Information fra stambogskontoret - heste

Transkript

1 FlexNyt LandboThy Silstrupparken Thisted tlf landbothy.dk CVR-nr Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed ved græsningsaftaler Hjemmeside for græsnings-dating i ny udgave Faktaark om naturpleje Anbefalede frøblandinger til græsmarker Korn af ny høst Antal aktive dyr pr. kvægrace Hestekongres 2014 Information fra stambogskontoret - heste Kvitteringer for bedækninger i 2013 tilgår hoppeejerne i december. Skulle du ikke have modtaget en kvittering, bedes du kontakte Videncentret, Heste for at følge op på, om dette skyldes, at hoppen ikke er ejerskiftet, at adresseændringer ikke er registreret, eller at der ikke er indberettet bedækning af hoppen. Såfremt din hoppe ikke er i fol, bedes du indberette det til Videncentret, Heste på bagsiden af den udsendte følanmeldelse senest den første uge i det nye år. Forudbetaling af ydelser Med henblik på at smidiggøre arbejdsgangen samt mindske omkostninger til administration, skal de nævnte ydelser fremadrettet forudbetales: ejerskifter opdatering af hestepas med medicinsider pas til uregistrerede heste (uden afstamning) ombytning af stamtavle til pas genudstedelse af bortkommet hestepas genudstedelse af bortkommen ejercertifikat oprettelse af heste med udenlandsk pas Betaling kan ske online med Dankort eller Mastercard eller ved at vedlægge en check. Link til online betaling findes på Efter betaling fremsendes et værdibevis pr. mail. Dette printes og indsendes sammen med øvrige papirer/pas. Kilde: Videncentret, Heste... vi gør en forskel for DIG!

2 Mark God overvintring af græs Det har været et broget år mht. græsproduktionen. Nogle steder har tørken gjort, at der ikke har været meget græs at hente hen over sommeren. Andre steder er der faktisk kommet en del vand henover sommeren, så der har været et rimeligt udbytte. Hvis der skal tages slæt, er det vigtigt at få taget, mens du stadig kan færdes på marken. Slættet skal også tages, så græsset når at danne 2-3 blade, inden vinteren sætter ind. Sørg også for at græsset ikke bliver slået i en periode op til frost, da det så er særlig udsat for udvintring. Dyr billigere end slæt Buskgræs Det billigste vil dog normalt være at lade dyr rydde op i græsmarken. Pas dog på at græsset ikke dødbides eller trædes op. Der skal ryddes op, men dyrene skal også væk, så marken efterlades med grønne blade på planterne inden vinter. Det er sjældent, at dyrene kan nå at rydde op i en afgræsningsmark. Det vil oftest være nødvendigt at afpudse marken. Den afpudses i 5-6 cm højde. Afpudsningen skal ske så tidligt, at der kan nå at komme lidt genvækst. Afpudsningen skal ske, når græsset er tørt, så det kan spredes ordentlig på marken. Er der for meget materiale, skal det fjernes. Kvælstof Kalium Noget græs er bedre end andet Gødning har stor betydning for græssernes overvintring. Græsserne skal helst have tømt jorden for kvælstof inden vinter, så væksten kan sættes i stå. Derfor skal der ikke tilføres gødning i oktober hverken handels- eller staldgødning. Vær opmærksom på at afgræsningsmarker også kan være særlig udsatte, hvis de er blevet afgræsset gennem hele sæsonen og der ikke er fjernet næringsstoffer f.eks. ved slæt. Kalium spiller også en rolle for overvintringen. Det gælder dog primært, hvis der er meget lave kalital. Det kan være på let jord og i marker, hvor der er høstet store udbytter af græs. Ved kalital under 3-4 anbefales det at tilføre ca. 50 kg kalium pr. ha. Tildelingen kan ske efter sidste slæt. Der er altid større risiko for udvintring i ældre marker end i førsteårsmarker. I de blandinger, vi normalt bruger, er der ikke den store forskel på de enkelte græssers evne til overvintring. Rajsvingler og rajgræsser er i den forbindelse svage græsser, hvor græsser som timothe, strandsvingel og rødsvingel er de stærke græsser. Italiensk rajgræs kan normalt ikke overvintre ved vores himmelstrøg.

