Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til deltagelse i udvikling af virksomme gruppebostøtteindsatser

Transkript

1 VEJ nr 9878 af 18/09/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne og Socialmin., Socialstyrelsen Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til deltagelse i udvikling af virksomme gruppebostøtteindsatser FL Ansøgningsfrist den 27. oktober 2017 kl Indhold 1 Indledning 2 Ansøgningspuljens formål 3 Ansøgningspuljens målgruppe 4 Ansøgerkreds 5 Baggrund for ansøgningspuljen 6 Indsats, aktiviteter og tidsplan 7 Dokumentation og evaluering 8 Forventede resultater Forventede resultater på borgerniveau Forventede resulstater på organisatorisk niveau 9 Organisering 10 Projektperiode 11 Tildelingskriterier Vurderinger af ansøgninger 12 Budget Tilskudsberettigede udgifter Ikke tilskudsberettigede udgifter Udarbejdelse af budget 1

2 Nødvendige udgifter Periodiserede budgetter kr. eller derover Under kr. Lønudgifter Enhedspriser Noter til budgettet Moms 13 Ansøgningsprocedure NemID 14 Hvis projektet får tilskud Afrapportering 15 Bilag og litteratur 1. Indledning I forbindelse med satspuljeaftalen for 2017 og den efterfølgende aftale om Stærkere social mobilitet et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet for 2017 (UIP) er der afsat midler til udvikling af virksomme gruppebostøtteindsatser. Midlerne er afsat på finanslovens Som led heri udmeldes en ansøgningspulje i 2017 på 14,9 mio. kr. til kommuner, der ønsker at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen herom. 2. Ansøgningspuljens formål Formålet med ansøgningspuljen er at identificere, videreudvikle og pilotteste gruppebostøtteindsatser til borgere over 18 år, som har sociale problemer og/eller psykiske funktionsnedsættelser, og som kan profitere af gruppeindsatser med henblik på at skabe ny viden om virksomme gruppebostøtteindsatser. Gennem projektet identificeres virksomme gruppebostøtteindsatser i landets kommuner, der: Er sammenhængende med kommunens øvrige sociale tilbud på området Vurderes at være virksomme i forhold til at fremme borgernes trivsel, sociale kompetencer, sociale inklusion og selvstændighed Vil kunne inspirere andre kommuner, der ønsker at arbejde med veldokumenterede gruppebostøtteindsatser Med en gruppebostøtteindsats menes: et professionelt fagligt styret forløb, hvor der arbejdes med gruppens tilstedeværelse, samspil og aktiviteter som bidrag til den individuelle udvikling og forandring mod gruppens fælles mål (Brok m.fl. 2014: 12). Derudover kan gruppebostøtteindsatser, målrettet modtagere af bostøtte efter servicelovens 85, der støttes med denne ansøgningspulje, variere mht. målgruppe, indhold, varighed og intensitet. 2

3 Initiativet gennemføres som et metodemodningsprojekt i henhold til Børne- og Socialministeriets strategi for udvikling af sociale indsatser: Dette indebærer, at projektet gennemføres i følgende fire faser: 1. Opstart, 2. videreudvikling, 3. Implementering og 4. Pilottest. Se yderligere beskrivelse af faserne under vejledningens afsnit Ansøgningspuljens målgruppe Målgruppen for ansøgningspuljen er borgere over 18 år, som har sociale problemer og/eller psykiske vanskeligheder, og som vurderes at kunne profitere af gruppebostøtteindsatser. Målgruppen skal være inden for målgruppen for Servicelovens 85 og modtage socialpædagogisk bistand (bostøtte). Gruppebostøtteindsatserne kan eksempelvis være for borgere med misbrugsproblemer, borgere med psykiske vanskeligheder eller borgere med hjerneskade, der er under rehabilitering. 4. Ansøgerkreds Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner. Kommuner kan søge alene eller i et samarbejde med kommunale, regionale eller private tilbud eller med frivillige aktører. Det forventes, at op til fem kommuner kan indgå i samarbejdet og modtage støtte fra puljen. De ansøgende kommuner forventes at kunne bidrage i projektet med konkrete gruppebostøtteindsatser, som de vurderer, er virksomme, have gode erfaringer med brugen af gruppebostøtteindsatser generelt og at være interesseret i at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen og andre kommuner om at videreudvikle, pilotteste, dokumentere og udbrede deres praksis. 5. Baggrund for ansøgningspuljen Borgere med sociale problemer eller psykiske vanskeligheder, der i en kortere eller længere periode har brug for støtte til at kunne håndtere deres eget liv, vil ofte blive tildelt socialpædagogisk bistand (bostøtte) efter Servicelovens 85. I 2014 modtog omkring borgere bostøtte, hvilket gør ydelsen til den mest udbredte på voksenområdet. 1 Traditionelt har bostøtten været individuel med fokus på eksempelvis støtte til praktiske gøremål, såsom rengøring, madlavning og indkøb, kontakt med offentlige myndigheder, post- og økonomihåndtering og til at skabe struktur i hverdagen. I flere kommuner er der dog en tendens til at omlægge dele af den individuelle bostøtteindsats til gruppebaserede bostøtteindsatser. Baggrunden er, at gruppebaserede indsatser vurderes at have en positiv effekt i forhold til at bryde isolation og ensomhed, udvikle sociale kompetencer og fremme social inklusion. Ifølge Socialpolitisk Redegørelse var mindre end hver tiende borger med sociale problemer og psykiske vanskeligheder, der modtager ydelser efter Serviceloven, i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller uddannelse i Udviklingen af virksomme gruppebostøtteindsatser kan derfor understøtte den allerede igangværende udvikling i kommunerne med fokus på at styrke borgerens ressourcer og adgang til at blive en aktiv del af samfundet i form af netværk, foreningsliv, uddannelse og arbejdsmarked. 3

