MENNESKERETTIGHEDER OG VIRKSOMHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MENNESKERETTIGHEDER OG VIRKSOMHEDER"

Transkript

1 MENNESKERETTIGHEDER OG VIRKSOMHEDER Institut for Menneskerettigheder s HRCA Quick Check Et redskab, der kan sikre, at menneskerettighederne ikke krænkes, når virksomheden er på udebane Landsorganisationen Danmark Fagbevægelsens Interne Uddannelser Fagbevægelsens Interne Uddannelser Institut for Menneskerettigheder

2 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, IMR August 2005 Projektkoordination: Henrik Hansen, FIU Christina Schultz, IMR Oversættelse: Arne Ole Nielsen Illustrationer: Jesper Andersen Nicolai Haagensen Layout: Konstantyner Communication & Design Copyright: Institut for Menneskerettigheder, Human Rights & Business Projektet Oplag: 2500 Tryk: From & Co. ISBN LO-varenr 473

3 MENNESKERETTIGHEDER OG VIRKSOMHEDER INDHOLD Introduktion 3 HRCA Quick Check 7 Brugervejledning til HRCA Quick Check 9 Arbejdsvilkår 18 Tvangsarbejde 18 Børnearbejde og unge arbejdere 25 Ikke-diskrimination 32 Foreningsfrihed 39 Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 45 Ansættelses- og arbejdsvilkår 55 Indvirkning på samfundet 75 Sikkerhed 75 Bestyrelse af jord og grunde 81 Sundhed og sikkerhed i det omgivende miljø 91 Korruption og bestikkelse 97 Virksomhedens produkter og marketing 101 Styring af leverandører 107

4 2 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

5 Introduktion Institut for Menneskerettigheder har med økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet og sammen med DI og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene lanceret et værktøj, som skal bistå virksomhederne med at få styr på menneskerettighederne, når de etablerer sig i udlandet. Det materiale, som er udarbejdet, omfatter bl.a. en check-liste til virksomhederne om menneskerettigheder, hvor virksomhederne rimelig hurtigt kan danne sig et overblik over situationen i det land, hvor etableringen foregår. Materialet er interessant for fagbevægelsen, fordi det giver viden om, hvad virksomhederne bør indsamle af oplysninger. Check-listen kan også anvendes til drøftelser mellem fagbevægelsen og de enkelte virksomheder i forbindelse med planer om udflytning. LO og FIU har efter aftale med Instituttet for Menneskerettigheder oversat check-listen til dansk, og vil efterfølgende undersøge mulighederne for at kunne anvende fx de risikovurderinger fra de enkelte lande, hvor investeringerne foretages. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det værktøj Instituttet for Menneskerettigheder har udviklet, er beregnet til brug for virksomheder, myndigheder og andre verden over. Udgangspunktet er ikke specielt dansk og refererer udelukkende til en række internationalt vedtagne og anerkendte menneskerettighedskonventioner. Materialet er oprindelig skrevet på engelsk, og den danske oversættelse holder sig bevidst tæt på de engelske formuleringer, hvilket gør, at det visse steder ikke altid er lige mundret. Det er altså ikke dansk lovgivning, danske overenskomster og den danske model, der er udgangspunktet for det Quick Check, som stilles til rådighed for interesserede virksomheder og nu også for LO-fagbevægelsen. Det er ikke alle spørgsmål og alle konventioner, der er af lige stor interesse for danske brugere. Visse steder er spørgsmålene ikke særlig relevante, set ud fra en dansk synsvinkel, mens det andre steder er utilstrækkeligt med hensyn til at sætte klare normer for myndighedernes og virksomhedernes adfærd på menneskeretsområdet. LO-fagbevægelsen i Danmark har arbejdet for, når det gælder arbejdsmarkedsforhold, at der udarbejdes globalt gældende minimumstandarder, som forpligter regeringerne, når I N T R O D U K T I O N 3

