HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG"

Transkript

1 HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

2 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December 2013

3 3 Opsamling af viden og udarbejdelse af læringskataloget er foretaget af DISCUS A/S for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.

4 4 Projektresultaterne kort fortalt Vejen til at modvirke frafald er at have et sammenhængende sikkerhedsnet under de unge. Det er et netværk, vi har lært, vi skal have, og som vi ikke havde før. Lisbeth Rindom, arbejdsmarkedschef i Halsnæs Vi kan klart anbefale vores koncept inklusiv udviklingsprocessen. Hvis jeg skal give et godt råd, er det, at det individuelle og gruppedynamikken batter for de unge. Information er fint, men det er det andet, der flytter noget. Gitte Hagelskjær Svart, teamleder på Bornholm Vi har en mere håndholdt indsats omkring de unge, og gennem samarbejdsmodellen forpligter vi hinanden til at yde en større indsats end før. Mette Frederiksen, projektleder i Faxe Vores kendskab til hinanden gør, at vi kan reagere hurtigt. De unge finder ud af, hvordan de kan bruge mulighederne på skolerne og os i jobcentret. I stedet for at de unge hele tiden smides ud og skal starte forfra, kan vi fastholde dem. Alice Jacobsen, jobkonsulent i Hvidovre Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne bliver bare bedre og bedre. Det skyldes, at vi har lavet et katalog over fastholdelsesindsatser sammen med dem, at vi har lavet samarbejdsaftaler, at vi snakker sammen, når vi overleverer en ung, og de ringer, hvis der er problemer. Mie Lorentzen, ungekonsulent i Kalundborg

5 5 Indholdsfortegnelse Projektresultaterne kort fortalt 4 Indholdsfortegnelse 5 Indledning 6 Nye rammer for uddannelsespålæg 10 Præsentation af en samlet indsatsmodel 11 Modellens temaer 1 TEMA 1: Afgivelse af uddannelsespålæg 14 Projekterne om positive resultater og udfordringer 14 Hvad virker 15 Eksempler på kvalificering af afgivelsen af uddannelsespålæg 16 Hvem gør hvad 18 2 TEMA 2: Afklaring og valg af uddannelse 19 Projekterne om positive resultater og udfordringer 19 Hvad virker 20 Eksempler på kvalificering af afklarings- og vejledningsindsatsen 22 Hvem gør hvad 25 3 TEMA 3: Søgning og påbegyndelse af uddannelse 26 Projekterne om positive resultater og udfordringer 26 Hvad virker 27 Eksempler på kvalificering af overgangsindsatsen 28 Hvem gør hvad 33 4 TEMA 4: Gennemførelse af uddannelse 34 Projekterne om positive resultater og udfordringer 34 Hvad virker 35 Eksempler på kvalificering af fastholdelsesindsatsen 36 Hvem gør hvad 39 De 7 projekter kort fortalt 41

6 6 Indledning Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland igangsatte i august 2012 puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Formålet var at udvikle indsatsen og skabe mere viden om, hvordan jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og uddannelsesinstitutioner kan understøtte, at unge med uddannelsespålæg får truffet holdbare uddannelsesvalg, påbegynder og fuldfører en uddannelse der blev navnlig fokuseret på det tværgående samarbejde om opgaven. Dette katalog formidler læringen fra puljen. 7 projekter, hvor deltagerkredsen består af jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner, udviklede fra august til december 2012 samarbejdsmodeller, aftaler, metoder og koncepter til bedre fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Dernæst afprøvede projekterne det udviklede i praksis fra januar til juni Rigtig gode erfaringer med uddannelsespålæg På baggrund af projekternes resultater og erfaringer er den vigtigste konklusion, at uddannelsespålægget er et godt og brugbart redskab, der understøtter, at de unge bliver klar til uddannelse, træffer et kvalificeret valg, påbegynder og gennemfører uddannelse. Uddannelsespålægget skal selvfølgelig bruges med omtanke og kan ikke altid stå alene. For at uddannelsespålægget skal fungere optimalt, skal jobcentrene i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner gennemtænke og kvalificere fastholdelsesindsatsen for de unge. Det har de 7 projekter i puljen gjort, og udviklings- og afprøvningsarbejdet viser, at der skal fokuseres på 4 temaer: 1 Mødet med de unge og afgivelse af uddannelsespålægget 2 Afklaring og valg af uddannelse 3 Søgning og påbegyndelse af uddannelse 4 Gennemførelse af uddannelse Læringskataloget stiller skarpt på de 4 temaer og den sammenhængende fastholdelsesindsats fra de unge møder jobcentret og modtager et uddannelsespålæg, til de har gennemført en uddannelse. I 2014 skal alle unge have uddannelsespålæg Siden projekterne i puljen blev igangsat i efteråret 2012, er der vedtaget en kontanthjælpsreform, som træder i kraft i januar Reformen betyder bl.a., at alle unge under 30 år på kontanthjælp fremover skal gives et uddannelsespålæg, når de møder kommunen, og at pålægget skal tilpasses den enkelte unges aktuelle situation. Uddannelsesinstitutionerne skal også informeres om uddannelsespålægget, når de unge begynder i uddannelse. Dermed udvides rammerne for brugen af uddannelsespålæg med konsekvenser for både unge og jobcentre, samt for det tværgående samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner. Resultater og erfaringer fra projekterne er både relevante og brugbare i implementeringen af den nye kontanthjælpsreform. Nogle unge vil være åbenlyst uddannelsesparate, andre unge vil blive vurderet uddannelsesparate inden for et år, og for andre igen vil der være behov for en længere indsats, før de kan påbegynde uddannelse (de aktivitetsparate unge). I den nye reform stilles der

7 7 krav til de uddannelsesparate unge om at vælge, søge, påbegynde og gennemføre uddannelse; og til de aktivitetsparate unge om at gøre en indsats for at blive klar til at kunne tage en uddannelse. Jobcentrene skal tilbyde de unge en uddannelsesrettet indsats tilpasset den enkelte unges behov og udvikle det tværgående samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne, der fremover skal sikre videndeling og samarbejde omkring de unge. Netop dét at hjælpe de unge til (at blive klar til) at vælge, påbegynde og gennemføre uddannelse, er der gode erfaringer med i puljens projekter. Erfaringerne kan bruges, også når målgruppen for uddannelsespålægget nu udvides til også at omfatte aktivitetsparate unge. Der er også gode og brugbare erfaringer med, hvordan jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner kan udvikle det tværgående samarbejde og ad den vej skabe bedre rammer og flere muligheder i indsatsen for unge. Om læringskataloget Med udgangspunkt i den viden og læring projekterne har givet, formidler læringskataloget, hvordan jobcentre i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner kan kvalificere indsatsen for at hjælpe og fastholde unge på uddannelsesvejen.

8 8

9 9 Indledende opridses de nye rammer for uddannelsespålæg. Derefter sammenfattes den viden, der på tværs af projekterne er opnået om, hvad der virker i indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Sammenfatningen består af 4 korte anbefalinger og en samlet model for indsatsen for at fastholde unge på uddannelsesvejen. Herefter uddybes indsatsmodellen i 4 tema-afsnit, der følger faserne i de unges forløb, fra de modtager uddannelsespålæg, til de har gennemført uddannelse. Under hvert tema beskrives, hvad der på tværs af de 7 projekter har vist sig at virke, hvordan projekterne har kvalificeret indsatsen på det strategiske niveau og i praksis og anbefalinger til hvem, der skal gøre hvad, i det tværgående samarbejde. Desuden er der konkrete eksempler fra projekterne på samarbejdsmodeller, aftaler, metoder og koncepter til bedre fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Alt sammen til inspiration for andre. Sidst rummer kataloget en kort beskrivelse af hvert af de 7 projekter. Vidensgrundlag Læringskataloget er baseret på den evalueringsproces, der er gennemført i tæt samarbejde med de 7 projekter. Samlet bygger læringskataloget på: Projektbeskrivelser og selvevalueringer udført af projekterne undervejs i udviklings- og afprøvningsfasen Fokusgruppeinterviews med projekternes aktører efter hhv. udviklings- og afprøvningsfasen Udviklede samarbejdsmodeller, aftaler, metoder og koncepter Erfaringer, resultater og læring i de enkelte projekter er afrapporteret i 7 selvstændige læringspapirer, der kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. Her præsenteres hvert projekt kort, med fokus på hvad der er udviklet og afprøvet, og hvad der har vist sig at virke. Læringspapirerne rummer også en mere detaljeret beskrivelse af de modeller, aftaler, metoder og koncepter, der er arbejdet med i projektet, og den læring, det har givet. Projekternes udviklede modeller, aftaler, metoder og koncepter stilles også til rådighed på Beskæftigelsesregionens hjemmeside.

10 10 Nye rammer for uddannelsespålæg Uddannelsespålæg blev vedtaget som et led i aftalen En ny chance til alle og trådte i kraft den 1. april Formålet med uddannelsespålægget er, at flere unge bliver afklaret og optaget på en uddannelse, samt at de påbegynder og gennemfører en uddannelse. Med kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1. januar 2014, skal alle unge have uddannelsespålæg, der viser vejen frem mod uddannelse, når de henvender sig til kommunen. Alle unge skal mødes med klare krav og forventninger om, at de tager en uddannelse og dermed får bedre muligheder for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen skal vurdere, om den unge umiddelbart kan påbegynde uddannelse inden for et år og gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår, og således er uddannelsesparat; eller om den unge ikke umiddelbart kan påbegynde og gennemføre en uddannelse inden for et år, og derfor er aktivitetsparat. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal med det samme søge optagelse og hurtigst muligt begynde på en uddannelse. Unge, der vurderes at have længere vej til uddannelse, kan få længere frister og flere understøttende aktiviteter, så de bliver klædes på til uddannelse. Tilbuddene skal gives med det formål at afklare den unges uddannelsesønsker og ruste den unge fagligt og socialt til at kunne gennemføre en uddannelse. Uddannelsespålægget skal sikre, at unge og kommunen uanset den unges udfordringer har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse.

11 11 Præsentation af en samlet indsatsmodel Erfaringer og resultater i projekterne giver viden om, hvad der virker i fastholdelsen af unge med uddannelsespålæg i uddannelse, og dét, der virker, er i tråd med de overordnede intentioner i kontanthjælpsreformen om tidligere og grundigere visitation, kontinuitet i indsatsen og tværfagligt samarbejde. På baggrund af erfaringer og resultater på tværs af puljens projekter anbefales følgende: At indsatsen for unge med uddannelsespålæg rækker fra uddannelsespålægget afgives, til de unge har gennemført uddannelsen At der er et tværgående samarbejde om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse mellem jobcentre, UU, uddannelsesinstitutioner og virksomheder At jobcentrets rolle og opgave varierer igennem de unges forløb i perioder er jobcentret hovedaktør og i andre blot i beredskab i tilfælde af, at der er behov for en indsats fra jobcentrets side At den samlede tværgående indsats udgør et sikkerhedsnet uden huller under unge med risiko for frafald Nedenstående indsatsmodel samler på tværs af de 7 projekter de indsatser, der ud fra projekternes erfaringer og resultater, virker. Kvalificering af indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg på uddannelsesvejen kan tage udgangspunkt i indsatsmodel eller dele af indsatsmodellen suppleret med erfaringer fra de enkelte projekter.