4 6. Indsats, aktiviteter og tidsplan Kommunerne får med ansøgningspuljen mulighed for, i samarbejde med Socialstyrelsen, andre kommuner og faglige eksperter, at videreudvikle, afprøve og dokumentere en eller flere virksomme gruppebostøtteindsatser, som de har gode erfaringer med, og som de vurderer med fordel kan udbredes til andre kommuner. De ansøgende kommuner kan med ansøgningspuljen søge om midler forbundet med videreudvikling af gruppebostøtteindsatserne, pilottestning, beskrivelse og dokumentation og formidling af forløbene. Således kan der bl.a. ansøges om midler til medarbejdere, der skal bidrage til de konkrete leverancer i projektet, projektledelse i hele projektperioden, transport, forplejning og andre følgeudgifter som fx afholdelse af eller deltagelse på temadage og workshops i projektet. Der kan således ikke søges om lønmidler til afholdelse af selve gruppebostøtteinitiativerne. Udover den økonomiske kompensation får kommunerne mulighed for at bidrage til udviklingen af egne indsatser, nyeste forskning og viden på området, kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere, der stilles gratis til rådighed for kommunerne samt netværk med andre kommuner om udvikling af området. De gruppebostøtteindsatser, der udvælges i forbindelse med ansøgningspuljen, kvalificeres og videreudvikles med udgangspunkt i de kerne- og fælleselementer, der identificeres i et forskningsreview udarbejdet af SFI (nu VIVE) i efteråret Forskningsreviewet giver et systematisk overblik over den eksisterende danske og internationale viden om gruppebaseret bostøtte til mennesker med sociale problemer og/ eller psykiske vanskeligheder. Socialstyrelsen vil, i den udstrækning det er muligt, foretage en vurdering af, om gruppebostøtteindsatserne harmonerer med et eller flere af elementerne i Lovende praksis på det specialiserede socialområde, og om de har gode forudsætninger for at kunne leve op til flere af elementerne. Det forventes, at der ud af de indsatser, der beskrives i ansøgningerne til puljen, udvælges op til fem indsatser i alt på tværs af kommunerne. Indsatserne kan omfatte: Både målgrupper med svære og mindre svære problemer. Målgrupper med forskellige sociale og psykiske problemer, såsom misbrug, hjemløshed og psykiske vanskeligheder. Målgrupper i forskellige aldersgrupper. Indsatser overfor en specifik målgruppe såvel som indsatser, der er virksomme over for forskellige målgrupper. For at kunne arbejde med modning af de udvalgte indsatser, er det vigtigt, at kommunerne allerede har erfaring med at arbejde med gruppebaserede indsatser, således at de har gode forudsætninger for at videreudvikle dem både organisatorisk, fagligt og ledelsesmæssigt. Derudover er det vigtigt, at der er tale om indsatser, som kommunerne selv vurderer, er virksomme. Når projektkommunerne er udvalgt og de indsatser, der skal videreudvikles i projektet er identificeret, inviteres projektkommunerne til et opstartsmøde, hvorefter der følger en opstartsfase, en videreudviklingsfase, en implementeringsfase og til sidst en pilottestfase. Igennem hele projektet vil projektkommunerne 4

5 modtage processtøtte fra Socialstyrelsen og fra en ekstern konsulent, som Socialstyrelsen har indgået aftale med, samt kompetenceudvikling i forhold til de valgte gruppebostøtteindsatser. Desuden vil projektet blive fulgt tæt af en evaluator, der løbende vil indsamle og præsentere resultater for projektkommunerne. Derudover vil en række aktiviteter understøtte projektkommunernes arbejde i alle faser. Faserne og de forventede aktiviteter præsenteres nedenfor. Opstartsfase (december 2017 til ultimo januar 2018) Målet med opstartsfasen er at give projektkommunerne information om projektet, forløbet og aktiviteterne i projektet samt om forventningerne til kommunernes deltagelse og projektorganisering. Forventede projektaktiviteter i opstartsfasen er: Opstartsmøde på tværs af projektkommunerne for deres implementeringsteams og styregrupper. Mødet afholdes i Socialstyrelsen i Odense ultimo 2017/primo Videreudviklingsfase (februar 2018 til ultimo maj 2018) Målet med videreudviklingsfasen er at videreudvikle de op til fem gruppebostøtteindsatser, der er udvalgt til at indgå i projektet. Dette omfatter udarbejdelse af forandringsteori og en indsatsbeskrivelse for hver indsats, samt udvikling af et overordnet koncept for kompetenceudvikling af de medarbejdere i projektkommunerne, der skal implementere indsatsen. Videreudviklingen af de udvalgte indsatser vil tage udgangspunkt i: Kommunernes viden om og erfaringer med gruppebostøtteindsatser. Forskningsbaseret viden om kerne- og fælleselementer i virksomme gruppebostøtteindsatser. Faglig bistand fra fagprofessionelle og eksperter på området. I samarbejde med en ekstern konsulent og udvalgte fageksperter udvikles et kompetenceudviklingskoncept til brug for uddannelse af projektledere og de relevante medarbejdere i projektkommunerne. Kompetenceudviklingen forventes at omfatte: Den viden, der ligger til grund for videreudviklingen af de udvalgte indsatser. Gennemgang af de videreudviklede indsatser. Præsentation af viden om de målgrupper, som indsatserne omfatter. Viden om hvordan man arbejder rehabiliterende og recovery-orienteret. Træning i generelle gruppeledelsesmetoder. Viden om den gode faglige ledelse og implementering af indsatsen. Som grundlag for implementeringen af indsatsen i implementeringsfasen udarbejder de kommunale implementeringsteams en implementeringsplan i samarbejde med Socialstyrelsen og den eksterne proceskonsulent. Implementeringsplanen skal blandt andet beskrive, hvordan implementeringsbarrierer og -udfordringer imødegås og håndteres, og hvordan der sikres en god implementering af gruppebostøtteindsatsen i implementeringsfasen. Forventede projektaktiviteter i videreudviklingsfasen er: Workshop i forandringsteori i hver projektkommune, hvor der udarbejdes en forandringsteori for hver af de videreudviklede op til fem indsatser. Udarbejdelse af indsatsbeskrivelser i et samarbejde mellem Socialstyrelsen, den eksterne konsulent og den enkelte projektkommune. 5

