SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

Transkript

1 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og indgå aktivt i givende fællesskaber. Et stigende antal af børn og unge har daglige symptomer på problemer med trivsel. Det viser sig i form af mavepine, ked af det, m.fl. Den landsdækkende skolebørnsundersøgelse fra 2010 viser, at 25 % af alle børn og unge plages af et eller flere af disse symptomer hver dag. Det kan medføre problemer i forbindelse med indlæring i skolen, sociale relationer og i trivslen generelt. Hos voksne er mentale helbredsproblemer årsag til 50 procent af alle langtidssygemeldinger og 48 procent af alle førtidspensioner. Specielt har der indenfor de sidste 10 år været vækst i andelen af førtidspensioner som følge af nervøse og stressrelaterede tilstande. Når unge under 30 år tildeles førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Disse tendenser gør sig også gældende for Skanderborg Kommune. Samfundets kompleksitet og udviklingshastighed stiller store krav til borgernes robusthed og livsmestring. At kunne møde livets udfordringer og kriser med en vis grad af personlig robusthed vil i mange sammenhænge være en forudsætning for mental trivsel. Kriser og udfordringer er et uomgængeligt livsvilkår for såvel børn som voksne. At styrke den mentale trivsel handler i høj grad om at bidrage til udvikling af robusthed og livsmestring. Borgerne skal føle, at de har et fundament og personlige redskaber til at kunne tackle og håndtere livets udfordringer. Indsatser i forhold til mental trivsel må nødvendigvis gå på 2 ben. På den ene side skal borgere i mental mistrivsel modtage den fornødne hjælp og kompenserende støtte, så også de kan udfolde deres livsmuligheder i det omfang, det kan lade sig gøre. På den anden side er der en stor opgave i at understøtte, at børn og voksne udvikler personlig robusthed og de kompetencer, der sætter dem i stand til at mestre deres liv. Det er her nødvendigt også at have fokus på langsigtede og tværfaglige indsatser. Fastholdelse til skole og uddannelse er eks. væsentligt for den enkeltes trivsel og tilknytning til sociale fællesskaber, og det skaber samtidig de faglige forudsætninger for at indgå på arbejdsmarkedet i voksenlivet. Og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet er væsentligt for den mentale trivsel hos den voksne borger. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. En bred faglig tilgang til borgerens problemstillinger, - der også skal sikre, at psykiatriske diagnoser ikke er eneste vej til at igangsætte støtte. Prioritering af indsatsen i forhold til børn, voksne og ældre i udsatte positioner. Understøtte inklusion og rummelighed i sociale fællesskaber. Styrkelse af frivillighed, lokale fællesskaber og aktivt medborgerskab. Udvikling af samarbejdet mellem kommunen, regionen, almen praksis og frivillige borgere for at understøtte en tidlig indsats for borgere i udsatte positioner. Styrkelse af en tidlig og aktiv uddannelses- og arbejdsmarkedsindsats. 1

2 2. Større lighed i sundhed Skanderborg Kommune ønsker at reducere den sociale ulighed i sundhed. Det vil sige, at flere skal leve længere uden sygdom. Alle borgere bør have lige muligheder for at udfolde deres livspotentiale. Et godt helbred er en grundlæggende forudsætning for menneskers frihed til at kunne leve det liv, de værdsætter, og forudsætningen for at den enkelte borger kan klare sig på arbejdsmarkedet. Det er samtidig afgørende i forhold til udgifterne til behandling af sygdom, at flere borgere lever længere uden sygdom. ( Det danske paradoks ) Den sociale ulighed i sundhed har gennem de seneste 20 år været stigende i Danmark. Den er næsten fordoblet. Det betyder, at sundhed og et godt helbred er ulige fordelt i befolkningen. På trods af en meget lav økonomisk ulighed, er der en høj ulighed i dødelighed i Danmark. Statistisk set dør borgere med ingen eller kort uddannelse langt tidligere end borgere med lang uddannelse. Og sygdomsbyrden stiger i takt med faldende uddannelse og indkomst. Dette gælder også for borgere i Skanderborg Kommune. Udover borgere med ingen eller kort uddannelse vil borgere med flygtninge og indvandrerbaggrund, borgere med svage sociale relationer og psykisk syge og udviklingshæmmede borgere være relevante målgrupper i forhold til at skabe lige muligheder for sundhed. Målet fordrer i særlig grad, at andre fagområder end det specifikke sundhedsfaglige kommer i spil. Der bør skabes større indsigt i den høje grad af sammenfald med øvrige politiske mål. Uddannelse er eksempelvis helt afgørende for at kunne skabe større lighed i sundhed. I selve sundhedsindsatsen er det en stor udfordring, at generelle sundhedskampagner ikke når ud til de relevante borgergrupper. Og omvendt kan målrettede indsatser risikere at stigmatisere særlige borgergrupper. I de kommunale sundhedstilbud prioriteres ressourcerne med sigte på, at udsatte borgere og øvrige borgere i målgruppen har lige muligheder for at benytte tilbuddet. En sundhedspædagogisk tilgang styrkes blandt medarbejdere, der er i kontakt med udsatte borgere og øvrige borgere i målgruppen. Der iværksættes tværfaglig formidling af viden om social ulighed i sundhed og indsatsmuligheder, og der tages stilling til styrkelse af indsatser indenfor alle fagområder. Uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatsen for borgere med ingen eller kort uddannelsesbaggrund styrkes. 2

3 3. Sunde rammer, der gør det sunde valg let Sunde rammer, der gør det sunde valg let Vi kan øge borgernes muligheder for at træffe sunde valg samt reducere muligheder for at træffe usunde valg ved at tænke sunde, kreative tiltag ind i kommunens indsatser og planer. Der er en række potentialer indenfor alle fagområder til at definere rammer om borgerens liv og aktiviteter, der kan fremme borgernes sundhed. Det er ikke en kommunes opgave at lovgive, men en kommune har mulighed for skabe sunde rammer for borgerens liv og aktiviteter, eks. gennem anlæggelse af grønne områder, rygestoptilbud m.m. En kommune kan også regulere borgernes adfærd ved at opstille regler og forbud, eks. forbud mod at forlade skolen i frikvarter, rygeforbud i kommunal arbejdstid, lukkede skoleveje m.m. Og en kommune kan via sin styringsmodel eksempelvis sætte en bestemt retning for en opgaveløsning ved udformning af kontrakter. Men der er en række udfordringer i indsatsmulighederne: Det kan være en udfordring at opnå borgernes accept af regulering af visse former for adfærd. Det kan være en udfordring, at det ikke er på det traditionelle sundhedsområde, at indsatserne skal iværksættes. Og endelig kan det være kompliceret at få præcise vurderinger af sundhedskonsekvenserne ved de indsatser, der investeres i. Alle fagområder udfordres på at udpege tiltag, der kan gøre det sunde valg let og samtidig er økonomisk bæredygtige. Der tages stilling til brug af regulering af borgernes adfærd ved aktuelle sundhedsmæssige udfordringer. I Kommuneplanen prioriteres sundhedsfremmende indretning. 3

4 4. Borgernes sunde livsstil styrkes Borgernes sunde livsstil styrkes. En sund livsstil øger sandsynligheden for et længere liv uden sygdom. Og fordi sund livsstil medvirker til mental trivsel. I Danmark har vi en lavere middellevetid end i de lande, vi traditionelt sammenligner os med. Forskning viser, at det har en sammenhæng med vores livsstil, at vi f.eks. ryger, bevæger os for lidt, ikke spiser sundt nok og har et usundt forbrug af alkohol. Som i Danmark generelt har Skanderborg Kommune en særlig udfordring på alkoholområdet. Det er en udfordring i forhold til selve indsatsen, at den traditionelle opfattelse af sundhed i mange år har handlet om at forebygge sygdom. Vi ved i dag, at hvis man skal opnå øget sundhed hos borgerne handler det om at fremme sund livsstil og for at kunne gøre det, skal den enkelte kunne mestre og se mening med dagligdagens og livets mange forskellige situationer. Sundhed er her oplevelsen af livsduelighed i forhold til livets udfordringer. Det at se mening og sammenhæng i det levede liv er derfor centralt i forhold til at opnå en sund livsstil, men det er et område, hvor det samtidig er svært at definere mål og handlinger. Indsatsen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. I udmøntningen prioriteres sundhedsindsatser, der styrker fællesskaber og initiativer, der fremmer, at borgeren oplever sig som kompetent og aktiv medskaber af egen trivsel og sundhed. I mødet mellem borgere og kommunens fagfolk fokuseres der i højere grad på faktorerne: Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring. Kommunens formidling af sundhedsrelaterede emner tager afsæt i borgerinddragelse og borgerinvolvering. 4

5 5. Et stærkt nært sundhedsvæsen Et stærkt nært sundhedsvæsen Trygge og aktive borgere giver de bedste betingelser for at være sund og blive rask. Flere opgaver skal fremover løses i det nære sundhedsvæsen - og ikke på hospitalerne. Det giver nye muligheder for at skabe indsatser, der tager udgangspunkt i den enkelte borger og borgerens evt. netværk. Et stærkt nært sundhedsvæsen betyder, at borgeren får et kvalificeret sundhedstilbud tæt på samtidig med, at vi sikrer et omkostningseffektivt sundhedsvæsen. I de næste mange år står vi i en situation med flere borgere med kronisk sygdom og flere ældre borgere. Samtidig går udviklingen på sundhedsområdet generelt i retning af, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på hospitalerne falder - for alle aldre - og mere behandling flyttes ud i borgerens eget hjem. Det kan skabe et øget økonomisk pres og behov for mere sundhedspersonale. Det nære sundhedsvæsen skal i højere grad satse på forebyggelse, rehabilitering, samt medinddragelse af borgerens netværk. Vi skal forebygge, at så mange danskere får brug for behandling, og vi skal samtidig sikre, at de borgere, der har brug for behandling, møder en kvalificeret indsats med udgangspunkt i borgerens hverdag. Med flere sundhedsaktører i det nære sundhedsvæsen på tværs af sektorer stilles der krav til, at der sker en fælles sundhedspædagogisk og koordineret indsats, for at borgeren oplever sammenhæng og naturligt bliver en aktiv medspiller. Sundhedsindsatserne prioriteres således, at borgerens ressourcer og borgerens netværk udgør udgangspunktet for indsatsens indhold og omfang. Et sundhedsøkonomisk fokus styrkes ved at tilvejebringe mere viden om hvilke tiltag, der er mest effektive og giver mest sundhed for pengene. Samarbejdet mellem parterne og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen styrkes gennem en dynamisk anvendelse og udvikling af sundhedsaftalerne. Sundhedsfremmeindsatsen overfor borgere med kronisk sygdom styrkes. 5

6 6. Sundhed en fælles opgave Sundhed en fælles opgave En styrkelse af borgernes sundhedstilstand kræver, at mange fagligheder er i spil. Et sundhedsperspektiv kan gå hånd i hånd med andre fagligheder og kan ofte både fremme sundheden og kvalificere kerneydelsen: Bevægelse i både undervisning og frikvarter kan eksempelvis fremme indlæringen. En sundhedspædagogisk / sundhedsfremme-tilgang kan fremme en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet for den sygemeldte borger. En sundhedsfremmetilgang kan sikre bedre arbejdsmiljø. Sundhed som fælles opgave indebærer også, at den enkelte borger / familien / lokalsamfundets medansvar skal være en selvfølge for alle. Kommunens mange fagområder indebærer risiko for søjletænkning, og det kan være vanskeligt at sikre sundhedsfaglig viden og praksissammenhænge på tværs. Det er en udfordring både at synliggøre mulighederne og sikre kompetenceudvikling af de fagområder, hvor sundhedsfremmende indsatser bidrager til at kvalificere kerneopgaverne. Der ligger også en udfordring i at skabe medejerskab til en ny sundhedsforståelse, hvor sundhed er mere end motion og sund kost. Sundhed kan netop også være at sikre inklusion af udsatte borgere eller en opgave, hvor familiens ansvar kommer i spil. Der implementeres sundhedsforståelse på tværs i den kommunale opgaveløsning om såvel, hvad der skaber sundhed og hvad, der forebygger sygdom. Idé- og organisationsudvikling og etablering af fælles målsætninger på tværs af fagområder - med afsæt i borgernes livssituationer og relationer. Sundhed gøres til et fast punkt på dagsordenen, hvor politiske beslutninger, så vidt muligt, vurderes udfra deres sundhedsmæssige konsekvenser på linje med juridiske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Skanderborg Kommune er som arbejdsgiver det gode eksempel i at sikre sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen. 6