3 OBS! Forstå reglerne om rådighed ved græsningsaftaler Er der givet tilskud til hegning på dit græsareal, skal du være opmærksom på, hvem der har rådighed over arealet. En græsningsaftale kan medføre, at du ikke længere kan søge landbrugsstøtte til arealet. Vær særlig opmærksom i forhold til Enkeltbetaling Enkeltbetaling og andre arealtilskud, som fx Pleje af græs- og naturarealer, kan kun søges af den person, der har rådighed over arealet ved ansøgningsfristen. En græsningsaftale betyder, at den, som aftalen er indgået med, har ret til at sætte dyr på græs eller tage slæt på arealet. Selv om ejer eller forpagter har en græsningsaftale med en anden person, er det stadig ejer eller forpagter, der kan søge om arealtilskud. Forpagtning Mark Græs-dating Gratis annonce Så snart en græsningsaftale går ud over retten til at afgræsse arealet og fx indebærer forpligtelse til at vedligeholde arealet og dets installationer, fx hegn, el og vandforsyning, så vurderer NaturErhvervstyrelsen, at der er tale om en forpagtning. Det er derfor personen, som har græsningsretten (forpagtningen), der kan søge arealstøtten. Det gælder uanset, om der betales afgift for græsningsaftalen eller ej. Se mere på dette link: forpagtning. Hjemmeside for græsnings-dating i ny udgave Hjemmesiden (hvis siden ikke åbner, så kopier linker over i en browser) gør det nemmere for ejere af henholdsvis dyr og naturarealer at finde hinanden. Brugerne kan søge kommunevis efter dyr eller arealer. Siden kan også bruges, hvis man tilbyder høslæt eller afpudsning af græsarealer. AgriNord har taget initiativ til at revidere og forbedre græsningsportalen græsning.dk. Græsning.dk er stedet, hvis man er ejer af en eng, men mangler kreaturer, heste eller får til at afgræsse den. Ligesom det er stedet, hvis man eksempelvis har en besætning med kødkvæg og søger naturarealer, de kan afgræsse. Siden er netop blevet lanceret i en ny udgave, hvor man gratis kan oprette annoncer, og den er opbygget, så brugerne kan søge kommunevis efter dyr eller arealer. På den måde er det nemmere for lodsejere og dyreholdere at finde hinanden, hvorefter parterne selv aftaler de praktiske forhold omkring eksempelvis hegning og pris. Man kan desuden bruge siden, hvis man tilbyder høslæt eller afpudsning af græsarealer.

4 Faktaark om naturpleje 14 ark er klar Rigtig mange forhold har betydning for, om naturpleje ved afgræsning bliver en succes for naturen, græsningsdyrene, dyreholderen og lodsejeren. For at lette overblikket for dem, der har ansvar for naturpleje, er der udarbejdet en række faktaark. Faktaarkene er udarbejdet som et led i projekt Smag på Landskabet, og det er hensigten, at de kan fungere som en slags starthjælpspakke, der kan inspirere og hjælpe naturplejere, kommuner, konsulenter og andre med interesse og ansvar for naturpleje. Du kan se faktaarkene på nedenstående link: Anbefalede frøblandinger til græsmarker En enkelt nyhed Oversigten over anbefalede græsblandinger for 2014 er på gaden. På de konventionelle blandinger er der ingen ændringer i forhold til 2013, da man har fundet, at de var fuldt dækkende. På de økologiske blandinger er der kommet en enkelt ny tilføjelse. Det er blanding Ø36, som er en ny blanding. Det er en blanding, som er beregnet til en kombination af slæt og afgræsning på fugtige arealer. Det er samtidig den eneste øko-blanding, som indeholder strandsvingel. Det skyldes, at strandsvingel kan tåle fugtig jord (stå under vand i en periode), men samtidig har et dybt rodnet. Det betyder, at den også kan klare sig i tørkeperioder. Du kan få græsblandingerne ved at henvende dig til din planteavlskonsulent.

5 Korn af ny høst Mere protein Kvæg 40 forskellige kvægracer er repræsenteret i danske kvægbesætninger Heste Så er høsten i hus. Der er udtaget en del kornprøver, og de viser, at proteinindholdet er lidt højere i år end sidste år. De nuværende kornanalyser for vinterbyg, vårbyg og hvede viser, at proteinindholdet i 2013 er ca. 0,4 procentenhed højere, end det var i Råproteinprocent i vinterbyg og vårbyg er i år 8,8 og i vinterhvede 9,3 basis 15 % vand. Der mangler knap 1 foderenhed i hvede, mens der er en ekstra foderenhed i vårbyg i forhold til sidste år. Det betyder, at der kan spares en smule på det dyre protein i år. Det er dog i de fleste tilfælde kun marginalt. Antal aktive dyr pr. kvægrace Der er registreret levende dyr af 40 forskellige malke- og kødkvæg racer i Danmark pr. 01/ Se racer og antal på nedenstående link: landbrugsinfo.dk/kvaeg Hestekongres 2014 Lørdag den 25. januar 2014 kl afholder Landsudvalget for Heste den årlige hestekongres i Messe C, Fredericia (Fredericia Messecenter). Nærmere oplysninger om program følger senere i HesteMagasinet samt på hjemmesiden: Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBRvirksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, LMO og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf