Sektorplan Miljø Islands formandskabsprogram 2009
|
|
- Oscar Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sektorplan Miljø Islands formandskabsprogram 2009
2 Miljø Sektorprogram Islands formandsskabprogram 2009 ANP 2008:754 Nordisk Ministerråd, København 2008 ISBN Layout og omslag Ágústa Ragnarsdóttir. Tryk GuðjónÓ ehf. Foto Morgunblaðið. Oplag 1000 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljø-svanemærkeordning. Nærmere oplysninger om formandskabsprogrammet på
3 Indhold Forord Klima Biodiversitet Havet Naturbeskyttelse Bæredygtig produktion og forbrug
4 Forord De nordiske lande har en lang tradition for at samarbejde om miljøspørgsmål. Det nordiske miljøsamarbejde har rødder tilbage i samarbejdet om naturbeskyttelse og friluftsliv. Målet med det nordiske miljøsamarbejde er at styrke miljøbeskyttelsen inden for Norden, men også at udforme indspil til internationale processer. De nordiske lande har altid været ambitiøse og fundet et fælles fodslag på miljøområdet. Styrken i det nordiske miljøsamarbejde består i at samtidigt med at vi forbedrer miljøet og livsvilkår i vores egne lande, vokser vores gennemslagskraft i internationale fora. Der findes mange eksempler hvor Norden har initieret og stået i spidsen for internationale processer der har skabt gode resultater. I den forbindelse kan nævnes, at de nordiske lande tog initiativ til FN s Stockholm-konvention om persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer), de udformede en række forslag som indspil til Montreal-protokollen, samtidigt med at de altid har været førende i det internationale samarbejde om marine spørgsmål. Island vil under formandskabet fokusere på globale anliggender som klima og havmiljø. Blikket bliver også rettet mod Nordens unikke natur, naturbeskyttelsens ideologi og samspillet mellem beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Det nordiske miljøsamarbejde har, lige fra begyndelsen, skabt store resultater, både inden for Norden, i EØS-regi og internationalt. Island lægger vægt på at dette kan fortsætte. Når det gælder europæisk samarbejde kan rammedirektivet om affald, EU s marine strategi, samarbejdet om implementering af EU s direktiv om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier (REACH) samt det forestående arbejde forbundet med ændringer af EU s kemikalielovgivning nævnes. Island lægger stor vægt på nordisk samarbejde om arktiske anliggender, og vil i den forbindelse fremhæve de nordiske miljøministres strategi om klima og miljøgifter i Arktis. Samarbejdet med Arktisk Råd er også vigtigt, ikke mindst når det gælder klima og havmiljø. En stor del af Norden er spredt bebygget, og består af forholdsvis tyndt befolkede kommuner og små samfund. Nordisk samarbejde mellem små lokale samfund har øget kendskabet til miljøspørgsmål, og skabt løsninger der tager udgangspunkt i lokale forhold. I den forbindelse er det værd at nævne samarbejdet om Lokal Agenda 21. Island anser det for vigtigt at dette arbejde fortsætter. Foruden formandskabets særlige prioriteringer, vil Island bidrage til at implementeringen af en ny nordisk miljøhandlingsplan og nordisk strategi for bæredygtig udvikling, for perioden , kommer godt fra start. Miljøminister 4
5 Klima Inden udgangen af 2009 satses der på at afslutte de toårige internationale forhandlinger om initiativer i forbindelse med klimaændringer der berører hele jordens befolkning. Processen kom i kølvandet af en epokegørende aftale på Bali i 2007 hvor verdens lande blev enige om den såkaldte Bali-plan der omfatter fem grundpiller: en fælles fremtidsvision, tiltag for at reducere udslip, tilpasning til klimaændringer, teknisk udvikling og teknologioverførsel, finansiering og investeringer. Bali-processen tager udgangspunkt i FN s klimapanels (IPCC) fjerde hovedrapport. Rapporten hæver over enhver tvivl at klimaændringerne er menneskeskabte, og beskriver de alvorlige følger som klimaændringerne vil medføre for miljø, samfund og økonomi hvis der ikke handles. Rapporten redegør endvidere for drivhusgassernes kilder, der peges på tekniske løsninger for at reducere udslip og hvilke omkostninger de nødvendige tiltag vil medføre. Island og