UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
|
|
- Lærke Axelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne, får I hjælp til at sætte retning for, hvordan I som undervisere kan udvikle jeres praksis med at differentiere undervisningen. Som team kan I bruge redskabet til en systematisk drøftelse af, hvordan I varetager jeres undervisningsopgave: Hvordan differentierer I undervisningen? Hvad lægger I vægt på og hvorfor? Hvilke elementer af jeres praksis ønsker I at udvikle? Afsættet for redskabet er en vidensopsamling af litteratur om undervisningsdifferentiering formidlet i førnævnte vidensnotat. I vidensnotatet understreges det, at undervisningsdifferentiering er et bærende pædagogisk princip. Det vil sige et princip, man ikke vælger til eller fra eller kun praktiserer i udvalgte dele af undervisningen. Tværtimod er det en central pointe i litteraturen, at princippet bør gennemsyre alle dele af undervisningen fra planlægning og gennemførelse til evaluering. Det kan imidlertid være vanskeligt at få greb om, hvordan princippet omsættes til praksis. Derfor tilbyder dette redskab en indgang til at arbejde med at videreudvikle jeres praksis. Redskabet er bygget op omkring tre faser A. Beskrivelse af praksis B. Analyse og vurdering af praksis C. Mål for ny praksis I disse tre faser skal I arbejde med konkrete eksempler fra jeres praksis. I kan vælge selv at medbringe en beskrivelse af en lektion eller et forløb, I har gennemført, eller I kan invitere en kollega fra teamet til at observere jeres undervisning (se side 3). Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp af faserne og arbejdsspørgsmålene kommer I rundt om væsentlige aspekter af jeres undervisningspraksis. Med afsæt i arbejdsspørgsmålene beskriver og analyserer I jeres nuværende praksis med henblik på at sætte retning for jeres fremtidige undervisningspraksis. Spørgsmålene er struktureret i temaer, der følger vidensnotatets beskrivelse af fem aspekter af undervisningsdifferentiering. De fem temaer, I skal arbejde med, er: 1: Undersøgelse af elevernes forudsætninger for at lære 2: Arbejdet med differentierede læringsmål 3: Organiseringen af undervisningen 4: Arbejdet med læringsmiljø 5: Opfølgning på elevernes læreproces I praksis er arbejdet med de fem temaer tæt forbundne, men selvom de skal ses som fem aspekter af en større og sammenhængende undervisningspraksis, vil det oftest give det bedste forløb og resultat, hvis I starter med at fokusere på temaerne adskilt i hver af de tre faser (A, B og C), og på den måde sikrer, at I kommer hele vejen rundt. Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne og kan downloades på eva.dk/viden-om og emu.dk
2 Beskrivelse af praksis I denne første fase skal I med afsæt i arbejdsspørgsmålene beskrive jeres nuværende praksis, det vil sige sætte ord på, hvordan I lige nu varetager jeres arbejde med at differentiere undervisningen. I kan fx skiftes til at medbringe konkrete eksempler, som I kan diskutere og reflektere over på jeres teammøder. Analyse og vurdering af praksis I denne fase skal I bruge arbejdsspørgsmålene til at kigge på jer selv udefra. I skal reflektere over, hvorfor I gør, som I gør. I skal overveje, hvilke elementer af jeres praksis der fungerer godt og identificere de dele af jeres praksis, hvor I oplever, at I lykkes mindre godt med at differentiere undervisningen. Mål for ny praksis I denne sidste fase anvender I jeres analyse og vurderinger af praksis til at sætte mål for jeres fremtidige arbejde med at differentiere undervisningen. I kan bruge arbejdsspørgsmålene som støtte til at lave konkrete aftaler for, hvad den enkelte underviser ønsker at arbejde videre med i sin un dervisningspraksis, og hvad I vil arbejde videre med i fællesskab fx igennem jeres teamsamarbejde. Sådan arbejder I konkret Planlæg en række møder, hvor I kan arbejde uforstyrret. Det kan fx være teammøder, hvor I afsætter tid til at arbejde med et aspekt ad gangen. Arbejd jer igennem de tre faser og tag afsæt i de hjælpespørgsmål, der er mest relevante for jer, fx spørgsmål, der vækker jeres nysgerrighed eller tvivl. Nedskriv jeres refleksioner og overvejelser, så I har et fælles udgangspunkt for