Udviklingsplan for del nasre

Transkript

1 Udviklingsplan for del nasre sundhedsvaesen H0rsholm Kommune, 2016

2 toh0r5holm KOMMUNE August 2016 Center for Sundhed og Omsorg Center for B0rn og Voksne horsholm.dk

3 Indhold Klar til fremtidens sundhedsudfordringer 4 En plan for fremtidens udvikling 5 Forslag til indsatser 6 Besparelsespotentiale for udviklingsplanen 7 Vigtigheden af mental sundhed 8 Tidlig opsporing og indsats kan betale sig 8 Konklusioner fra analysen 10 Det naere somatiske sundhedsva sen 10 Den aaldre medicinske patient 10 Kronisk sygdom 11 Kraaft-rehabilitering 11 Det naare psykiatriske sundhedsvaasen 11 Sammenhaang, evidens og kvalitet 12 Indsatsen for bprn og unge med psykisk sygdom 12 Indsatsen for voksne, heriblandt aaldre, med psykisk sygdom 12 Bilagsoversigt 13

4 Klar til fremtidens sundhedsudfordringer Det danske sundhedsvaesen er i en rivende udvikling. Sygehusene centraliseres og specialiseres, patienterne indlaegges kortere tid, og der bliver flere og flere aeldre, kroniske patienter og bade b0rn, unge og voksne med psykiatriske diagnoser. Det stiller store krav til de sundhedstilbud, som regioner, praktiserende laager og vi her i H0rsholm Kommune sammen skal kunne levere taet pa borgeren i det sakaldte naere sundhedsvaesen. For som borger i Fl0rsholm Kommune skal man kunne forvente en god, tryg og sammenhaengende indsats, hvis man bliver syg. Man skal kunne regne med stptte til at forebygge sygdom, fa behandling og komme tilbage til hverdagen efter et laangere sygdomsforl0b. Alt sammen gerne sa taet pa ens hjem og dagligdag som muligt. Det gaelder uanset, om man har kraeft eller skizofreni, diabetes eller depression. I H0rsholm Kommune har vi over de senere ar arbejdet malrettet med at styrke sundhedstilbuddene til vores borgere - saarligt i forhold til de aaldre og de somatisk syge. Men der er stadig potentiale for at g0re det bedre. Derfor har Sundhedsudvalget med budget 2016 bestilt en udviklingsplan for det naere sundhedsvaesen i Fl0rsholm Kommune. En plan med inspiration i KL s oplaag Sammen om sundhed', der opfordrer kommunerne til at skabe et gearskifte i det naere sundhedsvaesen for at ruste det til fremtidens sundhedsudfordringer. Udviklingsplanen bygger pa en analyse af det naere sundhedsvaesen i H0rsholm Kommune (Bilag 2). Analysen beskriver hvad vi ved pa omradet, hvad vi allerede gpr og hvad vifremover kan gpre, nar det gaalder det naere sundhedsvaasen. Analysen er lavet i et samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for B0rn og Voksne med inddragelse af Center for Arbejdsmarked samt Center for Dagtilbud og Skole. Den er baseret pa ca. 25 samtaler med chefer og ledere, en arbejdsworkshop med samme gruppe samt internt skriftligt materiale. Herudover er der hentet inspiration i en raekke centrale rapporter, planer og malsaetninger om somatisk og psykisk sundhed, sasrligt KL s oplaag fra 2015 'Sammen om sundhed'. 4/13

5 En plan for fremtidens udvikling Herunder beskrives en udviklingsplan for Hprsholm Kommunes sundhedsvaasen. Den bestar af et grundniveau, der foreslas indf0rt i 2017, samt to udviklingsniveauer, der kan tages i betragtning ved budgetforhandlingerne for 2018 og Grundniveauet er en samling af de indsatser, der vurderes som vaerende bedst mulige i forhold til at g0re vores naere sundhedsvaesen klar til fremtidens udfordringer. Udviklingsniveauerne er tillaeg til grundniveauet og beskriver, hvordan der kan arbejdes med det naere sundhedsvaesen i de kommende ar. Pa baggrund af Analyse af det naere sundhedsvaesen laegger administrationen op til, at udviklingsplanen primaert fokuserer pa fremtidige indsatser pa det psykiatriske omrade i 2017, og i mindre grad pa indsatser pa det somatiske omrade. Indsatserne pa det somatiske omrade er naermere beskrevet i analysen og taenkes ind i planerne for 2018 og For at kvalificere forslagene yderligere, er hvert forslag vurderet ud fra fire vaesentlighedskriterier, nemlig: 1. Bo geroplevet kvalitet. Borgere og par0rendes oplevelse af initiativet som kvalitetsforbedring? Hvilke effekter opnas for malgruppen? 2. Faglig kvalitet Anvendes vidensbaserede indsatser og metoder? Er det afpr0vet i andre kommuner? 3. Organisatorisk kvalitet Bedre ressourceudnyttelse - f.eks. tvaerkommunalt samarbejde? Eventuelle gevinster, og hvor kan de ses? 4. Samfundsmaessige gevinster Gevinster pa samfundsniveau - f.eks. i forhold til arbejdsmarked? De forslag, der er udvalgt, er st erke i forhold til et eller flere af ovenstaende kriterier. 5/13

6 Forslag til indsatser Oversigten herunder giver et overblik over de indsatser der foreslas i udviklingsplanen. Der beskrives pris og fordeling af forslag over budgetperioden. Det er alene grundniveauet (2017), der laegges op til politisk prioritering i efteraret Udviklingsniveauerne (2018 og 2019) skal ses som en dynamisk udviklingsplan med administrative forslag til, hvad der politisk kan prioriteres inden for det naere sundhedsvaasen i de kommende ar. Forslagene kan uddybes fagligt og pkonomisk af administrationen op til kommende budgetforhandlinger i 2018 og Grundniveau 2017 Indsats Pris Tidlig tvaerfaglig indsats for sarbare familier Familieivaerksaetterne - Evidensbaseret foraeldreuddannelse Sundhedsplejetelefon - Rad til foraeldre om syge bprn (pilotprojekt) Aben radgivning til foraeldre med bekymring for deres barn/unge Cool Kids - Evidensbaseret angstbehandling til bprn og unge Gruppeforlpb for skilsmissebprn pa alle skoler Ungecafe for sarbare unge (pilotprojekt) Fremskudt indsats gennem opspgende psykiatri Socialpsykiatrisk akuttelefon (pilotprojekt) Screening af aeldre for depression alt Samlet pris Tabel 1: Overblik over udviklingsplan for det m re sundhedsveesen, Her er indsat den billigst mulige bel0b, som indebaerer et medlemskab af Region Sjaallands allerede eksisterende sundhedsplejetelefon med telefontid 3 aftener om ugen. 0nskers der abningstid 7 aftener om ugen kan en egen sundhedsplejersketelefon oprettes. En egen sundhedsplejersketelefon med hhv. ingen samarbejdskommuner, 2 samarbejdskommuner og 9 samarbejdskommuner vil koste hhv kr. arligt, kr. arligt og kr. arligt. 2 For 2018, 2019 og 2020 er indsat en bel0b, hvori de 1-arige pilotprojekter fortsaattes. Fortsaettes de ikke efter det f0rste ar, vil belpbet i stedet vaere kr. pr. ar i arene 2018, 2019 og /13

7 Forskellen mellem udgifter i 2017 og de resterende ar skyldes, at der for nogle af indsatserne vil vaere visse opstartsudgifter i det f0rste ar, samt at nogle af projekterne er 1-arige pilotprojekter. Se naermere i Bilag 1. Udviklingsniveau Tvaerkommunalt psykiatrisk akutteam 12 De utrolige ar smab0rn - Evidensbaseret foraeldreprogram til sarbare familier 13 Unders0gelse af indsatser for fremskudt blodpr0vetagning og behandling 14 Fysisk tra ning for borgere pa kanten af arbejdsmarkedet Tabel 2: Udviklingsniveau 2018 Udviklingsniveau Et sundere liv for borgere med psykisk sygdom 16 Faelles fagligt sprog om bekymringer pa b0rneomradet Tabel 3: Udviklingsniveau 2019 Se naarmere i Bilag 1 for 0konomisk og faglig beskrivelse af forslagene. Det foreslas - i trad med Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke for mental sundhed fra 2013 ogsa - at Fl0rsholm Kommune udarbejder en konkret politik om fremme af mental sundhed som del af kommunens sundhedspolitik. Formalet er at saette fokus pa vserdien af mental sundhed politisk og pa tvaers af fagligheder og centre. Besparelsespotentiale for udviklingsplanen Det socialpsykiatriske omrade er kendetegnet ved langt mindre evidens og dokumentation for indsatsernes virkning, end man kender det fra f.eks. det somatiske sundhedsomrade eller besk eftigelsesomradet. Det betyder, at der ikke i samme omfang som pa mange andre omrader kan laves klare business cases pa, hvor meget der vil kunne spares pa de enkelte omrader. Nar det drejer sig om bl0de effektmal som socialt netvaerk, socialt funkt onsniveau, livskvalitet, recovery3 og andre relevante dimensioner inden for socialpsykiatrien, er der mangel pa viden om effekt. Det skyldes blandt andet, at der er en lang raekke typer af indsatser, der darligt kan eller aid rig vil blive underlagt en randomiseret underspgelse4 bl.a. af etiske arsager. Derfor er man i en raekke tilfaelde henvist til at basere beslutninger pa mindre tungtvejende dokumentation af effekt. 3 Recovery kan beskrives som den personlige proces, hvormed man kommersig og lever et udfoldet, selvstaendigt og meningsfuldt liv efter eller med en psykisk sygdom. 4 Flvor folk er tilfaeldigt udvalgt til at fa eller ikke fa en indsats. 7/13

8 Der findes dog klar viden om arsager til og konsekvenser af mental mistrivsel og psykisk sygdom, ligesom der findes dokumenteret effekt for visse typer af indsatser. Vigtigheden af mental sundhed Nationalt og internationalt har der de seneste ar vaeret en stigende erkendelse af den mentale sundheds betydning for et menneskes almene velbefindende og helbredsudvikling og for individets mulighed for at klare sig godt socialt, uddannelsesmaassigt, arbejdsmaessigt og 0konomisk. Forskning viser, at faktorer som usikker tilknytning til foraeldre, belastende begivenheder i nser familie og darlig trivsel og Isering i dagtilbud og skole, 0ger risikoen for mentale helbredsproblemer for b0rn og unge nu og senere hen. Og vi ved, at faktorer som arbejdsl0shed, belastende arbejdsmilj0, f0dselskomplikationer og misbrug af alkohol eller stoffer 0ger risikoen for mentale helbredsproblemer blandt voksne. Vi ved ogsa, at b0rn og unge med sociale og mentale problemer oftere har indlaaringsproblemer og svaerere ved at gennemf0re skolegang og uddannelsesforl0b end andre. Endvidere er mentale helbredsproblemer arsag til halvdelen af alle langtidssygemeldinger og knapt halvdelen af alle f0rtidspensioner. Samtidig udg0r psykisk sygdom den st0rste sygdomsbyrde for bade b0rn og unge og voksne. Tidlig opsporing og indsats kan betale sig Al forskning viser at en tidlig opsporing og indsats er afg0rende for, at barnet eller den unge senere i livet kan udvikle sig positivt. Det skyldes, at et barns adfaerd og personlighed grundlaegges allerede ved livets start, hvor det tidlige samspil mellem b0rn og foraeldre spiller en afg0rende rolle for barnets udvikling. Samtidig kan tidlig indsats betale sig 0konomisk. 0konom og nobelpristager James J. Heckmann har pavist, at indsatser har st0rre positive effekter hos mindre b0rn end hos st0rre b0rn, unge og voksne. Jo tidligere, man investerer i et barns trivsel, jo flere gange far man sin investering igen. Se Figur 1, hvor den lodrette akse illustrerer det 0konomiske afkast, mens den vandrette illustrerer alder/livsforl0b. 8/13

9 Forrentnincj cif social indsats iforhold til aider og meugruppe Figur 4: Heckmanns kurve I mange tilfaelde opdages psykiske vanskeligheder og psykisk sygdom for sent dvs. nar problemerne har udviklet sig til en svaarere behandlingskraevende lidelse. Det har store konsekvenser for barnet eller den unge, ligesom det bliver dyrere for samfundet i laengden. If0lge Sundhedsstyrelsen peger nye sundheds0konomiske analyser pa, at fremme af mental sundhed er omkostningseffektivt bade pa kortere og laengere sigt med stigende effekt, hvis parametre uden for sundhedssektoren tages med i beregningen. Det gaelder f.eks. uddannelse og beskaeftigelse. Forskning tyder f.eks. pa, at der er et saarligt stort investeringspotentiale i foraeldreuddannelse, indsatser pa arbejdspladsen samt indsatser blandt aeldre. Indsatser, som forbedrer opvaakstvilkar for udsatte b0rn, kan if0lge Sundhedsstyrelsen betale sig, hvis det lykkes for 21 procent af bprnene at fa et liv som selvfors0rgende ikke-faglaert i stedet for et liv pa overf0rselsindkomster med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Succesrater, som ligger over 21 procent, vil give en klar positiv nettogevinst. Det betyder, at hvis det via tidlig indsats lykkes at sikre et liv som selvfors0rgende for et ud af fe b0rn, sa vil der - ud over den menneskelige gevinst - vaere tale om en samfunds0konomisk gevinst. 9/13

10 Det er i dette lys, udviklingsplanen med sine mange forsiag om forebyggelse, opsporing og tidlig indsats til b0rn og unge i mistrivsel, skal ses. Konklusiooer fra analysen I H0rsholm Kommune er vi godt med i forhold til at kunne tilbyde borgere med somatisk sygdom den n0dvendige hjaelp og behandling i det naere sundhedsvaasen. Der kan dog stadig udvikles og forbedres. Ser man somatik og psykiatri i et ligestillingsperspektiv, er der brug for opgradering i forhold til de tilbud, vi giver til borgere, som har eller er i risiko for at fa en psykisk sygdom. Og der er behov for at taenke somatik og psykiatri langt mere sammen end i dag gennem fokus pa sundhedsfremme og traening for borgere med svaer psykisk sygdom. Herunder gives et kort overblik af konklusionerne pa det somatiske og psykiatriske omrade. Det nsere somatiske sundhedsvaasen I H0rsholm Kommune er der gennem de seneste ar blevet arbejdet med at forbedre det naere sundhedsvaesen inden for det somatiske omrade, og vi er derfor langt her. Det er blandt andet sket igennem arbejdet med etablering af akutteam og akutpladser samt implementering af forlpbsprogrammer for en raekke kroniske sygdomme, kraeft og demens. Der er i analysen af det somatiske omrade fokuseret pa fire omrader for at styrke det naere sundhedsvaesen: Den aeldre medicinske patient Den aeldre medicinske patient er kendetegnet ved h0j alder og flere samtidige sygdomme, som fprer til hyppige indlaeggelser. For at im0dega de nye opgaver kommunen varetager i hjemmeplejen, er der sket en opkvalificering af personalet samt en aendring i personalesammenssetningen med flere sygeplejersker. Der er arbejdet med tidlig opsporing af sygdom ved brug af triagering, hvor hjemmeplejen vurderer borgerens sundhedstilstand efter et r0d-gul-gr0n princip. Endvidere har vi sat 0get fokus pa rehabilitering og taget velfaerdsteknologiske l0sninger i brug i hjemmeplejen. Der kan fremover arbejdes med tiltag til at styrke det naere sundhedsvaesen for den eldre borger, ligesom der kan underspges modeller for fremskudt blodpr0vetagning og behandling eller deltagelse i regionale projekter pa dette omrade. Endvidere kan der ses pa forebyggelse af fald samt pa kostens indflydelse pa den aeldre medicinske patients trivsel, forebyggelse af sygdom og tandproblemer. I samarbejdet med almen praksis kan der saettes fokus pa, at laegerne i h0jere grad benytter sig af akutteamet frem for indlaeggelser, nar det erfagligt relevant. 10/13

11 Kronisk sygdom H0rsholm Kommune har inden for de kroniske sygdomme allerede haft et stort fokus pa kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), diabetes, hjertekarsygdomme og muskel-skelet-lidelser gennem arbejdet med forl0bsprogrammer.5 Der vil fremover blive arbejdet videre med forl0bsprogrammeme, ligesom der vil blive arbejdet med de nye anbefalinger for forebyggelsestilbud fra Sundhedsstyrelsen til borgere med kronisk sygdom. Demens H0rsholm Kommune har arbejdet med forlpbsprogrammet for borgere med demens og tilbyder saledes en raekke tilbud til st0tte for borgere med demens og deres parprende. Det kan vaere aflastningsplads, daghjem, parprendegrupper og hold med fysisk traening. Fremover kan der arbejdes pa at udvide mulighederne for fysisk traening for borgere med demens ved at oplaere frivillige til at vaere st0ttepersoner for borgere med demens ved selvtraening. Endvidere kan der saettes et 0get fokus pa borgere med Mild cognitive impairement (MCI)', som er borgere med et dokumenterbart hukommelsestab, som (endnu) ikke opfylder kriterierne for demens. Da denne gruppe har en 0get risiko for at udvikle demens, er det saledes relevant at se pa forebyggende tiltag til malgruppen. Kraeft-rehabilitering Flprsholm Kommune har allerede fokus pa kraeft-rehabilitering gennem arbejdet med forlpbsprogrammer. Det sker bl.a. igennem kurset Ditliv, der kan vaere med til at give et meningsfuldt liv ved at forebygge eller reducere fysiske, psykiske og sociale f0lgevirkninger af kraeft gennem traeningsforlpb pa Louiselund. Fremover kan der i samarbejde med Center for Arbejdsmarked saettes 0get fokus pa at formidle viden om muligheden for at komme pa et forl0bsprogram for borgere med kraeft. Det naere psykiatriske sundhedsvsesen Som pa landsplan og i de fleste andre kommuner er man i Flprsholm Kommune knapt sa langt med udviklingen af tilbud pa det socialpsykiatriske omrade som pa det somatiske omrade i det naare sundhedsvaesen. 5 Forlpbsprogrammer er den samlede tvaerfaglige, tvaersektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk sygdom baseret pa Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 11/13

12 Sammenhaeng, evidens og kvalitet Analysen viser, at der er potentiale i forhold til at arbejde mere systematisk og evidensbaseret, og at der med fordel kan samarbejdes mere med regionen, almen praksis og den frivillige sektor. Det interne samarbejde i kommunen pa tvaars af centre og fagligheder kan ogsa med fordel styrkes for at skabe mere sammenhaengende borgerforl0b, udnytte ressourcerne bedre og 0ge kvaliteten i indsatserne. Indsatsen for b0rn og unge med psykisk sygdom Kun meget fa b0rn og unge fra kommunen indlaegges i b0rne- og ungepsykiatrien. St0rre er antallet af b0rn og unge der gar i ambulant psykiatrisk behandling. Paedagogisk Psykologisk Radgivning (PPR) og den kommunale praksiskonsulent (bindeled mellem kommunen og de praktiserende laeger) melder om en tendens med flere b0rn med angst og psykosomatiske reaktioner. Kommunallaegens skoleunders0gelse viser samme tendens, selvom den b0r tolkes forsigtigt pga. det beskedne antal b0rn. Tal fra Rungsted Gymnasium viser bl.a. en lavere livstilfredshed blandt pigerne end regionsgennemsnittet. Generelt ses der pa landsplan en tendens til darligere trivsel blandt b0rn og unge. Det anbefales pa den baggrund, at vi saetter ind med mere forebyggelse, opsporing, tidlig indsats og patientrettet forebyggelse til gruppen af b0rn og unge. Jo tidligere der saettes ind, jo bedre kan det forebygges, at problemerne vokser sig store - til gavn for bade b0rn og unge, deres familier og kommunens og samfundets 0konomi. Indsatsen for oksne, heriblandt aeldre, med psykisk sygdom For den voksne malgruppe med svaer psykisk sygdom vurderes der at vaere en god rehabiliterende stptte i regi af Astedet med muiighed for bost0tte, botilbud og et socialt vaerested. Der skal dog g0res opmaerksom pa, at der er fremsat spareforslag pa sidstnaevnte (Vaerestedet). Der vurderes at vasre behov for en fremskudt indsats for at opspore og hjaelpe borgere, der lever isoleret og uden behandling med svaer psykisk sygdom og store sociale problemer. Der vurderes endvidere at vaare potentiale i at etablere indsatser, der kan hjaelpe til at forebygge indlaeggelser og genindlaaggelser samt st0tte Astedet i akutte situationer - som f.eks. en psykiatrisk akuttelefon eller et psykiatrisk akutteam. Eldre borgere er i h0jrisiko for at udvikle depression. Det anbefales derfor, at vi screener for dette i de situationer, hvor kommunale medarbejdere mpder aeldre, der viser tegn pa mistrivsel. Sundhedsindsatsen til borgere med psykisk sygdom 12/13

13 Det vurderes, at der er bade menneskeligt og 0konomisk potentiale i at styrke sundhedstilstanden og forebygge eller daempe symptomerne ved fysisk sygdom blandt borgere med svaer psykisk sygdom. Denne malgruppe er - ifplge forskningen - i hpjrisiko for at d0 tidligere og padrage sig en lang raekke alvorlige livsstilssygdomme som diabetes KOL og hjertekar-sygdomme. Bilagsoversigt Bilag 1: Forslag til udvikling af det naere sundhedsvaesen Bilag 2: Analyse af det naare sundhedsvaesen 13/13

14