Gladsaxe Idrætscenter

Transkript

1 Gladsaxe Idrætscenter Energieffektive forbedringer ud fra Total Concept metoden Trin 1 Bestilt af: Projekt udført af: Gladsaxe Kommune Rådhus Allé Søborg Rambøll Hannemanns Allé København S Dato: 1. juli 2015 Martin Buhl, manb@ramboll.dk Pawel Krawczyk, palk@ramboll.dk

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Projektomfang og metode Nuværende forhold i bygningen og de tekniske installationer Case Bygningens layout Bygningens brug Svømmehal Hal Hal Mellembygning Indeklima Bygningens klimaskærm Svømmehal Hal Hal Mellembygning Tekniske installationer Ventilation Styring af ventilationsanlæggene Varme Køling Kontrol- og overvågningssystemer for tekniske installationer Energiforbrug Statistik over energi- og ressourceforbrug Varmeforbrug Elforbrug Vandforbrug Baseline for energioptimeringer Energibesparende tiltag Svømmehal Tiltag 1 Udskiftning af anlæg VE-21 i svømmehallen Tiltag 2 Udskiftning af ventilator til indblæsning i maskinkælder Tiltag 3 Udskiftning af ventilator til udsugning fra personalerum Tiltag 4 Opgradering af ventilationsanlæg til omklædning/bad Tiltag 5 Udskiftning af ovenlys i svømmehallen Tiltag 6 Udskiftning af vinduer og døre i facader Tiltag 7 Fornyelse af to stk. karnapper mod vest Tiltag 8 Fornyelse af karnap mod nord og glasvæg ml. karnap og svømmehal Tiltag 9 Efterisolering af gavle Hal Tiltag 10 Udskiftning af ventilationsanlæg i hallen

3 5.2.2 Tiltag 11 Udskiftning af ventilationsanlæg i omklædning/bad Mellembygning Tiltag 12 Udskiftning af ventilationsanlæg i foyer og cafeteria Action package baseret på Total Concept metoden Inddata for rentabilitetsberegninger Resultater Konklusion Bilag Bilag 1. Inddata for energisimuleringer Bilag 2. Inddata for energibesparende tiltag

4 1 Baggrund Projektet er udført på baggrund af et ønske om at nedsætte energiforbruget i Gladsaxe Idrætscenter og samtidig forbedre indeklimaet, specielt i svømmehallen der har problemer med luftfugtigheden og luftskiftet. De indledende undersøgelser af bygningerne og deres installationer er udført af Niels Radisch (installationer) og Henrik Tommerup (klimaskærm). Efterfølgende simuleringer af energiforbrug og indeklima samt økonomiske beregninger og sammensætning af action package er udført af Martin Buhl og Pawel Krawczyk. 2 Projektomfang og metode Formålet med renoveringen er for Gladsaxe Kommune at få nedsat energiforbruget i Gladsaxe Idrætscenter samtidig med at indeklimaet forbedres. Specielt i svømmehallen er der problemer med fugt og kondens, og til store stævner hvor der er en øget forurening af vandet opleves der klorlugt, hvilket er tegn på at luftskiftet er for lavt. Målet med dette projekt har været at udføre Trin 1 i Total Concept metoden 1 og udforme en pakke med energieffektive løsninger og forbedringer til Gladsaxe Idrætscenter. Arbejdet er baseret på følgende aktiviteter, der er inkluderet i Trin 1 i Total Concept metoden: Indsamling af oplysninger omkring bygningen samt tekniske data. Bygningsgennemgang og klarlægning af muligheder for energieffektive forbedringer og løsninger. Estimering af investeringsomkostninger. Energiberegninger. Rentabilitetsberegninger og sammensætning af action package. Følgende informationer modtaget fra Gladsaxe Kommune samt indhentet i forbindelse med bygningsgennemgangen er blevet brugt i projektet. For at kortlægge energiforbruget blev der i sommeren 2013 indbygget yderligere el-, vand-, og varmemålere. Det målte energiforbrug strækker sig derfor fra sommer 2013 til sommer 2014 for de nye målere, mens det målte energiforbrug dækker kalenderåret 2013 for de allerede eksisterende målere. Nyere grundplaner tegnet i AutoCAD samt ældre facadeopstalter, snittegninger, mm. Forbrug af fjernvarme til rumopvarmning og til varmeflader i ventilationsanlæg. Forbrug af elektricitet til almene ting samt til ventilatorer i ventilationsanlæg. Vandforbrug. 1 Detaljer vedrørende Total Concept metoden kan findes i The Total Concept method - Guidebook for implementation and quality assurance, 2014, 4

5 Energimærkning udført for flere bygninger i Gladsaxe Idrætscenter i Tæthedsmåling (blower door test) og termografering af Gladsaxe Svømmehal udført i februar Driftstider, set-punkter og interne belastninger indsamlet i forbindelse med bygningsgennemgang udført i perioden juni 2013 til februar 2014 samt i maj Tilstand af installationer og klimaskærm indsamlet i forbindelse med bygningsgennemgang udført i perioden juni 2013 til februar PSO rapport fra 2003 udført af Rambøll omhandlende svømmehallen. Indeholder information om antal gæster i svømmehallen samt vanfordampning fra bassinerne. I oktober 2013 kollapsede de to ovenlysvinduer over varmtvandsbassinerne som følge af en storm. Hullerne fra ovenlysvinduerne blev midlertidigt overdækket i vinteren 2013/14 og skaderne blev udbedret i foråret En grundig bygningsgennemgang er udført af Niels Radisch (installationer) og Henrik Tommerup (klimaskærm) i perioden juni 2013 til februar Energi- og indeklimasimuleringerne er udført i programmet IES-VE, version Der er i simuleringerne benyttet vejrdata fra det nye danske referenceår DRY2013. Rapporten er inddelt i følgende sektioner: Nuværende tilstand af bygningerne og deres installationer Energiforbrug Mulige energieffektive forbedringer og løsninger. Action package baseret på Total Concept metoden Konklusion 3 Nuværende forhold i bygningen og de tekniske installationer 3.1 Case 0 Dette afsnit beskriver bygningerne i Gladsaxe Idrætscenter præcis som de står før renoveringen. Disse informationer vil blive brugt til at opbygge en model af bygningen i IES-VE. Når denne model er opbygget kan det målte energiforbrug i bygningen sammenlignes med det beregnede energiforbrug i IES-VE modellen. Hvis disse to forbrug stemmer overens kan det antages at størrelsesordnen af de efterfølgende beregnede energibesparelser vil være nogenlunde korrekt. Når Case 0 er opbygget og verificeret vil baselinen blive fastlagt ved at tilpasse bygningens indeklima til de forhold der forventes at være efter renoveringen. 3.2 Bygningens layout Gladsaxe Idrætscenter er beliggende på Vandtårnsvej i Gladsaxe Kommune. Idrætscentret er opført i 1970 erne, dog er der tilføjet bygninger senere. Der er igennem årene 5

