værdier om fælles ansvar, åbenhed, tillid og respekt. Indsatsområder Fakultetet skal bidrage til, at Københavns Universitets overordnede mål for at være en attraktiv arbejdsplads nås. Inden for rammen af universitetets generelle personalepolitik fokuserer fakultetet på fire indsatsområder: 1. Tidssvarende personalepolitik. 2. Målrettet kompetenceudvikling. 3. En effektiv organisation. 4. God ledelse. Indsatsområderne uddybes i de efterfølgende delafsnit. Tidssvarende personalepolitik Der er vigtige forskelle mellem grupperne af ansatte på fakultetet. Dette gælder f.eks. karriereønsker og - muligheder samt forventninger til arbejdspladsen. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere skal prioriteres ved, at fakultetet kan tilbyde: Gode fysiske rammer og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Respekt for forsknings- og ytringsfriheden. Udfordrende jobindhold. Gode udviklings- og karrieremuligheder såvel fagligt som personligt. Der skal være muligheder for intern jobrotation og for sabbaticals. Fleksible ansættelsesmuligheder som kan omfatte bl.a. fleksible arbejdstider, tjenestefrihed og støtte i tilfælde af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne. En passende balance mellem arbejde, fritid og familieliv samt mellem arbejdsopgaver og arbejdstid. Muligheder for hjemmearbejde kan konkret aftales med den enkelte personaleansvarlige chef og praktiseres under hensyntagen til både arbejdspladsens og den enkeltes behov. 4

259 Høj grad af medarbejderindflydelse, gensidig tillid, trivsel og arbejdsglæde. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i form af fx motionsfaciliteter, influenzavaccination, fysisk tilrettelæggelse af arbejdspladsen og tilbud om støtte til afvænning mht. rygning, alkohol og andre rusmidler. Personalegoder eks. kaffe/frugt, kantine, tjenestecykler, hjemmearbejdsplads, sociale arrangementer som sommerudflugt, julefrokost, DHL-stafet og Vi-cykler-til-arbejde samt fælles udnyttelse af de andre arrangementer, som universitetet eller byen tilbyder (kunstforening, karneval, jazzfestival mv.). Fleksibilitet mht. til fastholdelses- og fratrædelsesordninger for seniorer. Rekruttering af videnskabelige medarbejdere skal ske i åben konkurrence på baggrund af internationale opslag. Sammensætningen af den videnskabelige stab skal nøje vurderes med henblik på at skabe en faglig og personmæssig sammensætning, som fremmer de faglige mål for forskning og uddannelse, og som skaber et godt arbejdsmiljø. Inden for rammen af universitetets løn- og personalepolitik og de gældende overenskomster vil fakultetet have opmærksomheden rettet på løn som incitament for de ansatte. Specielt med hensyn til videnskabelige medarbejdere skal fakultetet tage hensyn til den internationale konkurrencesituation også mht. løn. Tiltrækning af videnskabelige medarbejdere fra udlandet vil kræve, at der tages hensyn til problemstillinger vedr. ægtefællers karrieremuligheder (dual career problematik). Fakultetet lægger stor vægt på, at medarbejdere, som rekrutteres fra udlandet, får en smidig indslusning på fakultetet, og at der gives hjælp og støtte til at håndtere formelle, praktiske og sociale forhold omkring arbejdsforholdet. Diskrimination og chikane mv. af enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere skal ikke forekomme på fakultetet. Til løsning af fakultetets mange og komplekse opgaver er der behov for en lang række af kompetencer faglige såvel som menneskelige. Det er alles ansvar at vise tolerance og respekt for medarbejdernes forskellighed. Samtidig skal fællesskabsfølelsen udvikles. Medarbejdernes kendskab til fakultetets mange opgaver, enheder og den store diversitet i forskningsområderne skal øges, så man ikke kun føler sig knyttet til et bestemt institut eller afdeling. Også øget kendskab til fakultetets og universitetets lange historie, bygningsmasse, omfattende kunstsamling og dets mange store personlige skikkelser gennem tiderne vil binde os mere sammen. Målrettet kompetenceudvikling Alle ansatte på fakultetet skal have mulighed for at udvikle sig fagligt. I de årlige udviklingssamtaler er drøftelse af den enkeltes faglige udviklingsønsker og -muligheder et centralt tema. Der skal være rum og ressourcer for den enkelte medarbejder til at videreudvikle sine kompetencer. Dette gælder både i forhold til ens aktuelle kerneopgaver og i et videre karriereperspektiv. Behovet for kompetenceudvikling skal indgå i en leders vurdering af, hvordan den enkelte medarbejder løser sine opgaver. Ledelsen skal også kunne kræve, at medarbejderne udvikler deres kompetencer i tråd med at opgaverne ændres. Der er med henblik på at sikre kvaliteten af uddannelse og undervisning fokus på løbende udvikling af pædagogiske og didaktiske kompetencer Både på institut- og fakultetsniveau styrkes organisationen ved målrettet at inddrage den viden og de kompetencer, medarbejdere bringer med fra deres tidligere arbejdspladser. For videnskabelige medarbejdere ses det som en selvstændig kvalitet at supplere den akademiske karriere med ansættelser i det private erhvervsliv eller i offentlige virksomheder. 5

260 En effektiv organisation Organisatoriske tilpasninger vil blive foretaget som følge af f.eks.: ændrede økonomiske forhold ændret opgavesammensætning ændrede prioriteringer kvalitets og/eller effektivitetshensyn Der skal være gennemsigtighed og overblik over omfanget og indholdet af fakultetets opgaver samt de ressourcer, der er til rådighed. Fakultetet vil i den forbindelse fokusere på at afklare roller og ansvar. Det skal være klart for alle, hvem der har ansvar for hvilke opgaver, og hver enkelt medarbejder skal kende sin rolle og sine opgaver. Fakultetsledelsen vil løbende informere om og drøfte fakultetets strategi og opgaver med medarbejderne. Tilsvarende er det en meget vigtig opgave for institutlederne at sikre den løbende information til medarbejderne om institutternes strategier og opgaver. Samarbejdsudvalgene og arbejdsmiljøudvalgene er centrale fora for information og drøftelse af organisationens udvikling. Ligeledes er Akademisk Råd, studienævnene og de rådgivende udvalg på såvel fakultets- som institutniveau vigtige organer for kommunikation mellem medarbejdere og ledelse. Fakultetet er en kompleks organisation med institutter, centre og afdelinger/sektioner/grupper/teams og fakultetets fællesfunktioner. Organisationen skal til enhver tid kunne løse opgaverne med godt resultat, samtidigt med at den enkelte medarbejder skal trives i organisationen og oplever den som en god ramme for faglig og personlig udvikling. Fra ledelsens side skal der være særlig opmærksomhed på de dagligt samarbejdende grupper og teams, som er væsentlige for kreativ og effektiv opgaveløsning. Fakultetet vil løbende vurdere, om organisationen er hensigtsmæssig. Ved brug af forskellige former for evalueringer skal der etableres grundlag for opfølgning på projekter eller store opgaver og strategiske satsninger. Fakultetet vil sikre videndeling således at evalueringsresultaterne kommunikeres og anvendes fremadrettet. Fakultetets samlede organisation skal understøtte universitetets kerneopgaver forskning, uddannelse, formidling og samspil med omverdenen. Inden for organisationen skal administrative rutiner udformes mest muligt effektivt med henblik på både at bidrage til løsning af fakultetets kerneopgaver og at honorere krav fra f.eks. KU s fællesadministration eller eksterne samarbejdspartnere. I en kompleks organisation vil der altid opstå konflikter. Fakultetet vil lægge vægt på, at konflikter håndteres og løses hurtigt og professionelt. God ledelse Fakultetets faglige kerneydelser forskning, uddannelse og samspil med omverdenen skal understøttes af velfungerende ledelse og effektiv administration. Fakultetets værdier for faglig og administrativ ledelse er: fælles ansvar for prioriteringer, for ejerskab til problemer og løsninger samt for at skabe sammenhæng i fakultetets aktiviteter tillid som grundlag for delegation og opgavedeling, for engagement, kreativitet og arbejdsglæde samt for gensidig respekt åbenhed i kommunikation, vidensdeling og best practice samt over for nye tanker og ideer 6

261 respekt for faglighed og for forskellighed i et udfordrende og kreativt miljø, hvor den enkelte medarbejders faglige, sociale, kulturelle og sproglige baggrund er værdifulde bidrag til fællesskabet Disse værdier styrer de handlinger, som skal fremme fakultetets fortsatte udvikling som en attraktiv arbejdsplads. Ledelsesfunktioner på alle niveauer skal styrkes gennem kompetenceudvikling og bedre informationsstøttesystemer. Ledere på alle niveauer skal sikres relevante informationer vedr. den løbende drift (økonomi og personale). Det er en central ledelsesopgave at udvikle kvalitetssikringssystemer og -standarder på de forskellige arbejdsområder. Lederne skal sørge for, at alle ansatte er bekendt med de kvalitetskrav, som stilles, og at der følges op på kvalitetsmålinger. Campusplanen Realisering af Campusplanen skal sikre tidssvarende fysiske rammer for fakultetets forskning, uddannelse og samspil med omverdenen. På kort sigt indebærer planen en omlokalisering og fortætning af en del af fakultetets enheder. På længere sigt skal planens vision om fysisk samling og fagligt samspil mellem de naturvidenskabelige fag og miljøer på Nørre Campus realiseres. Mange af bygningerne på Nørre Campus er utidssvarende, hvilket sætter begrænsninger for forskningen og uddannelserne. Det vil i de kommende år være helt nødvendigt at opgradere bygninger og infrastruktur. Fakultetet vil i tæt samarbejde med de øvrige fakulteter på Nørre Campus arbejde for en udvikling af campusområdet og herunder undersøge muligheder for optimal udnyttelse af faciliteterne. Det er fakultetets ambition, at Nørre Campus bliver et moderne, attraktivt campusområde beliggende i et bymiljø med mulighed for mange kulturelle og sportslige oplevelser. Nørre Campus skal i international sammenligning blive et af de mest dynamiske og spændende uddannelses- og arbejdsmiljøer, man kan ønske sig. Fakultetets faglige styrke og geografiske beliggenhed indeholde en tosidig forpligtelse: Som naturvidenskabelig forsknings- og uddannelsesinstitution skal fakultetet være i den internationale elite, men fakultetet skal også være Nørrebros Universitet og bidrage til integration og sammenhæng i København såvel som i Danmark. I campusplanerne indgår en række initiativer vedr. studie- og arbejdsmiljø på Nørre Campus. Der vil blive arbejdet for forbedring af studie- og arbejdsmiljøerne også for de af fakultetets institutter og enheder, som er placeret uden for Nørre Campus. Den faglige sammenhæng på fakultetet skal videreudvikles uanset de studerendes og ansattes fysiske placering på det samlede universitetsområde. 7

262 Grundforskningen i centrum Rammerne for den danske forskningsverden konkurrencevilkårene er i disse år i forandring både udefra og nedefra, i kraft af internationaliseringen af forskere og ph.d.-studerende, og oppefra i kraft af politiske beslutninger fra Regering og Folketing. De bedste forskere søger derhen, hvor de kan opnå de bedste rammer for deres forskning. Flere og flere midler fordeles i konkurrence mellem de danske forskningsinstitutioner og via internationale støtteprogrammer, ikke mindst EU. I tilgift retter en stor del af disse midler sig mod bundlinjeorienterede forskningsinitiativer med fokus på, at forskningen skal medføre værditilvækst i danske virksomheder via videnoverførsel. Det Naturvidenskabelige Fakultet skal geares til at udnytte de muligheder, som disse ændringer tilvejebringer med henblik på i 2013 at være blandt verdens ledende naturvidenskabelige fakulteter. Dette kræver, at der på fakultetet skal være rum for såvel faglig bredde som specialisering samt risikovillighed, nyudvikling og kontinuitet. Fakultetet vil skabe gode rammer for at opnå disse visioner, blandet andet: Ved at hjælpe forskerne til at øge deres andel af eksterne bevillinger. Herunder både rene grundforskningsbevillinger, bevillinger fra strategiske forskningsfinansielle institutioner, Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd m.fl., og andre bevillinger som udløses i samarbejde med erhvervslivet. Ved at sikre administrative kompetencer til at støtte op om forskernes arbejde, så fakultetet så vidt muligt får etableret de mest funktionelle arbejdsdelinger mellem de forskellige medarbejdergrupper. Ved at tiltrække dygtige internationale forskere og studerende, som kan inspirere og stimulere forskningsmiljøerne ved fakultetet og ved at opfordre fakultetets forskere til at tage ophold i udlandet i kortere eller længere perioder. Ved løbende at evaluere forskernes faglige niveau og produktivitet på en række områder, som gruppeledere, institutledere og dekanat kan anvende som ledelsesværktøjer til at sikre den optimale fordeling af både midler og forpligtelser blandt fakultetets medarbejdere. Herunder skal der benyttes international fagfællebedømmelse, hvor det er formålstjenligt. En voksende del af KU s egne basismidler uddeles efter kvalitetsvurdering, og en procentsats af fakultetets fremtidige andel af de nationale basismidler vil fra 2009 afhænge af, hvordan fakultetet præsterer, målt på en række parametre. Derfor er det essentielt, af både faglige og økonomiske årsager, at fakultetet i stigende grad selv benytter sig af forskningsfaglig kvalitetsvurdering til at identificere såvel de fagligt stærke områder som områder, der skal støttes særligt op om. Fakultetet vil endvidere internt benytte sig af internationalt anerkendte kvalitetsindikatorer til måling af udviklingen af fakultetets videnproduktion. Anvendelsen af de økonomiske ressourcer både interne og eksterne midler skal fremme den videnskabelige udvikling i tråd med fakultetets overordnede mål og visioner. Fakultetet ønsker at spille en central rolle i tværfaglige, tværfakultære og internationale KU-satsninger. Fakultetet har allerede bevist, at det evner at spille en hovedrolle i tværfakultære og tværfaglige satsninger: I forbindelse med KU s Excellenceprogram trak fakultetets forskere en meget stor andel af bevillingerne, heraf flere af tværfakultær og tværfaglig karakter. Fakultetet vil fortsat støtte udvalgte, tværfaglige styrkeområder, herunder polarforskning, earth system science og rumforskning. KU s fusionsproces har åbnet op for nye tværfakultære muligheder for samarbejde, og fakultetet vil arbejde for, at potentielle synergier udnyttes. Fusionen kan indebære den risiko, at den samme forskning i praksis udføres på flere af KU s fakulteter samtidig. Fakultetet ønsker, at sådant dobbeltarbejde undgås i fremtiden. Fakultetet vil derfor støtte op om eventuelle KU-evalueringer, som kan kortlægge, hvor forskningen står stærkest på 8

263 universitetets fakulteter med henblik på udvikling af en fornuftig arbejdsdeling og rationalisering af forskningsindsatsen. Det er et mål for fakultetet at udføre grundforskning på højeste niveau, og der skal samtidigt ske en perspektivering af forskningsindsatsen i forhold til samfundsmæssige problemer og udfordringer. Det er fakultetets holdning, at god anvendt forskning er baseret på grundforskning af højeste internationale kvalitet. Samtidig er offentlig eksponering af fakultetets grundforskningsresultater med til at legitimere, at politikerne afsætter større samfundsressourcer til forskning ved universiteterne. Når grundforskningen bruges til at imødegå og løse samfundsmæssige problemer og udfordringer, forbedres mulighederne for rekruttering af forskere og studerende. I takt med at flere og flere midler fra offentlige fonde og andre kilder gøres afhængige af samarbejde med eksterne og private partnere, forventes et øget incitament til nyttiggørelse af fakultetets grundforskningsresultater, til anvendelse i erhvervslivet, industrien og offentlige videninstitutioner. Fakultetet vil derfor arbejde for et øget samarbejde med erhvervsmæssige partnere og offentlige videninstitutioner. Fakultetets internationale karakter og netværk vil blive udbygget på nordisk, europæisk og globalt plan. Fakultetet opfordrer forskerne til at videreudbygge deres allerede vidt forgrenede netværk af forskere i hele verden. Som et supplement til forskernes egne netværk kan bl.a. et styrket samarbejde i International Alliance of Research Universities IARU åbne muligheder for at udvikle forskningssamarbejder med nogle af verdens førende forskningsmiljøer, hvor fakultetets videnskabelige personale har forskningsinteresser til fælles med andre forskere. Fakultetet er allerede stærkt repræsenteret i IARU, ikke mindst i kraft af biologisk instituts involvering i den ene af IARU s fire tematiske søjler Ageing, Longevity and Health. Endvidere er der oprettet et KU-kontor ved Yale, som fakultetets medarbejdere kan benytte sig af, for at sikre at fakultetet kan få etableret og konsolideret stærke links til Yale. Hvis lignende muligheder for at knytte stærke bånd til andre IARU-universiteter viser sig, vil fakultetet opdyrke disse. Kvaliteten af forskningsindsatsen En vigtig forudsætning for at nå de overordnede mål på forskningsområdet er, at forskningsledelsen på alle niveauer styrkes. Mange af fakultetets ledere er forskere, der har valgt at tage et ledelsesansvar på sig. Mange evner at håndtere de mange ledelsesudfordringer, men kompetencen kan styrkes i forbindelse med erhvervelse af praktiske ledelsesværktøjer og gennem målrettet uddannelse. En kerneopgave for fakultetets ledere er strategisk prioritering af kerneopgaver og indsatsområder. I miljøer, der er bygget op omkring større bevillinger, kan forventes et større ledelsesansvar og behov for tilgængelige ledelsesværktøjer. Fakultetet vil arbejde for, at relevant lederuddannelse prioriteres på fakultets- og institutniveau. Ikke mindst hvad angår opgaver, der vedrører projektledelse, ressourcestyring og -anvendelse samt afrapportering, intern og ekstern kommunikation med forskellige medarbejdergrupper, stresshåndtering og medarbejdersamtaler. Fakultetet og universitetet har på den baggrund valgt at etablere lederuddannelsesforløb med dekanat, institutledere, viceinstitutledere, fagchefer og udvalgte forskergruppeledere, samt opfordret til ERFAsamarbejde. 9

264 Forskningen skal styrkes gennem strategiske investeringer samt et øget brug af forskningsdokumentation som grundlag for faglige forskningsstrategier. For at sikre forskningskvaliteten vil fakultetet anvende systematiske evalueringer baseret på internationale videnskabelige standarder. Fakultetet skal løbende evaluere forskningen ved fakultetet og udpege områder, hvor fagligheden er høj og har særligt gode vilkår for at blive eller allerede er førende på internationalt plan (fx polarforskning og earth system science.) Hvert institut skal i fakultetets forskningsudvalg årligt identificere deres stærkeste grupper og deres fremtidige vækstområder, og dette skal sammenkædes med institutternes ansættelsesplaner med henblik på at sikre støtte til strategisk udvalgte miljøer. Institutterne skal rekruttere deres forskere blandt de internationalt bedste eller dem, der har potentiale til at blive det. Med henblik på at tiltrække ansøgere af højeste kvalitet kan institutterne i forbindelse med besættelse af adjunkturer evt. benytte sig af muligheden for at opslå stillingerne som Tenure Track. Fakultetet vil i stigende grad benytte sig af forskningsdokumentation og internationale evalueringer for at sikre forskningskvaliteten i de initiativer, som støttes ved fakultetet. Fakultetet benytter sig allerede af ekstern kvalitetsvurdering i forbindelse med FREIApostdoc-programmet og fakultetets Research Grant Program. Strategiudviklingen og selvevalueringen på institutniveau vil blive fremmet ved anvendelse af Scientific Advisory Boards. Der arbejdes på, at universitetets forskningsinddateringssystem CURIS fra 2009 kan tjene som et primært værktøj til at trække essentielle data om fakultetets forskere, herunder citationer og H-indeks samt andre relevante udviklings- og kvalitetsindikatorer. Fakultetet vil endvidere, i det omfang det skønnes nødvendigt, indhente supplerende data til at belyse produktivitets- og kvalitetsudviklingen på institutterne. Som et nødvendigt supplement til de bibliometriske data, opfordres det enkelte institut til med jævne mellemrum at lade sig evaluere af internationale eksperter. Kvaliteten af forskningsindsatsen Indikator 1 Gennemsnitlige citationer per publikation for hver forsker Indikator 2 H-indeks for hver forsker Indikator 3 Antal publikationer i peer review tidsskrifter per forsker Indikator 4 Antal monografier udgivet på forlag, som indgår i den ministerielt nedsatte faggruppes liste over bedste forlag inden for det givne fagområde per forsker Fakultetet anerkender, at visse af indikatorernes repræsentativitet for forskningskvaliteten varierer fra fagområde til fagområde. Det er derfor ikke hensigten, at indikatorerne skal bruges til sammenligning af institutternes kvalitet på tværs af fakultetet, men de bibliometriske data kan bruges til at benchmarke sammenlignelige miljøer mod hinanden. Eksternt finansieret forskning En større andel af fakultetets finansiering skal komme fra forskningsråd, -fonde og private virksomheder nationalt og internationalt. Derfor vil fakultetet fremme en kultur, der stimulerer til flere og bedre ansøgninger til eksterne bevillingsgivere, herunder til private fonde og til teknologi og innovationsorienterede projekter. Udarbejdelse af forskningsansøgninger skal støttes med en professionalisering af opsøgende arbejde og rådgivning om finansieringsmuligheder. Det er fakultetets strategi at medfinansiere større projekter, som gennemgår international kvalitetsvurdering, herunder bl.a. bevillinger fra EU, Grundforskningsfonden, Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation, samt større private fonde og bevillinger, som udløses i samarbejder mellem 10

265 private erhvervspartnere og fakultetet. Medfinansieringen skal hovedsagelig løftes af institutterne, mens fakultetet vil reservere en særlig strategisk pulje til at geare ansøgninger med og til at trække bevillingerne hjem i forhandling med de forskellige bevillingsgivere. En øget pulje vil samtidig kunne anvendes til andre strategiske initiativer, såsom start-up-grants i forbindelse med strategisk vigtige nyansættelser, tværvidenskabelige satsninger mv. Grundforskning og anvendt forskning ses ikke som modsætninger: Mens grundforskning kan føre til innovationer og nye produkter, og åbne for interessante anvendelser i erhvervslivet, kan anvendt forskning indebære gennembrud af grundforskningsmæssig karakter. På denne baggrund vil fakultetet opsøge ekstern finansiering af forskningen, hvor der er interessante forskningsopgaver at udføre for forskerne, uanset om kilden til denne finansiering er offentlig eller privat, Grundforskningsfonden eller fx Rådet for Teknologi og Innovation. I forlængelse af KU s udviklingskontrakt skal der gøres en særlig indsats for at øge antallet af bevillinger fra EU under FP7. På fakultetsniveau investeres allerede i medarbejdere, som har konkret viden om offentlige og private fonde, om EU, innovation og virksomhedssamarbejde. Medarbejdere knyttet til Forsknings- og Innovationsafdelingen vil medvirke til at motivere forskerne ved fakultetet til at søge eksterne bevillinger over hele spektret af bevillingsgivere. Dette skal fremmes via dels målrettet information om mulige bevillinger til fakultetets forskningsmiljøer og strategisk rådgivning om de eksterne bevillingsgiveres bevillingsfilosofi og dels konkret ved at tilbyde assistance i forbindelse med ansøgningsprocessen og til samarbejde med relevante virksomheder og forskningsmiljøer. Andres eller egne negative erfaringer med at administrere EU-bevillinger kan være en barriere for at søge forskningsmidler gennem EU. Fakultetet vil arbejde for, at administration af eksterne projekter derfor professionaliseres og smidiggøres, således at eventuelle barrierer mindskes. Mulighederne for at øge forskningsindtægterne og forøge den eksterne finansiering vil variere fra institut til institut, men fakultetets ambition er at øge de samlede eksterne forskningsindtægter med 15 % over tre år. Fakultetet har sammenlignet med andre danske naturvidenskabelige fakulteter i 2007 haft en relativt lav andel ekstern finansiering i forhold til den samlede omsætning. Da mange af fakultetets forskere har kvaliteten til at hente flere og større eksterne bevillinger hjem, vurderer Fakultetet, at vækstpotentialet er stort. Som et led i at få øget den eksterne finansiering, skal hvert enkelt institut prioritere de aktiviteter, hvor potentialet for at øge forskningsindtægter vurderes at være størst og samtidig er i tråd med instituttets øvrige strategiske satsninger. Institutledelsen har ansvaret for at sikre, at hjemtagelsen af de eksterne midler sker på en bæredygtig måde, så hverken den strategiske linje eller instituttets undervisnings- eller andre forpligtelser tilsidesættes eller undermineres i processen. Mens forskerne selv skal være mere opsøgende i forhold til de eksterne finansieringskilder, vil fakultetet gennemføre følgende med henblik på at øge de eksterne forskningsindtægter: Iværksætte en opsøgende og målrettet indsats for at synliggøre og matche fakultetets forskning med potentielle samarbejdspartnere og finansieringskilder Øge den aktive og systematiske formidling af finansieringsmuligheder overfor de faglige miljøer Understøtte institutternes prioritering af ekstern finansiering Understøtte institutternes professionalisering af administrationen af eksternt finansierede forskningsprojekter Udarbejde tilgængelige vejledninger i administration af eksterne projekter. Dette er især tiltrængt på EUområdet. 11

