MENNESKERETTIGHEDER OG VIRKSOMHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MENNESKERETTIGHEDER OG VIRKSOMHEDER"

Transkript

1 MENNESKERETTIGHEDER OG VIRKSOMHEDER Institut for Menneskerettigheder s HRCA Quick Check Et redskab, der kan sikre, at menneskerettighederne ikke krænkes, når virksomheden er på udebane Landsorganisationen Danmark Fagbevægelsens Interne Uddannelser Fagbevægelsens Interne Uddannelser Institut for Menneskerettigheder

2 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, IMR August 2005 Projektkoordination: Henrik Hansen, FIU Christina Schultz, IMR Oversættelse: Arne Ole Nielsen Illustrationer: Jesper Andersen Nicolai Haagensen Layout: Konstantyner Communication & Design Copyright: Institut for Menneskerettigheder, Human Rights & Business Projektet Oplag: 2500 Tryk: From & Co. ISBN LO-varenr 473

3 MENNESKERETTIGHEDER OG VIRKSOMHEDER INDHOLD Introduktion 3 HRCA Quick Check 7 Brugervejledning til HRCA Quick Check 9 Arbejdsvilkår 18 Tvangsarbejde 18 Børnearbejde og unge arbejdere 25 Ikke-diskrimination 32 Foreningsfrihed 39 Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 45 Ansættelses- og arbejdsvilkår 55 Indvirkning på samfundet 75 Sikkerhed 75 Bestyrelse af jord og grunde 81 Sundhed og sikkerhed i det omgivende miljø 91 Korruption og bestikkelse 97 Virksomhedens produkter og marketing 101 Styring af leverandører 107

4 2 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

5 Introduktion Institut for Menneskerettigheder har med økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet og sammen med DI og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene lanceret et værktøj, som skal bistå virksomhederne med at få styr på menneskerettighederne, når de etablerer sig i udlandet. Det materiale, som er udarbejdet, omfatter bl.a. en check-liste til virksomhederne om menneskerettigheder, hvor virksomhederne rimelig hurtigt kan danne sig et overblik over situationen i det land, hvor etableringen foregår. Materialet er interessant for fagbevægelsen, fordi det giver viden om, hvad virksomhederne bør indsamle af oplysninger. Check-listen kan også anvendes til drøftelser mellem fagbevægelsen og de enkelte virksomheder i forbindelse med planer om udflytning. LO og FIU har efter aftale med Instituttet for Menneskerettigheder oversat check-listen til dansk, og vil efterfølgende undersøge mulighederne for at kunne anvende fx de risikovurderinger fra de enkelte lande, hvor investeringerne foretages. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det værktøj Instituttet for Menneskerettigheder har udviklet, er beregnet til brug for virksomheder, myndigheder og andre verden over. Udgangspunktet er ikke specielt dansk og refererer udelukkende til en række internationalt vedtagne og anerkendte menneskerettighedskonventioner. Materialet er oprindelig skrevet på engelsk, og den danske oversættelse holder sig bevidst tæt på de engelske formuleringer, hvilket gør, at det visse steder ikke altid er lige mundret. Det er altså ikke dansk lovgivning, danske overenskomster og den danske model, der er udgangspunktet for det Quick Check, som stilles til rådighed for interesserede virksomheder og nu også for LO-fagbevægelsen. Det er ikke alle spørgsmål og alle konventioner, der er af lige stor interesse for danske brugere. Visse steder er spørgsmålene ikke særlig relevante, set ud fra en dansk synsvinkel, mens det andre steder er utilstrækkeligt med hensyn til at sætte klare normer for myndighedernes og virksomhedernes adfærd på menneskeretsområdet. LO-fagbevægelsen i Danmark har arbejdet for, når det gælder arbejdsmarkedsforhold, at der udarbejdes globalt gældende minimumstandarder, som forpligter regeringerne, når I N T R O D U K T I O N 3