12 12 Indsatsmodel for indsatsen for unge med uddannelsespålæg 1 TEMA 1: Afgivelse af uddannelsespålæg Brug uddannelsespålægget som et fleksibelt, men rammesættende redskab i dialogen med de unge. Brug uddannelsespålægget som rammesættende for indsatsen for de unge. Hav fokus på den samlede indsats for unge i de forskellige faser af deres forløb og hos forskellige aktører. Med den rette indsats, kan flere unge tage en uddannelse. Brug uddannelsespålægget som informations- og videndelingsredskab i samarbejdet med UU og uddannelsesinstitutioner - informér UU og inddrag UU's viden om den unge, og informér senere uddannelsesinstitutionen om uddannelsespålægget, så alle er opmærksomme og målretter indsatsen for den unge. 2 TEMA 2: Afklaring og valg af uddannelse Samarbejde mellem jobcentre, virksomheder, UU og uddannelsesinstitutioner om tilbud til unge i forbindelse med afklaring og valg af uddannelse. Samarbejde om uddannelsesplanen og om besøg og snuseforløb på uddannelser og praktikker i virksomheder kvalificerer uddannelsesvalget. Hav fokus på den unges privatliv/hverdagsliv og eventuelle barrierer for at lykkes med uddannelse. Afklar den unges støttebehov under uddannelse samt indsatsmuligheder på tværs af jobcenter, UU og uddannelsesinstitution - hav overblik over tilbud og muligheder i både jobcenter, andre kommunale forvaltninger, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne. 3 TEMA 3: Søgning og påbegyndelse af uddannelse Videndeling om unge med uddannelsespålæg mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner - særligt om unge med øget risiko for frafald. Samarbejde mellem jobcentre og virksomheder og jobcentre og uddannelsesinstitutioner om 'ventetidsforløb', der fastholder og opkvalificerer de unge, fra de optages, til de påbegynder uddannelse. Overgangsindsatser (fx brobygning og mentor). 4 TEMA 4: Gennemførelse af uddannelse Samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner (og virksomheder) om fastholdelse. Fokus på tidlig videndeling om frafaldstruede unge og tidlig, tværgående indsats. Klar rolle- og ansvarsfordeling for fastholdelsesindsatser mellem uddannelsesinstitutioner, jobcenter og UU, både på organisationsniveau og medarbejderniveau, hvor uddannelsesinstitutionen har ansvar for det, der vedrører uddannelsen, UU for mere generel uddannelsesvejledning og jobcentret for dét, der vedrører den unges privatliv. Fokus på 'om-valgsforløb', fx garantiskole. Del viden om den unges forløb, hvis der sker frafald, så det videre forløb kvalificeres. Unge med uddannelsespålæg fastholdes i uddannelse

13 13

14 14 Modellens temaer 1 TEMA 1: Afgivelse af uddannelsespålæg Hvis uddannelsespålægget skal virke efter hensigten, viser projekterfaringerne, at det har stor betydning, at de unge skal tage uddannelsespålægget på sig, og der etableres et godt samarbejde mellem de unge, jobcenter, UU og uddannelsesinstitution. Derfor er det vigtigt, at uddannelsespålægget afgives på en måde, der sikrer dette, for det er afgørende for at få succes med uddannelsespålægget. TEMA 1 Projekterne om positive resultater og udfordringer Nogle positive resultater Projekt Fælles udfordring fælles løsning Vi har fået ansvarliggjort UU og uddannelsesinstitutioner i forhold til uddannelsespålæg og uddannelsesplaner. Tidligere har vi givet uddannelsespålægget, men det har bare ligget i vores eget system og er ikke kommet videre. Jobcenter Gladsaxe Projekt Koordination og samarbejde sikrer fastholdelse Tidligere fik uddannelsesparate unge automatisk uddannelsespålæg i modtagelsen, og så fjernede vi det i ungeindsatsen, fordi vi ikke ville risikere, at de ikke kunne klare fristerne. Nu er uddannelsespålægget udviklet til at være et arbejdsredskab. I kontakten med de unge er det blevet en samarbejdsaftale. Det er en helt anden måde at arbejde på, og de unge synes, det er rigtig rart. Der er nogle deadlines, og så er der noget at snakke om: Hvad de unge skal gøre i de forskellige perioder, og hvad vi skal hjælpe med, hvis de ikke kan selv. Jobcenter Hvidovre Projekt Fastholdelse Projektet har løftet diskussionen om uddannelsesegnethed. Vi kan give uddannelsespålægget tidligere, fordi vi har udviklet fastholdelsesindsatsen også til unge, der ikke umiddelbart kan opfylde kravene i pålægget for at fastholde retningen mod uddannelse. Jobcenter Stevns og nogle udfordringer Projekt Fælles udfordring fælles løsning Den største udfordring har været at få de administrative arbejdsgange til at fungere. Der har både været tekniske problemer og problemer med at få registreret og delt informationerne systematisk. Jobcenter Gentofte Projekt Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Sorø og Ringsted Projektsamarbejdet tydeliggjorde en kulturforskel mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner. Hvis der er for stor uenighed om, hvornår unge er uddannelsesparate, risikerer de unge at komme i klemme. Derfor er det nødvendigt at afstemme forventningerne. Jobcenter Faxe og Sorø

15 15 Hvad virker Erfaringer og resultater fra projekterne viser, at afgivelsen af uddannelsespålæg ikke må stå alene. I projekterne er der rigtig gode erfaringer med at koble afgivelsen uddannelsespålægget med vurdering af den enkelte unges uddannelsesparathed. Så kan vurderingen danne grundlag for fastsættelsen af uddannelsespålæggets frister for, hvornår den unge skal komme med forslag til uddannelser, søge ind og påbegynde uddannelse. Samtidig vurderes den unges indsatsbehov, og det videre forløb tilrettelægges, så den unge får den indsats, han eller hun har brug for, for at (blive rustet til at) træffe et kvalificeret uddannelsesvalg, søge, påbegynde og gennemføre uddannelse. Flere projekter har gode erfaringer med at bruge uddannelsespålægget som afsæt for dialog og samarbejde med den unge om det videre forløb. Et vigtigt læringspunkt har været, at uddannelsesparathed ikke alene afhænger af den unge selv, men også af indsatsen for unge i jobcentret, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne når der via tværgående samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner er et sikkerhedsnet under de unge, og muligheder for støtte på tværs af systemer udnyttes, kan flere tage en uddannelse. TEMA 1 Projekterne har samlet set kvalificeret afgivelsen af uddannelsespålæg ved: på strategisk niveau At udvikle samarbejdet mellem jobcenter og UU om vurdering af unges uddannelsesparathed via videndeling om de unge At udvikle tilbud, fx screenings- og afklaringsforløb målrettet unge uddannelsesparate At udvikle dialogen med de unge, så den unges egen motivation og ansvar for uddannelse understøttes og fremmes At udvikle rammer for samarbejdet mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner i form af samarbejdsaftaler og modeller for den samlede indsats for unge med uddannelsespålæg At sikre viden om gruppen af unge med uddannelsespålæg og om i hvilken grad de gennemfører uddannelse via systematisk registrering i konkret praksis At bruge uddannelsespålægget som rammesættende for samarbejdet mellem den unge og ungemedarbejderen i jobcentret At bruge uddannelsespålæggets tre trin til at sætte delmål og milepæle i den unges forløb frem mod uddannelse At give tilbud, der er målrettede mod at ruste den unge til at kunne opfylde uddannelsespålæggets krav At informere UU og, når den unge søger ind på en uddannelse, uddannelsesinstitutionen, om uddannelsespålægget, så alle aktører er opmærksomme særligt, hvis der er en øget risiko for frafald At udvikle samarbejdet mellem ungemedarbejdere i jobcentret, uddannelsesvejledere hos UU samt vejledere og faglærere på uddannelsesinstitutionerne i praksis

16 16 Eksempler på kvalificering af afgivelsen af uddannelsespålæg Uddannelsesporten et screenings- og afklaringsforløb for unge Ungeporten i Jobcenter Bornholm og UU-Bornholm har sammen udviklet et uddannelsesrettet screenings- og afklaringsforløb for unge, der er uddannelsesparate og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed. TEMA 1 Uddannelsesporten er et særligt 2-4 ugers screenings- og afklaringsforløb for unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse. Kursusvejledere fra jobcentret med erfaring fra andre ungetilbud og UU-vejledere har i fællesskab udviklet forløbet til unge, der vurderes uddannelsesparate og unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed. Formålet er i sammenhæng med uddannelsespålægget at give de unge intensiv uddannelsesvejledning kombineret med vejledning og (hvis der er behov for det) støtte til at mestre livet som studerende, så der er styr på økonomi, bolig og eventuelle andre barrierer for uddannelse (parallelindsats). Den første uge er fokuseret på intensiv vejledning om job og uddannelse og slutter med individuelle samtaler. I den anden uge arbejdes der med håndtering af hverdagslivet som studerende, og der vejledes omkring dét at flytte hjemmefra, bolig og økonomi og eventuelle personlige problemer og barrierer for uddannelse. Ved slutningen af uge 2 er det målet, at de unge har udarbejdet en plan og er klar til at følge den. Det kan fx være at påbegynde uddannelse eller være i praktik indtil opstart af uddannelse. Eller hvis en ung har brug for andre tilbud for at blive uddannelsesparat så igangsættes disse tilbud. De unge, der er klar og har en plan, afslutter forløbet efter de første to uger. Uddannelsesporten visitation, indhold og flow Visitation Tilmelding Visitation Informationsmøde Uge 1 Intensiveret uddannelsesvejledning Uge 2 God start på uddannelse Uge 3 Motivation og afklaring Uge 4 Individuel handlingsplan Uge 3 ORDINÆR UDDANNELSE Virksomhedspraktik Afklaring Opkvalificering Motivation Opkvalificeringsforløb Personlig udvikling Mestring af problematikker Ordinær beskæftigelse Faglig opkvalificering Motivation

17 17 Organisation og rammer er også udviklet, så jobcenter og UU er tæt på hinanden og på uddannelsesinstitutionerne og de unge. UU er en del af Ungeporten (jobcentrets ungeindsats), der er placeret på Campus Bornholm. Screenings- og afklaringsforløbet varetages af kursusvejledere fra jobcentret og UU-vejledere, og er også placeret på Campus. En samlet Fastholdelsespakke Jobcentrene Køge, Greve, Solrød og Stevns, UUV Køge Bugt (herefter benævnt UU), Køge Handelsskole og EUC Køge gik sammen om at udvikle et koncept, Fastholdelsespakken. Fastholdelsespakken er en samarbejdsmodel med opgavefordeling og metoder til at fastholde de unge på uddannelsesvejen, især i overgangsfaser. Der er lavet en detaljeret arbejdsgangsbeskrivelse og rollefordeling for alle aktører, samt for, hvem der skal tage initiativet og hvornår. Konceptet giver plads til lokale forskelle i organisering og indsats for unge i de 4 jobcentre og fastholdelsesindsatsen på uddannelsesinstitutionerne. Rolle- og opgavefordeling Jobcentret står for afklaringsindsatsen og samarbejder med UU om uddannelsesvejledning. Jobcentret er også afsender og dermed myndighed bag den information, der gives videre til uddannelsesinstitutionerne. UU er med i udarbejdelsen af informationen (i form af et opmærksomhedsskema ). UU er den koordinerende aktør i samarbejdet, der både inddrages tidligt af jobcentrene og senere af uddannelsesinstitutionerne, hvis de unge er frafaldstruede på uddannelsen. TEMA 1 Med Fastholdelsespakken er der skabt sammenhæng mellem uddannelsespålægget og indsatsen for de unge i jobcentret, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne. Model for samarbejdet om frafaldstruede unge med uddannelsespålæg Farverne i modellen viser, hvem der er hovedaktør. Hvid er jobcentret, blå er uddannelsesinstitutionerne og grå er UU. Overgangsmentor Skolens fastholdelsesaktiviteter Den unge afklares i jobcenter og uddannelsespålæg gives i samarbejde med UUV Frafaldsrisiko og eventuelle forslag til fastholdelsesaktiviteter beskrives - og sendes med uddannelsespålægget til skolen og UUV Overgang mellem jobcenter og uddannelse Den unge starter i uddannelse Den unge har for meget fravær og får brev 1. Kopi sendes til UUV UUV drøfter 'brev 1 sagerne' med skolen og UUV holder om nødvendigt møde med de unge UUV orienterer jobcenteret hvis den unge ønsker at skifte uddannelsen Evt. netværksmøder i jobcenteret Møde mellem den unge og skolen ved opstart UUV kontakter den unge i de første 2-3 uger Skolen orienterer evt. UUV

