Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd
|
|
- Silje Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd
2 Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ANP 2016:739 Nordisk Ministerråd 2016 Layout: Maria Hagerup Illustrationer: Saadia Hussain Tryk: Rosendahls Oplag: 100 Skrift: Meta LF Papir: Munken Polar Printed in Denmark Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K Telefon (+45)
3 Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd
4 2
5 Om tværsektorielle strategier i Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråds tværsektorielle strategier beskriver ministerrådets prioriteringer og ambitioner inden for områder, som spænder over flere sektorer, og de udgør dermed en fælles platform og rettesnor for de forskellige ministerråds arbejde inden for den pågældende tematik. De tværsektorielle strategier er styrende for ministerrådets aktiviteter, men de skal også ses i relation til andre policydokumenter, såsom visionen for det nordiske regeringssamarbejde (Sammen er vi stærkere), de forskellige sektorers samarbejdsprogrammer samt de nationale formandskabsprogrammer. Nordisk Ministerråd skal herudover integrere et ligestillings- og bæredygtighedsperspektiv i alle sine aktiviteter. Se strukturen for ministerrådets policydokumenter herunder. Tabel: Struktur for policydokumenter i Nordisk Ministerråd: Policydokument Målgruppe Tidsperiode Samarbejdsministrenes Nordisk Ministerråd Foreløbig visionserklæring Tværsektoriel strategi Nordisk Ministerråd Op til 6 år Samarbejdsprogram Sektorspecifikt 4-årig Formandsprogram Nordisk Ministerråd 1-årig Denne tværsektorielle strategi består af en indledning, som beskriver formålet med strategien og dens udgangspunkter. Derefter beskrives de udvalgte strategiske indsatsområder for strategiperioden samt organisering og opfølgning.
6 4
7 Indhold Om den tværsektorielle strategi for børn og unge i Norden 8 Formålet med børnerettigheds- og ungdomspolitisk samarbejde i Norden 9 Strategiske indsatsområder 13 Styrket støtte til og inklusion af udsatte børn og unge 13 Fortsat samarbejde med og støtte til civilsamfundet 15 Forbedret videndeling og kompetenceudviklende indsatser 17 Organisering i Nordisk Ministerråd 21 Et fælles ansvar 21 Ministerråd med særligt ansvar 21 Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) 23 Opfølgning og rapportering 24
8 6
9 7
10 Om den tværsektorielle strategi for børn og unge i Norden Denne strategi blev vedtaget af de nordiske samarbejdsministre den 11/ Der skal følges op på strategien hvert andet år, og den skal evalueres inden udgangen af Norden skal være det bedste sted i verden at være barn og ung Det er Nordisk Ministerråds vision for arbejdet for og med børn og unge, suppleret af ministerrådets overordnede vision: Sammen er vi stærkere om et grænseløst, innovativt, synligt og udadvendt nordisk samarbejde, som er blevet vedtaget af Samarbejdsministrene (MR-SAM). Børn og unge er prioriterede målgrupper i Nordisk Ministerråd. For ministerrådet består de to målgrupper, børn og unge, af alle i alderen 0-25 år, og de omfatter dermed piger, drenge og børn, som ikke identificerer sig med det ene eller det andet køn, op til 18 år i overensstemmelse med børnekonventionen samt unge kvinder og mænd og unge transpersoner op til 25 år. Eftersom der ikke findes nogen skarp grænse mellem ung og voksen, kan målgruppen variere afhængigt af indsatsen og dermed også inkludere personer over 25 år. Børn og unge anvendes som en samlingsbetegnelse i denne strategi, men det er vigtigt at holde sig for øje, at børn og unge er forskellige og har forskellige identiteter, erfaringer og forudsætninger, hvilket Nordisk Ministerråd altid skal tage højde for i sit arbejde. Med udgangspunkt i FN s konvention om børns rettigheder skal Nordisk Ministerråd arbejde for at fremme og værne om børns og unges rettigheder samt fremme deres muligheder for at udøve disse rettigheder og tage del i samfundet. Det betyder, at alle børn og unge i Norden skal have ret til gode levevilkår og indflydelse uanset køn, kønsidentitet eller -udtryk, etnicitet, religion eller anden tro, funktionsnedsættelse, seksuel orientering eller alder. Alle børn og unge har ret til social og økonomisk tryghed, et godt fysisk og psykisk helbred, fritids- og kulturtilbud, identitet og sprog samt mulighed for at uddanne og udvikle sig. Alle børn og unge skal have mulighed for at påvirke deres eget liv, deres nærmiljø og samfundet som helhed. 8