6 de har accepteret at efterleve en konvention. Denne opfattelse støtter ILO s virksomhed, som siden 1919 har fået vedtaget i alt 190 konventioner. Disse konventioner er udarbejdet og vedtaget i et trepartssystem, hvor regeringer, arbejdsgivere og fagforeninger verden over har været stemmeberettiget. Det er naturligvis målet for LO, at der opbygges et retligt system, som afgør brud på de internationale konventioner, og at overtrædelser kan føre til sanktioner. Denne holdning er fuldt og helt på linje med langt den overvejende del af fagbevægelsen i såvel industrilande som udviklingslande. Mange regeringer er tøvende med hensyn til at forpligte sig internationalt. Arbejdsgiverorganisationerne i både udviklingslande og industrilande er overvejende imod bindende internationale regler. ILO-konventionerne er derfor meget tit vedtaget efter aftaler mellem regeringer og fagforeninger og med arbejdsgiverne imod. ILO-konventionerne om grundlæggende arbejdstagerrettigheder, organisationsfrihed, forhandlingsret, forskelsbehandling og børnearbejde udgør hovedhjørnestenene i fagbevægelsens krav om bindende, internationale regler. Kravene går igen i WTO, OECD, FN, EU og andre internationale fora, hvor der diskuteres regler for økonomisk og handelsmæssigt samarbejde. Det er ikke lykkedes i tilfredsstillende grad at skabe enighed om, at ILO s grundlæggende lønmodtagerrettigheder skal indgå bl.a. i WTO som et forpligtende grundlag i internationale aftaler. Flere af de ILO-konventioner, som er nævnt i Quick Check er ikke ratificeret af Danmark. Dette skyldes, at de pågældende konventioner ikke er relevante for danske forhold eller omhandler forhold, som er reguleret via overenskomster. I langt de fleste tilfælde efterleves konventionerne fuldt ud i Danmark. De pågældende konventioner kan dog være af betydning i de lande, hvortil en virksomhed udflytter. For ca. 30 år siden vedtog både ILO og OECD et sæt retningslinjer for multinationale selskabers virksomhed. Retningslinjernes efterlevelse er frivillige, men det er muligt at rejse konkrete klager. Klagesystemet er en vigtig platform for fagbevægelsen, fordi man kan skabe opmærksomhed omkring overgreb på bl.a. fagbevægelsens rettigheder. ILOkonventionerne, og det tilknyttede rapporterings- og klagesystem, prioriteres derfor højt af fagbevægelsen. I FN-systemet udvikles der en række internationale normer/retningslinjer, som på frivilligt grundlag søger at regulere og påvirke virksomheders adfærd bl.a. i forbindelse med 4 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

7 outsourcing og investeringer. Programmet Global Compact og et tilhørende rapporteringsinitiativ opmuntrer virksomheder til at følge de fastsatte normer og åbent rapportere om udviklingen. Igen er der tale om frivillighed og der er intet overvågningssystem eller sanktion. I EU-regi findes der en række bindende retsregler for europæiske selskaber og for virksomheders information og høring af de ansatte. Der kan derudover suppleres med aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. EU arbejder også med frivillige rammer, som skal fremme virksomhedernes sociale ansvar. EU-arbejdet på dette område ligner meget OECD-retningslinjerne om multinationale selskaber. De 28 spørgsmål, som udgør testen i det materiale, som Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet til virksomhederne, indeholder ingen forpligtelser til virksomhederne om at efterleve de normer og retningslinjer, som findes. Men testen er af interesse for LO-fagbevægelsen. Hvis virksomhederne besvarer spørgsmålene, og vil i dialog med fagbevægelsen om planerne for udflytning af en virksomhed eller dele af dets produktion, vil besvarelserne kunne bruges i forbindelse med en vurdering af konsekvenserne af virksomhedens beslutninger. Spørgsmålene er udarbejdet i samråd med bl.a. DI og en række erhvervsvirksomheder. Dette burde tale for, at virksomhederne vil være interesseret i at videregive de indhentede oplysninger og vurderinger til fagbevægelsen. Materialets formål og rækkevidde er således inspiration og dialog. Hans Jensen, formand for LO Den seneste version af Quick Check kan du læse på følgende link: under publikationer, internationalt arbejde I N T R O D U K T I O N 5

8 6 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

9 HRCA Quick Check af Institut for Menneskerettigheder Human Rights & Business projektet er en del af Institut for Menneskerettigheder og blev oprettet i 1999 med støtte fra Dansk Industri, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Danida. Disse tre organisationer har bidraget til udviklingen af HRCA Quick Check. H R C A Q U I C K C H E C K 7

10 8 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

11 Brugervejledning til HRCA Quick Check Hvad er Human Rights Compliance Assessment (HRCA)? HRCA er et redskab, som er lavet for at hjælpe virksomhederne med at identificere eventuelle krænkelser af menneskerettighederne, der opstår som følge af deres aktiviteter, og som rammer ansatte, lokalbefolkningen eller andre interessenter. HRCA redskabet har været under udvikling af Human Rights and Business enheden på Institut for Menneskerettigheder siden Det er et fælles projekt for Institut for Menneskerettigheder, Dansk Industri og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) med støtte fra den danske regering (DANIDA). Formålet med dette samarbejde har været at udvikle et bredt tilgængeligt ressourceredskab, som kan hjælpe virksomheder, når de arbejder med spørgsmål om menneskerettigheder, der er relevante for deres særlige aktiviteter. Institut for Menneskerettigheder håber samtidig, at HRCA kan være en hjælp til fagforeninger og NGOer i deres dialog med virksomheder, da redskabet med afsæt i menneskerettighederne fastsætter en række standarder, som man med rimelighed kan forvente, at virksomhederne lever op til. Hvordan fungerer HRCA? Det samlede HRCA redskab består af en database, der indeholder over 350 spørgsmål og tilsvarende indikatorer, som er udviklet på grundlag af FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder samt de to internationale konventioner om borgerlige og politiske, samt økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966, og mere end 80 andre internationale aftaler og konventioner om menneskerettigheder, heriblandt International Labour Organization s (ILO) konventioner og anbefalinger. Hele HRCA redskabet bliver offentliggjort i løbet af sommeren 2005 som et interaktivt computerprogram, der gør det muligt for alle virksomheder og andre interessenter at udvælge og tilpasse databasens oplysninger til netop deres virksomhedstype og arbejdsog aktivitetsområde. Når HRCA redskabet bliver tilgængeligt i sin fulde længde, vil det være det mest omfattende redskab, der er udviklet til at definere virksomheders menneskeretlige ansvar. Standarderne og indikatorerne vil løbende blive opdateret på grundlag af tilbagemeldinger fra både virksomhedsbrugere, fagforeninger og menneskeretsgrupper. Dette vil således sikre, at HRCA redskabet både tager højde for de aktuelle problemer, der løbende opstår i de lande, hvor virksomhederne opererer og samtidig vil redskabet afspejle de løbende ændringer og udviklinger i international menneskeretslovgivning. B R U G E R V E J L E D N I N G 9

