VIESMANN VITOVENT 200-D Decentralt ventilationsapparat med varmegenvinding til enkelte rum eller lejligheder

Transkript

1 VIESMANN VITOVENT 200-D Decentralt ventilationsapparat med varmegenvinding til enkelte rum eller lejligheder Planlægningsvejledning Decentralt ventilationsapparat med varmegenvinding til behovsreguleret ventilation af rum med renset og opvarmet udeluft 4 ventilationstrin med luftvolumenstrømme indtil 55 m 3 /h VITOVENT 200-D Type HR A55 VITOVENT 200-D Type HRM A55 Integreret regulering med 8 driftsformer Betjening via radiostyret betjeningskontakt (tilbehør) mulig Automatisk tilpasning af volumenstrømmen afhængigt af rumluftkvaliteten i forbindelse med luftkvalitetsføler (tilbehør) Integreret regulering med 5 driftsformer 9/2013

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Grundlag 1. 1 Opvarmningsbehov Kontrolleret boligventilation Vitovent 200-D 2. 1 Produktbeskrivelse... 5 Decentralt ventilationsapparat med varmegenvinding til enkelte rum eller lejligheder... 5 Fordele... 6 Leveringstilstand... 6 Påkrævet tilbehør Tekniske data... 7 Tekniske data... 7 Lydtekniske data... 7 Mål Installationstilbehør 3. 1 Oversigt Apparatspecifikt tilbehør... 8 Kvadratisk væghylster med blænddæksel til ydervæg... 8 Forlængerstykke til kvadratisk væghylster... 9 Rundt væghylster med blænddæksel til ydervæg... 9 Radiostyret betjeningskontakt Luftkvalitetsføler Friskluft- og udluftningsfilter Friskluft- og udluftningsfiltersæt F7/G Planlægningsvejledning 4. 1 Generelle henvisninger Montering Krav til monteringen Væggennembrydninger og minimumafstande Minimumafstande mellem flere ventilationsapparater Montage i vådrum El-tilslutning Nettilslutning Filterskift Driftsformer og ventilationstrin Brandbeskyttelse Lufttæthed for bygningens isolerede del Støjdannelse Rumluftafhængige fyringsenheder og Vitovent Emhætte, udluftningstørretumbler og Vitovent Kondensatafløb Udeluftvolumenstrøm Enkeltrumsventilation Be-/udluftning af beboelsesenheder Drift med varmegenvinding Drift uden varmegenvinding (kun type HRM A55) Frostsikring Korrekt anvendelse Dimensionering 5. 1 Nødvendige ventilationstekniske foranstaltninger Oversigt over planlægningsforløb Dimensionering ved enkeltrumsventilation Antal ventilationsapparater ved dimensionering iht. DIN Dimensionering af beboelsesenheden Beboelsesenhedens egnethed til decentral ventilation Fastlæggelse af udeluftvolumenstrømmene Opdeling af luftvolumenstrømmene til de enkelte udluftningsrum Opdeling af luftvolumenstrømmene til de enkelte friskluftsrum Beregning af antal ventilationsapparater Oversigt over de anvendte formler Regulering/betjeningsenhed 6. 1 Opbygning og funktioner Opbygning Funktioner Varmegenvinding Frostsikringsovervågning Bilag 7. 1 Tjekliste til dimensionering/tilbudsgivning Forskrifter og direktiver Ordforklaring VIESMANN VITOVENT 200-D

3 Indholdsfortegnelse (fortsat) 8. Stikordsregister VITOVENT 200-D VIESMANN 3

4 Grundlag 1.1 Opvarmningsbehov Varmebehov i kwh/(m² a) A B C D E Andel varmegenvinding Ventilationsvarmebehov (tab ved luftskift) Transmissionsvarmebehov (tab via bygningens isolerede del) Varmebehov til brugsvandsopvarmning Opvarmningsbehovets udvikling afhængigt af byggestandarden (enfamiliehus, 3 til 4 personer, 150 m 2 nytteflade, A/V = 0,84) A Ældre bygninger B Bygninger fra og med 1984 C Bygninger fra og med 1995 Inden for de sidste år er der sket store fremskridt med hensyn til energibesparelse i forbindelse med boligbyggeri. Det årlige opvarmningsbehov for et ældre enfamiliehus er således på ca. 200 kwh/(m 2 a), mens sammenligneligt nybyggeri, som er bygget iht. seneste "Småhusreglement", kun har behov for ca. 70 kwh/(m 2 a). En boligs opvarmningsbehov består grundlæggende af transmissionsog ventilationsvarmebehovet. Der kan opnås en betydelige reducering af opvarmningsbehovet ved en konsekvent isolering og dermed et kraftigt reduceret transmissionsvarmebehov. Jo lavere transmissionsvarmebehovet er, desto højere er andelen af ventilationsvarmebehovet i bygningens samlede varmebehov. Hvis en ældre bygnings andel af ventilationsvarmebehovet i opvarmningsbehovet er på ca. 25 %, er det allerede på ca. 50 % ved en bygning, der er opført efter D Lavenergihus E Lavenergihus En gennemført varmeisolering starter med en reducering af ventilationsvarmebehovet. Denne varmeisolering opnås med en så tæt byggekonstruktion som muligt, hvorved det naturlige luftskift, som er vigtig for helbredet og boligkomforten samt for at undgå bygningsskader, ikke længere finder sted. 1.2 Kontrolleret boligventilation For at holde ventilationsvarmebehovet så lavt som muligt ved optimalt luftskift, er det hensigtsmæssigt, at anvende tekniske anlæg til be- og udluftning af rummene. Disse anlæg hjælper beboerne med energibesparende ventilation. Ved hjælp af moderne boligventilationssystemer er det især under varmeperioden muligt at undlade vinduesventilation og undgå ukontrollerede varmetab. 4 VIESMANN VITOVENT 200-D

5 Vitovent 200-D 2.1 Produktbeskrivelse Decentralt ventilationsapparat med varmegenvinding til enkelte rum eller lejligheder 2 A Udeluft B Afkastluft C Friskluft Ventilationsapparaterne Vitovent 200-D monteres direkte i ydervæggen. Alle komponenterne til en kontrolleret be- og udluftning af rummet med varmegenvinding er integreret i hvert enkelt ventilationsapparat. Der kan indstilles 4 ventilationstrin med fast luftvolumenstrøm iht. DIN I forbindelse med en luftkvalitetsføler kan type HRM A55 indstilles til automatisk drift. I denne driftsform reguleres luftvolumenstrømmen automatisk af ventilationsapparatet afhængigt af blandingsgaskoncentrationen og/eller luftfugtigheden i rummet. Ventilationsapparatet indsuger frisk udeluft gennem blænddækslet på ydervæggen. I modstrømsveksleren forvarmes udeluften med varmeenergien i udgangsluften. Via udeluftfilteret (F7) strømmer den forvarmede og rensede luft ind i rummet som friskluft. Fugtig og lugtbelastet udgangsluft føres ud af rummet via ventilationsapparatets blænddæksel på indervæggen. Inden udgangsluften ledes ind i modstrømsveksleren, opsamles støvet i udluftningsfilteret (G4). På den måde er ventilationsapparatet beskyttet mod tilsmudsning. Når udgangsluften har afgivet varmeenergien til udeluften i modstrømsveksleren, ledes den ud via blænddækslet i ydervæggen som afkastluft. D Udluftning E Vitovent 200-D, monteret i ydervæg F Radiostyret betjeningskontakt (tilbehør til type HRM A55) Type HRM A55 er udstyret med driftsformer, i hvilke varmegenvindingen er afbrudt. I friskluftdrift ledes udeluften direkte ind i rummet uden forvarmning, f.eks. til køling af rummet i sommernætterne. I udluftningsdrift ledes rumluften direkte ud uden varmeindvinding, f.eks. til affugtning af rummet. Kondensat, der dannes i modstrømsveksleren, ledes bort via en åbning i blænddækslet i ydervæggen. Hvis der ved lave udetemperaturer dannes is på modstrømsvekslerens lameller, foretager ventilationsapparatet automatisk afrimning. De radiostyrede betjeningskontakter, der fås som tilbehør, giver mulighed for komfortabel betjening af type HRM A55. Den radiostyrede betjeningskontakt arbejder piezo-elektrisk og har ikke brug for batterier. Den elektriske energi, der kræves til signaloverførslen, genereres af et vedligeholdelsesfrit piezo-krystal, når der trykkes på kontakten (hørbart klik). 1 radiostyret betjeningskontakt kan styre op til 10 ventilationsapparater. 1 ventilationsapparat kan styres af op til 3 radiostyrede betjeningskontakter. Alle ventilationsapparater skal køre konstant, så den opståede fugtighed kan ledes bort fra rummene. Hvis et apparat slås fra, er der fare for kondensation i ventilationsudstyret og på bygningselementer (fugtskader). VITOVENT 200-D VIESMANN 5

6 Vitovent 200-D (fortsat) Fordele A Blænddæksel i ydervæg B Ventilator C Modstrømsveksler D Kvadratisk væghylster E Blænddæksel i indervæg F Filter G Forlængerringe til ventilationsapparat 2 Med kontinuerlig drift opnås behagelige rumtemperaturer. En afbalanceret luftfugtighed forhindrer bygningsskader. Mindre gener pga. luftforurening Enkel installation i ydervæggen uden luftkanaler ideel til modernisering eller eftermontering Væghylstre til råhuset gør en senere installation af ventilationsapparatet lettere. Ventilation med lukkede vinduer giver øget sikkerhed mod indbrud og reducering af støj. Ideel til allergikere takket være filtreret udeluft Lydsvage, strømbesparende ventilatorer Reduktion af varmetab ved frisklufttilførslen takket være høj varmegenvinding fra udgangsluften herved reduceres varmeudgifterne. Integreret regulering med enkel betjening Til installation kræves en 230-V-tilslutning apparatet skal ikke indstilles. Leveringstilstand Vitovent 200-D Type HR A55 Type HRM A55 Best.nr. Z Z Kabinet af kunststof (EPP) uden kuldebroer X X Blænddæksel til indervæg, hvid X X 2 ventilatorer med EC-jævnstrømsmotorer, 4 ventilationstrin X X Modstrømsveksler X X Udluftningsfilter G4 X X Udeluftsfilter F7 X X Stik til radiosignalmodtager for tilslutning af radiostyrede betjeningskontakter X Integreret regulering med 5 driftsformer 8 driftsformer Automatisk drift i forbindelse med luftkvalitetsføler (tilbehør) X Drift uden varmegenvinding, f.eks. til rumkøling eller rumaffugtning X Påkrævet tilbehør Kvadratisk væghylster med udvendigt blænddæksel, best.nr. Z , se side 8 eller Rundt væghylster med udvendigt blænddæksel, best.nr. Z , se side 9 6 VIESMANN VITOVENT 200-D

7 Vitovent 200-D (fortsat) 2.2 Tekniske data Tekniske data Type HR A55 HRM A55 Luftvolumenstrømme Grundventilation (ventilationstrin 1) m 3 /h Reduceret ventilation (ventilationstrin 2) m 3 /h Normal ventilation (ventilationstrin 3) m 3 /h Intensiv ventilation (ventilationstrin 4) m 3 /h Automatisk drift (Variabelt ventilationstrin) m 3 /h 10 til 45 Friskluftdrift (ventilationstrin 2) m 3 /h 30 Udluftningsdrift (ventilationstrin 2) m 3 /h 30 Udetemperatur Min. C Maks. C Rumtemperatur Min. C Maks. C Kabinet Materiale ABS-kunststof Farve på blænddæksel til inder- og ydervæg Hvid Isoleringsblokmateriale til lyd- og varmeisolering EPP-kunststof Totalvægt kg 3,7 3,7 Antal EC-jævnstrømsradialblæsere 2 2 Filterklasse iht. EN 779 Udeluftfilter F7 F7 Udluftningsfilter G4 G4 Modstrømsveksler Varmegenvindingsgrad iht. DiBt % Varmegenvindingsgrad iht. EN 308 % Materiale PETG-kunststof Elektriske værdier Mærkespænding 1/N/PE 230 V/50 Hz Maks. elektr. effektoptagelse W Maks. strømforbrug A 0,1 0,1 Kapslingsklasse IP X4 X4 Beskyttelsesklasse (med jord-ledning) I I 2 Elektr. effektoptagelse og ventilationstrin Ventilationstrin Luftvolumenstrøm m 3 /h Elektrisk effektoptagelse W Lydtekniske data Lydeffekt i rummet iht. EN ISO 3741:2010 Driftsform Ventilationstrimenstrøm Luftvolu- Lydtrykniveau i db i Ved oktav-middelfrekvens i Hz Total m 3 /h Grundventilation ,0 8,2 18,7 16,2 8,5 6,1 25,0 Reduceret ventilation ,5 13,2 14,7 22,1 21,4 15,7 9,6 31,0 Normal ventilation ,2 22,2 33,1 35,8 29,7 25,7 14,5 41,8 Intensiv ventilation ,6 24,7 34,5 38,0 36,5 28,6 20,6 45,5 Lydtrykniveau i rummet iht. EN ISO 3741:2010 Driftsform Ventilationstrin Luftvolumenstrøm i m 3 /h Lydtrykniveau i db(a) i en afstand af 1 m Rumareal i m Grundventilation ,0 18,0 17,3 Reduceret ventilation ,0 24,0 23,3 Normal ventilation ,8 34,8 34,1 Intensiv ventilation ,5 38,5 37,8 VITOVENT 200-D VIESMANN 7

8 Vitovent 200-D (fortsat) Lydisoleringsmål i rummet iht. EN ISO :5 Driftsform Ventilationstrimenstrøm Luftvolu- Lydisoleringsmål i db i Ved oktav-middelfrekvens i Hz Total m 3 /h Fra ,1 38,6 43,8 49,8 54,3 55,5 57,4 52 Reduceret ventilation ,4 34,0 31,8 37,1 50,2 54,5 56,4 44 Intensiv ventilation ,4 36,4 35,0 37,6 49,5 54,7 57,7 45 Mål A B C D H G F E A Udgangsluft B Blænddæksel i indervæg C Friskluft D Forlængerringe til ventilationsapparat, dybde 70 mm: nødvendig ved vægtykkelse > 320 mm E Udeluft F Blænddæksel i ydervæg Inkluderet i leverancen af rundt væghylster eller kvadratisk væghylster, tilbehør G Opvarmet kondensatafløb H Afkastluft Installationstilbehør 3.1 Oversigt Tilbehør Best.nr. Vitovent 200-D Type HR A55 Type HRM A55 Vedr. apparatspecifikt tilbehør, se følgende kapitel Kvadratisk væghylster med udvendigt blænddæksel Z X X Forlængerstykke til kvadratisk væghylster X X Rundt væghylster med udvendigt blænddæksel Z X X Radiostyret betjeningskontakt X Luftkvalitetsføler X Vedr. frisklufts- og udluftningsfiltre, se fra side 10 Friskluft- og udluftningsfiltersæt F7/G X X 3.2 Apparatspecifikt tilbehør Kvadratisk væghylster med blænddæksel til ydervæg Best.nr. Z Til montering af ventilationsapparatet i en kvadratisk murgennemføring (min. 325 x 325 mm) Til vægtykkelser fra 320 til 480 mm, mulighed for forlængelse Tidsmæssig forskudt montering af væghylster og ventilationsapparat mulig UV-beskyttet blænddæksel i ydervæg med drypnæse til kondensat 8 VIESMANN VITOVENT 200-D

