1. Beskrivelse af supervision i specialiseringsordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Beskrivelse af supervision i specialiseringsordningen"

Transkript

1 Dato: 20. marts NOTAT Til: Potentielle ansøgere til specialist (1. del) og potentielle supervisorer (2. del) 1. Beskrivelse af supervision i specialiseringsordningen Hvad er supervision i fysioterapi Supervision er et af de fire ben i DSFs specialiseringsordning. Tre års praktisk erfaring og efteruddannelse svarende til 40 ECTS tæller op imod en godkendelse til DSF godkendt fysioterapeut med specialets navn (specialefysioterapeut), f.eks. Muskuloskeletal Fysioteaput (DSF). Derudover vil 100 timers supervision og en master/kandidat kunne give godkendelse som specialist indenfor dit speciale, f.eks. Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi. Supervision i fysioterapi er en metode til faglig vejledning og til refleksion over egen praksis med henblik på læring og kompetenceudvikling, hvor fysioterapeuten lærer at udnytte sine kompetencer bedre 1. I praksis kan der derfor være tale om den læring, som foregår ved at en supervisor observerer en fysioterapeuts udførelse af konsultation 2 på en patient/borger/klient. Derefter giver supervisor feedback til fysioterapeuten. Feedback kan gives under selve konsultation og efter konsultation er sket. Supervisionen skal være forankret i et uddannelsesforløb, og den skal være systematisk tilrettelagt. F.eks. er sparring med en kollega ikke supervision. For dig som planlægger et supervisionsforløb - Hvordan foregår supervision og hvordan dokumenteres supervision Når du går i gang med et supervisionsforløb, er det en god ide at udarbejde en supervisions portefølje, som indeholder en plan for din supervision, eks. over tre år. Denne supervisions portefølje kan betragtes som en porteføljeplan over dit uddannelsesforløb. Du tilrettelægger selv dit supervisionsforløb løbende i samråd med dine supervisorer, som vil hjælpe dig med en plan for hvilke faglige områder, der skal dækkes i en supervisions seance. Supervisions portefølje vil fungere som dokumentation for din supervision. (Se nedenfor) Du kan få råd og vejledning i DSF sekretariat (eller dit faglige selskab). Krav til supervisions portefølje Inden du går i gang med en supervision seance, skal du sammen med dine supervisorer gøre overvejelser om hvilke faglige udviklingsområder, som skal dækkes ind i supervisionen. Dvs. din supervision skal planlægges sammen med dine supervisorer, således at supervisor er involveret i beslutningen om de faglige udviklingsområder, du skal igennem i 1 K. Illeris 2013, M. Carroll Her menes både: undersøgelse, behandling og intervention 1

2 supervisionsforløbet. Dette skrives ind i supervisions porteføljen. Efter hver supervision beskriver supervisor opnåelse af udviklingsområderne og underskriver i supervisions porteføljen. I takt med at du får supervision, vil supervisions porteføljen således bagudrettet tjene til formål at dokumentere uddannelsesforløbet ved de supervisionssessioner, som du har gennemgået. Supervisions porteføljen skal som minimum indeholde: Navn, kontakt /telefonnummer, speciale, Planlagte supervisionssessioner, tid, sted, form, setting (eks. pt samtykke etc.) Områder, som skal dækkes i supervisionen (mål med hver supervisionssession beskrevet forud for supervision, beskrivelse og underskrift af opnåede mål bagudrettet) Navn og underskrift af supervisor for hver session Supervisionsform og timer brugt DSF anbefaler, at du har flere forskellige supervisorer over de 100 timer. Som udgangspunkt er din supervisor fysioterapeut, men kan også være andre professioner, eks. læge. Ud af de 100 timer skal den største del af din supervision være udført af supervisorer, som er fysioterapeuter. Supervisionen kan tages parallelt med andre uddannelsesaktiviteter, ind imellem andre uddannelsesaktiviteter og efter andre uddannelsesaktiviteter. Din supervision kan med fordel inddrages i de andre uddannelsesaktiviteter, idet læringsprocessen bliver bredt ud og bruges i din almene praksis imellem supervisionsseancerne, så du kan reflektere over supervisionen i din daglige praksis. Forskellige former for supervision Supervision kan foregå både enkeltvis med en patient/borger/ klient eller foregå som et led i en uddannelsessession (gruppesupervision). Endelig kan det foregå ved skriftligt gennemgang af materiale om en patient/borger/klient. Der er nogle fysioterapeutiske specialer, hvor arbejdets lokation og beskaffenhed udfordrer supervision, eksempelvis ved arbejde på sygehus. Tal med dit faglige selskab om, hvorledes supervision udføres indenfor dit speciale. Krav til sammensætning af supervision De forskellige former for supervision er: - En-til-en session, hvor supervisor observerer fysioterapeutens konsultation af en patient/borger/klient og giver fysioterapeuten feedback Oftest betragtes supervision som værende en session, hvor fysioterapeutens konsultation af en patient/borger/klient observeres af en supervisor, og supervisor efterfølgende giver feedback på fysioterapeutens konsultation. Selve supervisionen kan foregå under en konkret konsultationssituation mellem patient/borger/klient og fysioterapeuten eller efter supervisors observation. Af de samlede 100 timers supervision, skal denne form udgøre minimum 30 timer. 2/5

3 - Gruppesession, hvor fysioterapeuten kigger på en kollega, der udfører konsultation og får supervision Supervisionen kan foregå i grupper, hvor eksempelvis en gruppe på fem fysioterapeuter på skift observerer en fysioterapeut og supervisor i en supervisions seance. Af de samlede 100 timers supervision, må denne form højest udgøre 30 timer. - Case eller journal baseret supervision, hvor fysioterapeuten og supervisor gennemgår en konkret case/journal uden patienten/borger/klient er til stede En anden mulig supervisionsform er journal notater, case rapporter eller lignende, hvor skriftligt materiale på baggrund af konsultation af en patient, borger, klient gennemgås, og der ræsonneres over denne. Af de samlede 100 timers supervision, må denne form højest udgøre 40 timer. Supervision kan også foregå over video, såfremt forholdene er i orden for at kunne gennemføre en session. Supervision over video kan forekomme efter aftale mellem fysioterapeut og supervisor. Optælling af supervision Ud af de 100 timers supervision, som er påkrævet i specialiseringsordningen, er det et krav at minimum 30 timer af den samlede supervisionstid, skal være individuel supervision, hvor du modtager direkte supervision af en supervisor. Derudover må: - Max 30 timer af supervisionen være gruppebaseret, hvor fysioterapeuten observerer konsultation og supervision af en anden fysioterapeut - Max 40 timer være supervision, som er eksempelvis journal notater, case rapporter og lignende, hvor fysioterapeuten og supervisor gennemgår skriftligt materiale Dog tæller udelukkende den tid fysioterapeuten har sammen med patienten/borgeren/klienten samt tid til feedback fra supervisor. Evt. forberedelse og efterfølgende korrespondance tæller ikke op imod de 100 timer. Hvis du er supervisor kan din afgivne supervision af en fysioterapeut ikke godkendes som din egen supervision. 3/5

4 Optælling af supervision kan visuelt se således ud Planlægning af supervision Du skal kontakte dit faglige selskab, hvis du ønsker at gå i gang med et supervisionsforløb. Fysioterapeuten træffer selv aftale med supervisor om supervision. Dette kan være både på foranledning af det faglige selskab eller organiseret, som en del af en længere kursusrække. 2. Supervisorer Supervisorer indenfor hvert af de 10 specialer skal være godkendt af DSF for at kunne virke som supervisorer og udføre supervision, som tæller op imod fysioterapeuters godkendelse til specialist. Indenfor enkelte specialer er der endnu ikke godkendte supervisorer 3. Udpegning af supervisorer Det er det faglige selskab, som repræsenterer et speciale, der indstiller personer til at blive supervisorer. Dette gøres ved en beskrivelse af personens erfaringer (CV), samt motivering af hvorledes, personen opfylder kravene til kompetencer. Supervisorer godkendes formelt af DSFs Specialiseringsråd på baggrund af indstilling fra det faglige selskab, der repræsenterer specialet. 3 Der findes en overgangsordning, hvor supervisorer godkendes efter indstilling fra de(t) faglige selskab(er), som repræsenterer specialet og godkendes efter en individuel vurdering og ud fra det samlede antal af tilgængelige supervisorer indenfor specialet. 4/5

5 Supervisors kompetencer For at blive godkendt som supervisor, skal du kunne dokumentere kompetencer i forhold til følgende: - Supervisor skal have indgående kliniske kompetencer indenfor specialet og være anerkendt for sine kliniske kompetencer indenfor specialet. Dvs. supervisor skal have væsentlig praktisk erfaring indenfor det specifikke speciale. - Supervisor skal have supervisionskompetencer og have dybdegående kendskab til samt erfaring med postgraduat undervisning indenfor specialet. - Supervisor skal som minimum være specialiseret indenfor specialet. Det tilstræbes at supervisor altid er specialefysioterapeut eller specialist indenfor det speciale, der gives supervision i. Der kan anvendes supervisorer fra en anden profession end fysioterapi. Ønsker du at vide mere om at blive supervisor, kontakt DSF sekretariat. 5/5

Dansk Selskab for Fysioterapis specialiseringsordning

Dansk Selskab for Fysioterapis specialiseringsordning Dansk Selskab for Fysioterapis specialiseringsordning Forudsætninger for at ansøge om godkendelse på niveau 2 Dansk autorisation som fysioterapeut Medlem af Danske Fysioterapeuter Medlem af et fagligt

Læs mere

Specialisering i Fysioterapi. Mette Weje Østergaard

Specialisering i Fysioterapi. Mette Weje Østergaard Specialisering i Fysioterapi Mette Weje Østergaard 2-3-2017 Baggrund * Specialistordning fra 2000 * 65 specialister i dag * Den kliniske karrierevej * Det bedste for patienten Speciale struktur Definition

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af

Læs mere

Læring og udvikling på arbejdspladsen

Læring og udvikling på arbejdspladsen Læring og udvikling på arbejdspladsen - en ledelsesopgave Susanne Testrup, PT., MA (Ed) Hvordan kan vi bedre udnytte det læringspotentiale der ligger i praksis? Planen: Et par grundsten Fire nødvendig

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Nicole K. Rosenberg [email protected] 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag

Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Nicole K. Rosenberg [email protected] 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

KBU Kompetencevurderingsskemaer

KBU Kompetencevurderingsskemaer KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. ansættelsessted 2. ansættelsessted 1. Medicinsk Afdeling,

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Workshop vedrørende praktikplanen

Workshop vedrørende praktikplanen Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen

Læs mere

RESULTAT- SKABENDE SUPERVISION. Til specialpædagogiske tilbud, der ønsker en synlig effekt af det pædagogiske arbejde

RESULTAT- SKABENDE SUPERVISION. Til specialpædagogiske tilbud, der ønsker en synlig effekt af det pædagogiske arbejde RESULTAT- SKABENDE SUPERVISION Til specialpædagogiske tilbud, der ønsker en synlig effekt af det pædagogiske arbejde Supervision LÆRINGSCENTER BREJNING 01 LæringsCenter Brejning har udviklet en supervision,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Klinisk forudsætningskrav 6. semester Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune. Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,

Læs mere

'Supervisoruddannelsen'

'Supervisoruddannelsen' Kreds Aarhus udbyder 'Supervisoruddannelsen' I foråret 2017 er det muligt at deltage i supervisoruddannelsen i Kreds Aarhus (se indhold og formelle krav nedenfor eller se mere på www.dp.dk). Det vil blive

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

RMU-seminar Erfaringer med udarbejdelse af handleplaner ift. 2 AT-påbud, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

RMU-seminar Erfaringer med udarbejdelse af handleplaner ift. 2 AT-påbud, Regionshospitalet Hammel Neurocenter RMU-seminar 2015 Erfaringer med udarbejdelse af handleplaner ift. 2 AT-påbud, Hammel Neurocenter v. Helle Dybkjær, ledende ergoterapeut, RHN Rehabiliterer børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade.

Læs mere

RESULTAT- SKABENDE SUPERVISION. Til tilbud, der ønsker en synlig effekt af det pædagogiske arbejde

RESULTAT- SKABENDE SUPERVISION. Til tilbud, der ønsker en synlig effekt af det pædagogiske arbejde RESULTAT- SKABENDE SUPERVISION Til tilbud, der ønsker en synlig effekt af det pædagogiske arbejde Supervision LÆRINGSCENTER BREJNING 01 LæringsCenter Brejning har udviklet en supervision, der omsætter

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Autorisationsordning for psykologer. Retningslinier for den praktiske uddannelse

Autorisationsordning for psykologer. Retningslinier for den praktiske uddannelse Autorisationsordning for psykologer Retningslinier for den praktiske uddannelse December 2002 med ændring af maj 2014 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Formålet med den praktiske uddannelse 3 Kapitel 2:

Læs mere

Vejledning om ANSÆTTELSE

Vejledning om ANSÆTTELSE Tidsbegrænset ansættelse i ydernummerpraksis med henblik på autorisation Vejledning om ANSÆTTELSE Denne vejledning sigter på en aftale, hvor psykologen midlertidigt ansættes af ydernummerpsykologen. Der

Læs mere

Social- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune

Social- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag BEK nr 1117 af 18/08/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen,

Læs mere

Redskab til forankringsproces

Redskab til forankringsproces GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede

Læs mere

Vejledning til eksamen på 8. semester. Den 4-årige uddannelse i eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi ved SEOP

Vejledning til eksamen på 8. semester. Den 4-årige uddannelse i eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi ved SEOP Vejledning til eksamen på 8. semester. Den 4-årige uddannelse i eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi ved SEOP 1 Indhold Indhold... 2 Formål med eksamen... 3 Indstilling til eksamen... 3 Struktur

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital Klinik Klinik Akut,

Læs mere

40 undervisningstimer (2) med fokus på generel supervisionsteori samt særlige forhold vedrørende supervision indenfor den valgte retning.

40 undervisningstimer (2) med fokus på generel supervisionsteori samt særlige forhold vedrørende supervision indenfor den valgte retning. Supervisoruddannelse Målsætning Målet er at sikre kompetencen indenfor den valgte metode og at udvikle og konsolidere evnen til at formidle metoden til andre. Supervisoruddannelserne bør derfor både være

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Ramme for projektorienteret forløb på kandidatuddannelsen

Ramme for projektorienteret forløb på kandidatuddannelsen Ramme for projektorienteret forløb på kandidatuddannelsen Tanken bag det projektorienterede forløb er, at du som studerende får (mere) praksiserfaring inden for det audiologiske/logopædiske område. Det

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

BØRNE OG UNGDOMSPYKIATRI

BØRNE OG UNGDOMSPYKIATRI BETÆNKNING OM UDDANNELSE I PSYKOTERAPI BØRNE OG UNGDOMSPYKIATRI REVIDERET 2014 PSYKOTERAPIUDVALGET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK SELSKAB I DANMARK INDLEDNING...3 DE TRE NIVEAUER I UDDANNELSEN...4 Grunduddannelsen

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

FIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018

FIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 FIT Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 Om oplægsholder Faglig chef i TUBA - behandling og rådgivning til unge, der lider af senfølger

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,

Læs mere