12 Hvad er HRCA Quick Check? HRCA Quick Check er en mindre omfattende udgave af det samlede HRCA redskab og indeholder ca. 10% af de spørgsmål, der findes i den samlede HRCA-database. HRCA Quick Check kan bruges til at introducere de mest fundamentale menneskerettighedsspørgsmål, som en virksomhed bør være opmærksom på i forbindelse med sine aktiviteter. HRCA Quick Check er udarbejdet i samarbejde med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og dennes søsterinstitutioner for at give virksomheder og investeringsfonde en sammenfattet vurdering, der dækker de vigtigste menneskeretsspørgsmål. Hvilke krænkelser beskæftiger HRCA Quick Check sig med? HRCA Quick Check arbejder med krænkelser inden for følgende tre områder: Beskæftigelsespraksis vedrører de rettigheder, virksomhedens ansatte eller jobsøgende har. Påvirkning af samfundet vedrører rettigheder for medlemmer af lokalsamfundet (herunder samfund defineret både af politiske, kulturelle eller geografiske grænser) som påvirkes af virksomhedens aktiviteter eller produkter. Styringen af leverandører vedrører rettighederne for de mennesker, der påvirkes af virksomhedens samarbejdspartneres aktiviteter enten som ansatte, lokalbefolkning eller som andre interessenter. Hvordan behandler HRCA international og national lovgivning? HRCA tager udgangspunkt i international menneskeretslovgivning, men bygger på den forudsætning, at virksomheden skal benytte og overholde den standard, der giver individet den bedste beskyttelse, uanset om det er national lovgivning eller de internationale standarder. Hvert spørgsmål i HRCA redskabet refererer til centrale kilder i international lovgivning og internationale retningslinier, der har relevans for det enkelte spørgsmål. Eftersom mange af de internationale konventioner specifikt vedrører stater, er de forholdsregler, der anbefales i HRCA redskabet, blevet tilpasset og omformuleret, så de kan bruges i en 10 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

13 virksomhedskontekst. Redskabet baseres dog også i høj grad på gældende ILO konventioner og anbefalinger, som sætter direkte standarder for virksomheders behandling af sine ansatte. Retningslinier fra andre menneskerettighedssorganisationer, forskningsinstitutter og uafhængige grupper, er nævnt i de tilfælde, de kan anvendes af virksomheder som nyttige referencepunkter for menneskerettigheder. Har menneskeretsstandarder relevans for virksomheder? Menneskeretsområdet er godt dækket ind både politisk og akademisk - med rettigheder og standarder, der fremgår af en række traktater og konventioner, internationale retsafgørelser og rapporter fra forskellige FN-organisationer samt fra nationale og internationale organisationer. De fleste standarder og anvendelsesprocedurer er dog udviklet med fokus på regeringer, ikke virksomheder. For at sikre opbakning og bred støtte fra både virksomheder og menneskeretsgrupper til Institut for Menneskerettigheders fortolkning af virksomheders internationale menneskeretsforpligtelser, har HRCA redskabet gennemgået en omfattende konsultationsproces - finansieret af EU. I konsultationsprocessen medvirkede 80 virksomheder og menneskerettighedsgrupper fra 10 europæiske lande. Hvert konsultationshold bestod af én virksomhedsrepræsentant og én menneskeretsrepræsentant, som gennemlæste og kommenterede på de samme rettigheder for at sikre, at redskabets standarder og indikatorer er realistiske og tager hensyn til såvel praktiske og økonomiske behov som samfundsmæssige interesser og menneskeretlige standarder. Testet i praksis Gennem hele HRCA redskabets udviklingsforløb har forskerne på Institut for Menneskerettigheder modtaget input fra tilknyttede virksomheder og virksomhedsorganisationer for at sikre, at virksomhedsverdenens praktiske interesser og behov var med til at styre processen og selve udformningen af redskabet. Specielt har Shell International været benyttet som testvirksomhed for selve udfærdigelsen af metoden. Redskabet er således blevet testet på to forskellige Shell virksomheder. Den ene i et land med en dårlig overholdelse af menneskerettighederne i almindelighed, den anden i en Shell virksomhed i et samfund med racekonflikter mellem befolkningsgrupperne. Shell International har ligeledes testet HRCA Quick Check, og Grundfos tester i 2005 HRCA Quick Check på deres 48 produktionsselskaber. B R U G E R V E J L E D N I N G 11