18 18 Hvem gør hvad Læringen fra projekterne fører til følgende anbefalinger til, hvem der bør gøre hvad: Jobcentret Afgiver uddannelsespålægget og sikrer, at den unge forstår betydningen af pålægget Vurderer uddannelsesparathed og indsatsbehov helst i samarbejde med UU, der kender den unges uddannelseshistorik og skal udarbejde uddannelsesplanen med den unge Fastsætter frister Afklarer hvilke barrierer, der eventuelt skal håndteres før eller parallelt med uddannelse Er tovholder på den unges forløb frem til påbegyndelse af uddannelse TEMA 1 UU Bør samarbejde med jobcentret om afklaring af unges uddannelsesparathed og indsatsbehov og udarbejdelse af uddannelsesplanen sammen med den unge Jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner Bør udvikle rammer og konkret indhold i et tværgående samarbejde om indsatsen for unge med uddannelsespålæg

19 19 2 TEMA 2: Afklaring og valg af uddannelse Hvis ikke unge træffer et kvalificeret uddannelsesvalg, og hvis ikke de er i stand til at klare kravene på uddannelsen og hverdagslivet som studerende, er der for stor risiko for frafald. I projekterne er der gode erfaringer med at udvikle jobcentrets indsats og sikre, at de unge ved nok om uddannelse og efterfølgende jobmuligheder, og der tages hånd om barrierer for gennemførelse. Projekterne om positive resultater og udfordringer Nogle positive resultater Projekt Fastholdelse i Kalundborg Tidligere har vi haft faste moduler, men vi har fundet ud af, at det er det individuelle og den tætte opfølgning, der rykker de unge. Så vi har ændret balancen, så der er mindre gruppeinformation og mere individuel og tæt kontakt med delmål og aftaler for hele tiden at holde dem fast. Ungeindsatsen i Jobcenter Kalundborg Med vores samarbejdsaftale har vi mulighed for at sende de unge ud i snusepraktik på skolerne, hvor de snakker med vores kontaktperson og prøver at følge et forløb. Det er rigtig sundt og kvalificerer deres valg af uddannelse. Ungeindsatsen i Jobcenter Kalundborg Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation Vi har arbejdet med at skabe forandringer i mødet med de unge. Dialogguiden er på et stort stykke papir, som vi lægger på bordet mellem os. Så snakker vi om områder i guiden og skriver undervejs i den. Den bliver sendt, så den kan bruges af den næste vejleder, den unge møder, og den unge kan få den med hjem. Det ser ud til, at der i højere grad kommer et personligt ejerskab til uddannelsesplanen. Jobcenter Halsnæs og UU Hillerød-Halsnæs TEMA 2 og nogle udfordringer Projekt Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø Vi skulle skabe en mere nuanceret forståelse af frafaldsproblematikken. Vi var ikke klar over, at de unge særligt på de merkantile uddannelser var så uvidende om, hvad deres uddannelse kunne bruges til. Der er ikke noget at sige til, at de unge falder fra, hvis de ikke ved, hvad uddannelsen kan bruges til efterfølgende. Jobcenter Faxe Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation Vi har arbejdet med selve mødet med de unge, for det er dér i samtalen, vi kan skabe forandringer. Det er ikke i sig selv svært for medarbejderne at tale med de unge om misbrug eller ensomhed, men det er svært at få brugbare svar om, hvad der kan gøres. Det er måden, medarbejderne spørger på, der har skullet udvikles. Jobcenter Halsnæs og UU Hillerød-Halsnæs Projekt Uddannelsesporten Overordnet er udfordringen de forventninger, vi har til hinanden Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret for at bringe de unge til det niveau, de skal have. I jobcentret kan vi lave nogle simulimiljøer, men det bliver aldrig helt den virkelighed, der er på uddannelserne, som de unge skal ind i. Det er svært at forberede dem helt præcist på de krav, de bliver mødt med. Jobcenter Bornholm

20 20 Hvad virker Unge, der modtager uddannelsespålæg, tilhører en bred gruppe af unge med forskellige ønsker til fremtiden og forskellige ressourcer, udfordringer og indsatsbehov. Når de unge skal afklare og vælge uddannelse, opnås de bedste resultater derfor når indsatsen tilpasses den enkelte unge. Projekternes erfaringer viser, at det kræver, at jobcentret og den unge har de rette tilbud at vælge mellem. Jobcentret kan ikke sikre dette alene, men har brug for at udvikle samarbejdet med UU, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, for at kunne give de unge en indsats, der ruster til at træffe et kvalificeret valg om uddannelse. Flere projekter har gode erfaringer med tidlige, uddannelsesrettede afklaringsforløb for uddannelsesparate unge. Her fokuseres der både på den unges uddannelsesvalg og på den unges samlede situation. Individuel vejledning kombineres med såvel gruppeforløb, hvor unge kan tale med andre unge i samme situation, som med samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner om indholdet i tilbuddet. Der er ligeledes gode erfaringer med at dele information om unge med uddannelsespålæg med UU og uddannelsesinstitutioner, så alle, der har kontakt med de unge, er opmærksomme og arbejder i samme retning: Mod at den unge træffer et kvalificeret uddannelsesvalg. Og der er gode erfaringer med at arbejde med mål og delmål relateret til uddannelsespålæggets tre trin, så det bliver klart, hvad der skal til, for at den unge kan opfylde uddannelsespålæggets krav. TEMA 2 Et vigtigt læringspunkt har været, at hovedparten af de unge, der modtager uddannelsespålæg, har brug for hjælp til at afklare og vælge uddannelse. I indsatsen for de unge skal det sikres, at de unge tager uddannelsespålægget på sig og tager ansvar for at blive klar til at vælge og søge, påbegynde og gennemføre uddannelse. Det skal sikres, at de unge ved nok om uddannelsesmuligheder, konkrete uddannelser, studiemiljøet på uddannelsesinstitutionerne og om, hvordan de kan mestre hverdagslivet som studerende med økonomi, bolig o.a. Det skal sikres, at eventuelle barrierer for uddannelse afdækkes, og at der lægges en plan for, hvordan barriererne håndteres, inden de unge søger ind og påbegynder en uddannelse. Barriererne behøver ikke være afhjulpet men der skal være en plan, inden de unge søger og påbegynder uddannelse.

21 21 Projekterne har samlet set kvalificeret indsatsen i forbindelse med afklaring og valg af uddannelse ved: på strategisk niveau At udvikle afklarings- og vejledningsindsatsen for unge uddannelsesparate i jobcentret At udvikle rammer for samarbejde mellem jobcentret og UU om uddannelsesvejledning At udvikle rammer for samarbejde med uddannelsesinstitutioner om tilbud til unge, der kan kvalificere de unges uddannelsesvalg At prioritere samarbejdet med virksomheder om praktikker for unge til afklaring af uddannelsesvalg, opkvalificering og til at øge motivation for uddannelse At skabe overblik over støttemuligheder for unge på tværs af jobcenter, kommunen som helhed, UU og uddannelsesinstitutioner At udvikle rammerne for samarbejdet med unge gennem udvikling og implementering af dialogguide i konkret praksis At udvikle indholdet i afklarings- og vejledningstilbud til uddannelsesparate unge, og få tilbuddene til at fungere i praksis - at der indgår både individuel vejledning og gruppebaserede aktiviteter, hvor unge er sammen med andre unge, der også skal i uddannelse - at samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner om aktiviteter i tilbuddet At udvikle det konkrete samarbejde om afklaring og vejledning af unge med UU og få det til at fungere i praksis, herunder fx: - underrette UU om uddannelsespålæg og evt. barrierer for uddannelse, så dette kan indgå i UU's vejledning og udarbejdelsen af uddannelsesplanen - inddrage viden om den unge fra UU til brug i jobcentrets indsats - samarbejde om vurdering af frafaldsrisiko og afklaring af indsatsbehov - få UU ind i jobcentret og arbejde tættere sammen om indsatsen for unge, fx afholde fælles infomøder for unge og/eller at UU er tilstede i jobcentret At samarbejde med uddannelsesinstitutioner om - besøg på uddannelsesinstitutionen - oplæg fra uddannelsesinstitutionerne for unge i jobcentret - snuseforløb på uddannelser, inden de unge søger ind At udvikle virksomhedssamarbejdet i praksis og bruge virksomhedsforløb til at kvalificere de unges uddannelsesvalg At bruge overblik over støttemuligheder i vejledningsindsatsen for unge til afklaring af den unges eventuelle støttebehov og planlægning af indsats At bruge mentorer til unge, der har brug for mere støtte i afklaringsperioden At kvalificere dialogen, inddragelsen af og samarbejdet med unge, og derigennem sikre, at de unge foretager et kvalificeret valg: - fordi de tager uddannelsespålægget på sig - fordi de ved nok om uddannelsesmuligheder og/eller konkrete uddannelser/skoler (studiemiljø o.a.) - fordi der tages hånd om både uddannelse og, hvis nødvendigt, privatliv - fordi der bliver en rød tråd i indsatsen for de unge på tværs af jobcentret, UU og uddannelsesinstitutionerne TEMA 2

22 22 Eksempler på kvalificering af afklarings- og vejledningsindsatsen Dialogmodel til samtaler med unge Jobcentrene i Halsnæs og Hillerød, UU-Halsnæs & Hillerød, Erhvervsskolen Nordsjælland har udviklet en dialogguide som et fælles redskab for vejlederne omkring unge i jobcentret, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne. Dialogguiden bruges både af ungeteams i jobcentrene, UU-vejledere og vejledere på uddannelsesinstitutionerne til samtaler med unge. Dialogguiden skal modvirke, at de unge møder forskellige systemer, der taler forskellige sprog og møder de unge med hver deres dagsorden. Derimod skal de unge opleve samme form for samtale og en ny dialogform hos alle aktører, og det skal gøre det nemmere for de unge at være med til at sætte dagsorden i samtalerne. Første skridt: Mestring Aktuelt selvsyn: Ønskeligt selvsyn: TEMA 2 Selvværd At mestre mine opgaver Retning Aktuelt selvsyn: Aktuelt selvsyn: Ønskeligt selvsyn: At være den, jeg er Fokusperson At være på vej Ønskeligt selvsyn: Første skridt: Første skridt: At høre til Aktuelt selvsyn: Ønskeligt selvsyn: Første skridt: Samhørighed

