VEJ nr 9194 af 08/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts Ansøgningsfrist den 29. april 2019 kl

Transkript

1 VEJ nr 9194 af 08/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., Socialstyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap ( ) Ansøgningsfrist den 29. april 2019 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere indsendes INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 2 Ansøgningspuljens formål 3 Ansøgningspuljens målgruppe 4 Ansøgerkreds 5 Forventede resultater 6 Projektperiode 7 Modeller for én koordinerende sagsbehandler 8 Tids- og aktivitetsplan 9 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen 9.1 Uddybning af tildelingskriterierne 10 Tilskudsberettigede udgifter 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter 12 Udarbejdelse af budget 12.1 Nødvendige udgifter 12.2 Periodiserede budgetter kr. eller derover 12.3 Lønudgifter 12.4 Enhedspriser 1

2 12.5 Noter til budgettet 12.6 Moms 13 Ansøgningsprocedure 13.1 NemID 14 Hvis projektet får tilskud 14.1 Rapport 15 Statsstøtte 1 Indledning Som led i satspuljeaftalen for 2018 er der afsat midler til en ansøgningspulje til afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap, som udmøntes i Midlerne er afsat på finansloven for 2019 på , og der er afsat 30,3 mio. kr. over en treårig periode. I 2019 er der afsat 8,1 mio. kr. og i 2020 og 2021 er der afsat 11,1 mio. kr. hvert år. Projektperioden for de enkelte projekter løber over knap tre år. Under initiativet Bedre koordination i indsatserne blev der i 2018 gennemført en afdækning af de modeller for én koordinerende sagsbehandler på børnehandicapområdet og øvrige tilstødende områder, som allerede anvendes i nogle af landets kommuner. Modellerne skal sikre koordinering af de kommunale indsatser for alle familier til børn med handicap. De to mest lovende af disse modeller er blevet udvalgt og danner grundlag for denne ansøgningspulje, hvor kommuner kan få støtte til at afprøve en af modellerne. Afprøvningen evalueres af ekstern leverandør. Evalueringen skal bidrage til en tværgående national vidensudvikling, der skal komme danske kommuner bredt til gode. Det forudsætter, at de deltagende projektkommuner indgår i en struktureret og systematisk proces, herunder bidrager aktivt til evalueringen. 2 Ansøgningspuljens formål Formålet med ansøgningspuljen er, at en række kommuner kan afprøve og få erfaringer med én koordinerende sagsbehandler til familier til børn og unge med handicap, som modtager flere typer af hjælp og støtte, og derved skabe bedre sammenhæng og større fleksibilitet i mødet med de kommunale myndigheder. Børn og unge med handicap og deres familier oplever ofte at den indsats, de får fra kommunen, er usammenhængende og ukoordineret. Ansøgningspuljen skal derfor bidrage til en mere sammenhængende og koordineret indsats for familierne. Midlerne i ansøgningspuljen skal anvendes til dækning af projektrelaterede udgifter i forbindelse med afprøvningen af modellen. Det kan eksempelvis være til frikøb af medarbejdere, ansættelse af projektleder eller ekstra aktiviteter vedr. etablering af organisatorisk set-up omkring indsatsen, samt deltagelse i evaluerings- og processtøttende aktiviteter. 2