14 Kom godt i gang HRCA Quick Check indeholder 28 hovedspørgsmål med 240 tilsvarende indikatorer. Under hvert spørgsmål er der en beskrivelse af spørgsmålet, referencer til international lovgivning og en liste med indikatorer: J A NE J OB S! IR R E L E VANT INGE N INF O OBS! = yderligere opmærksomhed påkrævet. Det anbefales, at du først læser spørgsmålet og det beskrivende afsnit, og derefter går i gang med at besvare indikatorerne, før du forsøger at besvare hovedspørgsmålet. Indikatorerne De foreslåede indikatorer er udformede, så de skal kunne hjælpe dig med at afgøre, om din virksomhed overholder hovedspørgsmålet eller ej. HRCA Quick Check indeholder tre slags indikatorer: politik, procedure og praksis. 1. Politik-indikatorerne spørger, om din virksomhed har udformet en politik eller retningslinier der dækker det menneskeretstema, der er indeholdt i hovedspørgsmålet. 2. Procedure-indikatorerne spørger, om din virksomhed har udformet passende og tilstrækkelige procedurer til at gennemføre de forskellige dele af politikken. 3. Praksis-indikatorerne kræver en bekræftelse af virksomhedens opfyldelsesniveau, som ofte kræver inddragelse af tillidsrepræsentanter, fagforeninger eller NGOer, som kan bekræfte, at virksomheder i realiteten fører sine politikker og procedurer ud i livet. For vurderingens gyldighed er det vigtigt, at du overvejer politik-, procedure- og praksisindikatorerne, før du forsøger at besvare hovedspørgsmålet. Til at begynde med kan antallet af indikatorer synes overvældende. Heldigvis viser alle erfaringer, at det efter en kort tilvænningsperiode er muligt at besvare alle indikatorer hurtigt og uden større besvær. Hvordan forholder indikatorsvarene sig til hovedspørgsmålet? HRCA Quick Checks indikatorer har forskellig relevans og betydning, afhængig af hvilket virksomhedsområde, hvilke risici, hvilket land og hvilke slags aktiviteter, der er tale om. For at tage hensyn til disse forskelle og for at sikre fleksibilitet giver HRCA Quick Check dig mulighed for at bestemme relevansen og vægtningen af indikatorerne og af, hvordan 12 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

15 de forholder sig til hovedspørgsmålet. I praksis vil det være sådan, at jo flere indikatorer du kan svare ja til, des mere sandsynligt er det, at virksomheden overholder hovedspørgsmålet. Din virksomhed krænker ikke nødvendigvis menneskerettighederne, fordi den ikke svarer bekræftende på alle indikatorer, men vi anbefaler, at du læser hver enkelt indikator, så du efterfølgende kan afgøre, om din virksomhed principielt overholder hovedspørgsmålet. Hvis du fx kan svare SANDT (og dermed indikere overholdelse) på alle indikatorer på nær én af indikatorerne vedrørende et bestemt spørgsmål, og hvis din virksomhed har en alternativ metode til at overholde denne ene indikator, så bør du beskrive den alternative metode til overholdelse ved siden af indikatoren og så svare JA (for overholdelse) til hovedspørgsmålet. Hvis du derimod svarer FALSK (for ikke-overholdelse) til alle indikatorerne, men alligevel svarer JA til hovedspørgsmålet, bør du enten genoverveje dit svar på hovedspørgsmålet, eller tilføje en note om, hvorfor alle indikatorerne til dette spørgsmål er irrelevante for din virksomhed. For de indikatorer, virksomheden ikke har grundlag for at besvare, kan du simpelt hen krydse I/O (Ingen Information). Men jo flere indikatorer, du er i stand til at besvare, jo mere pålideligt vil det endelige resultat være. Hvordan skal de forudbestemte svarrubrikker udfyldes? JA/NEJ og SAND/FALSK: Skal bruges, når du er enig eller uenig i det stillede spørgsmål eller den fremførte påstand. OBS!: Skal anvendes, når virksomheden er i gang med at forholde sig til emnet, men hvor processen endnu ikke er fuldført, eller hvor dit ønskede svar ikke falder klart inden for nogen af de andre svarkategorier. IRRELEVANT: Skal bruges, når det angivne spørgsmål eller den angivne indikator ikke er relevant for din virksomheds aktiviteter, fordi spørgsmålet retter sig mere specifikt mod en anden branche eller et andet aktivitetsland. Fx hvis spørgsmålet drejer sig om brugen af sikkerhedsvagter, og virksomheden slet ikke har sikkerhedsvagter ansat. INGEN INFO: Skal anvendes, når du ikke har de fornødne oplysninger for at kunne svare på spørgsmålet eller indikatoren. B R U G E R V E J L E D N I N G 13

