Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø. Godkendelse af udbringningsarealer. Munkevej 6, 6760 Ribe. Miljøgodkendelse

Transkript

1 Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Godkendelse af udbringningsarealer Munkevej 6, 6760 Ribe Miljøgodkendelse November 2012

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Annie Lillie Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE AF UDBRINGNINGSAREALER... 4 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 4 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING... 6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER... 6 ØVRIGE FORHOLD... 7 OFFENTLIGGØRELSE... 7 KLAGEVEJLEDNING... 7 MILJØVURDERING... 9 INDLEDNING... 9 FAKTUELLE FORHOLD VED DET ANSØGTE PROJEKT... 9 Arealernes beliggenhed Harmoni PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Transport PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Nitrat til grundvand - nitratfølsomme indvindingsområder Påvirkning af arter på Habitatdirektivets bilag IV BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) HØRING SAMLET VURDERING BILAG

4 Indledning Denne miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der skal gælde for udbringningsarealerne tilhørende ejendommen Munkevej 6, 6760 Ribe. Vilkårene sikrer, at udbringning af husdyrgødning på arealerne kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen, har Esbjerg Kommune lavet en miljøvurdering af det ansøgte projekt. Miljøvurderingen danner baggrund for miljøgodkendelsen, herunder de stillede vilkår. Godkendelse af udbringningsarealer Esbjerg Kommune meddeler godkendelse til, at de ansøgte arealer tilhørende ejendommen Munkevej 6, 6760 Ribe kan modtage 97,1 dyreenheder i husdyrgødning. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøvurdering. Godkendelsen omfatter 92,7 ha. udbringningsareal og godkendelsen meddeles efter 16 i husdyrloven (Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug), idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at Udbringningen kan finde sted uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Driften af arealerne ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til Jens Peter Sørensen, Munkevej 6, 6760 Ribe. Ejendommens nummer er og CVR nummeret er Ejendommen ejes af Jens Peter Sørensen, Munkevej 6, 6760 Ribe. 4

5 Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at det ansøgte gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen. Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 19 og 27 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug, opfyldes: Arealer 1. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 1 og arealtabellen i ansøgningerne. Ændringer af udbringningsarealet skal anmeldes til kommunen, der vurderer, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. 2. Indenfor planperioden må bedriftens arealer maksimalt tilføres 36,2 dyreenheder i kvæggødning og 97,1 dyreenheder i minkgødning pr. år, svarende til i alt 133,3 DE/år. Det skal fremgå af gødningsregnskabet. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises mark- og gødningsplaner som dokumentation for at vilkåret er opfyldt. 3. Hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder kg Total-N og kg Total-P. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de til enhver tid gældende normtal for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. 4. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 4,0 % efterafgrøder ud over de til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset det generelle krav til efterafgrøder opfyldes ved hjælp af andre virkemidler i henhold til NaturErhvervstyrelsens regler eller overføres til andre år. Disse efterafgrøder skal fremgå af gødningsregnskabet og skal følge de samme regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår f.eks. artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning. 5. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. Dog kan der, hvis miljøgodkendelsen ikke er fuldt udnyttet, suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organiske gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. 6. Udbringning af fast husdyrgødning på markerne 30-0, 30-1, 31-0 og 33-0 må kun ske indenfor 100 meter fra naturarealet, hvis det nedbringes i jorden inden 6 timer. Flydende husdyrgødning skal nedfældes ved udbringningen eller slangeudlægges med forsuret gylle. 5

6 7. Husdyrgødning på mark 80-0 må kun udbringes indenfor 20 meter fra naturarealet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer. Flydende husdyrgødning skal nedfældes ved udbringningen eller slangeudlægges med forsuret gylle. 8. Afgræsning på marker med beskyttet natur (del af mark nr. 11-0, mark nr. 14-0, 14-1, 15-0, 22-1, 32-0, 75-0, 76-0, 76-1, 76-2, 77-0, 77-1 og 77-2) må kun ske med indtil 1 DE/ha/år. På mark 32-0 (overdrev) må græsningstrykket på intet tidspunkt på året overstige 1 DE/ha. Der må ikke tilføres anden husdyrgødning eller organisk gødning end det der afsættes ved græsning. Endvidere må arealerne ikke omlægges. Der må ikke tilskudsfordres indenfor de beskyttede arealer. 9. Der må ikke udbringes husdyrgødning eller anden organisk gødning på mark 22-0 end det der afsættes fra græssende dyr. 10. Der må ikke tilskudsfodres på mark 22-0, hvis denne samgræsses med mark Der skal etableres dyrkningsfrie bræmmer på mindst 2 meter omkring vandhullerne på mark 4-0, 5-0 og Der må ikke udspredes minkgylle på markerne 2-0, 3-0, 4-0, og 7-0 (se kort 6). Krav til udnyttelse og revurdering 13. Vilkårene i denne godkendelse skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor der første gang modtages husdyrgødning til udbringning fra et husdyrbrug, der er godkendt efter husdyrlovens 10, 11 eller 12, når det er muligt i henhold til markdriften. 14. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Hvis der er modtaget minimum 48,5 dyreenheder/år opretholdes godkendelsen uændret. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Bedriftens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 1. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for den konkrete ansøgning. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til den overførte mængde husdyrgødning. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvor- 1 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, med senere ændringer. 6

