EU og det Arktiske område

Transkript

1 Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd

2 Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter 4. Konklusion - Vejen videre

3 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU

4 1. Langvarig involvering i Arktis. EU og Medlemslandene har et fokus på Arktisk gennem deres tidligere og nuværende indsats og virke. Interessen er baseret på geografi, historie, økonomi, videnskabelige bedrifter. Den fremtidige udvikling i Arktis vil påvirke livet for Europas fremtidige generationer

5 2. Behovet for en global indsats. Utfordringerne i Arktis kræver en global indsats. EU er på forkanten i at tackle klimaudfordringer og andre globale spørgsmål. EU har også betydelige midler at bidrage med.

6 3. EU kompetence. Hvorfor EU (og ikke bare medlemsstatene)? Flere aktivitetsområder som er relevante for arktisk samarbeide findes i EU eller har delt beslutningskompetence. Lissabontraktaten har forøget dette område. EUs medlemsstater har udvist en stigende interesse for Arktis og støttet en sådan udvikling.

7 4. EU s forskningsprogrammer. EU er allerede meget aktiv i Arktis. Betydelige midler i EU s forskningsprogrammer. Eks.: Arctic Tipping Points koordineret av Universitetet i Tromsø. Mål: >Undersøke hvilke dele af det marine økosystem som reagerer brat på klimaforandringer >Identificere det nivå hvor klimadrivere fører til sådanne ændringer >Analysere virkningen af sådanne ændringer for strategisk viktige aktiviteter i Arktis >Støttet av Kommissionen med 4,9 mill. euro

8 5. EU deltagelse i arktiske samarbejds-strukturer Der eksisterer allerede forskellige samarbejdsstrukturer i det europæiske Arktis, hvor EU er aktiv. Northern Dimension, Barents EuroArctic Council Sektorsamarbejde Lokale myndigheder, organisationer for de arktiske lokalsamfund EUs programmer for samarbeid over grænser (Eks.: Kolarctic)

9 6. De arktiske lande tætte på EU. Tre av EUs medlemsstater, Danmark (Grønland), Sverige og Finland er arktiske lande. Norge og Island er medlem av EØS. Island har søgt om EU medlemsskab. Canada, Rusland og USA er nære samarbejdspartnere. Vores vurderinger af situationen, udfordringerne og mulighederne, går i samme retning. Dette åbner for talrige muligheder for samarbejde.

10 2. Vurdering af situationen i Arktis

11 Den arktiske temperatur stiger De arktiske temperaturer er øget dobbelt så meget som de globale rater i de sidste 100 år. Et lignende mønster forventes for de næste 100 år

12 Observationer af arktisk drivis De faktiske observationer af artisk is for September måned (i rød) viser en mer drastisk nedgang end et gnst. af 18 datamodeller (blå linje).

13 Arktisk havis Nedgang : 2,9% pr årti (årsbasis) 9,1% pr årti (sommer) 2007: Dramatisk nyt minimum 2020: Ingen sommeris?

14 Forurening: transportveje til Arktis Luftvejen den hurtige rute Søer, oceaner og havis Source: AMAP 1997

15 Shipping vil sandsynligvis øge

16 Arktisk tourisme er stigende Cruise ship arrivals in Greenland ports and harbors, Year Arrivals Number of cruise ships Average number of arrivals/ship Average passenger capacity/ship * 39* 10* 641* *= Estimates for 2008 Source: AMSA/Greenland Tourism Source: AMSA

17 Naturresourcer - olie og gas

18 > Utfordringer i Arktis Klimaændringer Forurening (luft/søstrømme) Utnyttelse eller ødelæggelse af naturressourcerne Overfiskeri av visse nøglebestande Fejlforvaltning af arktiske skovområder (ikke bæredygtig skovdrift) Forurening fra mineområder og metalforarbejdningsanlæg Konsekvenser for udvikling af infrastruktur Driftsulykker i olje- og gassektoren Fragmentering af landområder Tap af biomangfoldighed Vandkvalitet (have og søer)

19 I samarbejde med andre EU tiltag er formuleret i tæt dialog med alle parter > Norge > Arktiske lande > Indfødte befolkninger i Arktis > Lokale myndigheder, NGOer, sociale aktører mm.

20 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

21 Viktigste politikdokumenter i EU Oktober 2008: Europaparlamentets resolution November 2008: Kommissionens kommunikation om EU og Arktis (COM (2008)763). (Mål: at gradvist formulere en arktisk politik for at tage EUs interesser og ansvar op på dette område, i fuld anerkendelse af medlemslandenes legitime interesser og rettigheder). December 2009: Rådskonklusioner om Arktis Oktober/November 2010: Europaparlamentets rapport om Arktis (udkast)

22 Kommissionens kommunikation hovedmålsætninger: Beskytte og bevare Arktis i forening med dens befolkninger Fremme bæredygtig udnyttelse af naturressourcer Bidrage til at fremme styreform af Arktis ( governance ) gennem implementering og videreudvikling af relevante aftaler

23 Rådskonklusioner 2009 (1) Godkendelse af Kommissionens forslag Fastslå basis for EUs politik: Effektive tiltag for at mindske virkningerne af klimaforandringer Forstærket multilateral styreform, baseret på UNCLOS og andre relevante internationale instrumenter Promovere fred og stabilitet, forsvarlig og forsigtig adfærd m.h.p. nye muligheder for transport m.m.

24 Rådskonklusioner 2009 (2) Disse tiltag omfatter: Forøget støtte til at overvågning, forskning, strategiske miljøvurderinger Støtte beskyttelsen af Arktiske økosystemer og biodiversitet Mindske udledning af farlige kemikalier Forsigtig tilgang til nye fiskeriaktiviteter Støtte IMO initiativer til beskyttelse af det marine miljø i Arktis og forøgelse af maritim sikkerhed

25 Rådskonklusioner 2009 (3) Samarbejde med Arktiske stater om Search & Rescue Påmindelse om rettigheder og pligter i.h.t. international ret i.f.m. navigationsfrihed og transitpassage. Rådet vil følge op på om dette overholdes. Anerkendelse af Arktisk Råd som den primære kompetente instans for circumpolart samarbejde. EU bør bidrage til Arktisk Råds arbejdsgrupper. Støtter Kommissionens og Italiens ansøgninger om fast observatørstatus Støtter stærke bånd til EØS/EFTA lande og med Grønland og med regionale samarbejdsstrukturer.

26 Europaparlamentet okt./nov Udkast til rapport om en bæredygtig EU politik for det Høje Nord Endnu et skridt imod formuleringen af en EU politik for Arktis, baseret på eksisterende regelværk Anmoder Kommissionen og Rådet om en forstærket indsats på alle relevante områder m.h.t. Arktis

27 4. Konklusion - Vejen videre

28 Konklusion Vejen videre EU er en aktør i Arktis, og kan spille en konstruktiv rolle Det findes allerede et rammeværk for styring og samarbeide i Arktis EU og medlemsstaterne har legitime interesser og ansvar her EU vil fortsætte samarbejdet med det Arktiske Råd. Kommissionen oppretholder sin ansøgning om at blive permanent observatør Løbende dialog med Arktiske stater som ikke er medlemmer af EU Kommissionen vil præsentere en statusrapport inden slutningen af juni 2011