16 Hvad betyder rødt, gult, grønt resultat for virksomhedens overholdelsesniveau? Rødt betyder, at din virksomhed ikke overholder det bestemte spørgsmål, og at du straks bør gå i gang med at forbedre det problematiske område, efter du har konsulteret din virksomheds juridiske rådgivere eller andre relevante rådgivere for særlig vejledning. Gult betyder, at du er opmærksom på problemet og er i færd med at tage fat på spørgsmålet, men at du er nødt til at foretage dig mere for at forbedre din virksomheds indsats til grønt. Grønt betyder, at din virksomhed overholder det pågældende spørgsmål. Er HRCA Quick Check garanti for, at virksomheden overholder menneskerettighederne fuldt ud? HRCA Quick Check er udformet som et selv-evaluerings redskab til brug for virksomhedsansatte og investeringsfonde. Selv om HRCA Quick Check dækker mange væsentlige menneskeretsemner, kan det ikke fuldt ud erstatte det samlede HRCA redskab eller en ekstern undersøgelse. For at forbedre resultaterne opfordres virksomhederne til at inddrage lokale interessenter i en dialog om de problemområder, HRCA Quick Check har påvist, ligesom resultaterne bør bekræftes af en uafhængig 3. part for at sikre, at alle lokalbefolkningens bekymringer bliver behørigt noteret og tilstrækkeligt behandlet. Skønt der ikke er nogen garanti for en fuldstændig overholdelse af menneskerettighederne, er det sådan, at jo flere dele af HRCA redskabet du anvender og udfylder, jo mere tillid kan du have til din virksomheds efterlevelse af menneskerettighederne. Mere information Du kan finde mere om selve formålet og udviklingen af HRCA i Building a Tool for Better Business Practice: The Human Rights Compliance Assessment (M.Jungk, 2003). Selve definitionen af virksomheders menneskeretlige ansvar, som ligger til grund for udarbejdelsen af HRCA redskabet, forklares i Defining the Scope of Business Responsibility for Human Rights (M. Jungk, 2001). Disse brochurer kan bestilles hos Institut for Menneskerettigheder ( ). De er også tilgængelige på hvor HRCA Quick Check også findes i en elektronisk version, som kan anvendes interaktivt. 14 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

17 Landeanalyser Human Rights & Business projektet udarbejder også landeanalyser, der henvender sig særligt til virksomheder, der vil sikre ordentlige arbejdsforhold i de lande, hvor de har produktion, underleverandører eller andre opgaver. Landeanalyserne er udarbejdet med henblik på at identificere de specifikke risici for menneskerettighedskrænkelser, som virksomheder skal være opmærksomme på i bestemte lande. Problemer på menneskerettighedsområdet varierer fra land til land og derfor kan landeanalyserne hjælpe virksomhederne med at identificere særlige udfordringer og dermed undgå at blive inddraget i krænkelser af menneskerettighederne. Landeanalyserne sammenholder samtlige rettigheder fra FN s verdenserklæring med lovgivning og praksis i det givne land og indeholder en systematisk gennemgang af de risikofaktorer, som virksomheder vil møde i de specifikke lande. Analyserne udpeger konkrete risiko-områder for virksomhederne og giver en række anbefalinger, der er direkte anvendelige for virksomhederne i forhold til at træffe de nødvendige forholdsregler. Som tillidsrepræsentant kan disse rapporter også bruges i forhandlinger med virksomheder, som planlægger at outsource funktioner til lavtlønslande for at spare penge. I sådanne tilfælde kan tillidsrepræsentanten være med til at sikre, at virksomheden gøres opmærksom på særlige menneskerettighedsproblemer i disse lande, så de nødvendige forholdsregler tages og arbejderne sikres ordentlige arbejdsvilkår på trods af manglende beskyttelse i national lovgivning og praksis. På nuværende tidspunkt er der uarbejdet landeanalyser for Kina, Libyen, og Indien og i løbet af 2005 vil der yderligere blive udarbejdet analyser af bl.a. Tanzania, Algeriet og Brasilien, mens Vietnam og Sydafrika udkommer i Kontakt venligst Institut for Menneskerettigheder, hvis du ønsker elektronisk adgang til den samlede HRCA database eller adgang til ovennævnte landeanalyser. B R U G E R V E J L E D N I N G 15

18 16 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

19 Indeks A. ARBEJDSVILKÅR Tvangsarbejde Børnearbejde og unge arbejdere Ikke-diskrimination Foreningsfrihed Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Ansættelses- og arbejdsvilkår B. INDVIRKNING PÅ SAMFUNDET Sikkerhed Køb og anvendelse af jord Miljø, sikkerhed og sundhed Korruption og bestikkelse Virksomhedsprodukter (produktansvar og ophavsret) C. STYRING AF LEVERANDØRER I N D E K S 17