det øvrige Norden lægger stor vægt på at der opnås gode resultater i København i slutningen af 2009, og arbejder nu sammen om projekter med henblik på at finde løsninger på forhandlingernes hovedopgaver. Forskningsresultater har påvist at klimaændringernes påvirkninger allerede er håndgribelige, og at de vil vokse i løbet af indeværende århundrede. Verdens landes evner til at tilpasse sig disse ændringer varierer, f.eks. når det gælder adgang til drikkevand og fødevarer, helse, ændringer i økosystemer og øget pres på kystområderne. Der bør lægges vægt på at støtte verdens fattigste lande til at tilpasse sig klimaændringerne, således at de kan ruste deres infrastruktur til bedre at kunne møde udfordringerne. De nordiske lande er enige om at opvarmningen af jordens atmosfære gennemsnitligt ikke må overstige to grader celsius i forhold til jordens temperatur inden industrialiseringen. For at afværge klimaændringernes alvorlige konsekvenser, bør man forhandle sig frem til en fælles fremtidsvision og målbare tiltag for at reducere udslip. Målet med aftalen er at begrænse udslip af drivhusgasser, således at det kulminerer inden for de næste år. Derefter falder udslippet, således at det i 2050 vil udgøre mindre end 50 % i forhold til IPCC konkluderer at den industrialiserede verden skal have reduceret udslippet med % i 2020 i forhold til Samtidigt er der behov for handling i de mere velstående udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Sydamerika hvor der satses på mindre udslip end hvad prognoserne viser. Endvidere er det vigtigt at finde helhedsløsninger vedrørende finansiering og teknologioverførsel. For at dette skal lykkes må hele verdens lande finde fælles fodslag. Der må vedtages regler om binding og udslip af kulstof i forbindelse med udnyttelse af land, ændret udnyttelse af land og skovbrug. I den forbindelse har Island fremsat et forslag om genopretning af vådområder som et alternativ i den kommende aftale samtidigt med at man fortsat lægger vægt på genopretning af vegetation som en måde at lagre kulstof på. Miljø Islands formandskabsprogram
6 Island lægger også vægt på at man ser nærmere på sektortilgang. Man har gjort opmærksom på sektortilgangens egenskaber som instrument til at identificere de enkelte landes muligheder for at reducere udslip, til at fastlægge tekniske standarder og som et værktøj for udviklingslandene til at definere deres mål om reduktion af udslip. Sektortilgang indebærer at man tilstræber at finde den mest klimavenlige teknologi og produktionsmåder i de enkelte brancher og samfundssektorer, og fremmer en global spredning af dem, uanset hvorvidt landene er forpligtet iht. Kyoto-protokollen eller ej. Man har blandt andet diskuteret sektortilgangens muligheder i forbindelse med initiering af grænseoverskridende projekter med henblik på at reducere udslip fra international søfart og luftfart, produktionsindustri og ved udnyttelse af skove. Island opfordrer til at man ser nærmere på denne fremgangsmåde, og at der på basis af denne udformes konkrete projekter for at stimulere spredningen af klimavenlig teknologi med henblik på at reducere udslip af drivhusgasser. Island anser det for vigtigt at integrere nordisk klimasamarbejde, såvel internt i Nordisk ministerråds miljøsektor som med ministerrådets øvrige samarbejdsområder. 6
7 Miljø Islands formandskabsprogram
8 Biodiversitet FN s konvention om biologisk mangfoldighed indebærer omfattende internationale forpligtelser vedrørende beskyttelse af biodiversitet, og bæredygtig udnyttelse af biota, samt bestemmelser om at sikre en retfærdig fordeling af de goder der kommer af brugen af genressourcerne. De lande, der har tilsluttet sig konventionen, har vedtaget at forsøge at standse tabet af biodiversitet, på land inden år 2010 og på hav inden 2012, samt at oprette et net af fredede områder over hele verden med henblik på at beskytte arter, habitater, økosystemer og vigtige referenceområder, samt at modarbejde destruktion af habitater og påvirkningen af invasive arter. Jordens biodiversitet er en forudsætning for menneskets eksistens. I senere tid er økosystemernes tjenester blevet forringet dramatisk over hele