23 23 Dialogmodellen skal både give de unge selv og de professionelle, der er i kontakt med dem, en bedre forståelse og et bredere billede af den unges ressourcer og barrierer. For de unge skal det give motivation for uddannelse, at de får bedre indsigt i egne ressourcer og barrierer og hvad de selv kan gøre, for at blive klar til at påbegynde og gennemføre uddannelse. For de professionelle skal det udmønte sig i bedre vejledning og en mere kvalificeret indsats, hvis der er behov for det, så de unge får de kompetencer, de eventuelt mangler for at kunne vælge, påbegynde og gennemføre uddannelse. Samlet skal alle både unge og professionelle blive opmærksomme på de faktorer, der skal være til stede, for at den unge ikke falder fra så man får sat de rette rammer op. Dermed går projektet til dét, aktørerne oplever som et helt grundlæggende problem: At en del unge ikke er i stand til at tage ejerskab til deres egen uddannelse og projektet ser det som en pædagogisk opgave, de professionelle skal påtage sig, for at få det til at ske. Ejerskab til uddannelse og forebyggelse af frafald kobles tæt i dette projekt. De første erfaringer er, at modellen er meget anvendelig. Dialogguiden bruges i den individuelle vejledning af unge. Og der er gjort forsøg med at bruge den i gruppevejledning. Tidlig og målrettet indsats for uddannelse Jobcentrets tilbud I Jobcenter Kalundborg starter uddannelsesparate unge inden for en uge i et uddannelsesforberedende forløb hos Ungeteamet. Målet er, at de i løbet af 4 uger er afklarede omkring uddannelse. Der er enkelte faste elementer i forløbet: Økonomi og SU, uddannelsesveje og indgange i lokalområdet, men hovedvægten lægges på individuel rådgivning. De unge møder 3 dage om ugen i 2 timer, hvor der er input i grupper og individuelle samtaler med ungekonsulenterne. Dertil kommer aftaler med den enkelte unge, eksempelvis på uddannelsesinstitutionerne. Og så er huset åbent med pc'ere og adgang til rådgivning hos Ungeteamet. TEMA 2 UU's rolle og opgaver UU kommer hver anden uge og laver både gruppevejledning og individuelle samtaler om uddannelsesveje. UU er også med til at kvalificere brugen af uddannelsespålægget via deres viden om de unge. Uddannelsesinstitutionernes rolle og opgaver Uddannelsesinstitutionerne kommer og fortæller om uddannelser og karrieremuligheder, og de unge kan besøge uddannelsesinstitutionerne eller komme i snusepraktik på en uddannelse. Parallelle indsatser Alle unge bliver FVU-testet og de unge, der tilknyttes FVU, kan modtage undervisningen sideløbende med forløbet i jobcentret. Opdages sociale eller helbredsmæssige problemer, inddrages de relevante aktører igen så vidt muligt sideløbende med forløbet. En mindre gruppe unge har brug for et tilbud, hvor de skal møde hver dag de visiteres i stedet til AOF, der kører et afklaringsforløb på 4 uger med fremmøde 25 timer om ugen. En anden mulighed, der er udviklet med projektet og nu også bruges, er at sætte en frivillig mentor på tidligt i forløbet.

24 24 Virksomhedssamarbejdet Det sidste element, der lægges stor vægt på, er praktikker i virksomheder lige efter forløbet. I Ungeteamet har de erfaring for, at det er vigtigt, at de unge dels er i mest mulig kontakt med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og dels har en hverdagsrytme med aktivitet hver dag. Case: Bedre uddannelsesvalg En af de unge, der har fulgt det uddannelsesforberedende forløb i Kalundborg, er en ung kvinde, der har et kokkegrundforløb, men som indtil videre ikke har kunnet finde læreplads. Umiddelbart valgte hun i stedet at søge ind på lager og transport på EUC. Men da hun kom ud i en snusepraktik, fandt hun ud af, at det slet ikke var det, hun skulle. Hun havde forestillet sig noget helt andet. Den unge er kun 18 år og hun fik talt med UU-vejlederen om muligheden for at tage 10. klasse på VUC, blive mere moden og få større viden om andre uddannelsesmuligheder, hvis hun fortsat ikke finder en læreplads. Samtalen blev fulgt op med et besøg på VUC: TEMA 2 Det er afgørende, at de unge kan komme ud og se skolen, inden de starter. De unge går ikke bare ind ad døren på skolerne og kigger rundt selv. Besøget arrangerede jeg med vores kontaktperson derovre, og så gik jeg med. Hun har set skemaet og skolen, og de andre elever, der går der. Hun troede, det var gamle mennesker, fordi det er voksenuddannelse, men fik et helt andet billede og har tilmeldt sig derovre, fortæller ungekonsulent Mie Lorentsen. Hendes konklusion er, at forløbet var med til at kvalificere uddannelsesvalget: Hvis vi ikke havde haft det her forløb, så havde vi bare tænkt "tjek nu er du klar til lager og transport efter sommerferien, og så kommer du ud i en nyttepraktik indtil da ". Så var hun kommet tilbage efter en måned, fordi det ikke var en uddannelse for hende, og så ville hun ikke kunne starte 10. klasse før i Så det er rigtig vigtigt, at vi kommer den rigtige vej og det er paletten af muligheder, vi nu har, der gør det.

25 25 Hvem gør hvad Læringen fra projekterne fører til følgende anbefalinger til, hvem der bør gøre hvad: Jobcentret Vejleder den unge om uddannelse Har fokus på den unges samlede situation ift. uddannelse og vejleder efter behov om økonomi, bolig og andre forhold, der har betydning for, om den unge kan tage en uddannelse Afklarer hvilke barrierer, der eventuelt skal håndteres før eller parallelt med uddannelse Tilrettelægger sammen med den unge et forløb, der klæder den unge på til at kunne træffe et kvalificeret uddannelsesvalg Er tovholder på den unges forløb frem til påbegyndelse af uddannelse UU Vejleder om uddannelse Udarbejder uddannelsesplanen sammen med den unge Bør systematisk have viden om, hvilke unge, der har uddannelsespålæg og om evt. barrierer, der bør være opmærksomhed på i uddannelsesplanen Samarbejder med jobcentret om uddannelsesvejledningen af unge Virksomheder Virksomhedsforløb kan motivere ift. uddannelse, give viden om hvad uddannelse kan bruges til, viden om fag/brancher, kan opkvalificere unge fagligt og personligt TEMA 2 Uddannelsesinstitutioner Bør vejlede om egne uddannelser og give de unge et billede af studielivet Mentorer (frivillige og professionelle) Kan fx hjælpe med at få/fastholde struktur i hverdagen, hjælpe til at fastholde retningen mod uddannelse, hjælpe med specifikke problemer/barrierer, og i det hele taget være en fornuftig voksen, den unge kan vende tingene med

26 26 3 TEMA 3: Søgning og påbegyndelse af uddannelse Hvis unge med uddannelsespålæg ikke følges på vej, når de skal påbegynde en uddannelse, er der unge, der falder fra, inden de rigtigt er kommet i gang. Overgangsindsatser kan forebygge frafald, og derfor skal jobcentrene interessere sig for kvaliteten i overgangsindsatsen for unge med uddannelsespålæg. Projekterne om positive resultater og udfordringer Nogle positive resultater Projekt Fastholdelse Der er blevet sat fokus på, hvad det betyder, at de unge ikke bare bliver kastet ud i uddannelse og ikke kan finde ud af at lande dér. Der er ting, vi ikke har mulighed for at gøre noget ved på skolerne: Økonomi, misbrug, overordnet afklaring om uddannelsesretning hvis man presser de unge i uddannelse uden disse ting er på plads, eller i proces, så er der stor sandsynlighed for frafald. Det er dét, vi skal undgå. EUC Køge Vi har videreudviklet og spredt de metoder, vi hver især har, og sat dem ind i Fastholdelsespakkens system. I Greve har de fx en god model for overgangsmentorer, og modellen i Fastholdelsespakken er bygget op over den, med mulighed for lokale tilpasninger. Jobcenter Køge Projekt Koordination og samarbejde sikrer fastholdelse Forståelsen for hinandens opgaver, og tilliden til, at de bliver løst kvalificeret den relation, der nu er mellem jobcentre og UU, fungerer bare. Det er kommet i stand via det gode samarbejde, hvor vi har oplevet, at tingene lykkes. Tidligere var der ikke den store kobling mellem UU og jobcenter. I dag er der et utrolig tæt samarbejde det er meget positivt. TEMA 3 og nogle udfordringer Projekt Fastholdelse i Kalundborg Vores erfaring er, at de unge helst skal være aktive hele tiden. Hvis de får en hverdagsrytme med fridage, er det sværere at fastholde dem i at påbegynde en uddannelse. Når der er truffet et uddannelsesvalg, kommer de i praktik eller FVU-forløb med det samme. Og er der brug for særlig støtte, kobler vi en frivillig mentor på. Jobcenter Kalundborg Projekt Fælles udfordring fælles løsning Det er ikke lykkedes UU systematisk at få information om de unge fra alle jobcentre i projektet. Det er et problem, at det administrative ikke fungerer, og de unge ikke registreres hos UU, der skal levere information om de unge til uddannelsesinstitutionerne. Det administrative har været det sværeste i dette projekt. Jobcenter Gentofte Projekt Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø Vi skulle opbygge samarbejdet fra bunden med Campus Haslev. Det var meget netværksarbejde, og det var også den måde, Sorø fik en aftale på plads med Selandia ved at bruge jobcentermedarbejdernes kontakter. Ser vi fremad, er vi en lille brik i et stort spil. Vi skal samarbejde med de kommuner og uddannelsesinstitutioner, hvor de fleste af vores unge tager hen. Her er personligt netværk ikke vejen frem. Det var en fordel i starten, men er for følsomt på den lange bane. Jobcenter Faxe

27 27 Hvad virker Den korte konklusion er, at tværgående samarbejde virker! Når jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner får skabt et sikkerhedsnet under de unge, der er i risiko for at frafalde uddannelse, fastholdes de unge i overgangen til uddannelse. Flere projekter påpeger, at det har været nødvendigt for aktørerne i det tværgående samarbejde at strække sig lidt længere, end de er forpligtet til iht. loven, hvis sikkerhedsnettet ikke skal have huller. Flere projekter har gode erfaringer med, at jobcentrene ikke slipper unge, som risikerer frafald, før de er godt i gang med uddannelsen. Og projekter, der har fået den systematiske videndeling om unge med uddannelsespålæg til at fungere, har rigtig gode erfaringer med at ruste uddannelsesinstitutionerne til at modtage de unge. Flere projekter har brugt uddannelsespålæg og uddannelsesplan som redskaber til videndeling med gode resultater. Dét, der skal sikres, er: At de unge ikke falder fra i ventetiden, fordi de mangler struktur i hverdagen eller misser obligatoriske før-start-aktiviteter (fx infomøde), eller der ikke er en plan for, hvordan afgørende barrierer skal håndteres frem til og i forbindelse med påbegyndelse af uddannelse At de unge ikke falder fra hurtigt, fordi de ikke har de fornødne kompetencer, og fordi der ikke er iværksat støttetiltag, der sikrer, at det håndteres At uddannelsesinstitutionerne er parate til at modtage og ikke tabe de unge -- fordi de ikke har viden om uddannelsespålæg og opmærksomhedspunkter -- fordi viden ikke er nået helt hen til den unges kontaktperson og faglærer -- fordi de ikke har viden om muligheder for hjælp i jobcentret og evt. hos UU til fastholdelsesopgaven Projekterne har valgt at lade enten jobcenter eller UU være den aktør, der binder samarbejdet sammen. Den ene model kan ikke siges at være bedre end den anden på baggrund af erfaringerne i puljen. Derimod har det afgørende betydning, at det systematiske videnflow fungerer, så uddannelsesinstitutionen får viden om unge med uddannelsespålæg og om eventuelle opmærksomhedspunkter fra jobcenter og UU. Det er også afgørende, at uddannelsesinstitutionen har viden om muligheder for hjælp til fastholdelse hos UU og især i jobcentret, og at den viden når helt ud til den unges kontantperson og faglærer. TEMA 3 Projekterne har samlet set kvalificeret indsatsen ifm. afklaring og valg af uddannelse ved: på strategisk niveau... At prioritere en aktiv ventetid job eller relevant virksomhedspraktik eller andre opkvalificerende forløb (fx FVU) i ventetiden At udvikle samarbejdsaftaler og -modeller om informationsudveksling, opgaver og rolle ifm. påbegyndelse af uddannelse At sørge for, at der er overblik over støttemuligheder på tværs af jobcenter, UU og uddannelsesinstitution (fx ved at få udarbejdet et katalog, der dækker muligheder i jobcentret, hos UU, på uddannelsesinstitutionerne og i kommunen i øvrigt) At afsætte ressourcer til, at sagsbehandler/ungekonsulent fra jobcentret kan understøtte den