266 Opbygge en brugerservice, der kan rådgive forskerne i ansøgningsprocessen, herunder yde hjælp til skriveprocessen udarbejdelse af budget, overholdelse af formalia etc. Etablere en medfinansieringspulje til kvalitetssikrede projekter Ekstern finansieret forskning Benchmark 1 Stigning i fakultetets eksterne forskningsfinansiering med 15 % over tre år. Stigningstakten opgøres årligt til fakultetsledelsen, både aggregeret og fordelt på fakultetets institutter. Den næste generation af videnskabelige medarbejdere Fakultetet skal bidrage til at uddanne den næste generation af videnskabelige medarbejdere. Det skal ske dels ved at forøge antallet af ph.d.-studerende og dels ved at arbejde målrettet for at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag for videnskabelige stillinger, herunder at medvirke til en balanceret kønsfordeling blandt det videnskabelige personale. Fakultetet vil sikre et øget vækstlag af yngre forskere af begge køn, således at kvalificerede støttes i karriereudvikling og tilskyndes til at søge seniorstillinger. Forskning på det naturvidenskabelige område er i stigende grad vigtigt for at kunne møde fremtidens store udfordringer. Øget optag af ph.d.-studerende er derfor et højt prioriteret område for fakultetet og understøtter tillige målsætningerne i regeringens globaliseringsaftale og KU s udviklingskontrakt. Som en del af globaliseringsaftalen får fakultetet tilført ekstra midler til ph.d.-stipendier, hvilket gør det muligt at optage flere ph.d.-studerende. Øget optag af ph.d.-studerende og udvidelse af rekrutteringsgrundlaget hænger i høj grad sammen med de øvrige strategiske satsningsområder: uddannelser og grundforskning af høj kvalitet og med fokus på internationalisering. En velorganiseret ph.d.-uddannelse af høj kvalitet og et attraktivt forskningsmiljø skal gøre det muligt for fakultetet at tiltrække de bedste kandidater og sikre høj gennemførelsesprocent på ph.d.-studiet. Fakultetet er i gang med at opbygge en ph.d.-skole, som vil gøre det endnu mere attraktivt at være ph.d.- studerende og bidrage til fortsat at kvalitetssikre fakultetets ph.d.-uddannelse på internationalt niveau. Der vil blive sat fokus på at øge volumen af de faglige miljøer og netværk, øge antallet af udbudte ph.d.-kurser og øge kvaliteten af vejledningen. Samtidig vil fakultetet tilskynde flere internationale studerende til at søge optagelse ved at etablere en ny, engelsksproget ph.d.-hjemmeside, der beskriver vilkårene for ph.d.-studerende i Danmark og giver retningslinjer for, hvordan man kan blive optaget som ph.d.-studerende ved Det Naturvidenskabelige Fakultet. Satsningen på at øge fakultetets andel af eksterne forskningsmidler forventes at bidrage til at tiltrække flere ph.d.-studerende, både via et større antal udbudte ph.d.-stipendier og ved at gøre forskningsmiljøet på fakultetet mere attraktivt. Det kan fx være i forbindelse med bevillinger fra Grundforskningsfonden, UNIK og EU. Andre eksternt eller delvist eksternt finansierede ph.d.-stipendier, som fakultetet vil gøre en indsats for at tiltrække, er de samfinansierede stipendier fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og erhvervs-ph.d.er. Begge disse typer stipendier kræver gode kontakter til erhvervslivet og hænger derfor nøje sammen med fakultetets satsning på øget samarbejde og partnerskab med virksomheder. Kvalitet i forskningen er det væsentligste kriterium for tildelingen af ph.d.-stipendier ved fakultetet. Effektiviteten i uddannelsesforløbet er en anden væsentlig parameter. Sideløbende med satsningen på at tiltrække eksternt finansierede stipendier tilstræber fakultetet derfor at øge antallet af fuldt finansierede fakultetsstipendier, der 12

267 uddeles uafhængigt af emnevalg og udelukkende på baggrund af projektets og den studerendes forskningspotentiale. Fakultetet anser det for væsentligt at sikre sig det bredest mulige rekrutteringsgrundlag, og at sammensætningen af ansatte afspejler det omgivende samfund. Blandt fakultetets ni institutter findes der enkelte uddannelser (fx biologi) med overrepræsentation af kvindelige studerende, men udfordringen er generelt at kunne tiltrække flere kvindelige kandidater til fakultetets uddannelser og stillinger, ikke mindst på ph.d.-niveau og derover. Fakultetet har derfor fokus på kønsfordelingen ved ph.d.-ansættelser og på så vidt muligt at sikre sig, at kvinder er repræsenteret i alle bedømmelsesudvalg. Et vækstlag af yngre, velkvalificerede videnskabelige medarbejdere af begge køn skal sikres hele vejen gennem uddannelses- og karrieresystemet. For at øge antallet af rollemodeller på fagområder, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 25 % af den faste stab, har fakultetet bl.a. iværksat det såkaldte FREIA-program. Som følge af FREIA-programmet er der i første halvår af 2008 ansat fem kvindelige post docs. for en periode af to år. Fakultetet vil bidrage til at uddanne den næste generation af videnskabelige medarbejdere ved at: Uddele et stigende antal ph.d.-stipendier over de næste tre år Sikre at gennemførselstider fastholdes på mindst det nuværende niveau, bl.a. via velorganiserede ph.d.- uddannelser af international kvalitet Medfinansiere et antal ph.d.-stipendier ved bevillinger fra Grundforskningsfonden og Højteknologifonden Tilstræbe at opnå en høj andel af Forsknings- og Innovationsstyrelsens samfinansierede ph.d.-stipendier, bl.a. via gode kontakter til eksterne medfinansieringspartnere og opbygning af stærke forskeruddannelsesmiljøer af international kvalitet Fortsat have fokus på en balanceret kønsfordeling og repræsentation af etniske minoriteter, når der optages nye ph.d.-studerende Fortsætte FREIA-programmet i 2008 Den næste generation af videnskabelige medarbejdere Benchmark 1 Uddeling af mindst 156 ph.d.-stipendier ved fakultetet i 2008, mindst 172 stipendier i 2009 og mindst 188 i Benchmark 2 Stigning på 5 procentpoint i perioden i optaget af kvindelige ph.d. studerende og i ansættelsen af kvindelige post docs. på fagområder med underrepræsentation af kvinder. 13

268 Udvikling af uddannelse Fordringerne til universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser er markant anderledes end tidligere. Overordnede samfundsmæssige interesser fordrer, at unge kommer hurtigt gennem uddannelsessystemet og at kandidaterne i vid udstrækning er i stand til at handle i sammenhænge, som kræver mere end specifikke faglige kompetencer. Erhvervsliv og offentlige institutioner agerer i et globaliseret videnssamfund, hvor der af de ansatte kræves stærke faglige kompetencer, men også lærings- og relationskompetencer og forståelse for andre kulturer. De unge de potentielle brugere af uddannelserne stiller større og mere bredspektrede krav end tidligere og fravælger i vid udstrækning uddannelser, der ikke lever op til deres forventninger. Det Naturvidenskabelige Fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser er forankret i internationalt anerkendte grundvidenskabelige forskningsmiljøer. Uddannelserne er forskningsbaserede og i vid udstrækning også forskningsdrevne, men vil fremover i mindre udstrækning være direkte rettede mod en forskerkarriere. Den egentlige forskeruddannelse ligger i ph.d.-uddannelsen. Forskningsbaseret deltidsuddannelse udbydes i det omfang, det er indtægtsdækket og matcher institutternes forskningsprofil. Det tværfakultære og internationale uddannelsessamarbejde prioriteres højt, og det er ønsket at integrere fakultetets uddannelser og undervisning hurtigst muligt i KU s Indre Marked. Kvalitetssikring af uddannelse og undervisning Der skal udvikles individuelle og organisatoriske kompetencer, som sikrer kvaliteten af undervisning og uddannelser. Der etableres en velfungerende uddannelsesledelse med en entydig ansvarsfordeling mellem fakultetsledelse, institutledelser, studieledere og studienævn og som er baseret på Det Naturvidenskabelige Fakultets ledelsesværdier og på ledelseskompetencer (jf. Science 2013, afsn. 1.2). Der skal opbygges understøttende funktioner på såvel fakultets- som institutniveau, som løbende kan sikre god service til undervisere og studerende, gennemsigtige og effektive sagsgange, god forvaltningspraksis, vidensdeling og løbende leverance af ledelsesinformation med henblik på at sikre grundlaget for ledelsesmæssige prioriteringer. Sagsgange optimeres ved udarbejdelse af klare fordelinger af arbejdsopgaver, procedurebeskrivelser, IT-understøttelse og løbende kompetenceudvikling af ansatte, der løser administrative opgaver. Studerende skal som brugere af uddannelserne inddrages løbende i arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten på såvel fakultets- som institutniveau. På fakultetsniveau er det studienævnene med fokus på den samlede uddannelsesportefølje, der er omdrejningspunktet i dette arbejde. På institutniveau inddrages studerende og undervisere målrettet i kvalitetsarbejdet vedr. undervisning og vejledning i regi af instituttets undervisningsudvalg. Intern kommunikation om udviklinger og beslutninger på uddannelsesområdet og systematisk afdækning af brugerønsker og undervisernes vurdering af udviklingsbehov er et ledelsesansvar og prioriteres højt. Institutterne evaluerer løbende deres undervisningsudbud, og herunder og speciale- og projektvejledning, mens studieledere og nævn har ansvar i forbindelse med evaluering af hele uddannelser. Evalueringerne skal være udviklingsorienterede redskaber og skal designes, formidles og implementeres så de for undervisere og studerende får denne funktion. Det er henholdsvis institutledelsens ansvar at følge op på undervisningsevalueringer og fakultetsledelsens, studielederes og studienævns ansvar at følge op på uddannelsesevalueringer. Centrale områder for kvalitetsudvikling er bl.a. pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling af ansatte, udviklingsprojekter og implementering af nye undervisnings- og eksamensformer. Institut for Naturfagenes 14

269 Didaktik sikrer en forsknings- og vidensbaseret understøttelse på institut- og fællesniveau i form af undervisningstilbud, konsulentbistand og som koordinator på fælles udviklingsopgaver. Med henblik på at kunne understøtte moderne og tidssvarende undervisningsformer skal der ske en løbende udvikling og redesign af både fysiske undervisningslokaler og af virtuelle læringsrum, for at opnå en kontinuert opdateret undervisningsinfrastruktur. Trådløst netværk, e-læringsplatforme, studerendes adgang til at anvende bærbare computere og andre multimedieredskaber skal være integrerede elementer i undervisnings- og eksamenssammenhænge. En klar ledelsesmæssig ansvarsplacering, etablering af en effektiv driftsorganisation, løbende afdækning af vedligeholdelsesbehov kombineret med fokus på fremtidige udviklingsbehov er forudsætninger for dette. Den løbende kvalitetssikring af undervisning og uddannelse er fokuseret på 5 områder: Effektiv uddannelsesledelse, understøttende funktioner og systematisk ledelsesinformation Intern kommunikation og inddragelse af studerende og undervisere i kvalitetssikring og -udvikling Systematisk evaluering af uddannelses- og undervisningsporteføljen Pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling, udvikling og implementering af nye undervisnings- og eksamensformer Undervisningsinfrastruktur og systemunderstøttelse Internationalisering Det Naturvidenskabelige Fakultetet vil øge antallet af ind- og udrejsende studerende. Indrejse øges ved at fokusere markedsføring og netværk på specifikke geografiske områder og universiteter, ved etablering af attraktive partneraftaler, markedsføring og synliggørelse af uddannelser i udlandet, en god vejledning til internationale studerende og effektivisering af optagelsesprocedurer. Antallet af udrejsende øges ved at forbedre information til de danske studerende, etablere gennemsigtige regler og effektive og smidige procedurer vedr. forhånds- og meritgodkendelse og ved at etablere mentorer blandt danske studerende, der har været på udlandsophold, og som kan bringe erfaringer videre. Kvaliteten af det internationalt rettede uddannelsesudbud øges ved at forbedre den engelsksprogede undervisning, etablere specifikke vejledningstilbud for internationale studerende og afklare kvalitetsstandarder for internationale uddannelser. Det er målsætningen, at kandidatuddannelserne som udgangspunkt gøres fuldt internationale, mens obligatoriske fagelementer på bacheloruddannelserne som hovedregel skal kunne følges på dansk. Det er målsætningen, at flere af de eksisterende kandidatuddannelser opnår anerkendelse som uddannelser under KUs COME-program. Der undersøges muligheder for at indgå samarbejder med erhvervslivet med fokus på rekruttering af internationale studerende til Det Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser, som efter afsluttet uddannelse kan opnå ansættelse i virksomheder mv. inden for sektorer, hvor der er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft. Indsatsen på internationaliseringsområdet er fokuseret på 4 områder: International rekruttering Udrejsevejledning for egne studerende Internationalt uddannelsesudbud Samarbejde med erhvervsliv 15

270 Uddannelsesudbud Porteføljen af bachelor-, kandidat- og deltidsuddannelser skal løbende evalueres og revideres med henblik på bedst muligt at matche en sund uddannelsesøkonomi med aftagerbehov, studerendes forventninger til deres uddannelse, forankringen i fakultetets forskningsmiljøer og grundlæggende samfundsmæssige uddannelsesbehov inden for naturvidenskab, teknologi og sundhed. Fakultetets uddannelser skal til enhver tid leve op til Akkrediteringsrådets kvalitetskriterier. Forinden beslutninger vedr. uddannelsesporteføljen drøftes strategiske spørgsmål i Det Naturvidenskabelige Fakultets Ledelsesteam med rådgivning fra fakultetets undervisningsudvalg, studieledere, studienævnene og aftagerpaneler. Faglige profiler for de enkelte uddannelser indstilles af studielederne til studienævn og dekan, hvoraf sidstnævnte træffer aftale med relevante institutter om sikring af leverancen af de fagelementer, der indgår i uddannelsernes faglige profiler. I forbindelse med oprettelse og nedlæggelse af uddannelser og revision af eksisterende uddannelser er det en målsætning at udbyde relativt få og fagligt mere bredt orienterede bacheloruddannelser kombineret med fagligt specialiserede kandidatuddannelser med en stærk forankring i forskningsmiljøerne. Der er for alle uddannelser fokus på at sikre at faglige synergier udnyttes bedst muligt internt ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, men mere generelt ved Københavns Universitet. Fælles rammer for uddannelserne, herunder i forbindelse med KUs Indre Marked, vil facilitere dette. For både brede, enkeltfaglige og for flerfaglige bacheloruddannelser skal der være fokus på, at uddannelserne i sig selv skal kunne kvalificere til arbejdsmarkedet og på, at den enkelte studerende på bacheloruddannelsen opnår tværfaglige kompetencer og fagligt udsyn, lærings- og studiekompetencer. De studerende skal have attraktive undervisningstilbud inden for iværksætteri, formidling, didaktik og praktikophold i erhvervsliv og offentlige virksomheder. Der udvikles faglige specialiseringer, som giver de studerende valgfrihed og mulighed for faglig toning af deres uddannelse. Differentierede uddannelsesmodeller skal give de studerende mulighed for at opnå en uddannelse af høj kvalitet på normeret tid og med en fuldtidsindsats, men rummer også særlige tilbud til de studerende, der er særligt ambitiøse eller som har særlige forudsætninger. Kandidatuddannelserne skal kunne bruges til målrettet at kvalificere sig til ph.d.-uddannelse eller til en karriere på det private eller offentlige arbejdsmarked. Kandidatuddannelserne skal være karakteriseret ved en høj grad af internationalisering, høj faglig specialisering, tæt tilknytning til forskningsmiljøerne og de studerendes muligheder for at tone den faglige profil. Der skal sikres en koordination mellem bachelor- og kandidatuddannelser, der skaber de bedst mulige rammer for at opnå kompetencer som underviser på gymnasiale ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser. Dette sker i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner; herunder professionshøjskolerne i Københavnsområdet. Der udvikles et udbud af forskningsbaseret efter- og videreuddannelse, som er økonomisk rentabelt og som på samme tid kan trække på og bidrage positivt til specifikke forskningsmiljøer ved og på tværs af institutterne. Den strategiske udvikling af uddannelsesudbuddet er fokuseret på 5 områder: Løbende evaluering og revision af uddannelsesporteføljen Skærpelse af bachelor- og kandidatuddannelsernes identiteter Uddannelse med fokus på at kunne opnå kompetencer som underviser Implementering af modeller for differentieret uddannelse Udvikling af efter- og videreuddannelsesudbud 16

271 Studieliv og miljø Alle studerende skal opleve Det Naturvidenskabelige Fakultet som en attraktiv arbejdsplads og som et miljø, der er rigt på faglige og sociale fællesskaber, som skaber venskaber og netværk for livet. Fælles- og institutområder indrettes på måder, der muliggør og inviterer til at arbejde på uddannelsesstedet også uden for de skemalagte undervisningsperioder. Primært på fællesområder skal der derfor indrettes studiepladser til individuelt og gruppearbejde, mens der primært på institutarealer indrettes specialepladser, der skal sikre specialestuderende gode arbejdsvilkår og nærhed til forskergrupperne under specialearbejdet. Alle studerende skal sikres adgang til at købe sund og attraktiv mad på campus i en stor del af døgnet. Der skal sikres biblioteksfaciliteter med professionel støtte til informationssøgning og med udstrakte åbningstider. Studenterdrevne fagligt-sociale netværker og initiativer skal have gode vilkår. Studenterrevyer, faglige foreninger, idrætsklubber og kulturelle arrangementer skal understøtte skabelsen af fællesskaber blandt de studerende og bidrage til at øge engagementet i uddannelsen. Både på fakultets- og institutniveau etableres adgang til lokaler, der kan huse studentersociale aktiviteter og være med til at sikre de studerendes tilhørsforhold i fagmiljøerne. Der skal være muligheder for at drive studentercafeer, som i ugens løb kan tjene som arbejds- og mødesteder, men som også kan huse sociale arrangementer uden for undervisningstiden. Fakultetets undervisning og studiemiljøinitiativer skal kunne skabe faglig identitet hos de studerende, men skal også bidrage til at skabe et tværdisciplinært og tværfakultært perspektiv for de studerende. Studielivet skal tage højde for forskelligheden i de studerendes etniske, sproglige, nationale, religiøse og sociale baggrunde og for de studerendes forskellige behov. Der skal i forbindelse med studiemiljøinitiativer løbende være fokus på at understøtte mangfoldighed og tværdisciplinaritet. Forbedringen af studiemiljøet vil ske gradvist og løbende i strategiperioden, men vil i kvalitet og omfang være begrænset af bygningsmassens standard og af spredningen af Det Naturvidenskabelige Fakultets fag- og undervisningsmiljøer. Den fulde realisering af studiemiljøvisionerne vil derfor foregå i forbindelse med virkeliggørelsen af Nørre Campus visionen. Indsatsen for at styrke studieliv- og miljø er fokuseret på 5 områder: Etablering af studie- og specialepladser Arbejdsfaciliteter med udstrakte åbningstider Rammer for fagligt-sociale og kulturelle aktiviteter Mangfoldighed og tværdisciplinaritet Realisering af Nørre Campus visionen Rekruttering, gennemførsel og fastholdelse Det er en målsætning at rekruttere mange højt kvalificerede studerende med stor lyst til at studere ved netop Det Naturvidenskabelige Fakultet. Et uddannelsesudbud med klare faglige profiler, synlige karriereperspektiver, internationalt fokus, et godt studiemiljø og løbende kvalitetssikring er det vigtigste redskab til at sikre denne rekruttering. En af de mest centrale prioriteringer på hele uddannelsesområdet er at nedbringe frafaldet fra uddannelserne og forbedre gennemførselstiderne på bachelor- og kandidatuddannelserne markant. En række satsninger har dette som et fælles hovedformål, men repræsenterer samtidig etableringen af et professionaliseret studie- og karrierevejledningstilbud, der kan hjælpe studerende til at navigere gennem uddannelserne og videre ud på arbejdsmarkedet. 17

272 Der iværksættes en samlet satsning på studiestarten på bacheloruddannelserne med henblik på en god indslusning på første studieår af studerende, der kommer til universitetet fra ungdomsuddannelserne. Der skal tages højde for, at de studerende kommer med forskellige faglige forudsætninger og forestillinger om en universitetsuddannelse. Redskaberne er tilpasning af pædagogik, undervisningsformer og indhold, tidlig og målrettet introduktion af studiekompetencer og studieplanlægning, god generel og faglig vejledning, samt sikring af velfungerende læsegrupper og netværker blandt studerende. Der etableres introduktionsprogram på kandidatuddannelserne, hvor studerende rekrutteret fra andre uddannelsesinstitutioner inviteres med i fagligtsociale netværker, og hvor alle studerende opnår en hurtig tilknytning til institutternes forskningsmiljøer. Der indføres et særligt tilbud om gennemførselsvejledning rettet mod studerende, der er kommet bagud i deres studier, og som dermed er frafaldstruede eller i risiko for at gennemføre med stor forsinkelse. Vejledningstilbuddet udvikles og implementeres over en årrække og bidrager på samme tid til at afdække årsager til forsinkelser på specifikke uddannelser og giver den enkelte studerende redskaber til at tage hensigtsmæssige studievalg og forbedre studieteknikker. Den markante udvidelse af vejledningsindsatsen, hvad angår såvel volumenet som bredden i vejledningsopgaverne, fordrer en veldefineret ansvarsfordeling mellem institut- og fakultetsniveau og professionalisering af vejledningen i form af kompetenceudvikling af såvel videnskabeligt som administrativt personale. Under den fælles overskrift uddannelse til tiden tilpasses en række uddannelsesregler med henblik på at fastholde ensartede forventninger blandt undervisere og studerende om rammerne for at studere ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; herunder at der tale om fuldtidsstudier med en forventet arbejdstid svarende til et fuldtidsjob og med en forventet studietid på 3 år og 2 år for hhv. bachelor- og kandidatuddannelser. Studieaktivitetskrav, kontrakter i forbindelse med specialer og bachelorprojekter, og forskellige former for anerkendelser af studerende, der gennemfører på normeret tid vil kunne indgå i denne satsning. Indsatsen for at øge rekruttering, mindske frafald og nedbringe gennemførselstider er fokuseret på 5 områder: Attraktive uddannelser Studiestart Gennemførselsvejledning Organisering og professionalisering af studie- og karrierevejledning Uddannelse til tiden 18

