Side 10: Joseph Smith Stillet til rådighed af RLDS Church, Independence, Missouri

Transkript

1 KIRKENS PRÆSIDENTERS LÆRDOMME JOSEPH F. SMITH Udgivet af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Danmark Kommentarer og forslag til denne bog er velkomne. Indsend venligst disse til Curriculum Planning, 50 East North Temple Street, Floor 24, Salt Lake City, UT , USA. Opgiv venligst dit navn, adresse, ward og stav. Sørg for at opgive bogens titel. Skriv dernæst dine kommentarer og forslag til denne bogs gode sider og punkter, som kunne forbedres. Side 10: Joseph Smith Stillet til rådighed af RLDS Church, Independence, Missouri Side 30: Mary Fielding Smith, af Sutcliffe Maudsley Stillet til rådighed af familien Don C. Corbett Side 51: Han er opstanden, af Del Parson 8 Del Parson Side 146: Kristus og den samaritanske kvinde, af Carl Bloch Frederiksborgmuseet i Hillerød Side 233: 20. Wards kor Gengivet med tilladelse fra Utah State Historical Society. Alle rettigheder forbeholdes Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes Printed in Germany Side 274: Sæt mig på en prøve, af Glen S. Hopkinson 8 Glen S. Hopkinson Engelsk original godkendt: 10/96 Godkendt til oversættelse: 10/96 Oversættelse af Teachings of Presidents of the Church: Joseph F. Smith

2 Indhold Titel Side Indledning... v Historisk oversigt... viii Joseph F. Smiths tjenestegerning... xi 1 Jeg ved, at min Forløser lever Et personligt vidnesbyrd om profeten Joseph Smith Oprigtig, hengiven og indtrængende bøn Mødres indflydelse Skrifternes inspiration og guddommelighed Tro: Grundlaget for al retfærdighed Omvendelsens og dåbens herlige værk Helligånden Vores pligt til at missionere Jesus Kristus forløser hele menneskeheden fra timelig død Jesus Kristus forløser de angergivne fra åndelig død Tapre i Kristi sag Hold fast i sandheden, så at I ikke bliver bedraget Vær loyale borgere Små børns frelse Præstedømmet, den guddommelige ledelsesform Livets og frelsens store plan... 00

3 18 Kyskhed og renhed Sparsommelighed, grundlaget for velstand Ægtemands og hustrus evige forening Hjælpeforeningen: Guddommeligt oprettet til gavn for de hellige Næstekærlighed i vores sjæl Opnåelse af et vidnesbyrd om Jesus Kristus Opretholdelse af dem, der er kaldet til at præsidere Præsidenten for Kirkens højeste præstedømme Helligholdelse af sabbatten: For at jeres glæde må være fuldkommen Vores gerning er at frelse sjæle Mishandlingens uretfærdige vej Bær ikke nag til nogen Ret jer efter Helligåndens tilskyndelser Lydighed mod tiendeloven Frihed gennem lydighed Børn: Den største af alle jordiske glæder Herrens hellige templer Stræb efter af blive lærd i sandheden Visdomsordet: En lov for de helliges fysiske og åndelige helbred Sønner og døtre af den evige Fader Tjeneste i Kirken Styrkelse af familierne til familieaften... 00

4 40 Faderen og Sønnen Fortsat åbenbaring til gavn for Kirken Lad os overvinde os selv Faderen i hjemmet Forberedelse til Kristi andet komme Evangeliet bringer fred til verden i urolige tider Forløsning af vore døde gennem tempeltjeneste Retskaffenhed: Efterlevelse af vores religion af hele vores hjerte Find hvile i Kristus Indeks... 00

5 Indledning Præsident Joseph F. Smith tjente i 52 år som generalautoritet i Kirken: Som medlem af De Tolv Apostles Kvorum, som rådgiver til fire af Kirkens præsidenter og i 17 år som Kirkens præsident. Han belærte om Jesu Kristi genoprettede evangelium med veltalenhed, følsomhed og overbevisning, idet han opfordrede folket til at "leve i harmoni med vor himmelske Faders plan". 1 Hans tjenestegerning var præget af hans stærke vidnesbyrd om Jesus Kristus: "Jeg har modtaget Åndens vidnesbyrd i mit eget hjerte, og jeg vidner for Gud, engle og mennesker... [om], at jeg ved, at min Forløser lever". 2 I dag giver hans budskaber og taler stadig guddommelig vejledning på vores evige fremgangs sti. "Vores gerning i denne verden", sagde præsident Smith, "er at gøre godt, ikke øve uret, at fremme retfærdighed, renhed og hellighed i folks hjerter og fremfor alt at skabe kærlighed til Gud og hans ord i vore børns sind". 3 Han erklærede: "At være sidste dages hellig kræver, at man ofrer verdslige mål og ønsker. Det kræver trofasthed, karakterstyrke, kærlighed til sandheden, iagttagelse af principperne samt et ivrigt ønske om at se sandheden vinde frem i triumf". 4 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har tilvejebragt serien Kirkens præsidenters lærdomme for at hjælpe Kirkens medlemmer med at uddybe deres forståelse af de evangeliske lærdomme og komme Jesus Kristus nærmere gennem profeternes lærdomme i denne uddeling. Denne bog byder på præsident Joseph F. Smiths lærdomme. Han sagde: "For at være sidste dages hellige må mænd og kvinder være tænkere og gørere. De må være mænd og kvinder, der overvejer tingene i deres sind, mænd og kvinder der nøje overvejer deres liv og de principper, som de er gået ind for... Når mennesker forstår Jesu Kristi evangelium, vil man se, at de vandrer i retskaffenhed, i overensstemmelse med Herrens ord og Guds lov og i fuld harmoni med det, som er overensstemmende med Herren, samt rigtigt, retfærdigt og på enhver vis antageligt for ham". 5 Hvert kapitel i denne bog indeholder fire afsnit: (1) En udtalelse, der kort sammenfatter kapitlets emne; (2) "Fra Joseph F. Smiths liv", som belyser lærdommene i kapitlet ved hjælp af et eksempel fra præsident Smiths liv eller hans viden; (3) "Joseph F. Smiths lærdomme", som fremsætter vigtige lærdomme fra hans mange budskaber og taler og (4) "Forslag til studium", som motiverer til en personlig gennemgang og et personligt studium, yderligere samtale samt spørgsmål vedrørende anvendelse i vores tilværelse i dag. Anvendelse af denne bog Til personligt studium. Denne bog har til formål at øge hvert enkelt medlems forståelse af de evangeliske principper, som præsident Joseph F. Smith så intenst har belært om. Gennem læsning kombineret med bøn samt eftertænksomt studium kan hvert enkelt medlem opnå et personligt vidnesbyrd om disse sandheder. Dette bind vil endvidere være en udvidelse af hvert medlems evangeliske bogsamling og vil udgøre en vigtig kilde til undervisning i familien og til studium i hjemmet. Til samtale ved søndagsmøderne. Denne bog udgør materialet til søndagsmøderne i Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen. Lærerne bør fokusere på tekstens indhold og