6 de har accepteret at efterleve en konvention. Denne opfattelse støtter ILO s virksomhed, som siden 1919 har fået vedtaget i alt 190 konventioner. Disse konventioner er udarbejdet og vedtaget i et trepartssystem, hvor regeringer, arbejdsgivere og fagforeninger verden over har været stemmeberettiget. Det er naturligvis målet for LO, at der opbygges et retligt system, som afgør brud på de internationale konventioner, og at overtrædelser kan føre til sanktioner. Denne holdning er fuldt og helt på linje med langt den overvejende del af fagbevægelsen i såvel industrilande som udviklingslande. Mange regeringer er tøvende med hensyn til at forpligte sig internationalt. Arbejdsgiverorganisationerne i både udviklingslande og industrilande er overvejende imod bindende internationale regler. ILO-konventionerne er derfor meget tit vedtaget efter aftaler mellem regeringer og fagforeninger og med arbejdsgiverne imod. ILO-konventionerne om grundlæggende arbejdstagerrettigheder, organisationsfrihed, forhandlingsret, forskelsbehandling og børnearbejde udgør hovedhjørnestenene i fagbevægelsens krav om bindende, internationale regler. Kravene går igen i WTO, OECD, FN, EU og andre internationale fora, hvor der diskuteres regler for økonomisk og handelsmæssigt samarbejde. Det er ikke lykkedes i tilfredsstillende grad at skabe enighed om, at ILO s grundlæggende lønmodtagerrettigheder skal indgå bl.a. i WTO som et forpligtende grundlag i internationale aftaler. Flere af de ILO-konventioner, som er nævnt i Quick Check er ikke ratificeret af Danmark. Dette skyldes, at de pågældende konventioner ikke er relevante for danske forhold eller omhandler forhold, som er reguleret via overenskomster. I langt de fleste tilfælde efterleves konventionerne fuldt ud i Danmark. De pågældende konventioner kan dog være af betydning i de lande, hvortil en virksomhed udflytter. For ca. 30 år siden vedtog både ILO og OECD et sæt retningslinjer for multinationale selskabers virksomhed. Retningslinjernes efterlevelse er frivillige, men det er muligt at rejse konkrete klager. Klagesystemet er en vigtig platform for fagbevægelsen, fordi man kan skabe opmærksomhed omkring overgreb på bl.a. fagbevægelsens rettigheder. ILOkonventionerne, og det tilknyttede rapporterings- og klagesystem, prioriteres derfor højt af fagbevægelsen. I FN-systemet udvikles der en række internationale normer/retningslinjer, som på frivilligt grundlag søger at regulere og påvirke virksomheders adfærd bl.a. i forbindelse med 4 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

7 outsourcing og investeringer. Programmet Global Compact og et tilhørende rapporteringsinitiativ opmuntrer virksomheder til at følge de fastsatte normer og åbent rapportere om udviklingen. Igen er der tale om frivillighed og der er intet overvågningssystem eller sanktion. I EU-regi findes der en række bindende retsregler for europæiske selskaber og for virksomheders information og høring af de ansatte. Der kan derudover suppleres med aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. EU arbejder også med frivillige rammer, som skal fremme virksomhedernes sociale ansvar. EU-arbejdet på dette område ligner meget OECD-retningslinjerne om multinationale selskaber. De 28 spørgsmål, som udgør testen i det materiale, som Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet til virksomhederne, indeholder ingen forpligtelser til virksomhederne om at efterleve de normer og retningslinjer, som findes. Men testen er af interesse for LO-fagbevægelsen. Hvis virksomhederne besvarer spørgsmålene, og vil i dialog med fagbevægelsen om planerne for udflytning af en virksomhed eller dele af dets produktion, vil besvarelserne kunne bruges i forbindelse med en vurdering af konsekvenserne af virksomhedens beslutninger. Spørgsmålene er udarbejdet i samråd med bl.a. DI og en række erhvervsvirksomheder. Dette burde tale for, at virksomhederne vil være interesseret i at videregive de indhentede oplysninger og vurderinger til fagbevægelsen. Materialets formål og rækkevidde er således inspiration og dialog. Hans Jensen, formand for LO Den seneste version af Quick Check kan du læse på følgende link: under publikationer, internationalt arbejde I N T R O D U K T I O N 5

8 6 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

9 HRCA Quick Check af Institut for Menneskerettigheder Human Rights & Business projektet er en del af Institut for Menneskerettigheder og blev oprettet i 1999 med støtte fra Dansk Industri, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Danida. Disse tre organisationer har bidraget til udviklingen af HRCA Quick Check. H R C A Q U I C K C H E C K 7

