TEKNISK KRAVSPECIFIKATION Funktionskrav til bygningsdele og installationer

Transkript

1 Myrdalstræde Aalborg Øst TEKNISK KRAVSPECIFIKATION Funktionskrav til bygningsdele og installationer september 2017 Side 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 7 GENERELLE FORHOLD... 8 Energimærkning:... 8 Nøgletal ved byggeri for staten:... 8 Det Digitale Byggeri:... 8 IKT-specifikationer... 8 BYGST: (Byggestyrelsen)... 9 Brandtætninger... 9 Lokalenummerering... 9 Informationsindsamling... 9 ARBEJDSMILJØLOVGIVNINGEN... 9 Ukompliceret byggeri... 9 Ikke-ukompliceret byggeri... 9 AFFALDSHÅNDTERING BYGNINGSBASIS, TERRÆN FÆLLES ADGANGSVEJE Stier og belægninger Trapper og ramper Vindfang Riste, måtterammer m.m KLIMASKÆRM Facader Tagværker Inddækninger PRIMÆRE BYGNINGSDELE Terrændæk Etagedæk Indervægge Stålkonstruktioner Tagkonstruktion/-dæk UDVENDIG KOMPLETERENDE BYGNINGSDELE Vinduer, døre, porte og lemme Farver Glastage/ovenlys Solafskærmning Sålbænke, inddækninger m.m Tagrender og nedløb Tagterrasse, balkon og altangange INDVENDIG KOMPLETTERENDE BYGNINGSDELE Svømmende gulve Døre Foldevægge i undervisning Gelændere og rækværker Nedhængte lofter OVERFLADER Dæk og gulve Indvendige vægoverflader Side 2

3 Træværk, -plader m. m Stål og rør Lofter Tage KLOAK (SPILDE-, REGN- OG DRÆNVANDSINSTALLATIONER) Generelt Pumpebrønde VVS-INSTALLATIONER VVS, afløb generelt Aflevering Garanti VVS-ANLÆG TERRÆN Vandforsyning Forsyningsledninger mellem bygninger AFLØB OG SANITET Rørsystem Faldstammer, gulvafløb Tagafvanding FORBRUGSANLÆG(SANITET) Generelt Toiletrum Tekøkken/Køkken Rengøringsrum VAND (KOLDT/VARMT OG BEHANDLET VAND) Forsyningsanlæg (målere, beholdere m.m.) Varmt brugsvandsproduktion Distributionsanlæg (rør, diverse, ventiler m.m.) VARME (VAND, DAMP, KONDENS) Varmeforsyning Distributionsanlæg (rør, ventiler m.m.) Røranlæg Blandesløjfer Forbrugsanlæg VENTILATIONSANLÆG Generelt Luftfiltrering Varmegenvinding Servicearealer Distributionsanlæg (kanaler, regulering m.m.) EL- ANLÆG HOVEDFORDELING EL-anlæg EL-TAVLER LAVSPÆNDINGSTAVLER Placering af lavspændingstavler i bygningen Love og regler Dokumentation Opbygningen af tavlen Drift- og nødstop Side 3

4 Øvrige specielle krav Komponenter Målere Disponible sikringsgrupper Interne ledninger Tilslutning af afgående kabler Skilte og opmærkning Komponenternes tilhørsforhold Montering og installering, ej tavlefabrikant AAU brugerkrav til udførsel af eltavler Skemaer FØRINGSVEJE OG KABLING Opmærkning af monteringsmateriel EL-TEKNISKE ANLÆG /230 V. INSTALLATION Rengøringsstikkontakter Stikkontakter i The-køkkener Berøringsfrie vandhaner i toiletkerner Pumpebrønde i terræn Arbejdsstationer Gulvbokse Belysningsanlæg Auditorium, Seminarum, møderum og videokonferencerum Ganglinier, trapper m.v Teknikrum STIKKONTAKTER Generelt: Stikkontakter i Auditorier under faste borde: Stikkontakter i seminarrum under flytbare borde El-tavle for stikkontaktor i auditorier og seminarrum Stikkontakter til projektor Nød- og panikbelysningsanlæg samt henvisningsarmaturer ABA-anlæg D&V-DOKUMENTATION KOMMUNIKATIONSANLÆG Krav til udførelse/leverancer af AV- og videokonference udstyr Dataanlæg DATAKABLING Nye bygninger Krydsfeltstyper på AAU: Fiberkabling tilslutning af bygning Fiberkabler (i bygning) Krydsfelter (i bygning) Krydsfelter (bestykning) Krydsfelter (opmærkning) PDS kabling og strøm stikkontakter Tilslutningsstationer PDS kabling PDS kabling i specielle rum PDS kabling i store møderum/undervisningslokaler PDS kabling i møderum m/ projektor eller monitor PDS kabling til trådløs netværk PDS kabling (opmærkning) Side 4

5 Test og dokumentation INTELLIGENTE BYGNINGSINSTALLATIONER (CTS-ANLÆG) Indledning Systemopbygning AAU-målere Målere i tavler Forsyningsmålere BYGHERRELEVERANCE: (CTS-ANLÆG) Server og understationer Oversigtsbillede på AAU s CTS server Punkter i manuel betjening Hardwarekrav Undercentraler Softwarekrav i hovedcentral Konfigurering af CTS og automatiksystemet Software i CPU enheder Dataindlægning Beregningsprogram Præsentation Anlægsbilleder og dynamiske flowdiagrammer Kurver og søjler Rapporter Alarmering og alarmbehandling Generelt Punkternes repræsentation i CTS-systemet Rumpanel med trykfølsom skærm Zonestyring Programmering CTS-Alarmer Systemansvar Anlægsbilleder Grænseflade til belysning Brandspjældsautomatik Datalogning Overvågning RÅDGIVERINFORMATION: (CTS-ANLÆG) Under CTS-entreprisen henhører følgende Øvrige arbejder Integration til ADK anlæg Rumstyring via IBI-anlæg (tilbage til link) Glastage/Ovenlys VVS-installationer Køleanlæg Varmecentral / varmerum Ventilationsanlæg CAV & VAV - Ventilation Procesventilation Forbrugsanlæg Styringsstrategi Naturligventilation D&V-DOKUMENTATION (CTS-ANLÆG) ENTREPRENØRLEVERANCE: (CTS-ANLÆG) Føringsveje og kabler i bygning Opmærkning af CTS-anlæg AIA-anlæg (Automatisk Indbruds Alarmeringsanlæg) Side 5

6 Automatisk Brandventilationsanlæg ABDL-anlæg (Automatisk Brand Dørs Lukningsanlæg) CTS/BMS Styringfunktioner Tilbudsdokumentation Prøveopstilling ELEVATORER TAVLER, SKILTE, DIGITAL INFO-SKÆRME, AV- OG VIDEOKONF. UDSTYR Tavler Skilte Digital informationstavle i adgangsniveau/reception AV- og Videokonference udstyr BOLIGTEXTILER OG AFSKÆRMNING Gardiner og forhæng ØVRIGT INVENTAR M.V Lockers BILAG: AIA, ADK (tilbage til første link) Indsigtsafskærmning (tilbage til første link) Lokalenummerering på Aalborg Universitet (tilbage til link) Varmt brugsvand Procesdiagram Transformerstation Pontopidanstræde Eksempel på tavlens forsyningsoversigt Duelco, AAU panel Princip ved fjernelse/etablering af skillevæg AAU Standard Farver Grænseflader for leverancer Styring af udvendig lys AAU AAU Principdiagram for EL-målere Pir Sensor for belysning Skema for test af fejlstrømafbryder Skema for Bygnings- og Procesenergi Eksempel på KLS-test AAU brugerkrav til udførsel af eltavler AAU opmærkningsstandard AAU kodetabel til opmåling af FIBER Side 6

7 FORORD Kravspecifikationssamling for Aalborg Universitet, betragtes som en del af aftalegrundlaget mellem parterne. Ifald kravene ikke bliver imødekommet, vil AAU, overfor udlejer/bygherre, opfatte dette som en væsentlig mangel ved lejemålet. Derfor vil denne samling skulle funderes i bygherrens krav. I forbindelse med en byggesag hviler ansvaret for at sikre, at byggeriet lever op til nyeste myndighedskrav ved rådgiveren. Ifald AAU s kravspecifikation fraviges, skal rådgiverne gøre parterne skriftligt opmærksomme på dette, idet bygherren her risikerer, at AAU ikke kan/vil modtage det færdige byggeri. Ved overdragelse af bygningen til Aalborg Universitet, vil vore projektledere gennemgå bygningen for fejl og mangler. I forbindelse med byggeri vil AAU dog til stadighed udvikle disse kravspecifikationer, hvorfor projektlederne fra AAU gerne imødeser faglige drøftelser og forslag, som kan påvirke udviklingen af materialet i denne samling. Der kan altså undtagelsesvis af den af AAU udpegede projektleder dispenseres fra kravene, men dette alene ved skriftlig accept. Ovennævnte forudsætter at pris og tid i øvrigt holder. Ifald dette ikke skulle være tilfældet vil ændringen skulle godkendes i styregruppen, eller evt. på bestyrelsesniveau. Side 7

8 GENERELLE FORHOLD Uden at det skal være fyldestgørende henledes opmærksomheden på nedenstående publikationer, ud over BR, for byggeri i Staten. Alle relevante BEK, DS, DS/EN, Eurocodes, SBI-anvisninger, DBI-vejledninger, Beredskabsstyrelsen, BYG-ERFA blade, ELFO, FRI, AT-love -bekendtgørelser - vejledninger, SIK love -bekendtgørelser -vejledninger, EuP-direktivet, DVK, KVY, TOR, DUKO og leverandørforskrifter. Energimærkning: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger Energimærkning ved nybyggeri og ombygninger: Energimærkning i pdf-filformat og xml-filformat udleveres af ejeren til AAU CAS. Rådgivende ingeniør skal, når projektforslag er udarbejdet, aflevere energirammeberegning i xml-filformat til AAU CAS. Nøgletal ved byggeri for staten: Bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v., BEK 1469 af Det Digitale Byggeri: Bekendtgørelse nr. 118 af , om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri. Standarder og vejledninger: Eksempelsamling af standardrum på Aalborg Universitet Omfang af driftsrum, samt teknik- og serviceareal defineres i det enkelte projekt. IKT-specifikationer Klassifikation Digital kommunikation Etablering af kommunikationsplatform Digital projektering Digitalt udbud og tilbud Mængdefortegnelse Digital aflevering AAU udarbejder IKT-specifikationer som er projekttilpasset. Der anvendes bips IKTspecifikationsværktøj, hvor der tages udgangspunkt i model P. AAU s paradigme samt bips anvisning A 102 til IKT-specifikationer kan hentes på: IKT+specifikationer/ IKT-procesmanual Der udarbejdes en IKT-procesmanual for projektet, hvor parter i fællesskab afstemmer det digitale samarbejde. Der anvendes bips IKT-procesmanual A 402 Side 8

9 AAU s paradigme til IKT-procesmanual kan hentes på: BYGST: (Byggestyrelsen) Gældende og for projektet relevante standarder fra Bygningsstyrelsen, Skal indarbejdes i projektet. BYGST vejledninger og standarder kan hentes på: Brandtætninger AAU vil ved afleveringen forbeholde sig retten til at foretage kontrol af brandtætninger for korrekt udførelse. AAU udvælger fire brandtætninger, som dermed destrueres for visuel kontrol. Det påhviler entreprenøren, efter kontrollen, at retablere de udvalgte brandtætninger. Lokalenummerering Rumnummerering i.h.t. AAU standard Se bilag side 98 Lokalenummerering. Informationsindsamling Der skal afleveres energirammeberegning i xml-filformat til AAU CAS. Energirammeberegning skal afleveres, når projektforslag er udarbejdet. ARBEJDSMILJØLOVGIVNINGEN Det skal generelt sikres, at de i bygningen planlagte/projekterede aktiviteter kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ukompliceret byggeri For bygninger, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning eller dens indretning stilles der fra Arbejdstilsynets side normalt ikke yderligere bygningsmæssige krav end dem, der stilles i bygningsreglementet. Som eksempler på denne type byggeri kan nævnes Kontorer Auditorier Møderum Kantiners spiseområder Almindelige velfærdsfaciliteter Depotrum, der ikke anvendes som arbejdsrum Sports- og træningsrum Garager, hvori der kun sker garagering. Listen er ikke udtømmende. Ikke-ukompliceret byggeri For bygninger eller evt. dele af bygninger, hvor arbejdsprocesserne har en afgørende betydning for bygningens udformning, er det ofte arbejdsmiljølovgivningen, som er bestemmende for, hvilke bygningsmæssige krav der skal efterleves. Side 9

10 Bygningsreglementets bestemmelser er ofte ikke fuldt dækkende for denne type byggeri. Som eksempler på denne type byggeri kan nævnes Laboratorier til undervisning og forskning Rum til kemisk/biologisk oplag eller affald, inkl. gasoplag Værksteder til undervisning og forskning Serviceværksteder. Kantinekøkkener. Særlige velfærdsforanstaltninger i tilknytning til visse arbejdsprocesser Garager, der også anvendes som arbejdsrum. Listen er ikke udtømmende. De arbejdsmiljømæssige krav til byggeri er ikke samlet i ét reglement eller ét regelsæt, men skal findes i de til enhver tid gældende bestemmelser for det arbejde, der påtænkes udført i den projekterede bygning. De vigtigste overordnede bestemmelser er: Arbejdsmiljøloven, kapitel 6 vær her særligt opmærksom på, om det foreliggende byggeri er omfattet at bestemmelserne om udtalelse eller forhåndsgodkendelse ved Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse om faste arbejdspladsers indretning Bekendtgørelse om skiftende arbejdssteder indretning Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde Foruden disse bestemmelser gælder en række detailregler i arbejdsmiljølovgivningen, som har betydning for indretningen af bygninger. Disse er ikke søgt oplistet her. Også i anden lovgivning kan der efter omstændighederne være bygningsbestemmelser, som har betydning for arbejdsmiljøet. Som eksempler kan nævnes miljølovgivningen, lovgivningen vedr. el-sikkerhed og tekniske forskrifter for gasser. Side 10

11 AFFALDSHÅNDTERING Projekteres i.h.t. miljø-/arbejdsmiljølovgivningen for affaldshåndtering. Affald kildesorteres under hensyntagen til studiernes aktiviteter (træ, papir, plast, skum, metal, farligt affald m.v.) For at få det rette billede af kravet til sorteringen og deraf følgende nødvendige indretninger, materiel, inventar henvises til AAU s hjemmeside, se link her under. BYGNINGSBASIS, TERRÆN Rådgiver indhenter alle oplysninger vedrørende grunden. Herunder lednings- og forureningsoplysninger ved pågældende myndighed. Ved sokkelgrund sikres adgangsforhold til lift for vedligehold af facader, vinduespolering m.v. Ved gartnerentrepriser eller anlægsarbejde skal der tilbydes 3 års etableringspleje på hele anlægget, uden differencering ift. valg af planter og træer. FÆLLES ADGANGSVEJE KLIMASKÆRM Stier og belægninger Belægninger udføres robuste og frostsikre. Skal kunne modstå tryk fra kørsel med lift for facadevedligehold og vinduespolering samt varetilkørsel og affaldshåndtering. Trapper og ramper Udføres uden skarpe kanter og grater. Der henvises til Bygningsstyrelsens vejledning i tilgængelighed. Vindfang Indgange udformes så træk- og kuldenedfalds gener i bygningen undgås. Riste, måtterammer m.m. Udvendig udføres planforsænkede, galvaniserede gitterriste, fuldt understøttede for transport med palleløfter, omfang aftales med AAU CAS. Riste sikres handicapvenlighed. Skal endvidere kunne betrædes med al slags fodtøj. Der henvises til Bygningsstyrelsens vejledning i tilgængelighed. Nedfældet måtteramme og måtte ved indgangsdøre udføres min meter ind i rummet samt min. i dørens/dørenes bredde. Skal endvidere kunne modstå tryk fra palleløfter og sækkevogn og sikre at færdsel med samme kan foregå uden ulempe. Der henvises overordnet til AAU s Designmanual Exteriør. Facader Facader skal være modstandsdygtige for mekanisk og fysisk påvirkning Materialevalget skal sikre en optimal drifts situation i bygningens levetid. Side 11

12 Der skal til samtlige dør- og vinduesåbninger etableres føringsvej for AIA-, CTS og ADK-installationer fra nærmeste spor i kabelbakke, se bilag fra side 85. Bygningens modulering skal tilsikre at foranderlighed og fleksibilitet kan etableres indenfor et helt multiplum af moduler respekteret i facader og konstruktioner. Tagværker For D&V, sikres, forsvarlige adgangsforhold til og fra tag. Der projekteres faldsikring samt orienteringslys ved serviceområder, min. 250 lux, samt 230 V. udtag for supplerende arbejdsbelysning. Inddækninger Der anvendes konstruktionsprincipper og detaljer, der sikrer lang levetid samt nem og minimal vedligeholdelse. PRIMÆRE BYGNINGSDELE Terrændæk Gulve dimensioneres til en nyttelast på min. 4 kn/m2. Gulv i værksteder/laboratorier dimensioneres til en nyttelast på min. 7,5 kn/m², eller efter aftale AAU CAS. Ved ændringer i terrændæk med trinlydsdæmpning, se principskitse side 105. Etagedæk Gulve generelt dimensioneres til en nyttelast på min. 4 kn/m2. Gulv i værksteder/laboratorier dimensioneres til en nyttelast på min. 7,5 kn/m², eller efter aftale AAU CAS. Ved ændringer i dækonstruktion omkring trinlydsdæmpning, se principskitse side 105. Loftshøjder: (tilbage til link) Generelt min. 2,5 meter til UK loft. Laboratorier min. 2,7 meter til UK loft. For seminarrum, auditorier (med og uden podieopbygning) og andre lokaler hvor der opsættes skærme og projektorer, skal følgende forhold tages i betragtning: Rumdybden fra lærred til bagvæg bestemmes af formlen for læsbar tekst på lærred, samt flugtvejsforhold. Underkant lærred min mm over gulv. Højden på lærred er rumdybden / 6 eller rumdybden er højden på lærred x 6. Bredden på lærred udlægges for 16/9 formatet ~ højde på lærred x 16 / 9. Betragtningsvinkel horisontalt, 70 o omkring centerlinje på lærred. Betragtningsvinkel vertikalt, øjenhøjde 1200 mm over gulv, 35 o opad til overkant lærred. De herover angivne loftshøjder tillægges nødvendig plads for installationer/ konstruktioner over loftshøjde. Side 12

13 Indervægge Opføres, hvor det er konstruktivt muligt, som lette ikke bærende skillevægge. Installationer i vægge planlægges således, der er størst mulig fleksibilitet, ved evt. sammenlægning/opdeling af rum. Glasskillevægge skal minimeres i størst muligt omfang, dog skal der til ikke dagslys dækkede områder ind tænkes løsninger der fører dagslys til disse arealer. Der skal til samtlige dør- og vinduesåbninger etableres føringsvej for ADKinstallationer fra nærmeste spor i kabelbakke. For digitalskiltning udføres føringsrør ved døre til RJ45 udtag over loft. Føringsvej forsynes med patchkabel i samme kategori som øvrige netværksinstallation og afsluttes med 90 o stik i skærmende. Kabel testes fra krydsfelt inkl. patchkabel ved skilt. For ovenstående se bilag fra side 85. Stålkonstruktioner Udvendige: Udføres i korrosionsklasse C4. Indvendige: Udføres med gratfri finish, malet. Farver: Se bilag Standardfarver på AAU side 102. Tagkonstruktion/-dæk Tagafløbsskåle udføres i antal der sikrer effektiv bortledning af regnvand og placeres på tagets laveste punkter under hensyntagen til konstruktionens langtidsnedbøjning, tagafløbsskåle leveres med bladfang. Loftshøjder: Generelt min. 2,5 meter. Laboratorier min. 2,7 meter. For seminarrum, auditorier (med og uden podieopbygning) og andre lokaler hvor der opsættes skærme og projektorer, skal følgende forhold tages i betragtning: Se ovenstående pkt. Etagedæk. De herover angivne loftshøjder tillægges nødvendig plads for installationer/ konstruktioner over loftshøjde. UDVENDIG KOMPLETERENDE BYGNINGSDELE Vinduer, døre, porte og lemme Afhængig af bygningsfacaders udformning udføres vinduer og døre som system i aluminium eller aluminium udvendigt og træ indvendigt. Glas udføres som min. 2 lags termoglas, U-værdi svarende til </= BR-krav W/m²K eller given energiramme, efter specifikation i overensstemmelse med krav til indeklima og ventilation. Alle vinduer og vinduespartier leveres i godkendt standard. Solafskærmning som ikke er krævet grundet energiramme, skal udføres efter nærmere aftale med AAU CAS. Side 13

14 Døre og vinduer leveres med KIP/DREJE-funktion. Åbninger der kan afstedkomme indbrud med UK mindre end 4 meter over det omgivende terræn, bestykkes med AIA-installationer, i ht. nedenstående, inkl. sikring af lukkemekanismen. Et kontaktsæt i den øverste karm modsat hængsling i vindue, så der både registreres om vinduet er åbent ved kip-funktion eller ved dreje-funktion. Denne skal bruges til varmestyring. Et kontaktsæt i den nederste karm og modsat hængsling i vindue, så der kun registreres om vindue er åbent ved dreje-funktion. Denne skal bruges til alarmsystem. Ved døre til det fri placeres kun et kontaktsæt, da der kun skal registreres om døren er åben eller lukket. Dog placeres 2 kontaktesæt som ved vinduer, hvis dør til det fri er med kip-funktion. Port uden dør leveres med kontaktsæt, portautomatik skal leveres med lukket = låst mekanisme. Port med dør, leveres som port uden dør, men med ekstra kontaktsæt på døren og forberedt for ADK. Ved automatiske skydedøre/karruseller skal styreenheden være med aflåselig kontakt til systemcylinder og skal udstyres med kontaktsæt, der fortæller om dørene er lukket og låst. Magnetkontakter skal være SKAFOR-godkendt. Døre leveres med følgende bestykning for ADK: På indvendig side af døre, hvor der ikke monteres låsekasse 480/580, monteres vrider. Der udføres kun udfræsning for oval cylinder i udvalgte døre, efter aftale med AAU CAS. Dørpumpe Type Dorma TS93, ved dobbeltdøre monteres dørvælger. Ved handicapdøre Dorma ED100/ED250 eller ITEK 25sm/25sl. Ved udadgående døre placeres stander med føringsvej, for åbningskontakt, uden for dørsving. Åbningskontakt/ADK skal give signal for døråbning. Magnetlås 402/502 anvendes på døre med automatik. Alle døre med Magnetlåse monteres som udgangspunkt med skjult karmoverføring 8811 (EA281). Hvor døre er placeret i gårdrum, uden anden flugtvej end disse, monteres de med magnetlås 24 V DC, strømløs åben. Døre der ændres fra gl. Ruko låsekasse type 245/250/290 til magnet lås EL 580 monteres med et passende langskilt til bygningen. AAU Aalborg f.eks. Ma010 eller MA011 fra G4S Byens Låseservice Aarhus. Døre som ikke skal være ADK døre ved levering, men kun forberedt til ADK, udføres med udfræsning til låsekasse EL 480/580, hul i dørplade og udfræsning for karmoverføring, men leveres med ASSA 1362 låsekasse(smalprofil) eller Assa 562/50. Ståldøre bestykkes, forberedes som øvrige døre Døre med ADK skal have kontaktsæt for dette ud over AIA-/Kip kontakt. Port med dør, forberedes for ADK med ekstra kontaktsæt på døren og føringsvej/installation/udfræsning for låsekasse EL 480/580. Føringsvej forsynes med 8-leder ledning, over spiralkabel, frem til udfræsning for EL magnetlås. Ved automatiske skydedøre/karruseller skal styreenheden kunne kommunikere med og styres af kortlæser, således at det er kortlæser, der "bestemmer" Side 14