28 28 unge ifm. med påbegyndelse af uddannelse også efter den unge overgår til SU At afsætte mentorressourcer til unge, der har brug for ekstra støtte ifm. overgang til uddannelse også efter at den unge overgår til SU At indarbejde og sprede eksisterende gode lokale fastholdelsesmetoder i et større tværgående samarbejde i konkret praksis... At jobcentret (og UU) hjælper den unge med at søge ind ved at informere om frister, besøge skolen o.a. At sagsbehandler/ungekonsulent ud fra en konkret vurdering af behovet støtter den unge i at deltage i aktiviteter ifm. studiestart, og evt. deltager på opstartsmøde sammen med den unge på uddannelsesinstitutionen At implementere systematisk information til uddannelsesinstitutionerne om unge, der starter med uddannelsespålæg eller hvis UU er bindeled i det tværgående samarbejde systematisk at informere UU, så UU kan informere uddannelsesinstitutionen At sagen holdes åben hos sagsbehandler, så vejen til hjælp i jobcentret fra én, der kender den unge, er kort At matche unge med behov for mere støtte i overgangen til uddannelse med mentorer (der har fokus på privatliv/studieliv bredt set) At give de unge relevante tilbud i ventetiden til uddannelsesstart, og særligt prioritere relevant virksomhedspraktik, der motiverer og opkvalificerer, skaber/fastholder struktur i hverdagen, og giver netværk, der evt. kan bruges senere til praktikpladssøgning At holde hyppige, individuelle samtaler i jobcentret i ventetiden for at holde de unge på uddannelsessporet, hvis der er behov for dette At have overblik over støttemuligheder og tilrettelægge støtteindsatser inden uddannelsesstart, hvis der er behov for dette, fx it-rygsæk, mentor på uddannelsen (der har fokus på det uddannelsesfaglige) TEMA 3 Eksempler på kvalificering af overgangsindsatsen Styr på samarbejdet mellem jobcentret og UU Jobcentrene i Brøndby, Ishøj/Vallensbæk og Hvidovre har i samarbejde med UU Center Syd, TEC Hvidovre/TEC i Hovedstadsområdet, SOSU C og CPH West udviklet en model for samarbejde om unge med uddannelsespålæg, hvor der er risiko for frafald. Vurdering af risiko for frafald Vurderingen af de unges risiko for frafald foretages individuelt. I projektet er der identificeret en række opmærksomhedspunkter til at understøtte vurderingen af, om uddannelsespålægget skal gives med bekymring. Opmærksomhedspunkterne er tidligere frafald, vanskeligt grundskoleforløb (eks. mange skoleskift, lave karakterer, specialskole), generel mangel på motivation ift. uddannelse/ umoden adfærd, sociale barrierer (eks. boligproblemer eller gæld), tidligere misbrugsproblematik og tidligere psykiske lidelser. Vurderingen er på denne måde ensrettet, og det samme gælder informationen, der videregives til uddannelsesinstitutionerne fra de tre kommuner.

29 29 Information til uddannelsesinstitutionerne Uddannelsespålægget er et værktøj i det tværgående samarbejde. Når der er risiko for frafald, udfylder jobcentret og UU bemærkningsfeltet på bagsiden af uddannelsespålægget. Jobcentret beder de unge komme med deres tilmeldingsblanketter, når de optages på en uddannelse og får uddannelsesplanerne fra UU, samt UU s bemærkninger i uddannelsespålægget. Så sender jobcentret en samlet pakke med information til uddannelsesinstitutionen. Når skolerne får uddannelsespålægget, kan de med det samme se, at her er en elev, der har brug for ekstra opmærksomhed. Og jobcentret arbejder med systematisk at følge op, når det gælder unge, hvor uddannelsespålægget er givet med bekymring, for at sikre, at informationen når helt ud til den unges faglærer og kontaktperson på uddannelsen, og de ved, at de kan inddrage jobcentret, hvis der opstår problemer. Det kvalificerer også jobcentrets og UU s brug af pålægget, at det systematisk registreres i den unges sag, når der gives et pålæg. Historikken bliver tydeligere, hvis de unge kommer tilbage, for jobcentret kan se, at der har været frafald, og at det måske ikke var det rigtige valg. Samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner om opstart og gennemførelse af uddannelse Hovedprincipperne i projektets model for samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner om fastholdelse er at dele relevant viden om de unge. UU tager sig af uddannelsesvejledningen, og jobcentret tager sig af dét, der ligger udenom økonomi, bolig, mv. Jobkonsulenten taler selvfølgelig også med de unge om uddannelsesmuligheder, men det kvalificeres af UU. Jobcentret fungerer som kontakt for uddannelsesinstitutionen og orienteres, hvis uddannelsesinstitutionen observerer fravær eller andre problemer, som giver risiko for frafald. Det er afgørende, at jobcentret orienteres tidligt. UU orienteres også, men er ikke den aktør, der skal tage initiativet det er jobcentret. Model for samarbejdet om frafaldstruede Skolens fastholdelsesaktiviteter TEMA 3 Den unge afklares i jobcentret, og uddannelsespålæg gives i samarbejde med UU Frafaldsrisiko noteres, og uddannelsesplan samt uddannelsespålæg sendes til skole Overgang mellem jobcenter og uddannelse Den unge starter i uddannelse Den unge har for meget fravær og får brev 1. Kopi sendes til jobcenter og UU Den unge har fortsat for meget fravær og får brev 2. Kopi sendes til jobcenter og UU, og skole indkalder ung og jobcenter til møde Den unge er ved at være færdig på skole og indkaldes til udslusningsmøde pr. brev. Kopi sendes til jobcenter Møde mellem den unge og skolen ved opstart Jobcenter kontakter den unge Jobcenter deltager i møde på skolen Jobcenter deltager i udslusningsmødet

30 30 Case: Samarbejde er afgørende Projektet har fordelene ved et tværgående samarbejde og derfor er det endnu mere frustrerende, når implementeringen svigter som i følgende case fortalt af en jobkonsulent: En af de unge, der i projektperioden var omfattet af fastholdelsesmodellen, begyndte i TEC med uddannelsespålæg helt efter bogen. I kraft af samarbejdet mellem TEC og jobcentret fik hans jobkonsulent ret hurtigt at vide, at den unge mødte op, men at det kneb med at være der til tiden om morgenen. Dagen efter ringede jobkonsulenten og talte med ham om, at det var nødvendigt at stramme op på fremmødet, hvilket den unge så gjorde. Starten på forløbet er et skoleeksempel på, hvordan fastholdelsesmodellen fungerer. Herefter hører jobkonsulenten ikke mere før han får et brev om, at den unge er udmeldt på grund af attitudeproblemer. Det kan, slutter han, ikke være en enkeltstående hændelse, men må have stået på i et stykke tid så hvorfor har han ikke hørt noget? Det viser sig, da han undersøger sagen, at faglærerne gennem længere tid har haft problemer med den unge og hans fætter, der også er startet på TEC. De to taler tyrkisk og gadesprog, og det kan de andre elever ikke have. TEMA 3 Men det er ærgerligt, at kontaktlæreren ikke aner, med hvilken baggrund den unge er startet, siger jobkonsulenten og fortsætter: Det kan godt være, han har fået papirerne, men han fik ikke lige læst dem ordentligt igennem. Og kontaktlærerne er ikke opmærksomme på, at der er hjælp at hente hos os. De aner ikke, jeg eksisterer. Det er først til et møde, hvor vi sidder to faglærere, mig og afdelingslederen derude, at han finder ud af, hvem jeg er og hvad projektet går ud på. Det viser, hvor ærgerligt det er, når tingene ikke kører, og vi ikke får tilbagemeldingerne. Hvor er første advarsel der var vist ikke rigtig nogen men lærerne havde haft flere snakke med drengene Fætteren er blevet færdig, og det kunne også være lykkedes med ham, jeg havde, hvis jeg havde vidst, at der var brug for en indsats og havde fået fat i ham. For der er fornuft inde i de to unge nu starter han i stedet igen til august. Problemet er, samfundsmæssigt, at det skal tage 5 måneder ekstra, fordi vi ikke får den grebet Mentorer Frivillige mentorer i Kalundborg I Kalundborg har man fået et mentorkorps på 15 voksne. Man har tidligere forsøgt sig med et korps af jævnaldrende unge i uddannelse som mentorer for unge, der skulle i gang med uddannelse. Men det ser ud til, at det ældre mentorkorps er bedre end det unge. De ældre har nemmere ved at holde fokus på den rette vej, de er mere stabile, og gode til at komme til jobcentret, hvis de er i tvivl om, hvad de kan gøre, og hvor langt de kan gå. Livserfaring er vigtig. Mentorerne er fundet via annoncer i avisen. Det har kun været nødvendigt at rekruttere til mentorkorpset én gang, da alle de mentorer, man fandt, fortsat er i korpset. Desuden ville flere mentorer gerne tilknyttes mere end én ung, så mentorbehovet endte med at være mindre end forventet. De voksne mentorer har dermed vist sig at være mindre tidskrævende at rekruttere og langt mere stabile end de unge mentorer.