10 8 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

11 Brugervejledning til HRCA Quick Check Hvad er Human Rights Compliance Assessment (HRCA)? HRCA er et redskab, som er lavet for at hjælpe virksomhederne med at identificere eventuelle krænkelser af menneskerettighederne, der opstår som følge af deres aktiviteter, og som rammer ansatte, lokalbefolkningen eller andre interessenter. HRCA redskabet har været under udvikling af Human Rights and Business enheden på Institut for Menneskerettigheder siden Det er et fælles projekt for Institut for Menneskerettigheder, Dansk Industri og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) med støtte fra den danske regering (DANIDA). Formålet med dette samarbejde har været at udvikle et bredt tilgængeligt ressourceredskab, som kan hjælpe virksomheder, når de arbejder med spørgsmål om menneskerettigheder, der er relevante for deres særlige aktiviteter. Institut for Menneskerettigheder håber samtidig, at HRCA kan være en hjælp til fagforeninger og NGOer i deres dialog med virksomheder, da redskabet med afsæt i menneskerettighederne fastsætter en række standarder, som man med rimelighed kan forvente, at virksomhederne lever op til. Hvordan fungerer HRCA? Det samlede HRCA redskab består af en database, der indeholder over 350 spørgsmål og tilsvarende indikatorer, som er udviklet på grundlag af FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder samt de to internationale konventioner om borgerlige og politiske, samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966, og mere end 80 andre internationale aftaler og konventioner om menneskerettigheder, heriblandt International Labour Organization s (ILO) konventioner og anbefalinger. Hele HRCA redskabet bliver offentliggjort i løbet af sommeren 2005 som et interaktivt computerprogram, der gør det muligt for alle virksomheder og andre interessenter at udvælge og tilpasse databasens oplysninger til netop deres virksomhedstype og arbejdsog aktivitetsområde. Når HRCA redskabet bliver tilgængeligt i sin fulde længde, vil det være det mest omfattende redskab, der er udviklet til at definere virksomheders menneskeretlige ansvar. Standarderne og indikatorerne vil løbende blive opdateret på grundlag af tilbagemeldinger fra både virksomhedsbrugere, fagforeninger og menneskeretsgrupper. Dette vil således sikre, at HRCA redskabet både tager højde for de aktuelle problemer, der løbende opstår i de lande, hvor virksomhederne opererer og samtidig vil redskabet afspejle de løbende ændringer og udviklinger i international menneskeretslovgivning. B R U G E R V E J L E D N I N G 9

12 Hvad er HRCA Quick Check? HRCA Quick Check er en mindre omfattende udgave af det samlede HRCA redskab og indeholder ca. 10% af de spørgsmål, der findes i den samlede HRCA-database. HRCA Quick Check kan bruges til at introducere de mest fundamentale menneskerettighedsspørgsmål, som en virksomhed bør være opmærksom på i forbindelse med sine aktiviteter. HRCA Quick Check er udarbejdet i samarbejde med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og dennes søsterinstitutioner for at give virksomheder og investeringsfonde en sammenfattet vurdering, der dækker de vigtigste menneskeretsspørgsmål. Hvilke krænkelser beskæftiger HRCA Quick Check sig med? HRCA Quick Check arbejder med krænkelser inden for følgende tre områder: Beskæftigelsespraksis vedrører de rettigheder, virksomhedens ansatte eller jobsøgende har. Påvirkning af samfundet vedrører rettigheder for medlemmer af lokalsamfundet (herunder samfund defineret både af politiske, kulturelle eller geografiske grænser) som påvirkes af virksomhedens aktiviteter eller produkter. Styringen af leverandører vedrører rettighederne for de mennesker, der påvirkes af virksomhedens samarbejdspartneres aktiviteter enten som ansatte, lokalbefolkning eller som andre interessenter. Hvordan behandler HRCA international og national lovgivning? HRCA tager udgangspunkt i international menneskeretslovgivning, men bygger på den forudsætning, at virksomheden skal benytte og overholde den standard, der giver individet den bedste beskyttelse, uanset om det er national lovgivning eller de internationale standarder. Hvert spørgsmål i HRCA redskabet refererer til centrale kilder i international lovgivning og internationale retningslinier, der har relevans for det enkelte spørgsmål. Eftersom mange af de internationale konventioner specifikt vedrører stater, er de forholdsregler, der anbefales i HRCA redskabet, blevet tilpasset og omformuleret, så de kan bruges i en 10 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