273 Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner Naturvidenskabelig forskning og erkendelse udgør en central og bærende del af vores samfundsudvikling og kultur. Det Naturvidenskabelige Fakultet har en strategisk interesse i at indgå i partnerskaber med virksomheder og offentlige videninstitutioner, der vil kunne bidrage til fakultetets forskning, uddannelse og innovation. Parallelt hermed efterspørger videnssamfundet naturvidenskabelige kompetencer i form af uddannelse inklusive efter - og videreuddannelse og direkte, målrettet samarbejde f.eks. i forsknings- og innovationsprojekter, samt rådgivning af beslutningstagere. Private virksomheder er vigtige partnere for fakultetet, og der skal lægges vægt på at forøge antallet af samarbejdsaftaler og kommercielle relationer i form af salg af patenter og licenser. I den offentlige sektor er uddannelsessektoren og kultur- og museumsområdet vigtige samarbejdspartnere. Fakultetet er sig bevidst, at naturvidenskaben har stor betydning for civilsamfundet, herunder også interesseorganisationer og andre frivillige organisationer. Samspilsformerne skal derfor udvikles og tilpasses parternes interesse, forudsætninger og behov, og såvel formelt som uformelt samspil skal kunne anvendes for at fremme parternes videnudvikling. Gennem de seneste år har der både blandt politikere og erhvervslivet været et stigende fokus på universiteterne som kilder til ny innovation med forventninger om mere direkte virkning på økonomisk vækst og beskæftigelse i vidensamfundet. Denne udvikling er ikke kun et dansk fænomen, men er udtryk for et ændret forhold mellem universitet og samfund i hele den vestlige verden. Ikke mindst er forskning på det naturvidenskabelige område i stigende grad i fokus for at kunne møde fremtidens store udfordringer, indenfor bl.a. ændrede klima- og afstrømningsforhold og krav til energirigtige løsninger. Fremtidens løsninger skal søges i tæt samspil mellem grundforskning og de udfordringer vidensamfundet og virksomhederne står over for. Det naturvidenskabelige fakultet vil styrke rammerne for virksomhedssamarbejde ud fra et mål om gensidig værdiskabelse, samt synergi i samspillet mellem fakultetets forskning, uddannelse og innovation. Det ændrede syn på universitetets rolle i samfundet, mangfoldigheden i tidens vidensproduktion samt nye forventninger til universiteterne om at tage større medansvar i løsningen af samfundet og erhvervslivets problemstillinger, udtrykkes bl.a. ved at stadig flere forskningsmidler udbydes med krav om virksomhedsdeltagelse og/eller med et forskningsstrategisk sigte. Dette gælder bl.a. de midler, som uddeles af Rådet for Teknologi og Innovation, Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd og EU s ramme programmidler. Der er et stigende fokus på forskningsrelevans. De senere års lovgivning inden for universitetssektoren, for eksempel forskerpatentloven (1999), universitetsreformen (2003) og lov om teknologioverførsel (2004), er udtryk for den generelle politiske forventning til, at forskningsresultater i større udstrækning skal kunne nyttiggøres i praksis, til gavn for det danske samfund. Det Naturvidenskabelige Fakultet vil med baggrund i denne kontekst styrke samspillet med private såvel som offentlige virksomheder og institutioner på områder, hvor en fælles indsats kan skabe ny viden. Partnerskab med virksomheder og offentlige videninstitutioner Det Naturvidenskabelige Fakultet arbejder på at skabe et tættere samarbejde med de private og offentlige videnvirksomheder, som er eller forventes at blive relevante for fakultetets styrkepositioner Dette er vigtigt for 19

274 udvikling, perspektivering og anvendelse af fakultetets forskning, og er nødvendigt for at nå fakultetets målsætning om en øget ekstern finansiering. Fakultetet har igangsat og vil fortsætte en række udadvendte initiativer, der skal være med til at understøtte forskerne i et tættere samarbejde med private og offentlige virksomheder, herunder indgåelse af flere strategiske partnerskaber, alliancer, projekter, samt deltagelse i viden netværk. En undersøgelse i 2006 på Det Naturvidenskabelige Fakultet viste, at 6 ud af 10 forskere, som deltog i undersøgelsen, samarbejder med en eller flere virksomheder. De konkrete muligheder for at øge erhvervssamarbejdet, herunder øge andelen af eksterne forskningsmidler, hvor virksomheder indgår i samarbejdet, varierer fra institut til institut. Det naturvidenskabelige fakultet forventer, at forskerne fremover vil arbejde endnu tættere sammen med det private erhvervsliv og offentlige vidensinsitutioner, om at løse nogle af fremtidens store udfordringer indenfor eksempelvis miljø og energi, nye materialer, ny medicin og ny apparatur mv. Samarbejdet skal være præget af gensidig forståelse og respekt, baseret på fælles faglige problemstillinger, hvor virksomheder og erhvervsliv får adgang til forskningsmiljøer i verdensklasse, samtidig med der åbnes for muligheder for et tættere samarbejde med de studerende. Fakultetet vil bl.a. gennem tematiske rundbordssamtaler, matchmaking - arrangementer og målrettet kommunikation eksponere virksomhederne og offentlige videninstitutioner for fakultetets og institutternes forskning og innovation. Samtidigt vil fakultetet øge og målrette informationen til forskerne om de mange ansøgningsmuligheder, der forudsætter et tættere erhvervssamarbejde, for at medvirke til at fakultetet kan opnå en højere andel af disse midler. Det anses for vigtigt, at hvert institut forholder sig til, hvordan erhvervssamarbejdet bedst udvikles og understøttes blandt gruppen af forskere og studerende. Der er stor forskel på omfanget og betydningen af virksomhedssamarbejde på de enkelte institutter, og det er derfor vigtigt at fokusere på de aktiviteter, der skaber størst effekt. Fakultetet vil gerne i samarbejde med institutterne være med til at understøtte denne proces og den fremtidige indsats. De naturvidenskabelige kandidater er fakultetets vigtigste aktiv i forhold til virksomhederne. Etablering og nedsættelse af aftagerpaneler er en af vejene til at styrke dialogen med de virksomheder, der ansætter kandidaterne. Nuværende og fremtidige krav til livslang læring betyder, at universiteterne i stigende grad skal tilbyde relevant og målrettet efteruddannelse til færdige kandidater. Et væsentligt værktøj til at styrke dialogen med fakultetets kandidater er dannelse af alumnenetværk. Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at spille en større rolle og at opnå en større andel af de statslige og internationale midler, der skal fremme forskning og innovation i danske virksomheder. Dette gælder særligt virkemidlerne under Rådet for Teknologi og Innovation, herunder puljerne til projekter (innovationskonsortier m.m.), netværk (højteknologiske netværk m.m.), åbne midler, samfinansierede forskningsprojekter og erhvervsphd er. Det er samtidigt vigtigt, at fakultetet øger andelen af projekter og finansiering fra EU s 7 rammeprogram. På fakultetet er der aktiviteter indenfor alle de strategisk prioriterede områder i EU s 7. Rammeprogram, og fakultetet anses for at have gode muligheder for at øge den eksterne finansiering gennem EU. Størstedelen af disse midler skal søges i samarbejde med virksomhedspartnere. Det samme gør sig gældende for det Strategiske Forskningsråd. Fakultetet vil desuden arbejde målrettet for at øge antallet af erhvervsprofessorater. 20

275 I forlængelse af en øget opsøgende indsats overfor virksomheder og forskere vil fakultetet tage initiativ til et styrket samarbejde med universitetsadministrationens afdeling for Forskning og Innovation (F&I). F&I har bl.a. til formål at styrke forskernes incitament til at deltage i patenterings- og kommercialiserings-aktiviteter. Et styrket samarbejde med F&I skal sikre en bedre koordinering af fakultetets outreach og outcome aktiviteter, så der opstår en naturlig overgang fra et øget erhvervssamarbejde gennem indgåelse af partnerskaber og etablering af projekter mod en øget kommercialisering af forskningsresultaterne. Erhvervsstrategien er retningsgivende for de langsigtede mål om at styrke, synliggøre og systematisere samspillet med private og offentlige virksomheder. Det Naturvidenskabelige Fakultet vil arbejde på at få udviklet fakultetets erhvervssamarbejde, ved at: Øge andelen af privat forskningssamarbejde gennem opsøgende fokuserede initiativer. Eksempler er rundbordssamtaler med virksomheder, samt matchmaking arrangementer med deltagelse af potentielle samarbejdspartnere Udarbejde mere målrettet informationsmateriale til danske virksomheder med beskrivelser af fakultetets forskning og af samarbejdsmuligheder inden for forskning, (efter)uddannelse og innovation. Sikre flere erhvervs-phd er, samfinansierede ph.d.-stipendier, samt industri post doc. og professorater gennem informationskampagner og kontakt med de faglige miljøer og centrale samarbejdsvirksomheder. Sikre strategisk samarbejde, offentlige-private partnerskaber, deltagelse i vidennetværk, alliancer med centrale danske og udenlandske virksomheder med henblik på bl.a. at kunne indgå i EU, Højteknologi og konsortium ansøgninger. Det Naturvidenskabelig Fakultet vil arbejde på at sikre, der kan afsættes midler til en Strategisk pulje til medfinansiering, når der forhandles omkring indgåelse af projektsamarbejde med virksomheder for at opnå midler fra nærmere angivne fonde. Partnerskab med virksomheder Benchmark 1 Stigning i antal samarbejdsaftaler med virksomheder. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen, både aggregeret og fordelt på fakultetets institutter. Benchmark 2 Stigning i antal af erhvervs-phd er. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen. Innovative kompetencer Fakultetet lægger vægt på at få udviklet flere innovative kompetencer blandt studerende og videnskabelige medarbejdere samt udvikling af gode rammer for start af egen virksomhed. Det anses for vigtigt, at der er en tydelig kobling til erhvervslivet allerede fra studiestart. De kandidater, der står stærkest på arbejdsmarkedet, er ofte dem som gennem studietiden har haft relevante studiejobs, hvor de er blevet udfordret i at koble teori til praksis og konkret anvendelse. På samme måde anses det for væsentlige kompetencer set i innovationsmæssig øjemed, at studerende gennem studiet opnår viden om, hvordan viden kan omsættes til kommercielle resultater. Det er derfor en målsætning for fakultetet, at alle studerende ved det naturvidenskabelige fakultet tilbydes kurser i innovation og iværksætteri. Både i forhold til de studerende og til forskerne anses det som vigtigt, at have erhvervslivet som medspiller. Derfor har fakultetet bl.a. etableret et tæt samarbejde med Dansk Industri omkring en mentorordning for de studerende, der er i gang med at starte virksomheder. Et øget samarbejde på tværs af institutter og fakulteter rummer særlige interessante perspektiver i forhold til at fremme de innovative kompetencer, og fakultetet forventer, at der i fremtiden kan skabes unik innovativ viden i det tværfaglige felt mellem f.eks. naturvidenskab, sundhedsvidenskab og ingeniørvidenskab. Eksempelvis kan 21

276 nævnes det biologiske område, hvor viden inden for alle dele af processen fra tidlig forskning og molekylærbiologi til ny medicin og sundhedsvidenskab rummes på Københavns Universitet. Et andet er ITområdet, hvor krydsfeltet mellem sundhed og IT kan skabe mange nye løsninger til udfordringer i sundhedssystemet og samtidig skabe innovation og nye forretningsmuligheder. I forlængelse heraf er der på det Naturvidenskabelige Fakultet derfor taget initiativ til etablering af et tværfagligt studenter væksthus, hvor studerende og ph.d. studerende, sammen med studerende indenfor det biovidenskabelige, farmaceutiske og sundhedsmæssige område kan arbejde sammen omkring kommercialisering af viden og udvikling af nye forretningsområder, herunder udvikle og etablere egne forretningsideer. Innovative kompetencer Benchmark 1 Øge andelen af kandidat og ph.d.-studerende, der gennemfører kurser med fokus på innovation og iværksætteri. Antallet opgøres i antal gennemførte ECTS point og rapporteres årligt til fakultetsledelsen, både aggregeret og med fordeling i antal ECTS point på fakultetets institutter. Benchmark 2 Øge antallet af deltagere ved arrangementer, der har til formål at tilskynde til en mere innovativ kultur blandt fakultetets studerende og medarbejdere. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen. Benchmark 3 Stigning i antallet af kommercielle projekter, herunder stigning i antal opfindelsesindberetninger, patentansøgninger indgåelse af licensaftaler. Antallet opgøres årligt til fakultetsledelsen. 22

277 I dialog med omverdenen Vision Visionen er, at Det Naturvidenskabelige Fakultet gennem målrettet kommunikation øger interessen for naturvidenskab i samfundet, styrker dialogen med omverden og rekrutterer flere studerende til fakultetet. Derudover er visionen at forbedre den interne kommunikation, så dialogen, videndelingen og trivselen blandt fakultetets ansatte og studerende bliver styrket. Visionen søges realiseret gennem tre strategiske indsatsområder: Dialog med omverdenen, rekruttering af studerende og intern kommunikation. Visionerne for indsatsområderne er følgende: I dialog med omverden Det Naturvidenskabelige Fakultet vil understøtte fakultetets forskning og uddannelser ved at intensivere dialogen og formidlingen overfor den brede offentlighed. Visionen er at styrke kommunikationen med omverdenen gennem etablering af bl.a. et nyt nationalmuseum for naturvidenskab. Museet skal forene fakultetets rige zoologiske, geologiske og botaniske samlinger til én levende præsentation af naturvidenskaben. Museet skal være i verdensklasse og bidrage til formidling af fakultetets forskning samt øge befolkningens interesse for naturvidenskab. Kommunikationen med offentligheden skal styrkes gennem formidling af fakultetets forsknings- og uddannelsesaktiviteter, offentlige foredrag med fakultetets forskere samt årlige aktiviteter som Kulturnatten og Forskningens Døgn. Endvidere skal formidlingen til den nationale og internationale presse styrkes, og fakultetets kendskab og image skal forbedres for at tiltrække dygtige medarbejdere samt flere eksterne samarbejdspartnere og bevillinger. Endelig er det visionen at synliggøre fakultetets forskningsaktiviteter for at styrke overførslen af forskningsresultater til relevante brugere i samfundet. Rekruttering af flere studerende til fakultetet Visionen er at styrke interessen for naturvidenskab blandt børn og unge og derigennem at rekruttere cirka 25 % flere studerende til fakultetet i perioden Visionen gælder uddannelser, hvor der ikke er særlige adgangs-begrænsninger. Markedsføringen af fakultetets uddannelser og aktiviteter skal intensiveres både nationalt og internationalt med henblik på at tiltrække både danske og udenlandske studerende. Formidlingsaktiviteter for elever i grundskolen skal styrkes, så flere elever end tidligere bliver motiveret til at vælge en naturvidenskabelig retning i gymnasieskolen. Det er visionen at styrke samarbejdet og videndelingen mellem landets naturvidenskabelige og tekniske fakulteter og universiteter. Derved kan kommunikationen forbedres på de enkelte fakulteter og universiteter samtidig med, at samarbejdet giver gode muligheder for i fællesskab at søge støtte til store, landsdækkende markedsføringskampagner. Målet er, at en større del af den danske ungdom vælger naturvidenskabelige uddannelser. Styrkelse af den interne kommunikation Målrettet intern kommunikation af fakultetets forskning, uddannelser og aktiviteter skal synliggøre fakultetet som et attraktivt og effektivt arbejds- og uddannelsessted. 23

278 Det er visionen at styrke dialogen, videndelingen og trivselen blandt fakultetets ansatte og studerende. Det vil øge tværfagligheden og kvaliteten af fakultetets forskning og uddannelser samt have en positiv effekt på rekrutteringen og fastholdelsen af ansatte og studerende. Et velfungerende fakultet med et godt image udadtil vil ydermere understøtte fakultetets bestræbelser om at tiltrække flere eksterne bevillinger til fakultetets aktiviteter. Strategiske indsatsområder Nedenfor er de tre indsatsområders mål beskrevet samt de initiativer fakultetet satser på, for at visionerne kan realiseres. I dialog med omverdenen Mål: Indsatsområde 1: Museumsaktiviteter. Indsatsområde 2: Belønning af medarbejdere. Indsatsområde 3: Priser. Indsatsområde 4: Central pressemedarbejder. Indsatsområde 5: Offentlige arrangementer. Fakultetet vil øge sin deltagelse i den offentlige debat med 5 % fra jf. mål 14 i KU s udviklingskontrakt og yderligere 5 % fra I perioden skal antallet af besøg af offentligheden til fakultetets arrangementer og foredrag øges med cirka 5 %. Derudover vil fakultetet øge sin kontakt til omverdenen gennem skabelse af et nyt nationalmuseum for naturvidenskab. Fakultetet satser på følgende initiativer/indsatsområder: Museumsaktiviteter. Fakultetet ønsker at etablere et nyt nationalmuseum for naturvidenskab. Museet skal være i verdensklasse og forene fakultetets rige zoologiske, geologiske og botaniske samlinger til én levende præsentation af naturvidenskaben. Museet skal bidrage til formidling af fakultetets forskning, bl.a. gennem aktuel udstillingsvirksomhed. Museet skal også være en vigtig del af KU s ansigt mod byens befolkning og besøgende turister. Belønning af gode formidlere. Videnskabelige medarbejdere på Det Naturvidenskabelige Fakultet opfordres til at formidle deres forskning til den brede offentlighed. Fakultetets ledelsesteam har gjort det klart, at formidlingsaktiviteter påskønnes og belønnes, og graden af deltagelse i formidlingsaktiviteter indgår som diskussionsemne i årlige medarbejderudviklingssamtaler. Årlig formidlingspris. Hvert år uddeler fakultetet en formidlingspris til en ansat, der har ydet en ekstraordinær formidlingsindsats. Prisen er på kr. i Centralt placeret pressemedarbejder på fuld tid. Fakultetet har ansat en journalist, der skal formidle fakultetets forskning og aktiviteter til den nationale og internationale presse. Medarbejderen laver en løbende registrering af omtaler i medierne, så indsatsen kan vurderes. Øget deltagelse i formidlingsarrangementer for offentligheden. Fakultetet vil øge sin deltagelse i arrangementer for offentligheden som fx Kulturnatten, Forskningens Døgn og offentlige foredrag. Sidstnævnte skal udvides kraftigt og systematiseres fra foråret Målet er at få cirka gæster til Kulturnatten, cirka gæster til Forskningens Døgn og cirka tilhørere til offentlige foredrag i I perioden fra øges antallet af besøg af offentligheden på fakultetet med cirka 5 %. 24

279 Indsatsområde 6: Synliggørelse af forskere og deres forskning. Indsatsområde 7: Styrkelse af fakultetets image. Gennem web-portalen CURIS bliver det muligt for omverdenen at se fakultetets forskere og deres forskning. Fakultetets forskere vil i 2008 registrere deres forskningspublikationer og formidlingsaktiviteter i CURIS database. Derefter kan alle søge i databasen og se, hvem der forsker i hvad. Fx bliver det nemmere end tidligere for journalister at komme i kontakt med en forsker. Målrettet presse- og informationsarbejde skal være med til at give Det Naturvidenskabelige Fakultet et godt omdømme i ind- og udland. Arbejdet skal understøtte fakultetets ønske om at tiltrække dygtige medarbejdere samt flere eksterne samarbejdspartnere og bevillinger. Rekruttering af studerende til fakultetets uddannelser Mål: Indsatsområde 1: Prærekruttering Lær fakultetet at kende. Indsatsområde 2: Prærekruttering Oplev naturvidenskaben. Indsatsområde 3: Rekruttering Lær fakultetet at kende Indsatsområde 4: Rekruttering Gymnasielærere som ambassadører. Indsatsområde 5: Rekruttering Faglig tilknytning til fakultetet. Målet er at øge interessen for naturvidenskab blandt børn og unge for på sigt at rekruttere flere studerende til fakultetet. Det kræver et langstrakt og højt prioriteret arbejde med vejledning, markedsføring, events, webportaler, praktikordninger og skoletjenester målrettet grundskolen (prærekruttering) og gymnasieskolen (rekruttering). I intensiveres indsatsen for at rekruttere flere internationale studerende gennem bl.a. opgradering af fakultetets engelske website. Fakultetet ønsker at rekruttere cirka 20 % flere studerende i perioden fra 2008 til Fra 2010 til 2013 ønsker fakultetet at rekruttere cirka 5 % flere studerende. Den øgede rekruttering gælder uddannelser, hvor der ikke er fastsat særlige adgangsbegrænsninger. Fakultetet satser på følgende initiativer/indsatsområder: 5-dages erhvervspraktik for 9. og 10. klasses elever med henblik på at øge interessen for naturvidenskab, så de vælger en naturvidenskabelig studieretning i gymnasiet. Fakultetet satser på fire folkeskolebesøgstjenester, der på hver sin måde tegner et spændende billede af naturvidenskaben for elever i grundskolen: SNM, Øresundsakvariet, Cirkus Naturligvis og LIFE, FARMA og NAT skoletjenesten. Tre af dem præsenterer naturvidenskaben på fakultetet, mens den sidste foregår på grundskolerne. Skoletjenesterne fortæller om naturvidenskab til cirka grundskoleelever pr. år. 3-dages studiepraktik arrangeres årligt for 3. g gymnasieelever og færdige studenter. Undersøgelser har vist, at praktikken har stor betydning for elevers valg af studium. Årlig gymnasielærerdag: Heldagsarrangement for naturfags- og matematiklærere med henblik på at knytte tættere bånd til gymnasieverdenen. Løbende udsendes et elektronisk nyhedsbrev til denne målgruppe. Webportal med forslag og hjælp til studieretningsprojekter. Portalen vil give 3. g- elever en tæt tilknytning til fakultetet og øge sandsynligheden for, at eleverne vælger at studere et af fagene, de har lavet projekt om. 25

280 Indsatsområde 6: Rekruttering Dansk web-satsning. Indsatsområde 7: Rekruttering Engelsk web-satsning. Indsatsområde 8: Rekruttering Besøg fakultetet. Indsatsområde 9: Rekruttering Tværgående samarbejde. Indsatsområde 10: Rekruttering Evaluering og optimering Udgive og distribuere rekrutteringsfoldere, der henviser potentielle studerende til NAT s uddannelsesportal Websitet opgraderes med interviews af studerende og færdige kandidater i Nogle af interviewene lægges på som videoklip. Studieinformationen på det engelske website opgraderes kraftigt i 2008 og Bl.a. med interviews og videoklip med udenlandske studerende på fakultetet. I 2009 udgives en rekrutteringsfolder på engelsk med henvisning til yderligere information på nettet. Webportal med besøgsordninger for gymnasieelever Her kan gymnasieelever og -lærere se de mange besøgs- og foredragsmuligheder, som fakultetet tilbyder. Samarbejde på tværs af fakulteter og universiteter: I de kommende år vil fakultetet øge samarbejdet med andre fakulteter på KU og med andre tek-nat- universiteter. Sidstnævnte er koordineret gennem TekNatDekanKollegiet. Alle aktiviteter evalueres med henblik på løbende optimering. Yderligere gennemføres hvert år en spørgeskemaundersøgelse blandt de nye studerende for blandt andet at finde ud af, hvilke aktiviteter og initiativer der har betydning for studievalget. Intern kommunikation på fakultetet Mål: Indsatsområde 1: Elektronisk post. Indsatsområde 2: Synliggørelse af forskningen. Indsatsområde 3: Effektiv videndeling Indsatsområde 4: Styrkelse af debatten og dialogen Indsatsområde 5: Synliggørelse af presseindsatsen. Indsatsområde 6: Koordinering af kommunikationsindsatsen. Det Naturvidenskabelige Fakultet vil forbedre den interne kommunikation med henblik på at øge videndelingen, tværfagligheden, innovationen og trivslen blandt fakultetets ansatte og studerende. Fakultetet satser på følgende initiativer/indsatsområder: Elektroniske nyhedsbreve/nyhedsmails til ansatte og studerende. Informationskanalerne sikrer, at vigtige nyheder og begivenheder kan kommunikeres til hele fakultetet. Web-portalen CURIS synliggør forskningen på KU, og gør det nemmere at dele viden og filer på tværs af institutter og fakulteter. I 2009 lanceres et nyt intranet på KU. Med denne kanal vil det være muligt i langt højere grad end tidligere at kommunikere på tværs af fakultetet og hele KU. Intranettet er et vigtigt redskab til dialog og deling af information, nyheder og begivenheder. KU s nye blog-portal understøtter ansattes og/eller fagmiljøers mulighed for at debattere og videndele fakultetets forskning og undervisning. Intern webportal med presseklip. Portalen synliggør fakultetets presseoptræden, hvilket kan inspirere forskere til yderligere at formidle deres forskning såvel internt som eksternt. Det Naturvidenskabelige Fakultets web- og kommunikationsmedarbejdere er organiseret i fakultetets kommunikationsudvalg. Udvalget udarbejder årlige kommunikationsplaner for fakultetets fælles kommunikationsopgaver, og på halvårlige udvalgsmøder bliver kommunikationsindsatsen evalueret og koordineret. 26

281 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og - opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet 18. JUNI 2008 Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og -opfølgninger Baggrund Der etableres en procedure for systematiske undervisningsevalueringer og opfølgninger ved fakultetets institutter. Dette er først og fremmest et centralt element i sikring og udvikling af kvaliteten af den undervisning, der udbydes af de ni institutter. Der stilles i en række sammenhænge eksterne krav til Det Naturvidenskabelige Fakultet om etablering af en procedure for systematisk evaluering af undervisning og for den relevante ledelses opfølgning herpå. Det gælder: FAKULTETSSEKRETARIATET ØSTER VOLDGADE KØBENHAVN K TLF MOB busch@science.ku.dk REF: HBU SAG: Akkrediteringsrådets krav om dokumentation for kvalitetssikringsprocedurer og for præstationer på en række undervisningsindikatorer. Opfyldelsen af KUs udviklingskontrakt, fakultetskontrakten og i relation hertil KUs etablering af et kvalitetssikringssystem for uddannelse og undervisning 1. Lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelse og undervisning, der stiller krav til offentliggørelsen af undervisningsevalueringer. Proceduren skal bidrage til at Det Naturvidenskabelige Fakultet lever op til disse krav, men vil også understøtte en række andre uddannelsesstrategiske processer. 1 Projektets første del udvikles pt. under navnet Projekt Fokus på undervisningsevaluering 2008.