9 Installationstilbehør (fortsat) C C A B A 63 A Kvadratisk væghylster B Blænddæksel i ydervæg C Åbning til netkabel Forlængerstykke til kvadratisk væghylster 3 Best.nr Til forlængelse af væghylster, best.nr. Z Til vægtykkelser fra 480 til 640 mm Bemærk Der må kun anvendes et forlængerstykke pr. væghylster. Rundt væghylster med blænddæksel til ydervæg Best.nr. Z Til montering af ventilationsapparatet i en rund murgennemføring (7 min. 320 mm) Til vægtykkelser fra 320 til 530 mm (kan trækkes ud) Tidsmæssig forskudt montering af væghylster og ventilationsapparat mulig UV-beskyttet blænddæksel i ydervæg med drypnæse til kondensat Ø C C 280 A Ø B A 63 A Rundt væghylster B Blænddæksel i ydervæg C Åbning til netkabel VITOVENT 200-D VIESMANN 9

10 Installationstilbehør (fortsat) Radiostyret betjeningskontakt Best.nr Radiostyret betjeningskontakt med ramme til påklæbning eller påskruning på væggen Radiosignalmodtager til montering i ventilationsapparatet Til indstilling af driftsformerne på ventilationsapparatet Vedligeholdelsesfri drift uden strømforsyning og batterier Betjening af et ventilationsapparat via op til 3 radiostyrede betjeningskontakter mulig Betjening af op til 10 ventilationsapparater via 1 radiostyret betjeningskontakt Luftkvalitetsføler 4 Best.nr Til automatisk regulering af luftvolumenstrømmen afhængigt af luftkvaliteten Fastlæggelse af luftkvaliteten via måling af koncentrationen af CO 2 og andre blandingsgasser samt luftfugtigheden Skjult montering i ventilationsapparatets blænddæksel i indervæggen 3.3 Friskluft- og udluftningsfilter Friskluft- og udluftningsfiltersæt F7/G4 Best.nr Sæt til 1 filterskift 1 udeluftfilter F7 1 udluftningsfilter G4 Planlægningsvejledning 4.1 Generelle henvisninger Ventilationsapparaterne er udelukkende beregnet til be- og udluftning af enkelte rum. Overstrømsområder kan ikke udnyttes. Ventilationsapparaterne er ikke dimensioneret til erhvervslokaler (f.eks. restauranter, butikker osv.). Be- og udluftning af svømmebassiner, garager eller specialrum er ikke tilladt. Overhold korrekt anvendelse (se side 18) 4.2 Montering Krav til monteringen Ventilationsapparaterne må kun monteres i en ydervæg. Egnede rum til montage: Opholds-, soverum Badeværelser, toiletter Husholdnings-, opbevaringsrum Bemærk Rummet skal være tørt og frostsikret. Rumtemperaturerne skal ligge mellem 15 og 35 C. Overhold kravene vedr. montering af enkeltrum-ventilationsapparater iht. DIN Min. vægtykkelse: 320 mm Montér 1 ventilationsapparat i rum op til 25 m 2. Montér flere ventilationsapparater i overensstemmelse med rummets størrelse i forskellige ydervægge i større rum. Overhold en afstand på mindst 2 m mellem 2 apparater. Brugt luft samler sig i rummets øverste del. Derfor skal ventilationsapparaterne monteres i rummets øverste del. Sørg for, at der er nem adgang til apparatet, f.eks. i forbindelse med betjening eller servicearbejder. Undlad at montere ventilationsapparater i nærheden af sofagrupper eller senge, så personer ikke sidder i træk eller generes af støjen. Vær ved valget af montagested opmærksom på, at kondensatet drypper ned fra blænddækslet i ydervæggen. Må ikke monteres bag facaden. 10 VIESMANN VITOVENT 200-D

11 Planlægningsvejledning (fortsat) Må ikke monteres i (lys)kasser eller skakter. Må ikke monteres i sikkerhedsområde 0 eller 1 iht. DIN VDE : for rum med badekar eller brusebad. Må ikke monteres i eksplosionssikrede områder. Undgå luftforurenede omgivelser. Af hensyn til beskyttelse mod bakterier og støv må apparatet ikke monteres direkte over jordniveau. Vær opmærksom på maks. forventede snehøjder. Der kræves et separat sikret netkabel (1/N/PE 230 V/50 Hz) til hver nettilslutning. Væggennembrydninger og minimumafstande Med kvadratisk væghylster 140 A C B A Afstand til møbler, vægge, hjørner i rummet etc. B Netkabel NYM 3 x 1,5 (på opstillingsstedet), længde fra ledningsgennemføring min. 40 cm C Position for ledningsgennemføring til netkabel VITOVENT 200-D VIESMANN 11

12 Planlægningsvejledning (fortsat) Med rundt væghylster C A B A Afstand til møbler, vægge, hjørner i rummet etc. B Netkabel NYM 3 x 1,5 (på opstillingsstedet), længde fra ledningsgennemføring min. 40 cm C Position for ledningsgennemføring til netkabel 12 VIESMANN VITOVENT 200-D

13 Planlægningsvejledning (fortsat) Minimumafstande mellem flere ventilationsapparater > 2 m > 2 m > 2 m Montage i vådrum Ventilationsapparatet har kapslingsklasse IP X4 og skal monteres uden for sikkerhedsområderne 0 og O O 1200 Sikkerhedsområder iht. DIN VDE O Sikkerhedsområde 0 montage ikke tilladt Inden for badekar eller brusekabine 1 Sikkerhedsområde 1 montage ikke tilladt I en radius på 120 cm omkring brusehovedet, under eller over badekarret eller brusekabinen, indtil en rumhøjde på 2,25 m. 2 Sikkerhedsområde 2 VITOVENT 200-D VIESMANN 13

14 Planlægningsvejledning (fortsat) 4.3 El-tilslutning Nettilslutning Netkablet (længde 1,3 m) tilsluttes netspændingen (230 V/50 Hz) i apparatets tilslutningsdåse. En separat sikring er nødvendig. Nettilslutningen og beskyttelsesforanstaltningerne skal udføres iht. følgende forskrifter: IEC Stærkstrømsbekendtgørelsen Tilslutningsbetingelserne fra det lokale elforsyningsselskab Bemærk Radiosignalmodtageren til den radiostyrede betjeningskontakt (tilbehør) og luftkvalitetsføleren (tilbehør) tilsluttes internt i ventilationsapparatet og kræver ingen ekstra nettilslutning. 4.4 Filterskift Ventilationsapparatet har en tidsstyret overvågning af udeluft- og udluftningsfiltrene. 6 måneder efter rengøringen eller sidste filterskift vises en opfordring til at kontrollere filtrene på displayet. 4.5 Driftsformer og ventilationstrin 4 Oversigt over driftsformerne Driftsform Type Ventilationstrin Luftvolumenstrøm i m 3 /h HR A55 HRM A55 0 Fra X X 0 0 A Automatisk drift X variabel Uden luftkvalitetsføler: 10 Med luftkvalitetsføler: 10 til 45 (10 til 30 ved natfunktion, se side 25) 1 Grundventilation X X 1 15 (minimal luftvolumenstrøm) 2 Reduceret ventilation X X 2 30 (reduceret luftvolumenstrøm) 3 Normal ventilation X X 3 45 (normal luftvolumenstrøm) 4 Intensiv ventilation X X 4 55 (maksimal luftvolumenstrøm) Friskluftdrift X 2 30 (reduceret luftvolumenstrøm) Udluftningsdrift X 2 30 (reduceret luftvolumenstrøm) Ingen varmegenvinding 4.6 Brandbeskyttelse Bestemmelserne om brandsikring i de gældende byggevedtægter skal overholdes. 4.7 Lufttæthed for bygningens isolerede del Den vejledende værdi for luftskift i beboelsesejendomme er på 0,5. Det betyder, at den samlede luftmængde i bygningen udskiftes hver 2. time. For at sikre et defineret luftskift via indstillingerne på ventilationsapparatet skal bygningens isolerede del være så tæt som muligt. Med Blower-Door-testen kan det dokumenteres, at bygningens isolerede dele er tætte. Under denne test skabes en trykforskel på 50 Pa (0,5 mbar) mellem bygningens indvendige og udvendige vægge vha. en ventilator. Ved ventilationssystemer med varmegenvinding skal der tilstræbes et luftskift på 1,5. Den nøjagtige beregning af de nødvendige luftvolumenstrømme skal udføres iht. DIN Støjdannelse Ventilationsapparatets lydtrykniveau er afgørende for støjniveauet i rummet. Lydtrykkene i frekvensområdet omkring 50 Hz har afgørende indflydelse på lydtrykniveauet, som det registreres i rummet. Disse frekvensers transmissionsstyrke afhænger i høj grad af specifikke rumlige og bygningsmæssige forhold i rummet. 14 VIESMANN VITOVENT 200-D