13 virksomhedskontekst. Redskabet baseres dog også i høj grad på gældende ILO konventioner og anbefalinger, som sætter direkte standarder for virksomheders behandling af sine ansatte. Retningslinier fra andre menneskerettighedssorganisationer, forskningsinstitutter og uafhængige grupper, er nævnt i de tilfælde, de kan anvendes af virksomheder som nyttige referencepunkter for menneskerettigheder. Har menneskeretsstandarder relevans for virksomheder? Menneskeretsområdet er godt dækket ind både politisk og akademisk - med rettigheder og standarder, der fremgår af en række traktater og konventioner, internationale retsafgørelser og rapporter fra forskellige FN-organisationer samt fra nationale og internationale organisationer. De fleste standarder og anvendelsesprocedurer er dog udviklet med fokus på regeringer, ikke virksomheder. For at sikre opbakning og bred støtte fra både virksomheder og menneskeretsgrupper til Institut for Menneskerettigheders fortolkning af virksomheders internationale menneskeretsforpligtelser, har HRCA redskabet gennemgået en omfattende konsultationsproces - finansieret af EU. I konsultationsprocessen medvirkede 80 virksomheder og menneskerettighedsgrupper fra 10 europæiske lande. Hvert konsultationshold bestod af én virksomhedsrepræsentant og én menneskeretsrepræsentant, som gennemlæste og kommenterede på de samme rettigheder for at sikre, at redskabets standarder og indikatorer er realistiske og tager hensyn til såvel praktiske og økonomiske behov som samfundsmæssige interesser og menneskeretlige standarder. Testet i praksis Gennem hele HRCA redskabets udviklingsforløb har forskerne på Institut for Menneskerettigheder modtaget input fra tilknyttede virksomheder og virksomhedsorganisationer for at sikre, at virksomhedsverdenens praktiske interesser og behov var med til at styre processen og selve udformningen af redskabet. Specielt har Shell International været benyttet som testvirksomhed for selve udfærdigelsen af metoden. Redskabet er således blevet testet på to forskellige Shell virksomheder. Den ene i et land med en dårlig overholdelse af menneskerettighederne i almindelighed, den anden i en Shell virksomhed i et samfund med racekonflikter mellem befolkningsgrupperne. Shell International har ligeledes testet HRCA Quick Check, og Grundfos tester i 2005 HRCA Quick Check på deres 48 produktionsselskaber. B R U G E R V E J L E D N I N G 11

14 Kom godt i gang HRCA Quick Check indeholder 28 hovedspørgsmål med 240 tilsvarende indikatorer. Under hvert spørgsmål er der en beskrivelse af spørgsmålet, referencer til international lovgivning og en liste med indikatorer: J A NE J OB S! IR R E L E VANT INGE N INF O OBS! = yderligere opmærksomhed påkrævet. Det anbefales, at du først læser spørgsmålet og det beskrivende afsnit, og derefter går i gang med at besvare indikatorerne, før du forsøger at besvare hovedspørgsmålet. Indikatorerne De foreslåede indikatorer er udformede, så de skal kunne hjælpe dig med at afgøre, om din virksomhed overholder hovedspørgsmålet eller ej. HRCA Quick Check indeholder tre slags indikatorer: politik, procedure og praksis. 1. Politik-indikatorerne spørger, om din virksomhed har udformet en politik eller retningslinier der dækker det menneskeretstema, der er indeholdt i hovedspørgsmålet. 2. Procedure-indikatorerne spørger, om din virksomhed har udformet passende og tilstrækkelige procedurer til at gennemføre de forskellige dele af politikken. 3. Praksis-indikatorerne kræver en bekræftelse af virksomhedens opfyldelsesniveau, som ofte kræver inddragelse af tillidsrepræsentanter, fagforeninger eller NGOer, som kan bekræfte, at virksomheder i realiteten fører sine politikker og procedurer ud i livet. For vurderingens gyldighed er det vigtigt, at du overvejer politik-, procedure- og praksisindikatorerne, før du forsøger at besvare hovedspørgsmålet. Til at begynde med kan antallet af indikatorer synes overvældende. Heldigvis viser alle erfaringer, at det efter en kort tilvænningsperiode er muligt at besvare alle indikatorer hurtigt og uden større besvær. Hvordan forholder indikatorsvarene sig til hovedspørgsmålet? HRCA Quick Checks indikatorer har forskellig relevans og betydning, afhængig af hvilket virksomhedsområde, hvilke risici, hvilket land og hvilke slags aktiviteter, der er tale om. For at tage hensyn til disse forskelle og for at sikre fleksibilitet giver HRCA Quick Check dig mulighed for at bestemme relevansen og vægtningen af indikatorerne og af, hvordan 12 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

15 de forholder sig til hovedspørgsmålet. I praksis vil det være sådan, at jo flere indikatorer du kan svare ja til, des mere sandsynligt er det, at virksomheden overholder hovedspørgsmålet. Din virksomhed krænker ikke nødvendigvis menneskerettighederne, fordi den ikke svarer bekræftende på alle indikatorer, men vi anbefaler, at du læser hver enkelt indikator, så du efterfølgende kan afgøre, om din virksomhed principielt overholder hovedspørgsmålet. Hvis du fx kan svare SANDT (og dermed indikere overholdelse) på alle indikatorer på nær én af indikatorerne vedrørende et bestemt spørgsmål, og hvis din virksomhed har en alternativ metode til at overholde denne ene indikator, så bør du beskrive den alternative metode til overholdelse ved siden af indikatoren og så svare JA (for overholdelse) til hovedspørgsmålet. Hvis du derimod svarer FALSK (for ikke-overholdelse) til alle indikatorerne, men alligevel svarer JA til hovedspørgsmålet, bør du enten genoverveje dit svar på hovedspørgsmålet, eller tilføje en note om, hvorfor alle indikatorerne til dette spørgsmål er irrelevante for din virksomhed. For de indikatorer, virksomheden ikke har grundlag for at besvare, kan du simpelt hen krydse I/O (Ingen Information). Men jo flere indikatorer, du er i stand til at besvare, jo mere pålideligt vil det endelige resultat være. Hvordan skal de forudbestemte svarrubrikker udfyldes? JA/NEJ og SAND/FALSK: Skal bruges, når du er enig eller uenig i det stillede spørgsmål eller den fremførte påstand. OBS!: Skal anvendes, når virksomheden er i gang med at forholde sig til emnet, men hvor processen endnu ikke er fuldført, eller hvor dit ønskede svar ikke falder klart inden for nogen af de andre svarkategorier. IRRELEVANT: Skal bruges, når det angivne spørgsmål eller den angivne indikator ikke er relevant for din virksomheds aktiviteter, fordi spørgsmålet retter sig mere specifikt mod en anden branche eller et andet aktivitetsland. Fx hvis spørgsmålet drejer sig om brugen af sikkerhedsvagter, og virksomheden slet ikke har sikkerhedsvagter ansat. INGEN INFO: Skal anvendes, når du ikke har de fornødne oplysninger for at kunne svare på spørgsmålet eller indikatoren. B R U G E R V E J L E D N I N G 13

16 Hvad betyder rødt, gult, grønt resultat for virksomhedens overholdelsesniveau? Rødt betyder, at din virksomhed ikke overholder det bestemte spørgsmål, og at du straks bør gå i gang med at forbedre det problematiske område, efter du har konsulteret din virksomheds juridiske rådgivere eller andre relevante rådgivere for særlig vejledning. Gult betyder, at du er opmærksom på problemet og er i færd med at tage fat på spørgsmålet, men at du er nødt til at foretage dig mere for at forbedre din virksomheds indsats til grønt. Grønt betyder, at din virksomhed overholder det pågældende spørgsmål. Er HRCA Quick Check garanti for, at virksomheden overholder menneskerettighederne fuldt ud? HRCA Quick Check er udformet som et selv-evaluerings redskab til brug for virksomhedsansatte og investeringsfonde. Selv om HRCA Quick Check dækker mange væsentlige menneskeretsemner, kan det ikke fuldt ud erstatte det samlede HRCA redskab eller en ekstern undersøgelse. For at forbedre resultaterne opfordres virksomhederne til at inddrage lokale interessenter i en dialog om de problemområder, HRCA Quick Check har påvist, ligesom resultaterne bør bekræftes af en uafhængig 3. part for at sikre, at alle lokalbefolkningens bekymringer bliver behørigt noteret og tilstrækkeligt behandlet. Skønt der ikke er nogen garanti for en fuldstændig overholdelse af menneskerettighederne, er det sådan, at jo flere dele af HRCA redskabet du anvender og udfylder, jo mere tillid kan du have til din virksomheds efterlevelse af menneskerettighederne. Mere information Du kan finde mere om selve formålet og udviklingen af HRCA i Building a Tool for Better Business Practice: The Human Rights Compliance Assessment (M.Jungk, 2003). Selve definitionen af virksomheders menneskeretlige ansvar, som ligger til grund for udarbejdelsen af HRCA redskabet, forklares i Defining the Scope of Business Responsibility for Human Rights (M. Jungk, 2001). Disse brochurer kan bestilles hos Institut for Menneskerettigheder ( ). De er også tilgængelige på hvor HRCA Quick Check også findes i en elektronisk version, som kan anvendes interaktivt. 14 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

17 Landeanalyser Human Rights & Business projektet udarbejder også landeanalyser, der henvender sig særligt til virksomheder, der vil sikre ordentlige arbejdsforhold i de lande, hvor de har produktion, underleverandører eller andre opgaver. Landeanalyserne er udarbejdet med henblik på at identificere de specifikke risici for menneskerettighedskrænkelser, som virksomheder skal være opmærksomme på i bestemte lande. Problemer på menneskerettighedsområdet varierer fra land til land og derfor kan landeanalyserne hjælpe virksomhederne med at identificere særlige udfordringer og dermed undgå at blive inddraget i krænkelser af menneskerettighederne. Landeanalyserne sammenholder samtlige rettigheder fra FN s verdenserklæring med lovgivning og praksis i det givne land og indeholder en systematisk gennemgang af de risikofaktorer, som virksomheder vil møde i de specifikke lande. Analyserne udpeger konkrete risiko-områder for virksomhederne og giver en række anbefalinger, der er direkte anvendelige for virksomhederne i forhold til at træffe de nødvendige forholdsregler. Som tillidsrepræsentant kan disse rapporter også bruges i forhandlinger med virksomheder, som planlægger at outsource funktioner til lavtlønslande for at spare penge. I sådanne tilfælde kan tillidsrepræsentanten være med til at sikre, at virksomheden gøres opmærksom på særlige menneskerettighedsproblemer i disse lande, så de nødvendige forholdsregler tages og arbejderne sikres ordentlige arbejdsvilkår på trods af manglende beskyttelse i national lovgivning og praksis. På nuværende tidspunkt er der uarbejdet landeanalyser for Kina, Libyen, og Indien og i løbet af 2005 vil der yderligere blive udarbejdet analyser af bl.a. Tanzania, Algeriet og Brasilien, mens Vietnam og Sydafrika udkommer i Kontakt venligst Institut for Menneskerettigheder, hvis du ønsker elektronisk adgang til den samlede HRCA database eller adgang til ovennævnte landeanalyser. B R U G E R V E J L E D N I N G 15

18 16 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

19 Indeks A. ARBEJDSVILKÅR Tvangsarbejde Børnearbejde og unge arbejdere Ikke-diskrimination Foreningsfrihed Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Ansættelses- og arbejdsvilkår B. INDVIRKNING PÅ SAMFUNDET Sikkerhed Køb og anvendelse af jord Miljø, sikkerhed og sundhed Korruption og bestikkelse Virksomhedsprodukter (produktansvar og ophavsret) C. STYRING AF LEVERANDØRER I N D E K S 17

20 Arbejdsvilkår Tvangsarbejde Tager virksomheden alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at den ikke deltager i - eller drager fordel af - nogen form for tvangsarbejde? J A NE J OB S! IR R E L E VANT INGE N INF O Vedrører retten til frihed for tvangsarbejde og slaveri og ret til en tilstrækkelig levestandard. Virksomheden skal sikre, at den ikke anvender, rekrutterer, eller drager fordel (direkte eller indirekte) af tvangsarbejde dvs. arbejde, der udføres ufrivilligt eller under trussel om straf. Tvangsarbejde som virksomheder er indblandet i omfatter sædvanligvis tvungent overarbejde, menneskehandel eller arbejde for gældsafvikling. Tvungen, ufrivillig overtid forekommer, når en virksomhed låser arbejderen inde på arbejdspladsen eller truer en ansat med tilbageholdelse af løn, fysisk mishandling eller fyring, hvis arbejderen nægter at udføre overtidsarbejde for virksomheden. Menneskehandel og gældsarbejde forekommer ofte samtidigt. Menneskehandel defineres som rekruttering eller bortførsel og transport af en person ved hjælp af trusler, vold, tvang eller bedrag for at udføre arbejde under sweatshop-betingelser i et andet samfund end det, hvor personen hidtil boede. Menneskehandel omfatter normalt manglende accept - i det mindste under en del af handelsprocessen. Tvangen er måske ikke åbenbar i begyndelsen, eftersom de fleste mennesker bliver ofre for menneskehandel ved overtalelse eller bedrag. Forholdene på ankomststedet vil imidlertid ofte omfatte tvang, herunder trusler om vold, begrænsninger i bevægelsesfriheden, gældsættelse, inddragelse af papirer og sen lønudbetaling. Ofte kan ofre for menneskehandel være fastlåste pga. gæld, og de bliver bundet til arbejdet som pligtarbejdere, fordi de skylder virksomheden penge eller har gæld til en menneskesmugler eller til et rekrutteringskontor (ofte gæld vedrørende betalingen for at få jobbet). I nogle sager om pligtarbejde bliver hele skyldnerens løn tilbageholdt som sikkerhed, indtil gælden er betalt; skyldneren får ingen løn og vil aldrig blive i stand til at 18 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