15 om radarer er aktive. Udvendige døre udføres som standard døre i forhold til funktionskrav, vindbelastning og de omgivende bygningsdele. Sikres mod deformering (slå/vrid). Hvor døre hører til vareindlevering eller andre funktioner, hvor der kan forventes hård påvirkning og slitage udføres disse som malede ståldøre. Sparkeplader? Port til affaldsrum udføres som automatisk ledhejseport, med manuel betjening. Magnetlåse 24 V DC, strømløs låst: Type: Forhandler: Bestillings nr. EL 580 med udtryk i håndtag Ruko , 50 mm EL 480 med udtryk i håndtag smalprofil Ruko , 29 mm , 35 mm EL 582 med udtryk på dør/væg Ruko , 50 mm EL 482 med udtryk på dør/væg smalprofil Ruko , 29 mm , 35 mm EL 502 Suppleringslås(tulipan) Ruko , 50 mm EL 402 Suppleringslås(tulipan) smalprofil Ruko , 25 til 35 mm Montagebeslag for ADK læser: Læsere monteres på beslag og placeres i henhold til tegninger, se bilag fra side 85. Side 15

16 Farver Alle udvendige døre og porte leveres i standard RAL/NCS farve efter aftale. Se bilag Standardfarver på AAU side 102. Glastage/ovenlys Ovenlys udføres så direkte sollys bidrager mindst muligt til rumopvarmningen. Solafskærmning Anvendelsen af solafskærmning vurderes idet det undersøges om der kan opnås tilfredsstillende indeklimaforhold for facader mod øst, syd og vest uden brug af solafskærmning. Solafskærmningen kan udføres med glasløsning eller udvendige solafskærmning. Ved løsning med udvendig solafskærmning, sikres manuel overstyring for vinduespolering og individuel brugerstyring i hvert rum. Det skal ved udvendig solafskærmning på vindudsatte facader dimensioneres for vindhastigheder til min. 16 m/s, inden der overstyres af automatik, samt sikres funktionalitet i alle tænkelige vejrforhold. Solreflekterende coating udføres så oplevelsen af dagslys i arbejdsområderne ikke forringes. Projekt for og valg af glastyper eller solafskærmning forelægges til godkendelse samtidig med indeklimaberegninger. Der udføres det nødvendige antal B-simuleringer/beregninger herfor. Bevægelig solafskærmning skal kobles på CTS-anlæg og vejrstation. Der henvises til BYGST-vejledning om indeklima i byggeri, udarbejdet i samarbejde med universiteterne. Sålbænke, inddækninger m.m. Sålbænke, inddækninger m.v. udformes således, at udgifter til D&V minimeres. Tagrender og nedløb Tagnedløb må ikke ledes til anden tagflade. Synlige tagnedløb placeres med regelmæssig afstand og føres retlinet. Ved synlige nedløb udføres de nederste 2 meter i ekstra holdbart materiale. Tagterrasse, balkon og altangange Demonterbar belægning for kontrol og vedligehold af underliggende tagdækning. Evt. ved mindre kassetter / elementer som let kan demonteres af to mand. INDVENDIG KOMPLETTERENDE BYGNINGSDELE Svømmende gulve Udføres iht. SBI-anvisninger Døre Døre leveres af anerkendt fabrikat og kvalitetsmærkede. Døre udføres standard som 10M, hvor brug/rumfunktion kræver bredere døre, aftales dette med AAU CAS. Ved seminarrum og auditorier skal sikres indsigt ved vindue/sideparti eller lille rude i dør. Side 16

17 Hvor døre med evt. brandkrav af funktionelle eller indretningsmæssige grunde ønskes holdt åbne, udføres disse med ABDL. Fasthold af døre med ABDL, udføres via dørlukker med indbygget holdemagnet som Dorma TS93 EMF/EMR. Beslåning leveres i god funktionel kvalitet i maskinslebet rustfrit stål. Der monteres dørstopper til samtlige døre. Fysisk belastede døre leveres med RS sparkeplader. Døre leveres i NCS farve efter aftale. Indvendige døre udføres som glatte massive døre evt. med glasareal. Døre leveres med følgende bestykning for ADK: Dørblad enkeltdøre leveres med låsekasse 562, der udføres generelt ikke udfræsning for cylinder/vrider i dørbladet. Dørblad dobbelt døre leveres med låsekasse EL 580 samt Abloy karmoverføring 8811(EA 281) i gående dør. Monteres der automatik på døren anvendes låsekasse EL 502. Hvis døren er brandklassificeret anvendes enten slutblik EM407 eller motorlås PE590. Dobbeltdøre som ikke skal være ADK døre ved levering, men kun forberedt til ADK, udføres med udfræsning til låsekasse EL 580, hul i dørplade og udfræsning samt karmoverføring, men leveres med ASSA 562/50. Alle døre udføres med karme i træ, malet i RAL/NCS farve efter aftale. Karme ved enkeltdøre, uden lyd/tætningslister, udføres med udfræsning for stolpe Solid 511T med El-slutblik , for ADK, og leveres med stolpe/slutblik som MA015 fra G4S Byens Låseservice, Randersvej 143, 8200 Aarhus N. Hvor døre, med baggrund i myndighedskrav eller andet, udføres med tætningslister, brand-/lyddøre, leveres de med låsekasse EL 580 samt Abloy karmoverføring 8811(EA 281), i den gående dør ved dobbeltdøre. Hvor døre indgår i panik- og flugtvejsgange, men samtidig er monteret med adgangskontrol, anvendes låsekasse PE 580, låsen stilles til omvendt funktion. Generelt gælder, at hvor myndighedskrav gør, at der kræves en udfræsning for bestykning går dette forud for AAU ønsker. Døre der ændres fra gl. Ruko låsekasse type 245/250/290 til magnet lås EL 580 monteres med et passende langskilt til bygningen. AAU Aalborg f. eks. Ma010 eller MA011 fra G4S Byens Låseservice Aarhus. Ståldøre bestykkes, forberedes som dobbelt døre. Ved automatiske skydedøre, skal styreenheden være overstyret af nøgleafbryder, til systemcylinder og skal udstyres med kontaktsæt, der fortæller om dørene er lukket og låst. Styreenheden skal kunne overstyres af kortlæser, således at det er kortlæser, der "bestemmer" om radarer er aktive. Stolpe/Slutblik ved døre med ADK: Type: Forhandler: Bestillings nr.: EFF 24v DC uden tilbagemelding Herning pengeskabsfabrik EFF 24v DC med tilbagemelding Herning pengeskabs- Side 17

18 fabrik Stolpe/Slutblik G4S Byens Låseservice Aarhus Solid 511T Slutblik ved rumtyper: Karme ved kontorer, grupperum og små møderum (ikke i bookingsystem) monteres med El slutblik Karme ved teknikrum, seminarrum, auditorier og laboratorier monteres med El slutblik Montagebeslag for ADK læser: Læsere monteres på beslag og placeres i henhold til tegninger, se bilag fra side 85. Farver Alle døre leveres i standard RAL/NCS farve efter aftale. Se bilag Standardfarver på AAU side 106. Foldevægge i undervisning Foldevægge udføres i.h.t. SBI-anvisning nr Gelændere og rækværker Udføres uden skarpe kanter og grater. Der henvises til Nedhængte lofter Udføres i 6x6 M modulloft. Type vælges således inspektion over loft kan foregå let og uhindret, uden brug af værktøj og af én person. Endeligt valg af loftstype skal godkendes af AAU CAS. Ved PDS-udtag til acces points skal loftplader ikke monteres til afleveringen. Loftshøjder se pkt. Etagedæk, loftshøjder side 12. OVERFLADER Dæk og gulve Generelt: Vedligeholds- og rengøringsvenlige efter rummets funktion. Møde, undervisning, kontor: Linoleum, 2,5 mm i marmoreret standardfarve med svejste samlinger og fugning langs tilstødende bygningsdele. Tæpper skal være fliser med struktur microtuft. Gangarealer: Linoleum, 2,5 mm + 2 mm trinlydsdæmpende materiale i marmoreret standardfarve med svejste samlinger og fugning langs tilstødende bygningsdele. Seminarrum, auditorium og videokonferencerum: Side 18

19 Valg af gulvbelægning skal indgå i den samlede akustiske vurdering af rummet. Efterklangstiden i rum for videokonference må max. være 0,6 sekunder, 0,4 sekunder skal tilstræbes. Bade- og toiletrum, foyer, indgangspartier og fælles ophold i ankomstniveau: Som natursten eller keramiske klinker, skridsikkerhed R10. Udføres med godkendte giftfrie elastiske fuger langs tilstødende bygningsdele. Gulve i teknikrum udføres med vandtæt pudslag, med fald mod gulvafløb, påført vandbaseret epoxy behandling. Gulvbelægning i div. laboratorier defineres efter anvendelseskategori i samarbejde med brugerne. Endeligt valg af gulvbelægning i de enkelte rum skal godkendes af AAU CAS. Indvendige vægoverflader Alle vægoverflader udføres således, at de generelt fremtræder glatte og robuste og der sikres nem rengøring og vedligeholdelse. Seminarrum, auditorium og videokonferencerum: Valg af vægbeklædning skal indgå i den samlede akustiske vurdering af rummet. Efterklangstiden i rum for videokonference må max. være 0,6 sekunder, 0,4 sekunder skal tilstræbes. Der henvises til MBK-klasser og AAU-standard rumblad. Ved eksisterende behandlinger vælges tilhørende vedligeholdelsesbehandling. Malerbehandling klasse 1 (birum, mm. glans 10) Følgende behandlinger vejledende udfaldskrav. Beton: V 2112, V 2122, V 2134, V 2172 eller V Gips: V Puds: V Malerbehandling klasse 2 (kontorområder, reception, møderum, undervisning, trapper, gange, lab., mm. glans 10) Følgende behandlinger vejledende udfaldskrav. Beton: V 2612, V 2622, V 2656, V 2666, V 2670, V 2682 eller V Gips: V Puds: V Porebeton: V Filt/væv type ifølge aftale med AAU CAS. Malerbehandling klasse 3 (toiletter, over køkkenborde, baderum, lab., glans 25) Følgende behandlinger vejledende udfaldskrav. Beton: V 2612, V 2622, V 2656, V 2666, V 2670, V 2682 eller V Gips: V Puds: V Porebeton: V Filt/væv type ifølge aftale med AAU CAS. Side 19

20 Træværk, -plader m. m. V 4106, V 4208, V 4222, V4234, V 4250 eller V Stål og rør V 7002, V 7012, V 7020, V 7040, V 7048, V 7050, V 7070 eller V Lofter Lofter udføres med rengøringsvenlige langtidsholdbare overflader. Loftets akustiske egenskaber vælges ud fra rummets anvendelse og skal indgå i den samlede akustiske vurdering af rummet. Der skal leveres et passende antal loftsplader til opmagasinering for fremtidig brug, iht. aftale med AAU CAS. Seminarrum, auditorium og videokonferencerum: Valg af loftbelægning skal indgå i den samlede akustiske vurdering af rummet. Efterklangstiden i rum for videokonference må max. være 0,6 sekunder, 0,4 sekunder skal tilstræbes. Malerbehandling (glans 7) Beton:V 1106, V 1126, V 1186 eller V Gips: V 1212 eller V Puds: V Tage Tagdækninger udføres med robuste og langtidsholdbare overflader. Side 20

21 KLOAK (SPILDE-, REGN- OG DRÆNVANDSINSTALLATIONER) Generelt Omfatter komplet spilde-, regn-, dræninstallationer i jord fra tilslutning til offentlige hovedkloak frem til bl.a. syreneutralisator, olie-/fedtudskiller, overfladeafvandingsbrønde, nedløbsbrønde under tagnedløbsrør eller fodbøjning i terrændæk i bygning. Alle komponenter og materialer, der indgår i afløbsinstallationer - eller som tilsluttes disse - skal være CE-mærket, se bl. a. BYG-ERFA Erfaringsblad (50) / VAgodkendt. Rottesikring skal etableres i umiddelbar nærhed af tilslutning til offentlig kloak. I bygninger med kælder etableres højvandslukker. Afløb under bygning, huskloak (ud til nærmeste brønd eller ledning) Udstrækningen af kloak- og afløbsledninger under bygningen søges minimeret mest muligt. Brønde indrettes/placeres hensigtsmæssig i forhold til inspektion, prøveudtagning og rensemuligheder. Pumpebrønde Der skal udføres spilde- og drænvandspumper hvis forholdene betinger det. Pumpebrønde leveres færdigmonteret med 1 eller 2 stk. pumper (efter aftale) med fritstrømshjul, tryktransmitter, autokoblinger, hejsekæde med krog, syrefast rustfri trykrør og guiderør, afspærrings- og kontraventiler samt union. Dæksler for adgang til brønde skal som minimum være Ø600 eller 800x600mm for henholdsvis enkelt og dobbelte pumpebrønde. Dæksler vælges i forhold til evt. belastning, min. 40 tons i befæstet areal. Rammer for dæksler fastgøres således disse forbliver stabile ved betjening af dæksler. El arbejder se side 45. Spilde- og drænvandspumper skal kobles på CTS-anlæg/alarm. VVS-INSTALLATIONER VVS, afløb generelt Alle komponenter og materialer, der indgår i VVS- og afløbsinstallationer - eller som tilsluttes disse, skal være CE-mærket/VA-godkendt. Aflevering Ved aflevering skal der være indeholdt undervisning af slutbrugere for samtlige leverede anlæg/installationer. Garanti Alle komponenter skal leveres som lagervare ved førende grossister i DK. Side 21

22 VVS-ANLÆG TERRÆN AFLØB OG SANITET Vandforsyning Der tilsluttes stikledning fra det offentlige ledningsnet. Hvor der skal sprinkles og det offentlige forsyningsstik ikke har tilstrækkelig kapacitet/sikkerhed, udføres der reservoir eller ringledning Forsyningsledninger mellem bygninger Varmeledninger i jord udføres i præ-isolerede rør. Jorddækning på min. 0,6m målt fra top. Vandledninger i jord udføres i usamlede/el-svejste PEM-rør. Entreprenør skal forestå ansøgninger og gravetilladelse samt registrering hos LER. Rørsystem Afløbsrør udføres i materiale passende til specifik installation/opgave efter aftale med AAU CAS og brugerne. Faldstammer, gulvafløb Udluftning føres over tag og ikke med vakuumventiler. Udluftningerne placeres, så de ikke giver anledning til lugtgener. Justerbare gulvafløbsskåle udføres i rustfrit stål med tilhørende vandlås, rist og evt. smøremembran med rustfrie skåle. I rum med svær/tung belastning (løftevogne, truck, osv.) anvendes industri gulvafløb. I rengøringsrum etableres gulvudslag som 50x50 cm køkkenbrønd, med sandfang. I alle teknikrum etableres gulvafløb. Tagafvanding Skal udføres tilgængelig under dæk/tagværk og ved naturlig gravitation FORBRUGSANLÆG(SANITET) (Vaske, opvaskemaskiner, toiletter m.m. inkl. tilhørende armaturer for vand) Der monteres frostsikre udvendige spulehaner med nøgle i nødvendigt omfang for servicering af bygning. Som minimum 1 sted på hver langside eller pr. 50 meter. Placering koordineres med El-installationer. Generelt Komplet sanitetsinstallation i henhold AAU Eksempelsamling af standardrum Toiletrum Kombinationsklosetter udføres som væghængt i porcelæn inkl. installationselement og trykknap. Monteres kun med sæde i hård kvalitet. Handicaptoiletter udføres som gulvstående toiletter, høj model med armstøtter, i porcelæn med sæde i hård kvalitet. Der monteres brusetermostatarmatur ved siden af toilet, med tilhørende 2 m slange, brusehoved og vægbeslag. Side 22

23 Der benyttes berøringsfrie armaturer (model 6335F) med høj tud ved håndvaske på toiletter og vaske ved forrum i toiletkerner med mulighed for aftap af koldt drikkevand samt vand for kaffe og te-brygning. Armaturer leveres med 12V transformer. Blandingsbatterier, sanitet m.v. skal være af en sådan kvalitet, at efterfølgende servicering samt fremskaffelse af reservedele er muligt i min. 10 år. Skal lagerføres hos almen leverandør/grossist i DK. Der monteres fælles rengøringstryk som nøgleafbryder ved alle toiletkerner. Der anvendes generelt vandbesparende armaturer med keramiske skiver. Foran samtlige tapsteder monteres lettilgængelig afspærringsmulighed. Tekøkken/Køkken Koldt-, varmtvand- og afløbsinstallation under køkkenvask forberedes for videre tilslutning med henholdsvis ¾ tommer afspærringsventil med kontraventil samt ekstra afløbsstuds. Køkkener bestykkes med koldtvandshane og blandingsbatteri med integreret Cooker. Rengøringsrum For installation af doseringsanlæg til rengøringskemi etableres 1 stk. termostatbatteri 600 mm OG. Der udføres installationer for industri vaskemaskine og tumbler, herunder koldt- og varmtvandsinatallation samt aftræk og afløb. VAND (KOLDT/VARMT OG BEHANDLET VAND) Forsyningsanlæg (målere, beholdere m.m.) Der monteres brud- og lækagesikring med fuld betjening fra CTS-anlæg, for indstilling af alarmgrænser og værdier. Lækagesikring installeres med zoneopdeling efter aftale med AAU Campus Service. Vandkvaliteten dokumenteres ved afleveringen ved laboratorieanalyse betalt af entreprenør. Slangevindere monteres i henhold til myndighedskrav og skal forsynes fra egen installation. Skabe leveres i valgfri farve efter nærmere aftale med AAU Campus Service. Varmt brugsvandsproduktion Produktion skal foregå over varmtvandsveksler Procesdiagram, AAU-standard, se side 98 bilag for varmtvandsveksler. Bygningsreglementets krav til temperaturer skal opfyldes. Distributionsanlæg (rør, diverse, ventiler m.m.) Synlige hovedledninger for brugsvand udføres i rustfri stålrør med tilhørende ventiler, fittings osv. Ikke udskiftelige ledninger udføres som pex-rør i rør inkl. tilhørende fordelerrør, koblingsdåser, klemfittings mv. Side 23

24 Der udføres overalt udskiftelige installationer. Distributionssystemet skal kunne aftappes og være forsynet med afspærringsventiler på strategiske steder, efter aftale med AAU CAS. Synlige isoleringer udføres rengøringsvenlige, afsluttet med robust overflade, efter aftale med AAU CAS. VARME (VAND, DAMP, KONDENS) Varmeforsyning Tilsluttes offentligt forsyningsselskab. Distributionsanlæg (rør, ventiler m.m.) Rørinstallationer for varmeanlægget udføres i sorte svejste rør. eller el-forzinkede rør med tilhørende press-fittings. Ikke udskiftelige rørinstallationer udføres som pex-rør i rør inkl. tilhørende fordelerrør, koblingsdåser, klemfittings mv. Distributionsanlæg zoneopdeles i størst muligt omfang. Røranlæg Varmeanlæg opbygges som to-strengsanlæg med dynamiske strengreguleringsventiler med måleudtag. Fordelingsledninger udføres som udskiftelige installationer langs lofter og i installationsskakte. Alle dele af varmeanlæggene kan aftappes og udluftes og er forsynet med afspærringsventiler samt strengreguleringsventiler på strategiske steder, f.eks. på afgreninger til lodrette stigestrenge efter aftale med AAU CAS. Synlige isoleringer udføres rengøringsvenlige, afsluttet med robust overflade, efter aftale med AAU CAS. Blandesløjfer Disse blandesløjfer udføres facadeorienteret således, at fremløbstemperaturen kan styres i afhængighed af udetemperatur, solindfald og vindpåvirkning. Blandesløjfer for ventilationsanlæggenes varmeflader placeres i teknikrum ved ventilationsanlæggene. Brugsvandsvekslere placeres/forsynes fra installation i samme teknikrum. Forbrugsanlæg (varmeflader, varmeventilatorer, lokal automatik og regulering m.m.) Ved valg og placering af varmegiveren tages hensyn til arkitekturen, fremløbstemperaturen og rummenes anvendelse. Varmegivere placeres på en sådan måde, at der opnås fleksibilitet mht. en eventuel fremtidig ændret indretning. Side 24

25 Alle varmegivere bestykkes med reguleringsventil med forindstilling og aktuator, indstillelig returkobling med afspærring, aftapnings ventil og udluftningsanordning. For styring af varmegivere se, Rumstyring via IBI-anlæg, side 75. Varmegivere skal være i emballage i byggeperioden, således beskadigelse undgås. VENTILATIONSANLÆG Generelt Entreprenøren forpligtiger sig til at levere et ventilationsaggregat der fungerer som en samlet integreret helhed. Ventilationsaggregater skal placeres i et frostfrit rum. Alle ventilationsreguleringsspjæld og lyddæmpere skal tilstræbes placeret i gangarealer, således servicering kan udføres uden at forstyrre undervisning og forskning i de tilstødende lokaler. Alle komponenter skal være Eurovent certificeret. Luftfiltrering Generelt vil/må lufthastigheder gennem filtrets frontareal ikke overstige 2,5 m/s. Der skal anvendes ventilationsfiltre af god og anerkendt kvalitet i energiklasse A. Filtermediet skal være syntetisk og i standard størrelser. Filterrammer skal være fremstillet i brandbart materiale (ikke PVC) og må ikke være fremstillet af jern. Filterne skal opfylde kravene jævnfør EN 779 : 2012, og kun Eurovent certificerede filter accepteres. Posefiltre skal som minimum være energiklasse A i henhold til Eurovent 4/11. Betjeningsområde Mekanisk ventilerede områder Toiletter og øvrige områder med mekanisk udsugning Indblæsning Filterklasse Udsugning Filterklasse Start/sluttryktab EU7 EU5 90 Pa/200 Pa - EU5 50 Pa/140 Pa Varmegenvinding Varmegenvinding udføres primært med modstrøms varmevekslere. Servicearealer Adgangsforhold til teknikrummet udføres således, at de største delkomponenter i ventilationsaggregater, eksempelvis varmeveksler eller køle/varmeflader, kan udskiftes uhindret uden bygningsmæssige indgreb og serviceres på både primær og sekundærside. Det skal sikres at filterhuset placeres i teknikrum. Af hensyn til optimale serviceforhold, udføres der foran samtlige aggregater en gangzone, svarende til aggregatets bredde. Distributionsanlæg (kanaler, regulering m.m.) Side 25