15 Planlægningsvejledning (fortsat) 4.9 Rumluftafhængige fyringsenheder og Vitovent Hvis en rumluftafhængig fyringsenhed (f.eks. en åben brændeovn) og Vitovent anvendes samtidigt i samme forbrændingsluftforbindelse, opstår der et farligt undertryk i rummet. På grund af undertrykket kan røggas strømme tilbage i rummet. Overhold efterfølgende henvisninger for at undgå sundhedsmæssige konsekvenser: Vitovent må ikke anvendes sammen med et rumluftafhængig fyringsenhed (f.eks. åben brændeovn). Anvend kun fyringsenheder med balanceret aftræk med separat forbrændingslufttilførsel. Vi anbefaler fyringsenheder, der har en en generel byggeteknisk godkendelse som fyringsenhed med balanceret aftræk fra Deutsches Institut für Bautechnik DIBt. Døre til kedelrum, som ikke har forbrændingsluftforbindelse med beboelsesrum, skal være tætte og holdes lukkede Emhætte, udluftningstørretumbler og Vitovent Hvis en udluftningsemhætte eller en udluftningstørretumbler og ventilationsapparatet anvendes samtidigt i samme luftforbindelse, opstår der et undertryk i rummet. Overhold følgende henvisninger for at undgå undertryk i rummet: Tilslut udluftningsemhætter via et koaksialt afkastluftssystem, gennem hvilket den pågældende differensluftmængde kan efterstrømme. Ved udluftningsemhætter skal der i forbindelse med rumluftafhængige fyringsenheder monteres en spærring af emhætten (se kapitlet Rumluftafhængige fyringsenheder og Vitovent ). Montér nye emhætter som recirkulationsemhætter. På den måde opstår der intet undertryk. Recirkulationsemhætter har energetiske fordele Kondensatafløb Der opstår kondensat i modstrømsveksleren som følge af varmegenvindingen. Kondensatet ledes bort via en drypnæse på blænddækslet i ydervæggen. Væghylsteret skal være monteret vandret i væggen, så kondensatet kan bortledes uhindret. Yderligere foranstaltninger er ikke nødvendige. Ventilationsapparatet er forsynet med en elektrisk varmeledning til kondensatafløbet, så kondensatet ikke fryser til is ved lave udetemperaturer. Denne varmeledning tilsluttes automatisk afhængigt af udetemperaturen Udeluftvolumenstrøm Bemærk Det installerede ventilationssystem skal som minimum køre i driftsformen grundventilation konstant (ventilation som beskyttelse mod fugt). Hvis ventilationsapparatet frakobles, er der fare for, at der dannes kondensat i ventilationsapparatet og på bygningselementer (fugtskader). Enkeltrumsventilation Den min. udeluftvolumenstrøm til et lukket rum q v,ltm,vg, R, uafhængigt af beboelsesenhedens samlede areal kan beregnes vha. følgende formel: q v,ltm,vg, R = f R,EG 0,5 (A rum + 10 m 2 ) q v,ltm,vg, R Min. udeluftvolumenstrøm ved hjælp af ventilationstekniske foranstaltninger til 1 rum A rum Rummets areal i m 2 f R, EG Faktor for planmæssig bestemmelse af luftvolumenstrømmene til de enkelte rum iht. DIN Ventilation iht. DIN f R, EG i m/h Reduceret ventilation 2 Normal ventilation (nom. ventilation) 3 Intensiv ventilation 5 anbefalet Eksempel: Beregning af de nødvendige luftvolumenstrømme q v,ltm,vg, R til et rum med et areal på 20 m 2. f R, EG = 3 m/h Beregningseksempel for normal ventilation q v,ltm,vg, R = 3 m/h 0,5 ( ) m 2 = 45 m 3 /h VITOVENT 200-D VIESMANN 15

16 Planlægningsvejledning (fortsat) Ventilation iht. DIN f R, EG i m/h q v,ltm,vg, R i m 3 /h Reduceret ventilation 2 30 Normal ventilation (nom. ventilation) 3 45 Intensiv ventilation 5 75 anbefalet Be-/udluftning af beboelsesenheder Minimumværdien for hele udeluftvolumenstrømmen til beboelsesenheder fastlægges i DIN og kan findes i følgende tabel. Ventilationsapparatet dimensioneres til den normale ventilation (nominel ventilation). Minimumværdierne for de samlede udeluftvolumenstrømme (inkl. infiltration) til beboelsesenheder (NE) iht. DIN Beboelsesenhedens areal m Ventilation til fugtbeskyttelse m Kraftig isolering Ventilation til fugtbeskyttelse m Minimal isolering Reduceret ventilation m Normal ventilation m (nom. ventilation) Maks. ventilation (intensiv ventilation) m Forklaring til den forudgående tabel Formeltegn Formel Forklaringer Beboelsesenhedens areal A NE Opvarmet areal inden for bygningens isolerede del, der skal tages højde for inden for ventilationskonceptet. Ved A NE < 30 m 2 (pr. bolig eller beboelsesenhed) antages A NE = 30 m 2. Ved A NE > 210 m 2 (pr. bolig eller beboelsesenhed) skal de planmæssige udeluftvolumenstrømme tilpasses til den planlagte anvendelse (antal personer) på en egnet måde (f.eks. iht. formlen for normal ventilation). Ventilation til fugtbeskyttelse Kraftig isolering Ventilation til fugtbeskyttelse Minimal isolering q v,ges,ne,flh q v,ges,ne,flh = 0,3 x q v,ges,ne,gl Kraftig isolering: Nybyggeri efter 1995 eller komplet modernisering med tilsvarende isoleringsniveau (min. iht. WSchV 95, omfatter EnEV) q v,ges,ne,flg q v,ges,ne,flg = 0,4 x q v,ges,ne,nl Minimal isolering: Ikke eller delvist moderniseret bygning (f.eks. kun udskiftning af vinduer, derved forøgelse af tætheden for bygningens isolerede del ved lav varmestandard) og alle bygninger, der er opført før Reduceret ventilation q v,ges,ne,rl q v,ges,ne,rl = 0,7 x q v,ges,ne,nl En sænkning af luftvolumenstrømmen til den reducerede ventilation er kun tilladt, hvis det på grund af anvendelsen af rummene kan begrundes tilsvarende. 16 VIESMANN VITOVENT 200-D

17 Planlægningsvejledning (fortsat) Normal ventilation (nom. ventilation) Maksimal ventilation (intensiv ventilation) Formeltegn Formel Forklaringer q V,ges,NE,NL q v,ges,ne,nl = 0,001 x A 2 NE + 1,15 x A NE + 20 De samlede udeluftvolumenstrømme, der er (A NE i m 2, q v,ges i m 3 /h) anført for normal ventilation (nom. ventilation), gælder for det tilfælde, at der for antallet af personer, der som standard kan påregnes pr. beboelsesareal, står min. 30 m 3 /h til rådighed pr. person. Værdierne er baseret på en rumhøjde på 2,5 m. Ved større krav (f.eks. ved belastning med skadelige stoffer, der ligger ud over de normale værdier), kan udeluftvolumenstrømmene forøges. Ved et antal personer, der er højere end det ikke-planlagte antal personer pr. beboelsesareal, kan den specifikke luftvolumenstrøm på 30 m 3 /(h x person) reduceres, men ikke under min. 20 m 3 /(h x person). q v,ges,ne,il q v,ges,ne,il = 1,3 x q v,ges,ne,nl 4.13 Drift med varmegenvinding I driftsformerne grundventilation, reduceret ventilation, normal ventilation, intensiv ventilation og automatisk drift arbejder ventilationsapparatet med varmegenvinding. Herunder opvarmes udeluften med varmen fra udgangsluften i varmeveksleren. De to luftstrømme kommer i den forbindelse ikke i direkte kontakt med hinanden. T ZU T AB Forvarmningen af udeluften sker ved varmegenvindingen fra udgangsluften. Den temperaturafhængige varmegenvindingsgrad η WRG beregnes på følgende måde: η WRG = ((T ZU T AU ) / (T AB T AU )) 100 [%] Frisklufttemperaturen kan deraf beregnes på følgende måde: T ZU = η WRG (T AB T AU ) + T AU 4 T FO T AU Eksempel: Beregning af frisklufttemperaturen for Vitovent 200-D Varmegenvindingsgrad: 89 % T AB = +21 C T AU = +5 C T ZU = 0,89 (+21 (+5)) + (+5) = 18,7 C A Friskluft (T ZU ) B Afkastluft (T FO ) C Udeluft (T AU ) D Udgangsluft (T AB ) 4.14 Drift uden varmegenvinding (kun type HRM A55) I friskluftdrift og udluftningsdrift er varmegenvindingen slået fra. Kun friskluftsventilatoren kører under friskluftdrift og rummet kan afkøles med udeluften, f.eks. i kølige sommernætter. Under udluftningsdrift er det kun udluftningsventilatoren, der kører, og rummet kan affugtes uden at den fugtige luft kondenserer i modstrømsveksleren Frostsikring Ved boligventilation med varmegenvinding køles udgangsluften i varmeveksleren. Derved opstår der kondensat. Ved lave udetemperaturer kan dette kondensat fryse til is på varmeveksleren. Friskluftventilatoren frakobles, så denne is kan afrimes. Udluftningsventilatoren sender varm rumluft gennem varmeveksleren, så isen smelter og bortledes som vand. 1 afrimningscyklus varer ca. 60 min. VITOVENT 200-D VIESMANN 17

18 Planlægningsvejledning (fortsat) 4.16 Korrekt anvendelse Udstyret må kun installeres og anvendes i ventilationssystemer i henhold til DIN under hensyntagen til de tilhørende montage-, service- og betjeningsvejledninger. Det er udelukkende beregnet til den kontrollerede boligventilation. Den korrekte anvendelse forudsætter, at der er foretaget en stationær installation i forbindelse med anlægsspecifikt tilladte komponenter. Den erhvervsmæssige eller industrielle anvendelse med et andet formål end boligventilation anses for ukorrekt. Al anden brug skal godkendes af producenten i hvert enkelt tilfælde. Fejlagtig brug af udstyret eller ukorrekt betjening (f.eks. hvis brugeren åbner udstyret) er forbudt og fører til ansvarsfraskrivelse. Det anses også for fejlagtig brug, hvis der foretages ændringer af de tilladte funktioner for komponenterne i ventilationssystemet. Bemærk Ventilationsapparaterne er udelukkende beregnet til brug i private hjem, hvilket betyder at også personer, der ikke er instruerede i brugen, kan betjene udstyret sikkert. Dimensionering 5.1 Nødvendige ventilationstekniske foranstaltninger Ventilationstekniske anlæg beregnes iht. DIN Til nybyggeri og bygninger, der skal moderniseres, med ventilationsteknisk relevante ændringer skal der udarbejdes et ventilationskoncept. Ventilationskonceptet omfatter en bestemmelse af nødvendige ventilationstekniske foranstaltninger og valget af ventilationssystem. I den forbindelse skal der tages højde for bygningsfysiske, ventilationsog bygningstekniske samt hygiejniske synspunkter. En istandsættelse/modernisering af en eksisterende bygning er ventilationsteknisk relevant, når der ved en n 50 -værdi for eksisterende bygninger på 4,5 h -1 udføres følgende foranstaltninger: I et flerfamiliehus udskiftes mere en 1/3 af de eksisterende vinduer. I et enfamiliehus udskiftes mere end 1/3 af de eksisterende vinduer eller mere end 1/3 af tagfladen tætnes. Ventilatonstekniske foranstaltninger er nødvendige i en beboelsesenhed, hvis formlen (1) er opfyldt (se kapitlet Oversigt over de anvendte formler ). Hvis der stilles yderligere krav til energieffektivitet, hygiejne eller lydniveau, skal man altid overveje en ventilationsteknisk foranstaltning Oversigt over planlægningsforløb En detaljeret planlægning forudsætter en snittegning og en plantegning med målangivelser af det planlagte byggeri/bygning. Planlægning iht. DIN Dimensionering af enkeltrumsventilation Dimensionering af ventilationen for hele beboelsesenheden Beregning af antallet af ventilationsapparater Kontrol af beboelsesenhedens egnethed (se følgende kapitel) Nej (se side 20) Ja Fastlæggelse af udeluftvolumenstrømme (se side 20) Opdeling af luftvolumenstrømme til de enkelte rum (se side 22) Beregning af antallet af ventilationsapparater (se side 22) 5.3 Dimensionering ved enkeltrumsventilation Antallet N af ventilationsapparater, der er påkrævet til 1 rum, fremkommer på basis af følgende formel: 18 VIESMANN VITOVENT 200-D

19 Dimensionering (fortsat) N = q v,ltm,vg, R q Vitovent N q v,ltm,vg, R q Vitovent Antal nødvendige ventilationsapparater pr. rum. Værdien afrundes altid. Min. udeluftvolumenstrøm ved hjælp af ventilationstekniske foranstaltninger til 1 rum (se side 15) Ventilationsapparatets dimensioneringsvolumenstrøm Eksempel: Rum med et grundareal på 20 m 2 Min. udeluftvolumenstrøm til dimensioneringen iht. DIN ved normal ventilation (nom. ventilation): q v,ltm,vg, R = 45 m 3 /h (se side 16) Antal nødvendige ventilationsapparater Dimensionering Komfort Normal Maksimal anbefalet Ventilationstrin 2 (reduceret ventilation) Ventilationstrin 3 (normal ventilation) Ventilationstrin 4 (intensiv ventilation) q Vitovent N i m 3 /h 30 1, ,82 1 Antal ventilationsapparater ved dimensionering iht. DIN A B Dimensionering Rumareal i m 2 Komfort A Ventilationstrin 2 (reduceret ventilation) Normal B Ventilationstrin 3 (normal ventilation) Maksimal C N Ventilationstrin 4 (intensiv ventilation) N=1 N=2 N=3 op til 10 til til op til 20 op til 26 anbefalet Antal nødvendige ventilationsapparater pr. rum 20 til til til til 100 Bemærk Ved maksimal skal volumenstrømmen til intensiv ventilation sikres ved supplerende vinduesventilation. 5 Antal ventilationsapparater N C Rumareal A i m² VITOVENT 200-D VIESMANN 19

20 Dimensionering (fortsat) 5.4 Dimensionering af beboelsesenheden Beboelsesenhedens egnethed til decentral ventilation Følgende betingelser for dimensioneringen af et decentralt ventilationssystem under hensyntagen til hele beboelsesenheden skal være opfyldt: Alle rum, i hvilke der skal monteres et ventilationsapparat, skal have en ydervæg. I fugtige rum må hele ydervæggen ikke ligge inden for sikkerhedsområderne 0 og 1 (se side 13). Hvis der skal monteres flere ventilationsapparater i samme ydervæg, skal minimumafstanden mellem apparaterne overholdes (se side 13). Fastlæggelse af udeluftvolumenstrømmene Den effektive samlede udeluftvolumenstrøm i bygninger eller beboelsesenheder q v,ges adderes iht. formlen (3) (se side 23) af 3 udeluftvolumenstrømandele. Den samlede udeluftvolumenstrøm q v,ges opdeles afhængigt af udnyttelsen i 4 ventilationstrin: Ventilation til fugtbeskyttelse q v,ges,fl Reduceret ventilation q v,ges,rl Normal ventilation (nominel ventilation) q v,ges,nl Maksimal ventilation (intensiv ventilation) q v,ges,il I den forbindelse anlægges 3 perspektiver: Udeluftvolumenstrøm afhængigt af beboelsesenhedens areal. Udeluftvolumenstrøm afhængigt af antallet af personer, der som standard kan påregnes (min. 30 m 3 /h pr. person). Udeluftvolumenstrøm afhængigt af rummenes anvendelse. Det perspektiv med størst vægt bestemmer den påkrævede udeluftvolumenstrøm for beboelsesenheden. De nødvendige data til beregningen af den samlede udeluftvolumenstrøm for beboelsesenheden findes i efterfølgende tabeller. De samlede udeluftvolumenstrømme ved ventilatorstøttede systemer beregnes for den normale ventilation (nominel ventilation). Udeluftvolumenstrøm afhængigt af rummenes anvendelse. 5 Samlede udluftningsvolumenstrømme q v,ges,r,ab ved ventilatorstøttet ventilation til enkelte rum med eller uden vindue Rum Samlede udluftningsvolumenstrømme (inkl. effektiv infiltration) q v,ges,r,ab i m 3 /h Ventilation til fugtbeskyttelse Reduceret ventilation Normal ventilation (nominel ventilation) Maksimal ventilation (intensiv ventilation) FL RL NL IL Bryggers Formel (4) (se side 23) Formel (5) (se side 23) Formel (6) (se side 23) Kælderrum (f.eks. hobbyrum), opvarmet og inden for 25 den termisk isolerede del *1 Toilet *2 Køkken, køkkenniche *2 45 Bad med/uden toilet *2 Bruserum Sauna- eller fitnessrum Hvis det er nødvendigt for beboelsesenhedens ventilationskoncept, kan gangen planlægges med en udluftningsvolumenstrøm på 25 m 3 /h. 100 eller svarende til den forventede fugtbelastning *1 Rum, hvis anvendelse forårsager forøget fugt- og støvbelastning, skal behandles separat. *2 Maks. ventilation (intensiv ventilation) af rum uden vinduer: Byggetilsynets forskrifter kræver for vinduesløse køkkener 200 m 3 /h. 20 VIESMANN VITOVENT 200-D

21 Dimensionering (fortsat) Eksempel: Lejlighed, samlet boligareal 84 m 2, vindsvagt område, beboet af 3 personer, rumhøjde 2,5 m G G A 12 m² B 4 m² C 12 m² D 12 m² G G F 7 m² G E 24 m² G A Børneværelse B Toilet C Bad med toilet D Soveværelse E Stue F Køkken G Vitovent 200-D Perspektiv Beregning Samlet udeluftvolumenstrøm Iht. nytteflade 84 m 2 nytteflade Tabel, side ,0 m 3 /h ved normal ventilation (nominel ventilation) 115 m 3 /h Iht. antal personer 3 personr 30,0 m 3 /h pr. person = 90,0 m 3 /h 90 m 3 /h Iht. rummenes anvendelse som tabel, side 20: Bad med toilet: 45 m 3 /h Toilet: 25 m 3 /h Køkken: 45 m 3 /h 115 m 3 /h Den samlede udeluftvolumenstrøm, der skal tages højde for, er 115 m 3 /h 5 Beregning af infiltrationen Hver bygning har i sit ydre utætheder, hvor udeluften strømmer ind i bygningen (infiltration) eller rumluften strømmer ud af bygningen (eksfiltration). Infiltrationen lægges til den samlede udeluftvolumenstrøm. Beregningen foretages tilnærmelsesvis iht. formel (2) (se side 23). Eksempel på lejlighed iht. formel (2): q v,inf,wirk = 0,45 (84 m 2 2,5 m) 1,0 h 1 (1 2/50) 0,667 = 11,0 m 3 /h Beregning af udeluftvolumenstrømmen pga. ventilationsteknisk foranstaltning Udeluftvolumenstrømmen, der er nødvendig for dimensioneringen af den ventilationstekniske foranstaltning, er forskellen mellem den samlede udeluftvolumenstrøm og udeluftvolumenstrømmen pga. infiltrationen. Her tages der ikke højde for luftvolumenstrømmen, fordi vinduer åbnes. Udeluftvolumenstrøm pga. ventilationstekniske foranstaltninger til beboelsesenheder Af den nødvendige samlede udeluftvolumenstrøm i beboelsesenheder q v,ges følger kravene til udeluftvolumenstrømmene pga. ventilationstekniske foranstaltninger q v,ltm iht. formel (7) (se side 23). I den forbindelse kan der tages højde for infiltrationen og evt. åbning af vinduer (f.eks. ved maks. ventilation). Udeluftvolumenstrøm pga. infiltration (påvirkning af bygningens isolerede del) Luftvolumenstrømmen pga. infiltration påvirkes af de anvendte ventilationssystemer. Det tages der højde for i formel (2) (se side 23) med faktoren f wirk,komp. Eksempel på lejlighed iht. formel (7) (se side 23): q v,ltm,vg = 115 m 3 /h 11 m 3 /h = 104 m 3 /h Pga. ventilationsapparaterne skal der frembringes 104,0 m 3 /h udeluftvolumenstrøm ved normal ventilation (nominel ventilation). VITOVENT 200-D VIESMANN 21

22 Dimensionering (fortsat) Opdeling af luftvolumenstrømmene til de enkelte udluftningsrum Udluftningsvolumenstrømmene ud fra udluftningsrummene beregnes på baggrund af forholdet mellem udluftningsvolumenstrømmen til udluftningsrummet ved normal ventilation (nominel ventilation) iht. tabellen, side 20, i DIN og den samlede udgangsluft fra alle rum iht. formel (8) (se side 23). Lejlighed fra eksemplet Beregningseksempel: Udluftningsvolumenstrøm til bad med toilet q v,ltm,r,bad = 45,0 m 3 /h 104 m 3 /h = 40,7 m 3 /h 115,0 m 3 /h Rum Udeluftvolumenstrøm (nominel ventilation) i m 3 /h, se tabel side 20 Udluftningsvolumenstrøm til udluftningsrum i m 3 /h Bad med toilet 45 40,7 Toilet 25 22,6 Køkken 45 40,7 Sum Opdeling af luftvolumenstrømmene til de enkelte friskluftsrum Friskluftvolumenstrømmene til friskluftsrummene beregnes ved hjælp af anvendelsestypiske opdelingsfaktorer iht. formel (9) (se side 23). Faktorerne kan i begrundede tilfælde korrigeres manuelt. Hvis rum udnyttes til tørring af vasketøj, bortfalder den reducerede ventilation. Som minimumkrav gælder i det tilfælde den normale ventilation (nominel ventilation). 5 Anbefalet opdeling af friskluftvolumenstrømmene iht. DIN Rum Faktor f rr,zu til planmæssig opdeling af friskluftvolumenstrømmene Stue 3 (± 0,5) Sove-/børneværelse 2 (± 1,0) Spisestue Arbejdsværelse 1,5 (± 0,5) Gæsteværelse Bemærk Hvis antallet af personer afviger markant fra det gennemsnitlige antal personer, kan faktorerne ændres. I så tilfælde er en dokumentation nødvendig. Eksempel på lejlighed med friskluftvolumenstrøm 104 m 3 /h Rum Faktorer, se forudgående tabel Andel friskluftvolumenstrøm Friskluftvolumenstrøm til udluftningsrum i m 3 /h Soveværelse 2 0, Stue 3 0, Børneværelse 2 0, Sum Hvis der f.eks. kendes et konstant antal personer for enkelte rum, skal der pr. person tages højde for 20 m 3 /h friskluft. Beregning af antal ventilationsapparater I hvert af de rum, der skal ventileres, skal der monteres mindst 1 ventilationsapparat. Dimensioneringsversioner: Komfort (luftvolumenstrøm 30 m 3 /h): Reduceret luftvolumenstrøm til reduktion af lydeemissionerne i rummet Normal (luftvolumenstrøm 45 m 3 /h) Maksimal (luftvolumenstrøm 55 m 3 /h): Maksimal luftudskiftning, evt. åbning af vinduer nødvendigt. 22 VIESMANN VITOVENT 200-D

23 Dimensionering (fortsat) Rum Nødvendig luftvolumenstrøm Antal ventilationsapparater i m 3 /h Komfort Normal Maksimal Bad med toilet 40, Toilet 22, Køkken 40, Soveværelse Stue Børneværelse Sum anbefalet 5.5 Oversigt over de anvendte formler (1) q v,ges,ne,fl > q v,inf,wirk (2) q v,inf,wirk = f wirk,komp V NE n 50 (f wirk,lage Δp/50) n (3) q v,ges = q v,ltm + q v,inf,wirk + q v,fe,wirk (4) q v,ges,fl = q v,ges,nl q v,ges,ne,nl q v,ges,ne,fl (5) q v,ges,rl = q v,ges,nl q v,ges,ne,nl q v,ges,ne,rl (6) q v,ges,il = q v,ges,nl q v,ges,ne,nl q v,ges,ne,il (7) q v,ltm,vg = q v,ges (q v,inf,wirk + q v,fe,wirk ) (8) (9) q v,ltm,r,ab = q v,ltm,r,zu = q v,ges,r,ab,nl q v,ges,r,ab,nl R,ab f R,zu R,zu f R,zu q v,ltm,vg,nl q v,ltm,vg,nl 5 Formeltegn Betydning Kilde Δp Dimensionerings-differenstryk Iht. DIN : Vindsvagt område: 2 Vindkraftigt område: 4 f R,zu Faktor til opdeling af friskluftvolumenstrømmene Fra tabel, side 22) f wirk,komp Korrektionsfaktor for den effektive infiltrationsandel ved en ventilationskomponent Iht. DIN : 0,45 f wirk,lage Korrektionsfaktor for den effektive infiltrationsandel afhængigt af bygningens Iht. DIN : 1 placering n Trykeksponent Forenklet: 0,667 n 50 Foreskrevet værdi fra DIN eller måleværdi for luftskiftet ved Δp = 50 Pa Iht. DIN : 1,0 differenstryk i h 1 q v,fe,wirk Effektiv luftvolumenstrøm pga. manuel åbning af vinduer Anvendes ikke til dimensioneringen iht. DIN q v,ges Samlet udeluftvolumenstrøm i m 3 /h Formel (3) q v,ges,fl Samlet udeluftvolumenstrøm, ventilation til fugtbeskyttelse, afhængigt af varmeisoleringen Formel (4) i m 3 /h q v,ges,il Samlet udeluftvolumenstrøm, beboelsesenhed, maksimal ventilation (intensiv Formel (6) ventilation) i m 3 /h q v,ges,ne,fl Luftvolumenstrøm til fugtbeskyttelse pr. beboelsesenhed i m 3 /h Fra tabel, side 16) q v,ges,ne,il Udeluftvolumenstrøm, beboelsesenhed, maksimal ventilation (intensiv ventilation) i m 3 /h q v,ges,ne,nl Udeluftvolumenstrøm, beboelsesenhed, normal ventilation (nominel ventilation) i m 3 /h q v,ges,ne,rl Udeluftvolumenstrøm, beboelsesenhed, reduceret ventilation i m 3 /h q v,ges,nl Samlet udeluftvolumenstrøm, normal ventilation (nominel ventilation) i m 3 /h VITOVENT 200-D VIESMANN 23

24 Dimensionering (fortsat) Formeltegn Betydning Kilde q v,ges,r,ab,nl Udluftningsvolumenstrøm til udluftningsrummet ved normal ventilation (nominel Tabel, side 20 ventilation) i m 3 /h q v,ges,rl Samlet udeluftvolumenstrøm, reduceret ventilation i m 3 /h Formel (5) q v,inf,wirk Effektiv luftvolumenstrøm pga. infiltration pr. beboelsesenhed i m 3 /h Formel (2) q v,ltm Luftvolumenstrøm pga. ventilationstekniske foranstaltninger (fri) i m 3 /h Formel (7) q v,ltm,r,ab q v,ltm,r,zu q v,ltm,vg q v,ltm,vg, R q v,ltm,vg,nl Udluftningsvolumenstrøm pga. ventilationstekniske foranstaltninger til udluftningsrummet Formel (8) i m 3 /h Friskluftvolumenstrøm pga. ventilationstekniske foranstaltninger til friskluftrummet Formel (9) i m 3 /h Udeluftvolumenstrøm pga. ventilationstekniske foranstaltninger (ventilatorstøttet) Formel (7) i m 3 /h Udeluftvolumenstrøm pga. ventilationstekniske foranstaltninger (ventilatorstøttet) Formel (10) i m 3 /h Udluftningsvolumenstrøm pga. ventilationstekniske foranstaltninger til beboelsesenheden Formel (7) ved normal ventilation (nominel ventilation) i m 3 /h V NE Luftvolumen til beboelsesenheden i m 3 Plantegning, se eksempel på side 21 Regulering/betjeningsenhed Reguleringen til Vitovent 200-D består af en reguleringsprintplade og betjeningsenheden i blænddækslet på indervæggen. Betjeningen kan også udføres med én eller flere radiostyrede betjeningskontakter (tilbehør til type HRM A55). Signalet fra en tilsluttet luftkvalitetsføler kan omsættes (type HRM A55). Montagested for den radiostyrede betjeningskontakt (tilbehør til type HRM A55): På en indervæg i rummet, ca. 1,5 m over gulvet. 6.1 Opbygning og funktioner Opbygning D C A Blænddæksel i indervæg B Betjeningsenhed C Taster / Til indstilling af driftsformer D LED-punktdisplay Visning af indstillet driftsform Visning af filterskift Visning af fejlmeldinger Tilslutning til reguleringsprintplade via stikket RJ 12 6 A B 24 VIESMANN VITOVENT 200-D

25 Regulering/betjeningsenhed (fortsat) Funktioner Regulering af ventilationsapparatet til en konstant luftvolumenstrøm (4 ventilationstrin, luftvolumenstrømme, se side 7). Manuel indstilling af driftsformen Type HR A55: 5 driftsformer Type HRM A55: 8 driftsformer Spærrefunktion for driftsformen Fra Natdrift Displayet slukker automatisk ca. 10 sek. efter hver betjening. Den maks. volumenstrøm i automatisk drift er begrænset til 30 m 3 /h. Varmegenvinding Varmegenvindingen er altid aktiveret i driftsformerne grundventilation, reduceret ventilation, normal ventilation og intensiv ventilation. Frostsikringsovervågning Friskluftventilatoren slås fra og rumluften ledes ind i varmeveksleren via friskluftventilatoren, så kondensatet i modstrømsveksleren ikke fryser til is. Automatisk frostsikringsfunktion for modstrømsveksleren Automatisk styring af varmledningen til kondensatafløbet Tilpasning af luftvolumenstrømmen afhængigt af luftkvaliteten (type HRM A55, luftkvalitetsføler, tilbehør, nødvendig) Integreret diagnosesystem: Visning for filterskift og visning af fejlmeldinger Type HRM A55 er udstyret med 2 driftsformer, i hvilke varmegenvindingen er afbrudt. Udluftningsdrift : Udgangsluften ledes ud i det fri uden varmegenvinding. Friskluftventilatoren er slået fra. Friskluftdrift : Udeluften ledes ind i rummet uden varmegenvinding. Udluftningsventilatoren er slået fra. Afrimningstiden udgør ca. 60 min. Bilag 7.1 Tjekliste til dimensionering/tilbudsgivning På kan De downloade en tjekliste over boligventilationssystemer i forbindelse med dimensionering/udarbejdelse af tilbud. Vælg i den forbindelse følgende links: Ú Login Ú Start login Ú Dokumentation Ú Tjeklister 7.2 Forskrifter og direktiver Følgende standarder og forskrifter skal overholdes under planlægning og udførelse. Generelt gældende forskrifter og direktiver: TA Lärm DIN 4701 EN DIN 4108, DIN 4108 DIN DIN VDI 6022 "Småhusreglementet" EN Bygningsreglementet DS447 El-forskrifter EN DIN VDE 730 VDE 0100 Stærkstrømsbekendtgørelsen Ordforklaring Udgangsluft Den luft, der suges ud af rummet vha. ventilationssystemet. Udeluft Den samlede indsugede luft udefra. Blower-Door-test Metode til tæthedskontrol af bygninger. Falsk luft Ukontrolleret, fri ventilation via fuger i byggeriet, f.eks. ved vinduer og døre. VITOVENT 200-D VIESMANN 25

26 Bilag (fortsat) Vinduesventilation Luftskift som følge af åbnet vindue (ukontrolleret luftskift). Filter Ikke lufttæt stof, i hvilket luftforureningen fra luftstrømmene opsamles. Afkastluft Den luft, der ledes ud i det fri. Intensiv ventilation Iht. DIN Det nødvendige luftskift for at opretholde en god hygiejne og rumluftkvalitet ved mange personer i boligen eller ved høj luftbelastning (f.eks. som følge af tobaksrygning). Ventilationsvarmebehov På grund af ventilationen ledes varm luft ud af lejligheden, og kold luft ledes ind i lejligheden udefra. Ventilationsvarmebehovet er den varmemængde, der er brug for, til at opvarme den tilførte udeluft til rumtemperaturen. Luftskift Mål for luftudskiftningen i en bygning. Luftskiftet angiver, hvor tit luften i en bygning udskiftes helt pr. time. Maksimal ventilation = intensiv ventilation iht. DIN Normal ventilation = Nominel ventilation iht. DIN Det nødvendige luftskift for at bibeholde en god hygiejne og rumluftkvalitet ved normal beboeraktivitet. Reduceret ventilation Iht. DIN Det nødvendige luftskift for at bibeholde en god hygiejne og rumluftkvalitet ved ringe aktivitet eller beboernes fravær. Varmegenvinding Foranstaltning til udnyttelse af varmen fra udgangsluften. Den udstrømmende varme i udgangsluften genvindes og tilføres friskluften. Friskluft Den samlede luft, der strømmer ind i rummet. Friskluftåbning Åbning, igennem hvilken friskluften blæses ind i rummet VIESMANN VITOVENT 200-D

27 Stikordsregister " "Småhusreglement"...4 A Affugtning...5 Afkastluft...8, 26 Afkastluftssystem...15 Afrimning...5 Afrimningstid...25 Antal nødvendige ventilationsapparater...18, 19 Antal personer...20 Anvendelse...20 Anvendte formeltegn...23 Anvendte formler...23 Apparatspecifikt tilbehør...8 Automatisk drift...14 B Beboelsesenhed Dimensionering...20 Egnethed til decentral ventilation...20 Beregning af antal ventilationsapparater...22 Beskyttelsesforanstaltninger...14 Betjeningsenhed...24 Betjeningsenhedens funktioner...25 Blower-Door-test...14, 25 Blænddæksel i indervæg...8, 24 Blænddæksel i ydervæg...8, 9 Brandbeskyttelse...14 Brændovn...15 Bygningens isolerede del...14, 21 D Diagnosesystem...25 Dimensionering Af beboelsesenhed...20 Ved enkeltrumsventilation...18 DIN , 23 Direktiver...25 Display...24 Drift Med varmegenvinding...17 Uden varmegenvinding...17 Driftsformer...14 Drypnæse...15 E Effektiv infiltrationsfaktor...23 Effektiv luftvolumenstrøm...23, 24 Eksfiltration...21 Elektr. effektoptagelse...7 Elektrisk varmeledning...15 El-tilslutning...14 Emhætte...15 Enkeltrumsventilation...18 Enkeltrum-ventilationsapparat...10 F Falsk luft...25 Fastlæggelse af udeluftvolumenstrømme...20 Filter...26 Filterklasse...7 Filterskift...14 Forbrændingsluftforbindelse...15 Forbrændingslufttilførsel...15 Forlængerring til ventilationsapparat...8 Formeltegn...23 Formler...23 Forskrifter...25 Friskluft...8, 26 Friskluftdrift...5, 14, 17 Friskluftfilter...10 Frisklufttemperatur...17 Friskluftåbning...26 Frostsikring...17, 25 Frostsikringsfunktion...25 Fugtbeskyttelse...16, 20 Fugtskader...5 Fyringsenhed...15 G Grundventilation...14 I Indstillingstaster...24 Infiltration...21 Infiltrationsandel...23 Installationstilbehør...8 Intensiv ventilation...14, 16, 20, 23, 26 Isolering...4 J Jævnstrømsradialblæser...7 K Kabinet...7 Kondensat...5 Kondensatafløb...8, 10, 15 Korrekt anvendelse...18 L Lavenergihus...4 Leveringstilstand...6 Luftkvalitetsføler...10, 25 Luftskift...4, 14, 26 Luftvolumenstrøm...7 Lydeffekt...7 Lydisoleringsmål...8 Lydtekniske data...7 Lydtrykniveau...7, 14 M Maksimal ventilation...16, 17, 20, 26 Minimumafstande...11 Flere ventilationsapparater...13 Modstrømsveksler...7 Montage I vådrum...13 Montagested...10 Montering...10 Krav...10 Mærkespænding...7 Mål...8 VITOVENT 200-D VIESMANN 27