20 Arbejdsvilkår Tvangsarbejde Tager virksomheden alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at den ikke deltager i - eller drager fordel af - nogen form for tvangsarbejde? J A NE J OB S! IR R E L E VANT INGE N INF O Vedrører retten til frihed for tvangsarbejde og slaveri og ret til en tilstrækkelig levestandard. Virksomheden skal sikre, at den ikke anvender, rekrutterer, eller drager fordel (direkte eller indirekte) af tvangsarbejde dvs. arbejde, der udføres ufrivilligt eller under trussel om straf. Tvangsarbejde som virksomheder er indblandet i omfatter sædvanligvis tvungent overarbejde, menneskehandel eller arbejde for gældsafvikling. Tvungen, ufrivillig overtid forekommer, når en virksomhed låser arbejderen inde på arbejdspladsen eller truer en ansat med tilbageholdelse af løn, fysisk mishandling eller fyring, hvis arbejderen nægter at udføre overtidsarbejde for virksomheden. Menneskehandel og gældsarbejde forekommer ofte samtidigt. Menneskehandel defineres som rekruttering eller bortførsel og transport af en person ved hjælp af trusler, vold, tvang eller bedrag for at udføre arbejde under sweatshop-betingelser i et andet samfund end det, hvor personen hidtil boede. Menneskehandel omfatter normalt manglende accept - i det mindste under en del af handelsprocessen. Tvangen er måske ikke åbenbar i begyndelsen, eftersom de fleste mennesker bliver ofre for menneskehandel ved overtalelse eller bedrag. Forholdene på ankomststedet vil imidlertid ofte omfatte tvang, herunder trusler om vold, begrænsninger i bevægelsesfriheden, gældsættelse, inddragelse af papirer og sen lønudbetaling. Ofte kan ofre for menneskehandel være fastlåste pga. gæld, og de bliver bundet til arbejdet som pligtarbejdere, fordi de skylder virksomheden penge eller har gæld til en menneskesmugler eller til et rekrutteringskontor (ofte gæld vedrørende betalingen for at få jobbet). I nogle sager om pligtarbejde bliver hele skyldnerens løn tilbageholdt som sikkerhed, indtil gælden er betalt; skyldneren får ingen løn og vil aldrig blive i stand til at 18 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

21 tilbagebetale gælden. I andre sager vil skyldnerens arbejde angiveligt blive brugt til at betale gælden, men pga. regnskabssvindel og ågerrenter bliver fuld tilbagebetaling i praksis umuliggjort. Arbejdere kan også komme i gæld til virksomheden, hvis den ikke betaler en løn, de kan leve af (se også spørgsmålet om tilstrækkelig høj løn), og dermed tvinger arbejderne til at tage imod lønforskud eller lån hos virksomheden for at dække deres leveomkostninger. Gælden og vedvarende forskud binder dem i praksis til arbejdspladsen. Gældsfælden kan også ramme børn, når de tvinges til at betale forældres eller andre slægtninges gæld (eller påståede gæld). Virksomheden skal være særligt opmærksom på tvangsarbejde eller pligtarbejde i brancher med mange arbejdere, der flytter hyppigt. Mange lande har et arbejdsmarked, der er meget omskifteligt, og hvor arbejdere er tilbøjelige til at flytte fra én arbejdsgiver til en anden af forskellige grunde som fx dårlige arbejdsvilkår og lave lønninger. Nogle arbejdsgivere har en praksis med at kræve depositum fra nye arbejdere - ofte af en størrelse, der svarer til ca. halvdelen af arbejderens månedsløn. Hvis arbejdere siger op, før kontraktens udløb, mister de deres depositum. Selvom arbejdsvilkårene er ringe, vil gæstearbejderne tøve med at rejse før kontraktens udløb for ikke at miste deres depositum. Virksomheden bør undgå at blive indblandet i gældsbetinget pligtarbejde ved at sikre sig, at ansættelsesaftaler bliver lavet med alle ansatte, og at aftalerne er rimelige og gennemskuelige, samt at arbejderne forstår dem, før de begynder at arbejde. Selvom en virksomhed ikke selv bruger tvangsarbejdere, kan den alligevel krænke retten til frihed fra tvangsarbejde, hvis den bruger eller drager fordel af arbejde udført af arbejdere, der i realiteten er tvangsarbejdere for andre, fx vikarbureauer, leverandører, samarbejdspartnere eller regeringsansatte (se i øvrigt spørgsmålet om styringen af leverandørkæden). Virksomheden bør være opmærksom på, at dens medarbejdergruppe muligvis omfatter personer, der - som følge af menneskehandel - er tvunget ind i tvangs- eller pligtarbejde. Virksomheden kan møde dette problem indirekte, og/eller ubevidst støtte dets fortsatte beståen, eftersom det sorte arbejdsmarked er et problem både i udviklingslande og i højt udviklede lande. Det kan derfor være nødvendigt med særlige forholdsregler for at hjælpe ofre for menneskehandel med at slippe ud af tvangs- eller gældsarbejde. Den komplette udgave af Human Rights Compliance Assessment, der udkommer i sommeren 2005, rummer yderligere råd og vejledning vedrørende de problematikken med pligtarbejde og tvangsarbejde. A R B E J D S V I L K Å R 19

22 Indikatorer 1. Virksomheden har en politik, der forbyder anvendelse af tvangsarbejde i dets forskellige former, fx gældsarbejde, påtvunget ufrivilligt overarbejde, fangearbejde og menneskehandel. 2. Virksomheden sikrer, at ansættelsesaftaler er rimelige, gennemskuelige, og at arbejderne forstår dem. 3. Alle arbejdere kan forlade deres arbejde i virksomheden med et rimeligt varsel. 4. Alle arbejdere har ret til at forlade virksomhedens område, når deres arbejdsdag er ovre. 5. Ved hjælp af baggrundstjek sikrer virksomheden, at den ikke bruger arbejdskraft fra bureauer eller firmaer, der er indblandet i menneskehandel, gældsarbejde eller kidnapning. 6. Virksomheden (eller dens rekrutteringskontorer) afstår fra at kræve rekrutteringseller ansættelsesafgift, der tvinger arbejderen til at sætte sig i gæld til virksomheden (eller dens rekrutteringskontor), eller til at arbejde for virksomheden (eller rekrutteringkontoret) for at kunne betale gælden. 7. Virksomheden betaler en løn, man kan leve af og tvinger ikke arbejdere til at bede om lønforskud, for at de skal kunne klare deres leveomkostninger. 20 M E N N E S K E R E T T I G H E D E R O G V I R K S O M H E D E R

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Code of Conduct. Niels G. Langerhuus Administrerende direktør

Code of Conduct. Niels G. Langerhuus Administrerende direktør HYTORs Code of Conduct oplister de standarder, som gælder for vores forretningsadfærd. HYTORs aktiviteter sker i overensstemmelse med gældende nationale love og regler i alle lande, hvor vi opererer. Vi

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT

LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT LEGO Gruppens CODE OF CONDUCT Version 4.0 Introduktion LEGO Gruppens motto er "Kun det bedste er godt nok" og gør alt for at leve op til deres ansvar i en verden i konstant forandring, hvor den generelle

Læs mere

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler

Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

AH Industries Code of Conduct

AH Industries Code of Conduct AH Industries Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. Vi ønsker også at bevare og styrke vores høje integritet

Læs mere

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer

Bilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer Forslag til kontraktformuleringer Nedenstående er formuleret en række forslag til kontraktformuleringer, der kan anvendes ved udbud, der indeholder sociale klausuler. Formuleringerne er tænkt som forslag

Læs mere

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning.

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning. Code of conduct 1 Introduktion Vi anvender vores Code of Conduct som minimumstandard i vores bestræbelser på at nå vores mål med hensyn til løbende forbedringer af vores produktionsmiljø og arbejdsforhold

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Politik vedrørende menneskerettigheder (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 den 22. februar 2013) Revision 1 (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2015 den 20. februar

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Adfærdskodeks Hovedstadens Letbane I/S

Adfærdskodeks Hovedstadens Letbane I/S Hovedstadens Letbane I/S Indholdsfortegnelse 3 for leverandører 4 Forventninger 5 Principperne Hovedstadens Letbane I/S Metrovej 5 København S CVR-nr. 36032499 T +45 3311 1700 E info@dinletbane.dk Læs

Læs mere

Code of conduct for leverandører til

Code of conduct for leverandører til Code of conduct for leverandører til Indledning Formålet med Hansen Textile A/S code of conduct er at være med til at skabe og fremme ansvarlige produktionsprincipper over hele verden. Hensigten er at

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Medarbejdere i EnviDan er: alle medarbejdere i EnviDan A/S, EnviDan International A/S, EnviDan Water A/S og EnviDan Energy A/S

Medarbejdere i EnviDan er: alle medarbejdere i EnviDan A/S, EnviDan International A/S, EnviDan Water A/S og EnviDan Energy A/S 1. Gyldighedsområde I EnviDan forventer vi, at alle medarbejdere i EnviDan samt samarbejdspartnere: som minimum overholder den nationale lovgivning overholder og handler i henhold til EnviDans Code of

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Forretningsetik... 2 3.

Læs mere

Code of Conduct DK (Policy) AH Industries Code of Conduct. 1 Overholdelse af lovgivningen. 2 Menneskerettigheder. 2.1 Menneskerettigheder generelt

Code of Conduct DK (Policy) AH Industries Code of Conduct. 1 Overholdelse af lovgivningen. 2 Menneskerettigheder. 2.1 Menneskerettigheder generelt AH Industries Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling samt at bevare og styrke vores høje integritet og troværdighed.

Læs mere

AH Industries Code of Conduct

AH Industries Code of Conduct AH Industries Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling samt at bevare og styrke vores høje integritet og troværdighed.

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 3 2. Specifikke krav... 4 3. Dokumentation... 6 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Social Klausul Social klausul

Social Klausul Social klausul Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,

Læs mere

II. De 10 forpligtelser

II. De 10 forpligtelser I. MÅL ECCO designer, producerer og markedsfører fodtøj og tilbehør til kunder over hele verden. I de sidste mere end 40 år har ECCO udviklet sig fra en lokal dansk virksomhed til en international virksomhed

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

for Multinational Enterprises, principperne i FNs Global Compact, FNs Guiding Principles on Business and

for Multinational Enterprises, principperne i FNs Global Compact, FNs Guiding Principles on Business and Samarbejdskodeks for leverandører af ydelser (entreprenører) Naturligt ansvar HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT

LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT LEGO Koncernens CODE OF CONDUCT Version 5.0 Introduktion "Det bedste er ikke for godt" er et kerneprincip, som kendetegner LEGO Koncernens historie, og som vi efterlever inden for alle områder af forretningen.

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING 1 / 5 Kære leverandør: Sapa er en mangfoldig koncern af industrivirksomheder med globale aktiviteter. Sapas værdier og kultur for bæredygtig udvikling

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

DACHSER Adfærdskodeks

DACHSER Adfærdskodeks DACHSER Adfærdskodeks 1. Indledning Grundlaget for alle aktiviteter hos Dachser er vores overholdelse af juridisk bindende forskrifter på nationalt og internationalt niveau samt alle forpligtelser, vi

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til kunder og andre aktører...5

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Bilag 6. Samfundsansvar

Bilag 6. Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammekontrakt om Kommunikation-, reklame- og mediabureauydelser Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2. KRAV TIL CSR...

Læs mere

Sociale & arbejdsmæssige klausuler Bilag xx til aftale xxxx. Aftale nr. xxx, xxxxxx

Sociale & arbejdsmæssige klausuler Bilag xx til aftale xxxx. Aftale nr. xxx, xxxxxx 1. Formål Det overordnede mål er at opfyldelse af Konkurrence og Forbrugerstyrelsens vejledning for Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud med mindst mulig administration

Læs mere

CSR-Erklæring fra Stig Bo Datagrafik

CSR-Erklæring fra Stig Bo Datagrafik København Ø 06.05.2009 CSR-Erklæring fra Stig Bo Datagrafik Med dette dokument erklærer Stig Bo Datagrafik, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg. områder: Affald og genanvendelse Almen sundhedsfremme

Læs mere

LANDEPROFIL BRASILIEN

LANDEPROFIL BRASILIEN LANDEPROFIL BRASILIEN Denne landeprofil er udarbejdet i 2007 af Institut for Menneskerettigheders Human Rights and Business Project i samarbejde med Dansk Industri og Økonomi- og Erhvervsministeriet. For

Læs mere

Bilag 4. CSR-krav og Arbejdsklausul. (tjenesteydelser)

Bilag 4. CSR-krav og Arbejdsklausul. (tjenesteydelser) Bilag 4 CSR-krav og Arbejdsklausul (tjenesteydelser) Indhold 1 ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2 KRAV TIL CSR... 4 2.1 GENERELLE KRAV... 4 2.1.1 Menneskerettigheder...

Læs mere

Addtech AB. Adfærdskodeks

Addtech AB. Adfærdskodeks Addtech AB Adfærdskodeks Indledning Addtech er en teknologikoncern, som tilfører både teknologisk og økonomisk merværdi i kæden mellem producenter og kunder. Koncernen driver forretning inden for udvalgte

Læs mere

Forpligtende erklæring

Forpligtende erklæring Forpligtende erklæring Code of Conduct for virksomheder i BIRKENSTOCK koncernen For BIRKENSTOCK er økonomisk, økologisk og socialt ansvar kernen i al ansvarlig handling. En sådan handlemåde forventer vi

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten

Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: VLI, MSC Fra: Byrådssekretariatet Dok.nr. 1311 Ændringsforslag til Furesø Kommunes udbudspolitik fra Socialdemokratiet og Enhedslisten 17. december 2007 Sags id: Lisbeth

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct.

Eettiset ohjeet. Etisk regelsæt Eettiset ohjeet. Code of Conduct. Eettiset ohjee. Etikos kodeksas. Verhaltenskodex. ode of Conduct. Kódex správania Kódex správania ode of Conduct Eettiset ohjeet Etikos kodeksas Kodeks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex iska tisk Verhaltenskodex regelsæt regler Etisk regelsæt Eettiset

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Impact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Impacts principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

NSG Group Adfærdskodeks for leverandører

NSG Group Adfærdskodeks for leverandører Introduktion NSG Group Adfærdskodeks for leverandører NSG Group og derved Pilkington tilstræber at have det bedste omdømme i verden i kraft af vores professionelle, lovlige og etiske tilgang til forretningsdrift,

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16.10.2013 2013/0085 (NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet... Intego CSR Intego CSR Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...7 Hos Intego overholder vi til enhver tid

Læs mere

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL

Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

bykirk ApS Corporate Social Responsibility

bykirk ApS Corporate Social Responsibility bykirk ApS Corporate Social Responsibility For at kunne opfylde kundernes ønsker har bykirk ApS valgt at størstedelen af smykkerne bliver produceret i Thailand. Det giver en fleksibilitet i produktionen

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

Etiske retningslinjer. Gode rum

Etiske retningslinjer. Gode rum Etiske retningslinjer Gode rum Indhold 1. Forståelse og anvendelse af Moelvens etiske retningslinjer... 3 Formål... 3 Hvem er omfattet af retningslinjerne?... 3 Gældende lovgivning... 3 Personligt ansvar...

Læs mere

sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland POLITIK FOR SOCIALE KLAUSULER OG ARBEJDSKLAUSULER I REGION SJÆLLAND Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland 1 Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere