Landmænd får forlænget fristen for at så efterafgrøder
|
|
- Silje Iversen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FlexNyt Indhold Mark Landmænd får forlænget fristen for at så efterafgrøder Har du raps i markplanen? Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner Krondyr smitter ikke med Salmonella Dublin Sikker håndtering af halmballer Otte gode tips til de lange høstdage i førerhuset Brug også grøngødning i køkkenhaven Klæger en plage for mennesker og dyr Brandbæger bliver en større og større plage Hold øje med sneglene der er mange i år Vil du vide mere om naturpleje? Nu kan du søge Natura-2000-projektstøtteordningerne 29 oplandskonsulenter tilbyder gratis rådgivning Nu kan du søge om projektpenge til brug og bevaring af fødevaregener Økologi-kongres Landmænd får forlænget fristen for at så efterafgrøder Landbrugsstyrelsen udsætter fristen for at så efterafgrøder, som består af korsblomstrede afgrøder, almindelig rug, stauderug, honningurt eller vårbyg. Fristen for at så disse efterafgrøder udsættes med 10 dage til 30. august Fristudsættelsen gælder både pligtige efterafgrøder, målrettede efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og MFO-efterafgrøder. Fristen for at indberette pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder bliver samtidig udskudt fra 31. august til 11. september Tidligste dato for at destruere efterafgrøderne bliver tilsvarende rykket med 10 dage. Du må derfor tidligst nedpløje dine efterafgrøder fra 30. oktober 2017.
2 Arrangement Info Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner I grundbetalingsordningen skal aktivitetskravet med slåning overholdes, for at arealer med græs, slåningsbrak og frivillige randzoner er støtteberettigede. Se de forskellige krav i nedenstående tabel.
3 Oversigt over slåningsreglerne Støtteberettiget areal anmeldt som: Krav til Slånings Forbuds årlig -periode -periode slåning Må afslået materiale fjernes? Græsarealer Omdriftsgræs Permanent græs 1. juni sept. Nej Græsarealer med tilsagn om 5-årig pleje af græs indgået i 2015 og senere (læs mere om støtteordningen her) 21. juni sept. 1. maj juni, det skal fjernes! Græsarealer med tilsagn om 5-årig pleje, indgået før 2015 (læs mere her). 21. juni august 1. maj juni, det skal fjernes Slåningsbrak MFO-slåningsbrak, kode 308 Udyrket areal v. vandboring, kode 309 Slåningsbrak, kode 310 MFOudyrket areal v.vandboring, kode 323 Arealer med miljøtilsagn *, kode 312, 313, 317, 319 og aug sept. 1. maj juli Nej** Randzoner og 2 meter bræmmer Frivillige MFO-randzoner (anmeldt som en del af den tilstødende mark) 1. juni sept. Nej Kilde: Regelinfo, SEGES 11/ Kvæg Krondyr smitter ikke med Salmonella Dublin Ny dansk undersøgelse afkræfter mistanke om, at krondyr kan smitte kvægbesætninger med Salmonella Dublin. I vinteren 2016 blev der udtaget blodprøver af 76 krondyr på tre forskellige lokationer i Jylland i forbindelse med planlagte jagter i hhv. Sdr. Feldborg Plantage, Ovstrup Hede samt Kronheden. Disse områder ligger i det højprævalente område af Danmark det vil sige i et område med en hyppig forekomst af Salmonella Dublin-positive besætninger. Der blev udtaget blod af samtlige nedlagte dyr på de tre jagter. Blodprøverne blev udtaget umiddelbart efter eller i forbindelse med, at dyret blev brækket. Mere end 65 pct. af de undersøgte krondyr var hinder, dvs. krondyr i alderen fra
4 1½ år op til cirka 11 år. Resultatet af prøverne, som blev analyseret på DTU, er, at de testede krondyr med stor sandsynlighed ikke var serologisk positive for Salmonella Dublin. Salmonella Dublin er en kvægspecifik salmonellabakterie. Det vil sige, at bakterien meget sjældent bliver isoleret fra andre dyrearter end kvæg, og at kvæg anses som den primære vært. Bakterien er samtidig en zoonose og kan altså smitte mellem dyr og mennesker, hvilket jo også er en af en af de væsentlige årsager til målet om at udrydde Salmonella Dublin i Danmark. Kilde: Kvægnyt 14/2017 Info Sikker håndtering af halmballer Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver denne vejledning om sikker håndtering af halmballer i landbruget. Vejledningen beskriver en række praktiske løsninger, der kan øge sikkerheden ved arbejdet med halmballer. Se vejledningen her: Mark Otte gode tips til de lange høstdage i førerhuset Mange kan se frem til lange arbejdsdage i førerhuset, når der høstes. Med nogle enkle greb kan du gøre tiden rar for dig selv og din krop. Arbejdsmiljøkonsulent Lone Højgaard Borg har udarbejdet otte gode råd. Lange dage i førerhuset kan være hårdt for kroppen. Når du planlægger arbejdet, er der nogle få vigtige ting, du kan tage højde for, for at få en god arbejdsdag. 1. Sørg for at værktøj, køletaske, drikkevarer mv. er forsvarligt fastgjort eller anbragt i opbevaringsrum, så det ikke vælter rundt, hvis du bremser op eller påkøres.