verden, først og fremmest på grund af menneskelige aktiviteter. Jordens biodiversitet er alle jordboers fælles arv, og kan ikke opgøres i penge. Beskyttelse af nøgleøkosystemer er afgørende, og det er uhyre vigtigt at genopbygge og genoprette skadede og destruerede økosystemer, som foreskrevet i konventionen om biologisk mangfoldighed. Mange vigtige økosystemer er under stort pres og derfor står det klart at det bliver svært at leve op til forpligtelserne i konventionen om biologisk mangfoldighed. Økosystemernes forringelse har vidtrækkende miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. I Norden er oprindelige økosystemer og jordbund destrueret, og nogle steder er vandkvaliteten truet. Selv om problemets art og omfang varierer fra land til land, står det klart at menneskelige aktiviteter bærer en stor del af skylden for forringelsen af økosystemer og biologisk mangfoldighed. Menneskeskabte klimaændringer, destruktion af habitater, rovdrift og import af invasive fremmede arter anses for at være den største globale trussel mod biologisk mangfoldighed. De ekspanderende byer indebærer overgreb mod naturlige områder, og skaber et akut behov for nye miljøløsninger for at bevare vandkvaliteten og biologisk mangfoldighed, øge lagring af kulstof og styrke økosystemernes tjenester. Forskningen viser også at urbane menneskers begrænsede adgang til naturlige områder påvirker folkehelsen i en negativ retning. I Norden lægges der øget vægt på at genoprette naturlig vegetation og landskaber i kølvandet af menneskets anlægsarbejder og anden aktivitet. Island anser det for nødvendigt at styrke nordisk samarbejde mellem videnskabsfolk om metoder til at genoprette økosystemer, og dermed øge viden og faglighed om genopretning af økosystemer i Norden, kortlægge projekter af denne art, og identificere områder hvor der mangler viden. Island lægger vægt på at man ser på genopretning af naturlige skovsystemer og vegetation på eroderede steder, samt genopretning af vådområder. Endvidere vil man undersøge mulighederne for at genoprette skadede habitater på havbunden. Samarbejdet skal skaffe overblik over projekter af denne art, styrke videnskabelig knowhow og vurdere hvorvidt nordiske projekter på dette område kan blive et forbillede for resten af verden. 8
9 Projekt Det islandske formandskab vil foreslå at Norden går sammen om et projekt om genopretning af skadede økosystemer. Projektets formål er at etablere et tværfagligt samarbejde om genopretning af økosystemer, øge viden om og faglighed i genopretning af økosystemer i Norden, og udvikle tværfaglige paradigmer for genopretning af økosystemer samt gøre den mere målrettet. Projektet skal føre forskellige videnskabsområder og samarbejdspartnere sammen. Der bliver arbejdet med følgende: genopretning af naturlige skove, tørvemose, vådområder og strømvande genopretning efter forskellige indgreb, f.eks. efter anlægsarbejder genopretning af naturlig vegetation og økosystemer i åbne arealer i byerne. Miljø Islands formandskabsprogram
10 10
11 Havet Fra tidernes morgen har havet været et livsvigtigt spisekammer for nordboere. Havet forbinder de nordiske lande, og har igennem tiderne gjort det muligt for indbyggerne at kommunikere og handle med hinanden. Havet er kilde til store økonomiske goder for hele Nordens indbyggere. Nu for tiden undergår havet store ændringer, som for det meste er menneskeskabte. Denne udvikling kræver at der reageres resolut. Havets forurening respekterer ingen grænser. Samarbejde på tværs af grænser er derfor afgørende for at opnå resultater. Nordisk samarbejde samt internationale og regionale aftaler og samarbejde er midler til at opnå resultater. Kampen mod havforurening har bragt mange positive resultater inden for de senere år. Alligevel står Norden overfor mange udfordringer vedrørende havet. Det drejer sig primært om klimaændringernes påvirkning af havet men også øget søfart i de nordlige områder, stigende efterspørgsel efter udnyttelse af naturressourcer i de arktiske områder, indgreb og destruktion af habitater, følger af forurening på land og nye forurenende stoffer der er blevet udledt i miljøet i årenes løb. Klimaændringernes følger viser sig f.eks. i opvarmning af havet. Nordatlantens gennemsnitstemperatur er steget med næsten halv grad celsius siden 1990, og ventes at stige yderligere i de kommende årtier. Havet er blevet mere salt og der foreligger ikke nogen klare prognoser om hvor udviklingen bærer hen. Havets overflade er steget, stormvejr bliver hyppigere og bølgehøjden er øget. Forsuring af havene vokser med risiko for alvorlige konsekvenser da ændringer i havets syreindhold medfører at kalkaflejringer på levende organismer, såsom koraller, plankton og skaldyr, opløses. Det vides ikke hvordan disse ændringer vil påvirke havets biota i en større sammenhæng. Klimaændringer i Arktis kan blive en af de største udfordringer når der udformes fremtidsstrategier for søfarten og havmiljøet. Skibstrafikken er en stor forureningsfaktor i vækst. Island anser det for vigtigt at bidrage til udvikling af ny teknologi til reduktion af udslip fra skibsfarten. Island lægger vægt på at de nordiske lande samarbejder om forskning af klimaændringernes følger for havet, og hvordan disse kan modarbejdes i fællesskab. Island lægger vægt på at de nordiske lande samarbejder om marine spørgsmål i Arktisk Råds regi. FN s Global Programme of Action (GPA) har som mål at afværge forurening fra land da man skønner at ca. 80 % af havets forurening stammer fra landbaserede kilder. Island påpeger endvidere vigtigheden af FN s regionale handlingsplaner om at beskytte de nordlige havområder mod forurening fra land (Regional Programme of Action). Her er PAME-gruppens (Protection of the Arctic Marine Environment) arbejde særdeles vigtigt da det bl.a. omfatter vurdering af søfartens påvirkning af miljøet i nordlige havområder under hastig forandring. PAME arbejder nu for tiden på at opdatere den regionale plan for de nordlige havområder. Planen, der udgør et vigtigt grundlag for de nordiske lande, når nationale handlingsplaner om havets beskyttelse skal udarbejdes og iværksættes, ventes at være klar i Miljø Islands formandskabsprogram
12 De nordiske lande har tilsluttet sig vigtige konventioner som f.eks. OSPAR og HELCOM der handler om beskyttelse af de nordiske havområder. En række internationale konventioner er blevet vedtaget med henblik på at modarbejde forurenende stoffer. I den forbindelse kan man nævne Stockholm-konventionen om persistente, organiske miljøgifte (POP-stoffer), og UNECE-konventionen om langtransporteret, grænseoverskridende luftforurening (Convention on Long-Range Transboundary Air Pollution). Til trods for internationale konventioner udledes der stadigvæk stoffer i havet, og derfor er det vigtigt at føre effektiv overvågning, og forhindre at kosmetik, pesticider og medicin udledes i havet. Island anser det for vigtigt at man ratificerer internationale aftaler, og at forurenende stoffer i havet bliver overvåget konstant. Inden for rammerne af OSPAR-konventionen udarbejdes nu en rapport (Quality Status Report) om havets tilstand. Rapporten ventes at udkomme i Island finder det vigtigt at der til enhver tid foreligger et klart billede af havets tilstand, og lægger derfor vægt på at de nordiske lande deltager aktivt i det arbejde der foregår inden for rammerne af OSPAR, ikke mindst når det gælder tilstandsrapporten. Island lægger også vægt på at de nordiske lande samarbejder i Arktisk Råd om beskyttelse af havmiljøet, bl.a. ved at deltage i rådets arbejdsgrupper og projekter. Inden for rammerne af OSPAR har man oprettet et netværk af beskyttede havområder, bl.a. i pagt med konventionens ånd når det gælder biologisk mangfoldighed. Formålet er at beskytte og forhindre at arter og habitater destrueres, samt at genoprette økosystemer der er forringet på grund af menneskelige aktiviteter. Inden for rammerne af konventionen overvejer man også at etablere internationale beskyttelsesområder der ligger uden for staternes jurisdiktion. Island lægger vægt på at relevante institutioner fortsat arbejder med at lokalisere og beskytte udsatte økosystemer i havet. Island anser at man bør øge antallet beskyttede havområder, og opfordrer det øvrige Norden til at bidrage til at udvide netværket af beskyttede områder som OSPAR lægger op