6 gennemført forskellige ombygninger og i et mindre omfang er de tekniske installationer blevet effektiviseret. Projektet omfatter en svømmehal, med tilhørende bad og omklædning, samt to sportshaller (Hal 1 og Hal 2), begge med egen bad og omklædning. Mellem svømmehallen og Hal 1 er der et foyerområde der også indeholder et cafeteria. Svømmehallen er opført ca og har stue- og kælderetage. Det samlede bruttoareal udgør ca m 2. Svømmehallen har et 50 m bassin på ca m 2, et mindre varmtvandsbassin på ca. 50 m 2 samt et børne-/soppebassin på ca. 23 m 2. Der er plads til ca. 400 siddende tilskuere på svømmehallens tribune. Under store stævner, der afholdes 1-2 gange om året, vil det maksimale antal personer i svømmehallen være ca Til svømmehallen er tilknyttet bad og omklædning. Oven på omklædningsrummene ligger der en lille 1. sal hvor der er motionscenter. I samme bygning som bad og omklædning ligger desuden otte lokaler der bruges af personalet til bl.a. kontor. Hal 1 er opført omkring 1971 og har et bruttoareal på ca m 2. Hallen indeholder en håndboldbane og har plads til ca. 800 siddende tilskuere. Der er 4-6 store stævner om året. Hallen har kælder, stue og 1. sal. I kælderen findes bl.a. lokaler til aerobic, bueskydning og judo samt toiletter og omklædning der bruges i forbindelse med hallen. I stueetagen findes, udover hallen, omklædning og toiletter. På 1. sal findes bl.a. klub- og mødelokaler. Hal 2 er opført omkring 1995 og har et bruttoareal på ca m 2. Hallen har en håndboldbane, men ikke plads til tilskuere. Mellem Hal 2 og Hal 1 findes en uopvarmet glasgang. Mellembygningen, der indeholder foyer og cafeteria, blev opført sammen med Hal 1 omkring I forbindelse med cafeteriet ligger et køkken, dog er hverken cafeteria eller køkken i brug for tiden, da lejemålet er udløbet. 6

7 Figur 1: Gladsaxe Idrætscenter som modelleret i IES-VE set fra sydvest Figur 2: Gladsaxe idrætscenter som modelleret i IES-VE set fra nordøst 3.3 Bygningens brug Svømmehal Tabel 1 viser brugstiden og antallet af personer i svømmehallen. Antallet af gæster i svømmehallen blev registreret i 2007 ved tællinger hver halve time, se Figur 3. Ud fra dette er der beregnet et gennemsnitligt antal gæster i løbet af dagen. Fra kl er det i gennemsnit 16 gæster, fra kl er der i gennemsnit 32 gæster og fra kl til er der 62 gæster i gennemsnit. I weekenden er der antaget 31 gæster fra kl og 62 gæster fra kl

8 Der er ikke noget større udstyr i nogen af lokalerne. Energiforbruget til belysning er sat til 7 W/m 2. Tabel 1 Svømmehal Personer Antal Hverdag Weekend Svømmehallen Se Figur Omklædning og bad Motionscenter Det antages at personer i svømmehallen, Hal 1, Hal 2, aerobic lokalet og judo lokalet har et aktivitetsniveau på omkring 6,0 MET, fordelt på 360 W sensitiv og 240 W latent varmeafgivelse. Personer i bueskydningslokalet antages at have et aktivitetsniveau på 3,0 MET fordelt på 180 W sensitiv og 120 W latent varmeafgivelse. Figur 3: Antal gæster i svømmehallen på en hverdag Hal 1 Tabel 2 viser brugstiden og antallet af personer i Hal 1. Der er ikke noget større udstyr i nogen af lokalerne. Energiforbruget til belysning er sat til 7 W/m 2. I klub- og mødelokalerne på 1. sal er der kun personer én dag om ugen, denne dag er sat til onsdag. Tabel 2 Hal 1 Personer 8

9 Antal Hverdag Weekend Hal Klub-/mødelokaler på 1. sal mod syd Aerobic lokale i kælderen Klub-/mødelokaler på 1. sal mod nord Omklædning og bad i Hal Bueskydning og judo lokaler i kælderen Toiletter mod øst i kælderen Hal 2 Tabel 3 viser brugstiden og antallet af personer i Hal 2. Der er ikke noget større udstyr i nogen af lokalerne. Energiforbruget til belysning er sat til 7 W/m 2. Tabel 3 Hal 2 Personer Antal Hverdag Weekend Hal Omklædning og bad Mellembygning Tabel 4 viser brugstiden og antallet af personer i mellembygningen. Der er ikke noget større udstyr i nogen af lokalerne. Energiforbruget til belysning er sat til 7 W/m 2. Det antages at der er én person i hvert af de otte lokaler i personalegangen. Cafeteriet er lukket, men står i åben forbindelse med foyeren gennem en stor døråbning. Tabel 4 Mellembygning Personer Antal Hverdag Weekend Cafeteria Foyer Lokaler i personalegang Indeklima Der er problemer med indeklimaet visse steder i bygningerne. Der er problemer med den relative luftfugtighed i svømmehallen. Setpunktet er 65%, og CTS viser 60%. Supplerende målinger viser dog en relativ luftfugtighed på 70-85%, der 9

10 er altså en fejl i CTS fugtmåleren. Den relative luftfugtighed burde ligge omkring 60%. For at sænke den relative luftfugtighed er det nødvendigt at øge luftskiftet i svømmehallen for at få tilført mere friskluft. Temperaturen i svømmehallen ligger omkring 27,5 o C, hvilket er 0,5 o C højere end vandtemperaturen i 50 m bassinet. Det anbefales at rumtemperaturen ligger 1-2 o C over vandtemperaturen. Da svømmehallen opvarmes af ventilationsluften vil det kræve et større luftskifte eller en højere indblæsningstemperatur at hæve temperaturen. Den nuværende indblæsningstemperatur er 40 o C. Der er også problemer med opblanding af ventilationsluften i svømmehallen. Placeringen af indblæsningsristene og bygningens udformning gør at der er meget dårlig opblanding. Ventilationsluften bestryger heller ikke vinduerne effektivt, og der dannes kondens på ruderne selv ved høje udetemperaturer. I klub- og mødelokalerne i Hal 1 skaber ventilationen meget træk, og ventilationen er derfor sjældent i brug. I omklædningsrummene i Hal 1 er der køligt og fugtigt. Den eneste opvarmningskilde i omklædningsrummene er ventilationsluften, som ikke leverer nok varme. I foyeren er eneste opvarmningskilde ventilationsluften. Den målte volumenstrøm ligger væsentligt under den dimensionerede, og der er derfor koldt i foyeren. 3.5 Bygningens klimaskærm Svømmehal Tabel 5 Vinduer og ovenlys Ruderne er 2-lags termoruder, nogle steder 2-lags energiruder. Pga. meget kondensdannelse på de kolde vinduer og karme er specielt de indvendige fuger ikke i særlig god stand. I karnapperne er ruderne monteret i tynde ikke-forseglede aluminiumsprofiler (minder om drivhusprofiler) på en trækonstruktion. Ydervægge Tunge ydervægge: Brystninger består af et lag beton, 100 mm isolering og et lag beton. Murede gavle består af ½-stens formur, 75 mm isolering og 1-stens bagmur. Lette ydervægge: Består af ventileret regnskærm, vindspærre, dampspærre, træskelet med 120 mm isolering og indvendig pladebeklædning. Kældervægge Består af et betonlag yderst og 100 mm isolering inderst. Terrændæk Består af et betonlag øverst og et drænlag nederst. Tag Består af 2 lag tagpap, 125 mm polystyren isolering og et betondæk. Er desuden blevet efterisoleret med 50 mm polystyren og et nyt lag tagpap. 10

11 Generelt er svømmehallens klimaskærm meget utæt og en blower door test har vist et luftskifte ved 50 Pa trykforskel på 5,0 l/s pr. m 2 gulvareal. Til sammenligning er kravet til nye bygninger i BR10 et maksimalt luftskifte på 1,5 l/s pr. m 2 ved 50 Pa trykforskel. Termografering udført samtidig med blower door testen har vist at vinduer, døre og ovenlys er meget utætte Hal 1 Tabel 6 Vinduer Ruderne er 2-lags termoruder, nogle steder 2-lags energiruder. Ramme og karm er i træ eller aluminium. Ydervægge Teglstensmur med 75 mm hulmur fyldt med granulat. Kældervægge Består af beton yderst og porebeton inderst. Terrændæk Består af et betonlag øverst og et drænlag nederst. Tag Består af tagpap og 100 mm isolering Hal 2 Tabel 7 Vinduer og ovenlys Ydervægge Terrændæk Tag Trævinduer med termo- eller energiruder. Består af stålplader og 200 mm isolering. Består af et kapillarbrydende lag, 100 mm trykfast isolering, betondæk, 50 mm isolering og øverst et sportsgulv. Består af tagpap og 200 mm isolering Mellembygning Tabel 8 Vinduer og ovenlys Ydervægge Terrændæk Tag Aluminiumsvinduer med 2-lags energiruder. Ovenlysvinduer er 2-lags plastkuppel. Lette facader med 75 mm isolering. Drænlag, letklinkerbeton, beton, afretning og inderst klinker på gulvet. Tagpap, 250 mm isolering og et betondæk. 3.6 Tekniske installationer Ventilation Svømmehal VE-21: Anlægget betjener selve svømmehallen og ventilerer både området med 50 m bassinet og området med varmtvandsbassiner. Ventilatorerne har en lav virkningsgrad. Anlægget har varmegenvinding med væskekoblede batterier, temperaturvirkningsgraden ligger omkring 30%. Anlægget har også recirkulering, dog sidder friskluft-, afkast-, og recirkuleringsspjæld løst. Der er yderligere installeret to boosterventilatorer i indblæsningsgang under svømmehallen. Svømmehallen har problemer med affugtning og har generelt en højere luftfugtighed end anbefalet. Dette skyldes den lave friskluftandel i 11

12 indblæsningsluften og en for lav ventilationsrate. Der anbefales en relativ luftfugtighed på 60%. Setpunktet for den relative luftfugtighed er 65%, og CTS viser en relativ luftfugtighed på 60%. Dog viser kontrollerende målinger en relativ luftfugtighed på 70-85%, der er altså fejl i CTS fugtmåleren. Lufttemperaturen ligger 0,5 o C over vandtemperaturen i 50 m bassinet, det anbefales at lufttemperaturen ligger 1-2 o C over vandtemperaturen. Ventilationsluften er eneste opvarmningskilde i svømmehallen. Placeringen af indblæsningen i svømmehallen sikrer ikke særlig god opblanding, og sammen med den høje luftfugtighed giver dette problemer med kondensering og fugt på de dårligt isolerende vinduer. Indblæsningstemperaturen kan stige til 45 o C for at holde temperaturen i svømmehallen. Volumenstrømmen til svømmehallen er m 3 /h ved en relativ luftfugtighed på 70%. Når luftfugtigheden stiger fra 70% til 80% stiger volumenstrømmen også gradvist til m 3 /h. Indblæsning i maskinkælderen under svømmehallen: I maskinkælderen under svømmehallen indblæses forvarmet luft. Ventilatoren har lav virkningsgrad. Den projekterede volumenstrøm er 1200 m 3 /h, ved bygningsgennemgangen var varmefladen dog tilstoppet og der blev kun målt 40 m 3 /h. Ventilatoren stoppes 3-4 måneder om vinteren når der ikke er behov for køling med udeluft. Udsugning fra personalerum i kælderen under svømmehallen: Ventilatoren kører konstant. Udsugning fra toiletter i kælderen under svømmehallen: Udsugningen bruges kun ved stævner og anlægget kører derfor meget sjældent. Omklædning og bad: Ventilationsanlægget betjener både herre- og dameomklædning. Virkningsgraden af ventilatorerne er lav. Volumenstrømmen i indblæsningen ligger betydeligt lavere end dimensioneret, mens den ligger betydeligt højere for udsugningen. Omklædningsrummene opvarmes både ved hjælp af radiatorer og ved hjælp af ventilationsluften. Der er varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på ca. 50%. Der er fejl på CTS målingerne. Indblæsningstemperaturen kan stige til 35 o C for at holde temperaturen i omklædningsrummene. Motionscenter ovenpå omklædning: Anlægget kører fint. Der er varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på ca. 80%. 12