11 Dette er grundlaget for Nordisk Ministerråds arbejde med børn og unge. Børn og unges trivsel og mulighed for at udøve deres rettigheder er en forudsætning for Nordens fortsatte udvikling. Derfor skal ministerrådet arbejde ud fra det perspektiv, at alle børn og unge er vigtige her og nu ikke kun i fremtiden. Et helt centralt aspekt af dette arbejde er at integrere et ligestillingsog bæredygtighedsprincip. Ministerrådet skal bidrage til, at Norden bliver en førende region og et forbillede i arbejdet med at skabe et samfund, hvor børns og unges rettigheder og forskellige perspektiver får plads og bidrager til samfundsudviklingen. De overordnede mål med strategien er at (1) hele ministerrådet i større udstrækning skal integrere et børnerettigheds- og ungdomsperspektiv i sit arbejde og dermed i højere grad belyse og tage højde for børns og unges egne stemmer, og at (2) Nordisk Ministerråd i større udstrækning skal fokusere på de tre strategiske indsatsområder, som denne strategi udpeger som værende centrale for arbejdet frem til Ved udarbejdelsen af sektorernes samarbejdsprogram bør man overveje at integrere denne strategi for børn og unge, herunder også de strategiske indsatsområder. Formålet med børnerettigheds- og ungdomspolitisk samarbejde i Norden Med et fortsat tæt nordisk samarbejde på børne- og ungdomsområdet kan man opnå mere, end de nordiske lande og områder kan opnå hver for sig. Børns og unges levevilkår påvirkes i høj grad af deres familie, og hvor i Norden de bor og vokser op, og derfor er det vigtigt, at samarbejdet har et lokalt og regionalt fokus. Børnerettigheds- og ungdomspolitik berøres og påvirkes desuden af flere politiske områder, hvilket kræver samarbejde mellem flere samfundssektorer. Det nordiske børnerettigheds- og ungdomspolitiske samarbejde skal bidrage til øget viden og et dybere samarbejde mellem de nordiske lande, Færøerne, Grønland og Åland. Samarbejdet foregår ikke udelukkende i Norden, men også internationalt og involverer først og fremmest de baltiske lande og Østersøregionen, Arktis- og Barents-samarbejdet samt Europarådet og Den Europæiske Union. Ved at muliggøre møder og interaktion mellem børn og unge samt erfaringsudveksling gennem projekter, konferencer, videnssammenfatninger, metoder og forskning kan vi i fællesskab udvikle en politik og en praksis, som kan gøre Norden til det bedste sted i verden for børn og unge. 9
12 10
13 11
14 12
15 Strategiske indsatsområder Denne strategi tager udgangspunkt i, at ministerrådet tilegner sig en større viden om forskellige børns og unges situation inden for forskellige politiske områder og udvikler sine kompetencer i forhold til at integrere et børnerettigheds- og ungdomsperspektiv på de respektive områder. Endvidere vil Nordisk Ministerråd gennem denne strategi udpege tre strategiske indsatsområder. Styrket støtte til og inklusion af udsatte børn og unge Overordnet set er Norden et godt sted for børn og unge at vokse op, men nogle har sværere end andre ved at finde deres plads i samfundet og få deres rettigheder tilgodeset. Det er derfor meget vigtigt, at ministerrådet arbejder for at styrke forudsætningerne for, at udsatte børn og unge bliver inkluderet, bliver hørt i forskellige processer og får mulighed for at få indflydelse, samt at konsekvenserne for børn og unge analyseres med udgangspunkt i barnets tarv, når der træffes beslutninger, som vedrører dem. Det kræver yderligere arbejde og viden i forhold til indsatser, som skal fremme inklusionen og forbedre levevilkårene for børn og unge med forskellige forudsætninger. Ved at Nordisk Ministerråd styrker sit overordnede fokus på udsatte børn og unge i sit arbejde, kan de respektive politiske områder prioritere de indsatser, der er relevante og nødvendige inden for hvert deres felt. Det kan for eksempel handle om børn og unge, som er på flugt eller migrerer, som udsættes for vold eller overgreb, som har eller risikerer at få fysiske eller psykiske lidelser, som hverken arbejder eller studerer, som ikke har adgang til kultur, eller føler sig udsatte på internettet. Der bør være særligt fokus på forskelle i levevilkår for piger og drenge og unge kvinder og mænd samt på unge transpersoners udsathed. I den løbende opfølgning på denne strategi samt i evalueringen af strategien som helhed skal det tydeligt fremgå, at ministerrådet har prioriteret børns og unges rettigheder og levevilkår. 13