26 EL- ANLÆG HOVEDFORDELING EL-TAVLER Tryktabet ved fuld luftmængde i kanalsystemet må intet sted overstige 1,0 Pa/m for alle kanaler. Valg af kanalmateriale tages under hensyntagen til: Lækage (min. tæthedsklasse C) Afkastkanal fra stinkskabe udføres i plast/rustfri. (syre/kemikaliefast) Kanaler isoleres i henhold til gældende normer og beklædes som følger: Synlige kanaler pap og lærred, der males Skjulte kanaler alu-belagt isolering Udv. kanaler/anlæg - Alu-kapper EL-anlæg Forsyningspunkt Systemjording, der anvendes som standard et TN-C-S system. Bygningens hovedtavle tilsluttes el-forsyningens transformerstation i henhold til nærmere aftale med AAU CAS. Den samlede endelige effektstørrelse eftervises i forbindelse med den endelige projektering. Der skal udarbejdes et forsyningsprincip i form af et en-strengsdiagram, der viser forsyningen fra transformerstation og frem til hovedfordelingstavle samt undertavler mm. Alle forsyningskabler fra transformer til bygning skal registreres i LER. Der tilføjes data for transformer og tavler herunder: 20/0,4 kv. Transformer: Transformer nr./id. Fysisk placering. Effekt på transformer. Nullingstilladelse JA/NEJ Beskyttelsestype (sikring/maks. afbr.) samt type for tilgange og afgang Ikmax/Ikmin samt tværsnit på kabler og længder mm. 400/230 V. Tavler: Fysisk placering (bygning og lokale nr.) Tavlenavn/nr. Beskyttelsestype (sikring/maks. afbr.) samt type for tilgange og afgang Ikmax/Ikmin samt tværsnit på kabler og længder mm. Se bilag side 99, Pon. 107: Transformerstation nr for eksempel. LAVSPÆNDINGSTAVLER Dette afsnit er gældende for alle nye lavspændingstavler, som bliver leveret, monteret og installeret på Aalborg Universitet. Afsnittet er udarbejdet med henblik på at skabe en ensartethed samt at hæve kvaliteten og sikkerheden af lavspændingstavlerne, samt at minimere eventuelle gener ved strømafbrydelser Side 26

27 som følge af eftersyn, vedligeholdelse eller udvidelser. Dette til gavn for både driftspersonalet samt brugerne på Aalborg Universitet. Afsnittet for lavspændingstavler til Aalborg Universitet er at betragte som et minimumskrav. Yderligere er det en hjælp til de rådgivende ingeniørfirmaer, som forestår projektering af nye lavspændingstavler til Aalborg Universitet. Placering af lavspændingstavler i bygningen Som hovedregel skal lavspændingstavler, der ikke forsyner laboratorier placeres i aflåste teknikrum. Ved placeringen af lavspændingstavler skal der min. være 1m. fri plads omkring foran det yderste punkt af selve lavspændingstavlen. Placeringen skal nøje koordineres med andre installationsfaggrupper i forhold til eksempelvis styretavler for hhv. ADK/AIA, ABA, AVA, ABV mm., styretavler for CTS, krydsfelter for EDB, talevarslingsanlæg, VVS- og ventilationsanlæg mm. Placeringen af lavspændingstavler for laboratorieudstyr skal placeres i det pågældende laboratorie. Herved opnås der et bedre overblik over installationen både under den daglige drift, ved servicering samt eventuel drift- og nødstop af elinstallationen. Ved udskiftning af defekte dele, fejlfinding eller en eventuel udvidelse vil kun det pågældende laboratorie blive omfattet af en eventuel strømafbrydelse. En anden fordel ved en lokal placering af eltavlen er at, der vil være en økonomisk besparelse ved senere udvidelser eller ændringer af elinstallationen. Her tænkes der på kortere kabellængder, mindre føringsveje i gangarealer og ingen gennembrydning af brandadskillelser samt hurtigere montagetid. Yderligere vil der være mindre gener for de omkringliggende lokaler. Der skal derfor være særlig opmærksomhed på om lavspændingstavler skal udformes som lægmandsbetjente tavler eller ej. Love og regler Nedenstående liste er ikke udtømmende eller en begrænsning, men er de mest anvendte direktiver, harmoniserede standarder osv. for lavspændingstavler i bygninger. Det er op til tavlefabrikanten at vælge de relevante dele, samt være opdateret på de gældende regler inklusiv tillæg, ændringer og meddelelser for afleveringstidspunktet. Lavspændingsdirektivet (LVD), i seneste udgave. EMC direktivet, i seneste udgave. EN :2011,Generelle regler, i seneste udgave. EN :2011, Effektfordelingstavler, i seneste udgave. EN :2012, Fordelingstavler beregnet til at blive betjent af lægmand, i seneste udgave. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 af 1, juni 2001 (SB6) samt alle ændringer og SIK-Meddelelser. DS/HD del 1 og 2. Installationsbekendtgørelsen, i seneste udgave. Fællesregulativet, i seneste udgave. Netselskabsanvisninger, i seneste udgave. DBI retningslinjer, i seneste udgave. Arbejdstilsynets bekendtgørelser, i seneste udgave. DS/EN ISO :2015, i seneste udgave. Side 27

28 Ansvaret for yderligere oplysninger samt endelig dimensionering af lavspændingstavler pålægger det rådgivende ingeniørfirma for den pågældende sag eller projekt. Dokumentation Aalborg Universitet er en uddannelses- og forskningsinstitution i konstant udvikling, hvor der kontinuerligt sker udvidelser og ændringer af den elektriske installation herunder også lavspændingstavler. Ved senere ændringer af lavspændingstavler er det især vigtigt at tavledokumentationen ligeledes opdateres, således at der altid er overensstemmelse mellem de faktiske forhold og dokumentation hertil. Ved at følge kravene i dette afsnit vil dette herved lette arbejdet for driftspersonalet samt den økonomiske udgift for Aalborg Universitet, derfor dette høje dokumentationskrav. Lavspændingstavler benævnt herunder som eltavler, leveres fra tavleproducent, som har et dokumenteret kvalitetsstyringssystem. Al dokumentation skal udføres på dansk for det danske marked. Det forudsættes at tavlefabrikanten har stor indsigt i direktiver, harmoniserede standarder osv. Herunder også hvilke krav der stilles til dokumentation. Hvis der på en del af en opgave ønskes afvigelser fra relevante harmoniserede standarder må det kun gøres ifølge skriftlig aftale med AAU CAS. Nedenstående dokumentationskrav er ikke en fyldestgørende facitliste, men en generel retningslinje for det forventede minimumsniveau. AAU vil betragte manglende overdragelse af nedenstående dokumentationskrav, som en væsentlig mangel. Modtagelse af dokumentationen skal ske senest 14 dage efter idriftsættelsen, her menes der når der tilsluttes spænding til den pågældende eltavle. Brugsanvisning / dokumentation skal være iht. direktiver og harmoniserede standarder med beskrivelser og information som transport, lagring, installation, montering, eftersyn, afprøvning før idriftsættelse, drift, betjening, vedligehold, reparation, bortskaffelse osv. Der skal afleveres datablade for alle komponenter monteret i eltavlen. Al dokumentation skal afleveres elektronisk i originalt filformat samt i PDF-format. Dog skal der afleveres et sæt papirformat af tavledokumentation i lågen for den pågældende eltavle. Dokumentationen ilægges i en hård plasttegningslomme med selvklæbende tape og med minimumsmål: Højde 234mm, Bredde: 278mm. Dybde: 40mm. En på limet A4 omslagslomme vil ikke blive accepteret. AAU CAS skal til hvert projekt godkende den pågældende tavle-fabrikants layout for tavledokumentationen og evt. rettelser samt tilføjelser til det fremsendte skal være indeholdende i entreprisen for eltavler. Tavledokumentationen skal godkendes inden produktion af tavler. Der skal påregnes en svartid på minimum 10 arbejdsdage fra AAU modtager tavledokumentationen. Tavledokumentationen skal tegnes i enten SEE Electrical eller i PC Schematic, i seneste version og skal som minimum indeholde følgende punkter: Forsidetegning med relevante oplysninger om: Side 28

29 o Tavlefabrikant. o Elinstallatør. o Adresse hvor eltavlen er placeret. o El-tavle navn/nr. o Rådgivertegn. Projektnr. og projektrev. samt dato. Revisionsoversigt med følgende informationer: o Dato for revision. o Revisionsnummer. o Bemærkninger om hvilke revideringer/ændringer, der er foretaget. o Sider der er omfattet af revision/ændringer. Tegningsinformation med følgende informationer: o Lederidentifikation: Ledningsfarver skal være iht. DS/EN /5. o Referencebetegnelse for komponent ID skal være iht. IEC/EN samt side- og strømvej. (Fra strømvej 0 til strømvej 9). o Ved komplekse eltavler hvor der for eksempel er monteret nødstopskredse mm. eller der er tilsluttet eksterne komponenter, skal der anvendes Funktionsog Placeringslister. Funktionsliste (=) (kan fx anvendes til opdeling af forskellige tavler i samme tegning) Placeringsliste (+) (kan fx anvendes til placering af udstyr internt eller eksternt for tavlen) Indholdsfortegnelse med følgende informationer: o Sidenummer. o Titel (eks. Hovedstrøm Sektion 1 - Lys ) o Revision o Sidste rettelsesdato. Side 29

30 Arrangementtegning, der viser komponenternes fysiske placering i eltavlen samt intern form for indre opdeling/adskillelse. Dimension på tavlen (højde, bredde og dybde). Afleveres elektronisk i både DWG-format samt i PDF-format. Kredsskema med følgende informationer: Som hovedregel skal der være fyldestgørende tekst, således at det giver et godt overblik over eltavlen for henholdsvis fejlretning, servicering, eftersyn, afprøvning og eventuelle udvidelser. o Komponenter, med tekst visende karakteristik og ampere eller indstillingsværdi med mere for eksempel ved maximalafbrydere skal brydertype samt relætype og indstillingsværdier for hhv. Io, Ir, Isd og Ii være påført i kredsskemaet. o Ved multiinstrument samt elmålere skal Neuron ID nr. påføres kredsskemaet ud for de pågældende symboler. (ved LON-målere) o Ledningsføring i mellem komponenterne og tilslutningsklemmer. Ledermateriale, Tværsnit, med mere skal påføres tilslutningsklemmer. o Titel på hvad siden er indeholdende eks. Hovedstrøm Sektion 1 - Lys Komponentliste/Stykliste Skal som minimum indeholde følgende information over alle komponenter monteret i tavlen: o Antal/mængde af pågældende komponenter/varer. o EAN13 stregkode nr. / QR-kode. o Varenummer/bestillingsnr. o Type. o Beskrivelse. o Fabrikat Tavledokumentationen, der udføres i et samlet komplet filformat i enten SEE Electrical eller i PC Schematic, det tillades ikke at dokumentation laves i en sammenblanding af de to ovennævnte programmer, dog tillades Arrangementtegning i DWG-format. Til tavledokumentationen skal der afleveres følgende tillægsdokumentation for hver eltavle: Vedhæftede bilag. AAU Test af fejlstrømafbryder skal udfyldes elektronisk af tavlefabrikant. EU overensstemmelseserklæring på tavlen iht. LVD. CE mærkning Side 30

31 Opbygningen af tavlen Da Aalborg Universitet er en uddannelses- og forskningsinstitution, vil der med tiden ske udvidelser og ændringer af den elektriske installation herunder også lavspændingstavler. Under projekteringen og opbygningen af lavspændingstavlen er det især vigtig at der overvejes hvorledes en senere udvidelse kan udføres. Opbygningen af eltavler skal være i henhold til brugeroplysningerne i afsnittet AAU brugerkrav til udførsel af eltavler. Se side 41. Tavler skal udføres i modulstørrelser. Hovedmodulet skal være 192 mm. og skal kunne deles med tallet 12 hvor resultatet er uden decimaler og leveres i pladekapslet udførelse opbygget af elektrogalvaniseret / jernfosfateret stålplade. Låger og dæksler skal have en tykkelse på min. 1,5 mm. Tavlerne skal have en ensartet overflade, således at alle sider, låger, sprosser og topplader er udført i samme materiale samt i tykkelse. Farven skal være lys grå RAL Dæksler skal være fastgjort med således at sidepanelerne er aftagelige. Alt montagearbejde skal kunne foretages fra forsiden af tavlen. Den indre opdeling udføres som Form 2B op til 63 A. og Form 4A over 63 A. Eltavler skal forsynes med en indgangsafbryder og separat indgangsfelt. Alle felter i eltavlen skal have en størrelse, der tilgodeser både kablers bukkeradius samt monteringsarbejdet. Eltavler opbygges med sektionsafbrydere, således drift og vedligeholdelse kan udføres med så få strømafbrydelser som muligt. Eltavlen skal opdeles og måles i henholdsvis Bygningsenergi og Procesenergi. Der tages forbehold for skemaet for Bygnings- og procesenergi, se bilag. Der skal i hvert tilfælde af opdelingen af henholdsvis bygnings- og Procesenergi indhentes den seneste opdaterede version ved Universitets- og Bygningsstyrelses hjemmeside. Ved elforbrug til installationer, udstyr, maskiner med mere over 10kW skal disse ligeledes måles selvstændigt. Se endvidere krav til elmåling i Energikrav til byggeri Kravspecifikation for Energi juni 2011, udarbejdet af Universitets- og Bygningsstyrelsen, dog i seneste udgave. Det interne kobbersystem i eltavlen skal være 2 parralle 10x10mm. og skal skal føres i hele tavlens højde. Ledninger fra kobberskinner til komponenter skal udføres med 90⁰C. dobbeltisolerede ledning. Og skal oplægges kortslutningssikkert. Alle afgående kabler føres i kabelfelter. I kabelfeltet skal der monteres en galvaniseret gitterbakke i hele tavlens højde med en minimumsbrede på 300mm, hvortil afgående kabler skal fastgøres. Yderligere monteres en lodret DIN-skinne i kabelfeltet i hele tavlens højde, hvor der placeres DIN- skinneklemmer inkl. DIN-skinne PE-klemmer for de afgående kabler. EMC krav skal overholdes ved opbygningen, således at CTS/IBI-materiel og kabler, ikke placeres tæt på, kraftinstallationernes materiel og kabler. DIN-skinne afdækning skal være at et ikke ledende materiale og må ikke være af typen som skal tilpasses for hængsler og lukketøj i siderne. Side 31

32 Yderligere skal alle komponenters klemmer være let tilgængelige for henholdsvis tilspænding og løsning af klemmer samt måling. Det tillades ikke, at der skal demonteres tavlestel eller sprosser for at tilgå komponenters klemmer for henholdsvis måling på komponenters klemmer, eller for at udskifte selve DIN-skinne komponenten. DIN-skinne komponenter (M36-komponeter) placeres bag transparente låger. Alle eltavler forsynes med transientbeskyttelse i indgangen med potentialefrie fjernmelderkontakt, intern fortrådning afsluttes i DIN-skinneklemmer i kabelfelt, for tilkobling til CTS-anlæg. Tavler etableres med DIN-skinne montageplads for min. 25 % udvidelse. Drift- og nødstop Da de studerende på Aalborg Universitet har adgang til bygningerne 24-timer i døgnet vil der være enkelte laboratorier, hvor de studerende, i en given tidsperiode, er uden opsyn af de laboratorie-ansvarlige. Her skal der tiltænkes en afbrydelse af spændingen til dele eller hele elinstallationen i laboratoriet. Til hver eneste sag, hvor der udføres drift- og/eller nødstop, skal der udføres komplet dokumentation med både beskrivelsen af virkemåden, klassificering af opnået sikkerhedsniveau (minimum PL-niveau), indtegning af placeringen af de enkelte nødstops- og resettryk og flashlampe samt tavletegninger for både styrestrøm og hovedstrøm for styringen af drift- og nødstop. Placering og antal af nødstopstryk samt reset- tryk efter nærmere aftale med AAU CAS. Der skal foreligge en skriftlig godkendelse af CAS inden opstart af drift- og nødstop. Definitionen for Driftstop : Driftstop skal afbryde udvalgte installationer eksempelvis laboratorieborde og 400V udtag eller installationer i laboratoriet. Driftstop skal kunne afbrydes via nøgleomskifter ON/OFF og via digital ur, som placeres bag tavlelåge med kærvskrue eller rukolås. Ur skal kunne indstilles af driftspersonalet. Definitionen for Nødstop : Nødstop skal afbryde alle elektriske installationer i laboratoriet på nær belysningen samt eventuel ventilation. Afbrydelsen af spændingen når drift- og nødstop aktiveres, skal foretages via maksimalafbrydere med motordrev for automatisk genindkobling. Motordrev skal være med elektronisk relæ og med ModBus- kommunikationsmodul for overvågning af hovedkontaktstatus.tilslutningsklemmer i kommunikationsmodulet føres til DINskinneklemmer i kabelfeltet. Nødstopstryk skal være en rød arreterbart paddehattetryk. Der skal anvendes reset-tryk, udformet som nøglegreb med returposition, for genindkobling af nødstopskreds. Der skal være en blå indikeringslampe tilstede, der lyser indtil reset er aktiveret. Der skal monteres en grøn driftslampe, for visning af normal drift (spænding tilsluttet). Indikeringslamper placeres i tavlefronten på eltavlen, som forsyner det pågældende laboratorie. Uden for laboratoriet skal der monteres en rød flashlampe med sirene, der aktiveres når nødstop er aktiveret. Det skal være muligt at afbryde sirenen via afbryder i laboratoriet, flashen skal fortsætte med at blinke indtil reset er aktiveret. Der skal anvendes sikkerhedsrelæer for styrestrømskredsen for både drift- og nødstop. Side 32

33 Ved den interne kabling i eltavlen, skal hver leder til drift- og/eller nødstop, være identificerbar ved hver terminering i overensstemmelse med den tekniske dokumentation. Kablingen for drift- og nødstop skal udføres i en anden farve end den almindelige elinstallation, således der ikke kan ske forveksling. Opmærkning af kabler for drifts- og nødstop: Ej tavlefabrikant Alle afgående kabler i tavlen skal være opmærket med kabelmærke i kabelfeltet. Kabelmærket skal placeres lige inden afisolering af yderkappen af kablet og fastgøres med 2 kabelbindere omkring kablet. Teksten skal være synlig fra kabelfeltet og være printet med laser eller anden holdbar prægning. Alle afgående kabler fra eltavlen skal opmærkes ens i begge ender. Kabelmærkerne skal være halogenfrie, UV-stabil samt brandhæmmende. Inden montering af skilte i eltavler, skal AAU have en prøve af hver skilt til kommentering. Eksempel hvor der er monteret drifts- og reset-lamper og nøglegreb for reset i tavlelågen. Procedure for kontrol af nødstopsfunktion Der skal foretages en funktionskontrol af hver nødstopsfunktion, hvor alle tilkoblede nødstop og reset-tryk afprøves for korrekt funktion. AAU CAS skal modtage en digital slutkontrol for denne funktionskontrol med angivelse af henholdsvis dato på afprøvningen samt navn og underskrift på den udførende. Side 33

34 Øvrige specielle krav Der skal udføres disponibelt plads i eltavlen for montering af gateway for LON/MODbus, i form af minimum 20 cm. sammenhængende fri DIN-skinneplads. Tavler udføres hovedsageligt som et sikringsløst anlæg, dog tillades der disponibel Tytan II sikring. Når der monteres kombi-relæer skal der monteres DIN-skinneklemmer, placeret I kabelfelt med skillekniv (afbryderfunktion) med en brydeevne større end In på kombi-relæet, således at der kan afbrydes for belastningen uden at der slukkes for kombi-relæet. Som udgangspunkt skal der anvendes HPFI-relæer type B (AC/DC) med D- karakteristik for automatsikringer ved laboratorie udstyr. Omfang aftales nærmere med AAU CAS. Der skal afsættes separate 2-polet fejlstrømsafbrydere og 2-polet sikringsgrupper til følgende udstyr: AIA, ABA, ABV, AVA, CTS, automatisk vinduesopluk, automatiske døropluk og udvendige installationer og lignende særinstallationer. Fejlstrømsafbryder samt sikringer for brandinstallationer herunder ABA, ABV, AVA med flere skal samles i sit eget felt og bag selvstændig transparent låge. Hvis der er udvendig belysning, skal styringen inddeles i to tændinger. En tænding for udvendig belysning på bygningen samt en tænding for udvendig lys i terræn. Der skal monteres drejeomskifter, med tilbagemelding i form af modstandsværdier for aktuel stilling. Der monteres drejeomskifter for både lys på bygning samt lys i terræn, som placeres i tavlelågen. Der skal udføres mærkning af hver drejeomskifter for aktuel stilling i henhold til nedenstående: Udv. Lys Bygning Stop Auto Konstant Udv. Lys Terræn 0 Stop 1 Auto 2 Konstant Se bilag 4 Styring af udvendig lys for yderligere information. Komponenter Alle komponenter skal være CE mærkede og installeret iht. fabrikantens anvisninger. Forsikringer, backup sikringer, fysiske plads osv. for komponenter afhængig af fabrikant, type, installation osv. skal projekteres af tavlefabrikanten. Der skal anvendes komponenter af samme type. Tilhørsforhold, styring eller lignende skal samles så det giver bedst logisk mening for at overskue og betjene udstyr. Komponenter med relation til hinanden, som fx fejlstrømsrelæer og tilhørende sikringer, skal placeres i en lang række på DIN-skinnen og evt. videre på næste række, fra venstre mod højre. Fejlstrømsafbrydere skal efter fabrikantens anvisning have et min. testinterval på ikke mindre end et år. Der skal anvendes enten 2-polet eller 4-polet automatsikringer. Beskyttelsesudstyr for enfasede stikkontakter skal vælges som 2-polet materiel. Side 34

35 Målere Leveringsomfanget af elmålere fremgår af AAU Principdiagram for elmålere. Ved brug af strøm-transformere skal der monteres kortslutningsklemmer, således at udskiftning af måler kan foretages uden afbrydelse af hele tavlen. Tavlebygger skal indstille multiinstrument samt elmålere med hensyn til: Fortrådning Transformer omsætningsforhold (CT primær og sekundær) Frekvens Dato Klokkeslæt. Samt eventuelt flere indstillingsværdier. Hvis der skal bruges et kodeord for adgang til menu i henholdsvis multiinstrument eller elmålere, skal dette ligeledes oplyses. Neuron ID nr. skal oplyses i kredsskemaet. Multiinstrument I hovedtavlen monteres der et multiinstrument, der måler hele tavlens forbrug og som placeres i tavlefronten. Multiinstrumentet skal have indbygget hukommelse og kunne overføre data via Modbus. Multiinstrumentet skal være MID-certificeret i anneks B+D og med måling i 8 tariffer og det skal som minimum kunne måle nedenstående RMS-værdier i realtid: Der skal anvendes strømtransformere i XXX/5A i klassen 0.2S. Multiinstrumentet skal være i målenøjagtighed 0,2S. Øjeblikkelig RMS værdier: Strøm: Alle 3 faser inkl. N (L1-L2, L1-L3, L2-L3 og L1-N, L2-N, L3-N) Spænding: Alle 3 faser og N (L1-N, L2-N, L3-N og L1-N, L2-N, L3-N) Frekvens Total effekt: Aktiv, Reaktiv og Tilsyneladende. Effekt pr. fase: Aktiv, Reaktiv og Tilsyneladende. Effektfaktor/Cos ϕ: Total og pr. fase. Rullende gennemsnitsværdier aflæses direkte på displayet på mulitiinstrumentet: Strøm-, øjebliks- og maksimalværdier, for alle 3 faser inkl. N-strøm. Total aktiv effekt- øjebliks- og maksimalværdier, for alle 3 faser. Total reaktiv effekt- øjebliks- og maksimalværdier, for alle 3 faser. Total tilsyneladende effekt- øjebliks- og maksimalværdier, for alle 3 faser. Total forventet gennemsnits kw, kvar, kva. Kommunikationsporte: Input / Output: Hukommelse kapacitet: 2stk. 6 I/O 1,1MB Dimensionerne på multiinstrumentet må max. være: Højde: 96mm. Bredde: 96mm. Dybde: 90mm. Side 35

36 Elmålere Alle elmålere efter forsyningsselskabets afregningsmåler, skal være DIN-skinne monteret og udstyret med LON-bus. Elmålere skal være MID-certificeret (EN ), og med måling i 4 tariffer. Yderligere skal elmåleren som minimum kunne måle nedenstående i RMS-værdier og i realtid. Ved anvendelse af strømtransformere skal de være i XXX/5A og i minimum klasse 0.5S. *Værdier kan aflæses via CTS. Strøm: Alle 3 faser inkl. N (L1-L2, L1-L3, L2-L3 og L1-N, L2-N, L3-N)* Spænding: Alle 3 faser og N (L1-N, L2-N, L3-N og L1-N, L2-N, L3-N)* Frekvens* Total effekt: Aktiv, Reaktiv og Tilsyneladende* Effekt pr. fase: Aktiv, Reaktiv og Tilsyneladende* Effektfaktor/Cos ϕ:* Elmåleren skal have et LCD-display hvor følgende værdier kan aflæses: Rullende værdier aflæst direkte på elmålerens display: Strøm. Spænding. Effekt. Frekvens. Effektfaktor Dimensionerne på elmålere via strømtransformere må max. være: Højde: 95mm. (uden kommunikationsstik) Højde: 101,5mm. (med kommunikationsstik) Bredde: 90mm. Dybde: 69mm. Dimensionerne på direkte elmålere må max. være: Højde: 103,2mm. Bredde: 126mm. Dybde: 69,3mm. Side 36

37 Disponible sikringsgrupper Ved eltavler med indgangsafbryder over 63A skal der medregnes følgende disponible komponenter i eltavlen: 1 stk. 3P+N 40A HPFI afbr. 30mA, der beskytter, 3 stk. 1P+N C10A aut. sikring fordelt på hver deres fase. 1 stk. HPFI 40A afbr. 30mA, der beskytter, 1 stk. 3P+N C16 aut. sikring 1 stk. Tytan II 63A, der er direkte tilsluttet skinnerne. Ved eltavler med en indgangsafbryder over 125A skal ovenstående disponible komponenter både være gældende i henholdsvis Bygningsenergi og i Procesenergi. Ved eltavler med indgangsafbryder under 63A skal der medregnes følgende disponible komponenter i eltavlen: 1 stk. 3P+N 40A HPFI afbr. 30mA, der beskytter, 3 stk. 1P+N C10A aut. sikring fordelt på hver deres fase. 1 stk. HPFI 40A afbr. 30mA, der beskytter, 1 stk. 3P+N C16 aut. sikring. Interne ledninger Der skal anvendes terminalrør/tyller på ledninger ved alle interne forbindelser. Ledninger skal fastgøres ved hjælp af kabelbindere eller på anden forsvarlig måde fastholdes, således at der ikke er fare for kortslutning, hvis en leder løsner sig fra komponenten. Der må gerne anvendes sløjfe/samleskinner. Ledninger og ledningskanaler skal være halogenfri. Styringer og signaler skal forbindes internt og afsluttes i klemmer for kabeltilslutning. Klemmerækker skal adskilles for forskellige spændinger og grupperes således, at det passer med ledertilslutninger i samme kabel og i rækkefølge. Orange ledninger skal og må kun anvendes for potentialefrie kredse samt undtagne kredse (ledere som kan være spændingsførende når forsyningsadskilleren / hovedafbryderen er afbrudt). Lyseblå ledninger må kun bruges for net selskabets nul-leder og evt. IS-kredse (ATEX). Det må dog ikke være muligt at forveksle kredsene ved deres placering og mærkning. Side 37

38 Tilslutning af afgående kabler Der skal være overensstemmelse mellem de afgående kabler, som skal tilsluttes i eltavlen. Dimensioneringen af kabler, herunder tværsnit samt ledertype, skal oplyses af den ansvarlige rådgivende ingeniør. Kabler skal være lette at montere med hensyn til plads, aflastning og føring herunder overholdelse af kablets bøjeradius både i kabelfeltet og ved selve tilslutningen til beskyttelsesudstyret/komponent klemmer. Andre kabler end forsyningskabler til hovedtavlen, med en dimension lig med eller større end 50mm2 skal være med lederklasse 5 (flertrådet) og have en bukkeradius på min. 6 x kablets diameter, Yderligere skal kabler fra 1,5mm2 til og med 150mm2 have en integreret beskyttelsesleder i samme kabel som fase-ledere. Ved beskyttelsesudstyr med en strømværdi større end 63A, monteres den afgående kabling for disse direkte på beskyttelsesudstyret/komponenten. Ved beskyttelsesudstyr med en strømværdi lig med eller mindre end 63A, monteres kablingen for disse direkte på skrueløse DIN-skinneklemmer monteret i kabelfeltet. Enkel DIN-skinneklemmer må anvendes til ledere op til og med 63A og tværsnit i henhold til dimensioneringen for tilslutning af afgående kabel. OBS: Hvor den interne kabling kommer fra kombi-relæer, skal DIN-skinne klemmer være med skillekniv. Dobbelt DIN-skinneklemmer må anvendes til signal/gruppe/effektledere op til et tværsnit på max. 2,5mm2. Tripel DINskinneklemmer må anvendes til signalledninger med et tværsnit på max. 2,5mm2. DIN-skinneklemmer i kabelfeltet placeres i vandret flugtlinje ud for de respektive komponenter. Der skal tages højde for afstand imellem de lodrette DIN-skinneklemmer, hvor der er disponibel plads i den vandrette DIN-skinne hvor komponenterne er monteret. Foto af korrekt tilsluttede kabling i kabelfelt: Foto af forkert tilsluttede kabling i kabelfelt: Side 38

39 Skilte og opmærkning Alle skilte skal fastgøres permanent (tavlefabrikantens interne procedure) og have en holdbar mærkning (EN pkt ). Alle overflader skal rengøres og eventuel affedtes inden montering af skilte. Nedenstående opmærkning skal være i overensstemmelse med kredsskemaet. Udvendig opmærkning af eltavlen: Udover krav til opmærkning i direktiver og standarder, herunder også stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 DS/HD bind 1 og 2 og DBI retningslinjer, skal tavlen mærkes udvendig med tavlenavn/nr. med minimum 20mm høje bogstaver. Alle udvendige skilte skal være lavet af polyester, hvor teksten er printet med laser eller anden holdbar prægning, som er modstandsdygtig over for opløsningsmidler og kemikalier. Opmærkning af komponenter i eltavlen: Der skal udføres holdbar mærkning af polyester, hvor teksten er printet med laser eller anden holdbar prægning, som er modstandsdygtig over for opløsningsmidler og kemikalier. De enkelte komponenter i tavlen skal opmærkes med tilhørsforhold over, på afdækning, bagved lågen, og på selve komponenterne (indgangsafbrydere, målere, tavleomskiftere, sektionsafbrydere, fejlstrømsafbrydere, sikringsgrupper, IBIkomponenter, mm.). Dog må opmærkning af DIN-skinneklemmer være udført med præfabrikerede mærkning. Opmærkning af kabler: Ej tavlefabrikant Alle afgående kabler i tavlen skal være opmærket med kabelmærke i kabelfeltet. Kabelmærket skal placeres lige inden afisolering af yderkappen af kablet og fastgøres med 2 kabelbindere omkring kablet. Teksten skal være synlig fra kabelfeltet og være printet med laser eller anden holdbar prægning. Alle afgående kabler fra eltavlen skal opmærkes ens i begge ender. Kabelmærkerne skal være halogenfrie, UV-stabil samt brandhæmmende. Inden montering af skilte i eltavler, skal AAU have en prøve af hver skilt til kommentering. Side 39

40 Komponenternes tilhørsforhold Opmærkning af komponenterne i eltavlen skal være i overensstemmelse med kredsskemaet. Som hovedregel skal der så meget tekst på opmærkningen, således at det giver et godt overblik over eltavlen for henholdsvis fejlretning, servicering, eftersyn, afprøvning og eventuelle udvidelser. Ved opmærkning af fejlstrømsafbrydere skal der mærkes med hvilke sikringsgrupper den pågældende fejlstrømsafbryder beskytter. Det tillades ikke at der blot står eks. 13F3 over en komponent, hvorefter man skal se på en oversigt på bagsiden af tavlelågen med hensyn til tilhørsforholdet. Der kan være enkelte undtagelser hvor en sådan oversigt, visende de enkelte sikringsgruppers tilhørsforhold placeret i el-tavlelåger, vil være at foretrække. Dette må kun anvendes ved skriftlig godkendelse af AAU CAS. (Ved anvendelse af ovenstående oversigt placeret i tavlelågen skal dette afleveres i elektronisk Excell-format.) Se nedenstående eksempler på korrekt opmærkning. Side 40

41 Montering og installering, ej tavlefabrikant Montering og installering udføres iht. tavlefabrikantens anvisninger, SB6 og/eller DS/HD bind 1 og 2. For tilslutning og færdig montering af eltavler gælder følgende: Kabler og ledninger skal bundtes og fastgøres pænt med kabelbindere på gitterbakker i kabelfelter. Alle låger og lukketøjer skal gennemgås for skævheder og defekter, så de fungerer uden besvær. Tavler skal ved aflevering være rengjorte for støv og ledningsstumper og andet affald i bunden af tavlen. Nedenstående målinger skal udføres af det pågældende autoriserede firma, som tilslutter og hermed idriftsætter eltavlen. KLS-testrapporten skal udfyldes med: o Dato for udførelsen af testen o Initialer for den udførende testperson o Benævnelse af nummer eller navnet på den pågældende eltavle. KLS-test med følgende målinger: o Spænding: Målt mellem alle 3 faser (inkl. drejefelt eller 3-2-1) o Spænding. Målt mellem fase-nul. o Måling af impedansen i fejlsløjfen. (Z-loop). o Måling af net-impedansen (Z-line). For henholdsvis: Ikmin. Ikmax. Måling af fase-fase kortslutning og beregning af den 3-fasede kortslutningstrøm. o Test af hver enkelt fejlstrømsafbryders udløsetid og udløsestrøm. o Det skal være muligt at spore den enkelte fejlstrømsafbryders testresultater i KLS- testen med den fysiske fejlstrømsafbryder. Det vil sige at samme reference som i kredsskemaet. KLS testrapporten skal afleveres elektronisk i originalt filformat samt i PDF-format til AAU. AAU brugerkrav til udførsel af eltavler Brugeroplysninger, i tabel fra side 119, er udført iht. TR/EN /-1/-2/-3. Informationen er standard for alle eltavler. Yderligere specifikationer/brugerkrav skal afstemmes i tæt dialog og samarbejde med de projektansvarlige rådgivere. (Tilbage til link) Skemaer Skema for test af fejlstrømsafbryder, se side 113. Skema for Bygnings- og Procesenergi, se side 114. AAU Principdiagram for elmålere, se side 111. Styring af udvendig lys, se side 108. Eksempel på KLS-test, se side 115. Side 41

42 FØRINGSVEJE OG KABLING Der henvises til Sikkerhedsstyrelsens fortolkning til let nedtageligt loft, ifølge gældende SIK Meddelelse Elinstallationer. Føringsvejene skal være dimensioneret til installationsudvidelser på ca. 20 %. Alle føringsveje udføres med delspor. Hovedføringsveje vandret i bygningen udføres som kabelstige, plade- eller gitterkabelbakker. Lodrette føringsveje i skakte som kabelstiger. Føringsvejene opdeles i 5 adskilte spor for: Stærkstrømskabler CTS EDB AIA, ADK Øvrige svagstrømskabler Installationskanaler leveres Halogen-/PVC-fri. Hvor installationskanaler gennembryder skillevægge, etableres akustisk lukning svarende til væggen. Alle kabler mærkes i begge ender med holdbar mærkningstype. Kabler trukket i bakker oplægges således de ikke indbyrdes krydses. Synlige installationer Ved synlige installationer, også ved lofter, hvor dele af overloftet er synligt, skal der anvendes galv. stål- eller alu-rør inkl. bøjninger og rørmuffer. Alle rør ender forsynes med plastbøsning, for beskyttelse af kabel. Rørene skal fastgøres med kabelbøjler og afstandene imellem bøjlerne skal være iht. Basisbeskrivelse for el arbejder udarbejdet af ELFO og FRI. Under arbejdets gang skal entreprenøren gøre sig bekendt med øvrige installationstegninger således at kollisioner med disse installationer undgås. (Tilbage til Link) Opmærkning af monteringsmateriel Al 230/400V monteringsmateriel til hhv. arbejdsstationer og udtag mærkes med tilhørsforhold efter følgende betegnelse: Indv. Opmærkning: Eksempelvis (Tavle nr. grp. nr.) HT1.K Grp.Q648. Udv. Opmærkning: (Bygning lokale nr.- tavle nr. grp. nr.) Eksempelvis Krogh. 3 lok HT1.K grp. Q648. Al monteringsmateriel, kraft- og maskininstallationer med tilhørende monteringsmaterialer mærkes med tilhørsforhold. Skilte skal min. være samme holdbarhed som resopalskilte. EL-TEKNISKE ANLÆG Terræn, installationer og belysning Udendørs belysning skal styres via CTS, med mulighed for separat styring i vindfang, terræn og på bygning. Belysningsanlæg skal kunne overstyres vha. tavleomskifter stop-auto-konstant. Se Princip tegning, for Udv. lys AAU side 66, for komponentbestykningen i tavlen. Belysningsarmaturer og standere leveres korrosionsbeskyttede. Side 42

43 Der etableres udvendige 230/400V CEE Kombi-stikkontakter for servicearbejder og vinduespudsning. CEE Kombi-stikkontakter forsynes fra selvstændig grp. samt HPFI. Som minimum 1 sted på hver langside eller pr. 50 meter, koordineres med VVSinstallationer. Der forberedes installation, i form af tomrør 50/41 korr. udv. glat indv., for udendørs el-tilslutning ved bord/bænke opstilling ifølge nærmere aftale med AAU CAS. 400/230 V. INSTALLATION Rengøringsstikkontakter Der afsættes til rengøringsbrug, i alle gangafsnit 1 stk. 230V stikkontakt pr. 15 m. Stikkontakter i The-køkkener Foruden stikkontakter over bordpladen og hårde hvidevarer skal der etableres installation og tilslutning til hhv.: 400 V. tilslutning for aftapsarmatur til kogende vand, som CTS-måles via strømtrafo. 230 V. tilslutning for drikkevandskøler. Der etableres 400 V. installation og tilslutning samt timertryk for kaffeautomater. I timer trykket skal der være indikering, der lyser når timeren er aktiv. Timer trykket skal placeres over kaffeautomat. Berøringsfrie vandhaner i toiletkerner Der etableres 230 V. til forsyning af 12 V. transformer til berøringsfrie blandings armaturer på toiletter og baderum samt forrum til toiletter. Transformer placeres i lukket kapsling eller lille el tavle placeret over loft eller iht. Aftale med AAU CAS. Der udføres skjult rør installation fra over loft til under håndvask hvor rør afsluttes i planforsænket dåse. Installationen udføres som fast installation. Entreprenøren tilslutter berøringsfrit blandingsbatteri i dåse. Entreprenøren etablerer en fælles afbryder til afbrydelse af spændingen til transformeren til brug for rengøring af berøringsfrie armaturer. Afbryder placeres iht. aftale med AAU CAS. Placering tilstræbes bag dør i forrum 1800 mm OG. Se afsnit under VVS.LINK Pumpebrønde i terræn Elkabler/signalkabler i terræn skal fremføres ubrudt i godkendt kabelrør. Placering af afbryder for pumpe placeres i teknikrum, det sikres at afbryder kan aflåses ved service/reparation af pumpe. Evt. samlinger i brønd skal udføres med krympeflex løsning. Pumper tilsluttes selvstændig fejlstrømsafbryder og sikring. Se afsnit under VVS. Arbejdsstationer Udover nærværende specifikationer på side 31. skal følgende anvendes som et projekteringsgrundlag: EDB-stikkontakter mærkes "EDB"-stik, med laserskrift, og udføres som almindelige stikkontakter uden afbryder. (runde huller) Side 43

44 Som standard udføres installationen med 1 B-station til hver arbejdsplads. Generelt i kontor og grupperum opsættes 1 B-station pr påbegyndt 12 m². I grupperum etableres der yderligere 2 stk. ekstra 230V. alm stikkontakter (ud over tilslutningsstationen). Disse forsynes fra separat sikrings gruppe 1P+N. i forhold til tilslutningsstationen maksimalt 6 sæt stikkontakter. (12 stk.) per el-gruppe. Som projekteringsgrundlag for gruppernes vedkommende regnes med 5 arbejdspladser pr. 2-pol 230 V/10 A gruppe. I teknikrum afsættes en arbejdsstation type B, placeres efter aftale med AAU CAS. Der regnes med 1 stk. HPFI-relæ pr. 3 stk. 2-pol 230V/10 A automat sikring. Der skal anvendes C-karakteristik. Maximalt 15 arbejdsstationer/hpfi-relæ. Gulvbokse Brugen af gulvbokse samt bestykning skal aftales i tæt samarbejde med AAU CAS. Belysningsanlæg Ved opsætning af belysningsarmaturer skal der ved placering i højde/niveau, hvor stillads eller lift er nødvendig for vedligeholdsarbejde, anvendes LED-belysning med min brændetimer. Farve på belysningskilder aftales med AAU CAS. Ved anvendelse af LED driver skal disse have følgende egenskaber: En levetid på minimum timer DALI Kompatibilitet. Et lavt Standby forbrug, max. 0,2 w/stk. Dæmpbar o Diodernes kvalitet på levetid minimum timer, med L70 (minimum 70 % lys i forventet levetidsperiode) o Mac Adams max. 2. o RA værdier min. 90. Det skal nøje overvejes hvor der anvendes central styring af lyset vha. CTS og hvor der anvendes decentral styring vha. decentral enhed til lysstyring. Al belysning slukker efter en forudindstillet periode eller efter at det enkelte rum er forladt. AAU ønsker ikke dagslysstyring af belysningen. Styringen skal være efter princippet manuel on / auto off. Afbryder for manuel overstyring af belysningsanlægget skal udføres med almindelige afbrydere (Fuga eller Opus) med fjeder. Brugerne skal have mulighed for manuel regulering af lyset. Se bilag side XX. Belysningsinstallationen udføres som rørinstallation. Der etableres prøveophængning af armaturer inden endeligt valg af armaturer finder sted. Pirdetektorer skal placeres således at hele rummet er dækket af nærdetektering. Side 44

45 Detekteringsperioden skal kunne reguleres fra minimum 5 minutter til max. 180 minutter. Se Pir Sensor for belysning side 109. Sekundære rum som depoter, printerrum, omklædningsrum, toiletter m.v. styres on/off via bevægelsesfølere for at minimere driftsudgifterne. Belysningsniveau i rum udlægges i ht. gældende DS/EN, med nationale tillæg. Lysberegning skal foretages på baggrund af AAU godkendt materialevalg og indretning. Auditorium, Seminarum, møderum og videokonferencerum Der etableres særskilt belysning af tavlevæg belysning for tavler skal kunne tændes/styres separat fra loftslys. I rum med videokonference skal lysstyrke være mindst 500 lux. (På bordpladen) og være manuelt regulerbar. Af hensyn til energiforbruget skal lyset kunne styres således, at der ved normal brug af lokalet reguleres automatisk ned til 300 lux. Farvetemperaturen skal ligge mellem Kelvin; best practice 3200 Kelvin. Ved meget udefra kommende lys bør det være 5600 Kelvin. I øvrigt i henhold til af AAU godkendte indretningsplaner. Ganglinier, trapper m.v. Gangarealer styres via korridorfunktion, se bilag side xx. Teknikrum I teknikrum hvor der forefindes el-tavler, ventilationsanlæg eller anden installation/udstyr som kræver løbende vedligehold, skal lyset styres manuelt via afbryder i rummet. STIKKONTAKTER Generelt: Ved indvendig opholdsarealer opsættes et antal (en per påbegyndt 12 m²), jævn fordelt, 230 V stikkontakt. I øvrigt i henhold til godkendt indretningsplan. Der dimensioneres med Max. 5 stikkontakter/gruppe/1p+n. 30mA. kombirelæ, forsynes fra nærmeste effekttavle. Stikkontakter i Auditorier under faste borde: Der monteres stikkontakter efter antallet af personer i auditoriet. Stikkontakter udføres som udgangspunkt med hhv. dobbelt- samt trippelstikkontakter, leveret komplet med indsats, bagplade og integreret afdækning, ramme og underlag. Kabler føres så vidt det er muligt skjult i rørprofiler for de faste stole og borde og fastgøres med 16mm rør samt bøjler med 2-lap. Der fremføres som udgangspunkt et forsyningskabel for hver bordrække. Der dimensioneres med 150W pr. person. Max. 15 personer/1p+n. 30mA. kombirelæ. Stikkontakter i seminarrum under flytbare borde Der monteres Duelco AAU-paneller efter antallet af borde i seminarrummet, max. 2300W for Duelco panelerne. Panelet skal placeres i midten under hvert bord. (2 personer pr. bord). Se side XX LINK Side 45