282 På fakultetsniveau gælder det etableringen af procedure for evaluering af hele uddannelser og den årlige udarbejdelse af handleplan for uddannelsesområdet. På institutniveau gælder det bidrag til grundlag for medarbejderudviklingssamtaler og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning. Der trækkes endvidere delvis på samme datamateriale, som kan anvendes til analyser af undervisningsøkonomi. SIDE 2 AF 10 Proceduren evalueres i 2009 med henblik på evt. justeringer.

283 Principper vedr. undervisningsevalueringer og -opfølgninger Procedure for undervisningsevalueringer og -opfølgninger skal sikre at: SIDE 3 AF 10 den enkelte underviser og de studerende oplever, at der med evalueringerne etableres et redskab, der giver en added-value til undervisningen. Det Naturvidenskabelige Fakultet lever op til eksterne krav, herunder: o KUs udviklingskontrakt og NATs fakultetskontrakt o Akkrediteringsrådets kriterier o Lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelse og undervisning o Retningslinjer i KUs Projekt Fokus på undervisningsevaluering 2008 der på institut- og fakultetsniveau opnås dokumenteret og empirisk grundlag for ledelsesmæssige prioriteringer vedr. sikring af den faglige kvalitet af undervisningen, der på institut- og fakultetsniveau er procedurer og ansvarsplacering for opfølgning på evalueringer, der etableres fælles løsninger, redskaber og understøttende funktioner med henblik på at effektivisere det samlede ressourceforbrug, Øvrige bemærkninger Proceduren har fokus på evaluering af individuelle undervisningsmoduler: kurser, vejledning (projekt-, bachelorprojekt- og specialevejledning). Der i værksættes i efteråret 2008 arbejde med henblik på etablering af procedurer for evaluering af hele uddannelser. Dette afventer afslutningen af Akkrediteringsrådets pilotakkreditering. Rammer for evaluering og opfølgning findes i bilag 1 og beskrivelse af sagsgange og årshjul findes i bilag 2. Bilagsoversigt: Bilag 1 Oplæg til rammer for undervisningsevalueringer og -opfølgninger Bilag 2 Sagsgange og årshjul

284 Bilag 1 Rammer for undervisningsevalueringer og -opfølgninger Nedenstående gælder for arbejdsdeling, kvalitetsstandard, fælles evalueringsredskaber og sagsgange/implementering. SIDE 4 AF 10 a. Arbejdsdeling De overordnede principper og rammer for procedure besluttes af dekanen efter drøftelse i NFLT. Dekanen har ansvaret for, at der årligt på fakultetsniveau følges op på institutterne evalueringer i form af uddannelsesstrategiske satsninger, der kan begrundes i analyserne. Institutlederen har ansvaret for at gennemføre evalueringen af den undervisning, der udbydes af instituttet 2 og følge op med de nødvendige tiltag med henblik på at kvalitetssikre undervisningen. Institutlederen vurderer, hvordan instituttets undervisere inddrages i evalueringsplanlægningen og -opfølgningen 3 med henblik på at skabe ejerskab og kvalitet i processen. Relevante studieledere høres i forbindelse den årlige planlægning af institutternes evalueringer og orienteres om resultaterne af evalueringerne. Studielederne høres i forbindelse med institutledernes opfølgningsplaner. Relevante studienævn orienteres om institutternes evalueringer. b. Kvalitetsstandard Det Naturvidenskabelige Fakultets undervisning skal være kendetegnet ved: 1) At have et højt fagligt niveau og være baseret på stærke forskningsmiljøer 2) At de studerende udfordres fagligt og opnår et højt fagligt udbytte 3) At der er overensstemmelse mellem kursers faglige mål, undervisningsform og eksamen 4) At der er overensstemmelse mellem den nominelle og reelle arbejdsbelastning 5) At der er en klar sammenhæng og progression mellem det enkelte kursus indhold, nabokurserne og i den samlede uddannelse 6) At undervisningsmål og -former løbende udvikles 7) At studerende og undervisere vurderer, at der er kvalitet i undervisningen 8) At der er en tidssvarende infrastruktur og arbejdsmiljø 2 Dette afgøres entydig af den kursusansvarliges instituttilknytning. 3 F.eks. i form af instituttets undervisningsudvalg, høringer blandt medarbejdere, fokusgrupper eller lignende.

285 c. Fælles evalueringsredskaber Der etableres en række fælles evalueringsredskaber, der anvendes til at undersøge om undervisningen lever op til kvalitetsmålene. Det gælder generelt, at redskabet vælges med afsæt i de(n) indikatorer, der ønskes etableret. Der arbejdes med både løbende og afsluttende evaluering. Følgende redskaber indgår i den fælles procedure. SIDE 5 AF 10 Evalueringsredskab Spørgeskema Studenterevaluering; kursus Studenterevaluering; specialer og bachelorprojekter Underviserevalueringer Statistiske analyser Internt peer-review Fokusgrupper Beskrivelse De studerendes vurdering af forhold knyttet til undervisningen. De studerendes vurdering af forhold knyttet til gennemførslen af speciale og bachelorprojekt.. Undervisernes vurdering af forhold knyttet til undervisningen. Relevante data knyttet til gennemførsel på kurser, bachelorprojekter og specialer. En ansat ved et institut følger en kollegas undervisning med henblik på fremadrettet kritik. En mindre gruppe interviewes med henblik på et målrettet kvalitativt input fra studerende og undervisere. Internt peer-review og fokusgrupper afprøves i 2008/2009 ved alle institutter med fokus på at udvikle metoderne, men i begrænset omfang. d. Sagsgange og implementering Der er udarbejdet oplæg til årshjul og sagsgangsbeskrivelse i forbindelse med Competencehouseanalysen Ny struktur - nye opgaver og arbejdsgange - En rapport om studieadministrative opgaver på Det Naturvidenskabelige Fakultet af studieadministrative sagsgange; se bilag 2. Der udarbejdes som led i implementeringen følgende fælles rammer for alle institutter: Retningslinjer for planlægning Retningslinjer for opfølgning

286 Bilag 2: Sagsgange og årshjul SIDE 6 AF 10 Nedenstående sagsgange er beskrevet i Competencehouseanalysen Ny struktur - nye opgaver og arbejdsgange - En rapport om studieadministrative opgaver på Det Naturvidenskabelige Fakultet og er udgangspunkt for sagsgange og årshjul i proceduren ved NAT. I beskrivelsen af de enkelte sagsgange skelnes der mellem, om en aktør har ansvar for sagsbehandling (S), er høringspart (H), er beslutningstager (B), har fået delegeret en beslutningskompetence (D), skal orienteres (O) eller om en aktør skal have meddelelse om en sags afgørelse med henblik på at foretage videre foranstaltninger (F). Der skelnes mellem følgende aktører: Studieadministrationen (SA), studieledere (SL), studienævn (SN), institutledelserne (IL), instituttets Undervisningsudvalg (IUU), videnskabeligt personale på institutterne (VIP), Det Naturvidenskabelige Fakultets Undervisningsudvalg (NFUU), Det Naturvidenskabelige Fakultets Uddannelsesråd (NFUR), Prodekanen for uddannelse (PD), Dekan (D), Fællesadministrationen ved Københavns Universitet (KU) og studerende (STUD). Sagsgange å9. Fastlæggelse/revision af retningslinjer for undervisningsevalueringer og redegørelser (ny) Periode: Maj/juni Web: Fakultets-web SA SL SN IL VIP PD D KU S1 S3 WS5 H2 H2 H2 F6 D4 B4 (H2) SA udarbejder forslag til retningslinjer for undervisningsevalueringer, - redegørelser og opfølgninger herpå (S1) og fremsender disse til høring hos NFUU, SL, SN og IL (og evt. KU). Høringsparterne kommenterer (H2) forslag til retningslinjer. SA udarbejder på baggrund af høringssvar indstilling (S3) til P-dekan (D4), der fastlægger retningslinjer. SA offentliggør (W5) retningslinjerne på fakultets-web og fremsender disse (S5) til IL til videre foranstaltning (F6).

287 å11. Planlægning af institutternes undervisningsevaluering (ny) Periode: Juni Web: Nej SIDE 7 AF 10 SA SL SN IL VIP PD D KU O5 S6 H3 O5 O7 O7 S2 B4 O7 IUU udarbejder oplæg til IL til plan for evaluering af instituttets samlede undervisningsudbud i det kommende studieår (S1). IL fremsender (S2) oplægget til høring hos relevante studieledere (H3) før IL beslutter en evalueringsplan (B4), som sendes til SA og SL til orientering (O5). SA udarbejder en sammenfatning af evalueringsplanerne (S6), som sendes til SL, SN, NFUU og PD til orientering (O7). å28. Gennemførsel af institutternes undervisningsevaluering (ny) Periode: November Web: Institut-Web SA SL SN IL VIP PD D KU H2 SW1 F3 IL gennemfører i hver blok undervisningsevalueringer efter den udarbejdede plan (S1) og udvalgte evalueringsresultater offentliggøres på instituttets hjemmeside (W1). Evalueringsresultaterne fremsendes til IUU og relevante SL til udtalelse (H2) med henblik på IL s opfølgning (F3). SL modtager resultater efter alle fire blokke, men giver dog kun tilbagemelding efter blok 2 og 4. Nærmere afklaring afventer specifikke krav fra KU i forbindelse med fastlæggelse i foråret 2008 af god praksis for undervisningsevaluering. å40. Analyse og kursusstatistikker (ny) Periode: Marts +september Web: Fakultets-web SA SL SN IL VIP PD D KU S1 O4 O4 F4 B2 O4 WS3

288 SA foretager analyse af diverse studiedata 4 og fremsender (S1) resultaterne til P-dekan til godkendelse. (B2). SA oploader (W3) generelle dele af analysen på fakultets hjemmeside, orienterer om dette og sender mere institutspecifikke informationer (S3) til IL til videre foranstaltning (F4) og til SN, SL og Dekan (O4) til orientering. SIDE 8 AF 10 Sagsgangen kræver, at der bliver opbygget det nødvendige studiestatistiske beredskab ved fakultetssekretariatet eller på centralt KU-niveau. å68. Udarbejdelse af institutternes årlige undervisningsredegørelser (ny) Periode: Oktober Web: Institut-web SA SL SN IL VIP PD D KU S1 H3 S2 F6 O5 O5 WS4 SA igangsætter (S1) processen med brev til IL, bilagt koncept og analysen af studiedata. IUU udarbejder forslag til undervisningsredegørelsen til IL, som sender (S2) til høring hos relevante SL (H3). IL udarbejder undervisningsredegørelsen, oploader den offentligt tilgængelige del af denne på (W4) på institut-web og fremsender (S4) den fulde version til P-dekan, de hørte SL og SA til orientering (O5) og videre foranstaltning ved P-dekan (F6). På baggrund af institutredegørelsen iværksætter institutlederen en opfølgning i forhold til undervisningsudbuddet. Implementeres først oktober å69. Udarbejdelse af fakultets årlige undervisningsredegørelse (ny) Periode: Oktober Web: Fakultets-web SA SL SN IL VIP PD D KU S1 S4 W7 H3 O6 H3 O6 O6 B5 F8 O6 SA udarbejder (S1) på baggrund af institutternes undervisningsredegørelser et oplæg til fakultets årlige undervisningsredegørelse som fremsendes til 4 Der foretages analyser af følgende data: optag, frafald, eksamensresultater mm.

289 NFUU, der udarbejder forslag til undervisningsredegørelsen (S2), som sendes til høring hos SL og SN (H3). SA reviderer oplæg og fremsender (S4) dette til PDs godkendelse (B5). P-dekan udarbejder på baggrund heraf fakultets undervisningsredegørelse, der sendes til orientering til KU, SL, SN og IL (O6). SA oploader redegørelse på fakultets-web (W7) og sendes til D med henblik på inddragelse i forbindelse med fakultets handleplan for det kommende år (F8). SIDE 9 AF 10

290 Årshjul opgaver hos hhv. institutleder og SA/dekanat SIDE 10 AF Måned Opgave Niveau Maj Fastlæggelse-/revision af retningslinjer Fakultet/NFLT Juni Planlægning af 2008/2009 evalueringer Institut Juli August September Oktober November Evaluering, blok 1 Institut December Januar Evaluering, blok 2 Institut Februar Marts Leverance af kursusdata; blok Fakultet/SA 1+2 April Evaluering, blok 3 Institut Maj Juni Evaluering, blok 4 Institut Planlægning af 2009/2010 evalueringer Institut Juli August September Leverance af kursusdata; blok Fakultet/SA 3+4 Oktober November December Undervisningsredegørelse SA Undervisningsredegørelse dekan/nflt Handleplan for uddannelse 2010 Institut SA NFLT

291 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Vedr.: Fælles retningslinjer for institutternes undervisningsudvalg (IUU) 19. JUNI 2008 LEDELSESSEKRETARIATET Formål Instituttets undervisningsudvalg rådgiver institutlederen om instituttets undervisning knyttet til bachelor-, kandidat- og masteruddannelser og er et formaliseret forum for dialog mellem ledelse, ansatte og studerende. Undervisningsudvalgets overordnede formål er at: bidrage til kvalitetssikringen af instituttets undervisningsaktiviteter understøtte dialogen om undervisning og uddannelse mellem ledelse, ansatte og studerende bidrage til at opfylde eksterne krav, herunder f.eks. o Universitetslovens bestemmelse vedr. institutter og institutleder ( 17) samt vedtægterne for KU vedr. institutlederen ( 41) 1. o Akkrediteringsrådets målepunkter vedr. om inddragelse af studerende i kvalitetssikringen af undervisningen; f.eks. kriterium 3, 4 og 7. ØSTER VOLDGADE KØBENHAVN K TLF DIR FAX MOB busch@science.ku.dk REF: HB SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Arbejdsområder Instituttets undervisningsudvalg (IUU) skal inddrages i: Planlægning af og opfølgning på undervisningsevalueringer Institutlederen skal opbygge en organisation til at varetage instituttets samlede opgaver med inddragelse af de studerende, det videnskabelige og det teknisk-administrative personale. Stk. 2. Institutlederen indbyder mindst en gang årligt repræsentanter for de studerende, det videnskabelige og det teknisk-administrative personale til et samlet møde om instituttets forhold. (se

292 Planlægning af studieintroduktionsprogram i samarbejde med relevante studieledere Afklaring af udbud og afholdelse af kurser Udarbejdelse af årlig handleplan for undervisningen, herunder: o Undervisningspolitik o Synlighed og dialog (Tema 1) o Undervisningsudvikling (Tema 5) o Organisation (Tema 6) o Studiemiljø (Tema 7) SIDE 2 AF 3 Herudover bør institutledelsen overveje at inddrage IUU i: Kortlægning og koordinering af de ansattes undervisnings- og vejledningsopgaver Dialog med eksterne rådgivere for instituttet (Scientific Advisory Boards mv.) Udarbejdelse af årlig handleplan for undervisningen, herunder: o Rekruttering og fastholdelse (Tema 2) o Incitamenter for den enkelte underviser (Tema 3) o Kompetenceudvikling (Tema 4) Der henvises til de syv temaer i rammen for instituttets handlingsplan for undervisning. Andre opgaver: IUU indstiller en ansat ved instituttet til prisen som Årets underviser. De studerende i IUU indstiller studentertalsmænd for relevante uddannelser. Repræsentanter for IUU mødes mindst en gang årligt med relevante fagråd. Sammensætning og nedsættelse Institutlederen nedsætter IUU Viceinstitutlederen for undervisning er formand for IUU Relevante studieledere kan indgå i udvalget eller inviteres til at deltage i møder og arbejde Mindst tre studerende og en TAP indgår i udvalget. Det sikres, at der indgår studerende fra de uddannelser, der i væsentlig grad trækker på undervisning fra instituttet. Det tilstræbes, at der er en ligelig fordeling mellem antallet studerende og ansatte i IUU Relevante fagråd indstiller studentermedlemmer til institutlederen Synlighed

293 Der udarbejdes forretningsorden og mødekalender for IUU, som sammen med referater fra IUUs møder gøres tilgængelige for medarbejdere og studerende f.eks. via nyhedsbrev, hjemmeside eller intranet. IUU mødes mindst en gang i hver blok, og formanden sikrer, at studentermedlemmerne er løbende orienteret om væsentlige sager. SIDE 3 AF 3 Med venlig hilsen Henrik Busch Prodekan for uddannelse

294

295

296

297

298

299

300

301

302

303

304

305

306

307

308

309

310 Det Naturvidenskabelige Fakultets studiereform 2004 De studerende årgang 2004 og deres vej gennem 1. års studier Chefkonsulent Jens Erik Wang Det Naturvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 25. januar 2006

311 Indhold Sammendrag Indledning. Den nye studiestruktur. 2 Startpopulationen fordelt på fag Adgangsgivende eksamenskvotienter... 4 Gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi Antal sabbatår... 6 Kønsfordeling Blokstrukturen Kurserne på 1. år Karakterfordelinger for 1.-årskurserne. 10 Antal beståede eksamener efter 1. år 13 Antal beståede eksamener fordelt efter adgangsgivende eksamenskvotient Antal beståede eksamener fordelt efter antal sabbatår Sammenligning mellem årgang 2004 og 2002 : Gennemførselsprocenter på 1. år.. 21 Sammenligning mellem årgang 2004 og 2002 : Frafald i løbet af 1. år Kommende undersøgelser 23 1

312 Sammendrag De studerende, der er optaget september 2004 på fakultetets bacheloruddannelser, er den første årgang, der studerer under fakultetets nye studiestruktur. Denne udmærker sig blandt andet ved en ny opdeling af studieåret i fire blokke, mod før to semestre, og ved nye eksamensformer herunder i mange tilfælde løbende evaluering i stedet for traditionelle skriftlige eller mundtlige eksamener. Rapporten følger studieforløbene for de 999 studerende, der er optaget pr. 1. september 2004 på fakultetets bacheloruddannelser uden meritoverførsler fra tidligere studier (som altså starter helt fra bunden af uddannelserne), og som stadig er indskrevet den 1. oktober Desuden går rapporten i detaljer med de enkelte kurser på 1. år med hensyn til karakterfordelinger med videre. De optagnes fordelinger inden for fagene m.h.t. antal sabbatår og køn ligner stort set de tilsvarende fordelinger for årgang , som er analyseret nøje i en tidligere studieforløbsundersøgelse på fakultetet. Med hensyn til fordelingerne af adgangsgivende eksamenskvotienter er der for nogle af fagene forskelle i forhold til tidligere. De studerende skal ifølge studieplanerne deltage i 8 kurser og eksamener på hver 7,5 ECTS i løbet af første år. På enkelte studier findes der dog kurser på 15 ECTS. På fakultetsniveau er der ca. 28 % af de startende, der efter et år har bestået samtlige eksamener på 1. år. Der er meget stor forskel på antal beståede eksamener fagene imellem. På det nye studium i Molekylær Biomedicin er der 75 % af de startende, der har bestået alle eksamener, mens det kun er tilfældet for 10 % af de studerende på Datalogi. På fakultetsniveau er der en meget klar sammenhæng mellem de studerendes gymnasiale karaktergennemsnit og antal beståede eksamener efter et år: Jo højere gennemsnit, jo flere beståede eksamener. Også her er der stor forskel fagene imellem. I de Matematisk-Datalogisk-Fysisk-Kemiske fag og Biologi er sammenhængen tydelig, mens den for Geografi, Geologi og Idræt er mindre klar. På fakultetsniveau har studerende, der har haft et sabbatår inden studiestart, klaret sig bedst med hensyn til antal beståede eksamener i løbet af 1. år, mens de studerende med to sabbatår har klaret sig næstbedst. Igen er der markante forskelle fagene imellem: I Bio-Geo-Idræt-gruppen er det en væsentlig fordel at have haft et eller evt. to sabbatår, mens det for nogle af fagene i Mat-Dat-Fys-Kem-gruppen er en fordel at starte lige efter den adgangsgivende eksamen. Resultaterne er i forbløffende overensstemmelse med tidligere undersøgelser af sabbatårs betydning for studieprogression i den tidlige del af studiet. Rapporten sammenligner studieforløb for årgang 2004 og årgang 2002, som var den sidste årgang, hvor alle fag var tilrettelagt efter semesterstruktur. De studerende fra årgang 2004 bestod i gennemsnit 66 % af eksamenerne på 1. år, mens årgang 2002 i gennemsnit kun bestod 57 % af eksamenerne på 1. år. Der er altså tale om en markant forbedring af gennemførselsprocenten på 1. år med indførelsen af studiereformen i Frafaldet fra studierne i løbet af 1. år er desuden mindre for årgang 2004 end for årgang % af de studerende fra årgang 2004 er efter et år stadig indskrevet på det fag, de startede på. For årgang 2002 drejer det sig om 74 %. Indledning. Den nye studiestruktur De studerende, der blev optaget på fakultetets bacheloruddannelser i september 2004, er den første årgang, som følger uddannelserne under fakultetets nye studiestruktur. 2

313 Denne adskiller sig blandt meget andet fra tidligere ved, at studieåret er opdelt i fire blokke (kaldet Blok 1 til 4) med hver deres eksamensperiode, hvor der tidligere var to semestre og en vinter- og sommereksamenstermin. Desuden er der indført nye eksamensformer. For eksempel er der på flere kurser især i Blok 1 indført evaluering af obligatoriske aktiviteter undervejs i undervisningen (i det følgende betegnet løbende evaluering ) som erstatning for en traditionel skriftlig eller mundtlig eksamen efter undervisningens afslutning. I det følgende beskrives de studerende årgang 2004 s gymnasiale forudsætninger, og hvorledes disse studerende har klaret sig igennem eksamener / løbende evalueringer i løbet af 1. års studier. Startpopulationen fordelt på fag Af de studerende, der via Den Koordinerede Tilmelding havde sagt ja tak til en studieplads på en bacheloruddannelse på fakultetet med start 1. september 2004, var der 1046 personer, der stadig var indskrevet på uddannelsen den 1. oktober Af disse er der 47 personer, der ikke er startet fra bunden, men har fået meritoverført større eller mindre dele af tidligere studier (på fakultetet, på andre steder på KU eller på andre universiteter). De skal derfor ikke følge de samme studieforløb som de ægte startere. I det følgende ses der bort fra de 47 personer. Rapporten omhandler altså ikke alle optagne men kun de 999 studiestartere i 2004, der er startet helt fra bunden af bacheloruddannelserne og stadig er indskrevet den 1. oktober Fordelingen af de 999 personer på fakultetets fag fremgår af nedenstående Tabel 1. Matematik 67 Matematik-Økonomi 27 Forsikringsmatematik 53 Datalogi 133 De Fysiske Fag 109 De Kemiske Fag 25 Biokemi 102 Nanoteknologi 56 Molekylær Biomedicin 56 Biologi 193 Geografi og Geoinformatik 67 Geologi-Geoscience 23 Idræt 88 Tabel 1. Fagopdelt oversigt over startpopulationen Ikke mindst de optagnes adgangsgivende eksamenskvotienter (i det følgende forkortet adg. eks.-kvot. ), deres gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi, antal sabbatår og kønsfordeling påkalder sig ofte opmærksomhed. Disse data fremgår i aggregeret form af nedenstående Tabel 2, 3, 4 og 5, dels de absolutte tal og i nogle tilfælde også procentvise fordelinger inden for hvert fag. 3

314 Adgangsgivende eksamenskvotienter Fordelingen af de optagnes adgangsgivende eksamenskvotienter, både i absolutte tal og i procent inden for hvert fag, fremgår af nedenstående Tabel 2. Søjlen Gns. indeholder gennemsnittene af kvotienterne. Absolutte tal Fag \ adg. eks.kvot <= >10.0 Ej oplyst I alt Gns. Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt I procent inden for hvert fag Fag \ adg. eks.kvot <= >10.0 Ej oplyst I alt Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 2. Fagopdelt oversigt over startpopulationens adgangsgivende eksamenskvotienter absolutte tal og i procent inden for hvert fag, samt gennemsnit af eksamenskvotienter inden for hvert fag 4

