Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26 Side 26

27 Side 27

28 Side 28

29 Side 29

30

31 Landudviklerne v. Urup&Kaiser 1 Side 31

32 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Afrapportering af projekt det østeuropæiske potentiale i landdistrikterne Baggrund for projektet Ringkøbing-Skjern Kommunes vækstpulje har støttet projektet det østeuropæiske potentiale i landdistrikterne. Baggrunden for projektet var, at der i landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern kommune er bosat mange østeuropæere, der kommer hertil for at arbejde. Der er et stort behov for at få disse integreret, men opgaven er meget svær at gå til for den enkelte sogne-borgerforening, og der er kun få steder gjort overvejelser om at få østeuropæerne gjort til en del af fælles skabet. Dette hænger sammen med, at man ikke er bevidst om hvor mange der egentlig bor, og hvilken gevinst gruppen kan tilføre landsbyen. Kunne man imidlertid få succes med integration og permanent bosætning af østeuropæerne, vil landdistrikterne opleve øget vækst som følge af flere børn i børnehaver og skoler, opretholdelse af privat og offentlig service samt højere udnyttelse af de faglige kompetencer østeuropæerne kommer med. Inddragelse af sogne og virksomheder. I juni 2016 blev der af Ringkøbing-Skjern kommunes beskæftigelsesafdeling trukket et datasæt over bosiddende østeuropæere. På dette tidspunkt boede der 1510 østeuropæere i kommunen i aldersgruppen år af disse bor udenfor centerbyerne. Faktum er, at hvis disse ikke boede i landdistrikterne, så ville den affolkning der ses i kommunens landområder have været endnu større. Kilde: Danmarks Statistik KM5. se bilag 1. Nogle af sognene giver et lidt fordrejet billede som følge af, at der er sket ændring i sognenes afgrænsning/indberetning til Danmarks statistik. Se noter i bilag. 2 Side 32

33 Landudviklerne v. Urup&Kaiser En stor del af projektet har koncentreret sig omkring en spørgeskemaundersøgelse blandt de bosiddende østeuropæere i kommunen, som er over 18 år. Helt fra start har det været klart, at det kunne være svært at få en tilfredsstillende svarprocent. I forsøget på at få delt ejerskabet til at få mange til at svare, har der været rettet henvendelse til samtlige af kommunes sogne-borgerforeninger. De blev informeret om projektet og forsøgt motiveret til lokalt engagement og at dette skulle være startskuddet til lokalt at tage fat på opgaven med at integrere østeuropæerne i sognet. Var tiden ikke moden til dette, opfordrede vi til at sogneborgerforeningen også kunne vælge at nøjes med at kontakte de arbejdsgivere, som man lokalt har kendskab til benytter sig af østeuropæisk arbejdskraft. Der er i nogle sogne-borgerforeninger gjort en enorm indsats for at få mange besvarelser. Andre sogne-borgerforeninger har ikke reageret på henvendelsen, eller har svaret, at de ikke har ressourcerne eller interessen for emnet. Der blev også rettet henvendelse til de virksomheder og organisationer som har mange østeuropæere ansat. Det var Ringkøbing-Skjern kommunes Erhvervsråd der var behjælpelig med at finde frem til relevante virksomheder, og der blev også rettet henvendelse til Vestjysk Landboforening, da det er kendt, at mange østeuropæere arbejder indenfor landbrugserhvervet. Det har været meget tankevækkende at INGEN af de virksomheder eller Vestjysk Landboforening har kommenteret eller reageret på henvendelsen. Der blev fundet frem til de 3 landdistrikter der forholdsmæssigt har det højeste antal østeuropæere boende i sognet. Disse sogneborgerforeninger er tilbudt særlig assistance, som er benyttet i forskelligt omfang. De tre sogne er: Ølstrup, Hanning og Faster. Ved udvælgelsen blev det i samråd med RKSK besluttet, at slå Ny sogn og Gammel Sogn sammen Holmsland sogneforening, det giver en andel på 4% østeuropæere. 3 Side 33

34 Landudviklerne v. Urup&Kaiser 70 Top 10 i Ringkøbing-Skjern kommune Ølstrup Hanning Faster Hoven Lyne Sædding Ådum Finderup Hemmet Borris Antal østeuropæere i sognet procentdel østeuropæere Projektideen blev forelagt Landdistriktsrådet den 28. januar Her bakkede man op omkring projektet, og ville gerne have at projektet også skulle munde ud i en idébank sogneborgerforeningerne i mellem at de gode ideer og tiltag i et sogn kunne blive overbragt de øvrige sogne i kommunen. I henvendelsen til sogneborgerforeningerne var der derfor også medsendt et skema med henblik på at indsamle afprøvede erfaringer. På trods af flere rykkere, er det meget sparsomt med tilbagemeldinger. Henvendelsen gav klart indtryk af, at det blot er i tre sogne i kommunen, hvor man aktivt gør noget i relation til østeuropæere (det ene sogn af disse er startet efter henvendelse). Andre sogneborgerforeninger har meldt tilbage, at de gerne vil gøre noget på området, men ikke har ressourcerne til det, eller ved hvordan de skal tilgå opgaven. Da tilbagemeldingerne på området var så mangelfulde er det vurderet, at det ikke giver mening at lave en gensidig inspirationsfolder. Til gengæld var de tre sogne repræsenteret til konferencen, og delte her ud af erfaringerne. På denne måde er de med i opsamlingen fra konferencen. Endelig er de tiltag der er lavet, beskrevet i værktøjskassen, som er en samling af forskellige dokumenter formidlet til samtlige sogne-borgerforeninger. Værktøjskassen er vedhæftet rapporten, men kan også findes på og indeholder følgende: En pixi-udgave af rapporten. En PowerPoint-præsentation, ledsaget af noter, der kan anvendes til møder i landdistrikterne. Præsentationen beskriver diverse initiativer der er lavet andre 4 Side 34

35 Landudviklerne v. Urup&Kaiser steder i Ringkøbing-Skjern kommune men også andre steder i landet herunder model for huskøb. En PowerPoint præsentation, ledsaget af noter, med forslag til debatpunkter, som også kan anvendes til møder i landdistrikterne. Velkomstfolder der er let at tilrette det enkelte sogn. Velkomstfolderen er oversat til engelsk. I projektperioden er der også talt med de fleste af kommunes sogneborgerforeninger, og alle er overraskede over antallet af østeuropæere bosiddende i de enkelte sogne. Spørgeskemaundersøgelse Der er i samarbejde med Ringkøbing-Skjern kommune sendt et spørgeskema til de østeuropæere i kommunen der er mellem 18 og 62 år, svarende til 1551 personer. Årsagen til, at dette tal ikke stemmer overens med det tal der tidligere er angivet, skyldes at datasættet er trukket på et senere tidspunkt. Spørgeskemaet blev sendt via e-boks og besvarelsen var anonym. Selve spørgeskemaet blev sendt på engelsk, tysk, rumænsk og dansk. Der blev som tidligere nævnt sendt spørgeskema til 1551 personer, og vi modtog svar fra 312 personer. Hvilket giver en svarprocent på 20% Spørgeskemaet på dansk kan ses i bilag 2. Fordelingen af østeuropæerne i aldersgruppen er således: Rumænien: 580 Polen: 397 Ukraine: 279 Litauen: 135 Letland: 102 Rusland: 23 Estland: 12 Slovakiet: 12 Tjekkiet: 11 82% af disse er i alderen år og 59% af disse er mænd og 41% er kvinder Overvejelser i forhold til de svar vi har fået. Nedenfor vises udvalgte svar på de spørgsmål der er stillet. Det er i tolkning af svarene væsentlig at have følgende overvejelser: Der kan være skepsis i forhold til at svare på sådanne spørgeskemaer. Tillidsgraden til det offentlige er ikke på samme niveau som i Danmark. Dette kan bevirke, at der bliver svaret det, man tror, vi gerne vil have. Er det primært par, der har svaret? Er det dem med højest uddannelse, der har svaret? Er der svaret i samarbejde med arbejdsgiver? Er det de mest integrerede, der har svaret? 5 Side 35

36 Landudviklerne v. Urup&Kaiser 6 Side 36

37 Landudviklerne v. Urup&Kaiser 7 Side 37

38 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Ud over de lukkede spørgsmål ovenfor, var der også åbne spørgsmål, hvor vi spurgte til, hvilke tilbud de savner i Danmark. Her var svarene naturligvis varierende, men ses nedenfor i prioriteret rækkefølge SPROG! o Mulighed for sprogundervisning selvom man har boet her i en del år o Flere sprogcentre i kommunen. Svært med offentlig transport o Tilbud om gratis sprogundervisning ud over de første 3 år o Sprogundervisning i weekender Flere integrationsmuligheder og arrangementer sammen med danskere Hjælp til at finde job som højtuddannet Hjælp til at finde praktikplads Steder hvor man kan møde danske venner 8 Side 38

39 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Konklusioner på spørgeskemaundersøgelsen: Vi har en gruppe som gerne vil bosætte sig permanent. Gruppen vil gerne integreres Mange af de østeuropæere, der bor her, er veluddannede Mange er i et parforhold Sproget er en stor udfordring Vi har et stort potentiale for bosætning i Ringkøbing-Skjern kommune Konference. Der blev den 27. marts 2017 afholdt konference i auditoriet på Innovest. Se bilag 3. Ringkøbing-Skjern kommune lavede i den forbindelse en pressemeddelelse (se bilag 4), som gav anledning til at Landudviklerne blev kontaktet af Ritzau. Der blev lavet et telegram (se bilag 5), som gav anledning til meget medieomtale i aviser, radio og tv - både lokalt og nationalt. Nederst i bilag 5 fremgår en liste over nogle af de nationale og regionale aviser, som bragte en artikel. Der blev inviteret bredt til konferencen, og der deltog ca. 50 personer. Der var en god drøftelse af emnet, og de sogneforeninger, der har arbejdet med emnet, fremførte deres erfaringer. Der var også inviteret en bosiddende mand fra Polen til konferencen med henblik på, at han skulle gribe ind og bidrage med de erfaringer, han selv har haft og set hos de mange polakker, som han gennem tiden er kommet i kontakt med her i Danmark. Pia Heike Johansen fra Syddansk Universitet har været en samarbejdspartner i projektet, og hun har kvalificeret og kommenteret spørgeskemaundersøgelsen. Ligeledes gav hun et indlæg til konferencen og har skrevet et notat om spørgeskemaundersøgelsen og om generelle forhold vedrørende østeuropæere i landdistrikter. Notatet findes i bilag 6. Konferencen mundede ud i nogle punkter som ses nedenfor. Det er aftalt at kommunens administration sender disse punkter til politisk drøftelse. Opsamling på konference om østeuropæere i RKSK. Fakta I Ringkøbing-Skjern Kommune mangles arbejdskraft til at besætte ca jobs. 160 østeuropæere er ledige på kontanthjælp et år efter ankomsten til kommunen. Kommunen har en gruppe fra Østeuropa, som gerne vil bosætte sig permanent. Gruppen vil gerne integreres. Mange af de bosatte østeuropæere, der bor her, er veluddannede. Mange er i et parforhold. Sproget er en udfordring. Vi har et stort potentiale for bosætning!!!! 9 Side 39

40 Landudviklerne v. Urup&Kaiser På konferencen var der en generel drøftelse af, hvad kommunen kan gøre af tiltag for at katalysere integrationen af østeuropæerne i kommunen. Drøftelsen er opsummeret her: Forslag til politisk drøftelse i Ringkøbing-Skjern Kommune, som skal hjælpe med at bygge bro mellem danskere og østeuropæere og med at udnytte de uddannelsesmæssige kompetencer, som østeuropæerne kommer med, og som ikke udnyttes i dag. 1. Der er behov for at kommunen tilbyder en mere fleksibel sprogundervisning. Der efterspørges mulighed for gratis sprogundervisning efter 3. år. Det er der behov for, fordi østeuropæerne ikke får benyttet sig af muligheden, mens den er der. Årsagerne er, at de ikke forventer at skulle blive i DK i starten manglende motivation. Der er lange og hårde arbejdsdage med skiftende arbejdstider. Stort behov for sprogundervisning, når de stifter familie og er på barsel. 2. Østeuropæere kommer til landet gennem ufaglærte stillinger. De har senere svært ved at komme videre i stillinger, som svarer til deres uddannelsesmæssige kvalifikationer. Kommunen kan overveje, at etablere et screeningssystem, hvor man afdækker østeuropæernes kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund med henblik på at matche deres uddannelser og ønsker til fremtidige job med de ledige stillinger, som efterspørges i kommunen. 3. Kommunen kan med fordel arbejde på at oprette et efteruddannelsessystem, som gennem fjernstudier kan hjælpe med at få østeuropæerne efteruddannet med suppleringskurser, så deres medbragte uddannelser kan godkendes og anerkendes efter dansk standard. 4. Kommunen kunne katalysere en model til istandsættelse og opkøb af huse i landdistrikter, som er inspireret efter en Hollandsk model, som kaldes Klushuisen - reparation af huse. Der kan også skeles til metoden for husopkøb, som er beskrevet i Noter til debat oplæg med punkter til drøftelse. 10 Side 40

41 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Anbefalinger udviklet i projektforløbet Til virksomheder Virksomhederne bør i højere grad involvere sig og stille krav til sine ansatte om at modtage sprogundervisning, da det er essentielt for, at udenlandske medarbejdere bliver integrerede på det danske arbejdsmarked og bosætter sig i landdistrikterne. Det er forventeligt, at flere virksomheder i fremtiden vil være afhængig af fagligt kompetent udenlandsk arbejdskraft, derfor kan virksomhederne med fordel have fokus på udfordringer i forhold til udenlandsk arbejdskraft og sprogbarriere. I Frederikshavn Kommune, samarbejder kommunen, Erhvervshus Nord (svarende til Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervsråd) og VUC&HF Nordjylland med lokale virksomheder for at få mere sprogundervisning ind på arbejdspladserne. Sprogkurser kører kontinuerligt, så nye medarbejdere kan springe på undervisningen, som foregår én gang om ugen på virksomheden, og varetages af VUC&HF Nordjylland. VUC er fleksible i forhold til undervisningen, og de kommunikerer selv direkte med deltagerne, og virksomheden bruger ikke ressourcer herpå. Til Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK) Nedenstående punkter er fremkommet i projektforløbet i samtaler med sogneborgerforeninger og landmænd der benytter sig af arbejdskraft fra Østeuropa. -Virksomheder i RKSK, der ansætter udenlandske medarbejdere kunne blive tilbudt at benytte en hotline til en medarbejder i kommunens bosætningsservice, som kan rådgive om regler og muligheder på arbejdsmarkedet og hjælpe nytilkomne medarbejdere og deres familier med at finde sig tilrette i lokalsamfundet. Medarbejderen kan hjælpe med at finde boliger/indmeldelse i boligforeninger, fritidsklubber og indskrivning i skole/daginstitutioner. -En medarbejder kunne ligeledes hjælpe de sogneborgerforeninger eller øvrige foreninger og institutioner, som aktivt gør noget på området med hensyn til integration af de bosiddende østeuropæere. Medarbejderen forventes at være bindeled mellem lokale aktører, som arbejder med integration, kommune og sprogskole. Hvis det er tanken, at opgaven skal løftes lokalt, er der behov for at der afsættes ressourcer til en kommunal kontaktperson. Det er nærliggende at foreslå, en deltidsstilling udelukkende med fokus på østeuropæere. En sådan deltidsstilling kunne også rumme, at personen kommer ud i de enkelte sogne og har en spørgetime eksempelvis hver 14. dag. Her kunne både arbejdsgivere og østeuropæere rette henvendelse. -RKSK ønsker at styrke bosætningen i kommunen. Dertil kan kommunen arbejde for at skabe jobåbninger til medfølgende ægtefæller, idet tilknytning til arbejdsmarkedet er et vigtigt parameter for, at integrationen lykkes. Dette kan blandt ske gennem netværk og vikarbureauer, og der kan afholdes jobsøgnings- og iværksætterkurser. 11 Side 41

42 Landudviklerne v. Urup&Kaiser -Kommunen kan etablere et Mentorkorps bestående af udenlandske medarbejdere, der har været i kommunen længe, som hjælper nytilkomne udenlandske medarbejdere og deres familier med at blive en del af lokalsamfundet. Kommunens bosætnings/beskæftigelsesafdeling kan danne netværk bestående af foreningslivet, skolerne og virksomhederne med henblik på videndeling og netværksdannelse. Skolerne og foreningslivet er tættere på østeuropæerne end medlemmerne i lokale borger-/sogneforeninger. Effekt af projektet Projektet har mundet ud i mange samtaler med sogneborgerforeningerne. Mange af dem har ikke været bekendt med, at der bor så mange østeuropæere i deres landdistrikt, og netop dette er humlen: østeuropæerne lever ofte et anonymt liv og deltager først i lokale arrangementer, når børnene starter i skole. Når man som forældre ikke kender de andre forældre, kan det være vanskeligt at møde op til forældremøder og andre sociale arrangementer på skolen. Man er ikke en del af fællesskabet. Til trods for at projektet har synliggjort omfanget af bosiddende østeuropæere i landdistrikterne, er integration en vanskelig og uoverskuelig opgave at håndtere i mange sogneborgerforeninger. Det har ikke været dette emne der vagte deres interesse, da de blev valgt ind i bestyrelsen, og nogle føler heller ikke, at de har kompetencerne til at løfte opgaven. Holmsland sogneforening har arbejdet med emnet i en længere periode og er kommet meget langt. Dette blev præsenteret på konferencen, således andre sogneborgerforeninger kunne blive inspireret. Siden starten af projektet er der i Ådum blevet taget initiativ til en kvindegruppe, hvor sprogundervisning er et element, men hvor det også handler om bare at lære hinanden at kende. Landudviklerne har fortalt TV-MIDTVEST om både initiativet i Ådum og Holmsland og der er lavet udsendelser fra begge steder. Fokus på østeuropæere via konferencen fik også interesse hos sprogskolen og UCRS, således at der blev taget initiativ til at afholde to arrangementer for østeuropæere med henblik på at lave en kompetenceafklaring for videre sprogundervisning og uddannelse. Se bilag 7. I processen har der været gensidig dialog med administrationen hos Ringkøbing- Skjern kommune ikke blot beskæftigelsesafdelingen men i særdeleshed også med landdistriktskoordinator og bosætningskonsulent. Herved er nyttige potentialer og muligheder udvekslet. I Faster har man forsøgt sig med at få lavet en international gudstjeneste og gennem kirken skabe et fællesskab. Senest er Landudviklerne blevet kontaktet af teatret OM, som har fået EU midler til at være banebrydende på en anderledes måde. Der vil heraf blive lavet forestillinger i 12 Side 42

43 Landudviklerne v. Urup&Kaiser nogle udvalgte sogne med henblik på at få skabt fællesskaber. Dette Projektets resultater og erfaringer bliver af teatret OM brugt til, at de lettere kan opsøge denne gruppe i landdistrikterne. Både Ringkøbing-Skjern Dagblad, P4 midt-vest og TV-midtvest har løbende lavet indslag om projektet. Det er ikke lykkedes os at finde links fra P4 midtvest, men nedenstående links er indslag fra TV midtvest og artikler fra Ringkøbing-Skjern Dagblad Ringkøbing-Skjern Dagbladets dækning af projektet: Tv-midtvest s dækning af projektet: Er kommunen klar til at tage imod østeuropæere som ligeværdige borgere? Østeuropæere omtales oftest negativt i pressen - enten besætter de jobs som danskere kunne have haft eller omtalen går på kriminalitet. Den dårlige presseomtale får mange til at glemme, at der her er tale om en gruppe mennesker som både rummer uddannelser og drømme om et godt liv blandt os. I stedet mister vi lysten til at lære dem at kende, og tage del i arbejdet med at byde gruppen velkommen. Det er tankevækkende, at ingen af de firmaer som vi har rettet henvendelse til, og kun få sogne-borgerforeninger, har vist interesse for at blive klogere på de østeuropæere der bor i vores kommune. Vi har alle nytte af, at de er her, da de leverer arbejdskraft som vi har brug for, og hjælper til at affolkningen fra landdistrikterne reduceres. Alligevel er der ikke nogen der tager ansvar for at få integreret gruppen. man fristes til at spørge er der nogle i erhvervslivet som ikke har interesse i at gruppen bliver integreret? Ringkøbing-Skjern Kommunen har brug for at se østeuropæerne i et positivt lys før vi rigtig kan lykkes med integrationen i lokalsamfundet. Lige som kommunen ikke har været opmærksom på potentialet for vækst og bosætning, har kommunens landdistrikter heller ikke været det. Det er svært at tiltrække ressourcestærke personer til landdistrikterne fra storbyerne, 13 Side 43

44 Landudviklerne v. Urup&Kaiser hvilket flyt mod vest viser. Her har vi en gruppe som gerne vil bo her og leverer en arbejdskraft vi har brug for. Vi bør gøre en meget stor indsats for at de får lært sproget og kommer ind på boligmarkedet, således at de kommer fri af deres arbejdsgiver og bliver ligeværdige i samfundet. Vi bør ligeledes gøre en meget stor indsats for at de bliver integreret og her er der behov for en kommunal understøttelse i landdistrikterne. Endelig kan vi vælge at se østeuropæerne som en gruppe, der kan være med til at udvikle vores kulturforståelse børnene der har østeuropæere i deres klasser, kan udvikles til verdensborgere og se livet i et mere nuanceret perspektiv. 14 Side 44

45 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 1. Data hentet fra Danmarks Statistik (KM5) samt RKSK Sogn 2016 Antal østeuropæere 2010 Udvikling fra 2010 til 2016 Husby % Ringkøbing % Rindum % Velling % Hee % No % Nørre Omme % Brejning % Se note 1 Torsted % Hover % Stadil % Tim % Vedersø % Ny Sogn % Gammel Sogn % Skjern % Vorgod % Se note 2 Nørre Vium % Herborg % Videbæk % Sønder Lem % Se note 3 Ølstrup % Dejbjerg % Hanning % Se note 4 Stauning % Bølling % Sædding % Sønder Borris % Faster % Sønder Bork % Nørre Bork % Hemmet % Sønder Vium % Lønborg % Egvad % Ådum % 15 Side 45

46 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Hoven % Lyne % Tarm % Troldhede % Hvide Sande % Se note 5 Væggerskilde % Se note 6 Finderup % Se note 7 Fjelstervang % Se note 8 Haurvig % Se note 9 Lyngvig % Se note 10 Lem % Se note % Noter: Note 1: 2049 i 2011, 2419 i 2010 Note 2: 1823 i 2011, 2553 i 2010 Note 3: 933 i 2011, 23i 2010 Note 4: 525 i 2011, 902 i 2010 Note 5: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2012 Note 6: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Note 7: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Note 8: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Note 9: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Note 10: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Note 11: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Sum for 2010 er fra Danmarks Statistik og ikke sumtal af kolonnen, da et sumtal vil give et forkert billede af udviklingen pga. ændring i sognene. Data fra gruppering KM5 i Danmarks statistikbank 16 Side 46

47 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 2. I Ringkøbing-Skjern kommune ønsker vi dit svar på følgende, fordi vi gerne vil vide lidt mere om de østeuropæere, vi har boende i kommunen, således at vi kan blive bedre til at tage godt i mod jer. Alle svar behandles anonymt. Køn Er du mand eller kvinde? Sæt kryds (X) Mand Kvinde Uddannelsesmæssige baggrund Hvilken uddannelse har du? Hvilken uddannelse har din kæreste/ægtefælle? Har du overvejelser om mere uddannelse i Danmark? Formålet med ophold i Danmark Vil du kun bo her kortvarigt for at tjene penge? Skriv svar her Skriv svar her Sæt kryds (X) Ja Nej Sæt kryds (X) Ja Nej Er du i et parforhold? Sæt kryds (X) Ja Nej Følgende skal kun besvares, hvis du er i et parforhold Er din kæreste /ægtefælle i Danmark eller i dit hjemland? Sæt kryds (X) I Danmar k Hjemlandet/andet sted Hvis han/hun stadig er i hjemlandet, er der så overvejelser om at flytte til Danmark, så I kan starte en tilværelse sammen her på sigt? Sæt kryds (X) Ja Nej 17 Side 47

48 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Hvad er vigtigst, for at din kæreste/ægtefælle kommer og bor sammen med dig? Sæt numre 1-4, hvor nr. 1 er vigtigst og 4 er knap så vigtig Sæt numre 1-5 Job Boligforhold Sprog Børnepasning/Skole Hverdagen i Danmark Føler du dig velkommen i Danmark? Sæt kryds (X) Ja Nej Er du glad for at bo her? Sæt kryds (X) Ja Nej Hvem er dine nærmeste danskere? Sæt numre 1-5, hvor nr. 1 er nærmeste og 5 er de, der er længst væk Sæt numre 1-5 Arbejdsgiver Naboer Børnenes pædagoger/lærer Lærer på sprogskole Sagsbehandler Lokalområdet der hvor du bor Har dit lokalområde gjort noget for at byde dig velkommen? Sæt kryds (X) Ja Nej Har du selv taget initiativ til at orientere dig om tilbud i dit lokalområde? Sæt kryds (X) Ja Nej Er der tilbud du mangler i Danmark? Sæt kryds (X) Ja Nej Hvis ja Hvilke tilbud mangler? Skriv svar her 18 Side 48

49 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Har du lyst til at involvere dig med naboer og andre danskere i de foreningsaktiviteter, som findes i dit lokalområde? Sæt kryds (X) Ja Nej Har du lært det danske sprog, så du kan tale med naboen? Sæt kryds (X) Ja Nej Fremtiden Har du tænkt dig at blive i Danmark permanent? Hvad er vigtigst for dig, hvis du skal blive i Danmark? Sæt numre 1-5, hvor nr. 1 er vigtigst og 5 er mindst vigtig. Sæt kryds (X) Ja Nej Sæt numre 1-5 Fast arbejde God løn Egen bolig Gode pasningsmuligheder/skole Mulighed for forskellige fritidsaktiviteter Mange tak for besvarelsen, Send besvarelse til svar@landudviklerne.dk 19 Side 49

50 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 3: Program for konference. 20 Side 50

51 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 4: Pressemeddelelse Ringkøbing-Skjern Kommune 20. marts 2017 Spot på østeuropæere En konference på Innovest i Skjern sætter spot på det østeuropæiske potentiale i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der bor i dag østeuropæere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det svarer til cirka 2,7 procent af kommunens befolkning. - Det er borgere, der primært kommer fra Polen og Rumænien, og som kommer for at arbejde - i særdeleshed i landdistrikterne. Det er samtidig borgere med stærke kompetencer, som der er brug for, fortæller Tove Urup Madsen, medejer af konsulentfirmaet Landudviklerne. Se invitationen til konferencen. Mange af østeuropæerne kommer til kommunen for at arbejde og rejser så tilbage igen, når deres stillinger udløber. Der er dog et vækstpotentiale for landdistrikterne, hvis østeuropæerne i stedet valgte at bosætte sig i lokalsamfundet og blive der. - Vi har et erhvervsliv, der har behov for adgang til stabil og kvalificeret arbejdskraft, og vi kan se på de nuværende ledighedsstatistikker, at det behov kun kommer til at vokse. Samtidig vil det styrke de lokale skolers elev-grundlag, hvis de familier, der kommer i dag, også vælger at bosætte sig permanent. Vi taler altid om, at vi har svært ved at få folk til at bosætte sig i landdistrikterne. Her har vi en gruppe, der er efterspørgsel efter, og som gerne vil bo her, men det kræver, at vi ser potentialet og får dem integreret, siger Tove Urup Madsen. 21 Side 51

52 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Gode erfaringer deles På konferencen vil deltagerne bl.a. blive præsenteret for resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt herboende østeuropæere med det sigte at få et bedre kendskab til deres behov og planer for fremtiden. I undersøgelsen svarer 83 procent eksempelvis, at de ønsker at blive i Danmark. Lektor og Ph.d. Pia Heike Johansen fra Syddansk Universitet vil fortælle om potentialer ved bosætning og integrering af arbejdsimmigranter fra Østeuropa. Fra Borris Skole kommer skoleleder Ole Ehmsen Kronborg og fortæller om erfaringerne med børn med østeuropæiske forældre, og Holmsland Sogneforening vil fortælle, hvor de har sat aktivt ind i forhold til sprog og integration. Konferencen finder sted d. 27. marts 2017 kl i Auditoriet på Innovest, Ånumvej 28, 6900 Skjern. Se invitation for tilmelding. Fakta Konferencen er en del af et større projekt, der skal komme med anbefalinger til at fastholde østeuropæerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Økonomi- og Erhvervsudvalget har støttet projektet med kroner fra Vækstpuljen. 22 Side 52

53 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 5: Telegram Ritzau: Kommuner vil kapre østarbejdere Fyldte klasselokaler er blandt de fordele, som flere kommuner mener, at tilkomne østarbejdere bidrager med. 27. marts 2017 kl. 08:15 Både sønnen og datteren går til gymnastik og overvejer at starte til fodbold, nu hvor sæsonen snart starter. Begge børn er elever i de små klasser på den lokale skole. Litauiske Tadas Savickas og hans familie er blevet en del af det vestjyske lokalsamfund og bryder med et billede af uglesete sæsonarbejdere, der rejser hjem, når jordbærrene er plukket. Og Ringkøbing-Skjern Kommune vil i hvert fald gerne have flere af Tadas slags. Derfor afholdes mandag en konference om, hvad kommunen skal gøre for at få østeuropæere til at blive boende. For der er et stort potentiale i de nytilkomne, mener Tove Urup Madsen, der er medejer af konsulentfirmaet Landudviklerne og arrangør af konferencen. - De kommer med arbejdskraft, som der er efterspørgsel på i Ringkøbing-Skjern Kommune, og så kommer de med bosætning til vores landdistrikter, som har tendens til at blive affolket, siger hun. Og dermed er de med til, at vi kan få flere børn i vores skoler, vi kan få vores håndboldhold op at stå, vi kan få nogle børn i daginstitutioner, og vi kan måske få dem til at lægge deres daglige handel i den lokale købmand. 36-årige Tadas Savickas er en af de eftertragtede tilflyttere. Han blev for 12 år siden tiltrukket af de høje lønninger, men regnede ikke med at slå sig ned. I sidste ende har familien og det faste job i et asfaltfirma endt med at holde ham fast i den lille by Tim tæt ved Ringkøbing. Han har et enkelt råd i forhold til at få andre østeuropæere til at blive i kommunen: - De skal selvfølgelig lære dansk. Det er ikke nemt, hvis du ikke kender sproget, siger han. 23 Side 53

54 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Og det danske sprog er en barriere, fortæller Almina Nikontovic, der er bosætningskonsulent i Frederikshavn Kommune Her har man på linje med en række andre nordjyske kommuner længe arbejdet for at fastholde østeuropæiske arbejdere. Lektor Pia Heike Johansen, der forsker i udvikling af landområder på Syddansk Universitet, er helt enig med kommunerne i, at de tilkomne kan være med til at puste liv i de danske yderområder. - Et helt gennemgående problem i mange lokalsamfund på landet er, at de mister befolkning, siger hun. - Derfor kan man sige, at alle, der kommer dertil, er velkomne. /ritzau/ Nationale mediers dækning af projektet, som følge af Ritzau s pressemeddelelse Metroxpress Lokale mediers dækning, som følge af Ritzau s pressemeddelelse Sjællandske Nyheder Bornholms Tidende Fyns Stiftstidende Aarhus Stiftidende Randers Amtsavis Midtjyllands Avis 24 Side 54

55 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Fredericia Dagblad Vejle Amts Folkeblad Horsens Folkeblad Skive Folkeblad Herning Folkeblad Dagbladet Holstebro-Struer Side 55

56 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 6: Notat udarbejdet af Pia Heike Johansen, SDU Notat vedrørende østeuropæiske arbejdsimmigranter i Ringkøbing-Skjern Kommune v/pia Heike Johansen, Lektor ved Syddansk Universitet, Center for Landdistriktsforskning. 1. Indledning Udenlandske arbejdsimmigranter får en stadig større betydning for udviklingen i for land- og yderkommuner. Forskningen i ind- og udland viser at, arbejdsimmigranternes bidrag kan ses inden for især fire områder. 1) Arbejdsimmigranter er med til at opretholde et dynamisk erhvervsliv. Mange arbejdspladser i land- og yderområder oplever udfordringer med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Det drejer sig både om højtuddannet, erhvervsfagligt uddannet og ufaglært arbejdskraft. Derfor har mange både private og offentlige virksomheder i land- og yderkommuner rekrutteringsstrategier, som også retter sig mod rekruttering af kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. 2) Arbejdsimmigranter er er med til at sikre grundlaget for opretholdelse af privat og offentlig service. I mange mindre samfund i land- og yderkommunerne er købmænd under pres pga. manglende kundegrundlag. Samtidig er skoler samt daginstitutioner lukningstruet pga. nedgang i antal børn. Når arbejdsimmigranterne bosætter sig i de mindre lokalsamfund kan de være med til at understøtte både købmanden, service som f.eks. frisører og spisesteder. Stifter de familie kan de understøtte elevgrundlaget i skolerne. Arbejdsimmigranter understøtter desuden det lokale foreningsliv ved at sikre medlemstal og ved deltagelse. Mange steder i land- og yderkommunerne er foreningslivet under pres pga. netop vigende medlemstal og lokalt engagement. Endeligt understøtter arbejdsimmigranterne et dynamisk boligmarked, fordi de både bor til leje i opkøbte huse på landet og fordi de selv køber hus. 3) Arbejdsimmigranterne er med til at fastholde befolkningen i de mindre samfund, for når der fortsat er liv i landsbyen, er det nemmere at fasteholde borgere, som ellers havde overvejer om at fraflytte lokalsamfundet/kommunen. 4) Arbejdsimmigranter er med til at udvikle vores kulturviden og skabe grundlag for nytænkning og innovation 1. I første kvartal var der i alt 3657 arbejdsimmigranter mellem 20 og 65 år i Ringkøbing-Skjern Kommune. Disse kommer fra 115 forskellige lande (Statistikbanken, FOLK1C). Undersøgelse blev sendt til 1542 arbejdsimmigranter over 18 år fra 9 østeuropæiske lande. Arbejdsimmigranter fra undersøgelsens 9 østeuropæiske land udgør omkring 40% af alle arbejdsimmigranter i Ringkøbing-Skjern Kommune 2. Arbejdsimmigranternes tilflytning er en vigtig forklaring på at nogle lokalsamfund har oplevet en befolkningsfremgang og de har begrænset befolkningstabet i kommunen som helhed. Figur 1 nedenfor viser ændringer i befolkningssammensætningen set i forhold til indbyggere fra Danmark, Polen, Ukraine og Rumænien. 1 Johansen el al, Mangfoldighed på landet. CLF Report 2 Der er mindre uoverensstemmelse mellem opgørelses år og alder, så de 40% bygger på en samlet vurdering. Bilag 1 viser fordelingen arbejdsimmigranter på nationaliteter. 26 Side 56

57 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Ændringer i befolkningssammensætningen 200 Udviklingen i antal indbyggere fra udvalgte na onale oprindelser fra i Ringkøbing-Skjern Kommune år år år år år Dansk oprindelse Polsk oprindelse Rumænsk oprindelse Ukrainsk oprindelse Figur 1. Ændringer i befolkningssammensætningen i forhold til fire nationaliteter i perioden Kilde. Statistikbanken FOLK1B. Børn er ofte en god indikator for, hvorvidt at østeuropæiske arbejdsimmigranter har bosat sig mere permanent i et område. Statistik vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommune viser at antallet af børn mellem 0 og 4 år med østeuropæiske forældre er højere end antallet af børn mellem 5 og 9 år og at antallet af børn i aldersgruppen år med østeuropæiske forældre er mindst af de tre aldersgrupper. Dette peger på en tendens til at østeuropæiske arbejdsimmigranter i stigende grad vælger at bosætte sig permanent og stifte familie i Ringkøbing-Skjern Kommune. Figur 2 viser antallet af børn fordelt på aldersgrupper med forældre fra østeuropæiske lande. Østeuropæiske arbejdsimmigranters børn i Ringkøbing-Skjern Kommune Antal børn i 2017 mellem 0 og 15 år fordelt på aldersgrupper og østeuropæiske na onaliteter år 5-9 år 0-4 år Ukraine Tjekkiet Slovakiet Estland Letland Litauen Polen Rumænien Rusland Figur 2. Antal børn fordelt på aldersgrupper med østeuropæiske forældre i Kilde. Statistikbanken FOLK1B. 27 Side 57

58 Landudviklerne v. Urup&Kaiser 2. Diskussion af resultater fra spørgeskemaundersøgelse 2.1. Besvarelsesprocent og repræsentation Undersøgelsen blev sendt til 1542 Østeuropæiske arbejdsimmigranter i Ringkøbing-Skjern Kommune mellem 18 og 64 år. Antallet af besvarelse var 312, hvilker svarer til 20% besvarelser. Selvom svarprocenten er i den lave ende er antallet af besvarelser højt nok til at kunne pege på tendenser. Der er imidlertid karakteristika i respondenternes profil, som peger på at undersøgelsen ikke er repræsentativ, således at der kan konkluderes på at tendenserne er gældende for alle østeuropæiske arbejdsimmigranter. Respondenternes profil vedrører køn, parforhold og uddannelsesniveau. 3.3 Køn og parforhold Undersøgelser fra f.eks. Varde kommune viser at østeuropæiske arbejdsimmigranter ofte kommer alene eller i kollega sjak, og at de først efter en periode beslutter sig til at blive i Danmark mere permanent. Først når denne beslutning er truffet flytter partner og evt. andre familiemedlemmer med. Undersøgelsen viser, at 263 ud af de 312 respondenter er i et parforhold. Desuden viser undersøgelsen, at 237 respondenter har en partner i Danmark. Dette resultat peger i retningen af at en overvejende andel respondenterne har boet i Danmark en længere periode. Af besvarelserne fremgår det ligeledes, at fordelingen på køn mellem respondenter er tæt på 50% mænd og 50% kvinder. Sammenholdt med antallet af arbejdsimmigranter fordelt på køn er det relativt flere kvindelige respondenter end der er mænd, idet at andelen af kvinder fra Østeuropa mellem 20 eg 64 år er 42% 3. Det må betragtes som sandsynligt, at respondenterne repræsenterer den gruppe af østeuropæiske arbejdsimmigranter, som har stiftet familie, og at en del besvarelser kan være fra respondenter i parhold med hinanden. Figur 3 viser Østeuropæiske arbejdsimmigranter mellem 20 og 64 år fordelt på køn og oprindelsesland. 3 I spørgeskemaundersøgelser indgår også de 18 og 19 årige tallene er derfor kun tilnærmelsesvis sammenlignelige. 28 Side 58

59 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Figur 3. Antal østeuropæiske arbejdsimmigranter mellem 18 og 69 år i 2017 fordelt på køn. Kilde. Statistikbanken FOLK1B 3.2. Uddannelsesniveau Af besvarelserne fremgår det, at størstedelen af respondenterne har gennemført enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en mellemlang/ lang videregående uddannelse. Der er samtidig en del af de kvalitative besvarelser, som peger på, at respondenterne er overkvalificeret til de job, de varetager. Et sådant resultat understøtter resultater fra andre undersøgelse i Danmark. Disse når frem til at østeuropæiske arbejdsimmigranter i en periode er ansat i job de er overkvalificeret til. Der er to forklaringer på dette. Den ene er at arbejdsimmigranter bruger efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft i landbrug og industri til at komme ind på dette danske jobmarked og derigennem tilegne sig sprog og oparbejde en økonomi til at bosætte sig i egen bolig. Målet er at kunne søge beskæftigelse på et niveau, som svarer til deres uddannelseskompetencer inden for deres fagområde. En anden forklaring er at deres uddannelse ikke umiddelbart anerkendes i en dansk sammenhæng og der derfor er krav om supplerende uddannelse/kurser, arbejdsimmigranterne får dermed ikke mulighed for at anvende deres uddannelsesmæssige kompetencer. Ses der på statistikken for uddannelsesniveau for arbejdsimmigranter mere generelt i Ringkøbing-Skjern Kommune viser denne, at af de i alt 3710 arbejdsimmigranter mellem 15 og 69 år bosat i kommunen er der 2046 arbejdsimmigranter, hvorom der ikke findes oplysninger om deres uddannelse (Statistikbanken, HFUDD10, 2016), der er omkring 9 % arbejdsimmigranter, som har en mellemlang eller lang uddannelse, og omkring 16% som har en erhvervsfaglig uddannelse. Når langt størstedelen af respondenterne har en erhvervsfaglig, en mellemlang eller en lang uddannelse kan dette både være fordi at respondentgruppen repræsenterer en stor andel af arbejdsimmigranterne inden for disse grupper i statistikken og fordi respondenterne repræsenterer gruppen af ikke-kendte uddannelsesbaggrunde. 29 Side 59

60 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag til Pia Heikes notat. Folketal den 1. i kvartalet efter område, tid, oprindelsesland og alder (Statistikbanken FOLK1C) Enhed: antal Ringkø -bing- Skjern K år år år år år år år år år Albanien Belgien Bosnien Hercegovina Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Grækenland Hviderusland Irland Island Italien Jugoslavien Jugoslavien, Forbundsrepublikken Kosovo Kroatien Letland Litauen Luxembourg Makedonien Moldova Monaco Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Rusland Side 60

61 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Schweiz Serbien og Montenegro Slovakiet Slovenien Sovjetunionen Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tjekkoslovaki et Tyrkiet Tyskland Ukraine Ungarn Østrig Algeriet Benin Botswana Burkina Faso Burundi Cameroun Congo, Demokratiske Republik Congo, Republikken Djibouti Egypten Eritrea Gambia Ghana Liberia Marokko Nigeria Rwanda Somalia Sudan Sydafrika Tanzania Tunesien Uganda Side 61

62 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Zambia Canada USA Argentina Bolivia Brasilien Chile Colombia Dominikanske Republik Ecuador El Salvador Guyana Haiti Mexico Paraguay Peru Surinam Venezuela Afghanistan Armenien Aserbajdsjan Bangladesh Filippinerne Indien Indonesien Irak Iran Israel Japan Jordan Kasakhstan Kina Kirgisistan Kuwait Libanon Malaysia Myanmar Nepal Pakistan Saudi-Arabien Sri Lanka Side 62

63 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Sydkorea Syrien Taiwan Thailand Vietnam Yemen Australien New Zealand Side 63

64 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 7: Flyer til uddannelsesmesser Flyer for uddannelsesmesse den 10. juni et tilsvarende arrangement blev afholdt den 22. maj. Messerne er direkte et udspring af projektet. 34 Side 64

65

66 Pixi-udgave af undersøgelse omkring det potentiale østeuropæere tilfører Ringkøbing- Skjern Kommune. Tanken med denne pixiudgave af rapporten er man på en hurtig måde får sig et overblik over undersøgelsen. Er der behov for baggrundsviden eller kildemateriale, kan dette findes i rapporten. Der er i Ringkøbing-Skjern Kommune bosat mere end 1500 østeuropæere i alderen år. Mange af disse er bosat i landdistrikterne. Udfordringen er at få disse personer integreret, således at vi bliver bevidste om, hvilken stor ressource de bidrager med. I Ringkøbing-Skjern kommune har vi brug for den arbejdskraft de kommer med, men vi har også brug for at følge dem lidt tættere, så vi forstår hvorfor en gruppe ret hurtigt kommer på kontanthjælp. I Ringkøbing-Skjern Kommune mangles arbejdskraft til at besætte ca jobs. 160 østeuropæere er ledige på kontanthjælp et år efter ankomsten til kommunen. Det er et faktum at de østeuropæere der er bosat i landdistrikterne i meget høj grad modsvarer den affolkning der netop sker her. 10% Udvikling fra 2010 til % 0% -5% -10% -15% -20% udvikling fra 2010 til 2016 Nogle af sognene giver et lidt fordrejet billede som følge af, at der er sket ændring i sognenes afgrænsning/indberetning til Danmarks statistik. Side 66

67 Der er lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt de, på undersøgelsestidspunktet, 1551 østeuropæere der bor i Ringkøbing-Skjern Kommune. Svarprocenten på undersøgelsen var på 20% Fordelingen af østeuropæerne i aldersgruppen er således: Rumænien: 580 Polen: 397 Ukraine: 279 Litauen: 135 Letland: 102 Rusland: 23 Estland: 12 Slovakiet: 12 Tjekkiet: 11 82% af disse er i alderen år og 59% af disse er mænd og 41% er kvinder Ud over lukkede spørgsmål, var der også åbne spørgsmål, hvor vi spurgte om hvilke tilbud, de savner i Danmark. Her var svarene naturligvis varierende, men ses nedenfor i prioriteret rækkefølge SPROG o Mulighed for sprogundervisning selvom man har boet her i en del år o Flere sprogcentre i kommunen. Svært med offentlig transport o Tilbud om gratis sprogundervisning ud over de første 3 år o Sprogundervisning i weekender Flere integrationsmuligheder og arrangementer sammen med danskere Hjælp til at finde job som højtuddannet Hjælp til at finde praktikplads Steder hvor man kan møde danske venner Konklusioner på spørgeskemaundersøgelsen: Vi har en gruppe som gerne vil bosætte sig permanent. Gruppen vil gerne integreres Mange af de østeuropæere, der bor her, er veluddannede Mange er i et parforhold Sproget er en stor udfordring Vi har et stort potentiale for bosætning i Ringkøbing-Skjern kommune Konference. Der blev den 27. marts 2017 afholdt konference i auditoriet på Innovest, Skjern. Der blev inviteret bredt til konferencen, og der deltog ca. 50 personer. Der var en god drøftelse af emnet, og de sogneforeninger, der har arbejdet med emnet, fremførte deres erfaringer Konferencen mundede ud i nogle punkter som ses nedenfor. Side 67

68 Opsamling på konference om østeuropæere i RKSK. Fakta Kommunen har en gruppe fra Østeuropa, som gerne vil bosætte sig permanent. Gruppen vil gerne integreres. Mange af de bosatte østeuropæere, der bor her, er veluddannede. Mange er i et parforhold. Sproget er en udfordring. Vi har et stort potentiale for bosætning!!!! Der er i projektet lavet materiale til kommunens sogneborgerforeninger. Dette omtales som værktøjskassen. Materialet består af: En pixi-udgave af rapporten. En PowerPoint-præsentation, ledsaget af noter, der kan anvendes til møder i landdistrikterne. Præsentationen beskriver diverse initiativer der er lavet andre steder i Ringkøbing-Skjern kommune men også andre steder i landet herunder model for huskøb. En PowerPoint præsentation, ledsaget af noter, med forslag til debatpunkter, som også kan anvendes til møder i landdistrikterne. Velkomstfolder der er let at tilrette det enkelte sogn. Velkomstfolderen er oversat til engelsk. Side 68

69

70 Yderligere materiale kan findes på Debatoplæg med punkter til drøftelse Bliver der taget hånd om vores østeuropæere? Eller kan vi gøre mere? Side 70

71 Yderligere materiale kan findes på Er vi klar til at tage imod østeuropæere som ligeværdige borgere? Østeuropæere omtales oftest negativt i pressen. De er kendt for at forårsage social dumping i byggebranchen og bryde ind i vores huse!!!! Men virkeligheden er at: De kommer med et kæmpe potentiale i form af arbejdskraft og tilflytning!!!! Hør f.eks. om Tanja Golorko fra Ukraine Tanja Side 71

72 Yderligere materiale kan findes på Debatpunkter til drøftelse Hvor er ansvaret placeret for at østeuropæiske tilflyttere inviteres ind i fællesskabet? Idrætsforeninger og institutioner.. Virksomheder.. Sogneborgerforeningen.. Måske skal der sammensættes en ny gruppe til at byde disse tilflyttere velkommen. Det er især foreningslivet, børnehaver og skoler, som har brug for tilflyttere. Det er måske i dette miljø ildsjælene skal findes. Side 72

73 Yderligere materiale kan findes på Debatpunkter til drøftelse Oprettelser af mentorordninger i: Skole-sammenhæng mellem erfarne østeuropæere og nye tilflyttere Fritids-sammenhæng mellem velintegrerede tilflyttere i foreningslivet og nye tilflyttere. Hvad kan vi gøre hos os for at nedbryde sprog og kulturbarriererne Sprogundervisning og samvær. Den lokale købmand kan lave en hylde med østeuropæiske varer og fælles arangementer Model, hvor østeuropæere selv kan blive husejere uden stor opsparing. Side 73

74

75 Yderligere materiale kan findes på Kender vi vores udenlandske tilflyttere godt nok? - og kan vi gøre mere for at få flere til bosætte sig i området med familie til gavn for Erhvervsliv - Fritidsforeninger - Skoler og daginstitutioner - Tomme huse Undersøgelse i kommunen viser at: Vi har en gruppe østeuropæere, som vil bosætte sig permanent. Vi har en gruppe, som vil integreres. Mange af de bosatte østeuropæere, er veluddannede. Mange er i parforhold. Sproget er en udfordring. Vi har et stort potentiale for bosætning. Vores tilflyttere fra Østeuropa er blevet spurgt om, hvordan de har det hos os og de er glade. Føler du dig velkommen i Danmark? =ja, =nej 92% 8% Side 75

76 Yderligere materiale kan findes på I dag ser vi ikke mange østeuropæere engagere sig i vores lokalsamfund, idrætsforeninger og andre sociale arrangementer Hvordan kan det være? Hvad kan vi gøre for at få en bedre integration hos os? Østeuropæere i kommunen siger selv at følgende tiltag kan øge integrationen i lokalområdet. SPROG! Mulighed for sprogundervisning, selvom man har boet her i en del år. Flere sprogcentre i kommunen. Svært med offentlig transport. Tilbud om gratis sprogundervisning. Sprogundervisning i weekender. Flere integrationsmuligheder og arrangementer sammen med danskere. Hjælp til at finde job som højtuddannet. Hjælp til at finde praktikplads. Steder, hvor man kan møde danske venner. Side 76

77 Yderligere materiale kan findes på Eksempler fra sogne i kommunen Holmsland og Ådum Sogne Holmsland Sogn - kontaktperson Dorthe Krogsgaard mob asgerkrogsgaard@mail.dk Sogneforeningens bosætningsudvalg har taget initiativ til projektet Velkommen her, hvor man gennem samvær og sprogundervisning forsøger at integrere østeuropæerne. Arbejdsgiverne og gamle østeuropæerne sikrer at alle kontaktes. Opstart med rundvisning og aktiviteter i Holmsland Idræts- og Kulturcenter. Besøg hos Brugsen, Kirken, Røjklit Havn m.m. Derefter danskundervisning på Holmsland Skole. Velkommen her er iværksat af frivillige kræfter. Egenbetalingen er 300 kr. (i nogle tilfælde har arbejdsgiveren betalt). Der er søgt midler/penge fra Ringkøbing Skjern Kommune. Side 77

78 Yderligere materiale kan findes på Eksempler fra andre steder i kommunen Holmsland og Ådum Sogne Ådum Sogn Kontaktperson Lene Bjørslev. Lene vil gerne vejlede med gode råd og kan kontaktes på telefon I Ådum har man reserveret hallen til mænd fra Rumænien, som spiller fodbold og mænd fra Litauen, som spiller basket. Søstrene Lene og Jytte Bjørslev, har selv taget initiativ til en sprogcafé, der hedder Tale-dansk café. De synes, der mangles tilbud og at de udenlandske tilflyttere ikke er gode til dansk. Ud over sprogundervisningen er det et sted, hvor kvinder mødes og lærer flere at kende. De er 12 frivillige om at drive sprogcaféen med ca. 10 udenlandske kvinder pr. gang. Side 78

79 Yderligere materiale kan findes på Eksempler fra Fårvang i Silkeborg Kommune Fårvang Sogn kontaktperson Ionut Harton, I Horn-Fårvang Idrætsforening har traditioner for at engagere sine medlemmer og trække nye frivillige ind i arbejdet. Som tilflytter - og det er uanset, om man er dansker eller er udlænding - skal man opleve, at her er der brug for dem. Foreningen er bevidst om at fodbold er et godt sted at starte, for det forstår de fleste. Foreningen arbejder aktivt på at involvere nye tilflyttere, som frivillige dommere ved stævner og alt muligt andet. Side 79

80 Yderligere materiale kan findes på Eksempler fra Fårvang i Silkeborg Kommune Sprogcenter Midt Kontaktperson Afdelingsleder Hanne Haahr Jensen, Sprogcenter Midt har oprettet en midlertidig afdeling lokalt på Fårvang Skole. Sprogskolen havde en forhåndstilkendegivelse fra omkring 50 personer om, at de var interesseret i at få sprogundervisning. Alle er østeuropæere. Mange fra fodboldklubben klubben samarbejder med det lokale Projekt Nærmiljø Fårvang om at få sprogundervisningen flyttet til Fårvang. Side 80

81 Yderligere materiale kan findes på Bosætningsstrategi i Frederikshavn Kommune I Frederikshavn Kommunes bosætningsstrategi arbejder man for at fastholde den udenlandske arbejdskraft. Derfor har Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord starten følgende: Nyt netværk for virksomheder - hjælper hinanden med ægtefællejob og sprogundervisning. VUC&hf samarbejder om sprogundervisning på arbejdspladsen. VUC&HF koordinere og afvikler undervisningen. Sprogundervisning på arbejdspladsen er gratis. For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Almina Nikontovic, bosætningskonsulent Frederikshavn Kommune, telefon Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør Erhvervshus Nord, telefon Tommy Sylvest, afdelingsleder VUC&hf Nordjylland, telefon Side 81

82 Yderligere materiale kan findes på Eksempel fra Vestervig Opkøb og videresalg af huse Modellen er beskrevet her: Kontakt: Bjarne Nielsen, eller Otto Lægaard Vestervig har haft succes med at istandsætte og videresælge usælgelige huse gennem Vestervig Byfornyelse ApS. Borgerne investerede 5000 kr. pr. person Med en kapital på har selskabet budt på huse, som de efterfølgende har solgt videre eller revet ned. Side 82

83 Yderligere materiale kan findes på Erfaringer fra konferencen om østeuropæere i Ringkøbing-Skjern Kommune afholdt d. 27. marts 2017 Hvem skal engagere sig i at arbejde med integration af udenlandske tilflyttere hos os? Det er især i vores idrætsforeninger og institutioner som børnehaver og skoler, vi har brug for at tilflyttere engagerer sig i fællesskabet. Sogneborgerforeninger har ofte nok at gøre med deres egne opgaver. Områdets virksomheder kan også engagere sig i arbejdet. Børn af østeuropæiske forældre begynder at fylde mere i daginstitutioner og skoler - behov for netværk mellem lærer, pædagoger og forældre Side 83

84

85 Vi byder dig og din familie hjertelig velkommen til Borris (Alt med blå kursiv skrift skal erstattes af jeres egne oplysninger) Ringkøbing-Skjern Kommune er fyldt med aktive landsbyer midt i landlige og fredelige omgivelser. Vi håber, at vi med denne folder kan få dig og din familie med i vores aktive fællesskab. Folderen skal give et indblik i dit lokalområde Borris Sogn Vi har et godt foreningsliv med mange foreninger og mange forskellige tilbud, som du kan være en del af, hvis du har lyst. På hjemmesiden kan du læse meget mere om området og foreningerne. Vi håber, du kommer til at føle dig velkommen og vil befinde dig godt i Borris Velkommen! Venlig hilsen Beboerne, daginstitutioner og foreninger i Borris Sogn Side 85

86 Området I dit lokalområde sker der mange ting og der er mange seværdigheder og naturoplevelser, som du kan udforske med venner og familie. Vi bor i landlige omgivelser, og de fleste af os kan godt lide, at vi kender hinanden og vil gerne være behjælpelige. Sportspladsen/hallen danner rammen om mange fællesarrangementer. For vores børnefamilier er daginstitution og skole et centralt omdrejningspunkt. I Danmark har vi en lang tradition for at bruge vores fritid i foreninger. Det er i foreningerne, vi mødes og dyrker sport eller er sammen om andre interesser lige fra madlavning, læsegrupper og fiskeri. I denne folder kan du se, hvilke foreninger du har mulighed for at være med i. Du kan selvfølgelig spørge velkomstgruppen, om hvad der foregår i de forskellige foreninger. Der bliver brugt mange fritidstimer på at arbejde gratis for at få alle disse aktiviteter til at foregå og der er også brug for dit frivillige engagement. Det er i disse foreninger, vi mødes med venner og knytter nye fællesskaber. Derfor er der også mange sociale arrangementer, som handler om samvær. Det kan f. eks være den årlige sportsfest, som nærmere er en byfest, hvor alle er velkomne også dem, som ikke dyrker sport. I nogle landsbyer afholdes en årlig fest med en revy eller dilettantforestilling. Her øves en forestilling i en periode. Du kan være med i revyen eller dilettantforestillingen, hvis du kan lide teater, skuespil og sang. Opførelsen af revy eller dilettantforestillingen er med spisning og fest. Side 86

87 Børnene kan passes i daginstitutionen Børnehuset. Kontaktoplysninger og mere information kan findes på hjemmesiden: Skolebørn kan benytte Borris Kommuneskole Kontaktoplysninger og mere information kan findes på hjemmesiden: Har du eller dine børn lyst til at deltage i en sportsaktivitet, har vi mange forskellige tilbud. Kontakt gerne idrætsforeningen og spørg om tilbud: Foreningernes navn og kontaktoplysninger. Borris Gymnastik og ungdomsforeninger Borris Idrætsforening. På Borris.dk kan man læse meget mere om de øvrige tilbud og aktiviteter, som findes her hos os i Borris. Side 87

88 Tilbagevendende begivenheder som er åbne for alle Der er en lang række aktiviteter ud over sportsfesten, som er tilbagevendende festligheder, hvor alle mødes og hygger sig sammen. Til disse arrangementer håber vi også at se dig og din familie. Herunder følger de mest almindelige anledninger i Vestjylland til at invitere til fest. Men der er mange andre festlige arrangementer, hvor man som lokal borger er hjertelig velkommen - også selvom man ikke kender nogen endnu. Fastelavn afholdes i februar Fastelavn var i gamle dage en fest, hvor voksne kunne klæde sig ud og feste. Masker og udklædninger slettede for en tid de sociale skel i samfundet. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven. Fra år 1536 og helt frem til slutningen af 1800-tallet, slog man også katten af tønden. Man smed rent faktisk en levende sort kat ned i fastelavnstønden. Man bankede løs på tønden, indtil bunden røg ud. Man gjorde det, fordi man dengang var overbevist om, at sorte katte var forbundet med djævlen og et symbol på ondskab. Når man dengang bogstaveligt talt slog katten af tønden, gjorde man det i et forsøg på at fordrive det onde. I dag er fastelavn børnenes fest. Børnene klæder sig ud og spiser fastelavnsboller og de voksne hygger sig. I dag slår børnene også katten af tønden, men det er for at finde en kattekonge og en kattedronning og tønden er i dag fyldt med slik. Børnene går også fra hus til hus og synger fastelavnssange og håber at blive belønnet med slik eller penge. Fastelavn er en festlighed, som især børn elsker og ser frem til. I Borris afholdes Fasterlavn i hallen. Side 88

89 I marts afholdes gymnastikopvisninger Gymnastik er en vigtig sport i Vestjylland, som mange børn og unge tager del i. Det er en gammel tradition, hvor de voksne også har været engageret som barn. Der er også flere efterskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har gymnastik som et vigtigt fag. Hvert år mødes alle gymnastikhold til opvisninger - lige fra de helt små børn til de dygtige efterskolehold - og viser, hvad de har lært i vinteråret. Sådanne opvisninger tager det meste af en dag, hvor man indleder arrangementet med en indmarch og nationalsangen. I Borris afholdes Gymnastik i hallen 1.maj arbejderbevægelsens internationale kampdag 1. maj blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale kampdag. I Danmark fejres det stadig tidligt om morgenen i mange fagforeninger og i Socialdemokraternes, SF's og Enhedslistens partiforeninger. Om eftermiddagen er der politiske taler i mange større danske byer. 5. juni afholdes arrangementer på Grundlovsdag Arrangementer på Grundlovsdag er en fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni Hvert år fejres dagen med især politiske taler rundt om i landet, da dagen ofte også ses som en fejring af det danske demokrati. På nogle arbejdspladser markeres disse dage. Side 89

90 23. juni afholdes Sankthansaften Sankthans eller midsommer har uden tvivl været den vigtigste af midsommerens fester i Norden med spil, dans og drikke. Tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter både onde og gode. Alle urter og kilder var særligt hellige, og det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften. Til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden, som startede ved sankthans og sluttede på Frue Dag, 2. juli. Side 90

91 På bålet har der siden 1900-tallets begyndelse været placeret en figur, der ligner en heks. Heksene flyver ifølge overleveringen til Bloksbjerg i Harzen sankthansaften og -nat. Nogle mener, at både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere. Der har ganske vist fundet heksebrændinger sted i dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selvom de bønder, der brændte bål på denne aften, troede på hekse. Formålet med bålet var at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af. I dag markeres sankthans ved et bålarrangement med afbrænding af en heksefigur, hvor alle er velkomne. Der er ofte en båltale, som holdes af en fra lokalområdet, og der synges sange som Midsommersangen og Danmark nu blunder den lyse nat. Til arrangementet kan der ofte købes pølser og der kan være et lille bål til børn, hvor de kan lave snobrød. I Borris afholdes arrangementer i anlægget Side 91

92 Høstfest i september I gamle dage markerede høstfesten, at kornet var kommet i hus, og at vinterens forråd dermed var sikret. Det var hårdt arbejde at høste de mange marker med håndkraft, og selvom der blev holdt nogle mindre fester i løbet af høstperioden, så stod den store høstfest, når alt arbejdet var overstået til sidst, som et samlingspunkt, man så frem til. Her kom den gode, hjemmebryggede øl på bordet, og der blev dækket op med solid festmad. Der blev pyntet med neg og blomster og ofte var der musik og dans hele aftenen. Høstfesten i dag er anderledes, da der ikke er så mange mennesker i høstarbejdet mere. Nogle steder slår lokalsamfund sig sammen om en fælles høstfest for stadig at markere, at høsten og sammenhold er en vigtig del af landbruget og lokalsamfundet. Høstfesten er i dag ikke kun en hyldest til arbejdskraften, men lige så meget en markering af sommeren og fællesskab. Høstfesten har bredt sig fra gårdene ude på landet til bysamfund, som ikke er beskæftiget i landbruget. I Borris afholdes arrangementer i hallen Side 92

93 Julemarked/julestue/juletræsfest i november og december I månederne november og december afholdes julemarkeder, julekoncerter og julestuer. Der kan købes hjemmelavet julepynt og andre lokalproducerede varer. Man kan også nyde gløgg og æbleskiver. Gløgg er varm rødvin med spiritus, krydderier, rosiner og mandler. Æbleskiver er en dansk delikatesse hovedsageligt bestående af pandekagedej, der i en æbleskivepande er stegt i kugleform. Æbleskiver nydes lune, normalt med flormelis og syltetøj. I Borris afholdes julemarked flere steder. Seværdigheder og naturoplevelser I dit lokalområde sker der mange ting og der er mange seværdigheder og naturoplevelser, som du kan udforske med venner og familie. Google toolbar og Google translate kan hjælpe dig med at oversætte danske hjemmesider til dit favorit sprog. (Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside) (Ringkøbing-Skjern Museum) Side 93

94 Genbrugsbutikker er billige og populære at handle i Her sælges billigt genbrugstøj og sko til både børn og voksne, tasker, porcelæn, service, køkkenting, duge, linned, bøger og legetøj. Nogle genbrugsbutikker har også plads til at sælge brugte møbler fx senge, kommoder, sofaer, borde, reoler, lamper og malerier. Genbrugsbutikkerne har ofte følgende navne: Blå Kors Genbrugsbutik Røde Kors Genbrugsbutik Danmissions Genbrugsbutik Y s Mens Clubs Genbrugsbutik Red Barnets Genbrugsbutik Kirkens Korshær Folkekirkens nødhjælp genbrugsbutik Når du handler i disse butikker støtter du organisationernes arbejde med fattige og udsatte i verden. Side 94

95 Kommunal service Som borger i Ringkøbing-Skjern Kommune kan man søge meget hjælp på kommunens hjemmeside Her kan man finde mange informationer om blandt andet børnepasning, bosætnings- og arbejdsmuligheder. Der er et afsnit på hjemmesiden, som henvender sig til udenlandske tilflyttere. Du kan vælge at se hjemmesiden på engelsk eller tysk ved at klikke på flaget. Du kan også benytte følgende link eller søge på udlændinge og flyt mod vest. Foruden kommunens sprogundervisning findes følgende hjemmeside, hvor der kan læres dansk. Ringkøbing-Skjern Kommune vil gerne hjælpe med jobmuligheder og der kan søges job på følgende hjemmesider Endnu engang hjertelig velkommen, vi håber at du og din familie bliver glade for at bo her. Side 95

96

97 N O T A T o k t o b e r Opfølgning på Børne- og familiepolitikken konkretiserer den politiske vision. Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Herved sikres, at der er en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og sammen med borgere, virksomheder og foreninger m.m. Planstrategien uddyber og De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Politikken relaterer sig til følgende målsætninger i Vækst- og udviklingspolitikken: 2, 3, 4, 5, 8, 9 og 11 Politik for det gode liv: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 Politikkens vision Alle børn og unge trives, udvikler sig og bliver så dygtige de kan. Målsætning 1: Fælles børne- og ungesyn Side 97

98 I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdes ud fra et fælles anerkendende og ressourceorienteret syn på børn og unge i et samarbejde med forældrene, som bygger på tillid og respekt. Mål 1: Børne- og Familieudvalget ønsker at revitalisere Fælles børne- og ungesyn med fokus på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst og udvikling fra 0-18 år. Hos dagplejere, i dagtilbud, i skoler og i Børn og Familie arbejdes ud fra et fælles syn på børn og læring, for at skabe den røde tråd. Forældrene er de vigtigste personer i børnenes liv. Det forventes derfor, at forældrene involveres og støtter målene og arbejdet. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: En styregruppe med repræsentanter for Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning har gennemført en faglig opdatering og udarbejdet en kommunikationsstrategi. I efteråret 2016 blev der iværksat en kampagne med henblik på at revitalisere det fælles børne og ungesyn. Fælles Børne- og Ungesyn (FBUS)indgår desuden som et vigtigt element i DBA-arbejdet, i tilsynet for dagtilbud og i udviklingskonsulenternes understøttelse af arbejdet med handleplaner i forhold til inklusion mv. Dokumentation: Der er ikke gennemført undersøgelser af effekten af Fælles Børne- og Ungesyn og af revitaliseringen. Sådanne undersøgelser er i praksis meget vanskelige at gennemføre. Det forekommer dog rimeligt at antage, at kampagnen for revitalisering + den omstændighed, at FBUS har fået en fremtrædende plads i Børne- og familiepolitikken i sig selv har været og vil være med til at skærpe opmærksomheden omkring FBUS, det vil sige den systemiske, narrative og anerkendende tilgang. Målsætning 2: Faglighed Børn og unge skal lære og udvikle sig bedst muligt inden for de givne rammer. Mål 1: Alle børn i dagtilbud skal møde passende udfordringer og have mulighed for at lære og udvikle sig så meget, de kan. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: For at støtte udviklingen af kvalitet og faglighed understøtter administrationen systematisk arbejdet med videndeling og fælles tilgange til udvikling af læringsmiljøerne med udgangspunkt i den nyeste forskningsbaserede viden. Det sker gennem Større systematik i det pædagogiske tilsyn Anvendelse af Hjernen og Hjertet herunder udarbejdelse af dialogprofiler, 2 Side 98

99 Sprogvurderinger, Lege- og læringsmiljøvurderinger Arbejde med handleplaner i forhold til inklusion herunder for nogle dagtilbud LPmodellen Arbejde med og opfølgning på Dialog Baseret Aftalestyring Som støtte for den fælles kvalitetsudvikling udarbejdes hvert andet år en kvalitetsrapport for dagtilbud. Konsulenterne i afdelingen støtter i øvrigt dagtilbuddene i arbejdet med synlige læringsmål, aktiviteter og evaluering i forhold til det enkelte barn, børnegruppen og det pædagogiske personale gennem netværksmøder og oplæg for dagtilbuddenes personalegrupper mv. I 2017 er det besluttet, at der i 2018 indledes et praksisudviklingsforløb på dagtilbudsområdet med henblik på opbygning af professionelt lærende fællesskaber i lighed med det forløb, der gennemføres på skoleområdet. I et professionelt lærende fællesskab er der hele tiden fokus på børnenes læring og trivsel blandt andet gennem inddragelse af observationer og justeringer af pædagogikken. Der vil også blive sat fokus på udviklingen af fagligheden i arbejdet med implementeringen af Den Styrkede Pædagogiske læreplan, som der blev indgået aftale om mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre i sommeren Dokumentation: Data fra Hjernen og Hjertet viser, at det pædagogiske personale generelt vurderer, at børnene er godt på vej til at nå læringsmålene for de pågældende årgange. Antallet af skoleudsættelser er dog steget fra 39 i 2014 til 59 i 2016 og igen til 62 i Mål 2: Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når målene med folkeskolereformen, herunder at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges Besluttede og/eller iværksatte initiativer: På baggrund af det til rådighed værende datamateriale indgår administrationen (bl.a. som en del af DBA-processen) i dialog med skolerne om mål og indsatser. Der iværksættes særlige initiativer i forhold til enkelte skoler, hvis de har behov for hjælp. Støtte til arbejde med handleplaner i forhold til inklusion herunder for nogle skoler LP-modellen Et praksisudviklingsforløb i samarbejde med TEACH Aps. med henblik på bl.a. en højere grad af læringsmålstyret undervisning. Forløbet involverer i høj grad skoleledelserne. 3 Side 99

100 Beskrivelse af Best Practice i samarbejde med Viden og Strategi for skolerne og SFOérne Mærsk-projektet: Krop og Kompetencer Efteruddannelse af lærere med henblik på opnåelse af linefagskompetence Med folkeskolereformen er der givet nogle klare og konkrete mål for folkeskoleområdet. Samtidigt er der gennem Undervisningsministeriet tilvejebragt et helt nyt datagrundlag vedrørende faglige resultater, trivsel osv., som giver mulighed for at følge udviklingen, sammenligne Ringkøbing-Skjern Kommune med andre kommuner og skolerne med hinanden, tage højde for socio-økonomiske referencer osv. Målene og datagrundlaget har givet administrationen et helt andet udgangspunkt for at gå i dialog med skolerne - herunder med de skoler, som oplever større udfordringer. Det kommer til udtryk gennem DBAérne. Hertil kommer, at administrationen med politisk støtte i langt højere grad end tidligere anvender ressourcer på at understøtte den faglige ledelse på skolerne. Det sker blandt andet gennem samarbejdet med konsulentfirmaet TEACH. TEACH-forløbet er kraftigt inspireret af erfaringerne fra Ontario, Canada. Der er et stærkt fokus på, at alle børn skal lære så meget, de kan. Målet søges nået ved at fastsætte individuelle læringsmål for alle børn og ved at arbejde undersøgende/eksperimenterende i professionelle læringsfællesskabet med stor ledelsesmæssig opbakning. Som en del af forløbet er der oprettet flere PLF-L (professionelt lærende fællesskaber for ledere). Her indgår skolelederne i mindre grupper sammen med fagchefen og en konsulent. Når man mødes, udveksles der erfaringer om, hvordan man som leder kan understøtte udviklingen hen imod opbygning af professionelle lærende fællesskaber på den enkelte skole. Et professionel lærende fællesskab for lærere er karakteriseret ved, at der arbejdes kontinuerligt med udvikling af egen undervisning med stærkt fokus på fælles mål for elevernes læring. Udover et forløb målrettet skolelederne indgår alle lærerteams og SFO-personale fra alle kommunens folkeskoler i et praksisudviklingsforløb med TEACH i perioden Dokumentation: Undervisningsministeriet har opgjort testresultater for skoleårene: 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. Der er gennemført nationale tests i læsninger af elever på 2., 4., 6. og 8. årgang og nationale tests i matematik af elever på 3. og 6. årgang + trivselsmålinger i 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af gode læsere i Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt lidt højere end på landsplan. Kun på 2. klassertrin er andelen dog over 80 %. Andelen af gode læsere har været nogenlunde stabil i perioden 2014/ /2017, når man ser på alle klassetrin under ét. Ser man på de enkelte klassetrin, har udviklingen været svingende. Det vil sige, at der både har været mindre stigninger og fald i andelene af gode læsere. Andelen af elever med gode resultater i matematik er lidt men konsekvent højere i 4 Side 100

101 Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan, og der har været en tydelig positiv udvikling i løbet af de 3 år for elever på 3. klassetrin. For eleverne på 6. klassetrin er andelen med gode resultater dog faldet fra 2015/2016 til 2016/2017. I skoleåret 2016/2017 er målet om mindst 80 % elever med gode resultater nået for 3. klassetrin, og for 6. klassetrin er målet tæt på at være nået. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste læsere har i de foregående år været lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan på 2. og 8. årgang, mens det omvendte har været tilfældet for 4. og 6. klassetrin. I 2016/2017 er andelen af de allerdygtigste elever imidlertid højere i Ringkøbing-Skjern Kommune på alle klassetrin med undtagelse af 2. klasse. Mest bemærkelsesværdigt er udviklingen for 8. klasse, hvor andelen i 2016/2017 er vokset kraftigt i forhold til 2015/2016. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2016/2017 højere på både 3. årgang og 6. årgang sammenlignet med landsniveauet. Der har været en klar positiv udvikling både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er betydeligt lavere end på landsplan. På 8. klassetrin har andelen af elever med dårlige resultater tidligere været lige så høj som på landsplan, men i 2016/2017 er andelen også her lavere end på landsplan. Når man undtager eleverne på 4. klassetrin, hvor andelen af elever med dårlige resultater er steget fra 2015/2016 til 2016/2017, har udviklingen været forsigtigt positiv, dvs. andelene af elever med dårligere resultater er i dag lidt lavere end i de foregående år. Andelen med dårlige resultater i matematik er i 2016/2017 betydeligt lavere end på landsplan særligt for 6. klassetrin. For 3. klassetrin har udviklingen været positivt i de seneste tre år, dvs. andelen af elever med dårlige resultater har været faldende. For 6. klassetrin har andelen af elever med dårlige resultater imidlertid været svagt stigende. elevernes trivsel skal øges Det overordnede indtryk er at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på samme niveau som eleverne i landet som helhed. En mindre andel af eleverne trives dog ikke så godt. Der har været gennemført trivselsmålinger i skoleårene 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017. Det gennemsnitlige trivselsniveau på årgang er det samme i alle tre år både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed. Eleverne på klassetrin besvarer også et spørgeskema med spørgsmål om trivsel fordelt på forskellige kategorier. Der foreligger ikke data for det gennemsnitlige trivselsniveau på 0. 3 årgang. For alle spørgsmål er der en klar overvægt af elever, som angiver, at de trives. Man kan desuden dog konstatere, at andelen, som angiver at de trives, er steget svagt fra 2014/2015 til 2016/ Side 101

102 Mål 3: Børn og Familie skal på et reflekteret niveau arbejde med både evident viden, empirisk viden, teoretisk viden og praktisk erfaring. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Generelt arbejdes efter det fælles børn og ungesyn der bygger på systemisk teori og narrativ tankegang. I PPR er Cool Kids implementeret. Cool Kids er et evidensbaseret angstbehandlingsprogram, der er udviklet i Australien og oversat til dansk ved Angstklinikken ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet følger børnene/familierne og lokalt er det et program der virkelig gør en forskel. Cool Kids forløbene er planlagt gennemført i alt 5 gange. I efteråret 2017 er der 3 forløb gennemført og der vil blive udført en evaluering med henblik på forelæggelse for det politiske udvalg. Psykologernes og Tale-høre konsulenterne test og udredningsarbejde er teoretisk funderet og standardiseret. Socialrådgivningen har i efteråret 2016 søgt Socialstyrelsen om optagelse i projekt omkring Netværksinddragende metoder. Socialrådgivningen har fået positiv tilbagemelding fra Socialstyrelsen om deltagelse i projektet, og starter således op i Projektets fokus er udbredelse af de tre netværksinddragende metoder: Familierådslagning, Signs of Safety og Det inddragende netværksmøde. Metoderne understøtter arbejdet med indsatstrappetænkningen, hvor der er fokus på den tidlige forebyggende indsats. Indsatsen tilrettelægges, så barnet eller den unge så vidt muligt bevarer tilknytningen til et almindeligt hverdagslivsmiljø herunder familie, skole, fritidsinteresser, venner og netværk. Familie og netværk kan inddrages tidligt i sagsbehandlingen og være med til at finde løsninger, der skaber en positiv udvikling for familien og for barnet eller den unge. Projektet er led i en samlet styrkelse af familieplejeområdet. Et øget fokus på netværket kan bidrage til, at flere plejefamilieanbringelser sker i netværket. Endelig kan metoderne bidrage til, at der leves op til servicelovens krav om systematisk inddragelse af familie og netværk ( 47). På det socialfaglige felt arbejdes der nationalt med de ovenfor nævnte metoder med fokus på netværk. Metoderne tager udgangspunkt i både empirisk og teoretisk viden samt praktisk erfaring, og er udsprunget af et landspolitisk ønske om at fremme inddragelsen af familie og netværk i anbringelsessager. Der arbejdes nu med netværksinddragende metoder og der er gennemført en række familierådslagninger med gode resultater. Metoden er nu en integreret del af arbejdet med truede børn og unge og bliver altid vurderet som værktøj i de enkelte sager. Resultaterne tyder på at det lykkes at skabe dialog i konfliktfyldte familier og at anbringelser i et vist omfang kan undgås. Familiecentret arbejder med videndeling og har oprettet en vidensbank og er i fuld gang med at implementere viden-delende work-shops. I sundhedsplejen arbejdes med reflekteret praksis via sparring og kollegial supervision. Der trænes i kollegial supervision ud fra en systemisk og narrativ tilgang og der er undervist og trænet heri af autoriseret psykolog Marte Meo er en evidensbasseret metode som anvendes direkte i praksis der gives supervision til Marte Meo gruppen 3-4 gange ved Marte Meo supervisor. Marte Meo er en 6 Side 102

103 efterspurgt metode i arbejdet med børn og unge og der opleves en øget efterspørgsel. Det er derfor besluttet at uddanne et hold af medarbejderne til at kunne bruge Marte Meo. Konceptet i forældrekurset Barndommens Land er rodfæstet i evidensbaseret - og empirisk viden på området. Ergoterapeuternes testmateriale er ligeledes teoretisk forankret og kræver yderligere uddannelse og sertificering. Ergoterapeuterne har faglig sparring og indgår i netværk med ergoterapeuter i Herning Kommune. Overordnet set arbejdes der med at sikre medarbejderne uddannelse på tværs f.eks. i mentalisering. Kurser i mentalisering er gennemført af en række medarbejdere indenfor forskellige faggrupper. Det vurderes at være et godt værktøj i dialogen med borgerne/brugerne med en rigtig god effekt. Målsætning 3: Overgange og helhed Der skal sikres gode overgange og helhed i indsatsen. Mål 1: Alle børn, der starter i et nyt dagtilbud eller skole eller har brug for hjælp fra Børn og Familie, skal forbinde overgangen eller indsatsen med tryghed, forudsigelighed og anerkendelse. Vigtige informationer om barnet må ikke tabes i forbindelse med overgangen. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Det gamle Fælles Børne- og Ungesyn indeholder også mål og hjælpematerialer vedrørende overgange. Det vurderedes dog, at ikke alle dagtilbud og skoler har arbejdet lige konsekvent hermed. Desuden trængte materialet til at blive ajourført. På den baggrund har Børne- og Familieudvalget i efteråret 2016 godkendt nye principper og retningslinjer for overgange med virkning fra skoleåret 2016/2017. Dokumentation: Der foreligger endnu ingen samlet opfølgning på arbejdet med de nye retningslinjer. Målsætning 4: Aktive medborgere Forældre og andre nære voksne er en afgørende ressource ikke kun i forhold til det enkelte barn, men også som støtte for de professionelle der, hvor børnene færdes. Mål 1: Det er vigtigt, at forældrene tager et medansvar, hvor barnet indgår i et fællesskab. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: 7 Side 103

104 Indsatsen følger naturligt af arbejdet med at revitalisere Det Fælles Børne- og Ungesyn, som jo i høj grad lægger vægt på samarbejdet og dialogen med forældrene. Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning deltager i Kultur- og Kompetenceprojektet, som sætter fokus på Byrådets vision om Naturens Rige gennem konkrete samskabelsesinitiativer. Mål 2: Borgerne tager medansvar og yder en indsats for fællesskabet, fordi det giver den enkelte indhold i tilværelsen og styrker fællesskabet i kommunen. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Der er endnu ikke i Dagtilbud og Undervisning iværksat nye centrale initiativer særligt målrettet dagtilbud og skoler. På kommunalt plan gøres der imidlertid en stor indsats for at styrke frivilligheden generelt i kommunen f.eks. gennem afholdelse af Frivillige dage, Frivillig Børs mv. Dagtilbud og Undervisnings deltagelse i Kultur- og Kompetenceprojektet forventes desuden at styrke fællesskabet omkring kommunens dagtilbud og skoler. Målsætning 5: Fællesskaber og trivsel Alle børn og unge skal inddrages i fællesskabet med grundlæggende respekt for deres ressourcer og særegenhed. Børne- og Familieudvalget ønsker, at alle, der har med børns og unges liv at gøre, tager et medansvar for at udvikle og styrke de fællesskaber, som har så stor betydning for trivsel og udvikling. Mål 1: Alle børn skal være en del af et fællesskab, og det pædagogiske arbejde med inkluderende fælleskaber er en fælles opgave for alle ansatte og ledelsens ansvar. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Det indgår som en del af Børne- og familiepolitikken, at alle dagtilbud og skoler skal have en handleplan for arbejdet med børnenes trivsel, og at Dagtilbud og Undervisning udarbejder fælles standarder for indsatsen. Mange skoler og dagtilbud har allerede udarbejdet handleplaner for inklusion. Dagtilbud og skoler arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, og indsatsen for at sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet, støttes på forskellig vis af konsulenterne i administrationen. På baggrund af et stigende antal henvisninger til specialundervisning og mange ansøgninger om tilskud fra inklusionspuljerne i 2017, har Børne- og Familieudvalgt bedt administrationen om at udarbejde et kommissorium for et projekt, som blandt andet sigter på en bedre udnyttelse af ressourcerne på området. Arbejdet med udarbejdelse af forslag til ændringer i indsatserne forventes gennemført i Dokumentation: 8 Side 104

105 Ringkøbing-Skjern Kommune har i perioden haft et samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud gennem Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam. I den forbindelse er der udarbejdet en rapport om inklusionsindsatsen i kommunen. I rapporten konkluderes det overordnet, at inklusion balancen mellem det specielle og det almene er en kompleks opgave, der ikke løses med et snuptag. Det var udfordringen før lovændringen og vil være det i fremtiden. Udvikling og forandring er et lang sejt træk. Ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at fastholde de opnåede resultater kræves et fortsat fokus på og fastholdelse af de mål og aktiviteter, der er valgt. En spørgeskema-undersøgelse blandt ledere og medarbejdere viser blandt andet, at der er pæne medarbejderandele, som angiver opbakning til inklusionstanken, at lederne føler sig rimeligt kompetente til at lede inkluderende arbejde, og at der er pæne andele, som oplever, at inklusion lykkes samlet set. Lederne er generelt mere positive i deres vurderinger end medarbejderne. I Ringkøbing-Skjern Kommune udgør inklusionsgraden på folkeskoleområdet, dvs. andelen af børn i den almene undervisning, 95% i skoleåret 2016/2017. Den tilsvarende andel på landsplan er 95,2%. I efteråret 2017 opleves generelt et stort pres på det specialiserede område, og hvis det ikke lykkes at vende udviklingen, må man forvente et fald i inklusionsgraden. Som allerede beskrevet viser Data fra Hjernen og Hjertet, at det pædagogiske personale generelt vurderer børnenes trivsel og sundhed meget højt og på samme niveau i 2016 som i Det er desuden det overordnede indtryk fra de nationale trivselsmålinger i folkeskolen, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på samme niveau som eleverne i landet som helhed. Der kan dog ikke påvises en højere grad af trivsel i 2016/2017 end i de to foregående år. Målsætning 6: Sundhedsfremme og forebyggelse Børn og unge skal have hjælp på det rigtige tidspunkt. Mål 1: Børne- og Familieudvalget ønsker, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal styrkes over alt, hvor det giver mening. Ringkøbing-Skjern Kommune skal arbejde systematisk med forebyggelse og prioritere de indsatser, hvor man kan forvente de bedste resultater for alle børn. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Der er endnu ikke taget nye konkrete initiativer specifikt som følge af Børne- og familiepolitikken. Kommunen arbejder dog allerede forebyggende på mange områder med forskellige initiativer som f.eks. SSP-samarbejde, par-terapi, gratis frivillig rådgivning, Fritidsslusen osv. 9 Side 105

106 I 2017 blev det tværfaglige samarbejde organiseret under overskriften Børn og Ungetjenesten. Formålet var blandt andet at opnå en hurtigere, mere fleksibel og overskuelig procedure, når dagtilbud og skoler har behov for vejledning, og når børn har brug for mere omfattende støtte, når der normalt kan gives i et alment tilbud. Allerede i dag har dagtilbuddene pligt til at tilbyde en særlig fokuseret indsats, hvis en sprogvurdering viser, at der er behov. Børn med dansk som 2. sprog vil også kunne nyde godt af, at dagtilbuddene øger den generelle indsats for at styrke børnenes sproglige udvikling. På samme måde forventes det, at færre elever i fremtiden vil forlade folkeskolen uden de nødvendige faglige kundskaber, når der sættes fokus på, at alle elever i folkeskolen skal blive så dygtige, de kan. Dokumentation: Der findes ikke i dag data, som kan dokumentere effekten af den forebyggende indsats. Målsætning 7: Innovation Alle i børne- og familieområdet har fokus på innovation som vejen til vækst og fremskridt. Mål 1: Målet er, at børn og unge tilegner sig viden og arbejder med innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Der er endnu ikke taget mange konkrete initiativer som en direkte følge af vedtagelsen af Børne- og familiepolitikken. Emnet understøttes dog på forskellig vis. Innovation og entreprenørskab er et obligatorisk tværgående tema i de nye forenklede fælles mål for folkeskolen. I budgettet for er der afsat midler til drift af Makerspace, som er et center, hvor elever fra Ringkøbing-Skjern Kommune kan få lov til at eksperimentere med hjælp fra forskellige former for ny teknologi. Makerspace er kommet godt i gang i 2017, og mange elever har allerede haft mulighed for at arbejde innovativt med anvendelse af nye teknologier mv. Dokumentation: Der findes ikke i dag data, som kan dokumentere effekten af indsatsen. Målsætning 8: Naturens Rige tænkes ind i kerneopgaverne Naturen er en kilde til oplevelse og læring. 10 Side 106

107 Mål 1: Visionen om en kommune, hvor der er fællesskaber, man arbejder sammen på tværs for at finde de bedste løsninger, innovation er i højsædet, og naturen er en kilde til oplevelser og læring skal komme til udtryk i hverdagen i arbejdet med børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune. Børne- og Familieudvalget lægger stor vægt på, at børn og unge opnår forståelse for og glæde ved naturen og naturens betydning for livsvilkår og kultur i Vestjylland. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Det pædagogiske læreplanstema: natur og naturfænomener understøtter og dokumenterer det pædagogiske arbejde i 0-6 års området som en del af Naturens Rige og understøtter den kommunale vision om, at VI VIL benytte og beskytte naturen som vores skatkammer. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der rige muligheder for at inddrage naturen og naturfænomener i skolernes undervisning og på den måde skabe anderledes læringsrum, som bidrager positivt til elevernes læring, sundhed og trivsel. Dokumentation: Der findes ikke data, som kan dokumentere effekten af indsatsen. 11 Side 107

108

109 R A P P O R T Halvårsevaluering Bag Facaden // Oktober 2017 Side 109

110 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Introduktion Byrådet godkendte d. 11. oktober 2016 budgettet for herunder, at der afsættes 1,6 mio. kr. til et toårigt forsøgsprojekt med gratis psykologhjælp til unge. D. 24. januar 2017 godkendte Børne- og Familieudvalget projektbeskrivelse samt dokumentations- og procesplan for forsøgsprojektet. Forsøgsprojektet er blevet udmøntet i et åbent, anonymt og gratis tilbud kaldet Bag Facaden, som havde sin opstart 3. april Bag Facaden består af fem gratis samtaler hos en af de pt. 13 tilknyttede certificerede, privatpraktiserende psykologer og psykoterapeuter (herefter kaldet behandlerne ) fordelt i hele kommunen. Målgruppen i Bag Facaden er unge mellem år, som har folkeregister adresse i Ringkøbing-Skjern Kommune og som ikke er i et eksisterende behandlings- eller rådgivningstilbud i forvejen. Alle unge inden for målgruppen kan henvende sig og der kræves således ikke en forudgående visitation eller henvisning den unge skal blot fremvise sit sygesikringsbevis. Behandlerne varetager visitationen og den daglige administration af ordningen. Forsøgsprojektet har til formål at skabe en hurtig og direkte mulighed for terapeutisk hjælp til unge med ondt i livet for på sigt at skabe størst mulig trivsel for den unge. Forsøgsprojektet har som mål, at 75 % af de unge, der har modtaget gratis psykologhjælp oplever øget trivsel. Denne evalueringsrapport er udarbejdet på baggrund af kvantitative data fra behandlernes (anonyme) dokumentation af forløbene samt spørgeskemaer besvaret af de unge efter endt forløb. Derudover suppleres evalueringen af et fokusgruppeinterview gennemført med 7 ud af 13 behandlere d. 25. oktober Da Bag Facaden er et forsøgsprojekt er der ikke investeret i et egentligt fagsystem, som behandlerne kan bruge til dokumentationen, hvorfor dokumentationen er løst igennem manuelle indberetningerne. Derfor må der også påregnes en mindre fejlmargin i de statistiske udtræk grundet menneskelige fejl. Spørgeskemaet til de unge har en svarprocent på 82 % og er dermed repræsentativt for den gruppe af unge, som har modtaget samtaler igennem Bag Facaden. Dog skal evalueringens resultater stadig ses i lyset af, at projektet kun har været i gang i et halvt år og at datamængden derfor er forholdsvist begrænset. Evalueringen indeholder følgende: 1) Karakteristik af de unge, der henvender sig til Bag Facaden 2) Årsagerne til, at de unge henvender sig til Bag Facaden 3) De unges udbytte af Bag Facaden 4) Bag Facadens organisering og tilbud 5) Antallet af unge og samtaler indtil nu 1 Side 110

111 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Karakteristik af de unge, der henvender sig til Bag Facaden I det følgende gives en karakteristik af de unge, som har henvendt sig til Bag Facaden. Alle aldersgrupper inden for den fastsatte målgruppe er repræsenteret blandt gruppen af unge, der har henvendt sig til Bag Facaden. Den største gruppe findes blandt de årige, som det ses herunder. Fødselsår Intet valgt % 0% 0% 7% 10% % % 24% % % 2% 0% 25% 50% 75% 100% I kønsfordelingen herunder ses, at der er en overrepræsentation af piger, der har henvendt sig til Bag Facaden (71 %). Der er på nuværende tidspunkt ikke noget sammenfald mellem alder og køn. Køn Hunkøn 71% Hankøn 29% 0% 25% 50% 75% 100% Alle postnumre i Ringkøbing-Skjern Kommune er ligeledes repræsenteret blandt de unges bopælsadresser, dog med en forventelig overvægt i de større byer, Ringkøbing, Skjern, Tarm og Videbæk, som afspejler de større befolkningstal her. 2 Side 111

112 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Geografi 6980 Tim 6971 Spjald 6960 Hvide Sande 6% 7% 7% 6950 Ringkøbing 20% 6940 Lem 7% 6920 Videbæk 12% 6900 Skjern 23% 6880 Tarm 13% Opland Intet valgt 0% 6% 0% 25% 50% 75% 100% Alle typer af uddannelsesbaggrunde er repræsenteret, men dog med en væsentlig overvægt af elever fra de gymnasiale uddannelser, da knap halvdelen af de unge kommer herfra. Derudover er folkeskole, friskoleog efterskoleeleverne også godt repræsenteret i gruppen (22 %). Uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund Folkeskole, friskole, efterskole 22% Gymnasial uddannelse 49% Erhvervsuddannelse Produktionsskole 8% 2% Videregående uddannelse Anden uddannelse I arbejde Ledig/droppet ud af uddannelse Andet 1% 2% 6% 8% 2% 0% 25% 50% 75% 100% 3 Side 112

113 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Ud fra ovenstående må målgruppens aldersafgrænsning konkluderes at være passende, da de 15-årige og 21-årige er de mindste grupper. Kønsfordelingen med en overvægt af piger er som forventet dog udtrykker behandlerne under fokusgruppeinterviewet, at de er positivt overraskede over antallet af drenge, da dette ud fra deres erfaringer sagtens kunne have været lavere endnu. Årsagerne til overvægten af elever fra de gymnasiale uddannelser kan være mange. Det kan skyldes projektets samarbejde med Ringkøbing-Skjern Ungdomsråd, hvis medlemmer alle er gymnasieeleverne og som har været med til at formidle tilbuddet. Det kan også skyldes en sneboldeffekt, hvor informationerne og anbefalingerne om tilbuddet går mund-til-mund. Eller det kan skyldes, at flere unge på de gymnasiale uddannelser ikke trives og/eller at der her i højere grad er en kultur for at bearbejde dem ved fx at opsøge hjælp. Behandlerne har ved den første samtale spurgt de unge, hvorvidt de tidligere har modtaget behandling eller rådgivning. Heraf svarer 61 % af de unge, at de ikke tidligere har modtaget rådgivning eller behandling. Ser vi nærmere på de 39 % som fortæller, at de tidligere har modtaget behandling eller rådgivning, så angives disse i ca. halvdelen af tilfældene som psykolog, psykoterapeut eller psykiater uden nærmere definition af, hvornår, hvor meget og i hvilken forbindelse. I et par tilfælde er der også angivet, at de unge tidligere har været i en udredning uden, at det førte til en egentlig diagnose eller behandling eller at de er blevet afvist på ungdomspsykiatrisk afdeling. Endelig er der også angivet behandlinger/rådgivninger som Samtale med AKT-lærer, Skolepsykolog eller Samtale med pædagog, som er samlet under Rådgivning på uddannelsesinstitutionen i nedenstående opgørelse. Tidligere behandling/rådgivning Psykolog, psykoterapeut eller psykiater 52% "Afvist på psykiatrisk afdeling" 4% "Psykiatrisk/psykologisk udredning uden behandling" 4% Rådgivning på uddannelsesinstitutionen 10% Misbrugsbehandling Anden behandler i Bag Facaden 4% 4% Andet 21% 0% 25% 50% 75% 100% Der er altså mange forståelser af, hvad den tidligere behandling eller rådgivning kan indebære. I fokusgruppeinterviewet fortæller behandlerne, at deres oplevelse er, at det i mange tilfælde er rådgivning eller behandling, som ligger mange år tilbage og som noget de unge graver efter i deres hukommelse for 4 Side 113

114 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 at kunne fortælle om. I andre tilfælde er det nogle unge, som er blevet afvist eller afsluttet efter en udredning andre steder i systemet og som dermed falder i en gråzone. Behandlerne fortæller i fokusgruppeinterviewet, at deres generelle oplevelse er, at langt de fleste unge i Bag Facaden er ganske almindelige unge sunde mennesker, som har brug for en at tale med. Flere af behandlerne har enten tidligere eller ved siden af hvervet som privatpraktiserende psykolog eller psykoterapeut, arbejdet inden for det specialiserede og sociale område og fortæller, at de unge i Bag Facaden i de fleste tilfælde ligger langt fra de unge, som de har erfaring med derfra. Samlet set tegner der sig et billede af, at den målgruppe forsøgsprojektet havde til hensigt at ramme, stemmer overens med den karakteristik, det er muligt at lave over de unge, der indtil nu har benyttet sig af tilbuddet i Bag Facaden. Årsagerne til, at de unge henvender sig til Bag Facaden Neden for ses fordelingen af årsagerne til de unges henvendelser, som behandlerne har angivet ved forløbets opstart. De hyppigste årsager til at de unge henvender sig er Depression og tristhed (41 %), Selvværd og selvtillid (38 %), Angst (31 %) og Familie- eller forældreproblematikker (28 %). Hertil skal dog også bemærkes, at særligt de to første kategorier er meget brede kategorier, hvor mange forskellige udfordringer kan kategoriseres. Sammenlignes behandlernes dokumentation af årsagerne til de unges henvendelser med de unges egne besvarelser ved forløbets afslutning er der stort set sammenfald i fordelingen. Dog markerer de unge selv flere årsager til, at de opsøgte Bag Facaden end behandleren har markeret. Dette kan skyldes, at 5 Side 114

115 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 kompleksiteten i den unges udfordringer udfoldes i løbet af det terapeutiske forløb eller helt simpelt, at der er tale om forskellige perspektiver, når det er en ung eller en behandler, der skal sætte ord på årsagerne. I skemaet neden for illustreres de angivne årsager fordelt på køn Sammenlignes tabellen med den generelle fordeling af piger og drenge, der har benyttet Bag Facaden (29 % / 71 %), så fordeler problematikkerne sig langt hen ad vejen ligeligt på kønnene. Men pigerne er overrepræsenteret i kategorierne Seksualitet, Spiseforstyrrelser, Selvskade, mens drengene er overrepræsenteret i kategorierne Kærlighed og kærestesorger, Misbrug og Kriminalitet. Datamængderne er dog endnu så små, at det er for tidligt at konkludere, hvorvidt nogle af de udfordringer de unge står med, kan betegnes som deciderede kønsspecifikke. De unges udbytte af Bag Facaden De unge blev efter forløbet bedt om at vurdere deres udbytte af Bag Facaden, herunder også behandlerens metoder og tilgange samt hvorvidt hjælpen har gjort en forskel for dem. Til spørgsmålet om, hvor tilfreds den unge har været med behandlerens evne til at skabe en god relation til den unge selv svarer 64 %, at de har været meget tilfredse mens 28 % svarer tilfreds. I det efterfølgende og lidt mere overordnede spørgsmål omkring tilfredsheden med behandlerens metoder i terapien svarer 55 % at de har været meget tilfredse og 36 % at de har været tilfredse. Samlet set er det altså over 90 % af de unge, der udtrykker tilfredshed i den ene eller anden grad med behandlernes terapeutiske evner. 6 Side 115

116 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med psykologens/terapeutens evne til at skabe en god relation til dig? Hvor tilfreds eller utilfreds er du med de metoder som psykologen/terapeuten har brugt? Et af de ord, der går igen i de unges generelt meget rosende kommentarer til behandlerens metoder og tilgange er tryghed, som det ses i eksemplerne herunder: Metoderne/tilgangene har været helt perfekte for mig, men jeg har også følt mig meget tryg i terapeutens samvær, og det har haft en stor betydning for mig ift. at kunne lukke helt op om det, som jeg har haft svært ved i min hverdag. Min psykoterapeut var rigtig venlig og smilende og var god til at skabe en tryg ramme for mig. Hun spurgte meget ind til, hvad jeg var tryg ved og hvad jeg ikke var tryg ved, hvilket gjorde at man ikke følte sig som endnu en, men som en hun gerne ville hjælpe. Derudover kommenterer et par af de unge også, at brugen af billedsprog og en praktisk tilgang, har fungeret godt for dem. En enkelt ung udtrykker dog også utilfredshed med behandlerens metoder og beskriver det således: Jeg tror, jeg har sammenlignet en del med en tidligere psykolog, og det har gjort mig mere kritisk end nødvendigt. Jeg har haft meget høje forventninger som ikke alle sammen er blevet mødt. I løbet af projektets første halve år er alle behandlerne blevet benyttet af de unge og tilfredsheden med behandlernes metoder mv. fordeler sig i øvrigt ud på alle de forskellige behandlere. 7 Side 116

117 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Tilfredshed med metoder fordelt på behandlerne Behandler 1 Behandler 2 Behandler 3 Behandler 4 Behandler 5 Behandler 6 Behandler 7 Behandler 8 Behandler 9 Behandler 10 Behandler 11 Behandler 12 Behandler 13 0% 25% 50% 75% 100% Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Spørger man de unge om, hvorvidt hjælpen gennem Bag Facaden har afhjulpet deres udfordringer, så svarer 75 %, at det har det i meget høj grad eller i høj grad, som det ses af tabellen herunder. Ingen har svaret i mindre grad og en enkelt ung har svaret slet ikke. I hvilket omfang har terapeut- eller psykologhjælpen afhjulpet dine udfordringer? Spørger man mere generelt til det samlede udbytte af terapeut- og psykologhjælpen i Bag Facaden, så er 45 % meget tilfredse og 47 % tilfredse samlet set er 92 % af de unge således tilfredse med udbyttet i en eller anden grad. 8 Side 117

118 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med dit udbytte af terapeut- eller psykologhjælpen? Der kan sandsynligvis pga. den generelt høje tilfredshed og den endnu forholdsvist begrænsede datamængde ikke spores nogen sammenhæng mellem de unges tilfredshed og hvorvidt den unge tidligere været i behandling. Ligeledes kan der heller ikke udledes nogen sammenhæng mellem de unges tilfredshed og de problematikker de unge henvender sig med. Dermed kan der ikke udledes noget om, hvorvidt nogle problematikker egner sig bedre eller mindre godt til et tilbud som Bag Facaden. De unges kommentarer til det samlede udbytte af forløbet i Bag Facaden er alle med en enkelt undtagelse fulde af både ros til projektet såvel som rørende fortællinger om deres eget udbytte: Det samlede udbytte af forløbet i "Bag Facaden" har været meget positivt for mig, da det er en slags sejr at kunne få sat ord alt det svære og samtidig selv være en del af grunden til, at det er sket. Da man selv har anerkendt, at man har noget dybere bag facaden. Er blevet gladere og har fået nemmere ved at håndtere situationer, som jeg normalt vil have haft svært ved. Inden jeg gik ind il første samtale var jeg meget nervøs og vidste egentlig ikke om det var noget, der ville hjælpe mig, men jeg havde den tilgang til det, at det i hvert fald ikke kunne blive værre. Derfor hjalp det også en del, at de fem gange var gratis, da jeg nok ikke ellers ville have valgt at få hjælpen. Nu da jeg har fundet ud af at det rent faktisk hjælper, er det noget jeg forslår til andre så de kan få samme hjælp som jeg. Efter de 5 samtaler som jeg har fået, har jeg til dels fået det bedre, men jeg har som det bedste fået nogle redskaber til, hvordan jeg skal reagere, når jeg får det dårligt og hvordan jeg kan hjælpe andre, som står i samme situation, som jeg gjorde dengang jeg startede. I fokusgruppeinterviewet er behandlerne ikke i tvivl; tilbuddet har en forebyggende effekt og betyder, at nogle unge, som ellers ikke bliver hjulpet eller falder i mellem to stole, bliver grebet. Behandlerne beskriver overordnet to typer, når det kommer til de unges udbytte, som de oplever det. For nogle unge hjælper det rigtig meget nu og her og de unge får nogle konkrete redskaber, som kan gøre en forskel i deres hverdag med det samme på baggrund af fem eller færre samtaler. For andre er de fem samtaler i Bag Facaden starten på noget mere, da de unge får åbnet op for nogle ting, som har brug for fortsat bearbejdning det afgørende her er, at var det ikke for tilbuddet i Bag Facaden, var de unge måske ikke kommet i gang med processen. At mistrivslen ikke altid er et quickfix kan også spores i de unges kommentarer, som nedenstående er eksempler på: 9 Side 118

119 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Tristheden skyldes faktorer, som en terapeut ikke vil kunne ændre, men jeg har lært meget om at håndtere disse Det har hjulpet, men det tager længere tid at komme ud på den anden side. Behandlerne giver udtryk for, at det altid vil være forskelligt, hvad det optimale antal samtaler er, alt efter den aktuelle situation ligesom ovenstående også illustrerer men med dette forbehold vurderer behandlerne dog, at de fem samtaler er passende. De suppleres af de unge: Jeg synes, at det var godt man fik tilbudt 5 samtaler. Der er naturligvis begrænsninger i forhold til at der kun er et fast antal timer afsat. Det har givet en følelse af at man skal 'løse' sit problem på en tidsramme. Det tager en frihed væk fra oplevelsen. Og skader relationen i at behandleren ikke kan sige 'Jeg er her for dig så længe som du har brug for det.' I forlængelse heraf har det i langt de fleste tilfælde (77 %) heller ikke været nødvendigt at gøre yderligere efter et forløb er blevet afsluttet, som det ses af nedenstående tabel. Har du foretaget dig yderligere som følge af forløbet med den unge? Nej 77% Lægehenvisning mhp. videre behandling 5% Undretning af Frontteam eller sagsbehandler 3% Andet, skriv hvilken 15% 0% 25% 50% 75% 100% Enkelte unge er blevet enten viderehenvist til lægen (2 unge) eller der er sket en underretning indtil den sociale myndighed (1 ung). Under Andet angiver behandlerne i de fleste tilfælde, at de har givet muligheden for, at den unge/forældrene kan fortsætte ved egen betaling, som flere af de unge/forældrene også har valgt at gøre. Forsøgsprojektets målsætning om, at 75 % af de unge oplever øget trivsel, må siges at være nået, når de unges tilfredshed med udbyttet og oplevelse af, at deres udfordringer er blevet afhjulpet, i så høj en grad, som den er skitseret i dette afsnit. 10 Side 119

120 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Bag Facadens organisering og tilbud I dette afsnit evalueres Bag Facadens organisering og rammerne omkring tilbuddet. I den følgende tabel er opgjort, hvordan de unge er blevet bekendt med Bag Facaden. Her er en overvejende stor del (40 %) af de unge blevet bekendt med Bag Facaden igennem deres forældre, mens der er en jævn fordeling på de øvrige kanaler med undtagelse af de lokale nyheder. Hvordan blev du første gang bekendt med Bag Facaden? (Sæt ét eller flere krydser) Gennem mine forældre 40% På min uddannelseinstitution Gennem venner På Facebook eller Google Henvist fra rådgivning eller behandler (fx psykolog, læge) Fra de lokale nyheder Andet 21% 21% 13% 21% 4% 4% 0% 25% 50% 75% 100% I fokusgruppeinterviewet beskriver behandlerne den samme oplevelse af de unges vej hen til Bag Facaden. De oplever, at de unge i høj grad involverer deres forældre og at forældrene hjælper de unge med at komme afsted. Udover forældrene er det de unges netværk og venner, som behandlerne beskriver som den primære kilde til information, da de unge fortæller hinanden om Bag Facaden og deres udbytte af tilbuddet og at kendskabet dermed spredes mund til mund. Dette skinner også igennem, når de unge spørges til, hvad betydning, det havde for dem, at tilbuddet er anonymt. Havde det betydning for din beslutning, at tilbuddet var anonymt? 11 Side 120

121 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Her svarer en tredjedel af de unge (30 %) at det slet ikke eller i mindre grad har betydning, mens 26 % svarer, at det i enten meget høj grad eller i høj grad havde betydning. Der er altså en stor spredning og dermed ikke et entydigt behov blandt de unge, når det kommer til anonymiteten, som også ses af de unges kommentarer: Jeg synes, at det har været godt. Jeg har ikke haft brug for at være anonym, da jeg har snakket med mine forældre om det hele. Det er en god mulighed, for dem som synes, at de ikke har nogle som de kan gå til og snakke med. Det har været rart det hele har været anonymt og at tiderne ved konsultationerne har ligget så jeg ikke skulle ændre på min skolegang På samme måde er de unge blevet spurgt til, hvad betydning det havde for dem at tilbuddet var gratis her er også en spredning, men dog ikke i lige så høj grad, som omkring anonymiteten, da flere unge (44 %) tilskriver det meget stor eller stor betydning, som det ses herunder: Havde det betydning for din beslutning, at tilbuddet var gratis? Den økonomiske betydning ses også i de unges kommentarer i spørgeskemaet: Jeg syntes det er et godt initiativ. Det har reddet mig fra dyre psykologtimer. Det er en utrolig service for unge i kommunen og det får mig til at føle at kommunen ser mig og tager hensyn til min demografi. Projektet "Bag Facaden" synes jeg er en virkelig god investering! Mange unge bøvler med problemer, som det kan være lettende at få sat ord på, og så gør det det kun rarere, at det er gratis, for det kan på den måde også favne flere. Jeg syntes det er en god mulighed til dem som ikke har nogle at snakke med, men også hvis man ikke har økonomien til det. Når det kommer til de praktiske omstændigheder omkring ventetiden og tidspunkter for samtaler udtrykker de unge meget stor tilfredshed, som det ses af tabellerne herunder. Om ventetiden siger 83 % af de unge, at de er meget tilfredse, mens 77 % er meget tilfredse med samtaletidspunkterne i begge tilfælde er der ingen, der har udtrykt utilfredshed. Dette skal dog også ses i lyset af, at nogle af de unge har oplevet de lange ventetider andre steder, som nedenstående kommentar fra en ung er et eksempel på: 12 Side 121

122 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Jeg henvendte mig før til lægen omkring psykologhjælp og ventede i et år på hjælp, men da jeg ikke fik nogen opsøgte jeg selv Bag Facaden og der fik jeg en tid indenfor 2 uger, hvilket jeg er meget tilfreds med Hvor tilfreds eller utilfreds er du med ventetiden, fra du henvendte dig og til første samtale? Hvor tilfreds eller utilfreds har du været med psykologens/terapeutens evne til at finde mulige samtaletidspunkter? Den store succes Bag Facaden tyder på at have været hidtil, når vi ser på de unges tilfredshed med både udbytte og rammer, kan passende indrammes af det sidste spørgsmål, som er blevet stillet de unge; Vil du anbefale Bag Facaden til dine venner, hvis de skulle få brug for det? Hertil svarer 92 %, at de vil anbefale Bag Facaden, mens de resterende 8 %, som svarer nej, gør det af den årsag, at de ønsker at være anonyme. 13 Side 122

123 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 De unges afsluttende kommentarer til projektet udtrykker både taknemmelighed og et ønske om at sprede budskabet om Bag Facaden og hjælpe andre til at få det bedre: Jeg vil bare sige mange tak for, at I gav mig denne mulighed. Jeg vil helt klart anbefale Bag Facaden, fordi den har hjulpet mig rigtig meget. Men et godt råd til andre som har det lidt svært, eller ikke tør sige hvad de har på hjertet til en anden: Uanset hvor svært du har det, så bare prøv i det mindste at komme ud med det. For man kommer aldrig langt uden at prøve. I starten var jeg selv lidt bange for at sige hvad jeg tænkte på, men lidt efter lidt valgte jeg at prøve at sige hvad jeg havde på hjertet. Det er et super godt tilbud, bliv endelig ved med at have 'Bag Facaden' :-) Bag Facaden er en rigtig god ting og jeg vil derfor rigtig gerne anbefale den til alle med problemer. Derfor vil jeg også anbefale at man gør det i mange andre kommuner landet over. Man kunne også forsøge at få nogle som har oplevet voldsomme ting og er kommet igennem det, til at hjælpe nogle af dem der stadig står i det. Jeg vil i hvert fald personligt have meget lyst til at hjælpe andre, med at komme igennem det. Selvom at jeg stadig kæmper med det er jeg sikker på at det vil være en god idé at få nogle som har været igennem det til at snakke med nogle som står i det. Mange tak for hjælpen Jeg synes, at dette projekt er en rigtig god idé, og det har virkelig hjulpet mig. Det er en super god løsning, med denne mulighed for hjælp! Det har været en rigtig stor hjælp for mig for at kunne komme videre og forstå hvad der skete med mig selv og min krop. Det er fantastisk at kunne få hjælp, og at kommunen stiller sådan et projekt op. 14 Side 123

124 Antal unge Antal unge Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Antallet af unge og samtaler indtil nu Der er på dataindsamlingstidspunktet 123 unge, som er startet i et forløb i Bag Facaden, som herunder er opgjort pr. måned. Det var forventet, at der først i projektet ville være en større aktivitet pga. projektets nyhedsværdi. Derudover har der været en mindre aktivitet hen over sommeren. Gennemsnitligt startes 17,6 nye forløb op pr. måned dog er dette gennemsnit endnu forbundet med en vis usikkerhed, da perioden for de indsamlede data endnu er forholdsvis kort Antal opstartede forløb pr. 12/ Måned Antal opstartede forløb pr. 12/10 - akkumuleret Måned På tidspunktet for dataindsamlingen er 64 af de 123 unge blevet afsluttet igen, hvilket svarer til knap halvdelen. Antallet af samtaler de unge modtager i et forløb er i gennemsnit 3,8. Som det ses af grafen herunder får 53 % fem samtaler og altså det fulde antal samtaler. Forløbene strækker sig over 43 dage i gennemsnit. 15 Side 124

125 Servicecenter Videbæk, 10. november 2017 Antal samtaler i et forløb - procent 60% 53% 50% 40% 30% 20% 10% 13% 11% 9% 14% 0% Undersøges det hvem der modtager mange eller få samtaler er der ikke nogen sammenhæng mellem alder eller årsag til, at den unge har henvendt sig. Dog er der en lille tendens at spore omkring antallet af samtaler og den unges køn. Som det ses af nedenstående tabel er der en overvægt af drenge, der modtager 2 og 3 samtaler, mens det omvendte gør sig gældende ved 4 og 5 samtaler, hvor pigerne er overrepræsenteret i forhold til den generelle kønsfordeling blandt de unge, som har brugt Bag Facaden (29/71 %). Udgifterne i projektets første halve år beløber sig forventeligt under budgetrammen på kr. som Børne- og Familieudvalget besluttede som foreløbig ramme. Projektet forventes derfor også at overholde den samlede ramme på 1,6 mio. Gennemsnitlig pris pr. samtale Kr. 726 Gennemsnitlig pris for 3,84 samtaler Kr Forventede udgifter pr. 12/10 (123 personer, 3.84 samtaler, 726 kr.) Kr x nuværende forbrug Kr Budget Kr Side 125

126

127 Sundhedsplan Ringkøbing-Skjern kommunale Tandplejes forebyggende tilbud til børn og unge 1 Side 127

128 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Tandsundhedsstatistik ½ årige, mål og indsatser årige, mål og indsatser årige, mål og indsatser årige, mål og indsatser Risikovurdering BW, retningslinjer Anbefaling og brug af fluorid i Tandplejen Særlig indsats i forhold til børn og unge med fastcementerede bøjler 18 Fissurforsegling, sunde tænder Fissurforsegling, procedurebeskrivelse Fissurforsegling, hypoplastiske tænder SEAL-behandling Smertekontrolleret tandpleje Erosioner Tandplejens eksterne forebyggende arbejde Projekter, ideer til aktivitetsudvidelser.. 28 Ordliste Side 128

129 Forord I Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK) samarbejder 32 medarbejdere på de kommunale tandklinikker i Ringkøbing og Skjern med kollegerne på 5 private tandklinikker om at opnå den bedst mulige tandsundhed for børn og unge indenfor de politisk besluttede rammer. Sammen med børnene, de unge og forældrene arbejder vi for at skabe den bedst mulige tandsundhed for hver enkelt både på kort sigt og fremadrettet. Vores vigtigste opgave er At give forældrene lyst og redskaber til at tage hånd om deres børns tandpleje At give de unge lyst og redskaber til at tage hånd om deres egen tandsundhed - også efter at de er fyldt 18 år og skal benytte den almindelige sygesikringstandpleje Derfor prioriterer vi: Sundhedsfremme og forebyggelse Anderkendende og ligeværdig dialog Smertekontrolleret tandpleje Høj faglig kvalitet Alle kommunale tandplejer i Danmark skal arbejde behovsorienteret. Det betyder, at det enkelte barn tilbydes undersøgelse, forebyggende behandling og opfølgning ud fra en aktuel vurdering af, hvor stor risikoen er for, at netop dette barn udvikler tandsygdom. I RKSK er der fortsat behov for et relativt finmasket sikkerhedsnet, da tandsundheden er markant dårligere end gennemsnitligt i Danmark. I RKSK er der desuden behov for en forstærket indsats i forhold til huller i mælketænderne, hvor tandsundhedsudviklingen siden 2012 er gået den forkerte vej. For små børn er tandbehandling ekstra belastende, fordi de ikke kan forstå sammenhængen og dermed se meningen med behandlingen. Der er derfor stor risiko for, at tandbehandling for små børn giver anledning til udvikling af tandlægeangst. Væsentlige nedslag i denne sundhedsplan: Indkaldeintervallet mellem de regelmæssige undersøgelser for flertallet af børn og unge i RKSK ændres fra 12 til 18 måneder. Med udgangspunkt i Tandplejens aktuelle ressourcer vurderes dette at være et realistisk serviceniveau, når vi også fortsat ønsker at prioritere en specialiseret forebyggende indsats for børn og unge med stor tandsygdomsaktivitet. I perioden mellem 8 måneder og 3 år vil børn og forældre fremover modtage 4 invitationer til besøg på tandklinikken. Der sker en stigning i anvendelsen af røntgenbilleder med det formål at diagnosticere caries så tidligt, at behandling med udboring og fyldning i højere grad kan erstattes af optimeret hjemmetandpleje kombineret med fluoridbehandling og evt. plastlak (SEAL-behandling). 3 Side 129

130 Tandsundhedsstatistik Tandsundheden i kommunerne opgøres årligt via den lovpligtige indberetning af det enkelte barns tandsundhedsdata til Sundhedsstyrelsen. Indberetningen sker i forbindelse med de regelmæssige undersøgelser og er et øjebliksbillede. Sammenligning af data fra år til år kan benyttes til at beskrive udviklingen i tandsundhed og til at opstille mål for denne udvikling. Når graden af målopfyldelse evalueres, skal evt. ændringer i forudsætningerne for tandsundhedsudviklingen hos børn og unge inddrages. Det samme gør sig gældende ved sammenligning af tandsundhed mellem kommunerne. I RKSK ses et stigende antal børn og unge fra lande uden tradition og/eller mulighed for forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge. Især hos små børn, hvor forekomsten af tandsygdom generelt er lav, har den langt dårligere tandstatus hos børn tilflyttet fra disse lande indflydelse på data. RKSK er i forhold til børne- og ungetandpleje kendetegnet ved: Lavt indhold af fluorid i drikkevandet og lavt uddannelsesniveau i befolkningen. Begge parametre er i evidensbaserede undersøgelser direkte korreleret til dårlig tandsundhed hos børn og unge. Store geografiske afstande, som udfordrer de traditionelle muligheder for tilbud til de mest udsatte børn og unge. Det er f.eks. ikke muligt at disse børn dagligt eller ugentligt besøger tandklinikken i et frikvarter og får børstet tænderne. Stor personaleomsætning på tandlægeområdet, som dels betyder perioder med ubesatte stillinger, hvor vi f.eks. kommer bagud i forhold til indkaldeintervaller, og dels betyder øget ressourceforbrug til introduktion, oplæring og sparring. I denne sundhedsplan indgår følgende grafiske opsætninger: 1. Side 5: Her ses udviklingen i tandsundheden i RKSK hos små børn (mælketænder), og hos større børn/unge (blivende tænder). Disse data er bl.a. grundlag for Tandplejens indsatser i forhold til bestemte aldersgrupper. Det gennemsnitlige antal nye eller behandlede huller pr barn benævnes defs for mælketænder og DMFS for blivende tænder, - jo lavere tal jo bedre tandsundhed. 2. Side 6: Her ses udviklingen i antallet af børn i RKSK helt uden huller i tænderne. Disse data viser, hvordan det går med tandsundheden hos de sundeste børn og unge i RKSK, og de anvendes i vurderingen af Tandplejens tiltag på almenområdet. 3. Side 6: Her ses udviklingen i antallet af børn og unge i RKSK med mere end 8 huller i de blivende tænder. Disse data viser, hvordan det går med tandsundheden hos de mest udfordrede børn og unge i RKSK, og de anvendes i vurderingen af Tandplejens tiltag på specialområdet. 4 Side 130

131 DMFS* defs* Udviklingen i det gennemsnitlige antal huller i mælketænderne hos 3, 5 og 7-årige fra Illustrationen viser, at der siden 2012 er sket en stigning i antallet af huller i børnenes mælketænder. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 RKSK 2007 RKSK 2008 RKSK 2009 RKSK 2010 RKSK 2011 RKSK 2012 RKSK 2013 RKSK 2014 RKSK 2015 RKSK 2016 Årstal 3 år 5 år 7 år *Antal nye/behandlede huller i mælketænder Udviklingen i det gennemsnitlige antal huller i de blivende tænder hos 12, 15 og 18-årige fra Illustrationen viser, at børn og unge i RKSK får stadig færre huller i deres blivende tænder RKSK 2006 RKSK 2008 RKSK 2010 RKSK 2012 RKSK 2014 RKSK 2016 Årstal 12 år 15 år 18 år *Antal nye/behandlede huller i blivende tænder 5 Side 131

132 Procent Procent Procentandel børn helt uden huller i de blivende tænder blandt de 12, 15 og 18 årige, Illustrationen viser, at andelen af børn og unge helt uden huller i de blivende tænder er stigende årige 15 årige 18 årige Alder RKSK 2014 RKSK 2015 RKSK 2016 Procentandel børn med mere end 8 huller i de blivende tænder blandt 10 til 18 årige, Illustrationen viser, at andelen af børn og unge med mere end 8 huller i de blivende tænder er faldende år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Alder Side 132

133 Målgruppe 0-2½ årige Det er barnets og i nogle tilfælde familiens første møde med Tandplejen. Vi ønsker at skabe en tryg stemning og en positiv holdning til tandpleje og tandsundhed. Vi giver forældrene motivation og redskaber til at bevare barnets tænder sunde. Vores forebyggende aktiviteter retter sig først og fremmest mod forældrene, men andre nære voksne kan inddrages. Hovedfokus Forældrene børster barnets tænder helt rene med tandpasta med 1450 ppm fluorid i rette mængde, barnet liggende, vejledning i at børste på tværs når mælkemolarerne er på vej. Mål At hindre udviklingen af tandsygdom hos børn under 3 år ved At sikre, at forældrene kender betydningen af mælketænderne og konsekvenserne, hvis der opstår huller At forældrene vil og kan påtage sig ansvaret for deres barns tandsundhed Indsats Mindst 3 konsultationer efter nedenstående standard Første indkaldelse sker fra TK2 til forældrenes E-Boks via doc2mail Alder Hvem Indhold Vi udleverer Journal og ny tid 8 mdr. Klinikassistent, evt. tandplejer eller tandlæge Anerkendende og motiverende samtale Cariesætiologi: Tandbørstning, fluorid, kost Vise tandbørstning: Barnet liggende, børste mod gingiva, løfte læben Anbefale tandpasta: 1450 ppm fluorid, vise mængde Amning: Hyppighed af sukkerindtag, laktose Sutteflaske: Kun vand eller mælkeerstatning Hjemmeside: Vise og opfordre til at oprette genvej Duraphat på aktiv caries Tandbørste Tandpasta OCR-blanketten bruges til registrering af frembrudte tænder og evt. caries Anamnesen i TK2 udfyldes: Medfødte lidelser eller syndromer giver anledning til sparring med tandplejer/tandlæge under eller efter konsultationen Rådgivning vedr. medicin hvis aktuelt Der kan aftales op til 3 opfølgende konsultationer efter behov (forståelse, motivation, problemer med tandbørstning, søskende med cariesproblematik, ingen tænder frembrudt) Forældrene får tid med hjem til næste besøg 7 Side 133

134 16 mdr. Klinikassistent, evt. tandplejer eller tandlæge Anerkendende og motiverende samtale Cariesætiologi: Tandbørstning, fluorid, kost. Tandbørste Tandpasta Mundspejl OCR-blanketten bruges til registrering af frembrudte tænder og evt. caries. Anamnesen i TK2 udfyldes. Rådgivning vedr. medicin hvis aktuelt. Vise tandbørstning: Barnet liggende, børste mod gingiva, løfte læben. Fokus på 04 erne/børste på tværs. Anbefale tandpasta: 1450 ppm fluorid, vise mængde Amning: Hyppighed af sukkerindtag, laktose Der kan aftales op til 3 opfølgende konsultationer efter behov (forståelse, motivation, problemer med tandbørstning, caries, 04 ere ej fremme) Forældrene får tid med hjem til næste besøg Sutteflaske: Kun vand eller mælkeerstatning, anbefale seponering Kost, sukkerindhold Sut: Information om konsekvenser for tandstilling mv. Duraphat på aktiv caries og hypomineraliserede tænder Hjemmeside, information 26 mdr. Klinikassistent, evt. tandplejer eller tandlæge Anerkendende og motiverende samtale Cariesætiologi: Tandbørstning, fluorid, kost. Vise tandbørstning: Barnet liggende, børste mod gingiva, løfte læben. Fokus på 05 erne/børste på tværs. Anbefale tandpasta: 1450 ppm fluorid, vise mængde Sut: Information om konsekvenser for tandstilling mv. Samtale om planlægning af seponering inden 3 år. Tandbørste Tandpasta Mundspejl OCR-blanketten bruges til registrering af frembrudte tænder og evt. caries. Anamnesen i TK2 udfyldes. Rådgivning vedr. medicin hvis aktuelt. Der kan aftales op til 3 opfølgende konsultationer efter behov (forståelse, motivation, problemer med tandbørstning, caries, 05 ere ej fremme) Forældrene får tid med hjem til næste besøg. Skal være senest 36 mdr. Kost, sukkerindhold Tilvænning til undersøgelse Duraphat på aktiv caries og hypomineraliserede tænder Hjemmeside, information 8 Side 134

135 Målgruppe 3-6 årige Vi ønsker at skabe en tryg stemning og en positiv holdning til tandpleje og tandsundhed. Vi giver forældrene motivation og redskaber til at bevare barnets tænder sunde. Vi har stort fokus på tryghed og tilvænning af barnet. Vores forebyggende aktiviteter retter sig først og fremmest mod forældrene, men andre nære voksne kan inddrages. Hovedfokus Forældrene børster barnets tænder helt rene med tandpasta med 1450 ppm fluorid i rette mængde, ikke skylle munden, vejledning i at børste på tværs, 6-års-tænder, BW jævnfør retningslinjer side 16. Mål Sundhedsmål 2022 Cariesfrie defs Zone årige 95 % 0,2 5 årige 85 % 0,8 10 % Indsats A Undersøgelse og forebyggelse 3-6 år Tandplejer eller tandlæge Anerkendende og motiverende samtale Barnet er i centrum Tandbørstning og tandpasta. Vi anbefaler fortsat, at barnet ligger ned Instr. tandtråd ved rød papil/initialcaries Børstning på tværs Fokus på frembrud 6+6 og tandskifte når relevant Kost, fokus på læskedrikke Evt. sut seponeres Afpudsning og rensning med tandtråd/tilvænning Diagnostik og behandlingsplanlægning Fluorid på aktiv caries og hypomineraliserede tænder Hjemmeside, information Indfarvning med dobbelt-farvende skumpellets i låsepincet fra 6 år, samt yngre børn på indikation Tandbørstning med instruktion og dialog Anamnesen i TK2 udfyldes Fuld SCOR-registrering BW jævnfør retningslinjer side 16 Risikovurdering jævnfør grøn-gul-rød Relevante fraser/skabeloner i TK2 Behov i TK2 9 Side 135

136 Indsats B Ekstra forebyggende konsultationer til de gule og røde børn. Børnene er som udgangspunkt Cariesaktive Eller de har tandmæssige udfordringer (f.eks. hypomineraliseringer) der gør, at de og vi skal være ekstra omhyggelige for at undgå caries Konsultationerne foregår hos klinikassistent eller tandplejer, og barnet følges så vidt muligt af den samme behandler. Er dette ikke muligt, prioriteres færrest mulige behandlerskift. 1. Anerkendende og motiverende dialog med barn og forældre: Hvad er baggrunden for konsultationen (hvad har givet dem pointene) Hvad er formålet med konsultationen (alle skal være enige om formålet) Hvad skal der ske ved konsultationen 2. Hvordan er det gået med tandbørstningen siden sidste besøg Instruktion på klinikken evt. med indfarvning med dobbelt-farvende skumpellets i låsepincet Professionel afpudsning og rensning med tandtråd 3. Vurdering af cariesprogression i forhold til status ved undersøgelse eller seneste ekstra konsultation Flere aktive initialcariesangreb Samme antal initialcariesangreb Aktiv initialcaries der er blevet kronisk Fyldningskrævende caries (henvises til tandlæge) 4. A. Hvis der ses cariesprogression Ros og anerkendelse for det, der er lykkes trods cariesprogressionen Dialog om, hvordan tandbørstningen kan optimeres i det aktuelle barns hverdag Dialog med barnet og forældrene om kost og drikkevaner. På den baggrund informeres om sukker/caries, hvis det er aktuelt B. Hvis der ses uændret eller forbedret cariesstatus Ros og anerkendelse for det, der er lykkes Dialog i forhold til at fortsætte det gode arbejde 5. Fluoridbehandling på aktiv caries 6. Aftale om ny tid, enten endnu en ekstra forebyggende konsultation eller næste undersøgelse 10 Side 136

137 Målgruppe 7-14 årige Vi ønsker at skabe en tryg stemning og en positiv holdning til tandpleje og tandsundhed. Børnene har i stigende grad indflydelse på deres egen tandsundhed, og fra 11-års-alderen lægger de i stadig højere grad vægt på kammeraternes holdninger og meninger. Forældrene er fortsat nøglepersoner, og børnene har brug for voksenhjælp til daglig tandbørstning mindst indtil 10- års-alderen. Vi underviser og giver tandbørstetræning til alle børnene i 4. klasse. Hovedfokus 6 år-3. klasse: Indfarvning, forældrene børster barnets tænder helt rene med tandpasta med 1450 ppm fluorid i rette mængde, ikke skylle munden, vejledning i at børste på tværs, FF 6 ere, tjek 3+3, BW jævnfør retningslinjer side klasse- 14 år: Indfarvning, barnet børster tænderne helt rene med tandpasta med 1450 ppm fluorid i rette mængde uden at skylle munden jævnfør klasseundervisning, vejledning i at børste på tværs, FF 7 ere, tjek 3+3, BW jævnfør retningslinjer side 16. Mål Sundhedsmål 2022 Cariesfrie defs/dmfs Zone 3+4 Børn med >8 huller 7 årige 73 % 2,00 (defs) 25 % (defs) 12 årige 75 % 0,75 (DMFS) 9 % (DMFS) 0,9 % 13 årige 1,4 % 14 årige 1,8 % Indsats A Undersøgelse og forebyggelse 7-14 år Tandplejer eller tandlæge Anerkendende og motiverende samtale Barnet er i centrum Tandbørstning og tandpasta Børstning på tværs Fokus på frembrud molarer Fokus på tandskifte Fokus på OR-status Kost, erosioner Afpudsning og rensning med tandtråd Diagnostik og behandlingsplanlægning Fluorid på aktiv caries og hypomineraliserede tænder Hjemmeside, information Indfarvning med dobbelt-farvende skumpellets i låsepincet og tandbørstning, instruktion og dialog Anamnesen i TK2 udfyldes Fuld SCOR-registrering BW jævnfør retningslinjer side 16 Risikovurdering jævnfør grøn-gul-rød Relevante fraser/skabeloner i TK2 Behov i TK2 11 Side 137

138 Indsats B Ekstra forebyggende konsultationer til de gule og røde børn. Børnene er som udgangspunkt Cariesaktive Eller de har tandmæssige udfordringer (f.eks. fastcementeret tandreguleringsapparatur, hypomineraliseringer) der gør, at de og vi skal være ekstra omhyggelige for at undgå caries Konsultationerne foregår hos klinikassistent eller tandplejer, og barnet følges så vidt muligt af den samme behandler. Er dette ikke muligt, prioriteres færrest mulige behandlerskift. 1. Anerkendende og motiverende dialog med barnet. Forældreinddragelsen sker i hht. barnets alder: Hvad er baggrunden for konsultationen (hvad har givet dem pointene) Hvad er formålet med konsultationen (alle skal være enige om formålet) Hvad skal der ske ved konsultationen 2. Hvordan er det gået med tandbørstningen siden sidste besøg Instruktion på klinikken evt. med indfarvning med dobbelt-farvende skumpellets i låsepincet Professionel afpudsning og rensning med tandtråd 3. Vurdering af cariesprogression i forhold til status ved undersøgelse eller seneste ekstra konsultation Flere aktive initialcariesangreb Samme antal initialcariesangreb Aktiv initialcaries der er blevet kronisk Fyldningskrævende caries (henvises til tandlæge) 4. A. Hvis der ses cariesprogression Ros og anerkendelse for det, der er lykkes trods cariesprogressionen Dialog om, hvordan tandbørstningen kan optimeres i det aktuelle barns hverdag Dialog med barn og forældre om kost og drikkevaner. Her ud fra informeres om sukker/caries, hvis det er aktuelt B. Hvis der ses uændret eller forbedret cariesstatus Ros og anerkendelse for det, der er lykkes Dialog i forhold til at fortsætte det gode arbejde 5. Fluoridbehandling på aktiv caries 6. Aftale om ny tid, enten endnu en ekstra forebyggende konsultation eller næste undersøgelse Forældrene skal som udgangspunkt deltage i konsultationerne. Er dette slet ikke muligt gælder følgende: Forældrene skal altid informeres og give tilsagn, inden et forløb starter Forældrene skal informeres løbende i forløbet Forældrene skal informeres, når et forløb er slut Ved skriftlig information sendes fra TK2 til forældrenes e-boks via doc2mail Kommunikationen med forældrene kan evt. ske telefonisk med efterfølgende journalisering 12 Side 138

139 Målgruppe årige Vi ønsker at skabe en tryg stemning og en positiv holdning til tandpleje og tandsundhed. De unge er nu på vej mod fuld selvstændighed, og vi vil sikre, at de har en god forståelse af Hvordan tandsygdom opstår Hvordan tandsygdom kan forebygges og bremses Sammenhæng mellem drikkevaner og erosioner Vigtigheden af at fortsætte i regelmæssig ungdomstandpleje efter 18 år Hovedfokus Indfarvning, den unge børster tænderne helt rene med 1450 ppm fluorid i rette mængde uden at skylle munden, vejledning i at børste på tværs, FF 7 ere, BW jævnfør retningslinjer side 16, udskrivning. Mål Sundhedsmål 2022 Cariesfrie DMFS Zone 3+4 Unge med> 8 huller 15 årige 61 % 1,44 Max 19 % 4,3 % 16 årige 8,2 % 17 årige 10,9 % 18 årige 40 % 3,0 Max 38 % 15,7 % Indsats A Undersøgelse og forebyggelse år Tandplej er eller tandlæge Anerkendende og motiverende samtale Den unge er i centrum Tandbørstning og tandpasta Børstning på tværs og fokus på frembrud molarer hvis relevant Fokus på OR-status hvis relevant Kost, erosioner Afpudsning og rensning med tandtråd Fluorid på aktiv caries og hypomineraliserede tænder Hjemmeside, information Indfarvning med dobbelt-farvende skumpellets i låsepincet og tandbørstning, instruktion og dialog Anamnesen i TK2 udfyldes Fuld SCOR-registrering BW jævnfør retningslinjer side 16 Risikovurdering jævnfør grøn-gul-rød Relevante fraser/skabeloner i TK2 Behov i TK2 Udskrivning til privat praksis Sidste indkaldelse så vidt muligt 3 måneder før 18 år Udskrivning sker tidligst 6 måneder før 18 år 13 Side 139

140 Indsats B Ekstra forebyggende konsultationer til de gule og røde unge. De unge er som udgangspunkt Cariesaktive Eller de har tandmæssige udfordringer (fastcementeret tandreguleringsapparatur, hypoplasier) der gør, at de og vi skal være ekstra omhyggelige for at undgå caries Konsultationerne foregår hos klinikassistent eller tandplejer, og den unge følges så vidt muligt af den samme behandler. Er dette ikke muligt, prioriteres færrest mulige behandlerskift. 1. Anerkendende og motiverende dialog med den unge: Hvad er baggrunden for konsultationen (hvad har givet dem pointene) Hvad er formålet med konsultationen (alle skal være enige om formålet) Hvad skal der ske ved konsultationen 2. Hvordan er det gået med tandbørstningen siden sidste besøg Instruktion på klinikken evt. med indfarvning med dobbelt-farvende skumpellets i låsepincet Professionel afpudsning og rensning med tandtråd 3. Vurdering af cariesprogression i forhold til status ved undersøgelse eller seneste ekstra konsultation Flere aktive initialcariesangreb Samme antal initialcariesangreb Aktiv initialcaries der er blevet kronisk Fyldningskrævende caries (henvises til tandlæge) 4. A. Hvis der ses cariesprogression Ros og anerkendelse for det, der er lykkes trods cariesprogressionen Dialog om, hvordan tandbørstningen kan optimeres i den aktuelle unges hverdag Dialog med den unge om kost og drikkevaner. Her ud fra informeres om sukker/caries, hvis det er aktuelt B. Hvis der ses uændret eller forbedret cariesstatus Ros og anerkendelse for det, der er lykkes Dialog i forhold til at fortsætte det gode arbejde 5. Fluoridbehandling af aktiv caries 6. Aftale om ny tid, enten endnu en ekstra forebyggende konsultation eller næste undersøgelse Selvom unge over 15 år selv kan give tilsagn til behandling, er det normal procedure, at forældrene informeres om forløbet efter aftale med den unge. Har den unge tandsundhedsproblemer ud over det sædvanlige, inddrages forældrene altid. 14 Side 140

141 Risikovurdering Vurdering af cariesrisiko ved undersøgelser 3-18 år Pointskema Aktive carieslæsioner Carieserfaring* Bruger ikke fluoridtandpasta Fastcementeret OR-apparatur i mindst én kæbe Molarer i frembrud/snarligt frembrud MIH, gule/brune opaciteter eller substanstab, der ikke har været stabilt over en 3-årig periode 1 point ½ point ½ point 1 point 1 point 2 point *Carieserfaring: Nye carieslæsioner opstået indenfor de seneste 3 år Point Kategori Interval og evt. tilbud frem til næste undersøgelse 0 point Grøn 18 måneder ½, 1, 1½ Gul 18 måneder + profylakse (indsats B) hvert halve år 2 point Rød 12 måneder + profylakse (indsats B) hver 4. måned Indkald til konsultation imellem de fastlagte intervaller kan kun ske på baggrund af: Cariesrisikovurdering jævnfør ovenstående retningslinjer Traumekontrol SEAL Erosioner af mindst 2. grad PA-sygdom med patologiske pocher/fæstetab Mistanke om ektopisk frembrud af permanente tænder Molarer i frembrudsperioden hvor man afventer korrekt tidspunkt for fissurforsegling Kooperation, behov for tilvænning Henvisning/behandlingsplan fra specialtandlæge, Videnscenter, Tandlægeskoler mv. 15 Side 141

142 BW, retningslinjer Indikation Supplement til den kliniske undersøgelse ved behov for verifikation af cariesdiagnostik Mål At alle carieslæsioner diagnosticeres så tidligt, at fyldningsbehandling kan erstattes af behandling med fluorid kombineret med optimering af mundhygiejne, - eller evt. af SEAL-behandling. Indsats Der tages BW ved behov for verifikation af cariesdiagnostik efter følgende retningslinjer: 1. BW i forbindelse med undersøgelse, når der ses lukket approksimal kontakt 04,05. Typisk i 5-års-alderen. Hvis der konstateres caries, tages herefter BW med 12 måneders interval Hvis der ingen caries er på BW på dette tidspunkt, tages først BW igen i 8-9-års-alderen, medmindre der er konkret mistanke (blødende papil, klinisk diagnosticerbar caries i andet approksimalrum, andet) 2. BW i forbindelse med undersøgelse når der har været approksimal kontakt 05,6 cirka 1½ år. Typisk i 8-9- års-alderen. Hvis der konstateres caries, tages herefter BW med 12 måneders interval Hvis der ingen caries er på BW på dette tidspunkt, tages først BW igen i års-alderen, medmindre der er konkret mistanke (blødende papil, klinisk diagnosticerbar caries i andet approksimalrum, andet) 3. BW i forbindelse med undersøgelse, når der har været approksimal kontakt mellem permanente molarer og præmolarer i nogle år. Typisk i års-alderen. Hvis der konstateres caries, tages herefter BW med 6-8 måneders interval Hvis der ingen caries er på BW på dette tidspunkt, tages først BW igen i 15-års-alderen, medmindre der er konkret mistanke (blødende papil, klinisk diagnosticerbar caries i andet approksimalrum, andet) 4. BW i forbindelse med undersøgelse af det unge fuldt etablerede permanente tandsæt. Typisk i 15-årsalderen. Hvis der konstateres caries, tages herefter BW med 6-8 måneders interval Hvis der ingen caries er på BW på dette tidspunkt, tages først BW igen i 17-års-alderen, medmindre der er konkret mistanke (blødende papil, klinisk diagnosticerbar caries i andet approksimalrum, andet) 5. BW i forbindelse med undersøgelse af det modne tandsæt med fastetablerede approksimale kontakter. Typisk i 17 års-alderen. Den kliniske tilgængelighed samt det enkelte barns tandstadium (tændernes frembrudstidspunkt hos hver enkelt) er afgørende for vurderingen af indikationen for BW-optagelse. Der vil oftest være behov for BW til verifikation af cariesdiagnostik inden montering af fast apparatur. BW tages hyppigere hos børn og unge med initiale carieslæsioner, hvor der også sættes ind med ekstra profylaksebesøg på klinikken jævnfør risikovurdering side 15 (de gule og røde børn/unge). Selve røntgenoptagelsen foretages af klinikassistent eller evt. tandplejer/tandlæge Vurderingen af indikationen for røntgenoptagelsen foretages af tandplejer/ tandlæge Beskrivelsen af røntgenbilledet herunder vurderingen af billedets kvalitet, foretages af tandplejer/tandlæge 16 Side 142

143 Anbefaling og brug af fluorid i Tandplejen Anbefaling og anvendelsen af fluorid er en vigtig del af Tandplejens forebyggende arbejde: Fluorid bremser udviklingen af aktive cariesangreb på alle stadier Effekten af fluorid afhænger af, hvor ofte det tilføres Der findes ingen dokumenterede sundhedsskadelige effekter af korrekt anvendelse af fluorid Daglig tandbørstning med fluoridtandpasta i hjemmet Tandplejen anbefaler: Tandbørstning 2 gange dagligt med tandpasta med 1450 ppm fluorid Rette mængde fluoridtandpasta: 0-6 år sv.t. halvdelen af barnets lillefingernegl pr gang (døgndosis sv.t. barnets lillefingernegl) Fra 6 år: ½ cm pr gang (døgndosis 1 cm / 1 gram) Ikke skylle med vand efter tandbørstning, blot spytte skummet ud Forældrehjælp frem til børnene er år Fluoridtandpasta med 5000 ppm kan evt. i perioder anbefales til børn og unge med øget cariesrisiko. Hvis det anbefales til børn under 16 år, har behandleren, der udskriver recepten, et udvidet ansvar, idet produktet ikke som udgangspunkt er anbefalet til denne målgruppe. Brug af fluorid på klinikken, Duraphat er førstevalg Duraphat (lak med 2,26% NaF) Anvendes på klinikken på aktive carieslæsioner og hypomineraliserede tænder 2-3 gange årligt baseret på aktuel cariesaktivitet. Behandlingsplanen lægges af tandplejer/tandlæge. Behandlingen udføres af klinikassistent eller evt. tandplejer/tandlæge. Procedurebeskrivelse: Professionel rengøring med pudsepasta og tandtråd Skylning og tørlægning Duraphat lak appliceres i et tyndt lag, området holdes derefter tørt 1 minut Undlad at skylle, spise og drikke 1 time efter behandlingen NaF-opløsning 2 % Anvendes på klinikken på aktive carieslæsioner og hypomineraliserede tænder 2-3 gange årligt baseret på aktuel cariesaktivitet. Behandlingsplanen lægges af tandplejer/tandlæge. Behandlingen udføres af klinikassistent eller evt. tandplejer/tandlæge. Procedurebeskrivelse: Professionel rengøring med pudsepasta og tandtråd Skylning og tørlægning (ikke udtørring) Området holdes vådt af NaF-opløsningen i 2 minutter. Brug vatpellet fugtet med NaF. Tiden er afgørende Undlad at skylle, spise og drikke 1 time efter behandlingen Maksimal-dosis: Småbørn: 2ml, skolebørn 3 ml, unge/voksne 5ml Afpudsning med tandpasta med 5000 ppm fluorid (Duraphat tandpasta) Anvendes på klinikken på aktive carieslæsioner og hypomineraliserede tænder 2-3 gange årligt, baseret på aktuel cariesaktivitet. Behandlingsplanen lægges af tandplejer/tandlæge. Behandlingen udføres af klinikassistent eller evt. tandplejer/tandlæge. 17 Side 143

144 Særlig indsats til børn og unge med fastcementerede bøjler Tandregulering med fastcementeret apparatur er en stor risikofaktor i forhold til udviklingen af caries. Det er derfor afgørende vigtigt, at der ikke monteres faste bøjler, hvis mundhygiejnen ikke er tilstrækkelig og stabil, ligesom det er nødvendigt at afbryde en igangværende tandreguleringsbehandling, hvis det konstateres, at mundhygiejnen er utilstrækkelig. Ved utilstrækkelig mundhygiejne forstås: Enten synlig plak på 5 eller flere tænder (uden indfarvning, skrab med sonde) Eller aktiv caries Mål Det er Tandplejens målsætning, at der ikke ses cariesprogression eller udvikles nye initiale cariesangreb i forbindelse med den ortodontiske behandling. Indsats Indsatsen sker dels på specialtandlægeklinikken i Herning og dels på barnets/den unges lokale tandklinik. Hos specialtandlægen: 1. Inden opstart gives grundig skriftlig og mundtlig information til barnet/den unge og forældrene om krav til mundhygiejne og procedure ved afbrydelse 2. Henvisning af barnet/den unge og forældrene til den lokale klinik for mundhygiejneinstruktion ved behov. Apparatur påsættes først, når barnet/den unge har vist tilstrækkelig god mundhygiejne ved 3 konsultationer på den lokale klinik 3. Der vil ofte være behov for BW til verifikation af cariesdiagnostik inden montering af fast apparatur. Disse optagelser kan tages på den lokale klinik i forbindelse med separation 4. Grundig information og instruktion til barnet/den unge og forældrene i forbindelse med påsætningen af apparatur 5. Grundig reinstruktion til barnet/den unge og forældrene ved utilstrækkelig mundhygiejne første gang samt reinformation om risiko for afbrydelse 6. Grundig reinstruktion til barnet/den unge og forældrene ved utilstrækkelig mundhygiejne anden gang samt etablering af telefonkontakt mellem forældre og den lokale klinik samme dag for aftale om opfølgning på den lokale klinik 7. Ved utilstrækkelig mundhygiejne tredje gang i træk er udgangspunktet, at behandlingen afbrydes 8. Ved utilstrækkelig mundhygiejne tredje gang efter en periode med tilfredsstillende forhold startes forløb fra punkt 4 18 Side 144

145 Mellem anden og tredje konsultation hos specialtandlægen, hvor mundhygiejnen (mh) har været utilstrækkelig, møder barnet/den unge og forældrene til intensivt forløb på den lokale klinik: Første konsultation med utilstrækkelig mh -> instruktion samt info om konsekvenser specialtandlæge specialtandlæge efter 6-8 uger Anden konsultation med utilstrækkelig mh -> instruktion samt info om konsekvenser Tidsbestilling på lokal klinik specialtandlæge efter yderligere 6-8 uger Tredje konsultation med utilstrækkelig mh -> Som udgangspunkt afbrydes behandlingen Overtandlægen kontaktes På de lokale klinikker: 1. Børn/unge med fast apparatur modtager ekstra profylakse inklusiv fluorid jævnfør risikovurdering side Ses børn/unge med utilstrækkelig mundhygiejne og fast apparatur, informeres og instrueres barnet/den unge og forældrene, og specialtandlægen informeres på mail 3. Børn/unge og forældre henvist fra punkt 4 ovenfor får mindst 3 tider til reinstruktion og kontrol hos klinikassistent eller evt. tandplejer på den kommunale klinik med en uges interval frem til næste besøg hos specialtandlægen. Første tid aftales indenfor én uge 4. Det samme gælder de børn/unge med fast apparatur og utilstrækkelig mundhygiejne, som medarbejderne på de lokale klinikker finder i forbindelse med regelmæssig undersøgelse eller anden konsultation 5. Og det samme gælder børn/unge, der er henvist for optimering af mundhygiejne inden påsætning af apparatur 6. Kravet er mindst 3 konsultationer i træk med tilstrækkelig god mundhygiejne, inden barnet/den unge sendes til opstart hos specialtandlæge. Lykkes det ikke at etablere tilstrækkelig god mundhygiejne indenfor max 2 måneder/8 konsultationer, sættes tilbud om tandregulerings-behandling i bero, specialtandlægen informeres, og der sendes standardbrev til forældrene om, at tandregulering på et senere tidspunkt ikke kan påregnes. Overtandlægen inddrages 7. Hvis specialtandlægen eller de lokale klinikker finder, at der er helt særlige omstændigheder omkring et barn/en ung, der gør, at ovenstående procedure skal afviges, drøftes dette med inddragelse af overtandlægen 8. På de lokale klinikker instrueres der i den børstemetode, som bruges på specialtandlægeklinikken. Hvis det er nødvendigt at ændre denne metode, skal specialtandlægen inddrages, således at barnet/den unge og forældrene altid får samme instruktion på de lokale klinikker og på specialtandlægeklinikken Ingen børn/unge henvises til OR-visitation før eller efter 6. klasse med mindre de har tilstrækkelig god mh. Undtagelsen er børn/unge med akut-behov (f.eks. ektopiske hjørnetænder der forårsager resorption af fortænder). 19 Side 145

146 Fissurforsegling, klinisk sunde tænder Mål At forebygge udviklingen af caries. Materialer Resinbaseret materiale: Ultraseal (førstevalg), Delton LC Glasionomercement ved problematisk tørlægning/kooperation: Fuji Triage (førstevalg), Fuji II LC Ved forudgående indfarvning anvendes dobbelt-farvende skum-pellets med låse pincet, hvorved det er muligt at indfarve og fissurforsegle i samme seance. Indikation Primære tænder 05+05, forsegles altid, med mindre barnet udviser Meget lav cariesaktivitet og Gunstig tandmorfologi og God stabil mundhygiejne Eller utilstrækkelig kooperation trods forsøg på tilvænning Permanente tænder 8+8, 7+7, 6+6 forsegles altid, med mindre barnet/den unge udviser Meget lav cariesaktivitet og Gunstig tandmorfologi og God stabil mundhygiejne 5,4+4,5 forsegles, hvis der ses generelt høj cariesaktivitet eller specielt ugunstig tandmorfologi. Pits forsegles altid. Fissurforsegling udføres af tandplejer/tandlæge eller evt. klinikassistenter jævnfør Tandplejens retningslinjer om uddelegering på området. 20 Side 146

147 Procedurebeskrivelse, resinbaseret materiale, Ultraseal er førstevalg 1. Okklusalfladen rengøres omhyggeligt med stiv profylaksebørste og vand. Evt. +tandpasta 2. Tørlægning af arbejdsfelt og æts med 38% fosforsyre i 60 sekunder (mælketænder 120 sekunder) 3. Derefter skylles 20 sekunder med vandspray 4. Tørlægning af arbejdsfelt 5. Dehydrering af ætset emalje. Tanden påføres 99% etanol på det ætsede område og blæses tør. Dette kan gentages 6. Efter at man har sikret sig, at tanden er helt tør, påføres fissurforseglingsmaterialet. Lakken fordeles i fissursystemet. Det forventes, at det tager 20 sekunder før forseglingsmaterialet er helt nede i fissuren 7. Der polymeriseres i 20 sekunder 8. Kontroller overgang mellem plast og tand med en sonde. Der må ikke være spalter eller overskud 9. Fjernelse af ilt-inhiberet plastmateriale (fjern med vatrulle eller skyl med vand) 10. Check af okklusion/artikulation Procedurebeskrivelse, glasionomercement, Fuji Triage er førstevalg 1. Okklusalfladen rengøres omhyggeligt med stiv profylaksebørste og vand. Evt. +tandpasta 2. Der skylles med vand og tørlægges med luft. Undgå udtørring 3. Kapslen med forseglingsmaterialet Fuji TRIAGE aktiveres ved at trykke stemplet helt i bund, hvorefter den straks sættes i kapselblanderen, som blander i 10 sekunder. Kapslen anbringes i appliceringssprøjten. Arbejdstiden er 1 minut og 40 sekunder fra blandingen påbegyndes 4. Forseglingsmaterialet appliceres i et tyndt lag, som afbinder kemisk på 6 minutter. For at fremskynde afbinding kan der lyspolymeriseres i 2x20 sekunder, hvor varmen fra lampen vil accelererer afbindingen lidt 5. Check af overgang mellem plast og tand samt okklusion/artikulation 21 Side 147

148 Fissurforsegling, hypomineraliserede tænder Mål At hindre substanstab At hindre udviklingen af caries Smertelindring Materialer Tænder med opaciteter (Hvidlige, gullige, brunlige) Ultraseal (Evt. Delton LC) Tænder med substanstab Fuji Triage (Evt. Fuji II LC) Relakering (Pga. mistet fissurforsegling) Fuji Triage (Evt. Fuji II LC) Ved kooperationsproblemer, smerter eller lignende er glasionomercement førstevalg, også selvom der ikke er substanstab. Det er vigtig at have stort fokus på smertekontrol og tilvænning af børn med hypomineraliserede tænder. Ved behov inddrages tandlæge, specialtandlæge eller evt. Region Midt i behandlingsplanlægningen. Indikation Hypomineraliserede molarer og evt. præmolarer, hvor substanstabet er så begrænset, at der ikke er behov for mere omfattende behandling (fyldning, stålkrone, ekstraktion). Procedurebeskrivelse Der anvendes samme procedure som ved fissurforsegling af sunde tænder. Behandlingen udføres af tandplejer eller tandlæge. 22 Side 148

149 SEAL-behandling Mål At standse cariesprogressionen Materiale Ultraseal Indikation Tilbydes på okklusalflader når følgende er opfyldt: Caries med eller uden kavitet Radiologisk holder cariesangrebet sig i den yderste 1/3 af dentinen Tanden er fuldt frembrudt Barnet/den unge er mødestabil Unge over 15 år kan principielt selv give samtykke til SEAL-behandling. Forældrene inddrages dog som hovedregel Procedurebeskrivelse Der anvendes samme procedure som ved fissurforsegling af sunde tænder suppleret med følgende: Dehydrering af ætset emalje. Tanden påføres 99% etanol på det ætsede område og blæses tør. Dette SKAL gentages Inden SEAL-behandlingen registreres 1 i SCOR Dokument SEAL i TK2 udskrives og udleveres til barnet/den unge og forældrene Efter udførsel af SEAL-behandlingen registreres den med 4 i SCOR, og under bemærkninger noteres SEAL og aktuel tand SEAL-behandlingen kontrolleres klinisk og radiologisk 1 x årligt i mindst 3 år Efter 3 år kontrolleres SEAL-behandlingen klinisk og radiologisk i forbindelse med undersøgelse Når barnet/den unge skifter tandlæge, informeres den nye behandler om SEAL-behandlingen via udskrivningsbrevet. Afhængigt af alder geninformeres barnet/den unge/forældrene Behandlingen udføres af tandplejer eller tandlæge. 23 Side 149

150 Smertekontrolleret tandpleje Alle har ret til smertekontrolleret tandbehandling, og tandplejeteamet har pligt til at udføre smertekontrol både gennem adfærd og ved at bruge farmaka. Smerte er en subjektiv oplevelse, derfor er barnets/den unges reaktion det endelige svar på, om der føles smerte eller ej. Forskningen på området viser, at smerteoplevelser i børne- og ungetandplejen er den vigtigste faktor for udvikling af angst for tandbehandling og deraf følgende undladelse af tandlægebesøg og nødvendig tandbehandling også i voksenalderen. Smertekontrolleret tandbehandling bygger på God information om, hvad der skal ske, før under og efter behandlingen Etablering af en atmosfære af omsorg, tillid og tryghed mellem behandleren og barnet/den unge/forældrene. Rolig modtagelse og ro på klinikken, øjenkontakt, klare (for barnet) aftaler også om varighed, opmærksomhed på barnets mimik, respektere hvis barnet/den unge har det svært Tålmodighed overfor barnet, den unge og forældrene Respekt for aftaler med barnet, den unge og forældrene Tilvænning med flere behandlingsseancer, hvis barnet/den unge er meget betænkelig ved behandlingen Henholdende behandling/kompromis-behandling, hvis barnet/den unge ikke magter at gennemføre behandlingen. Husk informeret samtykke fra forældre Behandlerskift, hvis tillid og tryghed ikke er til stede Optimal lokalbedøvelse af barnet/den unge, herunder brug af overfladebedøvelse og langsom injektion Relevant brug af N2O-O2 som supplement til lokalbedøvelse Relevant brug af præmedicinering Relevant brug af smertestillende medicin f.eks. Pamol Henvisning til behandling i narkose hvis alle andre muligheder er forsøgt uden held, og behovet for tandbehandling er uopsætteligt 24 Side 150

151 Erosioner Definition Erosion er en kemisk opløsning af tanden forårsaget af syre, som ikke er dannet af bakterier Årsager Hyppigt indtag af sure fødevarer / læskedrikke Hyppig opkastning, reflux, andet Erhvervsbetingede (f.eks. konkurrencesvømmere) Andet Mål At undgå at børnene og de unge udvikler erosioner At standse/minimere børnenes/de unges erosionsudvikling efter diagnosticering Indsats Generel information om erosioner til børn, unge og forældre Information til børn, unge og forældre, hvis der diagnosticeres erosioner forsøg på udredning og standsning af processen Opfølgende konsultationer efter behov ved erosioner kode 2 eller 3. Studiemodeller, lak, plast, fluorid mod symptomer. Skinne ved samtidig bruksisme. Konsultationerne foretages af tandplejer eller tandlæge Diagnostik og registrering Erosioner diagnosticeres ved de regelmæssige undersøgelser og kodes således: Kode Diagnose Facialt og oralt Okklusalt 0 Ingen erosioner 1 Erosion af emaljen 2 Let erosion af dentin 3 Svær erosion af dentin Der er sket tab af mineral i emaljeoverfladen, men dentinen er ikke eksponeret Dentinen er eksponeret svarende til mindre end halvdelen af tandfladen Dentinen er eksponeret svarende til halvdelen eller mere af tandfladen Afrundede cuspides, dentinen er ikke eksponeret Pletvis dentineksponering svarende til en eller flere cuspides Sammenflydende dentineksponering svarende til en eller flere cuspides 25 Side 151

152 Koden noteres i statistikfelt D på SCOR-blanketten. Tandplejens eksterne forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Undervisning i 4. klasse, udføres af tandplejer eller klinikassistent Mål Viden og forståelse, motivation og mestring At eleverne forstår formålet med tandvenlige kostvaner, tandbørstning og brug af fluoridtandpasta at de kan se meningen med det At eleverne kan mærke, hvornår de har børstet tænderne rene At eleverne ved, hvad tandvenlig/tandskadelig kost er Adfærd At eleverne børster deres tænder rene med korrekt brug af fluoridtandpasta 2 x dagligt og er opmærksomme på at spise og drikke tandvenligt Indsatser Seks besøg i hver klasse efter følgende plan: 1. besøg, cirka 2 x 45 minutter: Cariesætiologi, billeder, dialog og praktisk træning besøg, cirka 20 minutter pr besøg: Tandbørstetræning, dialog 6. besøg, cirka 45 minutter: Selvevaluering efter tandbørstning og indfarvning Dialog om forløbet Afslutning Undervisning i 6. klasse, udføres af tandplejer, 2 x 45 minutter Mål At eleverne får et dybere kendskab til udviklingen af caries og sammenhængen mellem caries, bakterier, fluorid og kost At eleverne kender årsag og behandling af gingivitis At eleverne kender årsag og konsekvenser ved erosioner Indsatser Dialogbaseret undervisning, tilrettelægges i samråd med lærer. Brug af billeder, praktiske opgaver, gruppearbejde, selvstudie. 26 Side 152

153 Undervisning i 8. klasse, udføres af tandplejer, 2 x 45 minutter Mål At eleverne bliver bevidste om egne vaner i forhold til tandsundhed og kender konsekvenserne af disse At tandvenlige vaner bliver elevernes foretrukne valg Indsatser Dialogbaseret undervisning, tilrettelægges i samråd med lærer. Brug af billeder, praktiske opgaver, gruppearbejde, selvstudie. Undervisning i modtageklasser (2-sprogede børn), udføres af tandplejer i samarbejde med lærer, der anvendes tolkning Mål At eleverne kender sammenhængen mellem bakterier, tandbørstning, kost, fluorid og caries At eleverne kan se meningen med at børste tænder med fluoridtandpasta At eleverne børster tænder med fluoridtandpasta 2 gange dagligt At eleverne kan se meningen med tandvenlig kost At elevernes sukkerindtag begrænses Indsatser Dialogbaseret undervisning med brug af billeder/film, indfarvning/tandbørstetræning, gruppearbejde, selvstudie Tilrettelægges sammen med lærer ud fra de aktuelle elevers forudsætninger Undervisning i specialklasser (Specialcenter Syd, Øst og Vest, Rindum Kærgaard), udføres af tandplejer i samarbejde med lærer Mål At eleverne kender sammenhængen mellem bakterier, tandbørstning, kost, fluorid og caries At eleverne kan se meningen med at børste tænder med fluortandpasta At eleverne børster tænder med fluoridtandpasta 2 gange dagligt At eleverne kan se meningen med tandvenlig kost At elevernes sukkerindtag begrænses Indsatser Dialogbaseret undervisning med brug af billeder/film, indfarvning/tandbørstetræning, gruppearbejde, selvstudie 27 Side 153

154 Tilrettelægges sammen med lærer ud fra de aktuelle elevers forudsætninger Projekter, ideer til aktivitetsudvidelser Planlægning og gennemførsel af projekter samt udvikling og afprøvning af nye ideer er ressourcekrævende og skal balanceres i forhold til Tandplejens daglige drift og opretholdelse af serviceniveau. Tandplejen arbejder som alle enheder i RKSK med brugerinddragelse og samskabelse, og vi er nysgerrige på, hvordan f.eks. inddragelse af frivillige kan indgå i arbejdet med at forbedre børns tandsundhed. Indenfor sundhedsplanens løbetid er det planen, at der skal gennemføres samskabelsesprojekter i et eller flere distrikter eller institutioner i forhold til Tandvenlig kost Fokus på tandbørstning Det er målet, at projekterne skal give de involverede børn en bedre tandsundhed, og at indsatsen i kraft af civilsamfundets deltagelse ikke begrænser sig til projektperioden, men lever videre i lokalområdet. Projekterne afventer uddannelse af Tandplejens nøglepersoner på området, således at deres viden benyttes i projekterne, og der drages læring af deres pilotprojekt. Øvrige projektplaner og ideer: Rygning og snus (Tandplejen deltager i kampagne i RKSK i starten af 2018) Aktiv og systematisk anvendelse af præ- og probiotika i Tandplejens cariesforebyggende arbejde Arbejde for indførelse af kostpolitik i kommunens skoler/børnehaver Benytte sundhedsugen til kampagne for bedre tandsundhed blandt børn og unge i RKSK Fokus på unge der er på vej på efterskole Systematisk deltagelse i kommunens mødregrupper Sundhedssamtaler med de unge Deltagelse i forældremøder og forældrebestyrelsesmøder på skoler og i institutioner 28 Side 154

155 Ordliste Anamnese sygehistorie, barnets (i praksis forældrenes) oplysning om sygdom og medicinering Approksimal kontakt tætsiddende tænder, hvor klinisk inspektion af de flader, der støder sammen, ikke er mulig Behov i TK2 elektronisk registrering af tidspunkt for næste indkaldelse af barnet. Selve indkaldelsen sker automatisk via sms Bruksisme tænderskæren BW røntgenbillede der benyttes til diagnosticering af caries på tandflader, der ikke kan inspiceres klinisk Børste på tværs effektiv tandbørsteteknik for renhold af tænder i frembrud Caries huller i tænderne som følge af et mineraltab forårsaget af en ubalance i mundhulens bakterieflora Caries zone 3 huller i de tandflader, der støder op mod hinanden. Kræver relative store udboringer, hvilket svækker tanden alvorligt Caries zone 4 huller i fortændernes frie glatte flader, hvor det er nemmest at børste bakterierne væk. Caries på disse flader er derfor tegn på alvorlig tandsygdomsaktivitet Cariesætiologi årsager til udvikling af caries, for mange skadelige bakterier, for stort sukkerindtag, for lidt fluorid Cuspides kindtændernes tyggeknuder Dentin tandben inderst mod nerven i tanden Duraphat fluoridholdig lak, anvendes på klinikken, har evidensbaseret effekt, når man vil standse initialcaries uden at bore og lægge fyldning. Desuden positiv effekt på genoprettelse af en gunstig balance i mundhulens bakterieflora Ekstraktion tandudtrækning Ektopisk frembrud voldsomt afvigende frembrud/frembrudsretning af tænder Emalje det yderste og hårdeste lagt af tanden Erosioner ætsninger på tænderne forårsaget af sure drikke og fødevarer, især sodavand, cola, energidrikke. Smertegivende. Vanskeligt/umuligt at behandle, når skaden først er opstået Fissurforsegling/FF forsegling af furerne på tændernes tyggeflader med lak for at lette renholdet og forbygge caries 29 Side 155

156 Fraser, skabeloner standardformuleringer til brug ved journalisering, tidsbesparende og kvalitetssikrende Fyldningskrævende caries mineraltabet i tanden er så stort, at det er nødvendigt at bore hullet rent og lægge en fyldning i Gingiva tandkød Glasionomercement materiale baseret på glasionomercement, mindre teknikfølsomt, mindre holdbart Hypomineraliseret tand en misdannet tand med områder med nedsat mineralindhold. Giver ofte smerter, knækker nemt, får nemt caries Indfarvning pædagogisk og praktisk hjælpemiddel der påføres tænderne og viser, hvor der sidder bakteriebelægninger, og hvor gamle belægningerne er Initialcaries tidlige tegn på caries, hvor behandling med fluorid, optimeret renhold, fissurforsegling og mindsket sukkerindtag er tilstrækkeligt til at standse den videre sygdomsudvikling Kavitet fysisk synligt hul Kooperation evne til at samarbejde om tandpleje/tandbehandling Kronisk caries tidligere initialcaries hvor udviklingen er standset ved hjælp af optimeret renhold, fluorid, fissurforsegling, sukkerfattig kost Molarer de store bagerste kindtænder NaF 2% natriumfluoridopløsning, anvendes på klinikken, har evidensbaseret effekt, når man vil standse initialcaries uden at bore og lægge fyldning Narkose generel anæstesi, benyttes i forbindelse med tandbehandling, hvor behandlingen er absolut nødvendig og narkose er eneste mulighed. RKSK køber behandlingen i Region Midt, hvor den udføres på Viborg Sygehus N20-02 lattergas, har en mild beroligende effekt, administreres på maske OCR-blanket del af journalen der anvendes til årlig registrering af det enkelte barns tandsundhedsdata, indsendes til Sundhedsstyrelsen og danner baggrund for tandsundhedsstatistikkerne i DK og i de enkelte kommuner OR tandregulering OR-status beskrivelse af tandstilling og evt. behov for tandregulering Ortodontisk tandstillingsmæssigt, tandreguleringsmæssigt Overfladebedøvelse bedøvelse af slimhinden med creme inden der lægges lokalbedøvelse med sprøjte 30 Side 156

157 PA-sygdom bakterieforårsaget sygdom i tandkød, nedbrud af knogle omkring tandrødder, løsning af tænder (parodontose). Forekommer sjældent hos børn Patologiske pocher /fæstetab fordybede tandkødslommer/nedbrud af knogle, tegn på PA-sygdom Pits bittesmå indkærvninger i tændernes emalje Plak bakteriebelægning på tænderne Primære tænder/permanente tænder mælketænder/blivende tænder Præmedicinering brug af beroligende medicin før tandbehandling ppm angiver koncentration, parts pr million, en milliontedel Præmolarer de små forreste kindtænder Radiologisk på/med røntgenbilleder Resinbaseret materiale baseret på plastkomponenter, ofte meget teknikfølsomt Resorption nedbrydning, f.eks. nedbrydning af en fortandsrod på grund af en hjørnetand med forkert (ektopisk) frembrudsretning Risikovurdering vurdering af det enkelte barns risiko for at få caries, danner baggrund for interval til næste indkaldelse til tandeftersyn samt evt. ekstra forebyggende konsultationer Rød papil betændelse i tandkødet mellem tænderne, tegn på bakterieophobning SEAL behandling af små huller på tændernes tyggeflader med plastlak i stedet for udboring og fyldning. Kræver stabilt fremmøde til klinisk og radiologisk (med røntgenbilleder) efterkontrol mange år frem 6-års tand, 6 er den første blivende kindtand, bryder frem helt bagtil hos børn i 5-7-årsalderen, kan være vanskelig at børste ren Separation adskillelse af tænder med elastik for at muliggøre påsætning af tandretningsapparatur Specialtandlægeklinikken specialtandlæge Ane Juuls klinik i Herning, hvor alle tandreguleringsbehandlinger for børn/unge i RKSK udføres jævnfør kontrakt Studiemodel gipsmodel af tandsættet, fremstilles ved hjælp af aftryk Tandmorfologi tandens facon, - glat eller knudret, dybe eller overfladiske furer mv. TK2 Tandplejens elektroniske fagsystem til lovpligtig journalisering 12-års tand, 7 er den anden blivende kindtand, bryder frem helt bagtil hos børn omkring 12-årsalderen, kan være vanskelig at børste ren Traumekontrol opfølgning klinisk og med røntgen på børn og unge, der har slået tænderne 31 Side 157

158 Udskrivning til privat praksis overlevering af journalmateriale og information om tandstatus til privatpraktiserende tandlæge, når de unge som 18-årige ikke længere kan benytte den kommunale tandpleje 32 Side 158

159

160 Udvikling i anbringelser 2017 Antal Gennemsnitsudgift Status pr 31. oktober 2017: Budget 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 31-okt 30-nov 31-dec 4. Kvartal Budget 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 31-okt 30-nov 31-dec 4. kvartal Plejefamilier og opholdssteder Antal anbringelser i f.t. budget: 6, Plejefamilier Udgift pr anbringelse i f.t. til budget: < ,0 7,9 8,1 8,6 8,6 2, #DIV/0! #DIV/0! Total merudgift i forhold til budget: ,0 71,6 72,2 73,0 73,6 24, #DIV/0! #DIV/0! > ,0 17,6 18,4 18,4 18,4 6, #DIV/0! #DIV/0! Total 97,0 97,1 98,7 100,0 100,6 0,0 0,0 33, #DIV/0! #DIV/0! Opholdssteder < ,0 4,5 4,7 5,4 5,7 1, #DIV/0! #DIV/0! ,0 11,5 10,7 8,3 8,7 2, #DIV/0! #DIV/0! > ,0 0,7 1,6 2,9 3,2 1, #DIV/0! #DIV/0! Total 17,0 16,7 17,0 16,5 17,6 0,0 0,0 5, #DIV/0! #DIV/0! Total plejefamilier og opholdsteder 114,0 113,8 115,7 116,5 118,2 0,0 0,0 39, #DIV/0! #DIV/0! Døgninstitutioner for børn og unge Fysisk og psykisk funktionsevne < ,0 4,0 4,0 4,0 4,0 1, #DIV/0! #DIV/0! > ,0 14,2 14,3 14,6 14,5 4, #DIV/0! #DIV/0! Total 15,0 18,2 18,3 18,6 18,5 0,0 0,0 6, #DIV/0! #DIV/0! Social adfærdsproblemer < ,0 9,2 9,1 9,1 9,1 3, #DIV/0! #DIV/0! > ,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, #DIV/0! #DIV/0! #DIV/0! Total 10,0 9,2 9,1 9,1 9,1 0,0 0,0 3, #DIV/0! #DIV/0! Total Døgninstitutioner for børn og unge 25,0 27,4 27,4 27,7 27,6 0,0 0,0 9, #DIV/0! #DIV/0! Grand total 139,0 141,3 143,1 144,2 145,8 0,0 0,0 48, #DIV/0! #DIV/0! Total udgift Budget 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 31-okt 30-nov 31-dec 4. Kvartal Plejefamilier og opholdssteder Plejefamilier < > Total Opholdssteder < > Total Total plejefamilier og opholdsteder Døgninstitutioner for børn og unge Fysisk og psykisk funktionsevne < > Total Social adfærdsproblemer < > Total Total Døgninstitutioner for børn og unge Grand total Side 160

161

162 Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindelig t budget 2017 Forbrug til Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2016 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Børn og Familie - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,02 80,80 81,47 81, Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v ,79 82,30 84,49 83, Kommunal tandpleje ,42 78,94 80,26 82, Kommunal sundhedstjeneste ,56 84,20 84,92 83, Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge ,00 83,54 83,84 83, Forebyggende foranstaltninger for børn og unge ,27 81,21 80,54 82, Plejefamilier ,28 82, Døgninstitutioner for børn og unge ,24 73,45 76,47 74, Sikrede døgninstitutioner m.v for børn og unge ,08 92,04 92,39 89, Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ,20 162,21 35,63 46, Kontaktperson- og ledsageord. (pgf. 45, 97-99) Børn og Familie - overførselsudgifter i alt ,83 83,57 81,54 81, Sociale formål ,83 83,57 81,54 81, Side 162

163

164 Adelvej 45 Højmark 6940 Lem St. Att. Børne- og Familieudvalget Telefon: Fax: Dato: Ansøgning om midler fra anlægspuljen til genetablering af skolekøkken. I forbindelse med etablering af rottespærre i kloakkerne ved Højmark Skole først i august, blev der opdaget huller i kloakken, så der var adgang ind under skolens gulv i skolekøkkenet. Gulvet blev derfor taget op i et område, men efterhånden som man undersøgte problemets omfang, fandt de ud af, at gulvet var fuldstændigt undermineret. På den baggrund har de været nødsaget til at få renoveret alt kloakken, derfor er gulv og alt inventar fjernet, og det var ikke muligt at demontere, således at det kunne genanvendes. Vi står derfor med et akut behov for midler til genetablering af skolekøkkenet. Der er indhentet tilbud fra 3 forskellige leverandører, og her er det billigste på inventar og hvidevare et tilbud fra ST Skoleinventar på ,-kr inkl. montering. Der er tilsagn fra RKSK- ejendomme om, at de afholder alle udgifter til reetablering af kloakken, el og vand, samt støbning af nye gulv i lokalet alt bygningsrelateret. Mvh. Anders Rosholm Hansen Skoleleder Højmark Skole Ringkøbing - Skjern Kommune Side 164

165

166 Årsrapport for Ringkøbing-Skjern Kommune Skoleåret UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Oktober 2017 Endelig udgave Side 166

167 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU RAMMER OG YDELSER KAPACITET OG KRITERIER FOR OPTAGELSE KVALITETSKRAV OG INDSATSOMRÅDER FAKTA OM 10 EREN LEDELSEN UNDERVISERNE STRUKTUR 16/ LINJER VALGFAG ELEVTALLET AFLYSTE TIMER FRAVÆR ELEVER FRA SPECIALSKOLER OG MODTAGEKLASSER M.FL DE PÆDAGOGISKE PROCESSER STUDIETURE RESULTATER LØFTEEVNE OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSER BROBYGNING EVALUERING OG SAMARBEJDE ERENS LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM SAMARBEJDE MED ERHVERVSUDDANNELSERNE DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND M.V UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG - INTEGRATION TRÆDESTEN ERFARINGER OG UDFORDRINGER Side 167

168 Introduktion 10 eren Ringkøbing Skjern er Ringkøbing-Skjern kommunes 10. klasses tilbud. Skoleåret var det andet år hvor UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern stod for udbuddet og driften af det kommunale 10. klasse tilbud. 10 eren er fysisk placeret i egen afdeling på Vasevej 20 i Ringkøbing og Ånumvej 14 i Skjern, hvor de i øvrigt er i samme hus som Handelsskolen og Handelsgymnasiet m.fl. Eleverne i 10 eren indgår i et naturligt ungdomsmiljø, hvor de både får kendskab til de mange ungdomsuddannelser og samtidig interagerer med jævnaldrende fra andre studieretninger. Tilbuddet om 10.klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 10. klasse kunne samle de unge op, der falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse, efterskole eller andet. Målet med 10 eren er med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer, at skabe faglig og personlig udvikling, så valget af ungdomsuddannelse tages på et kvalificeret og realistisk grundlag og chancerne for gennemførelse af en ungdomsuddannelse dermed øges. 3 Side 168

169 1.0 Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Den evaluerings- og dokumentations praksis vi har i 10 eren, giver os et forholdsvis sikkert grundlag for arbejdet i det enkelte lærerteam og på den enkelte afdeling. Der er udviklet en praksis med videndeling på tværs af afdelingerne. Vurderingen af det faglige niveau i denne rapport, sker bl.a. på grundlag af resultatet af afgangsprøverne og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. (se afsnit 5.1 og 5.2) Den sammenfattende vurdering af det faglige niveau i 10 eren er, at afgangsprøverne viser, at 10 eren er i stand til at løfte de svageste uden at det går ud over resten af eleverne. Alt i alt et fornuftigt helhedsindtryk, der også afspejler sig i karaktergennemsnittet samt i overgangen til ungdomsuddannelserne. 2.0 Rammer og ydelser UCRS har forpligtet sig ved en overenskomst, at varetage 10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune i en treårig aftale for skoleåret 15/16, 16/17 og 17/18. Der er her ved årsrapportens udarbejdelse aftalt en fremadrettet aftale om drift af 10.klasse for Ringkøbing-Skjern Kommune. Jf.: folkeskolelovens 22, stk. 1, nr. 7 og bekendtgørelse nr. 906 af 9. juli 2010 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning, folkeskolelovens 19 j om erhvervsrettet 10. klasseforløb (eud10) Kommunalbestyrelsen har ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbestyrelsen skal herunder sikre, at elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte. 2.1 Kapacitet og kriterier for optagelse UCRS skal modtage de elever, der ønsker at starte i 10. klasse. UCRS skal ligeledes optage elever, der ønsker at starte i løbet af året. Det frie skolevalg gælder ikke for elever fra andre kommuner, men UCRS kan optage elever fra andre kommuner end Ringkøbing-Skjern, hvis andre kommuner ønsker at benytte 10. klasse tilbuddet på UCRS. Ringkøbing-Skjern Kommune indgår aftale med de kommuner, der ønsker at benytte tilbuddet og afregner med disse kommuner. Det er dog UCRS, der konkret afgør, om der er kapacitet til at modtage de elever fra andre kommuner, der ønsker at benytte tilbuddet. Den unges forældre skal meddele samtykke for optagelse i 10. klasse på UCRS. UCRS er bekendt med, at Ringkøbing-Skjern Kommune er forpligtet til at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleverne, jf. folkeskolelovens 20, stk. 1. Kommunen kan evt. henvise eleverne til et 10. klasse tilbud i en anden kommunes folkeskole. 4 Side 169

170 Det er fortsat Ringkøbing-Skjern Kommune, der visiterer til specialundervisning. Hvor der er særlige grunde, der taler for, at det er til elevens bedste kan UCRS tilbyde en elev at deltage i et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, jf. folkeskolelovens 19 e, stk Kvalitetskrav og indsatsområder Undervisningen skal tilrettelægges så den unge får mulighed for at styrke sine faglige, sociale og personlige kvalifikationer. Undervisningen skal tilrettelægges så den unge i 10. klasse kan vælge retning og niveau på baggrund af den unges uddannelsesønsker og på baggrund af den unges uddannelsesplan. Den unge skal således have mulighed for i 10. klasse at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse. Der er en høj grad af anvendelse af IT også i normalundervisningen. Med henblik på at sikre et højt kvalitetsniveau i undervisningen er der stort fokus på evaluering af undervisningen og udvikling af evalueringen af undervisningen. Med henblik på at fastholde de unge i uddannelsestilbuddet og med henblik på at styrke de unges muligheder for at fortsætte i en ungdomsuddannelse har 10 eren særlig fokus på læseundervisningen for læsesvage og ordblinde elever. Der anvendes IT-rygsæk og CD-ord m.v. Alle elever bliver læsetestet ved skoleårets start af VUC. For elever med læsevanskeligheder udarbejdes en handleplan og de tildeles evt. hjælpeforanstaltninger, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. UCRS har en AKT indsats (adfærd, kontakt og trivsel) med det formål at yde en hurtig indsats overfor socialt belastede og udsatte unge. Adfærd, kontakt og trivsel (AKT) indgår som en naturlig del af 10. klasseforløbet, så det sikres, at alle elever kan rummes i tilbuddet. Elevens forældre vil være inddraget under hele forløbet i samarbejde med UU. UU forestår vejledningen af elever i kommunens 10. klassetilbud. Tilrettelæggelsen af vejledningen sker i samarbejde med UU. Elever, der har behov for en mentor får evt. en mentor efter aftale med UU. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) betjener 10. klasse på UCRS med rådgivning og vejledning om den enkelte elev efter samtykke fra elev og forældre/myndighedsindehaver. UCRS samarbejder med bl.a. STX, HF, Social- og Sundhedsskolen og Landbrugsskolen for at sikre, at alle eleverne i 10. klasse får indgående kendskab til alle uddannelsesmuligheder. 5 Side 170

171 3.0 Fakta om 10 eren 3.1 Ledelsen 10 eren har en leder på halv tid samt to afdelingskoordinatorer. Lederen refererer til Direktøren for UCRS. 3.2 Underviserne 10 eren Ringkøbing Skjern er opdelt i to team. Derudover er der undervisere fra ungdomsuddannelserne i nogle af valgfagene. 6 Side 171

172 3.3 Struktur 16/ Linjer I 10 eren 16/17 kunne eleverne vælge mellem to linjer. Studielinjen eller Erhvervslinjen. Uanset hvilken linje eleverne valgte, så kunne de efter 10. klasse enten tage en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse. Studielinjen For elever der har planer om en gymnasial ungdomsuddannelse, HHX, HTX, STX, HF eller en erhvervsuddannelse med EUX og har brug for en faglig opgradering og personlig parathed inden eleven begynder på en ungdomsuddannelse. Gym10 Ud over de tre obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk, så vil den valgfri del gøre eleven klar til fx en gymnasial ungdomsuddannelse. Der vil indgå brobygning både på et erhvervsgymnasium og på et alment gymnasium. 7 Side 172

173 Erhvervslinjen For elever der har planer om en erhvervsuddannelse, men måske ikke er helt klar over hvilken uddannelse de vil have og ikke er helt klar til at begynde endnu. For elever der har brug for et skoleår mere for at blive uddannelsesparat til en EUD og evt. vil kombinere 10.klasse med praktiske valgfag og praktik. Eud10 Ud over de tre obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk, så vil den valgfri del gøre eleverne klar til fx en erhvervsuddannelse. Der vil indgå op til 5-6 ugers brobygning. En stor del af undervisningen foregår ude i værkstederne eller i praktik i en virksomhed. 3.5 Valgfag I skoleåret 16/17 havde 10 eren udbudt et meget varieret tilbud i valgfagene. De obligatoriske valgfag som tysk, samfundsfag, fysik/kemi og idræts/motion var selvfølgelig på programmet. Desuden tilbød vi en række af mere boglige fag, som slægtsforskning, forfatterværksted, film og dokumentar, news og psykologi. For at kunne tilgodese de mange elever som også har praktiske interesser havde vi også en række praktiske fag, fodbold, drama/krea og bl.a. fitness, og eleverne havde også mulighed for at vælge eftermiddagspraktik og komme ud og stifte endnu større kendskab til erhvervslivet. For at kunne gøre eleverne mere parate til valg af uddannelsesretning lavede vi et samarbejde med erhvervsskolerne i kommunen. I samarbejde med Skjern Tekniske Skole udbød vi Mad og oplevelser, Metal og Motor, Byggeværksted samt Strøm, Vindkraft og It. (SVI) I samarbejde med Handelsskolen i Skjern udbød vi IT og undervisning i Fysik/kemi foregik i lokalerne på HTX i Skjern. For at imødekomme ønskerne fra de elever i Ringkøbing, der havde ønsket de erhvervsrettede valgfag i Skjern på erhvervsskolerne, satte vi en bus ind fra Ringkøbing til middag og kørte dem til Skjern til undervisning om eftermiddagen. Vi oplevede også at mange af vores elever valgte de fag, hvor de kunne få et fagligt løft, som fagcafe og fagbooster, hvor x-mat, x-dansk og x-engelsk er målet for undervisningen. 3.6 Elevtallet 10 eren tilbyder 10.klasse både i Ringkøbing og i Skjern 10 erens elevtal: Skoleåret (5.sept.) I % Gymnasielinjen Erhvervslinjen Skoleåret (5.sept.16) I % 10 eren Ringkøbing 54 elever elever 18 elever 34 elever elever 12 elever 10 eren Skjern 50 elever elever 24 elever 52 elever elever 25 elever 10 eren i alt 104 elever elever 42 elever 86 elever elever 37 elever Heraf elever fra andre kommuner. 2 elever 60 % 40 % 6 elever 57 % 43 % Studielinjen Erhvervslinjen 8 Side 173

174 3.7 Aflyste timer Ved lærernes fravær ved sygdom, kursus, eksamen mv tager de andre lærere over, så ingen elever får fri. Enkelte gange har der været aflyst valgfag, hvor ekstern underviser har været fraværende. 3.8 Fravær Eleverne bliver registreret elektronisk hver dag på fingertouch skærm ved ankomst og de stempler ud igen når de forlader skolen. I vores bestræbelser på at gøre vores elever klar til næste uddannelse arbejder vi en del med at mindske elevernes fravær. Der er løbende opfølgning på fraværsregistreringen i forbindelse med skole/hjem-samarbejdet og kommer elevens fravær over 10% indkaldes forældrene og eleven til afklaringsmøde. 3.9 Elever fra specialskoler og modtageklasser m.fl. 10'eren: Elever fra specialskoler og specialklasser samt elever med fremmedsprog / indvandrere eller efterkommere heraf Skoleåret 15_16 16_17 Ringkøbing Skjern I alt Ringkøbing Skjern I alt Specialcentre/-skoler/ PPR-elever Elever med anden etnisk baggrund I alt Antallet af elever fra specialskoler og modtageklasser svinger en del fra skoleår til skoleår. Derfor har UCRS lavet en aftale med Ringkøbing Skjern Kommune fra skoleåret 17_18 med et tillæg for nogle af disse elever. Takstkatalogets tillægstakster for specialundervisningselever og indvandrere og efterkommere heraf skal også gælde for elever i 10. klasse på UCRS. Der udløses en tillægstakst på kr. (FL 2017) for de elever, der i 9. klasse har gået i et specialcenter eller en specialskole, samt for øvrige elever med ekstra ressourcebehov hvor Ringkøbing- Skjern Kommune har godkendt en skriftlig inklusionsplan. For fremmedsprogede elever udløses en tillægstakst på kr.(fl 2017) for de elever, der har gået to år eller mindre i modtageklasse, samt for de elever, der endnu ikke har lært dansk så de kan klare sig i en ungdomsuddannelse, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune har godkendt en skriftlig inklusionsplan. Den afgivende skole udarbejder for hver elev, der er tilmeldt 10. klasse på UCRS et særligt skema med blandt andet oplysninger om elevens faglige, sociale og personlige styrker og eventuelle udfordringer. Der udarbejdes en skriftlig plan for de elever, der vurderes at være ekstra ressourcekrævende. Planen, som blandt andet skal indeholde en beskrivelse af eleven og en beskrivelse af tilbuddet og særlige tiltag, skal godkendes af forældrene og UCRS. Med kommunens underskrift på planen udløses der en tillægstakst. Det er forvaltningen der pr. 5.sept. og 15.dec. jf. datoerne i kontrakten godkender antallet af elever der udløser tillæg i de to kategorier. 9 Side 174

175 4.0 De pædagogiske processer 10. klasse skal bidrage til vores målsætningen om, at alle unge skal blive så dygtige som de kan; både fagligt, personligt og socialt. Overordnet skal de unge hjælpes med at tilegne sig de kompetencer, som skal til for at kunne blive og være en aktiv medborger i et åbent og demokratisk samfund. Konkret skal 10 eren øge de unges kompetencer, så de kan deltage i og drage nytte af en ungdomsuddannelse. 4.1 Studieture I 10 eren er der en række obligatoriske ture, som vi forventer at eleverne deltager i. En introtur i starten af skoleåret, som bliver brugt som ryste-sammen-tur. Intro-turene gik til 2 lokale destinationer nemlig Bork Havn Legeland og Kronhede Lejrskole. Begge steder med en enkelt overnatning. Studieturen gik henholdsvis til London for Ringkøbing og Berlin/Budapest for Skjern. Begge ture er med fokus på at skabe sammenhold på årgangen i forbindelse med fælles oplevelser. I London besøges bl.a. Harrows School for at opleve det engelske skolesystem. I Budapest besøges Terror Haza museet der beskriver Ungarns nyere historie som et land underlagt nazismens og kommunismens mishandling. Ud-og-se-turen gik for begge steder til Århus, hvor Moesgaard Museum, Aros, Den gamle by og Universitetet bl.a. blev besøgt. Her fik vi assistance af en eksil-vestjyde som var guide. Afslutningsturen gik til Djurs sommerland, hvor de unge mennesker blev som børn igen. Afslutningsturen er erstatning for sidste skoledag inden vi går i gang med prøverne. Traditionen tro er både elever, lærere og forældre glade for at sidste skoledag er organiseret. Der er dog også adskillige udfordringer når vi tager på tur. Nogle af vores elever har svært ved at overnatte andre steder og være så meget sammen med andre. Social angst, autisme, usikkerhed er nogle af de områder vi arbejder med i optakten til turene. Foruden pasbestilling, opholdstilladelse, udrejsetilladelse og betalingsaftaler. Til sidste tur skaffede vi 2 piger med anden etnisk baggrund, avisjob, så turene kunne blive en realitet for dem. Der bliver arbejdet meget med, at få alle med i det omfang, det kan lade sig gøre, uanset hvilke udfordringer de unge døjer med. Mottoet er: Skal alle være næsten lige, skal alle behandles forskelligt. 10 Side 175

176 5.0 Resultater 5.1 Løfteevne Karaktergennemsnittet i 9. klasse er udregnet på de elever der kom fra en skole med et karakterblad. Elever fra specialskoler havde ikke karakterer med fra 9.klasse. Set i det lys, er det lykkedes for eleverne i 10 eren at løfte det faglige niveau betydeligt. I dette skoleår har vi sammenlignet årskarakteren i 9. klasse med årskarakteren her i 10. klasse. Her er der også et markant løft af karaktererne. Karaktergennemsnit Afgangsprøven Årskarakteren 9.kl.14/15 10.kl.15/16 Landsgen. 14/15 alle 10.kl. 9.kl.15/16 10.kl.16/17 Dansk - mundtlig 5,2 8,0 7,3 4,5 6,0 Dansk - skriftlig 4,5 6,3 5,9 4,5 6,0 Matematik - mundtlig 5,3 6,3 6,5 4,1 6,0 Matematik - skriftlig 4,9 4,1 6,4 4,2 6,6 Engelsk - mundtlig 5,3 6,0 7,2 4,9 6,3 Engelsk - skriftlig 5,3 5,9 6,6 4,4 6,1 Tysk tilbudsfag - mundtlig 4,4 5,0 6,2 Tysk tilbudsfag - skriftlig 4,5 5,0 6,4 Fysik/kemi tilbudsfag 4,3 6,0 7,0 OSO Obligatorisk selvvalgt opgave - 8,7 7,7 Antal elever 68* * 86 Studielinjen Erhvervslinjen heraf Flex *En del elever kom fra skoler uden karakterer. 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Uddannelsesvalget Mar eren Mar Landstal 10 eren 10.klasse Antal % Antal % % Omsorg, sundhed og pædagogik 5 5% 6 7% Kontor, handel og forretningsservice 4 4% 6 7% Fødevarer, jordbrug og oplevelser 5 5% 3 4% Teknologi, byggeri og transport 19 18% 16 19% Erhvervsuddannelse 31% 37% 24% HF 24 22% 9 11% HHX 26 24% 16 19% HTX 5 5% 11 13% STX 9 8% 9 11% Gymnasial ungdomsuddannelse 59% 54% 67% Andet (EGU, Arbejde, Sygdom mv.) 11 10% 10% 7 9% 9% 9% I alt % 100% % 100% 100% 11 Side 176

177 5.3 Brobygning I 10 eren havde Gym10 to uger og Eud10 seks ugers brobygning: 6.0 Evaluering og samarbejde erens løbende evaluering af elevernes udbytte Som evalueringsredskab på 10 eren arbejder vi både med skriftlig og mundtlig respons. Den enkelte elevs uddannelsesplaner er et vigtigt redskab, men den enkelte elevs personlige, sociale og faglige udvikling er mindst lige så vigtig. Før skoleårets start blev forældre og elev indkaldt til en introsamtale, hvor målene for skoleåret i fællesskab fastsættes. Målene blev i løbet af året evalueret og i samme forbindelse blev der sat nye mål for hver enkelt elev. Dette gjaldt både faglige, sociale og personlige mål. De faglige områder blev ofte evalueret med både karakter og udtalelse, enten mundtligt eller skriftligt. Der blev afholdt lærer/elevsamtaler min. to gange i løbet af året, hvor hver enkelt elev blev evalueret i samarbejde med en kontaktlærer. Der blev udarbejdet elev-/uddannelses-/handleplaner der blev drøftet ved skolehjemsamtalerne to gange i løbet af året. Efter behov blev der afholdt teammøder vedrørende de enkelte elever / klasser / hold. 12 Side 177

178 6.2 Samarbejdet mellem skole og hjem I skoleåret 2016/2017 startede samarbejdet i maj/juni måned inden skoleårets start, med introsamtaler, hvor de faglige, sociale og personlige udfordringer blev klarlagt og i samarbejde med forældrene blev der sat mål for den enkelte elev. 2. samtale, trivselssamtalen blev afholdt i september måned. Samtalepunkter var evaluering, ny målsætning og den enkelte elevs trivsel i opstarten. I Skjern blev der i december 2016 lavet et forsøg med cafésamtale. Forældrene havde mulighed for at tale med de enkelte lærere efter behov, samtidig var en del af ungdomsuddannelserne og uddannelsesvejlederen også til stede, så evt. spørgsmål vedr. fremtidig uddannelse også kunne besvares. En rigtig god dag for både forældre, elever, lærere og ungdomsuddannelserne, hvor cafesamtalerne fremadrettet vil blive en fast del af forældresamarbejdet. Forældreaftenen i januar med fokus på OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave). Eleverne skulle i forbindelse med OSO lave en messestand, hvor de klarlagde og fortalte om deres fremtidsplaner mht. uddannelse og arbejde. I januar blev der afholdt 3. samtale. Evaluering, målsætning og trivsel var selvfølgelig med på dagsordenen, men valg af ungdomsuddannelse var et meget vigtigt emne. Ud over de faste samtaler har ca. halvdelen af eleverne været kaldt ind til behovssamtaler af mange forskellige årsager. Fagligt, socialt, personligt og uddannelsesmæssigt. 6.3 Samarbejde med erhvervsuddannelserne For at give vores elever så mange forudsætninger som muligt for at træffe et uddannelsesvalg efter 10. klasse, har vi et tæt samarbejde med erhvervsuddannelserne og en del virksomheder i kommunen. Eleverne kommer i brobygning på erhvervsuddannelserne og de har også mulighed for at vælge valgfag på teknisk skole. Her udbyder vi, Metal og motor, Mad og oplevelser, Strøm-Vind-it og Byg. Vi fragter elever fra Ringkøbing i bus til Skjern og så passer det med hjemtransport, sammen med de øvrige elever på uddannelserne. Ud over valgfag har de elever som har valgt 10. klasse EUD10 været en dag om ugen i praktikforløb i forskellige virksomheder i kommunen. Eleverne sørger selv for ansøgningerne og kontakt med virksomhederne, selvfølgelig med lærerstøtte. Det har vist sig, at være en succes, da flere af vores elever har fået tilbudt praktikplads/læreplads i de virksomheder, hvor de har været i løbet af året. En god måde for vores elever at skabe relationer og vise sig frem for forskellige virksomheder, men også en mulighed for at blive afklaret i forhold til uddannelse. 6.4 Den specialpædagogiske bistand m.v. 10 eren har ikke specifikke specialklasser/hold, men lærerne har timer og løbende samtaler med elever med specielle behov. Alle eleverne i 10 eren gennemgår en test i dansk og matematik i samarbejde med VUC. Der lægges en speciel plan for de elever der har særlige behov. 6.5 Undervisningen i dansk som andetsprog - Integration Der er elever i 10 eren som i 9.klasse har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Set ud fra elevernes enkelte forudsætninger (sociale, faglige, kulturelle), klarer de fleste sig godt, men de har krævet megen opmærksomhed og hjælp ud over det normale og det har taget meget af lærernes tid i den ordinære undervisning og denne tid er gået fra de andre elever. 13 Side 178

179 Vores mål er, at integrere eleverne så de har de samme uddannelsesmuligheder og forudsætninger i det hele taget som deres danske kammerater, når de forlader vores skole. Dette forsøger vi at opnå ved at vægte kulturformidling og sprogundervisningen lige højt. Vi stiller konkrete og opnåelige krav samt stiller klare mål til den enkelte elev og forældrene. Vi arbejder på at undgå misforståelser ved at formidle, og på den måde skabe et optimalt skolehjemsamarbejde, som efter vores mening er nøglen til en succesfuld skolegang og integration. Samtidigt er vi bevidste om elevernes kulturelle baggrunde og tager hensyn hertil. I skoleåret 2016/2017 havde vi ca. 10% af vores elever som havde anden etnisk baggrund. Nogle af eleverne har været kort tid i Danmark og kommer direkte fra modtageklasser. Vi arbejdede ihærdigt med eleverne igennem hele skoleåret med mange små vejledningssamtaler. Havde tæt samarbejde med Angelika fra modtagecenteret på Kirkeskolen. Vi benyttede UU-vejledningen mange gange og ved fælles hjælp lykkedes det, at få alle i gang med en uddannelse fra 14. august 2017 og her taler vi både om gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser. 6.6 Trædesten 10 eren kan sammenlignes med en trædesten midt i åen. Eleverne står på den ene side af bredden efter endt 9. klasse og skal til at tage springet over åen. På den anden side af åen har vi ungdomsuddannelserne. En stor del af de unge magter at tage springet hele vejen over åen og straks begynde på en ungdomsuddannelse. De er klar fagligt, personligt og socialt. Andre har dog behov for lige at ramme trædestenen midt i åen, af den ene eller anden årsag. De er måske ikke helt klar til at tage springet. 10 eren er trædestenen. Vi arbejder med eleverne på mange fronter. Ud over at løfte dem fagligt i de boglige fag, så er deres personlige udvikling ekstrem vigtig. Modenhed og valgparathed er vigtige parameter for vores unge mennesker og vi bruger meget tid med den enkelte, igen for at vise, at hver elev betyder noget. Alle er lige vigtige Vi har stor succes med at få vores unge mennesker fra 10 eren videre i uddannelsessystemet. (se skemaet afsnit 5.2) Billedet med trædestenen viser meget symbolsk, at der er mange hænder til at hjælpe de unge sikkert over på den anden side af åen. De unge kan faktisk også bruge hinanden til at komme over på den anden side. Men det kræver at hænderne er der og er klar til bistå, når behovet er der. 14 Side 179

180 7.0 Erfaringer og udfordringer Til skoleåret 2016/2017 oplevede vi en væsentlig nedgang i antallet af elever. Antallet af elever blev reduceret med næsten 20%. Der var ikke nogen klar årsag til nedgangen i antallet, men bl.a. den naturlige fødekæde fra Ringkøbing Skole til 10.klasse var ændret. Man kunne nu ikke blot, gå over på den anden side af gangen. De skulle også lave et skoleskift. Elevsammensætningen som havde valgt at gå i 10 eren dette skoleår var udfordret på flere parameter, hvilket gjorde at andre elever fravalgte tilbuddet. Og sidst, men ikke mindst skulle vores opsøgende arbejde forbedres og udvikles. Elevfordelingen mellem Ringkøbing og Skjern ændrede sig også markant. Hvor man de sidste mange år havde haft fleste elever i Ringkøbing, ændrede fordelingen sig til det modsatte. En af de væsentlige årsager til dette, erfarede vi, var at eleverne valgte Skjern, hvis de havde tanke om fortsat skolegang på erhvervsuddannelserne på teknisk skole. Det var dog primært gældende for de elever som rent transportmæssigt havde lige langt til Ringkøbing og Skjern, fx elever fra Spjald og Videbæk området. Det er vores opfattelse, at fordelingen mellem Ringkøbing og Skjern nu svarer stort set til rekrutteringsgrundlaget fra skolerne i området, med ca. 40% til Ringkøbing og 60% til Skjern. 15 Side 180

181

182 Styrelsesvedtægt Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar 2018 Side 182

183 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar 2018 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Byrådets ansvar... 3 Kapitel 2: Skolebestyrelsens sammensætning og valg... 4 Kapitel 3: Skolebestyrelsens beføjelser og arbejde... 9 Kapitel 4: Elevrådet Kapitel 5: Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune Kapitel 6: Ikrafttræden januar Side 183

184 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar 2018 Kapitel 1: Byrådets ansvar 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens folkeskoler og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Byrådet fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Byrådet fører tilsyn med skolernes virksomhed. 1. januar Side 184

185 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar 2018 Kapitel 2: Skolebestyrelsens sammensætning og valg 1, stk. 1 Skolebestyrelsen består af: - Mindst 5 og højst 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog 42. De forældrevalgte repræsentanter skal udgøre et flertal. Antallet af stemmeberettigede skal udgøre et ulige antal. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen omfatter specialklasser på mindst 3 klassetrin, og forældrerepræsentationen for disse skal udgøre mindst repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere. - 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog 42 eller 1 repræsentant for hver afdeling, som skolen består af. - De daglige ledere af afdelinger på skolen, af skolens skolefritidsordning og en daglig leder af et dagtilbud ved fælles ledelse kan deltage i skolebestyrelsen uden stemmeret, hvis dette besluttes i skolebestyrelsen. - Børne- og Familieudvalget kan beslutte, at indtil to repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger efter skolebestyrelsens indstilling kan indgå i skolebestyrelsen. Såfremt de eksterne repræsentanter udtræder af skolebestyrelsen før udløbsperioden, sender skolebestyrelsen ny indstilling om repræsentant til udpegning i Børne- og Familieudvalget. - Skolebestyrelsen kan vælge at tilbyde op til to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale uddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. De eksterne repræsentanter deltager i skolebestyrelsens møder med stemmeret. Det er den afgående skolebestyrelse, der forud for valget af forældrerepræsentanter træffer beslutningen om, hvorvidt der skal tilbydes pladser til eksterne repræsentanter, og om det skal være én eller to pladser. Antallet er stemmeberettigede skal stadig udgøre et ulige antal. Skolebestyrelsen ved Hvide Sande Skole vælger: - begge elevrepræsentanter fra afdelingen for klassetrin. Skolebestyrelserne ved Rindum Kjærgaard og Skjernåskolen vælger: - ikke elevrepræsentanter. Faster Skole, Fjelstervang Skole, Højmark Skole og Stauning Skole har: - fælles bestyrelse i henhold til Folkeskolelovens 24a. 1. januar Side 185

186 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar , stk. 1A Rindum Kjærgaard: Skolebestyrelsen ved Rindum Kjærgaard består af: - 3 forældrerepræsentanter - 1 repræsentant (psykolog) fra Dagtilbud og Undervisning uden stemmeret - 2 medarbejderrepræsentanter - 0 elevrepræsentanter Forældrerepræsentanterne vælges for en toårig valgperiode. 1, stk. 1B Skjernåskolen: Skolebestyrelsen ved Skjernåskolen består af: - 5 forældrerepræsentanter - 2 medarbejderrepræsentanter - 0 elevrepræsentanter 1, stk. 2 Byrådet har besluttet, at der ikke deltager byrådsmedlemmer i skolebestyrelsesmøder. 1, stk. 3 Elevrepræsentanterne må ikke deltage i behandlingen af eller i afstemningen i sager om enkeltpersoner, hverken vedrørende elever, lærere eller andet personale. 1 stk. 4 Valgperioden for forældrerepræsentanter og eksterne repræsentanter er 4 år, gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til Byrådet. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen. Ved ændringer i skolebestyrelsens sammensætning i valgperioden, indsættes der suppleanter. Administrationen orienteres herom. Såfremt der ikke er ledige suppleanter, foretages der suppleringsvalg. Kandidater til fremtidige skolebestyrelsesvalg kan opstilles på forældreklassemøder. 1. januar Side 186

187 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar , stk. 5 Byrådet kan i særlige tilfælde godkende, at der afholdes forskudte valg 2 år efter de i 1, stk. 4 nævnte valg. Valgene omfatter ved skolebestyrelser med 7 forældrerepræsentanter 3 eller 4 pladser i skolebestyrelsen. Ved skolebestyrelser med 5 forældrerepræsentanter er der valg til 2 eller 3 pladser i skolebestyrelsen. Byrådet bestemmer antallet af pladser, der skal besættes. Følgende skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune har forskudte valg: Højmark Skole, Ådum Skole, Ringkøbing Skole, Alkjærskolen, Bork Skole, Tim Skole, Spjald Skole, Faster Skole, Stauning Skole, Lem Stationsskole, Fjelstervang Skole, Videbæk Skole og Vorgod-Barde Skole, Holmsland Skole, Amagerskolen. 1, stk. 6 Byrådet kan, uanset bestemmelsen i 1, stk. 4 bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole. 1, stk. 7 I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan Byrådet beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. 2, stk. 1 Forældrerepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges efter denne vedtægt og efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af repræsentanter til skolebestyrelser. 2, stk. 2 En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i folkeskolelovens 33, stk. 2 det vil sige en fri grundskole, en statsskole, en gymnasieskole eller som modtager hjemmeundervisning. En forældrerepræsentant kan forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives af skolen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg, valgret og valgbarhed samt om muligheden for fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt, herunder om i hvilke tilfælde andre personer end forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og valgberettigede. 2, stk. 3 Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. Ved denne valghandling kan alle medarbejdere stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har 1 stemme. 1. januar Side 187

188 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar 2018 De to medarbejdere, der har fået flest og næstflest stemmer er valgt. To stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. 2, stk. 4 Ved medarbejdere forstås personer, der er omfattet af skolelederens lederkompetence. De pågældende personers ansættelsesperiode bør ikke have en varighed på under et år, da valgperioden er 1 år. 2, stk. 5 Kun medarbejdere med et ansættelsesomfang på mere end en tredjedel af fuld tid er stemmeberettigede. 2, stk. 6 Personer med tjenestested på flere skoler vil kunne stemme hvert sted. 2, stk. 7 Alle tvivlstilfælde afgøres af Byrådet. 2, stk. 8 Valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen finder sted før planlægning af det kommende skoleår begynder. 2, stk. 9 Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Ved skoler, hvor der ikke er oprettet elevråd, indkalder skolens leder til en fælles valghandling, der foregår på samme måde som ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen. 2, stk. 10 Valg af elevrepræsentanter til skolebestyrelsen finder sted ved skoleårets begyndelse. Elevernes valgperiode er 1 år. 2, stk. 11 Skolebestyrelsen fastsætter selv en valgprocedure inden for de nærmere regler, som Undervisningsministeriet fastsætter dog således, at ordinære og forskudte valg gennemføres således, at de er afsluttet senest 2 uger før skolernes sommerferie og fredsvalg er afsluttet senest 5 uger før skolernes sommerferie. 2, stk. 12 Skolebestyrelsens sammensætning og valgprocedure fremgår af skolens hjemmeside. Stemmeret 3, stk. 1 Alle skolebestyrelsens medlemmer har stemmeret, jf. 1, stk. 1, dog jf. 1, stk. 3. Der henvises til følgende beslutninger: 1. januar Side 188

189 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar Børne- og Familieudvalget godkendte på møde den 26. september 2011, at kandidater til skolebestyrelsesvalg kan opstilles på forældreklassemøder. - Byrådet godkendte på møde den 18. marts 2014 skolebestyrelsernes sammensætninger og valgprocedurer. - Børne- og Familieudvalget godkendte på møde den 25. marts 2014 skolebestyrelsernes sammensætninger og valgprocedurer ved henholdsvis Skjernåskolen og Ådum Skole efter bemyndigelse fra Byrådet af 18. marts Børne- og Familieudvalget godkendte på møde den 27. maj 2014 procedure, såfremt ekstern repræsentant udtræder af skolebestyrelsen før udløbsperioden. - Byrådet godkendte på møde den 18. november 2014 at bemyndige kompetencen til at bekræfte udtræden af skolebestyrelserne i valgperioden til administrationen. 1. januar Side 189

190 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar 2018 Kapitel 3: Skolebestyrelsens beføjelser og arbejde 4, stk. 1 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som Byrådet fastsætter, jf. folkeskolelovens 40 samt bilag til styrelsesvedtægten for Ringkøbing- Skjern Kommunale Skolevæsen. 5, stk. 1 Skolebestyrelsen udpeger på sit første møde en forældrerepræsentant som formand for skolebestyrelsen. 5, stk. 2 Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, hvilke to, der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes på. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelse ved lodtrækning. 5, stk. 3 Skolebestyrelsen vælger en næstformand blandt de forældrevalgte repræsentanter. Dette valg gennemføres ved almindelig stemmeflerhed. 6, stk. 1 Kredsen af faste mødedeltagere i skolebestyrelsen kan udvides med afdelingsledere, såfremt skolebestyrelsen vedtager dette. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. 6, stk. 2 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder. Formanden er dog bemyndiget til at ekspedere meget presserende sager, som herefter forelægges på næstfølgende ordinære møde. 6, stk. 3 Medlemmerne af skolebestyrelsen har mødepligt. Uundgåeligt forfald skal meddeles formanden i god tid før et mødes afholdelse. 6, stk. 4 Ved fravær over en længere periode indkaldes stedfortræderen. 1. januar Side 190

191 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar , stk. 1 Intet medlem kan deltage i den endelige behandling af enkeltsager, der vedrører vedkommendes personlige interesse. 7, stk. 2 For alle deltagere i skolebestyrelsen gælder den almindelige tavshedspligt over for det, som de får kendskab til gennem bestyrelsens arbejde. 7, stk. 3 Skolebestyrelsen holder møde, når formanden ønsker det, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter i dagsordenen. 8, stk. 1 Ved skoleårets begyndelse aftaler skolebestyrelsen en fast tidsplan for ordinære møders afholdelse i skoleåret. 8, stk. 2 Formanden fastsætter i øvrigt nærmere tidspunkt og sted for mødernes afholdelse. 9, stk. 1 Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. 9, stk. 2 Formanden fastsætter en dagsorden for møder i skolebestyrelsen, jf. Folkeskolelovens 44. Dagsordenen udsendes senest 4 hverdage inden mødet med eventuelle bilag til medlemmerne. Meget omfattende bilagsmateriale kan dog efter formandens afgørelse fremlægges til gennemsyn på skolen forud for mødets afholdelse. 9, stk. 3 Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal dette meddeles formanden, senest 8 dage før mødet holdes. 9, stk. 4 I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden give medlemmerne besked om de sager, der skal behandles på mødet. 10, stk. 1 Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 11, stk. 1 Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse. 12, stk. 1 Alle beslutninger træffes ved simpel stemmeflertal. 1. januar Side 191

192 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar , stk. 2 Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 12, stk. 3 På møderne leder formanden (i dennes fravær næstformanden) alle forhandlinger og afstemninger, og formanden afgør, hvornår en sag må anses for at være uddebatteret. Formanden formulerer tillige skolebestyrelsens beslutning til beslutningsprotokollen. 12, stk. 4 Skriftlig afstemning benyttes, såfremt et medlem begærer dette, ellers benyttes håndsoprækning. 13, stk. 1 Der føres protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsprotokollen godkendes ved mødets afslutning, som det sidste punkt på dagsordenen eller på næste møde, som det første punkt på dagsordenen. Det skal sikres, at de tilstedeværende får mulighed for at få eventuelle særstandpunkter indført i beslutningsprotokollen. Med baggrund i ovenstående er det ikke et krav, at beslutningsprotokollen underskrives. Der henvises til Byrådets beslutning af 18. november , stk. 2 I beslutningsprotokollen anføres tillige tidspunktet for hver mødes afslutning samt navnene på fraværende medlemmer. 13, stk. 3 Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og fremsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Skolens leder vil i forbindelse med spørgsmål om beslutningernes legalitet kunne tilføje protokollen sin opfattelse. 13, stk. 4 Dagsordenen og beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. 13, stk. 5 Skolebestyrelsen udarbejder en årlig beretning. 13, stk. 6 Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. 13, stk , stk. 7 Skolens leder eller dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner, herunder at føre bestyrelsens protokol under møderne. 1. januar Side 192

193 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar , stk. 8 Formanden foranlediger efter mødernes afslutning den fornødne videreekspedition af sagerne og underskriver på bestyrelsens vegne. 14, stk. 1 Skolebestyrelsen kan i øvrigt selv fastsætte en forretningsorden, der dog ikke må overskride rammer, der følger af loven og de beslutninger, Byrådet har truffet. Vederlag mv. 15, stk. 1 Byrådet kan yde forældre- og elevrepræsentanter enten fast vederlag eller mødediæter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 28 af 14. januar Forældre- og elevrepræsentanter i Ringkøbing-Skjern Kommune modtager ikke fast vederlag eller mødediæter for deltagelse i skolebestyrelsesmøder. Der henvises til Byrådets beslutning af 9. december januar Side 193

194 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar 2018 Kapitel 4: Elevrådet 23, stk. 1 Skolens elever danner et elevråd. Eleverne afgør selv sammensætningen af og valg til elevrådet. 23, stk. 2 Elevrådet kan udtale sig til skolebestyrelsen og skolens leder i alle sager vedrørende skolen, bortset fra personsager. Elevrådet kan af egen drift udtale sig om forhold vedrørende skolen. 23, stk. 3 Elevrådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder. 23, stk. 4 Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden. 1. januar Side 194

195 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar 2018 Kapitel 5: Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune 24, stk. 1 Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune har til opgave at sikre en debat vedrørende de områder, der i henhold til folkeskoleloven er beskrevet som Byrådets område og Byrådets kompetenceområder. 24, stk. 2 Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune består af: - Bestyrelsesformændene (eller en anden repræsentant for skolebestyrelsen) (På skolebestyrelsernes konstituerende møde vælges en fast suppleant, som deltager i Samrådets møder i tilfælde af den faste repræsentants forfald.) - Et menigt bestyrelsesmedlem fra hver skolebestyrelse. (På skolebestyrelsernes konstituerende møde vælges en fast suppleant, som deltager i Samrådets møder i tilfælde af den faste repræsentants forfald). - 3 skoleledere (repræsenterende grundskolerne, overbygningsskolerne og specialskolerne) (udpeges blandt skolelederne af fagchefen for Dagtilbud og Undervisning). - 2 lærerrepræsentanter (udpeges af DLF Fjordkredsen) - 2 SFO-ledere (udpeges blandt SFO-lederne af fagchefen for Dagtilbud og Undervisning). - Skole & Forældre deltager i Samrådets møder med 1 repræsentant - Børne- og Familieudvalget deltager i møderne På møder specielt tilrettelagt med elevrelaterende emner inviteres et antal elevrådsmedlemmer. Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune holder mindst 2 årlige møder. 24, stk. 3 Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune vælger af sin midte et forretningsudvalg, der består af: - 4 forældrevalgte skolebestyrelsesrepræsentanter for almenområdet - 4 forældrevalgte skolebestyrelsesrepræsentanter for specialområdet - Formanden for Børne- og Familieudvalget På skolebestyrelsernes konstituerende møde vælges en fast suppleant, som deltager i samrådets møder i tilfælde af den faste repræsentants forfald. Samrådets forretningsudvalg konstituerer sig med en formand og en næstformand. De to SFO-lederrepræsentanter til samrådet udpeges blandt SFO-lederne af fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. 1. januar Side 195

196 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar 2018 De tre skolelederrepræsentanter til samrådet udpeges blandt skolelederne af fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. De to lærerrepræsentanter til samrådet udpeges af DLF Fjordkredsen. 24, stk. 4 Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune holder mindst 2 årlige møder. Forretningsudvalget udarbejder dagsorden for møderne og indkalder Samrådet. Samrådet kan arrangere møder med alle medlemmer af skolebestyrelserne. Samrådet kan indkalde gæster til belysning af særlige emner eller sagsforhold. Der kan desuden indkaldes til møder i samrådet, hvis det ønskes af Børne- og Familieudvalget. Repræsentant fra Dagtilbud og Undervisning er sekretær for samrådet. Formanden for samrådet er mødeleder. Samrådets forretningsudvalg fastsætter selv sin forretningsorden. NY 24, stk. 3 (indføres på baggrund af indkomne høringssvar) Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune vælger af sin midte et forretningsudvalg. Forretningsudvalget udarbejder dagsorden for møderne og indkalder Folkeskolernes Samråd. Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Der henvises til følgende beslutning: - Byrådet besluttede på møde den 14. januar 2014, at Folkeskolernes Samråd og Specialområdets Samråd lægges sammen til et samråd kaldet Folkeskolernes Samråd. 1. januar Side 196

197 Styrelsesvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 1. januar 2018 Kapitel 6: Ikrafttræden Denne styrelsesvedtægt gælder fra den 1. januar Godkendt på Byrådets møde den XXXXXX. Iver Enevoldsen borgmester 1. januar Side 197

198

199 Høringssvar Indkomne høringssvar til revision af styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Sagsbehandler Ellen Balleby Direkte telefon E-post ellen.balleby@rksk.dk Dato 6. november Skolebestyrelsen ved Hvide Sande Skole Borris Skole Høringssvar Høringssvar fra Hvide Sande Skole vedr. forslag til Styringsvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler. Vi har gennemlæst materialet og har ikke nogen bemærkninger til denne. Skolebestyrelsen ved Borris Skole har gennemgået og drøftet udkast til styrelsesvedtægter for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler og har følgende kommentarer: 1, stk.1 Det er godt, at det er den afgående skolebestyrelse der har mulighed for at vælge at tilbyde pladser til eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen. 24, stk.3 og 4 Disse forslås slettet og det bliver dermed meget uklart for os, hvem der sætter dagsorden til møderne i samrådet. Ligeledes har vi svært ved at se skolebestyrelsernes stemme og indflydelse i den debat, som er formålet med folkeskolernes samråd. Det bekymrer os, da det er på møderne i samrådet, vi har mulighed for at drøfte de emner vi finder relevante med Børne- og Familieudvalget. Administrationens bemærkninger Ingen bemærkninger. Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Af forretningsordenen for forretningsudvalget fremgår, hvem der udarbejder dagsorden og indkalder til møderne i Folkeskolernes Samråd. Administrationen foreslår, at følgende indskrives i styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, som ny 24, stk. 3: at Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune vælger af sin midte et forretningsudvalg at forretningsudvalget udarbejder dagsorden for møderne og indkalder Folkeskolernes Samråd at forretningsudvalget selv fastsætter sin forretningsorden Side 199

200 Stauning Skole Vi stiller os undrende overfor slettelsen af paragraf 24 styk 4, at forretningsudvalget ikke længere skal udarbejde dagsorden for møderne og indkalde samrådet, da forretningsudvalget er skolebestyrelsernes nærmeste. Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Af forretningsordenen for forretningsudvalget fremgår, hvem der udarbejder dagsorden og indkalder til møderne i Folkeskolernes Samråd. Administrationen foreslår, at følgende indskrives i styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, som ny 24, stk. 3: at Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune vælger af sin midte et forretningsudvalg at forretningsudvalget udarbejder dagsorden for møderne og indkalder Folkeskolernes Samråd at forretningsudvalget selv fastsætter sin forretningsorden Alkjærskolen Tim Skole Skolebestyrelsen ved Alkjærskolen har drøftet det tilsendte forslag til ændringer af den kommunale styrelsesvedtægt. Skolebestyrelsen tager forslaget til efterretning, men finder det uforståeligt, at valgperioden for evt. eksterne repræsentanter i skolebestyrelserne begrænses til 1 år. Skolebestyrelsen anbefaler, at det i stedet overlades til den enkelte skolebestyrelse at afgøre valgperiodens længde for denne gruppe. Skolebestyrelsen ved Tim skole har følgende bemærkninger til styrelsesvedtægten for kommunens folkeskoler Spørgsmål vedr. Skolebestyrelsens sammensætning og valg 1. Det er uklart hvordan skolebestyrelserne skal forholde sig hvis en af de i 1 stk. 1 udpegede repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale uddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger får forfald inden for det år som personen er udpeget til at sidde i bestyrelsen Det skyldes at de stemmeberettigede i bestyrelsen så vil blive et lige antal hvilket ikke er lovligt i henhold til 1 stk. 1., Ifølge folkeskolelovens 42, stk. 9 er forældrerepræsentanternes valgperiode 4 år. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Skolebestyrelses sammensætning og valg: Hvis en ekstern repræsentant udtræder før valgperiodens ophør, skal skolebestyrelsen tilbyde den ledige plads til en ny repræsentant for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. 2 Side 200

201 2. Hvor hurtigt er der krav om at en post skal genbesættes? 3. Er det et krav at den nye repræsentant kommer fra samme arbejsdsplads, forening eller organisation? Kap 5 Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune Tim skoles bestyrelse tager som udgangspunkt til efterretning at Flemming Nielsen og Lennart Qvist oplyste forud for mødet i Folkeskolernes Samråd at det er intentionerne at 24 stk. 3 og 4. indarbejdes i et kommissorium for det fremtidige forretningsudvalg, således at det forsat er forretningsudvalgets repræsentanter som : 1. udarbejder dagsorden for møderne og indkalder Samrådet. 2. Samrådet kan arrangere møder med alle medlemmer af skolebestyrelserne. 3. Samrådet kan indkalde gæster til belysning af særlige emner eller sagsforhold. 4. Der kan desuden indkaldes til møder i samrådet, hvis det ønskes af Børne- og Familieudvalget. 5. Formanden for samrådet er mødeleder. 6. Samrådets forretningsudvalg fastsætter selv sin forretningsorden. Tim skole finder det en forudsætning for mødernes berettigelse, at de forældrevalgte skolebestyrelses repræsentanter i forretningsudvalget bidrager til at fastsætte mødets dagsordener. Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune: Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Af forretningsordenen for forretningsudvalget fremgår, hvem der udarbejder dagsorden og indkalder til møderne i Folkeskolernes Samråd. Administrationen foreslår, at følgende indskrives i styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, som ny 24, stk. 3: at Folkeskolernes Samråd i Ringkøbing-Skjern Kommune vælger af sin midte et forretningsudvalg at forretningsudvalget udarbejder dagsorden for møderne og indkalder Folkeskolernes Samråd at forretningsudvalget selv fastsætter sin forretningsorden Administrationen kan oplyse, at de 6 punkter fremgår af den gældende forretningsorden for forretningsudvalget. 3 Side 201

202

203 Hvide Sande Skole Høringssvar fra Hvide Sande Skole vedr. forslag til Styringsvedtægt for Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler. Skolevej Hvide Sande Telefon: hvidesandeskole@rksk.dk Dato Vi har gennemlæst materialet og har ikke nogen bemærkninger til denne. På vegne af skolebestyrelsen Tom Arnt Thorup, skoleleder Hvide Sande Skole. Ringkøbing - Skjern Kommune Side 203

204

205 Borris d. 26. oktober 2017 Høringssvar til Styrelsesvedtægter for Ringkøbing-Skjern kommunes folkeskoler Skolebestyrelsen ved Borris Skole har gennemgået og drøftet udkast til styrelsesvedtægter for Ringkøbing-Skjern kommunes folkeskoler og har følgende kommentarer: 1, stk.1 - Det er godt, at det er den afgående skolebestyrelse der har mulighed for at vælge at tilbyde pladser til eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen. 24, stk.3 og 4 - Disse forslås slettet og det bliver dermed meget uklart for os, hvem der sætter dagsorden til møderne i samrådet. Ligeledes har vi svært ved at se skolebestyrelsernes stemme og indflydelse i den debat, som er formålet med folkeskolernes samråd. Det bekymrer os, da det er på møderne i samrådet, vi har mulighed for at drøfte de emner vi finder relevante med Børn og familie-udvalget. På vegne af skolebestyrelsen ved Borris Skole Ole Ehmsen Kronborg Majbritt Lomholt Side 205