46 Der skal medregnes tilledninger med C13-stik til hver bordrække. Der regnes med en kabellængde på 3m. pr. tilledning af typen PKAJ, farve hvid. Forsyningen til hver bordrække (stikkontakterne under bordene) afsluttes i en lampestikkontakt. Dette aftales nærmere med AAU CAS. Der fremføres som udgangspunkt et forsyningskabel for hver bordrække. Der dimensioneres med 150W pr. person. Max. 15 personer/1p+n. 30mA. kombirelæ. El-tavle for stikkontaktor i auditorier og seminarrum El-tavlen for stikkontakterne under bordene skal være min. IP2XC (Lægmandsbetjent). Der tillades brug af kombirelæer for stikkontakter under borde. Tavlen skal være lagerført i 15 forskellige størrelser med plads til mellem 32 og 256 DIN moduler á 18 mm. Tavlen skal være med gennemsigtig rude for visuel status af kombi-relæer. Tavlen leveres med låsegreb samt AAU systemnøgle. Der monteres en DIN-skinne 4P indgangsafbryder for el-tavlen, monteret i el- tavlen. Tavler etableres med montageplads på den enkelte DIN-skinne for min. 25 % udvidelse. Der leveres og monteres kombirelæer C10A eller C16A iht. dimensioneringen. Tavlen skal placeres i det auditorium eller seminarrum, hvor den forsyner stikkontakterne. Placeringen aftales nærmere med AAU CAS. Stikkontakter til projektor Der etableres en P-arbejdsstation pr. projektor. Arbejdsstationen placeres efter nærmere aftale med AAU CAS. Se i øvrigt AV-Udstyr side XX Nød- og panikbelysningsanlæg samt henvisningsarmaturer Anlæg udføres som 230V anlæg Anlægget udføres som centralanlæg, med et samlet batteri og central overvågning, af alle armaturers funktioner og korrekte drift. Armaturer skal mærkes entydigt og være forsynet med adresserbare forkoblinger. Ved fejl på armatur skal alarm sendes via CTS til PC ved bygningsbetjent. Armaturer som LED. Ved idriftsætning afleveres dokumentation for den samlede sikkerhedsbelysningsanlæg/installation. Og skal som minimum indeholde: Nødbelysningskredsskema Strømkredsskemaer Antal sikkerhedsbelysningsarmaturer pr. strømkreds Belastning af hver gruppe Samlet belastning Installationstegninger: Alle elektriske kontrolpunkter og fordelingstavler. Nødbelysningsudstyr med tilhørsforhold til de enkelte grupper Side 46

47 Koblings og overvågningsudstyr Alle komponenter skal vises på en plantegning med deres respektive placeringer. Al dokumentation afleveres i originalt filformat. Liste over strømforbrugende materiel Vejledning for drift Vejledning for opsætning og programmering Datablade for alt sikkerhedsbelysningsmateriel Forslag til lagerliste for reservedelsmateriel Der skal i tilbuddet være indregnet mundtlig instruktion af brugerne/servicepersonalet af anlægget samt skriftlig driftsinstruktion i 2 eksemplarer. El-entreprenøren fremkommer med oplæg samt pris på en 5-årig service og vedligeholdelseskontrakt med et serviceinterval en gang årlig. El-entreprenøren skal påregne en afprøvning af det færdige anlæg med deltagelse af driftspersonalet, ingeniørtilsynet samt andre interessenter efter mørkets frembrud, hvor forskellige fejlsimuleringer foretages samt kontrol af belysningsniveauet. ABA-anlæg Anlægget udføres med åben protokol, og uden binding af nogen art til eet enkelt firma. Detektorer installeres som adresserbare. Al ledningsføring udføres som skjult installation. Alarm forbindes til beredskabscentrets alarmcentral. Alarm udløser talevarsel på dansk og engelsk. Evt. ABDL-anlæg styres af ABA-anlægget. Teknikentreprenør skal sikre at ABAleverandør sammen med tilbud fremsender pris på årlig servicekontrakt gældende min. 5 år. Pris skal være angivet pr. år. Fejl/Alarmer/smudsighedsgrad skal overføres til CTS-anlæg. O-planer afleveres digitalt i originalt filformat. (Tilbage til Link) D&V-DOKUMENTATION Dokumentationen afleveres senest ved i driftssætning af installationerne. Instruktionen skal omfatte: Oplysninger om byggeriets parter. Oplysninger om forsyningsselskaber. Anlæggenes opbygning og funktion. Således udført tegninger. (tavletegninger afleveres digitalt i originalt filformat samt i PDF-format) Driftsvejledninger omfattende f.eks.: o Driftskontrolrutiner Vedligeholdelsesvejledninger omfattende: o Vedligeholdelsesrutiner. o Reparations- og udskiftningsvejledning Komponentsspecifikationer, datablade m.v. på alle anvendte komponenter. Beskrivelse af automatikanlæg Side 47

48 Beskrivelse af procedure ved driftsstop m.v. Fejlfindingsvejledning KLS-rapporter for de berørte el-tavler: (målinger foretaget i tavlen): o Spænding og drejningsfelt, Ikmax. Ikmin, Z-line, Z-loop, RCD-test o RCD-test skal kunne spores til den pågældende fejlstrømsafbryder. Det vil sige ens navngivning. o Målingerne afleveres digitalt i PDF-format. Tavlernes Forsyningsoversigt (se punktet nedenfor) Endvidere skal el-entreprenøren instruere driftspersonalet på stedet i anlæggenes betjening. (tilbage til link) Side 48

49 KOMMUNIKATIONSANLÆG Krav til udførelse/leverancer af AV- og videokonference udstyr Der udføres tomrørsinstallation for AV-installationer, som korr. udvendig / glat indvendig 63/51mm. eller 50/41 fra hhv. gulvboks/installationskanal ved undervisningsbord til installationskanal/møbel for AV-udstyr. Primært i møde, seminar og auditorium. Omfang defineres i rumskemaer. Aktivt udstyr leveres af AAU. Der forberedes for 230V stikkontakter til aktive højtalere. Placering efter nærmere aftale med AAU CAS. Ved levering af udstyr for opgradering/udskiftning af eksisterende udstyr Det leverede udstyr skal tilsluttes netværk, strøm og evt. eksisterende AV udstyr, så som f.eks. skærme, projektorer, video distribuerings udstyr mv., som erstatning for det evt. eksisterende udstyr, så udstyret virker som en fuld erstatning for det nedtagende udstyr. Kabler Trækning af kabler, tilslutning osv. skal overholde gældende regler på området. Kabler trukket over nedsænkede lofter skal fastgøres i loftet og må ikke lægge direkte på det nedsænkede loft. Netværks og digitale signal kabler må ikke stripses eller på anden måde fastgøres så de bliver klemt. AAU ITS anbefaler at der bruges Velcro bånd. Alle kabler, signal kabler, strøm kabler osv. skal fastgøres på forsvarlig måde så disse ikke hænger, sidder i spænd eller på anden måde kan falde ud eller beskadige kabler eller stik. Ligeledes skal installationen laves pænt og der skal så vidt det er muligt laves skjult kabelføring. Ellers skal kabelføring laves i kabel bakke eller kabel strømpe. Samtidig skal der være mulighed for efterfølgende at kunne servicerer udstyr og kabler. Ved tvivl aftales dette nærmere med AAU ITS. Alt kabling til installationen skal opmærkes med numre som skal fremgå af dokumentationen. Alle digitale signalkabler, så som HDMI og lignede, skal som minimum overholde de standarder det leverede produkt kan levere. Alle kabellængder skal holdes inden for den pågældende kabels norm fastsat af producenten, så der ikke bliver problemer med signalforringelse. Hvis kabeltræk ikke kan holdes inden for det pågældende kabels norm, forpligter leverandøren sig til at finde en stabil konverterings løsning som for eksempel Creston Digital Media eller lignede. AAU ITS skal rådføres inden en sådan løsning implementeres, da det er AAUs ønske at opretholde en bestemt standard for udstyr i AAUs lokaler. Styring af AV-udstyr Ved programmering af Creston, Extron, AMX, Neets eller andet rumstyrings udstyr forpligtiger leverandøren sig til at lave og udlevere detaljeret dokumentation, så som blokdiagrammer, installations diagrammer, kabel lister osv. samt kildekoder og design filer mv. til AAU ved overdragelsen, således at AAU er i stand til at justere eller viderebearbejde opsætning på et senere tidspunkt. Dokumentation skal foreligge i digital form i et for AAU rediger bart format. Med kildekoder menes ikke kompileret kode, men den rå rediger bare kildekode. Med design filer menes rediger bare filer til touch paneler ol. Hvis leverandøren skal have ekstra betaling for ovenforstående ydelser, skal dette fremgå separat i tilbud og faktura. Side 49

50 Ved tvivlsspørgsmål skal leverandøren henvende sig til AAU ITS, der samarbejde med leverandøren finder en løsning der lever op til AAUs krav. Dataanlæg Alt aktivt udstyr leveres af AAU. DATAKABLING. Datakablingen på Aalborg Universitet er udformet som en struktureret kabling i flere niveauer. Det øverste niveau består af AAU s netværk backbone. Fra dette netværk er der fiberforbindelser der forbinder de enkelte bygningskomplekser (områder). Tilslutninger til backbone afsluttes i så kaldt områdekrydsfelter. Bygningskomplekser kan bestå af flere enkelte bygninger. De enkelte bygninger har fiberforbindelser til et områdekrydsfelt. Disse fiberforbindelser afsluttes i så kaldt bygningshovedkrydsfelter. Det næste niveau er bygningskablingen som består af to niveauer. Fiberkablingen i bygningen og det tredje niveau består af en struktureret PDS-kabling til de enkelte netværksstik i bygningen. AAU IT Services krav til denne IT kabling er beskrevet her i tvivlsspørgsmål skal AAU IT Service altid kontaktes via AAU s projektleder på byggeriet. Nye bygninger. Tilslutning af bygningen til AAU s netværk er en del af byggeprojektet. Tilslutningen samt etablering af krydsfelter og intern fiberkabling (rackskaber, fiberpaneler, fiber forbindelser mellem krydsfelter) er en forudsætning for brug af CTS og G4S/adgangskontrol. Intern fiberkabling samt tilslutning af bygningen til AAU s netværk bør etableres mindst 1 måned for planlagt ibrugtagningsdato for bygning. Krydsfeltstyper på AAU: Områdekrydsfelt Områdekrydsfelt er et bygningshovedkrydsfelt som forbindes til AAU s backbone netværk. Et områdekrydsfelt kan bruges for at sikre fiberforbindelse til andre AAU s bygninger i området. IT Services beslutter om et bygningshovedkrydsfelt er et områdekrydsfelt. Forbindes med AAU s backbone netværk via to fiberledninger nedgravet i jord i 40 mm rør (to forskellige føringsveje). Bygningshovedkrydsfelt Forbindes med områdekrydsfelt via enkelt fiberkabel nedgravet i jord i 40 mm rør. Forbindes med etagekrydsfelter via fiberledninger. Etagekrydsfelt Forbindes til bygningshovedkrydsfelt via fiberkabler. Kablingen skal udføres i stjernetopologi. Side 50

51 Fiberkabling tilslutning af bygning. Fiberkablingen skal overholde gældende DS/EN OS2/ITU-T G 652D. Fiberpaneler, fiberkabler (ved begge ender), fiberbrønd og muffer skal mærkes ifølge AAU opmærkningsstandard se AAU opmærkning_standard_ Se side 122. Bygningen tilsluttes AAU s netværk og detaljer skal altid aftales med AAU IT Services. Der findes to typer tilslutninger: Tilslutning af Områdekrydsfelt. Et områdekrydsfelt forbindes til AAU s backbone netværk gennem to brønd. Minimalt afstand mellem brønd er på 4 m. Der etableres 1 stk. 40 mm rør forbindelser nedgravet i jord mellem hver brønd og bygningen. Der skal etableres to forskellige fiberfremføringsveje til områdekrydsfeltet i bygningen. Der skal etableres en fibermuffe (fibersplidsemufferne) i hver enkelt brønd. Fibermuffer skal være vandtætte og skal kunne anvendes i de tilbudte brønde. Fibermuffer skal kunne bruges til forgrening til op til 4 fiberkabler med 48 singlemode fiberledere (1 fiberkabel ind og op til 4 fiberkabler ud). Fiberforbindelser mellem bygningens brønde og AAU s backbone netværk etableres via to forskellige veje med minimum afstand på 4 m. Hver fiberkabel skal lægges i 40 mm rør nedgravet i jorden. AAU IT Services står selv for splidsning af fiberkabler til AAU s backbone netværk. Fiberkabel skal som minimum have 48 singlemode ledere (24 par). Konnektering af minimum 12 ledere (6 par). Øvrige fibre er til senere udvidelse. Afslutning/konnektering foretages i områdekrydsfelt udført som LC-APC (grønne). Hver fiberfremføring er afsluttet i et separat fiberpanel (1 RU enhed) i rackskabet. Tilslutning af Bygningshovedkrydsfelt. Forbindes med områdekrydsfelt via fiberkabel nedgravet i jord normalt i 40 mm rør. Forbindes med etagekrydsfelter via fiberledninger i stjernetopologi. Normalt, tilslutningen til områdekrydsfelt vil foregå som splidsning i en af områdekrydsfelts fiberbrønd. AAU IT Services står selv for splidsning af fiberkabler i områdekrydsfelts brønd. I nogle tilfælde kan der være tale em etablering af ny fiberpanel i områdekrydsfelts rackskab. AAU ITS Services beslutter hvilken tilslutningstype benyttes. Fiberkabel skal som minimum have 48 singlemode ledere (24 par). Konnektering af minimum 24 ledere (12 par). Øvrige fibre er til senere udvidelse. Afslutning/konnektering foretages i bygningens hovedkrydsfelt udført som LC- APC (grønne). Fiberkabel er afsluttet i et fiberpanel (1 RU enhed) i rackskabet. Side 51

52 Måling af kvalitet af fiber installation. Fiberkabler skal måles efter installation og konnektering. Der skal benyttes Optical Time Domain Reflectometer (OTDR) metoden og Insertion Loss (IL) metoden. Måle resultater skal afleveres til IT Services. OTDR og IL målinger skal foretages med dokumenteret godkend instrumenter i begge retninger (A-B og B-A) ved 1310 nm og 1550 nm bølgelængder. I test instrumentet indtastes korrekte lokationer for A og B således at måleresultater er entydigt identificerbare. AAU forventer at resultater er bedre end grænseværdiger (OTDR) samt dæmpning målt ved insertion loss er i overensstemmelse med forventede værdier. Metode Splice Connector Reflectance Dæmpning OTDR <0,1 db (fusion) Insertion Loss <0,3 db <0,3 db > -40 db over 5 km kabel længde > -50 db under 5 km kabel længde <0,3 db (adhesive/polish) Attenuation 0,4 db/km ved 1310 nm 0,25 db/km ved 1550 nm - 0,5 db/km ved 1310 nm 0,4 db/km ved 1550 nm Tabel 1. Grænseværdier for måling af fiberkabler (fiber i jorden) Måling af fiberkabel trace Alle fiberkabler/rør nedgravet i jord skal måles og registreres i LER databasen. Entreprenøren skal levere måling data til AAU s IT services ( its-caskontakt@its.aau.dk). AAU foretager selv registrering i LER database. Målingsdata og målingsmetoden skal være i overensstemmelse med bilag Kodetabel og metodebeskrivelse til opmåling af FIBER ved Aalborg Universitet. Se fra side 123. Data for fiberkabler/rør leveres i en linieshapefil og en punktshapefil. Alle målingsobjekter skal benytte kvalitetsklasse 1 (genfindingsnøjagtighed er under 25 cm). Fiberkabler (i bygning) Fiberkablingen skal overholde DS/EN OS2/ITU-T G 652D. Fiberpaneler, fiberkabler (ved begge ender) skal mærkes ifølge AAU opmærkningsstandard se bilag AAU opmærkning_standard_ Mellem krydsfelter fremføres singlemode kabel med minimum 48 ledere, enten som ét eller to kabler. Der afsluttes for hver fremføring med konnektering af minimum 24 fibre (12 par). Øvrige fibre er til senere udvidelse. Alle konnekteringer udføres med LC-UPC (blå) konvektorer. Hver fiberfremføring (48 ledere) er afsluttet i et panel (1 RU enhed) i rackskabet. Måling af fiberkabel Fiberkabler skal måles efter installation og konnektering. Der skal benyttes Insertion Loss (IL) metoden. Måle resultater skal afleveres til IT Services. IL målinger skal foretages med dokumenteret godkend instrumenter i begge retninger (A-B og B-A) ved 1310 nm og 1550 nm bølgelængder. I test Side 52

53 X 2X 1X 2X 1X 2X 1X 2X 1X 2X 1X 2X 1X 2X 1X 2X POWER OVER ETHERNET 370W POWER OVER ETHERNET 370W POWER OVER ETHERNET 370W POWER OVER ETHERNET 370W POWER OVER ETHERNET 370W POWER OVER ETHERNET 370W POWER OVER ETHERNET 370W POWER OVER ETHERNET 370W 11X 12X 11X 12X 11X 12X 11X 12X 11X 12X 11X 12X 11X 12X 11X 12X 13X 14X 13X 14X 13X 14X 13X 14X 13X 14X 13X 14X 13X 14X 13X 14X X 24X 23X 24X 23X 24X 23X 24X 23X 24X 23X 24X 23X 24X 23X 24X 25X 26X 25X 26X 25X 26X 25X 26X 25X 26X 25X 26X 25X 26X 25X 26X Catalyst 2960-S Series PoE X 36X 35X 36X 35X 36X 35X 36X 35X 36X 35X 36X 35X 36X 35X 36X 37X 38X 37X 38X 37X 38X 37X 38X 37X 38X 37X 38X 37X 38X 37X 38X X 48X 47X 48X 47X 48X 47X 48X 47X 48X 47X 48X 47X 48X 47X 48X CONSOLE CONSOLE CONSOLE CONSOLE CONSOLE CONSOLE CONSOLE CONSOLE Catalyst 2960-S Series PoE Catalyst 2960-S Series PoE Catalyst 2960-S Series PoE Catalyst 2960-S Series PoE Catalyst 2960-S Series PoE Catalyst 2960-S Series PoE Catalyst 2960-S Series PoE M GM T B A SE T M GM T B A SE T M GM T B A SE T M GM T B A SE T M GM T B A SE T M GM T B A SE T M GM T B A SE T M GM T B A SE T instrumentet indtastes korrekte lokationer for A og B således at måleresultater er entydigt identificerbare. AAU forventer at dæmpning målt ved Insertion Loss er i overensstemmelse med forventede værdier. Metode Splice Connector Dæmpning Insertion Loss <0,3 db <0,3 db (adhesive/polish) 0,5 db/km ved 1310 nm 0,4 db/km ved 1550 nm Tabel 2. Grænseværdier for måling af fiberkabler i bygning. Krydsfelter (i bygning) Rackskabene (f.ex. fabrikat Electro Enoc) udføres med kabelstiger i hver side, og 19" beslag i front og bagside. Mellem panelerne monteres bøjler til kabelaflastning. Låge og bagdæksel monteres med Rukolås, systemlås UA 326 med nøgle svarende til område (kontakt IT-services). Bestilling af nøgle foretages hos AAU betjentteam. Skabet placeres så lågerne kan åbnes min. 90 grader og der er fri adgang fra front og bagside. Skabet placeres så der er fri adgang fra front og bagside. Dæksler og top må ikke kunne afmonteres udefra. Låge skal være transparent. Mellem låge og udstyr skal der være plads til fiberpatchkabler. Det skal sikres at standarden for bøjningsradier ved fiber- og kobberkabler kan overholdes. Skabets dimension skal være min 80 x 80 cm og 42 enheder i højden. I områdekrydsfelt skal der etableres minimum 2 rackskabe (en til fiber og evt. PDS konnekteringer og en til netværksudstyr). 2 U U42 U41 U40 U39 U38 U37 U36 U35 U34 U33 U32 U31 U30 U29 U28 U27 U26 U25 U24 U23 U22 U21 U20 U19 U18 U17 U16 U15 U14 U13 U12 U11 U10 U09 U08 U07 U06 U05 U04 U03 U02 U01 SYST RPS MSTR STAT DPLX SPED STCK PoE MODE SYST RPS MSTR STAT DPLX SPED STCK PoE MODE SYST RPS MSTR STAT DPLX SPED STCK PoE MODE SYST RPS MSTR STAT DPLX SPED STCK PoE MODE SYST RPS MSTR STAT DPLX SPED STCK PoE MODE SYST RPS MSTR STAT DPLX SPED STCK PoE MODE SYST RPS MSTR STAT DPLX SPED STCK PoE MODE SYST RPS MSTR STAT DPLX SPED STCK PoE MODE 42 U Fiberpanel A B C D E Switch 1 Switch 2 Switch 3 Rum nr. Kabelbøjle Kabelbøjle ByPass switch UPS Krydsfelter (bestykning) Det hoved- og områdekrydsfelt i bygningen skal udføres med UPS-anlæg, rackmonteret i bunden af skab som anvendes til netværksudstyr. Ved projektering besluttes bestykning af krydsfelt. Kravene til UPS-anlægget er en kapacitet omkring 2 kw og med minimum 5 udtag for enheder (f.ex. Powerware VA, rackmount 2RU). Der skal som minimum være 2 stk. 230V stikkontakter, mærket Side 53