6 de dertil relaterede skriftsteder og benytte spørgsmålene i slutningen af hvert kapitel for at anspore til samtale i klassen. Det kan give yderligere indsigt i præsident Smiths lære, hvis man gennemgår spørgsmålene, inden man studerer hans ord. Søndagsmøderne bør koncentrere sig om evangeliske principper, personlige eksempler, der belærer om disse principper, samt vidnesbyrd om sandheden. Hvis lærerne ydmygt søger Ånden i deres forberedelse og fremlæggelse af lektionen, vil alle deltagerne blive styrket i deres viden om sandheden. Lærerne bør minde eleverne om at medbringe deres bøger til møderne og bør udtrykke påskønnelse af medlemmernes forberedelse ved at undervise ud fra præsident Joseph F. Smiths ord. Når eleverne har læst kapitlet i forvejen, vil de være forberedt til at belære og undervise hinanden. Det er ikke nødvendigt og anbefales ikke, at medlemmerne køber yderligere læsemateriale eller opslagsværker til underbyggelse af materialet i teksten. Medlemmerne opfordres til at gøre brug af de skriftsteder, der foreslås til yderligere studium af pågældende doktrin. Da denne tekst er beregnet til personligt studium og som evangelisk opslagsværk, er mange kapitler for lange til at kunne blive drøftet fuldt ud i klassen. Derfor bliver hjemmestudium nødvendigt for at opnå fuld kendskab til præsident Smiths lærdomme. Måtte du i dit studium komme til at kende denne ydmyge, trofaste og frygtløse Guds profet, præsident Joseph F. Smith. Måtte du tage imod hans råd om "at vælge det rette, fordi det er rigtigt, og fordi du i dit hjerte elsker det rette, og fordi det er det mest udsøgte af alt". 6 Måtte du tilslutte dig præsident Smiths vidnesbyrd om Jesu Kristi evangeliums kraft: "Vores tro på de lærdomme, der er blevet gengivet... bestyrker og befæster os og hæver vores tro på og overbevisning om Guds Søns guddommelige mission over enhver tvivl". 7 Noter 1. Deseret News: Semi-Weekly, 6. feb. 1893, s Evangeliske lærdomme, 1980, s Se Evangeliske lærdomme, s "Editor's Table: Principle, Not Popularity", Improvement Era, juli 1906, s I Conference Report, okt. 1910, s Deseret News: Semi-Weekly, 6. feb. 1893, s Se Evangeliske lærdomme, s. 402.

7 Historisk oversigt Denne bog er ikke en historisk beretning, men en samling evangeliske principper, som præsident Joseph F. Smith har belært om. Men for at kunne placere lærdommene i en historisk tidsramme gives denne liste for at opsummere nogle af de milepæle i hans liv, der har den tætteste relation til hans lærdomme. Denne oversigt udelader nogle vigtige begivenheder i hans personlige liv, deriblandt hans ægteskaber (flerkoneri blev på det tidspunkt praktiseret i Kirken) og hvornår hans børn, som han var meget hengiven over for, blev født eller døde. 1800, 9. februar: Hyrum Smith, Joseph F. Smiths far, bliver født i Tunbridge, Vermont. 1801, 21. juli: Mary Fielding, hans mor, bliver født i Honeydon, England. 1837, 24. december: Hyrum Smith og Mary Fielding gifter sig i Kirtland, Ohio. 1838, 13. november: Joseph F. Smith bliver født i Far West, Missouri. 1844, 27. juni: Joseph og Hyrum Smith lider martyrdøden i Carthage fængsel (5; tal i parentes angiver Joseph F. Smiths alder). 1846, september- Mary Fielding Smiths familie rejser med håndkærre fra Nauvoo, Illinois, september 1848: til Saltsødalen (7-9). 1852, 21. maj: Joseph F. Smith bliver døbt af præsident Heber C. Kimball (13). 1852, 21. september: Mary Fielding Smith dør i Salt Lake City (13) : Udfører en mission på Sandwich-øerne (Hawaii) (15-19) : Udfører en mission i Storbritannien (21-24). 1864: Særmission på Hawaii sammen med ældsterne Ezra T. Benson og Lorenzo Snow (25-26) : Medlem af den territoriale lovgivende forsamling. Også , 1872, 1874, 1880 og , 1. juli: Ordineret til apostel og rådgiver til Det Første Præsidentskab (27). 1867, 8. oktober: Indsat som medlem af De Tolv Apostles Kvorum (28) , 1877: To perioder som præsident for Den Europæiske Mission (35-36, 38). 1877, 29. august: Præsident Brigham Young dør i Salt Lake City (38).

8 1880, 10. oktober: Opretholdt som andenrådgiver til præsident John Taylor (41). 1887, 25. juli: Præsident John Taylor dør i Kaysville, Utah (48). 1889, 7. april: Opretholdt som andenrådgiver til præsident Wilford Woodruff (50). 1890, 24. september, 6. oktober: Manifest modtages. Officiel erklæring nr. 1 anerkendes af Kirken (51). 1893, 6. april: Indvielse af templet i Salt Lake City af præsident Wilford Woodruff (54). 1898, 2. september: Præsident Wilford Woodruff dør i San Francisco, Californien (59). 1898, 13. september: Opretholdt som andenrådgiver til præsident Lorenzo Snow (59). 1901, 10. oktober: Præsident Lorenzo Snow dør i Salt Lake City (62). 1901, 17. oktober: Ordineret og indsat som Kirkens præsident (62). 1901, 10. november: Opretholdt som Kirkens præsident ved en særkonference. 1906, juli-september: Kirkens første præsident der i dette embede foretager rundrejse i Europa (67). 1909, november: Det Første Præsidentskab udgiver den doktrinære redegørelse "The Origin of Man" ("Menneskets herkomst") (70). 1911: YMMIA (UM) indfører drengespejderprogrammet under navnet MIA Scouts (GUF-spejdere) (72). 1912: Granite Seminary i Salt Lake City er det første seminar, der afholder undervisning i skoletiden. 1913: YWMIA (UP) indfører Campfire Girls sommerprogram. I 1914 erstattes det af det helårlige Bikubeprogram (74). 1913, 27. juli: Indvier tempelgrunden til templet i Alberta (74). 1915, 27. april: Det Første Præsidentskab anmoder indtrængende medlemmerne om at afholde familieaften regelmæssigt (76). 1915, 1. juni: Indvier grunden til templet i Hawaii (76). 1916, 30. juni: Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum udgiver den doktrinære redegørelse "The Father and the Son" ("Faderen og Sønnen") (77).

9 1918, 3. oktober: Modtager åbenbaringen om forløsning af de døde, som blev til Lære og Pagter 138 (79). 1918, 19. november: Dør i Beehive House, Salt Lake City (80). 1918: Statistik ved årets udgang: medlemmer, 75 stave, 839 ward, 22 missioner.

10 Joseph F. Smiths tjenestegerning Joseph F. Smith var Kirkens sjette præsident og den sidste præsident, der personligt havde kendt profeten Joseph Smith. "Min barndom og ungdom tilbragte jeg med at vandre omkring sammen med Guds folk, med at lide sammen med dem og glæde mig sammen med dem. Hele mit liv har været ét med dette folk", sagde han. 1 Han søgte ivrigt efter at lære Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, at kende og at tjene dem med sin sjæls fulde hengivenhed. Fordi han var velsignet med en dybtgående forståelse af evangeliet, var han i stand til at lede sit folk i den evige sandheds principper og at bevare roen i Kirken under angreb fra modstandere i det 20. århundredes første år. Han ønskede at være "en fredsstifter, en retfærdighedens prædikant", 2 og han belærte flittigt om lydighed, idet han ud fra sin egen erfaring bevidnede, at "alle, som vil adlyde Åndens tilskyndelser... vil få en mere klar, en mere omfattende og en mere utvetydig og sikker viden om Guds sandheder end nogen anden kan opnå". 3 En barndom næret gennem tro. Mary Fielding og Hyrum Smiths første barn, Joseph F. Smith, blev født den 13. november 1838 i Far West i Caldwell County, Missouri, midt under forfølgelse og fattigdom. To uger forinden var hans far blevet taget til fange af en pøbelhob og fængslet uden grund. I fire lange måneder led Hyrum Smith, hans bror profeten Joseph Smith og andre nød i Liberty fængsel. Mary følte, at hendes mand ubarmhjertigt var blevet taget fra hende "på et tidspunkt, hvor jeg havde brug for... den kærligste omsorg og opmærksomhed og omsorg fra sådan en ven, men i stedet for blev forsørgelsen af en stor familie pludselig og uventet overladt til mig selv". Hun kom fra Canada og var omvendt til Kirken, havde giftet sig med Hyrum Smith efter hans første hustru Jerushas død, og hun tog sig af de fem Smith-børn på det tidspunkt, hvor "min kære lille Joseph F. kom som forøgelse af familien". 4 Da de hellige blev fordrevet fra Missouri i vinteren , var Joseph F. spæd. Hans far sad stadig i fængsel, og hans mor var alvorligt syg og "måtte transporteres over 320 kilometer, hovedsageligt i [sin] seng". 5 Marys søster, Mercy Fielding Thompson, ammede og passede Joseph F. samtidig med sin egen datter, der var spæd. De hellige fandt tilflugt i Illinois, og den lille Joseph F. tilbragte størstedelen af sine første otte år i Nauvoo, den by, som de hellige opbyggede på bredden af Mississippi-floden. Dér blev han i familien Smith og blandt de hellige næret i kundskaben om Jesu Kristi evangelium. "Jeg blev belært om at tro på Jesu Kristi missions guddommelighed", mindedes han senere. "Jeg blev belært derom af min fader, af profeten Joseph Smith, af min moder... og gennem hele min barndom og alle mine år i denne verden har jeg holdt fast i den tro". 6 Joseph F.'s far, Hyrum Smith, havde hjulpet profeten Joseph med at føre genoprettelsens værk frem lige fra Kirkens organisering og endnu før, da Joseph oversatte Mormons Bog. Profeten var i høj grad afhængig af sin bror Hyrum, især i Nauvoo hvor Hyrum gennem åbenbaring blev kaldet både som Kirkens patriark og som assisterende præsident. Hyrum, sagde profeten, var i besiddelse af "et lams mildhed, Jobs retskaffenhed og kort sagt Kristi sagtmodighed og ydmyghed". 7

11 Ligesom sin far udviklede Joseph F. stor kærlighed og loyalitet til profeten Joseph Smith. Senere hen fortalte han ofte om dyrebare barndomsminder om sin farbror og bar konstant vidnesbyrd om hans kald som genoprettelsens profet: "Oh, han var fuld af lykke, han var fuld af glæde, han var fuld af kærlighed... Og mens han kunne lege med børnene og more sig med enkle, uskyldige lege og spil sammen med mændene, havde han også tæt kommunikation med Faderen og Sønnen og talte med engle, og de besøgte ham og overdrog ham velsignelser og gaver samt magtens nøgler". 8 Joseph F. var endnu ikke seks år gammel, da hans farbror Joseph og hans far Hyrum satte deres liv til for Guds riges skyld. De blev myrdet den 27. juni 1844 af en voldelig pøbelhob. For ham vækkede Nauvoo altid "hellige minder om fortiden, som blev dobbelt så hellige og på samme tid dyrebare og frygtelige af min fars jordiske resters hellige hvilested og de frygtelige hændelser, der dengang (og som jeg husker klart og tydeligt) bragte mørke og gru over den retskafne verden og fyldte titusinde hjerter med sorg og smerte!" 9 Efter Hyrums død arbejdede Mary og hendes søster Mercy, som ligeledes var enke, sammen for at forsørge en stor familie og for at forberede sig til at tilslutte sig de hellige på deres rejse mod vest. Joseph F. Smith mindedes, at deres forberedelser blev afbrudt i efteråret 1846, da truende pøbelhobe tvang dem til at sejle "i en åben pram over Mississippi-floden til Iowa, hvor vi slog lejr under træerne og lyttede til bombardementet af byen. Vi havde forladt vores behagelige hjem og efterladt alle møbler i huset sammen med alle vore jordiske ejendele uden håb om eller nogen forestilling om nogensinde at se dem igen". 10 Hans mor blev ved med at forsikre sine børn: "Herren vil bane vejen", 11 og styrken af hendes overbevisning nærede deres egen tro. "Vi var ikke langt borte, da vi hørte den vedvarende kanonild på den anden side af floden", erindrede præsident Smith, "men jeg følte mig lige så sikker i mit sind dengang som i dag - så sikker som et barn kan føle sig - på, at alt var ret, og på at Herrens hånd var med i det". 12 Da Joseph F. Smith rejste vestpå sammen med sin familie, så han sin mor klare udfordring efter udfordring med tro. Da kaptajnen i hendes kompagni uvenligt insisterede på, at enken ville være en byrde for hele kompagniet, lod hun ham vide, at hun ville gøre sit for at klare sig selv og endda ankomme til dalen, før han ville. Og det gjorde hun i sidste ende! Som familiens kvægdreng var Joseph F. i høj grad klar over betydningen af familiens dyrebare kvæg, og han glemte aldrig, hvordan hans mor engang gennem inderlig bøn fandt et okseforspand, der var faret vild. Senere, mindedes han, bad hun for, at nogle okser, der havde "lagt sig i spandet, som om de var forgiftede", ville rejse sig og fortsætte, og "til alles forundring, som så det, rejste [de] sig, og vi kørte videre". 13 Joseph F. drev et af familiens okseforspand ind i Saltsødalen den 23. september Han var ni år gammel. Familien Smith slog sig ned i et område syd for Salt Lake City ved Millcreek, og dér sled den unge Joseph F., mindedes han, som "kusk, kvægdreng, plovdreng, ansvarlig for overrisling af jorden, høstkarl - med le eller mejered - tømmerfragtmand, tærsker, sædrenser... [og] altmuligmand". 14 Familien levede enkelt i en lille hytte, men præsident Smith bemærkede senere: "Vi havde det ikke værre end tusindvis af andre mennesker, og ikke så slemt som mange andre". 15 Han lærte at arbejde hårdt og gøre sin pligt, at leve uden luksus, at prise Gud og at betale tiende af hele familiens tilvækst.

12 Joseph F. Smith skattede altid sin mors anstrengelser og ofre samt hendes uforlignelige kærlighed og tro. Han blev knust, da hun efter to måneders sygdom døde i en alder af 51 år. "Efter min moders død fulgte halvandet år - fra den 21. september 1852 til april som var en farefuld tid for mig", skrev han senere til en barndomsven. "Jeg var næsten som en komet eller ilter meteor uden tiltrækningskraft eller tyngdekraft til at holde mig i balance eller styre mig inden for rimelige grænser". 16 Hans "moster Mercy R. Thompson, som [han] altid ville elske og huske" 17, tog sig af hans videre opdragelse, og han glemte aldrig Brigham Youngs, Heber C. Kimballs og sin fars fætter George A. Smiths omsorg. Dette var mænd, erklærede Joseph F., "som jeg på grund af deres retskaffenhed og kærlighed til sandheden lærte at elske, som jeg elskede min fader". 18 Kaldet til at tjene i Hawaii. Da Det Første Præsidentskab ved generalkonferencen i april 1854 bekendtgjorde, at Joseph F. var blevet kaldet til at tage sammen med en gruppe missionærer, som snart skulle rejse, udøvede han den tro, som han havde samlet sig i sin barndom og "modtog med glæde" kaldelsen. Han mindedes senere: "Min fire år lange mission på Sandwich-øerne genoprettede min ligevægt og fastsatte de love og grænser, som siden har styret mit liv". 19 Ældste Joseph F. Smith ankom til Honolulu, Sandwich-øerne, (Hawaii) den 27. september 1854, omkring seks uger inden, han fyldte 16 år. Han blev tildelt Maui som sit område og blev snart ladt alene i Kula for at leve blandt befolkningen og lære deres sprog og kultur at kende. Den unge ældste "søgte ivrigt at få tungemålsgaven", erindrede han, "og ved hjælp af denne gave og studium kunne jeg 100 dage efter at være gået i land på disse øer tale med befolkningen på deres sprog, som jeg nu taler med jer på mit modersmål". 20 En usædvanlig talefærdighed i sproget satte ham i stand til personligt at tjene den hawaiianske befolkning. Skønt ældste Smith var ung, blev han udpeget til at præsidere på øen Maui, derefter i Hilo på øen Hawaii og senere på øen Molokai. Da han på Molokai pådrog sig en alvorlig feberlidelse og var alvorligt syg i tre måneder, plejede en kær søster, Ma Mahuhii, ham lige så kærligt, som var han hendes egen søn. Hun glemte ham aldrig, ej heller glemte han hende, og når de mødtes i årene efter, hilste de på hinanden med stor hengivenhed. "Den venlighed, som mange af de gode indfødte hawaiianere viste mig" 21, var et lyksaligt minde for ham. Ældste Joseph F. Smith forlod Hawaii i oktober 1857 og tog imod de stadig større ansvarsopgaver, som præsident Brigham Young overdrog ham. Han udførte en mission i England ( ) og endnu en mission i Hawaii (1864). Efter han vendte tilbage til Salt Lake City i 1864, blev han ansat på Kirkens historiske kontor, hvor han arbejdede under ledelse af ældste George A. Smith fra De Tolv Apostles Kvorum. Tjeneste i De Tolv Apostles Kvorum og Det Første Præsidentskab. Så i 1866 blev den 28-årige Joseph F. Smith, efter præsident Youngs anvisning, ordineret til apostel og kaldet som rådgiver til Det Første Præsidentskab. Han ærede præsident Young som

13 den mand, der var "blevet oprejst og støttet af den almægtige Guds magt, så han kunne fortsætte [profeten] Josephs mission og fuldføre det arbejde, som Joseph Smith havde etableret gennem sit liv". 22 Joseph F. Smith ønskede af hele sit hjerte at hjælpe med til at fremme dette "storslåede og herlige værk". 23 Han belærte således: "I har selv modtaget evangeliet, så gå ud og gør hele jeres pligt, ikke halvt, ikke delvist, men jeres fulde pligt". 24 Dette er den måde, hvorpå man fremmer "Zions interesser og oprettelsen af dens sag på jorden". 25 Foruden andre ansvarsopgaver som medlem af De Tolv Apostles Kvorum tjente han to gange som præsident for Den Europæiske Mission ( , 1877). Selv om Joseph F. Smiths formelle skolegang var begrænset, mestrede han et stort ordforråd og lærte at tale med myndighed og overbevisning. Den 24. juni 1866 talte han i Tabernaklet i Salt Lake City og, som ældste Wilford Woodruff fra De Tolv Apostles Kvorum nedskrev, "talte [han] om eftermiddagen i en time og et kvarter, og Guds kraft var over ham, og han udviste den samme ånd, som var over hans farbror, profeten Joseph Smith, og hans fader Hyrum Smith". 26 Ældste Joseph F. Smith blev kendt vidt og bredt for sine talers format og kraft. Han ønskede at undervise i overensstemmelse med Helligånden, "så de, som hører mig, må forstå mig". 27 Det er ikke "så meget den fejlfrie udtryksmåde som den ånd, der ledsager taleren, der vækker liv og lys i sjælen", belærte han. 28 "Jeg har altid forsøgt at få mine tilhørere til at føle, at jeg og mine fæller var fredsstiftere, som elskede fred og kærlighed, at det var vores mission at frelse og ikke ødelægge, men at opbygge og ikke nedbryde", skrev han engang til en søn, der var på mission. 29 Fra præsident Brigham Youngs død i 1877 og indtil Joseph F. Smith blev opretholdt som Kirkens præsident i 1901, arbejdede han uafbrudt for at vække liv og lys i de helliges sjæle og stifte fred og kærlighed. I de 24 år tjente John Taylor, Wilford Woodruff og Lorenzo Snow hver især som Kirkens præsident, og Joseph F. Smith blev kaldet som rådgiver i Det Første Præsidentskab under hver af disse præsidenter. Det var en tid, hvor de sidste dages helliges tro og levevis i høj grad blev misforstået, og i 1880'erne førte modstandere skånselsløse juridiske slag imod Kirken og dens medlemmer. "De vil ikke have, at vi religiøst eller på nogen anden måde skal være et folk, der adskiller sig fra eller er anderledes end resten af verden. De vil have, at vi skal identificere os og blande os med resten af verden, blive som dem og derved forpurre Guds hensigter", forklarede præsident Smith. 30 Ikke desto mindre bad præsident Smith indtrængende Kirkens medlemmer om at elske og tilgive deres fjender. Han belærte: "Når vi glemmer formålet med vores kald og lader hånt om vores pligt og giver igen øje for øje, gengælder ondt med ondt og forfølger, fordi vi bliver forfulgt, glemmer vi Herrens formaninger og de pagter, som vi har indgået med Gud om at holde hans befalinger". 31 Han mindede de modløse hellige om Guds tilsagn om, at Kirkens skæbne er at gå "fremad og opad, indtil Guds formål med sit store værk i de sidste dage er fuldbragt". 32 Joseph F. Smith blev meget tæt knyttet til dem, som han tjente sammen med. "Når jeg ser mine elskede søskende udtrykke tillid og kærlighed, går det mig lige til hjertet", sagde han. 33 Af hele sin omgangskreds satte han størst pris på sine bånd til sin elskede familie. For ham var det at være ægtemand og far det største af alle kald. Han elskede at være hjemme, at undervise sine børn, fortælle dem historier, synge, lege og more sig sammen med dem. Når han var bortrejst i embeds medfør, længtes han efter sine kære. I Hawaii skrev han den 1. april 1885 i sin dagbog: "Der

14 blæser en kraftig østenvind, som i et koldere klima ville være kold og barsk. Blæser det mildt eller ubarmhjertigt på mine kære? Har de det varmt eller koldt?... Er de sultne eller mætte? Er de blandt venner eller fjender, bekymrede eller fredfyldte? Stille, frygt ikke!" 34 Hans søn Joseph Fielding Smith mindedes den dyrebare tid, som han tilbragte sammen med sin far med at "drøfte evangeliets principper og modtage belæring, som kun han kunne give den. På denne måde blev fundamentet til min egen viden lagt i sandhed, så at også jeg kan sige, at jeg ved, at min Forløser lever, og at Joseph Smith er, var og altid vil være den levende Guds profet". 35 Han sørgede konstant for sin families timelige og åndelige behov og sørgede for, at man kunne mærke hans nærvær, hvad enten han var hjemme eller bortrejst. I sine optegnelser, breve og digte gav han udtryk for sin store hengivenhed til sine kære. "Min kære ledsagerinde", skrev han til sin hustru, da hun fyldte 39 år, "jeg holder mere af dig, skatter dig højere, du står mig nærmere, og jeg elsker dig mere i dag, end jeg gjorde... for tyve år siden. Hver time, hvert minut, hver uge, måned og hvert år styrker vores ægteskabsbånd, og hvert barn befæster det med et evigt segl". 36 Præsident Smith nærede stor kærlighed til templet og dets ordinancer, som muliggjorde evig forening af familier. "Hvem er der andre end de sidste dages hellige, som nærer nogen tanke om, at vi på den anden side af graven vil fortsætte med at leve i familieenheden?" 37 Den 6. april 1853, da han var 14 år gammel, havde han overværet, at grundstenene til templet i Salt Lake City blev lagt, og den 6. april 1892, da han var 53 år gammel, bad han bønnen i forbindelse med, at templets slutsten blev lagt. 38 Året efter, den 6. april 1893, indviede præsident Wilford Woodruff den storslåede bygning, som var det fjerde tempel i Utah. Da præsident Smith talte ved indvielsesceremonien, sagde han: "Dette er det sjette tempel [deri medregnet templerne i Kirtland og Nauvoo], men det er ikke slutningen". 39 Som Kirkens præsident indviede han grundene til templet i Cardston, Canada (den 27. juli 1913), og til templet i Laie, Hawaii (den 1. juni 1915). Tjenestegerning som Kirkens præsident. Den 17. oktober 1901, en uge efter præsident Lorenzo Snows død, ordinerede og indsatte De Tolv Apostles Kvorum Joseph F. Smith som den sjette præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Han tjente som præsident i 17 år, fra 1901 til I sin første tale til de hellige som Kirkens præsident sagde han: "Det er vores privilegium at leve tættere på Herren, hvis vi ønsker det, end vi nogensinde har gjort, så vi kan nyde godt af en større udgydelse af hans Ånd, end vi nogensinde har nydt, og så vi hurtigere kan få fremgang, hurtigere vokse i viden om sandheden og blive mere fast forankret i troen. Men alt dette afhænger af folkets øgede trofasthed". 40 Hans personlige besøg blandt de hellige, hans indsats for at styrke indføringen i fællesskabet samt undervisningen i de lokale ward, hans egen utrættelige forkyndelse af "den evige sandheds principper" var altsammen midler, som skulle "højne retskaffenheden, renheden og helligheden i folkets hjerte". 41 Han vidste, at kun et retskaffent, rent og helligt folk kunne hjælpe Frelseren med at tilvejebringe "helliggørelse af jorden og frelse for menneskeheden". 42 Kirkens medlemstal næsten fordobledes under præsident Smiths tjenestegerning, fra i 1901 til i Selv om størstedelen af medlemmerne stadig boede i det vestlige USA, følte præsident Smith en stærk tilknytning til medlemmerne i mange nationer. Han besøgte Europa i 1906 og var den første af Kirkens præsidenter, som gjorde dette i sit embede som

15 præsident; han tog tilbage dertil i 1910 og besøgte endvidere de hellige i Canada og på Hawaiiøerne. Han og hans rådgivere i Det Første Præsidentskab rådede medlemmerne til at være "trofaste og lydige mod deres regeringer og at være gode borgere", 43 samt at "blive i deres fædreland og danne menigheder af varig beskaffenhed". 44 Kirkens medlemmer blev ikke længere opfordret til at flytte til Utah for at samles med de hellige. Den første generation af hellige havde samlet sig i Zion ved geografisk at adskille sig fra verden for at oparbejde enhed og åndelig styrke. Præsident Smith lagde over for kommende generationer vægt på betydningen af at leve fredsommeligt midt i verden, mens man bevarer enhedens og den åndelige styrkes arv, hvilket gøres muligt gennem præstedømmets orden og ordinancer. Præsident Smith talte og skrev meget udførligt om præstedømmets uforlignelige kraft og stræbte efter at hjælpe alle medlemmer med at forstå betydningen deraf. Da Joseph F. Smith blev opretholdt som Kirkens præsident, var præstedømmekvorummernes mødeplan, lektioner og effektivitet forskellig fra ward til ward. Men præsident Smith forudså den dag, "hvor hvert råd i præstedømmet i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige vil forstå sin pligt, vil påtage sig sit ansvar, vil ære sin kaldelse og udfylde sin plads i Kirken". 45 Til generalkonferencen i april 1908 bekendtgjorde præsident Smith, at der var nye tiltag på vej "til gavn og fremgang for dem, der har tilknytning til diverse præstedømmekvorummer". 46 Han bekymrede sig særligt om Det Aronske Præstedømmes kvorummer. "Vi bør tage os af de drenge, der er blevet ordineret til diakoner, lærere og præster i Kirken", rådede han. 47 I løbet af de næste få år tildelte biskopperne unge præstedømmebærere vigtige opgaver, hvoraf mange nu er almindelig praksis. Både kvorummerne i Det Aronske og i Det Melkisedekske Præstedømme blev styrket, da regelmæssige ugentlige præstedømmemøder året rundt blev indført, og en central kirkekomité udgav standardiserede studiekurser til kvorummerne. Præsident Smith lagde stor vægt på hjemmeundervisning. "Jeg kender ikke til nogen pligt, der er mere hellig eller mere nødvendig, hvis den udføres, som den skal, end den pligt, som lærerne har til at besøge dette folks hjem, bede med dem, formane dem til dyd, ære, enighed, kærlighed, til tro på og trofasthed mod Zions sag" sagde han. 48 For yderligere at styrke familierne i Kirken præsenterede han og hans rådgivere i Det Første Præsidentskab i 1915 Kirken for et ugentligt hjemmeaftenprogram og opfordrede forældre til at bruge denne tid til at belære deres børn om Guds ord. Dette var ligeledes en periode med betydelig fremgang i hjælpeorganisationerne. Hovedbestyrelserne for Søndagsskolen, Unge Mænds og Unge Pigers organisationer og Primary var begyndt at udgive standardiserede studiekurser. Deres lektioner, bemærkede præsident Smith, førte unge medlemmer "til større erfaringer med og bedre forståelse af Jesu Kristi evangeliums principper". 49 For at tage hånd i hanke med den udfordring, som de unges øgede fritid medførte, blev drengespejderprogrammet indført for unge mænd, og et nyt Bikubeprogram blev udviklet til unge piger. Hjælpeforeningen, som siden 1902 havde opfordret stavene til at skrive lektioner til søstrene, begyndte at udgive standardiserede lektioner i 1914 og særlige budskaber for besøgslærerinder i Disse nyskabelser blev en del af det nye Relief Society Magazine (Hjælpeforeningsblad) og satte kvinder i Hjælpeforeningen bedre i stand til "at sørge for Zions

16 mødres og døtres åndelige, mentale og moralske velfærd". 50 For præsident Smith var det af afgørende betydning, at hjælpeorganisationerne arbejder i harmoni med præstedømmelederne for at undervise i evangeliet og styrke fællesskabets bånd blandt medlemmerne. "Således trækker vi alle læsset for at opbygge Kirken". 51 En af de største udfordringer, som Joseph F. Smith mødte, var at takle misforståelserne om Kirken og den forfølgelse, som blev rettet mod den. Men han erklærede, at bagvaskernes anstrengelser "blot indirekte har været det middel, som har fremmet værket i verden. De har henledt verdens opmærksomhed på os, og det er lige det, som vi ønsker... Vi ønsker, at verden skal få kendskab til os. Vi ønsker, at de skal lære vore lærdomme at kende, forstå vores tro, vore formål samt Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges organisation". 52 Præsident Smiths forhåbninger begyndte gradvist at gå i opfyldelse, og Kirken vandt større respekt i USA og andre lande. For at få nøjagtige oplysninger om Kirkens tro og historie ud til turister i Salt Lake City oprettede Kirken i 1902 sit første besøgscenter på Tempelpladsen. Det første år, det var i drift, blev Bureau of Information and Church Literature (kontoret for information og kirkelitteratur) besøgt af et overvældende antal på over gæster. I 1904 havde bureauet brug for flere til at arbejde der samt en større bygning. I 1911 afholdt Tabernakelkoret meget roste koncerter i 25 byer i det østlige og centrale USA, blandt andet en særlig koncert i Det Hvide Hus for USA's præsident og hans gæster. Præsident Smith lovede, at "Herren vil ophøje og prise os så meget desto mere for verden og lade os indtage vores rigtige position og status på jorden" i forhold til medlemmernes "øgede trofasthed" og villighed til at blive "mere fast forankrede i troen". 53 Han formanede derfor bestandigt de hellige til at forankre sig mere i deres egen historie og lærdomme. Præsident Smith igangsatte genudgivelsen af Joseph Smiths History of the Church og fremmede indsamlingen af pionerdagbøger og manuskripter til Kirkens arkiver. Han bemyndigede ligeledes Kirkens embedsmænd til at opkøbe historiske grunde, der havde kirkehistorisk betydning for de sidste dages hellige, deriblandt Carthage fængslet i Illinois, hvor profeten Joseph Smith og hans bror Hyrum led martyrdøden i 1844 (1903); en del af tempelgrunden i Independence, Missouri (1904); gården i Vermont hvor Joseph Smith blev født i 1805 (1905) samt Joseph Smith seniors gård i Manchester, New York, hvor den lund ligger, hvor profeten første gang så Faderen og Sønnen (1907). Han bar dette vidnesbyrd: "Der er noget helligt over de steder, for mig og for alle, tror jeg, som har accepteret profeten Joseph Smiths guddommelige mission". 54 Præsident Joseph F. Smith lærte de sidste dages hellige at ære profeten for "så at sige at have løftet evighedens slør fra deres øjne". 55 Præsident Smith forsøgte ligeledes selv at forstå og undervise i Jesu Kristi evangeliums omfattende sandheder. Hans breve til familie og venner, hans ledende artikler og svar på spørgsmål i Kirkens blade samt hans taler var alle betydningsfulde anledninger til at gøre rede for lærdomme. Da han og hans rådgivere i Det Første Præsidentskab følte, at grundlæggende lærdomme kunne misforstås af Kirkens medlemmer eller andre, sammensatte og udgav de præciserende forklaringer. "The Origin of Man" ("Menneskets herkomst", o.a.) (november 1909) 56 og "The Father and the Son: A Doctrinal Exposition by the First Presidency and the Twelve" ("Faderen og Sønnen: En doktrinær forklaring fra Det Første Præsidentskab og De Tolv", o.a.) (juni 1916) blev vigtige redskaber til at undervise de sidste

17 dages hellige om vores forbindelse med vor himmelske Fader og Jesus Kristus. "Fra min ungdom af har [jeg] stræbt efter... at være... en fredsstifter, en retfærdighedens prædikant og ikke kun forkynde retfærdighed gennem ord, men gennem gerning", 58 sagde præsident Smith. Fra han var 15 år gammel og indtil hans død som 80-årig, holdt han hundredvis af taler og foredrag om evangeliet for at hjælpe de hellige med at forstå og efterleve Jesu Kristi lærdomme. Med hensyn til hans evne til at undervise sagde Charles W. Nibley: "Hvem ville kunne måle sig med ham som en retfærdighedens forkynder? Han var den bedste, jeg nogensinde har hørt - stærk, magtfuld, utvetydig og tiltalende. Det var storslået, som den levende sandheds og hans brændende vidnesbyrds ord udstrømmede fra ham". 59 Joseph F. Smith glædede sig, når Kirkens medlemmer gav agt på hans advarsler og formaninger som Guds profet. De helliges villighed til at gå frem i "retskaffenhed, renhed og hellighed" havde den største betydning for ham. 60 Han førte an med sin egen ydmyghed og lærevillighed. "Jeg er kun et barn, jeg er kun ved at lære", sagde han i "Jeg håber inderligt, at der, efterhånden som jeg lærer lidt ad gangen, linie på linie, bud på bud, lidt her og lidt der, dag for dag, måned for måned og år for år, vil komme en tid, hvor jeg virkelig vil have lært sandheden at kende, og at jeg vil kende den, som Gud kender den, og blive frelst og ophøjet i hans nærhed". 61 Han blev altid respekteret for sin frimodighed og forvisning og blev især æret for sin næstekærlighed. Mrs. Koleka, en af hans kære bekendte fra Hawaii, priste ham som "den højeste Guds tjener, manden med det åbne hjerte fyldt med kærlighed". 62 Han havde lært "ikke kun at forkynde retfærdighed gennem ord, men gennem gerning", 63 ved flittigt at søge at "blive Jesus Kristus lig". 64 I de sidste måneder af præsident Smiths liv følte han en særlig modtagelighed for Ånden. "Nok har jeg fysiske lidelser, men det forekommer mig, at min åndelige tilstand ikke blot er urokkelig som førhen, men udvikler sig og vokser", 65 sagde han i april Da han et halvt år senere, den 3. oktober 1918, sad på sit værelse og overvejede skrifterne og "reflekterede over det store sonoffer, som blev tilvejebragt af Guds Søn til verdens forløsning", 66 modtog han en storslået tilkendegivelse vedrørende Frelserens besøg hos de døde, mens hans legeme lå i graven. Åbenbaringen, der senere blev kaldt åbenbaringen om de dødes forløsning og blev optaget som hellig skrift i Lære og Pagter 138, er en passende slutsten for en profets liv, som uophørligt forkyndte om vigtigheden af at bringe livets og frelsens plan til alle Guds børn. Guds herlighed, menneskets guddommelige herkomst og dets afhængighed af Gud, vigtigheden af lydighed og hellige ordinancer, hengiven taknemmelighed og trofast opofrelse - dette var emner, som præsident Smith gang på gang flettede sammen. Han omtalte sjældent ét enkelt evangelisk princip separat fra hele livets og frelsens plan. I én enkelt tale kunne han forkynde evangeliet i dets fylde, nogle gange i én enkelt sætning, og han fokuserede altid på vigtigheden af at kende Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. "Det er gennem den kærlighed, som vi nærer til dem, og gennem vores ønske om at leve i harmoni med deres betingelser og om at blive ligesom dem, at vi kan elske hinanden og have større glæde ved at gøre godt, end vi nogensinde kunne have ved at gøre ondt". 67 Noter

18 1. Deseret News: Semi-Weekly, 25. apr. 1882, s Evangeliske lærdomme, s I Conference Report, apr. 1902, s Millennial Star, juni 1840, s Millennial Star, juni 1840, s Se Evangeliske lærdomme, s History of the Church, 2: I Brian H. Stuy, red., Collected Discourses Delivered by President Wilford Woodruff, His Two Counselors, the Twelve Apostles, and Others, 5 bind, , 5: Joseph F. Smith's Journal, Leeds, 13. apr. 1861, originalhåndskrift, s. 5; Kirkens historiske afdelings arkiver, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 10. I Deseret News: Semi-Weekly, 25. apr., s. 1; nutidig engelsk retskrivning. 11. I Collected Discourses, 2: I Deseret News: Semi-Weekly, 10. juli 1883, s Joseph F. Smith's Journal, s. 18; nutidig engelsk retskrivning; Kirkens historiske afdelings arkiver, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. 14. "Editor's Table - In Memoriam, Joseph Fielding Smith, ( )", Improvement Era, jan. 1919, s Life of Joseph F. Smith, saml. Joseph Fielding Smith, 1938, s Joseph F. Smith to Samuel L. Adams, 11. maj 1888, Truth and Courage: Joseph F. Smith Letters, red. Joseph Fielding McConkie, s "Editor's Table - In Memoriam", s I James R. Clark, saml., Messages of the First Presidency of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 6 bind, , 5: Joseph F. Smith to Samuel L. Adams, s I Conference Report, apr. 1900, s. 41.

19 21. I Messages of the First Presidency, 4: Se Evangeliske lærdomme, s Evangeliske lærdomme, s I Collected Discourses, 2: Evangeliske lærdomme, s Journal of Wilford Woodruff, 24. juni 1866, Kirkens historiske afdelings arkiver, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige; nutidig retskrivning. 27. Evangeliske lærdomme, s Se Evangeliske lærdomme, s Joseph F. Smith to Hyrum M. Smith, 18. maj 1896, Truth and Courage, s Deseret News: Semi-Weekly, 2. okt. 1883, s Deseret News: Semi-Weekly, 7. nov. 1882, s Deseret News: Semi-Weekly, 25. apr. 1882, s Life of Joseph F. Smith, s Life of Joseph F. Smith, s Citeret i Bryant S. Hinckley, "Greatness in Men: Joseph Fielding Smith", Improvement Era, juni 1932, s Life of Joseph F. Smith, s "General Conference of the Relief Society", Relief Society Magazine, juni 1917, s H. W. Naisbitt, "Temple Building", Contributor, apr. 1892, s I Collected Discourses, 3: I Conference Report, okt. 1901, s I Conference Report, okt. 1901, s I Messages of the First Presidency, 4:155.

20 43. I Messages of the First Presidency, 4: I Messages of the First Presidency, 4: Evangeliske lærdomme, s I Conference Report, apr. 1908, s I Conference Report, apr. 1908, s Se Evangeliske lærdomme, s Se Evangeliske lærdomme, s Evangeliske lærdomme, s Deseret Weekly, 9. jan. 1892, s I Conference Report, okt. 1908, s I Conference Report, okt. 1901, s I Conference Report, okt. 1906, s Deseret News: Semi-Weekly, 27. feb. 1883, s "The Origin of Man, by the First Presidency of the Church", Improvement Era, nov. 1909, s "The Father and the Son: A Doctrinal Exposition by the First Presidency and the Twelve", Improvement Era, aug. 1916, s Se Evangeliske lærdomme, s Se Evangeliske lærdomme, s I Conference Report, okt. 1901, s I Conference Report, apr. 1916, s Life of Joseph F. Smith, s Gospel Doctrine, s Se Evangeliske lærdomme, s. 360.

21 65. I Conference Report, apr. 1918, s Lære og Pagter 138: I Collected Discourses, 3:218. Joseph F. Smith, sjette præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Maleri af A. Salzbrenner.

22 Kapitel 1 Jeg ved, at min Forløser lever Gennem Helligåndens vidnesbyrd kan vi hver især vide, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn. Fra Joseph F. Smiths liv I mere end et halvt århundrede tjente præsident Joseph F. Smith som et særligt vidne om Frelseren i medfør af sine embeder som apostel, rådgiver i Det Første Præsidentskab og som Kirkens præsident. Hans vidnesbyrd - som blev forkyndt fra talerstole hjemme og i udlandet, i Kirkens råd og i sin egen familie - vidnede om et hjerte og en sjæl, der var Jesus Kristus og hans herlige evangelium hengivent. Han var veltalende, og hans budskab var tydeligt: "Som Guds tjener ønsker jeg, uafhængig af alle andre menneskers og alle bøgers vidnesbyrd, der er skrevet, at sige, at jeg har modtaget Helligåndens vidnesbyrd i mit eget hjerte, og jeg vidner for Gud, engle og mennesker, uden frygt for konsekvenserne, om, at jeg ved, at min Forløser lever, og at jeg skal se ham ansigt til ansigt og stå sammen med ham i mit opstandne legeme på denne jord, hvis jeg er trofast, for Gud har åbenbaret det for mig. Jeg har modtaget dette vidnesbyrd, og jeg bærer mit vidnesbyrd, og mit vidnesbyrd er sandt". 1 Ved hans livs afslutning blev der afholdt en særlig begravelseshøjtidelighed på kirkegården i Salt Lake City, hvor medlemmer fra Tabernakelkoret i hyldest sang en af hans yndlingssalmer, "Han lever, vor Forløser stor". For ham var denne sætning hele essensen i hans tro og kernen i hans profetiske budskab: "Jeg ved, at min Forløser lever. Jeg føler det i enhver fiber i min krop. Jeg er lige så sikker på det, som jeg er på min egen eksistens. Jeg kan ikke føle mig mere overbevist om min egen eksistens end om, at min Forløser lever." 2 Følgende vidnesbyrd er hentet fra en tale, som præsident Smith holdt til en konference i Weber Stake den 18. oktober Joseph F. Smiths lærdomme Frelserens liv og lærdomme er bevis på hans guddommelighed. Vi er alle bekendt med historien om vor Frelser, som den står skrevet i Det Nye Testamente, hvordan han blev født af en jomfru, at han voksede op blandt sine brødre til at blive en mand, og hvilke storslåede ting han gjorde i kraft af sin salvelse og mission, selv i sin barndom; hvordan han belærte de lovkyndige og lærerne i synagogen og i templet, og hvordan han forbløffede dem, der forsøgte at holde ham for en synder for et ords skyld. Vi er alle bekendt med den kraft, som han udviste, da han helbredte de syge, gav de blinde synet tilbage og de døve hørelsen, og da han rensede de spedalske og fik de lamme til at springe højt af glæde. Vi er bekendt med de lærdomme, som han underviste i. Og jeg har altid syntes, at der ikke behøver at være noget yderligere bevis på Jesu Kristi guddommelighed end den lære, som han

23 underviste i: At mennesker skal elske dem, der hånligt forfølger dem, og at de skal gengælde ondt med godt. Indtil hans tid var den lære, som verden belærte om: "Øje for øje og tand for tand" [Matt 5:38]. Dette var tidens filosofi. Men Jesus belærte om lige det modsatte. Han indskærpede sine disciple, at de ikke måtte gengælde ondt med ondt, men at de skulle gengælde ondt med godt. "Slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til" [Matt 5:39]. Denne lære var ny for verden. Det er en lære, som ikke er i overensstemmelse med menneskets faldne tilstand... Derfor kommer det ikke fra mennesker. Mennesker kunne ikke belære om sådan en lære og efterleve den i deres liv uden inspiration og kraft fra det høje. "Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes" [Matt 5:3-6]. Læs bjergprædikenen [se Matt 5-7], og spørg derefter jer selv, om den ikke overgår alt, som mennesker nogensinde har belært om. Den bekræfter min tro på, at Jesus ikke blot var en mand, men at han var Gud åbenbaret i kødet. Det er læren om det evige liv, ved hvilken et menneske aldrig skal dø, hvis det følger den, ved hvilken man vil vandre på skønne stier, hvis man holder sig dertil, og ved hvilken man, hvis man holder sig dertil, skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre en fri. Så kommer vi til den dag, hvor Herren blev bragt for rådet, da en, som han havde udvalgt til apostel og vidne om ham, blev forræder og forrådte ham til hans fjender. De kom ud med sværd og knipler for at pågribe fredens mand, den mand, som forbød vold, som aldrig havde løftet sin stemme eller sin hånd mod de uskyldige og de gode, og sandelig heller ikke mod noget menneske, undtagen mod deres ugudelige skikke og misgerninger - de kom ud for at tage ham til fange og føre ham gennem en skinproces, så de kunne finde en grund til at dømme ham til døden. Ved én lejlighed, da han havde undervist folket i disse retfærdige principper og bevidnet, at han var Guds Søn, samlede de sten op for at stene ham. Jesus svarede: "Mange gode gerninger fra Faderen har jeg vist jer; hvilken af de gerninger vil I stene mig for?" [Joh 10:32]. Han havde ikke begået nogen onde gerninger blandt dem. Alt det, som han havde gjort, var godt, og dog søgte de at slå ham ihjel. Da Peter, som blev oprørt, trak sit sværd og huggede øret af ypperstepræstens tjener, irettesatte Jesus ham og sagde: "Stik dit sværd i skeden! For alle, der griber til sværd, skal falde for sværd" [Matt 26:52]. Midt under sin rettergang, da han blev hånet, da han blev slået, da han blev kronet med en tornekrone, og da han blev spottet, spottede han ikke igen, men underkastede sig ydmygt sin skæbne og led det, som Gud tillod de ugudelige at forvolde ham. Han blev bragt i situationer, hvor den lære, som han underviste i, kunne blive sat på prøve, og i dem alle beviste han sine lærdommes ægthed. Selv midt under sine pinsler på korset råbte han: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør" [Luk 23:34]. Jeg spørger: "Er dette sandt?" Hvis det er sandt, så siger jeg, at intet menneske kunne udtale ord som disse på et sådant tidspunkt. Det krævede selve Guds kraft og Ånd, og kærlighed, nåde, næstekærlighed og tilgivelse. Jeg bærer mit vidnesbyrd til jer om, at et menneske, som kunne bede Gud om at tilgive dem, der havde