6 Udarbejdelse af kompetenceudviklingskoncept. Udvikling af implementeringsplaner i de enkelte projektkommuner. Etablering af organiseringen omkring indsatsen. Ansættelse af medarbejdere til at gennemføre indsatsen overfor borgerne. Tværkommunale implementeringsworkshop, der klæder implementeringsteamsene på til at implementere indsatsen. Implementeringsfasen (juni 2018 til ultimo 2019) Målet med implementeringsfasen er at kompetenceudvikle implementeringsteams og medarbejdere, så de bliver i stand til at implementere de i initiativet udviklede indsatser, ligesom målet er gennem løbende dataindsamling og tværgående implementeringsaktiviteter at understøtte den fortsatte videreudvikling og optimering af indsatserne. Ved udgangen af implementeringsfasen skal projektkommunerne således have færdigudviklet og færdigimplementeret gruppebostøtteindsatserne. Dertil skal indsatsbeskrivelse og forandringsteori opdateres, så gruppebostøtteindsatserne er klar til at blive pilottestet. Forventede projektaktiviteter i implementeringsfasen er: Kompetenceudvikling. Udviklingsworkshops med løbende evalueringsfeedback. Netværksmøder på tværs af projektkommunerne. Tilpasning og færdiggørelse af forandringsteori og indsatsbeskrivelse. Pilottestfasen (primo 2020 til ultimo 2020) Målet med pilottestfasen er at vurdere de færdigudviklede og færdigimplementerede gruppebostøtteindsatsers virkning, omkostninger og resultater. Inden pilottesten er afsluttet planlægges forankringen af gruppebostøtteindsatsen i projektkommunen. Forventede projektaktiviteter i pilottestfasen: Forankringsworkshop Fælles afslutningsseminar Afsluttende evalueringsrapportering 7. Dokumentation og evaluering Der vil i forbindelse med initiativet blive igangsat en evaluering, der skal følge implementeringen og virkningen af og ressourceanvendelsen i gruppebostøtteindsatsen, i implementerings- og pilottestfasen. Evalueringen omfatter derfor en virkningsevaluering og en økonomisk evaluering. Virkningsevaluering Virkningsevalueringen skal for det første belyse implementeringsmæssige forhold, herunder om det lykkes projektkommunerne at implementere de beskrevne gruppebostøtteindsatser, samt hvilke forhold, der har henholdsvist fremmet og hæmmet implementeringen. For det andet skal den belyse gruppebostøtteindsatsernes virkning på borgerne samt identificere indsatsernes virkningsfulde mekanismer. 6

7 I implementeringsfasen vil evalueringen have et overvejende formativt sigte med fokus på læring og forbedring af gruppebostøtteindsatserne og deres implementering ved løbende anvendelse af data på blandt andet de kommunale udviklingsworkshops. I pilottestfasen, hvor gruppebostøtteindsatserne forventes at være implementeret, vil evalueringen have et overvejende summativt sigte med fokus på at vurdere, hvorvidt og i så fald hvorfor gruppebostøtteindsatserne virker på borgerne. Økonomisk evaluering Den økonomiske evaluering skal give svar på, hvilke ressourcer det kræver at implementere og drive den enkelte gruppebostøtteindsats (kompetencer, tid, redskaber etc.) samt hvorvidt der er et rimeligt forhold mellem ressourcer og forventede resultater. Projektkommunerne skal i projektet samarbejde med evaluator om indsamling af relevante data og viden. Indsamlingen af data vil foregå i hele projektperioden og projektkommunerne skal derfor løbende give evaluator adgang til og assistere med indsamlingen af relevante kvalitative og kvantitative data om projektarbejdet, den borgerrettede gruppebostøtteindsats samt udgifterne til indsatsen. 8. Forventede resultater De forventede resultater for de støttede projekter er på længere sigte, at der udvikles virksomme gruppebostøtteindsatser, så borgerne på sigt får brug for mindre indgribende indsatser. Det forventes, at projektet vil bidrage til, at en større andel borgere inkluderes i samfundet og lever et selvstændigt liv med behov for mindre eller ingen støtte efter serviceloven. De konkrete indikatorer på borgerniveau og organisatorisk niveau, der vil danne grundlag for evalueringen, vil i første omgang blive udarbejdet i et samarbejde mellem Socialstyrelsen, projektkommunerne og evaluator i forbindelse med fastlæggelse af evalueringsdesignet. Disse indikatorer forventes at blive revideret i forbindelse med den løbende videreudvikling af indsatsen samt deraf følgende justering af indsatsbeskrivelser og forandringsteorier. Forventede resultater på borgerniveau De forventede resultater på borgerniveau er følgende: Borgerne får kendskab til og anvender nye mestrings- og handlingsstrategier med henblik på at øge deres sociale inklusion og selvstændighed. Borgerne oplever øget trivsel, udvikling af sociale kompetencer, social inklusion og selvstændighed. Forventede resultater på organisatorisk niveau De forventede resultater på organisatorisk niveau er følgende: Medarbejderne har og anvender den aktuelt bedste viden i en fagligt højt kvalificeret gruppebaseret bostøtteindsats. Implementeringsteamet har og anvender viden om, hvordan der skabes forandring og kontinuerlig læring i organisationer. Medarbejderne oplever, at der er fælles forståelse for gruppebostøtteindsatsens mål og indhold blandt samarbejdsparter, herunder myndigheden, samt styrket koordination og samarbejde til følge. 7