5 2. Brug håndfri telefon, så du har hænderne fri til at betjene instrumenterne, og placér ikke telefonen i højre side af køretøjet, da det kan forstyrre elektronikken. 3. Vær opmærksom på ikke at sidde anspændt, selvom du har travlt tag indimellem en dyb indånding, og lad skuldrene falde ned på plads. 4. Giv dig selv en lydpause sluk for radioen indimellem, så den ikke bliver en del af baggrundsstøjen, og brug den som en velkommen afveksling i løbet af en lang dag. Din siddestilling er vigtig En god siddestilling er med til at sikre blodtilførslen til musklerne og forhindrer, at der opstår spændinger og ømhed i f.eks. skulder- og nakkemuskulaturen. Du kan selv gøre meget for at sidde godt. Vil du undgå at belaste din krop unødigt, når du sidder i førerhuset, skal du huske at: 5. Tjekke instruktionsbogen for, hvilke indstillingsmuligheder der er i sædet og førerhuset. 6. Indstille sædet i forhold til din vægt for at undgå belastende helkropsvibrationer. 7. Bruge sædets drejefunktion, når du skal kigge bagud, så du undgår at vride for meget i ryg og nakke. 8. Bruge trinene, når du skal ud af førerhuset spring ikke, det belaster hofter og ryg, og du risikerer at komme til skade med fod eller ben, når du lander. Se film om, hvordan du indstiller sædet i førerhuset på Pas på kroppen.dk Øvelser kan hjælpe dig til mere velvære At lave øvelser, der kan løsne op for spændinger, fremme blodtilførslen og give ny energi til musklerne, kan hjælpe dig på de lange arbejdsdage. Nogle af øvelserne kan laves siddende i førerhuset, mens andre kræver, at du stiger ud og tager en pause. Husk også at holde pauser i løbet af dagen det er godt for dig og øger arbejdssikkerheden. Find gode øvelser i pjecen Sid godt i førerhuset. Haven Brug også grøngødning i køkkenhaven Det er ikke bare i marken, at grøngødning/efterafgrøde er en god idé. Også i køkkenhaven er efterafgrøden med til dels at samle kvælstof men også at jordkvaliteten bliver væsentlig forbedret.
6 Grøngødningsafgrøder dyrkes dog ikke kun for gødningsvirkningens skyld. Grøngødnings-planterne har andre gode egenskaber, som afhænger af, hvilke planter du vælger: De stimulerer jordens liv af mikroorganismer. Holder på overskydende næring i jorden. Løsner komprimeret jord. Udkonkurrerer ukrudt. Skaber gode levesteder for nyttedyr. Tiltrækker sommerfugle, bier og andre nyttige insekter. Som et ekstra plus har flere grøngødningsplanter smukke blomster, der kan tilføre køkkenhaven farvepragt. Et par gode eksempler til efterafgrøder kunne være: Lupin, Lupinus Vinter-vikke, Vicia villosa Gul sennep, Sinapis alba Rug, Secale Havre, Avena sativa Kilde: Haveselskabet, nyhedsbrev 10.august 2017 Insekter Klæger en plage for mennesker og dyr Klæger er store, tunge fluer for nogle arters vedkommende med særprægede, farvestrålende øjne. Andre arter er mindre, og øjnene er ikke umiddelbart dét, man først for øje på. Derfor kaldes de i nogle egne af lande for blinde fluer. De er absolut ikke blinde, men de har måske fået navnet, da de er lette at børste væk, når de først har bidt de virker meget dvaske. Det er kun hunnerne, der er blodsugende på forskellige arter af pattedyr.
7 Hannerne er mere fredelige og holder sig til blomster. Blodet giver hunnen den næring, hun skal bruge til æglægningen. Klægernes larver lever som rovdyr i fugtige moser og våde enge. Klægen bider et trekantet hul i huden, hvor den med sit spyt forhindrer blodet i at størkne den stikker altså ikke som fx myg. (Man kan se klægen bide med det blotte øje, hvis man altså tør!) Bidet fra klæger er plagsomme for både dyr og mennesker. Det klør kraftigt, og såret er nogle dage om at hele. Derfor ser man ofte dyr med mange sår. Klægen lægger æg på sten eller planter, som står i eller ved vand. Når ægget klækkes, falder larven ned i vandet, hvor den lever et år. Herefter forpupper den sig. Når klægen bryder frem fra pubben, er den fuldvoksen. Klæger parrer sig i sværme, og cyklus begynder forfra. Klægen holder især til på fugtige arealer og bider kraftigt især på solrige dage med høj luftfugtighed. De er især aktive først og sidst på dagen i høj og sensommeren. Klægen er vanskelig at undgå. Du bør derfor, hvis det er et problem, flytte dyrene til et mere tørt areal, hvis det er muligt. Klægen stresser dyrene voldsomt i de perioder, hvor de er mest aktive. Mark Brandbæger bliver en større og større plage Især i de senere år har brandbægeren været et stigende problem på græsmarkerne. Der findes flere forskellige former for brandbæger i Danmark. Det er dog især vår og engbrandbægere, som kan være et problem. Vårbrandbægeren er en plante på op til 50 cm i højde. Den er dog normalt mindre. Det, som den bedst kendes på er, at planterne er mere eller mindre uldne (hår på stængel og blade) og har gule blomster, som sidder i en kurv. Planten kan være 2-årig. Det vil sige, at den første år vokser frem med en bladroset tæt ved jorden. Andet år vokser planten frem og blomstrer.
8 Engbrandbægeren er noget større og er ofte omkring 1 meter i højden. Planten er flerårig. Den kendes bedst ved, at stænglen er brunlig til rødlig. Engbrandbægeren kan også være håret ligesom vårbrandbægeren, men er det normalt ikke i så stort omfang. Engbrandbægeren burde, som navnet antyder, vokse på fugtige arealer og langs vandløb. Det er dog desværre ikke længere tilfældet, da den i flere tilfælde er truffet på høje tørre arealer. Både vår- og engbrandbægeren er giftige. I sær vårbrandbægeren er meget giftig (pyrrolizidinalkaloider), og der er flere beskrevne eksempler på, at heste og kvæg er døde efter at have indtaget engbrandbæger. Vårbrandbæger angives også at være giftige, især for heste, får, geder og svin. I frisk tilstand ædes brandbæger ikke, da de smager og lugter grimt. Men når marken enten slås til hø eller ensileres, kan dyrene ikke længere sortere brandbægerne fra. Specielt hø kan være lumsk, da brandbæger mister den grimme lugt og smag ved tørring, men giftstoffet mister ikke sin giftighed. Derfor kan du heller ikke løse problemet ved at pudse marken af og lade det afslåede materiale ligge, da du risikerer, at dyrene æder de tørre planter. Derfor kan det være nødvendigt at luge planterne væk, inden de kaster frø. Det er også muligt at slå marken af og fjerne materialet. Info Hold øje med sneglene der er mange i år Undersøg, om der er snegle i stubben af forfrugten. En god bekæmpelse forudsætter, at sneglene opdages tidligt. Sats også på stubbearbejdning, hvor tiden tillader det. Den fugtige sommer har skabt usædvanligt gode betingelser for angreb af snegle. Snegle optræder især på lerjord, og især ved grubbesåning skal du være opmærksom på evt. angreb. Under gunstige forhold for snegle kan der også optræde angreb på lettere jord.
9 Undersøg derfor nu markerne for snegle, hvor der er eller skal sås vinterraps eller rajgræs til frø i renbestand. Vær også opmærksom på evt. snegleforekomster i marker, hvor der senere skal sås vintersæd. Hvor tiden tillader det, er det vigtigt også at satse på forebyggende foranstaltninger som stubbearbejdning før såning. Effekten af stubbearbejdning er størst under tørre forhold. Der kan p.t. ikke anbefales specielle fældetyper til at fastlægge angrebsgraden af snegle i marken, så der kan udlægges en sæk, en halmballe eller lignende, hvorunder du dagen efter kigger efter snegle. Hvis der er et snegleproblem, kontakt din rådgiver for midler til bekæmpelse m.v. Arrangementer Vil du vide mere om naturpleje? Kom til gratis temadage og informationsmøder om naturpleje. Her er der mulighed for at blive klogere på reglerne for tilskud til naturpleje, og hvordan naturplejen kan udføres med succes for både landmænd og naturen. Se program og tilmelding ved at klikke på det enkelte arrangement her Landbrugsinfo.dk. Info Nu kan du søge Natura-2000-projektstøtteordningerne Fra 4. august til 19. september kan du søge om tilskud til etablering af naturlige vandstandsforhold, rydning af tilgroede arealer samt forberedelse til afgræsning. Du søger i Tast selv-service. Natura 2000-projektstøtteordningerne bidrager til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter på de særlige udpegede arealer inden for Natura 2000-områderne. I 2017 er det sidste mulighed for at søge om tilskud til etablering af naturlige vandstandsforhold. Læs mere på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside. 29 oplandskonsulenter tilbyder gratis rådgivning Oplandskonsulenterne er nu klar til at rykke ud til landmænd, som overvejer at bygge et minivådområde, deltage i et vådområdeprojekt eller plante skov. Rådgivningen er gratis. Som en del af landbrugspakken, hvor landbruget slap af med undergødskningen, skal landbruget frem til 2021 reducere udledningen af kvælstof med t. En del af reduktionen kan ske ved, at landmænd etablerer virkemidler, som har
10 effekt, ikke bare på egen jord, men for et vandopland. Staten og EU betaler netop nu for, at landmændene etablerer de såkaldte frivillige målrettede virkemidler, som omfatter minivådområder, vådområder og plantet skov. Læs mere på her Kontakt SAGROs oplandskonsulenter: Billund Anne R. Ravnshøj Holstebro Karen V. Thomasen Nu kan du søge om projektpenge til brug og bevaring af fødevaregener Ansøgningsrunden er nu åben for tilskud til projekter til gavn for jordbrugets plante- og husdyrgenetiske ressourcer. Ansøgningen skal være modtaget senest 15. september Plantefrø, befrugtede æg fra pattedyr og sæd er det ofte muligt at langtidsopbevare ved især nedfrysning. Dog bevares generne fra planterne- og husdyrene bedst ved at blive anvendt, idet generne derved fortsat kan udvikle sig inden for det omgivende miljø. Planter, som kan formeres vegetativt via eksempelvis aflæggere, bevares dog især i samlinger af kloner på friland. Miljø- og Fødevareministeriet giver derfor tilskud til projekter, som kan gavne bevaring og bæredygtig brug af jordbrugets plante- og husdyrgenetiske ressourcer. Eksempler på projektaktiviteter: Undersøgelse af produkters egenskaber Udarbejdelse af bæredygtige avlsplaner Formidling om gamle planter og husdyr Forsøg om miljøtilpasning, såsom økologi og klima
11 Opformering af frøformerede plantegenetiske ressourcer Udvælgelse af donorer af genmateriale til Genbanken Supplere eksisterende dubletsamlinger af vegetativt materiale Læs mere på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside. Arrangementer Økologi-kongres Kom til Økologi-Kongres 2017 d november 2017 på Comwell Kolding. Kongressen byder på et bredt fagligt program med den nyeste viden, stof til eftertanke, spændende oplægsholdere, visionære debatter samt en levende udstilling. Deltagerne repræsenterer foruden landbruget alle dele af økologien, så det er unik mulighed for at få skærpet dit personlige netværk fra nær og fjern. Se mere på kongressens hjemmeside og følg kongressen på Facebook, hvor der løbende vil være nyt. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LMO partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, SAGRO, Sønderjysk Landboforening, Østdansk Landboforening, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, VKST, Lemvigegnens Landboforening, LandboSyd, Agri Nord og LMO. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Dorte Marcussen, SEGES, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf
FlexNyt. Landmænd får forlænget fristen for at så efterafgrøder. Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner
FlexNyt Indhold Mark Landmænd får forlænget fristen for at så efterafgrøder Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner Krondyr smitter ikke med Salmonella Dublin Sikker
Læs mereStiger dine forsikringer også til nytår? Udbringning af fast gødning i efteråret
FlexNyt Indhold Stiger dine forsikringer også til nytår? Udbringning af fast gødning i efteråret Sådan påberåber du dig force majeure Nu kan du bruge markbræmmer som MFO Fristen for udbringning af flydende
Læs mereNy gødskningsbekendtgørelse er på gaden. Omkring har ikke modtaget SMS-besked om breve i
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Ny gødskningsbekendtgørelse er på gaden Omkring 4.000 har ikke modtaget SMS-besked om breve i Tast
Læs mereSAGRO Billund - Gratis temadag om naturpleje. Ny lov truer økonomien på deltidslandbrug
FlexNyt Indhold SAGRO Billund Gratis temadag om naturpleje fuldtegnet Ny lov truer økonomien på deltidslandbrug Aflug flyvehavre og undgå spredning Ryd op i kemirummet Kort over arealer til minivådområder
Læs mereDeltidsNyt. Pas på giftig engbrandbæger i græsmarker. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 28, 2017
DeltidsNyt Indhold Mark Pas på giftig engbrandbæger i græsmarker Læs den nye vejledning om slagtepræmie Sid godt i førerhuset på traktoren Forebyg skadedyr og nedbrud i det tekniske i kornlageret Vær opmærksom
Læs mereFlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, Skal din støtte udbetales til en anden, eller har du fået nyt CVRnr.?
FlexNyt Indhold OBS! Skal din støtte udbetales til en anden, eller har du fået nyt CVR-nr.? Du kan indberette gødningsregnskaber nu Udegående dyr Hvornår skal efterafgrøderne nedpløjes eller nedmuldes?
Læs mereDeltidsNyt. Hvad kan du give dine børn i gave? Husk at indsende gødningsregnskab. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.
DeltidsNyt Indhold Hvad kan du give dine børn i gave? Husk at indsende gødningsregnskab Ved forårseftersynet af græsmarken skal denne tjekkes for giftige planter Husk at sidste frist for indsendelse af
Læs mereHobbyavlere sjusker med øremærker
FlexNyt Indhold Info Hobbyavlere sjusker med øremærker Vejledning om støtte til unge nyetablerede landbrugere 2018 Gødning til græs Brug kantspredningsudstyr Selen til græs Husk, at det hverken er tilladt
Læs mereHvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum?
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til høns Regelsæt Maedi-Visna/CAE Nye
Læs mereFlexNyt. Grønbyg. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 22, 2019
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Mark Grønbyg Græshøst og tørke Insekthoteller på statens naturarealer Landmand smid ikke guld på
Læs mereFagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt
Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt Indhold Ridning i naturen Høst af grønbyg Undgå at påkøre vildt under høstarbejdet Nye regler for Salmonella Dublin fra 15. juli 2013
Læs mereFlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016
FlexNyt Indhold Mark Nyt faktaark Kvieopdræt skal huske årlige blodprøver for salmonella Planlæg afgræsningen Salmonellaregler for kvæg ved dyrskuer Meld en meningsløs regel Kødkvægets dag er flyttet i
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereDeltidsNyt. Infomøde om nye regler til ejendomsvurderinger og andre emner. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.
DeltidsNyt Indhold Onsdag d. 13. november kl. 19.30 Gratis møde om ejendomsvurdering, boligbeskatning og meget mere Skal din støtte udbetales til en anden, eller har du fået nyt CVR-nr.? Du kan indberette
Læs mereBilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn
Bilag 3 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereHusk i forhold til myndigheder
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Fjerkræ Bliv klog på fjerkræ Husk i forhold til myndigheder Muk hos heste Udbringningsperioden for
Læs mereKommentar gældende for Fællesskema 2019
Afgrødekoder, der kan bruges på 5- og 20-ige tilsagnsordninger. e r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253
Læs mereFlexNyt. Sidste frist for tilmelding til registret for gødningsregnskab er 31. juli. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.
FlexNyt Indhold Mark Kravet til pligtige efterafgrøder i efteråret 2015 er uændret 10/14 procent Sidste frist for tilmelding til registret for gødningsregnskab er 31. juli Pas på græsukrudtet Tjek dit
Læs mereInformation fra stambogskontoret - heste
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereLHN DELTID & FlexNyt
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere LHN DELTID & FlexNyt Medlemsrabat i Tivoli Planlægger du sommerferie i København? Så kan du med fordel købe billetter og turpas på forhånd. Eller måske et Tivolikort,
Læs mereAfgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017
Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs merePlanteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Læs mereDeltidsNyt. Nyt krav til ensilagepladser. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 42, 2016
DeltidsNyt Indhold Info Nyt krav til ensilagepladser Vær opmærksom på klagefristen i afgørelsesbreve om grundbetaling Spiserørsforstoppelse hos heste Høns om vinteren Dæk din jord i køkkenhaven inden vinter
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereGode bøffer kan reducere dit blodtryk
FlexNyt Indhold Gode bøffer kan reducere dit blodtryk Tjek om din stald og dit foder er frostsikret Vand og foder til heste Har du modtaget breve om reduktion af støtte? Ingen selvangivelse for indberetning
Læs merePas på når du stabler halmballer
FlexNyt Indhold Info Pas på når du stabler halmballer Mindre hestekød i oksekødsprodukter Ska du ha kaniner? Salmonella Dublin Tjek det nye udlæg Randzonebredden bliver reduceret til 9 meter To nye alternativer
Læs mereFlexNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017
FlexNyt Indhold Bedriftsbesøg tur til Toftum Bjerge, Drivvejen og Kjærgaard Mølle Husk, at du ikke må slå dine braklagte arealer fra 1. maj til 31. juli Ophør af 20-årigt tilsagn hvad skal man være opmærksom
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereFlexNyt. Sådan bliver udbetalingen af grundbetaling og grøn støtte i år. Arbejdssikkerhed: Pas på med minilæsseren
FlexNyt Indhold Info Sådan bliver udbetalingen af grundbetaling og grøn støtte i år Arbejdssikkerhed: Pas på med minilæsseren Pas på når du arbejder i højden Stop for salg i Danmark af dyr i salmonellaniveau
Læs merePas på når du stabler halmballer. Få en række gode råd og anvisninger på dette link.
FlexNyt Indhold Pas på når du stabler halmballer Husk at overholde plejekrav på græsarealer og udyrkede arealer Nogle praktiske erfaringer med bekæmpelse af lysesiv Hold dit korn tørt Parasitter Randzonelovens
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereFlexNyt. Gratis krisehjælp til landmænd. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 36, 2015
FlexNyt Indhold Info Gratis krisehjælp til landmænd Generel dispensation for efterafgrøder Tjek det nye udlæg Fravænning af føl Håndværkerfradraget 2015 De mest almindelige fejl i krydsoverensstemmelse
Læs mereFlexNyt. Undgå kolik. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 40, 2014
FlexNyt Indhold OBS! Husk tilmelding fra 1. oktober til 31. oktober! Heste Kolik kan undgås Hvordan ser man, at hesten har kolik? Husk at tilmelde dig den nye slagtepræmie for kvier, tyre og stude! Undgå
Læs mereSådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereFlexNyt. Er dit hestepas i orden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2013
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Er dit hestepas i orden? Mineralblandingerne skifter udseende Regler for udbringning af fast
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereNyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard
Nyt om grundbetaling og grøn støtte Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard 18 01 2016 1 Overblik 1. Støttebetingelser for grundbetaling m.m. 2. Miljøfokusområder 3. Flere afgrødekategorier Permanent græs
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereMiljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereMøde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
Læs mereByg dit eget hønsehus i sommeren
Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 34, 2013 Indhold Fjerkræ Byg dit eget hønsehus i sommeren Mangel på græs Hjemmemærkning/besigtigelse af heste Fakta om halalslagtning af kvæg i Danmark
Læs mereDeltidsNyt. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2017
DeltidsNyt Indhold Husk, at du ikke må slå dine braklagte arealer fra 1. maj til 31. juli Ophør af 20-årigt tilsagn hvad skal man være opmærksom på? Ensilering af 1. slæt skårlægning og fortørring Langt
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereFlexNyt. Ulovlige flytninger af kvæg har konsekvenser. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 20, 2016
FlexNyt Indhold Ulovlige flytninger af kvæg har konsekvenser Angreb af stankelbenslarver Slæt af græs til heste og kvæg Der er vandmangel i mange afgrøder Tyrekalveaftale Farm Festival Nye krav til rottebekæmpelse
Læs mereFlexNyt. Foråret kan give udfordringer til hest. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2014
FlexNyt Indhold Sidste chance Giv din mening til kende Foråret kan give udfordringer til hest Blodmider hos høns Overvintring af græsmarker Tidlig afgræsning af kløvergræsmarkerne Svampebekæmpelse i vinterbyg
Læs mereStatus for etablering af minivådområder i Danmark
Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereSådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold 1. Grundbetaling under artikel 32... 1 2 Sådan finder du kortet over tidligere godkendte og afviste arealer for artikel 32... 3 3 Indtegning af marker
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereFlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Hestens anatomi Bladlusangreb i især hvede Høst af helsæd SKAT har iværksat ringekampagne den
Læs mereVigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018
Planteavlsnyt Vigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018 18. jan. 2018 VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Fra 1. februar er det muligt at søge tilskud til målrettede efterafgrøder
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereKontrolbesøg i kvægbesætningen hvad bør du vide? Se, hvad du bør vide, når Fødevarestyrelsen kommer på kontrolbesøg, på LandbrugsInfo
FlexNyt Indhold Info Afslag på ansøgning om forlænget frist for udbringning af flydende husdyrgødning Kontrolbesøg i kvægbesætningen hvad bør du vide? Omlægning til økologi korte oversigter Du må godt
Læs mereStrategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereBrak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?
Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereFebruar Marts Dato: 3. februar 2017
Dato: 3. februar 2017 Februar 2017 1. L&F, Kvæg bestyrelse 7. L&F, Planter bestyrelse Agro Food Park 7.-8. Økologisektionen udvidet bestyrelsesmøde Fyn 20. Odsherreds Landboforening generalforsamling *
Læs mereTrin for trin-guide til Fællesskema 2017
Trin for trin-guide til Fællesskema 2017 1. Vigtige ændringer i 2017... 1 2. Oversigt over, hvordan du indsender markkort og Fællesskema... 3 3. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 4 4. Hent resten
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereUdegående dyr i vinterperioden
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Vand og foder til heste Udegående dyr i vinterperioden Pas på manganmangel i vintersæd i år
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold Sådan søger du grundbetaling under artikel 32... 1 1 Hvordan søger du under artikel 32?... 2 1.1 Tjek om der blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling
Læs mereDe nye natur- og miljøordninger - mål og indhold
De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold DIAPLAN møde Koldkærgård den 11. juni 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Hvorfor interessere sig for støtteordningerne? Vigtigste
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereMal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer
Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereFagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 7. februar 2014 Zynergi-nyt
Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 7. februar 2014 Zynergi-nyt Indhold Være med til at målrette dette nyhedsbrev til dit behov! Hvem kan udelukke hesten fra slagtning til konsum? Fin guide til
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereMålrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Læs mereMarts Dato: 10. marts 2017
Dato: 10. marts 2017 Marts 2017 1. Danish Agro Generalforsamling Comwell Køge Strand 1. Danish Agro Stakeholdermøde Hotel Tivoli Congress Center, København 1.-2. Arla repræsentantskabsmøde 1. Dansk Landbrug
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 15-21. juni 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Direkte høst, nedvisning eller skårlægning af vinterraps Rengøring af kornlagre og opbevaring af korn Regler for slåning af støtteberettigede arealer
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereFlexNyt. Aktuelt i marken. Forebyg skadedyr i kornlageret. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 24, 2013
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Mark Aktuelt i marken Forebyg skadedyr i kornlageret Indlægning i markstak, køresilo eller balle-ensilering
Læs mereMARK. Indhold. Svampesygdomme i korn. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Aflugning af flyvehavre De problematiske græsser VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Marie Uth Svampesygdomme
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereFlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013
FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger
Læs mereMARK. Indhold. Vanding. Nødmodne aks i hvede. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 18, 10. juli Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 18, 10. juli 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Høst af vinterraps REGLER Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs og slåningsbrak ARRANGEMENTER Ribe dyrskue
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereLovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2017
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereIndtegning af marker med miljø- og økologitilsagn
Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra
Læs mere