UDVIKLING AF NØRREÅDALEN

Transkript

1 UDVIKLING AF NØRREÅDALEN BILAG 1 til Visions- og idékataloget, som består af bidragene fra enmnegrupperne Gruppen om Natur og friluftsliv Gruppens medlemmer er Dan Grønbæk, Henrik Andersen, Henry Lei Jacobsen, Johannes Lund Rasmussen, Lars Mogensen, Lone Hecksher og Jeppe Bo Nielsen (tovholder). Overordnede hovedområder Tilgængelighed Formidling Turisme Tilgængelighed Tilgængeligheden til specielt åen skal være mulig fra alle landsbyerne langs og tæt ved åen via stier. Disse stier forbinder alle byerne i ådalen. Målet er at kunne gå fra Viborg til Randers ad stisystemet i Nørreådalen, som munder ud ved Fladbro, hvorfra der kan gås videre til Randers ad stien langs Gudenå. Der tages udgangspunkt i allerede eksisterende stier og markveje som forbindes med nye stier, som i videst muligt omfang går langs åen og hvor vådområder gør det for svært at føre stien tæt ved åen etableres stier længere ude i siderne af dalen. Stisystemet vil flere gange krydse åen for at både byerne nord og syd for åen er bundet sammen. Detaljer og eksempler om tilgængelighed Stisystemerne skal prioritere længde og adgang til naturen frem for service og bekvemmelighed. Opsætning af pæle med retningsgivende pile. Ved landsbyerne en ophaler- og opholdsplads med borde, bænke og bålplads. Overordnet skal der etableres kontakt til alle berørte lodsejere. Det forventes, at tilgængeligheden kan etableres med lodsejernes indforståelse, da det kun i meget begrænset omfang vil komme på tværs af deres interesser. Spørgsmålet om evt. ekspropriation er der ikke taget stilling til. Udbedring af naturruterne mellem Torsager og Løvskal med inddragelse af de 4 små broer: Ved Koldbæk, en jernbro. En betonbro med jernplader, af den type, som landmænd bruger. Den ligger mellem Koldbækbroen og Økær BroØkær Bro for enden af Næsset, 1

2 LøvskalSkovriderbro, tættere på Løvskal, ved Næsset. Rundtur ved Tindbæk Hestehave til Kvorning Mølle og tilbage via Ø Bakker, derefter fra Koldbæk til Løvskal på kanten af skovene langs Ådalen. Tur der omfatter både kultur og natur, bl.a. okkerlejerne v. Løvskal, Tindbæk Hestehave med Gravhøje og fundsted af jernalderhjul, langdysse, Ø Bakker m.m. Formidling Information over ture, oplevelser og seværdigheder i Nørreådalen på hjemmesiden med digitalt kort, links, råd og vejledning. Herudover foldere som det kendes fra Naturstyrelsens kort i skovene og kort over Spor i landskabet, Guidede ture med natur- og kulturformidlere, Nørre Friluftscenter se bilag, Kogræsserlaug Turisme Tilgængelighed giver udover herlighedsværdien for beboerne i området turistmæssige muligheder, som vil kunne give indtægter til området. Aktiv ferie bliver mere og mere populært og med tilgængeligheden til naturen, vil der kunne slås på helt unikke naturoplevelser, hvor der fx vil være mulighed for at sejle/vandre/cykle medstrøms ad først Nørreå, derefter Gudenå og Randers Fjord helt til Udbyhøj. Naturligvis også muligheder for kun dele af denne helt store tur og både til fods, cykel og ad vandvejene. Nørreå Friluftscenter. Et samlingssted for friluftsaktiviteterne i Nørreådalen og et tilbud om primitiv overnatning. (se bilag 2 og bilag 3 for yderligere informationer). Erhvervsgruppen Gruppens medlemmer er Villy Mougaard, Poul Justensen, Lone Frandsen og Erland Aarup (tovholder). Lokale fødevarer fra ådalen Nørreådalens resourcer vil på sigt stadig basere sig på opdyrkede arealer og natur af forskellig art. Derfor vil der være god grund til at iværksætte projekter, der kan fremme opbygning af et Nørreådalens fødevarenetværk. Projekterne skal sigte på at tilskynde til en alsidig produktion af fødevarer, traditionelle som specielle skabe mulighed for regelmæssige lokale markeder på udvalgte steder støtte oprettelse af gårdbutikker Interesse og opbakning fra Nørreådalens beboere vil være af afgørende betydning. Der skal samles et kompetent hold med faglig viden der får til opgave at vejlede interesserede lodsejere i Nørreådalen søge midler til de udvalgte projekter at hjælpe de interesserede igang Viborgegnens Erhvervsråd, Landboforeningen, Viborgegnens fødevarenetværk, Viborg Turistbureau m.fl. bør være med i opgaven. 2

3 Oplevelser i Nørreådalen -til fods til hest på cykel i bil i kano -... Forudsætninger: alsidige seværdigheder flotte udsigter fysiske/motionsgivende naturstier mange gode, forskellige overnatningsmuligheder Det er usikkert, hvor stor virkning det vil have på mængden af nye arbejdspladser, men altafgørende drejer det sig om, at der kommer flere, mange flere mennesker til/gennem Nørreådalen. Opbygning af tur-turisme i Nørreådalen kræver først og fremmest indsats fra mange sider i en planlægningsfase. Her vil turistbureauernes medvirken være helt nødvendig som tovholder og samlende funktion. Det kan være initiativtagen til at indkalde/samle arbejdsgrupper der har indsigt og viden i at planlægge for oplevelsesture i Nørreådalen. Aktivt medvirke til at skabe et netværk af overnatningssteder i Nørreådalen. Med udgangspunkt i hvad der allerede findes. Til afslutning kan anføres at en effektiv branding af Nørreådalen vil have afgørende betydning for hvor hurtigt noget kan realiseres. Flere konkrete idéer: Kom og se ådalen blomstre Historisk rejse gennem Nørreå Dalen Pilgrimsrejse gennem ådalen. Beskrivelse af ådalens kirker slotte og andre seværdigheder og deres historie. Beskrivelse af ådalens landsbyer På hesteryg gennem Nørreådalen. Samarbejde omkring at bevare ådalens dyreliv. Råd til landmanden og jægerne om vildtpleje Græsningslav Broer over åen findes og istandsættes. Kulinarisk oplevelse med ådalens produkter fra natur og producent. Udkigstårne etableres i området. Energi bevidste landsbysamfund.(samarbejde) Håndværkersamarbejde Samarbejdende netværksbutikker. Dyrkning af specialafgrøder 3

4 Gruppen om Bosætning, infrastruktur og samarbejde mellem landsbyerne Gruppens medlemmer er Anders Fjeldsted, Marianne Thorsted, Claus Bo Andreasen og Poul Larsen (tovholder). Bosætning Branding af Nørreådalen Vi vil tiltrække nye beboere til Nørreådalen, som ønsker natur og fællesskab. Det vil vi gøre ved at fortælle om det gode liv i Nørreådalen Brochure om at bo i Nørreådalen Vi vil udarbejde fælles brochure og hjemmeside om Nørreådalen, som sætter fokus på alle de gode ting ved at bo her. Brochuren uddeles i flere eksemplarer til alle som bor i Nørreådalen, og de skal være ådalens ambassadører. Kort over Nørreådalen Der skal laves et kort over Nørreådalen, som viser hvor man kan købe kunst, håndværksprodukter, lokale fødevarer og byggegrunde. Kortet skal kunne findes på turistkontorer, på internettet og relevante parkeringspladser m.fl. Stand på boligmesser Vi vil lave en stand for Nørreådalen, som vi vil deltage med på boligmesser og lignende. På standen vil vi uddele brochurer og fortælle om mulighederne for at købe hus eller byggegrund. Når vi sælger ådalen, vil vi udnytte nærheden til det østjyske vækstbælte Blå flag i Nørreådalen Hvorfor er det kun strande, som kan være miljørigtige? Vi vil arbejde for at området bliver bæredygtigt i forhold til miljø, natur, energi og levevilkår. Og vi vil have et blåt flag, som symboliserer det. Modtagelse af tilflyttere Vi vil lave et program, som gør at vi bliver bedre til at modtage tilflyttere og inddrage dem i foreningsarbejdet. Deltagelse i foreningsarbejdet skal være et must. Infrastruktur Pulje til istandsættelse af karaktergivende bygninger Vi foreslår at der etableres en pulje som kan søges til at istandsætte karaktergivende bygninger på landet og i landsbyer. Det kan fx være et tidligere mejeri eller missionshus, som fx skal anvendes til lejligheder, bofællesskaber eller kontorfællesskaber. 4

5 Pulje til vedligeholdelse af midlertidigt usælgelige bygninger Vi foreslår at der etableres en pulje, som kan støtte vedligeholdelse af bygninger i landsbyerne, som ikke umiddelbart kan sælges. Puljen skal forhindre at bygningerne forfalder. Pendlerside for Nørreådalen Vi foreslår at der etableres en pendlerside på internettet, som henvender sig til beboere i Nørreådalen. Siden skal skabe mulighed for samkørsel mellem beboere i de forskellige landsbyer. Kortlægning af indre transport Vi vil foreslå at der laves en undersøgelse af den indre transport i Nørreådalen. Hvad er det samlede transportbehov i forhold til kørsel til arbejde, skole, sport, fritidsaktiviteter, indkøb osv.? Undersøgelsen skal give basis for en mere serviceorienteret (og rentabel) telebusordning. Flere og bedre ophalerpladser Vi foreslår at der etableres bedre ophalerpladser til søsætning og ophaling af kanoer. Veje skal følge vandstandsstigninger Vi vil stille forslag om at det offentlige afsætter midler til at hæve veje m.m., således at de er farbare, når vandet i Nørreåen stiger. Plads til tiltrækkende bedstemødre Nogle unge flytter når de selv får børn - tilbage til landsbyen for at være tæt deres forældre. Det giver nemlig mulighed for at få børnene passet uden for institutionernes åbningstid, og gør livet meget nemmere. I indretningen af landsbyerne skal det overvejes at indrette bygninger, hvor børnepassere kan mødes. Plads til heste og dyreglade familier Mange familier oplever at deres børn begynder at interessere sig for heste. Det koster kassen at have hest, hvis den skal opstaldes på en rideskole. I landsbyerne er der ofte nedlagte landbrug, hvor man kunne lave en form for fællesstald, som kunne tiltrække familier med hesteinteresse. Fællesstalden kunne kombineres med ridebane og agilitybane til hundetræning. Samarbejde mellem landsbyer Arbejdsdeling mellem landsbyerne Der er mange forsamlingshuse, sportspladser og missionshuse, som ikke bliver brugt særligt meget. Vi foreslår, at der nedsættes en gruppe med repræsentanter fra landsbyerne, som registrerer hvilke faciliteter, der er i de enkelte landsbyer - deres kvalitet og opbakningen til dem. Gruppen udarbejder så et forslag til hvilke faciliteter, der skal satses på i de enkelte landsbyer. Det kunne indebære at en landsby får ansvar for hele områdets forsamlingshus, en anden landsby får ansvar for områdets sportsplads, mens en tredje landsby står for en ungdomsklub osv. 5

6 Pimp din landsby Vi vil medvirke til at forskønne landsbyerne i Nørreådalen. Vi foreslår at hver landsby holder arrangementer, hvor en arkitekt med indsigt i landsbykultur giver udvalgte (frivillige) husejere kritik og ideer til forskønnelse af deres ejendomme. Kritikken skal inspirere alle i landsbyerne til at forbedre deres ejendomme. Koordinering af arrangementer Vi vil holde et årligt møde mellem foreninger i landsbyerne i Nørreådalen, hvor vi koordinerer kulturaktiviteter. Vi annoncerer hver især arrangementer i vores beboerblade/hjemmesider under overskriften Det sker i Nørreådalen. Fælles arrangementer Vi vil lave en idepulje til arrangementer, som vi holder i samarbejde mellem landsbyerne. Vi vil arbejde for at holde større arrangementer, som gør det spændende at besøge eller bo i Nørreådalen. Det kan være maraton, koncerter, kulturbegivenheder, kajaksejlads. Hver landsby skal holde eller medvirke ved afholdelse af ét spændende arrangement hvert år. Gruppen om Grøn energi og naturpleje i Nørreådalen Gruppens medlemmer er Lisbeth Nielsen, Stig Jensen, Lars Jensen og Bendt Jensen (tovholder). Gruppens forslag vil i en vis udstrækning imødegå de bekymringer for området, der er beskrevet i udpegningsgrundlag for Habitatområde 30 omfattende Nørre Ådale og en række andre lokaliteter: En meget stor del af Nørre-ådalen består af drænede enge og moser, eller store sammenhængende arealer med høj sødgræssump, pilesumpe samt en del skovbevoksede tørvemoser, men også en del veludviklede væld og rigkær med sjældne planter, herunder gul stenbræk og blank seglmos. Men opdyrkning og afgræsning er ophørt i stor udstrækning og arter og naturtyper, som skal beskyttes, er truet. Et af de store problemer ved pleje af Nørreådalen er de mange små jordlodder. Derfor vil det være lettere at drive og pleje arealerne rationelt, hvis der skaffes midler til jordfordeling. Det kan være at jagtinteresserede ikke vil af med deres jord eller andre kan have deres grunde til ikke at komme af med arealerne, men man kan forsøge at samle større områder i det omfang, det er muligt. Hvis en naturfond ville skyde penge i arealerne ville det måske være lettere at finde frem til en fælles naturpleje med biomassehøst og afgræsning. 6

7 Fig. 1. Oversigt over næringsstof- og energistrøm ved biomassehøst. Der forventes bedre miljø og bedre kår for den naturlige flora ved at fjerne næringsstoffer. Grøn energi, miljø og biogas Afhøstning af engbiomasse kan flytte næringsstoffer fra de vandløbsnære arealer til omdriftsarealer i økologisk jordbrug, se fig. 1 Afhøstning af engbiomasse kan benyttes til våd bioforgasning afprøves nu Afhøstning af engbiomasse kan også benyttes til tør bioforgasning kunne afprøves ved NÅ- benyttes på 100 anlæg i Tyskland kunne være relevant at afprøve på engbiomasse i Danmark, og udformningen er som garageanlæg, der måske lettere indpasses i landskabet Vigtigt at leverandørgruppe etableres til styring af biomassehøst Ved afhøstning af engbiomasse hentes samtidig høje mængder næringsstoffer fra engen, se fig. 2, og det giver grundlag for at flere arter på sigt kan trives i ådalen På arealer med potentiale for flere eng plantearter, kan de evt. hjælpes på vej ved at føre enghø med frø af de ønskede arter fra ét areal til et andet i Nørreådalen, således at der bliver flere blomstrende enge igen. Det forventes at nogle arealer kontinuert tilføres større mængder næringsstoffer, således at der kontinuert kan høstes biomasse, medens andre arealer forventes at gå ned i næringsstofniveau og give basis for højere naturkvalitet Grøn energi ved biomassehøst kombineret med græsningspleje Høst af biomasse kan fint kombineres med afgræsning. Ved afgræsning fjernes ikke så høje mængder næringsstoffer, se fig. 2, men afgræsning har andre fordele, og med afgræsning kan der plejes arealer, hvor maskinel høst er uhensigtsmæssig. Ådalsskrænterne mangler f.eks. græssende dyr. Afgræsningen kan være en kombination af: Fælles græsningsdrift koordineret af lodsejergruppen, der koordinerer biomassehøst Græsning udført af større professionelle kvægholdere Græsning udført af fritidslandmænd der får udleveret lånekvæg og beholder kalve (eks. Fyn) Græsning udført af en gruppe af borgere i et græsningslaug Afgræsning med gamle husdyrracer kunne være spændende. Der er dog ikke så mange i øjeblikket men man kan bidrage til opformering af en bestand. Der arbejdes lige nu med emnet i Økologisk Landsforening. Der er ønske om at gamle kvægracer skal opvokse på naturarealer, og bevare deres egenskaber for at ernære sig på mere grov vegetation. Ved at kombinere afgræsning med biomassehøst kan de græssende dyr midt sommer få rene (mindre parasitbelastede) græsningsarealer Muligt med brugerdreven naturbeskyttelse ved at beboere køber lokalt oksekød fra arealerne 7

8 Muligt med brugerdreven naturbeskyttelse hvis kødet sælges som naturkød og ikke som bulkvare Der kan søges om tilskud til hegning og forberedelse til afgræsning. Slæt Afgræsning N <10 P 5-15 <5 K <5 Fig. 2. Niveauer af N, P og K fraført i kg per ha ved drift på ekstensive arealer uden gødskning. Grøn energi og naturpleje udvikling og afprøvning af nye og fleksible tilskudsregler Reglerne for pleje af græs- og naturarealer er meget vanskelige at arbejde med og kan gøre det vanskeligt at udføre lokalt tilpasset naturpleje. F.eks. er det naturmæssigt fordelagtigt med lysåbne arealer, men for at få tilskud må arealerne ikke slås 1. maj til 20. juni (nyeste regler), og andre arealer må først slås efter Sct. Hans. Nogle af arealerne ved Nørreåen bliver imidlertid temmelig våde omkring første juli, og det kan være vanskeligt at få en tørvejrsperiode til afslåning, inden det bliver for vådt. Tilsvarende er der udfordringer med hensyn til regler for afgræsning, dvs. krav om kort og lav vegetation ved udgangen af august eller en bestemt dyretæthed. Derfor vil det være fordelagtigt at kunne eksperimentere med slæt datoer m.v. uden at landmanden skal miste sit tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Foderproduktion i kombination med grøn energi og naturpleje Ud over at høste biomasse til biogas, kan der høstes hø/wrap til foder, og det kan være med til at få økonomien til at hænge sammen for leverandørforeningen. Der kan sælges foder til kvæg og heste, når det lykkes at høste foder af høj kvalitet (bedre pris). Hvor det er urterige enge, kan man forestille sig at høet vil være eftertragtet til kvægbrugere, der producere høoste med særlige smagskvaliteter, eller kvægbrugere der producerer is o.l. Grøn energi og naturpleje med særlige hensyn til jagtbart og ikke jagtbart vildt Biomassehøst kan kombineres med hensyn til jagtbart vildt og andre dyr, herunder engfugle, ved at etablere særligt attraktive forhold for udvalgte organismer og tage specielle hensyn ved høst af biomasse. Det kan f.eks. være at undlade slåning i delområder. På dette område er der projektmidler til at komme i gang. 8

9 Grøn energi og naturpleje bidrag til turen i naturen, vedligeholdelse af veje og orientering om særlige naturkvaliteter, m.v. Behovet for bedre tilgængelighed til engene ved biomassehøst og transport af græsningsdyr kan bidrage til vedligehold af stier og småveje til gavn for både lokale og turister. På udvalgte lokaliteter kan der opsættes standere med QR-koder til mobil info om området, evt. med kode på en natur-miniskulptur. Grøn energi til husstande i ådalen Beboerne ved Nørreådalen kan få mere vedvarende energi grøn energi ved at få varme baseret på biogas, men man kan også gå sammen om at finde løsninger med fælles jordvarme i området. Eller man kan generelt arrangere fælles møder for at afklare bedste lokale løsninger for grøn energi Isolerings strategier og fælles konsulentbistand, evt. med tupperware selskaber som model, er en metode de benytter i Skive og som evt. også kan bruges i Nørreådalen. Det kan måske ende op i fælles indkøb af solcelleanlæg, solfangere, jordvarmeslanger, træpiller, hulmursgulv- loft og facadeisolering etc. Der kommer ofte nyt på markedet, tilskudsmuligheder m. m. Energitjenestens medarbejdere vil gerne være behjælpelige har talt med Carsten Sohl Både muligheden for pileproduktion og vindmøller i dele af ådalen er blevet vendt, men det har ikke været populært uanset hvor i ådalen. Vi har listet nogle muligheder. De kan kun ske, hvis der er folk, der har lyst til at gå ind i det, og hvis aktiviteterne kan hænge sammen økonomisk. Biomassehøst vurderes at kunne hænge økonomisk sammen, hvis det kan høstes og leveres til biogasanlæg for 52 ører per kg ts, og i 2011 var niveauet på ører. Kød produceret på arealerne skal sælges med den gode historie om naturpleje for at få en merpris. Gruppen om Formidling Gruppens medlemmer er Karina Amdi Sørensen, Hans Skytte, Jens Søndergaard, Bodil Lykke Nielsen og Britta Rasmussen (tovholder) 9

10 Behov og formål Både beboere i Nørreådalen og tilrejsende skal på en let tilgængelig måde have adgang til relevante informationer om kulturarv, aktiviteter, borgerplaner og dette projektarbejde, og formidlingen ønskes tilgængeligt via et skriftligt materiale efter afslutning af projektarbejdet og med it-adgang via de forskellige tilgængelige medier i opdaterede/ajourførte udgaver. Aktiviteter Der bliver et stort skrive- og redigeringsarbejde, der ønsket formidlet via Nørreådalen.dk. Formidlingsgruppen tager initiativ til en skrivegruppe, hvor Formidlingsgruppen finder en koordinator og samler en gruppe, gerne suppleret med hjælpere udefra med viden og interesse for området. Dette for at ajourføre perlerne og hjælpe med udfærdigelse af artikler og indlæg, til brug for hjemmesideartiklerne, så der efter dette projekts afslutning er nogen, der har et tilhørsforhold/ejerskab til det fortsatte arbejde. Målgruppen (alder og køn) Meget bred målgruppe, dog gerne målrettet mod lokale/kommende beboere og sekundært mod turister. Nørreådalen strækker sig et stykke op i bakkerne, hvorfor man ikke ønsker fast afgrænsning, da der er mange interessenter, der gerne vil holdes orienteret. F.eks. ønsker Ørum- Vejrum-Viskum Menighedsråd orientering, såfremt der sker tiltag tæt ved kirkediget i Viskum. Strategi Idé- og handlekatalog udarbejdes af projektkoordinator til afslutningen af projektarbejdet og det foreslås, at de skal kunne downloades fra hjemmesiden. Ajourføring af hjemmesiden ønskes fortsat efter projektforløbets afslutning, da særligt aktivitetskalenderen er et af hovedformålene. Information om Nørreådalen vil være tilgængelig fra hjemmesiden og via infoskiltning med QRkoder (quick respons = hurtigt link til nettet), hvor det er muligt at læse information ved hjælp af mobile enheder. Det vil desuden fra hjemmesiden være muligt at udskrive foldere. Derudover info og links til geocaching. En mulighed kan også være et telefonnummer, hvor man kan ringe til og få en opdateret dags dato/årstidsbestemt oversigt over naturen lige nu. Der ønskes fra opstarten etableret en foto-konkurrence med tilknyttede historier, som en slags appetitvækkere, hvor ådalen beskrives via de besøgende. Der kan f.eks. være en månedlig gevinst samt en gevinst for årets bedste foto. Fotokonkurrencens formål er at brande projektet og give opmærksomhed omkring Nørreådalen og projekterne. Styring/ejerskab Der skal slutteligt aftales etablering af et netværk og en styregruppe, der kan samles i ansøgningsudvalg/fundraising for realisering af de fremkomne idéer og aktiviteter efter projektforløbets afslutning, så bolden kan gives videre for fornyet ejerskab og iværksættelse. 10

11 Budget Punktet er drøftet og der ses en fordel i samlet ansøgning for hele projektet, hvor Formidlingsgruppens udgifter er en del af. Det koster x-kr. årligt at beholde/vedligeholde hjemmesiden Der ønskes opsat standere med skiltning/koder, plancher og foldere til y-kr. som engangsudgift med forventet opdatering om ca. z-år. Der kan komme udgifter i forbindelse med formidling af møder/oplysning vedr. bl.a. jordfordeling og græsningsprojekter i forbindelse med igangsætningen af de påtænkte projekter. Udgifter til gevinster i forbindelse med fotokonkurrencer samt ressourcer (mennesker og honorering for tidsforbruget?), der kan afse tid til koordinering, udvælgelse og overrækkelse. Bæredygtighed Er afhængigt af tilførte midler i form af økonomi og menneskelige ressourcer (ildsjæle og ressourcepersoner). Ajourførte data skal være tilgængelige. Tilladelser mm. Lodsejertilladelser for opsætning af skilte skal indhentes af projektudvalget samtidig med adgangsog færdsel-tilladelser. Andre interessenter Viborg Museum, Turistkontorene i Viborg og Randers, kommuner og andre berørte offentlige myndigheder, Friluftsrådet, borgerforeninger/landsbyråd/lokale foreninger, NGO (non govermental organisations) m.fl. Andet Orientering/oplysning om økobaser og udarbejdelse af klassesæt til skoler, institutioner, FDF og andre uniformerede børne -og ungdomskorps, 4H m.fl. samt koordinering af materialer. Informationer om fælles aktiviteter på hjemmesidens aktivitetsplan, f.eks. Nørreådalsløb, mountainbike-løb, orienteringsløb mv. Links til beboerblade og andet specifikt for lokalområder, f.eks. menighedsrådenes aktiviteter, sportsfester, skolearrangementer mv. Links bl.a. til Friluftskortet.dk. Projektets styregruppe Medlemmer af Projektets styregruppe er Peter Vestergaard, Hedda Møller, Mette Risager, Merethe Juul Thysen, Kristian Johansen, Karina Amdi Sørensen og Claus Bo Andreasen (formand) samt projektets koordinator Kirsten Malling Olsen. 11