7 vidt ændringen kræver en ny godkendelse eller om ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse. Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august, jf. 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen eventuelt kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Bedriften skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Hvis driften af de arealer der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder ønskes ændret, er der pligt til at anmelde dette til kommunen, såfremt aktiviteterne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b (Lov nr. 749 af 21. juni 2007). Af naturbeskyttelseslovens bilag 2 fremgår hvilke aktiviteter der er anmeldepligtige. Listen over disse er tilknyttet denne tilladelse som bilag 1. Driften af 3-beskyttede arealer må ikke ændres eller intensiveres i forhold til hvordan driften var før Dette betyder blandt andet, at arealerne ikke må gødes hyppigere eller få mere gødning, end tilfældet har været før Offentliggørelse Afgørelsen om miljøgodkendelse annonceres den 5. november 2012 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 3. december 2012 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering 7

8 Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnet mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 8

9 Miljøvurdering Indledning Denne miljøvurdering af det ansøgte projekt danner baggrund for miljøgodkendelsen for arealerne tilhørende ejendommen Munkevej 6. Miljøvurderingen indeholder en vurdering af de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som driften af arealerne giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 2 Påvirkningen af omgivelserne er vurderet dels i forhold til de omkringboende (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Faktuelle forhold ved det ansøgte projekt På vegne af Jens Peter Sørensen har Jysk Landbrugsrådgivning den 11. maj 2012 fremsendt ansøgning om 16 godkendelse af arealer tilhørende bedriften beliggende Munkevej 6, 6760 Ribe. Bedriften ejes af Jens Peter Sørensen. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på Arealerne søges miljøgodkendt, idet der ønskes modtaget husdyrgødning fra 97,1 dyreenheder i mink fra husdyrbruget beliggende Nedervej 24, 6760 Ribe. Ansøgningen omfatter en godkendelse af 135,4 ha, hvoraf de 92,7 ha anvendes til udbringning af husdyrgødning. De øvrige 42,7 ha anvendes kun til afgræsning. Beliggenheden af arealerne fremgår af kort 1. I henhold til 16 i husdyrloven kan kommunen godkende arealer, som anvendes til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug omfattet af en tilladelse eller godkendelse. Det ansøgte projekt er omfattet af 19 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Det betyder, at det ved vurdering af ansøgningen skal sikres, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensyn til omgivelserne. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der er således indsendt supplerende oplysninger den 7. september Denne miljøvurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 9

10 Arealernes beliggenhed Udbringningsarealerne og afgræsningsarealerne er beliggende i landzone i område Seem landområde i Esbjerg Kommuneplan Arealerne ligger omkring Favrholt og Varming. Arealernes placering fremgår af kort 1 nedenfor. Placeringen af Nedervej 24 hvor husdyrgødningen modtages fra fremgår ligeledes af kort 1. Der er ca. 3 km fra Nedervej 24 til Munkevej 6. Munkevej 6 Kort 1: Placering af arealer (udbringningsarealer er grønne og afgræsningsarealer er gule) Harmoni Munkevej 6 ejer/forpagter i alt 135,4 ha, hvoraf 92,7 ha anvendes som udbringningsareal for husdyrgødning og 42,7 ha anvendes kun til afgræsning. Udbringningsarealerne tilføres 97,1 dyreenheder fra bedriften på Nedervej 24 samt 36,2 dyreenheder fra egen kvægbedrift. De 133,3 dyreenheder bliver tilført arealer på i alt 92,7 ha. Arealerne fremgår af kort 1. Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Med den tilførte mængde husdyrgødning, skal ejendommen Munkevej 6 i 10