31 31 Mentorerne er mellem 40 og 70 år, nogle er stadig på arbejdsmarkedet, og nogle er på efterløn eller er pensioneret. De har blandet og alsidig erhvervserfaring og forskellighederne giver gode muligheder for match mellem unge og mentorer. Alle mentorer har nu haft en eller flere unge tilknyttet. De griber opgaven meget forskelligt an nogle er meget praktiske og hjælper de unge med forskellige ting, nogle holder samtaler med dem. Fra jobcentrets side er der fuldstændig metodefrihed. Erfaringerne er positive: Mentorerne hjælper de unge med at holde fast i målet og retningen og med ikke at skifte fra det ene til det andet. Der er ikke noget formaliseret samarbejde mellem mentorer og uddannelserne, men de unge fortæller ofte vejlederne om deres mentor, og mentorerne inddrages fx på et møde mellem mentor, ung og vejleder, så ung og mentor kan få en større forståelse af, hvordan det går i skolen, og hvor der eventuelt kræves en større indsats. Jobcentret holder netværksmøder for mentorerne hver anden måned. Det ruster mentorerne til opgaven og fremmer et godt samarbejde mellem jobcenter og mentorer. Mentorerne kan bruge hinanden, og ungekonsulenterne får et billede af, hvad mentorerne er gode til. Nogle mentorer har selv været opsøgende og er mødt op til undervisningen på det afklarende forløb. Det viste sig at være en god metode, at mentorerne kommer forbi, når de unge alligevel er samlet, og holder et lille oplæg, hvor de præsenterer sig selv og fortæller, hvad de unge kan bruge en frivillig mentor til. Mentorerne får flere henvendelser bagefter fra unge, der gerne vil have dem som mentorer. Jobcentret havde ellers troet, at de skulle skubbe på, men det er unødvendigt. Hvis de unge gerne vil have en frivillig mentor, kontakter de deres konsulent eller en mentor, de har mødt og så opretter konsulenten en aktivitet, hvor de kan se, hvem der har tilknyttet en mentor. Mentorerne synes, at den største udfordring er, at de unge selv om de har oplyst, at de gerne vil have en frivillig mentor, er vanskelige at komme i kontakt med. De unge ringer ikke tilbage, de svarer ikke på sms er, og mentorerne er forbavsede over, at man skal være "så meget på" for at få en dialog i gang og for at mødes. Men når de først har fået skabt en kontakt og tillid, så er der rigtig gode tilbagemeldinger. Mentorerne er glade for, at de kan hjælpe et ungt menneske med at komme i gang. Tilbagemeldingerne fra de unge tyder på, at det er en styrke, at mentorerne er frivillige de unge føler sig i højere grad forpligtede i samarbejdet med mentoren. TEMA 3

32 32 Case: Bedre fastholdelse I Kalundborg ringede sekretæren fra VUC til Ungeteamet og sagde, at en af deres elever, en ung mand, der var startet på VUC med uddannelsespålæg, havde meget fravær, og de kunne ikke få fat i ham. Hans tidligere konsulent i Ungeteamet kontaktede den unge, og de fik talt om årsagerne til fraværet. Den unge var kommet bagud og troede, at det var for sent at komme tilbage. Ungekonsulenten kunne fortælle ham, at det var det ikke. Hun tilbød en frivillig mentor, som startede den samme dag og fik den unge ind i en god proces. Det handlede mest om at få den unge sparket ud af døren. Den unge kunne ikke selv forklare fraværet som andet end et gammelt mønster, han var faldet tilbage i da det blev kedeligt, blev han hjemme, selv om han egentlig gerne ville færdiggøre den 10. klasse, han var startet på, så han kunne komme videre. En måned efter ringede de igen fra VUC, for der var igen meget fravær. Ungekonsulenten kontaktede mentoren, og det viste sig, at den unge og mentoren havde slækket lidt på deres aftaler, fordi det var begyndt at gå godt. Men de tog fat igen og nu er den unge i gang med eksamen: Han skulle lige kickstartes to gange. Hvis vi ikke havde haft et tilbud om frivillig mentor, og hvis VUC ikke havde vidst, hvem de skulle ringe til, så var han jo blevet afmeldt og havde gået 8 måneder på VUC for at få 10. klasse for så at falde fra. Det havde jo været spild af tid. Så kunne han have stået i jobbutikken og søgt kontanthjælp, og vi kunne måske have startet forfra med 10. klasse igen til august, siger konsulent Mie Lorentsen. Eksemplet er typisk for mange af de unge, jobcentret har kontaktet for at fastholde dem i uddannelse. Det er sjældent en alvorlig krise, der er årsagen til, at de er ved at falde fra. Problemerne kan ofte løses med en hurtig indsats og her har man nu de frivillige mentorer. En frivillig mentor kan hjælpe den unge med at holde fast i planen og se, hvad konsekvenserne er, hvis de ikke gør det. Og de kan hjælpe med at få styr på, hvordan de unge indhenter det forsømte, hvis de er kommet bagud. TEMA 3 Overgangsmentorer og støtte til unge i perioden frem til uddannelsesstart Jobcentrene Køge, Greve, Stevns og Solrød, UUV Køge Bugt, Køge Handelsskole og EUC Køge har som en del af udviklingen af det tværgående samarbejde om fastholdelse, videreudviklet og inkorporeret lokale metoder, der fungerer godt, i den fælles samarbejdsmodel Fastholdelsespakken. Et eksempel er overgangsmentorer. Modellen for overgangsmentorer er spredt fra Jobcenter Greve til de andre aktører i projektet. Overgangsmentorens opgaver er beskrevet i Fastholdelsespakken, og der er truffet beslutning om, at jobcentrene i projektet gerne vil bevilge overgangsindsatser til de unge, selvom de ikke længere modtager kontanthjælp, fordi det understøtter fastholdelse. Beslutningen er en naturlig følge af projektsamarbejdets fokus på sammenhæng i indsatsen på tværs af aktører og overgange. Overgangsmentoren skal have en relation til og støtte den unge typisk vil det være i forbindelse med problemer, der fremgår af den liste med opmærksomhedspunkter, der udarbejdes i forbindelse med afklaring og valg af uddannelse. Mentoren følger den unge ud på skolen og skaber direkte kontakt til den unges kontaktlærer og skolens fastholdelsesindsats. Der er begyndende erfaringer med overgangsmentorer i de andre kommuner. I Greve har man et undervisningstilbud til unge uddannelsesparate. Mentoren, der er fuldtidsansat i jobcentret, er med i

33 33 undervisningen og får her opbygget en vigtig relation til de unge. Og så slippes de unge ikke, før de er begyndt i uddannelse. Hvis de er i virksomhedspraktik som en del af afklaringsforløbet, er mentoren med dér. Når de unge starter i uddannelse, følger mentoren med i overgangen. Hvis der fortsat er brug for mentor, når de unge er kommet i gang, vurderes det, hvornår opgaven kan overdrages til uddannelsesinstitutionen, der ofte også har en mentorordning. Det, der afgør overdragelse eller ej, er mentorens opgaver. Handler det udelukkende om støtte til at klare uddannelsen, kan opgaven overdrages, men handler det om støtte til eksempelvis at fortsætte misbrugsbehandling parallelt med uddannelse, eller andre problematikker, der ikke er direkte uddannelsesrelaterede, fortsætter jobcentrets mentor så længe, der er behov. Hvem gør hvad Læringen fra projekterne fører til følgende anbefalinger til, hvem der bør gøre hvad: Jobcentret Er tovholder på den unges forløb med søgning og påbegyndelse af uddannelse Skal ud fra en konkret vurdering af den unges behov hjælpe med søgning og deltagelse i aktiviteter før studiestart, samt understøtte fremmøde Skal sammen med den unge afklare, hvilke støttetiltag, der evt. skal planlægges og sættes i værk for at sikre, at den unge ikke falder fra Bør, for unge med behov for dette, sikre en aktiv ventetid, der fastholder de unge på uddannelsesvejen Kan være den aktør, der binder samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner sammen, og skal så løse de opgaver, dette kræver fx sørge for videndeling omkring unge + afhjælpe evt. problemer for den unge ved påbegyndelse af uddannelse samt informere og evt. inddrage UU Hvis UU er den aktør, der binder samarbejdet sammen, skal jobcentret levere viden om unge til UU UU... Kan være den aktør, der binder samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner sammen og skal så løse de opgaver, dette kræver fx sørge for videndeling omkring unge og inddragelse af jobcentret ved risiko for frafald Skal inddrages ved behov for uddannelsesvejledning TEMA 3 Uddannelsesinstitution Bruger egne fastholdelsestiltag bør have viden om, at den unge starter med uddannelsespålæg og om eventuelle særlige opmærksomhedspunkter Bør have viden om muligheder for hjælp til fastholdelse i jobcentret og hos UU Bør informere UU og jobcentret, når unge er i risiko for frafald så tidligt, at der er tid til at iværksætte fastholdelsesindsatser Mentor Mentor i jobcentret støtter den unge i hverdagslivet og studielivet Mentor på uddannelsesinstitutionen støtter den unge i uddannelsesfaglige problemstillinger

34 34 4 TEMA 4: Gennemførelse af uddannelse Projekterne viser, at mange unge med uddannelsespålæg har en baggrund, der bevirker, at små ting og hændelser hele vejen gennem uddannelsesforløbet kan føre til frafald. Men relativt små indsatser kan omvendt ofte holde den unge på uddannelsesvejen. Fastholdelsen forbedres, når der er et sikkerhedsnet under de unge, så unge og uddannelsesinstitutioner ikke står alene, hvis der opstår problemer for den unge under uddannelsen. Projekterne om positive resultater og udfordringer Nogle positive resultater Projekt Fastholdelse i Kalundborg Vi har sendt mellem 120 og 130 unge af sted i uddannelse, og indtil nu er kun 11 faldet fra igen. Jobcenter Kalundborg Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation Dette projekt er meget konkret og målrettet udvikling af et redskab dialogguiden men det har jo betydet, at vi har fået et samarbejde på tværs, som er helt unikt, og som ikke har eksisteret før. Og det fælles sprog, vi gerne ville have, spredes nu som ringe i vandet. Vi er selv enormt begejstrede for det. Jobcenter Halsnæs og nogle udfordringer Projekt Fastholdelse Da vi mødtes, var der en lidt anden opfattelse hos skolerne og jobcentrene. Skolerne sagde: Jamen det skal vi ikke beskæftige os med. Og så sad vi der jamen hvem skal så? Det måtte vi så finde ud af. Der er opnået en fælles forståelse, hvor man nu siger: "Det er måske strengt taget ikke vores problem som skole, at de unge har rod i økonomien, men vi er nødt til at få løst problemet vi må snakke med jobcentret". Jobcenter Køge TEMA 4 Projekt Fælles udfordring fælles løsning En del af projektet var at afprøve, hvornår information om fravær skal komme fra uddannelsesinstitutionerne. Det kom frem, at de automatiske advarsler i form af brevene måske var en postgang for sent, når vi taler om fastholdelse. At så var den unge allerede på vej ud. Man må godt bruge det beredskab, vi har sat op, inden man når til brev 2. Automatikken er ikke nok. Jobcenter Gladsaxe Projekt Koordination og samarbejde sikrer fastholdelse Det har været en stor mangel i dette projekt, at vi ikke har haft de arbejdsgrupper, vi havde i pilotprojektet. Der er mange fif, vi ikke får givet til hinanden, når vi ikke skal mødes. Det gør den unges oplevelse af at skulle starte i uddannelse og forsøge at gennemføre meget bedre, når vi får delt information og viden. Jobcenter Hvidovre I pilotprojektet opbyggede vi netværket og fik relationer at trække på, og de er brugt her. Jobcentrene får bedre viden om, hvad der foregår på uddannelsesinstitutionen, og det er guld værd. Det er ikke blevet dyrket i dette projekt og det har manglet. TEC Det handler om at vedligeholde netværket. Hvis vi bare siger, at nu har vi lavet dette projekt, og det var det så får det ikke den effekt, det bør have. Jobcenter Brøndby