13 Hal 1 I1/U1 (VE01) Hal Anlæg VE01 betjener Hal 1. Anlægget er eneste opvarmning i hallen. Der er recirkulation, men ingen varmegenvinding. Anlægget styres efter en minimum rumtemperatur på 18 o C. Derudover starter anlægget på minimum drift ved en CO 2 -concentration på 900 ppm og kører med maksimum drift ved 1000 ppm. Placeringen af indblæsningskanalerne sikrer ikke god opblanding. Indblæsningstemperaturen kan stige til 30 o C for at holde temperaturen i hallen. Friskluftandelen er 0% når CO 2 koncentrationen er under 900 ppm. Over 900 ppm er friskluftandelen 100%. Ved temperaturer i hallen over 24 o C eller under 18 o C stiger volumenstrømmen til det maksimale, dvs m 3 /h, for at få temperaturen tilbage mellem 18 og 24 o C. Ved en CO 2 koncentration på 900 ppm er volumenstrømmen m 3 /h. Når CO 2 koncentrationen stiger mod 1000 ppm stiger volumenstrømmen tilsvarende gradvist, indtil den maksimale volumenstrøm på m 3 /h opnås ved 1000 ppm. I2/U2 (VE02) Hal Anlægget betjener ligeledes Hal 1, men er aldrig i brug. I3/U3 Klub-/mødelokaler på 1. sal mod syd Balanceret anlæg uden varmegenvinding men med recirkulation. Store tryktab i systemet og lav virkningsgrad på ventilatorerne. Volumenstrømmen er lavere end dimensioneret. Recirkulationen kører med en friskluftandel på ca. 20%. Anlægget bruges kun nogle få timer om ugen. I4/U4 Aerobic rum i kælder Anlægget har hverken varmegenvinding eller recirkulation. Store tryktab i systemet og lav virkningsgrad på ventilatorerne. Volumenstrømmen ligger på ca. 3% af den dimensionerende volumenstrøm, lokalet ventileres altså alt for lidt. Har få driftstimer. I5/U5 Klublokaler på 1. sal mod nord Anlægget har recirkulation, men ikke varmegenvinding. Store tryktab i systemet. Udsugning er stoppet og motor på friskluftspjæld er afmonteret i lukket tilstand. Anlægget er kun i brug nogle få timer om ugen da det trækker fra indblæsningen. I6/U6 Omklædning og bad i stue og kælder mod nord Ventilationen er eneste rumopvarmning. Der er hverken varmegenvinding eller recirkulation. Store tryktab i systemet og lav virkningsgrad på ventilatorerne. Friskluftspjæld er defekt og er næsten lukket. Der indblæses mere luft end der udsuges. Den resterende luft udsuges via toiletudsugning (U15). Indblæsningstemperaturen kan stige til 45 o C for at holde temperaturen i omklædningsrummene. 13

14 Hal 2 I7/U7 Bueskydning/judo i kælderen Anlægget er uden varmegenvinding, men har recirkulation. Minimum friskluftandel er 30%. Store tryktab i systemet og lav virkningsgrad på ventilatorer. U13 Udsugning fra offentlige toiletter i kælder mod øst Anlægget kører konstant i åbningstiden. U14 Udsugning fra toiletter i kælder, stue og 1. sal mod syd Anlægget kører konstant i åbningstiden. U15 Udsugning fra toiletter i omklædning i kælder og stue mod nord Anlægget kører konstant i åbningstiden. Omklædning og bad Anlægget kører med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på omkring 70%. Stort tryktab i udsugning. Indblæsning ligger tæt på den dimensionerede volumenstrøm, mens udsugning ligger på omkring halvdelen. Udsugning fra toiletter i omklædning og bad Lav virkningsgrad på ventilatoren. Den udsugede luftmængde er meget lille. Ventilation i Hal 2 Anlæg bruges udelukkende til luftskifte i varme perioder og der er hverken varmegenvinding eller recirkulation. Der er som det eneste installeret 2 stk. ventilatorer i hver gavl der startes manuelt ved høje temperaturer i hallen. Ventilatorerne startes ved en temperatur i hallen over 24 o C og en udetemperatur over 15 o C. Mellembygning I8/U8 Cafeteria i foyer Anlægget er uden varmegenvinding og recirkulation og fungerer som eneste opvarmningskilde. Anlægget er lukket i 4-5 måneder om sommeren. Stor forskel på volumenstrømme i indblæsning og udsugning. Store tryktab i systemet og lav virkningsgrad på ventilatorer. Indblæsningstemperaturen kan stige til 40 o C for at holde temperaturen i cafeteriet. I9/U9 Foyer 14

15 Anlægget er uden varmegenvinding, men har recirkulation. Der er fuld recirkulation og friskluftandelen er derfor 0%. Anlægget er stoppet 4-5 måneder om sommeren. Ventilationen er eneste opvarmningskilde. Udsugningen ligger en smule over den dimensionerede volumenstrøm, mens indblæsningen ligger betydeligt under den dimensionerede volumenstrøm. Indblæsning er under 1/10 af udsugningen. Indblæsningstemperaturen kan stige til 40 o C for at holde temperaturen i foyeren. Ventilation personalegang Anlægget har varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på ca. 80%. Anlægget kører fint, det er dog ikke tilsluttet CTS. Udsugning fra toiletter i personalegang I hver af personalerummene findes der et toilet. Der er separat udsugning i hvert af toiletterne Styring af ventilationsanlæggene Tabel 9 viser det tidsrum hvor ventilationsanlæggene er i brug. Hvis der ikke er angivet noget i den sidste kolonne betyder det, at anlægget er et CAV anlæg der kører med en konstant volumenstrøm i hele brugstiden. Ellers gælder den styring der er angivet i den sidste kolonne. Tabel 9 Ventilation Svømmehal Hverdag Weekend Ekstra styring VE Styring: RH, temp. Indblæsning maskinkælder Slukket dec-feb Udsugning personalerum Udsugning fra toiletter i kælderen Omklædning og bad Motionscenter Hal 1 I1/U1 (VE01) Styring: CO 2, temp. I2/U2 (VE02) I3/U3 - Klublokaler 1. sal mod syd Kører kun onsdage I4/U4 Aerobic I5/U5 - Klublokaler 1. sal mod nord Kører kun onsdage I6/U6 - Omklædning/bad I7/U7 - Bueskydning/judo U13 - Toiletudsug kælder øst U14 - Toiletudsug syd