21 tilbagebetale gælden. I andre sager vil skyldnerens arbejde angiveligt blive brugt til at betale gælden, men pga. regnskabssvindel og ågerrenter bliver fuld tilbagebetaling i praksis umuliggjort. Arbejdere kan også komme i gæld til virksomheden, hvis den ikke betaler en løn, de kan leve af (se også spørgsmålet om tilstrækkelig høj løn), og dermed tvinger arbejderne til at tage imod lønforskud eller lån hos virksomheden for at dække deres leveomkostninger. Gælden og vedvarende forskud binder dem i praksis til arbejdspladsen. Gældsfælden kan også ramme børn, når de tvinges til at betale forældres eller andre slægtninges gæld (eller påståede gæld). Virksomheden skal være særligt opmærksom på tvangsarbejde eller pligtarbejde i brancher med mange arbejdere, der flytter hyppigt. Mange lande har et arbejdsmarked, der er meget omskifteligt, og hvor arbejdere er tilbøjelige til at flytte fra én arbejdsgiver til en anden af forskellige grunde som fx dårlige arbejdsvilkår og lave lønninger. Nogle arbejdsgivere har en praksis med at kræve depositum fra nye arbejdere - ofte af en størrelse, der svarer til ca. halvdelen af arbejderens månedsløn. Hvis arbejdere siger op, før kontraktens udløb, mister de deres depositum. Selvom arbejdsvilkårene er ringe, vil gæstearbejderne tøve med at rejse før kontraktens udløb for ikke at miste deres depositum. Virksomheden bør undgå at blive indblandet i gældsbetinget pligtarbejde ved at sikre sig, at ansættelsesaftaler bliver lavet med alle ansatte, og at aftalerne er rimelige og gennemskuelige, samt at arbejderne forstår dem, før de begynder at arbejde. Selvom en virksomhed ikke selv bruger tvangsarbejdere, kan den alligevel krænke retten til frihed fra tvangsarbejde, hvis den bruger eller drager fordel af arbejde udført af arbejdere, der i realiteten er tvangsarbejdere for andre, fx vikarbureauer, leverandører, samarbejdspartnere eller regeringsansatte (se i øvrigt spørgsmålet om styringen af leverandørkæden). Virksomheden bør være opmærksom på, at dens medarbejdergruppe muligvis omfatter personer, der - som følge af menneskehandel - er tvunget ind i tvangs- eller pligtarbejde. Virksomheden kan møde dette problem indirekte, og/eller ubevidst støtte dets fortsatte beståen, eftersom det sorte arbejdsmarked er et problem både i udviklingslande og i højt udviklede lande. Det kan derfor være nødvendigt med særlige forholdsregler for at hjælpe ofre for menneskehandel med at slippe ud af tvangs- eller gældsarbejde. Den komplette udgave af Human Rights Compliance Assessment, der udkommer i sommeren 2005, rummer yderligere råd og vejledning vedrørende de problematikken med pligtarbejde og tvangsarbejde. A R B E J D S V I L K Å R 19

22 Indikatorer 1. Virksomheden har en politik, der forbyder anvendelse af tvangsarbejde i dets forskellige former, fx gældsarbejde, påtvunget ufrivilligt overarbejde, fangearbejde og menneskehandel. 2. Virksomheden sikrer, at ansættelsesaftaler er rimelige, gennemskuelige, og at arbejderne forstår dem. 3. Alle arbejdere kan forlade deres arbejde i virksomheden med et rimeligt varsel. 4. Alle arbejdere har ret til at forlade virksomhedens område, når deres arbejdsdag er ovre. 5. Ved hjælp af baggrundstjek sikrer virksomheden, at den ikke bruger arbejdskraft fra bureauer eller firmaer, der er indblandet i menneskehandel, gældsarbejde eller kidnapning. 6. Virksomheden (eller dens rekrutteringskontorer) afstår fra at kræve rekrutteringseller ansættelsesafgift, der tvinger arbejderen til at sætte sig i gæld til virksomheden (eller dens rekrutteringskontor), eller til at arbejde for virksomheden (eller rekrutteringkontoret) for at kunne betale gælden. 7. Virksomheden betaler en løn, man kan leve af og tvinger ikke arbejdere til at bede om lønforskud, for at de skal kunne klare deres leveomkostninger. 20 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT Version 5.0 Introduktion "Det bedste er ikke for godt" er et kerneprincip, som kendetegner LEGO Koncernens historie, og som vi efterlever inden for alle områder af forretningen.

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct.

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct. Kódex správania Kódex správania ode of Conduct Eettiset ohjeet Etikos kodeksas Kodeks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex iska tisk Verhaltenskodex regelsæt regler Etisk regelsæt Eettiset

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Arbejdet i alle led er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Arbejdet i alle led er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. 15.09.2010 CSR-Erklæring fra Kromann Reumert Dette dokument er udarbejdet efter værktøjet CSR-kompasset. Med dette dokument erklærer Kromann Reumert, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg.

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for ansvarlige investeringer Retningslinjer for ansvarlige investeringer Industriens Pensions politik for ansvarlige investeringer er baseret på Vejledning om ansvarlige investeringer, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Vejledningen

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

INTERNATIONAL RAMMEAFTALE OM PSA PEUGEOT CITROËNS SOCIALE ANSVAR

INTERNATIONAL RAMMEAFTALE OM PSA PEUGEOT CITROËNS SOCIALE ANSVAR INTERNATIONAL RAMMEAFTALE OM PSA PEUGEOT CITROËNS SOCIALE ANSVAR «Et socialt engagement uden grænser» INDLEDNING Den verdensomspændende bilkoncern, PSA PEUGEOT CITROËN, baserer sin udvikling på socialt

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Bygherrens ansvar og kontrol

Bygherrens ansvar og kontrol Bygherrens ansvar og kontrol Direktør Gyrithe Saltorp // Københavns Ejendomme 1 Udgangspunktet Lige konkurrence Alle der løser opgaver for kommunen skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår uanset om

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Menneskerettigheder i Rusland. Menneskeretsrisici for virksomheder med leverandører i Rusland

Menneskerettigheder i Rusland. Menneskeretsrisici for virksomheder med leverandører i Rusland LANDEPROFIL RUSLAND. Denne landeprofil er udarbejdet i 2007 af Institut for Menneskerettigheders Human Rights and Business Project i samarbejde med Dansk Industri og Økonomi- og Erhvervsministeriet. For

Læs mere

Fredag d. 10 januar. Politik mod korruption og bestikkelse Code of Conduct

Fredag d. 10 januar. Politik mod korruption og bestikkelse Code of Conduct Fredag d. 10 januar Politik mod korruption og bestikkelse Code of Conduct Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 Retningslinjer for alle ansatte... 4 Code of Conduct... 7 3 Introduktion

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Menneskerettigheder i Indien. Menneskeretsrisici for virksomheder med leverandører i Indien

Menneskerettigheder i Indien. Menneskeretsrisici for virksomheder med leverandører i Indien LANDEPROFIL INDIEN Denne landeprofil er udarbejdet i 2007 af Institut for Menneskerettigheders Human Rights and Business Project i samarbejde med Dansk Industri og Økonomi- og Erhvervsministeriet. For

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul

Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Bilag: Kontraktbilag om arbejdsklausul Indhold Parterne... 2 Arbejdsklausul... 2 Fortolkning af kontraktbilagets indhold og udformning... 5 Lovvalg og værneting... 5 Underskrifter... 5 Parterne Dette kontraktbilag

Læs mere

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge

At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge Sikkerhed og tryghed ligger i naturlig forlængelse af samfundsansvar og derfor er CSR så vigtigt for os. Det har altid været naturligt for

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Code of Conduct Guide

Code of Conduct Guide Code of Conduct Guide Toyota Material Handling Danmark A/S Forord Hos Toyota Material Handling Europe (TMHE) vil vi være den foretrukne partner for alle kunder, der søger løsninger på materialehåndteringsområdet.

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Menneskerettigheder i Vietnam. Menneskeretsrisici for virksomheder med leverandører i Vietnam

Menneskerettigheder i Vietnam. Menneskeretsrisici for virksomheder med leverandører i Vietnam LANDEPROFIL VIETNAM Denne landeprofil er udarbejdet i 2007 af Institut for Menneskerettigheders Human Rights and Business Project i samarbejde med Dansk Industri og Økonomi- og Erhvervsministeriet. For

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Menneskerettigheder i Kina. Menneskeretsrisici for virksomheder med leverandører i Kina

Menneskerettigheder i Kina. Menneskeretsrisici for virksomheder med leverandører i Kina LANDEPROFIL KINA Denne landeprofil er udarbejdet i 2007 af Institut for Menneskerettigheders Human Rights and Business Project i samarbejde med Dansk Industri og Økonomi- og Erhvervsministeriet. For mere

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende nordiske virksomheder inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med Norden som hjemmemarked arbejder NCC i hele værdikæden udvikler og opfører boliger, kommercielle ejendomme, industriejendomme

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Beskyttelse af personlige oplysninger

Beskyttelse af personlige oplysninger Beskyttelse af personlige oplysninger Kelly Services, Inc. og dens datterselskaber (herefter kaldet "Kelly Services" eller Kelly ) respekterer dit privatliv, og vi anerkender, at du har rettigheder i forbindelse

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere