Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
|
|
- Morten Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil 3. Kompetencer 3.1 Faglige kompetencer 3.2 Almene kompetencer 3.3 Personlige kompetencer 4. Læring og undervisning 4.1. Studiestruktur 4.2 Fagligt indhold 4.3 Arbejdsformer 4.4 Udprøvning
2 Side 2 af 6 1. Formål Der er to overordnede formål med Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation. Det ene er at give de studerende en bredt funderet, selvstændig erhvervskompetence inden for uddannelsens områder, og det andet er at kvalificere dem til at fortsætte studiet på cand.ling.merc-uddannelsen eller andre videregående uddannelser. 2. Erhvervsprofil Det særlige ved BA-uddannelsen med to fremmedsprog er at bachelorerne kombinerer beherskelse af ét fremmedsprog og gode praktiske sprogkundskaber i endnu et fremmedsprog med solid viden om centrale politiske, sociale, kulturelle og erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold i begge fremmedsprogslande samt viden om kommunikation på tværs af sprog- og kulturgrænser. Det sætter dem i stand til at arbejde tværkulturelt og kommunikere professionelt både på dansk og på fremmedsprogene. De er således i stand til at bistå internationalt orienterede private og offentlige virksomheder og organisationer med varetagelsen af en lang række fremmedsproglige kommunikationsopgaver såsom kultur- og nyhedsformidling, markedsføring, eksport og turisme. 3. Kompetencer 3.1 Faglige kompetencer De faglige kompetencer som en BA opbygger i løbet af uddannelsesforløbet, består for begge sprogfags vedkommende af: En grundlæggende faglig Viden om: Sprogets og teksters struktur samt gældende sprogbrugskonventioner i forskellige kommunikationssituationer Kommunikation og formidling generelt, herunder interkulturel kommunikation Strategier for løsning af sproglige kommunikationsproblemer Erhvervs- og samfundsrelaterede forhold i fremmedsprogslandet ( -landene) og Danmark Færdigheder i at: Forstå fremmedsproget som det tales og skrives i medierne og i virksomheders og organisationers dagligdag Tale fremmedsproget naturligt og flydende med en høj grad af grammatisk og fonetisk korrekthed samt med anvendelse af relevant ordforråd Formulere sig skriftligt på fremmedsproget i overensstemmelse med sprogets normer og de gældende konventioner Tilpasse tekster til den givne kommunikationssituation, dvs. den relevante målgruppe og tekstens funktion Benytte relevante hjælpemidler, herunder IT-baserede Differentiering mellem bifag og hovedfag Uddannelsens første 4 semestre er fælles for hoved- og bifag. Herefter er bifaget afsluttet.
3 Side 3 af 6 På de sidste 2 semestre læses kun hovedfag og valgfag (jf. afsnit 4.1 om studiestrukturen nedenfor), og som hovedregel vælger de studerende at læse en væsentlig andel af deres valgfag inden for hovedfaget. En bachelor har således typisk brugt ca. dobbelt så lang tid på sit hovedfag som på sit bifag og har derfor, hvad angår de ovenfor anførte dimensioner, et klart højere, mere professionelt sprogligt niveau i hovedfaget end i bifaget. I sit hovedfag er en bachelor eksempelvis i stand til at oversætte mere komplicerede fagsproglige tekster, udføre sprogrevision og argumentere for sproglige valg. 3.2 Almene kompetencer Bachelorerne har udviklet deres generelle akademiske kompetencer således at de er i stand til at identificere og formulere fagrelevante problemstillinger indsamle relevant information og sætte sig ind i en omfattende faglig litteratur til belysning af problemer og data samt forholde sig til, skabe sig overblik over, analysere og strukturere de fundne data anvende relevante teorier, værktøjer og metoder på de pågældende problemstillinger samt argumentere logisk for og formidle den eller de valgte løsninger 3.3 Personlige kompetencer Bachelorerne har udviklet deres personlige og interpersonelle kompetencer således at de er i stand til at arbejde selvstændigt og samarbejde konstruktivt og målrettet i grupper give og modtage kritik på en saglig og konstruktiv måde tage ansvar for deres egen læreproces 4 Læring og undervisning Ved tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen har målene stået i centrum som styrende faktor. Dette indebærer at der, således som det fremgår af afsnit 2 og 3, er formuleret såvel uddannelsesmål som faglige mål og mål for de almene og personlige kompetencer. Der er desuden formuleret konkrete mål for de enkelte kurser til nærmere udfyldning af de rammer som de overordnede mål udgør. For at sikre at de færdige bachelorer opfylder disse mål i tilstrækkelig grad er hele prøvestrukturen tilrettelagt på en sådan måde at alle væsentlige måldimensioner i uddannelsen udprøves på hensigtsmæssig vis. Se nærmere under punkt 4.4. nedenfor. For at støtte de studerende bedst muligt i deres arbejde hen imod opfyldelse af målene vælges der på uddannelsen varierede, aktiverende undervisnings- og arbejdsformer der fremmer de studerendes læreproces og evne til at arbejde metodisk og ræsonnerende, jf. afsnit 4.3. nedenfor.
4 Side 4 af Studiestruktur Uddannelsen består af følgende fagblokke: Hovedfag i et fremmedsprog Bifag i et andet fremmedsprog Fællesfag Valgfag De enkelte blokkes vægt i ECTS og deres placering på semestre fremgår af følgende oversigt: 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. I alt Hovedfag Bifag Fællesfag 30 Sprog og kommunikation Virksomheden i samfundet Sprog på tværs Internet og databaser Valgfag I alt Fællesfag Fællesfagene udgør den fælles basis for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation uanset fagkombination. I disse fag erhverver de studerende en grundlæggende viden om sprog og kommunikation som de bygger videre på i deres hoved- og bifag. De får indsigt i de grundlæggende betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed, således at de er rustet til at indgå i forskellige funktioner i erhvervslivet, og de trænes i anvendelse af internettet og sprogteknologiske værktøjer. Fællesfagene er fordelt over de første semestre på en sådan måde at der etableres den bedst mulige sammenhæng med aktiviteterne i hoved- og bifag. Bifag Undervisningen i bifagssproget afsluttes efter 4. semester. Hovedfag Hovedfagssproget læses i alle 6 semestre hvor de studerende i et progressivt forløb til stadighed uddyber og supplerer deres kompetence på centrale områder. Valgfag Den ret store valgfagsblok på semester giver de studerende mulighed for at skabe deres egen profil i overensstemmelse med deres interesser og fremtidige erhvervsønsker.
5 Side 5 af 6 Studiets 3. år er, som det fremgår ovenfor, koncentreret om hovedfaget og valgfagene, og det er også her mange studerende indlægger et udlandsophold i studiet. 4.2 Fagligt indhold Hoved- og bifag (1. 4. semester) I centrum for sprogfagene står på den ene side fremmedsprogets struktur (dvs. grammatik og fonetik), tekst- og kommunikationsanalyse og gældende sprogbrugskonventioner, og på den anden side centrale politiske, sociale, kulturelle samt erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold i fremmedssprogslandet. I vekselvirkning med opbygningen af viden på disse områder trænes de studerendes færdigheder i at forstå, tale og skrive fremmedsproget med henblik på at opbygge de kompetencer der er anført under punkt 3.1 ovenfor. Der lægges vægt på at skærpe de studerendes opmærksomhed over for kultur- og systembetingede forskelle mellem fremmedsprogslandet og Danmark og give dem metoder til at håndtere deraf følgende sproglige kommunikationsproblemer på en hensigtsmæssig måde. Specielt vedr. hovedfag (5. 6. semester) I hovedfaget udbygges de studerendes sprogteoretiske indsigt bl.a. med henblik på udførelse af sprogrevision, og den viden de i løbet af de første 4. semestre har erhvervet om erhvervs- og samfundsrelaterede forhold, uddybes både i bredden og i dybden. Færdighederne inden for mundtlig og skriftlig sprogproduktion styrkes yderligere bl.a. ved i større omfang at inddrage fagsproglige områder og tekster. Hovedfaget afsluttes med et bachelorprojekt med fokus på en interkulturel problemstilling, jf. nedenfor under afsnit 4.4 udprøvning. Fællesfag Der sættes fokus på følgende fire områder: Forholdet mellem sprog, kommunikation og kultur Videnskabsteori og centrale discipliner inden for teoretisk og anvendt sprogvidenskab Grundlæggende betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed Anvendelse af internettet og sprogteknologiske værktøjer. Valgfag De studerende kan inden for nogle nærmere fastlagte rammer vælge valgfag blandt de fag studienævnet udbyder, eller efter forudgående godkendelse få meritoverført fag taget på Handelshøjskolens økonomiske fakultet eller andre uddannelsesinstitutioner i ind- eller udland. Indholdet af valgfagsblokken for den enkelte bachelor er derfor helt individuelt. 4.3 Arbejdsformer
6 Side 6 af 6 Der lægges vægt på anvendelse af arbejdsmetoder der aktiverer de studerende og giver dem mulighed for at arbejde selvstændigt og udvikle deres kompetence på de områder der anført under generelle kompetencer og personlige kompetencer under punkt 3 ovenfor. Adskillige af disse delkompetencer styrkes gennem problem- og projektorienteret arbejde, og projektarbejdsformen spiller derfor en væsentlig rolle som udprøvningsform i uddannelsen idet hovedfaget afsluttes med et gruppeprojekt udarbejdet med vejledning fra underviseren. I uddannelsen indgår også andre former for større selvstændige opgaver, såsom synopser, seminaropgaver og caseopgaver. Synopser praktiseres som en kort præsentation af en problemstilling der uddybes til en mundtlig prøve, og de udarbejdes ofte individuelt; den afsluttende mundtlige prøve i bifaget er baseret på en individuelt udarbejdet synopsis. Afviklingen af seminaropgaver indebærer ud over en skriftlig rapport også en mundtlig fremlæggelse med opponering og diskussion. Med caseopgaver trænes evnen til at forholde sig til erhvervsrelevante problemstillinger. Holdundervisningen giver mulighed for at anvende forskellige arbejdsformer, herunder diskussion af problemstillinger og opgaveløsninger, studenterfremlæggelser, rollespil og gruppearbejde om forskellige øvelser. Fællesforelæsninger afholdes i begrænset omfang, fortrinsvis for at introducere og give overblik over et bestemt stofområde. 4.4 Udprøvning Der anvendes et bredt spektrum af prøveformer som tilsammen sikrer at de færdige bachelorer i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af de både faglige, almene og personlige kompetencer som det er uddannelsens mål at give dem. Med de afsluttende prøver udprøves alle de centrale skriftlige og mundtlige kompentencer, og her spiller projekteksamen en betydelig rolle. I det afsluttende bachelorprojekt i fremmedsprog identificeres en situation der rummer en interkulturel problemstilling som er relevant for en virksomhed eller organisation og der redegøres skriftligt for væsentlige aspekter af denne problemstilling. Inden for denne undersøgelse beskrives en formidlingssituation hvor udvalgte aspekter af problemstillingen præsenteres for en nærmere defineret fremmedsproget målgruppe. Denne beskrivelse danner grundlag for en individuel mundtlige præsentation ved den mundtlige prøve. Der er således tale om et projekt der dækker mange væsentlige aspekter af den samlede uddannelse. Undervejs i uddannelsen udprøves langt de fleste kurser desuden separat. Her anvendes ud over de mere traditionelle skriftlige og mundtlige prøver og tests også udprøvning i form af en portefølje bestående af flere opgaver afleveret i løbet af kurset, et seminarforløb, en mundtlig fremlæggelse (evt. kombineret med et krav om en vis tilstedeværelsesprocent) eller en større hjemmeopgave.
Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.
Læs mereKvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2.
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereUddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.
OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
Læs mereUddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.
OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES OG ARTS Med
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereNB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester
Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereGrafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point
Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Mål Med udgangspunkt i teori inden for grafisk design skal kurset kvalificere de studerende til at kunne analysere samspillet mellem form
Læs mereNB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester
Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte
Læs mereVirksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation
Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereIndhold: INDHOLDSFORTEGNELSE
STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
Læs mereVirksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation
Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereEngelsk mundtlig kommunikation
DET HUMANISTISKE FAKULTET 30-11-2018 17:51 FAGBESKRIVELSE Engelsk mundtlig kommunikation Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel Ansvarligt studienævn Udbudssteder Niveau Udbudsterminer Overordnet målbeskrivelse
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1... 3 KAPITEL 2... 8 KAPITEL 3... 9 KAPITEL 4... 13 KAPITEL 5... 21 KAPITEL 6... 22
STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2012 BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I TO FREMMEDSPROG VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Studieordningen er
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereRettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier
Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereRettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereGælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag
Læs mereat anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international erhvervskommunikation.
OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2010 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET, OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Med hensyn til
Læs mereBachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereHovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
BA i Kommunikation, AAU Besvaret af: 17 Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger? (1 =i meget lav grad, 2 = i
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mere2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereIndhold: INDHOLDSFORTEGNELSE
STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus
Læs mereTILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE
TILLÆG TIL STUDIEORDNING FOR RELIGION: PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING FOR RELIGIONSSTUDERENDE Tillægget for Propædeutisk sprogundervisning for religionsstuderende indeholder studieordninger for de propædeutiske
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereReligion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING
STUDIEORDNING 2009 Religion TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tillæg til studieordning
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereLinjebeskrivelse for Strategisk kommunikation
Linjebeskrivelse for Strategisk kommunikation Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i Almen Erhvervsøkonomi (HA) 1 af 7 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereat anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international virksomhedskommunikation.
27-01-2011 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2011 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES OG
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereRettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere
Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere Rettelserne vedrører kandidattilvalg i tysk: 40 Sprogbeskrivelse opdeles
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi 2011 Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013 Der er indgået en aftale med CRS (Center for Rehabilitering
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereLinjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding
Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 8 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereRevideret August 2009
Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET
Læs mere14. Kulturanalyse 1: Kulturforståelse og interkulturel kommunikation (Cultural Analysis 1)
Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og arabisk 2011 samt bacheloruddannelsen i interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog 2011 Rettelserne vedrører timetal
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereRoskilde Universitet
tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereIndstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.
Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Dekanen har den 3. november 2009 godkendt rettelsesark for BA 2009 i Engelsk. Rettelserne træder i kraft per 1. februar 2010
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mere14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset
Rettelsesblad til Studieordning 2010 Engelsk Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Studieordning 2010, revideret 2013 Bacheloruddannelsen Centralt fag og Tilvalg Gælder fra efterårssemestret 2014
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN
STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i indoeuropæisk 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i indoeuropæisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING PR. 1 SEPTEMBER 2008 FOR BACHELORUDDANNELSEN I ET FREMMEDSPROG OG EUROPÆISKE STUDIER VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET
Opdateret d. 11.3.09 STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1 SEPTEMBER 2008 FOR BACHELORUDDANNELSEN I ET FREMMEDSPROG OG EUROPÆISKE STUDIER VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Studieordningen er udarbejdet
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereFagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen
Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereLinjebeskrivelse for International Business
Linjebeskrivelse for International Business Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i Almen Erhvervsøkonomi (HA) 1 af 7 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mere