3 3 Ansøgningspuljens målgruppe Ansøgningspuljens målgruppe er børn og unge med betydelig og varig nedsat kognitiv og fysisk funktionsevne, som har behov for tværgående og sammensatte indsatser. Som eksempler kan nævnes opmærksomhedsforstyrrelser, udviklingshæmning, syns- eller hørehandicap, autisme eller hjerneskade. 4 Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er alle landets kommuner. Kommunerne kan indgå i samarbejde med regioner. Alle kommuner, uagtet at kommunen i forvejen arbejder med et eller flere af kernelementerne i modellerne, kan ansøge puljen. Det forventes dog, at kommunen arbejder med den samlede valgte model. Det forventes, at der kan ydes tilskud til 12 til 17 projekter. 5 Forventede resultater Det forventes, at de støttede projekter vil bidrage til, at børn og unge med handicap og deres familier oplever en bedre sammenhæng og koordinering i de kommunale indsatser. Mål på borgerniveau: Flere børn og unge med handicap får en sammenhængende og fleksibel indsats. Flere forældre til børn med handicap oplever mødet med kommunen mere enkelt og koordineret. Flere forældre til børn med handicap møder en sagsbehandler, som har fokus på at skabe sammenhængende og fleksible løsninger for barnet/den unge og familien. 6 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. juli 2019 til 31. december Modeller for én koordinerende sagsbehandler Børnehandicapområdet er præget af komplekse og tværgående sager, der stiller store krav til tværfagligt samarbejde og viden om, hvordan familien inddrages bedst muligt. Gennem deltagelse i projektet vil I som kommune bidrage til udvikling og evaluering af erfaringer og viden om, hvordan kommuner kan sikre en mere koordineret og sammenhængende indsats og sagsbehandling for børn og unge med handicap og deres familier. For den enkelte projektkommune vil deltagelsen desuden være afsæt for at styrke børnehandicapområdet lokalt. Det sker gennem en forandringsproces med fokus på tilførsel af viden og kompetencer, opbygning af fælles faglighed på tværs af forvaltninger og faggrupper, samt løbende rum til refleksion over og kvalitetssikring af indsatserne til familierne. Projektet vil også være afsæt for at den enkelte kommune, får erfaringer med og redskaber til at etablere et tættere og mere ressourceorienteret samarbejde med familierne, som på sigt forventes at resultere i at flere forældre til børn med handicap oplever, at mødet med kommunen er mere enkelt og koordineret. 3

4 Tilskudsmodtagere skal i projektperioden afprøve enten modellen Sammen om familien eller Én familie én indgang på børnehandicapområdet. Afprøvningen gennemføres jf. Strategien for Udvikling af Sociale Indsatser som et modningsprojekt ( og skal sikre et målrettet og systematisk udviklings- og evalueringsarbejde med fokus på udvikling af national viden til gavn for øvrige kommuner. Projektet bygger på en grundlæggende forståelse af, at sociale indsatser og organisatoriske modeller består af en række kerneelementer eller principper, som skal være til stede i indsatsen for at aktivere de mekanismer, der skaber de ønskede faglige og organisatoriske resultater og effekter for borgerne. Således indeholder de to udvalgte modeller en række faste kerneelementer, som projektkommunerne er forpligtede til at arbejde med som en del af afprøvningen af modellen. Kerneelementerne og principperne kan ses som de bærende byggesten i modellerne og vil således være fælles på tværs af kommuner, der arbejder med samme model ligesom en række kerneelementer og principper også vil være fælles på tværs af de to modeller. Ansøger skal ansøge om støtte til at afprøve én af følgende to modeller. Sammen om familien Modellen har fokus på at etablere et ressourceorienteret og koordineret samarbejde mellem familiens rådgiver og familierne. Den ansvarlige socialrådgiver lærer familierne bedre at kende og bliver bedre til at træffe kvalificerede beslutninger om nøjagtig hvilken indsats, barnet og familien har brug for i tæt dialog med særligt de fagprofessionelle og familien selv. Modellen består af 4 kerneelementer: Inddragelse af familien: Anerkendende og ressourceorienteret samarbejde og kontinuerlig dialog med familien, der sikrer en mere sammenhængende og koordineret oplevelse. Systematisk opfølgning: Rådgiveren har det overordnede ansvar for at sikre en systematisk, hyppig opfølgning med fokus på de opsatte mål for barnet og familien. Fælles målbillede: Formulering af konkrete og realistiske mål i dialog med familien. Styrket tværgående samarbejde: Rådgiveren sikrer løbende koordinering og dialog med daginstitutioner, skoler, fysioterapeuter, botilbud m.fl., som sikrer en helhedsorienteret, tværfaglig indsats. Se den fulde modelbeskrivelse i bilaget for Sammen om familien. Én familie én indgang Modellen har særligt fokus på, at mål og aktiviteter for familierne skal være koordinerede og sammenhængende på tværs af forvaltninger og med inddragelse af familien. Familierne har én kontaktperson, Familiekoordinatoren, der er familiernes primære kontakt og koordinerer barnets sag på tværs. Modellen består af 4 kerneelementer: Koordineret sagsbehandling: Familiekoordinator med overordnet ansvar for at sikre koordinering af familiens indsats på tværs af forvaltninger og fagpersoner Inddragelse af familien: Dialog med familien i formulering af mål og beslutningsproces Fælles systematisk tilgang: Indsatser og handlinger rundt om familien matches og planlægges i ét fælles forløb 4

5 Fælles finansiering: Refleksion over og afdækning af muligheder for fælles finansiering Se den fulde modelbeskrivelse i bilaget for Én familie én indgang Processtøtte Der ydes støtte til kommunernes arbejde i form af en række aktiviteter. Projektkommuner kan bl.a. forvente at skulle deltage i: Lokalt opstartsmøde med Socialstyrelsen. En tværkommunal introduktionsworkshop. En række tværkommunale læringsmøder. Lokale statusmøder med Socialstyrelsen. Socialstyrelsen er ansvarlig for processtøtteaktiviteterne i samarbejde med Rambøll, der er tilknyttet som ekstern evaluator. Processtøtteaktiviteterne uddybes i tids- og aktivitetsplanen afsnit Evaluering En implementerings- og virkningsevaluering skal tilvejebringe viden om forældrenes oplevelse af og tilfredshed med kommunens sagsbehandling, samt faglige og organisatoriske erfaringer og gevinster ved omlægning internt i kommunen. Evalueringen skal bl.a. munde ud i to justerede modelbeskrivelser til anvendelse for andre kommuner, såfremt resultaterne er positive. Rambøll er ansvarlig for evalueringen, herunder samarbejdet med kommunerne om indsamling af data. Projektkommunerne skal bidrage til dataindsamling i forhold til evalueringen af projektet i form af: Løbende monitorering af brugen af kerneelementer i modellerne: kvartalsvis indberetning i monitoreringssystemet Rambøll Results foretaget af de medarbejdere, der arbejder med modellen. Måling af de organisatoriske gevinster ved brugen af modellerne: De medarbejdere, der arbejder med modellen, udfylder ved opstart, midtvejs og ved projektets afslutning en survey med spørgsmål vedrørende gevinsterne ved modellen. Måling af de borgerrettede resultater ved brugen af modellerne: Alle forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne som modtager en indsats i kommunen, uanset om familien indgår i afprøvningen af modellen eller ej, udfylder en survey om deres oplevelse med og resultaterne af kommunens indsats ved hhv. opstart, midtvejs og ved afslutningen af projektperioden. Indsamling af omkostningsdata: Ledere udfylder halvårligt et standardiseret spørgeskema om initiale og driftslignende omkostninger ved brugen af modellen. Deltagelse i ét lokalt casebesøg: Rambøll besøger kommunen og interviewer relevante ledelses- og medarbejderrepræsentanter samt evt. én familie, der modtager en indsats efter modellen. Casebesøget vil finde sted enten midtvejs eller afslutningsvist i projektperioden. Der indgås databehandleraftale mellem Socialstyrelsen, Rambøll og kommunerne i overensstemmelse med gældende regler. 8 Tids- og aktivitetsplan 5

6 Ansøger kan anvende denne foreløbige tids- og aktivitetsplan for samarbejdet med Socialstyrelsen og ekstern evaluator til brug for udarbejdelse af ansøgning og budget. Overordnet tidsplan for projektet Opstartsfase (august - september 2019) Modningsfase (oktober medio 2021) Afsluttende evalueringsfase (medio ultimo 2021) Foreløbig tidsplan for aktiviteter i samarbejdet mellem kommuner, Rambøll og Socialstyrelsen: August - september 2019 Lokalt opstartsmøde med Socialstyrelsen Etablering af implementeringsteam Parathedsanalyse Varighed ca. 1/2 dag Fælles introduktionsworkshop v. Rambøll og Socialstyrelsen Modelforståelse Lærings- og evalueringsaktiviteter, herunder datadrevet refleksion Lokal omsætning af modellerne Oktober medio 2021 Varighed: 1 dag Tværkommunale læringsmøder v. Socialstyrelsen og Rambøll Faglige oplæg Tværkommunal sparring og evaluering Varighed: 4 hele dage fordelt over projektperioden Lokale statusmøder med Socialstyrelsen Løbende projekt- og processtøtte Varighed: 2-3 møder pr. kommune Medio/ultimo 2021 Casebesøg fra Rambøll Afsluttende fælles workshop v. Socialstyrelsen og Rambøll Varighed: 1 dag. Anm. : Aktiviteterne ovenfor er et foreløbigt udkast og kan revideres undervejs i projektet af Socialstyrelsen. 6

7 Projektkommunerne skal deltage i de ovenfor angivne implementerings- og evalueringsaktiviteter. Projektkommunerne forventes at stille med en projektleder, et implementeringsteam, samt en leder. Afhængig af aktiviteterne og mødernes karakter vil Socialstyrelsen melde mere præcist ud, hvem der skal deltage. Nogle aktiviteter er tværgående med de øvrige projektkommuner, mens andre foregår lokalt. Projektkommunerne skal kontinuerligt arbejde med at omsætte den valgte models kerneelementer til konkrete aktiviteter/greb jf. modelbeskrivelsen. Det indebærer en systematisk beskrivelse, planlægning, udførelse og evaluering/refleksion over erfaringerne med den konkrete måde at arbejde på. Målet er, at kommunerne løbende vurderer og drøfter modellernes anvendelse i praksis. Herved sikres kontinuerlig tilpasning og justering til gavn for den enkelte kommune, der indgår i projektet, samt til et senere arbejde med at implementere og udbrede modellen i andre kommuner. 9 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Ansøgninger om tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af nedenstående tildelingskriterier. De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt. Tabel 1. Vurdering og tildelingskriterier Vurdering Relevans Indsats Tildelingskriterier At ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe. At ansøger beskriver sin nuværende praksis og organisering på børnehandicapområdet og hvilke barrierer, der er forbundet med en koordineret indsats. At ansøger redegør for sin motivation for at afprøve en ny model for organisering af støtten til familier med børn med handicap. At ansøger beskriver, hvilken model for én koordinerende sagsbehandler, der ønskes afprøvet. Organisering, samarbejde og dokumentation At ledelsens rolle i projektet er beskrevet, herunder hvordan ledelses- og chefniveau løbende vil følge og bidrage til afprøvningen i projektperioden. At ansøger udpeger en projektleder / tovholder, som er kontaktperson for Socialstyrelsen og evaluator. At ansøger beskriver, hvordan man vil sikre, at alle relevante afdelinger / forvaltninger bliver involveret i afprøvningen af modellen. 7

8 Såfremt der indgår en region i samarbejdet, skal dette samarbejde ligeledes beskrives. At ansøger samarbejder med den eksterne evaluator og Socialstyrelsen omkring afprøvning og evaluering af modellen. At ansøger forpligter sig til at bidrage til at indsamle relevant data til brug for samarbejdet, herunder evalueringen. Budget Sammenhæng Forankring At der er overensstemmelse mellem budgettet og de beskrevne aktiviteter. At projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan og organisering mv. fremgår af ansøgningen. At ansøger beskriver, hvordan modellen kan forankres i kommunen efter projektperiodens udløb. 9.1 Uddybning af tildelingskriterierne Relevans Ansøgningspuljen er målrettet kommuner, som, evt. i et samarbejde med en region, ønsker at afprøve en af de to beskrevne modeller for en koordineret og sammenhængende indsats på børnehandicapområdet. På baggrund af ansøgers projektansøgning vil det blive vurderet, om formålet med projektet og målgruppen for projektet ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. I beskrivelsen af formålet skal det fremgå, hvordan projektet bidrager til at skabe bedre sammenhæng og koordination samt større fleksibilitet i mødet med de kommunale myndigheder for forældre til børn og unge med handicap, som modtager flere typer af hjælp og støtte. Herudover skal målgruppen for projektet beskrives, og det skal sandsynliggøres, at projektets målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens målgruppe, som er børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som har behov for tværgående og sammensatte indsatser, samt deres forældre. Beskrivelsen af projektets målgruppe skal være kort og præcis og indeholde oplysninger om: Hvem der indgår i målgruppen, og om der er relevante undergrupper, fx. om der er særlig fokus på specifikke handicaps ellers aldersmæssige, etniske eller geografiske aspekter. Hvor mange børn og familier, der indgår i projektet ud af den samlede målgruppe i kommunen. Det er vigtigt at give et realistisk bud på dette. Hvordan antallet af deltagere i projektet vil blive opgjort, og hvordan de deltagende familier bliver rekrutteret. En beskrivelse af, hvori de tværgående og sammensatte indsatser består for den/de valgte målgrupper. 8

9 Indsats På baggrund af en beskrivelse af den nuværende indsats og omlægningen til en koordineret indsats vil det blive vurderet, om projektet vil være i stand til at skabe bedre sammenhæng og koordination samt større fleksibilitet i indsatsen på børnehandicapområdet. Til brug for vurderingen ønskes en beskrivelse af: Eksisterende praksis, herunder tværgående samarbejde med øvrige forvaltninger og sektorer, såfremt et sådant er etableret, og om der allerede arbejdes med et eller flere af de kerneelementer, der indgår i den valgte model. Valg af model, herunder hvorfor netop denne model vurderes væsentlig, og hvilken forskel den kan bidrage til at skabe. Herunder ønskes der en beskrivelse af: Hvordan man påtænker at arbejde med samtlige kernelementer i modellen, herunder en eventuel vægtning af kerneelementernes tyngde i forhold til hinanden. Hvordan man påtænker at omsætte kerneelementerne fra den valgte model i egen praksis i samspil med allerede eksisterende tiltag på området. Om der er særligt komplekse områder, som har behov for en koordineret, sammenhængende og tværgående indsats i jeres kommune. Organisering, samarbejde og dokumentation Ansøger skal beskrive projektets organisationsstruktur, herunder ledelses- og chefniveauets involvering og opfølgning, samt hvordan det sikres, at alle relevante afdelinger/forvaltninger involveres i afprøvningen. Ansøger skal desuden forpligte sig på at samarbejde med evaluator og Socialstyrelsen omkring afprøvning og evaluering af modellen samt bidrage til at indsamle relevant data hertil (se afsnit 8. Processtøtte og Evaluering). På baggrund heraf vil det blive vurderet, om der er den nødvendige ledelsesmæssige opbakning til at afprøve en ny model på børnehandicapområdet. Såfremt kommunen indgår i et samarbejde med en region omkring projektet, skal dette samarbejde og organiseringen af det beskrives. Til brug for vurderingen ønskes en beskrivelse af: Organisationsstruktur, herunder overvejelser om hvilke funktioner, der skal indgå i projektet, fx projektleder, administrativ medarbejder, rådgivere, m.fl. Ledelses- og chefniveauets involvering, samt aktiviteter herfor. Hvordan relevante afdelinger/forvaltninger involveres i afprøvningen. Hvordan organiseringen understøtter implementeringen af den valgte model. Hvordan den valgte model planlægges afprøvet og implementeret i den pågældende kommune, herunder konkrete overvejelser om opstartsfasen og etablering af teamet. Forankringsplan, herunder eventuel overgang til drift. Herudover vil det være en fordel, hvis ansøger formulerer målsætninger på organisatorisk niveau. Budget 9

10 På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningen (se afsnit 12.). Sammenhæng På baggrund af den samlede projektbeskrivelse vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv. Det vil blive vurderet, hvorvidt projektet opstiller klare og realistiske målsætninger på borgerniveau. Projektets resultatmål skal være realistiske i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. Således skal det være sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af de opstillede målsætninger på borgerniveau. Derudover vurderes det, hvorvidt de planlagte aktiviteter er klart beskrevet, og om aktiviteterne hænger sammen med målene på borgerniveau. Forankring På baggrund af beskrivelsen i ansøgningen vil det blive vurderet, om der er lagt en realistisk plan for forankring af den nye model efter projektperiodens ophør. Herunder om modellen kan forankres organisatorisk i kommunen efter projektperiodens ophør. 10 Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere. Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de gældende overenskomster for tilsvarende arbejde på området. Relevant information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. De statslige overenskomster findes på moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter. 8. Udgifter til formidling. 9. Udgifter til lokaler. 10. Småanskaffelser, herunder kontorhold. 11 Ikke tilskudsberettigede udgifter 10

11 Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Materielanskaffelser for over kr. per år. 2. Køb af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold i Danmark. 8. Udgifter til projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne. 12 Udarbejdelse af budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. Budgettets aktiviteter skal modsvare ansøgningspuljens udgiftsprofil, hvor der er afsat flest midler i projektets opstartsfase. Der er således afsat 8,0 mio. kr. til det første halve år i 2019 og 11 mio. kr. til hvert af de efterfølgende hele år (2020 og 2021). Der gælder følgende krav til udarbejdelse af budget: 1. Budgettet skal fordeles på måneder i det projekt år, hvor projektet har udgifter. 2. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstruktur. 3. Indholdet af den enkelte aktivitet og forudsætningerne for udgiftens størrelse skal fremgå af ansøgningen. 4. Udgifter skal specificeres i budgettet. 5. Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter. 6. Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse. 7. Lønniveauet for ansatte i projektet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 8. Udgifter til transport i egen bil kan højest udgøre statens lave takst per kilomenter. Per 1. januar 2019 udgør statens lave takst 1,98 kr. pr. km. Under transportudgifter skal oplyses kørselstakst samt antal kilometer. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 10 og 11). Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel, Ansøgers identifikation (CVR-nummer) 11

12 Ansøgers navn og adresse Nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet Periodiserede budgetter kr. eller derover Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes Lønudgifter Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de gældende overenskomster for tilsvarende arbejde på området. Relevant information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Hvis området ikke er omfattet af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt Noter til budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms. 13 Ansøgningsprocedure 12

13 Ansøgningsfristen er den 29. april 2019 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i juni Spørgsmål om ansøgningspuljen kan stilles til Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen på tlf , mandag fredag kl eller tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk Bilag til ansøgningen Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt. budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen. Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag. Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning Hvis ansøger oplever IT-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Socialstyrelsen kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det IT-tekniske problem for, at ansøgningen kan komme i betragtning. I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt). Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medar-bejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur. 14 Hvis projektet får tilskud Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap, i afgø 13

14 relsen ( tilskudsbrevet ), og i vejledningen om betingelser for tilskud. Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab. Hvis forpligtelserne ikke overholdes, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilba-gebetaling af tilskud Rapport Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt. Skabelonen for afrapportering er projekterklæring og kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fri-sterne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Social-styrelsen. 15 Statsstøtte EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EUretten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked. Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning. Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsstyrelsen. 14

15 Socialstyrelsen, den 8. marts 2019 Birgitte Anker / Mette Holm Sørensen 15