Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20

21 Beskæftigelse (1.000 kr.) Funktion Serviceudgifter U/I Korr. budget ekskl. overførsler kr. Overførsler fra 2016 til kr. Forbrug juli kr. Forbrugs % Forventet 2017 i.f.t.budget regnskab 2017 ekskl. overførsler Afvigelse mellem budget eksl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Produktionsskoler U , Forebyggende foranstaltninger for børn og unge U , Botilbud for personer med særlige sociale problemer u 0 6 0, Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt alternative U , Servicejob U 0, Servicejob I , Lægekonsulent og lægeerklæringer U , Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre U , Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre I I alt serviceudgifter Side 21 Overførselsudgifter Sygedagpenge U , Sygedagpenge I , Sociale formål U , Sociale formål I , Kontanthjælp U , Kontanthjælp I , Afløb aktiverede kontanthjælpsmodtagere U , Afløb aktiverede kontanthjælpsmodtagere I 0 9 0, Uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt dp-retten U , Uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt dp-retten I , Revalidering U , Revalidering I , Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil U , Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil I , Ressourceforløb m.m. U , Ressourceforløb m.m. I , Ledighedsydelse U , Ledighedsydelse I , Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats U , Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats I , Seniorjob til personer over 55 år U , Seniorjob til personer over 55 år I , Beskæftigelsesordninger U ,

22 Beskæftigelsesordninger I , I alt overførselsudgifter Forsikrede ledige Dagpenge til forsikrede ledige U , Beskæftigelsesindsats for forsikredeledige U , Beskæftigelsesindsats for forsikredeledige I , I alt forsikrede ledige Råderumspulje Førtidspension Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere U , Førtiidspension tilkendt før 1. juli 2014 U , I alt Førtidspension Resultat ekskl. flygtningeområdet Beboelse U , Beboelse I , Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. U , Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. I , Kontanthjælp til udlændinge omf. Introduktionsprogram U , Kontanthjælp til udlændinge omf. Introduktionsprogram I , Repatriering U , Repatriering I , Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge U , Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge I , Resultat flygtningeområdet I alt Samlet resultat Side 22

23

24 Opfølgning på DBA i Beskæftigelse september 2017 Sygedagpengeopfølgning: Status (uge ) Antallet af borgere på sygedagpenge er maksimalt 520 i 383 gennemsnit. Den gennemsnitlige varighed på sygedagpenge skal være stabil under 23 uger. Antallet af langvarig sygedagpengemodtagere (over 52 uger), skal ligge stabilt under 45. Job på særlige vilkår: Andelen af personer i fleksjobordningen, der modtager ledighedsydelse nedsættes til 10 % svarede til 125 personer, fra 13 % svarende til 163 personer. Den samlende andel af personer der begyndte i et fleksjob på ti timer eller derunder, som har øget deres effektive ugentlige timetal, skal stige fra 17,8 % til 30 %. Jobafklaringsforløb (JAF): Antallet af borgere på JAF, skal være nedbragt til 225 med udgangen af Fra 2018 og frem til aftalens udløb, skal antallet fastholdes på maksimalt 225 borgere. Den gennemsnitlige varighed skal nedbringes til under 35 uger med udgangen af Fra 2018 og frem til udløb af aftalen, skal den gennemsnitlige varighed nedbringes til under 30. Kontanthjælp særlig indsats: At der etableres 25 EGU forløb i 2017 og 2018 og 13 i 1. halvår Antallet af unge som modtager uddannelseshjælp skal falde i perioden: December 2017: 330 December 2018: 320 December 2019: 310 At andelen af langtidsforsørgede kontanthjælpsmodtagere (mindst 3 års offentlig forsørgelse) med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder i pct. stiger i perioden: Oktober 2017: 33 % Oktober 2018: 35 % Oktober 2019: 37 % Færre langtidsforsørgede kontanthjælpsmodtagere. Målet er: Oktober 2017: 173 Oktober 2018: 165 Oktober 2019: ,6 27 Status 225 (september 2017) 19 % (juni 2017) Status 289 (uge ) - 46,3 (uge ) - Status 25 (september 2017) 290 (september 2017) 35,7 % (juni 2017) 157 (juni 2017) Side 24

25 Ydelseskontoret Status (september 2017 ) Fremme den tidlige indsats på sygedagpengeområdet Sygedagpengeområdet har lagt gennem øget samarbejde med resten af Jobcentret deres tidlige opfølgning ud på alle medarbejdere, hvilket har gjort det vanskeligere at øge samarbejdet. At HOS medarbejderne opnår en besparelse på 4,5 mio. 3,9 mio. kr. kr. i Foruden at indsatsen fortsat har en forebyggende effekt. Virksomhedsservice/Jobklar At andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer er øget med 25 % point nov At andelen af personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedsrettet indsats eller har opnået ordinære timer er øget med 20 % point november At der er 10 flygtninge i integrationsuddannelse (IGU) i 2017 og 10 IGU i 2018 At fortsætte den positive udvikling med at få de langtidsledige ud på arbejdsmarkedet. Status 15 % (juli 2017) 16 % (juli 2017) 9 (september 2017) - Social og Integration Status (september 2017) At alle nyankomne flygtninge gennemgår kurset Ny i Danmark i kombination med praktik på virksomheder, og Alle nyankomne deltager i Ny i Danmark og får udfærdiget CV. alle i dette forløb får udfærdiget CV. - Alle flygtninge i alderen år modtager et samlet ungeklasse tilbud på Lærdansk i Skjern. Udover undervisning er der etableret jobklub samt iværksættelse af praktikforløb. De unge deltager i ungeklassen. Der er ingen der er afsluttet på nuværende tidspunkt % af gruppen afklares i forhold til fremtidig uddannelse herunder IGU-forløb eller arbejde. At de flygtninge der efter den første screening på 3 måneder, ikke er jobparate deltager i et kursus. Det er kursets målsætning at mindst 40 % af de deltagende på kurset skal bibringes kompetencer, der kan bringe dem til deltagelse i virksomhedspraktikker med henblik på ansættelse på enten ordinære eller særlige vilkår. At få flygtninge og indvandrere til at engagere sig i foreninger og lokalsamfund i kommunen og få systematiseret og udviklet de frivillige kræfter i integrationsarbejdet Der har været evaluering af det første forløb og der er resultat på 39 %. (Der har været 13 kursister igennem heraf er 1 kursist begyndt i praktik, 1 er på venteliste til praktik, 1 kursist er afsluttet til barsel men klar til praktik, 2 kursister er blevet selvforsørgende.) Alle nyankomne præsenteres for frivillige tilbud i kommunen. For børn og unge har familiekonsulenterne særligt fokus på fritidsaktiviteter og arbejder tæt sammen med blandt andet Fritidsslusen. Side 25

26 30 % af alle tolkninger i integrationsteamet skal være video-tolkninger. Der er lavet systematik i samarbejdet med de frivillige som en opgave fra Lokalsamfundet Bygger Bro. Der har været fremmødetolkninger til dato af dem er 426 videotolkninger dvs.21 %. Etablere uddannelsesforløb for koordinerende sagsbehandlere og mødeledere som led i projekt Bedre ressourceforløb omkring afholdelse af koordineringsmøder/faciliteterne møderne samt udvikling af den tværfaglige indsatsplan. Etablere uddannelsesforløb for rådgivere og familiekonsulenter i integration omkring brugen af den narrative fortælling i forhold til motivation og relation til borgere på integrationsydelse. Forløbet er i gang afsluttes december 2017 Forløbet er afsluttet, og der er nu lavet en forankringsplan for hvordan metoderne bruges. Kompetencecentret Skjern Status (september 2017) Opstart af Jobklubben i 2017 som tager afsæt i borgerens Der kommer borgere fra alle behov, kompetencer, erfaringer og ønsker. ydelseskategorier og også borgere der er i arbejde, pt. er der ikke måling på forbruget Projekt Vejen, en tværfaglig og helhedsorienteret indsats for aktivitetsparate over 30 år forventes at opnå følgende målepunkter: o 5 % kommer i job o 3 % går i uddannelse o 1 % kommer i job med løntilskud o 50 % kommer i virksomhedspraktik Konsolidering af Ringkøbing-Skjern Kommunes interne mentorteam - Job 5 % - Uddannelse 7 % - Virksomhedspraktik 18 % Det er ved at være konsolideret Kompetencecentret Ringkøbing Status (september 2017) Udvikling af tilbud, der matcher borgere på Kurset er startet midt august. jobafklaringsforløb og som inden udgangen af 2017 er Ca. 40 % af kursisterne er i godt i gang. jobafklaringsforløb. Antallet af nyttejob på projekt VERDE udvides med 6 pladser fra 8 til 14. Ny og forbedret udgave af kurset Ny i DK tilpasses ny integrationslov. Udvikle et nyt kursus for de integrationsborgere der er længst væk fra arbejdsmarkedet og at 25 borgere gennemfører kurset i OK der har været 55 i nyttejob siden 1. januar 2017 OK Ny i DK indeholder nu to dages praktik. Kurset er lige nu ved at blive justeret igen, på grund af færre nye flygtninge. Begyndt februar 2017 og har haft 16 kursister. Efter evalueringsmøde 1. september er det besluttet, at kurset kommer til at indgå i en større omlægning af indsatsen. Side 26