8 9. Organisering Det anbefales, at kommunerne har følgende organisering i projektperioden: Styregruppe Der nedsættes en styregruppe med den ansvarlige chef som formand, ledelsesrepræsentanten fra implementeringsteamet som overordnet ansvarlig for projektet, herunder overholdelse af Socialstyrelsens retningslinjer og projektets fremdrift, samt øvrige relevante ledelsesrepræsentanter og samarbejdsparter. Implementeringsteam Der nedsættes et implementeringsteam i hver kommune bestående af fagchef, tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant. Dette team udgør et implementeringsteam, der sikrer den daglige implementering af indsatsen. Borgerteam Der etableres et team af borgere, der følger projektet og deltager i udviklingen af gruppebostøtteindsatserne og i kompetenceudviklingen sammen med implementeringsteamet. 10. Projektperiode Projektperioden løber fra 1. december 2017 til 31. december Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Vurdering af ansøgninger Ansøgninger om deltagelse i projektet og dermed tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af nedenstående tildelingskriterier. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt. Tabel 1. Tildelingskriterier for ansøgningspuljen. Vurdering Tildelingskriterier 1. Relevans At ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds. At projektets formål og målgruppe ligger inden for puljens formål og målgruppe. 2. Sammenhæng At ansøgningen beskriver projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv. 3. Faglige krav At ansøgningen indeholder en beskrivelse af aktiviteter og indsats eller eventuelt tilgang, der kan forventes at bidrage til opfyldelse af projektets forventede resultater. 8

9 At kommunen beskriver den gruppebostøtteindsats fra egen praksis, som den vil videreudvikle og pilotteste samt vurdere, hvorledes den harmonerer i forhold til SFI s rapport: Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde, som kendetegner lovende praksis. At kommunen indarbejder eventuelle fælles- og kerneelementer, der identificeres i forskningsreviewet, i deres gruppebestøtteindsats, der videreudvikles og pilottestes. 4. Organisatoriske krav At kommunen redegør for sin eksisterende praksis på området, hvilken målgruppe den vil videreudvikle gruppebostøtteindsats for, hvilke erfaringer den har med at udvikle gruppebostøtteindsatser samt overvejelser i forhold til de forventede resultater af gruppebostøtteindsatserne. At kommunen skal beskrive den lokale organisering af udviklingsarbejdet, og hvordan gruppebostøtteindsatsen spiller sammen med den individuelle bostøtte og kommunens øvrige tilbud. At kommunen skal udpege en projektleder/tovholder, som er kontaktperson for Socialstyrelsen, processtøttekonsulent og evaluator. At kommunen skal modtage Socialstyrelsens rådgivnings- og implementeringsstøtte. At ledelses- og chefniveauet i kommunen løbende vil følge og bidrage til projektet, og at ledelsens rolle i projektet er beskrevet. At kommunen skal samarbejde med den eksterne evaluator og Socialstyrelsen om videreudvikling og pilottestning af sin indsats. At kommunen skal aktivt deltage i formidling af resultaterne. 6. Budget At der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter. At ansøgningen opfylder kravet til budget. 7. Forankring At kommunen beskriver, hvordan projektets aktiviteter forventes at kunne forankres i kommunen efter projektperiodens ophør. Der vil endvidere i vurderingen blive lagt vægt på, at gruppebostøtteindsatserne i de udvalgte kommuner udvikles i forhold til specifikke målgrupper og har forskellig varighed, form, indhold og intensitet. Ad 1) Relevans 9