den videre udviklingsproces. Afslut jeres samlede selvevalueringsforløb med en klar plan for, hvordan I vil gennemføre en efterfølgende udviklingsproces. Gode råd til arbejdet Overvej, om I vil udpege en koordinator (intern/ ekstern), der koordinerer og tilrettelægger arbejdet, så I kommer igennem alle faser på den aftalte tid. Sørg for at fordele den afsatte tid til at arbejde med alle tre faser (A, B og C). Tag hver især stilling til, om I vil medbringe en be skrivelse fra en undervisningssituation eller et undervisningsforløb, som I har i frisk erindring, eller om I vil bede en kollega fra teamet om at observere jeres undervisning. Bemærk at det er vigtigt at give plads til, at der kan være forskellige perspektiver, og at forskelle i perspektiver kan være nøglen til at forstå praksis. 2
3 Beskrivelse af praksis Beskriv hvordan I arbejder med at differentiere jeres undervisning Hver underviser skal medbringe et eksempel fra egen praksis Hvert medlem af teamet skal på skift medbringe en beskrivelse af et eksempel fra egen praksis. I kan enten vælge at medbringe en beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, I har gennemført, eller I kan invitere en kollega fra teamet til at observere jeres undervisning og bruge observationsnoterne. Hvis I vælger at medbringe en beskrivelse fra egen undervisningspraksis, så sørg for at tage detaljerede noter: Jeres beskrivelse skal helst indeholde eksempler på nogle af de overvejelser, I gjorde jer forud for undervisningssituationen, en gennemgang af undervisningens opbygning, indhold og aktiviteter, eksempler på tilbage meldinger fra eleverne i undervisningen, eksemplificerende brudstykker fra dialoger mellem lærer og elever eller eleverne imellem og uddrag fra en evaluering af lektionen. Notér også gerne nogle af de overvejelser, I gjorde jer undervejs og efter lektionens afslutning. Hvis I vælger at observere hinandens undervisningspraksis med henblik på at få blik for, hvordan I hver især griber det at differentiere undervisningen an, så brug arbejdsspørgsmålene og vidensnotatet som et afsæt for, hvad I skal kigge efter, når I observerer. I kan også finde en guide til, hvordan man kan observere kollegers undervisning samt konkrete eksempler på gennemførsel af observationer på eva.dk Til arbejdet i denne fase skal I anvende beskrevne eksempler fra jeres undervisningspraksis (se boksen til venstre). Fortæl kollegerne i teamet om eksemplet. Fortæl, hvad der skete undervejs i undervisningen. Beskriv kun hvad der skete vent med vurderingerne til senere. Har en kollega observeret undervisningen, beskriver observatøren sine observationer med udgangspunkt i sine noter med henblik på at give en beskrivelse, der gør det muligt at diskutere og reflektere over arbejdsspørgsmålene. Ovenstående fremgangsmåde benytter I til hvert møde, hvor I diskuterer et eller flere medbragte eksempler. Et godt råd i denne fase er at stille spørgsmål, der starter med hvad, hvem og hvordan og gemme vurderinger, analyser og gode råd til fase B og C. 1. Beskriv hvordan I arbejder med at undersøge elevernes forskellige forudsætninger for at lære Hvilken viden har I om elevernes faglige forudsætninger? Hvordan undersøger I elevernes faglige forudsætninger? Hvordan bringes denne viden i spil i undervisningen i det valgte eksempel? Hvilken viden har I om elevernes erfaringer og interesser? Hvordan får I viden om elevernes erfaringer og interesser? Hvordan bringes denne viden i spil i undervisningen? Hvilken viden har I om elevernes tilgang til læring? Hvordan får I viden om elevernes tilgang til læring? Hvordan bringes denne viden i spil i undervisningen? 3