16 U15 - Toiletudsug nord Hal 2 Omklædning og bad Udsugning fra toiletter i omkl. og bad Ventilation i Hal Tændes manuelt ved høje temperaturer Mellembygning I8/U8 - Cafeteria Slukket maj-aug I9/U9 - Foyer Slukket maj-aug Ventilation personalegang Udsugning fra toiletter i personalegang Varme Der kommer et fjernvarmestik ind i Hal 1 der forsyner hele idrætscentret med fjernvarme. Der er direkte tilslutning. Både radiatorer og varmeflader i ventilationsanlæg forsynes herfra via forskellige blandesløjfer. Flere steder pendler styringen, hvilket bl.a. kan forringe afkølingen af fjernvarmen. Flere steder er eneste opvarmning ventilationssystemet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt Køling Der er ikke aktiv køling i bygningen, og der sidder heller ikke køleflader på ventilationsanlæggene Kontrol- og overvågningssystemer for tekniske installationer Der er i bygningen et CTS-system der er koblet på ventilationen. Der er dog flere dele der ikke er vist på CTS, og flere målere måler forkert. Den aktuelle indstilling af spjæld vises forkert for indtil flere spjæld. 4 Energiforbrug 4.1 Statistik over energi- og ressourceforbrug Varmeforbrug Varmeforbruget i Gladsaxe Idrætscenter er oplyst af Gladsaxe Kommune. Forbruget er for kalenderåret 2013 og dataene er graddagekorrigeret. På grund af det begrænsede antal målere er det ikke muligt at bestemme forbruget for hver enkelt bygning, ligesom det heller ikke er muligt at bestemme forbruget for f.eks. hver enkelt varmeflade i ventilationsanlæggene. Der er dog specifikke data om varmeforbrug for nogle af de større ventilationsanlæg. Tabel 10 viser det samlede varmeforbrug i svømmehallen, Hal 1 og mellembygningen samt varmeforbruget i Hal 2. Varmeforbruget dækker både opvarmning via radiatorer/konvektorer og varmeflader i ventilationsanlæg, men går også til varmt brugsvand, herunder brusere i omklædning, samt opvarmning af vandet i badebassinerne. 16

17 Tabel 10 Svømmehal, Hal 1 og Hal mellembygning [MWh] [MWh] Januar 288,9 20,9 Februar 247,3 17,7 Marts 239,3 16,0 April 179,9 8,8 Maj 114,5 4,9 Juni 75,2 3,4 Juli 56,3 3,1 August 66,6 2,7 September 117,6 4,4 Oktober 173,1 8,1 November 215,4 12,4 December 227,2 17,7 Total 2.001,1 120, Elforbrug Elforbruget i Gladsaxe Idrætscenter er oplyst af Gladsaxe Kommune. Forbruget er for kalenderåret På grund af det begrænsede antal målere er det ikke muligt at bestemme forbruget for hver enkelt bygning, ligesom det heller ikke er muligt at bestemme forbruget for f.eks. hvert enkelt af ventilationsanlæggene. Der er dog specifikke data om elforbrug for nogle af de større ventilationsanlæg. Tabel 11 viser det samlede elforbrug i svømmehallen, Hal 1, Hal 2 og mellembygningen. Elforbruget dækker almen belysning, udstyr, ventilation, mm., men dækker også elforbruget til at drive badebassinerne. Tabel 11 Svømmehal, Hal 1, Hal og mellembygning [MWh] Januar 63,3 Februar 55,8 Marts 61,7 April 56,1 Maj 57,2 Juni 63,9 Juli 57,1 August 63,3 September 61,8 Oktober 61,1 November 68,2 17

18 December 66,5 Total 736, Vandforbrug Vandforbruget i Gladsaxe Idrætscenter er oplyst af Gladsaxe Kommune. Forbruget er for kalenderåret På grund af det begrænsede antal målere er det ikke muligt at bestemme forbruget for hver enkelt bygning. Tabel 12 viser det samlede vandforbrug i svømmehallen og Hal 1 samt Hal 2. Vandforbruget går bl.a. til brugsvand, brusere i omklædning og spædevand til badebassinerne. I mellembygningen er der et vandforbrug i cafeteriet. Ud fra målerhierarkiet er det dog uklart hvilken måler cafeteriets vandforbrug falder under. Tabel Svømmehal og Hal 1 Hal 2 [m 3 ] [m 3 ] Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total Baseline for energioptimeringer For at kunne beregne energibesparelsen for de forskellige tiltag skal der oprettes et sammenligningsgrundlag. Bygningens nuværende energiforbrug kan kun bruges som sammenligningsgrundlag hvis der udelukkende skal udføres energibesparende tiltag. Dette er dog ikke tilfældet i Gladsaxe Idrætscenter, hvor der f.eks. er problemer med indeklimaet i svømmehallen. Her skal temperaturen hæves og den relative luftfugtighed skal sænkes. Disse tiltag vil øge energiforbruget i svømmehallen, og da rentabilitetsberegningerne skal baseres på energibesparende tiltag, og ikke på tiltag der f.eks. øger indeklimaets kvalitet, skal det øgede energiforbrug til at hæve komforten ikke 18

19 Energiforbrug [MWh] fratrækkes de energibesparelser der ellers måtte komme som følge af de forskellige energibesparende tiltag. Der oprettes derfor en baseline, hvor indeklimaet bringes op på det niveau det forventes at være på efter en eventuel renovering. Den mængde energi der så bruges i bygningen med den nye, højere indeklima kvalitet, og stadig uden nogen af de energibesparende tiltag udført, vil blive brugt som sammenligningsgrundlag. Hvis bygherren f.eks. ønsker at ændre brugen af bygningen efter renoveringen, eller hvis der samtidig med energirenoveringen foretages en om- eller tilbygning, vil dette ligeledes blive en del af baselinen, sådan at man får et korrekt sammenligningsgrundlag for energiforbruget. Inden baselinen bliver fastlagt opbygges der en model i IES-VE der skal afspejle bygningen præcis som den står før renoveringen. Når denne model er opbygget kan det målte energiforbrug i bygningen sammenlignes med det beregnede energiforbrug i IES- VE modellen. Hvis disse to forbrug stemmer overens kan det antages at størrelsesordnen af de efterfølgende beregnede energibesparelser vil være nogenlunde korrekt. Figur 4, Figur 5 og Figur 6 viser energiforbruget for tre forskellige ventilationsanlæg. Pga. det begrænsede antal målere er det ikke muligt at bestemme det præcise energiforbrug for hver enkelt bygning eller hvert enkelt ventilationsanlæg. Det er derfor kun muligt at sammenligne disse tre ventilationsanlæg. Det ses på figurerne, at det målte og det beregnede energiforbrug stemmer overens. De forskelle der er skyldes dels at modellen ikke afspejler virkeligheden fuldstændigt, og dels at det målte energiforbrug er graddagekorrigeret i forhold til en ukendt reference, mens det beregnede energiforbrug er baseret på vejråret DRY Ventilationsanlæg VE-21 Svømmehallen Målt Beregnet Varmeforbrug [MWh] Elforbrug [MWh] Figur 4 19

20 Energiforbrug [MWh] Energiforbrug [MWh] Ventilationsanlæg i omklædning og bad Svømmehallen Målt Beregnet Varmeforbrug [MWh] Elforbrug [MWh] Figur 5 Ventilationsanlæg U1/I1 Hal Målt Beregnet Varmeforbrug [MWh] Elforbrug [MWh] Figur 6 20