35 35 Hvad virker Hele vejen gennem de unges forløb, kan små ting føre til frafald omvendt gælder det også, at en tidlig og tværgående frafaldsindsats kan holde de unge på uddannelsesvejen. Erfaringen i projekterne er, at det sjældent er en alvorlig krise, der er årsagen til, at de unge er ved at falde fra. Og at problemerne ofte kan løses med en hurtig indsats. Under sidste tema blev det beskrevet, hvordan vidensflowet skal være fra jobcenter og UU til uddannelsesinstitutionerne om unge med uddannelsespålæg, så skolerne er klædt på til at modtage de unge. Når det gælder gennemførelse af uddannelse, viser læringen fra projekterne, at der skal etableres et systematisk samarbejde, hvor UU og jobcentret inddrages, hvis der opstår problemer i løbet af den unges uddannelsesforløb. Samarbejdet skal sikre, at de unge ikke falder fra: Fordi de har foretaget et ukvalificeret uddannelsesvalg eller har barrierer for uddannelse, der ikke håndteres Fordi indsatsmuligheder på tværs af aktører ikke kombineres og udnyttes optimalt Fordi der ikke reageres i tide, mens frafaldet stadig kan forhindres Fordi aktørerne holder sig strengt til deres formelle ansvarsområde og ikke strækker sig og når hinanden Et vigtigt læringspunkt er, at jobcentret og UU skal inddrages, hvis der er problemer, der vedrører den unges privatliv, og at det skal ske tidligt nok til, at man kan sætte en indsats mod frafald i gang. De bedste erfaringer har man med at orientere jobcentret hurtigst muligt og senest ved det første advarende brev til den unge. Inddrages UU og jobcenter først ved brev 2, har man på tværs af projekterne erfaret, at det oftest er for sent til at fastholde den unge på uddannelsen. Projekterne har samlet set kvalificeret indsatsen ifm. afklaring og valg af uddannelse ved: på strategisk niveau... At udvikle samarbejdsaftaler og -modeller om informationsudveksling, opgaver og rolle, når det gælder unge, der er truet af frafald fra uddannelse At sørge for, at der er overblik over støttemuligheder på tværs af jobcenter, UU og uddannelsesinstitution (fx ved at få udarbejdet et katalog, der dækker muligheder i jobcentret, hos UU, på uddannelsesinstitutionerne og i kommunen i øvrigt) At afsætte ressourcer til, at sagsbehandler/ungekonsulent fra jobcentret kan understøtte den unge med fx rådgivning eller mentor, hvis der opstår problemer, der ligger uden for dét, uddannelsesinstitutionen kan håndtere (fx problemer med økonomi, bolig, misbrug eller psykiske helbredsproblemer). Og afsætte ressourcer til, at der kan ske en fælles indsats fra jobcentret og uddannelsesinstitutionen, hvis den unge har fravær At afsætte mentorressourcer til unge med brug for ekstra støtte for at kunne gennemføre en uddannelse At sikre, at alle aktører har viden om aftaler og indsatsmuligheder særligt på medarbejderniveau, hvor den konkrete indsats foregår TEMA 4

36 36 i konkret praksis... Bruge uddannelsesinstitutionernes frafaldsindsatser At følge aftalte arbejdsgange for tværgående indsats ifm. fravær eller andre barrierer for gennemførelse af uddannelse At bruge mentorer til unge med behov for støtte til at håndtere problemer i privatlivet eller ud over dét, uddannelsesinstitutionen kan håndtere via egen fastholdelsesindsats Generelt at have overblik over støttemuligheder og udnytte disse, når der er behov for fastholdelsesindsatser, fx garantiskole At opbygge netværk omkring de unge i kraft af samarbejde og kendskab til hinanden på tværs af jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner At have faste kontaktpersoner, der sikrer, at parterne har nem adgang til hinanden At dele viden, hvis der alligevel sker frafald, så viden om forløb og frafald kvalificerer den fremadrettede indsats Eksempler på kvalificering af fastholdelsesindsatsen Udvikling af samarbejde mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner skal indtil videre drives af jobcentret I Kalundborg indledte jobcentret med at udvikle samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner i et tidligere projekt, og er fortsat i dette med særligt fokus på unge med uddannelsespålæg. Udviklingsarbejdet har været drevet af Ungeteamet, hvor hverken ungekonsulenter eller ledelse er i tvivl om betydningen af et godt samarbejde mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner, når det gælder om at fastholde unge i uddannelse. Modellen for samarbejdsaftalerne kan anbefales, mener de i Kalundborg. Erfaringen i Ungeteamet er, at indholdet er meget dækkende, og uddannelsesinstitutionerne er også tilfredse. Elementerne i aftalerne kan ses nedenfor. Udvikling af samarbejdet Ungeteamet tog indledende initiativ til møder med alle uddannelsesinstitutioner. Derfra er samarbejdet udviklet både formelt og i praksis en længere proces, hvor der er skabt kendskab, kommunikationskanaler og tillid aktørerne i mellem. Der er lavet samarbejdsaftaler, man taler sammen, når unge overleveres til uddannelsesinstitutionen, og hvis der opstår problemer. TEMA 4 Uddannelsesinstitutioner stiller ifølge jobcentret mange krav til de unge, og det er svært at give de unge de kompetencer, de skal bruge, inden de starter. Her har mange brug for at blive holdt fast i en proces, hvor de udvikler deres sociale og personlige kompetencer. Derfor er samarbejdet mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner vigtigt. Både når det gælder de formelle aftaler og om at få samarbejdet til at fungere i praksis, er læringen i projektet, at det er rigtig vigtigt at have en fast kontaktperson og tovholder, både i jobcentret og på uddannelsesinstitutionerne. Ellers er det svært at få indholdet i samarbejdet aftalt, sikre ledelsesopbakning og få formelle aftaler helt på plads og få det til at fungere i hverdagen.

37 37 Elementer i samarbejdsaftalerne Oplæg fra vejledere på uddannelsesinstitutionerne i jobcentrets ungeindsats ca. hver 3. måned. Besøg på uddannelsesinstitutionerne 1-2 gange om året - max 20 unge. Tværgående indsatser for unge Snusepraktik for unge på uddannelser. Følge undervisningen 1 dag - 1 uge. Kun ungdomsuddannelserne. Oplæg fra ungeindsatsen om lovgivning på beskæftigelsesområdet og ret og pligt, hvis de unge ikke fortsætter i uddannelsessystemet, men søger kontanthjælp efter ungdomsuddannelse. Elementer i samarbejdsaftalerne mellem jobcenter, UU og 9 lokale uddannelsesinstitutioner Tværgående arbejdsgange Tværgående viden og overblik Procedure for overlevering fra jobcenter til uddannelsesinstitution, og for kontakt fra uddannelsesinstitution til jobcenter ved risiko for frafald. Katalog over uddannelsesinstitutionernes tilbud og støttemuligheder. Hver aktør skriver om egen indsats i faktaform. Jobcentret samler i ét katalog, der sikrer viden og overblik hos aktørerne og kan bruges i vejledningen af unge med behov for støtte. Plan for årlig revidering af samarbejdsaftalerne. Videreudvikling af samarbejdet Årligt møde mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner: Fælles evaluering af den tværgående indsats for fastholdelse af unge i uddannelse. TEMA 4 Aftalte kontaktpersoner/ tovholdere Faste kontaktpersoner hos jobcenter og uddannelsesinstitutioner, når det gælder indsatser og arbejdsgange. Og fast tovholder (indtil videre jobcentret), når det gælder opdatering af katalog og aktiviteter ifm. udvikling af samarbejde.

38 38 Case: Fastholdelse via samarbejde Samarbejde øger viljen til at fastholde unge, fordi uddannelsesinstitutionerne kan få hjælp til opgaven pointen illustreres af denne case fortalt af en jobkonsulent i Hvidovre: En af de unge, der har været omfattet af fastholdelsesmodellen, har tidligere gået på TEC og er blevet smidt ud pga. for meget fravær. Projektet kommer i kontakt med ham, da han henvender sig i jobcentret og søger kontanthjælp. Han taler med sin UU-vejleder og tilmelder sig nu en uddannelse. Vejlederen sender ham over til jobkonsulenten, hvor han får snakket om diagnose og medicin, og hvad der ellers skal håndteres i forbindelse med opstart af uddannelse. Tingene bliver sat på skinner og alle er enige om, at den unge er i projektets målgruppe og omfattet af samarbejdet om fastholdelse. Jobkonsulenten fortæller: Den unge får begyndt, og han er lykkelig. Det går så godt og så er han væk ligesom de andre gange, han er faldet fra. Jeg har meget svært ved at få kontakt med ham og kan heller ikke få fat i min kontantperson på TEC og den unges kontaktlærer. Da jeg endelig får fat i kontaktlæreren, er den unge stort set smidt ud, fordi han ikke har været der. Kontaktlæreren kender ikke til projektet, eller den unges diagnose og de 40 sps-timer (social-psykologisk støtte), der er søgt og givet til ham, for at støtte den unge i at gennemføre uddannelsen. Havde han vidst det, havde han gjort alting anderledes. Men nu har han ikke andre muligheder end at sende det sidste brev. Så ringer han ugen efter og siger, at han ikke aner, hvad der er sket, men nu står den unge der igen, og han har snakket med ham. Og på baggrund af det, vi har talt om, vil han lade ham blive han har godt nok 45% fravær, så det bliver svært at få ham igennem, men han vil prøve at fastholde ham. Historien er jo lykkelig på den måde, at fordi jeg endelig får kontakt, så kan vi gøre noget. Men den viser også, at de gange, hvor jeg oplever, at det går galt, så er det fordi kontaktlæreren ikke er opmærksom på fastholdelsesmodellen. Hendes konklusion er, at det skal sikres bedre, at informationen om de unge når helt frem til kontaktlærerne: TEMA 4 Hvis det skal lykkes for sådan en ung, der har så svære problemer, så må vi sikre, at kontaktlæreren får viden om den unge. Dér mener jeg, vi skal have udviklet samarbejdet nu. Indtil det fungerer, må jeg så sørge for det. Så får jobcentret endnu en opgave men hvis det holder den unge ude af kontanthjælpssystemet, så er det vel en lille opgave. I det store hele er det gået rigtig godt, men i det her eksempel, er det mere held end forstand, at vi ender med at få det reddet.

39 39 Hvem gør hvad Læringen fra projekterne fører til følgende anbefalinger til, hvem der bør gøre hvad: Jobcentret Har et beredskab ift. den tværgående frafaldsindsats Hvis jobcentret er den aktør, der sammenbinder det tværgående samarbejde, sørger jobcentret for videndeling og at informere og evt. inddrage UU i den tværgående indsats mod frafald Har fast kontaktperson, der sikrer, at parterne har nem adgang til hinanden UU Yder uddannelsesvejledning Hvis UU er den aktør, der sammenbinder det tværgående samarbejde, sørger UU for videndeling og at inddrage jobcentret i den tværgående indsats mod frafald Har faste kontaktpersoner, der sikrer, at parterne har nem adgang til hinanden Uddannelsesinstitutioner Bruger uddannelsesinstitutionens frafaldsaktiviteter, herunder mentor på uddannelsesinstitutionen Er opmærksom på muligheder for støtte til fastholdelse på tværs af jobcenter, UU og uddannelsesinstitution Inddrager UU og jobcenter i et tværgående samarbejde om unge med risiko for frafald tidligt nok til, at der kan igangsættes meningsfulde indsatser, der kan forhindre frafald Hvis den unge har en mentor fra jobcentret, bør uddannelsesinstitutionen have viden om det og udnytte muligheder for samarbejde mellem skole, ung og mentor Har faste kontaktpersoner, der sikrer, at parterne har nem adgang til hinanden Bør dele viden om den unge og den unges uddannelsesforløb, hvis der sker frafald, så den viden kan kvalificere den fremadrettede indsats hos UU og i jobcentret Sikrer information til den unges kontaktlærer om særlige forhold af betydning for fastholdelse af den unge Mentor Mentor fra uddannelsesinstitutionen kan generelt støtte unge omkring uddannelsesfaglige problemstillinger Mentor fra jobcentret kan generelt støtte unge i problemstillinger i privatlivet TEMA 4

