CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
|
|
- Anita Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinisk retningslinje for medicinsk behandling af akut obstipation hos voksne patienter uden kendte tarmsygdomme CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato:
2 Klinisk retningslinje for medicinsk behandling af akut obstipation hos voksne patienter uden kendte tarmsygdomme Indeksering Hovedsøgeord: udskillelse af affaldsstoffer Indeks søgeord: obstipation. Laksantiabehandling, medicinsk behandling, forstoppelse. Arbejdsgruppe Kontaktperson: Birtha Hansen, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur., Aarhus Universitetshospital, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA), Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. Jonna Gintberg Jensen, klinisk sygeplejespecialist, cand.pæd.soc., Ph.d.-stud, Aarhus Universitetshospital, MEA, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. Konsulenter Litteratursøgningerne er foretaget sammen med forskningsbibliotekar Edith Clausen, Aarhus Universitetshospital. Karin Larsen, Master i læreprocesser, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MEA. Ulla Bachmann, afdelingssygeplejerske, MEA 1. Trine Bøje, oversygeplejerske, MEA, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. Overlæge Per Løgstrup Poulsen, MEA, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C, har læst og godkendt anvendt litteratur og retningslinjen. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern Side 1
3 bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer ( Dato Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: Bedømt af Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på Side 2
4 Målgruppe Sundhedspersonale der varetager medicinsk behandling og pleje af akut obstipation hos voksne patienter/borgere uden kendte tarmsygdomme. Baggrund Problemstilling og konsekvenser: Flere studier indikerer at prævalensen af obstipation i den generelle population i primærsektoren er mellem 2-28 % (1). I Nordamerika er op til 27 % af befolkningen obstiperet med estimeret prævalens mellem %, og det ses dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd (2). I en spørgeskemaundersøgelse i Canada havde 39 % været obstiperet indenfor de sidste 12 måneder, og 27 % indenfor de sidste 3 måneder (3). Et norsk tværsnitsstudie publiceret i november 2011 som er foretaget på en række plejehjem i 2 amter i Norge, viser, at forekomsten af obstipation på plejehjem er op til 74 %, og at mere end halvdelen af beboerne på plejehjemmene får dagligt laksantia (4). Prævalensen af obstipation på hospitalerne har været rapporteret til at være op til 79 %. Et dansk studie fra 2009 undersøgte forekomsten af obstipation efter et thoraxkirurgisk indgreb, hvor 50 % af patienterne postoperativt blev obstiperet, hvoraf 1/3 af patienterne rapporterede, at deres hverdagsliv blev påvirket som følge af deres manglende mavetarmfunktion (1). I klinisk praksis er obstipation ofte et overset aspekt af patientens pleje og får først opmærksomhed, når det er blevet et alvorligt og hæmmende problem for patienten (1). Obstipation ses oftere hos ældre personer, og hyppigt hos personer med lavere social indkomst og lavere uddannelse (5). På mange af landets afdelinger og ikke mindst i primær praksis er obstipation ofte et meget tidskrævende og omfattende problem. Både i forhold til patienten og i forhold til plejepersonalets ressourceforbrug. I klinisk praksis findes der ingen generiske anbefalinger for behandling af akut obstipation hos patienter/borgere, hvorfor der også er stor variation i pleje og behandlingen af patienter, som bliver obstiperet hvad enten det er under indlæggelse på en given afdeling og/eller i eget hjem. Det synes derfor relevant, at udarbejde en klinisk retningslinje med henblik på at sammenfatte evidensen indenfor medicinsk behandling af akut obstipation, således vi øger mulighederne for, at patienten og borgerne får tilbudt den bedste pleje og behandling. Samfundsøkonomiske konsekvenser: Obstipation har udtalte påvirkninger, dels direkte: Brug af sundhedspersonale, f. eks var der i i England besøg hos praktiserende læge pga. klager over obstipation, hvilket som minimum kostede 4.5 million og dels indirekte: Fravær fra arbejdspladsen pga. sygdom: 0.4 dag/person og derved nedsat produktivitet og Side 3