21 Infiltrationen i svømmehallen er meget stor og har stor indflydelse på energiforbruget, og derfor kontrolleres denne også. Ifølge den udførte blower door-test er infiltrationen i svømmehallen l/s ved en trykforskel på 50 Pa. I henhold til SBi-anvisning 213 kan infiltrationen bestemmes som 0,06 * q 50, hvor q 50 er infiltrationen ved 50 Pa trykforskel. Dette giver en infiltration i svømmehallen på 901 l/s. Infiltrationen i svømmehallen i IES- VE modellen er i gennemsnit 895 l/s set over hele året, hvilket er tæt på de 901 l/s. Den laveste infiltration der forekommer over året er 231 l/s, mens den største er l/s. Der foretages fire større ændringer for at skabe baselinen: 1. Der køres i dag med ca. 75% relativ luftfugtighed i svømmehallen. Friskluftandelen øges for at holde den relative luftfugtighed på omkring 60%. Friskluftandelen var før på 10%, dette ændres til at være en funktion af den relative luftfugtighed i svømmehallen. Ved 60% RH er friskluftandelen 10%, og ved 65% RH er friskluftandelen 100%. 2. Der køres i dag med et setpunkt for lufttemperaturen i svømmehallen på 27,5 o C. Dette øges til 28,5 o C. 3. Flere af ventilationsanlæggene i Gladsaxe Idrætscenter har ifølge målingerne foretaget i januar 2014 betydeligt mindre luftmængder end oprindeligt dimensioneret, hvilket hovedsagligt skyldes fejl i CTS og i anlæggene. Disse anlæg bringes tilbage til den oprindeligt dimensionerede luftmængde. Tabel 13 viser den målte og den dimensionerede volumenstrøm lags lavenergivinduer over varmtvandsbassiner. Tabel 13 Omklædning og bad Svømmehallen Indblæsning maskinkælder Svømmehallen I3/U3 Klub-/mødelokaler Hal 1 I4/U4 Aerobic Hal 1 I5/U5 Klub-/mødelokaler Hal 1 I6/U6 Omklædning og bad Hal 1 I7/U7 Bueskydning/judo Hal 1 I8/U8 Cafeteria Mellembygning I9/U9 Foyer Mellembygning Målt Dimensioneret Indblæsning m 3 /h m 3 /h Udsugning m 3 /h m 3 /h Indblæsning 40 m 3 /h m 3 /h Udsugning 40 m 3 /h m 3 /h Indblæsning m 3 /h m 3 /h Udsugning m 3 /h m 3 /h Indblæsning 111 m 3 /h m 3 /h Udsugning 64 m 3 /h m 3 /h Indblæsning m 3 /h m 3 /h Udsugning 0 m 3 /h m 3 /h Indblæsning m 3 /h m 3 /h Udsugning m 3 /h m 3 /h Indblæsning m 3 /h m 3 /h Udsugning m 3 /h m 3 /h Indblæsning m 3 /h m 3 /h Udsugning m 3 /h m 3 /h Indblæsning 785 m 3 /h m 3 /h Udsugning m 3 /h m 3 /h 21

22 Energiforbrug [MWh] Efter baselinen er skabt undersøges energiforbruget i den nye model. Det endelige energiforbrug af baselinen er MWh varme og 319 MWh el. Det er dette energiforbrug som de energibesparende tiltag vil blive sammenlignet med. Det beregnede el forbrug er en del mindre end det målte el forbrug vist i Tabel 11. Dette skyldes at el forbrug til processer ikke er medtaget i IES-VE modellen. Figur 7 viser det årlige varmeforbrug og el forbrug for de målinger der er foretaget i Gladsaxe Idrætscenter i 2013, for Case 0 i IES-VE og for Baseline i IES-VE. Målingerne og Case 0 burde være sammenlignelige, dog viser målingerne et betydeligt større energiforbrug. Dette skyldes at energiforbruget til processer, som f.eks. opvarmning og rensning af vandet i bassinerne, ikke er medtaget i Case 0. Pga. det begrænsede antal målere installeret i Gladsaxe Idrætscenter er det heller ikke muligt at skille energiforbruget til proces fra det almindelige energiforbrug. Målingerne inkluderer også el forbrug til drift af cafeteriets køkken da det stadig var åbent. Sammenligning af målt og beregnet energiforbrug Varmeforbrug [MWh] 1000 El forbrug [MWh] Målinger (2013) Case 0 Baseline Figur 7 5 Energibesparende tiltag De energibesparende tiltag der er identificeret præsenteres her sammen med den estimerede pris og den energi- og udgiftsbesparelse som de vil resultere i ifølge IES-VE modellen. Den økonomiske levetid er baseret på de forventede levetider for de forskellige bygningsdele angivet i Bygningsreglementets Bilag 6: Beregning af bygningers energibehov. Der benyttes derfor 20 år for tekniske installationer, 30 år for vinduer og døre og 40 år for ekstra isolering. Prisen for fjernvarme er fastsat til 500 kr./mwh, mens prisen for el er fastsat til kr./mwh. Disse priser er oplyst af Gladsaxe Kommune. 22

23 5.1 Svømmehal Tiltag 1 Udskiftning af anlæg VE-21 i svømmehallen Det nuværende ventilationsanlæg i svømmehallen (VE-21) udskiftes med to nye anlæg. Det ene nye anlæg (VEN-21) vil betjene området ved 50 m bassinet og have en kapacitet på op til m 3 /h, mens det andet nye anlæg (VEN-22) vil betjene området ved varmtvandsbassinerne og have en kapacitet på op til m 3 /h. Til hverdag vil det store anlæg køre med m 3 /h, mens det lille vil køre med m 3 /h. De nye anlæg vil have en betydelig højere temperaturvirkningsgrad og højere effektivitet af ventilatorerne. Det nye anlæg VEN-22 vil også overflødiggøre de to boosterventilatorer, og disse vil derfor blive demonteret. Samtidig med udskiftning af ventilationsanlæggene udføres arbejder for at forbedre indblæsningen i svømmehallen for at give bedre opblanding af den tilførte ventilationsluft. Udgifter til dette medtages ikke i rentabilitetsberegningerne, da de ikke sænker energiforbruget, men skaber et bedre indeklima. Med i prisen for ventilationsanlæggene er også de bygningsarbejder der skal udføres for at få plads til de nye ventilationsanlæg. Der skal bl.a. fjernes nogle vægge i kælderen, og der skal etableres nye kanaler til indtag og afkast til det nye ventilationsanlæg VEN-22. Tabel 14 VEN-21 VEN-22 Demontering, levering, montering, isolering og igangsætning af aggregater og kanaler kr kr. VVS arbejder kr kr. Bygningsarbejder ifm. installation af aggregat, bl.a. demontering og etablering af vægge, døre og trappe kr kr. Total kr kr. Tabel 15 Pris VEN-21: kr. VEN-22: kr. Total: kr. energibesparelse Varme: 202 MWh El: 19 MWh udgiftsbesparelse Varme: kr. El: kr. Økonomisk levetid 20 år Det nye anlæg VEN-21 er af typen Menerga ThermoCond med en temperaturvirkningsgrad på 88%. Det nye anlæg VEN-22 er af typen Menerga ThermoCond med en temperaturvirkningsgrad på 88% Tiltag 2 Udskiftning af ventilator til indblæsning i maskinkælder Det eksisterende anlæg fjernes og der opsættes en ny boksventilator med en større effektivitet dimensioneret til 1200 m 3 /h. Den valgte boksventilator er af typen BESB

