Det fokuserede kliniske spørgsmål
|
|
|
- Ellen Carlsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur., ph.d. UCSF 1
2 Formålet er, at gennemgå følgende: Formål 1. Fokuseret klinisk spørgsmål og hvorfor vigtig? 2. Forskellige typer af kliniske spørgsmål. 3. PICO modellen og anvendelse af den. 4. Eksempler på fokuserede kliniske spørgsmål. Mål At kursisterne kan udarbejde et fokuseret klinisk spørgsmål 2
3 Udarbejdelse af Fokuserede Klinisk Spørgsmål Identificering af problemstilling Udarbejdelse af fokuserede spørgsmål Udarbejdelse af søgestrategi Systematisk litteratursøgning Vurdering af litteratur Inkludering af litteratur Ekskludering af litteratur Resumering i evidenstabel Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearing House for Sygepleje, Aarhus Universitet
4 Hvorfor overveje spørgsmålene? Det første skridt i evidensbaseret praksis er at stille det rette spørgsmål, hvis man strukturere et spørgsmål godt, er det lettere at finde evidensen. Et velformuleret spørgsmål er altafgørende for at fastlægge en god søgestrategi Jo mere præcist spørgsmål des mere præcise søgninger. Et velformuleret spørgsmål letter den kritiske læsning og gør den mere fokuseret, idet spørgsmålet er grundlaget for vurderingen af, om en artikel er relevant, når den skal læses kritisk. 4
5 Et fokuseret spørgsmål hjælper til at afgrænse litteratursøgningen at bevare fokus ved gennemgang og sortering af abstracts at bevare fokus ved gennemlæsning og kritisk vurdering af videnskabelige artikler at kontrollere, at spørgsmålet besvares så fyldestgørende som muligt 5
6 Derfor skal spørgsmålet være Entydigt og præcist Mulige at besvare Fokuserede
7 Typer af spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål type (Domain) Beskrivelse Hvordan afhjælpes Opioid induceret obstipation Hvad er patientens største bekymring ifm tilstanden? Hvordan har patienten det med at vende tilbage på arbejde? Er denne patient deprimeret? Interventionens effekt Patienternes erfaringer Diagnose (diagnostiske tests nøjagtighed) Hyppigt stillet. Handler om hvad vi konkret skal gøre Handler om at belyse, beskrive patientens subjektiv oplevelser af fænomenet Handler om at kunne identificere en tilstand/problem. Relaterer sig oftest til præcisionen af tilgængelige tests Er denne patient i risiko for at udvikle lymfødem Hvor hyppigt forekommer lymfødem hos kvinder med brystkræft Prognose og prædiktion (tilstandens forløb) Hyppighed og rate Handler om at kunne forudsige sandsynligheden for, at en patient vil udvikle en given tilstand Handler om at kende hyppigheden (prævalensen) og raten (incidens) af et 7 sundhedsproblem
8 Forgrunds- og baggrundsspørgsmål Et forgrundsspørgsmål stilles i en konkret klinisk sammenhæng. Det sigter mod at få svar på et konkret problem i forhold til en konkret patientgruppe. Svarene findes som regel i den nyere videnskabelige litteratur og må søges i nationale og internationale databaser. Et baggrundsspørgsmål er mere grundlæggende. Det sigter mod at få så meget viden som muligt om f.eks. en bestemt lidelse. Et baggrundsspørgsmål (og svarene) danner baggrund for en klinisk baggrundsviden, som er nødvendig for at kunne tage sig af patienterne i praksis. Svaret findes som regel i de mere udførlige medicinske fagbøger eller lærebøger. I konkret klinisk praksis er det især forgrundsspørgsmål, der stilles. *FORGRUNDSSPØRGSMÅL = DET FOKUSEREDE KLINISKE SPØRGSMÅL 8
9 Hvordan udformes et fokuserede klinisk spørgsmål? - anvendelse af PICO model? PICO er et akronym for Patient, Intervention, Comparison and Outcome. PICO modellen indeholder fire elementer som kan hjælpe organisere og konkretisere en klinisk problemstilling. PICO er en model som kan benyttes til at strukturere og formulere et fokuseret klinisk spørgsmål. 9
10 Et fokuserede klinisk spørgsmål indeholder ofte fire elementer Akronymet for strukturen hedder PICO + Klinisk retningslinje 10
11 Hvorfor PICO modellen? Opdeling af et problem i mindre enheder forbedrer specificiteten og klarheden af en klinisk problemstilling Strukturering og præcisering af spørgsmålene gøre det lettere at finde svarene Fører til en mere nøjagtig søgningsstrategi Resulterer i mere præcise søgningsresultater 11
12 PICO modellen 4 elementer Patients: Hvilke patienter drejer det sig om? Intervention: Hvilken intervention drejer det sig om? Comparator: Hvad er alternativet til interventionen, hvad sammenligner man med? Outcome: Hvilke outcome er der tale om? 12
13 Patient, Population, Problem Spørg: Hvem skal modtage behandlingen? Hvad er tilstanden eller problemet? Patient eller patientgruppe Alder, køn Uddannelse, etnisk herkomst Sygdommen eller tilstand, sygdommens sværhedsgrad Behandlings eller pleje kontekst (care setting) 13
14 Intervention eller eksponering Spørg: Hvilken behandling eller intervention drejer det sig om? Hvilken situation placeres patienterne i? Type af behandling (pleje, medicinsk behandling, procedure, terapi, nonfarmakologisk intervention, screening) Interventionens dosering (dosering, hyppighed, varighed) Interventionens tidsfase (forebyggelse, tidligt, advanceret) Delivery (hvem udfører interventionen og hvor?) 14
15 Sammenligning /alternativ Spørg: Hvilket alternativ findes der? Hvor meget og hvordan forventes behandlingen at være bedre end tidligere eller nuværende? Andre interventioner Tidligere eller eksisterende behandlingsmetode, sædvanlig pleje og behandling Ingen behandling eller placebo - der behøver ikke altid være en sammenligning Andre patientgrupper 15
16 Resultat/effektmål Spørg: Hvilket effektmål? Hvordan måles effekten af behandlingen/interventionen? Målbare! Hvad forventes der at kunne opnås? Hvilke kliniske måleparametre? Hav fokus på de primære effektmål, som er vigtige for patienten. Lindring af symptomer (træthed, smerte eller symptombyrde osv) Forebyggelse (sår, fald, komplikationer) Heling (sårheling, knoglebrud) Reducerer bivirkninger, komplikationer (infektioner) Forbedring af livskvalitet og emotionel velbefindende (depression) Effektiv omkostninger (kortere indlæggelsesdage, effektive behandling) 16
17 Eksempel 1: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan behandles et venøst sår bedst muligt? Fokuseret klinisk spørgsmål: Er der evidens for at helingsprocessen er kortere ved fugtig sårheling sammenlignet med tør sårheling ved venøse bensår? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome venøse bensår fugtig sårheling tør sårheling helingsprocessen er kortere
18 Eksempel 2: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan behandles hudreaktioner efter strålebehandling bedst muligt? Fokuseret klinisk spørgsmål: Hvilken effekt har brug af glukokortikoidholdige midler sammenlignet med vandbaserede midler i forhold til behandling af hudreaktioner forårsaget af strålebehandling? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Patienter som modtager strålebehandling Glukokortikoidholdige midler Vandbaserede midler Reduceret hudreaktion
19 Eksempel 3: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan afhjælpes ødematøse ben efter hoftealloplastik? Fokuseret klinisk spørgsmål: Hvilken effekt har venepumpeøvelser sammenlignet med ingen interventioner i forhold til afhjælpning af ødematøse ben hos patienter, der har gennemgået hoftealloplastik inden for de sidste 12 uger? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Ødematøse ben hos patienter, der har gennemgået hoftealloplastik indenfor de sidste 12 uger. Venepumpeøvelser Ingen interventioner Reduceret/intet ødem, Måleparametre kan være objektiv kvantificering af ødem eller subjektiv oplevelse af symptomlindring
20 Eksempel 4: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Kan man forebygge lymfødem med fysioterapi? Fokuseret klinisk spørgsmål: Er der evidens for, at en tidlige, systematisk fysioterapeutisk indsats kombineret med patientundervisning sammenlignet med patient undervisning alene kan afhjælpe sekundær lymfødem? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Brystkræft opererede kvinder med lymfødem Forebyggende fysioterapeutisk behandling kombineret med patientundervisning Patientundervisning Antallet af kvinde der udvikler klinisk betydende lymfødem
21 Eksempel 5: Baggrundsspørgsmål vs. Fokuseret Klinisk Spørgsmål Baggrundsspørgsmål: Hvordan diagnostiseres delirium? Fokuseret klinisk spørgsmål: Måler Confusion Assessment Method (udtrykt ved hjælp af sensitivitet og specificitet) mest præcist delirium blandt patienter i palliativ behandling sammenlignet med Delirium Rating Scale? Population/problem Intervention Alternativ intervention Outcome Voksne patienter i palliativ behandling Confusion Assessment Method Delirium rating Scale Sensitivitet, Specificitet og positive og negative prædiktive værdier
22 Eksempel 6: Fokuseret Klinisk Spørgsmål Er der evidens for, at behandling med honningbandage sammenlignet med konventionel behandling med sølvbandage kan forbedre sårheling (størrelse, lugtgener, oplevelse, livskvalitet) hos patienter med kræft-sår? Population/problem Intervention Komparativ intervention Voksne med kræft-sår Honningbandage Konventionel sølvbandage Resultat Sårheling (størrelse, lugtgener, oplevelser, livskvalitet)
23 Eksempel 7: Patientens Erfaringer Hvad er de generelle bekymringer hos voksne med akutte lændesmerter? Population/problem Intervention Alternativ intervention Fænomen Voksen med akutte lændesmerter./../. Generelle Bekymringer
24 Eksempel 8: Prognose Hvad er sandsynligheden for, at patienter med akutte lændesmerter vil være smertefrie inden for seks uger? Population/problem Intervention Alternativ intervention Effekt og tidsramme Voksen med akutte lændesmerter./../. Sandsynligheden for at være smertefri inden for seks uger
25 Eksempel 9: Diagnoser Hvor nøjagtigt er det at teste for Laségues symptom hos voksne med akutte smerter i lænden? Population/problem Voksen med akutte lændesmerter Intervention/test Test for Laségues symptom Alternativ intervention Diagnose./. Nerveproblemer
26 Afslutningsvis PICO modellen er bedst egnet for klinisk spørgsmål som har fokus på et bestemt terapi, behandling og intervention og mindre egnet for spørgsmål vedr. patientens erfaringer, diagnose og prognose. Next. gennemgang af kursisternes problemstillinger/fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden, UCSF den 25. oktober
27 Systematisk litteratursøgning* v/ Anders Larsen (nøglen hentes og afleveres i lokal 2110) Opgang 95, IT afs (lokal 2121) [Gruppe A] kl. 9 (3 t.) 15 (16) 2 t [Gruppe B] kl. 9 (3 t.) 15 (16) 2 t [Gruppe C] kl. 9 (3 t.) 15 (16) 2. t [Gruppe D] kl (3 t.) 14 (16) 2 t. *se Pensum 27
Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00
Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Dokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
UCSF FORSKERKURSUS. For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer
UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Forskerkursus ledere Seniorforsker Julie Midtgaard cand.psych, ph.d Forsker Mary Jarden cand.cur, ph.d. Kursuskoordinator Morten Westy
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Evidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Bedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)
Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Meniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Retningslinjer. UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer
Retningslinjer UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2019-2020 1. Formål, målsætning og ansøgning UCSF udbyder årligt et forskerkursus. Målgruppen er klinisk sundhedsfaglige professionsbachelorer
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Formulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST
Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje
September 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Korte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Modul 10 Ekstern teoretisk prøve
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern
Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Rundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Hjerte- og lungefysioterapi:
Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter
Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF
Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Inspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel
Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Inspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten.. Fra TraumeCentret til Ortopædkirurgisk sengeafsnit Formål
Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors
Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to
Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?
Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider
Behandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Forskningstræning i Geriatri
Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Principper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Nationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi
Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj [email protected] Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