315 Det ses af tabellen, at der er betydelige forskelle mellem fagene i fordelingerne af adgangsgivende eksamenskvotienter. Ved optagelsen i 2004 var karakterkravet i Kvote på Nanoteknologi, 9.1 på Molekylær Biomedicin og 8.8 på Idræt. På de andre fag var der ikke karakterkrav i Kvote 1. Det er derfor ikke overraskende, at for eksempel de optagne på Molekylær Biomedicin skiller sig markant ud fra de øvrige fag ved at have høje eksamenskvotienter. I forhold til for nogle år siden er der markant flere biologistuderende, der har en eksamenskvotient på højst 8.0. Det er heller ikke overraskende, da Biologi i 2004 i modsætning til tidligere år ikke havde karakterkrav i Kvote 1. I årene var karakterkravene i Kvote 1 på Biologi henholdsvis 9.1, 9.1, 8.7, 8.3 og 8.2. Fordelingen af eksamenskvotienter på faget Idræt adskiller sig også noget fra tidligere, idet flere er optaget i 2004 med mindre høje kvotienter end tidligere. Da karakterkravet i Kvote 1 har været svagt faldende på Idræt de senere år, er ej heller det overraskende. I årene var karakterkravene i Kvote 1 på Idræt henholdsvis 9.3, 9.2, 9.1, 8.7, 8.7 og 8.9. Gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi For ni af fagene er der krav til de optagnes gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi. Mindstekravene for disse gymnasiale niveauer fremgår af nedenstående Tabel 3 i søjlen Obl. niv.. Desuden fremgår fordelingen af de optagne inden for hvert af de ni fag på gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi: Fag \ gymnasiale niveauer Obl. niv. AAA AAB AAC ABA ABB BAA BAB BBA BBB Ej oplyst De Fysiske Fag AAC/ABA De Kemiske Fag ABB Biokemi ABB Nanoteknologi ABB Molekylær Biomedicin BBB Biologi BBB Geografi og Geoinformatik BBB Geologi-Geoscience BBB Tabel 3. Fagopdelt oversigt over startpopulationens gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi (absolutte tal) For fagene Matematik, Matematik-Økonomi og Forsikringsmatematik er der krav om, at de optagne skal have gymnasialt A-niveau i matematik, mens der ikke stilles krav til fysik- og keminiveauer. For Datalogis vedkommende er der krav om mindst B-niveau i matematik, mens der ikke er krav til fysik eller kemi. Af de 133 optagne på Datalogi har de 89 A-niveau i matematik, mens 44 har B-niveau. 5

316 For Idræt er der krav om mindst C-niveau i matematik og med hensyn til fysik og kemi desuden mindst naturfag eller fysik/kemi. Ved at betegne begge disse som Kemi på D-niveau, som er mindre end Kemi på C-niveau, er fordelingen af de 88 Idræts-studerende følgende (med matematik-niveauet nævnt først efterfulgt af kemi-niveauet): AA: 6, AB: 5, AC: 32, AD: 1, BB: 3, BC: 17, BD: 9, CB: 1, CC: 1, CD: 13. Antal sabbatår Fordelingen af antal sabbatår for de optagne, både i absolutte tal og i procent inden for hvert fag, fremgår af nedenstående Tabel 4. Absolutte tal Fag \ antal sabbatår >3 Ej oplyst I alt Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biokemi Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt I procent inden for hvert fag Fag \ antal sabbatår >3 Ej oplyst I alt Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biokemi Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 4. Fagopdelt oversigt over antal sabbatår absolutte tal og i procent inden for hvert fag 6

317 Man ser af tabellen, at der er meget stor forskel mellem fagene i fordelingerne af antal sabbatår. Der er væsentligt flere studerende i MDFK-faggruppen (de ni førstnævnte fag), der er optaget uden at have haft sabbatår, end der er i Bio-Geo-faggruppen (de fire sidstnævnte), og i Bio-Geo-faggruppen er der en større procentdel, der har haft flere end tre års sabbat, end der er i MDFK-faggruppen. Samme mønster sås i den omfattende studieforløbsundersøgelse, fakultetet tidligere har udført for studieårgangene (Didaktikcenterets skriftserie nr. 5/2003; se f.eks. på nettet under og er derfor ikke overraskende. Kønsfordeling Kønsfordelingerne for de optagne, både i absolutte tal og i procent inden for hvert fag, fremgår af nedenstående Tabel 5. Absolutte tal I procent inden for hvert fag Fag \ køn K M K M Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biokemi Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 5. Fagopdelt oversigt over kønsfordeling absolutte tal og i procent inden for hvert fag De angivne kønsfordelinger inden for hvert fag er ikke overraskende, da de ligner de tilsvarende fordelinger for de senere års optag - i den udstrækning fagene har eksisteret i de senere år. Kønsfordelingen for de optagne på Datalogi er dog blevet endnu mere skæv, end den har været inden for de senere år. Blokstrukturen 1. års studier består for de fleste fags vedkommende af 8 kurser på hver 7,5 ECTS. Der er i disse tilfælde to kurser pr. blok. For hvert af fagene Biologi, Geologi-Geoscience og Idræt er der dog også kurser på 15 ECTS, som fylder en hel blok. For nogle kurser er der en traditionel skriftlig eller mundtlig eksamen efter undervisningens ophør, mens der for andre er løbende evaluering. For nogle kurser er det et krav for at deltage i den traditionelle eksamen, at der på tilfredsstillende vis er udarbejdet rapporter eller lignende undervejs i undervisningen. 7

318 Kurserne på 1. år Kurserne, tilhørende ECTS og antal studerende blandt de 999 startere, der har bestået kurserne i løbet af 1. år, fremgår af nedenstående fagopdelte Tabel 6. For nogle fags vedkommende er der listet flere end 8 kurser. Det skyldes, at der er (meget begrænset) valgfrihed til kursusvalg for disse fag. Fag Kursus ECTS Antal beståede Matematik Introduktion til Matematik 7,5 59 (67 studerende) Sandsynlighedsregning og Statistik 1 7,5 57 Lineær Algebra 7,5 53 Matematisk Metode 7,5 37 Introduktion til Diskret Matematik og Algebra 7,5 35 Geometri 1 7,5 25 Sandsynlighedsregning og Statistik 2 7,5 12 Analyse 1 7,5 28 Algebra 2 7,5 24 Sandsynlighedsregning og Statistik 3 7,5 3 Introduktion til Økonomi 7,5 1 Makroøkonomi 1 7,5 1 Optimering og Konveksitet 1 7,5 1 Matematik-Økonomi Introduktion til Matematik 7,5 23 (27 studerende) Sandsynlighedsregning og Statistik 1 7,5 23 Lineær Algebra 7,5 18 Introduktion til Økonomi 7,5 15 Optimering og Konveksitet 1 7,5 15 Sandsynlighedsregning og Statistik 2 7,5 13 Analyse 1 7,5 12 Makroøkonomi 1 7,5 13 Forsikringsmatematik Introduktion til Matematik 7,5 50 (53 studerende) Sandsynlighedsregning og Statistik 1 7,5 45 Lineær Algebra 7,5 41 Matematisk Metode 7,5 30 Forsikring og Jura 7,5 17 Sandsynlighedsregning og Statistik 2 7,5 24 Analyse 1 7,5 23 Sandsynlighedsregning og Statistik 3 7,5 21 Datalogi Funktionsprogrammering 7,5 73 (133 studerende) Matematik og Beregninger 7,5 60 Objektorienteret Programmering og Design 7,5 59 Maskinarkitektur 7,5 41 Algoritmer og Datastrukturer 7,5 17 Styresystemer og Multiprogrammering 7,5 42 Distribution og Databaser 7,5 48 Datalogisk Førsteårsprojekt 7,5 52 De Fysiske Fag Fysik 1 7,5 94 (109 studerende) Introduktion til Matematik 7,5 96 8

319 Fysik 2 7,5 58 Lineær Algebra 7,5 76 Fysik 3 7,5 69 Matematik F 7,5 39 Fysik 4 7,5 50 Astronomi 1 7,5 27 Geofysik 1 7,5 17 Biofysik 1 7,5 5 Geometri 1 7,5 10 Analyse 1 7,5 11 De Kemiske Fag Introduktion til Kemi 7,5 25 (25 studerende) Introduktion til Matematik 7,5 24 Kemi AU 7,5 22 Kemi O1 7,5 25 KemiBin 7,5 20 Kemi O2 7,5 18 Kemi F1 7,5 16 Kemi UB 7,5 15 Biokemi Biologi A1 7,5 65 (102 studerende) Introduktion til Matematik 7,5 94 Kemi AU 7,5 60 Kemi O1 7,5 86 Biologi A2 7,5 56 Kemi O2 7,5 52 Kemi F1 7,5 54 Kemi UB 7,5 43 Nanoteknologi Introduktion til Matematik 7,5 54 (56 studerende) Nano 1 7,5 53 Kemi AU 7,5 42 Kemi O1 7,5 50 Matematik N 7,5 52 Kemi O2 7,5 37 Nanoteknologi 2 7,5 34 Fysik 4 7,5 27 Molekylær Biomedicin Almen Kemi I 7,5 51 (56 studerende) Almen kemi II 7,5 55 Biokemi 7,5 53 Komparativ Anatomi 7,5 52 Proteinkemi og Enzymologi I 7,5 50 Humanbiologi I 7,5 51 Proteinkemi og Enzymologi II 7,5 51 Humanbiologi II 7,5 47 Biologi Organismernes Diversitet (193 studerende) Populationsbiologi 7,5 152 Matematik og Statistik 7,5 91 Kemi 7,5 113 Almen Økologi 7,5 142 Almen Biokemi 7,5 117 Sommerkursus 1 7,

320 Geografi og Geoinf. Natur- og Kulturlandskabet 1 7,5 60 (67 studerende) Geografiske Informationssystemer (GIS) og Kartografi 7,5 59 Natur- og Kulturlandskabet 2 7,5 55 Metoder 1 7,5 53 Vækst, Velfærd og Regulering 7,5 47 Klima, Jord og Vand 7,5 43 Samfundsmæssigt Væsentlige Stofstrømme 7,5 56 Metoder 2 7,5 52 Geologi-Geoscience Introduktion til Geologi (23 studerende) Grundlæggende Mineralogi og Endogen Petrologi Grundlæggende Sedimentologi og Palæontologi Danmarks Geologi og Feltkursus Idræt Basisfag og Kropserfaring 7,5 83 (88 studerende) Idræts- og Bevægelseskultur 7,5 83 Bevægelsesoplevelse og Færdighed 7,5 70 Fysiologi med Anatomi 7,5 50 Idræt, Udvikling og Læring Sundhed, Præstation og Udeliv 7,5 60 Biomekanik med Anatomi 7,5 58 Tabel 6. Fagopdelt oversigt over 1.-årskurser og antal studerende, der har bestået kurserne i løbet af 1. års studier. Karakterfordelinger for 1.-årskurserne Karakterfordelinger vedrørende hhv. ordinær eksamen og reeksamen for de nye 1.-årskurser fremgår af nedenstående Tabel 7. Den er opdelt efter blokke. Der er kun tale om resultater opnået af de 999 studerende, der indgår i undersøgelsen. Her er ligeledes angivet beståelsesprocenter ved de ordinære eksamener. I denne forbindelse ses der bort fra registreringer med bedømmelsen UDEBLEVET ( UDBL ). BLOK 1-kurser Bedømmelse Kursus Eks. ECTS UDBL IBES BEST I alt Best.-% Introduktion til Matematik Ord. 7, ,8 Reeks. 7, Sandsynlighedsregning og Statistik 1 Ord. 7, ,0 Funktionsprogrammering Ord. 7, ,8 Reeks. 7, Matematik og Beregninger Ord. 7, ,9 Reeks. 7, Fysik 1 Ord. 7, ,2 Introduktion til Kemi Ord. 7, ,0 Biologi A1 Ord. 7, ,9 Reeks. 7, Nano 1 Ord. 7, ,1 Almen Kemi I Ord. 7, ,7 Reeks. 7,5 1 1 Almen kemi II Ord. 7, ,2 Organismernes Diversitet Ord ,2 10

321 Reeks Natur- og Kulturlandskabet 1 Ord. 7, ,9 Geogr. Inf.syst. (GIS) og Kartografi Ord. 7, ,2 Introduktion til Geologi Ord ,0 Basisfag og Kropserfaring Ord. 7, ,7 Reeks. 7, Idræts- og Bevægelseskultur Ord. 7, ,9 Reeks. 7, BLOK 2-kurser Bedømmelse Eks. ECTS UDBL IBES BEST I alt Best.-% Lineær Algebra Ord. 7, ,3 Reeks. 7, Matematisk Metode Ord. 7, ,1 Reeks. 7, Introduktion til Økonomi Ord. 7, ,8 Reeks. 7, Objektorient. Programm. og Design Ord. 7, ,2 Maskinarkitektur Ord. 7, ,1 Reeks. 7, Fysik 2 Ord. 7, ,7 Reeks. 7, Reeks. 7, Kemi AU Ord. 7, ,5 Reeks. 7, Kemi O1 Ord. 7, ,0 Reeks. 7,5 1 1 Biokemi (for mol. biomed.-studerende) Ord. 7, ,7 Reeks. 7, Komparativ Anatomi Ord. 7, ,6 Reeks. 7,5 8 8 Populationsbiologi Ord. 7, ,1 Reeks. 7, Matematik og Statistik (for biologi-stud.) Ord. 7, ,4 Reeks. 7, Natur- og Kulturlandskabet 2 Ord. 7, ,7 Reeks. 7, Metoder 1 Ord. 7, ,5 Reeks. 7,5 7 7 Grundlægg. Mineral. og Endog. Petrol. Ord ,9 Reeks Bevægelsesoplevelse og Færdighed Ord. 7, ,2 Reeks. 7, Fysiologi med Anatomi Ord. 7, ,7 Reeks. 7, BLOK 3-kurser Bedømmelse Eks. ECTS UDBL IBES BEST I alt Best.-% Intro. til Diskret Mat. og Algebra Ord. 7, ,5 Geometri 1 Ord. 7, ,3 Reeks. 7, Sandsynlighedsregning og Statistik 2 Ord. 7, ,2 Reeks. 7, Optimering og Konveksitet 1 Ord. 7, ,1 Forsikring og Jura Ord. 7, ,3 Reeks. 7,

322 Algoritmer og Datastrukturer Ord. 7, ,2 Reeks. 7, Styresystemer og Multiprogramm. Ord. 7, ,5 Fysik 3 Ord. 7, ,2 Matematik F Ord. 7, ,9 Reeks. 7, KemiBin Ord. 7, ,2 Kemi O2 Ord. 7, ,3 Reeks. 7, Biologi A2 Ord. 7, ,3 Ord. 7, ,1 Matematik N Ord. 7, ,1 Proteinkemi og Enzymologi I Ord. 7, ,4 Reeks. 7, Humanbiologi I Ord. 7, ,0 Almen Økologi Ord. 7, ,6 Reeks. 7,5 1 1 Kemi (for biologistuderende) Ord. 7, ,3 Reeks. 7, Vækst, Velfærd og Regulering Ord. 7, ,0 Reeks. 7, Klima, Jord og Vand Ord. 7, ,8 Reeks. 7, Grundlægg. Sediment. og Palæont. Ord ,4 Reeks Idræt, Udvikling og Læring Ord ,0 Reeks BLOK 4-kurser Bedømmelse Eks. ECTS UDBL IBES BEST I alt Best.-% Analyse 1 Ord. 7, ,0 Reeks. 7, Algebra 2 Ord. 7, ,0 Reeks. 7,5 1 1 Sandsynlighedsregning og Statistik 3 Ord. 7, ,0 Reeks. 7, Makroøkonomi 1 Ord. 7, ,8 Distribution og Databaser Ord. 7, ,0 Reeks. 7, Datalogisk Førsteårsprojekt Ord. 7, ,4 Reeks. 7,5 1 1 Fysik 4 Ord. 7, ,9 Reeks. 7, Astronomi 1 Ord. 7, ,1 Geofysik 1 Ord. 7, ,5 Biofysik 1 Ord. 7, ,0 Kemi F1 Ord. 7, ,0 Reeks. 7, Kemi UB Ord. 7, ,4 Reeks. 7, Nanoteknologi 2 Ord. 7, ,0 Proteinkemi og Enzymologi II Ord. 7, ,0 Reeks. 7, Humanbiologi II Ord ,2 Reeks. 1 1 Almen Biokemi Ord. 7, ,5 Reeks. 7, Sommerkursus 1 Ord. 7, ,0 Samfundsmæss. Væsentl. Stofstr. Ord. 7, ,0 Metoder 2 Ord. 7, ,0 12

323 Danmarks Geologi og Feltkursus 1 Ord ,0 Sundhed, Præstation og Udeliv Ord. 7, ,4 Reeks. 7,5 5 5 Biomekanik med Anatomi Ord. 7, ,3 Reeks. 7, Tabel 7. Karakterfordelinger ved ordinær og re-eksamen for 1.-årskurserne Antal beståede eksamener efter 1. år Nedenstående Figur 1 er en oversigt over, hvor stor en procentdel af de studerende inden for hvert fag, der har bestået hhv. 0, 1 2,3,4,5,6,7 eller alle 8 foreskrevne kursers eksamener / løbende evalueringer. Der er endda enkelte studerende, der har bestået flere end 8 eksamener i løbet af første år. De er henregnet til kategorien >=8. Alle beståede eksamener frem til og med august 2005 er medregnet. For sammenlignelighedens skyld regnes en studerende på Biologi, Geologi-Geoscience og Idræt at have bestået to eksamener, hver gang han / hun har bestået en eksamen i et kursus på 15 ECTS. Matematik Matematik-Økonomi 80,0 80,0 70,0 70,0 60,0 60,0 Procent af årgang 50,0 40,0 30,0 20,0 Procent af årgang 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 10,0 0, >=8 0, >=8 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener Forsikringsmatematik Datalogi 80,0 80,0 70,0 70,0 Procent af årgang 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Procent af årgang 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 10,0 0, >=8 0, >=8 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener 13

324 De Fysiske Fag De Kemiske Fag 80,0 80,0 70,0 70,0 60,0 60,0 Procent af årgang 50,0 40,0 30,0 20,0 Procent af årgang 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 10,0 0, >=8 0, >=8 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener Biokemi Nanoteknologi 80,0 80,0 70,0 70,0 60,0 60,0 Procent af årgang 50,0 40,0 30,0 20,0 Procent af årgang 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 10,0 0, >=8 0, >=8 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener Molekylær Biomedicin Biologi 80,0 80,0 70,0 70,0 Procent af årgang 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Procent af årgang 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 10,0 0, >=8 0, >=8 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener 14

325 Geografi & Geoinformatik Geologi-Geoscience 80,0 80,0 70,0 70,0 Procent af årgang 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Procent af årgang 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 10,0 0, >=8 0, >=8 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener Idræt Fakultetet i alt 80,0 80,0 70,0 70,0 Procent af årgang 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Procent af årgang 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 10,0 0, >=8 0, >=8 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener Figur 1. Antal beståede eksamener i løbet af første års studier fordelt på fag Det ses, at der er meget stor forskel fagene imellem. Der er både fag, der skiller sig positivt og negativt ud. Antal beståede eksamener fordelt efter adgangsgivende eksamenskvotient Nedenstående Figur 2 viser, fag for fag, sammenhængen mellem den adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener i løbet af 1. års studier. De få studerende, der har bestået flere end 8 eksamener, er i denne sammenhæng henregnet til kategorien 7-8. Det bemærkes, jvf. Tabel 2, at nogle af søjlerne bygger på meget få observationer i enkelte tilfælde kun én. 15

326 Matematik Matematik-Økonomi 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % <= >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient Forsikringsmatematik Datalogi 100% 100% A ntal beståede eksam ener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % <= >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient De Fysiske Fag De Kemiske Fag 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % <= >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient 16

327 Biokemi Nanoteknologi 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % <= >9.0 0% >9.0 Kvotient Kvotient Molekylær Biomedicin Biologi 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience 100% 100% A n ta l b e s tå e d e e k s a m e n e r 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksam ener 80% 60% 40% 20% % <= >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient 17

328 Idræt Fakultetet i alt 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % <= >9.0 Kvotient 0% <= >9.0 Kvotient Figur 2. Fagopdelt oversigt over sammenhæng mellem adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener i løbet af 1.studieår Af figuren for fakultetet i alt ses en meget tydelig positiv korrelation mellem adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener. Der er imidlertid stor forskel fagene imellem. I de Matematisk-Datalogisk-Fysisk-Kemiske fag incl. Nanoteknologi er den positive sammenhæng tydelig. Den er også tydelig for Biologi, mens den for Geo-fagene og Idræt er mindre oplagt. Det er i særdeles god overensstemmelse med resultaterne i den tidligere nævnte studieforløbsundersøgelse for studieårgangene Antal beståede eksamener fordelt efter antal sabbatår Nedenstående Figur 3 viser tilsvarende, fag for fag, sammenhængen mellem antal sabbatår før studiestart 2004 og antal beståede eksamener i løbet af 1. års studier. De få studerende, der har bestået flere end 8 eksamener, er også her henregnet til kategorien 7-8. Det bemærkes, jvf. Tabel 4, at nogle af søjlerne bygger på meget få observationer. Der foreligger ikke oplysninger om, hvad de studerendes sabbatår har været brugt til. Nogle af de studerende kan for eksempel godt have studeret i et eller flere af sabbatårene eller på anden måde rustet sig til det studium, de påbegyndte i Som nævnt omfatter undersøgelsen kun studerende uden meritoverførsler. Ingen af de omhandlede studerende har altså tidligere været indskrevet på et studium, hvor de har gennemført kurser af relevans for deres nuværende studium. 18

329 Matematik Matematik-Økonomi 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % >=3 0% >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår Forsikringsmatematik Datalogi 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % >=3 0% >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår De Fysiske Fag De Kemiske Fag 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % >=3 0% >=3 Antal sabbatår 19 Antal sabbatår

330 Biokemi Nanoteknologi 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % >=3 0% >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår Molekylær Biomedicin Biologi 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % >=3 0% >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % >=3 0% >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår 20

331 Idræt Fakultetet i alt 100% 100% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% Antal beståede eksamener 80% 60% 40% 20% % >=3 Antal sabbatår 0% >=3 Antal sabbatår Figur 3. Fagopdelt oversigt over sammenhæng mellem antal sabbatår og antal beståede eksamener i løbet af 1.studieår På fakultetsniveau ses det, at de studerende, der har haft 1 sabbatår, klarer sig bedst gennem 1. studieår, mens de studerende med 2 sabbatår klarer sig næstbedst. Desuden ses det, at der er markante forskelle fagene imellem. I Bio-Geo-gruppen incl. Idræt er det en væsentlig fordel at have haft 1 eller evt. 2 sabbatår, mens det for nogle af fagene i MDFK-gruppen er en fordel ikke at have haft sabbatår. Resultaterne er i stor overensstemmelse med de tilsvarende resultater i den tidligere nævnte studieforløbsundersøgelse for årgangene Sammenligning mellem årgang 2004 og 2002 : Gennemførselsprocenter på 1. år På fagene Biologi og Geografi indførtes studiereformen allerede i Årgang 2002 er derfor den seneste, hvor alle fagene var tilrettelagt efter den gamle semesteropdelte struktur. I nedenstående Tabel 8 vises en oversigt over antal optagne på bacheloruddannelser på fakultetet i 2004 og 2002 samt årgangenes STÅ-produktion på KU og gennemførselsprocenter i løbet af 1. års studier. De i oversigten indgående optagne er kun de personer, der er startet "fra bunden" på bacheloruddannelserne i hhv og 2002, altså uden meritoverførsler fra tidligere studier, og som stadig er indskrevet den 1. oktober de pågældende år. De studerende har derfor skullet følge det fulde 1.årsprogram. For 2004-årgangen er 1.årsprogrammerne på nær Molekylær Biomedicin, der til dels foregår på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - udelukkende naturvidenskab. Nogle af de studerende på 2002-årgangen har taget kurser på andre fakulteter i løbet af 1. år, specielt på Humaniora. Sådanne eksterne STÅ er med i tallene. 21

332 En studerende har produceret 1 STÅ, når han/hun har bestået eksamener svarende til 1 års fuldtidsstudier. Med gennemførselsprocent i løbet af 1. års studier menes her årgangens samlede STÅ-produktion i løbet af 1. år divideret med antal studerende på årgangen. Gennemførselsprocenten er altså udtryk for hvor stor en procentdel af alle eksamenerne på 1. år, årgangen har bestået. Optagelsesområde Optagne 2004 STÅ 2004 Optagne 2002 STÅ 2002 STÅ/optagne 2004 (i STÅ/optagne 2002 %) (i %) (gennemførsels-%) (gennemførsels-%) Matematik 67 42, , Matematik-Økonomi 27 16, , Forsikringsmatematik 53 32, , Datalogi , , De Fysiske Fag , , De Kemiske Fag 25 20, , Biokemi , , Nanoteknologi 56 43, , Molekylær Biomedicin 56 51,3 ej def. ej def. 92 ej def. Biologi , , Geografi og Geoinf , , Geologi-Geoscience 23 15, , Idræt 88 66, , Fakultetet i alt , , Tabel 8. Optagelsestal 2004 og 2002 og årgangenes STÅ-produktion og gennemførselsprocent på 1. års studier. Af tabellen fremgår, at årgang 2004 s gennemførselsprocent på 1. år på fakultetsniveau er 66, mens den for årgang 2002 er 57. Der er altså tale om en markant fremgang for den første årgang på den nye studiestruktur. Langt de fleste fag går frem eller er uændret. Kemi går meget stærkt frem. Biologi går tilbage - men her må man tage i betragtning, at der var adgangsbegrænsning (på 8,2 i Kvote 1) i 2002 men ikke i Som det er vist i Figur 2, er der en positiv sammenhæng mellem adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener på blandt andet Biologi. Det er altså ikke nødvendigvis kun studiereformen men også studentergrundlaget, der spiller ind på resultaterne. En del af succesen skyldes det nye studium i Molekylær Biomedicin, som har en særdeles høj gennemførselsprocent. Hvis man ser bort fra disse studerende, er gennemførselsprocenten for årgang og ikke 66 - dvs. stadig en markant forbedring i forhold til årgang Sammenligning mellem årgang 2004 og 2002 : Frafald i løbet af 1. år I Tabel 9 nedenfor vises, for hhv. årgang 2004 og 2002, hvor mange der et år efter studiestart stadig er indskrevet på den samme bacheloruddannelse, som de startede på. Der er stadig kun tale om de studerende fra de to årgange, der startede helt fra bunden, altså uden meritoverførsler. 22