24 4-1EC fra Exhausto. Ved en volumenstrøm på 1200 m 3 /h og et eksternt tryktab i systemet på 200 Pa bruger den 0,10 kw. Tabel 16 Pris Total: kr. energibesparelse Varme: 0 MWh El: 2,6 MWh udgiftsbesparelse Varme: 0 kr. El: kr. Økonomisk levetid 20 år Tiltag 3 Udskiftning af ventilator til udsugning fra personalerum Det eksisterende anlæg fjernes og der opsættes en ny boksventilator med en større effektivitet dimensioneret til 360 m 3 /h. Den valgte boksventilator er af typen BESB EC fra Exhausto. Ved en volumenstrøm på 360 m 3 /h og et eksternt tryktab i systemet på 100 Pa bruger den 0,03 kw. Tabel 17 Pris Total: kr. energibesparelse Varme: 0 MWh El: 2,0 MWh udgiftsbesparelse Varme: 0 kr. El: kr. Økonomisk levetid 20 år Tiltag 4 Opgradering af ventilationsanlæg til omklædning/bad Komponenterne i det nuværende anlæg udskiftes med nye dele. Ventilatorerne udskiftes til nye kammerventilatorer af typen CL 500 med 2,2 kw 4 polet 3*400 V motor. Krydsveksleren udskiftes til en ny med en temperaturvirkningsgrad på 70%. Tabel 18 Pris Total: kr. energibesparelse Varme: 50 MWh El: 7 MWh udgiftsbesparelse Varme: kr. El: kr. Økonomisk levetid 20 år Tiltag 5 Udskiftning af ovenlys i svømmehallen De 11 rækker af ovenlys der findes i svømmehallen udskiftes og erstattes af nye 3-lags lavenergivinduer. Dette vil både give et mindre transmissionstab gennem vinduerne, men vil også sænke infiltrationen da de eksisterende vinduer er meget utætte. Det er antaget at udskiftning af ovenlysene vil reducere infiltrationen med 25%. 24

25 De 3-lags lavenergivinduer der benyttes har to lavemissionsbelægninger og 90% argon i hulrummene mellem glassene. U g = 0,60 W/m 2 K U w = 1,00 W/m 2 K g g = 0,49 LT = 71% Tabel 19 Pris Total: kr. energibesparelse Varme: 118 MWh El: 4 MWh udgiftsbesparelse Varme: kr. El: kr. Økonomisk levetid 30 år Tiltag 6 Udskiftning af vinduer og døre i facader I svømmehallen udskiftes de øverste vinduer i øst- og vestfacaden, de nederste vinduer i vestfacaden samt de seks smalle vinduer i nordfacaden til nye 3-lags lavenergivinduer. I sydfacaden ved varmtvandsbassinerne og personalekontorerne udskiftes vinduerne også med nye 3-lags lavenergivinduer. Yderdøre udskiftes til nye lavenergidøre. Udskiftningerne vil både give et mindre transmissionstab, men vil også sænke infiltrationen da de eksisterende vinduer og døre er meget utætte. Det er antaget at udskiftning af vinduer og døre i facaden vil reducere infiltrationen med 20%. Tabel 20 Pris Total: kr. energibesparelse Varme: 97 MWh El: 1 MWh udgiftsbesparelse Varme: kr. El: kr. Økonomisk levetid 30 år Tiltag 7 Fornyelse af to stk. karnapper mod vest Glasset i de to karnapper mod vest udskiftes med nye 3-lags lavenergiruder og aluminiumsprofilerne udskiftes med nyt Vitral profilsystem. Den eksisterende trækonstruktion bibeholdes men renoveres og den skadede bundkarm udskiftes. Det er antaget at udskiftning af karnapperne vil reducere infiltrationen med 10%. Tabel 21 Pris Total: kr. energibesparelse Varme: 27 MWh El: 0 MWh udgiftsbesparelse Varme: kr. El: 515 kr. Økonomisk levetid 30 år 25

26 5.1.8 Tiltag 8 Fornyelse af karnap mod nord og glasvæg ml. karnap og svømmehal Glasset i karnappen mod nord udskiftes med nye 2-lags lavenergiruder og aluminiumsprofilerne udskiftes med nyt Vitral profilsystem. Den eksisterende trækonstruktion bibeholdes men renoveres. Glasvæggen mellem karnappen og svømmehallen får nye 2-lags lavenergiruder. Det er antaget at udskiftning af karnappen vil reducere infiltrationen med 5%. De 2-lags lavenergivinduer der benyttes har én lavemissionsbelægning og 90% argon i hulrummet mellem glassene. U g = 1,10 W/m 2 K U w = 1,50 W/m 2 K g g = 0,60 LT = 80% Tabel 22 Pris Total: kr. energibesparelse Varme: 18 MWh El: 0 MWh udgiftsbesparelse Varme: kr. El: 192 kr. Økonomisk levetid 30 år Tiltag 9 Efterisolering af gavle Gavlene i svømmehallen efterisoleres indvendigt med 150 mm isolering vha. en stålskeletkonstruktion. Tabel 23 Pris Total: kr. energibesparelse Varme: 15 MWh El: 0 MWh udgiftsbesparelse Varme: kr. El: 260 kr. Økonomisk levetid 40 år 5.2 Hal Tiltag 10 Udskiftning af ventilationsanlæg i hallen I Hal 1 findes to ventilationsanlæg, I1/U1 og I2/U2. I2/U2 er i meget dårlig stand og kører ikke til dagligt. I1/U1 sørger normalt for ventilationen i hallen. I2/U2 fjernes og erstattes af et nyt anlæg, VEN-02. I1/U1 bibeholdes, men vil ikke blive brugt til hverdag. Det vil i stedet blive brugt til at levere supplerende luft under store stævner hvor tribunerne er fyldt. Det nye anlæg VEN-02 er af typen Exhausto ZCN 18/10 og har en kapacitet på m 3 /h. Temperaturvirkningsgraden ligger omkring 77%. 26

27 Tabel 24 Demontering, levering, montering, isolering og igangsætning af aggregater og kanaler VVS arbejder Bygningsarbejder ifm. installation af aggregat Total VEN kr kr kr kr. Tabel 25 Pris Total: kr. energibesparelse Varme: 86 MWh El: 1 MWh udgiftsbesparelse Varme: kr. El: kr. Økonomisk levetid 20 år Tiltag 11 Udskiftning af ventilationsanlæg i omklædning/bad Ventilationsanlæg I6/U6 der betjener omklædningsrummene i Hal 1 udskiftes med et nyt Exhausto VEX 370 aggregat med en kapacitet på m 3 /h og en temperaturvirkningsgrad på over 85%. Det nye anlæg vil blive betegnet VEN-06. Tabel 26 Demontering, levering, montering, isolering og igangsætning af aggregater og kanaler VVS arbejder Bygningsarbejder ifm. installation af aggregat Total VEN kr kr kr kr. Tabel 27 Pris Total: kr. energibesparelse Varme: 23 MWh El: 7 MWh udgiftsbesparelse Varme: kr. El: kr. Økonomisk levetid 20 år 5.3 Mellembygning Tiltag 12 Udskiftning af ventilationsanlæg i foyer og cafeteria Ventilationen i cafeteriet og foyeren lægges sammen. De to eksisterende anlæg udskiftes med ét nyt anlæg med varmegenvinding. Det nye anlæg er af typen VEX 270 fra Exhausto med en roterende varmeveksler med en temperaturvirkningsgrad på 82%. Det gamle anlæg i foyeren var dimensioneret til m 3 /h, mens det gamle anlæg i cafeteriet var dimensioneret til m 3 /h. Det nye anlæg er dimensioneret til 7000 m 3 /h. 27

28 Tabel 28 Pris Total: kr. energibesparelse Varme: 157 MWh El: -8 MWh udgiftsbesparelse Varme: kr. El: kr. Økonomisk levetid 20 år Energiforbruget til el stiger efter udskiftningen. Ventilatorernes effektivitet er cirka den samme før og efter, men den nye roterende varmeveksler øger tryktabet, hvilket giver et større energiforbrug. Samlet set sker der dog en besparelse, idet der sker en stor varmebesparelse pga. den roterende varmeveksler. 6 Action package baseret på Total Concept metoden 6.1 Inddata for rentabilitetsberegninger Prisen for varme er sat til 500 kr./mwh, mens prisen for el er sat til kr./mwh. Ejeren af Gladsaxe Idrætscenter, Gladsaxe Kommune, har ønsket en kalkulationsrente på minimum 5% af investeringen. Den årlige energiprisstigning udover inflation er sat til 2%. Det indtastede varmeforbrug før forbedringer er 1775 MWh. Det indtastede el forbrug er 319 MWh. 6.2 Resultater Ud af de 12 identificerede energibesparende tiltag har de 9 en positiv intern rente. De tre tiltag der har en negativ intern rente er Tiltag 1 (Udskiftning af anlæg VE-21 i svømmehallen), Tiltag 5 (Udskiftning af ovenlys i svømmehallen) og Tiltag 8 (Fornyelse af karnap mod nord og glasvæg ml. karnap og svømmehal). Det er ejerens ønske at den samlede interne rente skal være over 5%. Selvom Tiltag 8 har en negativ intern rente medtages den i den færdige action package, da den samlede interne rente stadig er over 5% selv med denne i pakken. De to andre negative tiltag kræver store investeringer (3,3 mio. kr. og 3,6 mio. kr.), og hvis disse medtages i den færdige action package falder den samlede interne rente til 2%. Figur 8 viser grafen for den interne rente med alle 12 identificerede energibesparende tiltag. Den samlede interne rente er på 2,04%. Figur 9 viser grafen for den interne rente med de i alt 10 tiltag i den færdige action package. Den samlede interne rente er på 6,78%, hvilket møder Gladsaxe Kommunes krav om en intern rente på minimum 5%. Tabel 29 viser den samlede udgift og de samlede besparelser ved den færdige action package bestående af 10 tiltag. 28

29 Tabel 29 Total investering: Total udgiftsbesparelse: Total energibesparelse: El Varme kr kr. 13 MWh 473 MWh Figur 8 29

30 Figur 9 Figur 10 og Figur 11 viser driftsomkostninger og energiforbrug før de energibesparende tiltag, efter de energibesparende tiltag hvis de 9 tiltag med en positiv intern rente blev udført og efter de energibesparende tiltag hvis alle 12 tiltag blev udført. Figur 10 30

31 Figur 11 7 Konklusion Ud af de 12 identificerede energibesparende tiltag kan de 10 samles til en action package med en samlet intern rente på 6,78%, hvilket møder ejerens krav om en minimum intern rente på 5%. Hvis de 10 tiltag bliver udført vil de give en årlig udgiftsbesparelse på kr., og en årlig besparelse i el og varmeforbruget på henholdsvis 13 MWh og 473 MWh. 31

32 8 Bilag 8.1 Bilag 1. Inddata for energisimuleringer Inddata for ventilations- og udsugningsanlæggene i Case 0 og Baseline. Baseline indstillinger Ventilationsanlæg Dimensioneret volumenstrøm Målt volumenstrøm Varmegenvinding Recirkulation Friskluftandel Energiforbrug ventilatorer Indblæsning [m 3 /h] Udsugning [m 3 /h] Indblæsning [m 3 /h] Udsugning [m 3 /h] Temperaturvirkningsgrad Indblæsning [kw] Svømmehal VE % Ja 10% 4,80 3,90 Indblæsning maskinkælder ,37 - Udsugning personalerum ,25 Udsugning fra toiletter i kælderen Omklædning og bad % - - 2,10 3,00 Motionscenter % - - 0,23 0,23 Hal 1 I1/U1 (VE01) Ja Styres af CO 2 7,00 7,00 I2/U2 (VE02) I3/U Ja 20% 0,61 0,33 I4/U ,71 0,33 I5/U Ja 0% 0,83 0,00 I6/U ,84 0,47 I7/U Ja 30% 1,92 1,30 U ,35 U ,30 U ,33 Hal 2 Omklædning og bad % - - 0,39 0,74 Udsugning fra toiletter i omkl. og bad ,031 Ventilation i Hal ,16 0,16 Mellembygning I8/U ,73 0,38 I9/U Ja Styres af temp. 0,86 0,87 Ventilation personalegang % - - 0,21 0,21 Udsugning fra toiletter i personalegang ,037 Udsugning [kw] 32

33 8.2 Bilag 2. Inddata for energibesparende tiltag Følgende filer er vedlagt som bilag: - Aggregatberegning - VEN-21 - Aggregatberegning - VEN-22 - Arbejdsbeskrivelse Ventilation Rev. A - Gladsaxe Idrætcenter tilbudsliste - Målerhierarki - Målerplacering - Nyt aggregat foyer og cafeteria - Ventilator til maskinkælder - Ventilator til udsug personale 33