27

28 Landudviklerne v. Urup&Kaiser 1 Side 28

29 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Afrapportering af projekt det østeuropæiske potentiale i landdistrikterne Baggrund for projektet Ringkøbing-Skjern Kommunes vækstpulje har støttet projektet det østeuropæiske potentiale i landdistrikterne. Baggrunden for projektet var, at der i landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern kommune er bosat mange østeuropæere, der kommer hertil for at arbejde. Der er et stort behov for at få disse integreret, men opgaven er meget svær at gå til for den enkelte sogne-borgerforening, og der er kun få steder gjort overvejelser om at få østeuropæerne gjort til en del af fælles skabet. Dette hænger sammen med, at man ikke er bevidst om hvor mange der egentlig bor, og hvilken gevinst gruppen kan tilføre landsbyen. Kunne man imidlertid få succes med integration og permanent bosætning af østeuropæerne, vil landdistrikterne opleve øget vækst som følge af flere børn i børnehaver og skoler, opretholdelse af privat og offentlig service samt højere udnyttelse af de faglige kompetencer østeuropæerne kommer med. Inddragelse af sogne og virksomheder. I juni 2016 blev der af Ringkøbing-Skjern kommunes beskæftigelsesafdeling trukket et datasæt over bosiddende østeuropæere. På dette tidspunkt boede der 1510 østeuropæere i kommunen i aldersgruppen år af disse bor udenfor centerbyerne. Faktum er, at hvis disse ikke boede i landdistrikterne, så ville den affolkning der ses i kommunens landområder have været endnu større. Kilde: Danmarks Statistik KM5. se bilag 1. Nogle af sognene giver et lidt fordrejet billede som følge af, at der er sket ændring i sognenes afgrænsning/indberetning til Danmarks statistik. Se noter i bilag. 2 Side 29

30 Landudviklerne v. Urup&Kaiser En stor del af projektet har koncentreret sig omkring en spørgeskemaundersøgelse blandt de bosiddende østeuropæere i kommunen, som er over 18 år. Helt fra start har det været klart, at det kunne være svært at få en tilfredsstillende svarprocent. I forsøget på at få delt ejerskabet til at få mange til at svare, har der været rettet henvendelse til samtlige af kommunes sogne-borgerforeninger. De blev informeret om projektet og forsøgt motiveret til lokalt engagement og at dette skulle være startskuddet til lokalt at tage fat på opgaven med at integrere østeuropæerne i sognet. Var tiden ikke moden til dette, opfordrede vi til at sogneborgerforeningen også kunne vælge at nøjes med at kontakte de arbejdsgivere, som man lokalt har kendskab til benytter sig af østeuropæisk arbejdskraft. Der er i nogle sogne-borgerforeninger gjort en enorm indsats for at få mange besvarelser. Andre sogne-borgerforeninger har ikke reageret på henvendelsen, eller har svaret, at de ikke har ressourcerne eller interessen for emnet. Der blev også rettet henvendelse til de virksomheder og organisationer som har mange østeuropæere ansat. Det var Ringkøbing-Skjern kommunes Erhvervsråd der var behjælpelig med at finde frem til relevante virksomheder, og der blev også rettet henvendelse til Vestjysk Landboforening, da det er kendt, at mange østeuropæere arbejder indenfor landbrugserhvervet. Det har været meget tankevækkende at INGEN af de virksomheder eller Vestjysk Landboforening har kommenteret eller reageret på henvendelsen. Der blev fundet frem til de 3 landdistrikter der forholdsmæssigt har det højeste antal østeuropæere boende i sognet. Disse sogneborgerforeninger er tilbudt særlig assistance, som er benyttet i forskelligt omfang. De tre sogne er: Ølstrup, Hanning og Faster. Ved udvælgelsen blev det i samråd med RKSK besluttet, at slå Ny sogn og Gammel Sogn sammen Holmsland sogneforening, det giver en andel på 4% østeuropæere. 3 Side 30

31 Landudviklerne v. Urup&Kaiser 70 Top 10 i Ringkøbing-Skjern kommune Ølstrup Hanning Faster Hoven Lyne Sædding Ådum Finderup Hemmet Borris Antal østeuropæere i sognet procentdel østeuropæere Projektideen blev forelagt Landdistriktsrådet den 28. januar Her bakkede man op omkring projektet, og ville gerne have at projektet også skulle munde ud i en idébank sogneborgerforeningerne i mellem at de gode ideer og tiltag i et sogn kunne blive overbragt de øvrige sogne i kommunen. I henvendelsen til sogneborgerforeningerne var der derfor også medsendt et skema med henblik på at indsamle afprøvede erfaringer. På trods af flere rykkere, er det meget sparsomt med tilbagemeldinger. Henvendelsen gav klart indtryk af, at det blot er i tre sogne i kommunen, hvor man aktivt gør noget i relation til østeuropæere (det ene sogn af disse er startet efter henvendelse). Andre sogneborgerforeninger har meldt tilbage, at de gerne vil gøre noget på området, men ikke har ressourcerne til det, eller ved hvordan de skal tilgå opgaven. Da tilbagemeldingerne på området var så mangelfulde er det vurderet, at det ikke giver mening at lave en gensidig inspirationsfolder. Til gengæld var de tre sogne repræsenteret til konferencen, og delte her ud af erfaringerne. På denne måde er de med i opsamlingen fra konferencen. Endelig er de tiltag der er lavet, beskrevet i værktøjskassen, som er en samling af forskellige dokumenter formidlet til samtlige sogne-borgerforeninger. Værktøjskassen er vedhæftet rapporten, men kan også findes på og indeholder følgende: En pixi-udgave af rapporten. En PowerPoint-præsentation, ledsaget af noter, der kan anvendes til møder i landdistrikterne. Præsentationen beskriver diverse initiativer der er lavet andre 4 Side 31

32 Landudviklerne v. Urup&Kaiser steder i Ringkøbing-Skjern kommune men også andre steder i landet herunder model for huskøb. En PowerPoint præsentation, ledsaget af noter, med forslag til debatpunkter, som også kan anvendes til møder i landdistrikterne. Velkomstfolder der er let at tilrette det enkelte sogn. Velkomstfolderen er oversat til engelsk. I projektperioden er der også talt med de fleste af kommunes sogneborgerforeninger, og alle er overraskede over antallet af østeuropæere bosiddende i de enkelte sogne. Spørgeskemaundersøgelse Der er i samarbejde med Ringkøbing-Skjern kommune sendt et spørgeskema til de østeuropæere i kommunen der er mellem 18 og 62 år, svarende til 1551 personer. Årsagen til, at dette tal ikke stemmer overens med det tal der tidligere er angivet, skyldes at datasættet er trukket på et senere tidspunkt. Spørgeskemaet blev sendt via e-boks og besvarelsen var anonym. Selve spørgeskemaet blev sendt på engelsk, tysk, rumænsk og dansk. Der blev som tidligere nævnt sendt spørgeskema til 1551 personer, og vi modtog svar fra 312 personer. Hvilket giver en svarprocent på 20% Spørgeskemaet på dansk kan ses i bilag 2. Fordelingen af østeuropæerne i aldersgruppen er således: Rumænien: 580 Polen: 397 Ukraine: 279 Litauen: 135 Letland: 102 Rusland: 23 Estland: 12 Slovakiet: 12 Tjekkiet: 11 82% af disse er i alderen år og 59% af disse er mænd og 41% er kvinder Overvejelser i forhold til de svar vi har fået. Nedenfor vises udvalgte svar på de spørgsmål der er stillet. Det er i tolkning af svarene væsentlig at have følgende overvejelser: Der kan være skepsis i forhold til at svare på sådanne spørgeskemaer. Tillidsgraden til det offentlige er ikke på samme niveau som i Danmark. Dette kan bevirke, at der bliver svaret det, man tror, vi gerne vil have. Er det primært par, der har svaret? Er det dem med højest uddannelse, der har svaret? Er der svaret i samarbejde med arbejdsgiver? Er det de mest integrerede, der har svaret? 5 Side 32

33 Landudviklerne v. Urup&Kaiser 6 Side 33

34 Landudviklerne v. Urup&Kaiser 7 Side 34

35 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Ud over de lukkede spørgsmål ovenfor, var der også åbne spørgsmål, hvor vi spurgte til, hvilke tilbud de savner i Danmark. Her var svarene naturligvis varierende, men ses nedenfor i prioriteret rækkefølge SPROG! o Mulighed for sprogundervisning selvom man har boet her i en del år o Flere sprogcentre i kommunen. Svært med offentlig transport o Tilbud om gratis sprogundervisning ud over de første 3 år o Sprogundervisning i weekender Flere integrationsmuligheder og arrangementer sammen med danskere Hjælp til at finde job som højtuddannet Hjælp til at finde praktikplads Steder hvor man kan møde danske venner 8 Side 35

36 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Konklusioner på spørgeskemaundersøgelsen: Vi har en gruppe som gerne vil bosætte sig permanent. Gruppen vil gerne integreres Mange af de østeuropæere, der bor her, er veluddannede Mange er i et parforhold Sproget er en stor udfordring Vi har et stort potentiale for bosætning i Ringkøbing-Skjern kommune Konference. Der blev den 27. marts 2017 afholdt konference i auditoriet på Innovest. Se bilag 3. Ringkøbing-Skjern kommune lavede i den forbindelse en pressemeddelelse (se bilag 4), som gav anledning til at Landudviklerne blev kontaktet af Ritzau. Der blev lavet et telegram (se bilag 5), som gav anledning til meget medieomtale i aviser, radio og tv - både lokalt og nationalt. Nederst i bilag 5 fremgår en liste over nogle af de nationale og regionale aviser, som bragte en artikel. Der blev inviteret bredt til konferencen, og der deltog ca. 50 personer. Der var en god drøftelse af emnet, og de sogneforeninger, der har arbejdet med emnet, fremførte deres erfaringer. Der var også inviteret en bosiddende mand fra Polen til konferencen med henblik på, at han skulle gribe ind og bidrage med de erfaringer, han selv har haft og set hos de mange polakker, som han gennem tiden er kommet i kontakt med her i Danmark. Pia Heike Johansen fra Syddansk Universitet har været en samarbejdspartner i projektet, og hun har kvalificeret og kommenteret spørgeskemaundersøgelsen. Ligeledes gav hun et indlæg til konferencen og har skrevet et notat om spørgeskemaundersøgelsen og om generelle forhold vedrørende østeuropæere i landdistrikter. Notatet findes i bilag 6. Konferencen mundede ud i nogle punkter som ses nedenfor. Det er aftalt at kommunens administration sender disse punkter til politisk drøftelse. Opsamling på konference om østeuropæere i RKSK. Fakta I Ringkøbing-Skjern Kommune mangles arbejdskraft til at besætte ca jobs. 160 østeuropæere er ledige på kontanthjælp et år efter ankomsten til kommunen. Kommunen har en gruppe fra Østeuropa, som gerne vil bosætte sig permanent. Gruppen vil gerne integreres. Mange af de bosatte østeuropæere, der bor her, er veluddannede. Mange er i et parforhold. Sproget er en udfordring. Vi har et stort potentiale for bosætning!!!! 9 Side 36

37 Landudviklerne v. Urup&Kaiser På konferencen var der en generel drøftelse af, hvad kommunen kan gøre af tiltag for at katalysere integrationen af østeuropæerne i kommunen. Drøftelsen er opsummeret her: Forslag til politisk drøftelse i Ringkøbing-Skjern Kommune, som skal hjælpe med at bygge bro mellem danskere og østeuropæere og med at udnytte de uddannelsesmæssige kompetencer, som østeuropæerne kommer med, og som ikke udnyttes i dag. 1. Der er behov for at kommunen tilbyder en mere fleksibel sprogundervisning. Der efterspørges mulighed for gratis sprogundervisning efter 3. år. Det er der behov for, fordi østeuropæerne ikke får benyttet sig af muligheden, mens den er der. Årsagerne er, at de ikke forventer at skulle blive i DK i starten manglende motivation. Der er lange og hårde arbejdsdage med skiftende arbejdstider. Stort behov for sprogundervisning, når de stifter familie og er på barsel. 2. Østeuropæere kommer til landet gennem ufaglærte stillinger. De har senere svært ved at komme videre i stillinger, som svarer til deres uddannelsesmæssige kvalifikationer. Kommunen kan overveje, at etablere et screeningssystem, hvor man afdækker østeuropæernes kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund med henblik på at matche deres uddannelser og ønsker til fremtidige job med de ledige stillinger, som efterspørges i kommunen. 3. Kommunen kan med fordel arbejde på at oprette et efteruddannelsessystem, som gennem fjernstudier kan hjælpe med at få østeuropæerne efteruddannet med suppleringskurser, så deres medbragte uddannelser kan godkendes og anerkendes efter dansk standard. 4. Kommunen kunne katalysere en model til istandsættelse og opkøb af huse i landdistrikter, som er inspireret efter en Hollandsk model, som kaldes Klushuisen - reparation af huse. Der kan også skeles til metoden for husopkøb, som er beskrevet i Noter til debat oplæg med punkter til drøftelse. 10 Side 37

38 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Anbefalinger udviklet i projektforløbet Til virksomheder Virksomhederne bør i højere grad involvere sig og stille krav til sine ansatte om at modtage sprogundervisning, da det er essentielt for, at udenlandske medarbejdere bliver integrerede på det danske arbejdsmarked og bosætter sig i landdistrikterne. Det er forventeligt, at flere virksomheder i fremtiden vil være afhængig af fagligt kompetent udenlandsk arbejdskraft, derfor kan virksomhederne med fordel have fokus på udfordringer i forhold til udenlandsk arbejdskraft og sprogbarriere. I Frederikshavn Kommune, samarbejder kommunen, Erhvervshus Nord (svarende til Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervsråd) og VUC&HF Nordjylland med lokale virksomheder for at få mere sprogundervisning ind på arbejdspladserne. Sprogkurser kører kontinuerligt, så nye medarbejdere kan springe på undervisningen, som foregår én gang om ugen på virksomheden, og varetages af VUC&HF Nordjylland. VUC er fleksible i forhold til undervisningen, og de kommunikerer selv direkte med deltagerne, og virksomheden bruger ikke ressourcer herpå. Til Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK) Nedenstående punkter er fremkommet i projektforløbet i samtaler med sogneborgerforeninger og landmænd der benytter sig af arbejdskraft fra Østeuropa. -Virksomheder i RKSK, der ansætter udenlandske medarbejdere kunne blive tilbudt at benytte en hotline til en medarbejder i kommunens bosætningsservice, som kan rådgive om regler og muligheder på arbejdsmarkedet og hjælpe nytilkomne medarbejdere og deres familier med at finde sig tilrette i lokalsamfundet. Medarbejderen kan hjælpe med at finde boliger/indmeldelse i boligforeninger, fritidsklubber og indskrivning i skole/daginstitutioner. -En medarbejder kunne ligeledes hjælpe de sogneborgerforeninger eller øvrige foreninger og institutioner, som aktivt gør noget på området med hensyn til integration af de bosiddende østeuropæere. Medarbejderen forventes at være bindeled mellem lokale aktører, som arbejder med integration, kommune og sprogskole. Hvis det er tanken, at opgaven skal løftes lokalt, er der behov for at der afsættes ressourcer til en kommunal kontaktperson. Det er nærliggende at foreslå, en deltidsstilling udelukkende med fokus på østeuropæere. En sådan deltidsstilling kunne også rumme, at personen kommer ud i de enkelte sogne og har en spørgetime eksempelvis hver 14. dag. Her kunne både arbejdsgivere og østeuropæere rette henvendelse. -RKSK ønsker at styrke bosætningen i kommunen. Dertil kan kommunen arbejde for at skabe jobåbninger til medfølgende ægtefæller, idet tilknytning til arbejdsmarkedet er et vigtigt parameter for, at integrationen lykkes. Dette kan blandt ske gennem netværk og vikarbureauer, og der kan afholdes jobsøgnings- og iværksætterkurser. 11 Side 38

39 Landudviklerne v. Urup&Kaiser -Kommunen kan etablere et Mentorkorps bestående af udenlandske medarbejdere, der har været i kommunen længe, som hjælper nytilkomne udenlandske medarbejdere og deres familier med at blive en del af lokalsamfundet. Kommunens bosætnings/beskæftigelsesafdeling kan danne netværk bestående af foreningslivet, skolerne og virksomhederne med henblik på videndeling og netværksdannelse. Skolerne og foreningslivet er tættere på østeuropæerne end medlemmerne i lokale borger-/sogneforeninger. Effekt af projektet Projektet har mundet ud i mange samtaler med sogneborgerforeningerne. Mange af dem har ikke været bekendt med, at der bor så mange østeuropæere i deres landdistrikt, og netop dette er humlen: østeuropæerne lever ofte et anonymt liv og deltager først i lokale arrangementer, når børnene starter i skole. Når man som forældre ikke kender de andre forældre, kan det være vanskeligt at møde op til forældremøder og andre sociale arrangementer på skolen. Man er ikke en del af fællesskabet. Til trods for at projektet har synliggjort omfanget af bosiddende østeuropæere i landdistrikterne, er integration en vanskelig og uoverskuelig opgave at håndtere i mange sogneborgerforeninger. Det har ikke været dette emne der vagte deres interesse, da de blev valgt ind i bestyrelsen, og nogle føler heller ikke, at de har kompetencerne til at løfte opgaven. Holmsland sogneforening har arbejdet med emnet i en længere periode og er kommet meget langt. Dette blev præsenteret på konferencen, således andre sogneborgerforeninger kunne blive inspireret. Siden starten af projektet er der i Ådum blevet taget initiativ til en kvindegruppe, hvor sprogundervisning er et element, men hvor det også handler om bare at lære hinanden at kende. Landudviklerne har fortalt TV-MIDTVEST om både initiativet i Ådum og Holmsland og der er lavet udsendelser fra begge steder. Fokus på østeuropæere via konferencen fik også interesse hos sprogskolen og UCRS, således at der blev taget initiativ til at afholde to arrangementer for østeuropæere med henblik på at lave en kompetenceafklaring for videre sprogundervisning og uddannelse. Se bilag 7. I processen har der været gensidig dialog med administrationen hos Ringkøbing- Skjern kommune ikke blot beskæftigelsesafdelingen men i særdeleshed også med landdistriktskoordinator og bosætningskonsulent. Herved er nyttige potentialer og muligheder udvekslet. I Faster har man forsøgt sig med at få lavet en international gudstjeneste og gennem kirken skabe et fællesskab. Senest er Landudviklerne blevet kontaktet af teatret OM, som har fået EU midler til at være banebrydende på en anderledes måde. Der vil heraf blive lavet forestillinger i 12 Side 39

40 Landudviklerne v. Urup&Kaiser nogle udvalgte sogne med henblik på at få skabt fællesskaber. Dette Projektets resultater og erfaringer bliver af teatret OM brugt til, at de lettere kan opsøge denne gruppe i landdistrikterne. Både Ringkøbing-Skjern Dagblad, P4 midt-vest og TV-midtvest har løbende lavet indslag om projektet. Det er ikke lykkedes os at finde links fra P4 midtvest, men nedenstående links er indslag fra TV midtvest og artikler fra Ringkøbing-Skjern Dagblad Ringkøbing-Skjern Dagbladets dækning af projektet: Tv-midtvest s dækning af projektet: Er kommunen klar til at tage imod østeuropæere som ligeværdige borgere? Østeuropæere omtales oftest negativt i pressen - enten besætter de jobs som danskere kunne have haft eller omtalen går på kriminalitet. Den dårlige presseomtale får mange til at glemme, at der her er tale om en gruppe mennesker som både rummer uddannelser og drømme om et godt liv blandt os. I stedet mister vi lysten til at lære dem at kende, og tage del i arbejdet med at byde gruppen velkommen. Det er tankevækkende, at ingen af de firmaer som vi har rettet henvendelse til, og kun få sogne-borgerforeninger, har vist interesse for at blive klogere på de østeuropæere der bor i vores kommune. Vi har alle nytte af, at de er her, da de leverer arbejdskraft som vi har brug for, og hjælper til at affolkningen fra landdistrikterne reduceres. Alligevel er der ikke nogen der tager ansvar for at få integreret gruppen. man fristes til at spørge er der nogle i erhvervslivet som ikke har interesse i at gruppen bliver integreret? Ringkøbing-Skjern Kommunen har brug for at se østeuropæerne i et positivt lys før vi rigtig kan lykkes med integrationen i lokalsamfundet. Lige som kommunen ikke har været opmærksom på potentialet for vækst og bosætning, har kommunens landdistrikter heller ikke været det. Det er svært at tiltrække ressourcestærke personer til landdistrikterne fra storbyerne, 13 Side 40

41 Landudviklerne v. Urup&Kaiser hvilket flyt mod vest viser. Her har vi en gruppe som gerne vil bo her og leverer en arbejdskraft vi har brug for. Vi bør gøre en meget stor indsats for at de får lært sproget og kommer ind på boligmarkedet, således at de kommer fri af deres arbejdsgiver og bliver ligeværdige i samfundet. Vi bør ligeledes gøre en meget stor indsats for at de bliver integreret og her er der behov for en kommunal understøttelse i landdistrikterne. Endelig kan vi vælge at se østeuropæerne som en gruppe, der kan være med til at udvikle vores kulturforståelse børnene der har østeuropæere i deres klasser, kan udvikles til verdensborgere og se livet i et mere nuanceret perspektiv. 14 Side 41

42 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 1. Data hentet fra Danmarks Statistik (KM5) samt RKSK Sogn 2016 Antal østeuropæere 2010 Udvikling fra 2010 til 2016 Husby % Ringkøbing % Rindum % Velling % Hee % No % Nørre Omme % Brejning % Se note 1 Torsted % Hover % Stadil % Tim % Vedersø % Ny Sogn % Gammel Sogn % Skjern % Vorgod % Se note 2 Nørre Vium % Herborg % Videbæk % Sønder Lem % Se note 3 Ølstrup % Dejbjerg % Hanning % Se note 4 Stauning % Bølling % Sædding % Sønder Borris % Faster % Sønder Bork % Nørre Bork % Hemmet % Sønder Vium % Lønborg % Egvad % Ådum % 15 Side 42

43 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Hoven % Lyne % Tarm % Troldhede % Hvide Sande % Se note 5 Væggerskilde % Se note 6 Finderup % Se note 7 Fjelstervang % Se note 8 Haurvig % Se note 9 Lyngvig % Se note 10 Lem % Se note % Noter: Note 1: 2049 i 2011, 2419 i 2010 Note 2: 1823 i 2011, 2553 i 2010 Note 3: 933 i 2011, 23i 2010 Note 4: 525 i 2011, 902 i 2010 Note 5: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2012 Note 6: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Note 7: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Note 8: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Note 9: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Note 10: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Note 11: Som følge af ændring i sognegrænse er tallet fra 2011 Sum for 2010 er fra Danmarks Statistik og ikke sumtal af kolonnen, da et sumtal vil give et forkert billede af udviklingen pga. ændring i sognene. Data fra gruppering KM5 i Danmarks statistikbank 16 Side 43

44 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 2. I Ringkøbing-Skjern kommune ønsker vi dit svar på følgende, fordi vi gerne vil vide lidt mere om de østeuropæere, vi har boende i kommunen, således at vi kan blive bedre til at tage godt i mod jer. Alle svar behandles anonymt. Køn Er du mand eller kvinde? Sæt kryds (X) Mand Kvinde Uddannelsesmæssige baggrund Hvilken uddannelse har du? Hvilken uddannelse har din kæreste/ægtefælle? Har du overvejelser om mere uddannelse i Danmark? Formålet med ophold i Danmark Vil du kun bo her kortvarigt for at tjene penge? Skriv svar her Skriv svar her Sæt kryds (X) Ja Nej Sæt kryds (X) Ja Nej Er du i et parforhold? Sæt kryds (X) Ja Nej Følgende skal kun besvares, hvis du er i et parforhold Er din kæreste /ægtefælle i Danmark eller i dit hjemland? Sæt kryds (X) I Danmar k Hjemlandet/andet sted Hvis han/hun stadig er i hjemlandet, er der så overvejelser om at flytte til Danmark, så I kan starte en tilværelse sammen her på sigt? Sæt kryds (X) Ja Nej 17 Side 44

45 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Hvad er vigtigst, for at din kæreste/ægtefælle kommer og bor sammen med dig? Sæt numre 1-4, hvor nr. 1 er vigtigst og 4 er knap så vigtig Sæt numre 1-5 Job Boligforhold Sprog Børnepasning/Skole Hverdagen i Danmark Føler du dig velkommen i Danmark? Sæt kryds (X) Ja Nej Er du glad for at bo her? Sæt kryds (X) Ja Nej Hvem er dine nærmeste danskere? Sæt numre 1-5, hvor nr. 1 er nærmeste og 5 er de, der er længst væk Sæt numre 1-5 Arbejdsgiver Naboer Børnenes pædagoger/lærer Lærer på sprogskole Sagsbehandler Lokalområdet der hvor du bor Har dit lokalområde gjort noget for at byde dig velkommen? Sæt kryds (X) Ja Nej Har du selv taget initiativ til at orientere dig om tilbud i dit lokalområde? Sæt kryds (X) Ja Nej Er der tilbud du mangler i Danmark? Sæt kryds (X) Ja Nej Hvis ja Hvilke tilbud mangler? Skriv svar her 18 Side 45

46 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Har du lyst til at involvere dig med naboer og andre danskere i de foreningsaktiviteter, som findes i dit lokalområde? Sæt kryds (X) Ja Nej Har du lært det danske sprog, så du kan tale med naboen? Sæt kryds (X) Ja Nej Fremtiden Har du tænkt dig at blive i Danmark permanent? Hvad er vigtigst for dig, hvis du skal blive i Danmark? Sæt numre 1-5, hvor nr. 1 er vigtigst og 5 er mindst vigtig. Sæt kryds (X) Ja Nej Sæt numre 1-5 Fast arbejde God løn Egen bolig Gode pasningsmuligheder/skole Mulighed for forskellige fritidsaktiviteter Mange tak for besvarelsen, Send besvarelse til svar@landudviklerne.dk 19 Side 46

47 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 3: Program for konference. 20 Side 47

48 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 4: Pressemeddelelse Ringkøbing-Skjern Kommune 20. marts 2017 Spot på østeuropæere En konference på Innovest i Skjern sætter spot på det østeuropæiske potentiale i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der bor i dag østeuropæere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det svarer til cirka 2,7 procent af kommunens befolkning. - Det er borgere, der primært kommer fra Polen og Rumænien, og som kommer for at arbejde - i særdeleshed i landdistrikterne. Det er samtidig borgere med stærke kompetencer, som der er brug for, fortæller Tove Urup Madsen, medejer af konsulentfirmaet Landudviklerne. Se invitationen til konferencen. Mange af østeuropæerne kommer til kommunen for at arbejde og rejser så tilbage igen, når deres stillinger udløber. Der er dog et vækstpotentiale for landdistrikterne, hvis østeuropæerne i stedet valgte at bosætte sig i lokalsamfundet og blive der. - Vi har et erhvervsliv, der har behov for adgang til stabil og kvalificeret arbejdskraft, og vi kan se på de nuværende ledighedsstatistikker, at det behov kun kommer til at vokse. Samtidig vil det styrke de lokale skolers elev-grundlag, hvis de familier, der kommer i dag, også vælger at bosætte sig permanent. Vi taler altid om, at vi har svært ved at få folk til at bosætte sig i landdistrikterne. Her har vi en gruppe, der er efterspørgsel efter, og som gerne vil bo her, men det kræver, at vi ser potentialet og får dem integreret, siger Tove Urup Madsen. 21 Side 48

49 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Gode erfaringer deles På konferencen vil deltagerne bl.a. blive præsenteret for resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt herboende østeuropæere med det sigte at få et bedre kendskab til deres behov og planer for fremtiden. I undersøgelsen svarer 83 procent eksempelvis, at de ønsker at blive i Danmark. Lektor og Ph.d. Pia Heike Johansen fra Syddansk Universitet vil fortælle om potentialer ved bosætning og integrering af arbejdsimmigranter fra Østeuropa. Fra Borris Skole kommer skoleleder Ole Ehmsen Kronborg og fortæller om erfaringerne med børn med østeuropæiske forældre, og Holmsland Sogneforening vil fortælle, hvor de har sat aktivt ind i forhold til sprog og integration. Konferencen finder sted d. 27. marts 2017 kl i Auditoriet på Innovest, Ånumvej 28, 6900 Skjern. Se invitation for tilmelding. Fakta Konferencen er en del af et større projekt, der skal komme med anbefalinger til at fastholde østeuropæerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Økonomi- og Erhvervsudvalget har støttet projektet med kroner fra Vækstpuljen. 22 Side 49

50 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 5: Telegram Ritzau: Kommuner vil kapre østarbejdere Fyldte klasselokaler er blandt de fordele, som flere kommuner mener, at tilkomne østarbejdere bidrager med. 27. marts 2017 kl. 08:15 Både sønnen og datteren går til gymnastik og overvejer at starte til fodbold, nu hvor sæsonen snart starter. Begge børn er elever i de små klasser på den lokale skole. Litauiske Tadas Savickas og hans familie er blevet en del af det vestjyske lokalsamfund og bryder med et billede af uglesete sæsonarbejdere, der rejser hjem, når jordbærrene er plukket. Og Ringkøbing-Skjern Kommune vil i hvert fald gerne have flere af Tadas slags. Derfor afholdes mandag en konference om, hvad kommunen skal gøre for at få østeuropæere til at blive boende. For der er et stort potentiale i de nytilkomne, mener Tove Urup Madsen, der er medejer af konsulentfirmaet Landudviklerne og arrangør af konferencen. - De kommer med arbejdskraft, som der er efterspørgsel på i Ringkøbing-Skjern Kommune, og så kommer de med bosætning til vores landdistrikter, som har tendens til at blive affolket, siger hun. Og dermed er de med til, at vi kan få flere børn i vores skoler, vi kan få vores håndboldhold op at stå, vi kan få nogle børn i daginstitutioner, og vi kan måske få dem til at lægge deres daglige handel i den lokale købmand. 36-årige Tadas Savickas er en af de eftertragtede tilflyttere. Han blev for 12 år siden tiltrukket af de høje lønninger, men regnede ikke med at slå sig ned. I sidste ende har familien og det faste job i et asfaltfirma endt med at holde ham fast i den lille by Tim tæt ved Ringkøbing. Han har et enkelt råd i forhold til at få andre østeuropæere til at blive i kommunen: - De skal selvfølgelig lære dansk. Det er ikke nemt, hvis du ikke kender sproget, siger han. 23 Side 50

51 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Og det danske sprog er en barriere, fortæller Almina Nikontovic, der er bosætningskonsulent i Frederikshavn Kommune Her har man på linje med en række andre nordjyske kommuner længe arbejdet for at fastholde østeuropæiske arbejdere. Lektor Pia Heike Johansen, der forsker i udvikling af landområder på Syddansk Universitet, er helt enig med kommunerne i, at de tilkomne kan være med til at puste liv i de danske yderområder. - Et helt gennemgående problem i mange lokalsamfund på landet er, at de mister befolkning, siger hun. - Derfor kan man sige, at alle, der kommer dertil, er velkomne. /ritzau/ Nationale mediers dækning af projektet, som følge af Ritzau s pressemeddelelse Metroxpress Lokale mediers dækning, som følge af Ritzau s pressemeddelelse Sjællandske Nyheder Bornholms Tidende Fyns Stiftstidende Aarhus Stiftidende Randers Amtsavis Midtjyllands Avis 24 Side 51

52 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Fredericia Dagblad Vejle Amts Folkeblad Horsens Folkeblad Skive Folkeblad Herning Folkeblad Dagbladet Holstebro-Struer Side 52

53 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 6: Notat udarbejdet af Pia Heike Johansen, SDU Notat vedrørende østeuropæiske arbejdsimmigranter i Ringkøbing-Skjern Kommune v/pia Heike Johansen, Lektor ved Syddansk Universitet, Center for Landdistriktsforskning. 1. Indledning Udenlandske arbejdsimmigranter får en stadig større betydning for udviklingen i for land- og yderkommuner. Forskningen i ind- og udland viser at, arbejdsimmigranternes bidrag kan ses inden for især fire områder. 1) Arbejdsimmigranter er med til at opretholde et dynamisk erhvervsliv. Mange arbejdspladser i land- og yderområder oplever udfordringer med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Det drejer sig både om højtuddannet, erhvervsfagligt uddannet og ufaglært arbejdskraft. Derfor har mange både private og offentlige virksomheder i land- og yderkommuner rekrutteringsstrategier, som også retter sig mod rekruttering af kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. 2) Arbejdsimmigranter er er med til at sikre grundlaget for opretholdelse af privat og offentlig service. I mange mindre samfund i land- og yderkommunerne er købmænd under pres pga. manglende kundegrundlag. Samtidig er skoler samt daginstitutioner lukningstruet pga. nedgang i antal børn. Når arbejdsimmigranterne bosætter sig i de mindre lokalsamfund kan de være med til at understøtte både købmanden, service som f.eks. frisører og spisesteder. Stifter de familie kan de understøtte elevgrundlaget i skolerne. Arbejdsimmigranter understøtter desuden det lokale foreningsliv ved at sikre medlemstal og ved deltagelse. Mange steder i land- og yderkommunerne er foreningslivet under pres pga. netop vigende medlemstal og lokalt engagement. Endeligt understøtter arbejdsimmigranterne et dynamisk boligmarked, fordi de både bor til leje i opkøbte huse på landet og fordi de selv køber hus. 3) Arbejdsimmigranterne er med til at fastholde befolkningen i de mindre samfund, for når der fortsat er liv i landsbyen, er det nemmere at fasteholde borgere, som ellers havde overvejer om at fraflytte lokalsamfundet/kommunen. 4) Arbejdsimmigranter er med til at udvikle vores kulturviden og skabe grundlag for nytænkning og innovation 1. I første kvartal var der i alt 3657 arbejdsimmigranter mellem 20 og 65 år i Ringkøbing-Skjern Kommune. Disse kommer fra 115 forskellige lande (Statistikbanken, FOLK1C). Undersøgelse blev sendt til 1542 arbejdsimmigranter over 18 år fra 9 østeuropæiske lande. Arbejdsimmigranter fra undersøgelsens 9 østeuropæiske land udgør omkring 40% af alle arbejdsimmigranter i Ringkøbing-Skjern Kommune 2. Arbejdsimmigranternes tilflytning er en vigtig forklaring på at nogle lokalsamfund har oplevet en befolkningsfremgang og de har begrænset befolkningstabet i kommunen som helhed. Figur 1 nedenfor viser ændringer i befolkningssammensætningen set i forhold til indbyggere fra Danmark, Polen, Ukraine og Rumænien. 1 Johansen el al, Mangfoldighed på landet. CLF Report 2 Der er mindre uoverensstemmelse mellem opgørelses år og alder, så de 40% bygger på en samlet vurdering. Bilag 1 viser fordelingen arbejdsimmigranter på nationaliteter. 26 Side 53

54 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Ændringer i befolkningssammensætningen 200 Udviklingen i antal indbyggere fra udvalgte na onale oprindelser fra i Ringkøbing-Skjern Kommune år år år år år Dansk oprindelse Polsk oprindelse Rumænsk oprindelse Ukrainsk oprindelse Figur 1. Ændringer i befolkningssammensætningen i forhold til fire nationaliteter i perioden Kilde. Statistikbanken FOLK1B. Børn er ofte en god indikator for, hvorvidt at østeuropæiske arbejdsimmigranter har bosat sig mere permanent i et område. Statistik vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommune viser at antallet af børn mellem 0 og 4 år med østeuropæiske forældre er højere end antallet af børn mellem 5 og 9 år og at antallet af børn i aldersgruppen år med østeuropæiske forældre er mindst af de tre aldersgrupper. Dette peger på en tendens til at østeuropæiske arbejdsimmigranter i stigende grad vælger at bosætte sig permanent og stifte familie i Ringkøbing-Skjern Kommune. Figur 2 viser antallet af børn fordelt på aldersgrupper med forældre fra østeuropæiske lande. Østeuropæiske arbejdsimmigranters børn i Ringkøbing-Skjern Kommune Antal børn i 2017 mellem 0 og 15 år fordelt på aldersgrupper og østeuropæiske na onaliteter år 5-9 år 0-4 år Ukraine Tjekkiet Slovakiet Estland Letland Litauen Polen Rumænien Rusland Figur 2. Antal børn fordelt på aldersgrupper med østeuropæiske forældre i Kilde. Statistikbanken FOLK1B. 27 Side 54

55 Landudviklerne v. Urup&Kaiser 2. Diskussion af resultater fra spørgeskemaundersøgelse 2.1. Besvarelsesprocent og repræsentation Undersøgelsen blev sendt til 1542 Østeuropæiske arbejdsimmigranter i Ringkøbing-Skjern Kommune mellem 18 og 64 år. Antallet af besvarelse var 312, hvilker svarer til 20% besvarelser. Selvom svarprocenten er i den lave ende er antallet af besvarelser højt nok til at kunne pege på tendenser. Der er imidlertid karakteristika i respondenternes profil, som peger på at undersøgelsen ikke er repræsentativ, således at der kan konkluderes på at tendenserne er gældende for alle østeuropæiske arbejdsimmigranter. Respondenternes profil vedrører køn, parforhold og uddannelsesniveau. 3.3 Køn og parforhold Undersøgelser fra f.eks. Varde kommune viser at østeuropæiske arbejdsimmigranter ofte kommer alene eller i kollega sjak, og at de først efter en periode beslutter sig til at blive i Danmark mere permanent. Først når denne beslutning er truffet flytter partner og evt. andre familiemedlemmer med. Undersøgelsen viser, at 263 ud af de 312 respondenter er i et parforhold. Desuden viser undersøgelsen, at 237 respondenter har en partner i Danmark. Dette resultat peger i retningen af at en overvejende andel respondenterne har boet i Danmark en længere periode. Af besvarelserne fremgår det ligeledes, at fordelingen på køn mellem respondenter er tæt på 50% mænd og 50% kvinder. Sammenholdt med antallet af arbejdsimmigranter fordelt på køn er det relativt flere kvindelige respondenter end der er mænd, idet at andelen af kvinder fra Østeuropa mellem 20 eg 64 år er 42% 3. Det må betragtes som sandsynligt, at respondenterne repræsenterer den gruppe af østeuropæiske arbejdsimmigranter, som har stiftet familie, og at en del besvarelser kan være fra respondenter i parhold med hinanden. Figur 3 viser Østeuropæiske arbejdsimmigranter mellem 20 og 64 år fordelt på køn og oprindelsesland. 3 I spørgeskemaundersøgelser indgår også de 18 og 19 årige tallene er derfor kun tilnærmelsesvis sammenlignelige. 28 Side 55

56 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Figur 3. Antal østeuropæiske arbejdsimmigranter mellem 18 og 69 år i 2017 fordelt på køn. Kilde. Statistikbanken FOLK1B 3.2. Uddannelsesniveau Af besvarelserne fremgår det, at størstedelen af respondenterne har gennemført enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en mellemlang/ lang videregående uddannelse. Der er samtidig en del af de kvalitative besvarelser, som peger på, at respondenterne er overkvalificeret til de job, de varetager. Et sådant resultat understøtter resultater fra andre undersøgelse i Danmark. Disse når frem til at østeuropæiske arbejdsimmigranter i en periode er ansat i job de er overkvalificeret til. Der er to forklaringer på dette. Den ene er at arbejdsimmigranter bruger efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft i landbrug og industri til at komme ind på dette danske jobmarked og derigennem tilegne sig sprog og oparbejde en økonomi til at bosætte sig i egen bolig. Målet er at kunne søge beskæftigelse på et niveau, som svarer til deres uddannelseskompetencer inden for deres fagområde. En anden forklaring er at deres uddannelse ikke umiddelbart anerkendes i en dansk sammenhæng og der derfor er krav om supplerende uddannelse/kurser, arbejdsimmigranterne får dermed ikke mulighed for at anvende deres uddannelsesmæssige kompetencer. Ses der på statistikken for uddannelsesniveau for arbejdsimmigranter mere generelt i Ringkøbing-Skjern Kommune viser denne, at af de i alt 3710 arbejdsimmigranter mellem 15 og 69 år bosat i kommunen er der 2046 arbejdsimmigranter, hvorom der ikke findes oplysninger om deres uddannelse (Statistikbanken, HFUDD10, 2016), der er omkring 9 % arbejdsimmigranter, som har en mellemlang eller lang uddannelse, og omkring 16% som har en erhvervsfaglig uddannelse. Når langt størstedelen af respondenterne har en erhvervsfaglig, en mellemlang eller en lang uddannelse kan dette både være fordi at respondentgruppen repræsenterer en stor andel af arbejdsimmigranterne inden for disse grupper i statistikken og fordi respondenterne repræsenterer gruppen af ikke-kendte uddannelsesbaggrunde. 29 Side 56

57 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag til Pia Heikes notat. Folketal den 1. i kvartalet efter område, tid, oprindelsesland og alder (Statistikbanken FOLK1C) Enhed: antal Ringkø -bing- Skjern K år år år år år år år år år Albanien Belgien Bosnien Hercegovina Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Grækenland Hviderusland Irland Island Italien Jugoslavien Jugoslavien, Forbundsrepublikken Kosovo Kroatien Letland Litauen Luxembourg Makedonien Moldova Monaco Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Rusland Side 57

58 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Schweiz Serbien og Montenegro Slovakiet Slovenien Sovjetunionen Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tjekkoslovaki et Tyrkiet Tyskland Ukraine Ungarn Østrig Algeriet Benin Botswana Burkina Faso Burundi Cameroun Congo, Demokratiske Republik Congo, Republikken Djibouti Egypten Eritrea Gambia Ghana Liberia Marokko Nigeria Rwanda Somalia Sudan Sydafrika Tanzania Tunesien Uganda Side 58

59 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Zambia Canada USA Argentina Bolivia Brasilien Chile Colombia Dominikanske Republik Ecuador El Salvador Guyana Haiti Mexico Paraguay Peru Surinam Venezuela Afghanistan Armenien Aserbajdsjan Bangladesh Filippinerne Indien Indonesien Irak Iran Israel Japan Jordan Kasakhstan Kina Kirgisistan Kuwait Libanon Malaysia Myanmar Nepal Pakistan Saudi-Arabien Sri Lanka Side 59

60 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Sydkorea Syrien Taiwan Thailand Vietnam Yemen Australien New Zealand Side 60

61 Landudviklerne v. Urup&Kaiser Bilag 7: Flyer til uddannelsesmesser Flyer for uddannelsesmesse den 10. juni et tilsvarende arrangement blev afholdt den 22. maj. Messerne er direkte et udspring af projektet. 34 Side 61

62

63 Pixi-udgave af undersøgelse omkring det potentiale østeuropæere tilfører Ringkøbing- Skjern Kommune. Tanken med denne pixiudgave af rapporten er man på en hurtig måde får sig et overblik over undersøgelsen. Er der behov for baggrundsviden eller kildemateriale, kan dette findes i rapporten. Der er i Ringkøbing-Skjern Kommune bosat mere end 1500 østeuropæere i alderen år. Mange af disse er bosat i landdistrikterne. Udfordringen er at få disse personer integreret, således at vi bliver bevidste om, hvilken stor ressource de bidrager med. I Ringkøbing-Skjern kommune har vi brug for den arbejdskraft de kommer med, men vi har også brug for at følge dem lidt tættere, så vi forstår hvorfor en gruppe ret hurtigt kommer på kontanthjælp. I Ringkøbing-Skjern Kommune mangles arbejdskraft til at besætte ca jobs. 160 østeuropæere er ledige på kontanthjælp et år efter ankomsten til kommunen. Det er et faktum at de østeuropæere der er bosat i landdistrikterne i meget høj grad modsvarer den affolkning der netop sker her. 10% Udvikling fra 2010 til % 0% -5% -10% -15% -20% udvikling fra 2010 til 2016 Nogle af sognene giver et lidt fordrejet billede som følge af, at der er sket ændring i sognenes afgrænsning/indberetning til Danmarks statistik. Side 63

64 Der er lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt de, på undersøgelsestidspunktet, 1551 østeuropæere der bor i Ringkøbing-Skjern Kommune. Svarprocenten på undersøgelsen var på 20% Fordelingen af østeuropæerne i aldersgruppen er således: Rumænien: 580 Polen: 397 Ukraine: 279 Litauen: 135 Letland: 102 Rusland: 23 Estland: 12 Slovakiet: 12 Tjekkiet: 11 82% af disse er i alderen år og 59% af disse er mænd og 41% er kvinder Ud over lukkede spørgsmål, var der også åbne spørgsmål, hvor vi spurgte om hvilke tilbud, de savner i Danmark. Her var svarene naturligvis varierende, men ses nedenfor i prioriteret rækkefølge SPROG o Mulighed for sprogundervisning selvom man har boet her i en del år o Flere sprogcentre i kommunen. Svært med offentlig transport o Tilbud om gratis sprogundervisning ud over de første 3 år o Sprogundervisning i weekender Flere integrationsmuligheder og arrangementer sammen med danskere Hjælp til at finde job som højtuddannet Hjælp til at finde praktikplads Steder hvor man kan møde danske venner Konklusioner på spørgeskemaundersøgelsen: Vi har en gruppe som gerne vil bosætte sig permanent. Gruppen vil gerne integreres Mange af de østeuropæere, der bor her, er veluddannede Mange er i et parforhold Sproget er en stor udfordring Vi har et stort potentiale for bosætning i Ringkøbing-Skjern kommune Konference. Der blev den 27. marts 2017 afholdt konference i auditoriet på Innovest, Skjern. Der blev inviteret bredt til konferencen, og der deltog ca. 50 personer. Der var en god drøftelse af emnet, og de sogneforeninger, der har arbejdet med emnet, fremførte deres erfaringer Konferencen mundede ud i nogle punkter som ses nedenfor. Side 64

65 Opsamling på konference om østeuropæere i RKSK. Fakta Kommunen har en gruppe fra Østeuropa, som gerne vil bosætte sig permanent. Gruppen vil gerne integreres. Mange af de bosatte østeuropæere, der bor her, er veluddannede. Mange er i et parforhold. Sproget er en udfordring. Vi har et stort potentiale for bosætning!!!! Der er i projektet lavet materiale til kommunens sogneborgerforeninger. Dette omtales som værktøjskassen. Materialet består af: En pixi-udgave af rapporten. En PowerPoint-præsentation, ledsaget af noter, der kan anvendes til møder i landdistrikterne. Præsentationen beskriver diverse initiativer der er lavet andre steder i Ringkøbing-Skjern kommune men også andre steder i landet herunder model for huskøb. En PowerPoint præsentation, ledsaget af noter, med forslag til debatpunkter, som også kan anvendes til møder i landdistrikterne. Velkomstfolder der er let at tilrette det enkelte sogn. Velkomstfolderen er oversat til engelsk. Side 65

66

67 Yderligere materiale kan findes på Debatoplæg med punkter til drøftelse Bliver der taget hånd om vores østeuropæere? Eller kan vi gøre mere? Side 67

68 Yderligere materiale kan findes på Er vi klar til at tage imod østeuropæere som ligeværdige borgere? Østeuropæere omtales oftest negativt i pressen. De er kendt for at forårsage social dumping i byggebranchen og bryde ind i vores huse!!!! Men virkeligheden er at: De kommer med et kæmpe potentiale i form af arbejdskraft og tilflytning!!!! Hør f.eks. om Tanja Golorko fra Ukraine Tanja Side 68

69 Yderligere materiale kan findes på Debatpunkter til drøftelse Hvor er ansvaret placeret for at østeuropæiske tilflyttere inviteres ind i fællesskabet? Idrætsforeninger og institutioner.. Virksomheder.. Sogneborgerforeningen.. Måske skal der sammensættes en ny gruppe til at byde disse tilflyttere velkommen. Det er især foreningslivet, børnehaver og skoler, som har brug for tilflyttere. Det er måske i dette miljø ildsjælene skal findes. Side 69

70 Yderligere materiale kan findes på Debatpunkter til drøftelse Oprettelser af mentorordninger i: Skole-sammenhæng mellem erfarne østeuropæere og nye tilflyttere Fritids-sammenhæng mellem velintegrerede tilflyttere i foreningslivet og nye tilflyttere. Hvad kan vi gøre hos os for at nedbryde sprog og kulturbarriererne Sprogundervisning og samvær. Den lokale købmand kan lave en hylde med østeuropæiske varer og fælles arangementer Model, hvor østeuropæere selv kan blive husejere uden stor opsparing. Side 70

71

72 Yderligere materiale kan findes på Kender vi vores udenlandske tilflyttere godt nok? - og kan vi gøre mere for at få flere til bosætte sig i området med familie til gavn for Erhvervsliv - Fritidsforeninger - Skoler og daginstitutioner - Tomme huse Undersøgelse i kommunen viser at: Vi har en gruppe østeuropæere, som vil bosætte sig permanent. Vi har en gruppe, som vil integreres. Mange af de bosatte østeuropæere, er veluddannede. Mange er i parforhold. Sproget er en udfordring. Vi har et stort potentiale for bosætning. Vores tilflyttere fra Østeuropa er blevet spurgt om, hvordan de har det hos os og de er glade. Føler du dig velkommen i Danmark? =ja, =nej 92% 8% Side 72

73 Yderligere materiale kan findes på I dag ser vi ikke mange østeuropæere engagere sig i vores lokalsamfund, idrætsforeninger og andre sociale arrangementer Hvordan kan det være? Hvad kan vi gøre for at få en bedre integration hos os? Østeuropæere i kommunen siger selv at følgende tiltag kan øge integrationen i lokalområdet. SPROG! Mulighed for sprogundervisning, selvom man har boet her i en del år. Flere sprogcentre i kommunen. Svært med offentlig transport. Tilbud om gratis sprogundervisning. Sprogundervisning i weekender. Flere integrationsmuligheder og arrangementer sammen med danskere. Hjælp til at finde job som højtuddannet. Hjælp til at finde praktikplads. Steder, hvor man kan møde danske venner. Side 73

74 Yderligere materiale kan findes på Eksempler fra sogne i kommunen Holmsland og Ådum Sogne Holmsland Sogn - kontaktperson Dorthe Krogsgaard mob asgerkrogsgaard@mail.dk Sogneforeningens bosætningsudvalg har taget initiativ til projektet Velkommen her, hvor man gennem samvær og sprogundervisning forsøger at integrere østeuropæerne. Arbejdsgiverne og gamle østeuropæerne sikrer at alle kontaktes. Opstart med rundvisning og aktiviteter i Holmsland Idræts- og Kulturcenter. Besøg hos Brugsen, Kirken, Røjklit Havn m.m. Derefter danskundervisning på Holmsland Skole. Velkommen her er iværksat af frivillige kræfter. Egenbetalingen er 300 kr. (i nogle tilfælde har arbejdsgiveren betalt). Der er søgt midler/penge fra Ringkøbing Skjern Kommune. Side 74

75 Yderligere materiale kan findes på Eksempler fra andre steder i kommunen Holmsland og Ådum Sogne Ådum Sogn Kontaktperson Lene Bjørslev. Lene vil gerne vejlede med gode råd og kan kontaktes på telefon I Ådum har man reserveret hallen til mænd fra Rumænien, som spiller fodbold og mænd fra Litauen, som spiller basket. Søstrene Lene og Jytte Bjørslev, har selv taget initiativ til en sprogcafé, der hedder Tale-dansk café. De synes, der mangles tilbud og at de udenlandske tilflyttere ikke er gode til dansk. Ud over sprogundervisningen er det et sted, hvor kvinder mødes og lærer flere at kende. De er 12 frivillige om at drive sprogcaféen med ca. 10 udenlandske kvinder pr. gang. Side 75

76 Yderligere materiale kan findes på Eksempler fra Fårvang i Silkeborg Kommune Fårvang Sogn kontaktperson Ionut Harton, I Horn-Fårvang Idrætsforening har traditioner for at engagere sine medlemmer og trække nye frivillige ind i arbejdet. Som tilflytter - og det er uanset, om man er dansker eller er udlænding - skal man opleve, at her er der brug for dem. Foreningen er bevidst om at fodbold er et godt sted at starte, for det forstår de fleste. Foreningen arbejder aktivt på at involvere nye tilflyttere, som frivillige dommere ved stævner og alt muligt andet. Side 76

77 Yderligere materiale kan findes på Eksempler fra Fårvang i Silkeborg Kommune Sprogcenter Midt Kontaktperson Afdelingsleder Hanne Haahr Jensen, Sprogcenter Midt har oprettet en midlertidig afdeling lokalt på Fårvang Skole. Sprogskolen havde en forhåndstilkendegivelse fra omkring 50 personer om, at de var interesseret i at få sprogundervisning. Alle er østeuropæere. Mange fra fodboldklubben klubben samarbejder med det lokale Projekt Nærmiljø Fårvang om at få sprogundervisningen flyttet til Fårvang. Side 77

78 Yderligere materiale kan findes på Bosætningsstrategi i Frederikshavn Kommune I Frederikshavn Kommunes bosætningsstrategi arbejder man for at fastholde den udenlandske arbejdskraft. Derfor har Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord starten følgende: Nyt netværk for virksomheder - hjælper hinanden med ægtefællejob og sprogundervisning. VUC&hf samarbejder om sprogundervisning på arbejdspladsen. VUC&HF koordinere og afvikler undervisningen. Sprogundervisning på arbejdspladsen er gratis. For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Almina Nikontovic, bosætningskonsulent Frederikshavn Kommune, telefon Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør Erhvervshus Nord, telefon Tommy Sylvest, afdelingsleder VUC&hf Nordjylland, telefon Side 78

79 Yderligere materiale kan findes på Eksempel fra Vestervig Opkøb og videresalg af huse Modellen er beskrevet her: Kontakt: Bjarne Nielsen, eller Otto Lægaard Vestervig har haft succes med at istandsætte og videresælge usælgelige huse gennem Vestervig Byfornyelse ApS. Borgerne investerede 5000 kr. pr. person Med en kapital på har selskabet budt på huse, som de efterfølgende har solgt videre eller revet ned. Side 79

80 Yderligere materiale kan findes på Erfaringer fra konferencen om østeuropæere i Ringkøbing-Skjern Kommune afholdt d. 27. marts 2017 Hvem skal engagere sig i at arbejde med integration af udenlandske tilflyttere hos os? Det er især i vores idrætsforeninger og institutioner som børnehaver og skoler, vi har brug for at tilflyttere engagerer sig i fællesskabet. Sogneborgerforeninger har ofte nok at gøre med deres egne opgaver. Områdets virksomheder kan også engagere sig i arbejdet. Børn af østeuropæiske forældre begynder at fylde mere i daginstitutioner og skoler - behov for netværk mellem lærer, pædagoger og forældre Side 80

81

82 Vi byder dig og din familie hjertelig velkommen til Borris (Alt med blå kursiv skrift skal erstattes af jeres egne oplysninger) Ringkøbing-Skjern Kommune er fyldt med aktive landsbyer midt i landlige og fredelige omgivelser. Vi håber, at vi med denne folder kan få dig og din familie med i vores aktive fællesskab. Folderen skal give et indblik i dit lokalområde Borris Sogn Vi har et godt foreningsliv med mange foreninger og mange forskellige tilbud, som du kan være en del af, hvis du har lyst. På hjemmesiden kan du læse meget mere om området og foreningerne. Vi håber, du kommer til at føle dig velkommen og vil befinde dig godt i Borris Velkommen! Venlig hilsen Beboerne, daginstitutioner og foreninger i Borris Sogn Side 82

83 Området I dit lokalområde sker der mange ting og der er mange seværdigheder og naturoplevelser, som du kan udforske med venner og familie. Vi bor i landlige omgivelser, og de fleste af os kan godt lide, at vi kender hinanden og vil gerne være behjælpelige. Sportspladsen/hallen danner rammen om mange fællesarrangementer. For vores børnefamilier er daginstitution og skole et centralt omdrejningspunkt. I Danmark har vi en lang tradition for at bruge vores fritid i foreninger. Det er i foreningerne, vi mødes og dyrker sport eller er sammen om andre interesser lige fra madlavning, læsegrupper og fiskeri. I denne folder kan du se, hvilke foreninger du har mulighed for at være med i. Du kan selvfølgelig spørge velkomstgruppen, om hvad der foregår i de forskellige foreninger. Der bliver brugt mange fritidstimer på at arbejde gratis for at få alle disse aktiviteter til at foregå og der er også brug for dit frivillige engagement. Det er i disse foreninger, vi mødes med venner og knytter nye fællesskaber. Derfor er der også mange sociale arrangementer, som handler om samvær. Det kan f. eks være den årlige sportsfest, som nærmere er en byfest, hvor alle er velkomne også dem, som ikke dyrker sport. I nogle landsbyer afholdes en årlig fest med en revy eller dilettantforestilling. Her øves en forestilling i en periode. Du kan være med i revyen eller dilettantforestillingen, hvis du kan lide teater, skuespil og sang. Opførelsen af revy eller dilettantforestillingen er med spisning og fest. Side 83

84 Børnene kan passes i daginstitutionen Børnehuset. Kontaktoplysninger og mere information kan findes på hjemmesiden: Skolebørn kan benytte Borris Kommuneskole Kontaktoplysninger og mere information kan findes på hjemmesiden: Har du eller dine børn lyst til at deltage i en sportsaktivitet, har vi mange forskellige tilbud. Kontakt gerne idrætsforeningen og spørg om tilbud: Foreningernes navn og kontaktoplysninger. Borris Gymnastik og ungdomsforeninger Borris Idrætsforening. På Borris.dk kan man læse meget mere om de øvrige tilbud og aktiviteter, som findes her hos os i Borris. Side 84

85 Tilbagevendende begivenheder som er åbne for alle Der er en lang række aktiviteter ud over sportsfesten, som er tilbagevendende festligheder, hvor alle mødes og hygger sig sammen. Til disse arrangementer håber vi også at se dig og din familie. Herunder følger de mest almindelige anledninger i Vestjylland til at invitere til fest. Men der er mange andre festlige arrangementer, hvor man som lokal borger er hjertelig velkommen - også selvom man ikke kender nogen endnu. Fastelavn afholdes i februar Fastelavn var i gamle dage en fest, hvor voksne kunne klæde sig ud og feste. Masker og udklædninger slettede for en tid de sociale skel i samfundet. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven. Fra år 1536 og helt frem til slutningen af 1800-tallet, slog man også katten af tønden. Man smed rent faktisk en levende sort kat ned i fastelavnstønden. Man bankede løs på tønden, indtil bunden røg ud. Man gjorde det, fordi man dengang var overbevist om, at sorte katte var forbundet med djævlen og et symbol på ondskab. Når man dengang bogstaveligt talt slog katten af tønden, gjorde man det i et forsøg på at fordrive det onde. I dag er fastelavn børnenes fest. Børnene klæder sig ud og spiser fastelavnsboller og de voksne hygger sig. I dag slår børnene også katten af tønden, men det er for at finde en kattekonge og en kattedronning og tønden er i dag fyldt med slik. Børnene går også fra hus til hus og synger fastelavnssange og håber at blive belønnet med slik eller penge. Fastelavn er en festlighed, som især børn elsker og ser frem til. I Borris afholdes Fasterlavn i hallen. Side 85

86 I marts afholdes gymnastikopvisninger Gymnastik er en vigtig sport i Vestjylland, som mange børn og unge tager del i. Det er en gammel tradition, hvor de voksne også har været engageret som barn. Der er også flere efterskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har gymnastik som et vigtigt fag. Hvert år mødes alle gymnastikhold til opvisninger - lige fra de helt små børn til de dygtige efterskolehold - og viser, hvad de har lært i vinteråret. Sådanne opvisninger tager det meste af en dag, hvor man indleder arrangementet med en indmarch og nationalsangen. I Borris afholdes Gymnastik i hallen 1.maj arbejderbevægelsens internationale kampdag 1. maj blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale kampdag. I Danmark fejres det stadig tidligt om morgenen i mange fagforeninger og i Socialdemokraternes, SF's og Enhedslistens partiforeninger. Om eftermiddagen er der politiske taler i mange større danske byer. 5. juni afholdes arrangementer på Grundlovsdag Arrangementer på Grundlovsdag er en fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni Hvert år fejres dagen med især politiske taler rundt om i landet, da dagen ofte også ses som en fejring af det danske demokrati. På nogle arbejdspladser markeres disse dage. Side 86

87 23. juni afholdes Sankthansaften Sankthans eller midsommer har uden tvivl været den vigtigste af midsommerens fester i Norden med spil, dans og drikke. Tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter både onde og gode. Alle urter og kilder var særligt hellige, og det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften. Til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden, som startede ved sankthans og sluttede på Frue Dag, 2. juli. Side 87

88 På bålet har der siden 1900-tallets begyndelse været placeret en figur, der ligner en heks. Heksene flyver ifølge overleveringen til Bloksbjerg i Harzen sankthansaften og -nat. Nogle mener, at både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere. Der har ganske vist fundet heksebrændinger sted i dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selvom de bønder, der brændte bål på denne aften, troede på hekse. Formålet med bålet var at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af. I dag markeres sankthans ved et bålarrangement med afbrænding af en heksefigur, hvor alle er velkomne. Der er ofte en båltale, som holdes af en fra lokalområdet, og der synges sange som Midsommersangen og Danmark nu blunder den lyse nat. Til arrangementet kan der ofte købes pølser og der kan være et lille bål til børn, hvor de kan lave snobrød. I Borris afholdes arrangementer i anlægget Side 88

89 Høstfest i september I gamle dage markerede høstfesten, at kornet var kommet i hus, og at vinterens forråd dermed var sikret. Det var hårdt arbejde at høste de mange marker med håndkraft, og selvom der blev holdt nogle mindre fester i løbet af høstperioden, så stod den store høstfest, når alt arbejdet var overstået til sidst, som et samlingspunkt, man så frem til. Her kom den gode, hjemmebryggede øl på bordet, og der blev dækket op med solid festmad. Der blev pyntet med neg og blomster og ofte var der musik og dans hele aftenen. Høstfesten i dag er anderledes, da der ikke er så mange mennesker i høstarbejdet mere. Nogle steder slår lokalsamfund sig sammen om en fælles høstfest for stadig at markere, at høsten og sammenhold er en vigtig del af landbruget og lokalsamfundet. Høstfesten er i dag ikke kun en hyldest til arbejdskraften, men lige så meget en markering af sommeren og fællesskab. Høstfesten har bredt sig fra gårdene ude på landet til bysamfund, som ikke er beskæftiget i landbruget. I Borris afholdes arrangementer i hallen Side 89

90 Julemarked/julestue/juletræsfest i november og december I månederne november og december afholdes julemarkeder, julekoncerter og julestuer. Der kan købes hjemmelavet julepynt og andre lokalproducerede varer. Man kan også nyde gløgg og æbleskiver. Gløgg er varm rødvin med spiritus, krydderier, rosiner og mandler. Æbleskiver er en dansk delikatesse hovedsageligt bestående af pandekagedej, der i en æbleskivepande er stegt i kugleform. Æbleskiver nydes lune, normalt med flormelis og syltetøj. I Borris afholdes julemarked flere steder. Seværdigheder og naturoplevelser I dit lokalområde sker der mange ting og der er mange seværdigheder og naturoplevelser, som du kan udforske med venner og familie. Google toolbar og Google translate kan hjælpe dig med at oversætte danske hjemmesider til dit favorit sprog. (Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside) (Ringkøbing-Skjern Museum) Side 90

91 Genbrugsbutikker er billige og populære at handle i Her sælges billigt genbrugstøj og sko til både børn og voksne, tasker, porcelæn, service, køkkenting, duge, linned, bøger og legetøj. Nogle genbrugsbutikker har også plads til at sælge brugte møbler fx senge, kommoder, sofaer, borde, reoler, lamper og malerier. Genbrugsbutikkerne har ofte følgende navne: Blå Kors Genbrugsbutik Røde Kors Genbrugsbutik Danmissions Genbrugsbutik Y s Mens Clubs Genbrugsbutik Red Barnets Genbrugsbutik Kirkens Korshær Folkekirkens nødhjælp genbrugsbutik Når du handler i disse butikker støtter du organisationernes arbejde med fattige og udsatte i verden. Side 91

92 Kommunal service Som borger i Ringkøbing-Skjern Kommune kan man søge meget hjælp på kommunens hjemmeside Her kan man finde mange informationer om blandt andet børnepasning, bosætnings- og arbejdsmuligheder. Der er et afsnit på hjemmesiden, som henvender sig til udenlandske tilflyttere. Du kan vælge at se hjemmesiden på engelsk eller tysk ved at klikke på flaget. Du kan også benytte følgende link eller søge på udlændinge og flyt mod vest. Foruden kommunens sprogundervisning findes følgende hjemmeside, hvor der kan læres dansk. Ringkøbing-Skjern Kommune vil gerne hjælpe med jobmuligheder og der kan søges job på følgende hjemmesider Endnu engang hjertelig velkommen, vi håber at du og din familie bliver glade for at bo her. Side 92