54 edb. UPS-anlægget skal være udstyret med SNMP-modul. Der skal være monteret ekstern by-pass. Jord forbindes direkte til hovedjord ved etagetavlen. Det er entreprenørens ansvar at dimensionere en konditionering af skabet, baseret på at installerede komponenter i skabet, har et samlet varmetab på op til 3 kw, således at temperaturen under drift ligger i intervallet Øvrige krydsfelter dimensioneres ud fra at installerede komponenter i skabet, har et samlet varmetab på 1 kw, således at temperaturen under drift ligger i intervallet Bestykning af rackskab i bygningshovedkrydsfelt - se figur. PDS panelerne er benævnt A, B, C, etc., begyndende fra oven og ned. Hvert stik er nummereret fra venstre mod højre med 1, 2, 3. Udnyttelsesgrad af rackskab skal være på højst 32 rack units. Krydsfelter (opmærkning) Krydsfelter er udvendigt på fronten af hvert rackskab i øverste højre hjørne mærket (sort tekst med højde mm) med rumnummer, samt R og et fortløbende rackskabsnummer inden for et rum. F.eks. er krydsfeltet i Pontoppidanstræde 105, rum bestående af to rackskab. Rackskab skal mærkes henholdsvis med R1 og R2. På fiberpanelerne (ODF) er der i venstre side angivet betegnelse på modsatte ende af fiberkablet, f.eks. på fiberpanelet i krydsfeltet på Kroghstræde 3, rum 5.115, er angivet 1-12 SM mod Frb7D D1-104 R1 ODF 2 stik 1-12, som er den modsatte ende. (Sort tekst på hvid baggrund). Se bilag AAU opmærkning_standard_ Hver leder er benævnt fra 1-48 fra venstre. Ved anvendelse af LC konnektorer er der tilladt at benævne leder par fra 1-24 fra venstre. Den samme benævnelse skal bruges i begge ender. PDS kabling og strøm stikkontakter. Ved installation af PDS-kabling skelnes der mellem ny opførte bygninger og lejemål som overtages. Ved overtagelse af lejemål, vurderes der fra sag til sag hvilken kabling der skal udføres. Ved ny opførte bygninger skal AAU s standard overholdes. Tilslutningsstationer. Der findes følgende typer af tilslutningsstationer. A B 1 stk. RJ45 kat. 6A F/FTP kabel 2 stk. 230 V stikkontakt 2 stk. 230 V stikkontakt mrk. EDB (runde ben) 2 stk. RJ45 kat. 6A F/FTP kabel 2 stk. 230 V stikkontakt Side 54

55 2 stk. 230 V stikkontakt mrk. EDB (runde ben) C D I P W 4 stk. RJ45 kat. 6A F/FTP kabel 2 stk. 230 V stikkontakt 2 stk. 230 V stikkontakt mrk. EDB (runde ben) 4 stk. RJ45 kat. 6A F/FTP kabel 2 stk. 230 V stikkontakt 2 stk. 230 V stikkontakt mrk. EDB (runde ben) 2 stk. RJ45 kat. 6A F/FTP kabel (Infotavle) 2 stk. 230 V stikkontakt 2 stk. 230 V stikkontakt mrk. EDB (runde ben) 2 stk. RJ45 kat. 6A F/FTP kabel (Projektor) 2 stk. 230 V stikkontakt uden afbryder Monteres over loft, efter aftale med CAS/ITS. 2 stk. RJ45 kat. 6A F/FTP kabel (Accesspoint) Monteret over loft, efter aftale med CAS/ITS. PDS kabling Kablingen udføres som kat. 6A, F/FTP. Konnektorer (RJ45) kat. 6A. Kablingen skal overholde gældende DS-EN link class Ea og DS-EN kap. 1 og 2. Jording og bonding skal overholde DS/EN PDS og fiberkablingen opbygges af standardiserede komponenter. De valgte komponenter skal kunne købes og godkendes af bygherren. Der skal være 20 % disponibel kapacitet til patchpaneler i krydsfelterne. PDS kablerne må i krydsfelterne ikke være placeret mellem rackskinnerne, og derved forhindre montering af udstyr. PDS kabling i specielle rum I seminarrum og laboratorier laves bestykningen efter behov. Teknikrum og printer-/kopirum skal som minimum forsynes med et dobbelt PDS-stik (B-station). Ved hovedindgang o.l. i bygning opsættes indendørs 1 stk. B-station med henblik på etablering af infoskærm. PDS kabling i store møderum/undervisningslokaler Bestykningen samt opdateret eksempelsamling 4. Auditorium og 5. Møderum. PDS kabling i møderum m/ projektor eller monitor Bestykningen samt opdatering af eksempelsamling 5. Møderum. PDS kabling til trådløs netværk. Der ønskes trådløs dækning i hele bygningen. Dækningen bør omfatte indvendige og udvendige opholdsarealer, kantineområder, seminarrum og opholdsrum, flugtveje samt kontor og grupperum arealer. Dækningen i kælder efter behov. Side 55

56 Til etablering af trådløst netværk udføres W tilslutningsstation, som opsættes under loft. Som retningsgivende placeres indendørs et dobbelt PDS-stik per ca. 50 m². I store seminarrum opsættes et dobbelt PDS stik pr. 40 personer. Endelig placering af PDS tilslutningsstationer til trådløs netværk bør besluttes på baggrund af simuleringsresultater. Simulering af trådløs dækning er en del af bygge entreprisen. Der skal i projektfasen fremlægges dokumentation for dækningsprocenter. AAU ITS service kan give dispensation fra dette krav. Der skal planlægges PDS tilslutning til trådløs dækning af udendørs opholdsområder i bygge entreprisen. Typisk vil det være installering af trådløse acces punkter på facaden. PDS kabling (opmærkning) I krydsfelt er hvert stik mærket med rumnummer. I rummene er stikkene mærket med krydsfeltnummer og koordinat i distributionspanelet, f.eks. K B10. Nummerering af stik starter ved øverste venstre stik, dernæst stikket nedenunder, og derefter højre side. Opmærkning af PDS stik i Rack Række nr. Rum nr. Opmærkning af PDS stik i kontor Side 56

57 Denne mærkning af PDS-kablingen betyder at en eventuel ombygning kun kræver ændring af mærkningen i krydsfeltet. I krydsfelter skal findes tegninger med stik placering, føringsveje og droplængder Ved tvivlspørgsmål eller uoverensstemmelse med generel beskrivelse af byggeprojektet, så kontakt AAU/IT-Services. Test og dokumentation. PDS kablingen skal testes med godkendt udstyr for det valgte kabelsystem, og i henhold til standarden DS/EN Fiberkablingen skal testes med dokumenteret godkend instrumenter i henhold til den standard som er gældende for kabeltypen. Dokumentation af kabling, testmålinger m.m. skal i elektronisk form sendes til AAU It-services, hvor materialet bliver arkiveret. Der skal kunne udstedes originalt certifikat på dataanlægget. Side 57

58 INTELLIGENTE BYGNINGSINSTALLATIONER (CTS-ANLÆG) Indledning Krav til/forhold omkring opbygningen af CTS-anlæg, skal sikres indarbejdet i aftalegrundlaget mellem parterne ved udbud af CTS entrepriser. Dette skal sikre at AAU altid får leveret CTS-anlæg der passer ind i den øvrige struktur på AAU. Ovenstående beskrives delt op i følgende afsnit, en general beskrivelse, beskrivelse af bygherreleverancen, rådgiverinformation og entreprenørinformation. Alt hvad der beskrives i afsnittene er gældende for alle parter. Grænseflader for leverancer er afkrydset i et entreprisegrænseskema, se side 104. Systemopbygning Bygningens tekniske installationer og anlæg styres via et CTS baseret intelligent bygningsautomationssystem som følger: PC-Hovedcentral Server CTS Varme ADK Ventilation Zone regulering Lokalebooking ABA/ ABDL Lys AIA Figur 1 (tilbage til link) Følgende skal kunne styres, reguleres og overvåges: Komfort- og procesventilationsanlæg, samt udsugningsanlæg Øvrige VVS-installationer, herunder varme, ventilation og køleanlæg Belysningsanlæg Spilde- og drænvandspumper Solafskærmning Vejrstation Glastage og ovenlysvinduer Energimålere, el, belysning, vand, varme, ventilation og køl Endelig CTS-dækning afklares mellem bygherre og AAU på det enkelte projekt, inden udbud. Side 58

59 Side 59

60 AAU-målere Der henvises til Kravspecifikation for Energi Juni 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Placering af målere skal følge DS og i øvrigt aftales med AAU CAS s energiansvarlige, på projektforslagsniveau. For alle AAU hoved- og bimålere (El, belysning, koldt og varmt vand, varme, ventilation, vedvarende energi og køl) skal data overføres til CTS-anlæg og energistyringsprogrammet (EnergyKey) i realtime via netværkssystem, opdelt således at energi kan opgøres i komfort og procesenergi. Data skal sendes på timeniveau, og skal sendes 24 gange pr. døgn. Alle EnergyKey s standardformat skal være 001, og skal sendes til AAU s FTP. Alle målere skal oprettes i et målerhierarki med registrering af måler-id-/navn- /-type og installationsnummer og placering (Rum nr. og Adresse). Alle oplysninger skal være ens og sendes til EnergyKey. Målerhierarki opbygges i principtegninger per. bygning/er, der præsenteres med dynamiske værdier og billedlinks til alle tilgængelige målere på CTS anlægget. Præsentation af sumalarm på oversigtsbilleder. Alle energimålere skal være busbaseret og tilkobles CTS anlægget. Målerne skal visualiseres på CTS Hovedstation, og værdier skal logges på AAU eksisterende CTS server. Følgende værdier skal vises grafisk på CTS serveren: o Energimåler: o Energi o Volumen o Effekt o Flow o Temperatur frem/retur o Timetæller o o o o o o o o Elmåler: Frekvens Spænding Strøm L1 Strøm L2 Strøm L3 Total Kw Total Kwh o Vandmåler: o Volumen o Flow o Timetæller Målerværdier skal lagres med registreringsfrekvens på timeværdier. Det skal være muligt at tilkoble eksterne enheder (display) til måleren og udtage forbrugsrelevante værdier. Der skal bimålere på følgende: alle blandesløjfer, ventilationsanlæg (Varme og EL), belysningsanlæg, alle varmtvandsbeholdere (koldt vand og energimåler). Derudover skal der bimålere i køkken (El, koldt- og varmt vand, varme, ventilation og køl) Alle bimålere skal etage/afsnit opdeles (energi og vand) I alle laboratorier skal der kunne måles energi- og vandforbrug. Side 60

61 Målere i tavler Alle målere i tavler skal leveres som online-målere, som kan levere data til det overordnede CTS-system. Målere placeres i hovedtavle i samme tavlefelt som afgangsafbrydere til undertavler. Forsyningsmålere Måleren skal kunne fjernaflæses af den pågældende forsyningsvirksomhed. Måleren skal kunne måle og vise forbrug Det skal være muligt at tilkoble eksterne enheder (display) til måleren og udtage forbrugsrelevante værdier. Der skal være mulighed for at den pågældende forsyningsvirksomhed kan give forbrugeren adgang til, via internettet, at kunne indhente oplysninger om akkumuleret forbrug og produktion fordelt på minimum timeværdier. Målerværdier skal lagres med den registreringsfrekvens, som måtte blive besluttet af myndighederne. CTS-komponenter Alle komponenter skal forsynes med ID-koder se side 65. Side 61

62 BYGHERRELEVERANCE: (CTS-ANLÆG) Server og understationer Server skal være 100 % transparent og kompatibel mod AAU s eksisterende CTS/BMS Server platform Smartstruxure Enterpriseserver, fysisk placeret i AAU s Itdriftsafdeling. Kommunikationen fra server til decentralt placerede understationer opsat i diverse bygninger (med reference til det herover beskrevne), foregår via AAU s LAN. Alle punkter i CPU enheder/i/o moduler, fysiske som softwaremæssige, skal implementeres i eksisterende CTS server. Det tilbudte anlæg skal være 100 % kompatibelt med AAU s eksisterende, hvilket bl.a. betyder: Fra serveren skal det være muligt direkte at oprette alarm på såvel et fysisk som et softwaremæssigt punkt. Alle understationer skal kunne skiftes uden brug af værktøj. Fra serveren skal bl.a. setpunkter, alarmniveauer, datalog og ure i understationer kunne oprettes samt indstilles og de skal kunne vises på skærmbilleder. Det skal sikres, at alle de anvendte programmer har samme brugerflade som eksisterende udstyr. Ved en eventuel installation af en ny brugerflade skal samtlige omkostninger på alle eksisterende anlæg på campus være indregnet, således at bygherre ikke bliver påført ekstra omkostninger, herunder omkostninger til uddannelse af driftspersonale. Det skal endvidere sikres, at alle eksisterende anlæg kan fungere uden forstyrrelser, således at den daglige drift kan fortsætte uhindret. Entreprenøren skal overtage det fulde systemansvar og garanti for det samlede CTS anlæg, ifald der leveres ny software, der ikke tidligere er integreret med funktionalitet som herover beskrevet, mod den eksisterende server. Der skal afholdes driftsinformation/gennemgang for CAS personale. På AAU s CTS server skal der på den grafiske brugerflade være klikpunkter for henholdsvis funktionsbeskrivelse og notatfil. Der skal være mulighed for at redigere i disse dokumenter online af AAU s driftspersonale. Dokumenterne skal versionsstyres og indeholde information om anlægs-id. Oversigtsbillede på AAU s CTS server Anlæggene kan fra den grafiske brugerflade tilgås på følgende måder. Der er etableres oversigtstegninger på baggrund af AAU s udleverede AutoCAD tegninger. Ved senere ændringer skal det være muligt at udskifte AutoCADtegninger til en opdateret version. På oversigtstegninger vises betjeningsområder for ventilations- og varmeanlæg. Fra oversigtsbillederne skal der være klikpunkter til de anlæg/ibi zoner der betjenes af CTS. Der laves menustruktur for den enkelte bygning, hvor det er muligt at tilgå det med klikpunkter til anlæg der betjenes af CTS. Det samlede anlæg skal kunne betjenes fra enhver workstation, der er opkoblet på AAU s LAN, med det af AAU s It afdeling tildelte adgangskode/adgangsniveau. Der accepteres kun anlæg med Single Sign-on Side 62

63 Historiske data i anlæggene skal bevares således at disse også fremover kan anvendes i forbindelse med eksempelvis analyser. Historisk logning skal være fælles for nye og gamle anlæg. Punkter i manuel betjening Det skal være muligt at sætte punkter i manuel styret fra CTS serveren grafiske brugerflade. Hardwarekrav Hardwaren i CTS og automatikanlægget skal sammensættes af standardkomponenter, som lagerføres i Danmark, og der skal kunne leveres erstatningsdele minimum 10 år efter afleveringen. Alle dele af den leverede hardware skal være med det komplette danske karaktersæt, der problemfrit arbejder med æ, ø, å og Æ, Ø, Å. Alle el-komponenter skal være CE-mærkede og godkendt efter gældende regler. Denne platform supporterer åben kommunikation i form af BACnet IP protokollen og kan således anvendes til at tilslutte 3 parts BACnet CTS systemer mv. De leverede komponenter skal overholde BACnet protokollen 100% og skal endvidere levere BTL Certifikat som dokumentation for, at produkter er testet af uafhængigt og certificeret BACnet test laboratorie Det tilbudte system skal være godkendt som BBC controller og minimum understøtte følgende BIBB s (BACnet Interoperability Building Block) Produkterne skal understøtte de nødvendige PICS (Protocol implementation Conformance statements) De relevante BIBBS og PICS for Schneider Eletric s Struxureware Enterprise server er vedhæftede denne beskrivelse som bilag a og b. Hardwaren skal være konstrueret til kontinuerlig drift. Hardwaren skal være udviklet og udformet til de anførte funktioner. Hardwaren skal placeres, så den er tilsigtes optimal tilgængelighed for service og inspektion samt nem at udskifte. Hardwaren skal ved aflevering fremstå som ny. Er der ridser i komponenterne vil de blive kasseret. Hardwaren skal være af seneste opdaterede teknologi, version og revision. Undercentraler Undercentraler skal have en indbygget hukommelse på minimum 4GB emmc hukommelse (2GB til applikationer, historiske data og 2GB til backup hukommelse). PI diagrammer, funktionsbeskrivelser og eldiagrammer matchende det leverede anlæg skal kunne findes elektronisk i undercentralernes hukommelse. Undercentraler skal have dual-core processor for forbedret ydeevne, samt have minimum 512 MB RAM hukommelse. Side 63

64 Undercentralernes hardware moduler skal kunne separeres fra monteringssoklen, så det er muligt at fortråde monteringssoklen og senere montere og konfigurere hardwaren. Den teknologi, der anvendes skal gøre fuld brug af Leading Open System standarder, herunder: TCP/IP IP ver. 6 - BACnet LON Modbus KNX - M-Bus ZigBee EnOcean Linux Web 2,0 og Microsoft-teknologi platform. Softwarekrav i hovedcentral Hovedcentralernes programmer skal være komplet for de anførte funktioner og som minimum indeholde følgende programmoduler: Softwaren skal kunne tilgås via en webbaseret brugerflade. Softwaren skal ydermere kunne tilgås via smart devices; tablets, Ipads og smart phone (IOS, Windows og Android). Databaseprogrammer: for statistisk behandling af hændelser, aktiviteter m.v. Kommunikationskontrol: der styrer og kontrollerer kommunikationen i systemet og melder systemalarmer. Operatørinterface: der bygger på grafik og betjening ved mus. Grafikprogram: for opbygning af flowdiagrammer, planer, diagrammer samt standardsymboler for ventilation, varme og el samt figurer, der er velegnede som ikoner ved bygningstekniske installationer. Masterbilleder: der viser nettoindholdet i de anlægstyper, som systemet indeholder. Alarmering: som indeholder fleksibilitet i sted, type og omfang af den måde, som alarmen kommunikeres og præsenteres. Link til billede fra alle alarmer med billede. Adgangskode: Betjening af arbejdsstationer må kun kunne ske efter indkodning af PERSON- ID i form af personlig adgangskode. Der skal kunne være et minimum på 5 personer i hver kompetencegruppe. En kompetencegruppe skal frit kunne programmere til et funktionsomfang, der er opdelt i Teknik, Data, Geografi og andre aktuelle parametre. Der skal være følgende kompetencegrupper for hovedcentral: 1. Daglig betjening 2. Driftsansvarlig 3. Programadgang, hovedcentral og CPU enheder 4. Systemekspert med total adgang 5. Adgang via telenet fra pc eller anden betjeningsenhed Der skal være følgende kompetencegrupper for CPU enheder for betjening af CPU enheder fra transportabel pc, håndterminal eller tastatur med display skal der være min. kompetencegruppe 1, 4, 5. Rapportgenerering: Det skal være muligt at udarbejde standardrapporter, og som tillader brugeren selv nemt at skrive nye rapporter. Log-programmer: for afbildning af den historiske eller dynamiske status af op til 8 datapunkter. Samtidig skal systemet indeholde et program der kan præsentere værdierne i Side 64

65 kurver m.v. Der ønske anvendt et program som Excel for Windows med vilkårlig afbildningsform. Alle punkter i hele automatiksystemet skal samtidigt kunne indgå i opsamling af data. Tidsprogrammer: for aktivering af anlægsenheder eller ændring af setpunkter og med årsprogram og global overstyring samt automatisk sommer- og vinterfunktion. Aktionsprogrammer: for grupper af anlægsenheder. Vedligehold: Som er signal til rapporter eller tilkald ved alarm, driftstimer, kalendertidspunkter eller manuel aktivering. Forbrugsregistrering: energi, el og vand samt driftstimer m.v. Note book: med oplysninger for hvert anlæg (notat) via billede Supporteringsprogram: således at der er hjælp at hente i alle normale operatørsituationer. Backup af data: Program der sikrer, at alle indlagte og opsamlede data kan overføres i sikkerhedskopi på datamedie, således at systemet direkte kan genkonfigureres efter defekt. Genstart: Program der sikrer, at systemet genstarter automatisk efter forsyningssvigt. System uret skal være med back-up. Hjælpefunktion: med link til funktionsbeskrivelse, som operatøren kan søge støtte i til den daglige betjening. Eksempler på ventilation, varme og el, hvor flowdiagrammet er suppleret med pædagogiske støttebemærkninger på flowdiagrammet, eller som hentes med musen i f.eks. et bibliotek, f.eks. hypertekst. Konfigurering af CTS og automatiksystemet Det tilbudte automatiksystem skal være overskueligt at konfigurere. Systemets hardwaremæssige opbygning skal vises som et skærmbillede, således at den aktuelle konfigurering inkl. alle bussystemer samt tilsluttede CPU enheder og hovedog arbejdscentraler præsenteres med aktuel status og indikation af alle systemalarmer og usædvanlige situationer såsom manglende kommunikation, samt udkoblede enheder markeres markant. Konfigureringen af anlæg og punkter skal for den indlagte datafil være dokumenterende på skærm og printer. Alle indeholdte hardware- og softwarepunkter skal kunne udskrives sorteret og filtreret, opdelt efter typer geografi, ID eller andre indeholdte systemparametre. Som en del af konfigureringen skal der leveres en afprøvet og optimal sikker backup rutine, hvor alle relevante data sikres på datamedier elektronisk. Udveksling af programmer mellem hovedcentralen og CPU enheder skal være fuld funktionsdygtig og med up-and-down-line-load funktion. Alle data skal være oploadede ved afleveringen. Globale data skal kunne udveksles mellem alle CPU enheder, noder og andre enheder, uanset hvilken busforbindelse de tilhører. Intervallet for udveksling skal kunne programmeres, således at de opfylder de specifikke behov som f.eks. med Side 65

66 hensyn til termodynamiske behov i VVS. Intervallet skal kunne vælges variationseller tidsrelateret. Side 66

67 Software i CPU enheder Alle CPU enheder skal leveres med den software, som er specificeret for hvert enkelt anlæg. Softwaren skal være testet og afprøvet ved leveringen. Softwaren i CPU enheder skal efter opgave omfatte: Reguleringsmoduler: til de normalt anvendte opgaver i bygningstekniske installationer i Danmark. Kompensering: Det skal være muligt at opsætte kompenseringskurver og funktioner grafisk samt have op til x knækpunkter i en kompensering samt at tilhørende fysiske og beregnede dynamiske værdier vises på kompenseringsbilledet. Styring af lys: styring af lys skal kunne ske ud fra værdier fra tilstedeværelsesfølere, mulig gratislys ved generel luxmåling, tidsprogram samt solposition og bygningsorientering. Tidsprogrammer: for hvert eneste af de indeholdte anlæg. Der skal være minimum to benyttelsestidsrum pr. tidsprogram. Det skal være muligt at programmere overarbejde eller aftenarbejde der efterfølgende annulleres, eller repeterbare specialaktiviteter som f.eks. hovedrengøring, Der skal desuden kunne ændres driftparametre ud fra aktivering fra tidsprogrammer. Softwaren skal desuden indeholde mulighed for forlænget drift aktiveret fra tryk og med valgfri periode (x timer). Energistyringsstrategier: Systemet skal indeholde årsur og sommer-vinter-skift for opnåelse af minimalt energiforbrug. Desuden skal CPU enheder kunne programmeres til VAVstyring samt optimal/start pauseprogram, natkøling, belastningstilpasning fra behov i zoner til forsyningsanlæggenes tryk og temperaturværdier, natminimumsværdier samt behovsorienteret volumenstrømsregulering med frekvensomformerne. Selvovervågning: for alle analoge indgange skal der ved leveringen være indlagt alarmværdi. Det kan være ønskede driftværdigrænser eller fabriksindstillede værdier uden for driftsområdet. Fejl i kabel eller signalgiver skal melde sig som alarm. UC logning: Oprettelse af log på alle primære værdier på alle primære anlæg, tryk, temp, fugt etc. Logges pr. 15 min. og gemmes 12 måneder. Forbrugs- og energiledelsesprogram således at måleres værdi lagres i undercentralen i en valgt periode således at logningsfrekvensen er individuel for hvert punkt således at der er tilstrækkelig hukommelse for det valgte antal målere multipliceret med lagringsperiode og logningsfrekvens forbrugs- og energidata skal være til rådighed både for registreringsprogram og på de flowdiagrammer, der indeholder målene. Der skal kunne oprettes grupper af målere, der som sum betegnes som "udvalg". Målerværdier skal kunne lægges sammen og trækkes fra for dannelse af vilkårlige udvalg. Motioneringsprogrammer Alle pumper, reguleringsventiler, motorstyrede radiatorventiler og alle andre enheder, som traditionelt kan gro fast, skal motioneres med valgfrie perioder, Side 67

68 og tider som automatisk aktiveres. Omfanget vil fremgå af PI-diagrammerne udarbejdet efter Aalborg Universitetsstandard. Vedligeholdsdata således at forbrugsvariable driftstimer, samt alarmer og driftsstatus kan være direkte til rådighed for forbrugsorienteret vedligeholdsprogram antal aktiveringer som f.eks. start/stop eller alarm. Drift ud fra komfortgrænser: Det skal være muligt at køre totalt behovsorienteret målt som aktuelle komfortværdier, som altid er temperatur, men som også kan omfatte CO2 og andre komfortværdier. Det skal dog være således, at minimum luftskifte tilsikres selv uden CO2- sensor. Der skal regnes med 3 sæt af komfortværdier: weekend/nat T = 21 ± 4 C PPM = maks standby T = 21 ± 2 C PPM = maks komfort T = 21 ± 1 C PPM = maks. 900 Driftsalarm og filtervagt: med et fælles analogsignal fra trykdifferenstrykføler over filter med to alarmgrænser: hvor nederste grænse er for driftsalarm og øverste er for tilstoppet filter Ved anlæg med frekvensomformere på ventilatorerne skal alarmgrænserne være flydende ud fra styresignalet til frekvensomformerne tilsvarende ved flerhastighedsmotorer Dataindlægning Data skal kunne opsamles automatisk samt indlægges manuelt. Data skal kunne opsamles, lagres og behandles ud fra kravene i de enkelte programafsnit. Beregningsprogram Systemet skal være forsynet med program for beregninger af en række driftparametre, såsom drifttid, antal punkters alarmtilstand, o.lign. Systemet skal desuden kunne foretage beregninger ud fra systemets data i stil og omfang som Excel og Access for Windows. Præsentation Alle CTS- punkter, flowdiagrammer, menuer, rapporter, kurver m.v. skal let og enkelt kunne præsenteres grafisk på farveskærm som Excel og Access for Windows. Anlægsbilleder og dynamiske flowdiagrammer Entreprisen indeholder levering af anlægsbilleder og dynamiske flowdiagrammer til alle bygningstekniske anlæg, der er nævnt i udbudsmaterialet. Flowdiagrammerne skal være dynamiske og baseret på et anerkendt grafikprogram. Der skal leveres det antal billeder som tilsammen, for hvert anlæg, giver en total grafisk bruger-grænseflade der ud fra geografi (bygning) og anvendelsessted (afdeling) samt forsyningstype (varme, vent. el) muliggør adgang til CTS-anlæggets punkter (temperatur, alarm m.v.) og programmer (tid, log, kurve o.lign.). Alle skærmtekster og hjælp-informationer skal være på dansk. Side 68

69 Symbolers farver: Der skal for de enkelte anlægsenheder som ventilatorer, pumper, genvindingsenheder m.m. være muligt med farveskift for de forskellige driftstilstande, f.eks.: standset = mørk grå drift = grøn Fejlramt = rød og med blink Farvegengivelse på datatype: Det skal være muligt at vælge individuelle farver, f.eks.: Aktuel værdi Blå Setpunkt indstillet Grøn Setpunkt kalkuleret Violet Oprindelig setpunkt Sort Alarm for punktet Rød Kanal- og rørfarver f.eks. efter Dansk Standards anvisning opdelt i: Kanaler forsyning Kanaler afkast Rør fremløb Rør retur Billedet skal kunne aktiveres efter en række principper: Grafisk fremstep, f.eks.; bygning, etage, rum, anlæg Billede ID Grafisk fremdrift i klik fra indgangsbillede til anlægsbillede Tabel med brugsstedets betegnelse samt type af forsyning som ventilation, varme, lys, m.m. Alarmmelding fra anlægget som manuelt klik Der skal være felter, som ved klik med musen gensidigt fremkalder næste afsnit hvor sammenhørende anlæg er vist på flere billeder. Indløbne alarmer skal vises på skærmen, og det skal være muligt manuelt direkte at få det billede frem, som alarmen tilhører. Der skal desuden være klik-felter eller ikoner for skift til anlæggets: Tidsprogram Omskifter stop, auto, manuelt Rapporter, historiske og dynamiske Der skal således ved klik på de dynamiske værdier og setpunktværdier fremkomme en dialogboks med et indhold af alle relevante værdier. Adgang til indgreb skal være afstemt til operatørens aktuelle adgangskode. Kurver og søjler Hovedstationen skal kunne præsentere resultater i kurver og søjler på skærm og printer. Der skal kunne vises mindst 8 unikke kurver samtidig med 1 skala. Det skal være muligt frit at vælge farver og skalaerne som faste eller med autoskalering. Side 69

70 Rapporter Hovedstationen skal indeholde mulighed for CTS-standardrapporter med frit valgte punkter, og det skal være muligt for operatøren at skabe nye rapporter. Rapporter skal forsynes individuelt og systematisk med ID. Rapporter skal kunne vælges som dynamiske eller med historiske data. Alarmering og alarmbehandling Generelt Der skal kunne tilknyttes alarmer til alle fysiske punkter samt softwarepunkter, og der skal være alarmer ved funktionssvigt i alle enheder, såsom undercentral og andre enheder. Alarm for signalgivere på de tilsluttede anlæg skal betegnes som "statusalarmer" og alarmer fra CTS-systemets enheder betegnes "systemalarmer". Alarmeringen skal kunne tids forsinkes og kvalificeres individuelt, således at følgealarmer kan undertrykkes, således at dræbende falske alarmer aldrig optræd. Der regnes med minimum 5 alarmniveauer: 1. Personsikkerhed : f.eks. brandalarm, direkte link til anlægsbillede 2. Værdisikring : f.eks. frosttermostater, niveau, overbelastning 3. Energisikring : f.eks. forbrugsgrænser og budgetværdier 4. Komfortsikring : f.eks. max. og min. rumtemperatur 5. Servicering : f.eks. filtre, belysning Alle analoge punkter skal være forsynet med alarmværdier for selvovervågning. Automatikentreprenøren skal definere max. og min. alarmer for alle anlægsfølere. CTS anlægget skal desuden kunne opstille system for alarmtekster og alarmforholdsordrer. De enkelte punkter skal kunne melde sig som alarm på skærm, med punkttekst, alarmtekst samt alarmforholdsordre. Alarmer skal kunne lagres, databehandles statistisk og præsenteres grafisk og i rapporter som ved MS Excel. Punkternes repræsentation i CTS-systemet Alle CTS-punkter skal i relevant omfang være repræsenteret i softwaren, på billeder, i rapporten, i log og i printerudskrifter og repræsenteret i alle andre tilsluttede periferienheder. CTS-punkter kan være af typen hardwarepunkter, softwarepunkter som virtuelle punkter i selve CTS-systemet, og softwarepunkter som kommer til CTS-systemer ved f.eks. en busforbindelse fra et lysstyringssystem. BUS-CTS-punkter skal optræde transparent i systemet, som selve CTS-systemets punkter. I skærmbilleder skal vises alle automatiksystemets tilsluttede komponenter. Desuden alle driftformers CTS-punkter som start-stop, kompensering m.v. Alle signalgivere af on/off type skal give alarm eller statusmelding. Alle signalgivere af analog type skal foruden aktuel værdi, kunne give alarmer ved 2 max. og 2 min. grænseværdier. Side 70

71 Alle kommandopunkter af on/off form skal vise aktuel status af kommando, samt aktuel status af tilbagemelding og give alarm ved uønskede afvigelser mellem status og kommando. Alle kommandopunkter af analog form skal vise aktuel status samt området som kan vælges for udgang m.v. f.eks %, kw, omdrejninger, m.v. Rumpanel med trykfølsom skærm Rumpanel skal være med trykfølsom skærm med farvedisplay, og der skal være mulighed for CO2 måling indbygget i enheden. Zonestyring Installationer skal zonestyres for at skabe fleksibilitet, mindske energiforbruget samt sikre muligheden for, at der kan foretages reparationer / ændringer af installationer uden at genere alle bygningens brugere. Der skal ved projektering af installationer indarbejdes zonestyring i samråd med brugere og AAU CAS. Programmering Der leveres og installeres følgende på CTS system på serveren: Klientprogram til server Integration til bookingsystem og AIA/ADK samt udskrivning af rengøringsrapporter Grafisk operatør interface System diagnosticeringssystem CTS-Alarmer Eksisterende server skal kunne modtage og håndtere alle opståede alarmer fra arbejdsstationer samt kunne kvitteres. Ved en kvittering fra serveren sker der automatisk en kvittering i den eller de berørte understationer. Man skal fra alarmpanel, via et enkelt tryk, kunne hoppe til alarmens anlægsbillede, notatfil, rapportfil, trenddiagram eller instruktionsvideo. Alarmpanel er fælles for alle bygningsalarmer Systemansvar Entreprenøren skal overtage det fulde systemansvar og garanti for det samlede CTS anlæg, ifald der leveres ny software, der ikke tidligere er integreret med funktionalitet mod den eksisterende Smartstruxure Server. Anlægsbilleder Der skal designes anlægsgrafik med plantegninger for alle niveauer i berørte bygninger, med farvebelagte dækningsområder for varme og ventilation. Billedredigering skal ske fra et og samme værktøj, til alle billeder, nye og eksisterende. Grænseflade til belysning Grænseflade til lys leveret af anden entreprenør end CTS. Side 71

72 I det tilfælde at lysstyring ikke leveres af CTS, skal værdier fra lysstyring integreres i CTS via modbus, bacnet eller LON interface. Følgende signaler skal overføres: PIR status Setpunkt for PIR efterløbstid Luxniv. Setpunkt for lux Belysning (tændt/slukket) Belysning niveau (0-100%) Timetællere I auditorieområder levere AV signaler fra styring til CTS Brandspjældsautomatik Brandspjældsautomatik leveres af CTS leverandør. Brandspjæld skal vises på plantegninger på CTS serveren grafiske brugerflade. Ved fejl på brandspjæld skal det kunne identificeres på plantegningen med en alarm for det enkelte brandspjæld. Der skal være mulighed for afstilling af alarm direkte fra hovedstationens alarmpanel. Test af brandspjældsautomatik, både manuel og automatisk, skal være muligt fra CTS serverens grafiske brugerflade. Datalogning Det skal være muligt at oprette log på alle punkter, fysiske som softwaremæssige, og disse skal kunne præsenteres online i samme skærmbillede, gældende for alle nye og eksisterende punkter. Historisk logning skal være fælles for nye og gamle anlæg. Overvågning Brandventilation AIA/ADK anlæg (Integration) ABA/ABDL anlæg El-tavler Elevatorer Hele systemet opbygges efter gældende retningslinjer for det valgte system. Netværk for styringssystem etableres med et niveau for hver af de enkelte etager/bygningsafsnit samt et eller flere højere liggende niveauer, Backbone, der går på tværs af etagerne og således binder de underliggende lag sammen. Systemet opbygges således at bygningens enkelte etager eller afsnit forbindes til resten af Backbonenetværket via udstyr som routere. Endvidere etableres systemet således at bygningens enkelte anlægstyper (belysningsanlæg, CTS-anlæg, solafskærmning, vejrstation, brandventilation ABA/ABDL o.l. anlæg) alle er forbundet til Backbonenetværket via selvstændige routere. Se figur 1 side 46. Side 72

73 RÅDGIVERINFORMATION: (CTS-ANLÆG) (Til brug for rådgivers beskrivelse af arbejdet/leverancen) Retningslinjer for bygningers tilslutning af CTS-anlæg med ref. til Aalborg Universitets teknisk kravsspecifikation for CTS-anlæg 2017: Hvis ejendomme, der nyopføres, udvides eller ombygges skal følgende retningslinjer overholdes: Hvis der nyopføres, udvides eller ombygges anlæg som: Ventilationsanlæg inkl. enkelt rum styringer mv. VAV styringer/kølelofter Udsugningsanlæg Fjernvarmeforsyninger Varmeveksler Blandesløjfer Varmtvandsbeholdere og/eller veksler Elevator Lysstyringer Pumpebrønde Elektroniske sol afskærmningsanlæg (markiser, persienner mv.) Elektroniske vinduesstyringer Naturlig ventilation Brandventilation DS428 3.udgave Overstående anlægstyper skal tilsluttes Aalborg Universitets eksisterende CTSanlæg. CPU-enheder skal tilsluttes Aalborg Universitet via IP til den eksisterende CTS server hos Aalborg Universitet. Nærmere retningslinjer herfor fastlægges og kan fremsendes af Aalborg Universitets primære kontaktperson for det givne projekt. Navn: Telefonnr.: Mobilnr.: Side 73

74 CTS bestykning, PI diagrammer, funktionaliteter og anlægsbilleder skal til enhver tid følge AAU s gældende design manual. Anlæg der skal tilsluttes CTS-anlægget, er anskueliggjort ved hjælp af PIdiagrammer. Disse PI-diagrammer udtrykker sammen med den tilhørende funktionsbeskrivelse de ønskede funktioner. Under CTS-entreprisen henhører følgende Hovedstations arbejde, CPU-enheder, kommunikationssystemer, signalgivere, vejrstation og manøvreorganer inkl. alt tilbehør. Software for hovedcentral og CPU-enheder for udførelse af beskrevne funktioner og områder. Komplet projektering og konfigurer af alle dele af arbejdet for elinstallation og anlægstavler, bestående af krafttavle og automatiktavle. Samtlige automatiktavler til bygningstekniske anlæg. Supplerende føringsveje, der måtte være nødvendige for entreprisens udførsel ud over dem, der er vist i el-projektet og udføres under el-entreprisen. Komplet komponentleverance til IBI- anlægget inklusiv total systemintegration. Omfanget af automatikenheder og programydelser m.v. defineres ud fra det samlede dokumentationsmateriale. For hovedparten af de bygningstekniske anlæg vil der være et Proces Instrumenteringsdiagram (PI) der skitserer hovedkomponenterne på selve anlægget. Disse PI diagrammer skal følge Aalborg Universitetsstandard. Øvrige arbejder Afprøvning og kalibrering af alle signaler og funktioner i samarbejde, for tilslutninger til anlæg leveret af anden entreprenør. Kvalitetssikring i stil og omfang som specificeret. Dokumentation af hard- og software, skriftligt og digitalt. Indhentning af informationer for brug af signaler fra diverse anlæg. Operatørmanual opdelt i daglig forbrug og specialområder. Servicemanual og drift/vedligeholdelsesmanual for hele CTS-leverancen. Erklæring om at serviceorganisation for det leverede anlæg skal være repræsenteret i Danmark. Brugerundervisning i stil og omfang som specificeret De i udbudsmaterialet oplyste motordata for ventilatorer, pumper m.v., skal CTS-entreprenøren kontrollere via byggeleder hos de enkelte leverandører inden tavle produktion påbegyndes. Automatikentreprenøren skal via byggeleder indhente manglende oplysninger hos øvrige entreprenører, specielt med hensyn til tegninger, klemnumre, osv. Integration til ADK anlæg IBI rumstyring skal softwaremæssig integreres med ADK anlæg. Der skal udføres energisparefunktion ved åben vindue. Punkter fra ADK skal visualiseres på CTS Hovedstation, og event skal logges i historiske data på AAU eksisterende CTS server. Side 74

75 Rumstyring via IBI-anlæg (tilbage til link) De intelligente installationer udføres med styring efter behov af lys, varme og ventilation i de enkelte lokaler i bygningen. Lysstyring udføres zoneopdelt efter rummets størrelse. Der skal leveres en Gateway til kommunikation med eksternt udstyr og alle signaler skal kunne overføres til det eksisterende CTS-anlæg. Seminarrum og auditorier skal styres via integration til AAU s bookingsystem. Øvrige rum så som mødelokale, storrumskontor værksteder m.v. efter aftale med AAU CAS. Behovsstyring sker via tilstedeværelsesfølere, suppleret med dagslysfølere, i lokaler med væsentligt dagslysbidrag, tilkoblet lokalets styreenheder. Glastage/Ovenlys Oplukkeligt ovenlys skal tilsluttes AIA-, CTS-anlæg og vejrstation. Der skal til samtlige oplukkelige ovenlys etableres føringsvej for ovennævnte installationer. VVS-installationer Alle VVS-installationer som pumper, motorventiler, spjæld mv. skal kunne udveksle data med AAU s CTS-anlæg. Køleanlæg Der udføres kun køl til proceskøling. Komfortkøl kan evt. udføres i særlige tilfælde ifølge aftale med AAU, CAS. Hvis der eftervises kølebehov i rum/skab for krydsfelt, installeres køleanlæg i nødvendigt omfang. Kølecentral udføres energimæssigt korrekt med fri køl. Varmecentral / varmerum På fjernvarmeforsyningen monteres brud- og lækagesikring med fuld betjening fra CTS-anlæg, for indstilling af alarmgrænser og setpunkter. Lækagesikring installeres med zoneopdeling efter aftale med AAU CAS. Pumper A-mærkede cirkulationspumper med integreret trykstyring og omdrejningsregulerbare. Pumper leveres inkl. tilslutningsmodul for CTS-opkobling. Ventilationsanlæg Ventilationssystemer udføres som CAV- og VAV-systemer med modstrømsveksler til sikring af energioptimal drift. Alle komponenter skal være Eurovent certificeret. Alle ventilationssystemer etableres med behovsstyring og varmegenvinding til sikring af energioptimal drift. Samtlige aggregater forsynes med integreret varmeflader, evt. køleflader, by-pass funktion for natkøl, ventilatorer, filtre, varmegenvinding, spjæld, brand- og frosttermostater. Aggregat uden køleflade skal være forberedt hertil med tomsektion. For servicering af ventilationsanlæg leveres (STOP-AUTO-KONSTANT) Omskifter monteret i tavlefront. CAV & VAV - Ventilation Der etableres trinløs VAV-ventilation i seminar- og møderum, studie-områder og storrums-kontorer. Side 75

76 I enkelt- og tomandskontorer etableres CAV med on/off styring. Side 76

77 Procesventilation Der udføres procesventilation i værksteder, evt. som cyklon, under hensyntagen til værkstedindretning. Styres via CTS. Procesventilation skal altid udføres som selvstændigt anlæg, må kun samkøres med komfortventilation på indblæsningssiden. Forbrugsanlæg Ventileringen sker via rotationsarmaturer med tilhørende trykfordelingsbokse. Styringsstrategi Anlæg med VAV (variabel luftmængde) udføres med trykregulering af afgreningskanaler og motoriserede VAV-armaturer, der reguleres via CTS/IBIanlæg. Luftmængden reguleres efter temperatur og CO2-niveau, i enkelt- og tomandskontorer, dog efter Pir-føler. Auditorier, seminarrum og mødelokaler integreres med AAU s bookingsystem. Der etableres frekvensomformer på aggregaternes indblæsnings- og udsugningsventilatorer. Frekvensomformere skal placeres uden for aggregat og kunne aflæses/betjenes uden indgreb i anlægget. Ved afstillet anlæg eller i tilfælde af brandalarm overstyres samtlige signaler og spjældene lukker. Spjældene udføres som klasse 3 spjæld. Spjældene styres via CTS-anlægget. Naturligventilation Styres via CTS, ikke decentralt. D&V-DOKUMENTATION (CTS-ANLÆG) For krav vedr. dokumentation se D&V-DOKUMENTATIONEN side 35. Side 77

78 ENTREPRENØRLEVERANCE: (CTS-ANLÆG) Føringsveje og kabler i bygning For føringsveje og kabler se side 41. Opmærkning af CTS-anlæg CTS/IBI tavler CTS/IBI bokse opmærkes efter følgende: [BYGNING]_[ETAGE]_[TYPE/FORLØBENDE NR.]_[RUM NR.] [BYGNING] FB07A FI011 [ETAGE] K = kælder 0 = Stueplan 1 = 1 Sal 2 = 2 Sal [TYPE/FORLØBENDE NR.] 20 = Automatiktavle nr.1 21 = Automatiktavle nr.2 30 = IBI zone [RUM NR.] Automatiktavle = Angiver rumnr. for tavleplacering. IBI tavle = Angiver rumnr. på IBI zone den betjener. Eksempel automatiktavle: FI011_0_20_087 - Fibigerstræde 11 - Etage 0 - Automatiktavle nr. 1 - Rum nr. 087 Eksempel Ibi-zone: FB07A_1_30_109 - Fredriks Bajers Vej 7A - Etage 1 - IBI tavle nr. 1 Kabler CTS/IBI Kabler opmærkes i begge ender efter følgende princip: Linie 1: [+BYG=ANLÆG-KOMPONENT-KABELNR.] Linie 2: [BESKRIVELSE] Eksempel: +FI014=VE01-PV01-W36 Pumpe, varme (Tilbage til link) Side 78