333 Optagelsesområde Årgang 2004, antal optagne Årgang 2004, stadig indskrevet 1/9-05 Årgang 2002, antal optagne Årgang 2002, stadig indskrevet 1/9-03 Årgang 2004, indskrevne efter et år (%) Årgang 2002, indskrevne efter et år (%) Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin ej def. ej def. 89 ej def. Biologi Geografi og Geoinf Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 9. Fagopdelte optagelsestal 2004 og 2002 og antal stadig indskrevne efter1 år (absolutte tal og procent af startårgang) Det fremgår, at der er væsentlig flere af de optagne årgang 2004, der er indskrevet på uddannelsen efter et år, end der er for årgang På fakultetsniveau er der tale om fremgang fra 74 % i 2002 til 83 % i Nogle kan naturligvis i løbet af første år have skiftet til at andet studium på for eksempel Det Naturvidenskabelige Fakultet. Blandt de 999 studiestartere i 2004 var der således 849, der efter et år stadig var indskrevet på fakultetet, svarende til 85 % af starterne. Blandt de 927 studiestartere i 2002 var der tilsvarende 732, der efter et år stadig var indskrevet på fakultetet. Det svarer til 79 % af starterne. Der er altså en del flere studerende fra årgang 2004, der efter et år stadig studerer på fakultetet, end tilfældet er for årgang Kommende undersøgelser Tidligere er udgivet en rapport om årgang 2004 s vej gennem Blok 1 og 2, Fakultetets nye studiestruktur : De studerende årgang 2004 s vej gennem Blok 1 og 2. Den kan ses på nettet under Når alle eksamensresultater for Blok 2 efterår 2005 foreligger ultimo februar 2006, vil der blive foretaget en sammenligning mellem Blok 1- og 2-resultaterne fra efterår 2005 med de tilsvarende resultater fra efterår Overordnet var resultaterne fra Blok 1 og 2 efterår 2004 opløftende. Håbet er naturligvis, at der i 2005-versionen af disse to blokke vil være rettet op på eventuelle startvanskeligheder, således at efterår 2005-udgaven vil være en endnu større succes end 2004-udgaven. 23

334 Når alle resultater fra Blok 4-eksamenerne sommer 2006 (incl. re-eksamener i august 2006) foreligger, vil der blive foretaget en sammenligning mellem årgang 2004 s og årgang 2005 s studie- og eksamensforløb i løbet af de to årganges 1. studieår. 24

335 Det Naturvidenskabelige Fakultets studiereform 2004 De studerende årgang 2004 og deres vej gennem de to første års studier Chefkonsulent Jens Erik Wang Det Naturvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 12. marts 2007

336 Indhold Sammendrag Indledning. Den nye studiestruktur... 3 Årgang 2004 fordelt efter fag Adgangsgivende eksamenskvotienter Gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi Antal sabbatår Kønsfordeling Frafald i løbet af de to første år Antal beståede eksamener i løbet af to års studier for studerende, der stadig er indskrevet efter to år Antal beståede eksamener i løbet af to års studier fordelt efter adgangsgivende eksamenskvotient Antal beståede eksamener i løbet af to års studier fordelt efter køn Antal beståede eksamener i løbet af to års studier fordelt efter antal sabbatår Sammenligning af årgang 2004 og 2002 : Frafald i løbet af de to første år Sammenligning af årgang 2004 og 2002 : Gennemførselsprocenter efter to år

337 Sammendrag De studerende, som blev optaget september 2004 på fakultetets bacheloruddannelser, er den første årgang, der studerer under fakultetets nye studiestruktur. Denne udmærker sig blandt andet ved en ny opdeling af studieåret i fire blokke, mod før to semestre, og ved nye eksamensformer herunder i mange tilfælde løbende evaluering i stedet for traditionelle skriftlige eller mundtlige eksamener. Rapporten følger studieforløbene på de to første studieår for de 999 studerende, der blev optaget pr. 1. september 2004 på fakultetets bacheloruddannelser uden meritoverførsler fra tidligere studier (som altså startede helt fra bunden af uddannelserne), og som stadig var indskrevet den 1. oktober De optagnes fordelinger inden for fagene med hensyn til antal sabbatår og køn ligner stort set de tilsvarende fordelinger for årgang , som er analyseret nøje i en tidligere studieforløbsundersøgelse på fakultetet. Med hensyn til fordelingerne af adgangsgivende eksamenskvotienter er der for nogle af fagene forskelle i forhold til tidligere. På fakultetsniveau var ca. 74 % af de startende efter to år stadig indskrevet på den uddannelse, de påbegyndte. Der er stor forskel fagene imellem. Molekylær Biomedicin og Geografi og Geoinformatik skiller sig positivt ud. De studerende med en adgangsgivende eksamenskvotient på over 9.0 har en mindre ophørsprocent end de øvrige studerende. For de 735 studerende, der stadig var indskrevet på deres oprindelige uddannelse efter to år, gælder: 32 % gennemførte de to første års studier på normeret tid. 59 % gennemførte mere end tre fjerdedele af de to første års studier i løbet af to år. Molekylær Biomedicin skiller sig suverænt ud, idet 70 % af disse studerende gennemførte de to første år på normeret tid. På fakultetsniveau er der en klar sammenhæng mellem de studerendes adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener efter to år: Jo højere gennemsnit, jo flere beståede eksamener. Også her er der forskel fagene imellem. På Matematiske, Fysiske og Kemiske Fag, Datalogi, Biokemi, Nanoteknologi, Biologi samt Geografi og Geoinformatik er sammenhængen tydelig, mens den for Geologi og Idræt er mindre klar. På fakultetsniveau har de kvindelige studerende klaret sig noget bedre end de mandlige. Kvinderne bestod i gennemsnit 79 % af de normerede eksamener i løbet af de to første år, mens mændene i gennemsnit bestod 66 %. En del af forklaringen herpå er, at de kvindelige studerende har højere adgangsgivende eksamenskvotienter end de mandlige. På fakultetsniveau har studerende, der har haft ét sabbatår inden studiestart, klaret sig bedst med hensyn til antal beståede eksamener i løbet af de to første år, mens de studerende med ingen eller to sabbatår har klaret sig næstbedst. Der er markante forskelle fagene imellem: Mens det for eksempel er en fordel at starte på De Fysiske Fag lige efter den adgangsgivende eksamen, er det på Idræt en fordel at have haft to sabbatår. Der er dog også en sammenhæng mellem antal sabbatår og adgangsgivende eksamenskvotient, som forklarer en del af sammenhængen mellem antal sabbatår og antal beståede eksamener. Rapporten sammenligner studieforløb for årgang 2004 og årgang 2002, som var den sidste årgang, hvor alle fag var tilrettelagt efter semesterstruktur. Frafaldet på studierne i løbet af de to første år var mindre for årgang 2004 end for årgang % af de studerende fra årgang 2004 var efter to år stadig indskrevet på det fag, de startede på. For årgang 2002 var det tilsvarende tal 55 %. En del af fremgangen er dog teknisk begrundet. De studerende fra årgang 2002 var nødt til aktivt at forny indskrivningen en gang om året. Denne procedure blev afskaffet i sommeren 2005, således at årgang 2004 ikke har været omfattet af krav om aktiv indskrivningsfornyelse. 2

338 De 999 studerende fra årgang 2004 (hvoraf de 264 ikke var indskrevet to år efter studiestart) bestod i gennemsnit 58 % af eksamenerne i løbet af de første to års studier inden evt. frafald fra den uddannelse, de oprindelig startede på. Det tilsvarende tal for årgang 2002 var 50 %. Indledning. Den nye studiestruktur De studerende, som blev optaget på fakultetets bacheloruddannelser i september 2004, er den første årgang, som følger uddannelserne under fakultetets nye studiestruktur. Denne adskiller sig blandt andet fra tidligere ved, at studieåret er opdelt i fire blokke (kaldet Blok 1 til 4) med hver deres eksamensperiode, hvor der tidligere var to semestre og en vinter- og sommereksamenstermin. Desuden er der indført nye eksamensformer. For eksempel er der på flere kurser især i Blok 1 indført evaluering af obligatoriske aktiviteter undervejs i undervisningen (i det følgende betegnet løbende evaluering ) som erstatning for en traditionel skriftlig eller mundtlig eksamen efter undervisningens afslutning. I modsætning til under tidligere studieordninger, hvor kurserne var af vidt forskellige størrelser, er alle kurser under den nye struktur på 7.5 eller, i enkelte tilfælde, 15 ECTS. Årgang 2004 fordelt efter fag Af de studerende, der via Den Koordinerede Tilmelding havde sagt ja tak til en studieplads på en bacheloruddannelse på fakultetet med start 1. september 2004, var 1046 personer stadig indskrevet på uddannelsen den 1. oktober Af disse var 47 personer ikke startet fra bunden, men havde fået meritoverført større eller mindre dele af tidligere studier (på fakultetet, andre steder på KU eller andre universiteter). De skulle derfor ikke følge de samme studieforløb som de ægte startere. I det følgende ses der bort fra de 47 personer. Rapporten omhandler altså ikke alle optagne, men kun de 999 studiestartere i 2004 (i det følgende kaldet årgang 2004 ), der startede helt fra bunden af bacheloruddannelserne og stadig var indskrevet den 1. oktober Det er normalt i studiestatistiske undersøgelser at se bort fra studerende, der allerede i løbet af den første måned efter studiestart forlader uddannelsen. De betragtes ikke som reelle studiestartere og udelades derfor af undersøgelsen. Fordelingen af de 999 personer på fakultetets fag fremgår af nedenstående tabel 1. 3

339 Matematik 67 Matematik-Økonomi 27 Forsikringsmatematik 53 Datalogi 133 De Fysiske Fag 109 De Kemiske Fag 25 Biokemi 102 Nanoteknologi 56 Molekylær Biomedicin 56 Biologi 193 Geografi og Geoinformatik 67 Geologi-Geoscience 23 Idræt 88 Fakultetet i alt 999 Tabel 1. Fagopdelt oversigt over årgang 2004 Ikke mindst årgangens adgangsgivende eksamenskvotienter (i det følgende forkortet adg. eks.-kvot. ), deres gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi, antal sabbatår og kønsfordeling påkalder sig ofte opmærksomhed. Disse data fremgår i aggregeret form af nedenstående tabel 2, 3, 4 og 5, dels de absolutte tal og i nogle tilfælde også procentvise fordelinger inden for hvert fag. Adgangsgivende eksamenskvotienter Fordelingen af de optagnes adgangsgivende eksamenskvotienter, både i absolutte tal og i procent inden for hvert fag, fremgår af nedenstående tabel 2. Søjlen Gns. indeholder gennemsnittene af kvotienterne. Absolutte tal Fag \ adg. eks.kvot <= >10.0 Ej oplyst I alt Gns. Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt

340 I procent inden for hvert fag Fag \ adg. eks.kvot <= >10.0 Ej oplyst I alt Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 2. Fagopdelt oversigt over årgang 2004 s adgangsgivende eksamenskvotienter - absolutte tal og i procent inden for hvert fag - samt gennemsnit af eksamenskvotienter inden for hvert fag Det ses af tabellen, at der er betydelige forskelle mellem fagene i fordelingerne af adgangsgivende eksamenskvotienter. Ved optagelsen i 2004 var karakterkravet i kvote på Nanoteknologi, 9.1 på Molekylær Biomedicin og 8.8 på Idræt. Der var ikke karakterkrav i Kvote 1 på de andre fag. Det er derfor ikke overraskende, at for eksempel de optagne på Molekylær Biomedicin skiller sig markant ud fra de øvrige fag ved at have høje eksamenskvotienter. I forhold til for nogle år siden er der markant flere biologistuderende, der har en eksamenskvotient på højst 8.0. Det er heller ikke overraskende, da Biologi i 2004 i modsætning til tidligere år ikke havde karakterkrav i Kvote 1. I årene var karakterkravene i Kvote 1 på Biologi henholdsvis 9.1, 9.1, 8.7, 8.3 og 8.2. Fordelingen af eksamenskvotienter på faget Idræt adskiller sig også noget fra tidligere, idet flere er optaget i 2004 med mindre høje kvotienter end tidligere. Da karakterkravet i Kvote 1 har været svagt faldende på Idræt de senere år, er ej heller det overraskende. I årene var karakterkravene i Kvote 1 på Idræt henholdsvis 9.3, 9.2, 9.1, 8.7, 8.7 og 8.9. Gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi For fagene Matematik, Matematik-Økonomi og Forsikringsmatematik er der krav om, at de optagne skal have gymnasialt A-niveau i matematik, mens der ikke stilles krav til fysik- og keminiveauer. For Datalogis vedkommende er der krav om mindst B-niveau i matematik, mens der ikke er krav til fysik eller kemi. Af de 133 optagne på Datalogi har de 89 A-niveau i matematik, mens 44 har B-niveau. 5

341 For faget Idræt er der krav om mindst C-niveau i matematik og med hensyn til fysik og kemi desuden mindst naturfag eller fysik/kemi. Ved at betegne begge disse som kemi på D-niveau, som er mindre end kemi på C-niveau, er fordelingen af de 88 Idræts-studerende følgende (med matematik-niveauet nævnt først efterfulgt af kemi-niveauet): AA: 6, AB: 5, AC: 32, AD: 1, BB: 3, BC: 17, BD: 9, CB: 1, CC: 1, CD: 13. For de øvrige fag fremgår mindstekravene til de optagnes gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi af nedenstående tabel 3 i søjlen Obl. niv.. Desuden fremgår, for hvert af fagene, fordelingen af de optagne efter gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi: Fag \ gymnasiale niveauer Obl. niv. AAA AAB AAC ABA ABB BAA BAB BBA BBB Ej oplyst De Fysiske Fag AAC/ABA De Kemiske Fag ABB Biokemi ABB Nanoteknologi ABB Molekylær Biomedicin BBB Biologi BBB Geografi og Geoinformatik BBB Geologi-Geoscience BBB Tabel 3. Fagopdelt oversigt over årgang 2004 s gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi (absolutte tal) Antal sabbatår Fordelingen af antal sabbatår for årgang 2004, både i absolutte tal og i procent inden for hvert fag, fremgår af nedenstående tabel 4. Absolutte tal Fag \ antal sabbatår >3 Ej oplyst I alt Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biokemi Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt

342 I procent inden for hvert fag Fag \ antal sabbatår >3 Ej oplyst I alt Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biokemi Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 4. Fagopdelt oversigt over antal sabbatår absolutte tal og i procent inden for hvert fag Tabellen viser, at der er meget stor forskel mellem fagene i fordelingerne af antal sabbatår. Der er væsentligt flere studerende i MDFK-faggruppen (de ni førstnævnte fag), der er optaget uden at have haft sabbatår, end der er i Bio-Geo-faggruppen (de fire sidstnævnte), og i Bio-Geo-faggruppen er der en større procentdel, som har haft flere end tre års sabbat, end der er i MDFK-faggruppen. Samme mønster sås i den omfattende studieforløbsundersøgelse, fakultetet tidligere har udført for studieårgangene (Didaktikcenterets skriftserie nr. 5/2003; se f.eks. på nettet under og er derfor ikke overraskende. Kønsfordeling Kønsfordelingen for årgang 2004, både i absolutte tal og i procent inden for hvert fag, fremgår af nedenstående tabel 5. 7

343 Absolutte tal I procent inden for hvert fag Fag \ køn K M K M Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biokemi Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 5. Fagopdelt oversigt over kønsfordeling absolutte tal og i procent inden for hvert fag De angivne kønsfordelinger inden for hvert fag er ikke overraskende, da de ligner de tilsvarende fordelinger for de senere års optag - i den udstrækning fagene har eksisteret i de senere år. Kønsfordelingen for de optagne på Datalogi er dog blevet endnu mere skæv, end den har været inden for de senere år. Frafald i løbet af de to første år I tabel 6 vises, fag for fag, hvor stor en del af de studerende årgang 2004, der i løbet af hhv. 1. år og 2. år ophørte på den bacheloruddannelse, de startede på. I yderste søjle til højre vises hvor stor en del af de studerende, der stadig var indskrevet på deres oprindelige uddannelse efter to år. Det bemærkes, at nogle af de studerende, der stadig var indskrevet pr. 1/9-2006, senere er blevet ex-matrikuleret på grund af manglende opfyldelse af 1.årsprøven. Desuden bemærkes, at der er en del af de pr. 1/ ophørte studerende, som efter ophøret er blevet indskrevet på en anden bacheloruddannelse på fakultetet, et andet KU-fakultet eller et andet universitet. 8

344 Årgang 2004 Ophørt i løbet Ophørt i løbet Stadig indskrevet Fag (abs. tal) af 1. år (%) af 2. år (%) pr. 1/ (%) Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Nanoteknologi Biokemi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 6. Ophørsprocenter i løbet af 1. og 2. studieår fordelt efter fag. Procent indskrevne efter 2 år Tabel 6 viser, at Molekylær Biomedicin og Geografi og Geoinformatik skiller sig positivt ud, mens Biokemi og især Forsikringsmatematik skiller sig negativt ud. En del af de ophørte på Molekylær Biomedicin er efterfølgende startet på medicinstudiet på KU. Derfor skiller Molekylær Biomedicin sig i virkeligheden endnu mere positivt ud. At Forsikringsmatematik skiller sig så negativt ud skyldes givet vis til dels, at optaget i 2004, efter en offensiv fra Aktuarforeningens side, var ekstraordinært stort. I figur 1 nedenfor vises, fag for fag, sammenhængen mellem den adgangsgivende eksamenskvotient og ophør i løbet af de to første år. I står for stadig indskrevet på det oprindelige studium efter to år, O for ophørt på det oprindelige studium efter to år. Kun søjler, der bygger på mindst 5 personer, er medtaget. Matematik Matematik-Økonomi 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I 0% <= >9.0 0% >9.0 Kvotient Kvotient 9

345 Forsikringsmatematik Datalogi 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I 0% >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient De Fysiske Fag De Kemiske Fag 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I 0% <= >9.0 0% >9.0 Kvotient Kvotient Nanoteknologi Biokemi 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I 0% >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient Molekylær Biomedicin Biologi 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I 0% >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient 10

346 Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I 0% <= >9.0 0% >9.0 Kvotient Kvotient Idræt Fakultetet i alt 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I Procent af årgang 80% 60% 40% 20% O I 0% >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient Figur 1. Sammenhæng mellem adgangsgivende eksamenskvotient og ophør i løbet af de første to års studier På fakultetsniveau ses, at der næsten ikke er nogen forskel i ophørsprocent mellem dem, der har mindre end 7, mellem 7 og 8 eller mellem 8 og 9 som adgangsgivende kvotient. De studerende med over 9 i kvotient har derimod en ophørsandel, der er noget mindre end de øvrige. Der ses væsentlige forskelle fagene imellem. Senere i rapporten ses på sammenhænge mellem adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener efter to års studier. Antal beståede eksamener i løbet af to års studier for studerende, der stadig er indskrevet efter to år På 1. studieår er der for langt de fleste studier ingen valgfrihed. Man skal her ifølge studieplanen følge otte kurser på hver 7.5 ECTS. På enkelte studier findes der dog også kurser på 15 ECTS. På 2. studieår er der dog for de fleste studiers vedkommende en betydelig valgfrihed. Således kan de studerende i visse tilfælde vælge et 1-årigt tilvalg på 2. studieår, som evt. kan tages helt uden for fakultetet. De studerende skal under alle omstændigheder bestå eksamener svarende til 120 ECTS i løbet af de to år. I det følgende omregnes de enkelte studerendes ECTS-produktion i løbet af de første to års studier til antal beståede eksamener á 7.5 ECTS. For eksempel regnes en studerende, der har bestået 120 ECTS, for at have bestået 16 eksamener. 11

347 Figur 2 er en oversigt over, hvor stor en procentdel af de studerende inden for hvert fag, der har bestået hhv. 0, 1-4, 5-8, 9-12, eller alle 16 eksamener. Enkelte studerende har endda bestået flere end 16 eksamener i løbet af de to første år. De er henregnet til kategorien >=16. I figurerne indgår kun de 735 studerende, som stadig var indskrevet på deres oprindelige uddannelse to år efter start. De anførte gennemførselsprocenter ( gnf. ) er udregnet som det gennemsnitlige antal beståede eksamener á 7.5 ECTS i løbet af de første to år divideret med 16. Procenten er altså udtryk for hvor stor en del af de normerede eksamener på de to første års studier, de studerende på et fag i gennemsnit har bestået i løbet af to år. Alle beståede eksamener frem til og med august 2006 er medregnet. Matematik (gnf. = 64%) Matematik-Økonomi (gnf. = 68%) Procent af årgang Procent af årgang >= >=16 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener Forsikringsmatematik (gnf. = 68%) Datalogi (gnf. = 42%) Procent af årgang Procent af årgang >= >=16 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener 12

348 De Fysiske Fag (gnf. = 66%) De Kemiske Fag (gnf. = 76%) Procent af årgang Procent af årgang >= >=16 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener Nanoteknologi (gnf. = 76%) Biokemi (gnf. = 70%) Procent af årgang Procent af årgang >= >=16 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener Molekylær Biomedicin (gnf. = 88%) Biologi (gnf. = 77%) Procent af årgang Procent af årgang Antal beståede eksamener >= Antal beståede eksamener >=16 13

349 Geografi og Geoinformatik (gnf. = 86%) Geologi-Geoscience (gnf. = 66%) Procent af årgang Procent af årgang >= >=16 Antal beståede eksamener Antal beståede eksamener Idræt (gnf. = 86%) Fakultetet i alt (gnf. = 71%) Procent af årgang Procent af årgang Antal beståede eksamener >= Antal beståede eksamener >=16 Figur 2. Antal beståede eksamener i løbet af de to første års studier fordelt efter fag Det ses, at der er stor forskel fagene imellem. På Molekylær Biomedicin har hele 70 % af de efter to år stadig indskrevne gennemført de to første studieår på normeret tid (altså bestået mindst 16 eksamener). På fakultetsniveau er det ca. 32 % af de efter to år stadig indskrevne, der har gennemført de to første års studier på normeret tid. Tilsvarende har ca. 59 % af de stadig indskrevne gennemført mere end tre fjerdedele af de to første års normerede studier i løbet af to år. Antal beståede eksamener i løbet af to års studier fordelt efter adgangsgivende eksamenskvotient Figur 3 viser, fag for fag, sammenhængen mellem den adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener i løbet af de to første års studier. Bemærk, at nogle af søjlerne bygger på få observationer (jf tabel 2). Søjler, der bygger på færre end 3 observationer, er udeladt af figurerne. I figurerne indgår kun de 700 studerende, der stadig var indskrevet på deres oprindelige uddannelse to år efter start, og for hvilke der foreligger oplysninger om adgangsgivende eksamenskvotient. 14

350 Matematik Matematik-Økonomi 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % <= >9.0 0% >9.0 Kvotient Kvotient Forsikringsmatematik Datalogi 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % <= >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient De Fysiske Fag De Kemiske Fag 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % <= >9.0 0% >9.0 Kvotient Kvotient 15

351 Nanoteknologi Biokemi 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient Molekylær Biomedicin Biologi 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % <= >9.0 0% >9.0 Kvotient Kvotient 16

352 Idræt Fakultetet i alt 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % <= >9.0 0% <= >9.0 Kvotient Kvotient Figur 3. Fagopdelt oversigt over sammenhæng mellem adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener i løbet af de to første studieår Af figuren for fakultetet i alt ses en tydelig positiv korrelation mellem adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener. Der er imidlertid en betydelig forskel fagene imellem. For de Matematiske, Fysiske og Kemiske fag samt for Datalogi og Nanoteknologi er den positive sammenhæng tydelig. Den er også tydelig for Biologi og for Geografi og Geoinformatik, mens den for Geologi-Geoscience og Idræt er mindre oplagt. Det er i særdeles god overensstemmelse med resultaterne i den tidligere nævnte studieforløbsundersøgelse for studieårgangene Antal beståede eksamener i løbet af to års studier fordelt efter køn Figur 4 viser tilsvarende, fag for fag, sammenhængen mellem køn og antal beståede eksamener i løbet af de to første års studier. Kun de 735 studerende, som efter to år stadig var indskrevet på deres oprindelige uddannelse, indgår i figurerne. De anførte gennemførselsprocenter ( gnf. ) for hhv. kvinder og mænd er udregnet som det gennemsnitlige antal beståede eksamener á 7.5 ECTS i løbet af de første to år divideret med 16. Matematik (gnf. : K 66 %, M 64%) Matematik-Økonomi (gnf. : K 70 %, M 66%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % K M 0% K M Køn Køn 17

353 Forsikringsmatematik (gnf. : K 73 %, M 59%) Datalogi (gnf. : K 45 %, M 42%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % K M 0% K M Køn Køn De Fysiske Fag (gnf. : K 70 %, M 66%) De Kemiske Fag (gnf. : K 78 %, M 73%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % K M 0% K M Køn Køn Nanoteknologi (gnf. : K 67 %, M 79%) Biokemi (gnf. : K 77 %, M 62%) Procent af årgang 100% 80% 60% 40% 20% 0% K M >= Procent af årgang 100% 80% 60% 40% 20% 0% K M >= Køn Køn 18

354 Molekylær Biomedicin (gnf. : K 88 %, M 85%) Biologi (gnf. : K 79 %, M 74%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % K M 0% K M Køn Køn Geografi og Geoinformatik (gnf. : K 91 %, M 83%) Geologi-Geoscience (gnf. : K 82 %, M 57%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % K M 0% K M Køn Køn Idræt (gnf. : K 88 %, M 85%) Fakultetet i alt (gnf. : K 79 %, M 66%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % K M 0% K M Køn Køn Figur 4. Fagopdelt oversigt over sammenhæng mellem køn og antal beståede eksamener i løbet af de to første studieår 19

355 På fakultetsniveau klarer kvinderne sig altså noget bedre end mændene. Kvinderne har i gennemsnit bestået 79 % af de normerede eksamener, mens mændene i gennemsnit har bestået 66 %. Jævnfør tidligere klarer de studerende sig desuden bedre, jo højere deres gymnasiale adgangskvotient er. Af nedenstående figur 5 ses, at der også er en sammenhæng mellem køn og adgangsgivende eksamenskvotient. Fordelingerne bygger på oplysninger om de 700 studerende, der stadig er indskrevet efter to år, og for hvem der foreligger en gymnasial adgangskvotient. Sammenhæng mellem køn og adgangsgivende eksamenskvotient for årgang 2004 (fakultetet i alt) 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% > <=7.0 0% K Køn M Figur 5. Sammenhæng mellem køn og adgangsgivende eksamenskvotient (procent inden for hvert køn) Den gennemsnitlige adgangsgivende eksamenskvotient var for kvinder 8.8, mens den for mænd var 8.5. De kvindelige studerende har altså højere adgangsgivende eksamenskvotienter end mændene. En del af forklaringen på, at kvinderne klarer sig bedre end mændene, er derfor, at kvinderne har de højeste adgangsgivende eksamenskvotienter. Antal beståede eksamener i løbet af to års studier fordelt efter antal sabbatår Figur 6 viser tilsvarende, fag for fag, sammenhængen mellem antal sabbatår før studiestart 2004 og antal beståede eksamener i løbet af de første to års studier. I figurerne indgår kun de 735 studerende, der stadig var indskrevet på deres oprindelige uddannelse to år efter start. De anførte gennemførselsprocenter ( gnf. ) inden for de forskellige antal sabbatår er også her udregnet som det gennemsnitlige antal beståede eksamener á 7.5 ECTS i løbet af de første to år divideret med 16. Søjler, der bygger på færre end 3 observationer, er udeladt af figurerne. Der foreligger ikke oplysninger om, hvad de studerendes sabbatår har været brugt til. Nogle af de studerende kan for eksempel godt have studeret i et eller flere af sabbatårene eller på anden måde rustet sig til det studium, de påbegyndte i Som nævnt omfatter undersøgelsen kun studerende uden meritoverførsler. Ingen, eller i hvert fald kun få, af de omhandlede studerende har altså tidligere været indskrevet på en uddannelse, hvor de har gennemført kurser af direkte relevans for deres nuværende studium. 20

356 Matematik (gnf. 0: 76% 1: 71% 2: 79% >=3: 44%) Matematik-Økonomi (gnf. 0: 79% 1: 73% >=3: 50%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % >=3 0% 0 1 >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår Forsikringsmatematik (gnf. 0: 72% 1: 75% 2: 65% >=3: 50%) Datalogi (gnf. 0: 44% 1: 55% 2: 44% >=3: 33%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % >=3 0% >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår De Fysiske Fag (gnf. 0: 80% 1: 78% 2: 62% >=3: 38%) De Kemiske Fag (gnf. 0: 73% 1: 77% >=3: 67%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % >=3 0% 0 1 >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår 21

357 Nanoteknologi (gnf. 0: 81% 1: 85% 2: 75% >=3: 53%) Biokemi (gnf. 0: 61% 1: 84% 2: 68% >=3: 74%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % >=3 0% >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår Molekylær Biomedicin (gnf. 0: 89% 1: 89% 2: 95% >=3: 67%) Biologi (gnf. 0: 71% 1: 88% 2: 72% >=3: 73%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % >=3 0% >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår Geografi og Geoinformatik (gnf. 0: 81% 1: 94% 2: 90% >=3: 83%) Geologi-Geoscience (gnf. 0: 98% 1: 79% >=3: 53%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % >=3 0% 0 1 >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår 22

358 Idræt (gnf. 0: 84% 1: 86% 2: 94% >=3: 84%) Fakultetet i alt (gnf. 0: 71% 1: 80% 2: 73% >=3: 63%) 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= Procent af årgang 80% 60% 40% 20% >= % >=3 0% >=3 Antal sabbatår Antal sabbatår Figur 6. Fagopdelt oversigt over sammenhæng mellem antal sabbatår og antal beståede eksamener i løbet af de første to års studier På fakultetsniveau ses det, at de studerende, der har haft et sabbatår, klarer sig bedst gennem de to første studieår, mens de studerende med ingen eller to sabbatår klarer sig næstbedst. Desuden ses, at der er væsentlige forskelle fagene imellem. Af figur 7 fremgår imidlertid, at der er en negativ korrelation mellem antal sabbatår og adgangsgivende eksamenskvotient. Denne sammenhæng forklarer en del af sammenhængen mellem antal sabbatår og antal beståede eksamener. 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% > <=7.0 0% >=3 Antal sabbatår Figur 7. Sammenhæng mellem antal sabbatår og adgangsgivende eksamenskvotient Sammenligning af årgang 2004 og 2002 : Frafald i løbet af de to første år På fagene Biologi og Geografi indførtes studiereformen allerede i Årgang 2002 er derfor den seneste, hvor alle fagene var tilrettelagt efter den gamle semesteropdelte struktur. 23

359 I tabel 7 nedenfor vises, for hhv. årgang 2004 og 2002, hvor mange der to år efter studiestart stadig var indskrevet på den samme bacheloruddannelse, som de startede på. Der er stadig kun tale om de studerende fra de to årgange, som startede helt fra bunden, altså uden meritoverførsler. Fag Årgang 2004, antal optagne Årgang 2004, stadig indskrevne 1/9-06 Årgang 2002, antal optagne Årgang 2002, stadig indskrevne 1/9-04 Årgang 2004, indskrevne efter to år (%) Årgang 2002, indskrevne efter to år (%) Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin ej def. ej def. 82 ej def. Biologi Geografi og Geoinf Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 7. Fagopdelte optagelsestal 2004 og 2002 og antal stadig indskrevne efter to år (absolutte tal og procent af årgang) Det fremgår, at der er væsentligt flere af de optagne årgang 2004, som stadig var indskrevet på uddannelsen efter to år, end der er for årgang På fakultetsniveau er der tale om fremgang fra 55 % for årgang 2002 til 74 % for årgang En del af fremgangen er teknisk begrundet. De studerende fra årgang 2002 var i både sommeren 2003 og 2004 nødt til aktivt at forny deres indskrivning. Denne procedure blev afskaffet i sommeren 2005, således at årgang 2004 ikke har været omfattet af krav om aktiv indskrivningsfornyelse. Nogle har naturligvis i løbet af de to første år skiftet til at andet studium på for eksempel Det Naturvidenskabelige Fakultet. Blandt de 999 optagne i 2004 var således 756 efter to år stadig indskrevet på fakultetet, svarende til 76 % af de optagne. Blandt de 927 optagne i 2002 var tilsvarende 565 efter to år indskrevet på fakultetet. Det svarer til 61 % af starterne. Sammenligning af årgang 2004 og 2002 : Gennemførselsprocenter efter to år Tabel 8 nedenfor er en oversigt vedrørende antal optagne på bacheloruddannelser på fakultetet i hhv og Desuden vises, fag for fag, de studerendes STÅ-produktion på KU (inden evt. frafald fra den oprindelige uddannelse) og gennemførselsprocenter efter to år. På grund af ovenstående ændrede procedure vedrørende indskrivningsfornyelse sammenlignes hele årgang 2004 og 2002 og altså ikke kun de dele af årgangene, der stadig var indskrevet på den oprindelige uddannel- 24

360 se efter to år. Der er dog stadig kun tale om de studerende, som startede "fra bunden" på bacheloruddannelserne i hhv og 2002, altså uden meritoverførsler fra tidligere studier. Disse studerende skulle følge det fulde program på både 1. og 2. år. De studerende, specielt fra årgang 2002, kunne i løbet af de to første års studier tage kurser på andre KUfakulteter eller endda andre universiteter. I særdeleshed har en del studerende fra årgang 2002 aflagt eksamener på Det Humanistiske Fakultet. Sådanne eksterne STÅ er med i tabellen. En studerende har produceret 1 STÅ (eller 60 ECTS), når han/hun har bestået eksamener svarende til et års fuldtidsstudier. Med gennemførselsprocent i løbet af de to første års studier menes her de studerendes samlede STÅ-produktion i løbet af de to år divideret med 2 og divideret med antal studerende. Gennemførselsprocenten er altså udtryk for hvor stor en procentdel af alle de normerede eksamener på de to første studieår, de studerende i gennemsnit har bestået i løbet af to år. Fag Årgang 2004, stadig indskrevne 1/10-04 STÅ årgang 2004 Årgang 2002, stadig indskrevne 1/10-02 STÅ årgang 2002 ½xSTÅ/optagne årgang 2004 i % (gennemførsels-%) ½xSTÅ/optagne årgang 2002 i % (gennemførsels-%) Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin ej def. ej def. 80 ej def. Biologi Geografi og Geoinf Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 8. Antal optagne 2004 og 2002 samt deres STÅ-produktion og gennemførselsprocenter efter to år De fleste fag går frem. Biologi og Geologi går tilbage. Her må man tage i betragtning, at der var en adgangskvotient på Biologi på 8,2 i Kvote 1 i 2002 men ikke nogen i Som det fremgår af figur 3, er der en positiv sammenhæng mellem adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener på blandt andet Biologi. Det er altså ikke nødvendigvis kun studiereformen, men også studentergrundlaget, der spiller ind på resultaterne. På fakultetsniveau er gennemførselsprocenten efter to år gået fra 50 % for årgang 2002 til 58 % for årgang En del af denne fremgang skyldes den i 2004 indførte uddannelse i Molekylær Biomedicin, som har en særdeles høj gennemførselsprocent. Hvis man ser bort fra disse studerende, er gennemførselsprocenten for årgang og ikke 58. Selv uden Molekylær Biomedicin er der altså stadig tale om en markant forbedring i forhold til årgang

361 Det Naturvidenskabelige Fakultets studiereform 2004 De studerende årgang 2004 og deres vej gennem de tre første års studier Chefkonsulent Jens Erik Wang Det Naturvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 23. november 2007

362 Indhold Sammendrag Indledning. Den nye studiestruktur... 4 Årgang 2004 fordelt efter studieretning Adgangsgivende eksamenskvotienter Gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi Antal sabbatår Kønsfordeling Frafald og gennemførsel i løbet af tre år Antal beståede eksamener i løbet af tre år..9 Antal beståede eksamener i løbet af tre år fordelt efter adgangsgivende eksamenskvotient 12 Antal beståede eksamener i løbet af tre år fordelt efter køn Antal beståede eksamener i løbet af tre år fordelt efter antal sabbatår Sammenligning af årgang 2004 og 2002 : Gennemførselsprocenter efter tre år Sammenligning af årgang 2004 og 2002 : Antal gennemførte på normeret tid, antal indskrevne efter tre år og antal frafaldne efter tre år 24 Sammenligning af årgang 2004 og 2005 : Gennemførselsprocenter efter to år.25 2

363 Sammendrag De studerende, som blev optaget september 2004 på fakultetets bacheloruddannelser, er den første årgang, der studerer under fakultetets nye studiestruktur. Denne udmærker sig blandt andet ved en ny opdeling af studieåret i fire blokke, mod før to semestre, og ved nye eksamensformer herunder løbende evaluering i stedet for traditionelle skriftlige eller mundtlige eksamener. Rapporten følger studieforløbene på de tre første studieår for de 999 studerende, der blev optaget pr. 1. september 2004 på fakultetets bacheloruddannelser uden meritoverførsler fra tidligere studier (som altså startede helt fra bunden af uddannelserne). De optagnes fordelinger inden for fagene med hensyn til antal sabbatår og køn ligner stort set de tilsvarende fordelinger for årgang , som er analyseret nøje i en tidligere studieforløbsundersøgelse på fakultetet. Med hensyn til fordelingerne af adgangsgivende eksamenskvotienter er der for nogle af fagene forskelle i forhold til tidligere. På fakultetsniveau gennemførte 16 procent af de studerende bacheloruddannelsen på normeret tid. Der er stor forskel fagene imellem. Geografi & Geoinformatik skiller sig positivt ud, mens Datalogi og Forsikringsmatematik gør det modsatte. Andre 16 procent af de studerende er ikke blevet bachelorer på normeret tid men mangler efter tre års indskrivning mindre end ½ års normerede studier for at blive det. Bachelorprojektet fremstår ikke som en hurdle, idet mange af de 16 procent har lavet projektet men mangler et eller flere kurser. 45 procent af de optagne var efter tre år stadig indskrevet på den bacheloruddannelse, de startede på i 2004, mens 38 procent af årgangen var ophørt uden bachelorgrad i løbet af de tre år. En del af de 38 procent skiftede til andre bacheloruddannelser på fakultetet eller på andre KU-fakulteter. På fakultetsniveau er der en klar sammenhæng mellem de studerendes adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener efter i løbet af de første tre år: Jo højere gennemsnit, jo flere beståede eksamener. Også her er der forskel fagene imellem. På Matematiske, Fysiske og Kemiske Fag, Datalogi, Biokemi, Nanoteknologi, Biologi samt i nogen grad Geografi & Geoinformatik er sammenhængen klar, mens den for Geologi-Geoscience og Idræt er mindre klar. På fakultetsniveau har de kvindelige studerende klaret sig noget bedre end de mandlige. Kvinderne bestod i gennemsnit 60 procent af de normerede eksamener på bacheloruddannelsen i løbet af de første tre år, mens mændene i gennemsnit bestod 48 procent. En del af forklaringen herpå er, at de kvindelige studerende har højere adgangsgivende eksamenskvotienter end de mandlige. På fakultetsniveau har studerende, der har haft ét sabbatår inden studiestart, klaret sig bedst med hensyn til antal beståede eksamener i løbet af de første tre år, mens de studerende med to sabbatår har klaret sig næstbedst og dem uden sabbatår tredjebedst. Der er markante forskelle fagene imellem: Mens det for eksempel er en fordel at starte på De Fysiske Fag lige efter den adgangsgivende eksamen, er det på Idræt en væsentlig fordel at have haft to sabbatår. Der er dog også en sammenhæng mellem antal sabbatår og adgangsgivende eksamenskvotient, som forklarer en del af sammenhængen mellem antal sabbatår og antal beståede eksamener. Rapporten sammenligner studieforløb for årgang 2004 og årgang 2002, som var den sidste årgang, hvor alle fag var tilrettelagt efter semesterstruktur. 3

364 Mens 16 procent af årgang 2004 gennemførte bacheloruddannelsen på normeret tid, var det tilsvarende tal for årgang procent altså en beskeden fremgang i andelen af studerende, som gennemfører uddannelsen på normeret tid. For årgang 2004 var 45 procent stadig indskrevet på deres oprindelige uddannelse tre år efter start, mens det kun var tilfældet for 37 procent af årgang De studerende fra årgang 2004 bestod i gennemsnit 53 procent af eksamenerne i løbet af de første tre års studier inden evt. frafald fra den uddannelse, de oprindelig startede på. Den tilsvarende gennemførselsandel for årgang 2002 var 47 procent. I 2004 indførtes bacheloruddannelsen i Molekylær Biomedicin, som har vist sig at være en kolossal succes med hensyn til gennemførsel og lavt frafald. Renses 2004-årgangen for denne gruppe studerende, vil fremgangen i gennemførselsandel for årgang 2004 i forhold til 2002 kun blive lidt mindre. Gennemførselsandelen efter tre år for årgang 2004 uden Molekylær Biomedicin er 52 procent. Endelig sammenlignes årgang 2004 og 2005 med hensyn til gennemførselsandel i løbet af de første to år. Årgang 2005 har på fakultetsniveau klaret sig betydeligt bedre igennem de første to år end årgang Mens gennemførselsandelen for årgang 2004 efter de første to år var 58 procent, var den for årgang procent. Enkelte studieretninger går endda markant frem fra 2004 til Det gælder i særdeleshed Datalogi. En betydelig del af forklaringen herpå er stramningen i kravet til gymnasialt niveau i matematik fra B til A, som netop trådte i kraft i Indledning. Den nye studiestruktur De studerende, som blev optaget på fakultetets bacheloruddannelser i september 2004, er den første årgang, som følger uddannelserne under fakultetets nye studiestruktur. Biologi samt Geografi & Geoinformatik begyndte dog allerede med denne struktur i Denne adskiller sig blandt andet fra tidligere ved, at studieåret er opdelt i fire blokke med hver deres eksamensperiode, hvor der tidligere var to semestre og en vinter- og sommereksamens-termin. Desuden er der indført nye eksamensformer. For eksempel er der på flere kurser især i Blok 1 på 1. år indført evaluering af obligatoriske aktiviteter undervejs i undervisningen (i det følgende betegnet løbende evaluering ) som erstatning for en traditionel skriftlig eller mundtlig eksamen efter undervisningens afslutning. I modsætning til under tidligere studieordninger, hvor kurserne var af vidt forskellige størrelser, er alle kurser under den nye struktur på 7.5 eller, i enkelte tilfælde, 15 ECTS-point. Årgang 2004 fordelt efter studieretning Af de studerende, der via Den Koordinerede Tilmelding havde sagt ja tak til en studieplads på en bacheloruddannelse på fakultetet med start 1. september 2004, var 1046 personer stadig indskrevet på uddannelsen den 1. oktober Af disse var 47 personer ikke startet fra bunden, men havde fået meritoverført større eller mindre dele af tidligere studier (på fakultetet, andre steder på KU eller andre universiteter). De skulle derfor ikke følge de samme studieforløb som de ægte startere. I det følgende ses der bort fra de 47 personer. 4

365 Rapporten omhandler altså ikke alle optagne, men kun de 999 studiestartere i 2004 (i det følgende kaldet årgang 2004 ), der startede helt fra bunden af bacheloruddannelserne og stadig var indskrevet den 1. oktober Det er normalt i studiestatistiske undersøgelser at se bort fra studerende, der allerede i løbet af den første måned efter studiestart forlader uddannelsen. De betragtes ikke som reelle studiestartere og udelades derfor af undersøgelsen. Fordelingen af de 999 personer på fakultetets studieretninger fremgår af nedenstående tabel 1. Matematik 67 Matematik-Økonomi 27 Forsikringsmatematik 53 Datalogi 133 De Fysiske Fag 109 De Kemiske Fag 25 Biokemi 102 Nanoteknologi 56 Molekylær Biomedicin 56 Biologi 193 Geografi og Geoinformatik 67 Geologi-Geoscience 23 Idræt 88 Fakultetet i alt 999 Tabel 1. Årgang 2004 fordelt efter studieretning Ikke mindst årgangens adgangsgivende eksamenskvotienter (i det følgende forkortet adg. eks.-kvot. ), deres gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi, antal sabbatår og kønsfordeling diskuteres ofte. Disse data fremgår i aggregeret form af nedenstående tabel 2, 3, 4 og 5, i de fleste tilfælde i form af procentvise fordelinger inden for hver studieretning og for fakultetet i alt. Adgangsgivende eksamenskvotienter Fordelingen af de optagnes adgangsgivende eksamenskvotienter, i procent inden for hver studieretning og for fakultetet i alt, fremgår af nedenstående tabel 2. Søjlen Gns. indeholder gennemsnittene af kvotienterne. 5

366 Studieretning \ adg. eks.kvot <= >10.0 Ej oplyst I alt Gns. Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 2. Oversigt over årgang 2004 s adgangsgivende eksamenskvotienter i procent inden for hver studieretning og fakultetet i alt - samt gennemsnit af eksamenskvotienter Det ses af tabellen, at der er betydelige forskelle mellem studieretningerne i fordelingerne af adgangsgivende eksamenskvotienter. Ved optagelsen i 2004 var karakterkravet i Kvote på Nanoteknologi, 9.1 på Molekylær Biomedicin og 8.8 på Idræt. Der var ikke karakterkrav i Kvote 1 på de andre studier. Det er derfor ikke overraskende, at for eksempel de optagne på Molekylær Biomedicin skiller sig ud fra de øvrige fag ved at have høje eksamenskvotienter. I forhold til for nogle år siden er der markant flere biologistuderende, der har en eksamenskvotient på højst 8.0. Det er heller ikke overraskende, da Biologi i 2004 i modsætning til tidligere år ikke havde karakterkrav i Kvote 1. I årene var karakterkravene i Kvote 1 på Biologi henholdsvis 9.1, 9.1, 8.7, 8.3 og 8.2. Fordelingen af eksamenskvotienter på Idræt adskiller sig også noget fra tidligere, idet flere er optaget i 2004 med mindre høje kvotienter end tidligere. Da karakterkravet i Kvote 1 har været svagt faldende på Idræt de senere år, er ej heller det overraskende. I årene var karakterkravene i Kvote 1 på Idræt henholdsvis 9.3, 9.2, 9.1, 8.7, 8.7 og 8.9. Gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi For studieretningerne Matematik, Matematik-Økonomi og Forsikringsmatematik var der i 2004 krav om, at de optagne skulle have gymnasialt A-niveau i matematik, mens der ikke stilledes krav til fysik- og keminiveauer. 6

367 For Datalogis vedkommende var der krav om mindst B-niveau i matematik, mens der ikke er krav til fysik eller kemi. Af de 133 optagne på Datalogi havde de 89 A-niveau i matematik, mens 44 havde B-niveau. I 2005 blev kravet i øvrigt strammet til matematik på A-niveau. For Idræt var der i 2004 krav om mindst C-niveau i matematik og med hensyn til fysik og kemi desuden mindst naturfag eller fysik/kemi. Ved at betegne begge disse som kemi på D-niveau, som er mindre end kemi på C-niveau, er fordelingen af de 88 Idræt-studerende følgende (med matematik-niveauet nævnt først efterfulgt af kemi-niveauet): AA: 6, AB: 5, AC: 32, AD: 1, BB: 3, BC: 17, BD: 9, CB: 1, CC: 1, CD: 13. For de øvrige studieretninger fremgår mindstekravene til de optagnes gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi af nedenstående tabel 3 i søjlen Obl. niv.. Desuden fremgår, for hvert af fagene, fordelingen af de optagne efter gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi: Studieretning \ gymnasiale niveauer Obl. niv. AAA AAB AAC ABA ABB BAA BAB BBA BBB Ej oplyst De Fysiske Fag AAC/ABA De Kemiske Fag ABB Biokemi ABB Nanoteknologi ABB Molekylær Biomedicin BBB Biologi BBB Geografi og Geoinformatik BBB Geologi-Geoscience BBB Tabel 3. Fagopdelt oversigt over årgang 2004 s gymnasiale niveauer i matematik, fysik og kemi (absolutte tal) Antal sabbatår Fordelingen af antal sabbatår for årgang 2004 inden for hver studieretning fremgår af nedenstående tabel 4. Studieretning \ antal sabbatår >3 Ej oplyst I alt Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biokemi Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 4. Oversigt over antal sabbatår i procent inden for hver studieretning og fakultetet i alt 7

368 Tabellen viser, at der er meget stor forskel mellem studierne i fordelingerne af antal sabbatår. Væsentligt flere studerende i MDFK-faggruppen (de ni førstnævnte fag) er optaget uden at have haft sabbatår, end tilfældet er for Bio-Geo-faggruppen (de fire sidstnævnte). I Bio-Geo-faggruppen har en større procentdel haft flere end tre års sabbat, end tilfældet er for MDFK-faggruppen. Samme mønster fremgik af den omfattende studieforløbsundersøgelse, fakultetet tidligere har udført for studieårgangene (se Didaktikcenterets skriftserie nr. 5/2003 på nettet under og er derfor ikke overraskende. Kønsfordeling Kønsfordelingen for årgang 2004 inden for hver studieretning fremgår af nedenstående tabel 5. Studieretning \ køn K M Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi 3 97 De Fysiske Fag De Kemiske Fag Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biokemi Biologi Geografi og Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 5. Oversigt over kønsfordeling i procent inden for hver studieretning og fakultetet i alt De angivne kønsfordelinger er ikke overraskende, da de ligner de tilsvarende fordelinger for de senere års optag - i den udstrækning fagene har eksisteret i de senere år. Kønsfordelingen for de optagne på Datalogi er dog blevet endnu mere skæv, end den har været inden for de senere år. Frafald og gennemførsel i løbet af tre år I tabel 6 vises, for hver studieretning og fakultetet i alt, hvor stor en del af de studerende årgang 2004, som hhv. gennemførte bacheloruddanelsen på normeret tid eller ophørte i løbet af hhv. 1., 2. eller 3. år på den bacheloruddannelse, de startede på. I yderste søjle til højre vises hvor stor en del af de studerende, som stadig var indskrevet på deres oprindelige uddannelse tre år efter start. Desuden bemærkes, at en del af de ophørte studerende efter ophøret er blevet indskrevet på en anden bacheloruddannelse på fakultetet, et andet KU-fakultet eller et andet universitet. Der er altså ikke nødvendigvis tale om ophør, der fører til social deroute eller andre former for nød og elendighed. 5 procent af årgangen er således ophørt på deres oprindelige studium for at skifte til et andet studium på fakultetet, i nogle tilfælde med en pause indlagt. Disse studieskift behandles ikke yderligere i denne rapport. 8

369 BSc på Ophørt i løbet Ophørt i løbet Ophørt i løbet Ophørt i løbet Indskrevet pr. Studieretning 3 år (%) af 1. år (%) af 2. år (%) af 3. år (%) af år (%) 1/ (%) Matematik Matematik-Økon Forsikringsmat Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Nanoteknologi Biokemi Molekylær Biomed Biologi Geografi og Geoinf Geologi-Geosc Idræt Fakultetet i alt Tabel 6. Oversigt over gennemførte på normeret tid, ophørte i løbet af hhv. 1., 2. og 3. studieår og stadig indskrevne efter 3 år (procent af årgang inden for hver studieretning og fakultetet i alt) Det fremhæves, at på fakultetsniveau har 16 procent af årgang 2004 gennemført deres bacheloruddannelse på normeret tid, og at der er særdeles stor forskel fagene imellem. Geografi og Geoinformatik skiller sig positivt ud. Her har 30 procent af de optagne gennemført bacheloruddannelsen på normeret tid. På Datalogi, Forsikringsmatematik, Matematik og Biokemi har flere end halvdelen forladt studiet uden bachelorgrad tre år efter start. Antal beståede eksamener i løbet af tre år Figur 1 viser, for hver studieretning og for fakultetet i alt, hvor en stor del af årgangen, som tre år efter start har bestået eksamener svarende mellem 0 og ½ års studier (betegnet som årsværk ), mellem ½ og 1 års studier,.., mellem 2½ og 3 års studier. Enkelte studerende har endda bestået mere end 3 års normerede studier. De henføres til sidstnævnte kategori. Årsværksintervallerne er åbne til venstre. Det betyder for eksempel, at studerende, som har bestået præcis 2½ års studier, henregnes til intervallet fra 2 til 2½ og ikke til intervallet fra 2½ til 3. De anførte gennemførselsprocenter ( gnf. ) inden for hver studieretning er udregnet som det gennemsnitlige antal beståede årsværk i løbet af de første tre år divideret med 3. Procenterne er altså udtryk for hvor stor en del af de normerede eksamener på de første tre års studier, de studerende på de forskellige studieretninger i gennemsnit har bestået i løbet af tre år. De er derimod IKKE udtryk for hvor stor en del af de studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid! Alle beståede eksamener frem til og med september 2007 indgår. September 2007 er medregnet, da en del aktiviteter, som er afsluttet i august 2007, er blevet bedømt i september

370 Matematik (gnf. = 46%) Matematik-Økonomi (gnf. = 49%) Procent af årgang Procent af årgang Beståede årsværk Beståede årsværk Forsikringsmatematik (gnf. = 41%) Datalogi (gnf. = 30%) Procent af årgang Procent af årgang Beståede årsværk Beståede årsværk De Fysiske Fag (gnf. = 51%) De Kemiske Fag (gnf. = 61%) Procent af årgang Procent af årgang Beståede årsværk Beståede årsværk 10

371 Biokemi (gnf. = 49%) Nanoteknologi (gnf. = 61%) Procent af årgang Procent af årgang Beståede årsværk Beståede årsværk Molekylær Biomedicin (gnf. = 76%) Biologi (gnf. = 56%) Procent af årgang Procent af årgang Beståede årsværk Beståede årsværk Geografi & Geoinformatik (gnf. = 69%) Geologi-Geoscience (gnf. = 48%) Procent af årgang Procent af årgang Beståede årsværk Beståede årsværk 11

372 Idræt (gnf. = 68%) Fakultetet i alt (gnf. = 53%) Procent af årgang Procent af årgang Beståede årsværk Beståede årsværk Figur 1. Antal beståede årsværk i løbet af de første tre år fordelt efter studieretninger samt fakultetet i alt; gennemførselsprocenter På fakultetsniveau er ca. 32 procent af årgang 2004 enten blevet bachelorer eller mangler efter 3 års indskrivning mindre end ½ årsværk. Da 16 procent af årgangen har gennemført bacheloruddannelsen på normeret tid (jf. Tabel 6), mangler 16 procent af årgangen efter tre års indskrivning mindre end ½ årsværk. Molekylær Biomedicin, Geografi & Geoinformatik, Idræt og Nanoteknologi skiller sig positivt ud. På disse fag mangler flere end 40 procent af årgangen mindre end ½ årsværk eller er endda blevet bachelorer på normeret tid. I særdeleshed Datalogi men også Matematik og Forsikringsmatematik skiller sig negativt ud. Man kunne formode, at det typisk er bachelorprojektet, der mangler. Imidlertid er det kun 5 procent af årgangen, som mangler mindre end ½ årsværk herunder bachelorprojektet, mens 11 procent af årgangen mangler mindre end ½ årsværk men har lavet bachelorprojekt. Bachelorprojektet synes altså ikke at være en væsentlig hurdle i studiet. På Idræt, som den eneste studieretning, synes bachelorprojektet at være en vis hurdle. Her mangler ca. 20 procent af årgangen mindre end ½ årsværk efter 3 års indskrivning. 12½ procent af årgangen mangler mindre end ½ årsværk herunder bachelorprojektet, mens 7½ procent mangler mindre end ½ årsværk med har lavet bachelorprojekt. Antal beståede eksamener i løbet af tre år fordelt efter adgangsgivende eksamenskvotient Figur 2 viser, studieretning for studieretning og for fakultetet i alt, sammenhængen mellem den adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede årsværk i løbet af tre år. Bemærk, at nogle af søjlerne bygger på få observationer (jf tabel 2). Søjler, der bygger på færre end 3 observationer, er udeladt af figurerne. 12

373 Matematik Matematik-Økonomi Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% <= > Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% > Kvotient Kvotient Datalogi Forsikringsmatematik Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% <= > Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% <= > Kvotient Kvotient De Fysiske Fag De Kemiske Fag 100% 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% % <= >9.0 0% >9.0 Kvotient Kvotient 13

374 Biokemi Nanoteknologi Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% <= > Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% > Kvotient Kvotient Molekylær Biomedicin Biologi Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% > Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% <= > Kvotient Kvotient Geografi & Geoinformatik Geologi-Geoscience Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% <= > Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% > Kvotient Kvotient 14

375 Idræt Fakultetet i alt Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% > Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% <= > Kvotient Kvotient Figur 2. Antal beståede årsværk i løbet af de første tre år fordelt efter studieretninger (og fakultetet i alt) og adgangsgivende eksamenskvotienter Af figuren for fakultetet i alt ses en tydelig positiv korrelation mellem adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener. Der er imidlertid en betydelig forskel fagene imellem. For de Matematiske, Fysiske og Kemiske fag samt for Datalogi og Nanoteknologi er den positive sammenhæng tydelig. Den er også klar for Biologi og i nogen grad for Geografi og Geoinformatik, mens den for Geologi-Geoscience og Idræt er mindre oplagt. Det er i særdeles god overensstemmelse med resultaterne i den tidligere nævnte studieforløbsundersøgelse for studieårgangene Antal beståede eksamener i løbet af tre år fordelt efter køn Figur 3 viser tilsvarende, for de enkelte studieretninger samt for fakultetet i alt, sammenhængen mellem køn og antal beståede årsværk i løbet af de første tre år. De anførte gennemførselsprocenter ( gnf. ) inden for hvert køn og studieretning er også her udregnet som det gennemsnitlige antal beståede årsværk i løbet af de første tre år divideret med 3. 15

376 Matematik (gnf. : K 53 %, M 42 %) Matematik-Økonomi (gnf. : K 52 %, M 47 %) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Køn Køn Forsikringsmatematik (gnf. : K 46 %, M 35 %) Datalogi (gnf. : K 44 %, M 30 %) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Køn Køn De Fysiske Fag (gnf. : K 60 %, M 48 %) De Kemiske Fag (gnf. : K 62 %, M 59 %) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Køn Køn 16

377 Biokemi (gnf. : K 54 %, M 42 %) Nanoteknologi (gnf. : K 56 %, M 63 %) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Køn Køn Molekylær Biomedicin (gnf. : K 78 %, M 68 %) Biologi (gnf. : K 56 %, M 57 %) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Køn Køn Geografi & Geoinformatik (gnf. : K 71 %, M 67 %) Geologi-Geoscience (gnf. : K 65 %, M 41 %) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Køn Køn 17

378 Idræt (gnf. : K 68 %, M 68 %) Fakultetet i alt (gnf. : K 60 %, M 48 %) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Køn Køn Figur 3. Antal beståede årsværk i løbet af de første tre år fordelt efter studieretninger (og fakultetet i alt) og køn På fakultetsniveau klarer kvinderne sig noget bedre end mændene. Kvinderne har i gennemsnit bestået 60 procent af de normerede eksamener i løbet af tre år, mens mændene i gennemsnit har bestået 48 procent. Jævnfør tidligere klarer de studerende sig desuden bedre, jo højere deres gymnasiale adgangskvotient er. Af nedenstående figur 4 ses, at der også er en sammenhæng mellem køn og adgangsgivende eksamenskvotient. Fordelingerne bygger på oplysninger om de 96 procent af årgangens studerende, for hvem der foreligger en gymnasial adgangskvotient. Sammenhæng mellem køn og adgangsgivende eksamenskvotient, årgang 2004 (fakultetet i alt) 100% Procent af årgang 80% 60% 40% 20% > <=7.0 0% Kvinder Mænd Køn Figur 4. Sammenhæng mellem køn og adgangsgivende eksamenskvotient 18

379 Den gennemsnitlige adgangsgivende eksamenskvotient var for kvinder 8.7, mens den for mænd var 8.5. De kvindelige studerende har altså højere adgangsgivende eksamenskvotienter end mændene. En del af forklaringen på, at kvinderne klarer sig bedre end mændene, er derfor, at kvinderne har højere adgangsgivende eksamenskvotienter end mændene. Antal beståede eksamener i løbet af tre år fordelt efter antal sabbatår Figur 5 nedenfor viser, for hver studieretning og for fakultetet i alt, sammenhængen mellem antal sabbatår før studiestart 2004 og antal beståede årsværk i løbet af de første tre år. Der skelnes mellem 0, 1, 2 og flere end 2 ( >=3 ) sabbatår. De anførte gennemførselsprocenter ( gnf. ) inden for hvert antal sabbatår og studieretning er også her udregnet som det gennemsnitlige antal beståede årsværk i løbet af de første tre år divideret med 3. Søjler, der bygger på færre end 3 observationer, er udeladt af figurerne. Der foreligger ikke oplysninger om, hvad de studerendes sabbatår har været brugt til. Nogle af de studerende kan for eksempel godt have studeret i et eller flere af sabbatårene eller på anden måde rustet sig til det studium, de påbegyndte i Som nævnt omfatter undersøgelsen kun studerende uden meritoverførsler. Ingen, eller i hvert fald kun få, af de omhandlede studerende har altså tidligere været indskrevet på en uddannelse, hvor de har gennemført kurser af direkte relevans for deres nuværende studium. Matematik (gnf. 0: 54% 1: 48%, 2: 75%, >=3: 28%) Matematik-Økonomi (gnf. 0: 55% 1: 60%, >=3: 27%) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >= Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 1 >= Antal sabbatår Antal sabbatår 19

380 Forsikringsmatematik (gnf. 0: 55% 1: 41%, 2: 33%, >=3: 28%) Datalogi (gnf. 0: 23% 1: 42%, 2: 43%, >=3: 25%) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >= Procent af årgang 100% 80% 60% 40% 20% 0% >= Antal sabbatår Antal sabbatår De Fysiske Fag (gnf. 0: 69% 1: 55%, 2: 50%, >=3: 25%) De Kemiske Fag (gnf. 0: 56% 1: 76%, 2: 67%, >=3: 58%) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >= Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >= Antal sabbatår Antal sabbatår Biokemi (gnf. 0: 46% 1: 57%, 2: 45%, >=3: 49%) Nanoteknologi (gnf. 0: 64% 1: 68%, 2: 63%, >=3: 44%) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >= Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >= Antal sabbatår Antal sabbatår 20

381 Molekylær Biomedicin (gnf. 0: 85% 1: 73%, 2: 81%, >=3: 63%) Biologi (gnf. 0: 49% 1: 67%, 2: 51%, >=3: 55%) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >= Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >= Antal sabbatår Antal sabbatår Geografi & Geoinformatik (gnf. 0: 80% 1: 78%, 2: 73%, >=3: 64%) Geologi-Geoscience (gnf. 0: 68% 1: 46%, 2: 29%, >=3: 47%) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >= Procent af årgang 100% 80% 60% 40% 20% 0% >= Antal sabbatår Antal sabbatår Idræt (gnf. 0: 46% 1: 65%, 2: 75%, >=3: 70%) Fakultetet (gnf. 0: 52% 1: 60%, 2: 56%, >=3: 47%) Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >= Procent af årgang 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% >= Antal sabbatår Antal sabbatår Figur 5. Sammenhæng mellem antal sabbatår og antal beståede årsværk i løbet af tre år inden for hver studieretning og fakultetet i alt 21

382 På fakultetsniveau ses det, at de studerende, som har haft et sabbatår, klarer sig bedst gennem de første tre studieår. De studerende med to sabbatår klarer sig næstbedst og dem uden sabbatår trediebedst. Der er væsentlige forskelle fagene imellem. På De Fysiske Fag og Forsikringsmatematik er det en betydelig fordel at starte uden sabbatår. På Biologi, Idræt og Datalogi er det derimod en væsentlig fordel at have haft et sabbatår. For Idræts vedkommende er det endda en fordel at have haft to sabbatår. Af figur 6 fremgår imidlertid, at der er en negativ korrelation mellem antal sabbatår og adgangsgivende eksamenskvotient. Denne sammenhæng forklarer en del af sammenhængen mellem antal sabbatår og antal beståede årsværk. 100% 80% Procent af årgang 60% 40% 20% > <=7.0 0% >=3 Antal sabbatår Figur 6. Sammenhæng mellem antal sabbatår og adgangsgivende eksamenskvotient Sammenligning af årgang 2004 og 2002 : Gennemførselsprocenter efter tre år Årgang 2002 var den seneste årgang, hvor alle fakultetets studerende læste efter semesterstruktur, idet man på Biologi samt Geografi og Geoinformatik gik over til blokstruktur allerede i For at sammenligne den første årgang efter blokstruktur og den seneste årgang efter semesterstruktur må årgang 2004 og 2002 sammenlignes. Tabel 7 nedenfor er en oversigt over gennemførselsprocenter efter tre år for de to årgange. Gennemførselsprocenterne er udregnet på samme måde som ovenfor. 22

383 Studieretning \ årgang Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin 76 ej def. Biologi Geografi & Geoinformatik Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 7. Årgang 2004 og 2002: Gennemførselsprocenter tre år efter studiestart inden for hver studieretning og fakultetet i alt Det ses, at mens årgang 2002 i gennemsnit gennemførte 47 procent af eksamenerne på bacheloruddannelsen i løbet af tre år, gennemførte årgang 2004 i gennemsnit 53 procent af eksamenerne. Igen ses store forskelle studieretningerne imellem. De fleste studieretninger går frem. De Kemiske Fag går endda voldsomt frem, lige som Nanoteknologi går betydeligt frem. Sidstnævnte kan delvis skyldes, at bacheloruddannelsen i Nanoteknologi indførtes i Mulige begyndervanskeligheder kan have medført, at årgang 2002 klarede sig mindre godt gennem studiet. Biologi, Geologi-Geoscience og Forsikringsmatematik går tilbage. For Biologis vedkommende må man tage i betragtning, at der var en adgangskvotient på Biologi på 8,2 i Kvote 1 i 2002 men ikke nogen i Som det fremgår af figur 2, er der en positiv sammenhæng mellem adgangsgivende eksamenskvotient og antal beståede eksamener på blandt andet Biologi. Det er altså ikke nødvendigvis kun studiereformen, men også studentergrundlaget, der spiller ind på resultaterne. For Forsikringsmatematiks vedkommende kan en forklaring på faldet fra til 2004-årgang være, at der, på baggrund af en charmeoffensiv fra Aktuarforeningens side (som lokkede med guld og grønne skove ), blev optaget langt flere studerende i 2004 end normalt på studiet. Offensiven blev ikke gentaget i 2005, hvor optaget igen fandt et mere naturligt leje. Som der vil fremgå senere, klarede årgang 2005 på Forsikringsmatematik sig da også langt bedre end årgang 2004 på de første to års studier. For 2004-årgangen har de studerende i Molekylær Biomedicin langt den højeste gennemførselsprocent. Hvis man ser bort fra disse studerende, er gennemførselsprocenten for årgang 2004 (uden decimaler) 52 og ikke 53. Indførelsen af den succesrige uddannelse har altså ikke voldsom indflydelse på den betydelige fremgang i gennemførselsprocent fra årgang 2002 til

384 Sammenligning af årgang 2004 og 2002 : Antal gennemførte på normeret tid, antal indskrevne efter tre år og antal frafaldne efter tre år Ovenstående tabel 7 indeholder oplysninger om hvor stor en del af eksamenerne på bacheloruddannelserne, de studerende fra årgang 2002 og 2004 i gennemsnit havde gennemført i løbet af tre år. Den siger ikke noget om hvor stor en del af årgangene, som gennemførte HELE uddannelsen på normeret tid. Det gør nedenstående tabel 8. Den indeholder yderligere oplysninger om hvor stor en del af årgangene, som efter tre år stadig var indskrevet på den bacheloruddannelse, som de startede på. Endelig fremgår hvor stor en del af årgangene, som tre år efter studiestart var ophørt på uddannelsen uden grad. Årgang Studieretning BSc på Indskrevet 3 Ophørt uden BSc på Indskrevet 3 Ophørt uden 3 år år efter start BSc 3 år 3 år år efter start BSc 3 år efter start efter start Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmat Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomed ej def ej def ej def Biologi Geografi og Geoinf Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 8. Årgang 2004 og 2002 tre år efter studiestart : Andel bachelorer på normeret tid, andel stadig indskrevne og andel ophørte - i procent inden for hver årgang og studieretning På fakultetetsniveau har 16 procent af årgang 2004 gennemført bacheloruddannelsen på normeret tid mod 14 procent for årgang 2002 altså en beskeden forbedring. Desuden er 45 procent af årgang 2004 stadig indskrevet tre år efter start. En betydelig del af dem vil givet vis afslutte bacheloruddannelsen i løbet af studieåret 2007/2008 (jf. figur 1, hvoraf fremgår, at ca. 44 procent af årgangen tre år efter start manglede mindre end 1 årsværk eller endda var blevet bachelorer på normeret tid). Geografi og Geoinformatik udmærker sig ved at have den højeste andel, som gennemfører hele bacheloruddannelsen på normeret tid, nemlig 30 procent for årgang Det er en betydelig fremgang i forhold til årgang Desuden har De Fysiske Fag, De Kemiske Fag, Matematik og Matematik-Økonomi forbedret gennemførslen på normeret tid væsentligt fra årgang 2002 til årgang

385 Sammenligning af årgang 2004 og 2005 : Gennemførselsprocenter efter to år Da 2004-årgangen er den første, som har studeret efter studiereformen, er det nærliggende at antage, at årgangen har været udsat for visse startvanskeligheder, som senere er blevet rettet op. Derfor sammenlignes årgangens gennemførselsprocenter i løbet af de første to år med årgang 2005 s tilsvarende tal. I nedenstående tabel 9 vises, for hver studieretning (og fakultetet i alt) og for hver af årgangene 2004 og 2005 hhv. antal studerende (stadig indskrevet en måned efter start) og gennemførselsprocenter efter to år. Gennemførselsprocenterne er, jf. tidligere, udregnet som det gennemsnitlige antal beståede årsværk i løbet af de første to år divideret med 2. Studieretning Årgang 2004, stadig indskrevne 1/10-04 Årgang 2005, stadig indskrevne 1/10-05 Gennemførsels-% efter to år, årgang 2004 Gennemførsels-% efter to år, årgang 2005 Matematik Matematik-Økonomi Forsikringsmatematik Datalogi De Fysiske Fag De Kemiske Fag Biokemi Nanoteknologi Molekylær Biomedicin Biologi Geografi og Geoinf Geologi-Geoscience Idræt Fakultetet i alt Tabel 9. Årgang 2004 og 2005 : Årgangenes størrelse og gennemførselsprocenter efter to år - inden for hver studieretning og fakultetet i alt Som for årgang 2004 s vedkommende er der for årgang 2005 kun tale om den del af studiestarterne, som ikke fik meritoverført aktiviteter fra tidligere studier - altså de studerende, som startede helt fra bunden af uddannelserne. Gennemførselsprocenten efter to på fakultetsniveau ses at være betydeligt højere for årgang 2005 end for årgang Årgang 2005 gennemførte i gennemsnit 63 procent af eksamenerne på bacheloruddannelserne, mens det tilsvarende tal for årgang 2004 var 58 procent. Igen ses store forskelle fagene imellem. Matematik-Økonomi, Forsikringsmatematik, Datalogi, De Fysiske Fag, Geologi-Geoscience og Idræt går alle frem fra årgang 2004 til årgang 2005 og Datalogi i særdeleshed. Matematik og Biokemi går væsentligt tilbage. 25

386 Den markante fremgang på Datalogi skyldes givet vis blandt andet, at det gymnasiale adgangskrav til Datalogi netop i 2005 blev strammet fra matematik på B- til A-niveau. Fremgangen på Forsikringsmatematik kan, som tidligere nævnt, blandt andet hænge sammen med det usædvanligt store optag i

387 Rediger evaluering Gå til evalueringsoversigt : In English : Log af Generelt Rediger layout Vis layout Modtagere Respondenter Undervisningshold Eksamenshold [KURSUS] Kære studerende Dine input er vigtige for at afdække hvilke uddannelseselementer der skal prioriteres at udvikle. Derfor beder vi dig udfylde dette skema. Din besvarelse er anonym, dvs. at ingen underviser får at se, hvilken studerende der har svaret hvad. Svarene bruges af kursets undervisere, studielederen og undervisningsudvalget på det institut hvor kurset hører hjemme. Vi vil meget gerne kunne anvende dine svar, så vi håber du vil give en seriøs og konstruktiv tilbagemelding! Venlig hilsen Institut for Matematiske fag Kursets navn: [KURSUS] Målbeskrivelse: [MAALBESKRIVELSE] Åben i perioden :00 til :00 1 af 3 01/02/09 16:55