Sprøjteteknik i jordbær og hindbær

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Sprøjteteknik i jordbær og hindbær"

Ingeborg Hedegaard
6 år siden
Visninger:

1 Sprøjteteknik i jordbær og hindbær Norske erfaringer og testresultater Kilde: Norsk landbruksrådgiving Dan Haunstrup Christensen

2 Optimal sprøjteteknik At placere sprøjtemidlet hvor det skal virke og ingen andre steder. Enkelt at skrive Vanskelig at gøre I praksis umuligt at gøre i jordbær og hindbær med dagens teknologi.

3 Hvad indvirker bl.a. på resultatet og på, hvad som er optimal sprøjteteknik? Hvordan er planten opbygget? Hvor sidder den plantedel/organisme, som skal træffes? Hvor tæt er plantebestanden? Hvilken slags sprøjte bliver brugt? Hvilket slags pesticid bliver brugt? (kontakt, translaminær, delsystemisk, systemisk) Oma. Alt dette ændre sig gennem sæsonen, og derfor er der selvfølgelig ikke en sprøjteteknik, som er sprøjteteknikken!

4 Dette er et meget typisk billede på sprøjteresultatet Fra overperfekt til næsten ingenting. Hvordan vil et kontaktpesticid virke her? Foto: NLR Agder

5 Hvor god skal dækningen være? Se dette har altid været vanskelig at få svar på, når vi spurgte forskerne!

6 Skovhave og skovhavelignende sprøjter er enerådende i Norge Sprøjtetyper Derfor gælder det følgende denne type sprøjter Hvad med andre typer?

Aanon+Lars Johan Midstue 1,5 sikksakrad på plast.

7 Sprøytedekning på stengel og blomster i ytre jordbærbestand ved ulike dyser, trykk og kjørefart. Aanon+Lars Johan Midstue 1,5 sikksakrad på plast. 34bn 68bo 29h = cm2 Soppsprøyting Mest økonomisk: (som rådg.skjema nå) Gul, 4 km, 8.5 bar = 101 Liter/1000 m rad

8 Sprøyting mot jordbærmidd etter høsting Midstue 2015 i full og avklippet bestand Full bestand Avklippet

9 Sprøytedekning på småblad inni bestandet Aanon og Lars Johan Midstue etter høsting 7/ bn 85 bo 37 h = cm2. Tett full bestand Jordbærmidd Beste men for dårlig: Blå, 3km på 10 bar = 217 Liter/1000 m rad

10 Sprøytedekning på småblad inni bestandet Aanon og Lars Johan Midstue etter høsting 7/ bn 85 bo 37 h = cm2 før klipping. Avklippet bestand til 15 cm høgde Jordbærmidd Mest økonomisk optimale: Gul 02 Normal, 4 km, 8 bar = 98 Liter/1000 m rad

11 Foreløbige resultater fra projektet Optibær iflg. Jan Karstein Henriksen NLR Agder God effekt af sprøjtning mod spindemider i blomstring og før plukning Dækningsgrad 7 (se skema) 100 l/1000 m række God effekt af sprøjtning mod sygdomme som (meldug på bær) og gråskimmel Dækningsgrad 5 (se skema) 60 l/1000 m række Og insekter? Mit gæt er at for biller og lignende som sidder i løvet og blomsten er l/1000 m rigeligt. For viklere og lus, som sidder nede i kronen, skal der nok minimum 60 l/1000 m og måske mere til.

12 Råd og regler Sørg nu for at indstille, justere og tjekke sprøjten jævnligt. Mange dumme fejl Brug grønne eller gule iso-dyser afhængig af, hvor store og tætte planterne er Kør ikke mere end 5 km/t, og skal det virkelig være kvalitetsarbejde 4 km/t Dyserne skal være ca. 15 cm fra bladkanten. Går man ned i dysestørrelse, bør man også gå ned i hastighed. Går man ned i dysestørrelse, bør man gå op i dysetryk Jordbærdværgmider bekæmper du langt bedre i en aftoppet mark.

13 Sprøyteanbefalinger jordbær Tidspunkt/ Sprøyting Plante- Radbredde Dyse- Trykk Væske liter/ Optimalt Utviklings- mot høgde cm gj.snitt tall pr bar 1000 m rad dysevalg stadium cm topp og rad Åpen - Tett Åpen - Tett bunn av rad bestand bestand Planteår + Sopp og < 20 < Gul tidlig vår skadedyr Gul - Lilla Bærår Sopp og Gul - Lilla fra før skadedyr Gul - Lilla blomstring Lilla til høsting Gul - Lilla Lilla Lilla - Blå > Gul - Lilla Lilla - Blå Blå Bærår Sopp Alle Lilla - Blå Etter Midd** Lilla - Blå høsting Lilla - Blå

14 Tyske erfaringer Manfred Hellmann undersøgte, hvor meget det påvirkede effekten på gråskimmel at reducere l/ha ned til ca 300 l/ha i tysk enkeltrækkesystem. Han fandt ikke at det gav en dårligere effekt Ralf Jung undersøgte hvor og hvor og hvor meget sporstof man genfandt, når man sprøjtede en mark under blomstring med hhv. 800 og 400 l/ha.

15 Hindbær Hindbær bør sprøjtes med en tågesprøjte. De er bedre. Alle undersøgte tågesprøjter gav for meget luft. Reducer omdrejningstallet på kraftoverføringen. Tommelfingerregler. Tynd bestand omdrejninger. Kraftig bestand omdrejninger. Bladene skal vifte og risle ikke piske som følge af vinden. Bedst at sprøjte en hæk fra begge sider. Er det ikke muligt køres med højere lufthastighed end normalt og lidt større dyser foroven, hvor hækken er tættest. Kør 4-6 km/t, skal resultatet være optimalt 2-4 km/t. Brug l/100m tidlig på sæsonen l/100 m overfor de fleste skadedyr og svampe l/100 m ved sprøjtning mod mider.

16 Spørgsmål og kommentarer?

Relaterede dokumenter

Rygsprøjten. Tjekliste Fremfinding af sprøjten Tæthedsundersøgelse Dysetjek Dyseydelsestjek Manometertjek Kalibrering. - Klargøring og betjening

Rygsprøjten. Tjekliste Fremfinding af sprøjten Tæthedsundersøgelse Dysetjek Dyseydelsestjek Manometertjek Kalibrering. - Klargøring og betjening Rygsprøjten - Klargøring og betjening Tjekliste Fremfinding af sprøjten Tæthedsundersøgelse Dysetjek Dyseydelsestjek Manometertjek Kalibrering Udsprøjtning Efterfyldning Vurdering Påfyldning af sprøjtemiddel