4 2. Beskriv hvordan I arbejder med at formulere differentierede læringsmål i undervisningen Hvordan arbejder I med at omsætte de formelle mål til tydelige og meningsfulde læringsmål for eleverne? Hvem er involveret i at formulere læringsmålene? Hvad kendetegner arbejdet med læringsmål i det valgte eksempel? Hvordan følges der op på, hvor eleverne hver især befinder sig i deres proces frem mod målet? 4. Beskriv hvordan I arbejder med at skabe et trygt læringsmiljø med plads til elevernes forskellighed Hvad kendetegner læringsmiljøet i det medbragte eksempel? Hvem involveres i at etablere og vedligeholde et trygt og positivt læringsmiljø? Hvordan kobles aktiviteterne i undervisningen sammen med praksis i erhvervet? Hvordan bruger eleverne hinanden som læringsressourcer? 3. Beskriv hvordan I arbejder med at organisere undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder Hvilke arbejds- og undervisningsformer er valgt i det medbragte eksempel, og hvilke overvejelser ligger bag disse valg? Hvilke instruktionsformer anvender underviseren, og hvilke hjælpemidler har eleverne til rådighed til deres opgaveløsning? Hvordan arbejder eleverne differentieret med det faglige indhold og de valgte materialer? Hvordan understøtter den valgte organisering af undervisningen elevernes mulighed for faglig progression? 5. Beskriv hvordan I arbejder med at følge op på elevernes læreproces Hvad kendetegner elevernes deltagelsesog læringsmuligheder i den konkrete undervisningssituation? Hvad kendetegner elevernes respons på undervisningen, og hvordan handler underviseren på denne respons? Hvornår og hvordan giver underviseren eleverne feedback på deres opgaveløsning? Hvordan kobles elevernes opnåede læringsresultater til deres videre læreproces? Notér jeres beskrivelser af praksis. 4
5 Analyse og vurdering af praksis Foretag en analyse og vurdering af jeres arbejde med at differentiere undervisningen 1. Tag afsæt i den beskrivelse af under - vis ningen, som I lavede i fase A, for at analysere og vurdere hvordan I differen tierer undervisningen Kom ind på følgende: Hvor i eksemplerne vurderer I, at det lykkedes af differentiere undervisningen? Diskutér hvilke grunde der var til det? Hvor i de konkrete eksempler vurderer I, at det var vanskeligt at differentiere undervisningen? Diskutér hvad der gjorde det vanskeligt med afsæt i jeres beskrivelser fra fase A, det vil sige fokusér på arbejdet med elevernes forudsætninger, læringsmålene, organiseringen af undervisningen, læringsmiljøet og opfølgning på elevernes læreproces. Hvad lægger I særligt mærke til i jeres beskrivelse af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen? Hvad overrasker jer i jeres beskrivelse - og hvorfor? 2. Tag afsæt i vidensnotatet med henblik på at analysere og vurdere sammenhængen mellem jeres arbejde med at differentiere undervisningen og de pointer, som vidensnotatet peger på Lad jer inspirere af vidensnotatet og kom fx ind på muligheder, styrker og udfordringer i jeres arbejde med at: Undersøge elevernes forudsætninger for at lære. Arbejde med differentierede læringsmål. Organisere læreprocessen med blik for elevernes forskellighed. Inddrage læringsmiljøet aktivt i undervisningen. Følge løbende op på elevernes læreproces. Notér de vigtigste pointer og diskussioner fra jeres analyse og vurdering. 5
6 Mål for ny praksis Brug analysen og vurderingen fra fase B til at beskrive de fokusområder, I vil arbejde med. Læg herefter en plan for, hvordan I vil arbejde med at indfri jeres mål 1. Anvend vidensnotatets pointer til at prioritere og begrunde et eller flere fokusområder, som I vil fokusere på i jeres arbejde med at udvikle den differentierede undervisning Tag fx afsæt i følgende spørgsmål, når I skal prioritere: Hvilke elementer af jeres nuværende praksis er vigtige for jer at fastholde for at kunne differen tiere undervisningen? Inden for hvilke dele af jeres arbejde med at differentiere undervisningen ser I behov for at udvikle jeres praksis? Hvilke elementer vil I prioritere at tage fat på i det kommende udviklingsarbejde? Hvad ønsker I konkret at gøre anderledes og hvorfor? Formulér et fokusområde både for den enkelte underviser, der har fremlagt et eksempel, og for teamet som helhed. Diskutér også hvorvidt skolens ledelse i højere grad end det sker i dag kan understøtte rammerne for arbejdet med den diffe ren tierede undervisning? I givet fald hvordan? 2. Læg en konkret plan for arbejdet med fokusområderne I kan fx lave aftaler om: Hvordan vil I konkret organisere arbejdet med jeres fokusområder, og hvordan vil I holde øje med effekterne af jeres arbejde? Hvem gør hvad? Udpeg den eller de ansvarlige for det videre arbejde og aftal, hvordan I vil følge op. Hvornår vil I følge op på aftaler og resultater og løbende justere jeres udviklingsproces? Hvem skal inddrages og hvordan? Aftal hvem der skal inddrages i processen, fx team, elever, ledelse, andre kolleger eller eksterne samarbejdspartnere. Beslut hvordan I vil inddrage de involverede, fx i arbejdet med at indhente og dele viden om elevernes forudsætninger eller udvikle nye metoder for aktiv inddragelse af læringsmiljøet i undervisningen. Hvordan vil I bruge hinanden undervejs til sparring, observation mv.? Notér jeres overvejelser, beslutninger og aftaler. 6
7 Du står med en del af en samlet videnspakke Dette udviklingsredskab indgår i en videnspakke, der indeholder en række forskellige produkter, der på hver sin måde præsenterer og lægger op til videre arbejde med vidensnotatets pointer om undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne. UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE En differentieret undervisning favner elevernes forskellige forudsætninger og potentialer PowerPoint-præsentation Præsenterer de vig tigste pointer fra videns notatet og lægger op til, at I kan videreformidle dem til relevante modtagere UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVS UDDANNELSERNE Vidensnotat Undersøg elevernes forudsætninger for at lære Arbejd med differentierede læringsmål Organisér læreprocessen med elevernes forskellighed for øje Inddrag læringsmiljøet aktivt i undervisningen Følg løbende op på elevernes læreproces Vidensnotat Baserer sig på en systematisk vidensopsamling om undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne og kan downloades på eva.dk/viden-om og emu.dk UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på I disse tre faser skal I arbejde med et konkret eksempel fra erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer jeres praksis. I kan vælge selv at medbringe en beskrivelse igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet af en lektion eller et forløb, I har gennemført, eller I kan sammen med vidensnotatet Undervisningsdifferentiering invitere en kollega fra teamet til at observere jeres undervisning (se side 3). i erhvervsuddannelserne, får I hjælp til at sætte retning for, hvordan I som undervisere kan udvikle jeres praksis med at differentiere undervisningen. Som team kan I bruge redskabet Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp til en systematisk drøftelse af, hvordan I varetager jeres undervisningsopgave: Hvordan differentierer I undervisningen? væsentlige aspekter af jeres undervisningspraksis. Med af faserne og arbejdsspørgsmålene kommer I rundt om Hvad lægger I vægt på og hvorfor? Hvilke elementer af jeres afsæt i arbejdsspørgsmålene beskriver og analyserer I jeres praksis ønsker I at udvikle? nuværende praksis med henblik på at sætte retning for jeres fremtidige undervisningspraksis. Afsættet for redskabet er en vidensopsamling af litteratur om undervisningsdifferentiering formidlet i førnævnte vidensnotat. I vidensnotatet understreges det, at undervisningsnotatets beskrivelse af fem aspekter af undervisningsdiffe Spørgsmålene er struktureret i temaer, der følger vidensdifferentiering er et bærende pædagogisk princip. Det vil sige rentiering. et princip, man ikke vælger til eller fra eller kun praktiserer i udvalgte dele af undervisningen. Tværtimod er det en central De fem temaer, I skal arbejde med, er: pointe i litteraturen, at princippet bør gennemsyre alle dele af undervisningen fra planlægning og gennemførelse til 1: Undersøgelse af elevernes forudsætninger for at lære evaluering. Det kan imidlertid være vanskeligt at få greb 2: Arbejdet med differentierede læringsmål om, hvordan princippet omsættes til praksis. Derfor tilbyder dette redskab en indgang til at arbejde med at videreudvikle 3: En læreproces, der har elevernes forskellighed for øje jeres praksis. 4: Arbejdet med læringsmiljø Redskabet er bygget op omkring tre faser 5: Opfølgning på elevernes læreproces A. Beskrivelse af praksis I praksis er arbejdet med de fem temaer tæt forbundne, men B. Analyse og vurdering af praksis selvom de skal ses som fem aspekter af en større og sammenhængende undervisningspraksis, vil det oftest give det bedste C. Mål for ny praksis forløb og resultat, hvis I starter med at fokusere på temaerne adskilt i hver af de tre faser (A, B og C), og på den måde sikrer, at I kommer hele vejen rundt. Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne og kan downloades på og Plakat Visualiserer vidensnotatets vigtigste pointer og kan hænges op, fx på lærerværelset Udviklingsredskab Udspringer af pointer fra vidensnotatet og lægger op til, at I igangsætter en systematisk refleksionsog udviklingsproces i jeres team Hvad siger den skandinaviske og internationale forskning? LEDELSE Vidensnotat Danmarks Evalueringsinstitut Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne Udviklingsredskab 2017 Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Illustration: Ferdio Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: eva.dk/viden-om og emu.dk ISBN (www): Du kan finde udgivelser og produkter om undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne på eva.dk/viden-om og emu.dk 7
8 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE En differentieret undervisning favner elevernes forskellige forudsætninger og potentialer Undersøg elevernes forudsætninger for at lære Arbejd med differentierede læringsmål Organisér læreprocessen med elevernes forskellighed for øje Inddrag læringsmiljøet aktivt i undervisningen Følg løbende op på elevernes læreproces Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne og kan downloades på eva.dk/viden-om og emu.dk 8
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat Skab en fælles klassekultur Opbyg kendskab til elevers faglige forskelligheder Kvalificér undervisningen gennem løbende faglige dialoger med eleverne
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat Indhold 3 Undervisningsdifferentiering som bærende princip 7 Undervisningsdifferentiering 9 Læringsmiljø er et fælles anliggende for lærere og ledelse
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer
Læs mereUNDERVISNINGS- DIFFERENTIERING I ERHVERVS- UDDANNELSERNE Vidensnotat
UNDERVISNINGS- DIFFERENTIERING I ERHVERVS- UDDANNELSERNE Vidensnotat Undersøg elevernes forudsætninger for at lære Arbejd med differentierede mål for elevernes læring Organisér læreprocessen med elevernes
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat Organisér undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder Forbered proaktive og eksemplificerende instruktioner Overvej, hvordan eleverne
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereBedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereLæring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.
Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereSucces-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING
Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs merePÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat
PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat Indhold 3 God pædagogisk ledelse fokuserer på elevernes læring 7 Sæt retning for arbejdet med elevernes læring 9 Organisér kompetencer med blik for læring 11 13 Gå i dialog
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereEKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET
EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE TO EMPIRISKE STUDIER Praksisforskning med fokus på differentiering og inklusion/eksklusion i undervisningens praksis (2014-2016). Kritisk sociologisk position
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GAG MED DE STYRKEDE PDAGE REPA D REPA Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede læreplan
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs mere1. I laboratoriet. I det følgende præsenteres opskriften på et laboratorium.
1. I laboratoriet Laboratoriet danner rammen om et tværsektorielt udviklingsforløb, hvor ledere og nøglepersoner på tværs af sektorer mødes for at udvikle nye modeller for samarbejde og forløb på tværs
Læs mereTeamets plan for helhedsorienteret undervisning
Vejledning Teamets plan for helhedsorienteret undervisning Den røde tråd er et materiale, der består af denne vejledning, teambrikker og en orienteringstavle. Materialet er udarbejdet for at understøtte
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mere