16
17 Fortsat samarbejde med og støtte til civilsamfundet Norden har tradition for at have et stærkt civilsamfund 1, som fremmes gennem lokal, national og nordisk støtte. Erfaringsudveksling på tværs af landegrænser kan styrke børne- og ungdomssamarbejdet i hvert enkelt nordisk land samt i Grønland og på Åland og Færøerne, men også øge børns og unges kapacitet til at fremføre deres tanker og idéer. Viljen til at mødes antager også nye udtryk og former over tid. Civilsamfundet er en arena, som ofte giver børn og unge mulighed for at udvikle deres kreativitet, iværksætterånd og innovationsevne. Derfor er det vigtigt, at Nordisk Ministerråd bliver ved med at støtte udviklingen af børns og unges forskellige former for organisering og delagtighed i demokratiske processer i Norden ud fra børnenes og de unges forskellige forudsætninger, interesser og behov. Ved at forsætte sit samarbejde med og sin støtte til civilsamfundet kan Nordisk Ministerråd bidrage til, at de respektive politiske områder kan etablere en dialog og et samarbejde med relevante organisationer og synliggøre og gøre brug af den ekspertviden, som mange aktører i civilsamfundet besidder. Nordisk Ministerråd bør fortsat fremme samarbejde mellem det offentlige og de civilsamfundsorganisationer, der arbejder for og med forskellige børn og unge i Norden. I den løbende opfølgning på denne strategi samt i evalueringen af strategien som helhed skal det tydeligt fremgå, at ministerrådet bevidst samarbejder med og støtter civilsamfundet i arbejdet med og for børn og unge. 1. Civilsamfundet er et vidt begreb og kan defineres som alle former for sammenslutninger af mennesker, som ikke er staten, markedet eller enkeltstående husstande/individer. Man kan også tale om frivilligsektoren, foreningslivet, stiftelser, velgørenhedsorganisationer, netværk eller ngo er, hvor mennesker organiserer sig, fordi de har et fælles mål, et fælles ideal eller en fælles interesse. For Nordisk Ministerråd har de nordiske civilsamfundsorganisationer (sammenslutninger eller netværk på nordisk niveau) særlig betydning. Disse aktører er Nordisk Ministerråds primære samarbejds- og dialogpartnere. 15
18 16
19 Forbedret videndeling og kompetenceudviklende indsatser For at Nordisk Ministerråd skal kunne værne om børns og unges rettigheder og perspektiver inden for forskellige sektorer, kræver det viden- og kompetenceudvikling. Det er derfor vigtigt at forbedre ministerrådets processer yderligere med henblik på at gøre brug af den viden, der er nødvendig for, at forskellige politiske områder inden for Nordisk Ministerråd skal kunne arbejde ud fra et børnerettigheds- og ungdomsperspektiv. Det kræver også fortsat kompetenceudvikling og uddannelse i, hvad det indebærer at integrere børns og unges holdninger og viden i sit arbejde samt konkrete eksempler på, hvordan dette arbejde kan se ud. Disse kompetencer eksisterer ofte blandt unge i civilsamfundet. Derudover kræver det også kompetenceudvikling og uddannelse i, hvad det indebærer at analysere konsekvenser for børn og unge ud fra barnets tarv i beslutningsprocesser. Dette prioriterede område handler således om udvikling af processer, metoder og kompetencer og omfatter også ministerrådets samarbejde med andre internationale organisationer, som råder over kompetencer inden for børnerettigheds- og ungdomspolitik. Med forbedret videndeling og kompetenceøgende indsatser i Nordisk Ministerråd kan de respektive politiske områder bidrage til et øget kompetenceog videnniveau i forhold til, hvordan man arbejder videnbaseret med og for børn og unge. I den løbende opfølgning på denne strategi samt i evalueringen af strategien som helhed skal det tydeligt fremgå, at ministerrådet løbende bidrager med videnudvikling. 17
20 18
21 19
22 20