40 40

41 41 De 7 projekter kort fortalt Uddannelsesporten Jobcenter Bornholm/Ungeporten og UU Bornholm Ungeporten i Jobcenter Bornholm og UU-Bornholm har gennemført et udviklingsprojekt, der skal medvirke til at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Projektet har været drevet af medarbejdere fra Ungeporten, ungeforløbet Nye veje samt vejledere i UU-Bornholm og har udviklet det tværgående samarbejde generelt samt et konkret kort og målrettet uddannelsesforberedende forløb. Projektet har Udviklet en samarbejdsmodel mellem jobcenter og UU med fælles mindset og beskrivelse af konkrete snitflader og har inddraget lokale uddannelsesinstitutioner i samarbejdet Udviklet og afprøvet et konkret uddannelsesforberedende screenings- og afklaringsforløb for unge med uddannelsespålæg og for unge, hvor der er tvivl om uddannelsesparathed Koordination og samarbejde sikrer fastholdelse Jobcentrene Brøndby, Ishøj/Vallensbæk og Hvidovre, UU Center Syd, CPH West, SOSU C og TEC Jobcentrene i Brøndby, VallensbækIshøj og Hvidovre har i samarbejde med UU Center Syd og en række uddannelsesinstitutioner (TEC Hvidovre/TEC i hovedstadsområdet, SOSU C og CPH West) udviklet en model for samarbejdet om unge med uddannelsespålæg. Formålet er at sikre, at de unge gennemfører en sammenhængende vejlednings- og udviklingsproces, hvor jobcentrets, UU s og skolernes indsats er koordineret, og hvor slutmålet er et svendebrev/eksamensbevis og beskæftigelse. Projektet har Udviklet og afprøvet en samarbejdsmodel mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner for målgruppen af unge med uddannelsespålæg, hvor det vurderes, at der er en forhøjet risiko for frafald. Modellen er først udviklet i et mindre projekt forud for dette og her videreudviklet, opskaleret og spredt til flere uddannelsesinstitutioner Udviklet brugen af uddannelsespålæg både ifm. afgivelse af pålæg og samarbejde med unge, og som informationsredskab i samarbejdet mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner Fastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø Jobcentrene Faxe, Ringsted og Sorø, UU Sjælland Syd og UU Vestsjælland samt EUD Jobcentrene i Faxe, Sorø og Ringsted er gået sammen med UU-Sjælland Syd, UU-Vestsjælland og fire lokale erhvervsuddannelsesinstitutioner (EUC Sjælland, ZBC Næstved, Selandia og ZBC Ringsted) i et projekt. Projektet skal udvikle og afprøve et tværgående samarbejde, der adresserer alle kritiske tidspunkter fra når unge søger kontanthjælp og får uddannelsespålæg, til de har gennemført en uddannelse.

42 42 Projektet har Udviklet og afprøvet 3 lokalt tilpassede samarbejdsmodeller mellem de 3 jobcentre, UU og lokale erhvervsuddannelser. Modellerne ligger inden for én aftalt overordnet ramme for det tværgående samarbejde. Fælles udfordring fælles løsning Jobcentrene Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Herlev og Gentofte, UU Nord, TEC og KTS Jobcentrene Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby, UU-Nord, TEC og KTS gik sammen om at udvikle en model for tværgående samarbejde, videndeling om og fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Med projektet ville man udvikle og implementere en kommunikations- og samarbejdsmodel i 7 organisationer. Projektet har Udviklet en tværgående samarbejdsaftale mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner om unge med uddannelsespålæg. Aftalen har to spor, der dækker unge med og uden øget frafaldsrisiko og støttebehov. Aftalen har 4 temaer: Registrering (tilvejebringelse af systematisk viden om gennemførelse og frafald for målgruppen), overlevering (styrke overleveringen til uddannelsesinstitutionerne), fastholdelse (samarbejde om fastholdelse i uddannelse) og frafald (sikre videndeling ved frafald). På tværs af temaerne har aktørerne i projektet navnlig sat fokus på kommunikationsveje. Afprøvningen af samarbejdsaftalen er ikke lykkedes som planlagt. Resultaterne er nærmere beskrevet i læringspapiret for projektet. Fastholdelse indrestyring og motivation Jobcentrene Halsnæs og Hillerød, UU Halsnæs-Hillerød samt Erhvervsskolen Nordsjælland Jobcentrene i Halsnæs og Hillerød, UU-Halsnæs & Hillerød samt Erhvervsskolen Nordsjælland har gennemført et udviklingsprojekt, der skal medvirke til at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Projektet har udviklet en dialogguide som fælles redskab med fælles sprog for vejlederne omkring unge med uddannelsespålæg i jobcentret, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne. Desuden har projektet arbejdet med brug af gruppevejledning af unge om uddannelse som en vej til bedre fastholdelse. Og endelig er der skabt et tværgående samarbejde om fastholdelsesindsatsen. Projektet har Udviklet og afprøvet en dialogguide til vejledning af unge om uddannelse på tværs af jobcenter, UU og uddannelsesinstitution Udviklet en metode til gruppevejledning af unge, der understøtter fastholdelse både ifm. afklaring og valg, og påbegyndelse og gennemførelse af uddannelse Udviklet det tværgående samarbejde om fastholdelsesindsatsen

43 43 Projekt Fastholdelse Jobcenter Kalundborg, UU Nordvestsjælland og 9 lokale uddannelsesinstitutioner Jobcentret i Kalundborg har sammen med UU Nordvestsjælland og 9 lokale uddannelsesinstitutioner gennemført et udviklingsprojekt om at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Projektet har Udviklet og afprøvet et uddannelsesforberedende forløb Udbygget og implementeret samarbejdsaftaler mellem jobcentret og uddannelsesinstitutionerne Udvidet et frivilligt mentorkorps med voksne mentorer, udviklet og afprøvet netværksmøder mellem mentorerne og metoder til kobling af unge og mentorer Udarbejdet et katalog over fastholdelsesmetoder på uddannelsesinstitutionerne, der sikrer overblik og viden i jobcentret (og hos UU og uddannelsesinstitutionerne) Projektet havde også som mål at udvikle en fastholdelseskonsulent-funktion, men i stedet er der udviklet og afprøvet en procedure for overlevering af unge med uddannelsespålæg fra jobcentret til uddannelsesinstitutionerne, samt for kontakt fra uddannelsesinstitutionerne til jobcentret ved risiko for frafald. Projekt fastholdelse Jobcentrene Køge, Greve, Solrød og Stevns, UUV Køge Bugt, Køge Handelsskole og EUC Køge Jobcentrene Køge, Greve, Stevns og Solrød, UUV Køge Bugt (herefter benævnt UU), Køge Handelsskole og EUC Køge er gået sammen om at udvikle et koncept, Fastholdelsespakken. Ambitionen med udviklingen er at skabe sammenhæng i indsatsen hos de involverede aktører og sikre, at alle aktører kan arbejde i henhold til Fastholdelsespakken. Uddannelsesnetværket (SOSU Sjælland, Slagteriskolen og RTS (Roskilde Teknisk Skole)) er planlagt inddraget, når samarbejdsmodellen er klar. Projektet har Udviklet en samarbejdsmodel, Fastholdelsespakken for samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner om unge med uddannelsespålæg, hvor der er øget risiko for frafald, og uddannelsespålægget gives med bekymring. Få de gode fastholdelsesmetoder, man havde lokalt, videreudviklet, spredt og inkorporeret i den fælles samarbejdsmodel.

LÆRINGSKATALOG. Hvordan understøttes uddannelsespålæg. Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse

LÆRINGSKATALOG. Hvordan understøttes uddannelsespålæg. Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse Oktober 2013 LÆRINGSKATALOG Hvordan understøttes uddannelsespålæg Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse PROJEKTRESULTATERNE - KORT FORTALT Vejen til at

Læs mere

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød august 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelsespakken i Køge, Greve, INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4

Læs mere

Projekt fastholdelse i Kalundborg

Projekt fastholdelse i Kalundborg August 2013 LÆRINGSPAPIR Projekt fastholdelse i Kalundborg INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4

Læs mere

Uddannelsesporten på Bornholm

Uddannelsesporten på Bornholm August 2013 LÆRINGSPAPIR Uddannelsesporten på Bornholm INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket? 4 Overblik

Læs mere

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune September 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter.

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Kort resumé af projektet: Formålet med projektet er

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Oversigt over aktiviteter og initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen

Oversigt over aktiviteter og initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen Oversigt over aktiviteter initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen Nedenfor oplistes de udviklingsaktiviteter initiativer, som igangsættes som led i den udarbejdede strategi for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Flowanalyse for unge ikke-faglærte ledige i Guld-borgsund Kommune, okt. 2009 apr. 2011

Flowanalyse for unge ikke-faglærte ledige i Guld-borgsund Kommune, okt. 2009 apr. 2011 Flowanalyse for unge ikke-faglærte ledige i Guld-borgsund Kommune, okt. 2009 apr. 2011 539 (100%) Ledige Ikke faglærte oktober 2009 274 (50,8%) Off. fors. hele perioden 51 (9,5%) 24 (4,5%) Selvforsørget

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Vedr. Brobygning til uddannelse. Projektperiode Starttidspunkt: 1/3 2013 Sluttidspunkt: 31/12 2014 (Mentor dog til 30/6 2015)

ANSØGNINGSSKEMA Vedr. Brobygning til uddannelse. Projektperiode Starttidspunkt: 1/3 2013 Sluttidspunkt: 31/12 2014 (Mentor dog til 30/6 2015) 1 ANSØGNINGSSKEMA Vedr. Brobygning til uddannelse Ansøgningen sendes til Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: brhs@ams.dk I emnet skrives: Ansøgning til brobygning til uddannelse 1. Projektets

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

på alle niveauer Greve "Fastholdelsespakken - fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

på alle niveauer Greve Fastholdelsespakken - fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektoversigt 2013 Opdateret Greve Virksomhedsindsatsen 204 Greve Inklusion og efteruddannelse 200 Greve EU socialfondsprojekt 203 Greve "Fastholdelsespakken - fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice d. 21.11.2013 Tilbudsvifte Ung På Vej: Følgende aktivitetspakker er en beskrivelse af, hvilke tilbud, der er i projektet, som skal bringe målgruppen tættere på uddannelse. Tilbuddene kan kombineres i pakkeforløb.

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker I dag: Kaffe Fair er et særligt læringsrum, som samtidig er en café, der drives af Daghøjskolen FOKUS og ligger i hovedbiblioteket i det centrale

Læs mere

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune 1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune Oversigt: 1. Baggrund for stillingen 2. Uddannelsesguide i praksis 3. Placeringen dels i Jobcenter og dels i UU Vejen 4. Resultater 5. Cases

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Årsrapport 2012 / 2013 Tilsyn på Beskæftigelsesområdet April 2013 1 Indledning... 3 Lovmæssig Baggrund... 3 Tilsynets indhold... 3 De uanmeldte tilsynsbesøg i 2012 og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Eleven i centrum Hvem er I? Hvad vil I? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvorfor er vi her, opbygning af workshop - VIDENDELING Eleven i centrum den perfekte

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Målgruppe Målgruppen i forsøget er 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, match 2 uanset ledighedslængde.

Målgruppe Målgruppen i forsøget er 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, match 2 uanset ledighedslængde. NOTAT Projektbeskrivelse for det kontrollerede forsøg: Mentor til udsatte unge uden udannelse og job 09. februar 2012 J.nr. 2012-0000214 2.kt. /sil,lj Baggrund Flere undersøgelser 1 indikerer, at mentorstøtte

Læs mere

Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010

Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010 Infomøde om ungepakken Skive 1.11.2010 Dagens program Baggrund Ungepakkens indhold Hidtidige erfaringer i Skive Udmøntning af ungepakken Debat og afslutning Unge-tal Skive Ikke i uddannelse 1.-4.-06 1.-3.-07

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister)

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister) FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 EVALUERING Projekt Ungetilbudsportal Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 Maj 2010 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning... 2 Baggrund... 2 Formål og mål... 2 Organisation... 3 Om ungetilbud.dk... 3 Projektets

Læs mere