til. Projekt Island vil initiere samarbejde med nabolandene om at udarbejde et risikokort for Nordatlanten. Samtidigt med at havets og atmosfærens temperatur stiger og isen på Nordpolen smelter væk, vokser udnyttelsen af de naturressourcer der tidligere var utilgængelige, og skibstrafikken i området øges. Det er nødvendigt at de nordiske lande reagerer i fællesskab på de ændrede forhold for at beskytte den sårbare natur, både på land og på hav. Et risikokort over Nordatlanten, der angiver de overhængende farer for tænkelige miljøkatastrofer i havområdet, er afgørende for at der kan sættes effektivt og systematisk ind overfor eventuelle ulykker. 12
13 Naturbeskyttelse På naturbeskyttelsesområdet har Norden, i lighed med den øvrige verden, store forpligtelser overfor kommende generationer. Disse forpligtelser består ikke mindst i at bevare mangfoldigheden og friluftsmuligheder i landenes natur. Nordboer har fra tidernes morgen boet tæt på naturen, og udnyttet dens ressourcer i en sameksistens gennem tykt og tyndt. Dette har præget nordboernes forhold til naturen og medvirket til at styrke folks bevidsthed om deres miljø. Nordens beboere fornemmede meget tidligt hvor vigtigt det var at beskytte naturen mod overgreb og rovdrift hvilket bekræftes i skriftlige kilder om hele Nordens historie. Udnyttelse af naturens ressourcer er en forudsætning for økonomien i de fleste lande i verden. Samtidigt er det en eftertragtet livskvalitet at kunne nyde en varieret og uspoleret natur. Nordens natur er en vigtig ressource, og arbejdet på at integrere naturbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne burde være et forbillede når de nordiske lande kommer med indspil i internationale fora. Island lægger vægt på at naturen fortsat bliver en af forudsætningerne for vores velfærd på mange områder. Naturen forsyner os med vand, energi, føde og diverse råstoffer, og spiller derfor en vigtig rolle for vores fysiske og psykiske helbred. Folk, der behandler deres hjemlandes natur af respekt og nænsomhed, står stærkt i forhold til dem der spolerer naturen med forurening og ødelæggelse af habitater. Island anser det for vigtigt, at der ved udnyttelse af naturressourcerne tages højde for naturbeskyttelse da udnyttelse af naturens ressourcer og beskyttelse af naturen ikke er modsætninger. Det er vigtigt at naturbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne går hånd i hånd, og integreres i alle vore tanker og handlinger. Island lægger vægt på at naturbeskyttelse er mere vidtrækkende end blot fredning af henholdsvis områder og arter. Naturbeskyttelse bør integreres i offentlige planer, alt anlægsarbejde og samfundsudviklingen generelt. Islands formandskab vil fokusere på naturbeskyttelse og den ideologi der ligger bag. I den forbindelse bliver især lagt vægt på at introducere naturbeskyttelsens ideologi for unge mennesker i Norden. Island vil benytte Vatnajökull nationalpark, der blev grundlagt i juni 2008, for at demonstrere hvordan man kan integrere naturbeskyttelse med udnyttelse af naturen. Nationalparken er det største naturbeskyttelsesprojekt i Islands historie, og samtidigt Europas største nationalpark. Den omfatter ca. 12 % af Islands areal. Nationalparkens planlægning, og formålet med grundlæggelsen af den, er et eksempel på hvordan man integrerer naturbeskyttelse med samfundsudviklingen og bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Projekt Det islandske formandskab vil invitere unge repræsentanter fra samtlige nordiske lande på en ekskursion til Vatnajökull nationalpark hvor de får mulighed for at se hvordan naturens kræfter, vulkansk aktivitet, gletchere og vandfalde, danner formationer i landskabet, samtidigt med at de oplever den livskvalitet der er forbundet med friluftsliv og naturbeskuelse i en varieret og henrivende natur. Rejsens røde tråd og hovedformål er at præsentere naturbeskyttelsens ideologi for unge mennesker, koble den til nationalparken og formidle dette videre til andre unge i Norden. Miljø Islands formandskabsprogram
14 Bæredygtig produktion og forbrug Jordens ressourcer er begrænsede. Produktion og forbrug kan forurene og skade naturen. Det er vigtigt at tilrettelægge forbruget og produktionen ud fra principperne i bæredygtig udvikling hvor alle er deres ansvar bevidst. Det er også vigtigt at offentlige myndigheder går foran når det gælder organiseret miljøarbejde og grønne indkøb i deres institutioner. Miljøledelsessystemer gør det nemmere for myndigheder og erhvervsliv at arbejde for miljøet. Interesse og øget udbud på miljømærkede varer gør det nemmere for forbrugerne, hvad enten det gælder individer, virksomheder eller offentlige instanser at bidrage til at lette trykket på jordens ressourcer. Island lægger vægt på at Norden påvirker implementeringen af EU s politik om bæredygtigt forbrug og produktion. I nordisk samarbejde lægges der vægt på at små virksomheder har værktøj til at arbejde for miljøet. Nordiske projekter om den bedst tilgængelige teknik i forskellige brancher har været en stor succes, og bidraget til at man har opnået gode resultater og fået stor indflydelse på EU s politik på området. Endvidere har nordisk samarbejde om udvikling af værktøjer til virksomheder til at omlægge deres virksomhed i en bæredygtig retning, og finde frem til mere miljøvenlige løsninger, givet væsentlige resultater. Det islandske formandskab lægger vægt på at styrke dette arbejde yderligere og arbejde for en videreudvikling af et overskueligt miljøledelsessystem der er velegnet for små og mellemstore virksomheder i Norden, samt undersøge mulighederne for certificering af miljøledelsessystemer. Produktion og brug af kemikalier kan påvirke miljøet i nævneværdig grad. Norden har været førende om at definere den risiko, som anvendelsen af forskellige kemikalier medfører for helse og miljø. Det arbejde kommer ikke kun Norden til gode men også inden for bl.a. EU og OECD. Island lægger vægt på at fortsætte dette arbejde med det for øje at forhindre skader på helse og miljø på grund af produktion og anvendelse af kemikalier. Projekt Den nordiske miljømærkning Svanen er en af succeshistorierne i det nordiske samarbejde. Svanen har delvis været forbillede for EU s miljømærke, Blomsten, og de standarder der er forbundet med den. Det islandske formandskab vil arbejde for at Svanen bliver yderligere styrket, og at de konklusioner og forslag der fremgår af evaluering af Svanen i 2007 gennemgås. Island vil iværksætte et projekt hvor man samler gode eksempler på Svanens markedsføring og benytter oplysningerne til at styrke spredningen af den yderligere. Læs mere om Islands formandskabsprogram på 14
15 Miljø Islands formandskabsprogram
16 Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde sigter mod at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Store Strandstræde København K Telefon (+45) Fax (+45) Kontaktoplysninger for formandskabet: Miljøministeriet Danfríður Skarphéðinsdóttir Skuggasundi 1 IS 150 Reykjavík ISLAND Tel Miljøministeriet
Strategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs meresek torprogram Miljø Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010
sektorprogram Miljø Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 NORDISK MILJØMÆRKNING Sektorprogram Miljø Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 ANP 2009:754 Nordisk Ministerråd, København
Læs mereIslands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004
Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereSektorplan. Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation
Sektorplan Tværfagligt samarbejde med vægt på klima og innovation Ministerrådet for næring, energi og regionalpolitik Islands formandskapsprogram 2009 Dagsorden for MR-NER 2009 Ministermøde og konferencer
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereKreative erhverv i Norden
Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN
Læs mereMiljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål
Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Møde i Rådgivningspanelet for DCE, 6. marts 2019 Mads Leth-Petersen Baggrund FN vedtog 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål i sept. 2015
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereBruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereHorizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle
Læs mereVil I være med til at skabe et bæredygtigt Skandinavien?
Vil I være med til at skabe et bæredygtigt Skandinavien? Om at søge støtte til projekter inden for grøn økonomi fra EU-programmet Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig
Læs mereFordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER
Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima
Læs mereMiljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,
Læs mereMiljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan
Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs merePROGRAM FOR KULTUR. Islands formandskab 2019
PROGRAM FOR KULTUR Islands formandskab 2019 PROGRAM FOR KULTUR ISLANDS FORMANDSKAB 2019 FOR NORDISK MINISTERRÅD PolitikNord 2019:726 ISBN 978-92-893-6149-1 (PDF) ISBN 978-92-893-6150-7 (EPUB) http://dx.doi.org/10.6027/pn2019-726
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 27.7.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om EU's
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mere92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,
Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereArktisk råds arbejdet, september 2012, AU
Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU AMAP Miljø og Sundhed Mikala Klint Miljøstyrelse n foto: Rune Dietz AMAP Arbejdsgruppe under Arktisk Råd 8 arktiske lande Rigsfællesskabet (DK/FÆR/GL) Permanent
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mereMiljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land
Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereVVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk miljo.teknik@glostrup.dk Tlf: 4323 6100 VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune 25-03-2019 18/5824 1. Introduktion Glostrup
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 53 for erhvervsområdet ved Ullerup Skovvej Dato 19. marts 2014 Deltagere ved screeningsmøde
Læs mereDet nordiske kompas Islands formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd 2009
Det nordiske kompas Islands formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd 2009 Det nordiske kompas Islands formandskabsprogram 2009 ANP 2008:746 Nordisk Ministerråd, København 2008 ISBN 978-92-893-1763-4
Læs mereHavstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur
Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur HSD behov for fælles indsats - EU s 6. miljøhandlingsprogram 2002 - havstrategi - Direktiv 2008 - operative havstrategier
Læs mereUdvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Teknik- og Klimaudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indhold Sådan vil vi gøre det...4 Trafik og mobilitet...6 Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder...9
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 06.32 for en tæt-lav bebyggelse på Tårnvænget Dato december 2017 Deltagere ved screeningsmøde Mette Skafte
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 26.7.2015 2015/0000(BUD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer
Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer
Læs meresektorprogram Social- og sundhedspolitik
sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 Dato 19.10.11 Deltagere ved screeningsmøde INHA, MESV, JKRO, PILW Læservejledning:
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 04.82 for Frederiksværk Lystbådehavn Dato oktober 2018 Deltagere ved screeningsmøde Inge Hansen Læservejledning:
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereDanmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)
Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er
Læs mereMiljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan
Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN
ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN ER DER NOGET DER RYGER UNDER VVM-RADAREN? Biodiversitet Økosystemtjenester naturens betydning for mennesker
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereKlimatilpasning Frederiksværk og Kregme
Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Klimatilpasningsplan 2013 Dato 24/10 2013 Deltagere ved screeningsmøde: Kenneth
Læs mereAichi-målene, hvad går de ud på?
Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte
Læs mereMiljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver
Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer
Læs mereBørn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd
Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 ISBN 978-92-893-4596-5 (PRINT) ISBN 978-92-893-4597-2
Læs mereNEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU
21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger
Læs mereScreening af Vandforsyningsplan
Screening af Vandforsyningsplan 2019-2028 I henhold til Miljøvurderingsloven 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereSagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk
19-09-2017 Sagsnr. 01.02.05-P16-116-17 Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.. Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.14
Læs mereRådets konklusioner om integreret jordbundsbeskyttelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. juli 2002 (29.07) (OR. en) 10800/02 ENV 397 AGRI 170 DEVGEN 106 ELARG 233 FORETS 23 FSTR 12 RECH 121 REGIO 22 TRANS 200 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereForslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7
MILJØVURDERING AF PLANER - SCREENINGSSKEMA 30. november 2016 Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7 Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige
Læs mereBehovet for miljøfornyelse. Miljømæssige overvejelser for klogere virksomhedsbeslutninger
Behovet for miljøfornyelse Miljømæssige overvejelser for klogere virksomhedsbeslutninger Vi må alle tænke i nye baner, når det gælder miljøet Når 53 % af beslutningstagerne i Europa karakteriserer bæredygtighed
Læs mereEU og det Arktiske område
Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereDen nemme vej til den rigtige løsning
Den nemme vej til den rigtige løsning Forbrugsvarer nemt, trygt og fleksibelt Det er vores mål at være dit foretrukne valg, når det gælder forbrugsvarer. Den bedste kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Læs mereHavnen som arbejdsplads
Havnen som arbejdsplads Danske Havnes kampagne Havnen forretning, liv og bæredygtighed Ajs Dam Firstline Communication A/S Firstline Communication A/S Udfordring Vi vil gerne have Vækst og udvikling
Læs mereLeeuwarden Deklarationen
Leeuwarden Deklarationen Rådgivende Udvalg for Vadehavet 12. Januar 2018. Heidi Nielsen Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, den politiske overbygning 1978: Samarbejdet påbegyndes 1982: Københavnsdeklarationen
Læs mereCorporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change
Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...
Læs merelighed ligestilling tolerance
SOCIALDEMOKRATERNE I NORDISK RÅD Norden i Europa lighed ligestilling tolerance VIRKSOMHEDSPLAN 2015 s-norden.org 1 EU har væsentlig indflydelse på hverdagen for borgerne i Norden og på de nordiske landes
Læs mereNordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram
Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk seminar Nuuk 9. februar 2011 Kristian Birk Afdelingschef Vækst og Klima Footer indsættes via: 'Vis' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet
Læs mereScreening for miljøvurdering af lokalplan 08.15
06-11-2017 Screening for af lokalplan 08.15 Sagsnr. 01.02.05-P16-119-17 Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.15 for Aldi i Hundested Dato november
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereProgram (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger
Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.7 for Skansevej Dato marts 2013 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen krog Læservejledning: Lov om af planer
Læs mereNORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK
NORDISK MINISTERRÅD København den 11 marts 2002 Sekretariatet BW/DSK GODKENDT REFERAT FRA MØDE I EMBEDSMANDSKOMITÈEN FOR MILJØSPØRGSMÅL, (EK-M), KØBENHAVN DEN 18 FEBRUAR 2002 1. Godkendelse af dagsorden
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Projekt Lokalplan for Allegade Nord Dato oktober 2014
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 04.76 for Allegade Nord Dato oktober 2014 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen Krog og Mette Skafte Vestergaard
Læs mereBilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet
Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN
Læs mereMiljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt
Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mere