11 henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 således have et harmoniareal på mindst 82,5 ha. Samtidig må der maksimalt udbringes husdyrgødning (inkl. afgasset vegetabilsk biomasse) i en mængde svarende til 170 kg N/ha. Ejendommen råder over i alt 92,7 ha udbringningsareal og der udbringes 170 kg N/ha. Kravet til harmoni er således overholdt. De 133,3 dyreenheder tilføres udbringningsarealet på 92,7 ha, hvilket svarer til et gennemsnitlig dyretryk på arealet på 1,44 dyreenhed/ha. NaturErhvervstyrelsen er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Lugt Lugt kan forekomme i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Ingen af udbringningsarealerne ligger i eller grænser op til byzone, hvor der er skærpede krav til udbringning af husdyrgødning. Gyllen udbringes med slæbeslange, dog nedfældes det på sort jord og i græsmarker. Efter udbringning af fast gødning og dybstrøelse tilstræbes dette nedpløjet hurtigst muligt. Udbringning af husdyrgødning er reguleret af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der forventes derfor ikke uacceptable lugtgener i forbindelse med udbringningen og det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til udbringningsmetode eller tidspunkt. Det forventes derfor heller ikke, at udbringning af husdyrgødning på arealerne vil medføre væsentlige påvirkninger af omgivelserne i form af støj og støv. Transport Der forekommer nogen kørsel med husdyrgødning igennem samlet bebyggelse (ikke byzone) i Varming og Skallebæk. Transportvejene fremgår af kort 2. 3 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 11

12 munkevej 6 Nedervej 24 Kort 2: transportveje Transporterne sker hovedsageligt på asfalterede veje i det åbne land. Landzonen betragtes som landbrugets arbejdsområde og disse til- og frakørsler vurderes ikke at give anledning til væsentlige lugt, støj eller støvgener i en grad, der ligger over hvad der må forventes i det åbne land. Det er vurderet, at der ikke findes nogle brugbare alternative ruter til udbringning af husdyrgødning. Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Dog gælder det for godkendelser efter 16, at kun beskyttelsesniveauet vedrørende fosfor og nitrat skal være overholdt. Der må dog ikke være øvrige forhold som vurderes at påvirke miljøet væsentligt. 12

13 Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder På ejendommen Munkevej 6 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende påvirkning fra markbidrag vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at godkendelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes godkendelsen med de stillede vilkår ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3-beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Påvirkning af 3-naturområder Udbringningen af husdyrgødning påvirker en række arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det sker ved udbringning af husdyrgødning på arealer grænsende op til naturområderne og ved afgræsning på arealer beskyttet som ferske enge, moser og overdrev jævnfør nedenstående kort 3a 3d. 4 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 13

14 Signaturforklaring Munkevej 6 - udbringningsarealer Afgræsningsarealer Sø Eng Hede Mose Overdrev Strandeng a 13-1b Kort 3a: Udbringningsarealer og beskyttet natur nordøst Signaturforklaring 32-0 Munkevej 6 - udbringningsarealer Afgræsningsarealer 30-0 Sø 30-1 Eng Hede Mose Overdrev 80-0 Strandeng Kort 3b: Udbringningsarealer og beskyttet natur nordvest 14

15 Signaturforklaring Munkevej 6 - udbringningsarealer 1-0 Afgræsningsarealer Sø Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Kort 3c: Udbringningsarealer og beskyttet natur midt Signaturforklaring Munkevej 6 - udbringningsarealer Afgræsningsarealer Sø Eng Hede Mose Overdrev Strandeng 25-0 Kort 3d: Udbringningsarealer og beskyttet natur syd 15

16 Ingen af udbringningsarealerne ligger på arealer registreret som beskyttet natur, men flere af arealerne grænser op til beskyttede moser, søer, ferske enge, heder og overdrev jævnfør kort 3a 3d og tabel 1. Mark Drift Bemærkning ID nr. nr Nedfældning/slæbeslanger med 1,44 Grænser til 3 beskyttet overdrev DE/ha 30-1 Nedfældning/slæbeslanger med 1,44 Grænser til 3 beskyttet overdrev DE/ha 31-0 Nedfældning/slæbeslanger med 1,44 Grænser til 3 beskyttet overdrev DE/ha 33-0 Nedfældning/slæbeslanger med 1,44 Grænser til 3 beskyttet overdrev DE/ha 80-0 Nedfældning/slæbeslanger med 1,44 DE/ha Grænser til 3 beskyttet overdrev og hede , Modtog 177 kg N/ha minkgylle i Grænser til 3 beskyttet fersk eng Drives nu med nedfældning/slæbeslanger med op til 170 kg/n/ha Ligger i Natura 2000 område 73-0 Nedfældning/slæbeslanger med 1,44 Grænser til 3 beskyttet mose DE/ha 4-0 Nedfældning/slæbeslanger med 1,44 DE/ha Grænser til beskyttet sø , Nedfældning/slæbeslanger med 1,44 Grænser til beskyttet sø DE/ha 26-0 Nedfældning/slæbeslanger med 1,44 DE/ha Grænser til beskyttet sø Tabel 1: Udbringningsarealer grænsende til beskyttet natur. Ingen af markerne hælder mere end 6 grader imod beskyttet natur. Overdrevet langs Ribe Å, der afgræsses (mark 32-0), er B-værdisat og A målsat (indlandsklit) og C værdisat og B målsat (ådalsskrænt). Overdrevet har en lang liste af karakteristiske plantearter for overdrev herunder bl.a. alm. røllike, vellugtende gulaks, liden klokke, sand-star, gyvel, bølget bunke, hedelyng, engelsk visse, kornet stenbræk, bakke-nellike, håret høgeurt, gul snerre og lancet vejbred. Det vurderes, at tålegrænsen ligger i den lave ende af tålegrænseintervallet på kg N/ha/år. Overdrevet er omfattet som kategori 2 natur og derfor må totaldepositionen højst være 1,0 kg N/ha/år. Jævnfør bilag 10 til Bufferzonerapporten vil ammoniakdepositionen fra de omkringliggende marker (30-0, 30-1, 31-0 og 33-0) være ca. 2 kg N/ha/år, hvis der udbringes kvæggylle ( average case ). Det vurderes at ammoniakemissionen fra gødning fra mink vil være højere end fra kvæggylle. For at sikre, at overdrevet ikke bliver væsentlig påvirket af ammoniakfordampningen fra udbringning af fast husdyrgødning, stilles der derfor vilkår om, at fast husdyrgødning på markerne 30-0, 30-1, 31-0 og 33-0 kun må udbringes indenfor 100 meter fra naturarealet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer, og at flydende gødning nedfældes med det samme. Ved nedbringning/nedfældning af husdyrgødningen vurderes det, at ammoniakdepositionen på overdrevet vil være mindre end 1,0 kg N/ha/år. Grænsende til mark 80-0 er en beskyttet hede, der er B værdisat og A målsat og er registreret som sandstar-hede med bl.a. hedelyng, revling, bølget bunke, engelsk visse, håret høgeurt, knold-ranunkel og rensdyrlav sp. Det vurderes at tålegrænsen ligger midt i tålegrænseniveauet på kg N/ha. Heden er omfattet som kategori 16

17 2 natur og derfor må totaldepositionen højst være 1,0 kg N/ha/år. Jævnfør bilag 10 til Bufferzonerapporten vil ammoniakdepositionen på den beskyttede hede være ca. 1,0 kg N/ha/år, hvis der udbringes kvæggylle ( average case ). Det vurderes at ammoniakemissionen fra gødning fra mink vil være højere end fra kvæggylle. For at sikre at heden ikke bliver væsentlig påvirket af ammoniakfordampningen fra udbringning af fast husdyrgødning, stilles der derfor vilkår om, at fast husdyrgødning på mark 80-0 kun må udbringes indenfor 20 meter fra naturarealet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer og at flydende gødning nedfældes med det samme. Ved nedbringning/nedfældning af husdyrgødningen vurderes det, at ammoniakdepositionen på heden vil være mindre end 1,0 kg N/ha/år. Grænsende til samme udbringningsareal (80-0) ligger et beskyttet overdrev, der er B værdisat og A målsat og er bl.a. er registreret med følgende planter: vellugtende gulaks, strand-engelskgræs, hedelyng, liden klokke, bølget bunket, bakke nellike, blåhat og rensdyrlav sp. Det vurderes at tålegrænsen ligger nederst i tålegrænseniveauet på kg N/ha. Overdrevet er omfattet som kategori 2 natur og derfor må totaldepositionen højst være 1,0 kg N/ha/år. Jævnfør bilag 10 til Bufferzonerapporten vil ammoniakdepositionen på det beskyttede overdrev være ca. 1,0 kg N/ha/år, hvis der udbringes kvæggylle ( average case ). Det vurderes at ammoniakemissionen fra gødning fra mink vil være højere end fra kvæggylle. For at sikre at overdrevet ikke bliver væsentlig påvirket af ammoniakfordampningen fra udbringning af fast husdyrgødning, stilles der derfor vilkår om, at fast husdyrgødning på mark 80-0 kun må udbringes indenfor 20 meter fra naturarealet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer og at flydende gødning nedfældes med det samme. Ved nedbringning/nedfældning af husdyrgødningen vurderes det, at ammoniakdepositionen på overdrevet vil være mindre end 1,0 kg N/ha/år. Grænsende til mark 51-0 er en beskyttet eng, der er B værdisat og målsat og som i 2009 er registreret med naturtilstand V, og registreret med bl.a. følgende planter: Mose-bunke, gul fladbælg, fløjlsgræs, skov kogleaks, sump-kællingetand, stor nælde, lav ranunkel, lyse-siv, håret star, kær-star og hvidkløver. Det vurderes at tålegrænsen ligger øverst i tålegrænseniveauet på kg N/ha, og at den ferske eng således ikke bliver påvirket af driften af marken. Grænsende til mark 73-0 ligger en beskyttet mose, der afgræsses og som er B- værdisat og A målsat. I 2009 er mosen bl.a. registreret som højstaude/rørsump domineret af tagrør, men også med bl.a. følgende plantearter: Sump fladstjerne, gul iris, alm. mjødurt, kær-snerre, eng- forglemmigej, dusk-fredløs, gul frøstjerne, kær galtetand, eng-kabbeleje, rørgræs og lyse-siv. Det vurderes, at tålegrænsen ligger midt i tålegrænseintervallet på kg N/ha/år, og at mosen således ikke bliver påvirket af driften af marken. Umiddelbart øst for mark 3-0 og 6-0 ligger en mose (mark 22-1), der i 2011 er beskrevet som delvist fattigkær domineret af bukkeblad, nikkende star og lyse-siv, men også med smalbladet kæruld og en veludviklet spagnum/mosebund-vegetation. Den estimerede naturtilstand er God (II). I den sydlige ende af mosen er der fundet enkelte maj-gøgeurt. Jævnfør bilag 10 til Bufferzonerapporten vil ammoniakdepositionen på den beskyttede mose være ca. 1,0 kg N/ha/år, ved udbringning af kvæggylle i en afstand af ca. 10 meter fra markerne. Afstanden i mellem markerne og mosen er ca. 10 meter. Det vurderes, at tålegrænsen ligger i den lave ende af tålegrænseintervallet på kg N/ha/år, og at mosen således ikke bliver påvirket af driften af marken. 17

18 Det vurderes samlet set, at driften af udbringningsarealerne grænsende til beskyttet natur med de stillede vilkår, ikke påvirker tilstanden af den beskyttede natur. Der er registreret beskyttede søer/vandhuller på og grænsende til markerne 4-0, 5-0 og Vandhuller i agerlandskabet udgør vigtige levesteder for padder og andre dyre- og plantearter tilknyttet ferske vande. Alle danske padder er fredede, og desuden er flere opført på habitatdirektivets bilag IV over strengt beskyttede arter. I Esbjerg Kommune gælder dette spidssnudet frø, løgfrø og strandtudse. En af de største trusler mod vandhullerne som levested for dyr og planter er eutrofiering ved tilstrømning af næringssalte fra de omkringliggende marker. Det vurderes, at gødskning ned til vandhullet indenfor udbringningsarealerne vil medføre en gradvis forringelse af vandkvaliteten, hvilket ikke er foreneligt med naturbeskyttelseshensyn og hensynet til yngle- og rastesteder for bilag IV-arterne. Der stilles derfor vilkår om etablering af dyrkningsfrie bræmmer på mindst 2 meter omkring vandhullerne på mark 4-0, 5-0 og Den dyrkningsfrie bræmme måles fra vandhullernes øverste kant, som er overgangen fra det skrånende terræn mod vandhullet til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles. Den øverste kant af visse søer/vandhuller er overgangen mellem bevoksningen af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter (spørg kommunen, hvis der er tvivl om dette). Den dyrkningsfrie bræmme må ikke omlægges eller tilføres husdyrgødning. Hverken løgfrø, strandtudse eller spidssnudet frø er registreret i vandhullerne på eller grænsende til udbringningsarealerne. Markerne 51-0, 51-1 og 74-0 grænser til skov vejledende registreret som kategori 3-natur - ammoniakfølsom skov. Ammoniakfølsom skov er arealer uden for Natura 2000-områder, hvor der har været skov på arealet i lang tid (i mere end 200 år), så der er tale om skovjordbund. Skoven skal være groet frem af sig selv på et naturareal, så jordbunden ikke har været dyrket mark i lang tid (i mere end 200 år), eller der er tale om skov med naturskovindikerende arter eller gammel-skovsarter. Skov beliggende syd for markerne 51-0 og 51-1 er nyere skov, der hverken er skov på historiske kort høje målebordsblade (produceret i ) eller lave målebordsblade (produceret fra ). Det vurderes derfor at skoven ikke er ammoniakfølsom. Skov grænsende til mark 74-0 findes ikke på historiske kort høje målebordsblade, men er registreret som nåleskov på de lave målebordsblade. Det betyder, at skoven er højst 100 år gammel og dermed ikke er ammoniakfølsom jævnfør ovenstående definition. Afgræsning af arealer udenfor udbringningsarealet En række marker udenfor udbringningsarealet afgræsses på områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Alle disse marker afgræsses jævnfør ansøgning med 0,94 DE/ha/år. Nedenfor er markerne, der afgræsses beskrevet inkl. evt. vilkår. Mark 15-0, der afgræsses, er beskyttet fersk eng (ID nr ) er B værdisat og A målsat, og er i Naturdata.dk (2009) beskrevet som natureng med bl.a. følgende plantearter: høst-borst, lodden dueurt, gul fladbælg, gul iris, kryb-hvene, kragefod, mynte sp., knæbøjet rævehale, nyse-røllike, rørgræs og nikkende star. Mark 14-0 og 14-1 (ID nr ) er beskyttet fersk eng, der afgræsses. Engene er A- værdisat og -målsat og bl.a. er registreret med følgende arter: høst-borst, mose-bunke, fløjlsgræs, stor nælde, bidende pileurt, lyse-siv, horse-tidsel, trævlekrone og høj sødgræs. 18

19 Markerne 75-0, 76-0, 76-2, 77-0, 77-1 og 77-2 afgræsses og er registreret som beskyttet mose (ID nr ) og fersk eng (ID nr ). Jævnfør Naturdata.dk (2009) er arealerne højstaude/rørsump domineret af tagrør, men også med bl.a. følgende plantearter: sump fladstjerne, gul iris, alm. mjødurt, kær-snerre, eng- forglemmigej, dusk-fredløs, gul frøstjerne, kær galtetand, eng-kabbeleje, rørgræs og lyse-siv. På den østlige del af arealet (mark 75-0) er der desuden også registreret bl.a. følgende plantearter: alm. star, stjernestar, kær-trehage og trævlekrone. Omkring Munkesø afgræsses 3 arealer (mark 11-0, 22-0 og mark 22-1). Dele af mark 11-0 er beskyttet fersk eng (ID nr ). Jævnfør Naturdata.dk (2011) er der bl.a. registreret følgende plantearter på arealet: mose-bunke, fløjlsgræs, alm. rapgræs, knæbøjet rævehale, manna sødgræs, kattehale, stor nælde, håret star, næbstar og tagrør. Mark 22-0 er ikke registreret som beskyttet natur. Grænsende til mark 22-0 ligger en beskyttet fersk eng og beskyttet mose. Mosen afgræsses (mark 22-1 jævnfør beskrivelsen nedenfor). Den ferske eng, der er C målsat og -værdisat er i 2001 registreret med naturtilstanden Moderat (III) og med følgende planter: mose-bunke, vild kørvel, stor nælde, rørgræs, lav ranunkel, grå-pil og ager-tidsel. Det vurderes, at tålegrænsen ligger midt i tålegrænseintervallet på kg N/ha/år. Den ferske eng vurderes ikke at være næringsstoffølsom. Mark 22-1 er beskyttet som mose (ID nr ) og jævnfør Naturdata.dk (2011) bl.a. registreret med følgende plantearter: krybende baldrian, alm. brunelle, bukkeblad, mosebunke, lodden dueurt, engforglemmigej, alm. fredløs, engkabbeleje, smalbladet kæruld, alm. star, hirse-star, trådsiv og kragefod. For at forhindre en yderligere næringsstofpåvirkning af den tilgrænsende mose stilles der vilkår om, at der ikke må tilskudsfodres på mark 22-0, hvis denne samgræsses med mark 22-1, da mosen vurderes at være næringsstoffølsom. Mark 32-0 afgræsses. Beskrivelse af marken er lavet under afsnittet om udbringningsarealer der grænser til beskyttet natur. Der stilles vilkår om, at der på markerne, der afgræsses, med beskyttet natur (del af mark nr. 11-0, mark nr. 14-0, 14-1, 15-0, 22-1, 32-0, 75-0, 76-0, 76-2, 77-0, 77-1 og 77-2) kun må ske afgræsning med indtil 1 DE/ha/år. På mark 32-0 (overdrev) må græsningstrykket på intet tidspunkt på året overstige 1 DE/ha. Dette gøres for at forhindre overgræsning. Der må ikke tilføres anden gødning, hverken handelseller husdyrgødning. Endvidere må arealerne ikke omlægges. Der må ikke tilskudsfordres indenfor de beskyttede arealer. Samlet vurdering af 3-naturområder vedrørende påvirkning fra markdrift og afgræsning Det vurderes, at der ved almindelig markdrift på bedriftens udbringningsarealer og ved afgræsning, ikke vil ske væsentlig påvirkning af beskyttet natur, såfremt de stillede vilkår respekteres. Påvirkning af Natura 2000-områder gennem markbidrag Der skal i forbindelse med miljøgodkendelse af projektet ske en vurdering vedrørende påvirkning af Natura 2000-områder. Selvom belastningen er lille, påhviler det den godkendende myndighed at sikre de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: 19

20 der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af Vand- og Natura 2000-planerne. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. En række arealer ligger inden for og op til Natura 2000-områder. Det drejer sig om habitatområde nr. 78 (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde). Se kort 4 og udpegningsgrundlaget i bilag 1. Udbringningsarealerne 51-0 og 51-1 er beliggende indenfor Natura 2000 området og er i almindelig omdrift. Afgræsningsarealerne 14-0, 14-1, 15-0, 75-0, 76-0, 76-2, 77-0, 77-1 og 77-2, der også er beliggende i Natura 2000 området, ligger i områder, der er beskyttet som fersk eng og mose og afgræsses med 0,94 DE/ha/år. Disse naturtyper er ikke på udpegningsgrundlaget for området. Afgræsning af fersk eng og mose er med til at bevare området som lysåben natur. Kommunen skal jf. husdyrlovens 23 vurdere om driften af arealerne kan påvirke Natura 2000-området som helhed eller de dyr, planter og naturområder Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. En række af de naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområderne, er i større eller mindre grad følsomme over for en øget næringsstofbelastning gennem atmosfærisk deposition og afstrømning. Det gælder bl.a. naturtyperne tør hede, surt overdrev og hvid klit. Nærmeste naturtype på udpegningsgrundlaget indenfor Natura 2000 området er en tør hede (Tange Bakker) beliggende ca. 1,0 km nordvest for mark 72-0 og ca. 500 meter vest for mark 15-0, der afgræsses med 20

21 mindre end 1 DE/ha/år. Det vurderes at habitatnaturtypen er beliggende så langt fra markerne og at driften af den nærmeste mark er så ekstensiv, at der ikke sker en påvirkning ved driften af markerne Signaturforklaring Munkevej 6 - udbringningsarealer Afgræsningsarealer 30-1 NATURA 2000 område Kort 4: Natura 2000 område 89 Vadehavet med habitatområde nr. 78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Esbjerg Kommune vurderer desuden, at projektet ikke har indvirkning på andre naturtyper på udpegningsgrundlaget, da de næringsstoffølsomme naturtyper ligger langt væk, og der stilles derfor ikke yderligere vilkår. Der er ikke kendskab til forekomster af habitatnaturtyper eller beskyttede arter inden for og omkring udbringningsarealerne. Da der ikke er egnede yngle- eller rastesteder, er det heller ikke sandsynligt, at der skulle forekomme beskyttede arter. Det vurderes derfor, at der ved udbringningen i sig selv og gennem udvaskning eller atmosfærisk deposition af gødningsstoffer fra udbringningsarealerne til de nærtliggende Natura 2000-områder ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning af de arter eller naturtyper, Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte eller af levesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV. Esbjerg Kommune udarbejder Natura 2000-handleplaner, som vedtages endeligt senest den 8. december Natura 2000-handleplanerne sætter rammerne for, hvilke indsatser der skal finde sted i Natura 2000-områderne for at opfylde de mål, der er fastsat for området i den statslige Natura 2000-plan. Plejetiltagene i Natura 2000-områderne forventes grundlæggende at skulle ske gennem frivillige indsatser fra lodsejernes side, samt ved kommunens almindelige udøvelse af den gældende lovgivning. Det er kommunens vurdering, at nærværende godkendelse ikke strider mod Natura 2000-planen eller den kommende handleplan for området. 21

22 I nærværende sag vurderer Esbjerg Kommune at udbringningen af husdyrgødning og afgræsning på ejendommen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000-områderne eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Det skyldes afstanden til områderne. Andre forhold Flere af udbringningsarealerne er beliggende i SFL område udpeget på baggrund af natur (mark nr. 3-0, 31-0, 33-0, 51-0, 51-1, 72-0 og 73-0). Desuden er en række af markerne, der afgræsses, beliggende i SFL område. Det vurderes, at driften af udbringningsarealerne ikke er i strid med formålet med udpegningen af SFL områderne. Mark nr. 21-1, 22-0 og del af mark 11-0 er omfattet af fredningen Munkesø ved Overfredningsnævnets kendelse af 27. dec Se kort 5. De tre marker afgræsses. Jævnfør Overfredningsnævnets kendelse må søens kote ikke ændres ved dræning mv., der må ikke ske afkastning af affald, terrænformerne må ikke ændres og området må ikke bebygges. Der må ikke opsættes hegn bortset fra nødvendige kreaturhegn eller opstilles boder mv. Der er bestemmelser omkring beplantning i området og endelig må arealerne benyttes som hidtil. Det vurderes at den ansøgte drift af udbringningsarealerne og arealer der afgræsses ikke er i strid med fredningskendelsen. Signaturforklaring Munkevej 6 - udbringningsarealer Afgræsningsarealer Fredede områder [DAI] Kort 5: Udbringningsarealer og fredningen af Munkesø Der grænser beskyttede sten- og jorddiger til følgende marker: 15-0, 33-0, 51-0 og Jf. Museumsloven må der ikke ske tilstandsændringer i/på det beskyttede jorddige. Der må med andre ord ikke køres på diget, deponeres materialer, ske bortgravning af diget eller af digefoden så sammenstyrtning forekommer. 22

23 Indenfor mark 51-1 ligger 4 fredede fortidsminder. De fredede fortidsminder benyttes ikke som udbringningsarealer. Samlet vurderes det, at udbringningen af husdyrgødning ikke er i strid med beskyttelsen af sten- og jorddiger og fredede fortidsminder. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 92,7 ha ejet og forpagtet udbringningsareal. Ingen af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 1, 2 eller 3, for hvilke der er krav om skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes per hektar. Udenfor nitratklasseområderne, gælder de generelle regler, det vil sige harmonibestemmelserne, der fastlægger hvor meget husdyrgødning forskellige typer af husdyrbrug kan tildele arealerne. For kvægbrug må der udbringes en mængde på 1,7 dyreenheder per hektar. I den konkrete sag vil der blive udbragt en gennemsnitlig mængde svarende til enten 1,44 dyreenhed per hektar. I ansøgningen på Munkevej 6 er der anvendt 4,0 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige. For ejede og forpagtede arealer beregnes i ansøgningsskemaet DE max og DE reel. DEmax er det maksimale dyretryk (opgjort i DE/ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver, mens DE reel er den mængde husdyrgødning, der ifølge ansøgningen reelt udbringes pr. ha. DE max er beregnet til 1,7 DE/ha, mens DE reel er beregnet til 1,44 DE/ha. Da DE reel er lig med eller mindre end DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt jf. det fastlagte beskyttelsesniveau. Marine områder: Bedriftens ejede og forpagtede arealer afvander via mindre vandløb til vandløbssystemet Ribe Å (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51: Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb) og til Vadehavet. Ribe Å er udpeget som habitatområde (nr. 51) og den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde (nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 1). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg Kommune er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Munkevej 6 afvander til Knudedyb. Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget 23

24 knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 5 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 9. Miljøstyrelsens digitale vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Knudedyb fra 2007 til 2011 (seneste registrering) 10. Heraf kan kommunen konstatere en stigende tendens i antal DE. I Knudedyb er der i perioden fra 2007 til 2011 sket en stigning på 2,6 % Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s webvejledning til husdyrgodkendelser 10 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 11 Stigningen tager udgangspunkt i en direkte sammenligning af husdyrholdets størrelse i det seneste opgørelsesår og niveauet pr. 1. januar

25 Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug er fastlagt på baggrund af en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvor der fiktivt er beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning og med et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder. Nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug fastlægges til 73,3 kg N/ha. I det ansøgte projekt beregnes der en udvaskning på 73,3 kg N/ha ved brug af 4,0 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige. Da udvaskningen er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, er ovennævnte kriterium overholdt. Andelen af efterafgrøder fastholdes med vilkår. Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan , Vadehavet 12 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Påvirkning fra projektet i sig selv Afskæringskriterier for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv (punkt 2A og 2B) lyder: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. 12 Vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 25