79 AIA-anlæg (Automatisk Indbruds Alarmeringsanlæg) Anlægget er materiale- og funktionsmæssigt som anført i Forsikring & Pension gældende forskrift for Automatiske Indbrudsalarmanlæg, og overholder gældende regler for CE-mærkning. AIA-anlægget sammenkobles med ADK-anlægget, således det er muligt at forbikoble AIA-anlægget i en forudbestemt zone. Automatisk Brandventilationsanlæg Alarmer kobles på CTS-anlæg. ABDL-anlæg (Automatisk Brand Dørs Lukningsanlæg) Styres af ABA-anlæg hvis dette etableres. CTS/BMS Styringfunktioner Regulering af temperaturer tryk m.v. i de tekniske anlæg, herunder køleanlæg, varme- og ventilationsanlæg. Driftsteknisk kontrol af tekniske anlæg og indeklima. Alarmering ved fejl i tekniske installationer. Energistyring, dvs. energimåling samt de nødvendige værktøjer til analyse af disse måledata. Indsamling af procesdata til brug i styring af vedligehold, for eksempel driftstimetal. Stoppe energitilførsel til lokale ved åbning af døre/vinduer til det fri. (varme, køl og ventilation) Web-booking Softwaren betjenes fra serveren eller fra klienter på AAU s LAN. CTS serveren skal udskrive rapporter, kurver og lign. på diverse netværksprintere, f.eks. rengøringsrapporter Alarmer skal kunne udsendes via Mail og sms. Tilbudsdokumentation Prøveopstilling Der skal umiddelbart efter kontraktunderskrivelse etableres en Mock UP/ prøveopstilling som dokumenterer at entreprenøren er i stand til at opfylde de stillede funktionskrav. Uanset at denne prøveopstillings funktionsduelighed principgodkendes af bygherren, har entreprenøren det fulde ansvar for et det færdige anlæg opfylder kravene i udbudsmaterialet. Ved en Mock UP / prøveopstilling skal det dokumenteres at der er 100% kompatibilitet mellem den i nærværende projekt leverede og Middelfart Kommunes eksisterende CTS/BMS Server. Hvis det under en sådan prøveopstillingstest måtte vise sig at de herover beskrevne krav ikke opfyldes til fulde, forestår entreprenøren (uanfægtet at evt. kontrakt allerede er underskrevet), alle omkostninger med demontage af dennes udstyr, og kontraktens gyldighed bortfalder. Ligeledes Forestår Total -/ eller Hovedentreprenøren alle timerelaterede omkostninger som bygherre, eller denne repræsentanter måtte have haft ifb. med denne Mock UP / prøveopstillings til veje blivelse. Side 79

80 Definitionen af af 100% kompatibilitet skal Mock UP testen efter nedenstående retningslinjer: Nedenstående tekst skal ses som et hjælpeværktøj til sikring af funktionalitet og betjening/daglig drift overholdes såfremt 3 parts udstyr implementeres mod SmartStruxure for Building Entreprise Server. Følgende fokuspunkter skal overholdes/testes og brugen og virkemåden skal af 3. parts levarandøren dokumenters gennem Mock up ud fra følgende anvisninger. Der skal være mulighed for Editering af tidsskemaer i undercentraler direkte fra Enterprise Server (StruxureWare/SBO) Opsætning af logninger skal ske lokalt, men kunne præsenteres på Enterprise Server (StruxureWare/SBO). Oprette nye brugere ændre brugerrettigheder skal kunne ske/håndteres fra Enterprise Server (StruxureWare/SBO). Det skal være muligt at have flere niveauer af brugeradgang på CTS hovedstation. Fra hovedstation skal det være muligt at oprette Alarmer på såvel et fysisk som et software punkt Alarmer skal kunne ses, kategoriseres og kvitteres fra Enterprise Server (StruxureWare/SBO). Programmeringen skal kunne ses online direkte fra Enterprise Server (StruxureWare/SBO). Ved skift imellem billeder til forskellige undercentraler må der ikke være skift mellem forskellige programmer. Editering af programmer som er placeret i undercentraler skal kunne ske fra hovedstationen, der skal fra hovedstation til understation være samme betjeningsflade som der er til eksisterende undercentraler i andre bygninger på adressen. CTS Anlægget skal kunne arbejde med globale værdier, det vil sige at én registeret værdi i en undercentral skal være tilgængelig for alle tilsluttede undercentraler på netværket og skal kunne vises på alle skærmbilleder. Som eksempel på globale værdier kan være Udetemperatur. Det skal være muligt at overfør værdier imellem undercentraler uden brug af 3. parts produkt. Hvad skal der testes i forhold til Mock UP. Alle fysiske punkter skal kunne tvangsstyres fra CTS/BMS Server. Sådan at det er muligt at åbne/lukke ventil-spjæld 0-100% via CTS/BMS Server. At der det er muligt at ændre hastighed på ventilation via CTS/BMS Server s lokale billede. Der skal samtidig komme en alarm i alarmliste, om at der er et punkt i håndstyring/tvangsstyring. På alle værdier/punkter/reguleringer skal det være muligt at stille samtlige indstillingsværdier, så som p-bånd I-tider Alarmgrænser setværdier direkte fra CTS/BMS Server s lokalbillede. Det skal laves en test på om det er muligt at rediger tidsprogrammer direkte fra lokale billeder på CTS/BMS Server Der skal være mulighed for at lave en logning direkte fra lokalskærmbillede på alle værdier, setpunkter, ind & udgange på anlæg. Logning skal kunne oprettes med forskellige tidsintervaller. Side 80

81 Der skal være mulighed for at lave nye alarmer på de enkelte punkter direkte fra CTS/BMS Server uden download til undercentral, eller brug for administrator licens. Ændre udgang/indgang i program skal testes 1 til 1 på CTS/BMS Server. Således at program ændres & downloades direkte fra samme CTS/BMS Server som det betjenes fra. Det skal laves en test på overførte værdier fra Vejrstation, ændringer fra udetemperatur eller fugt skal kunne ses i alle undercentraler. Teste ind & udgange, betjening / tvangsstyring. Ændring af setværdier samt diverse indstillinger. Oprette / Ændre log direkte på CTS/BMS Server. Ændre / Oprette tidskanaler direkte fra CTS/BMS Server. Programændringer skal kunne laves direkte fra CTS/BMS Server. Der må ikke switches imellem flere programmer / browser ved betjening af alle anlæg på adressen. Opmærksomheden henledes endvidere på: Ovenstående skal implementeres direkte via Server og en sådan tilgang må hermed ikke foretages gennem Web client. Af servicemæssige hensyn må det påtænkte leverede udstyr ikke være samlet fra flere leverandører, hvilket betyder at alle komponenter, dette være sig Gateways/Routere, CPU enheder, undercentraler og zonecontrollere af enhver art, i/o moduler samt periferikomponenter så som temperatur-/ CO2- / og fugtfølere, motorventiler og ventilmotorer mv. alle skal være af et og samme fabrikat. Beskrivelse af IT sikkerhed: Kommunikation med LON mark/bacnet, Organisationsplan for entreprenørens CTS afdeling: o CV for nøglemedarbejdere, projektleder, programmør, server-programmør og min. 3 tilknyttede teknikere. Organisationsplan for serviceafdeling. Aktiv plan for service responstid. Seneste års regnskab. Referenceliste for lignende byggerier. Konfigurationstegning over kommunikationsnet og kommunikationsopbygning, hvor LON konfiguration klart fremtræder. Side 81

82 ELEVATORER Etableres der elevatorer i bygningen, skal de etableres så de kan tjene som personog vareelevatorer og er handicapegnede. Elevatorer leveres med centeråbnede skydedøre med fri døråbning på 1100 mm og er i øvrigt etableret i robust udførelse. Elevatorstole udføres i rustfrit stål. Minimum 1 elevator i bygningen skal have en elevatorstol med dimension 1200x2400 mm. I laboratoriebygninger skal der sikres funktion for transport af farlige stoffer. I karm over døre integreres belysning således, at det af ATS krævede belysningsniveau er overholdt. Over alle elevatordøre skal der være digital visning af hvilken etage elevatoren befinder sig på. Manøvresystemer udføres som 2-vejs kollektivt manøvresystem, med mikrotryk og indbyggede kvitteringslamper, samt retningsmeldere med akustik signal. Manøvresystemet er baseret på mikroprocessorer med mulighed for fejldiagnosticering. Fejlsignaler overføres til CTS/IBI-anlægget. Der etableres telefon i elevatorstole inkl. opkald til godkendt alarmcentral, som GSM-løsning, i øvrigt i henhold til aftale med AAU CAS/ITS. Elevatoren skal leveres med kabling for integration med ADK. Elevatorens styresystem skal være i åben protokol, evt. koder for programmering og fejlfinding/servicering skal udleveres til AAU CAS. Elevatorleverandøren fremkommer med pris på 1 års serviceaftale i henhold til gældende regler. Belysning i elevatorer udføres som LED-belysning. I elevatorstole monteres håndlister og fenderlister. TAVLER, SKILTE, DIGITAL INFO-SKÆRME, AV- OG VIDEOKONF. UDSTYR Tavler Tavler/lærreder/whiteboard i undervisningsrum leveres af AAU. Skilte Indvendig og udvendig skiltning leveres af AAU. Digital informationstavle i adgangsniveau/reception Leveres af AAU Installation herfor fremføres under el-entreprise. Bygningens energiforbrug synliggøres via digitale informationstavler. AV- og Videokonference udstyr Det leverede udstyr skal tilsluttes netværk, strøm og evt. eksisterende AV udstyr, så som f.eks. skærme, projektorer, video distribuerings udstyr mv., som erstatning for det evt. eksisterende udstyr, så udstyret virker som en fuld erstatning for det nedtagende udstyr. Trækning af kabler, tilslutning osv. skal overholde gældende regler på området. Kabler trukket over nedsænkede lofter skal fastgøres i loftet og må ikke lægge Side 82

83 direkte på det nedsænkede loft. Netværks og digitale signal kabler må ikke stripses eller på anden måde fastgøres så de bliver klemt. AAU anbefaler at der bruges Velcro bånd. Alle kabler, signal kabler, strøm kabler osv. skal fastgøres på forsvarlig måde så disse ikke hænger, sidder i spænd eller på anden måde kan falde ud eller beskadige kabler eller stik. Ligeledes skal installationen laves pænt og der skal så vidt det er muligt laves skjult kabelføring. Ellers skal kabelføring laves i kabel bakke eller kabel strømpe. Samtidig skal der være mulighed for efterfølgende at kunne servicerer udstyr og kabler. Ved tvivl aftales dette nærmere med AAU. Alt kabling til installationen skal opmærkes med numre som skal fremgå af dokumentationen. Alle digitale signalkabler, så som HDMI og lignede, skal som minimum overholde de standarder det leverede produkt kan levere. Alle kabellængder skal holdes inden for den pågældende kabels norm fastsat af producenten, så der ikke bliver problemer med signalforringelse. Hvis kabeltræk ikke kan holdes inden for det pågældende kabels norm, forpligter leverandøren sig til at finde en stabil konverterings løsning som for eksempel Creston Digital Media eller lignede. AAU skal rådføres inden en sådan løsning implementeres, da det er AAUs ønske at opretholde en bestemt standart for udstyr i AAUs lokaler. Ved programmering af Creston, Extron, AMX, Neets eller andet rumstyrings udstyr forpligtiger leverandøren sig til at lave og udlevere detaljeret dokumentation, så som blokdiagrammer, installations diagrammer, kabel lister osv. samt kildekoder og design filer mv. til AAU ved overdragelsen, således at AAU er i stand til at justere eller viderebearbejde opsætning på et senere tidspunkt. Dokumentation skal foreligge i digital form i et for AAU rediger bart format. Med kildekoder menes ikke kompileret kode, men den rå rediger bare kildekode. Med design filer menes rediger bare filer til touch paneler ol. BOLIGTEXTILER OG AFSKÆRMNING Gardiner og forhæng Indvendige gardiner, herunder mørkelægning i auditorier, leveres af AAU. Eventuelle bygningsmæssige forhold, i forbindelse hermed, aftales med AAU CAS. ØVRIGT INVENTAR M.V. Inventar toiletter og ved vaske i øvrigt: Affaldsbeholder, Tork varenr.: Dispenser toiletpapir, Tork varenr.: Dispenser skumsæbe, Tork varenr.: Dispenser håndklædeark, Tork varenr.: Følgende inventar leveres af AAU: Pendler i møderum mm. AV-udstyr inkl. lærreder, Whiteboard tavler mm. Edb-anlæg. (Alt aktivt udstyr). Side 83

84 I rum hvor undervisers bord indeholder udstyr for styring af AV-udstyr, skal bordet fastgøres til gulvet. Lockers Placering: Det er vigtigt at skabene bliver placeret så tæt som muligt på brugerne. Laboratorierne, grupperummene/undervisningslokalerne. Antal: Umiddelbart ville man sige et skab pr. studerende, men vores erfaring er at de slet ikke bliver brugt i den grad de er tiltænkt, så det er svært at sætte et nøjagtigt antal på. Måske kan man sige at det er rigeligt med et skab til hver 4. studerende, men igen afhænger det af brugerne og hvordan uddannelsen er bygget op. Hvilke krav der bliver stillet til bl.a. omklædning, antal grupperum m.m. Udformning: Skabene skal gerne have en størrelse, så der kan være plads til overtøj, cykelhjelm, PC, taske og evt skiftetøj. Det kan eksempelvis være h50xb40xd55. evt. forskellige str. så der er valgmuligheder alt efter behov. Det skal være lavet af et robust materiale. Låsen: Skabet skal gerne kunne betjenes af alle også folk ude fra. Det må ikke kræve hængelås eller nøgle. Vi har god erfaring med elektronisk kodelås, som nulstilles efter brug. Side 84

85 BILAG: AIA, ADK (tilbage til første link) Side 85

86 AIA, Skilte (tilbage til første link) Side 86

87 AIA, Skilte (tilbage til første link) Side 87

88 AIA, Brandtryk (tilbage til første link) Side 88

89 AIA, ADK, Skilte, Brandtryk (tilbage til første link) Side 89

90 AIA, ADK (tilbage til første link) Side 90

91 ADK Beslag type 1 (tilbage til første link) Side 91

92 ADK Beslag type 2 (tilbage til første link) Side 92

93 AIA, kip drejefunktion (tilbage til første link) Side 93

94 Indsigtsafskærmning (tilbage til første link) Side 94

95 Indsigtsafskærmning (tilbage til første link) Side 95

96 Indsigtsafskærmning (tilbage til første link) Side 96

97 Indsigtsafskærmning (tilbage til første link) Side 97

98 Lokalenummerering på Aalborg Universitet (tilbage til link) Der kan ved projektering kun ændres i eksist. nummerering efter aftale med AAU CAS. Nummereringsprincippet skal være opstartet og godkendt i dispositionsforslagsfasen. Ved udarbejdelse af projektmateriale til AAU, skal følgende princip for rumnummerering anvendes: Lige og ulige numre er naturligt adskilt f. eks. af et gangareal. De lige og ulige numre tager udgangspunkt i hovedindgangen/-adgangen til etagen. Lokalenummer: A.101a a, b, c nummerering ved opdeling eller bagvedliggende lokaler lokalenummer på mindst 2 cifre startende med 01. etagenummerering -1 for kælder, 0 for stue, 1 for 1. sal osv. bygningssektion/-afsnit. Bygningssektion/-afsnit skal være veldefinerede logiske opdelinger, f. eks opdeling ved glasgange/mellembygninger og lign. Lokalenummeret skal være fortløbende indenfor den enkelte bygningssektion/-afsnit. Ved nummerering af lokaler, som strækker sig over mange moduler, skal der laves passende spring i nummereringen, for evt. senere opdeling i mindre lokaler. Hvis der etableres lokaler, hvor der kun er adgang gennem foranliggende lokale, nummereres disse med første lokales nummer efterfulgt af bogstav. Ved ombygninger som etablerer flere lokaler, nummereres disse, hvis der ikke er frie numre mellem lokalerne, alfabetisk fortløbende med bogstav efter lokalenr. Der startes fra laveste lokalenr. ved etablering af ny dør til gang, ellers fra lokalet som har dør til gang, ifølge ovenstående. Gange, trapper og elevatorer nummereres som ovenfor, indgår i ovenstående nummerering, blot med henholdsvis G, T og E foran nummer. Trapper, elevatorer og lokaler som går gennem flere etager nummereres i gulvniveau, og har samme nummer på alle etager. Eksempel på bygningssektion/-afsnit og nummerering: Bygningssektionering/-afsnit Lokalenummerering Side 98

99 Varmt brugsvand Procesdiagram (tilbage til link) Side 99

100 Transformerstation 1858 Pontopidanstræde 107 (tilbage til link) Side 100

101 Eksempel på tavlens forsyningsoversigt (tilbage til link) Side 101

102 Eksempel på tavlens forsyningsoversigt (tilbage til link) Side 102

103 Eksempel på tavlens forsyningsoversigt (tilbage til link) Side 103

104 Duelco, AAU panel (tilbage til link) Side 104

105 Princip ved fjernelse/etablering af skillevæg (tilbage første til link) Side 105

106 AAU Standard Farver (Tilbage til første link) Standard farver på AAU Aalborg: Indgangspartier, stålkonstruktioner, og ovenlys/rytterlys RAL Vinduer ind- og udvendig RAL Synlige stålkonstruktioner RAL Indvendige døre Standard NCS- farve på AAU-Aalborg er S9000N, sort. Side 106

107 Entreprisegrænseskema EL/CTS Grænseflader for leverancer (tilbage til link) Entreprisegrænser mellem EL/CTS og øvrige bygningstekniske installationer Entreprise nr.: Rådg. ing. Bygherreleverance 1.01 Systemkonfiguration A 1.02 Procesdiagram og funktionskrav O A 1.03 Komponentspecifikation A 1.04 Hovedstrømsskema for kraft til ventilatorer, pumper m.v. A 1.05 Kredsskema og forbindelsesdokumentation for automatik A 1.06 Kredsskema og forbind. dok. for kraft til ventilatorer, pumper m.v. A El VVS Ventilation 1.07 Forbindelsesdokumentation for signaler med andre entrepriser A L L L 1.08 Indstillingsværdier, alarmer, driftstider m.v. O A 1.09 Integration af CTS/IBI m.v. A Regulatorer, undercentraler og transformere A 2.02 Kraft og Automatiktavle inkl. Checkliste A Hjælperelæer (udstyr til elektrisk adskillelse af tavler) A 2.05 Automatikkomponenter for væg(a), rør(b), kanal(c) I LM(a) M(b) M(c) 2.06 Målere for fjernaflæsning af varme og vand - inkl. Lon modul I LM 2.07 Målere for fjernaflæsning af el - inkl. Lon modul I LM 2.08 Frekvensomformere - inkl. Lon modul I LM* * 2.09 Motorstyrede VAV-terminaler, anemostater o.lign. I LIM 2.10 Intelligente bygningsinstallationer (IBI) 2.11 ID-mærkning af komponenter, kabler og tavle O L M 2.12 Anlæg m. lokal automatik som Gulvvarme, Pumpebrønde, Køleanlæg m.m. A 2.13 Anlæg m. lokal automatik som Fancoils amaturer, Emhætte udsugn. m.m. A 2.14 Anlæg m. lokal automatik som Solafskærming, Vinduesstyring m.m. A Opsætning af automatiktavler M 3.02 Opsætning af krafttavler M 3.03 El-forsyning til tavler A 3.04 El-inst. mellem tavler og kraft inden for teknikrum. A 3.05 El-inst. mellem tavler og kraft uden for teknikrum. A 3.06 El-inst. mellem tavler og automatik inden for teknikrum. A 3.07 El-inst. mellem tavler og automatik uden for teknikrum. A 3.08 El-inst. mellem automatik- og krafttavler A 3.09 Føringsveje inden for teknikrum A 3.10 Føringsveje uden for teknikrum A 3.11 Potentiale og udligningsforbindelser (Tavler og aggregater) O A 3.12 Supplerende udligningsforbindelser (CTS styret komponenter(a), Føringsveje(b), Rør (c) og Kanaler(d) ) A(b) A(c) A(d) 3.13 Bygningsarbejder, Hulboring, Taggennemføringer og Efterreparationer. A A 3.14 Etablering af WAN Netværk via TCP/IP over bygherreleveret intranet/internet. RJ45 udtag etableres i teknikrum Checklister for elinstallationer L L 3.16 Demontering af eksisterende automatikanlæg Indreg. af vandmængder/luftmængder inkl. dokumentation L L 4.02 Funktionsafprøvning drift/alarm inkl. checklister A 4.03 Indregulering af reguleringssløjfer inkl. specificeret dokumentation A 4.04 Kontrol og afstemning af fjernmålere inkl. dokumentation A 4.05 Betjeningsvejledning på dansk L L L L 4.06 Kurser/instruktion af bruger i betjening af anlæg L L L L 4.07 Inkorporeringserklæring for egne arbejder (Delmaskine) L L L L 4.08 Fabrikantansvar og CE-mærkning for den samlede maskine A L L L O=Oplæg, L=levering, M=Montering, I=Idriftsættelse/indregulering, A=Alt inkl., ud over oplæg (1) =Hovedforsyningsveje etableres under entreprisen, (2) =Se beskrivelse, (3) = Kun Supplerende, * = Koordineres mellem EL/VVS entreprenører Andre A Side 107

108 Styring af udvendig lys AAU (tilbage til link) Side 108

109 Styring af udvendig lys AAU (tilbage til link) Side 109

110 Styring af udvendig lys AAU (tilbage til link) Side 110

111 AAU Principdiagram for EL-målere (Tilbage til Link) Side 111

112 Pir Sensor for belysning (Tilbage til Link) Side 112

113 Skema for test af fejlstrømafbryder (Tilbage til Link) Tavle nr.: Bygning: Rum nr.: Jordingssystem: Bilagsnavn, testrapport: Termografering af tavle: Termograferingsrapport vedlagt: Testen foretaget af: Dato: Testresultater: Fejlstrømsafbryder Type Efterfølgende grupper Test OK Test ikke OK (udskift relæ) Bemærkninger Side 113

114 Skema for Bygnings- og Procesenergi (Tilbage til Link) Side 114

115 Eksempel på KLS-test (Tilbage til Link) Side 115

116 Eksempel på KLS-test (Tilbage til Link) Side 116

117 Eksempel på KLS-test (Tilbage til Link) Side 117

118 Eksempel på KLS-test (Tilbage til Link) Side 118

119 AAU brugerkrav til udførsel af eltavler (Tilbage til Link) Side 119

120 AAU brugerkrav til udførsel af eltavler (Tilbage til Link) Side 120

121 AAU brugerkrav til udførsel af eltavler (Tilbage til Link) Side 121

122 AAU opmærkningsstandard (Tilbage til Link) Side 122