23 Organisering i Nordisk Ministerråd Et fælles ansvar Alle dele af Nordisk Ministerråds virksomhed har et ansvar for at arbejde ud fra denne strategis vision. Samtlige dele af virksomheden har desuden et ansvar for at øge deres viden om forskellige børns og unges situation inden for deres politiske område og at integrere et børnerettigheds- og ungdomsperspektiv i deres arbejde. Samarbejdsministrene (MR-SAM), og derunder Nordisk Samarbejdskomité (NSK), har det overordnede koordinerende ansvar for det nordiske samarbejde på børne- og ungdomsområdet hos Nordisk Ministerråd. Ministerråd med særligt ansvar Der findes visse sektorer inden for Nordisk Ministerråd, der har særlig betydning for børns og unges liv og dermed for arbejdet med de tre strategiske indsatsområder i denne strategi. De sektorer, der bærer et særligt ansvar for at arbejde med disse områder, er: Arbejdsliv (MR-A) Ligestilling (MR-JÄM) Kultur (MR-K) Regionalpolitik (MR-NER) Social- og helsepolitik (MR-S) Uddannelse, inklusive sprogsamarbejdet (MR-U) 21
24 22
25 Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK) er Nordisk Ministerråds rådgivende og koordinerende organ i nordiske og internationale børne- og ungdomspolitiske anliggender. NORDBUKs virksomhed er underlagt komitéens vedtægter og denne strategi. NORDBUK skal bistå de nordiske samarbejdsministre (MR-SAM) i implementeringen, opfølgningen og evalueringen af denne strategi og dens formål. NORDBUK skal støtte ministerrådene i deres arbejde ud fra et børnerettigheds- og ungdomsperspektiv og facilitere tværsektorielt samarbejde internt i Nordisk Ministerråd i børne- og ungdomspolitiske anliggender. 23
26 Opfølgning og rapportering For at støtte gennemførelsen af denne strategi vil der blive udarbejdet en implementeringsplan, som NORDBUK har ansvaret for. De ministerråd, der har et særligt ansvar for strategien (MR-A, MR-JÄM, MR-K, MR-NER, MR-S og MR-U), udarbejder mål for deres indsatser på strategiens tre strategiske indsatsområder. Disse mål vil blive evalueret og rapporteret til MR-SAM i en samlet rapport hvert andet år sammen med en opfølgning på hele ministerrådets indsats for at arbejde ud fra et børnerettigheds- og ungdomsperspektiv. Rapporten behandles først af NORDBUK, som har ansvaret for at vurdere udviklingen og foreslå ændringer til MR-SAM. Udviklingen af Nordisk Ministerråds arbejde med denne strategi skal fremlægges for både Ungdommens Nordiske Råd og Nordisk Råd hvert andet år. 24
27 Norden skal være det bedste sted i verden at være barn og ung Det er visionen for den tværsektorielle strategi for børn og unge i Norden, hvor børn og unge mellem 0 og 25 år er Nordisk Ministerråds prioriterede målgruppe. For Nordisk Ministerråd er et af strategiens centrale mål, at hele ministerrådet i større udstrækning skal integrere et børnerettigheds- og ungdomsperspektiv i sit arbejde og dermed i højere grad belyse og tage højde for børns og unges egne stemmer. Med udgangspunkt i FN s konvention om børns rettigheder skal Nordisk Ministerråd arbejde for at fremme og værne om piger og drenges samt unge mænd og kvinders rettigheder samt fremme deres muligheder for at udøve disse rettigheder og tage del i samfundet. Børn og unges trivsel og mulighed for at udøve deres rettigheder er en forudsætning for en bæredygtig udvikling af Norden. Nordisk Ministerråd ønsker at gøre Norden til en foregangsregion i kraft af sin indsats for at skabe et samfund, som respekterer børn og unges rettigheder og stemmer og giver dem mulighed for at påvirke, hvordan deres samfund skal udvikle sig. 25
28 Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 København K 26 ANP 2016:739 ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ISBN ANP 2012:766
Strategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs mereKreative erhverv i Norden
Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereKvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015
Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning
Læs mereNordisk samarbejdsprogram for justitssektoren
Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2015 2018 Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2015 2018 ISBN 978-92-893-4047-2 (PRINT) ISBN 978-92-893-4054-0 (PDF) http://dx.doi.org/10.6027/anp2015-741
Læs meresektorprogram Social- og sundhedspolitik
sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7
Læs mereNORDISKE ARBEJDSPAPIRER
Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?
Læs merePROGRAM FOR KULTUR. Islands formandskab 2019
PROGRAM FOR KULTUR Islands formandskab 2019 PROGRAM FOR KULTUR ISLANDS FORMANDSKAB 2019 FOR NORDISK MINISTERRÅD PolitikNord 2019:726 ISBN 978-92-893-6149-1 (PDF) ISBN 978-92-893-6150-7 (EPUB) http://dx.doi.org/10.6027/pn2019-726
Læs mere8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs meresektorprogram Ligestilling
sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3
Læs mereFrivillighedspolitikken
Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereSAMARBEJDSPROGRAM JUSTITSSEKTOREN
SAMARBEJDSPROGRAM JUSTITSSEKTOREN 2019-2022 1. Forord Samarbejdet inden for justitssektoren skal bidrage til at opfylde den målsætning, som de nordiske statsministrene blev enige om i september 2016, om
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereOm det retlige samarbejde og om samarbejdet i øvrigt fastsætter Helsinkiaftalen bl.a. følgende:
MINISTERRÅDSFÖRSLAG Justitssektorens Samarbejdsprogram 1. Indledning Det nordiske samarbejde som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland
Læs mereFuresø Kommunes Handicappolitik Udkast
Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.
Læs merePROGRAM FOR ARBEJDSLIV. Islands formandskab 2019
PROGRAM FOR ARBEJDSLIV Islands formandskab 2019 Program for arbejdsliv Islands formandskab 2019 for Nordisk Ministerråd PolitikNord 2019:711 ISBN 978-92-893-6005-0 (PDF) ISBN 978-92-893-6006-7 (EPUB) http://dx.doi.org/10.6027/pn2019-711
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs meresektorprogram Social- og sundhedspolitik
sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7
Læs mereKvalitet og relevans i uddannelser og forskning
Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) fra 2015 Indledning De nordiske lande har en lang tradition for et tillidsbaseret
Læs mereMål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Læs mereNordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID
Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID 2 3 INDLEDNING Nationale og internationale organisationer, professionelle faggrupper og uafhængige opinionsdannere arbejder
Læs mereDET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.
DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereSAMHØRIGHEDSPOLITIK
INTEGRERET TERRITORIAL INVESTERING SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU s samhørighedspolitiske
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereSkanderborg en international kommune
Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereVelkommen til Nordisk Ministerråd. En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd
Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer i Nordisk Ministerråd 2 Velkommen til Nordisk Ministerråd Velkommen til Nordisk Ministerråd En minihåndbog om arbejde og arbejdsformer
Læs mereSund By Netværkets strategi
s strategi 2017-2020 Vision og mission s vision er at styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark. s mission er at samskabe, eksperimentere, udvikle ny viden og dele erfaringer og ideer generøst
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereFN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi
FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi 2020-2023 Regionsrådets budgetaftale 2019 Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s verdensmål, der også har betydning for regionens driftsområder.
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Læs mereArbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)
Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mereMandat for Grænsehindringsrådet
Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereSTRATEGISK RETNING FOR KVINFO
STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en) 7775/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 3. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 44 CFSP/PESC 300
Læs mereBeslutningsreferat. Nordisk Ministerråd
Nordisk Ministerråd Mødegruppe Embedsmandskomiteen for arbejdsliv, EK-A Mødetid 3. oktober 2007 Mødested Beskæftigelsesministeriet, Holmens Kanal 20, København K, mødelokale F Store Strandstræde 18 DK-1255
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereRanders Krisecenter Aftalemål Januar 2019
Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereHANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.
HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereEN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11
BØRNEHUSE I DANMARK EN LANDSDÆKKENDE INDSATS Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 PRÆSENTATION Den danske børnehusmodel Baggrund, lovgivning
Læs mereOpsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen
Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune
Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle
Læs mereNy Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune
Ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune 2014 2017 Diskussionsoplæg til fællesmøde d. 10. oktober 2014 Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget Indhold Forord... 4 Indledning... 4 Formål... 4 Værdier
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereDIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel
DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen
Læs mereSTRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.
STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mere7935/17 top/ag/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2017 (OR. en) 7935/17 CULT 34 RELEX 290 DEVGEN 54 COMPET 236 ENFOCUSTOM 92 EDUC 131 COHOM 46 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mere