10 På baggrund af ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe vil det blive vurderet, hvorvidt formålet og den målgruppe, som ansøger beskriver, ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. Samt om ansøger ligger inden for ansøgerkredsen. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål. Til brug for vurderingen skal ansøger beskrive: Hvem er målgruppe for gruppebostøtteindsatsen? Karakteren af gruppebostøtteindsatsen målgruppespecifik eller generel i forhold til flere målgrupper Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Hvordan vil deltagere i projektet rekrutteres? Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort? Hvordan udredes og visiteres målgruppen til projektets gruppebostøtteindsats? Ad 2) Sammenhæng Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem projektets formål, aktiviteter og ressourcer. Projektets resultater skal være realistiske i forhold til projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. Således skal det være sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af det opstillede formål. Til brug for vurderingen vil det indgå, hvorvidt gruppebostøtteindsatserne er målrettet de ønskede resultater på organisatorisk niveau og på borgerniveau (se afsnit 8). Det vil ligeledes indgå i vurderingen, om ansøger i sin tidsplan og i sit budget for projektperioden har taget højde for, at kommunen forudsættes at deltage i projektaktiviteterne, og at der er sammenhæng til de aktiviteter, som kommunen selv vil gennemføre. Ad 3) Faglige krav Det vil blive vurderet, hvorvidt projekterne lever op til de faglige kriterier ovenfor. Til brug for vurderingen, skal kommunen beskrive: Hvilke gruppebostøtteindsatser, der lever op til et eller flere af elementerne fra Lovende Praksis på det specialiserede socialområde. Hvilke gruppebostøtteindsatser fra egen praksis, der vurderes at have gode forudsætninger for, ved hjælp af dette initiativ, at kunne leve op til et eller flere af Lovende praksis elementerne. En redegørelse for kommunens gode forudsætninger for videreudvikling af egen gruppebostøtteindsats - organisatorisk, fagligt og ledelsesmæssigt. Kommunens erfaringer med gruppebostøtteindsatser og den gruppebostøtteindsats fra egen praksis, som den vil videreudvikle og pilotteste i projektet. Beskrivelsen bør indeholde overvejelser om indsatsens mål, sammensætning, rekruttering af deltagere, visitation, indhold, varighed, mødefrekvens, udslusning samt forventede resultater. At kommunen selv vurderer, at de gruppebostøtteindsatser, som de ønsker at videreudvikle i projektet, er virksomme. At kommunerne beskriver, deres motivation og opbakning på ledelsesniveau til at indgå i et projekt, og deltage i en fortsat videreudvikling og kvalificering af den konkrete gruppebostøtteindsats, herunder også med udgangspunkt i de 11 elementer om lovende praksis. 10

11 Ad 4) Organisatoriske krav Det vil blive vurderet, hvorvidt projekterne lever op til de organisatoriske kriterier ovenfor. Til brug for vurderingen af de organisatoriske forudsætninger, skal kommunen beskrive: Hvordan, såfremt projektet gennemføres i samarbejde med andre aktører, at disse vil indgå i arbejdet med at kvalificere, metodebeskrive og dokumentere praksis i relevant omfang. Der kan til ansøgningen medsendes en samarbejdsaftale mellem kommunen og tilbuddet og/eller organisationen omkring deltagelsen i projektet. Organiseringen af indsatsen med afsæt i de anførte anbefalinger i vejledningens afsnit 9. Ad 5) Budget På baggrund af ansøgning og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningen (se afsnit 12). At kommunen stiller de nødvendige medarbejderressourcer til rådighed til deltagelse i de ansøgningspuljefinansierede aktiviteter, der er beskrevet i de tre faser: videreudvikling, implementering og pilottest. Ad 6) Forankring: På baggrund af ansøgningen vil det blive vurderet, hvorvidt projektet har beskrevet en realistisk forankringsplan efter tilskudsperiodens ophør. Til brug for vurderingen, skal ansøger beskrive sine overvejelser om, hvordan indsatsen skal forankres efter tilskudsperiodens ophør, såfremt den har den ønskede virkning. 12. Budget Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter. 8. Udgifter til beskrivelse, dokumentation og formidling. 9. Udgifter til lokaler. 10. Udgifter til småanskaffelser herunder kontorhold (fx mindre kontorartikler, porto mv.) 11

12 Ikke tilskudsberettigede udgifter Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 2. Køb af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (fx ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Uddannelsesmæssige aktiviteter for frivillige 8. Aktiviteter for personer uden lovligt ophold. 9. Projekter forankret i udlandet. Udarbejdelse af budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 12). Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse Nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet. Periodiserede budgetter kr. eller derover Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. 12

13 Under kr. Hvis det ansøgte beløb er mindre end kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder. De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter. Lønudgifter Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Noter til budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 13. Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 27. oktober Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i december Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Trine Bang Nielsen i Socialstyrelsen via tbni@socialstyrelsen.dk. Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk 13

14 NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. 14. Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til udvikling af virksomme gruppebostøtteindsatser, af afgørelsen ( tilskudsbrevet ), og af vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab. Hvis I ikke overholder forpligtelserne, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud. Afrapportering Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt. Skabelonen for afrapportering er projekterklæring og kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen. 15. Bilag og litteratur Kommuner kan eventuelt finde inspiration vedrørende gruppemetode og planlægning af gruppeforløb i Ken Heaps bog Gruppemetode inden for Social- og Sundhedsområdet (2005) og bogen Gruppemetode af Pernille Nørlund Brok, Helle Kjems og Lise Jordahn. Socialstyrelsen, den 18. september 2017 BIRGITTE ANKER / Mette Holm Sørensen 14

15 1 Socialpolitisk redegørelse Socialpolitisk redegørelse