5 socioøkonomisk effekt. Obstipation antages at koste den amerikanske befolkning 3.7 millioner dage med nedsat aktivitet og 3.4 millioner sengedage (6). I USA skønnes den årlige udgift til laxantia at være 800 millioner dollars (7). I Danmark skønnes obstipation at koste samfundet et større millionbeløb på årsbasis. Ingen har beregnet de samlede udgifter, men alene salget af laxantia har i 2009 rundet 127 mio. kr. årligt (8). Udover dette viser salget af de enkelte lægemidler en stigning i udgifter til laxantia i sygehussektoren, og udgør i 2009 et beløb på 20 mio. kr. (8). Afgræsning af området til medicinsk behandling af akut obstipation: En gennemgang af litteraturen viser, at flere faktorer har betydning for udvikling af obstipation. Obstipationen er bl.a. forårsaget af påtvungen immobilisation/inaktivitet, ændrede toiletvaner, ændret kost, lavt indtag af fibre, medicin, stress, hospitalsindlæggelse, patofysiologiske tilstande, køn osv. (9). Inden opstart af medicinsk behandling anbefales og forsøges der ofte med livsstilsændringer såsom øget væskeindtag, motion, øget fiberindtag og optimale forhold i forbindelse med toiletbesøg. Disse ændringer er ikke valideret i klinisk, kontrollerede undersøgelser og effekten heraf er i et stort omfang ukendt (5). Denne retningslinje omhandler udelukkende medicinsk behandling af akut obstipation, hvorfor forebyggende tiltag i forhold til obstipation, herunder ligeledes behandling af kronisk obstipation, ikke er beskrevet. Definitioner: Akut obstipation: Definitionen af akut obstipation er ikke entydig ej heller i de kliniske studier. I klinisk praksis anvendes oftest ingen definition af obstipation. Patientens udsagn om normal afføringsmønster, udredning, palpation af tyktarmen og det faglige skøn lægges til grund for vurdering af, om den enkelte patient er obstiperet. I denne retningslinje anvendes North American Diagnosis Associations (NANDA) definition på akut obstipation: Reduktion i normal antal afføringer ledsaget af vanskelig eller ufuldstændig passage af afføring og/eller ekstrem hård, tør afføring (10). Til definitionen knytter sig følgende karakteristika, hvor ét eller flere skal være til stede: 1) Hård knoldet afføring 2) Afføring to eller færre gange pr uge 3) Forlænget og problematisk defækation. Karakteristika, der kan være til stede, er: Aftagende tarmlyde, følelsen af utilstrækkelig tømning eller at tarmen er fuld. Patientgruppe: Voksne patienter/borgere > 18 år uden kendte mavetarmsygdomme. Note: Selvom forekomsten af obstipation ser ud til at stige med alderen, anses alder ikke i en oversigtsartikel som en selvstændig risikofaktor (11). Obstipation hos ældre er snarere betinget af de livsstilsændringer, som alderen ofte medfører, såsom nedsat mobilitet, mangelfuldt væskeindtag, mindre fiberindhold i kosten mv. Side 4
6 I denne kliniske retningslinje inddrages derfor alle voksne (>18 år) patienter med akut obstipation, da akut obstipation kan opstå hos både den unge og den ældre voksne patient/borger. Medicinsk behandling af obstipation: Laksantia kan inddeles i fire hovedtyper alt efter virkemåde, svarende til punkt 1-4 i tabel 1, hvor type 1-3 er perorale laksantia og type 4 er rektale laksantia. Tabel 1: Side 5
7 (12) De rektale laksantia anvendes typisk ved tømning af tarmen før operative og/eller ved diagnostiske procedurer samt ved rektumobstipation. Denne type behandling kan være forbundet med risici for mekanisk perforation eller skade ved endetarmen. Denne procedure kræver grundig oplæring inden administrering, da rektaleksploration er påkrævet ved mistanke om rektumobstipation, hvorfor rektale laksantia ekskluderes som medicinsk behandling i denne kliniske retningslinje. Sygeplejerskers ordinationsret På mange afdelinger og i primær sundhedstjeneste har både sygeplejersker og andet sundhedspersonale delegeret ordinationsret, når det gælder obstipationsbehandling, hvorfor det synes relevant at udarbejde konkrete anbefalinger til brug af kliniske sygeplejersker og/eller andet sundhedspersonale i praksis. Denne ordinationsret er kun forbeholdt de perorale laksantia jf. afgrænsning af fokusområde til perorale laksantia. Patientperspektivet Konsekvenserne af obstipation er bl.a. almen utilpashed, kvalme, nedsat appetit, abdominale smerter samt evt. forlænget indlæggelsestid førende til store gener og konsekvenser for det individuelle menneske (9). Mennesker, der er obstiperet, har signifikant nedsat livskvalitet både fysisk og mentalt, når de sammenlignes med mennesker, der ikke er obstiperede (13), hvorfor det at intervenere overfor patienten ved tidlige symptomer på akut obstipation (evt. efter risikovurdering ved hjælp af screeningsinstrument) synes ganske relevant. Side 6
8 Formål At sikre at antallet af v k ( 18 å ) a d k d a y d b ha dl medicinsk for akut obstipation. Metode Det fokuserede spørgsmål Hvilken peroral type af laksantia bør anbefales til behandling af akut obstipation hos patienter > 18 år uden kendte tarmsygdomme, med henblik på at fremme afføring med minimal forekomst af bivirkninger? Litteratursøgningen er foretaget af arbejdsgruppens 2 medlemmer sammen med forskningsbibliotekar Edith Clausen, Aarhus Universitetshospital. Litteratursøgningen omfatter perioden til Der er foretaget systematisk søgning af litteratur i følgende databaser: PubMed (Medline), Cinahl, EMBASE, The Cochrane Library, SveMed+ og Bibliotek.dk. I litteratursøgningen blev der brugt fritekstsøgninger og kontrollerede emneord for: Constipation AND (drug therapy OR laxatives OR therapeutic use) fra de forskellige databaseres emneordssystemer. Sø d ac ch c kk a v d f kk a d l kk l, a v d l artikler. Artikler som kun beskæftiger sig med kronisk obstipation er dog ekskluderet ved den initiale udvælgelsesproces. I Medline, Cochrane og SveMed+ var det MESH ord, der blev anvendt og i EMBASE var det EMTREE terms. Der er søgt artikler på engelsk, tysk, norsk, svensk og dansk. Følgende Limits har været anvendt: Human, Adult og Randomized Controlled Trial samt Reviews i den initiale søgning. Hvor studier med størst grad af evidens ikke fandtes, er der søgt efter studier af lavere evidensgrad. Udvælgelse og vurdering af litteratur Inklusionskriterier: Randomiseret, klinisk kontrolleret undersøgelse, systematiske reviews, metaanalyser samt studier hvor måleparametrene har været afføringsmønster efter medicinsk peroral behandling for obstipation i både primær- og sekundær sundhedstjeneste. Eksklusionskriterier: Artikler hvor patienterne lider af kendte tarmsygdomme eller kronisk obstipation. Patienter som ikke er i stand til at indtage medicinsk behandling peroralt såsom patienter med dysfagi. Ud fra ovenstående in- og eksklusionskriterier samt det fokuserede spørgsmål blev der fundet i alt 417 hits inklusiv overlap: Bibliotek.dk: 34, Swemed+: 4, Pubmed: 46, Embase: 326, Cochrane: 7, CINAHL: kun overlap. Side 7
9 Alle abstrakts blev gennemlæst af de to ovenfor nævnte medlemmer af gruppen og vurderet i forhold til det fokuserede spørgsmål samt in- og eksklusionskriterierne. 364 abstracts blev kasseret og i alt 53 artikler blev gennemlæst i fuld tekstform og vurderet ud fra det fokuserede spørgsmål samt in- og eksklusionskriterier. 42 artikler blev ekskluderet, da de ikke levede op til de opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. De resterende 11 artikler er uafhængigt vurderet af 2 af arbejdsgruppens medlemmer. Artiklerne blev læst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved hjælp af tjeklister til kritisk vurdering af kvantitative artikler, som kan rekvireres på Der er anvendt tjekliste til kritisk vurdering af Systematiske Oversigtsartikler og Metaaanalyser samt Randomiseret kontrolleret studier. Desuden blev artiklerne vurderet i forhold til de anvendte statistiske metoder. Ved tvivl/uenighed i forhold til tolkningerne er denne diskuteret, artiklen atter gennemgået, og enighed er opnået mellem de 2 personer som vurderede artiklerne. I alt 2 artikler er inddraget i litteraturgennemgangen og i alt danner 1 artikel baggrund for formulering af anbefalingen (se evidenstabel over inkluderet studie, bilag 2, samt checkliste til kritisk vurdering, bilag 3). De resterende artikler blev kasseret enten på grund af metodiske svagheder såsom manglende blinding hvor blinding bør være muligt, manglende informationer om followup, manglende intention-to-treat analyser, samt at fokus ved nærmere gennemlæsning var kronisk obstipation. Det har i flere studier været svært at gennemskue om fokus i artiklen var akut eller kronisk obstipation ved den initiale udskillelse. Derudover indgik flere primærstudier i det systematiske review (2), hvorfor disse ikke er medtaget som enkeltstudier. Anbefalingerne er formuleret via konsensus blandt arbejdsgruppens medlemmer. Litteratur gennemgang Ved gennemgang af litteraturen blev det hurtigt klart, at evidensen indenfor akut obstipation er meget sparsom. Selvom obstipation er et hyppigt forekommende problem både nationalt og internationalt, er forskningen indenfor området sparsom. Der mangler randomiserede placebokontrollerede undersøgelser, herunder med klare definitioner af akut obstipation. Der blev identificeret i alt 1 studie som danner baggrund for anbefalingen. Litteraturgennemgangen er bygget op ud fra det fokuserede spørgsmål og de 3 typer af perorale laksantia: Hvilken peroral laksantiatype bør anbefales til behandling af akut obstipation hos patienter > 18 år uden kendte tarmsygdomme, med henblik på at fremme afføring med minimal forekomst af bivirkninger? Side 8
10 Bulk laksantia: D va kk l a f d d, d ø hv v d b lk-lak a a ha ff k på akut obstipation. Denne type laksantia er udelukkende undersøgt på patienter med kronisk obstipation. Kontakt-laksantia: Kontakt-laksantia, her Bisacodyl, er bl.a. undersøgt i et klinisk kontrolleret randomiseret studie af Keinzle-Horn et.al i 2005 (14) Ib*. Studiet beskriver, at de undersøger effekten af ac a f c a h a r rekrutteret fra primær sundhedstjeneste. Der ses en statistisk signifikant effekt af Bisacodyl på øget afføringshyppighed blandt kontrol- og interventionsgruppen (p <0,0061) (14). Dog er den anvendte kildepopulation patienter som i forvejen havde en anamnese med afføringsproblemer, såvel som det skulle have været et problem igennem de sidste 3 måneder. Studiet er derfor ikke inkluderet i denne kliniske retningslinje som evidens for behandling af akut obstipation, da den anvendte definition på obstipation er kronisk obstipation. Desuden stilles der spørgsmål ved den metodiske kvalitet af studiet, herunder især informationsbias, da analyse af studiets resultater er foretaget af medarbejdere, tilknyttet producenter af Bisacodyl, som ikke var blindet for randomiseringen. Der er altså ikke ved vores søgning fundet studier som specifikt undersøger effekten af kontakt-laksantia på akut obstipation. Osmotisk virkende laksantia: To typer indenfor osmotisk virkende laksantia er undersøgt i forhold til behandling af akut obstipation. Effekten af laktulose og Polyethylene Glycol 3350 (PEG) er undersøgt i et systematisk review publiceret i 2006 (2) (Ia*). Det systematiske review er ved den kritiske litteraturvurdering nedgradueret, da det bl.a. ikke er angivet, hvem der har udvalgt studierne, hvorledes uenighed blandt de 2 reviewer er løst, risiko for publikationsbias osv., hvorfor studiets konklusioner behandles med varsomhed. Det konkluderes i studiet, at osmotisk virkende laksantia i form af laktulose og PEG kan anvendes til behandling af akut obstipation (2) (Ia*). Der henvises til flere studier i det systematiske review, som sammenligner effekten af laktulose mod bl.a. placebo og andre præparater. Studiernes kvalitet rangeres i det systematiske review som værende af lav til moderat kvalitet. Der ses en statistisk signifikant effekt af laktulose på øget afføringshyppighed (P = 0,01) sammenlignet med placebo og andre præparater (2) (Ia*). PEG sammenlignes i flere randomiserede kontrollerede studier, hvor studiernes metodiske kvalitet rangeres i det systematiske review, som værende af moderat kvalitet. I samtlige studier som undersøger effekten af PEG sammenlignet med placebo til behandling af akut obstipation ses en statistisk signifikant effekt på øget afføringshyppighed, afføringsmængde, afføringskonsistens osv. (P = 0,001) (2)(Ia*). Eftersom flere af studierne, som er inkluderet i det systematiske review rangeres som Side 9
11 værende af lav til moderat kvalitet, og eftersom det systematiske review ligeledes er behæftet med systematiske fejl, vælges det at sammenfatte studiets resultater med forsigtighed. Det kan konkluderes, at det formodes, at ved behandling med osmotisk virkende laksantia, såsom laktulose og PEG, ses en signifikant effekt på øget afføringshyppighed hos patienter med akut obstipation (2)(1a*). Bivirkninger ved behandling med laktulose og PEG: I det systematiske review undersøges også bivirkninger ved behandling med de valgte præparater. Ved behandling med laktulose ses ingen statistisk signifikant forskel i forekomsten af bivirkninger mellem patienter som behandles med laktulose og placebo (2)(Ia*). De mest gængse bivirkninger var mavesmerter, oppustethed, diare og luftafgang (2)(Ia*). Ved behandling med PEG ses ingen statistisk signifikant forskel i forekomsten af bivirkninger mellem patienter som behandles med PEG og placebo. Den mest gængse bivirkning var diarré (2)(Ia*). Anbefalinger Osmotisk virkende laksantia kan anbefales til behandling af akut obstipation h d v k ( 18 å ) a d k d av a y d (2)(Ia, B*). Monitorering Indikator 1: Andelen af akut obstiperede voksne indlagte medicinske patienter uden kendte tarmsygdomme, der er i osmotisk virkende laksantia behandling, såsom laktulose og PEG i forhold til det totale antal patienter. Standard 1: At 85 % af alle akut obstiperede voksne indlagte medicinske patienter uden kendte tarmsygdomme får osmotisk virkende laksantia, såsom laktulose og PEG behandling. Monitoreringen gennemføres ved journalaudit. Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte, og den bidragsydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Side 10
12 Interessekonflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Referencer (1) Pedersen PU, Rasmussen LS. Constipation and defecation pattern the first 30 days after thoracic surgery. Scand J Caring Sci 2010-;24(2):244. (2) Cash BD, Lacy BE. Systematic review: FDA-approved prescription medications for adults with constipation. Gastroenterology & Hepatology 2006;2(10): (3) Pare P, Ferrazzi S, Thompson WG, Irvine EJ, Rance L. An epidemiological survey of constipation in Canada: definitions, rates, demographics, and predictors of health care seeking. Am J Gastroenterol 2001 Nov;96(11): (4) Fosnes GS, Lydersen S, Farup PG. Effectiveness of laxatives in elderly -a cross sectional study in nursing homes. BMC Geriatr 2011 Nov 17;11:76. (5) Ramkumar D, Rao SS. Efficacy and safety of traditional medical therapies for chronic constipation: systematic review. Am J Gastroenterol 2005 Apr;100(4): (6) Dennison C, Prasad M, Lloyd A, Bhattacharyya SK, Dhawan R, Coyne K. The healthrelated quality of life and economic burden of constipation. Pharmacoeconomics 2005;23(5): (7) Faigel DO. A clinical approach to constipation. Clin Cornerstone 2002;4(4): (8) Laegemiddelstyrelsen. Statistik. 2009; Available at: laegemidl-- lgaengelig. (9) Virani T, Santos J, McConnell S. Privention of constipation in the older adult population. 2006; Available at: (10) Carpentio-Moyet LJ. Development of nursing diagnosis and constipaion. Lippincott Williams & Wilkins ed.; (11) Richmond JP, Wright ME. Review of the literature on constipation to enable development of a constipation risk assessment scale. Clinical Effectiveness in Nursing ;8(1): (12) Pedersen C. Medicin.dk :1 bd., ill. (13) Irvine EJ, Ferrazzi S, Pare P, Thompson WG, Rance L. Health-related quality of life in functional GI disorders: focus on constipation and resource utilization. Am J Gastroenterol 2002 Aug;97(8): (14) Kienzle-Horn S, Vix JM, Schuijt C, Peil H, Jordan CC, Kamm MA. Efficacy and safety of bisacodyl in the acute treatment of constipation: a double-blind, randomized, placebocontrolled study. Aliment Pharmacol Ther 2006 May 15;23(10): Side 11
13 BILAG Bilag 1: Resume Bilag 2: Evidenstabel over inkluderet studie Bilag 3: Checkliste til kritisk vurdering af inkluderet studie Side 12
14 BILAG 1 RESUME Medicinsk behandling af akut obstipation hos voksne patienter uden kendte tarmsygdomme. Arbejdsgruppe Birtha Hansen, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur., Jonna Gintberg Jensen, klinisk sygeplejespecialist, cand.pæd.soc., Ph.d.-stud. Kontaktperson: Birtha Hansen. Mail: bh@ki.au.dk Godkendt af Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Baggrund Obstipation er hyppigt forekommende med estimeret prævalens på %. Ses oftere hos ældre, kvinder og ofte hos personer med lavere social indkomst og lavere uddannelse. Konsekvenserne af obstipation er bl.a. almen utilpashed, kvalme, nedsat appetit, abdominale smerter samt evt. forlænget indlæggelsestid førende til gener og konsekvenser for det individuelle menneske. Formål At k a a all af v k ( 18 å ) a d k d a y d b ha dl medicinsk for akut obstipation med henblik på at fremme afføring med minimal forekomst af bivirkninger, således at patienter ikke føler nedsat livskvalitet samt minimal grad af ubehag. Anbefalinger Osmotisk virkende laksantia kan anbefales til behandling af akut obstipation hos den voksne (+ 18 år) patient uden kendte mavetarmsygdomme (2)(Ia, B*). Monitorering Indikator 1: Andelen af akut obstiperede voksne indlagte medicinske patienter uden kendte tarmsygdomme, der er i osmotisk virkende laksantia behandling, såsom laktulose og PEG i forhold til det totale antal patienter. Standard 1: At 85 % af alle akut obstiperede voksne indlagte medicinske patienter uden kendte tarmsygdomme får osmotisk virkende laksantia, såsom laktulose og PEG behandling. Side 13
15 Monitoreringen gennemføres ved journalaudit. Referencer 2. Cash BD, Lacy BE. Systematic review: FDA-approved prescription medications for adults with constipation. Gastroenterology & Hepatology 2006;2(10): Side 14
16 Bilag 2 Klinisk retningslinje for medicinsk behandling af akut obstipation Præsentation og vurdering af artikel: Side 15
17 Bilag 3: Side 16
18 Side 17
19 Side 18
20 Side 19
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Indeksering Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for medicinsk behandling af akut obstipation hos voksne patienter uden kendte tarmsygdomme. Hovedsøgeord: udskillelse af affaldsstoffer Indeks søgeord:
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs merevide om obstipation Karakteristika, der kan være til stede, er: Aftagende tarmlyde, følelsen af utilstrækkelig tømning eller at tarmen er fuld.
Værd at Obstipation vide om obstipation Baggrund: Obstipation er forbundet med mange ubehagelige konsekvenser for patienten, bl.a. almen utilpashed, kvalme, nedsat appetit, abdominale smerter samt evt.
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereFOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D
FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereStudieopgave, den lille. Side 1 af 7
11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter (forfatter) (Stassen IT et al. 2012).
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer. Kliniske retningslinjer. Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart guidelines
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Kliniske retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereKost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?
Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereSfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser
Bilag 9: Checklister SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Candy B, Jones L, Larkin PJ, Vickerstaff V, Tookman A, Stone P Laxatives for the management of constipation
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereDette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.
Søgeprotokol PICO 1 Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereArtikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereDet fokuserede kliniske spørgsmål
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereNiels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières.
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af Menières. Baggrund og formål Menières er en sygdom i det indre øre, som kendetegnes ved høretab, spontane
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereHøring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Læs mereHvordan undersøger man patientinddragelse
Hvordan undersøger man patientinddragelse Anne Erlang, sygeplejerske Karina Schjødt, sygeplejerske Annesofie L. Jensen, klinisk specialist post.doc. Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Læs mereVurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter Hoved søgeord: Udskillelse
Titel Indeksering Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter Hoved søgeord: Udskillelse Andre søgeord: Obstipation Risikoscreening Forebyggelse Obstipationsscreening Arbejdsgruppe
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereLITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)
LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereSøgeprotokol Perkutan vertebroplastik
Søgeprotokol Perkutan vertebroplastik En medicinsk teknologivurdering -behandling af smertende osteoporotiske knoglebrud i ryghvirvler Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereFS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014
FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014 Fra klinisk problemstilling til klinisk retningslinje - Valg af stikketeknik Udviklingssygeplejerske Ruth Dalton Dagsorden Baggrund for projektet Center for Kliniske
Læs mereBilag 10: Evidenstabel
Bilag 10: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studi ets kvalit et Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Candy et al. 2011 Systematisk cochrane ++ Patienter i palliativ indsats
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereVurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter. Obstipation Risikoscreening Forebyggelse Obstipationsscreening
Titel Søgeord Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter Hoved søgeord: Udskillelse Andre søgeord: Obstipation Risikoscreening Forebyggelse Obstipationsscreening Arbejdsgruppe Ingelise
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereNKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN
NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN Fagkonsulentens version 22. januar 2018 Den systematiske søgning Søgeprocessen planlægges i tæt samarbejde mellem søgespecialisten, fagkonsulenten, metodekonsulenten og
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mere